Evaluering af Special- og Rehabiliteringscenter 2013-15

Status efter den 3-årige projektperiode samt businesscase omkring den økonomiske effekt af døgnrehabilitering, med

forskellige scenarier omkring at udvide antallet af pladser på Special- og Rehabiliteringscentret

Indhold1 Indledning.............................................................................................................................12 Konklusioner og anbefalinger................................................................................................1

2.1 Konklusion på businesscase...........................................................................................22.2 Anbefalinger på baggrund af businesscase...................................................................2

3 Organisatorisk evaluering.....................................................................................................53.1 Bygningen......................................................................................................................53.2 Udvikling af kvalitetsstandarder for midlertidige pladser...............................................53.3 Kompetenceudvikling....................................................................................................6

4 Effekterne af døgnrehabilitering............................................................................................64.1 Brugeroplevet effekt af døgnrehabilitering....................................................................64.2 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til de terapeutiske test DEMMI og COPM....114.3 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til disponeret hjemmehjælp.......................124.4 Økonomisk effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til disponeret hjemmehjælp.....12

5 Virtuel platform udviklet på SRC.........................................................................................126 Den reelle pris for at drive SRC 2016 og frem.....................................................................13

6.1 Den reelle økonomi for 26 pladser...............................................................................157 Business case......................................................................................................................16

7.1 Anvendte forudsætninger............................................................................................167.2 Effekterne ved døgnrehabilitering baseret på den visiterede hjemmehjælp................18

7.2.1 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til funktionsniveau...............................187.2.2 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til visiterede hjemmehjælp..................197.2.3 Økonomisk effekt af døgnrehabilitering ved ændring i visiteret hjemmehjælp.....19

7.3 Scenarie A – kun døgnrehabilitering på de ekstra pladser...........................................207.4 Scenarie B – midlertidige pladser generelt på de ekstra pladser.................................237.5 Kapacitetsbehov..........................................................................................................26

Liste over figurerFigur 1: Kontakt og kontinuitet ...................................................................................................7Figur 2: Kontakt og kontinuitet – Føler sig hørt - døgnrehabiliteringsborgere og øvrige borgere for sig.......................................................................................................................................... 7Figur 3: Inddragelse.....................................................................................................................8Figur 4: Inddragelse – Kendskab til personalets ønsker - døgnrehabiliteringsborgere og øvrige borgere for sig.............................................................................................................................8Figur 5: Udbytte...........................................................................................................................9Figur 6: Udbytte – tilstand kan forbedres efter SRC – døgnrehabiliteringsborgere og øvrige borgere for sig.............................................................................................................................9Figur 7: Udbytte – klare sig bedre efter SRC end før – døgnrehabiliteringsborgere og ikke døgnrehabiliteringsborgere for sig..............................................................................................9Figur 8: Udbytte – fået det ud af opholdet de håbede – døgnrehabiliteringsborgere og ikke døgnrehabiliteringsborgere for sig............................................................................................10Figur 9: Ændring i funktionsniveau efter døgnrehabilitering......................................................18Figur 10: Illustration af den økonomiske effekt ved døgnrehabilitering.....................................20

Liste over tabellerTabel 1: Nuværende og reelle budget, merudgifterne ved døgnrehabilitering, sparede hjemmehjælp, netto effekt ved 95 % belægning i scenarie A og B i business case (opgjort i 1.000 kr.)..................................................................................................................................... 4Tabel 2: Budget 2015, vedtaget budget 2016 og reel budget ved forskellige antal pladser for Special- og Rehabiliteringscenter..............................................................................................14Tabel 3: Gennemsnitlig priser for: SRC forløb (på nær døgnrehabiliteringsborgere og borgere på § 84.1), hvis borgerne havde været hjemme og ikke på SRC, merudgifter ved SRC forløb for i forhold til pleje i eget hjem, fordelt på forskellige antal pladser................................................17Tabel 4: Nuværende og reelle budget pr år samt årlige budget tilførsler ved forskellige antal pladser......................................................................................................................................17Tabel 5: Ændring i funktionsniveau efter døgnrehabilitering.....................................................18Tabel 6: Antal stuer der skal låses til døgnrehabilitering i scenarie A........................................20Tabel 7: Antal ekstra døgnrehabiliteringsforløb pr år ved 26 pladser og ved de ekstra pladser i scenarie A..................................................................................................................................21Tabel 8: Total antal døgnrehabiliteringsforløb pr år ved 26 pladser og ved de ekstra pladser i scenarie A..................................................................................................................................21Tabel 9: Andel af reelt budget anvendt til døgnrehabilitering og øvrige forløb ved forskellige antal pladser i alt i scenarie A (kr. pr år)...................................................................................21Tabel 10: Pris hvis døgnrehabiliteringsborgerne havde været hjemme og ikke modtog døgnrehabilitering for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenterne i scenarie A (kr. pr år)..................................................................................................................22Tabel 11: Merudgift ved døgnrehabiliteringsforløb frem for i eget hjem for pleje forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie A (kr. pr år)..................................22Tabel 12: Sparede hjemmehjælp i seks mdr. efter SRC for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie A (kr. pr år)............................................................22Tabel 13: Nettoeffekt for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie A (kr. pr år)..................................................................................................................23Tabel 14: Ekstra pladser fordelt i forhold til døgnrehabilitering og de øvrige forløbstyper givet 41 % anvendes på døgnrehabilitering og 59 % på de øvrige forløb i scenarie B.......................23Tabel 15: Ekstra antal døgnrehabiliterings- og øvrige midlertidige forløb pr år i scenarie B givet forskellige belægningsprocenter...............................................................................................24Tabel 16: Total antal døgnrehabiliterings- og øvrige midlertidige forløb pr år i scenarie B givet forskellige belægningsprocenter...............................................................................................24Tabel 17: Andel af reelt budget anvendt til døgnrehabilitering og øvrige forløb ved forskellige antal pladser i alt i scenarie B (kr. pr år)...................................................................................25Tabel 18: Pris hvis borger havde været hjemme og ikke modtog døgnrehabilitering for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenterne i scenarie B....................25Tabel 19: Merudgift ved døgnrehabiliteringsforløb frem for i eget hjem for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie B (kr. pr år)..................................25

Tabel 20: Sparede hjemmehjælp i seks mdr. efter givet konstant skyggehjemmehjælp for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie B (kr. pr år)........26Tabel 21: Nettoeffekt for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter (kr. pr år).........................................................................................................................................26Tabel 22: Borgere med visiteret hjemmehjælp 15. september 2015 i Aabenraa Kommune......27

1 IndledningAabenraa Kommune etablerede i 2013 et Special- og Rehabiliteringscenter i de bygninger på Funkevej, der hidtil havde huset Rødekro Ældrecenter. Tanken var at samle kommunens midlertidige pladser, der dengang var spredt rundt på forskellige plejecentre, for dels at kunne styrke den faglige kvalitet omkring de midlertidige pladser og for at udvikle et center med mulighed for en tværfaglig tilgang til rehabilitering. Tænkningen byggede videre på erfaringer fra forskellige andre kommuner, hvor man med en centerløsning havde opnået markante rehabiliteringsresultater til glæde for borgerne og til glæde for den kommunale økonomi på området. Der blev udarbejdet en politisk godkendt evalueringsplan for perioden 2013-15. Social- og Sundhedsudvalget er blevet præsenteret for forskellige statusnotater og midtvejsevaluering undervejs. Evalueringsarbejdet afsluttes med denne rapport der fokuserer på:

Udviklingen af de fysiske og organisatoriske rammer for SRC. Hvad er kerneopgaven for SRC. Hvor er vi ved udgangen af 2015 og hvad er mulighederne fremadrettet?

Effekten af døgnrehabilitering på SRC. Hvad er den brugeroplevede effekt og hvad er den økonomiske effekt?

Virtuel platform. Hvordan har velfærdsteknologi været en del af indsatsen på SRC. SRC er i en proces omkring udviklingen af en virtuel platform for rehabiliteringsindsatsen.

Businesscase for døgnrehabilitering på SRC. Hvad koster døgnrehabiliteringen og hvordan svarer det overens med den økonomiske effekt af indsatsen. Hvordan ser det ud, hvis den budgetlagte normering på 26 pladser fastholdes og hvordan ser det ud hvis der etableres flere midlertidige pladser på SRC?

Rapportens væsentligste konklusioner er samlet i afsnit 2, der uddybes og underbygges i selve rapporten.

2 Konklusioner og anbefalingerEtableringen af Special- og Rehabiliteringscentret har været en udviklingsproces i den 3-årige projektperiode, som har ført til at vi nu står med et center, der på et vist niveau har specialkompetencer omkring midlertidige pladser. Centret er indrettet og personalet gearet til den rehabiliterende tilgang, for de borgere hvor det er relevant. Der er gode samarbejdsrelationer og procesbeskrivelser med visitationen, der henviser borgere til SRC og der er tilsvarende når borgeren visiteres videre til eget hjem, plejebolig eller andet. Borgerne opfatter til en vis grad, at de er en del af et overordnet forløb og da brugertilfredsheden blev målt i det første år af projektperioden kunne vi konstatere en udpræget tilfredshed med centret. Udvalget blev præsenteret for brugertilfredshedsundersøgelsen ved midtvejsevalueringen. Enkelte resultater er gengivet i denne rapport. Efter undersøgelsen er der særligt arbejdet videre med involveringen af borgeren og synliggørelsen af fælles mål med forløbet. Særligt i forhold til rehabiliteringsforløbene.

Forløbene på SRC kræver også nært samarbejde med Træning og Forebyggelses terapeuter omkring f.eks. genoptræningsplaner, med Mad og Måltider omkring borgere med ernæringsudfordringer og borgere, hvor rehabiliteringsmål relaterer sig til kosten, med Hjælpemiddelhuset i forhold til hurtig udredning, afklaring og levering af relevante hjælpemidler, med Handicap og Psykiatri, når borgere på SRC f.eks. kommer fra et botilbud eller forsorgshjem, med sygeplejen f.eks. omkring demenssygepleje mv.

SRC samarbejder også rigtig meget med de sygehusafdelinger, som borgerne typisk udskrives fra og med borgerens praktiserende læge, der overtager den behandlingsmæssige koordination når borgeren kommer til SRC.

Alle samarbejderne med både kommunale og ikke kommunale aktører sker i dialog og samråd med borgeren/pårørende.

Side 1

Udviklingsprocessen slutter ikke med projektperioden. Eksempelvis vil SRC og Visitation og Rehabilitering vil i 2016 styrke målfokuseringen med borgeren ved konsekvent at gennemføre møde med borger, visitator og SRC indenfor den første uge af forløbet og for rehabiliteringsborgernes vedkommende indgå i den fælles effektscoringsmetode. Desuden etableres i 2016 akutplads på SRC i nært samarbejde med Sygeplejens nye akutteam.

Denne kombinerede evaluering og businesscase beskrivelse indikerer også overgangen fra projekt med de tilpasninger af budget og kapacitet, som følger med viden om effekt af og behov for det specialiserede produkt omkring midlertidige pladser, som SRC kan levere.

Generelt er der en udfordring med at bringe budgettet for Special- og Rehabiliteringscentret i en balance, så den nuværende kvalitet og effekt kan opretholdes. Med et budget i balance synliggøres desuden mere præcist og korrekt hvordan udgifterne til at drive Special- og Rehabiliteringscentret er fordelt. Det er første skridt i forhold til en fremtidig styringsmodel for centret.

2.1 Konklusion på businesscaseBusinesscasen beskriver hvordan et SRC i budgetmæssig balance (altså med en budgettilførsel på 2,356 mio kr.) er en positiv økonomisk forretning, hvor effekten af døgnrehabilitering på 26 pladser udgør en nettogevinst på 1,646 mio. kr.

Businesscasen beskriver desuden hvordan åbningen af yderligere pladser vil kræve budgettilførsel til SRC (0,317 mio. kr. for den 27. plads, faldende til 0,314 mio. kr. årligt for den 33. plads). Den økonomiske nettoeffekt vil afhænge af om pladserne låses til kun at måtte anvendes til døgnrehabilitering (scenarie A) eller om pladserne anvendes som midlertidige pladser, hvor det kun kan forventes at en andel (41%) af disse er døgnrehabilitering (scenarie B). Nettoeffekten er positiv uanset antallet af pladser og uanset om belægningsprocenten på pladserne kun er 75%. Så konklusionen på businesscasen er at der må forventes en økonomisk gevinst på sparet hjemmehjælp, der er større end den budgettilførsel der skal til for at SRC kan åbne pladserne. Gevinsten bliver naturligvis større jo mere pladserne anvendes til døgnrehabilitering og jo højere belægningsprocent der kan opnås.

Der har i andet halvår af 2015 været åbnet 28 pladser på SRC og der er i samme periode afprøvet et koncept, hvor visitationen som udgangspunkt visiterede alle rehabiliteringsborgere med et plejebehov på funktionsniveau 3 eller derover. Denne visiteringsprocedure viste et kapacitetsbehov på mindst 31,14 pladser ved en belægningsprocent på 100 %. Der har desuden været ikke-rehabiliteringsborgere på venteliste til SRC. Skal denne kapacitets efterspørgsel imødekommes bør der åbnes yderligere mindst 1 plads. Det samme gælder desuden hvis den midlertidige plads, der pt. er på Lergården flyttes til SRC.

2.2 Anbefalinger på baggrund af businesscaseDet anbefales at SRC’s budget bringes i balance med en årlig budgettilførsel på 2,356 mio. kr for 26 pladser.Anbefalingerne om udvidelse af pladser beror på en afvejning mellem scenarierne, en forventning om belægningsprocent og en vurdering af kapacitetsbehovet.Der har igennem de første tre år været fokus på at øge andelen af døgnrehabiliteringspladser. Det er lykkes at hæve andelen fra 37% i 2014 til 41% i 2015. Selv om både andelen og antallet af døgnrehabiliteringsborgere er steget, så er behovet for døgnpladser på de øvrige kvalitetsstandarder på SRC også steget. Det er derfor realistisk at forvente en fremtidig en kapacitetsanvendelse med nogenlunde samme fordeling. Derfor vil scenarie B være mest realistisk og samtidig også den model hvor den højeste belægningsgrad kan opnås. Det er dog højst realistisk med en forventning om en 95% belægning. Tabel 1 viser både scenarie A og B ved en belægningsprocent på 95%.Hvis alle antagelserne i beregning af kapacitetsbehovet medtages vil der være et behov for at etablere 33 pladser. Dette er samtidig den maksimale kapacitet, der kan rummes i de nuværende bygninger, der i alt rummer 35 stuer. 2 stuer er dog aftalt skal benyttes som henholdsvis akutstue og personalefacilitet for akutteamet.

Side 2

Etablering af 33 pladser vil jf. tabel 1 kræve en yderligere budgettilførsel til SRC på 2,199 mio. kr. Denne investering vil betyde en nettogevinst på 2,842 mio. kr. Selv hvis enkelte elementer i forudsætningerne viser sig ikke at holde fuldstændigt, så er der stadig langt til at det ”kun” bliver en udgiftsneutral satsning på rehabilitering. Hvis visitationen samtidig gør det til en del af deres rehabiliteringsstratificering at rehabiliteringsborgere med et plejebehov på funktionsniveau 3 som udgangspunkt visiteres til SRC, så vil effekten nærme sig de noget større tal i scenarie A.

Da hele gevinsten er beregnet ud fra sparet hjemmehjælp må budgettilførslen på samlet set 4,555 mio kr. komme fra visitationens budget til hjemmeplejen. Dog vil flytningen af en midlertidig plads på Lergården til SRC være en flytning fra plejecenterområdet til SRC. Plads nr. 30-33 vil skulle etableres i boligforeningsboliger, hvortil der skal betales husleje. Huslejen hertil ligger pt. i visitationen som tompladser på plejeboligområdet, men vil skulle flyttes til SRC eller på anden vis indregnes i den reelle udgift for pladserne. Flyttes pladsen fra Lergården frigiver det omvendt en plejehjemsplads der, hvortil der også pt. betales husleje til boligforening. Eventuelle huslejeudgifter er ikke indregnet i businesscasen.

Det anbefales derfor at lægge op til det politiske udvalg, at SRC’s basisbudget for 26 pladser bringes i balance. Det anbefales ligeledes at give visitationen beføjelser til at benytte rammerne på SRC fuldt ud, så venteliste til SRC undgås. Midlerne til begge anbefalinger findes ved budgetomplaceringer fra primært hjemmeplejens område.Konkret vil en sådan politisk beslutning skulle følges op af en aftale mellem visitationen og SRC, der minder om den nuværende, hvor pladser ud over grundnormeringen på 26 pladser kan oprettes ”straks” efter behov og opsiges til den 1. med mindst en måneds varsel. Med en sådan aftale vil visitationens omkostninger kunne holdes så lavt som muligt, belægningsprocenten kunne holdes så høj som mulig og SRC vil i et vist omfang kunne tilpasse personalenormeringen efter belægningen. Denne aftale mellem visitation og SRC vil være første skridt frem mod en styringsmodel for SRC. Styringsmodellen vil skulle evalueres og eventuelt revideres frem mod virksomhedsaftale for 2017.

Side 3

Tabel 1: Nuværende og reelle budget, merudgifterne ved døgnrehabilitering, sparede hjemmehjælp, netto effekt ved 95 % belægning i scenarie A og B i business case (opgjort i 1.000 kr.)

Antal pladser i alt

(ekstra pladser)

Nuværende budget vs. reelt budget Business case - Scenarie A Business case - Scenarie B

Nuvær-ende

budgeti alt

Reelt budge

ti alt

Reelt budget (pris/plads)

Budget til-

førseli alt

Budget til-

førsel pr

ekstra plads

Mer-udgiften

ved døgn-

rehabili-tering i forhold til basis hjemme-

pleje(i alt)

Sparede hjemme-pleje som følge af døgn-

rehabilitering

(i alt)

Netto-effekte

n af døgn-

rehabi-litering(i alt)

Mer-udgiften

ved døgn-rehabili-tering i

forhold til basis

hjemme-pleje(i alt)

Sparede hjemme-pleje som følge af døgn-

rehabili-tering(i alt)

Netto-effekten af døgn-rehabili-tering(i alt)

---------------------------------------------------------- 1.000 kr. pr år --------------------------------------------------------26 12.630 14.985 576 2.356 - -3.635 5.282 1.646 -3.635 5.282 1.64627 (1) 15.302 567 317 317 -3.717 5.777 2.060 -3.669 5.485 1.81628 (2) 15.619 558 634 317 -3.798 6.273 2.474 -3.702 5.688 1.98629 (3) 15.932 549 947 316 -3.876 6.768 2.892 -3.734 5.891 2.15730 (4) 16.245 541 1.260 315 -3.954 7.264 3.310 -3.766 6.094 2.32831 (5) 16.558 534 1.573 315 -4.031 7.759 3.728 -3.798 6.297 2.50032 (6) 16.871 527 1.886 314 -4.109 8.255 4.145 -3.830 6.501 2.67133 (7) 17.184 521 2.199 314 -4.187 8.750 4.563 -3.861 6.704 2.842Note: For flere detaljer se Tabel 4, Tabel 11, Tabel 12, Tabel 13, Tabel 19, Tabel 20 og Tabel 21

Side 4

3 Organisatorisk evaluering Ved den reelle etableringen af SRC den 1. januar 2013 rummede huset 30 plejehjemspladser og 8 midlertidige pladser. Kommunens øvrige midlertidige pladser var placeret på plejehjem rundt omkring i kommunen. Kommunens 24 midlertidige pladser skulle samles i Rødekro efterhånden som pladserne blev ledige til det. Samtidig skulle bygningen gennemgå en renovering.

3.1 BygningenHvor det var muligt blev alle plejehjemmets oprindelige stuer genetableret. Flere havde været brugt som vagtstue, kontor, frisørsalon mv. Alle stuer blev istandsat og enkelt møbleret. Alle stuernes badeværelser blev renoveret med vandbesparende toiletter og nye armaturer og håndvaske. Der blev etableret skinner til loftlift i alle stuer. Der blev etableret to ny træningsbadeværelser, som kan tilgås fra gangen og et eksisterende træningsbadeværelse blev renoveret.Alle gangene blev gjort lyse og indrettet med træningstrappe, gangbarrer, motionscykler og andre elementer, der kan bidrage til at synliggøre den daglige træning. Der blev også etableret små siddemiljøer. Fælles cafémiljø blev etableret i nærhed til det eksisterende modtagekøkken. Gårdhave blev renoveret, så den indbyder til haveaktivitet, spil og forskellig gang-træning på forskellige overflader.Træningssale blev indrettet med både generelle og specifikke træningsredskaber og plads til træning på gulv. Mødelokaler blev indrettet med fleksibel mulighed for også at kunne bruges til kognitiv træning eller som træningskøkken. Der blev etableret kontor til ledelse og administration. Fælles kontorpladser med PC’er til dokumentation blev etableret centralt i huset med glasvægge ud til fællesarealet.I en ubrugt fløj af bygningen (tidligere hjemmeplejekontor) blev etableret to sygeplejeklinikrum og ventefaciliteter, som drives af den kommunale sygepleje. I fløjen blev også indrettet kontor og faciliteter til Træning og Forebyggelses ”Træningscenter Rødekro”, som håndterer den midlertidige træning for området. Træningscenter Rødekro gør også brug af SRC’s øvrige træningsfaciliteter.

Samtidig med den indvendige renovering blev husets tag, enkelte ovenlysvinduer og et stort vinduesparti udskiftet. Ventilationsanlæg og varmeanlæg blev udskiftet/energioptimeret. Indgangen til sygeplejeklinikken blev tilpasset borgere med gangbesvær og parkeringspladsen blev renoveret og optimeret til de mange besøgende til både SRC, sygeplejeklinik og midlertidig træning.

3.2 Udvikling af kvalitetsstandarder for midlertidige pladserKommunens midlertidige pladser var inden SRC kategoriseret med fællesbetegnelsen ”aflastningspladser”. Der var et behov for at nuancere brugen af pladserne samt indføre begrebet døgnrehabilitering. Derfor blev følgende kvalitetsstandarder udarbejdet og politisk godkendt:

Vurderingsplads Aflastning af pårørende Aflastning af borgere der afventer plejebolig Aflastning af alvorlige syge og dødende Aflastning af socialt sårbare Døgnrehabiliteringsplads

I erkendelse af at SRC er et relevant ”sikkerhedsnet” for borgere, der ikke umiddelbart kan være i eget hjem og hvor der ikke findes andre oplagte løsninger, indførtes ultimo 2014 en udvalgsgodkendt servicebeskrivelse for yderligere en pladstype: ”Aflastning af socialt sårbare borgere med omfattende støtte- og omsorgsbehov”

3.3 KompetenceudviklingDette afsnit er endnu ikke skrevet færdigt, men skal indeholde følgende:

Side 5

Nye faglighederInternt KompetenceudviklingsforløbKommunalt kompetenceudviklingsforløbPrioritere assistenter og/eller sygeplejersker ved nyansættelser.

4 Effekterne af døgnrehabilitering I dette afsnit præsenteres først de brugeroplevede effekter af døgnrehabilitering, hvor efter effekterne målt i forhold til de to terapeutiske test COPM1 og DEMMI2 præsenteres. Afslutningsvis præsenteres kort de opdaterede økonomiske effekter baseret på den disponerede hjemmehjælp, dvs. i forhold til den fremadrette planlagte hjemmehjælp.

4.1 Brugeroplevet effekt af døgnrehabiliteringI perioden 1. juni 2013 - 31. maj 2014 blev der gennemført en brugerundersøgelse på SRC. Spørgeskemaundersøgelsen baseres på besvarelser fra borgere på de midlertidige pladser og svarprocenten var på 89 %, hvilket dækker over 78 borgere. Brugerundersøgelsen er opdelt i to spørgeskemaer. Første del udleveres kort tid inden opholdet blev afsluttet, og anden del besvares kort tid efter opholdet enten pr. brev eller telefonisk. Resultaterne af brugerundersøgelsen har været undersøgt samlet, samt udelukkende døgnrehabiliteringsborgerne og de øvrige borgere hver for sig. Det var kun for enkelte spørgsmål/udsagn en signifikant forskel i svarene mellem rehabiliteringsborgere og øvrige borger og disse forskelle præsenteres i separate figurer nedenfor.Det var et mål for brugerundersøgelsen at 80 % af alle borgerne vurderede eller oplever at være enige i spørgsmålene/udsagnene ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”meget tilfreds” eller ”tilfreds”.

Størstedelen (98 %) af borgerne på de midlertidige pladser oplever at blive taget godt imod, når de starter på SRC. Hvis der har været et samarbejde mellem andre aktører om indlæggelsen til SRC har det for størstedelen af borgerne fungeret virkelig godt/godt med en samlet procentdel på 51 %. En del borgere angiver dog, at disse spørgsmål ikke er relevante (gennemsnit på 28 %) eller at de ikke har kendskab til hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktører har været (18 %).

I Figur 1 ses resultaterne af, hvordan personalets kontakt og koordinering med borgerne har været undervejs i forløbet. Langt størstedelen (over 80 %) af borgerne følger sig hørt af personalet, er trygge og har tillid til personalet samt føler at der er overensstemmelse mellem hvad personalet gør og siger. Det har vist sig at være en signifikant forskel i mellem døgnrehabiliteringsborgerne og de øvrige borgere på de midlertidige pladser, i forhold til hvorvidt de føler sig hørt af personalet. Mens 74 % i høj grad føler sig hørt af døgnrehabiliteringsborgerne, er det noget mindre kun 50 % af de øvrige borgere, der i høj grad føler sig hørt. Mens ingen af døgnrehabiliteringsborgerne ikke følte sig hørt, er det 10 % af de øvrige borgere jf. Figur 2. Det er 77 % af borgerne, der mener at de får enslydende informationer fra personalet (se Figur1), mens 9 % ikke føler at de fik enslydende informationer fra personalet. Dette spørgsmål er det eneste af de fire spørgsmål vedr. kontakt og kontinuitet der ikke lever op til succeskriteriet om at 80 % skal have besvaret ”ja, i høj grad” eller ”ja, i nogen grad”.

1 COPM testen står for Canadian Occupational Performance Measure og er et ergoterapeutisk test/redskab, se nærmere beskrivelse i afsnit 4.2.2 DEMMI testen står for De Morton Mobility Index og er et fysioterapeutisk redskab, se nærmere beskrivelse i afsnit 4.2.

Side 6

Figur 1: Kontakt og kontinuitet

43

57

65

61

34

33

33

31

13

4

3

8

5

1

5

1

1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Enslydende informationer fra personalet (N=76)

Overenstemmelse mellem hvad personalet gør og siger (N=76)

Tryghed og tillid til personalet (N=75)

Føler sig hørt af personalet (N=77)

J a, i høj grad J a, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

Figur 2: Kontakt og kontinuitet – Føler sig hørt - døgnrehabiliteringsborgere og øvrige borgere for sig

50

74

38

23

2

3

10

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ikke døgnrehabiliteringsborgere: Føler sig hørt af personalet (N=42)

Døgnrehabiliteringsborgere: Føler sig hørt af personalet (N=35)

J a, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

Der var i undersøgelsen spurgt til, om borgeren havde et eller flere ønsker for opholdet. Resultatet viste, at 46 % af borgerne havde et eller flere ønsker og 37 % ikke havde. 17 % af borgerne ved det ikke. Havde vi udelukkende betragtet disse svar for døgnrehabiliteringsborgerne var resultatet ikke signifikant anderledes. Dette indikere at der på tidspunktet for undersøgelse var en udfordring, da man burde forvente, at borgere der kommer på SRC med henblik på døgnrehabilitering havde et eller flere ønsker/mål for deres ophold. Det er dog ikke sikkert, at borgerne har tænkt på dette før eller efter de ankom til SRC. Spørgsmålet om ønsker til opholdet kan både henføre til, om det var ønsker/mål som borgerne lavede sammen med Visitation og Rehabilitering eller om det var borgernes ønsker efter, at de startede på SRC. Dette har gjort det klart at både visitationen og personalet på SRC skal blive endnu bedre til at sætte og tydeliggøre mål for og med borgeren. Hele personalegruppen på SRC har i foråret 2014 været igennem et internt kompetenceudviklingsforløb med teoretisk og praktisk træning i at sætte SMARTE3 mål med borgeren. Arbejdet udvides til at være en del af den virtuelle plaform.

Nedenfor ses borgernes svar på hvordan borgerne har følt sig inddraget i forløbet på SRC. 96 % af borgerne føler, at personalet støtter dem i at gøre så meget så muligt selv. Succeskriteriet er udelukkende opfyldt for dette spørgsmål af de 4 spørgsmål vedr. inddragelse på SRC. 78 % af borgerne har følt sig inddraget i beslutningen og behandling og pleje, mens 12 % ikke har følt sig inddraget på dette område.75 % af borgerne har følt at deres og personalets ønsker har været ens, men kun 4 % af borgerne ikke har den opfattelse.78 % af døgnrehabiliterings borgerne har haft kendskab til personalets ønsker mens 12 % ikke har haft kendskab til disse. For de øvrige borgere var det 46 % af borgerne har haft kendskab til personalets ønsker mens 28 % ikke har haft kendskab til disse.

3 SMARTE mål er en forkortelse for at de mål der sættes med borgerne skal være Specifikke, Målbare, Attraktive, Relevante, Tidsspecifikke og Evaluerbare.

Side 7

Figur 3: Inddragelse

35

49

37

75

25

26

41

21

20

21

9

3

12

2

11

1

8

2

1

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Kendskab til personalets ønsker (N=75)

Er borgerens og personalets ønsker ens (N=53)

Indrager personalet borgeren i beslutninger om behandling og pleje (N=70)

Støtter personalet borgeren i at gøre så meget som muligt selv (N=73)

J a, i høj grad J a, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

Figur 4: Inddragelse – Kendskab til personalets ønsker - døgnrehabiliteringsborgere og øvrige borgere for sig

23

49

23

29

28

11

15

9

13

3

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ikke døgnrehabiliteringsborgere: Kendskab til personalets ønsker (N=40)

Døgnrehabiliteringsborgere: Kendskab til personalets ønsker (N=35)

J a, i høj grad J a, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

I forbindelse med udskrivning er 83 % af borgerne trygge ved at skulle hjem eller i plejebolig, 10 % var hverken trygge eller utrygge mens 7 % af borgerne ikke var trygge ved at skulle hjem eller i plejebolig. Succeskriteriet er for denne parameter opfyldt.

Det er desuden undersøgt hvad borgernes udbytte har været af et ophold på SRC. Af ses det, at for ingen af spørgsmålene opnår succeskriteriet, om at 80 % af borgerne skal have svaret ”ja, i høj grad” eller ”ja, nogen grad”. Besvarelserne adskiller sig dog signifikant ved tre af de fire spørgsmål mellem døgnrehabiliteringsborgerne og de øvrige borgere. Det gælder spørgsmålene vedr.: ”om de har fået det ud af opholdet de håbede”, ”om borgerne tror, at deres tilstand kan forbedres efter SRC” og ”om de tror de kan klare sig bedre efter SRC end før”. Det fjerde spørgsmål mht. udbytte, er ikke en signifikant forskellig mellem døgnrehabiliteringsborgerne og øvrige borgere. viser, at 68 % af borgerne tror de kan fastholde tilstanden efter SRC, mens 19 % af borgerne ikke tror det kan lade sig gøre.

Figur 5: Udbytte

Side 8

32

25

25

38

33

43

31

37

18

13

14

13

10

3

17

6

7

16

14

7

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Tror borgeren selv at de kan klare sig bedre efter SRC end før SRC (N=60)

Tror borgeren at de kan fastholde tilstanden efter SRC (N=61)

Tror borgerne at deres tilstand kan forbedres efter SRC (N=59)

Har borgerne fået det ud af opholdet de håbede (N=71)

J a, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke

Resultatet for døgnrehabiliteringsborgerne viser, at 78 % tror på, at deres tilstand kan forbedres efter SRC, mens det for de øvrige borgere kun er 36 % (jf. Figur 6). Det er interessant, at borgerne kommer hjem med troen på, at de kan udvikle sig yderligere. Dette understøtter SRC’s arbejde med at udvikle bedre arbejdsgange mellem SRC og hjemmeplejen, samt udviklingen af en virtuel understøttelse af dette arbejde. 49 % af borgerne, der ikke er på en døgnrehabiliteringsplads tror ikke deres tilstand kan forberedes efter SRC, mens dette kun er gældende for 11 % af døgnrehabiliteringsborgerne.

Figur 6: Udbytte – tilstand kan forbedres efter SRC – døgnrehabiliteringsborgere og øvrige borgere for sig

13

39

23

39

16

11

26

7

23

4

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ikke døgnrehabiliteringsborgere: Tror borgerne at deres tilstand kan forbedres efter SRC (N=31)

Døgnrehabiliteringsborgere: Tror borgerne at deres tilstand kan forbedres efter SRC (N=28)

J a, i høj grad J a, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke

Af Figur 7 ses det at, 77 % af døgnrehabiliteringsborgerne svarer, at de tror de kan klare sig bedre efter SRC end før SRC, mens det for ikke-døgnrehabiliteringsborgerne er 53 %. Borgere som ikke er på en døgnrehabiliteringsplads tror i mindre grad, at de vil klare sig bedre efter SRC end før. 17 % angiver, at de ikke tror de vil kunne klare sig bedre efter SRC end før mod 6 % af døgnrehabiliteringsborgerne. Dette er forventeligt, da det særligt er døgnrehabiliteringsborgerne, der fokuseres på at gøre mere selvhjulpne.

Figur 7: Udbytte – klare sig bedre efter SRC end før – døgnrehabiliteringsborgere og ikke døgnrehabiliteringsborgere for sig

23

40

30

37

20

17

17

3

10

3

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ikke døgnrehabiliteringsborgere: Tror borgeren selv at de kan klare sig bedre efter SRC end før SRC (N=30)

Døgnrehabiliteringsborgere: Tror borgeren selv at de kan klare sig bedre efter SRC end før SRC (N=30)

J a, i høj grad J a, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

Af Figur 8 ses det at en større andel af døgnrehabiliteringsborgerne (24 % flere) end ikkedøgnrehabiliteringsborgerne har fået det ud af deres ophold som de håbede. Omvendt er

Side 9

der lidt flere af ikke-døgnrehabiliteringsborgerne (6 % flere), som ikke fik det ud af opholdet de håbede.

Figur 8: Udbytte – fået det ud af opholdet de håbede – døgnrehabiliteringsborgere og ikke døgnrehabiliteringsborgere for sig

29

48

34

39

21

3

5

6

11

3

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Ikke døgnrehabiliteringsborgere: Har borgerne fået det ud af opholdet de håbede (N=38)

Døgnrehabiliteringsborgere: Har borgerne fået det ud af opholdet de håbede (N=33)

J a, i høj grad J a, i nogen grad Hverken/eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke

Borgerens samlede vurdering for opholdet viser, at 43 % mener det er virkelig godt, og 48 % synes det godt, 8 % mener hverken/eller. Dermed synes alle borgere (91 %) på de midlertidige pladser at opholdet alt i alt har været virkelig godt eller godt. Dvs. succeskriteriet er opfyldt. Kun 1 % af borgerne angiver at opholdet alt i alt har været dårligt. (N=75)

I nedenstående præsenteres kort de resultater, der er kommet ud af anden del af brugerundersøgelsen, som undersøger overgangen fra SRC til eget hjem eller plejebolig.

I forhold til samarbejde ved udskrivning mellem hjemmeplejen/hjemmesygeplejen/plejecenter og SRC vurderer 84 % af alle borger, at det har fungeret virkelig godt eller godt. 18 % synes hverken/eller og henholdsvis 3 % vurderer dårligt og virkelig dårligt (N=38). Ses der isoleret på døgnrehabiliteringsborgerne vurderer 91 %, at samarbejdet har fungeret virkeligt godt eller godt og 9 % mener hverken/eller. Ligeledes er borgerne blevet spurgt om de har været i tvivl om hvilken hjælp de ville modtage (hjemmehjælp, hjemmesygepleje, medicin og træning). For ingen af de tre spørgsmål der er spurgt til er succeskriteriet opnået. 55 % har ikke været i tvivl om hvilken hjemmehjælp/hjemmesygepleje de ville modtage, 69 % har ikke været i tvivl om hvilken medicin de skulle have og 42 % af borgerne har ikke været i tvivl om hvilken træning de ville modtage når de kom hjem/plejebolig.Omvendt har 29 % af borgerne være i tvivl om hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen når borgeren er kommet hjem, 23 % har været i tvivl om hvilken medicin de skulle have efter SRC og 37 % af borgerne har været i tvivl om hvilken træning de skulle have efter SRC.Andelen af borgere der ikke har været i tvivl om hvilken medicin borgerne skulle tage har været noget højere end de øvrige to spørgsmål. Det kan til dels skyldes at en lang række borgere får hjælp til at huske deres medicin, hvorfor der ikke opstår den samme tvivl.

4.2 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til de terapeutiske test DEMMI og COPM

Det er ifølge evalueringsplanen, præsenteret på udvalg i efteråret 2013, mening at effekten af døgnrehabilitering også skulle måles i forhold til de to terapeutiske test DEMMI og COPM. Den første test COPM (Canadian Occupational Performance Measure), er et ergoterapeutisk test/redskab, som er lavet med henblik på at evaluere borgerens egen opfattelse af forandringer i deres udførsel af bestemte aktiviteter og tilfredsheden hermed. Det andet redskab/test DEMMI (De Morton Mobility Index), er et fysioterapeutisk test, som anvendes til at måle funktionsniveauet hos ældre borgere, både når borgeren er liggende, siddende, stående eller gående.

Alle borgere på en vurderingsplads vurderes på baggrund af COPM og DEMMI testene. Døgnrehabiliteringsborgere, som ikke afbryder deres forløb og som skal hjem i egen bolig, testes yderligere inden afslutningen af forløbet og igen tre måneder efter endt ophold på SRC.

Side 10

I evalueringsplanen for SRC var succeskriterierne for testene, at minimum 80 % af borgerne skal have øget deres score for DEMMI og COPM ved afslutningen af opholdet og at minimum 75 % af borgerne havde fastholdt deres øgede scoring tre måneder efter opholdet.Det har været en udfordring at lave COPM-testen på alle borgere, da flere borgere ikke er i stand til at udføre testen. For de borgere, hvor det kan lade sig gøre at foretage testen, er den dog et meget velegnet redskab til at sætte SMARTE4 mål for døgnrehabiliteringsforløbet.

Resultaterne fra midtvejsevaluering (dvs. data fra 1. juni 2013 til maj 2014) for COPM-testen viste, at hhv. 84 % og 76 % af borgerne havde oplevet fremgang i deres udførsel af bestemte aktiviteter og tilfredsheden hermed (N=25). Dvs. succeskriteriet er opfyldt mht. borgernes opfattelse af deres udførsel af de selvvurderet aktivitetsproblemer, men ikke helt med hensyn til deres tilfredshed. Ved opfølgning tre måneder efter i SRC i eget hjem havde hhv. 44 % og 37 % af de borgere med fremgang efter endt forløb, enten bibeholdt niveauet eller forbedret deres udførsel og tilfredshed hermed (N=9 hhv. 8). Succeskriteriet er dermed ikke opfyldt med hensyn til opfølgningen på COPM testen i eget hjem.

I DEMMI testen havde 79 % af borgerne (N=47) øget deres funktionsniveau i DEMMI-scoren fra starten af deres ophold til afslutning af deres ophold, hvilket er meget tæt på succeskriteriet. Ved opfølgning havde 50 % af borgerne, som oplevede fremgang fra start til slut enten bibeholdt eller forbedret deres funktionsniveau fra afslutningen til opfølgningen (N=18). Dvs. at succeskriteriet ikke helt er opfyldt ved den opfølgende DEMMI test, da det skulle have været 75 % af borgerne, som oplevede fremgang under opholdt, der skulle have bibeholdt eller øget deres funktionsniveau. Der kan være flere årsager til en tilbagegang i borgernes funktionsniveau og aktivitetsniveau efter SRC. Dels kan der være sket nye forværringer i borgernes tilstand, ligesom der kan være sket en ikke hensigtsmæssig overgang fra SRC til hjemmet. På baggrund af dette resultat i midtvejsevaluering blev der medio 2014 opstartet et projekt, kaldet Projekt Overgang, der betyder at der er mulighed for et hjemmebesøg med borgeren undervejs i forløbet samt udvidet samarbejde med hjemmeplejens rehabiliteringsteam, så overgangen til eget hjem er velkoordineret. Indsatsen sikrer det reelle arbejde med og fastholdelsen af borgerens mål og sikrer, at forløbet på SRC erstattes rettidigt (hurtigt) af et forløb i hjemmeplejen, hvor erfaringer fra SRC inddrages. Projektet var en del af ældrepuljen.

4.3 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til disponeret hjemmehjælp

Effekten af døgnrehabilitering er i dette afsnit målt i forhold til ændringen i den disponerede hjemmehjælp. Dvs. den fremadrette planlagte hjemmehjælp. Ændring i den disponerede hjemmehjælp er beregnet, som forskellen i mængden af hjemmehjælp to uger efter afsluttet forløb på SRC i forhold til skyggehjemmehjælpen. Skyggehjemmehjælpen dækker over, hvor meget hjemmehjælp en borger ville have haft pr. uge, hvis borgeren havde været i eget hjem og ikke modtog døgnrehabilitering på SRC. Dvs. skyggehjemmehjælpen er fiktiv. Det er Visitation & Rehabilitering, der visiterer skyggehjemmehjælpen5.

I gennemsnit medfører et døgnrehabiliteringsforløb på SRC, at den disponerede hjemmehjælp reduceres med 14,5 timer om ugen dvs. med 67 % to uger efter afsluttet forløb. Den

4 SMARTE mål er en forkortelse for at de mål der sættes med borgerne skal være Specifikke, Målbare, Attraktive, Relevante, Tidsspecifikke og Evaluerbare.5For de borgere, der ikke tidligere har modtaget hjemmehjælp, kommer visitatoren på fremskudt besøg på sygehuset for at afklare borgerens plejebehov, når de kommer hjem. Visitatoren kommer derimod ikke på fremskudt besøg på sygehuset hos de borgere, som allerede modtager hjemmehjælp. For disse borgere får …forsættes i fodnoten på næste side.. visitatorerne som regel …udelukkende besked fra sygehuset om borgernes plejebehov. Nogle gange udskrives borgerne til vanlig hjælp (den samme hjælp som de fik før indlæggelsen) andre gange til mere hjælp end de fik tidligere. Hvis den skyggevisiterede hjælp afviger for det faktiske plejebehov korrigeres dette i samarbejde mellem SRC personale og Visitator.

Side 11

gennemsnitlige skyggehjemmehjælp inden døgnrehabilitering er nu 21,7 timer om ugen og første uge efter afsluttet døgnrehabilitering på SRC er den faktiske disponerede hjemmehjælp i eget hjem reduceret til 7,2 timer om ugen.

4.4 Økonomisk effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til disponeret hjemmehjælp

Analyseres døgnrehabiliteringsborgernes plejebehov tre måneder efter SRC for at vurder hvor meget hjemmehjælp der er sparet i forhold til hvis skyggehjemmehjælp havde været konstant og de ikke have modtaget døgnrehabilitering, og sammenholdes dette med merudgiften ved at være på SRC frem for i eget hjem, så er der i gennemsnit en nettobesparelse på 61.836 kr. pr døgnrehabiliteringsborgere, der er i forløb i perioden 1. juni 2013 til 20. maj 2015 (N=114). Betragtes i stedet den gennemsnitlig økonomiske effekt seks måneder efter endt forløb, opnår døgnrehabiliteringsborgerne i gennemsnit en besparelse på 109.024 kr.Ovenstående beregning er baseret på at der anvendes et gennemsnit af fritvalgstaksten6 fra 2013 for hhv. praktiske og personlig pleje i hverdagen som timeprisen for hjemmehjælpen. Dette er beregnet til 356,4 kr./time. I analysen anvendes desuden en fast pris pr. dag for SRC-forløbet uanset borgerens plejetyngde. Denne pris er beregnet på baggrund af driftsomkostningerne i 2013. Prisen er opgjort til 1205,2 kr. pr dag.

5 Virtuel platform udviklet på SRCBorgernes kompleksitetet og behovet for tværfaglig koordination omkring borgerforløbene er stor på SRC. I takt med udviklingen af og erfaringerne med borgerforløbene på SRC blev kravsspecifikationer til en it-løsning udarbejdet. Det resulterede ultimo 2014 i en aftale med Appinux. Appinux er i løbet af 2015 blevet integreret i forløbskoordinationen og opgavevaretagelsen på SRC. Appinux har både en medarbejderindgang og en borgerindgang.Medarbejderindgangen benyttes af alle medarbejdere og kan tilgås på borgerens stue via tablet. På personalekontoret giver oversigtsskærme et hurtigt overblik over alle borgerne med særlige opmærksomhedspunkter, borgerens SMART-mål i forløbet og konkrete opgaver i forbindelse med målet eller borgerens behandling mv. Redskabet har medvirket til mere hensigtsmæssigt at dele viden og arbejdsopgaver på tværs af faggrupper og på tværs af vagter. Redskabet bidrager konstruktivt til nedbringelsen af utilsigtede hændelser og dokumentation, der tidligere var skriftlig i kalendere, huskelister, procedurer og afkrydsningsskemaer mv. er nu blevet elektroniske.Systemet rummer også muligheden for at borgeren selv tilgår data som opgaver og kalenderaktiviteter. Langt de fleste borgere skal have personalets støtte til denne funktion. SRC afprøver pt. en screeningsmetode for at finde frem til de borgere, der mere selvstændigt kan arbejde med denne borgerindgang og eventuelt profiterer så meget af brugen at redskabet kan følge med borgeren hjem efter forløbet på SRC. Denne del af den virtuelle platform er stadig uafprøvet og vil skulle afprøves i dialog med hjemmeplejen og det team, der tager over efter et SRC-forløb med henblik på at styrke overgangen yderligere og fastholde borgerens målarbejde.

Appinux er et dynamisk værktøj, som SRC i dialog med leverandøren hele tiden udvikler og optimerer ved kvartalsvise releases. Programmet kan på sigt integreres med både omsorgssystem og andre relevante it-systemer. SRC bidrager til den udvikling og holder øje med udviklingen i nogen af de mange andre kommuner, der også samarbejder med Appinux.

6 De anvendte fritvalgstakster stammer fra fritvalgsdatabasen fra 2013. Fritvalgstaksten for praktisk hjemmehjælp i dagvagten i hverdagene med moms er 416,3 kr./time, uden moms 333,08 kr./time. For personlige pleje i hverdagstimerne er taksten 474,64 kr./time, uden moms 379,71 kr./time. Et gennemsnit af de to takster uden moms er 356,38 kr./time. Fra d. 4. maj 2015 er fritvalgstaksterne ændret, disse er dog ikke anvendt i denne evaluering af hensyn til at kunne sammenligne de økonomiske resultater her med midtvejsevalueringen.

Side 12

6 Den reelle pris for at drive SRC 2016 og fremDa SRC blev etableret blev der sat en treårig ramme med en normering for 38 pladser, der matchede normeringen for plejehjemspladser. Man ønskede at fjerne de tre sygeplejesker der forsat var tilknyttet plejecentrene og fremadrettet tilknytte dem til SRC. Der var ikke budget til at tilføje sygeplejen, så sygeplejerskerne skulle erstatte assistenter i plejedelen og der blev tilført den lønmæssige difference mellem en assistent og de konkrete sygeplejersker. Til gengæld blev tilført 2 mio. kr. til de ekstra rehabiliterende aktiviteter, der skulle udføres på centret. Herunder til terapeuter.De budgetsatte midler forslog i 2013, hvor størstedelen af pladserne fortsat var plejehjemspladser og fordi SRC først reelt gik i gang i april 2013.I 2014 og 2015 hentede økonomien lidt robusthed ved at sælge ekstra pladser til akutprojekter og til ekstra rehabiliteringspladser. Desuden hjalp 4 forskellige ældrepuljeprojekter, som SRC var involveret i med at finansiere en god del af de ekstralønninger, der viste sig at være behov for. Samtidig har tidlige udskrivninger fra sygehus samt visitationens praksis omkring SRC betydet at borgergruppen er blevet mere plejekrævende og/eller kompleks hen over den 3-årige projektperiode.Lidt firkantet kan man sige at de mange projekter, som SRC har været involveret i har begrundet OG været med til at finansiere det nødvendige kvalitetsløft, der har sikret de fine effektresultater. Den reelle omkostning ved at drive SRC er derfor væsentligt større end det budgetsatte. 4,778 mio. kr. af budgettet for går til faste udgifter, der er uafhængig af antallet af pladser. Det drejer sig om udgifter til nattevagt samt ledelse, administration, bygningsdrift mv. under ”øvrige”. Det vil sige at når budgettet for 24 pladser er bragt i balance er udgiften for de næste pladser noget lavere og faldende.I tabel 2 fremgår budget 2015, budget 2016 og den reelle pris det vil koste at drive henholdsvis 24, 28 eller 32 pladser på SRC i 2016. Differencen mellem det vedtagende budget og det reelle budget for 24 pladser beskriver udfordringen med at bringe SRC’s budget i balance uden ældrepuljemidler, ”beredskabsmidler” mv. Samlet set en udfordring på 2.439.133 kr.

Side 13

Tabel 2: Budget 2015, vedtaget budget 2016 og reel budget ved forskellige antal pladser for Special- og Rehabiliteringscenter

Vedtaget Reelt Reelt Reelt Forskelbudget 2016og 24 pladserBudget 2015 budget 2016 24 pladser 28 pladser 32 pladser

Plejeløn 5.902.771 5.945.000SOSU 6.330.239 7.068.088 7.866.851Sygepleje 232.000 233.930 1.379.550 1.606.237 1.832.924 1.936.960 Note 1Husassistenter 406.100 469.272 536.955Beredskab 662.000 161.951Nattevagt 697.897 702.789 1.639.698 1.639.698 1.639.698 936.909 Note 2Plejeløn m.m., ramme 7.494.668 7.043.670 9.755.589 10.783.295 11.876.428 2.711.919Rehab m.m. 2.040.000 2.053.000Teraputer 980.013 1.145.390 1.304.642Rehabiliterings-assistenter 478.138 552.077 552.077 Note 3Access-pladser 400.000Pleje/Rehab. 9.934.668 9.096.670 11.213.740 12.480.762 13.733.147 2.117.070ØvrigeLedelse/adm * 1.220.533 890.060 890.000 890.000 890.000Centerlederløn, andel 360.000 360.000 360.000 Note 4Sundhedsøkonom, andel 235.000 235.000 235.000 Note 5Velfærdstekonologikoor. 68.000 68.000 68.000 Note 6Pedel * 338.662 339.000 339.000 339.000Drift incl. Indtægt 1.575.000 1.587.215 1.046.000 1.046.000 1.046.000 Note 7Koord. sygeplejerske 200.000 200.000 200.000 Note 8Øvrige i alt 2.795.533 2.815.937 3.138.000 3.138.000 3.138.000 322.063

Budget i alt 12.730.201 11.912.607 14.351.740 15.618.762 16.871.147 2.439.133* I 2015 var pedelandel indeholdt, er adskilt fra 2016. Se noterne på næste side.

Side 14

Note 1: Der var i basisnormeringen afsat 6.796.771 kr. til pleje. Heraf 232.000 til sygepleje. Der blev i budgetlægningen for 2016 fjernet 501.000 kr. fra plejebudgettet som en besparelse i forbindelse med flytning af 14 plejehjemspladser. Der er som minimum behov for sygeplejersker i hverdage mellem kl. 6.45 og 17, hvilket svarer til en normering på ca. to sygeplejersker i tidsrummet og en lavere normering i ferier. SOSU-personale, sygeplejersker og husassistenter indgår i den fælles plejenormering på SRC som koster 1.936.960 mere end budgetsat.Ud over reduktionen i "beredskab" forklares forskellen i at der grundlæggende behov for en lidt højere normering i alle vagtern end den plejehjemsnormering SRC som udgangspunkt blev normeret ud fra. For at sikre det nødvendige faglige og tværfaglige niveau er det afgørende at en del af denne normering udgøres af sygeplejersker, hvilket der ikke er taget tilstrækkelig højde for i basisnormeringen.

Note 2: Der er i basisnormeringen afsat midler til en nattevagt, men kompleksiteten og plejetyngden af borgerne på SRC nødvendiggør to nattevagter. Desuden har afprøvningen af akutpladser tydeliggjort nødvendigheden af at mindst en af nattevagterne er SOSU-assistent. De reelle udgifter til nattevagt er derfor 936.909 kr. mere ned budgetsat.

Note 3: Der er samlet set afsat godt 2 mio. kr. til rehabilitering. Omkring halvdelen går til frikøb af terapeuter fra Træning og Forebyggelse. Knap ½ mio. kr. går til rehabiliteringsassistenter, der sikrer den del af den daglige træning, som ikke relaterer sig direkte til plejen. F.eks. holdtræning, bagning/mad eller cykeltur. Rehabiliteringsassistenternes arbejde har i 2014 og 2015 været finansieret af ældrepuljemidler.

Note 4: Centerleder er centerleder for SRC og Sundhedscenter. Halvdelen af lønudgift til centerleder er afsat her.

Note 5: Sundhedsøkonom er sundhedsøkonom i både Sundhedscenter og SRC. Halvdelen af lønudgift.

Note 6: Velfærdsteknologikoordinator er koordinator for hele afdelingen. Lønandel for SRC.

Note 7: Bruger reelt 1.156.000 kr. i 2015, men 110.000 er direkte flytteomkostninger.

Note 8: Koordinerende sygepleje. Halv stilling som ikke justeres afhængigt af antal pladser.

6.1 Den reelle økonomi for 26 pladserDen 15. december 2015 behandler Social- og Sundhedsudvalget fremtidig fordeling af de tidligere ældrepuljemidler. Her har forvaltningen indstillet at to pladser fremadrettet tilføres SRC’s grundnormering og at 0,717 mio. kr. tilføres SRC’s budget.Med ovenstående tabel 2 som udgangspunkt vil det betyde et budget for 2016 på 12.629.607 kr. mod reelle udgifter på 14.985.251 kr.7 Altså at der mangler 2.355.644 kr. for at bringe det vedtagende budget i balance med det reelle budget for de vedtagende 26 pladser.I det efterfølgende afsnit beskriver en businesscase, hvordan denne balance og evt. udvidelse af antallet af pladser kan finansieres.

7 Mellemregninger for det reelle budget for 26 pladser er prisen pr plads ved 26 pladser ganget med 26 pladser dvs. 576.355,8 kr. * 26 pladser =14.985.250,8 kr. for 26 pladser.

Side 15

7 Business case I business casen her, er det beregnet hvad de årlige potentielle besparelser er ved den nuværende rammenormering med 26 midlertidige pladser og for de ekstra pladser der måtte blive besluttet at åbne på SRC. Der er beregnet potentielle besparelser ud fra to scenarier:

Scenarie 1: de ekstra pladser anvendes udelukkende til døgnrehabilitering Scenarie 2: de ekstra pladser anvendes til midlertidige pladser generelt herunder også

døgnrehabilitering.

For hvert scenarie er besparelserne angivet i de tilfælde at der åbnes hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 7 ekstra pladser således at der alt i alt vil være hhv. 27, 28, 29, 30, 31, 32 eller 33 midlertidige pladser på SRC. Besparelserne er yderligere inddelt i det tilfælde at der er en belægningsprocent på hhv. 100%, 95 %, 85 % og 75 %. Over de sidste 10 måneder har der på SRC været en gennemsnitlig belægning pr måned på 95 % belægning, og det er selv om der har været særlige omstændigheder der har gjort at der har været 28 pladser åbne i de seneste 6 måneder.

Nedenfor vil de anvendte forudsætninger i business casen først blive beskrevet, herefter vil effekterne af døgnrehabilitering i forhold til visiteret hjemmehjælp blive præsenteret, hvorefter de årlige potentielle besparelser vil blive præsenteret for hvert scenarie. Til slut vil der være en vurdering af behovet for flere midlertidige pladser på SRC.

7.1 Anvendte forudsætningerFor at beregne de potentielle besparelser ved en udvidelse af antallet af pladser på SRC er det nødvendigt at lave forskellige forudsætninger. Disse er beskrevet nedenfor.

Forudsætning 1: Effekten af døgnrehabilitering Effekten af døgnrehabilitering beregnes på baggrund af 97 døgnrehabiliteringsborgere, som har gennemført, efter den nye visitationsmodel blev indført 12. maj 2014 til og med 19. oktober 2015. Det forudsættes at den skyggevisiterede hjemmehjælp ville være konstant, hvis borgerne ikke havde modtaget døgnrehabilitering. Det antages desuden, at den visiterede hjemmehjælp borgerne fik de to første uge efter de kom hjem svarer til deres fremadrettede plejebehov i de efterfølgende seks måneder. Der er desuden anvendt de nye priser for basis hjemmehjælp fra maj 2015.

Forudsætning 2: Effekten af de øvrige midlertidige pladser Effekten af at åbne de øvrige midlertidige pladser, ud over døgnrehabilitering forudsættes, at være udgiftsneutrale at have på SRC i stedet for i hjemmeplejen. Det vil sige de vil som minimum have kostet det sammen at pleje i eget hjem som på SRC.En analyse har vist at dette kun er gældende for de meget plejekrævende borgere (de tunge funktionsniveau 3 borgere og funktionsniveau 4 borgerne). Det er i gennemsnit 28.751 kr. dyrere at have en ikke-døgnrehabiliteringsborger/ikke-aflastning af pårørende borger på SRC i stedet for i eget hjem. Analysen er baseret på 194 midlertidige borgere der er afsluttet i perioden 12. maj 2014 til 19. oktober 2015, som ikke er de døgnrehabiliteringsborgere eller borgere som er i aflastning af pårørende dvs. § 84.1. Det skal bemærkes at ikke alt data til denne analyse er valideret på samme måde som for døgnrehabiliteringsforløb, da forløbene netop viste sig ikke at være døgnrehabiliteringsforløb. Analysen viser dog at disse øvrige forløb på SRC givetvis er dyre end en hypotetisk vurderet hjemmeplejetyngde (skyggehjemmehjælpen). Vi har dog ikke inddraget dette i den samlede businesscase, da vi må formode at visitator i visiteringen til SRC har vurderet at døgnløsningen er den rette for disse borgere. Det er da også den generelle erfaring på SRC at de knap så plejetunge borgere ofte havde kognitive, boligmæssige eller strukturelle udfordringer, der ville have været vanskelige eller ligefrem umulige at løse i eget hjem. Alle disse borgere har heller ikke afsluttet SRC-forløb med at komme hjem.

Side 16

Tabel 3: Gennemsnitlig priser for: SRC forløb (på nær døgnrehabiliteringsborgere og borgere på § 84.1), hvis borgerne havde været hjemme og ikke på SRC, merudgifter ved SRC forløb for i forhold til pleje i eget hjem, fordelt på forskellige antal pladser

Antal pladser i alt (ekstra pladser)

Pris for SRC forløb (A)

Pris hvis borger havde været hjemme

og ikke på SRC (B)

Merudgift ved SRC forløb i forhold til pleje i eget

hjem (B-A)26 pladser (status quo) 56.805 28.095 -28.56327 pladser (1 ekstra) 55.858 28.095 -27.62128 pladser (2 ekstra) 54.978 28.095 -26.74529 pladser (3 ekstra) 54.146 28.095 -25.91830 pladser (4 ekstra) 53.370 28.095 -25.14531 pladser (5 ekstra) 52.644 28.095 -24.42332 pladser (6 ekstra) 51.963 28.095 -23.74633 pladser (7 ekstra) 51.323 28.095 -23.109Gennemsnit (uafhængig af pladser) -25.659

Forudsætning 3: Prisen for en midlertidig plads I budgettet for 2016 er der afsat 12.629.607 kr. til at drive 26 pladser, men skal der forsat leveres samme ydelser på SRC som tidligere vil det reelt koste 14.985.251 kr. at drive 26 midlertidige pladser. Det svare til at der skal tilføres 2.355.644 kr. i budgettet for 2016 hvis der forsat skal være 26 midlertidige pladser på SRC jf. afsnit 6. Nedenfor er angivet hvad prisen er pr plads i det reelle budget givet forskellige antal pladser og hvor meget der i så fald skal tilføres budgettet for at det kan lade sig gøre at åbne det givne antal pladser.

Tabel 4: Nuværende og reelle budget pr år samt årlige budget tilførsler ved forskellige antal pladser

Antal pladser

Nuværende budget i

alt

Reelt budget (i

alt)

Reelt budget

(pris/plads)

Budget tilførsel (i

alt)

Budget tilførsel (pr

ekstra plads)26 12.629.607 14.985.251 576.356 2.355.64427 (1 ekstra plads) 15.302.007 566.741 316.756 316.75628 (2 ekstra pladser) 15.618.762 557.813 633.511 316.75629 (3 ekstra pladser) 15.931.858 549.374 946.607 315.53630 (4 ekstra pladser) 16.244.955 541.498 1.259.704 314.92631 (5 ekstra pladser) 16.558.051 534.131 1.572.800 314.56032 (6 ekstra pladser) 16.871.147 527.223 1.885.896 314.31633 (7 ekstra pladser) 17.184.243 520.735 2.198.992 314.142

Det er den årlige pris pr plads ved forskellige antal pladser der ligger til grund for beregning af de økonomiske effekter ved de forskellige antal pladser jf. Tabel 13 og Tabel 21.

Forudsætning 4: Mindrearbejde i hjemmeplejen Der beregnes ikke på eventuelt mindrearbejde i hjemmeplejen som følge af ekstra pladser på SRC. Hjemmeplejen får en pakkepris for de borgere der er kendte i systemet, men som midlertidigt er fraværende (indlagt, SRC eller andre årsager). Alternativet til en plads på SRC er hjemmeplejen. Oprettes flere pladser end den nuværende normering, vil det umiddelbart betyde mindre arbejde i hjemmeplejen. Mindrearbejdet kan ikke umiddelbart kapitaliseres med den styrings- og afregningsmodel der er mellem hjemmeplejen og visitationen. Afregningen til hjemmeplejen trykprøves jævnligt (i 2015 i uge 43 og 44 og efter aftale i chefgruppen i 2016), hvor de borgere der er kendte i hjemmeplejen og på en midlertidig plads på SRC tæller med som borgere i hjemmeplejen, men hvor hjemmeplejeindsatsen er 0 timer. Hjemmeplejens mindrearbejde ved oprettelse af flere midlertidige pladser vil

Side 17

således påvirke fremtidige pakkepriser. På den baggrund ses der i businesscasen bort fra denne tidsforskydning. Derfor medregnes besparelsespotentialet for døgnrehabiliteringsborgerne udelukkende ved reduceret funktionsniveau og dermed pakkebehovet efter endt forløb på SRC.

7.2 Effekterne ved døgnrehabilitering baseret på den visiterede hjemmehjælp

På baggrund af ændringen i den visiterede hjemmehjælp er det muligt både at beregne hvor meget funktionsniveauet har ændret sig efter døgnrehabilitering, hvor meget behovet for hjemmehjælpstimer har ændret sig og hvad den økonomiske besparelse er seks måneder efter afsluttet forløb.

7.2.1 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til funktionsniveauAf de 97 døgnrehabiliteringsborgere har 64 % forberede deres funktionsniveau 14 dage efter SRC, 33 % har ikke ændret deres funktionsniveau mens 3 % af døgnrehabiliteringsborgerne forværrede deres funktionsniveau (se Figur 9).

Figur 9: Ændring i funktionsniveau efter døgnrehabilitering

64%

33%

3%

ForbedretfunktionsniveauIngen ændring ifunktionsniveauForværretfunktionsniveau

Af Tabel 5 ses det yderligere, at der var 78 % af borgerne der havde funktionsniveau 3 ved starten af deres forløb og efter forløbets afslutning er der 24 % af borgerne der er funktionsniveau 3. 47 % af borgerne stopper på SRC med funktionsniveau 2. 15 af de 97 borgere (15 %) er blevet selvhjulpne efter døgnrehabilitering.Tabel 5: Ændring i funktionsniveau efter døgnrehabilitering

Funktionsniveau 14 dage efter SRCIntet

Plejebehov 1 2 3 I alt-------------------Procent--------------------------

Funktionsniveauved start

1 0 1 2 0 32 4 2 10 1 183 11 10 35 22 784 0 0 0 1 1

I alt 15 13 47 24 100Note: N = 97.

7.2.2 Effekt af døgnrehabilitering målt i forhold til visiterede hjemmehjælp Omsættes de skyggevisiterede pakker til hjemmehjælpstimer pr uge, er den gennemsnitlige skyggehjemmehjælp 9,1 timers hjemmehjælp om ugen inden start på døgnrehabilitering. To uger efter afsluttet forløb er plejebehovet reduceret til 4,2 timers hjemmehjælp om ugen, dvs. en reduktion i plejebehovet på 4,9 timer pr uge (svarende til en forbedring på 54 %).

Side 18

7.2.3 Økonomisk effekt af døgnrehabilitering ved ændring i visiteret hjemmehjælpFra 12. maj 2014 overgik Visitation og Rehabilitering til en ny visitationsmodel, som har betydet at de visiterer i hjemmehjælpspakker i stedet for hjemmehjælpsydelser. I dette afsnit er den økonomiske effekt beregnet på baggrund af de visiterede hjemmehjælpspakker, i modsætning til afsnit 4.3 hvor de var beregnet på baggrund af de disponerede hjemmehjælpstimer. De økonomiske effekter (jf. afsnit 4.3) baseret på de disponerede hjemmehjælpstimer, er ikke i samme grad, som de visiterede hjemmehjælpstimer mulige at realiser fordi hjemmeplejen ikke afregnes efter den disponerede tid men derimod efter de visiterede pakker. Derfor tager business casen udgangspunkt i de visterede hjemmehjælpspakker.

For at beregne den økonomiske effekt af døgnrehabilitering ved forskellige antal pladser på SRC er det nødvendigt at beregne nedenstående givet forskellige belægningsprocenter:

A. Hvor stor en andel af det reelle budget anvendes til døgnrehabilitering i grundnormeringen og givet der åbnes hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 7 ekstra pladser (A).

B. Hvad ville det have kostet at pleje borgerne i eget hjem hvis borgerne ikke havde modtaget døgnrehabilitering, dvs. prisen givet skyggevisiteringen (B). Analysen af de 97 døgnrehabiliteringsborgere viser at i gennemsnit ville borgerne have kostet 30.541 kr. pr borger at passe i basis team i hjemmeplejen og ikke i døgnrehabilitering i den periode de er i på SRC, givet deres skyggehjemmehjælpen.

C. Merudgiften ved døgnrehabilitering (C) dvs. forskellen mellem B og A.

D. Værdien af den sparede hjemmehjælp seks måneder efter afsluttet forløb, givet antagelsen om, at den hjælp de modtager de første to uger efter SRC vil være konstant de efterfølgende seks måneder efter samtidig med at det antages at havde de ikke modtaget døgnrehabilitering så havde deres skyggehjemmehjælp været kontant (D). Analysen af de 97 døgnrehabiliteringsborgere viser at i gennemsnit ville borgerne have sparet hjemmehjælp svarende til en værdi på 64.300 kr. pr borger seks måneder efter endt døgnrehabilitering.

E. Dernæst kan den økonomisk nettoeffekt (E) ved det forskellige antal pladser beregnes som forskellen mellem værdien af den sparede hjemmehjælp seks måneder efter SRC (D) og merudgiften ved døgnrehabilitering (C). Er fortegnet på nettoeffekten positiv er der tale om en besparelse mens hvis fortegnet er negativt er det dermed tale om en merudgift for Kommunen.

Side 19

I nedenstående figur den økonomiske effekter ved døgnrehabilitering illustreret.

Figur 10: Illustration af den økonomiske effekt ved døgnrehabilitering

7.3 Scenarie A – kun døgnrehabilitering på de ekstra pladserI det første scenarie anvendes de ekstra nye pladser på SRC kun til at øge SRC’s kapacitet for døgnrehabilitering. Ved den nuværende rammenormering er der 26 midlertidige pladser på SRC. I de første fem måneder af 2015 har døgnrehabiliteringsborgerne anvendt 41 % af kapaciteten. Givet de nuværende 26 pladser betyder det at 10,66 pladser anvendes til døgnrehabilitering. Hvis der åbnes to nye pladser vil en reel dedikering til døgnrehabilitering betyde at 12,66 pladser låses til døgnrehabilitering på SRC. Hvis det er fire nye pladser der åbnes, så vil det være 14,66 pladser der låses til døgnrehabilitering osv. jf. Tabel 6.

Tabel 6: Antal stuer der skal låses til døgnrehabilitering i scenarie AAntal pladser i alt 26 27 28 29 30 31 32 33Ekstra pladser 0 1 2 3 4 5 6 7Antal låste døgnrehabiliteringspladser 10,66 11,66 12,66 13,66 14,66 15,66 16,66 17,66

Det antages at der pr stue der låses til døgnrehabilitering kan være 8,11 døgnrehabiliteringsborgere igennem på et år. Dette er baseret på at et forløb varer 45 dage og stuen aldrig står tom, dvs. ved 100 % belægning. 45 dage er den gennemsnitlige varighed på døgnrehabiliteringsforløb i perioden fra 12. maj 2014 til 19. oktober 2015. Nedenfor i Tabel 7 ses det hvor mange ekstra døgnrehabiliteringsforløb det medfører pr år på SRC i scenarie A, givet der åbnes hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6 eller 7 ekstra pladser og ved en belægning på hhv. 100%, 95%, 85 % og 75%. Det kan f.eks. ses hvis der er 95 % belægning på alle pladser, og der åbnes 7 ekstra døgnrehabiliteringspladser, så vil der i teorien kunne være 53,94 flere døgnrehabiliterings-forløb igennem på et år givet de kommer jævnt fordelt over året.Tabel 7: Antal ekstra døgnrehabiliteringsforløb pr år ved 26 pladser og ved de ekstra pladser i scenarie AAntal ekstra 100 % 95 % 85 % 75 %

Side 20

Merudgift ved døgnrehabilitering (C)

Tid

Samlede udgifter (1.000 kr. pr år)

Prisen hvis borgeren havde været hjemme og ikke

modtaget døgnrehabilitering (B)

NettoBesparelse (netto

effekt) (E)

Prisen for hjemmepleje i 6 mdr. efter SRC

ophold

Pris for døgnrehab

Skyggepris for hjemmehjælp Besparelse

svarendetil

mer-udgiften

Breakeven opnået

3,8 mdr.Gennemsnitslængde for døgnrehab .på SRC 6,4

uger 6 mdr. efter

PrisPris for faktisk hjemmehjælp

pladser belægning belægning belægning belægning1 ekstra plads 8,11 7,71 6,89 6,082 ekstra pladser 16,22 15,41 13,79 12,173 ekstra pladser 24,33 23,12 20,68 18,254 ekstra pladser 32,44 30,82 27,58 24,335 ekstra pladser 40,56 38,53 34,47 30,426 ekstra pladser 48,67 46,23 41,37 36,507 ekstra pladser 56,78 53,94 48,26 42,58

Tabel 8: Total antal døgnrehabiliteringsforløb pr år ved 26 pladser og ved de ekstra pladser i scenarie AAntal pladser i alt

100 % belægning

95 % belægning

85 % belægning

75 % belægning

26 86,46 82,14 73,49 64,8527 94,58 89,85 80,39 70,9328 102,69 97,55 87,28 77,0229 110,80 105,26 94,18 83,1030 118,91 112,96 101,07 89,1831 127,02 120,67 107,97 95,2732 135,13 128,37 114,86 101,3533 143,24 136,08 121,76 107,43

På baggrund af hvor mange ekstra forløb der kan være pr år i scenarie A når de ekstra pladser kun anvendes til døgnrehabilitering (dvs. Tabel 7) så er beregninger for A-E præsenteret, nedenfor i Tabel 9 til Tabel 13.

Tabel 9: Andel af reelt budget anvendt til døgnrehabilitering og øvrige forløb ved forskellige antal pladser i alt i scenarie A (kr. pr år)Antal pladser Andel af reelt budget anvendt til

døgnrehabiliteringAndel af reelt budget

anvendt til øvrige forløb Reelt budget i alt

26 6.143.953 8.841.298 14.985.25127 6.460.708 8.841.298 15.302.00728 6.777.464 8.841.298 15.618.76229 7.090.560 8.841.298 15.931.85830 7.403.657 8.841.298 16.244.95531 7.716.753 8.841.298 16.558.05132 8.029.849 8.841.298 16.871.14733 8.342.945 8.841.298 17.184.243

Vurderes det at skal åbnes syv ekstra pladser ud over de eksisterende 26 pladser, så der i alt er 33 pladser, da vil den samlede pris for at 17,66 pladser låses til døgnrehabilitering være 8.342.945 kr. pr år. Prisen for døgnrehabiliteringspladserne er uafhængig af belægningsprocenten med mindre antallet af personale justeres.

Tabel 10: Pris hvis døgnrehabiliteringsborgerne havde været hjemme og ikke modtog døgnrehabilitering for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenterne i scenarie A (kr. pr år)

Antal pladser 100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning

Side 21

26 2.640.682 2.508.648 2.244.580 1.980.51227 2.888.401 2.743.981 2.455.141 2.166.30128 3.136.120 2.979.314 2.665.702 2.352.09029 3.383.839 3.214.647 2.876.263 2.537.87930 3.631.557 3.449.980 3.086.824 2.723.66831 3.879.276 3.685.312 3.297.385 2.909.45732 4.126.995 3.920.645 3.507.946 3.095.24633 4.374.714 4.155.978 3.718.507 3.281.035

Tages der igen udgangspunkt i at der åbnes 33 pladser, da ses det at hvis døgnrehabiliteringsborgerne ikke skulle have modtaget døgnrehabilitering men i stedet modtaget basis hjemmehjælp hjemme, da vil det samlede have kostet 4.155.978 kr. pr år ved en belægning på 95 % at passe dem i eget hjem (jf. Tabel 10).

Tabel 11: Merudgift ved døgnrehabiliteringsforløb frem for i eget hjem for pleje forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie A (kr. pr år)

100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 pladser -3.503.271 -3.635.305 -3.899.373 -4.163.44127 pladser -3.572.307 -3.716.727 -4.005.568 -4.294.40828 pladser -3.641.344 -3.798.150 -4.111.762 -4.425.37429 pladser -3.706.722 -3.875.914 -4.214.298 -4.552.68130 pladser -3.772.099 -3.953.677 -4.316.833 -4.679.98831 pladser -3.837.477 -4.031.440 -4.419.368 -4.807.29632 pladser -3.902.854 -4.109.204 -4.521.903 -4.934.60333 pladser -3.968.231 -4.186.967 -4.624.438 -5.061.910

Ved 33 pladser vil der være en ekstra merudgift ved døgnrehabilitering i forhold til basishjemmehjælp på 4.186.967 kr. pr år ved en belægningsprocent på 95 %.

Tabel 12: Sparede hjemmehjælp i seks mdr. efter SRC for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie A (kr. pr år)

100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 pladser 5.559.676 5.281.693 4.725.725 4.169.75727 pladser 6.081.222 5.777.161 5.169.039 4.560.91728 pladser 6.602.768 6.272.629 5.612.353 4.952.07629 pladser 7.124.313 6.768.098 6.055.666 5.343.23530 pladser 7.645.859 7.263.566 6.498.980 5.734.39431 pladser 8.167.405 7.759.034 6.942.294 6.125.55332 pladser 8.688.950 8.254.503 7.385.608 6.516.71333 pladser 9.210.496 8.749.971 7.828.921 6.907.872

Af ovenstående tabel ses værdien af den sparede hjemmehjælp som døgnrehabiliteringsborgerne medfører efter endt forløb. Det ses at hvis der åbnes syv ekstra som dedikeres til døgnrehabilitering så vil det alt i alt medfører at der er 136,1 døgnrehabiliteringsforløb på et år som kan forventes at fører til en besparelse i hjemmeplejen på 8.749.971 kr. årligt. Tages der højde for at der har været en merudgift ved at døgnrehabilitere dem i forhold til hvis de havde modtaget basis hjemmehjælp hjemme, på 4.186.967 kr. fås en nettoeffekt på 4.563.004 kr. pr år. jf. nedenstående tabel med nettoeffekt resultater (Tabel 13). I Tabel 13 ses nettoeffekten ved den nuværende ramme normering på 26 pladser, og givet der tilføres de 2.355.644 kr. til budgettet i 2016, så vil døgnrehabiliteringsborgerne stadig

Side 22

medfører en samlede nettobesparelse for Kommune på 1.646.388 kr. pr år ved belægning på 95 %.

Tabel 13: Nettoeffekt for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie A (kr. pr år)

100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 pladser 2.056.406 1.646.388 826.352 6.31627 pladser 2.508.915 2.060.433 1.163.471 266.50928 pladser 2.961.423 2.474.479 1.500.590 526.70129 pladser 3.417.592 2.892.184 1.841.369 790.55430 pladser 3.873.760 3.309.889 2.182.147 1.054.40631 pladser 4.329.928 3.727.594 2.522.926 1.318.25832 pladser 4.786.096 4.145.299 2.863.704 1.582.11033 pladser 5.242.264 4.563.004 3.204.483 1.845.962

7.4 Scenarie B – midlertidige pladser generelt på de ekstra pladserI det andet scenarie, scenarie B, anvendes de nye pladser som midlertidige pladser generelt. Herunder også døgnrehabilitering. I beregningen forudsættes det at i 41 % af tiden anvendes pladserne til døgnrehabilitering mens pladserne i 59 % af tiden er besat af øvrige midlertidige borgere. Det antages det at, der er 10,66 pladser der bruges til døgnrehabilitering i den nuværende normering på 26 pladser og 15,3 til øvrige forløb (jf. Tabel 14). Det svare på årsbasis til der er 86,5 døgnrehabiliteringsforløb og 155,5 øvrige forløb ved den nuværende rammenormering på 26 plader og givet belægningsprocenten er 100. Åbnes der f.eks. to ekstra pladser så betyder et at der er 0,82 ekstra pladser mere til døgnrehabilitering og 1,23 pladser mere til de øvrige forløbstyper. I de videre beregninger er anvendt decimalt tal som det ses af Tabel 14. I praksis er det selvfølgelig ikke muligt at anvende 0,82 stue til døgnrehabilitering.

Tabel 14: Ekstra pladser fordelt i forhold til døgnrehabilitering og de øvrige forløbstyper givet 41 % anvendes på døgnrehabilitering og 59 % på de øvrige forløb i scenarie B

Antal pladser(ekstra pladser)

Anvendt til døgn-

rehabilitering

Anvendt til øvrige

midlertidige forløb

Ekstra pladser til

døgn-rehabilitering

Ekstra pladser til

øvrige midlertidige

forløb26 10,66 15,34 - -27 (1 ekstra plads) 11,07 15,93 0,41 0,5928 (2 ekstra pladser) 11,48 16,52 0,82 1,1829 (3 ekstra pladser) 11,89 17,11 1,23 1,7730 (4 ekstra pladser) 12,30 17,70 1,64 2,3631 (5 ekstra pladser) 12,71 18,29 2,05 2,9532 (6 ekstra pladser) 13,12 18,88 2,46 3,5433 (7 ekstra pladser) 13,53 19,47 2,87 4,13

Det antages endvidere at der pr plads, der låses til en af de øvrige midlertidige forløb der kan der være 10,14 forløb igennem på et år givet et forløb vare 36 dage og stuen aldrig står tom, dvs. ved 100 % belægning. 36 dage vare et gennemsnitlig forløb som ikke er et døgnrehabiliteringsforløb i perioden 12. maj 2014 til 19. oktober 2015. Ligesom i scenarie A antages der at kunne være 8,11 døgnrehabiliteringsforløb pr døgnrehabiliteringsstue. På baggrund af ovenstående tabel kan det beregnes hvor mange ekstra døgnrehabiliterings forløb og øvrige forløbstyper der kan være pr år på SRC i scenarie B. Det er vist i nedenstående Tabel15, beregnet ud fra en belægningsprocent på hhv. 100, 95, 85 og 75. Det ses f.eks. at ved 95 % belægning på alle stuerne, og givet der åbnes 7 pladser ekstra så vil der kunne være hhv.

Side 23

22,1 flere døgnrehabiliteringsforløb på et år og 39,8 øvrige forløb på et år (se Tabel 15). Det betyder at der alt i alt vil kunne være 104,3 døgnrehabiliteringsforløb og 187,5 øvrige forløb på et år (se Tabel 16).

Tabel 15: Ekstra antal døgnrehabiliterings- og øvrige midlertidige forløb pr år i scenarie B givet forskellige belægningsprocenter Forløbstyper: Døgnrehabilitering Øvrige midlertidige forløb

Belægnings-Procent

Ekstra pladser 100% 95% 85% 75% 100% 95% 85% 75%1 ekstra plads 3,3 3,2 2,8 2,5 6,0 5,7 5,1 4,52 ekstra pladser 6,7 6,3 5,7 5,0 12,0 11,4 10,2 9,03 ekstra pladser 10,0 9,5 8,5 7,5 17,9 17,0 15,3 13,54 ekstra pladser 13,3 12,6 11,3 10,0 23,9 22,7 20,3 17,95 ekstra pladser 16,6 15,8 14,1 12,5 29,9 28,4 25,4 22,46 ekstra pladser 20,0 19,0 17,0 15,0 35,9 34,1 30,5 26,97 ekstra pladser 23,3 22,1 19,8 17,5 41,9 39,8 35,6 31,4

Tabel 16: Total antal døgnrehabiliterings- og øvrige midlertidige forløb pr år i scenarie B givet forskellige belægningsprocenter Forløbstyper: Døgnrehabilitering Øvrige midlertidige forløb

Belægnings-Procent

Ekstra pladser 100% 95% 85% 75% 100% 95% 85% 75%1 ekstra plads 89,8 85,3 76,3 67,3 161,5 153,4 137,3 121,12 ekstra pladser 93,1 88,5 79,1 69,8 167,5 159,1 142,4 125,63 ekstra pladser 96,4 91,6 82,0 72,3 173,5 164,8 147,5 130,14 ekstra pladser 99,8 94,8 84,8 74,8 179,5 170,5 152,5 134,65 ekstra pladser 103,1 97,9 87,6 77,3 185,4 176,2 157,6 139,16 ekstra pladser 106,4 101,1 90,5 79,8 191,4 181,9 162,7 143,67 ekstra pladser 109,7 104,3 93,3 82,3 197,4 187,5 167,8 148,1

På tilsvarende vis som i scenarie A kan der på baggrund af hvor mange ekstra døgnrehabiliteringsforløb der kan være pr år i Scenarie B (dvs. Tabel 16) når de ekstra pladser anvendes generelt til midlertidige forløb, beregnes A-E for scenarie B. Se beregningerne nedenfor i Tabel 17 til Tabel 21.

Tabel 17: Andel af reelt budget anvendt til døgnrehabilitering og øvrige forløb ved forskellige antal pladser i alt i scenarie B (kr. pr år)

Antal pladserAndel af budget anvendt til

døgnrehabiliteringAndel af budget anvendt til

øvrige forløb Reelt budget i alt

26 6.143.953 8.841.298 14.985.25127 6.273.823 9.028.184 15.302.00728 6.403.692 9.215.070 15.618.76229 6.532.062 9.399.796 15.931.85830 6.660.431 9.584.523 16.244.95531 6.788.801 9.769.250 16.558.051

Side 24

32 6.917.170 9.953.977 16.871.14733 7.045.540 10.138.703 17.184.243

Vurderes det at skal åbnes syv ekstra pladser ud over de eksisterende 26 pladser, så der i alt er 33 pladser, da vil den samlede pris for at låse 13,53 af pladserne til døgnrehabilitering pr år være 7.045.540 kr. ved en belægning på 95 %.

Tabel 18: Pris hvis borger havde været hjemme og ikke modtog døgnrehabilitering for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenterne i scenarie BAntal pladser 100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 2.640.682 2.508.648 2.244.580 1.980.51227 2.742.247 2.605.135 2.330.910 2.056.68528 2.843.812 2.701.621 2.417.240 2.132.85929 2.945.376 2.798.108 2.503.570 2.209.03230 3.046.941 2.894.594 2.589.900 2.285.20631 3.148.506 2.991.080 2.676.230 2.361.37932 3.250.070 3.087.567 2.762.560 2.437.55333 3.351.635 3.184.053 2.848.890 2.513.726

Tages der igen udgangspunkt i at der åbnes 33 pladser, da ses det at hvis døgnrehabiliteringsborgerne ikke skulle have modtaget døgnrehabilitering men i stedet modtaget basis hjemmehjælp hjemme, da vil det samlede have kostet 3.184.053 kr. pr år ved en belægning på 95 % at passe dem i eget hjem.

Tabel 19: Merudgift ved døgnrehabiliteringsforløb frem for i eget hjem for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie B (kr. pr år)

100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 pladser -3.503.271 -3.635.305 -3.899.373 -4.163.44127 pladser -3.531.576 -3.668.688 -3.942.913 -4.217.13728 pladser -3.559.881 -3.702.071 -3.986.453 -4.270.83429 pladser -3.586.686 -3.733.954 -4.028.492 -4.323.03030 pladser -3.613.490 -3.765.837 -4.070.531 -4.375.22631 pladser -3.640.295 -3.797.720 -4.112.571 -4.427.42132 pladser -3.667.100 -3.829.603 -4.154.610 -4.479.61733 pladser -3.693.905 -3.861.486 -4.196.650 -4.531.813

Ved 33 pladser hvoraf 13,53 stuer i alt låses til døgnrehabilitering (dvs. 2,87 ekstra pladser låses til døgnrehabilitering i forhold til grundnormering) der vil der på et år være en samlet merudgift ved døgnrehabilitering på 3.861.486 kr. i scenarie B ved en belægningsprocent på 95 %.

Tabel 20: Sparede hjemmehjælp i seks mdr. efter givet konstant skyggehjemmehjælp for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter i scenarie B (kr. pr år)

100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 pladser 5.559.676 5.281.693 4.725.725 4.169.75727 pladser 5.773.510 5.484.835 4.907.484 4.330.13328 pladser 5.987.344 5.687.977 5.089.242 4.490.50829 pladser 6.201.178 5.891.119 5.271.001 4.650.88330 pladser 6.415.011 6.094.261 5.452.760 4.811.25831 pladser 6.628.845 6.297.403 5.634.518 4.971.63432 pladser 6.842.679 6.500.545 5.816.277 5.132.009

Side 25

33 pladser 7.056.512 6.703.687 5.998.036 5.292.384

Af ovenstående tabel ses værdien af den sparede hjemmehjælp som døgnrehabiliteringsborgerne medfører efter endt forløb afhængig af antal pladser der åbnes og belægningsprocenten. Det ses at hvis der åbnes syv ekstra plads ud over de 26 pladser, så vil de 104,3 døgnrehabiliteringsforløb der kan være på et år medfører at hjemmeplejen kan spare 6.703.687. Tages der højde for at der har været merudgift ved at døgnrehabilitere dem i forhold til hvis de havde modtaget basis hjemmehjælp hjemme på 3.861.486 (Tabel 21). Da vil nettoeffekten ved 33 pladser og en belægningsprocent på 95 % være 2.842.200 kr. pr år.Lige som i scenarie A ses det af Tabel 21 at ved den nuværende ramme normering på 26 pladser og givet der tilføres de 2.355.644 kr. til budgettet i 2016, så vil døgnrehabiliteringsborgerne stadig medfører en samlede nettobesparelse for Kommune på 1.646.388 kr. pr år ved belægning på 95 %.

Tabel 21: Nettoeffekt for forskellige antal pladser i alt ved forskellige belægningsprocenter (kr. pr år)

100 % belægning 95 % belægning 85 % belægning 75 % belægning26 pladser 2.056.406 1.646.388 826.352 6.31627 pladser 2.241.934 1.816.147 964.571 112.99528 pladser 2.427.463 1.985.905 1.102.790 219.67429 pladser 2.614.492 2.157.164 1.242.509 327.85430 pladser 2.801.521 2.328.423 1.382.228 436.03331 pladser 2.988.550 2.499.682 1.521.947 544.21232 pladser 3.175.579 2.670.941 1.661.667 652.39233 pladser 3.362.608 2.842.200 1.801.386 760.571

7.5 Kapacitetsbehov I Aabenraa Kommune var der den 15. september 2015 1626 borgere der er visiteret til hjemmehjælp. Af nedenstående Tabel 22 ses hvilket funktionsniveau de visiterede borgere har. Det ses at der er 284 borgere med funktionsniveau 3. Det kan ikke konkluderes at det er det samme som der potentielt er 284 borgere til døgnrehabilitering. Det er nemlig ikke sikkert de alle har et rehabiliteringspotentiale. Desuden er der borgere der kommer i døgnrehabilitering som er ukendte borgere dvs. borgere som ikke modtog hjemmehjælp inden de kom ud for et pludseligt funktionstab. Derfor siger nedenstående tabel ikke noget om potentiale for døgnrehabiliteringsborgere på SRC.

Tabel 22: Borgere med visiteret hjemmehjælp 15. september 2015 i Aabenraa KommuneFunktionsniveau Antal borgere1 8062 4853 2844 51I alt 1626

Over en fem måneders periode har der været et projekt (Projekt +10) på SRC i samarbejde med Visitation og Rehabilitering og hjemmeplejen, hvor formålet var at Visitation Rehabilitering skulle visitere alle borgere med plejebehov og funktionsniveau tre til døgnrehabilitering givet der var et rehabiliteringspotentiale. Den foreløbige evaluering af projektet viser at der var 21 borgere som måtte vente på en ledig plads. Mens ni borgere aldrig blev visiteret til SRC selvom de opfyldte kriterierne, de modtog i stedet tværfaglig hjemmerehabilitering. Seks af de ni

Side 26

borgere ønskede ikke at komme men burde være visiteret til en udredning af SRC teamet ifølge projektbeskrivelsen. De sidste tre af de ni borgere havde bedre årsager til hvorfor de ikke var henvist til udredning ved SRC teamet.Havde de 21 borgere ikke skulle ventet på en ledig plads ville det have krævet 1,34 ekstra pladser om måneden. Havde de seks af de ni borgere der ikke blev visiteret til udredning af SRC teamet, men som var kandidater ifølge kriterierne for projektet, ville det have medført et yderligere behov for 1,80 ekstra pladser pr måned. Beregninger er baseret på at borgerne ville være kommet jævnt over de fem måneder.Alt i alt har projektet belyst at der er et behov for 3,14 ekstra døgnrehabiliteringspladser pr måned ud over de eksisterende 28 pladser der har været i den pågældende periode. Det svarer til at der alt i alt skulle være mellem 31 til 32 midlertidige pladser, hvis vi udelukkende ser på behovet for ekstra pladser til døgnrehabilitering. I det seneste halve år har ventelisten til SRC ligget på mellem 5 og 10 personer, hvilket indikerer at der også er et behov for de øvrige pladstyper på SRC. Et behov der kræver yderligere pladskapacitet. Det på trods af at der også er oprettet en midlertidig plads på Lergården plejecenter. Et realistisk bud på kapacitetsbehovet ultimo 2015 med en forventning om 95% belægning er derfor minimum 32 pladser. Hvis den midlertidige plads fra Lergården flyttes til SRC vil kapacitetsbehovet være 33 pladser.

Side 27