Ørestaden Den nye bydel

Mars Den røde planet

ModeugenMatematik og mode

Carlsberg J.C. Jacobsens arv

Februar 2013

A-Tech Magazine er udarbejdet af følgende personer:

Redaktionen Kenny Quach Kent Nielsen Inan Kiy Designere Andreas Thorsø Johansen Aske Knudsen Frederik Stegmann Strøeh Jonas Helbo Beck Journalister Alex Højris Anders Frederiksen Arne Mathiasen Camilla Rasmussen Helena Findinge

Katrine Østergaard Kevin Hahn Lucas Angaard Malene Pedersen Martin Fisker Mathias Christensen Morten Eskildsen Nikolaj Diederichsen Olivia Braüner Patrik Jensen Peter Bruun Rune Olsen Sahand Solki Simon Reda Thomas Nørgaard Tu Khanh Nguyen

Kontakt inan_kiy@hotmail.com kenttrash@hotmail.com

Forsidefoto: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/3c/Bella_Sky_1.jpg

Indholdsfortegnelses fotos: Frederik Stegmann Strøeh Andreas Thorsø Johansen http://www.nielstorp.no/wp-content/uploads/2011/12/final-Custom.jpg Arne http://blogs.agu.org/martianchronicles/files/2011/06/551041main_pia14156-full_full.jpg

Udgivet via Issuu

Kære læser.

Til denne udgave af A-Tech Magazine har vi været på besøg i København og Odense. Vi har, i

forbindelse med vores tur, valgt at fokusere på emner der er interessante for den unge dansker.

Magasinet har som altid fokus på naturvidenskabelige emner, og vi har i forbindelse med turen

været på besøg flere forskellige steder i København, herunder DTU (Dansk Teknisk Universitet),

Ørestaden, Tycho Brahes Planetarium mm.

Vi vil i denne udgave blandt andet komme ind på udviklingen i Ørestaden og boligkvarterene deri,

udforskningen af Mars, betons funktioner og modeugen i København. Vi ser på Københavns nye

Arena, Curiosity og Mars missionen, styrkeforholdene i beton og mange flere ting.

Åben magasinet og læs på livet løs!

God fornøjelse med læsningen.

På vejene af A-Tech Magazine:

Redaktionen

Kent Nielsen, Kenny Quach & Inan Kiy

6 ................Ørestaden anno 20137 ................Akkustikken i det Folkelige Teater8 ................Tietgenkollegiet9 ................Koncerthuset10 ................Carlsberg11 ................Copenhagen Arena1212 ................Arkitektur i Ørestaden14 ................Beton- og Styrkeforhold15 ................GEA Niro16 ................Udforskning af Mars17 ................Robotter på Mars18 ................Syddansk Universitet19 ................Trådløs kommunikation2020 ................3D printining21 ................SDU Vikings22 ................Bill Chunningham23 ................Geometri - Mønstre24 ................Muuse25 ................Tøjets Tryk på Kroppen26 ................Carlsberg’s Historie2727 ................Sudoku

Man kan opleve Ørestaden bedst, ved en guidet tur. Torsdag den 31. jan. 2013 mødte vi op ved Islands Brygge metrostation. Hele Ørestaden er opdelt i fire områder; Ørestad nord, Amager fælled kvarteret, Ørestad city og Ørestad syd.Ørestad nord liØrestad nord ligger nærmest København og rummer både offentlige in-stitutioner, erhvervs områder og boligområder. Nogle af de fremtræ-dende bygninger i området har fokus på arkitektur og funktionalitet, her kan nævnes IT-Universitetet, DR-byen og Tietgen kollegiet. Alle tre byg-ninger har fokus på miljøudvikling, regnvandet bliver opfanget, og ført ned til universitetskanalen og boligslangen som snor sig i gennem Ørestad nord.Første bygning som vi fik øje på var det unikke Tietgen kollegiet, bestående af 360 kollegieværelser fordelt over en perfekt cirkel. Hvor arkitekturen har sat ingeniørvidenskaben på prøve, med store indendørsa-realer som flyver op til 12 m ud fra bygningen.Den anden bygning i Ørestad nord jeg vil fremhæve er DR-byen, som med sine 124.000kvm, er den største bygning på Ørestaden. Koncert hallen består af store mængder beton, da betons egenskaber er at holde til store mængder kræfter, er det derfor blevet til et populært byggemate-riale. Selve koncerthuset ovenpå betonblokkene er opbygget som et meteor der består af kobber.Efter en tur i Ørestad nord, tog vi metroen, som fungerer som rygraden af Ørestaden, til Amager fælled. Her er kun den østlige del af Amager Fælled Kvarteret taget i brug, hvor vi så på Amager Hospital og Ørestad friskole. Bygningerne i denne bydel er også præget af arkitektur, og regn-vand bliver opsamlet og brugt til vanding af planer i området. Her ligger også Bella Centeret som ofte bliver brugt i internationale sammenhænge.Vi kom videre til Ørestad city som rummer langt de fleste arbejdspladser. Her er hovedbygningen Europas største indkøbscenter Fields, som tiltrækker så mange tusinde mennesker hver weekend, at ekstra metro tog må indsættes, for at kunne transportere de store menneske mængder. Udover Fields, rummer Ørestad city mange små butikker og store virk-somheder. Dette område er sammen med Ørestad Nord næsten færdig bygget.

I området er der dog også boliger til både familier, unge og gamle, da man i gennem hele projektet har arbejdet med mangfoldighed i alle bydele, her er nogle af de arkitekttegnede bygninger som VM-bjerget og VM-husene.Til sidst nåede vi Ørestad sTil sidst nåede vi Ørestad syd, igen med metroen. Området er et levende sted omgivet af 2.000 hektar fredet natur, med masser af plads til aktiv-itet, men også natur ro. Dette område er endnu ikke færdig udbygget, og efter krisen de sidste år, er udbygningen af området sat i bero. Området er ligesom de andre, både med boliger og erhverv, så der altid er liv i om-rådet. Af boligbyggerierne kan 8-tallet nævnes som er en bygning hvor arkitektur har været i centrum. Dette var det sidste stop på den guidet tur. Bygningen har sit navn efter udformningen af bygningen, som fra fuglep-erspektiv ligner et 8 tal.Gennem turen har der været lagt vægt på arkitekturen, energi og miljø-udvikling. Turen videre gik også til Carlsberg og det folkelige teater, hvor vi blandt andet har fundet interesse indenfor lyd udbredelse og Købe-nhavn histori

Forfatter: Helena Natalie Findinge, Byggeri og energiFoto: http://digitalfotoonline.dk

6

Ørestanden anno 2013

For alle, der har erfaring med studieindspilninger og live forestillinger, er en god lydkvalitet altid noget man bestræber sig. I et studie er det nem-mere at få en god lyd i rummet, fordi de forskellige rum er bygget til deres formål. Der er et rum til at indspille vokalen, et rum til trommerne osv.. Dog ligger standarden for en studieindspilning også væsentligt højervæsentligt højere. Men når der skal spilles musik og synges live, så er der mange faktorer, der spiller en væsentlig rolle for den kvalitet, lytteren modtager. Nogle af disse faktorer er rummets størrelse og form, væggenes isolering, rummets inventar eller mangel på samme, antal mennesker i rummet og gulvets belægning. Selv har jeg spillet musik i omkring fjorten år, så jeg har efterhånden været ude og spille en hel del gange. Jeg har både haft mange gode og negative oplevelser med lydkvaliteten og derved publikums respons. Der er de gange, hvor det hele bare kører på skinner, hvilket altid er fedt. Men nogle få gange har jeg også prøvet det modsatte. Særligt husker jeg et sted, het sted, hvor kvaliteten virkelig var dårlig. Vi havde høje forventninger og glædede os til at fremvise vores dengang nye sange. Men kvaliteten af lyden var så ringe, at folk ikke rigtigt kunne høre melodi-erne og detaljerne. De sagde, at lyden simpelthen var for mudret til, at de kunne vurdere det. Vi kunne ikke gøre andet end at trække på smilebåndet og afprøve vores materiale igen til næste kon-cert. Pointen er, at dette var et eksempel på, hvor slemt det kan gå, når næsten alle faktorerne svigter. Det Folkelige Teater i København er et atypisk spillested. Naturligvis ikke i forhold til andre teatre men i forhold til typiske koncertsale. De fleste steder har man en hævet scene og ellers bare et tomt rum med en bar og garderobe og isolering på væggene. Det folkelige teater er derimod et sted med to balkoner, stofbetrukne sæder overalt og højt til loftet. Desuden er der plads til en stor højt til loftet. Desuden er der plads til en stor mængde mennesker på det godt halvandet hun-drede år gamle sted. Så hvordan udbreder lyden sig så i Det Folkelige Teater? Wallace Clement Sabine (1868-1919) var den første til at opstille en sammenhæng mellem et rums eft-erklangstid, rummets volumen og lydabsorptionen i rummet. Siden er rumakustikken blevet karakteris-eret med yderligere parametre som rumlighed, klar-hed og relativ lydstyrke, men det beregningsmæs-sige grundlag er fortsat Sabines formel. I dag benyttes der avanceret, computerstyret måleteknik.

Der kan laves mange beregninger på akustikken på denne måde. Men der bliver også lavet modeller på computeren. Man kan ud fra de to modeller udføre komplekse beregner på de forskellige problemstill-inger der tidligere er blevet nævnt. Dog virker be-regninger mere som vejledende, eftersom det ikke er muligt at forudsige præcist, hvordan lyden kommer til at opføre sig i den færdige bygning. Der er fortsat knyttet en vis usikkerhed til de akustiske teorier, der ligger til grund for modellerne. Nogle af de væsentlige usikkerhedsfaktorer er forholdet mellem spejlende og diffuse refleksioner af lyd-bølgerne samt materialernes absorptionsegensk-aber. Den akustisk velfungerende sal er derfor stadig lidt af et kunststykke.Sabines formel blev lavet i 1890’erne, mens Det Folkelige Teater blev bygget i 1857. Dem, der har bygget teateret, har nok haft en mindre eller større viden omkring akustik, men de har altså ikke kunnet sætte tal på det. Af den grund har de højest sandsynligt ikke taget alle parametrene i betragt-ning, men udsmykningen har været en højere prior-itet. Dog var akustikken overraskende god derinde, hvilket er heldigt, eftersom at det spiller en stor rolle for lydoplevelsen. Der var ikke monteret noget lydisolerende på væggene, hvilket er atypisk. Men det var ikke nødvendigt af to grunde: Sæderne, som der er mange af, er betrukket med et tykt lag stof og tilskuerne er placeret tæt sammen. Disse to faktorer dræber efterklanfaktorer dræber efterklangen og giver en tør og flad akustik. Lyd bliver enten reflekteret eller ab-sorberet, og i dette tilfælde er nummer to det kor-rekte svar. Dette er dog ikke en negativ ting, tværti-mod. Under stykket var der ingen livemusik, kun sang. Man har mulighed for at gøre meget med en mikrofon, fx ekko. Og eftersom at rummet ikkgiver nogen klang, kan den ønskede lyd skaffes ved at mixe det korrekt. Desuden gør det, at replikkerne ikke hænger i luften, men bliver en gang og for-stummer derefter. Det er altid bedre at tale i et rum, hvor lyden bliver absorberet og ikke reflekteret. Akustikken i Det Folkelige Teater er altså god på trods af, at man ikke kunne beregne den forinden.

Forfatter: Thomas Nørgård Pedersen, Byggeri og EnergiFoto: http://newspaper.li/stage/

Ofte bygges der modeller i 1:10 eller 1:25 i træ eller pap af salene inden de opføres. I dem bliver der så udsendt lydbølger, hvor fordelingen af lyden så kan måles.

7

Akustikken i Det Folkelige Teater

Ørestaden i København, er en ny bydel der er stærkt præget af at arkitekterne har fået meget frie hænder. Ørestaden huser alt fra indus-trikvarterer til dyre lejligheder, til kollegier. Det er altså et helt lille minisamfund de har gang i derude. Midt ned igennem slipset eller striben, som Ørestaden er formet som, går en metro, der kører tæt kører tæt ved en å. Denne å er en anden ting der præger Ørestaden, idet den løber ned igennem midten af byggerierne, og grener sig ud, igen-nem de forskellige kvarterer der ligger der. Denne å fungerer så at sige som en rød tråd, og vandets spil og liv, binder hele bydelen sammen. Et af det skønneste steder denne å løber forbi – efter min mening er Tietgenkollegiet. Denne donut, er næsten lige så betagende som en spiselig donut. Spøg til side, så er kollegiet et formidabelt design, med en kombination af kunst og brugbarhed. Bygningen rummer 360 værelser af varierende størrelser, og selvom at støstørrelsen på de rum der ligger ud over cirkelp-eriferien (dette gælder begge veje, både til gaden og gården), er der stadig formået at skabe orden ud af dette kaos og skabe en form for symmetri. En af de ting der er med til at gøre at byggeriet ikke virker uoverskueligt, er også placeringen af de forskellige værelser i lejlighederne. Fælles for dem er, at hvis du stiller dig ind i midten af byg-ningen, er der et dejligt gårdområde, hvor alle beboerne kan slappe af, afskåret fra resten af verdenen. Alle køknerne vender ud imod denne ggård, så når man står og laver mad, kommer man til at føle sig som en del af et fællesskab. Disse køkner er nemlig også fælleskøkner, som man samles om 2-3 lejligheder. Dette skaber bofællesskab, samt mulighed for at lave orden-tlige store luftige køkner. Lejlighederne vender ud imod henholdsvis en park og en å med en anden flot bygning som baggrund, så der er også garanteret god udsigt. Midten af cirklen er der jo så en lille park i med, én stor bænk der kører rundt langs kanten. Dette er et sted beboerne kan samles om som-merenTietgenkollegiet er en meget moderne bygning, der skiller sig ud fra alle de andre bygninger. En af de skægge ting ved konstruktionen, er at nogle af værelserne er skubbet ud fra de to cir-kler, der udgør bygningen. Dette er også noget der har taget mange beregninger fra ingeniør-ernes side, men det er også det der har gjort bygningen så speciel.

Tietgenkollegiet er et utroligt byggeri der ligger i Ørestaden. Det er så at sige knuden på Ørestadts-slipset, og er en per-fekt cirkel. Kollegiet består symbolsk nok af 360 værelser, der er lejet ud til studer-ende.

8

Forfatter: Mathias H. Christensen, Byggeri og energiFoto: Mathias H. Christensen

Tietgenkollegiet

Dette krater har en diameter på 1,2 kilometer, og havde en energiudladn-ing på ca. 1.600 Hiroshima bomber.Den har bevæget sig med 12,8 km/s gennem atmosfæren. En meteor som denne ville have en ildkugle der går 10 km ud, hvilket svarer til hele indre København ud til Glostrup. Større dyr ville blive dræbt op til 24 km væk, som svarer til over til Malmø. Denne meteor ville med stor sandsynlighed dræbe alle mennesalle mennesker i København, og ligge byen øde. Krateret ville være et 170 m dybt enormt hul som strækker sig fra koncertsalen 600 meter ud til alle sider. Dette kan ses en illustre-ring af på billedet nedenfor. Så havde koncerthuset været en ægte meteor der landede midt i DR byen ville alt liv der ikke var beskyttet i en bunker eller anden beskyttelse blive udryddet helt ud til omkring 20 fra ground zero ”DR Byen”.

MeteorEn meteor er små solide En meteor er små solide genstande der kommer igennem vores atmos-fære. Langt de fleste brander op i atmosfæren og rammer aldrig jorden pga. friktion med luften i atmos-færen. Det kender vi som stjerneskud. Men når en sådan meteor er stor nok til at overleve hele forbrændingen ned gennem vores atmosfære. Meteorer er delt op i forskellige grupper bestemt efter der mineral indhold. Jern, silicater, sulfider. KKoncerthuset vil her være en jern meteor som er en af de tungeste og mest ødelæggende meteorer. Dette er blot et gæt da pladerne der udgør Koncerthuset udefra er af jern.

Meteoren KoncerthusetMålene på Meteoren Koncerthuset er omkring 50 meter i længden 20 meter i højden og 30 meter i bred-den. Disse størrelser svarer til et anden meget kendt meteornedslag som forsagede Barringer krateret i Ari-zona for 50.000 år siden og er lavet af jern.

DR koncerthuset er et stykke arkitekturkunst, som giver mulighed for fantastiske musiske koncerter. Men det er ikke kun en koncertsal. Designet af koncerthuset stammer nemlig fra noget man kender som noget ødelæggende, nemlig meteo-rerer. Men hvor ødelægende er mete-oren Koncerthuset.Den prisvindende arkitekt Jean Nouvel fik ideen til Koncerthuset design fra en meteor og forestiller sig at koncerthuset er en meteor der er landet i København. Det gjorde han efter at have set et billede fra en bogs forside som havde et billede af en meteor på Grønlands imeteor på Grønlands is. Design teg-ningen til koncerthuset kan man se på billede nedenfor. Her kan man tydeligt se at koncerthuset ligner en meteor.Men hvad ville ske hvis Koncer-thuset var en rigtig meteor der var landet i Københavns centrum.Som man kan se på billedet ligner koncerthuset en meteor, og derfor kan man også se på dens størrelse og finde ud af hvor meget der ville blive ødelagt.

Forfatter: Arne Bangsgaard MathiasenFotos: http://wallbase.cc/wallpaper/1978769 http://www.dr.dk/Koncerthuset/english

Koncerthuset

9

CarlsbergForfatter: Patrik JensenFoto: http://browse.deviantart.com/?q=carlsberg#/d5hnank

Carlsberg, det danske bryggeriselskab som vi alle sammen kender for dets populære øl. Vi kender alle sammen til Carlsberg og deres øl. Kender vi til andet om virksomheden?

OpførelsenCarlsberg blev Carlsberg blev grundlagt i 1847 af en mand ved navn J. C. Jacobsen, Carlsberg fik sit navn først og fremmest efter J. C. Jacobsens søn Carl, det sidste navn berg betyder bjerg på tysk. Grunden til at man har brugt ordet bjerg som anden del af navnet, var for at symbolisere bryggeriets placering, nemlig ValValby bakke. Carlsberg har allerede fra starten af haft stor succes, da virksomheden havde en enorm efterspørgsel på sine øl. Carlsberg har derfor stort set lige fra starten haft et stort overskud, og bryggeriet har derfor haft råd til at udvide sig.

Far og SønJ. C. Jacobsens søn Carl kom ind faderens bryggeri i 1871, Carl fik lov at leje en del af bryggeriet, men der kom meget hurtigt ue-nigheder mellem far og søn. Carl mente at man skulle begynde at mindske lagrings tiden, og på den måde vil man kunne lave mere øl og det havde man brug for, da efter-spørgslen var så stor mente Carl. Dette var J. C. Jacobsen meget uenig i, da han mente, at man ville ødelægge øllen ved at mindske lagrings tiden. Den konflikt der var mellem far og søn på dette tidspunkt, mundede ud i at J. C. Jacob-sen annullerede Carls leje kontrakt, han kunne nu brygge endnu mere øl selv. Carl havde allerede tjent så mange penge, at han opførte sit eget bryggeri, som han kaldte Ny Carlsberg, hvor Carl nu bryggede øl som han mente det skulle bmente det skulle brygges, nemlig på en kort lagrings tid. Carls eget bryggeri lå lige klods op og ned af hans fars bryggeri.

Kunsten og bygningerne Carlsberg består af det gamle bryggeri, som også er besøgscenter som bruges til rundvis-ninger. Derudover er der et bryghus, et labo-ratorium, et museum, en hovedbygning og til sidst J. C. Jacobsens eget hus. Da J. C. Jacobsen døde var det ikke Carl der overtog bryggeriet, da der havde været stri-digheder mellem far og søn. J. C. Jacobsens bryggeri blev i stedet overtaget af en fond. Carl var så glad for kunst, at kan brugte stort set alle sine penge, på æstetik. Hvis man besøger eller allerede har besøgt Carlsberg ved man også at der er så meget kunst, at det næsten er umuligt at undgå at se det. Før Før J. C. Jacobsen døde brugte han også penge på at udsmykke sit bryggeri, som et kunstværk. Det han gjorde var at bygge dem på en speciel måde, som man ikke har set før, han fik bygget sit bryggeri i almindelige mursten, men det specielle var at murstenene var blevet lagt i mønstre såsom cirkler, for-sskellige andre figurer og tegn. Det krævede meget at lægge murstenene på denne måde, da specielle beregninger skulle laves først. Der skulle beregnes på hvorvidt murerne var holdbare, hvis de bygges på denne specielle måde, hvor der skal regnes på de træk og trykkræfter der virker, da bygningen ikke skal falde fra hinanden. Derfor falde fra hinanden. Derfor var der ansat dygtige ingeniører og arkitekter til op-førelsen af konstruktionen, der sørgede for, at arbejdet blev udført ordentligt. Det mest kendte stykke kunst der blev bygget på Carlsberg var indgangen, der består af nogle elefanter hvorpå der ligger en overbygning. For at komme ind på Carlsberg går man ind igennem de to elefanter. Igen har man har brugt de bedste materialer og bedste arkitek-ter og ingeniører for at sikre sig den bedste kvalitet. Da J. C. Jacobsen døde, eskalerede Carls penge forbrug på kunst, og han brugte stort set alle sine penge på kunst, som var i den dyre klasse. Han ville gøre Carlsberg til et stort kunstværk, og hvis man ser bryggeriet i dag vil man se kunst over det hele.

10

De robuste tegl i en varm farve udstråler rolighed, den runde gyldne top på basen skal binde arenaen sammen med omgiv-elserne, gennem dets anvendelse som pladser og mødesteder. Der er også pladser lige udenfor arena på første sal, hvor man har mulighed opholde sig om sommeren i sol og læ. Arena bliver bygget til store internationale begivenheder, og kan klare forskellige opgave på engang, og samtidig være for-beredt, så de kan omstille sig hurtigt og kommer videre til andre begivenheder. Arenaen bliver konstrueret til mange typer arrangementer, en decideret multiarena som rummer alle muligheder. Det er Københavns Kommune og Realdania, som har finasieret 650 millioner kroner af den en milliard kroners kroners multiarena. Byggeriet af arena starter i 2013 og man regner med at have det hele færdigbygget i 2015.Arena er med til at styrke hovedstadens evne til at tiltrække turister, sports og andre begivenheder, og er også et mødest-ed for udenlandske virksomheder hvor vi kan vise forbillede og vækst i Ørestad og resten af Danmark.

København’s nye Arena

Det bliver danske arkitekter som skal designe arenaen. Desig-narkitektfirmaet 3xN sammen med HKS architects, Arup og ME Engineer skal udføre arbejdet. Arenaen kaldes Copenhagen Arena, og er designet med et nordisk præg. Copenhagen Arena har en kapacitet i alt på 35.000 tilskuere. Arenaen vil fungere til ethvert internationalt show, både til koncerter og sportsbegivenheder. Ved sports-begivenheder som f.eks. håndboldkampe, er det muligt at have op til 12.500 tilskuere, og ved koncerter eller lignende arrangementer vil arenaen kunne have op til 15.000 siddende og stående tilskuerog stående tilskuere. Udover rum til publikum vil der også være plads til cafeer, restauranter og barer. Arena bliver løftet en smule højere i forhold til de andre bygninger omkring den. Den halvgennemsigtige facade af teglfinner, der bølger sig hele vejen rundt om bygningen skal give forbipasserende udenfor et lille glimt af aktiviteterne indenfor.

Forfatter: Tu Khanh NguyenFotos: www.politiken.dk og http://www.youtube.com/watch?v=oi4ps-3C5xQ (screenshot)

København får en ny arena i Ørestad Syd af høj international standard. Den nye arena er med til at skubbe til udviklingen i Ørestadsområde, samtidig med at den styrker idrætslivet, kulturlivet og bylivet i København.

11

12

Fakta om Ørestaden

310 Hektar (3,1 mio. m )3,1 mio etagemeter

20.000 beboere 90.000 arbejdspladser20.000 studerende

2

Ørestaden er Københavns nye bydel, og skal ud-vikles over de næste 20 år. Bydelen blev udviklet gennem en international arkitekt-konkurrence udskrevet af Ørestadsselskabet, det nuværende ”By & Havn”, i overensstemmelse med Ørestad-sloven, der blev vedtaget i 1992. I november 1994 blev arkitekturkonkurrencen afsluttet, og en offentlig debat blev startet, om, hvem af de fire vi-deregående præmier projekter der skulle danne grundlag for planlægningen. Det endelige projekt blev, ARKKI, et finsk arkitekthold. ARKKI har så på baggrund af Ørestadsloven og kravene stil-let af By & Havn opstillet en helhedsplan, som skal bestemme rammerne for den fremtidige udvikling af Ørestaden. De rammer som helhed-splanen har skullet stille, skal leve op til en bydel af en høj international standard, med en topklasse arkitektur og byplan. De overordnede krav for helhedsplanen er at modvirke det gamle Køben-havns centrum, og fremstå som et moderne mod-stykke

Derfor skal bydelen være af høj kvalitet med hen-blik på miljøet og arkitektur. Ørestaden er opdelt i fire kvarterer, der hver har et særligt særpræg, hvor fysikkens teorier bliver benyttet med stor stil. De fire kvarterer bindes også sammen af vandbassiner, søer og kanaler. Ørestad Syd,

Amager Fælled, Ørestad City og Ørestad Nord kkvarterene er de fire kvarterer Ørestaden rummer. En jernbane hævet over jorden strækker sig i en lige linje gennem den 5 km lange Ørestad og har stop ved hvert af kvartererne. Denne bane er sammenbundet med Københavns metro. Den

trafikale tilgængelighed gør, at Ørestaden bliver en integreret del af det centrale Københavnske by-område, og det er en byudvikling der langsigtede vil gavne København by. Ørestaden vil komme til at rumme 20 % byggeri til anvendelse af kultur, institutioner, handel og service, dertil vil 60 % være kontor- og erhvervsbyggeri, og 20 % vil

blive boliger.

Arkitektonisk Fremgangi Ørestaden

Forfattere: Rune Olsen og Simon Reda, Arkitektur og DesignFoto: Rune Olsen

Fra bundeslam til store nye moderne kulturer, miljøer og bygninger i verdensklassens bedste arkitektur. Dette er Københavns makeover, en beundringsværdig brug af fysikkens mange teorier, love og begreber.

Ved siden af Ørestaden er det gamle Amager. Dette er det store område med den gamle arkitek-tur. Bygningerne her var forfaldne og de var ikke interessante at se på. En initiativgruppe tilbage i 1989 fik rejst opmærksomhed og sat fokus på problemet. De spurgte ”Hovedstaden - hvad vil vi med den?”. Man ville have noget nyt at se på, og samtidig ville man hsamtidig ville man have flere mennesker til områ-det. Med hjælp fra folketinget fik man bl.a. forbedret infrastrukturen i området ved at man fik lavet metroer som kørte igennem Ørestaden.Man kan se de forandringer man lavede dengang i dag. En del af den arkitektur som er blevet brugt på de moderne huse i Ørestaden er at de hælder som skråningen på en bjergtop. Ud Ud over at have det største fotografi i verden af Mount Everest afbilledet på siden af, så ser vi også overgangen fra gammel arkitektur til den nye arkitektur. Skråningen symboliserer at vi går fra den gamle arkitektur, som svarer til det gamle Amager, til det nye og moderne arkitektur, der svarer til Ørestaden.

En anden af bygningerne på Ørestaden er Bella Sky Hotel. Denne er kendt for at være den skæ-veste bygning i hele Europa. Den hælder med en vinkel på 15 rader i grundplanet, hvilket gør at der er sket en forskydning på 20m mellem neder-ste og øverste etage.Man har brugt fysikkens love og regler for at kunne opretholde bygningen med dens vinkel. Man har set på fundamentet og man har været nødt til at lægge etagerne tæt oven på hinanden. Det problematiske i bygningsarbejdet har været at skulle finde en sammenhæng mellem vinklen og den måde etagerne er lagt oven på hinanden. Hvis man hman havde en større vinkel på bygningen, ville der dermed være sværere at kunne bygge den idet at tyngdekraften ville trække for meget på de overhængende etager.

13

Her skal der tages hensyn til, hvilken funktioner den nu her eller senere hen skal have. Her kan forbedres bl.a. betons trækstyrke, hvilket kan gøres ved at lægge armering i den flydende beton. For at gøre betonen endnu bedre, kan man vælge at vibrere den, hvilket medfører at andelen af luften ville blive mindre – således kan betonen opnå en endnu stærkere styrke. FFor at få den ønskede beton skal man gennemføre nogle bereg-ninger, som går ud på at bestemme massen af de enkelte ’ingre-dienser’ betonen skal bestå af. Herved ville man støde på et så-kaldt v/c-forhold som beskriver forholdet mellem vand og ce-ment, hvilket bestemmer hvor tyk eller tynd betonen er. I prin-cippet kan beton blanding bestå udelukkende af cement og cement og vand. Men pga. økonomiske årsager ville man vælge at tilsætte sand og sten. Herved kan der vælges mellem forskellige slags sten og sand, som hver for sig har fordele og ulemper. Ud over sand og sten findes der specifikke materialer, der kan tilføjes og som påvirker betonen således, at den opnår fx hurtigere sin fulde styrke end de normale 28 dage. Tages der hensyn til alle fak-torer ville man være i stand til at udttil alle fak-torer ville man være i stand til at udtrykke betons styrke i såkald-te styrkeklasser. Alle sty-rkeklasser skal til dags opfylde miljø-mæssige krav – fra produktionen til den færdige brug.

14

I dag er det således, hvis der skal bygges nye skoler, huse eller andre lignende bygninger, så bruges der altid beton. Enten som fundamentet, vægelementer, loftelementer, mm. eller dem alle tilsammen. På grund af betons egen-skaber er den blevet til et populært byggemateriale som er en af de billigste der findes – beton består nemlig primært af kun cement, vand, sand og sten. Udover den forholdsvis billiforholdsvis billige pris, kan beton holde til store tryk kræfter. Ulempen ved materialet er, at den ikke er særlig god til at forholde sig til trækkræfter, som hurtig kan ødelægge beto-nen. Tommelfingerreglen siger at beton kan holde 1/10. Dvs. hvis beton kan holde til 10t. trykkraft, så kan den holde til kun 1t. trækkraft.Det er altså næsten en kunst at lave den passende beton til den ønskede funktion. Skal der fx støbes et vægele-ment ønskes helst en tynd beton, der flyder i alle hjørner af formen. En for tyk be-ton ville ikke nå i alle hjørner, således ville det færdige produkt have en masse huller og ville således have en nedstat styrke. Kunsten i at ’designe’ betonen går ud på at bestemme andelen af cement, vvand, sand, sten, mm. i betonen.

Forfatter: Kevin Hahn, Byggeri og energiFoto: http://avirid.deviantart.com/art/Beton-Img-8269-267593544

Good, better, beton

GEA Niro: Verdens førende fryse- og spray-tørrings firma

GEA Niro har adskilliGEA Niro har adskillige stationer i USA og Kina, men deres test-faciliteter er pla-ceret i København. GEA Niro har primært uden-landske kunder, og på deres station i København har de ca. 500 ansatte hvoraf over 200 af dem er uddannede kemi-ingeniører. Det er her i København hvor kunderne kommer, og det er her deres ønsker bliver testet før de bliver sendt videre til masse-produktion. Som et resultat heraf er GEA Niro i København yderst fleksibel, i stand til hurtigt og nemt at løbe de nødvendige tests til deres kunder. GEA Niros hygiejne opfylder selv de strengeste krav, hvilket gør dem i stand til at arbejde med medicin beregnet til ind-tagelse af dyr og mennesker. De special-iserer sig ikke i håndtering af et enkelt produkt, men arbejder med alt fra madvare til medicin. Det de producere mest af er mælkepulver produkter, hvor de pro-ducere så meget at de næsten eger monopol på markedet. GEA Niro benytter sig af fryse- og spraytørring, og for at spare energi vil de vad arbejde med væsker fordampe en stor del af vandet, før de benytter sig af en af de 2 tekniker.

Frysetørring Frysetørring er den mest fleksible af de 2 processer, i stand til at fjerne vandet fra både faste og flydende produkter uden at fjerne smag eller aroma, og ændre næsten ikke på faste produkters form og udseende. Frysetørrings-processen starter med fuld nedfrysning af produktet, hvorefter det placeres under så lavt lufttryk, at vandet deri vil gå direkte fra is til damp. Et så lavt tryk er svært at opnå og de store mængder damp der produceres gør det ikke lettere. GEA Niros løsning er at placere den kraftiNiros løsning er at placere den kraftige pumpe der danner det lave lufttryk på indersiden af frysetørrings-kammeret sat op til en en-vejssluse, hvilket er mere effektivt end at have pumpen på ydresid-en. GEA Niro har taget patent på dette design.

SpraytørringSprSpraytørring virker kun på væsker og fjerner en del af deres aroma, den kan kun fremstille pulverprodukter, men er simplere og billig-ere end frysetørring. Billedet viser nogle af de store tanke brugt i spraytørring, varm luft blæses igennem en luft-fordeler i tippen hvor det bliver suget igennem et filter i bunden. Væsken der ønskes spraytørret forstøves i top-pen, den varme luft for-damper vandet på vej ned og resten lander som et meget fint pulver i filteret. Dette pulpulver er oftest meget brand-bart, og kan i sjældne tilfælde eksplo-dere. For at forhindre dette har GEA Niro installeret brandsluk-kere i alle deres spraytørrer, og under arbejde med særligt brand-farlige produkter eller produkter der ikke bør have kontakt med ilt, kan spraytørringsprocessen foregå med nitrogen (N2). Det er dog ikke alle spraytørrede produkter der ønskes frem-stillet i et fint pulver, et godt eksempel på dette er tørkaffe der nærmest er korn. Dette opnås ved at tilsætte ikke fuldstændigt spraytørret pro-dukt til det færdige pulver, pulveret vil så klæbe sig sammen til større korn. GEA Niro ønsker ikke at give en detaljeret beskrivelse af den-ne proces.

Forfatter: Peter H. BruunFotos: www.niro.com

15

GEA Niro “Vi fjerner vand”

16

Liv på Mars?Af Lucas K. Angaard, Robotteknologi

Mars, også kaldet den røde planet, er uden tvivl den terrestriske planet i universet, vi mennesker har brugt mest energi på at lede efter liv på, men hvorfor lige Mars? Hvad er det der gør Mars så speciel i forhold til de andre planeter i vores solsystem? Mars har længe fascineret mange af Jordens for Mars har længe fascineret mange af Jordens for-skere, idet det er den planet i solsystemet, der minder mest om Jorden. Ligesom Jorden er Mars' overflade fyldt med bjerge, sletter, vulkaner, kløfter, og har to isdækkede poler. Desuden ved man, at Mars har en atmosfære, hvilket tillader skiftende vejrforhold på planeten. Atmosfæren har kun et iltindhold på 0,1%, i forhold de 21% ilt Jordens atmosfære består af. Vand forhold de 21% ilt Jordens atmosfære består af. Vand er der også på overfladen. Dog kan vandet på plan-eten, grundet trykket og temperaturen, kun være på fast- eller gas form på overfladen. Udover dette er Mars' aksehældning (se faktaboks) på 25,19o, ikke langt fra jordens 23,45o, hvilket gør at Mars, ligesom Jorden, har skiftende årstider. Dette er så også hvor lighederne holder op. Mars er en stor, gold og tør ørken, med en fast kerne, i mod-sætning til Jordens flydende kerne, hvilket gør, at Mars ikke kan opretholde et magnetfelt. Dette bety-der at der ikke er noget der kan beskytte Marsover-fladen mod solens skadelige stråler, og medfører at Marsatmosfæren opvarmes, og lidt efter lidt forsvinder ud i rummet. Gennemsnitligt forsvinder der ét kilogram atmosfære, fra planeten, i minuttet. Disse mange ligheder med Jorden har indtil nu holdt forskerne ved ilden i deres søgen efter svaret på spørgsmålet: Har, eller er, forholdene på Mars gun-stige for liv? Selvom denne søgen efter liv på planeten indtil videre har været uden held, fortsætter astrono-merne utrætteligt deres udforskning, og sender flere og flere sonder til Mars, for at undersøge planeten.

Follow the waterVand er en forudsætning for liv, og er derfor noget af det første astronomerne kigger efter, når de leder efter liv på andre planeter.Den amerikanske rumforskningsorganisation NASA Den amerikanske rumforskningsorganisation NASA (National Aeronautics and Space Administration) har, på baggrund af livet, som vi kender dets nødven-dighed for vand, kommet på mottoet "Follow the water", som også meget godt beskriver NASA's strategi i udforskningen af Mars.

De første billederAstronomerne har dog ikke altid været af denne overAstronomerne har dog ikke altid været af denne over-bevisning. Før de første ubemandede sonder fløj forbi Mars, var langt de fleste astronomer enige om, at der uden tvivl måtte være liv på Mars. Efter 1960'erne, hvor de første billeder af Mars blev taget af den amerikanske Mariner 4, der fløj forbi Mars den 15. juli 1965, og tog de første nærbilleder af Mars' overflade, måtte astronomerne fuldstændig revurdere deres temåtte astronomerne fuldstændig revurdere deres te-orier. Disse billeder viste, til astronomernes skuffelse, at den formodede våde, grønne planet i virkeligheden var en stor, tør ørken fyldt med kratere, meget lignende dem på Månen. Disse kratere betød samti-dig, at der ingen erosion på Mars fandt sted, og dermed intet vand eller vejr var på Mars. En nærmere undersøgelse viste dog, at antallet af kratere var meget lavere end forventet, taget i betragtning, at man ikke forventede at der var noget vand på Mars. Desuden fandt man også hvad man formodede var udtørrede flodlejer, hvilket ville være et tegn på at der i hvert fald en gang i fortiden havde været vand på planeten. Den evige søgen

På baggrund af disse opdagelser besluttede NASA at sende flere sonder til Mars for at foretage nærmere undersøgelse af planeten. I tidens løb er der blevet sendt flere forskellige former I tidens løb er der blevet sendt flere forskellige former for ubemandede sonder til Mars, alt fra satellitter til forskellige former for ubemandede køretøjer, hvor den for nyligt opsendte Mars rover Curiosity er det nyeste skud på stammen.Astronomerne håber herved at kunne gøre det klart, Astronomerne håber herved at kunne gøre det klart, om der har været, eller stadig er liv på Mars, hvilket forhåbentlig ville kunne hjælpe på vores forståelse af livet, og dets opståen.

17

Robotter på MarsAf Anders Frederiksen, Roboteknologi

Tanken om at rejse, til andre planeter er en tanke, der i de seneste 100 år, virkelig har været på menneskets sind.Det er i dag, omkring 44 år siden, at vi placerede en mand Det er i dag, omkring 44 år siden, at vi placerede en mand på månen, men drømmen om at, få en mand på en anden planet, er endnu ikke blevet realiseret. Det står dog i dag klart for os, at den første fremmede planet, vi skal placere en mand på er, planeten Mars. Mars er interessant på mange måder. Landskabets former, tyder på at, der har været floder, på planeten hvilket har vagt interessen blandt biologer, der vil undersøge planeten, for at finde, ukendte biologer, der vil undersøge planeten, for at finde, ukendte livsformer. Geologerne er også interesseret i Mars, da den åbner op for forskning, af andre planeter end Jorden. Ge-ologerne kan undersøge, stenene, undergrunde og hvordan naturen opføre sig, på den røde planet. Disse ting er dog svære at undersøge, fra jorden af eller med satellit-ter. Vi bliver derfor nødt til at placere, et fysisk komponent direkte på planeten, som kan undersøge, og sende data, tilbage til forskerne på jorden. Derfra kommer ideen, om at sende en robot til Mars. Den første robot, der lande succesfuldt på Mars var Sojourner, der lande 4 Juni 1997. Sojourner var en solcelle drevet, minirobot der undersøgt Mars i lige godt 3 måneder, hvor den tog billeder af plan-eten, for forskerne. Sojourner, var starten på en lang række af robotter der succesfuldt lande på Mars og ind-samlede data til forskerne. Den nyeste robot, der er landet på Mars er robotten Curiosity. Den 6 August 2012, var en glædes dag for folkene i NASA, der havde knoklet, med at sende Curiosity til Mars. Det var nemlig dagen, hvor Curi-osity succesfuldt lande på planeten. Curiosity havde en ny landingsteknik i forhold til, de tidligere robotter der havde været på planeten. Landingen var baseret på, at en kran skulle lande robotten sikkert på planeten. Dette krævede en del, delprocessor, der skulle sørge for at landingen gik, som den skulle. Først starter, det med at, fortøjet kommer ind i atmosfæren. Efter at have braget, gennem den varme atmosfære, udløser fartøjet en faldskærm, der bremser far-tøjets høje fart. Efter farten er blevet aftaget, bliver varmeskjoldet separeret, fra fartøjet.

Fartøjet begynder, så at opsamle data om underlaget, og finder det optimale sted at lande. Efter at have undersøgt underlaget bliver, rygskjoldet separeret fra, fartøjet, og der er nu kun Sky Crane og robotten tilbage. Sky Crane beg-ynder, så at svæve over underlaget, og stille og roligt lande robotten på planeten. Efter at have landet robotten, flyver Sky Crane langt væk, så den ikke lander ovenpå robotten og skader den. Alle disse processor, skal foregå til perfekog skader den. Alle disse processor, skal foregå til perfek-tion, hvilket gør det umuligt at styre det, fra jorden af, da et radiosignal tager cirka 14 minutter at nå fra jorden af og til Mars. Derfor er hele landingsprocessen forud program-meret, og alt er kalibreret efter. Fysikerne, sørger for at alle de variabler, der kan tages hensyn til bliver taget hensyn, til. Heriblandt betragtes blandt andet, luftens densitet, tyngdekraften og planetens rotation. Curiosity var planlagt at lande inde for en, ring og ved hjælp af, de mange udregninger og den gode programmering, lykk-edes, det at lande næsten i midten af den planlagte ring. Grunden til, at den ikke lande i midten af ringen, menes at være på grund af en lille forskel i luftens densitet. Curiosity køre i dag rundt på Mars og indsamler data, til forskerne. Curiosity er udstyret med en laser, der kan, opløse en sten til gasform og ud fra gassen finde ud af, hvilken sten der er tale om. Curiosity er også udstyret med et bor, så den kan lave boreprøver og eksaminere dem. I modsætning til de tidligere robotter, er Curiosity også ud-styret, med dens egen lille reaktor, der køre på Plutonium, i modsætning til tidligere robotter, der kørte, på solceller. i modsætning til tidligere robotter, der kørte, på solceller. Grunden til at man har lavet, det om er at, de gamle ro-botter ikke kunne køre om natten, og hvis batteriet var tomt, ville robotten, blive så kold at den gik i stykker. Det kunne også ske at sandstormene på planeten, blæste så meget sand op på solcellerne, at robotten ikke kunne få energi fra dem længere. Så fremtiden ser lys ud, med hensyn til, vores drøm om at udforske og kolonisere fjerne planeter, så hvem ved? Måske vil mennesket i den nærmeste fremtid, sætte sin fod på Mars.

Syddansk Universitet Odense

Af Martin Fisker, Robotteknologi

SDU er et universitet med 26.000 studerende og 3200 ansatte. Afdelingen i Odense har 50 grunduddannel-ser og cirka 12.500 elever. På baggrund af et besøg på Odenses Robolab vil jeg forsøge at beskrive stud-ieomgivelserne i Odense.

Når man har brugt den første del af semesteret på at blive undervist i noget på SDU Odense, får man i slutningen af semesteret lov til at afprøve sin opnåede viden af i praksis. Dette bruges på projekter, som man i høj grad selv får lov til at bestemme emnet og omfanget af. Har eleven lyst til at fordybe sig i projektet, kan de få lov til at arbejde videre med det efter den egentlige arbejdsperiode. På syddansk universitet får eleverne også mulighed for at På syddansk universitet får eleverne også mulighed for at udvikle produkter, som reelt kan bruges i den virkelige verden. Et eksempel er Morten Larsen, som har været med til at udvikle en GPS-styret markrobot, som hedder Armadillo. Armadillo er en modulær robot, som gør det muligt at udskifte udskifte værktøjet mellem de to mod-uler med bælter, som driver markredskabet frem. Robot-ten kan overtage det gentagne arbejde, hvor der skal køres frem og tilbage på marken for at dække hele arealet. GPS-systemet er utroligt præcist, og kan navigerer robot-ten indenfor 8cms præcision. Robotten kan køre 10km/t hvilket er cirka lige så hurtigt, som landmændene bliver rådgivet til at køre. Dette betyder at robotten principielt vil kunne arbejde lige så effektivt som et bemandet køretøj når det bliver færdigt.

Dette er et godt eksempel på hvordan den teori, som elev-erne har lært omkring programmering, robotter og design kan bruges til virkelighedens problemstillinger. Denne form for projekter viser sig også at give godt engagement til at lære. Når man arbejder på projekter i Odense har man også mulighed for at arbejde sammen med elever, som har andre studieretninger end en selv. Dette er en god øvelse til når man kommer ud i erhvervslivet. Et eksempel på dette er SDU Odense's racerbil. Racerbilen er et samarbe-jde mellem 30 elever, som stort set har bygget racerbilen op fra bunden. Teamet har både en konventionel brændst-ofsdrevet bil samt en elbil. Racerbilen kan accelerere fra 0 til 100km/t på 4 sekunder. Bilen har en masse elektroni-ske styring, som er programmeret af eleverne selv.

En anden fordel ved at studere i Odense er den lette adgang til boliger. Som det ser ud lige nu, er der ikke problemer med at få en lejlighed eller kollegieværelse i Odense, og der er i øvrigt meget øvrigt bebyggelse i gang. En elev fra universitet udtalte at han kunne flytte ind 14 dage efter han havde ansøgt om en studenterlejlighed.

18

Når kommunikationen skal være trådløs

19

I et oplæg omkring Laser kommunikation af Anders Clausen med en ph.d. i fotonik stødte vi på en interessant problemstilling. Han fortalte nemlig, at man i nogle stor-byer opsatte optiske lasere som pegede fra bygning til byg-ning. Herved kunne man overfører signaler og derigen-nem tilbyde internet. Udover at det hele tiden skulle sikres at laserne pegede præcist på hinanden, kunne der opstå problemer med fugle og andre objekter som kortvarigt afbrød signalet og derved kommunikationen. Ifølge Mur-phys lov vil der ydermere på et tidspunkt ske det, at der kommer et objekt i vejen, som reflekterer laseren, der så rammer et menneske i øjet idet denne kigger op i luften i netop det øjeblik. Alligevel har man dog opsat laserne i et sådant system, men der findes dog også i dag andre teknikker til at løse problemet.Den trådløse Bluetooth teknologi er én mulighed. Princip-pet bag Bluetooth teknologien er faktisk det samme som med lasere: Vi udsender en (radio-)bølge og fastsætter et bestemt tidsinterval hvor vi så tjekker værdien af denne. På den måde kan man sende digitale signaler. Forskellen er blot at med Bluetooth sendes der signaler i alle retnin-ger og man anvender radiobølger frem for lys. Det fører altså ikke til problemer, hvis man befinder sig i signalet og derudover kan det til en hvis grad også trænge igennem bygninger og vægge.

ForstyrrelserBluetooth anvender bølger med en frekvens i intervallet 2,402 til 2,485 gHz. Dette interval bruges også til andre ting såsom Wi-Fi og mikrobølgeovne m.m. For ikke at andre objekter skal skabe problemer indeholder Bluetooth en speciel teknologi, der automatisk ser om en given frekvens er ledig og så sender på den. Det har også den effekt, at selv hvis vi har 2 frekvenser og 10 brugere, der hver især vil have deres egen frekvens, ja så kan det faktisk hver især vil have deres egen frekvens, ja så kan det faktisk lade sig gøre, blot de ikke gør det på nøjagtig samme tid-spunkt. Som udgangspunkt kan Bluetooth nemlig skifte frekvens 800 gange i sekundet. Opbygning af signaletSom sagt foregår den trådløse kommunikation digitalt, dvs. at der anvendes 0- og 1-taller. Men hvordan kan man så sende disse igennem en bølge? Konceptet er i virke-ligheden ret simpelt. Man genererer ligesom ved laseren en fast bølgelængde som kører konstant. Dernæst sætter man en såkaldt modulator på, der ved 1-tallet forstærker signa-let, bølgens amplitude, og ved 0-taller gør denne en smule mindre. Når man så modtager signalet anvender man en tilsvarende demodulator. Ved at frasortere den kendte bølge, bliver man nu i stand til at se om der er tale om et 0- eller 1-tal.

HastighederBluetooth-teknologien har været igennem en rivende udBluetooth-teknologien har været igennem en rivende ud-vikling siden dens fødsel i 1994. Oprindeligt var den teor-etiske maksimums hastighed på 1 mbit/s. Senere blev det til 3 mbit/s, men det rækker ikke helt til hvad man ønsker af hastigheder i dag. Derfor har man i den seneste version valgt at oprette forbindelse med Bluetooth. Lige så snart der ønskes en hurtigere hastighed, tillader teknologien, at man anvender Wi-Fi og sender over denne protocol. Det fører til en maksimal hastighed på 24 mbit/s og det bedste af det hele er, at det sker helt automatisk såfremt begge parter understøtter det.I forhold til optisk fiber, er dette dog ikke meget. I Anders Clausens laboratorium arbejdes der således med at opnå hastigheder på over 1 tbit/s. Til gengæld er en Bluetooth enhed i stand til at forbinde til 7 andre med en rækkevidde på op til 100 meter. Skulle vi forbinde 8 højhuse med lasere i luften (idet det er Skulle vi forbinde 8 højhuse med lasere i luften (idet det er for dyrt at grave kabler ned i en storby), skal vi altså have minimum to læsere pr. hus for at modtage og videresende signalet. Her ville Bluetooth kræve det halve og et signal rundt til alle huse, skal ikke sendes igennem alle led, men kan opfanges af alle samtidig. Bluetooth vil altså være nemmere at opsætte og vedligeholde, men vil ikke tilbyde helt den samme hastighed.helt den samme hastighed.

Af Morten Eskildsen , Robotteknologi

3D Print

Alex Højris, Robotteknologi

20

3D printer er en maskine som er i stand til at lave former og figur efter ønske. Dette er meget smart angående skulle lave nye produkter da det er blevet muligt at printe en lille model hvis der f.eks. er et møbel eller man vil kunne printe en 1:1 model hvis 3d printeren er stor nok. Nogle printere printer kun i et materiale mens andre er i stand til at printe i flere forskellige materialer. nogle ting kan man printe direkte med en 3d printer, disse ting kan man printe direkte med en 3d printer, disse ting kunne f.eks. være reservedele, eller andre ting man har brug for. Man vil kunne printe en bolt eller en møtrik hvis man manglede en eller man vil kunne printe noget servise hvis man ikke har nok.

Inden for 3d printning er der nogle forskellige måder man kan printe på den meget simple måde minder meget om vores almindelige 2d printer, denne printer type ligger et meget tyndt lag af et bestemt materiale hvorefter at den limet endnu et tyndt lag af materialet på. Denne printer i ideel til at printe modeller og nogle af dem kan printe i flere forskellige farver og materialer.Ud over denne metode findes der også nogle andre Ud over denne metode findes der også nogle andre måder at printe på. Her printes ved hjælp af laser, ved at have 2 lasere som krydser hindanden vil afgive en stor varme lige der hvor de krydser. Denne varme fra laserne vil få materialet som er i pulverform til at smelte og størkne lige præcist i punktet hvor de krydser denne teknik kaldes for SLS ”Selective Laser Sintering”. Man kan bruge samme teknik med at varme på noget pulver kan bruge samme teknik med at varme på noget pulver ved hjælp af laser til at printe i metal. Man kan også printet ved at påføre flydende materiale direkte ned på der hvor det skal være hvorefter at det størkner denne metode kandes for FDM ”Fused Deposition Modelling”.

Inde på DTU i København bruger de f.eks. deres 3d Inde på DTU i København bruger de f.eks. deres 3d printer til at printe forskellige former for at lettere kunne forstå deres opbygning. Det kan nemlig være svært at overskue forskellige kurver i 3d koordinat systemer. Det er i steder for meget lettere at forstå hvad det er man er i gang med at arbejder med når man er i besiddelse af en model. Mange firmaer har allerede en 3d printer for at de lettere kan få lavet en model uden at skulle bruge alt for lettere kan få lavet en model uden at skulle bruge alt for meget tid ved at bestille det fra et andet firma.

I fremtiden vil man måske kunne printe større og mere komplekse ting. Man vil kunne printe print plader med på sidende komponenter man vil måske være i stand til at printe hele computere.Man mener at inden for nogle år vil 3d printeren blive en Man mener at inden for nogle år vil 3d printeren blive en hvermandseje dette er fordi 3d printerene hele tiden bliver billigere og mindre, ud over dette begynder man at kunne printe flere og flere ting der er f.eks. en printer der kan printe batterier som har samme størrelse og kapacitet som at almindeligt batteri. I de private hjem vil man kunne printe en fjernbetjener hvis ens fjernbetjener er gået i stykker. En 3d printer vil også være ideel til brug af hobby stykker. En 3d printer vil også være ideel til brug af hobby folk f.eks. folk som maler waramer eller bygger model fly eller andre ting, dette vil være smart da de selv vil kunne printe egne figur eller vil kunne printe et samleset. Verden vil komme til at ændre sig i takt med at 3d print-Verden vil komme til at ændre sig i takt med at 3d print-eren bliver mere udbredt. Måden at producere ting bliver meget lettere da mange ting kommer til at kunne blive printet i en 3d printer og det vil være muligt at genbruge mange ting for at bruge det som materiale til at printe i.En af de helt store fordele ved 3d printning frem for støb-ning er at støbning er meget specifikt i deres fremstilling der skal laves en støbe form for at kunne støbe hvorimod at en 3d printer kan lave mange forskellige ting de eneste det kræver er at man giver den en ny tegning over hvad den skal bygge.Helt hvordan det kommer til at udvikle ved man ikke, men Helt hvordan det kommer til at udvikle ved man ikke, men 3d printning får en støre og støre betydning i vores verden.

SDU-vikingsStart knappen bliver trykket ned, og motoren starter med er ”yh yh yh yh wroooh uuuuhm” bilen bliver vinket frem. Rat koblingen holdes nede og skifte pedalen siger ”klik”, bilen kører frem til den markerede linje mellem de 2 kegler. Det grønne flag går ned og bilen skyder med et sine 350 kg, af sted ud på racerbanen i Darmstadt.

Forfatter: Nikolaj Diederichsen, RobotteknologiFoto: Frederik Strøeh

Bilen er lavet af SDU-vikings, og er en del af et projekt Syd Dansk Universitet(SDU) står bag. Hvor de som en del af under-visningen bygger en ny racerbil hvert år, og kører løb med den i den serie der hedder formula-student (www.formulastu-dent.com). Formula student er en racing serie med over 400 hold, hvor man bliver bedømt på design, estetic, projekt styr-ing, finansiering, hastighed, innovation, og benzin økonomi. Der er opsat en række rammer og regler for de deltagende biler og teams som også skal lære de studerende at overholde lov krav og industri standarder. Formula student er også et spring-brat hvor unge maskiningeniører kan vise deres værd inden for racing verdenen, og derved skabe nogle kontakter, til når de skal ud og finde et job. SDU-vikings er den gruppe af studerende på SDU der arbejder med at bygge formula student bilen, de består af en blanding af studerende fra de forskellige ingeniørretninger fra SDU. De forskellige retninger giver et socialt sammenhold og en faglig bredde der er givende for alle. Grunden til at SDU har valgt at køre formula student er Grunden til at SDU har valgt at køre formula student er selvfølgelig delvist fordi at det er spændende, men også fordi at netop dette program giver en unik blanding af praktisk og teor-etisk arbejde.

Hvis vi kigger lidt på hvordan at fysikken på bilen fungerer, kan vi starte lidt med at kigge på hvordan bilernes ”traction con-trol” virker. Traction control er et system der gør at en bil ikke laver hjulspind, det kan det gøre på flere måder. Feks kan det stoppe benzin tilførslen til motoren, og derved sænke effekten på motoren, eller det kan ændre i motorstyringen så effekten igen bliver sænket. I formula student er det ikke tilladt at have et system, der ændrer på benzin tilførslen, derfor har de på et system, der ændrer på benzin tilførslen, derfor har de på SDU valgt at lave et system der går ind og ændrer i motorstyrin-gen. Måden de har lavet det på er at de har lavet en sensor, der ved hjælp af nogle mærker på bremseskiven måler hvor hurtigt at hjulet roterer. Hvis baghjulene (de hjul motoren trækker på), pludseligt begynder at dreje hurtigere end forhjulene, bliver tændingen forsinket, så effekten på motoren bliver for-mindsket, og hjulene igen kører med den samme hastighed.

21

Moden går mod videnskabenHvordan bliver moden til? Bliver moden reelt set skabt på en ordentlig baggrund? Og hvordan kan man vide, hvornår der er tale om egentlig mo-de? Er det muligt at sammenstille mode med den naturvidenskabelige metode og på det grundlag tale om sand mode?

Forfater: Malene Pedersen, BeklædningFoto: Malene Pedersen

En af de største og mest særprægede mode-fotografer i byen der aldrig sover, New York, er Bill Cunningham. Bill udgiver sin ugentlige modespalte i New York Times, hvor han dokumenterer den nuværende gad-emode. Bill arbejder som regel på sin cykel iklædt en blå kittel samt sit digitalkamera af modellen Nikon DSLR D3100. Bill Cunningham har viet sit liv til gademoden, som han ivrigt forsøger at beskrive gennem sine artikler i New York Times. Bill arbej-de ikke blot på gaden, men deltager også i en del catwalks. Dog siger Bill selv om moden, at ”mo-den Dog siger Bill selv om moden, at ”mo-den skabes på gade”. Derfor finder man ofte Bill ude blandt forbrugerne, hvor han finder ek-sem-pler på modetøj, som tidligere har været på cat-walken og nu bliver sat i en anden sammenhæng end designerne selv ville have gjort. Som det kommer frem har Bill en meget pos-Som det kommer frem har Bill en meget pos-itivi-stisk tilgang til gademode. Når Bill har spottet en detalje som f.eks. en bestemt slags sko, bekræf-ter han denne mode ved at finde andre eksem-pler på samme mode. Dermed kan Bill give sit svar på gademoden i avisen. For Bill Cunning er det tilstrækkeligt blot at bekræfte detaljerne, men er denne bekræf-bekræfte detaljerne, men er denne bekræf-telse nok til at kalde det mode. Bill fortæller i hvert fald omverdenen om gademoden gennem sin modespalte i avisen. Læserne tror i hvert fald på, hvad Bill Cunning-ham skriver. Nogle ville i så tilfælde mene, at der godt kan være tale om egentlig mode, når folket bliver overbevist om, at mode er, som den bliver beskrevet.

Kan man som modefotograf ud fra gent-agende tilfælde konkludere, at enkelte ting er mode?

Positivisterne ville have sagt: ”Naturligvis, vi har bekræftet vores teori, og dermed må det være sandt.”. Videnskabsfolkene har tidlig-ere brugt den positivistiske fremgangsmåde, når det kom til at bekræfte om en teori var sand eller falsk. Den positivistiske metode har naturvidenskabsmændene for længe siden forladt. Inden for videnskaben er det siden forladt. Inden for videnskaben er det ikke længere tilstrækkeligt blot at bekræfte

om en teori var sand eller falsk. Den positiv-istiske metode har naturvidenskab-smæn-dene for længe siden forladt. Inden for videnskaben er det ikke længere tilstræk-keligt blot at bekræfte en teori. Det gør ikke teorien sand. Dermed faldt man i stedet til den hypotetisk-deduktive-metode, den naturvidenskabelige metode, hvilken man ofte benytter sig af for at finde frem til en sand teori. Umiddelbart ser man ikke nogen sammen-Umiddelbart ser man ikke nogen sammen-hæng mellem mode og den naturvidenskabe-lige meto-de, hvilket også kan virke forholds-vis logisk. Mo-de er et meget individuelt fænomen, som er forskelligt fra individ til in-divid. I og med at differencen i moden er så stor, ville nogle videnskabsmænd mene, at det bliver langt svære, at finde en egentlig mode.Dermed vil andre mene, at det er klart Bill Dermed vil andre mene, at det er klart Bill går frem, som han gør. Den positivistiske metode vil gøre det langt nemmere og hurti-gere for ham at finde frem til det han kalder gademode. Da Bill også er et rationelt men-neske, må han i en hvis grad have en forståelse og forforståelse for sin profession. Med denne forståelse og rationalisme burde Med denne forståelse og rationalisme burde man kunne sammenstille Bill og den naturvi-denskabelige metode.Egentligt kan man sige, at Bill allerede beny-tter sig af en del af den videnskabelige metode. Bill drager fordel af induktion, da han sammenfatter en masse specieltilfælde til det, han vil kalde gademoden, dog kan han aldrig være 100 % sikker på, at han ud fra induktionen drager den rigtige konklus-ion. Induktion bruges også i naturvidenska-ben. Det er gennem induktionen, at der bliver samlet information til at lave logiske slutninger og dermed skabes grundlag for en hypotese. Med den naturvidenskabelige metode vil videnskabsmændene forsøge at verificere eller falsificere hypotesen for til sidst at nå frem til en gyldig teori, der ved sidst at nå frem til en gyldig teori, der ved hjælp af deduktionen bygger på ordentlig ar-gumentation for den endelige konklusion. Hvis Bill skulle benytte sig af en egentlig naturvi-denskabelig metode, kunne man forstille sig, at han inden han for ud på sin cykel havde opstillet en hypotese om,

hvilken mode der ville gyldig i øjeblikket. Inden for naturvidenskaben ønsker man at falsificere en teori frem for at verificere den. Efter at have opstillet en hypotese, skal Bill afprøve den, han skal altså søge at falsificere eller verificere den. Den selektive perception ville gøre det forholdsvis besværligt at afkræfte hypotesen i og med, at man vil afkræfte hypotesen i og med, at man vil kigge efter det man leder efter. Bill vil altså altid få bekræftet sin hypotese om, hvilken mode der er for tiden. Bill Cunningham vælger på trods af vidensk-absteoriens historie at holde sig til positivis-men. I virkeligheden kan man måske ikke en gang sammenligne mode med metoderne inden for naturvidenskaben. Man kan måske heller ikke tale om mode som en egentlig vi-denskab. Selv om sammenligningen kan være svær, går Bill dog frem efter en af de vi-denskabelige teorier. Dermed må vi som en-keltpersoner selv finde ud af, hvad vi mener mode er, da videnskaben ikke kan give os et svar. Moden er og bliver en måde, hvorpå vi som individer kan udtrykke os, og ikke et vi-den-skabeligt projekt, som skal undersøges gennem forsøg eller lignende.

22

Matematikken iCopenhagen Fashion Week

Forfatter: Olivia Braüner Bjerge, Beklædning Foto: Andreas Johansen

Selvom mange designere står på bar bund efter deres uddannelse, måske på grund af manglende kunnen inden for økonomi og marketingsføring, ses deres matematiske kunnen og rummelige forståelse gennem deres designs.København stod i sidste uge i modens tegn. København stod i sidste uge i modens tegn. Gik man ned af gaden torsdag eftermiddag var det svært at se, at denne uge var ander-ledes end alle andre uger. Men i storehaller, på rådhuset og børsen gik tusindevis af smukke moddeller, nøje i agtaget af kendte designere og anonyme sælgere, i de flotteste ny designede tøj for at vise fremtidens tren-ny designede tøj for at vise fremtidens tren-der. På gaden mærkede den menige borger modeugens fashion på storskærme på Råd-huspladsen og Højbro plads. Butikkerne havde gode tilbud og en gang imellem støtte man ind i kvinder og mænd i det smarteste tøj, med solbriller og dyr tasker. Ser man på moden med naturvidenskabelige briller ser man de matematiske figurer

over alt. Mange designere er inspireret af de rette linjer og rummelige figur. Hellen van Rees er en spirende designer, der Hellen van Rees er en spirende designer, der har fået en hjælpende hånd af organisationen Muuse. Hun er blevet kendt for et ternet men naturligt mønster og udnytte terningernes rummelige dimensioner til at gøre kjolerne smukke af geometriens perfektion. Hun bruger også rudere til at fange blikket og man drages ind i geometriens perfekte dimension-drages ind i geometriens perfekte dimension-er. Derved opnår hun en tilfredsstilledes når man ser hendes perfekte figurer og specielle brug af matematikken. Daniel Silverstain er en anden designer i muuse. Han har lavet en vinter kollektion A.WHACK.N.BLITE. Her har han været inspireret af New Yorks gader set fra oven. Her viser han matematikkens set fra oven. Her viser han matematikkens rette linjer, og igen bliver man hurtigt draget ind i en perfekt verden. Han har brug skævelinjer og forskydninger af trekanter og firkanter til at skabe både ro

men også interesse omkring sit tøj.Også Ece Gözen bruger matema-tikken til at Også Ece Gözen bruger matema-tikken til at skabe blikfang og dybde i tøjet. Hun benytter et mønster sat sammen af rudere der også kan opfattes som kuber. Maddalena Cozzi de-signer tøj der fremhæver kvindens krop. Kvinde har en silhuet af smukke kurver, der kan beskrives ved funktioner. På samme måde kan Cozzi’s kjoler beskrives af funk-måde kan Cozzi’s kjoler beskrives af funk-tioner. Og Yusuke Maegawa bruger parabler til at lave nedskæringer i ryggen.Så når man kigger på moden fra det rigtige perspektive, ser man tydeligt matematikken betydning for populariteten af designet. Dog er vinderen af Muuse konkurrence Heidi Paula på ingen måde inspireret af matematikkens linjer. Hun fortæller til avisen at hendes inspi-ration finder ud fra følelserne, og designer meget af sit tø, mens hun sidder på stranden og mærker naturen, hendes vinder kjole beskri-ver f.eks. de mange masker vi alle bære.

23

MuuseForfatter: Camilla Kirstine Rasmussen, BeklædningFoto: http://3.bp.blogspot.com, Camilla Rasmussen

24

At opdage et talent, det er hvad Muuse gør. Alle de unge nyuddannede designer står og kan ikke komme videre efter de har afsluttet deres design studie. Muuse tager fat i de talenter og hjælper disse unge designere til at markedsføre deres de-signs. Designer Heidi Paula havde lige afsluttede sit design studie på TEKO og stod dengang med uvished om hvad hun nu skulle gøre. Hun så at uvished om hvad hun nu skulle gøre. Hun så at Muuse i samarbejde med Vogue havde en konkur-rence, hvor man skulle lave en kollektion. Dette så Heidi som en mulighed og lavede derfor en kollek-tion. Hun konkurrerede mod mange andre design-er fra alle lande og var så heldig at vinde. Dette førte til, at Muuse hjalp Heidi til at markedsføre hendes kollektion. Heidi fortæller at hvis ikke hun havde vundet, så var hun aldrig kommet så godt ind i designer miljøet, da hun stod på bar bund efter sin afslutning hos TEKO. Dette har fået mig til at se på problemet med de unge nyuddannede designere, der ikke har fået nok viden om markeds-føring og handel. På TEKO har de økonomi som et fag, men Heidi fortalte at dette fag ikke var aktu-elt for hende på dette tidspunkt. Hun ville hellere i gang med at lave kollektioner og designe, da de havde valgt en designer skole. Dette er et problem i sidste ende, når de er uddannede designere og de ingen mulighed har at markedsføre og komme ud på markedet. Jeg har snakket med en design studer

ende, som går på Danmarks design skole i Køben-havn, og hun fortæller at hvis hun ikke havde taget en gymnasial uddannelse på handelsgymnasiet. Der lærte hun at lave budgetter og fik viden om at markedsføre. Problemet med de unge designere er, at de ikke får nok viden om økonomi, der slår dem hårdt i sidste ende. Derfor er det vigtigt at de unge lærer om økonomi og handel allerede i folkeskolen. lærer om økonomi og handel allerede i folkeskolen. De fleste videregående uddannelser handler om handel og økonomi. Det vil også være langt nem-mere for de unge nyuddannede hvis de allerede havde viden om handel fra, at de var små. Dette vil også hjælpe på markedspladsen. Billedet er af designeren Heidi Paula og hendes nyeste design. Heidi fortæller at hun får sin inspira-tion fra sig selv og hendes følelser. Hun går ikke ud og kigger på arkitektur for at finde inspiration. Hun kan bedst arbejde når hun er i fred og ro og får inspiration fra sindet. Hun siger at hun bedst ar-bejder når hun er hjemme i Vestjylland hvor lyden af havet og træerne er der. Heidi Paula går meget af havet og træerne er der. Heidi Paula går meget op i at hendes kollektioner er lavet i god kvalitet, og det fremhæver kvindens former uden at det bliver for meget. Hendes stof kvalitet er god og man kan se på billedet, at kjolen har en masse folder for neden, og det er en slags hør stof som man kan forme til at strutte lidt så det ikke bare hænger og ser tungt ud. hænger og ser tungt ud.

Når tøjet nu strammer?

Vi ser en meget tyk mand komme gående ude på gaden. Han går målrettet mod butikken med børnetøj. Men hvorfor går en meget tyk mand ind i en butik der sælger børnetøj? For selvom han på mirakuløs vis fik tøjet på, så ville det jo ikke passe. I den virkelige verden ville det nok ikke være muligt, da tøjet ville gå i stykker, med mindre det er lavet af et super elastisk materiale som kan strække sig nok til at den tykke mand kan komme i tøjet. Dog kunne man forstille sig at det ikke ville være det mest behagelige tøj at bære.

Forfatter: Katrine Østergaard, BeklædningFoto: http://1.bp.blogspot.com

Tøjets pres mod kroppen er alfa og omega for hvor behageligt det er at bære. For eksempel skal et korset jo sidde stramt, dog ikke så stramt at man ikke kan trække vejret. Det er muligt at et korset kan strammes så meget ind, grundet den måde som stoffet er vævet på. St-offet har nemlig ikke særlig stor elasticitet. Derfor er det muligt at man kan strammes ind Derfor er det muligt at man kan strammes ind til modelstørrelse, selvom man har lidt for mange kilo på kroppen til at konkurrere mod dem. Man bør dog ikke regne med at kroppen kommer sig efter sådan en ”opstrammer”. Heldigvis er det ikke alt tøj der skal strammes, som et korset skal. Hvis nu underbukser eller al-mindelige bukser skulle strammes så meget. Hvis det var sådan så havde mænd nok flere fer-tilitetsproblemer end vi ellers har i dag. Heldig-vis, for den tykke mand vi mødte tidligere, be-høver han ikke at købe et korset, da han bare kan gå ind i butikken ved siden af og købe tøj til mennesker i den lidt større vægtklasse, og som ikke behøver at strække sig så meget som det børnetøj han ellers gerne ville prøve. Tøjet til hans vægtklasse er jo større og er lavet i noget mere elastisk stof, gerne med elastikker. Det kan også være strikkertrøjer, da det giver mere efter automatisk. Der er kommet flere, og flere specialbutikker- og mærker, som løser nogle af de problemer vi har med at der kommer flere overvægtige men-nesker i vores samfund.

25

Gamle CarlsbergGamle Carlsberg blev tegnet aGamle Carlsberg blev tegnet af J. C. Jacobsen og arkitekten H.C. Stilling. Bygningen blev kaldt ”Carlsberg”, døbt efter Jacobsens søn Carl og ordet ”berg”, der ref-erer til bryggeriets placering på Valby bakken. Byggeriet blev ggen-opbygget i jern, efter at den samme år var brændt ned da kon-struktionen var lavet ud af træ.

LaboratorietI det kæmpe bygningsområde hos Carlsberg, grundlage J.C. Jacobsen ”Carlsberg Laboratoriet”, hvilket var til formål, at forske i forskel-lige processor under brygningen af øl. Et dagligt problem under ølproduktionen var ”ølsyge”, hvor øllet aøllet af uforklarlige årsager begyn-dte at lugte, blive gærtykt eller få en dårlig smag. Det kunne ske at øllen indeholdte eddikesyre-, mæl-kesyre-, smørsyre- og slimdannede bakterier.

Gæringsprocessen var det mys-tiske led i denne situation. I 1847 havde den franskmanden Louis Pasteur fundet ud af, at der var en encellet mikroorganisme, der om-dannede sukkeret i gæringsproces-sen til alkohol, kuldioxid og forskellige smagsstoffer. Man var nu mere forståelig med gæringspro-cessen, men det stoppede ikke øl-sygen. Derfor hyrede J.C. Jacobsen den danske gæringsfysiolog, Emil Christian Hansen, som fandt ud af gær består af flere typer svampe, hvorefter han opdelte gæren i vildgær og kulturgær. Vildgær var årsagen til ølsygen, hvorimod kulturgær er det perfe-kte gær til øl brygning. Sammen med rendyrkning af gær, opfandt

Ny CarlsbergDet staDet startede med at hedde Carls-berg, men efter hårdt og ufunk-tionelt samarbejde mel-lem far og sønnen Carlsberg, gik de hver til sit. Der findes forskellige historier om hvor-dan Ny Carlsberg blev til. Grunden til at J.C. Jacobsen og hans søn, Carl Jacobsen, gik hver til sit var, at J.C. ville have at hans øl skulle stå og gære i længere tid for kvalitetens skyld, men Carl ønskede at distribuere mest mulig øl på kortest mulige tid, ved at lade det stå og gære i mindre tid. Deres uenighed skabte splid, og Deres uenighed skabte splid, og Carl skabte sit eget bryggeri, Ny Carlsberg. J.C. var dog imod navnet, da han mente det gik imod ophavsretten om Carlsberg bryg-geri’s navn. Det siges at Carls kone, Ottilia Jacobsen, som havde et godt forhold med J.C. Jacobsen snakkede med J.C. om at få huset på Valby bakken, som hed Ny Carlsberg. Det gik J.C. med til, og da huset gik til Carl, havde han ret til at døbe sit nye bryggeri Ny Carlsberg. En anden fortælling sisiger, at Carl trak J.C. med i retten. Carl vant dog sagen, da J.C. havde stiftet navnet Carlsberg ud fra hans søn’s fornavn.

BryghusetEt af de bedste eksempler på at Carl Jacobsen ønskede at skabe smukke omgivelser for sine arbej-dere. Bryghusets facade er inspire-ret af Palazzo Bavilaque i Ve-rona. På dets tag er der en stor kobber-skulptur, som symbolisere Thors kamp mod jætterne. med rendyrkning af gær, opfandt man i samme laboratorium pH-skalaen, som er en vigtig faktor inden for som er en vigtig faktor inden for kemiens og biologiens verden.

Forfatter: Sahand Solki, RobotteknologiFoto: www.carlsberg-group.com

Carlsberg’s Historie

26

Hjernegymnastik Sudoku

27