1 | 3 3 P L U S

Annika Aakjær

Vestkyst rock

2015-2016 Albums

M a r t s 2 0 1 6

LanghoffMere end blot én stemme

33 PLUS

2 | 3 3 P L U S

3 | 3 3 P L U S

Taggy Tones siger farvel og tak

Lørdag den 12. marts var der afskedskoncert med Taggy Tones - Rockabilly bandet der i 90érne var det mest markante rockabilly band på den danske scene sagde farvel og tak til deres trofaste publikum. Læs mere om forsanger Jess Møller Rasmussen inde i bladet.

Foto udlånt af Brian Selander

4 | 3 3 P L U S

Paul LambPaul Lamb & The Kingsnakes viste den 22.01 til koncerten på Pilegården i Brønshøj - hvorfor Mark Knopfler om Paul Lamb har udtalt ““This is blues harp as good as it gets...”

Foto udlånt af Brian Selander

5 | 3 3 P L U S

33 Plus på banen igen

Så er vi her igen!

Med omkring 2000 læsere på vores første nummer syntes vi at vi blev pænt modtaget. Vi vil selvfølgelig gerne læses af flere, så del gerne bladet med en du kender.

Vi har brugt de sidste par uger på at finde musik til jer som i muligvis ikke har hørt før, vi har været ude til koncerter for at møde musikerne, og så har vi selvføl-gelig også været rundt i byens pladebutikker for at se hvad der rør sig der.

Vi har som en service til det musikelskende folk pro-duceret 6000 postkort som du kan finde i de fleste Københavnske pladebutikker. Bag på kortet er der et bykort hvor man kan se placeringerne af 12 af de store pladebutikker.

Gå ind på Facebook og “Syntes godt om” vores side, den finder du her:

www.facebook.com/33plusmusik

Er der noget musik som du syntes at vi skal lytte til så skriv til os på 33plusmusik@gmail.com.

6 | 3 3 P L U S

33Plus

Redaktør Forside foto Kontakt

Hold dig opdateret med 33Plus

FotoSkribenter

Christian Friis Langhoff foto taget af Thomas Gundal 33Plus

33Plusmusik@gmail.com

www.facebook.com/33plusmusik

Brian SelanderChristian BangPer BlixThomas GundalAnders HuulgaardMads KornumChristian Friis

Mads KornumChristian FriisArne Schiøtt

33Plus står ikke til ansvar for skribenters holdninger og meninger. Husk at tjekke op på kon-certdatoer og andre opdateringer da de kan blive ændret uden varsel.

Alt materiale i 33Plus er copyrighted, enten af bladet eller af de individuelle fotografer og må ikke gengives medmindre at tilladelse er blevet indhentet.

7 | 3 3 P L U S

The BitersHigh Voltage 27. februar 2016

Foto udlånt af Brian Selander

8 | 3 3 P L U S

www.issuu.com/33plusmusikwww.facebook.com/33plusmusik

33PLUS

www.electricguitarsmusic.com

www.issuu.com/33plusmusikwww.facebook.com/33plusmusik

33PLUS

www.issuu.com/33plusmusikwww.facebook.com/33plusmusik

33PLUS

Her på 33Plus et det jagten på ny musik vi godt kan lide, og selv-følgelig det at dele musikglæden med andre. Vi har produceret 6000 postkort som vi for tiden deler rundt i de Københavnske pladefor-retninger, forsiden give jo lidt rekla-me for os selv, på bagsiden finder

du et kort over 12 vigtige pladefor-retninger i København. Vi ved der findes flere, og vi vil lave en opda-tering senere.

Tag gerne et kort næste gang du er ude og købe plader, tag to, og giv et til en ven.

Musik er til for at blive delt

9 | 3 3 P L U S

Pladebutikker i København

Pladebutikker i København

Rock Uglen

Route 66

Ooh Aah Records

Insula Music v/Troels FPedersen

Beat Bop Pladeforretning

Accord Vesterbro - music &movies

Accord Noerrebro - Music &Movies

Accord - LAGERUDSALG -stock sale

Sort Kaffe & Vinyl

Mint Records

Sound Station

Goldmine v/FlemmingMortensen

Accord

Untitled layer

10 | 3 3 P L U S

33PLUS ser tilbage og tror på frem-tiden! Tekst Mads Kornum

Først vil vi – af hele musikhjertet – gerne sige TAK for de mange positive tilkendegivelser vi har fået på vores første blad. Det betyder meget at få bekræftet, at der er en interesse i vores projekt derude. Vi vil arbejde benhårdt på at løfte og ud-vikle bladet løbende, og håber at I fortsat vil kom-me med input, indspark og idéer til os. Vi ved, at der er meget at tage fat på. Vi starter med at se lidt tilbage på status efter år 2015. Heraf kan vi konstatere, at det blev et år med en jævn strøm af ganske spændende udgivelser. Især dem der kom fra de små uafhængige plade-selskaber, gav en tro på at formlen med at en kun-stner udgiver sin musik i albumformat, ikke nød-vendigvis er på stadiet før begravelsesceremonien.

Det var desuden interessant at mange kunstne-re har fået succes med at udgive i EP format, og at LP’en igen i 2015 havde en markant salgsfre-mgang, og endda fik sin egen Top 20 hitliste herh-jemme.

Mange kunstnere er dog fortsat presset på ind- tjeningen, idet cd’en stort set ikke sælger mere, og en regulær indtægt fra streaming stadig kun er forbeholdt de mest populære kunstnere.

Der er også den udfordring, at mange kunstnere/selskaber simpelthen ikke har økonomi til at udg-ive deres album på vinyl. Flere og flere benytter sig derfor af crowdfunding metoden, og det giver heldigvis ofte positivt resultat, og derved også flere eksklusive muligheder for pladesamlere.

11 | 3 3 P L U S

Mediemæssigt ændrede musik billedet sig ikke markant i 2015. Det er stadig et smallere felt af genre og kunstnere, som spilles på landets radiokanaler, og der sker en større og ret klar segmentering af lytterne, ligesom seriøs musikfor-midling i TV stadig er et drømmes-cenarie.

Ligger musikken ikke indenfor tidens trend og toner så bliver den næsten uden undtagelser skudt til hjørne eller samlet i arkiv-mapper, der kunne være stemplet ”For smalt” eller ”For ældet”. De stempler har vi ikke her på 33Plus.

Mange kunstnere gør en stor og til tider innovativ indsats på at gøre opmærksom sig selv på de so-ciale medier, og flere udgiver også numre løbende numre for at holde gryden i kog.

På 33Plus vil vi ikke lægge skjul på at vi kan lide mange forskellige musikalske gryderetter – bare de er lavet med gode råvarer, kærlighed til musikken og et ægte engage-ment. Vores mål er derfor at det at lytte til musik ikke ender som det gjorde med samtalekøkkenet, hvor

der nok blev snakket, men aldrig blev lavet god mad. Det var jo let-tere med færdigretter!

Musikeren Gustav Foss skrev i jan-uar en fin kronik i Politiken under overskriften ”Musik er blevet kalo-riefattig playliste-takeaway” med mange fine pointer omkring emnet. Se artiklen her: www.politiken.dk/debat/kroniken/ECE3039234/musik-er-blevet-kaloriefattig-play-liste-takeaway/

Desværre har den ikke skabt den store debat efterfølgende. Vi håber at kunne være med at holde denne relevante debat i gang, og fortsat komme med gode eksempler på musikere, som følger sin egen lytte lækre opskrift.

Foreløbig er vi glade for at kunne servere dette andet nummer af 33Plus, hvor vi blandt andet har fokus på nogle ret forskellige dan-ske musikere, der på hver sin måde beviser, at der rent faktisk er mass-er af lyst, vilje og evner til at gøre musik til meget mere end et fo-rudbestemt streaming tapet i sam-talekøkkenet. God læselyst.

ROCK WELL

12 | 3 3 P L U S

Den Syvende Søn...er snart på banen med nyt. 33Plus fik en kort opdatering fra Mikkel Grue imens at bandet var i studiet for at færdiggøre deres nye album der udkommer her i 2016. Mikkel meddeler at vi kan glæde os til noget der er taget ud af samme skuffe som det første album,

dog er der også indlagt et par jam-numre, det vil sige vi kan kun glæde os endnu mere til nyt fra et af de absolut bedste danske bands de sidste par år.

Vi bad bandet lave en top 10 over de albums der har inspireret dem, så kan du selv bestemme om det

13 | 3 3 P L U S

er noget du skulle tjekke ud når det nye album udkommer:

Jimi Hendrix - Electric LadylandLed Zeppelin - IBeatles - RevolverVelvet Underground & NicoSerge gainsbourg - Histoire de melody Nelson

Neil Young - HarvestGasolin - VærsgoDavid Bowie - HeroesTelevision - Marquee MoonMidlake - The Trials of Van Occupanter

Foto: Per Blix.

14 | 3 3 P L U S

Annika Aakjær – Tilbage i opdateret digital udgave

Tekst Mads Kornum

Foto Christian Bang

Hun lagde godt ud med debutalbummet ”Lille filantrop” (2008) og det opfølgende ”Missionær” bare 2 år senere. Publikum og an-meldere var begejstrede, men siden har der på albumfronten været stille omkring Annika Aakjær. Et helt album er endda i mellemtiden blevet kasseret, og Annika har direkte været ramt af en skriveblokering. Det ændrede sig heldigvis da hun i stedet for at skrive hendes sange på guitar, som hun altid havde gjort, begyndte at skrive dem på piano.

Selvom der ikke er kommet et album i seks år har hun dog på ingen måde ligget på den lade side i mellemtiden. Hun er også uddannet skuespiller, og som sådan så man hende i filmen ”Dirch” (2011) og i DR’s store julekalender succes ”Julestjerner” (2012), hvor hun også lagde vokal til flere fine sange i serien. Samme år leverede hun også et par skønne numre til animationsfilmen ”Gummi T”, og den endnu yngre målgruppe kunne så et par år senere glæde sig over at høre hende fortolke num-meret ”Tyggegummikongen Bobbel” på albummet ”De store synger”.

2014 var i det hele taget et år hvor man stødte på Annika Aakjær i mange forskellige sammenhænge. Hun var med på Sebastians musical-album ”Hodja fra Pjort” og til det efterhånden både berømmede og berygtede Eurovision 2014 kunne man så spotte Annika Aakjær sammen med blandt andet Claus Hempler og Jimmy Jørgensen balancerende på meterhøje stiger og fortolke Beethoven i sangen “Ode to joy”. Man kunne også nyde hende

15 | 3 3 P L U S

16 | 3 3 P L U S

fortolke Allan Olsen såvel live som på udgivelsen “D’Damer og Allan Olsen - Live”. Her tryllebandt hun blandt andet med en helt gåse-hudsfremkaldende version af Olsen genialiteten “En stille glød i mør-ket”. Mod slutningen af året kunne hun så også findes på julesinglen ”Jul i Havana” fra københavner ban-det Carlas.

Nogle var også heldige at opleve hende og Huxi Bach på meget små scener rundt om i landet, hvor de sammen – ganske afslappet og uformelt - prøvede nye sange af i det de selv kaldte en musikalsk legestue. Noget der altså nu har resulteret i det aktuelle show ”Valg” med Huxi Bach og albummet ”Lyk-kens gang” fra Annika Aakjær.

Et album som viser en mere elek-tronisk og poppet side af hende – ikke helt ulig den transformation Marie Key lavede for nogen album siden. Marie Key medvirker i øvrigt på det nye nummer ”Alt hvad jeg vil sige”. De nye klæder gør hendes nye sange ret godt, og giver nye udtryk i hendes personlige og gen-kendelig vokal – og det er samtidigt opløftende at hun stadig er en kun-stner, der tør udtrykke meninger og

holdninger - uden at blive formanende eller fordømmende.

Det høres f.eks. på sangen ”Plads nok”, der udkom som første single. En sang, der er mere aktuel end nogensinde, selvom den faktisk har nogle år på bagen, og blandt andet kunne høres i 2014, da hun var vært ved Gaffa Award, og her optrådte med en akustisk udgave af sangen.

Pladeselskabet Sony og Annika Aakjær har i øvrigt taget et måske lidt kontroversielt valg ved at albummet kun udgives digitalt, men har samtidig løftet niveauet for digital booklet. Den kan findes via hendes hjemme-side www.annikaaakjaer.comDen udgør 13 flotte sider med alle tekster, gode fotos, og ikke mindst med diverse video optagelser.

Hun har dog lovet, at hvis der skulle gå Rasmus Seebach i hendes sal-gstal for albummet, så vil hun slet ikke udelukke at den efterføl-gende kan komme i et fysisk for-mat. Det håber vi så her på 33Plus at der gør, så ”Missionær” kan få en vinyl makker i samlingen.

17 | 3 3 P L U S

Se og hør ”Alt hvad jeg vil sige” her www.youtu.be/F6GM1ojPGtc

18 | 3 3 P L U S

Copenhagen Blues & Roots præsenterer i samarnbej-de med Pilegården:J-TEX har spillet rootsmusik og americana på højeste plan i mange år og er elsket af et trofast publikum, som værdsætter de fine originale sange og fremragende live-optræden. Frank Borgaard Jensen har været med helt fra starten og sørger for et optimalt samspil der er en ny-delse at lægge øre til. Så hvis du allerede er fan så ved du hvad der venter, og hvis du endnu ikke har oplevet de to herrer, så snyd ikke dig selv for en herlig aften i selskab med J-TEX og Frank! Entre kr.80,-Entre + mad kr.150,-Dørene åbner kl.18

Singer/Songwriter J.Tex was born in Detroit, Michigan – growing up in Denmark. Playing instruments from the age of 6. Playing for a living on the roads of Europe, mainly in Italy and France in the early 90´ties. The inspiration is clearly from the great vide open, “Dustville"America, but don't get it wrong – J.Tex is truly an urban cowboy and at the age of 20 he went back to the States to search for his musical roots. J. Tex started out his journey in Nashville, Tennessee with a guitar in one hand, and a paintbrush in the other, he traveled all over the South. After a few months of doing odd jobs, he found himself on a long journey through the back roads of the South. He had a great companion and mentor in the fire-burning carni-val painter and artist “the one legged man” John Heiner. This trip was a lifetime experience for J.Tex – learning the trade of art, and living the wild life on the road. When traveling long hours up and down interstate highway 75, he always found the time for writing songs when jamming with old-timers, and everyday Americans.

19 | 3 3 P L U S

20 | 3 3 P L U S

I takt med at mange deciderede pladebutikker er lukket ned i de sidste år; bare tænk på Stereo Stu-dio, GUF, TP og Aksel Music, er det blevet sværere at købe vinyl, CD' er og DVD' er, med mindre man besøger FONA (som også er ved at skrue ned for blusset) eller de mange supermarkeder, som ofte kun har en Top 10, og ikke engang kan bestille andre varer hjem. MEN der findes et alternativ, som har levet godt, de sidste knap 30 år, uden at rigtig mange kender til det, nemlig Plademesser. Det er et fo-rum hvor man som sælger kan leje nogle borde og fulde dem med musik, ofte brugt. Der har været en tradition for at det ofte bliver holdt i gamle, måske endda historiske, bygninger, hvis charme tiltaler de mange købere, som kan komme ind, nogle gange gratis, men of-test for kr. 20-25. Der har i mange år været et fast publikum, hvis hår bliver mere og mere grå, altså hvis der er noget tilbage, men især vinyl

har tiltrukket et helt nyt og ungt publikum, så messerne har mange gode år for sig. Der er ikke nogen decideret "religionskrig" mellem vinyl og CD, de trives side om side og mange køber begge dele. På messerne er der altid en god stem-ning, med mange gode snakke og anekdoter om det alle sælgere og købere brænder for; musikken. Der har før i tiden været en tendens til at det var et "mandetræf" ,men der er sket en udligning, så også kvin-derne, er rigt præsenteret, blandt køberne, og især bruger denne kundegruppe, mange penge på vinyl. Messerne spreder sig geo-grafisk over hele landet og bare i april 2016 er der messer i Odense, Randers, København, Haderslev, Aarhus og Hadsten. Man kan finde dato og adresse på rytmeboxen.dk. På denne hjemmeside kan man fin-de stort set alle messer, som holdes over hele året.

Plademesser i Danmarkaf: Arne Schiøtt

21 | 3 3 P L U S

Singer-songwriter Will Hoge var på besøg i Dan-mark og testede ny sange af i Beta den 8. marts. Der er mulighed for at han

kommer tilbage med fuldt band senere. Han er en solid kunstner som er værd at opleve.

Foto: Christian Friis

22 | 3 3 P L U S

Asger Baden - ZarniqaMusik lidt udenfor 33Plus´ normale område

Tekst: 33Plus

Cover Art Anders Huulgaard

Asger Baden´s nye plade Zarniqa er lidt udenfor vores normale område, men vi syntes at det fortjente lidt omtale, og vi ville ikke være 33Plus hvis vi ikke prøvede noget nyt. Vi har ladet Asger berette om sin nye plade:

Om Zarniqa:Min nye plade ‘Zarniqa’ er instru-mentalmusik og består dels af musik skrevet for og indspillet med et 40 mand stort strygersymfoni i Prag, dels af migselv alene på klaver.. Den spænder så at sige fra det helt store lydbillede til det helt nære og intime. Stemningen er helt klart overvejende til den melankolske

side. Jeg kommer egentlig selv fra den rytmiske verden, men i mit hverdag-sarbejde er jeg bla filmkomponist. For mig var det vigtige med ‘Zarni-qa’ at skrive stærke melodier der griber lytteren (og mig selv) om hjertet og tager én med på en rejse.

Om coveret:Coveret har hovedsageligt været et samarbejde mellem mig og min ven Anders Huulgaard, som er en guds-benådet tegner og grafiker. Coveret er i høj grad hans fortjeneste. Ideen udsprang af 2 ting.Det har længe ærgret mig at alle de medvirkende på en plade kun i

23 | 3 3 P L U S

24 | 3 3 P L U S

meget ringe grad bliver krediteret i denne moderne digitale stream-ing-virkelighed, Derfor ville jeg gerne smide alle krediteringer på forsiden af coveret.

Derudover har jeg en fascination af gamle vintage medicin-flasker fra starten af 1900 tallet. Deres æstetik bestod ofte i at der var et billede af en doktor-et eller andet, som var afsender på præparatet og så stod der f.eks. ‘Dr.XXX’s medicin’. Med nutidens øjne får det en lidt foru-roligende kvaksalver-stemning og ideen med vores flaske var ideen da også at man skulle være i tvivl om hvorvidt indholdet var sundt eller farligt at indtage - gift eller medicin? Ideen var at musikken ligesom skulle destilleres ned i denne flaske i over-ført betydning.Så jeg gik på ebay og købte en antik medicinflaske som jeg fik tilsendt fra USA. Derefter gik Anders Huulgar-rd i gang med at designe ediketten og tegne mit kontrafej. Det var det mest tricky i skabelsen af coveret - at ramme den rette æstetik. Men

Anders er genial til at afkode forskel-lige stemninger og udtryk har efter min mening ramt det spot-on. Alle streger og ornamenter på coveret og selvfølgelig tegningen af mig er minutiøst designet og tegnet.

Til sidst hev vi fat i Claus Rosenløv, som er en fantastisk filmfotograf og min ven Peter Harton som er instruk-tør.Vi mødtes i gården ved mit studie på frederiksberg med et kæmpe akvarie, en masse lamper og filmud-styr og en masse blæk. Og så op-tog vi en hel dag highspeed-film af flasken i akvariet og sprøjtede sort blæk opad den med en gummis-lange gennem et hul vi med hjertet i halsen fik bordet i bunden på den antikke flaske,, og rundt om med blæk-sprøjter osv.. Det endte med at være det vildeste nørdeprojekt, men vi havde det fantastisk sjovt. På baggrund af materialet tog vi stills og lavede coveret og der kom-mer også snart en musikvideo ud af det.

Pladen kan bestilles på vinyl her:www.targetshop.dk/dk/370536/Asger_Baden/Zarniqa_(LP)/Købes digitalt her:https://targetgroup.bandcamp.com/album/zarniqa

eller høres/ købes på diverse musiktjenester, spotify, Itunes osv.

25 | 3 3 P L U S

26 | 3 3 P L U S

Prisen for at r yge en Cigar

Tekst Christian Friis

Tømrerclaus er et ikon inden for dansk rockhistorie, og nu kan du læse han historie i “Prisen for at ryge cigar” som fortalt til Thomas Vilhelm. Claus Pedersen som går under navnet Tømrerclaus er en del af den danske rockscene, og har været det lige siden sidst i 60´erne. Op igennem 70´erne var han en del af den danske hippiebevægelse.Tømrerclaus.

Igennem årene er det blevet til sa-marbejde med navne som Skousen & Ingemann, Savage Rose, Lone Kellermann, Monrad & Rislund og Dan Turéll. Hvis man bare har en lille smule interesse for dansk rockmusik fra dengang, så er det et godt sted at starte med “Prisen for at ryge cigar”.

Selvom Tømrerclaus er gået hen og blevet 70, så ligger han ikke på den lade side. Senere på året udkom-

mer der et dobbeltalbum som kan du hjælpe til med at støtte produk-tionen af her:www.booomerang.dk/projects/toemrerclaus-dobbelt-lp-paa-vinyl/

Tømrerclaus har også sin egen web-shop hvor du kan finde musik og mange andre der har et tilhørsfor-hold til den “glade hippietid”. Shop-pen kan du finde her:www.karmamusic.dk

27 | 3 3 P L U S

Gil Landry var tidligere medlem af bluegrass ban-det Old Crow Medicine Show, nu er han gået solo (igen) og udsendte sidste år sit tredie album. Med en stemme der oser af erfar-ing og flot sangskrivning er det hurtigt en plade man

kan blive afhængig af. 33Plus oplevede ham på scenen i Folk å Rock i Malmø den 19. marts. Vi vil senere vende tilbage med en længere historie.

Foto: Christian Friis

28 | 3 3 P L U S

Thee Danny Lundhmmm...vi mangler beskrivelse for genre...

Tekst: 33Plus

Cover Art

Der er nogle gange hvor man ikke lige kan putte noget musik i en be-stemt genre - og sådan er det lidt med Danny Lund og hans indtil videre to plader. The Pathos Less Travelled er netop udkommet, og i pressereleasen er følgende musikarter nævnt: black folk, psych country, glam punk og campfire disco til doom pop og regulær kraut stomp...og det er vel ikke helt ved siden af, og Danny Lund, med Peter Peter som producer for det hele blandet godt sammen så pro-jektet lyder helstøbt, og hvis man skal placere det, så er det Lee Hazle-wood i en opdateret udgave.

Af andre navne der hjælper til kan

nævnes: Anna Brønsted, Persille Ingerslev, Billy Cross og Nils Gröndahl.

Live, støttes Danny Lund af Peter Lademann(guitar/DK), Anders Wallin (bas/S), Sisse Selina (trom-mer/DK) og Sam Brox (guitar/UK).

De kan opleves 15. april til releasefest i Baghold på Vesterbro.

Begge album findes på vinyl, og kan findes i et udvalg af vinylbutikker, og du kan finde mere information om Danny her:www.facebook.com/TheeDannyLund

29 | 3 3 P L U S

30 | 3 3 P L U S

LANGHOFF dansk west-coast navn på internationalt niveau

”Man skal lære at deale med usikkerheden” – Bjarne Langhoff

Tekst Mads Kornum

Foto Thomas Gundal

Det er ikke ligefrem hver dag at der kommer et rendyrket west-coast album fra en dansk musiker, men i 2014 så debutalbummet ”Safe Distance” fra Langhoff dagens lys.

Om det er fordi at titlen på pladen er en lille skjult hyldest til ”Alien” filmen skal vi lade være usagt, men pladen er desværre ikke blevet hørt eller rørt af mange ildtange eller musik forbrugere siden da.

Dette til trods for, at det er hørt med de store 33Plus ører er et album, som kan måle sig med de bedste albums indenfor genren, og hvor det kan høres, at det er skabt af en ildsjæl, og en dygtig musikalsk håndværker, der formår at levere et velskrevet, sammenhængende og helstøbt resultat. Derudover er det - som det hører sig for genren - sindssygt godt produceret og mixet på ”Hi-fi” niveau.

Langhoff er sangeren, musikeren og sangskriveren Bjarne Langhoff. Efter at have brugt sit musikalske talent i mange forskellige sammenhænge - lige fra medvirken i musicals som ”Hair” og ”Chess” i midt 90’erne, til at spille i et par mindre bands i Århus og omegn - herunder comedy-trioen ”De syngen-de lussinger”- kom navnet Bjarne Langhoff ud til et større publikum, da han medvirkede i TV2 pro-grammet “Voice”, hvor han i sæson 2011/12 blev nummer tre. I finalen spillede han blandt andet sit eget nummer ”Lullaby”. Et nummer, der også

31 | 3 3 P L U S

32 | 3 3 P L U S

senere fandt frem til hans debut album. Man skal ikke tale længe med Bjarne Langhoff for at få at bekræftet at west-coast genren har haft stor betydning for ham. ”Joseph Williams er grunden til jeg begyndte at synge” – ”og ”jeg er vokset op med Toto”, fortæller han blandt andet.

Selve arbejdet og tanken med albummet er fra langt før ”Voice” programmerne. Programmer som han i øvrigt tænkte meget over om han skulle deltage i, men som han siger ”det er gratis reklame”, og ”lidt af en luksusindstilling, hvis man siger nej”.

Alt i alt ser han tilbage på det som en god oplevelse, men han var dog glad for han ikke endte med sejren og en pladekontrakt - for det ville medføre at han skulle lave et album færdigt på 30 dage. Og det ligger et pænt stykke fra hans normale arbejdsproces, og så havde han i øvrigt slet ikke sangene klar til et album på det tidspunkt. Det havde han så et par år efter.

Nogle sange havde dog ligget i skuffen i mange år. Sangen ”Hollywood” er skrevet så langt tilbage som i 1999, og ”Jesus Through the Light” er skrevet om-kring 2006. Et nummer som i øvrigt rummer en fin tvetydighed i tek-sten, men som ifølge tekstforfat-teren selv altså på ingen måde er et skjult religiøst budskab, men mest af alt er en opfordring til, som han siger: ”find nu styrken selv”.

Og den styrke skal man i sandhed bruge når man vil udsende et al-bum, som er helt og aldeles selv-finansieret, og musikalsk set i en genre, der ikke ligefrem har gode odds for at blive ”ugens uund-gåelige” på P3 eller ugens album på P4. Man skal således i den grad brænde for projektet, og bære en ukuelig vilje i hele musikhjertet – og så i øvrigt ikke være drevet af at skulle ”tjene kassen”.

Marketingsbudgettet til ”Safe Dis-tance” var derfor også begrænset, og da en aftale med en booker endte med at absolut intet var booket, da pladen lå klar til at blive udsendt, så var det allerede derfra

33 | 3 3 P L U S

op af bakke.

Et præsentationsmøde hos DR gav heller ikke stor respons - bortset fra at P4 værten Ole Jakobsen udviste personlig interesse. Han har en velkendt begejstning for west-coast genren - og har også lejlighedsvist spillet et af de mere oplagte radiohits ”We Made Our Mistake” i nogle af hans program-mer.

Det er i øvrigt et nummer, som skiller sig ud fra de andre på pladen ved at være et nummer, som Langhoff skrev på 10 minutter. ”Den kom bare”, som han forklarer, og lyder nærmest stadig selv lidt overrasket – mens han konstaterer ”men inspiration kan man jo heller ikke sætte klokkeslæt på”.

Resten af numrene på pladen er

mere lavet over tid, som et bygge-projekt med gradvis tilføjelser af nye musikalske klodser. Holdet af musikere på pladen er blandt andet guitaristen Jonas Krag (Hanne Boel, Sanne Salomonsen, Søren Sko, Sav-age Rose o.m.a.) samt ham Bjarne Langhoff opfatter som ”Danmarks

bedste trommeslager” Lars Daugaard,

der også har spillet med al-verdens danske musikere, og senest er blevet medlem af Gnags.

I radio-landskabet her-

hjemme har man som sagt ikke hørt meget til Lang-hoff. Til gengæld har den ameri-kanske radiostation www.westcoastgoldenradio.com kastet deres kærlighed på pladen, og der roterer den lystigt i selskab med navne som Chicago, Steely Dan, America og Doobie Brothers.

34 | 3 3 P L U S

Det kan han så hygge sig over, men det er jo ikke ligefrem det som giver smør på brødet – eller overskud til en ny udgivelse.

Men han fortryder ikke at han har brugt både tid og penge på projek-tet. ”Pladen var et visitkort – og jeg er sindssygt stolt af pladen – den er så meget mig, og en hyldest til genren”, fortæller han.

”Safe Distance” er nu endelig kom-met på Spotify, og forhåbentlig kan det medføre at flere lyttere finder frem til pladen, der med sin tidløshed i lydbilledet og sang-skrivningen vil kunne være en lige stor åbenbaring her i 2016, som den var i 2014.

Men nu er Langhoff gået i gang med at arbejde på et nyt album. Denne gang er målet at ind-spilningsprocessen skal være noget kortere, og at sangene generelt skal være mere enkle i deres opbygning, så de også er let-tere at spille live i forskellige konstellationer.

Langhoff går nemlig heller ikke

på kompromis her – også live skal lyden være i orden, og det er bare dyrt at sende det store hold med musikere afsted, så ”Safe Distance” er endt med kun at blive spillet med fuldt band fire gange – selvføl-gelig også begrundet i den kiksede start fra bookerens side.

At lyd simpelthen er omdrejning-spunktet for Langhoff finder man også bevis for når man spørger ind til hans daglige levebrød. Det er nemlig studiet ”Sound-park”, som han driver sammen med to andre musikere lidt uden for Århus. Her fungerer han som studiemusiker mv., og der laves live sessions, videoer, lydklip til tegne-film, demo optagelser osv. under mottoet ”Musik på alle tænkelige måder”.

Og at musik og samarbejder, kan opstå på alle tænkelige måder oplevede Langhoff, da han tilbage i 2009 pludselig var involveret i et albumprojekt med en af west-coast og popmusikkens mest benyttede og succesfulde producere David Foster. Langhoff lagde lead vokal på to numre – det gamle The Tubes

35 | 3 3 P L U S

36 | 3 3 P L U S

nummer ”She’s a beauty”, og ”For Just a Moment” (oprindelig titelsan-gen fra filmen St. Elmos Fire). Ingen af numrene blev dog udvalgt til den endelige version af albummet ”Fly Away – The Songs of David Foster”, hvor David Langhoff så måtte nøjes med at være opført som korsanger og backingvokal på f.eks nummeret ”Through the fire”. ”For Just a Mo-ment” nummeret blev dog udgivet som bonusnummer på den japan-ske udgivelse af albummet, mens ”She’s a Beauty” senere dukkede op på albummet ”Contante & So-nante: Highlights & Rarities”, hvor der blandt andet også fandtes numre med store sangere som Bill Champlin, Bill Cantos, Warren Wiebe og norske Ole Børud. Det hele blev dog lavet via mail korre-spondance, så Langhoff har stadig til gode at være i studiet med Da-vid Foster og de andre tunge LA drenge.

At lave et sublimt west-coast album selv har han som omtalt ikke længe-re til gode. Og det lige præcis den

glæde og den tilfredsstillelse, som en albumudgivelse og de andre musikalske arbejdsopgaver giver, som gør at han fortsætter. Også efter den altid meget døde januar måned, hvor man virkelig skal lære at deale med usikkerheden i for-hold til at man trods alt skal have et indtægtsgrundlag. Men han evner at smide de mørke briller igen, og han nyder simpelthen processen med at lave musik – og som han siger ”Det utroligt hvad det giver mig af energi og gejst at skabe no-get - noget der peger fremad”.

Og lige nu har Langhoff lovet at pilen peger fremad mod et nyt al-bum. Et album, der ikke bliver så projektorienteret, men med sange, der forhåbentligt mere skriver sig selv. Skelettet skulle stå færdigt, nu mangler der ”bare” lige at komme kød og forhåbentligt et pladesel-skab på. Her på 33Plus glæder vi os allerede til at høre resultatet, og håber at mange flere får samme følelse efter at have lyttet nærmere til ”Safe Distance”.

Klik her for at høre smagsprøver fra Langhoff albummet ”Safe Distance”:www.youtube.com/watch?v=T-nmpMYrmkk

37 | 3 3 P L U S

38 | 3 3 P L U S

39 | 3 3 P L U S

Endnu engang imponerede Blues Jamboree med Mir-iam Madipira, Lea Thorlann, Troels Jensen, Poul Banks, Peter Nande, Svante Sjöblom, Mik Schack, Christian Bundgaard på Bartof Station, Frederiksberg, den 05.03. Her Svante og Poul.

Foto udlånt af Brian Selander

40 | 3 3 P L U S

Helhjertet hattrick fra Joseph WilliamsTekst Mads Kornum

Joseph Williams har længe været tilbage som forsanger i liveudgaven af Toto, og på det første studieal-bum med originalmateriale siden 2006 er det da også Joseph Wil-liams, der primært er leadvokalist på ”14”. Både Steve Lukather, Da-vid Paich, og Steve Porcaro får dog også givet deres vokale bidrag til et album, der samlet set fremstår som det stærkeste fra gruppen siden det klassiske album ”4” fra 1982.Samtidig har han været involveret i Intelligent Music Project, som er et musik projekt startet op af den ret innovative bulgarske forretning-smand Milen Vrabevski, der selv fungerer som sangskriver og pro-ducer. Der er nu lavet 3 udgivelser under navnene Intelligent Music Project I, II, og III. De to seneste har været med et rent west-coast all-star line up. Det er tydeligt at kom-positionerne er skarpskårne efter den klassiske opskrift for genren – man bliver ikke overrasket. Men numrene er dog skrevet så tilpas

intelligent, at de formår at rumme personligheden hos de stærke per-sonligheder og musikere, der med-virker på især II, og III. Der bliver sat tydelige og personlige musikalske aftryk. På seneste album ”Touching the Divine” fra sidste år er der en gennemgående melodisk-progres-siv lyd - men den rummer masser af variation og alsidighed i det sam-lede musikalske – til tider – sym-foniske udtryk. Joseph Williams er lead vokalist på halvdelen af plad-ens numre, mens det er John Payne (tidligere Asia) som er det på det resterende. ”Touching the Divine” har absolut potentiale til at blive en west coast klassiker, mens den for-rige ”My kind o’ lovin” umiddelbart blot er en parentes, som mest vil blive husket for at Joseph Williams medvirker på fire numre. Ellers er det John Lawton (Uriah Heep, Los Humphries Singers m.fl), som også var den primære lead sanger på det første project album ”Power of mind” der fører mikrofonen. Sidst men ikke mindst medvirk-er Joseph Williams på albummet

41 | 3 3 P L U S

”CWF”, som er det tredje album fra trioen Bill Champlin – Joseph Wil-liams – Peter Friestedt. Her er der en jævn fordeling mellem Champlin og Williams om lead vokalen, og ellers høres Will Champlin (Bill’s søn) også på et par numre. En plade,

der holder en god gedigen kvalitet hele vejen igennem. Trioen tager på turne til foråret – og spiller blandt andet på KB (Kulturbolaget) i Malmø den 01.05.16.

42 | 3 3 P L U S

Select CaptainEn Kaptajn og hans besætning

Tekst Mads Kornum

Foto Kasper Olsen og Christian Friis

”Jeg satser bestemt på at den nye plade også ud-kommer på både vinyl og CD - …. for min egen selvforståelse er det meget vigtigt med et fysisk medie. Personligt køber jeg stadig en hel del cd’er og LP’er.”- Kristian Gaarskjær 34-årige Kristian Gaarskjær’s alter ego er Select Captain. Efter en del år som mere rendyrket rock-musiker i bands som Capricorn og Gonzo Morales havde han lyst til at prøve nye sider af sit musi-kalske jeg. Det startede med at blive til et lovende og et meget americana agtig debutalbum i 2014 - ”The Fear and the Lights” og sidste år fulgte han op med Ep’en ”Pure Neon”, som igen var et lille skridt nærmere en ny og måske mere personlig ”Select Captain” lyd. Med de to album udgivelser og et par opfølgen-de singler har han lykkeligvis fået hul igennem til DR, og han har allerede en 3-4 numre, som bliver spillet med jævne mellemrum. Så det er et skib i fremdrift, og selvom Kristian Gaarskjær da bestemt en gang imellem savner rockudtrykket og den energi der er i det, så er han ikke i tvivl om at han nu er tættere på sit eget musikalske jeg end no-gensinde før. Vi har snakket med Kristian Gaarskjær om hans valg i forhold til sin musikalske kurs, og hvordan man som selvstændig musiker holder skibet i gang i dagens Danmark, i håbet om at blive til mere end et lille skvulp i det store musikalske hav.

Som vi har forstået det er Select Captain mere eller mindre et alter ego for dig selv - er der korrekt? - og er der ellers andre musikere, som er faste i studiet og når du spiller live som

43 | 3 3 P L U S

Foto: Kasper Olsen

44 | 3 3 P L U S

band? Ja, Select Captain er mit musikalske alterego om man vil. Det er et navn jeg har brugt nogle år efterhånden når jeg havde lavet diverse demoer, som ikke passede til de bands jeg spillede i. Min producer, pladeselskabsboss og guitarist Søren Vestergaard er en meget stor del af det univers vi prøver at bygge op, og det har langt henad vejen været et parløb mellem ham og jeg. Han er også guitarist og spiller keys i mit liveband som ellers består af Jonas Wegner på bas, Johannes Gissel på trommer og Kasper Olsen på banjo, mandolin, guitar og lap steel.Det er de samme folk jeg har med både i studiet og live.

Hvad er egentlig baggrunden for valget af navnet Select Captain?

He - ja det spørger folk ofte om. Jeg plejer at finde på en ny løgnehistorie hver gang så i dag vil jeg forsøge at bilde jer ind at det var fordi jeg var i spil til hovedrollen i den første “nye” Captain America” film i 2011... Tabte des-værre til Chris Evans den flødebolle.

Den nye single ”Out Of The Way” udkommer digi-talt på Spotify, Itunes, Tidal og en lang række andre streaming tjenester. Det samme gjorde den forreige single “Reflections”. Hvad med det kommende al-bum - bliver det også alene som streaming? - og hvis ja - hvad er årsagen - er det et økonomisk spørgsmål eller en holdning om at streaming er fremtiden? Jeg satser bestemt på at den nye plade også udkom-mer på både vinyl og og CD. Min debut fra 2014 udkom kun på CD, og det samme med Pure Neon. Det var mest af alt et økonomisk spørgsmål. Men for min egen selv-

45 | 3 3 P L U S

46 | 3 3 P L U S

forståelse er det meget vigtigt med et fysisk medie. Personligt køber jeg stadig en hel del cd’er og LP’er..

Så vidt jeg kan se er der tre af dine numre der er afspillet i et rimeligt omfang på DR - “Morn-ing”, “One Time Offering” og “Reflections” - er de alle udsendt som singler - eller hvad tænk-er du selv er baggrunden for at disse numre er valgt til radioro-tation fremfor andre ?

Når man præsenterer musik hos f.eks. P4, beslutter man selv hvad det er man vil forsøge at pushe. Så det har været mere eller mindre velkalkuleret ud fra en eller anden egen overbevisning om hvad der vil gøre sig godt på radio. Men det er jo rent gætteri og jeg er bare virke-lig glad for at DR har taget så vel imod de ting jeg laver...

Hvad har gjort at “Out Of The Way” blev valgt som første sin-gle fra det kommende album?

Den var færdig nu....Ha ha det lyder åndssvagt, men for mit vedkom-mende, på et meget lille selskab uden stort PR budget osv, så er det

vigtigt at der hele tiden “sker no-get” så jeg kan holde folk til ilden, blive ved med at turnere og få mit navn ud. ”Out Of The Way” var en sang jeg og Søren kunne lave alene og få ud relativt hurtigt, mens vi løbende indspiller de andre sange og ideer - og så kan jeg selv godt lide at den ikke er en typisk radio single, men den giver et godt bill-ede af hvor jeg er på vej hen netop nu..

Var “Reflections” et “overskud” fra “Pure Neon” eller i virke-ligheden første smagsprøve på næste album?Nej ”Reflections” var faktisk tænkt som den allerførste single fra det kommende album. Den er også st-adig med i bruttotruppen om man så må sige.

Når du skriver sange - tænke du dem så i sammenhæng til et al-bum - eller har de hver sit liv, der måske så finder fælles hjem på et album før eller siden?

Det er meget forskelligt. Jeg tænk-er som sådan ikke mine sange ind i en egentlig sammenhæng, og så alligevel. Jeg har en ide i mit hov-

47 | 3 3 P L U S

ed om et overordnet tema for den kommende plade, som jeg til dels også havde på den første, og det spiller selvfølgelig ind når det kom-mer til tekster osv. Det hele er nok meget et øjebliksbillede på mit liv lige nu og det seneste år.

I anmeldelserne for dine første udgivelser bliver navne som Johnny Cash, Bruce Springsteen og Ryan Adams nævnt som hør-bare forbilleder. Er du enig i det - eller er det helt andre du selv ser som inspirationskilder?

Jeg kan bestemt godt lide dem alle og har helt sikkert også været inspireret af dem. Måske mere på den første plade end på de nye ting. Men jeg hører afsindigt meget musik, og rigtig meget forskelligt musik, og prøver at hive inspira-tioner fra forskellige ting. Min nye single ”Out Of The Way ” er der eks. ikke meget country over.

Lige for tiden lytter jeg rigtig meget til en engelsk sangerinde, der hedder Hero Fischer. Til The Staves, Ten Commandoes, Neko Case, Balthazar. Og næste uge er det sikkert nogle helt andre ting.

Når det nye album udkommer – forventeligt omkring august/september - kan man så vente en tour med / eller solo job - eller bliver det en kombination?

Jeg arbejder på en tour med det fulde band set-up. Men det vil nok altid blive en kombination da jeg spiller, og har spillet, en hel del solokoncerter. Har spillet mange supportkoncerter for udenlandske kunstnere og det er en god måde at ramme flere mennesker på. Men jeg vil helt klart helst ud på en større tour med mit band. Der er ligesom bare mere af det hele!

Ser du det som en tendens eller måske rettere en konsekvens af - dels den digitale udvikling (det er blevet økonomisk muligt) - men også de stadig mere be-grænsede muligheder for at få en pladekontrakt, at der er flere og flere nyere danske kunstnere som udsender Ep’er som et visit-kort og et signal til spillesteder, radiostationer mv. om hvor man står her og nu? Ja både og. I gamle dage var sin-gler det der skulle drive albumsalg og fungerede bl.a. som promover-

48 | 3 3 P L U S

ing for albums, som var det ypper-ste for en kunstner. I dag er det jo vendt totalt på hovedet og singler og enkeltnumre er det folket vil have, mens hele albums er skubbet i baggrunden. I den kontekst er det jo noget lettere at banke en EP af sted hvor alle numre måske har sin-gle potentiale.Det spiller nok også ind at det er blevet markant lettere at indspille sin egen musik i dag. Og der er det nok lettere at lave nogle en-kelte numre hjemme i soveværelset fremfor et helt album. Men alt i alt er grænserne også noget mere slørede i dag synes jeg. Jeg ved sgu ikke! Det er ret kompliceret tror jeg.

Hvad var dine egne bevæge-grunde for at “Pure Neon” endte som EP, og ikke endte som et fuldlængde album eller blot en 2-3 singler over tid ?

Det vender lidt tilbage til det med at blive ved med at “være til stede”. Mit album blev udgivet i septem-

ber 2014 og allerede i april havde jeg en EP klar. Jeg ville gerne bare fortsætte og fik i kølvandet på al-bummet skrevet et par sange, og skulle det ud hurtigt var en EP det oplagte.

En anden grund var at mit album i høj grad var lavet af Søren Vester-gaard og jeg - og i processen med at indspille fik vi hevet musikere med på projektet, som gav deres inputs, og bandet var på en måde samlet da pladen så var færdig. På en eller anden måde virkede det naturligt at vi så prøvede at lave no-get “sammen” mere end det første album var. Og den nye plade bliver lidt på samme vis, omend musikalsk anderledes.

Her på 33Plus lover vi at holde godt øje med Select Captain på hans videre færd i de musikalske vande – og ellers kan man følge Select Cap-tain på Facebook eller på hjemmesiden www.selectcaptain.com

Se de 2 seneste singleudspil her: www.youtube.com/watch?v=8aP0r3X6PtAwww.youtube.com/watch?v=vqd_EVNZK28

49 | 3 3 P L U S

50 | 3 3 P L U S

51 | 3 3 P L U S

KrebsFalch har i den grad imponeret på deres udsolgte forårsturne med deres drømmeband. Her er de fanget i DR’s koncertsal den 28.02. Dem der ikke nåede at få fat i en billet til indendørskoncerterne kan glæde sig over, at KrebsFalch også spiller på mange af landets festival-er og til en masse udendørsarrangementer sommeren over.

52 | 3 3 P L U S

Lars Jønsson – ”Beruset og Svimmel” Tekst: Mads Kornum, Foto: Rasmus Palmquist

Et projekt – og et personligt udtryk – med inspiration fra navne som Thomas Dybdahl og Jeff Buckley

”Musikken og det fællesskab, der er omkring den, er mit frirum og min drøm - og det er det hele værd. Drømmen er og har altid været at spille meget (mere) musik” – Lars Jønsson

33Plus har haft en korrespondance med musikeren Lars Jønsson – og bandlederen i Lars Jønsson - Lars Jønsson. Er du forvirret? Så læs blot videre, og se hvad vi fik af interes-sante svar i et interview, der emmer af den musikalske gejst, nysgerri-ghed og mangfoldighed, som såvel

personen som bandet Lars Jønsson rummer, og som vi her på 33Plus i den grad sætter pris på. Musikeren, sangeren og sangskriv-eren Lars Jønsson har lavet musik i alt den tid han kan huske og han elsker det. Man kan høre et vist slægtskab med den måde Thomas Dybdahl synger og skriver sange på, men ellers er Lars Jønsson in-spireret af mange forskellige kunst-nere – for som han fastslår: ”Der findes god musik inden for alle genre” - ”Jeg er vokset op i et hjem hvor vi har hørt rigtig meget forskellig musik – og er inspireret af mange forskelige som f.eks. Jeff Buckley, The Smiths, Pantera, Su-pertramp, Elvis, Gnags, Tv2 etc.”.

53 | 3 3 P L U S

Igennem de sidste 10 år har han været en del af studiemiljøet i gården 47 på Gammel Kongevej i København, hvor han deler studie med Mikkel Nuplex (Black Dylan) og Birk Nevel. Han har været med i mange kendte og ukendte pro-jekter og bands og har spillet og skrevet musik for og sammen med andre - bl.a. Wafande, Black Dylan, Kasper Spez og Frost. Umiddelbart alle navne i en lidt anden musikalsk boldgade end ham selv. Om år-sagen til disse samarbejder svarer han: ”Jeg er blevet spurgt om jeg ville – og takkede ja. Og ja - genren er en anden, men det er sjovt at lave. Jeg er ikke genreforskrækket og prøver gerne noget nyt”. Samarbejdet med Black Dylan be-tyder blandt andet at Lars Jønsson i den kommende tid tager med som supportnavn for Black Dylan - blandt andet den 06.05. i DR’s stud-ie 3. Der er også andre projekter, som der er brugt 1000 vis af timer på, men som ikke set dagens lys og måske aldrig kommer til at gøre det. Lars Jønsson forklarer: ”Årsagerne til at musikken ikke er kommet ud er mange. Bl.a. har pro-jekterne handlet om den kreative proces og godt samvær og vi har

haft mere fokus på det næste num-mer og hygge end at gøre tingene færdige og begive os ud i forret-ningsverdenen”. Men sidste år kom så Lars Jønsson ud med Ep’en ”Beruset og svimmel”, hvor man kan nyde seks tilbagelænede og behageligt svævende numre, som i en for-simplet genrebetegnelse nok vil blive placeret under folk-pop. Det let jazzy arrangerede titelnummer, og de elektronisk legende numre ”Vælter rundt” og ”Læn dig tilbage” med det cool omkvæd ”Læn dig tilbage og nyd vibrationer – forført af rødvin og glade toner” er høj-depunkter på en EP, der afspejler en vis søgen efter det musikalske ståsted – selvom der samlet set er en ganske fin rød tråd i det ge-nerelle udtryk på pladen.

Ep’en er lavet som et bandprojekt og ikke en soloplade fra Lars Jøns-son. Om årsagen til at de fastholdt Lars Jønsson navnet som bandnavn fortæller han:

”Der er flere årsager. På projekt-måden er vi meget mere fleksible. Jeg kan tage ud og spille solo, og sammen med 2 eller 3 fra ”bandet” - alt efter størrelsen på jobbet og på hvor travlt mine dygtige venner/

54 | 3 3 P L U S

band har. En anden årsag er at vi alle har andre ting at gå op i. så vi ligger forskellig energi og tid i pro-jektet”.

Efterfølgende har de sendt 2 numre til DR’s karrierekanonen – begge numre, som forventes at komme med på en ny EP, som er under udarbejdelse. Lars Jønsson fortæller: ”Vi har været i Grapehouse studie og live indspille den og er i gang med mixprocessen. Vi er ikke nået frem til hvornår vi præcis udgiver musikken - men hold øje på vores Facebook. Den musikalske stil lig-ger lidt op af ”Beruset og svimmel” Ep’en. Men jeg synes at vi i den musik vi laver nu har fundet vores lyd (mere sammenhængende og helstøbt) og en måde at spille/udtrykke sangene på. Vi udgiver de næste numre løbende som singler. Vi har booket Sigurdsgade d 19 maj. Der vil vi holde en musikfest, hvor vi spiller alt musikken og alle er inviteret! - og der skulle musik-ken gerne være udgivet”. ”Beruset og svimmel” udkom alene digitalt – og årsagen til dette var alene et økonomisk spørgsmål. An-søgninger til diverse fonde osv. gav ikke resultat, og crowdfunding be-grebet har de ikke sat sig så meget ind i – endnu. For en ting er sikker

- Lars Jønsson elsker fysiske ek-semplarer af musikken, og afslører da også at planen er at de nye sange (singler) bliver samlet på en EP – og at den vil udkomme på vinyl – og måske også på CD. På spørg-smålene om årsagen til at ”Beruset og svimmel” endte med at blive en digital EP, og på hvordan man ser tendensen med at flere kunstnere udgiver musikken selv – og gerne på EP - svarer Lars Jønsson: ”Det er helt klart blevet nemmere at udgive musik og blevet sværere at finde gode samarbejdspartne-re i musikbranchen. Og hvis man som ny kunstner står uden samar-bejdspartnere og selv udgiver sin musik (og vil ud til mange) kræver det meget arbejde og held. Det er langt fra nok ”bare” at være musik-ker/sangskriver - man skal også være sælger, manager, booker osv. ”Som selvkørende har man mulighed for at blive hørt igennem Facebook, Spotify osv. Men der er rigtig mange gode kunstnere der-ude, der fortjener at blive hørt – så der skal noget ekstraordinært til før de få lyttere, der er i vores dejlige lille land (og branchefolk) zapper forbi og lytter”.

”Vi havde flere numre (demoer) – mere end nok til en plade – Men vi ville gerne ud med musikken

55 | 3 3 P L U S

og processen gik på det tidspunkt mega langsomt pga travlhed med altmuligt andet i livet. Så vi tog en beslutning og udvalgte 6 numre”.

”Indtil videre står vi selv for alt markedsføring og pengene er fra egen lomme (og markedsførings-delen kunne vi sagtens være bedre til – men vi øver og udvikler os hele tiden). Vi har været i dialog med flere interesserede fra branchen, men søger stadig den rigtige sa-marbejdspartner. Og ja det er et mål at komme ud til flere, men vi har det også meget godt og nyder den position vi har og at få lov til at lave og udgive musik”.

Lars Jønsson er han ikke direk-te involveret i andre projekter pt. Fokus er på den kommende EP og at komme ud og spille, men han tilføjer dog:

”……. når man bevæger sig i et fedt studiemiljø støder man hele tiden på spændende bekendtskaber og projekter. F.eks skal jeg spille med Kasper Spez i Vega d 19 marts.

Og har også ild i noget oldschool bodega country med Jezzie Fun (Christian Ingendahl)”

At musik ikke for ret mange er en levevej i vores lille land er ingen hemmelig – og for Lars Jønsson står den da også på et job som fuldtids pædagog ved siden af musikken, og det kan være svært at holde gejsten nogen gange. Men når først at musikken spiller, så er de økonomiske udfordringer glemt for en stund, og fokus er på det frirum og det fællesskab musik skaber.

Lars Jønsson er: Lars Jønsson (guitar, sang) Birk Abenth (bass)Mikkel Nuplex (producer, keysDan Dalgas (Slide guitar, div. Keys, lyde, guitar).Cyron Melville (trommer) JK Hellum (guitar) med.

”Beruset og Svimmel” kan købes på iTunes eller lyttes til på Spofity eller andre streaming tjenester, og nyt om Lars Jønsson kan ses på deres Facebook side:

www.facebook.com/Lars-J%C3%B8nsson-737550239701273/?fref=nf

56 | 3 3 P L U S

Det Skotske band Orphan Colours – der udspringer sig af ban-det Ahab – var på en mindre Danmarksturne i februar, og gav blandt andet en rigtig god koncert i Baltoppen, Ballerup. Det er tydeligt at det er mere end bandnavnet der er skiftet. Tilgan-gen af guitaristen Fred Abbott (tidligere Noah & The Whale) har givet et mere guitarorienteret udtryk, og sangene kigger mere mod The Band og Tom Petty end mod Fairport Conven-tion og Richard Thompson. De har sendt en EP på gaden med titlen ”High hopes”

57 | 3 3 P L U S

58 | 3 3 P L U S

Mens vi venter på hovedretten

Tekst Mads Kornum

Albumformatet siges at være en truet art, men

heldigvis viser det sig at de fleste kunstnere fortsat

ønsker at udgive fuldlængde udspil. Ofte er der

dog en del økonomiske forhindringer, og derfor

giver det ofte mening at udsende en single eller en

EP først.

2015 bød på mange spændende EP’ere og sin-

gleudspil – her er nogle af dem vi faldt for på

33Plus

B. Joe samlede sit gamle band Azurit, som rent

faktisk aldrig nåede at udgive noget i deres stor-

hedstid i 80’erne på Lades Kælder og omegn. De

fik i 2015 udsendt EP’en ”Shine on”, som med 4

stærke og melodiske rocknumre – og en fuldfed

guitarlyd i veldoserede og rigelige mængder do-

kumenter, at B. Joe er så meget mere end at være

sideman i Michael Hardinger Band. Ep’en er kun

udgivet som CD.

Superscum serverer en helt særlig dyster – men

ikke mørk – omgang americana-blues, som vin-

der for hver gang man lytter pladens 5 numre ig-

ennem. Vokalen er stærk og insisterende, og tekst

og musik tvinger en til opmærksomhed. Og det

fortjener den i høj grad at få. Udgivet som Vinyl.

Bandet er aktuelt i gang med en opfølger.

59 | 3 3 P L U S

Gasoline - der ganske rigtigt gættet

oprindeligt er et rendyrket Gasolin

tribute band, består af 5 seje rock-

tøser. De pladedebuterede i 2015

med en EP med 6 numre, hvoraf 4

var Gasolin fortolkninger, og så var

der 2 nye numre skrevet i ånden fra

Gasolin - og den ramte de faktisk

talt meget godt!. Er udgivet som

CD.

Blå Nætter leverede et meget

frisk pop-rock pust med albummet

”Hvorom alting er”, som indehold-

er 6 velskrevne numre, som mo-

mentvis kan synes at ligge i samme

boldgade som f.eks Love Shop og

Rasmus Walter – men der også no-

gle uforklarlige glimt af navne som

Benny Holst og Niels Skousen der

dukker op på øregangen. Alt i alt

60 | 3 3 P L U S

lykkedes de dog med at fremstå

som et band, der har personlighed

nok til at kunne spille op til både

de blå nætter og de lyse dage. Er

pt kun udgivet digitalt, men kom-

mer senere på Vinyl via en vellykket

crowdfunding kampagne.

Neil Young har heldigvis inspireret

i tusindvis af nye kunstnere - og en

af dem er danske Madson (foto til

højre taget af Daniel Hjort), med det

borgerlige navn Frederik Madsen.

Han udgav – det vi mener er Årets

bedste EP - “Rocket for your skyline”

på vinyl. Den indeholder 5 afdæm-

pede sange, der emmer af efter-

tænksomhed og autenticitet. Især

titelnummeret skinner igennem - og

det har da også for længst passer-

et de 100.000 streams på Spotify

- men også nummeret “The Central

Hotel of mine” tænker vi at Onkel

Neil ville nikke anerkendende til om

det kom ham for øre.

Sidst men ikke mindst var der jo

Katinka – bandet med den

karismatiske sangskrivende Katin-

ka Bjerregaard som det dragende

midtpunkt. De udgav først EP’en (på

CD) ”I røntgen” med 4 numre og

fulgte op med singlen ”Du rejser”.

Sangene har et særegent melan-

kolsk men alligevel let tilgængeligt

udtryk – og ofte med ukulele som

et bærende element sammen med

et afdæmpet elektronisk lydbillede

som baggrund. Katinka skulle være

på trapperne med en ny EP.

61 | 3 3 P L U S

62 | 3 3 P L U S

Endnu engang impo-nerede Blues Jam-boree med Miriam Madipira, Lea Thor-lann, Troels Jensen, Poul Banks, Peter Nande, Svante Sjöb-lom, Mik Schack, Christian Bundgaard på Bartof Station, Frederiksberg, den 05.03.

Foto udlånt af Brian Selander

63 | 3 3 P L U S

64 | 3 3 P L U S

33Plus kårer Årets Musik for 2015

Tekst Mads Kornum

Musikåret 2015 fik igen vist at der er så meget musik derude, der kan berøre og interessere men-nesker indenfor en meget stor aldersgruppe.

Fakta er jo at vi har en befolkning, hvor hovedpar-ten af dem der er under 60-65 år, har fået rytmisk musik ind med modermælken, og som derfor burde være en helt oplagt målgruppe for såvel TV, radio og den skrivende presse.

De er åbenbart bare ikke så oplagt, at der er nogle medier der gør noget for den nysgerrige lytter.

Desværre er den naturlige reaktion derfor at inter-essen og nysgerrigheden overfor ny musik lang-somt dør. Så er det trods alt lettere at tage endnu en omgang med det velkendte. Og det syntes vi i den grad er synd – for med alt respekt for originalerne – og deres milepæle og mester-værker – så er der er masser af kunstnere, der har formået at tage legendernes stafet op – og siden har beriget verden med masser af lovende og livs-bekræftende musik.

Dette har 2015 også været rigt med eksempler på, og vi vil her give vores bud på hvilke udgivels-er man absolut børe tage med sig fra dette år, og som vi ikke tøver med alle at give Top karakteren 33+.

Årets kvindelige kunster – udland:

Courtney Barnett – Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I just sit

”Viser på sit andet album en energi og nerve i sangskrivningen, som hos en ung Patti Smith”.

65 | 3 3 P L U S

66 | 3 3 P L U S

Årets kvindelige kunster – ind-land

Mathilde Falch – Alle taler

”har meget klædeligt fundet sit eget og mere skramlede rock udtryk - med et velspillende band”.

Årets mandlige kunstner – udland

Ryan Bingham – Fear and Saturday Night

“Roots rockens måske mest rå stemme fandt balancen mellem det beskidte og det inderlige udtryk”.

Årets mandlige kunstner – ind-land

Johnny Madsen - Godt nyt

”Måske ikke meget nyt, men lige nok nyt, til at det VAR godt nyt”.

Årets band – udland

Los Lobos - Gates of Gold

“Klassisk rock fra et band, der hviler I sig selv, mens musikken rocker lys-tigt”.

Årets band – indland

Sonja Hald – Vækstplanen

”Sanger og sangskriver Jonas Hald ramte plet som Folkeklubben’s jys-ke fætter, der havde inviteret Eik Skaløe, CV Jørgensen og Nikolaj & Piloterne til bords” .

Årets debutant – udland

Chris Stapleton – Traveler

”Med sangskriverpennen dyppet i Lynyrd Skynyrd, Johnny Cash og alt det indimellem strøg han direkte ind i country-rockens superliga med sit længe ventet debutalbum”.

Årets debutant – indland

Jacob Dinesen - Count the ways

”Med den stemme, og ni folk/rock numre på internationalt niveau – er det altså stadig ikke til at tro at der her var tale om en 19-årig debutant fra Tønder”.

Årets Comeback Album :

Bachman - Heavy Blues

”Rådet fra Neil Young var ”Gentag nu ikke dig selv” og Bachman holdt

67 | 3 3 P L U S

68 | 3 3 P L U S

ord!- han lavede en power blues trio med 2 yngre kvinder, og inviterede de helt rigtige gæster med som vel-lydende variation”.

Årets udenlandske EP:

Les Big Byrd – Stockholm Death Star

“4 varierede syre-rock numre med en samlet spilletid på over 23 minut-ter efterlader et cool, dragende og insisterende indtryk, som bliver hængende længe”.

Årets danske EP:

Madson – Rocket For Your Skyline

”Debut EP fra Madson – alias Freder-ik Madsen – som med det smukke og fritsvævende titelnummer i spid-sen – gav sig selv et mere end godt startskud på det vi tænker kan blive en lang og god karriere enten i eget navn eller som sangskriver for an-dre”.

Årets udenlandske single:

Mark Knopfler – Beryl

“Forløberen til albummet ”Track-er” lød sandelig som var salig Dire Straits gendannet. Men det var de ikke – hvilket desværre var ret tydeligt at høre på resten af album-

met”.

Årets danske single:

Barrow – Julia Wants To Take Me Home

“Mikkel Bøggild alias Barrow var-mede op til et album i 2016 med dette singleudspil, som vi gætter på selv en Bruce Springsteen ville skråle med på hvis han hørte det i tourbussen”.

Årets plade cover – udland:

Jeff Lynne’s ELO – Alone in the Uni-verse

“Trækker klare tråde til den velkend-te ELO brand – og viser en tid-sløshed som også afspejler sig i det musikalske indhold på pladen – lige-som det ikke er uden humor at det hele understeger at ELO altså IKKE er et band”.

Årets plade cover – indland:

Lyssky – Forstenet

”Hele syv forskellige cover i et. Godt tænkt – og særdeles gennemført og stilistisk flot – hvilket fint matchede pladens indhold” (se omtale i første nummer af 33Plus).

69 | 3 3 P L U S

70 | 3 3 P L U S

Rygter fra...Marts måneds korte nyheder

Tekst Mads Kornum

Foto Covers

Reaktionen på David Bowie’s død den 10.01.16 kunne tydeligt aflæses på Top 20 listen for Vinylsalg i uge 2. David Bowie havde hele 7 al-bum med på listen. Naturligvis var ”Blackstar” nr. 1 og derudover stod han også får placeringerne som nr. 4 med ”The Next Day”, som nr. 6 med ”Reality”, som nr. 10 med ”Hours”, som nr. 13 med ”Hea-then”, som nr. 16 med opsamlingen ”Nothing has Changed” og endelig som nr. 18 med ”Best of – Five Years 1969-1973). 7 uger holder ”Black-star” sig som den eneste stadig på listen, endda på en 2 plads.*KrebsFalch albummet ”Tomand-shånd” nåede i februar af passere et salg på 20.000, og derfor var der dobbeltplatin til de herrer. Det er i øvrigt første gang siden Mal-urt albummet ”Ghetto” fra 1993,

at Michael Falch udkommer på vinyl. Poul Krebs derimod var alle-rede med på vinyl toget igen med 2009 udgivelsen ”Angeleno Road” efter en udgivelsespause på vinyl siden ”Strejfer” fra 1992. Også på live fronten kører det godt for KrebsFalch. Allerede ved årsskiftet var der udsolgt til hele forårsturn-een der løber i perioden 25.02. – 04.04. Fik man ikke billet til in-dendørskoncerterne er der dog stadig håb. Ikke mindre end 25 koncerter bliver det til for KrebsFalch i løbet af sommeren. Starten går den 27.05. i Køben-havns Tivoli – og turen slutter den 10.09 i Den Fynske Landsby. *

71 | 3 3 P L U S

Sidste år henrykkede Roots-rock ensemblet Tedeschi Trucks Band med ægteparet Susan Tedeschi og Derek Trucks i front i et udsolgt Amager Bio. Til glæde for den voksende fanskare vender de dog allerede den 03.06.16 tilbage til Danmark for at give koncert på Amfiscenen ved Brandts Klædefab-rik i Odense. Med sig har de et helt nyt album ”Let me get by” - deres tredje studie album, som fremstår som en organisk, levende og vari-eret stor-band-plade.*Derek Truck’s 9 år yngre bror – trommeslageren Duane Trucks – har også fået godt gang i karrieren. Efter af have været i gode hænder gennem flere år hos jam band pio-neren Col. Bruce Hampton er han nu kommet med i Hard Working Americans – som er et sideprojekt for velrenommerede musikere som Todd Snider, Neal Casal (Chris Robinson Brotherhood, Ryan Adams & The Cardinals), Dave Schools (Widespread Panic). De udgav et fint roots-rock debu-

talbum I 2014, og et live album samme år. Senest er han så officielt trådt ind i Widespread Panic, efter en periode som vikar for et af de originale medlemmer Todd Nance, som ønskede at trække sig af per-sonlige årsager. Widespread Panic udgav i 2015 albummet ”Street Dogs”, og også her var det med Trucks på stikkerne. *

De amerikanske indie-rockere fra The National – som optræder på årets Tinderbox festival - har gang i et Grateful Dead tribute album projekt. Der er ingen officielle udmeldinger om albummets ind-hold og om hvornår det udsendes, men rygterne siger at der kommer bidrag fra så forskellige kunstne-re som Wilco, Bob Weir, Courtney Barnett, The Flaming Lips, Lee Ron-aldo (Sonic Youth), Bruce Hornsby og Justin Vernon (Bon Iver). * Little Feat har ingen koncerter på programmet pt., men det er ikke ensbetydende med at de enkelte

72 | 3 3 P L U S

band medlemmer ligger på den lade side. Bill Payne er en del af Doobie Brothers tour band på den kommende US turne, og Paul Bar-rere og Fred Tackett vil til april op-træde i bandet Dead Feat, sammen med blandt andet Anders Osborne og Jackie Greene. Den originale Grateful Dead trommeslager Bill Kreutzman har tidligere optrådt med Dead Feat, men er ikke med i denne omgang. Han har travlt med nyt band Billy & The Kids samt med Dead & Company (med Bob Weir og Mickey Hart fra Grateful Dead, samt John Mayer), som tager på en større sommer tour i hjemlandet. .

*En ”ny” Mike Oldfield LP har set dagens lys. Der er tale om album-met ”The 1984 suite”, som består af udvalgte numre fra 1984 udgiv-elserne ”The Killing fields” og ”Dis-covery” – og der er så 2 nye numre tilføjet. Det ene af disse ”Zombies” er en omskrivning af nummeret ”Poisen Arrows” fra ”Discovery”. * Def Leppard som med sidste års comeback album ”Def Leppard” beviste at de var tilbage i tidligere tiders storform (læs indtil “Hys-teria” fra 1987) - må desværre erkende at det er forsanger Joe Elliott ikke. I hvert fald ikke hans stemmebånd. Han er beordret ro på – og foreløbig resulterede det i at hele februar programmet for de-res USA tour blev aflyst. Der satses dog fortsat på en sommer tour – hvor de tager på tour sammen med legendariske REO Speedwagon.*Def Leppard guitaristen Vivian Campbell har så fået mere tid til at promovere debutalbummet ”Heavy

73 | 3 3 P L U S

Crown” fra det nye band Last in Line, som er dannet af Campbell og de 2 andre tidligere Dio med-lemmer – den nyligt afdøde Jimmy Bain og Vinny Appice – samt med Andrew Freeman som lead sanger. Der er tale om heavy metal så klas-sisk, at det næsten gør godt.

*Def Leppard’s anden guitarist Phil Collen er til gengæld gået andre veje, da han sidste år udgav en plade med blues/rock bandet Del-ta Deep. Phil Collen gav i forbind-else med udgivelsen udtryk for at han altid har haft en forkærlighed for den originale blues, som også inspirerede navne som Hendrix og Page. Med sangerinden Debbi Blackwell-Cook i front var målet så at Delta Deep godt måtte lyde lidt som hvis Aretha Franklin eller Chaka Khan jammede med Led Zeppelin. Det er ikke ueffent, men måske de alligevel skulle have sat sig lidt mindre mål! *

For 40 år siden udgav Peter Frampton det album der skulle sikre ham økonomisk resten af livet - nemlig “Frampton - Comes Alive” - med blandt andet hittene “Baby, I Love Your Way”, “Do You Feel Like I Do”, og “Show Me the Way”. Alle 3 numre er at finde i nye akustiske versioner på albummet “Acoustic Classics”, der udkom den 26.02. *I en alder af 76 år udsendte

Folk-sangerinden Judy Collins sidste år et nyt album “Strangers again” med 12 sange, som alle var duetter med forskellige særdeles

74 | 3 3 P L U S

prominente gentlemen - håndpluk-ket specielt til lejligheden. Der er således bidrag fra navne som Michael McDonald, Marc Cohn, Willie Nelson, Jeff Bridges, Jackson Browne og Glen Hansard. I Deluxe udgaven af CD’en er der også du-etter med Stephen Stills og Joan Baez, blandt de tre bonusnumre. Meget sympatisk havde hun dog også valgt nogle yngre duet part-nere, heriblandt et smukt nordisk islæt i form af Thomas Dybdahl og hans sang “From Grace”*Pretty Maids lever i bedste vel-gående, men forsanger Ronnie

Atkins har fået lov at lave et lille siddespring med projektet Nordic Union, som han har lavet sammen med den svenske guitarist Erik Mar-tensson. Forvent ingen musikalske fornyelser eller overraskelser, men derimod en Ronnie Atkins i vokal topform og masser af god gedigen melodisk regulær rockguitar fra Erik Martensson.*Gode gamle Grammy Ved Grammy uddelingen i februar fik Buddy Guy ganske fortjent en grammy for “Best blues Album”. Albummet “Born To Play Guitar” er produceret af Tom Hambridge, der også står som sangskriver på hov-edparten af de 14 numre på album-met. Hambridge er uden tvivl first call i bluesbranchen i øjeblikket, og han har tidligere arbejdet med navne som Royal Southern Broth-erhood, Delbert McClinton, Dev-on Allman, Joe Louis Walker, Eric Burdon, ZZ Top, BB King, Lynyrd Skynyrd, Johnny Winter, George Thorogood, Susan Tedeschi og Van Zant. Derudover har han også udg-

ivet over en håndfuld plader i eget navn. *Amerikanske Snarky Puppy – er ved at vokse ud af deres kultsta-tus – og hev igen i år en Gram-my hjem. Denne gang for deres album ”Sylva” i kategorien ”Best Contemporary instrumental Al-bum”. Der er dog allerede nu nyt album ude, nemlig “Family Dinner, vol 2” (cd/dvd). På dette er der en masse gæste vokalister - blandt andet David Crosby – der synger sin egen nye skønne sang ”Some-body Home”, som han i parentes bemærket også spillede sammen med Stills & Nash, da de gæstede Musikhuset Århus sidste år.* Tønder Festival aktuelle Jason Isbell vandt to Grammy Awards i kategorien “Best Americana Album” for “Something More Than Free” og “Best American Roots Song” for “24 Frames”, og Chris Stapleton tog priserne “Best Coun-try Album of the Year” og “Best Country Solo Performance” for

debutalbummet “Traveller”. Derudover tillykke til Taylor Swift for at løbe med den største Gram-my af dem alle “Album of the Year”, og - vigtigst af alt - at hun fik inspir-eret Ryan Adams til at lave sit bed-ste album længe ”1989”*MUSIK PÅ VEJ Efter mange magre år ser det ud til at en våd drøm hos mange Santana fans ser ud til at gå i op-fyldelse. Det gamle hold med Carlos Santana, Gregg Rolie, Neil Schon og Michael Shrieve er samlet for første gang siden 1973 på al-bummet “Santana IV” som udkom-

mer den 15.04, og vil indeholde hele 16 numre. Første singleudspil ”Anywhere You Want To Go” lyder bestemt som at kemien er intakt hos det gamle hold. Udkommer på både LP/CD/Digitalt. Singlen kan høres her: https://youtu.be/Lv2EjN-2PkhA*Samme dag som Santana - 15.04. - er der sandelig også nyt album fra Graham Nash - hans første solo al-bum siden 2002. Albummet er lavet og skrevet sammen med Shane Fontayne, som også var med CSN på seneste turne, og som har arbej-det sammen med navne som Bruce

Springsteen, Ian Hunter, John Waite og Marc Cohn. Dette spot med smagsprøver fra albummet “This Path Tonight” giver bestemt lyst til at høre mere – tjek her www.youtu.be/HS2QOCOaaBs*Den 06.05 er der nyt album fra su-per blues/rock gruppen The Rides (Kenny Wayne Shepherd, Stephen Stills og Barry Gold-berg) være i handlen. Det nye album har titlen “Pierced Arrow” - og det bliver fulgt op af en turne, som dog foreløbig ikke har rækker udenfor USA. Lever albummet op til debutpladen fra 2013 “Can’t get enough” så er der bestemt noget at glæde sig til. *Crowdfunding vinder mere og mere indpas. Vil man sikre sig at den kommende Tømrerclaus ud-givelse på vinyl (2LP) så kan man således gå ind på https://www.booomerang.dk/projects/toem-rerclaus-dobbelt-lp-paa-vinyl/ og betale fra 250 kr. og opefter. Al-bummet ”Jaguar” kommer både

på vinyl og på CD, men især vinyl-versionen er en lidt kostbar affære, idet der ikke vil blive sparet på lækkerierne i udformningen af pla-decoveret, hvis mål er at matche de klassiske rockomslag fra 60’erne og 70’erne. Musikalsk vil der være en solid omgang psykedelisk rock i vente.

*Også Sonja Hald – bandet der i marts 2015 udgav det fremragen-de debutalbum ”Vækstplanen” – er gået crowdfunding vejen for at få finansieret at udgivelsen kan ud-komme på vinyl. Via linket www.booomerang.dk/projects/sonja-hald-vaekstplanen-paa-vinyl kan man byde ind, og indsamlingen løber til starten af april. Vi krydser fingre for at det lykkedes, for det er i den grad et album, der fortjener en plads i vinylsamlingen ved siden af navne som Folkeklubben, C.V. Jørgensen, Steppeulvene og de andre forbilleder, som de på bed-ste vis får sammensmeltet til sit helt eget udtryk.

Derudover kan fans glæde sig til ny EP, som bliver præsenteret den 23.04. på Radar i Århus, og senere på året skulle der så komme et helt album. Præsentationen og koncer-ten på Rader bliver i øvrigt lidt ud over det sædvandlige, idet det er planen at de gamle sange vil blive skilt ad og samlet igen, og spillet sammen med en masse gæsteartister som f.eks I’ll Be Danmed, Magtens Korridorer, Johnny Hefty & Jøden.

78 | 3 3 P L U S

Freddy and the PhantomsDansk bluesrock med ambitioner.

Tekst: 33Plus

Foto: Freddy and the Phantoms

Freddy and the Phantoms blev dan-net i 2010 af forsanger og Guitarist Frederik Schnoor. Bandets mål var fra starten at søge tilbage rockens grundsten, og dyrkede på den første plade mest den rene rock n roll og country -rocken fra 1950erne og de tidligere tressere. De to senestealbums har været mere bluesrock -orienterede og rammer lyden af storhedstiden i rockmusikken om-kring 1968 til 1972. Frederik Schnoor udtaler “Jeg me-ner dog først og fremmest at vores udtryk er tidløst og også fungerer i 2016, da det altid handler om den

energi og sjæl man ligger i musik-ken. Vi har spillet over 250 koncerter siden vi blev dannet og varmet op for navne som The Eagles og Black-berry Smoke, så spillemæssigt er vi blandt de bedste eksponenter for klassisk bluesrock i Danmark.”

“Inspirationen har altid ligget i den roots og bluesbaserede del af rock-en” siger Schnoor og fortsætter“Jeg elsker fx Rolling Stones 1969 al-bum “Let it bleed “ og har som ung lyttet meget til den britiske blues invasion anført af Clapton, Jimmy Page mfl, som jo så igen retter fokus tilbage til amerikansk blues og leg-ender som Freddie King og Robert Johnson.”Af nyere musik hedder inspira-tionskilderne The Black Keys, Grave-

79 | 3 3 P L U S

80 | 3 3 P L U S

yard og Gary Clark.Derudover bliver Nick Cave nævnt som en kilde til lyrisk inspiration.

Fem Albums som de kan bliver eni-ge om i Freddy and the Phantoms:

Led Zeppelin -IVFreddie King - Getting Ready Graveyard - Hisingen Blues Rolling Stones - Let It BleedThe Black Keys - Brothers

Hvordan har i håndteret jeres udgivelser:Vi har både prøvet at udgive selv, og via pladeselskab. Vores første cd lavede vi med Gateway via DMF og var mere eller mindre DIY (do-it-yourself).De to seneste albums “Shadows Across The Country” og Times of Division er udgivet på Target Records, og distribueret i udlandet via en række forskellige selskaber bl.a Soulfood i Tyskland. Man kan komme langt med at udgive selv, men man skal bare tæn-ke på at også står med al ansvaret selv, hvilket for mange bands gør at man mister fokus på enten musikken eller på at promovere og sælge sin udgivelser.

Jeg synes det er fedt at have et sel-skab i ryggen, men man skal aldrig hvile på laurbærene af den grund.

Kommende koncerter med Fred-dy and the Phantoms:22/04: Hofkneipe, Grebin (DE)23/04: Café Scheune, Wredenhagen (DE)29/04: Baracke,Ilmenau (DE)13/05: Nordic Noise Festival, Co-penhagen (DK)11/06: State Prison Motorcycle Festi-val, Horsens (DK)

Hvad bringer fremtiden:Vi har nyt på vej og arbejder det næste halve år i on/off i studiet, her på falderebet vil jeg afsløre for dig at vi arbejder på på et dobbeltalbum som forhåbent-lig bliver en af de mest ambitiøse og største danske bluesrockplader som bliver udgivet i mange år. Jeg kan ikke afsløre mere nu, ej hell-er hvornår det udkommer - men jeg lover i skal være blandt de første der får besked!

www.facebook.com/freddyphan

81 | 3 3 P L U S

82 | 3 3 P L U S

2016 Albums

33PLUS hører mass-er af GODT NYT i disse album

Tekst Mads Kornum

Fotos Covers

LUCINDA WILLIAMS - ”The Ghost of Highway 20” En af musikranchens mest rå stemmer og auten-tiske udtryk leverer her med sit hold af fantastiske musikere en ren smeltedigel af Folk, Blues, Rock, Gospel og rustikke ballader - med stærke tekster - skabt af et levet liv. En plade der viser, at Lucinda Williams simpelthen bare er en af de kunstnere, der bliver bedre og bedre med alderen, og i den grad vokser ved at stå på egne ben og på eget pladeselskab.

Bonnie Raitt – ”Dig in Deep” Bonnie Raitt er ligesom Lucinda Williams gået ind og har overtaget karriere styringen selv, og udgiver på eget label. Det resulterer i et album – der er mere roots end pop-rock – og som svinger mere veloplagt og engageret end længe. Un-dervejs lyder det nærmest som da Litte Feat var bedst, og hendes signatur - slide guitar spillet- har simpelhent ikke lydt bedre og mere markant længe.

RICK SPRINGFIELD – “Rocket Science” Det nye album fra Springfield er bestemt ikke en videnskab indenfor musikudvikling, men ender alligevel som det bedste album fra den kant i umindelige tider. Årsagen er at det rummer lige

83 | 3 3 P L U S

84 | 3 3 P L U S

præcis det han er bedst til – den iørefaldende melodiske rock, som han slog igennem med i 80’erne - dengang det blev kaldt AOR. Det skal dog siges at der som noget nyt undervejs høres også noget inspi-ration fra folk-rocken, og det klæder ham faktisk overraskende godt. DEERBORN – “Crash and Burn”Danske Deerborn er ude med et debutalbum med det de selv beskriver som intenst insisterende rock og dybfølt beskidt tråd - inspir-eret af navne som Neil Young, Pearl Jam og My Morning Jacket. Genre-mæssigt bevæger de sig altså inden for folk, rock og alternativ country, kombineret med energien fra hard-corescenen. Hele pladen er ind-spillet live i studiet, idet bandet har ønsket at forsøge at bringe musik-ken tilbage i den mere rå og uredi-gerede form, og derved fremhæve værdien af det naturlige og upole-rede. De hylder det unøjagtige og smukke i skævhederne, og har søgt en autentisk livelyd med masser af nerve og glød. Om det er lykkedes?

Det syntes vi faktisk i høj grad.

THE TEMPERANCE MOVEMENT – “White Bear” Dette engelske band har siden de-res vellykkede debutplade fra 2013 mistet deres oprindelige guitarist, men det høres ikke her på deres glimrende opfølger ”White Bear”. Det er stadig primært solid, riff-baseret blues/rock, der er skabt af at de med garanti er vokset op med navne som Rolling Stones, Black Crowes, Led Zeppelin, og Faces. I forsanger Phil Campbell har de dog så det kort, der gør forskellen på om de er ”det nye blod” der ruller eller om det blot er endnu en kopivare.

GYGAX – “Critical Hits “Bassisten, sangeren og sangskriv-eren Eric Harris forlod sidste år ban-det Gypsyhawk, ovenpå to stærke hårdslående prog-hard-rock udg-ivelser. I Gygax bliver det samlede musikalske indtryk mere melodisk og mere classic rock, og det er ret tydeligt at Thin Lizzy aldrig vil have levet forgæves i det her univers.

85 | 3 3 P L U S

86 | 3 3 P L U S

LISSIE – ”My Wild West”Selvom Fleetwood Mac efter sigen-de skulle arbejde på nyt album med den gyldne besætning fra Rumours pladen, ja så holder en sangerinde som Stevie Nicks næppe evigt. Men så er det jo dejligt at hun i alvorlig grad har inspireret nye generationer af sangerinder - som f.eks. Lissie, der på dette – hendes tredje album - kommer tættere på den pop lyd, som Stevie Nicks også dyrkede i 80’erne og 90’erne.

TUE WEST – ”Der er ingen der venter på os” 8 sange med en spilletid på 33 minutter er hvad der skal til for at overbevise os om at Tue West nu er tilbage, som en af landets mest ved-kommende sangskrivere og orig-inale stemmer. Tue West har sam-mensat en buket sange uden fyld – men med forskelligartede stemn-ingsfulde højdepunkter som titel-nummeret, ”Vi føler os aldrig rigtig hjemme” og ikke mindst ”Vi fik ikke nogen besked” (fremført med en af hans ligesindede - Mads Mouritz)

87 | 3 3 P L U S

Tom Heyman er fabelagtig på en slideguitar. Han var tidligere på måneden opvarmning for Dan Stuart (tid-ligere Green on Red), de spillede på Loppen for 50dkr. (her er Tom fanget dagen før, ved en koncert i Malmø

Foto Christian Friis

Plade-samlingen

Tekst 33Plus

Fotos Jess´private samling

Hvad er det første musik du husker:

det første musik jeg husker er ABBA, vi havde en

kasettebånd (Ring Ring) og husker mine forældre

købte en Greatest Hits, tror det var 1976, var

helt pjattet med dem, og havde plakater på mit

værelse.

Hvad var den første plade du købte:

Den første plade jeg købte, af penge jeg fik af

min mor, var Elvis Easy Come easy Go, en Cam-

den udgivelse fra 1975. I dag nok ikke lige frem

den fedeste Elvis plade, men den kostede 29,95,

havde kongen i smoking på coveret, og har nogle

Jess Møller Ras-mussen, forsanger og guitar i Rock-a-billy bandet Taggy Tones. Bandet er dog opløst nu...men Jess har gang i an-dre projekter...læs med her.

89 | 3 3 P L U S

90 | 3 3 P L U S

fede numre ind imellem.

Ti Plader der fik dig til hvor du er

nu i din musiksmag:

plader, den er vanskelig, men disse

har klart dannet mig som musikalsk

menneske: Elvis presley - Sun Ses-

sions fra 1975 2. Beatles for sale

1964 - den havde vi stående i mit

barndomshjem, elsker stadig den

plade, lige ud af posen rock’n’roll.

3 AC/DC If you want blood 1978,

har altid været en stor fan af livep-

lader, og den her er stinkende fed,

også i dag.

4. Stray Cats debut fra 1981 den

vigtigste rockabilly plade efter 1959

5. Chris Isaak - Wicked Game fra

1991 fordi den samler de tre første

albums som er overmenneskelige

fantastiske, twng guitar så man

nærmest tuder.

6. Shakin Stevens - This Ole

House 1981 fik den af min mor i

vinterferien , og jeg hørte den nok

200 gange i streg, det er stadig en

fed skive med Mickie Gee og

Albert Lee på guitar, og en

rock’n’roll sanger, på det her tid-

punkt, i særklasse.

8. Blue Cats - Fight Back 1982

ganske enkelt et gennemført ge-

nialt neo-rockabilly album med

sange af høj standart. Hørte det

først nogle år efter det udkom, men

var helt solgt, har den her eurobilly

lyd, som i mine øre var en fed ud-

vikling, og fra en tids periode hvor

musikken i genren så frem og ikke

tilbage.

9. Nekromantix - Brought back to

life fra 1992. Egentlig er det en af

mine favorit guitarister Peter San-

dorff, og han er ikke med på den

her LP, men den her plade var de-

res 3 album og et lille mesterværk

af ind imellem små gode poprock

melodier, jeg var rimelig solgt.

Snakkede på et tidspunkt med en

englænder om at lave nogle solo-

ting i 1993, og et af de numre som

er på den her plade “Nekrofilia”

91 | 3 3 P L U S

92 | 3 3 P L U S

ville jeg have med, projektet blev

for øvrigt aldrig til noget, men jeg

husker at produceren var ret vild

med numret.

10. Volbeat - Guitar Gangsters &

Cadillac Blood 2008 Det er i min

bog et mesterværk. Taggy Tones

spillede nogle support jobs med

dem i 2008, og jeg fik albummet

nogle dage inden det udkom.

Hørte det 3 gange fra Århus til

Odense, og havde den her fornem-

melse med det samme, at det her

blev stort. Jeg plukkede også de

tre singler ud med det samme, som

rent faktisk var dem man brugte.

Det er stadig for mig, deres bedste

og mest helstøbte album, omend

produktionerne på de senere plad-

er er endnu federe. Lavede en

indspilningen af Sunday Morning

Coming Down kort tid efter, som

lød ret meget som noget Volbeat

light.

Kan du huske din første koncert:

Første koncert, det må have været

76-77. Papa Bue Viking Jazz band,

som mine forældre tog mig med til.

Det var madkurv, og en masse øl til

de voksne.

Og den bedste koncert:

Bedste koncert, det er en

umulighed at nævne, men

McCartney, Rolling Stones, Stray

Cats, Billy Idol kommer da ind på

en Top 10 gennem årerne.

Sidste koncert:

Seneste koncert var Nikki Hill (7

marts). Det er en af de koncerter

jeg husker om 20 år, verdensklasse

rock’n’soul

Fortæl os lidt om din pladesam-

ling:

Min pladesamling er bred, men

med rock som det der ligger i

maskinrummet. Klart et overtal af

old school rock’n’roll og rockabilly,

men alt fra Hank Williams til Death.

Hvad samler du på, bliver jeg en-

93 | 3 3 P L U S

Chestbump med Volbeat

94 | 3 3 P L U S

gang imellem spurgt. Jeg samler

på god musik, så er den ikke læn-

gere! (iøvrigt er der kun vinyl i Jess´

samling).

Hvilke plader skal du have med

på en øde ø:

Plader på en øde ø, det er jo igen

sådan et her og nu valg, og lige nu

ville jeg vælge: 1. Elvis 50’er boks

2. Elvis 60’er boks 3. Johnny

burnette Rock’N’Roll Tria album

1956 4. Stray Cats debut 1981

5 Living End debut album 1998

6 Volbeat - Guitar Gangsters &

Cadillac Blood 2008 7 Beatles

One 8. Kim Larsen Personnum-

mer pladen 9. AC/DC High Volt-

age 1976 10. Chris Isaak Wicked

game opsamling 1991.

Sidst indkøbte plade:

Seneste plade jeg købte var med

Nikki Hill og hendes Heavy Hearts,

Hard Fists fra 2015.

Har du en hellig gral:

Hellige gral, tja det ved jeg ikke,

men jeg har en testpressing af

Johnny Burnettes Rock’n’Roll trio

fra 1956 af Blues Stay Away From

Me, som Johnny gav væk til Elvis

lige efter de havde indspillet den.

Den er vel lidt hellig.

Fortæl lidt om din egen musik:

Lige nu spiller jeg med Sweet

Memories, som er en trio med bas

og to guitare. Vi har et koncept

der hedder at vi spiller sange som

folk har glemt de kan huske, og

så fortælles der historier om artis-

terne mellem numrerne, det er et

koncept som er super hyggeligt,

og meget givende for os selv. Jeg

glæder mig som en lille dreng hver

gang vi skal spille, det er fedt efter

så mange år, stadig at kunne få den

fornemmelse.

Ind imellem bliver Sweet memories

til Ragtops, hvor vi så har en trom-

meslager med og spiller rockabilly,

så old school agtig, var egentlig

mest fordi at telefonen ind imellem

95 | 3 3 P L U S

Jess med Brian Setzer, fra Stray Cats, Shakin´Stevens og Ernst Michael Jørgensen (Elvis ”kurator” på Sony).

96 | 3 3 P L U S

ringede på den slags jobs, og så

var det jo helt tosset ikke at spille

de jobs. Har et sjovt forhold til det,

aldrig noget jeg selv ville købe på

plade, men det er skide sjovt at

spille, og jeg kan jo langt de fleste

sange fra gamle dage af. Og at

spille med Andre prethun (Wild

Wax Combo) og Lars Wallin (Silver

Rockets) er i sig selv en fornøjelse.

Ellers så spiller jeg lidt rundt om-

kring, det sker at telefonen ringer

fra andre kollegaer, som lige man-

gler en sanger til en aften, og så er

jeg på. Grundliggende elsker jeg

bare at spille.

Ja Taggy Tones har netop spillet

deres sidste job på High Voltage.

Vi spillede også en koncert sid-

ste år, og vi kunne godt have lavet

sådan en fest engang om året,

tror at foljkene derinde ville have

været ganske tilfredse med det,

men rent personligt har jeg haft

brug for at hive stikket på det pro-

jekt. Jeg er sådan et menneske, at

enten køre det, eller også køre det

ikke. Vi havde flere tilbud på rigtig

spændende jobs, men vi kunne

ikke helt blive enige, og det er jo

fair nok. Men jeg magter ikke at se

mig selv som sådan en karnevals

ting som hives op af hatten hvert

år, og så tilmed bruge rigtig meget

tid hver eneste gang. Havde situ-

ationen været at der skulle laves

nyt materiale til et album, så havde

jeg været frisk. Vi har en god kemi

og godt sammenspil i øvelokalet,

faktisk langt bedre end dengang i

90’erne, der er mere ro på og frem

for alt et overskud. Ernst Jørgensen

(daværende chef på BMG og i dag

ansat af Sony til at lave Elvis) sagde

engang til mig efter en koncert,

tilbage i 1990 “I er som en bil som

køre 160, problemet er bare i kun

kan køre 160”. dengang forstod jeg

ikke hvad han mente, i dag giver

jeg ham fuldstændig ret. Jeg vil

bestemt ikke udelukke at vi laver en

30 års jubilærums koncert, men der

kommer ikke noget de næste par

97 | 3 3 P L U S

Jess i TP Musikmarked for en del år siden.

98 | 3 3 P L U S

år. Vi sluttede med en god fest, og

sagde tak til dem som var med hele

vejen, så kan det ikke gøres bedre.

Hvordan startede du som

musiker:

Jeg kom selv til at spille ved en til-

fældighed, har lært en blues rund-

gang tilbage i folkeskole, og plud-

selig løb jeg ind i en fyr som hed

Benny, som havde en guitar med

en sen nattetime. på et tidspunkt

går han på toilettet, og jeg under

stærk indflydelse af alkohol, tager

hans guitar og begynder at synge

Blue Suede Shoes. Han kommer

nærmest væltende ud fra toilettet

og udbryder “for helvede du kan

jo synge”. Så var jeg igang, omend

de lige tog nogle år at få styr på

vokalen, nappede også lidt sangun-

dervisning i en periode. Man bliver

aldrig for gammel til at lære.

Hvordan ser fremtiden ud:

Fremtidsplaner, det er ikke lige

noget jeg arbejder med, men jeg

håber da at den lille trio kan holde

sig igang, for det er virkelig fedt

at være med i. Så har jeg i snart

10 år arbejdet på et projekt med

min gode ven på fyn Jens David-

sen, som er sådan et underligt pop

rock projekt, lidt Chris Isaak møder

Depeche Mode møder Billy Idol.

Vi har haft Peter Peter ind over på

guitar og mandolin, han er ret vild.

Billy Cross lagde også noget guitar

ind sidste år. Min hustru Mette har

lagt noget ret fedt kor, vores stem-

mer går også godt hånd i hånd.

Det kunne da godt være vi snart

skulle nosse os sammen og få det

gjort færdig. Men ellers ser jeg min

musikalske rejse som en bustur, jeg

har fundet mig en god plads ved

vinduet, har ingen ide’ om hvor

langt bussen køre, men så længe

der er gang i hjulene, så sidder jeg

og samler på oplevelser.

99 | 3 3 P L U S