7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Tekst 1

I pjecen Engelsholm Slot skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål. Du skal kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål. Find de rigtige svar.

Engelsholm Skov

Engelsholm skov og sø hører under Randbøl statsskovdistrikt og omfatter i alt 151 ha, heraf sø ca. 44 ha, ager og eng ca. 30 ha, resten skov. Arealerne tilhørte i sin tid Engelsholm hovedgård, som blev udstykket i 1934.

Statsskovvæsenet påbegyndte opkøb af arealerne i 1942.

Der er 3 parkeringsmuligheder som vist på kortet. Den største er P-pladsen lige ved Engelsholm slot.

Den anden P-plads ligger til venstre for kommunevejen Ny Nørup - Gl. Nørup 200 m nord for Gartnerhuset, og den tredje ligger ved den nordøstlige ende af Engelsholm sø.

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Den på kortet med pile viste vandretur er på ca. 3½ km, men kan ad tværveje forkortes til 3 eller 2 km eller mindre. I skoven er turen afmærket med gule mærker på træerne, på en del af bevoksningerne er der på kortet angivet træart og "fødselsår", d.v.s. det år frøet spirede.

Denne turbeskrivelse starter fra parkeringspladsen ved Engelsholm slot. De går mod syd af "Den fredede alle" og skråt til højre ind ad "Slangestien", en snoet spadseresti, som i sin tid blev anlagt i forbindelse med slotsparken omkring år 1600. De forlader nu "Slangestien" (hvis De da ikke vil forkorte turen ved at følge den ned til "Nørupgangen") og går til venstre mod den asfalterede vej, som følges til højre forbi "Bechs Mindesten". Fra P-pladsen fortsætter De videre gennem en smuk skovdal over engen og ad "Skovriderens bro" over Vejle Å.

Derpå går De videre til højre imod "Engelsholm Mølle", en tidligere vandmølle. Ved møllen går De til højre over landevejsbroen, som fører over Vejle Å og til venstre ind ad "Nørupgangen". De går nu forbi parken, som De senere vender tilbage til, og krydser "Den fredede alle". Herefter drejer De til venstre og følger stien op over marken til "Udsigten". Herfra kan De nyde synet af skov og sø. Engelsholm slot med sine fire løgkupler og Nørup kirke med sin løgkuppel, en tårnprydelse, som rigmanden og købmanden Gerh. de Lichtenberg i årene efter 1731 satte på slottet og sine kirker i Nørup og Bredsten.

Fra "Udsigten" kan De fortsætte ad stien ned til markvejen. Har De lyst til en større tur, kan De gå til højre ad markvejen og rundt om søen gennem Sødover. Tæt ved denne rute ligger Nørup kirke, som er værd at aflægge et besøg. Det anbefales at gå til venstre ad markvejen forbi "øhus" og til højre gennem "Avisgården" forbi slottet til parken. Men husk venligst på, at hele denne del af turen foregår på privat ejendom, og at De kun har lov til at følge vejen.

Til slottet, som er bygget i 1592 af Tycho Brahes broder Knud Brahe og restaureret i 1731 af Gerh. de Lichtenberg, og de øvrige bygninger er der ikke adgang, men derimod til den sydlige del af parken.

Slottet brændte i 1952, men blev straks restaureret i sin oprindelige skikkelse. Det ejes af den selvejende institution "Engelsholm højskole".

De er herefter tilbage ved udgangspunktet, og skovdistriktet siger tak for besøget.

Sæt et kryds ved hvert spørgsmål

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Tekst 2 Læs artiklen Bumser, og sæt streg under det ord, som passer i sammenhængen. 1. Fed mad har ingen (betydning, betragtning, betænkning, bevågenhed) for, om du udvikler bumser.

2. Men der er jo masser af andre gode grunde til at spise en sund og (varsom, varieret, varig, sparsom) kost.

3. Hormonforandringer er den vigtigste grund til, at man (udsætter, udbryder, udvikler, udelader) bumser.

4. Næsten alle unge – mere end 80 (point, procent, prosit, projekter) af alle mellem 12 og 24 - får bumser på et

eller andet tidspunkt.

5. Bumser ses mest hos unge i alderen 14–19 år, hvorefter bumseangrebene begynder at (stikke, stikle, stinke, stilne) af.

6. Dårlig (hydraulik, hykleri, hysteri, hygiejne) giver ikke bumser.

7. Man kan faktisk (suspendere, konkludere, risikere, adoptere) at få flere bumser, hvis man vasker sig for meget.

8. Vask med mild sæbe et par gange (behændigt, bevisligt, midlertidigt, dagligt) skader ikke.

9. Det er bedst at holde fingrene fra bumserne. Hvis du piller, kan du risikere at få (ar, agar, smog, sneg).

10. Der findes både cremer og tabletter, som (effektivt, adjektivt, infinitivt, genitivt) kan mindske antallet af

bumser.

11. Hudorme – som ikke er orme, men talg med (fragment, pigment, regiment, medikament) fra din hud – må du godt trykke forsigtigt ud.

12. Hvis du er meget plaget af bumser, bør du søge råd om (konfekt, suspekt, korrekt, subjekt) behandling, som for nogen skal fortsætte regelmæssigt i flere år.

13. (Residens, Demens, Licens, Tendens) til bumser er arvelig.

14. Tjek din fugtighedscreme og undgå de fede af (slagsen, sagnet, sagtens, sabotagen.)

15. Lægen kan vurdere om du vil have gavn af et lægemiddel og i givet fald give dig (respekt, reduktion, refleksion, recept) på nogle af de midler, som virker mod bumser.

Efter www.apoteket.dk

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Tekst 3 Læs eventyret De tre sprog, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Find de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. De tre sprog Brødrene Grimm I Schweiz levede der engang en gammel greve, som havde en eneste søn, der var så dum, at han slet ikke kunne lære noget. "Der kan ikke komme noget ind i dit tykke hoved," sagde faderen ærgerlig, "det er lige meget, hvad vi så går ved dig. Nu vil jeg sende dig hen til en berømt lærer, og se om han kan hjælpe på dig." Drengen blev så sendt til en fremmed by til en meget dygtig lærer og blev der et helt år. Så kom han hjem igen, og faderen spurgte: "Hvad har du så lært, min søn?" "Jeg har lært at forstå hundenes sprog," svarede drengen. "Gud fri mig," råbte faderen, "er det det hele! Det er bedst, du kommer til en anden lærer." Drengen rejste af sted og kom hjem et år efter. "Hvad har du lært?" spurgte faderen. "Jeg har lært at forstå fuglenes sprog," svarede drengen. "Din dovne slyngel," råbte faderen, "nu har du igen spildt den kostbare tid, og du skammer dig ikke en smule over det. Nu vil jeg sende dig til en tredje lærer, og hvis det ikke hjælper, vil jeg ikke længere kendes ved dig." Drengen blev igen sendt et år bort, og da han kom hjem, spurgte faderen: "Hvad har du nu lært?" "Nu kan jeg forstå, hvad frøerne kvækker," svarede drengen. Faderen sprang rasende op, kaldte på sine folk og sagde: "Han der står, er ikke mere min søn. Jeg forstøder ham. Før ham ud i skoven og slå ham ihjel." Men da folkene skulle til at dræbe ham, fik de medlidenhed med ham og gav ham lov til at løbe sin vej, og de skar så tungen og øjnene ud af et rådyr og bragte den gamle det. Ynglingen gik og gik og kom til sidst til et slot, hvor han bad om natteleje. "Hvis du vil overnatte i det gamle tårn, må du gerne" sagde slotsherren, "men jeg advarer dig, for der er fuldt af vilde hunde, som gør og hyler, og på bestemte tider forlanger de et menneske udleveret, og æder det straks. Hele egnen er opfyldt af sorg og skræk derover, men ingen kan finde på råd." Ynglingen var ikke bange. "Lad mig kun komme op til dem," sagde han, "og giv mig noget kød med, som jeg kan kaste for dem. Mig gør de såmænd ikke noget." Da han stod fast ved sit forsæt, måtte han æde med de vilde dyr, og slotsherren viste ham op i tårnet. Da han kom derop, gøede hundene slet ikke, men logrede venligt og spiste, hvad han gav dem. Den næste morgen kom han til alles forbavselse sund og rask ud af tårnet, og sagde til slotsherren: "Hundene har fortalt mig, hvorfor de bringer så meget fortræd over landet. De er forheksede og vogter en stor skat nede i tårnet. Før den er hævet, falder de ikke til ro, og de har også sagt mig, hvordan man bærer sig ad dermed." Alle, der hørte det, blev meget glade, og slotsherren lovede at antage ham som sit barn, hvis han virkelig kunne hjælpe dem. Han gik så igen ind i tårnet og kom ud med en vældig kiste fuld af guld. Man hørte nu aldrig mere hundenes gøen, og landet var befriet for denne plage. Nogen tid efter fik ynglingen lyst til at rejse til Rom. På vejen kom han forbi en sump, hvor frøerne sad og kvækkede, og da han hørte, hvad de sagde, blev han helt tankefuld og bedrøvet. Da han langt om længe kom til Rom, var paven lige død, og kardinalerne var i stor tvivl om, hvem der skulle være hans efterfølger. De blev til sidst enige om, at de ville vente med at vælge den ny pave, til Gud gav dem et tegn. I samme øjeblik, de havde bestemt det, trådte den unge greve ind i kirken, og pludselig fløj to snehvide duer hen og satte sig en på hver skulder. Præsterne troede, at det var et tegn fra Gud og spurgte ham, om han ville være pave. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige til det, men duerne hviskede til ham, at han skulle sige ja, og det gjorde han da også til sidst. Han blev så salvet og indviet, og nu var det sket, som han havde hørt frøerne i sumpen kvække om. Han måtte derpå stille sig op og messe, og havde ingen anelse om, hvad han skulle sige, men de hvide duer, der sad på hans skuldre, kom ham til hjælp, og hviskede hvert ord til ham.

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Sæt et kryds ved hvert spørgsmål

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Tekst 4 Læs artiklen En peanut er nok, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Find de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. Én peanut er nok Af Tanja Aas Den mindste kontakt med jordnødder, som kan findes i alt fra wienerbrød til sovs, kan slå en jordnøddeallergiker ud. En peanut kan i værste fald betyde døden. Christoffer på fem år står i døren med vindrøde kinder og våde termostøvler. Han har lige været ude at lege og klatre i træer, og regnen har efterladt vandpytter, som er fristende for en purk i den bedste legealder. Christoffer McEwan er en dreng som de fleste. Bortset fra en usynlig, men meget betydelig forskel – hans peanutallergi. Et år gammel bliver Christoffer indlagt akut på et hospital i England med hævede, blå læber. Han får adrenalin, og tilbage i Danmark viser en blodprøve, at Christoffer er allergisk over for æg og peanuts. Det er begyndelsen på en hel stribe af besøg på hospitalet. Omkring 30 gange har Christoffer været på hospital i sit fem år unge liv. Enten til undersøgelser eller med allergiske reaktioner i form af hævede læber, nældefeber og besværet vejrtrækning. I fire år har familien McEwan levet med peanutallergiens dødelige alvor. "Vi tænker hele tiden over det. Vi ved ikke, når vi sender ham ud at lege, om han kommer tilbage igen. Den frygt skal man lære at leve med," siger Rikke McEwan, mor til Christoffer. Jordnøddeallergi, eller peanutallergi, er den tredje hyppigste akutte dødsårsag blandt unge i USA – kun overgået af trafik- og skudulykker. Også i Tyskland, Sverige og England har jordnøddeallergi krævet ofre. I Danmark er ingen døde af jordnøddeallergi endnu, men flere og flere herhjemme får konstateret allergien. Cirka 0,6 procent af danskerne er allergiske over for den buttede bælgfrugt, og langt de fleste af dem er børn. En kritisk M&M For Christoffer McEwan har det heldigvis kun været rigtig kritisk en enkelt gang. En nabo gav ved et uheld Christoffer en M&Ms, som han slugte. Christoffer reagerer på 350 milligram – det, der svarer til en kvart peanut. Den hele peanut var så stor en dosis, at han var tæt på at gå i anafylaktisk chok. Det er en livsfarlig reaktion, hvor slimhinderne hæver og lukker af for luftvejene. Reaktionen kræver behandling med det samme. Derfor har Christoffer altid en Epipen med sig. En Epipen er et hult, cylinderformet rør med adrenalin. For enden sidder en nål, som skydes ud, når man slår kanylen mod låret. Det er den eneste gang, Christoffer har fået adrenalin med en Epipen. Han har altid to Epipenne med i en taske sammen med sygesikringsbevis, vaccinationskort og antihistamin, der kan afhjælpe mildere og begyndende allergiske reaktioner som kløe og nældefeber. For som stort set alle andre peanutallergikere er Christoffer også allergisk over for andre ting. Ud over peanuts kan æg og kiwifrugter også være fatale for Christoffer. Senest har hans forældre fundet ud af, at Christoffer er allergisk over for bukkehornsfrø, som er i blandt andet karry, sennep og ketchup. Det fandt familien ud af, da han fik en pølse med ketchup. Christoffer er den første og hidtil eneste i Danmark, som lider af allergi over for bukkehornsfrø.

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Frygten for et kys Christoffers allergi og dens alvorlige konsekvenser gør det svært for Rikke og hendes mand Gerard at lade Christoffer leve et liv som andre børn i den alder. Det er sværest, når han gerne vil hjem at lege med kammerater. De har det bedre, hvis vennerne kommer til Christoffer. Han får i hvert fald ikke lov at komme med nogen hjem, før Rikke eller Gerard har instrueret dem i, hvad Christoffer må spise og ikke spise, og hvad de skal gøre, hvis det går galt. For eksempel, hvordan de skal bruge en Epipen. "Folk tænker ikke over det, før de skal passe ham alene. Selv gode venner glemmer. Han ligner jo ikke en, der er syg. Hvis han nu lignede en, der er syg, er det måske lettere at forstå," siger Gerard. "Vi er der hele tiden. For eksempel i Tivoli får han ikke lov at gå frit af frygt for, at der skal komme en, som vil give ham et stykke slik. Der er også mange nætter, hvor vi ikke har fået søvn, fordi vi har siddet og tjekket, at Christoffer trækker vejret, hvis han hoster. Især hvis han har haft en reaktion tidligere," fortæller Rikke McEwan. Da Christoffer skulle begynde i børnehave, lagde børnehaven de daglige rutiner om: madpakkerne skulle være i køleskabet, de spiste frugt på bestemte områder og altid med en voksen. Pædagogerne i børnehaven fik råd og vejledning af en psykolog, for de skulle også lære at håndtere frygten og lære at lade Christoffer leve et normalt liv i børnehaven. Snart venter skolelivet, som er endnu et skridt på vej til større selvstændighed og væk fra mors og fars beskyttende værge. Og som andre børn vil Christoffer løsrive sig endnu mere, og nye farer vil komme til. "Jeg frygter også, når han bliver teenager. Hvis han bliver fuld og kommer til at kysse en pige, som har spist peanuts. Måske er det nok," siger Gerard. Lillebror uden allergi Det er ikke så let at undgå jordnødderne. For selv om der skal stå på en fødevare, om der er jordnødder i, er det ikke altid lige nemt at gennemskue. Mange indholdsdeklarationer skelner ikke mellem jordnødder og nødder, og virksomhederne behøver ikke oplyse, om en fødevare har været i kontakt med jordnødder på et tidspunkt i produktionen – eksempelvis er blevet pakket samme sted som produkter, der indeholder jordnødder. Sommeren 2006 kom Christoffer på Allergicentret ved Odense Universitetshospital, som modtager allergikere fra hele landet og er udpeget som europæisk videnscenter for jordnøddeallergi. Her har han været syv-otte gange nu. Blandt andet har han fået taget priktest og blodprøver, som har kastet mere lys over hans allergi. På allergicentret arbejder en af Danmarks førende forskere på området, professor og dr.med. Carsten Bindslev-Jensen. Første gang han stødte på peanutallergi, var hos en amerikansk soldat i 1987. Siden da har han oplevet, at antallet af peanutallergikere er steget. "Vi ved ikke, hvorfor man får peanutallergi. Det eneste mønster er, at det er børn af velfungerende familier," fortæller Carsten Bindslev-Jensen. Der findes ikke noget klart svar på, hvorfor nogen udvikler peanutallergi, mens andre ikke gør. Christoffers lillebror Thomas på halvandet år er gået helt fri af allergi og astma. Heller ikke Rikke og Gerard er allergiske over for fødevarer. Forskningen viser, at hvis begge forældre er disponerede for jordnøddeallergi, er 80 procent af børnene også disponerede for allergien. Hvis det kun er den ene af forældrene, bliver 50 procent af børnene disponerede. Men det er ikke nok at være disponeret. Man skal også udsættes for påvirkning af jordnødder. Især i barnets første halve til hele leveår er det særligt sårbart over for den slags påvirkninger, og det er på det tidspunkt, man udvikler fødevareallergi. Socialt invalideret Jordnøddeallergi kan ikke kureres. Men man kan vokse fra allergien. Det gør 10-20 procent, gætter Carsten Bindslev-Jensen, for der er ingen opgørelser over det. "Den største udfordring er, at vi ikke har nogen effektiv behandling ud over at lære familien at undgå det. Vi har ikke medicin, som kan støtte barnet," siger Carsten Bindslev-Jensen.

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009

Allergicentret har ansøgt EU om at få lov til at udvikle vaccination, men det har endnu lange udsigter. Derfor er en stor del af behandlingen at lære familierne, hvad de skal undgå, og hvordan de kan leve normalt med allergien. Familier med et allergibarn er i stor risiko for at blive socialt invaliderede, som Carsten Bindslev-Jensen kalder det. Det kender de alt for godt til hos familien McEwan. Både vennekreds og forholdet mellem Rikke og Gerard har været sat på alvorlig prøve. "Vi gravede os inde i tre år, og vi har mistet venner af den grund. Hver anden gang de ringede, skulle vi jo på hospitalet. Vi har råbt ad hinanden mange gange, når et akut besøg er overstået, for vi har bebrejdet os selv og hinanden en masse ting. Jeg ammede for eksempel ikke Christoffer, og det er det bedste for børn med allergi. Og Gerard har haft astma," siger Rikke. "På et tidspunkt snakkede vi om, om det var bedre, at vi boede hver for sig, så vi hver især kunne få et pusterum. Alt kom til at handle om, hvad der var mest praktisk i forhold til Christoffer," fortæller Gerard. Et psykologbesøg, som egentlig skulle hjælpe dem til at give slip på Christoffer og lade ham få større frihed, blev vendepunktet i forholdet mellem Rikke og Gerard. Det kom i stor udstrækning til at handle om Rikke og Gerard som par. I dag går de ud både hver for sig og sammen. De går i biografen, handler eller bare laver ingenting. Det vigtigste er, at de finder tid til at være sammen om andet end Christoffers peanutallergi. Og de er blevet bedre til at lægge allergien og bekymringerne bag sig – især, når han bliver passet derhjemme. "Det har taget lang tid, men vi er begyndt at se mere konstruktivt på det," siger Rikke. De seneste resultater fra Allergicentret i Odense viser, at Christoffers allergi er blevet værre. Måske er han heldig at blive mindre overfølsom med tiden, men indtil videre tyder det på, at hans allergi også vil følge ham ind i voksenlivet. Sæt et kryds ved hvert spørgsmål

7. klasse - Læseprøve 1

© Gyldendal 2009