3 15 INDHOLD MILJØ OG RESSOURCER

2 Leder

3 Fra faeliglles regionale udfordringer til faeliglles regionale projekter

5 Rundt om Perflouralkylforbindelser PFAS

12 State of Green 13 Kort Info 14 Artikelovervaringgning

INDHOLD MILJOslash OGRESSOURCER

153

Regionernes Videncenter for

MENS VI VENTER PAring SVAR

Danmark har efter valget den 18 juni 2015 faringet en ny regering og ogsaring et nyt kombineret Miljoslash- og Foslashdevareministerium Vi har skrevet til den nye miljoslash- og foslashdevareminister Eva Kjer Hansen og oslashnsket hende tillykke med udnaeligvnelsen Vi ser frem til et godt samarbejde med hende og det sammenbragte ministerium

I regionerne bakker vi op om regeringens oslashnske om at taelignke miljoslash og vaeligkst taeligttere sammen Regionerne har ansvaret for jordforureningsomraringdet og oslashnsker at udnytte driftserfaringen herfra til at fremme eksport af groslashnne miljoslashloslashsninger og dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark Derfor har regionerne i samarbejde med Miljoslashministeriet og branchen i efteraringret 2013 stiftet Danish Soil Partnership der bla har til formaringl at fremme teknologiudvikling paring jordforureningsomraringdet og synliggoslashre danske loslashsninger i udlandet

Vi ser gerne at Miljoslash- og Foslashdevareministeriet understoslashtter en fortsaeligttelse af Danish Soil Partnership naringr den nuvaeligrende aftale udloslashber med udgangen af 2015

Mens vi venter paring svar fra ministeren har regionerne ivaeligrksat en proces der skal sikre at Danish Soil Partnership kan forsaeligtte i minimum 3 aringr endnu med regionerne som den drivende part Den endelige politiske stillingtagen forventes medio novem-ber Indvinding af raringstoffer som sand grus og ler er en forudsaeligtning for de bygge- og anlaeliggsaktiviteter der skal understoslashtte vaeligksten i fremtidens Danmark Der er imidlertid behov for en koordinering af raringstofindvindingen paring land som regionerne har ansvaret for og raringstofindvindingen paring havet som staten har ansvaret for Vi har derfor opfordret Eva Kjer Hansen til at saeligtte gang i udarbejdelsen af en national strategi for raringstofindvinding Den tidligere minister havde tilkendegivet at hun ville inddrage regionernes forslag om en national raringstofstrategi i arbejdet med at ud-arbejde en kommende havstrategi ndash vi haringber at den nye minister ogsaring er lydhoslashr

Mens vi venter paring svar fra ministeren goslashr regionerne sig nogle tanker om hvad en national strategi for raringstofindvinding kunne indeholde og hvilke emner der boslashr belyses Dette af hensyn til at vaeligre paring forkant og for at give vores bud paring indholdet i tilfaeliglde af at ministeren ikke oslashnsker at udarbejde en national strategi

Paring grundvandsomraringdet varmes der op til at grundvandskortlaeliggningen skal overgaring til en ny fase naringr den nuvaeligrende kortlaeliggning afsluttes ved udgangen af 2015 Naturstyrelsen i Aalborg havde for nylig inviteret til et indledende moslashde for at droslashfte etableringen af en koordinationsgruppe for grundvandskortlaeliggningen At doslashmme efter forloslashbet af moslashdet laeliggges der op til en samarbejdende kurs fra Naturstyrelsens side hvilket vi hilser velkommen I loslashbet af efteraringret udarbejdes der et kommissorium for gruppen og det foslashrste officielle moslashde forventes afholdt i starten af 2016

Mens vi venter paring at komme rigtigt i gang vil regionerne tage initiativ til at oprette regionalelokale samarbejdsfora sammen med kommunerne og vandforsyningerne saringledes at der kan komme regionale input til den nationale koordinationsgruppe

L E D E R

Morten Soslashrensen3529 8183msoregionerdk

Kit Jespersen3529 8185kijregionerdk

Christian Andersen3529 8175canregionerdk

Peter Steffen Rank3529 8158psrregionerdk

Kurt Moslashller3529 8422kumregionerdk Nanna Isbak Thomsen3529 8319nitregionerdk

3Miljoslash og Ressourcer 3 - 2015

Det er ambitionen at en raeligkke stoslashrre teknologiudviklingsprojekter skal

udfolde sig ud over de naeligste par aringr Projekterne skal give os nye vaeligrktoslashjer

til at loslashse jordforureningsproblemer de skal give danske virksomheder nye

produkter paring hylden og de skal tjene som indgang til at identificere nye

samarbejdspartnere og opnaring medfinansiering Dette placerer de faeliglles

regionale udfordringer i Danish Soil Partnership-regi

Den primaeligre motivation for regionerne i at drive udviklingsprojekter er at nye metoder og teknikker goslashr opgaven med undersoslashgelse og oprensning af jord-forurening billigere Det er der god mening i da der er en tidshorisont paring 50 aringr og estimerede totalomkostninger paring 14 milliarder i nutidskroner forbundet med at afslutte den offentlige indsats paring jordforureningsomraringdet Derudover er det en politisk prioritet at arbejde med groslashn omstilling ndash altsaring miljoslashloslashsninger der bidrager til at skabe vaeligkst og arbejdspladser Siden 1996 hvor opgaven med jordforurening blev lagt ud til amterne hvor Miljoslash-styrelsens Teknologiudviklingspulje blev skabt og hvor Amternes Videncenter for Jordforurening blev grundlagt har der vaeligret fokus paring at afproslashve teknologier under danske forhold Amterne og siden regionerne udviklede og videreudviklede metoder og teknologier Nogle gange arbejdede flere amter eller regioner sammen men oftest gjorde man det alene Dette skyldes den kendsgerning at en jordforurening normalt kun er hjemmehoslashrende i eacuten administrativ enhed Fakta er dog at vi faringr mere for vores penge naringr vi garingr sammen Paring den baggrund har Regionernes Videncenter for Miljoslash og Ressourcer (VMR) igangsat en kortlaeliggning af de fysiske udfordringer paring jordforure-ningsomraringdet i de fem regioner Kortlaeliggningen skal ogsaring pege paring hvor regionerne har faeliglles interesser Opgaven udfoslashres i samarbejde med INSPITE og COWI og det foreloslashbige resultat offentliggoslashres i oktober maringned Det er hensigten at der paring baggrund af denne kortlaeliggning skal igangsaeligttes flere stoslashrre udviklingsprojekter

Af Nanna Isbak Thomsen og Christian Andersen Regionernes Videncenter for Miljoslash og Ressourcer

Fra faeliglles regionale udfordringer til faeliglles regionale projekter

FIGUR 1 EKSEMPEL PAring INNOVATIONSKAEligDEN I DSP-REGI VIL MAN OFTE FOKUSERE PAring PROJEKTER SOM LIGGER FRA MIDTEN OG FREM

Regionernes Videncenter for4

Ny teknologi med markedspotentiale uden for DanmarkDet er Danish Soil Partnerships (DSP) maringlsaeligtning at fremme teknologiudvikling med et markedspotentiale og synliggoslashre danske loslashsninger i udlandet Vi arbejder altsaring med projekter der baringde har et miljoslashmaeligssigt og et oslashkonomisk potentiale Projekter som er relevante i DSP-regi boslashr opfylde en raeligkke forudsaeligtninger Som udgangspunkt skal det naturligvis vaeligre en prioriteret regional problemstilling men projektet skal ogsaring resultere i et produkt dvs nogen skal efterfoslashlgende kunne saeliglge noget Derfor skal konsortiet inkludere danske leverandoslashrer Det problem der udvikles op imod skal kunne loslashses Oftest vil projekter fokusere paring relativt modne teknologier der ligger forholdsvis langt fremme i innovationskaeligden (Figur 1)

Der skal ogsaring vaeligre en eftersposlashrgsel paring problemets loslashsning uden for Danmark ellers er der ikke et tilstraeligkkeligt stort marked til at udvikle op i mod Der skal vaeligre en business case Det vil vaeligre naturligt at involvere saringvel udenlandske problemejere som udenlandske eksperter for begge dele kan vaeligre med til at sikre et bredere marked for det endelige produkt Derudover giver internationale konsortier mulighed for at ansoslashge andre og stoslashrre puljer og sidst men ikke mindst vil Danmark ikke altid kunne levere det bedste af alt inden for de samlede komplicerede loslashsninger Mange af de produkter der kunne blive succesfulde vil enten vaeligre en videreudvikling af eksiste-rende udenlandske teknologier ndash eller goslashre brug af udenlandske medudviklere Derudover kan der vaeligre mange grunde til at prioritere et udviklingsbehov De enkelte regioner afgoslashr fortsat suveraelignt hvad de prioriterer - baseret paring de konkrete regionale udfordringer

Den gode procesEt godt projekt kraeligver en meget skarp problemformulering Den igangvaeligrende kort-laeliggning vil ikke levere en saringdan Det vil i stedet blive et relativt fyldigt katalog over emner som feks vedligeholdelsesfri indeklimasikring pesticidscreening og under-soslashgelsesmetoder hvor regionerne i faeligllesskab vil forholde sig til en raeligkke prioriterede omraringder For at disse udfordringer kan spidsformuleres i en grad saring de kan udgoslashre maringlsaeligtninger i et udviklingsprojekt er der behov for en grundigere proces inden for de enkelte videns-pakker Denne proces vil DSP og VMR paringbegynde hen over efteraringret Problemformuleringen vil vaeligre en aringben proces og vi vil gerne i dialog med de aktoslashrer der ser sig selv som en del af den

Naringr det kommer til at formulere problemloslashsninger vil det derimod vaeligre en lukket proces De firmaer og institutioner der oslashnsker at danne konsortier sammen skal kunne udveksle deres ideer uden frygt for at blive kopieret DSP vil agere som facili-tator i denne proces vi vil forsoslashge at identificere og bringe relevante aktoslashrer sammen ndash baringde fra Danmark og fra andre lande

Ivaeligrksaeligttere bliver en vigtig del i mange af disse projekter Vi skal goslashre en saeligrlig indsats for at finde de rigtige folk og firmaer som ikke noslashdvendigvis ser sig selv i det faglige miljoslash omkring jord- og grundvandsforurening Internationalt indgaringr DSP i det europaeligiske projekt INSPIRATION om identifikation af strategiske forskningsmaringl paring jordomraringdet og vi vil i den forbindelse ogsaring goslashre brug af vores bilaterale kontakter ndash saeligrligt i forhold til de udenlandske myndigheder som kunne vaeligre ejere af nogle af de samme problemer som regionerne i Danmark

GRUND-FORSKNING

ANVENDTFORSKNING

DEMON-STRATION

MARKEDS-MODNING

MARKETING


Jacqueline Falkenberg1 Anne Mette Lindof2 Mette Marie Mygind2 Jette Kjoslashge Olsen1 og Anders G Christensen1 1 NIRAS 2 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Raringdgivningsafdelingen

Rundt om Perfluoralkyl-forbindelser PFAS

PFOS PFOA og andre fluorforbindelser har vaeligret meget i fokus i nyhederne

de sidste par aringr Gruppebetegnelse for disse fluorerede stoffer er PFAS en

forkortelse for PerFluoroAlkyl og PolyFluorAlkyl forbindelser (Substances)

Aringrsagen til at nyhederne er kommet i fjernsynet og paring forsiden af aviser er

paring grund af deres uoslashnskede sundhedsmaeligssige effekter samt det faktum at

de findes i mange almindelige husholdnings-produkter som bagepapir mad-

papir og papemballage (feks mikroboslashlgepopcornsposer og pizzabakker)

Men som det fremgaringr af flere miljoslashprojekter udgoslashr PFAS ogsaring en trussel

mod grundvand og drikkevand samt mod miljoslashet 1 2 3 og 4

Hvad er PFASPFAS er organiske forbindelser med lange kulstofkaeligder hvor brintatomer paring kulstof-kaeligden erstattes af fluor Der er mere end 600 forskellige PFAS-stoffer med kulstof-kaeligder fra 4 til over 16 kulstofatomer og med forskellige funktionelle grupper som sulfonsyrer carboxylsyrer alkoholer phosphater og sulfonamider mfl 1 De kend-este PFAS-forbindelser er PFOS (Perfluoroctansulfonsyre) og PFOA (Perfluoroctansyre) som har kulstofkaeligder med 8 kulstofatomer jf figur 1 paring naeligste side

Regionernes Videncenter for 7 6 Miljoslash og Ressourcer 3 - 2015

Saringfremt alle brintatomer paring kulstofkaeligder erstattes af fluor er der tale om perfluor-forbindelser Det kraeligver et hoslashjt oxidationspotentiale at bryde fluorkulstofkaeligden naringr der er tale om en perfluorforbindelse Ligeledes kraeligves et meget lavt potentiale for reduktiv defluorinering dvs en trinvis fjernelse af fluoratomer som erstattes med brint Dette betyder at der hverken under anaerobe eller aerobe forhold sker nedbrydning af perfluorforbindelser i jord og grundvand

Herudover findes en lang raeligkke polyfluoralkylforbindelser hvor kulstofkaeligden kun delvis er maeligttet med fluor hvorved den ikke-fluorerede del af kulstofkaeligden kan brydes biologisk eller abiotisk (kemisk) Nogle af disse polyfluoralkylforbindelser kan derfor vaeligre forstadier (precursor) til mindre perfluorforbindelser som feks PFOS og PFOA 1 Et eksempel er 82 FTOH (82 fluortelomer alkohol - C10 jf figur 2) som kan ned-brydes til PFOA (C8) og PFNA (PerFluorNonansyre - C9) 1

FIGUR 1 STRUKTUR FOR PFOS OG PFOA

FIGUR 2 STRUKTUR FOR EN POLYFLUORALKYLFORBINDELSE 82 FTOH EN PRECURSOR TIL PFOA OG PFNA

(PerFluoroOctane Sulfonic acid)PFOS

C8Fl17 bull SO3H

(PerFluoroOctanoic Acid)PFOA

C7Fl15 bull COOH

82 FTOH(82 Fluortelomer alkohol


Aringrsagen til at PFAS findes i saring mange produkter er paring grund af deres saeligrlige over-fladeaktive egenskaber idet de afviser baringde vand og fedt De funktionelle grupper for enden af kulstofkaeligden betyder at stofferne er vandoploslashselige Fluorkulstofkaeligden er dog baringde hydro- og lipofobe (skyr vand og fedt dvs snavs) og dette betyder at stofferne samler ved graelignseflader feks mellem vand og fedt 1 2 5 og 6

Paring grund af disse smudsafvisningsevner er PFAS blevet anvendt til impraeliggnering af tekstiler taeligpper og laeligder samt pap og papir 1 2 5 Anvendelse i andre produkter som maling voks og fotografiske produkter skyldes at de kan forbedre flydeevnen og reducere overfladespaelignding samt statisk elektricitet 2 Herudover har de vaeligret anvendt i hydraulikolie som anvendes i bremsesystemer til fly og i de typer brand-slukningsskum som anvendes til oliebrande (jetfuel benzin dieselolie) 2 Anvendelse i brandslukningsskum skyldes deres evne til at danne et lav-densitet-skum som dannes som en hinde over brandbare vaeligsker (olie) og som betegnes AFFF-skum (Aqueous Film-Forming Foams) 15

Desuden naeligvnes i 2 at der paring grund af deres brede anvendelse i perioden 1970 til 1990 kan vaeligre risiko for udvaskning af PFAS fra fyldpladser for byggeaffald og aeligldre dagrenovationslossepladser

Herudover kan PFAS findes i spildevand og spildevandsslam hvorved de evt kan spredes til landbrugsjord 1

ReguleringPFAS er menneskeskabte stoffer som er produceret siden 1949 Viden om deres sundheds- og miljoslashmaeligssige problemer isaeligr for PFOS har dog vaeligret kendt i mange aringr og var aringrsagen til at PFOS blev udfaset i mange produkter i begyndelse af 00acuteerne Efterfoslashlgende er en regulering af brugen optrappet paring baringde internationalt og nationalt niveau

2006 EU-regulering (2006122EF) (PFOS mfl er udfaset bla i brandsluknings-skum)

2009 PFOS defineres som POP (Persistente Organiske miljoslashgifte) under Stockholm Konventionen og ved EU POP-forordningen (EU nr 8502004 med aeligndringer i EU nr 7572010)

2011 Anvendelse af restlagre af PFOS-holdig brandslukningsskum forbydes efter 27 juni 2011

2011 Dansk bekt om kvalitetskrav til miljoslashmaringlinger nr 231 af 05-03-2014 og den tidligere version nr 900 af 17-08-2011 stiller kvalitetskrav om analyse af 7 PFAS ved kontrolovervaringgning af ldquoanden biotardquo mens PFAS i grundvand og drikkevand ikke naeligvnes

2012 PFOS PFOA og andre PFAS-forbindelser indgaringr i Miljoslashstyrelsens Liste Over Uoslashnskede Stoffer (LOUS) pulje 1 hvor der er foretaget kortlaeliggning og udarbejdet strategier for produkter 7

2012-13 PFOA og 4 andre perfluorcarboxylsyrer (C11 C12 C13 og C14) kommer paring EUrsquos kandidatliste som SVHC (Substances of Very High Concern)


2013 EU-miljoslashkvalitetskrav som et aringrligt gennemsnit for PFOS og dens derivater i overfladevand er hhv 065 og 013 ngl i ferskvand og saltvand mens de maksimale tilladelige vaeligrdier er paring hhv 36000 og 7200 ngl (201339EU)

2015 Miljoslashstyrelsen har faringet udfoslashrt en vurdering af sundhedsmaeligssige effekter af PFAS og der er fastsat et kvalitetskriterie for sum af 12 PFAS-forbindelser i drikkevand (100 ngl) og jord (04 mgkg TS) 8 9 10 Da datagrundlag kun tillader fastsaeligttelse af sundhedsbaserede kvalitetskriterier for 3 PFAS (100 ngl for PFOS 100 ngl for PFOSA og 300 ngl for PFOA) og der typisk optraeligder flere PFAS i er en forurening er der fastsat et administrativ sum-kriterie for 12 PFAS-forbindelser svarende til kriterium for PFOS 10

Aringrsagen til de overnaeligvnte reguleringer er at der i slutningen af 90acuteerne blev fundet PFOS i blodplasma hos mennesker De fleste toksikologiske vurderinger er baseret paring data for PFOS og PFOA der er kraeligft-fremkaldende reproduktionstoksiske og akut giftige samt mistaelignkte for at vaeligre hormonforstyrrende Desuden sker der bioakku-mulering i mennesker og dyr Imidlertid er der kun begraelignsede sundhedsmaeligssige og miljoslashmaeligssige data paring andre PFAS-forbindelser og forbud mod PFOS og PFOA har foslashrt til anvendelse af andre PFAS i produkter dog ofte de kortkaeligdede PFAS-forbindelser

Paring baggrund af de danske kvalitetskriterier er det i dag almindeligt i Danmark at analysere for de 12 PFAS-forbindelser som er omfattet af det fastsatte kriterium 9

PFAS-forbindelser indgaringr i NOVANA screening 2015 (7 PFAS-forbindelser i spildevand fra rensningsanlaeligg og PFOS i skrubber og aringlekvabber) som udfoslashres af Naturstyrelsen Naturstyrelsen har i 2014 indskaeligrpet over for kommunerne at den regelmaeligssige kontrol af forsyningerne ogsaring skal omfatte PFAS saringfremt der inden for en vand-forsynings indvindingsopland eksisterer eller tidligere har eksisteret en eller flere brancher som kan have anvendt PFAS-forbindelser 1112

bull Brandoslashvelsespladser for traeligning i slukning af oliebrande eller lignende

bull Forkromningsindustri

bull Taeligppeindustri

bull Malingsindustri

bull Fyldpladser for byggeaffald og aeligldre dagrenovationslossepladser saeligrlig maling anvendt i byggeindustrien foslashr 2002 kan have indeholdt PFAS-forbindelser

Desuden har Naturstyrelsen i efteraringr 2014 udfoslashrt en screening for 11 PFAS-forbindelser i grundvands-overvaringgnings-boringer (45 boringsindtag) 13 Undersoslashgelsen er udfoslashrt foslashr kvalitetskriteriet for PFAS blev fastsat af Miljoslashstyrelsen og kun 9 af de 12 PFAS som indgaringr i kriteriet er medtaget i analyserne Der er fundet PFAS i 6 ud af de 45 boringsindtag men kun eacuten havde et indhold over kvalitetskriterium paring 100 ngl for sum af 9 PFAS-forbindelser 13 Naturstyrelsen har stillet forslag til aeligndringer af bekendtgoslashrelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlaeligg samt vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlaeligg AEligndringerne omfatter blandt andet den ovennaeligvnte indskaeligrpelse om PFAS ved kontrol af vandforsyninger 14


Kortlaeliggning af PFAS i grundvand paring Forsvarets ejendommeStore forureningssager med PFAS kendes isaeligr fra Sverige og Norge hvor forurening fra aktuelle brandslukningsaktioner eller brandslukningsoslashvelsespladser har medfoslashrt massiv forurening af grundvand og drikkevandsindvindinger

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) blev opmaeligrksom paring problemstillingen i de andre nordiske lande i 2012 Paring denne baggrund ivaeligrksatte FES en mindre screening paring en flyvestation i 2013 Paring baggrund af resultaterne herfra besluttede FES at ivaeligrksaeligtte yderligere undersoslashgelser og indgik samtidig i Miljoslashstyrelsens screenings-undersoslashgelse 2 I forbindelse med Miljoslashstyrelsens screeningsundersoslashgelse er der udtaget nogle faring vandproslashver paring 4 brandslukningsoslashvelsespladser ved Forsvarets flyve-stationer og paring to af flyvestationerne er der konstateret PFAS-forurening i grundvand

Med baggrund i dette arbejde 2 har FES ivaeligrksat en undersoslashgelse til at identificere og dokumentere aktiviteter hvor der kan have vaeligret anvendt produkter der inde-holder PFAS Hovedfokus for disse undersoslashgelser er at identificere en eventuel trussel mod grundvandsressourcen Efterfoslashlgende foretages grundvandsundersoslashgelser om-kring en raeligkke forskellige punktkildetyper samt supplerende undersoslashgelser omkring brandslukningsoslashvelsespladser og tidligere lossepladser

Den foslashrste fase af projektet involverede interviews med personale der arbejder for Forsvars- og Beredskabsstyrelsen Maringlet var at forsoslashge at identificere produkter der kunne have indeholdt PFAS saringsom rengoslashringsmidler impraeliggneringsmidler (vand-afvisende agenter) maling hydraulikolie samt brandslukningsskum Det skal bemaeligr-kes at ikke alle typer brandslukningsskum indeholder fluorerede stoffer Herefter foretages en screeningsundersoslashgelse ved potentielle punktkilder hvor baringde vand- og jordproslashver er analyseret for 15 PFAS-forbindelser herunder de 12 PFAS som indgaringr i det danske kvalitetskriterium Disse undersoslashgelser paringgaringr og forventes foslashrst afsluttet primo 2016

I alt er der pt analyseret over 170 grundvandsproslashver Undersoslashgelsen har indtil nu omfattet

bull 6 Brandslukningsoslashvelsespladser

bull 3 Oslashvelsespladser hvor der kun er anvendt haringndslukningsudstyr

bull 10 Delomraringder hvor der kan have vaeligret anvendt PFAS-holdige produkter Deponier malevaeligrksteder voks og polish hydraulikolie varingbenvaeligrksteder og et galvanovaeligrksted

En af udfordringerne har vaeligret at det ikke altid er muligt at placere undersoslashgelses-boringer taeligt paring de potentielle punktkilder og at en grundvandsproslashve kan repraelig-sentere flere potentielle kilder i et opland Endvidere er undersoslashgelserne baseret paring et begraelignset antal maringlepunkter hvorfor screeningen ikke fuldstaeligndig kan frikende en punktkilde men blot indikere at forureningsniveauet sandsynligvis er af mindre omfang


ResultaterDe foreloslashbige resultater blev praeligsenteret paring AquaConSoil-konferencen i Koslashbenhavn i juni 2015 og indikerer foslashlgende forhold

Ved brandslukningsoslashvelsespladser hvor AFFF (Aqueous Film Forming Foams med PFAS) muligvis har vaeligret anvendt farings foslashlgende resultater

bull 65 (85130) af grundvandsproslashverne overskrider kvalitetskriteriet

paring 100 ngl for sum af 12 PFAS

bull 12 (16130) har et indhold af PFOS paring mere end 100 ngl


For oslashvelsespladser hvor der kun er anvendt haringndslukningsudstyr og for delomraringder ved andre punktkilder er forureningsniveauet generelt lavt (niveauet kan ogsaring skyldes bidrag fra brandslukningsoslashvelsespladser hvor der er anvendt AFFF)

bull 15 (641) af grundvandsproslashverne overskrider kvalitetskriteriet paring 100 ngl for sum af 12 PFAS

bull Ingen vandproslashver har et indhold af PFOS paring mere end 100 ngl

bull Ingen vandproslashver har et indhold af PFOA paring mere end 100 ngl

De dominerende PFAS ved disse undersoslashgelser har vaeligret PFPeA PFHxA og PFHpA dvs carboxylsyrer med 5 6 og 7 fluorkulstofkaeligder samt 62 FTS Disse PFAS har fluorkulstofkaeligder som er kortere end PFOA og PFOS PFOS og PFOA har udgjort en mindre del af PFAS-summen

PerspektiveringDe foreloslashbige resultater af screeningen paring Forsvarets ejendomme har vist at brand-slukningsoslashvelsespladser kan udgoslashre en trussel mod grundvandsressourcen PFAS-sammensaeligtningen i grundvandet har dog afveget fra sammensaeligtningen fundet paring militaeligre flyvestationer i andre lande og civile lufthavne idet PFOS og PFOA ikke har vaeligret de dominerende komponenter Dette kan indikere at det brandslukningsskum der er anvendt af det danske Forsvar er fremstillet af en fabrikant der har brugt en anden formel og lavere indhold af PFOS og PFOA end anvendt andre steder Desvaeligrre har undersoslashgelsen ikke kunnet identificere hvilke AFFFacuteer der er blevet anvendt men forskelle i den anvendte formel gennem tiden og sammensaeligtningen i grundvands-proslashver er dog undersoslashgt i andre studier blandt i USA 15


Referencer

1 Lassen C Astrup Jensen A Potrykus A Christensen F Kjoslashlholt J Nyander Jeppesen C Hagen Mikkelsen S og Innanen S Environmental project no 1475 2013 Survey of PFOS PFOA and other perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances Part of the LOUS-review Miljoslashstyrelsen

2 Tsitonaki K Skov Jepsen T og Hauerberg Larsen T Miljoslashprojekt nr 1600 2014 Screeningsundersoslashgelse af udvalgte PFAS-forbindelser som jord- og grundvands-forurening i forbindelse med punktkilder Miljoslashstyrelsen

3 Grundvandsovervaringgning 2014 Status og udvikling 1989-2013 wwwgeusdk Bilag 11 Afrapportering af NOVANA screeningsundersoslashgelse Afklaring af mulig forekomst af PFOS PFOA og lignende PFC forbindelser i grundvand af Rasmus Enevoldsen amp Reneacute K Juhler Geokemisk afdeling GEUS Oslashster Voldgade 10 1350 Koslashbenhavn K GEUS

4 Strand J Bossi R Sortkjaeligr O Landkildehus F og Larsen MM Faglig rapport fra DMU nr 608 2007 PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljoslash NOVANA screeningsundersoslashgelse DMU

5 Astrup Jensen A Brunn Poulsen P og Bossi R Kortlaeliggning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr 99 2008 Kortlaeliggning og miljoslash- og sundhedsmaeligssig vurdering af fluorforbindelser i impraeliggnerede produkter og impraeliggneringsmidler Miljoslashstyrelsen

6 Wallstroumlm E Brunn Poulsen P og Astrup Jensen A Environmental project No 1013 2005 More environmentally friendly alternatives to PFOS-compounds and PFOA Miljoslashstyrelsen

7 Miljoslashstyrelsens Liste Over Uoslashnskede Stoffer (LOUS) mstdk

8 Larsen PB og Giovalle E Environmental project No 1665 2015 Perfluoroal-kylated substances PFOA PFOS and PFOSA Perfluoroalkylated substances PFOA PFOS and PFOSA Evaluation of health hazards and proposal of a health based quality criterion for drinking water soil and ground water Miljoslashstyrelsen

9 Miljoslashstyrelsen Datablade for stoffer med jord- og drikkevandskvalitetskriterier mstdk

10 Miljoslashstyrelsen Administrative overvejelser og fastlaeligggelse af graelignsevaeligrdier for perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser) inkl PFOA PFOS og PFOSA i drikkevand samt jord og grundvand til vurdering af forurenede grundemstdk

11 Naturstyrelsen Brev til KL af den 8 oktober 2014 om Undersoslashgelse for perfluorerede stoffer i grundvand

12 Naturstyrelsen Hvad kontrolleres drikkevandet for naturstyrelsendk

13 Naturstyrelsen Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervaringgnings- boringer i efteraringret 2014 Notat af den 2 marts 2015 naturstyrelsendk

14 Naturstyrelsen Hoslashring om AEligndring af bekendtgoslashrelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlaeligg og AEligndring af bilag A i vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlaeligg naturstyrelsendk

15 Will J Backe Thomas C Day and Jennifer A Field Zwitterionic Cationic and Anionic Fluorinated Chemicals in Aqueous Film Forming Foam Formulations and Groundwater from US Military Bases by Nonaqueous Large-Volume Injection HPLC-MSMS Environ Sci Technol 2013 47 5226 5234

Danish Soil Partnership (DSP) har til formaringl at synliggoslashre danske produkter

og loslashsninger ndash samt udvikle nye Det har siden begyndelsen af partnerskabet

vaeligret et oslashnske at sammensaeligtte et produktkatalog for at vise hvad vi har

at byde paring Der findes imidlertid allerede et samlet initiativ for det bredere

miljoslashomraringde ndash nemlig State of Green ndash og det maring derfor vaeligre naturligt at

bygge videre paring dette

State of Green arbejder for at synliggoslashre danske miljoslashloslashsninger og de driver en portal hvor firmaer kan oprette et profil og laeliggge deres loslashsninger op 82 danske virksom-heder og institutioner er blevet identificeret paring jordomraringdet De blev sidste aringr alle listet i A Common Ground for Clean Soil ndash den foslashrste markedsfoslashringspublikation paring engelsk for den danske jordforureningsbranche Ud af de 82 firmaer har 17 en profil paring State of Green Kruumlger GEO DGE og Region Hovedstaden har lagt deres egne produkter (solution cases) op i forlaeligngelse af deres profil Fra partnerskabet side er der lagt fire cases op og fem firmaer har sammenkaeligdet deres profiler med disse cases I alt har vi nu 12 solution cases paring jordomraringdet og det er et meget begraelignset varekatalog Eftersom de fleste projekter har flere involverede partnere saring som raringdgivere entreprenoslashrer teknologileverandoslashrer - saring taeligller hver solution case som en reference for samtlige involverede

Hvad for man saring ud af at vaeligre paring State of Green Man bliver foslashrst og fremmest synlig Man bliver en af den generelle pakke State of Green tilbyder naringr de stiller op paring internationale konferencer og naringr de faringr delegationer til Danmark Hvis man vil finde noget i dag - saring finder man det paring nettet og State of Green goslashr meget for at ligge hoslashjt i soslashgninger Hjemmesiden med profiler og loslashsninger har over 30000 unikke besoslashg om maringneden og selvom siden er paring engelsk og hovedfokus er paring eksportmarkeder saring giver det ikke mening at lave et paralleinitiativ paring dansk De produkter der findes findes altsaring her Naringr vi naringr en kritisk masse af cases saring bliver det paring baggrund af denne samling at vi eventuelt laver et trykt varekatalog til uddeling paring internationale konferencer Danish Soil Partnership vil paring sin egen hjemmeside liste de firmaer som partnere der har solution cases paring State of Greens hjemmeside

Det er gratis at oprette sig I DSPrsquos sekretariat har vi sat ressourcer af til at hjaeliglpe virksomheder og institutioner med at oprette en profil og til at laeliggge solution cases op Det er nemmere og hurtigere end man skulle tro for de fleste firmaer har allerede produkt- og loslashsningsbeskrivelser liggende Vi hjaeliglper ogsaring gerne med oversaeligttelser til engelsk Det eneste vi ikke goslashr er at laeliggge dem ind for det enkelte firma Processen skal forankres i firmaet

Af Christian Andersen Regionernes Videncenter for Miljoslash og Ressourcer

State of Green

Regionernes Videncenter for 12

Vi har mistet vores kollega Anette Vestergaard Anette doslashde den 14 august 2015 efter laeligngere-varende sygdom

Anette har siden 1999 vaeligret ansat i Ringkjoslashbing Amt Grundvands- og Industrimiljoslashafdelingen hvor hun arbejdede med Agenda 21 og senere med MVJ-opgaver for til sidst at ende i jordforureningsgruppen I Region Midtjylland har Anette vaeligret en ildsjaeligl inden for vores arbejde med kommunikation V1-kortlaeliggning og indledende undersoslashgelser Anette var altid positiv i vores faeligllesskab om at faring opgaverne loslashst og lavede herudover et kaeligmpe arbejde i de projektgrupper og tvaeligrregionale grupper hun deltog i Vi kunne altid regne med at Anette havde en loslashsning naringr vi kom til hende med et problem En del af os har ogsaring vaeligret glade for at Anette tog os under sine vinger og laeligrte os op med sin store taringlmodighed og paeligdagogiske sans

Anette har vaeligret os en utrolig god kollega ikke kun fagligt men lige saring meget paring grund af hendes medmenneskelighed sit aringbne sind gode humoslashr smittende latter og venlighed Anette var altid meget opmaeligrksom paring om kollegaerne havde det godt paring kontoret

Naringr Anette sendte en mail ud til sine kolleger skrev hun altid kaeligrlig hilsen ndash og det var det hun var Et rummeligt og kaeligrligt menneske et forbillede for os andre - og vi vil savne Anette rigtig meget Tak for alt Anette

Kaeligrlig hilsen dine kolleger i Holstebro Horsens og Viborg

Ny kontorchef for Jord og Affald

i Miljoslashstyrelsen er Karingre Svarre Jakobsen


N E K R O L O G

KORTINFO


1 Jura oslashkonomi og politik

Bekendtgoslashrelse af lov om forurenet jord LBK nr 895 af 03072015Lovbekendtgoslashrelse er blevet ajourfoslashrt saring alle indtil nugaeligldende aeligndringer er indarbejdetLaeligs mere paring retsinfodk

Bekendtgoslashrelse af lov om undersoslashgelse forebyggelse og afhjaeliglpning af miljoslashskader (Miljoslashskadeloven) LBK nr 916 af 03072015Lovbekendtgoslashrelse er blevet ajourfoslashrt saring alle indtil nugaeligldende aeligndringer er indarbejdetLaeligs mere paring retsinfodk

Bekendtgoslashrelse af lov om aktindsigt i miljoslashoplysninger LBK nr 1036 af 18082015Lovbekendtgoslashrelse er blevet ajourfoslashrt saring alle indtil nugaeligldende aeligndringer er indarbejdetLaeligs mere paring retsinfodk

Principielle afgoslashrelser fra Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet (NMKN)Dispensation til tilfoslashrsel af uforurenet jord til Aringgesholm Grusgrav Laeligs hele afgoslashrelsen paring nmkndkLaeligs om NMKNs oslashvrige afgoslashrelser paring nmkndkraringstofloven og nmkndkjordforureningsloven

MiljoslashansvarsreglerneI rapporten redegoslashres for overvaringgningsudvalgets arbejde herunder udvalgets undersoslashgelse af erfaringerne med de danske miljoslashansvarsregler og udvalgets overvejelser og anbefalinger til det videre arbejde med reglerneUdgivet af Miljoslashstyrelsen Miljoslashprojekt nr 1780 august 2015 (ISBN nr 978-87-93352-58-2) Laeligs hele rapporten paring mstdk

Af Jan Petersen freelancer

Ved hurtigt at skimme denne liste igennem faringr du et overblik over hvilke artikler der for nyligt har vaeligret bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagomraringde Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspi-ration mm For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner

ARTIKELovervaringgning

2 Forureningsstoffer

KviksoslashlvDette nummer af Geoviden er et temahaeligfte om kviksoslashlv og det indeholder blandt andet emner om kviksoslashlvs egenskaber og anvendelse (isaeligr kviksoslashlvs anvendelse i forbindelse med guldudvinding) samt kviksoslashlvs sund-heds- og miljoslashskadelige effekterAf M Binnerup (ansvarshavende GEUS) Geoviden nr 2 2015 (ISSN 1604-6935) Laeligs hele temahaeligftet paring geovidendk

Antimony - evaluation of health hazards and proposal of a health based quality criterion for soilRapporten beskriver antimons sundhedsfarlige egen-skaber og den indeholder forslag til et jordkvalitets- kriterium for stoffet paring 80 mgkg TS og et afskaeligrings- kriterium paring 800 mgkg TSAf L Bredsdorff og E Nielsen (DTU Foslashdevareinstituttet) Environmental Project No 1727 juni 2015 (ISBN 978-87-93352-41-4) Laeligs hele rapporten paring mstdk


3 Afvaeligrge

Roslashdekro 2015 - Vurdering af udviklingen i den natur-lige nedbrydning i nedstroslashms forureningsfane efter kildeoprensningRapporten indeholder en vurdering af udviklingen i nedbrydningen af chlorerede ethener i forureningsfanen i grundvandsmagasinet nedstroslashms det behandlede omraringde paring det tidligere centralrenseri i Roslashdekro efter den omfattende dampoprensning af PCE i kildeomraringdet foretaget i 2006 En kombination af stabil-isotopmetoder og mikrobielle metoder har givet information om ned-brydningen i forureningsfanenAf MM Broholm (DTU Miljoslash) A Badin (University of Neuchatel) CS Jacobsen (GEUS) og D Hunkeler (University of Neuchatel) DTU Miljoslash og Region Syddanmark juni 2015 Laeligs mere paring regionsyddanmarkdk

Radonsikring af eksisterende bygningerDenne anvisning beskriver hvordan radonindholdet i en bygning undersoslashges og hvordan det reduceres saring bygningsreglementets anbefalinger imoslashdekommes Anvis-ningen knytter sig til SBi-anvisning 232 rdquoRadon ndash kilder og maringlingrdquo der redegoslashr for radonproblematikken og anviser metoder til maringling af radon i bygningerAf TV Rasmussen (SBi) SBi-anvisning 247 rdquoRadonsikring af eksisterende bygningerrdquo 1 udgave 2015 (ISBN 978-87-563-1631-6) Laeligs mere paring sbidk

Radonsikring af nye bygningerAnvisningen indeholder en vejledning i hvordan man opbygger klimaskaeligrmen mod jord og taeligtner mod ind-traeligngning af jordluft Desuden goslashr anvisningen rede for sammenhaeligngen mellem radonindtraeligngning radonindhol-det i indeluften ventilation og energiforbrug i en bygningEn raeligkke illustrerede eksempler viser hvordan klimaskaeligr-men mod jord kan opbygges og hvordan taeligthed mod indtraeligngning af jordluft etableres i udvalgte bygnings-dele Desuden vises hvordan taeligthedsplanet mod jord overfoslashres til bygningens taeligthedsplan over terraelignAf TV Rasmussen (SBi) SBi-anvisning 233 rdquoRadonsikring af nye bygningerrdquo 2 udgave 2015 (ISBN 978-87-563-1667-5) Laeligs mere paring sbidk

4 Geologi og hydrologi

Kortbladsbeskrivelse til Geologisk kort over Danmark 150 000 Sakskoslashbing 1411 I og 1412 II SydDenne kortbladsbeskrivelse er den foslashrste af et kortblad i Danmark og med dansk tekst i Geological Survey of Denmark and Greenland Map Series Kortbladsbeskrivel-sen giver blandt andet en systematisk gennemgang af de kvartaeligre aflejringers litostratigrafiske opbygning og deres sammensaeligtning alder og dannelse Desuden omtales de praeligkvartaeligre aflejringer i omraringdet med fokus paring Maastrichtien og Danien lagene og deres tektoniske forhold Gennemgangen er baseret baringde paring kortlaeliggnings-data boringer og geofysiske dataAf SAS Pedersen (GEUS) LA Rasmussen (Aumllmeboda Sverige) og J Fredericia (GEUS) GEUS juli 2015 (ISBN 978-87-7871-403-9) Laeligs mere paring geusdk

Graringdybet og grundvandetArtiklen beskriver Esbjerg Vands arbejde med at iden-tificere et stoslashrre dalsystem som muligvis straeligkker sig fra et omraringde nord for Varde og ud i Graringdybet samt den betydning som dalen har haft og fortsat vil have for udvik-lingen af vandforsyningen i Esbjerg-omraringdet Kendskab til dalsystemet og kortlaeliggning af den geologiske og hydrauli-ske sammenhaeligng har bidraget til en forstaringelse af hvorfor nogle indvindingsomraringder er forurenede mens andre stadig er rene og det har gjort det muligt at foretage en bedre planlaeliggning og udvikling af de bynaeligre indvindings-mulighederAf S Tygesen PH Madsen (Din Forsyning AS) og P Alfred (Grontmij AS) danskVAND nr 4 (august 2015) side 52-53

ZONERegionernes Videncenter for 17

16 Miljoslash og Ressourcer 3 - 2015

5 Boringer

Falsk trovaeligrdighed i beskyttelseszonerArtiklen omhandler beregningsgrundlaget for udpegning af de boringsnaeligre beskyttelseszoner ogsaring kaldet BNBOer Ifoslashlge forfatteren er det en illusion at tro at man kan beregne sig frem til arealet for en beskyttende zone omkring en vandvaeligrksboring og han foreslaringr i stedet at anvende en cirkulaeligr zone som vil vaeligre mere ligetil og operationelAf A Pratt (Helsingoslashr Kommune) Teknik amp Miljoslash nr 8 august 2015 s 54-55 (ISSN 1902-2654)

6 Pesticider

Langtidsbelastning af miljoslashrealistiske koncentrationer af pesticider paring bundsamfund i ferskvand Rapporten beskriver et projekt bestaringende af fire eksperimentelle mikrokosmosstudier udfoslashrt i labora-torium Langtidseffekten af forskellige kombinationer af herbicidet bentazon fungicidet propiconazol og insekticidet pirimicarb i rdquogrundvandsrealistiskerdquo (005 μgl) saringvel som hoslashje (5 μgl) koncentrationer undersoslashgtes paring en lang raeligkke oslashkologiske processer og fysiologiske parametre hos fire forskellige udvalgte plantesamfund Der blev ikke fundet nogen maringlbare aeligndringer hos de undersoslashgte arter processer og oslashkosystemer under langvarig indflydelse af miljoslashrelevante koncentrationer af bentazon propiconazol og pirimicarbAf D Jacobsen og K Sand-Jensen KU Bekaeligmpelsesmiddel-forskning nr 158 august 2015 (ISBN 978-87-93178-99-1) Laeligs hele rapporten paring mstdk



7 Overfladevand

Nyudviklet FluxSampler maringler grundvandets hastighed og stroslashmningArtiklen beskriver maringleinstrumentet FluxSampler som er et instrument der direkte maringler grundvandets stroslashm-ningshastighed og -retning Disse parametre kan vaeligre vaeligsentlige at kende hvis eksempelvis forurenet grund-vand stroslashmmer mod maringlsat overfladevand eller drikke-vandsindvindingerAf SD Nielsen (Grontmij AS) H de Jonge (Sorbisense AS) og M Terkelsen (Region Hovedstaden) Vand amp Jord nr 2 maj 2015 s48-51 (ISSN 0908-7761)

Jordforureningers paringvirkning af overfladevand Fortyndinger i fjorde og soslasher delprojekt 5 Miljoslashstyrelsen har faringet udfoslashrt 6 delprojekter for at tilret-telaeliggge indsatsen over for jordforureninger der truer overfladevand og internationale beskyttelsesomraringder Delprojekterne indgaringr som en del af Miljoslashstyrelsens scree-ningsvaeligrktoslashj til identifikation af overfladevandstruende jordforureninger Delprojekt 1-4 og 6 er tidligere blevet offentliggjort og nu er delprojekt 5 ogsaring publiceretDelprojekt 5 omfatter beregning af stroslashmningsforhold i udvalgte soslasher og fjorde ved tredimensional matematisk modellering med softwaren MIKE 3 Resultatet herfra er benyttet til etablering af et fortyndingskort i GIS for vand-omraringderne Dermed er der skabt et grundlag for en foslashrste vurdering af hvilke jordforureninger der potentiel udgoslashr en trussel i henhold til overfladevand i de inkluderede soslasher og fjordeAf JK Jensen og MN Madsen (DHI) Miljoslashprojekt nr 1725 juni 2015 (ISBN 978-87-93352-38-4) Laeligs hele rapporten paring mstdk

8 Lossepladser

Afslutning af efterbehandlingen paring deponeringsanlaeliggNaringr et deponeringsanlaeligg nedlukkes vil der i en periode stadig skulle opsamles perkolat som skal haringndteres indtil den ansvarlige myndighed vurderer at anlaeliggget ikke laelign-gere vil kunne udgoslashre en risiko for uacceptabel paringvirkning af omgivelserne Denne periode kaldes efterbehandlings-perioden Rapporten redegoslashr for fastlaeligggelse af princip-per og kriterier for hvornaringr efterbehandlingsperioden kan anses for afsluttet Der gives forslag til lokalitets-specifikke undersoslashgelser af om kriterierne kan siges at vaeligre opfyldt dvs om deponeringsanlaeligg kan siges ikke laeligngere at udgoslashre en fare for det omgivende miljoslash Endelig er der opstillet en overordnet metodologi til estimering af varigheden af efterbehandlingsperioden under forskellige forudsaeligtningerAf O Hjelmar (DHI) og HJ Henriksen (GEUS) Miljoslashprojekt nr 1726 juni 2015 (ISBN 978-87-93352-39-1) Laeligs mere paring mstdk

Fra deponi til paradis for klokkefroslasherSlagger og rester fra forbraeligndingen paring NORD det tidligere Kommunekemi blev i 40 aringr koslashrt til Klintholm ved Hesselager I dag er det 15 hektar store deponi lukket og det bliver nu omdannet til et rekreativt omraringde Projektet er det foslashrste i Danmark inden for affaldsarkitekturAf VL Arkil (Aptum Ink) Teknik amp Miljoslash nr 8 august 2015 s 52-53 (ISSN 1902-2654)


9 Andet

ATV-moslashdet rdquoBasistilstandsrapportenrdquoParing moslashdet blev de administrative og tekniske forhold ved basistilstandsrapporten (iht IE-direktivet) gennemgaringet herunder hvornaringr en virksomhed skal lave basistilstands-rapport hvad rapporten skal omfatte og principperne for den tekniske undersoslashgelse Desuden blev der paring moslashdet arbejdet med cases omhandlende de centrale problem-stillinger ved basistilstandsrapportenIndlaeligg og cases fra ATV Jord og Grundvands moslashde den 17 juni 2015 kan downloades paring atv-jord-grundvanddk

AEligndring i AT-vejledning D214 om vaccination af personer der er beskaeligftiget med kloakslam og spildevandTeksten omkring vaccination med hepatitis A er aeligndret saring det er i overensstemmelse med de gaeligldende retnings-linjer fra Statens SeruminstitutLaeligs hele vejledningen paring atdk

Stor tilfredshed med digitale jordflytningerAarhus Kommune og Aarhus Havn har faringet udviklet FlytJorddk som er en elektronisk selvbetjeningsloslashsning til anvendelse i forbindelse med haringndtering af jordflytninger Med systemet kan man blandt andet anmelde paring alle tider af doslashgnet foslashlge kommunikationen i sagen og se hvor meget jord der er blevet koslashrt Ifoslashlge artiklens forfatter har loslashsningen effektiviseret arbejdsgangen med jordflytninger uden at garing paring kompromis med de administrative kravAf HK Oslashster (Aarhus Kommune) Teknik amp Miljoslash nr 67 junijuli 2015 s 58-59 (ISSN 1902-2654)

Vi har ikke altid vaeligret lige populaeligreI forbindelse med udbygningen af sygehuset i Viborg har NIRAS AS staringet for byggeledelse og miljoslashtilsyn paring opgaven med at fjerne 115000 ton jord fra et omraringde hvor der tidligere laring et gasvaeligrk Da man i 1970rsquoerne rev gasvaeligrket ned blev den forurenede jord spredt over et stoslashrre omraringde og det var derfor noslashdvendigt for tilsynet at foslashlge udgravningen taeligt for at kunne inddele jorden i de forskellige forureningskategorier og paring den maringde spare penge paring projektet Artiklen beskriver desuden tilsynets opgave med at paringtale alt fra ureglementeret paringklaeligdning til om der var trykkabine i gravemaskinen og om lastbilerne blev spulet inden de forlod byggepladsenAf MK Thomsen (NIRAS AS) Teknik amp Miljoslash nr 67 junijuli 2015 s 48-49 (ISSN 1902-2654)


Regionernes Videncenter for Miljoslash og RessourcerDampfaeligrgevej 222100 Koslashbenhavn Oslash mailmiljoeogressourcerdkwwwmiljoeogressourcerdk

Miljoslash og Ressourcerudgives af Regionernes Videncenter for Miljoslash og Ressourcer udkommer fire gange aringrligt paring papir og elektronisk

Redaktoslashr Kit JespersenDesign BGRAPHICTryk Danske RegionerISSN Trykt version 2445-7051ISSN Online 2445-706X

Regionernes Videncenter for

MENS VI VENTER PAring SVAR

Danmark har efter valget den 18 juni 2015 faringet en ny regering og ogsaring et nyt kombineret Miljoslash- og Foslashdevareministerium Vi har skrevet til den nye miljoslash- og foslashdevareminister Eva Kjer Hansen og oslashnsket hende tillykke med udnaeligvnelsen Vi ser frem til et godt samarbejde med hende og det sammenbragte ministerium

I regionerne bakker vi op om regeringens oslashnske om at taelignke miljoslash og vaeligkst taeligttere sammen Regionerne har ansvaret for jordforureningsomraringdet og oslashnsker at udnytte driftserfaringen herfra til at fremme eksport af groslashnne miljoslashloslashsninger og dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark Derfor har regionerne i samarbejde med Miljoslashministeriet og branchen i efteraringret 2013 stiftet Danish Soil Partnership der bla har til formaringl at fremme teknologiudvikling paring jordforureningsomraringdet og synliggoslashre danske loslashsninger i udlandet

Vi ser gerne at Miljoslash- og Foslashdevareministeriet understoslashtter en fortsaeligttelse af Danish Soil Partnership naringr den nuvaeligrende aftale udloslashber med udgangen af 2015

Mens vi venter paring svar fra ministeren har regionerne ivaeligrksat en proces der skal sikre at Danish Soil Partnership kan forsaeligtte i minimum 3 aringr endnu med regionerne som den drivende part Den endelige politiske stillingtagen forventes medio novem-ber Indvinding af raringstoffer som sand grus og ler er en forudsaeligtning for de bygge- og anlaeliggsaktiviteter der skal understoslashtte vaeligksten i fremtidens Danmark Der er imidlertid behov for en koordinering af raringstofindvindingen paring land som regionerne har ansvaret for og raringstofindvindingen paring havet som staten har ansvaret for Vi har derfor opfordret Eva Kjer Hansen til at saeligtte gang i udarbejdelsen af en national strategi for raringstofindvinding Den tidligere minister havde tilkendegivet at hun ville inddrage regionernes forslag om en national raringstofstrategi i arbejdet med at ud-arbejde en kommende havstrategi ndash vi haringber at den nye minister ogsaring er lydhoslashr

Mens vi venter paring svar fra ministeren goslashr regionerne sig nogle tanker om hvad en national strategi for raringstofindvinding kunne indeholde og hvilke emner der boslashr belyses Dette af hensyn til at vaeligre paring forkant og for at give vores bud paring indholdet i tilfaeliglde af at ministeren ikke oslashnsker at udarbejde en national strategi

Paring grundvandsomraringdet varmes der op til at grundvandskortlaeliggningen skal overgaring til en ny fase naringr den nuvaeligrende kortlaeliggning afsluttes ved udgangen af 2015 Naturstyrelsen i Aalborg havde for nylig inviteret til et indledende moslashde for at droslashfte etableringen af en koordinationsgruppe for grundvandskortlaeliggningen At doslashmme efter forloslashbet af moslashdet laeliggges der op til en samarbejdende kurs fra Naturstyrelsens side hvilket vi hilser velkommen I loslashbet af efteraringret udarbejdes der et kommissorium for gruppen og det foslashrste officielle moslashde forventes afholdt i starten af 2016

Mens vi venter paring at komme rigtigt i gang vil regionerne tage initiativ til at oprette regionalelokale samarbejdsfora sammen med kommunerne og vandforsyningerne saringledes at der kan komme regionale input til den nationale koordinationsgruppe

L E D E R

Morten Soslashrensen3529 8183msoregionerdk

Kit Jespersen3529 8185kijregionerdk

Christian Andersen3529 8175canregionerdk

Peter Steffen Rank3529 8158psrregionerdk

Kurt Moslashller3529 8422kumregionerdk Nanna Isbak Thomsen3529 8319nitregionerdk


















GRUND-FORSKNING

ANVENDTFORSKNING

DEMON-STRATION

MARKEDS-MODNING

MARKETING




















C8Fl17 bull SO3H


C7Fl15 bull COOH


















































Referencer


























State of Green










N E K R O L O G

KORTINFO















3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet


























GRUND-FORSKNING

ANVENDTFORSKNING

DEMON-STRATION

MARKEDS-MODNING

MARKETING




















C8Fl17 bull SO3H


C7Fl15 bull COOH


















































Referencer


























State of Green










N E K R O L O G

KORTINFO















3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet




























C8Fl17 bull SO3H


C7Fl15 bull COOH


















































Referencer


























State of Green










N E K R O L O G

KORTINFO















3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet

























































Referencer


























State of Green










N E K R O L O G

KORTINFO















3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet



















State of Green










N E K R O L O G

KORTINFO















3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet

















N E K R O L O G

KORTINFO















3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet























3 Afvaeligrge









5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet











5 Boringer


6 Pesticider




7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet










7 Overfladevand



8 Lossepladser




9 Andet










9 Andet









3 15 INDHOLD MILJØ OG RESSOURCER

Documents

Transcript of 3 15 INDHOLD MILJØ OG RESSOURCER