2378 helse 06 2014 epaper

Udgave 06 / juni 2014

helseVIDEN OM SUNDHEDI samarbejde med Sundhed.dk, Danske

Regioner og en lang række patientforeninger.

Helse: motion mad familieliv konsultationnyheder sundhed

Det var som at få en syl i lænden

Danmarks mest laest e sundheds-magasin

Ekstra stortSOMMER-NUMMER

Kan man leve med smerter?

MEDICIN ØDELÆGGER DINE TÆNDER

Sisse Fi sker


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helseI samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Helse: motion mad familieliv konsultationnyheder sundhed

Det var som at få en syl i lændenat få en syl i lændenat få en syl

Danmarks mest laest e sundheds-magasin




Sisse Fi sker

forebyggelse

2 helse / juni 2014

helse: xxxxxx

Sun Circle• Uden parfume

• Med det nordiske miljømærke Svanen

• Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark

• Udviklet i Danmark og findes kun i REMA 1000

Discount med holdning!

Sun CircleSun lotion Faktor 15

150 ml

4995333,00 pr. ltr.

Sun CircleKids spray Faktor 20

150 ml

4995333,00 pr. ltr.

Sun CircleSun lotionFaktor 50+

150 ml

7995533,00 pr. ltr.

Sun CircleSun stickFaktor 30

15 ml

24951,663,33 pr. ltr.

Sun CircleAfter sun

250 ml

249599,80 pr. ltr.

Sun CircleKids sprayFaktor 30

1 50 ml

5995399,66 pr. ltr.

Sun CircleSun lotionFaktor 30

1 50 ml

5995399,66 pr. ltr.

Projekt1_Layout 1 15/05/14 12.23 Side 1

helse / juni 2014 3

nummerHelse / Udgave 06 / juni 2014

12 76

Sund Fodbold fitness54

Tarmen giveren god mave-fornemmelse38

I dett e

Hvad skal du huske at komme i

toilettasken når du skal på ferie?

Side 8

Jeg må bare acceptere, at jeg har løbet de maratonløb, jeg skulle.Sisse Fisker

Brug smertestillende

medicin rigtigt

Side 22

+

Tema om

smerter

helse: indhold

Hver gang i helse Konsultation 32 Konkurrence 36 Fra redaktionen 51 Nyt fra Danske Regioner 52 Opskrifter 66 Synspunkt 72 Hjernegymnastik 73

I dett e

toilettasken når du skal på ferie? toilettasken når du skal på ferie?

Side 8

nummernummernummer

Slip for boret62

Nem feriemad66

Daglig tandpleje

giver stærke tænder

Side 56

6 Sluk for arbejdet og tænd for ferien

8 Pak til ferien

Tema om smerter:

12 Sisse Fisker: Det var som at få en syl i lænden

18 Kan man leve med smerter?

22 Brug smertestillende medicin rigtigt

26 Rygsmerter: Pas på skrivebordet!

30 Ulykkesforsikring: Hvor stor er skaden?

38 Ny forskning: En god mavefornem-melse kommer fra tarmen

Terapi

40 Naturen som terapeut

44 Træn din hjerne til ro

46 Kan omsorg eff ektiviseres?

48 Hunde i stedet for piller

54 Motion: Fodbold booster din sundhed

Sunde tænder

56 Daglig tandpleje giver stærke tænder

58 Din mund sladrer om din sundhed

62 Slip for boret

Lavt stofskifte

76 Kroppen gearer for meget ned

80 Tina Drejer: Jeg kunne ikke rejse mig fra sofaen

4 helse / juni 2014

helse Nr. 06 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 397.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.


helseVIDEN OM SUNDHEDI samarbejde med Sundhed.dk, Danske

Regioner og en lang række patientforeninger.

Helse:


Danmarks mest laeste sundheds- magasin




Sisse Fisker


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helseI samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Helse:

Det var som at få en syl i lændenat få en syl i lændenat få en syl

Danmarks mest laeste sundheds-magasin




Sisse Fisker

forebyggelse

Nu er det nu!

Sommeren venter lige om hjørnet. Et helt års drømme om at slappe af, sove længe, slikke sol og være sammen med de mennesker, vi elsker, skal leves ud nu. Er du klar? Eller er du ved at drukne drømmene i planer om gamle

kasser, der skal ryddes op, steder, der skal ses, og mennesker, der skal besøges? Det er nemt at skyde projekter og gamle venner til ferierne, men resultatet kan nemt blive et tætpakket program, der stjæler ferien fra os, og før vi ved af det, længes vi tilbage til arbejdet i håb om at få lidt fred der.

Men vi kunne jo også gøre det lidt anderledes i år. Vi kunne jo droppe halv-delen af planerne, afsætte nogle dage til at være helt fri og uden planer. Reser-vere lidt tid til frihed.

Alt for mange stresser i Danmark. Både når de er på arbejde, og når de har fri. Livet bliver fyldt med opgaver, der skal løses hurtigst muligt, så vi kan kom-me videre til den næste. Men det er nu, vi skal tage os tid til at have sjælen med i det, vi laver. Nyde at lave aftensmaden, lade vasketøjet ligge et par dage, mens vi fordyber os i en bog eller tager en lur på sofaen, fordi det lige kommer over os. Mærke kroppen, lytte til fuglesang og musik, dufte til skoven og nyslå-ede græsplæner og smage på de første danske bær. Et liv i højt tempo kræver, at vi også tager afslapning, nærvær og ro alvorligt. Det er ikke altid nemt i hverdagen, men i ferier skal vi prioritere det, hvis det skal lykkes. Jeg vil i hvert fald gøre mig umage for at samle ny energi og få pulsen ned denne sommer. Håber du vil gøre det samme.

Rigtig god sommer!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Et liv i højt tempo kræver, at vi også tager afslapning, nærvær og ro alvorligt. Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse / juni 2014 5

LYT TIL DIN MAVE!

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

– og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

NYHED: SMØRBAR OG FRISKOST

ARLA® LAKTOSEFRI MÆLK ERFREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES

UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK.

18016441 Arla_laktosefri 180x235 v1.indd 1 09/04/2014 10:23

6 helse / juni 2014

helse: xxxxxx

I gamle dage stemplede man ud på fabrikken ved arbejds-dagens slutning og ind igen næste morgen. Det skabte helt naturligt en arbejdskultur med klare skel. Vi arbejdede på ar-

bejdet og holdt fri, når vi ikke var der. I dag er det ikke længere automatisk sådan, og derfor skal vi lære at tænke på samme måde som i ”gamle dage”, når vi skal holde ferie. Altså stemple mentalt ud og i stedet slappe af og lade op.

– Mange bruger hele den første ferieuge på at gøre deres arbejde færdigt. I stedet bør man afsætte de sidste tre til fem dage inden ferien til at afslutte opgaver og samtidig undgå at starte på nye, siger antropolog Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropologi.

Hun rådgiver virksomheder om forandringsprocesser og virksomhedskultur og hører ofte fra kunder, at der er ting, der kan forbedres op til og under ferier.

– I nogle virksomheder er det normalt, at mailprogram-met kører konstant, og folk forventes at reagere med det samme. Hvis medarbejderen tager den kultur med hjem og siger: ”Du ringer bare, hvis der er noget”, så bliver forstyrrel-serne legitime, siger Pernille Hjortkjær og uddyber, at alle medarbejdere har et fælles ansvar for at aftale hvornår eller om, det er i orden at forstyrre i ferien.

Hvis der stadig tikker mails ind på din konto i ferien, og du fristes til at tjekke dem, så alliér dig med venner og familie.

– Især børn er meget umiddelbare, og de skal nok sige til, hvis du hele tiden har telefonen fremme, siger Pernille Hjort-kjær.

Sluk for arbejdet og tænd for ferienFor at holde ferie uden stress skal du lære at slukke din smartphone, ikke tjekke mail og bare slappe af. Læs antropologens praktiske råd til, hvordan du gør det.

Af: Berit Udbye / Foto: Colourbox

helse: aktuelt

Antropologens fem råd til den gode ferie

Brug de sidste tre til fem arbejdsdage inden ferien på

at afslutte opgaver – undgå at tage nye ind.

Sig eventuelt på dit arbejde, at du holder rigtig ferie, det

vil sige ikke tjekker mails og slukker arbejdstelefonen.

Holder du ferie med din familie, så sig til den, at du

ikke har lyst til at være sådan en, der hele tiden tjek

ker mail – bed dem holde dig i ørerne – det er især

børn gode til.

Skriv nye arbejdsidéer ned i en notesbog (ikke din

smartphone) i løbet af ferien – det vrimler ofte med

gode idéer, når vi holder fri, og med notesbogen kan

du parkere dem, til du igen er tilbage på arbejde.

Overvej, om der er en god grund til, at din telefon er

tændt? De fleste af os holder ferie med de vigtigste

personer i vores liv, så spørgsmålet er, om det er vig

tigt, at andre kan komme i kontakt med dig? Hvis sva

ret er nej: Sluk den.

+

1

2

3

4

5

Brug 3-5 dage på at få

afslutt et opgaver inden

du holder ferie

Antropolog Anne Hjortkjær giver gode råd til en afslap-pende ferie.

6 helse / juni 2014

helse / juni 2014 7

Nyhed

DK-MGR-2014-001

MegaRed_Helse_annonce_210x275mm_rentegnet.indd 1 4/15/14 1:35 PM

helse: aktuelt

8 helse / juni 2014

1. Middel mod diarré:

Eksempelvis Imodium. Husk på, at selv

om produkterne fås i håndkøb, må tablet

terne ikke gives til børn under 12 år. Læs

altid indlægssedlen grundigt.

2. Middel mod forstoppelse:

Feriemad og ændret kost kan give forstop

pelse. Det undgår du lettest ved at drikke

nok væske. Medbring et svagt middel mod

forstoppelse. Her kan Dulcolax hjælpe.

3. Alcogel til desinfektion:

Servietter eller flasker i forskellige

størrelser fra eksempelvis

Apotekernes AMBA. Desinficér

hænderne, inden du skal spise.

Næsespray:

Til propper i ørerne under

flyrejser og tilstoppede

næser forårsaget af for

eksempel aircondition.

Det skal du gøre inden rejsen

14. Forberede maven:

Et andet land betyder også en anden bakterieflora end den

danske. Mælkesyretabletter fra Lactocare stabiliserer tarm

floraen og forebygger diarré og forstoppelse. Tag tabletterne

to til fire dage før afrejse og under ferien. De fås i håndkøb.

Vaccinationer:

På Statens Serum Instituts side, rejser.ssi.dk, udvælger du

blandt parametrene rejsemål, varighed, rejsetype og sær

lige risici, herefter foreslås hvilke vaccinationer, du bør få.

Nogle vaccinationer kræver flere injektioner med måne

ders mellemrum for at kunne dække i mange år, men ofte

dækker første sprøjte fuldt i kortere tid.

Pillepas:

Kun i Schengenlande og kun for lægemidler med euforise

rende virkning, eksempelvis morfin eller sovepiller. Pille

passet bestilles online på apoteket.dk og afhentes person

ligt på apoteket.

Det gule eller det blå sygesikringskort:

Fra den 1. august 2014 gælder det gule sygesikringskort ikke

længere som rejseforsikring. Du skal i stedet medbringe

det blå sygesikringskort, som dækker nødvendig lægebe

handling i EUlandene samt Norge, Island, Liechtenstein og

Schweiz. Bestil kortet på borger.dk to til tre uger inden afrejse.

+

6

5

8

12

14

7

13

3

38

helse / juni 2014 9

helse: aktuelt

4. Middel mod

forkølelsessår:

Forkølelsessår udlø

ses blandt andet af sol

skin. Her kan Zovir hjæl

pe. Creme og plastre fås i

håndkøb.

5. Vabelplaster:

På ferier går man ofte læn

gere end i hverdagen. Med

vabelplaster fra Nexcare

lindrer du hurtigt trykket.

6. Ørepropper:

Pas på ørerne på flyvetu

ren – eksempelvis med

disse Ear Planes fra Phar

maforce.

3. Alcogel til desinfektion:

Servietter eller flasker i forskellige

størrelser fra eksempelvis

Apotekernes AMBA. Desinficér

hænderne, inden du skal spise.

Næsespray:

Til propper i ørerne under

flyrejser og tilstoppede

næser forårsaget af for

eksempel aircondition.

Bliv klar til ferienMed hjælp fra apoteker Marianne Schmidt fra Løve Apoteket i Aarhus har Helse udarbejdet en pakkeliste til inspiration inden en rejse til udlandet.

Af: Berit Udbye / Foto: Lasse Hyldager

Det skal med i toilett asken

13

10

1

4

2

11

6

helse / juni 2014 9

7. Syreneutraliserende

middel:

Eksempelvis Gaviscon. Ma

ven er uvant med den frem

mede mad. Måske drikker

vi endda alkohol hver dag.

8. Myggespray:

De danske regler for hvor

meget kemi, der må være

i produkter, er mere strik

se. Medbring derfor myg

gespray hjemmefra . Med

Skin O’Care skal du ikke

være bekymret. du vil være

god ved såvel din hud som

miljøet.

9. Middel mod allergi:

Tjek destinationens pollental

og tag forebyggende allergi

medicin, som eksempelvis Be

nadryl. Medicinen forhindrer

også store, kløende plamager

fra eksempelvis myggestik.

10. Transportsyge:

Tabletter mod transportsyge

fås i håndkøb, men må ikke

bruges af børn under 12 år.

Til børn fås i stedet aku

pressurarmbånd, som

disse fra Seaband.

11. Støttestrømper:

Eksempelvis fra Solidea,

kan med fordel bruges

af voksne på lange fly

rejser. Kabinetrykket

og siddestillingen kan

nemlig give ondt i be

nene i flere dage.

12. Solcreme:

Pas på kvaliteten af

solcreme, hvis du kø

ber den på stedet – der

er ofte ikke så strenge

krav til blandt andet

solfaktoren og de ke

miske filtre i udlandet.

Decubal lever op til de

danske regler.

13. Andet:

Almindeligt plaster,

sårrens fra eksempel

vis Dettol, præven

tion, let smertestil

lende se eventuelt

artiklen på side 22

samt kløestillende

creme som eksem

pelvis Relief Cream

fra Faaborg Pharma.

10 helse / juni 2014

Brug biocider med omtanke. Læs altid etiketten og produktinformation før brug.

Dettol Danmark:Følg os på Facebook og få flere gode råd og rene facts!

Den effektive vej til bedre

hygiejne og sundhed

Frøer og regnorme tillladt!– men husk altid håndvask bagefter

Børn elsker at lege udenfor, hvilket betyder nærkontakt med en masse bakterier. Derfor har vi opfundet Dettol No-Touch håndsæbesystem, der gør det sjovt og let for børnene at vaske hænder. Den automatiske sæbedispenser er nemlig både hygiejnisk og gør det let som en leg at slippe af med bakterierne!

148801_Dettol_ad_alt_210x275.indd 1 14/05/14 09.22

helse: nyt

Stå godt på arbejdetMange står op ved deres skrivebord. Men vi kommer ofte til at stå og hænge i hoftens muskler og led-bånd, overstrække knæene, og er der bare en lille hæl på skoene, får vi også et usundt tryk på forfoden. Ny dansk opfi ndelse løser problemet. Steppie kontorbalanceplade gør det meget lettere at stå op i længere tid. Pladen er buet i bunden og holder brugeren i ganske let bevægelse og balance, mens man står. Se fl ere op-lysninger, video og forhandlerliste på www.steppie.dk. Vejledende ud-salgspris 1.056 kroner.

50+ uden minusEn ny multivitaminpille er sammensat, så den giver kvinder og mænd i alderen 50+ det, de har brug for af vitaminer, mineraler samt den gavnlige fi skeolie, der er god for hjertet, hjernen og synet. I dag anbefales ældre at indtage 20 mikrogram D-vitamin om dagen, samt kalk (calcium) for knoglerne og ekstra B-vitaminer. VitaCare Komplet 50+ forhandles hos Matas, Helsam og udvalgte apoteker til 149 kroner for 80 styk i vejledende udsalg. Anbefalet daglig dosis er to kapsler i forbindelse med et måltid.

EKSAMENS-ANGST?Bach Rescue dråber, spray eller pastiller siges at give naturlig ro. Den engelske læge Edvard Bach defi nerede for over 80 år siden 38 grundlæg-gende sindstilstande og udviklede af vildt vok-sende blomster og planter blomsterremedier. Originale Bach Blomsterremedier er fuldkom-men naturlige og kan bruges af alle i familien. Læs mere på www.bachsblomsterremedier.dk. Bach Rescue kan købes over hele landet hos helsekostforretninger og udvalgte Matas. Vej-ledende udsalgspris for Bach Rescue 10 ml er 99 kroner, spray 20 ml 209 kroner og pastiller 50 gram i dåse 129 kroner.

Urter mod smerterÆgte Venustorn har været kendt i folke-medicinen i Danmark i over 30 år som et middel mod leddegigt, urinsyregigt, poda-gra og som et generelt udrensende mid-del, der stopper syrenedbrydningen af led-dene og afhjælper smerter. Urten bruges som te-udtræk eller tages som kapsler. Venustorn forhandles på apoteker og i Matas. Få mere at vide på telefon 86 92 33 33 eller web site: www.natur-drogeriet.dk.

434.950Så mange kroner har CULT i år doneret til kampen mod brystkræft.

helsenyt

helse: xxxxxx

helse / juni 2014 11

Brug biocider med omtanke. Læs altid etiketten og produktinformation før brug.

Dettol Danmark:Følg os på Facebook og få flere gode råd og rene facts!

Den effektive vej til bedre

hygiejne og sundhed

Frøer og regnorme tillladt!– men husk altid håndvask bagefter

Børn elsker at lege udenfor, hvilket betyder nærkontakt med en masse bakterier. Derfor har vi opfundet Dettol No-Touch håndsæbesystem, der gør det sjovt og let for børnene at vaske hænder. Den automatiske sæbedispenser er nemlig både hygiejnisk og gør det let som en leg at slippe af med bakterierne!

148801_Dettol_ad_alt_210x275.indd 1 14/05/14 09.22


helse: xxxxxx

Næsten to år skulle der gå, før Aftenshow-vært Sisse Fisker fi k en diagnose på sine rygsmerter. Modic-forandringer hedder lidelsen, og det var en stor lettelse endelig at få et navn at sætte på sit smertehelvede.

Af: Malene Hedegaard / Foto: Lars H. Laursen

Sisse Fisker

Sisse Fisker

Født i Nordjylland i 1976

Journalist og studievært, siden 2007

ved DR’s Aftenshowet.

Gift med bygningskonstruktør Sune

Mogensen og mor til to drenge på 4

og 2 år.

Har hele sit liv været ivrig sportsudøver

og har blandt andet løbet fem maraton

løb og cyklet til Paris to gange.

+


helse: interview

Næsten to år skulle der gå, før Aftenshow-vært Sisse Fisker fi k en diagnose på sine rygsmerter. Modic-forandringer hedder lidelsen, og det var en stor lettelse endelig at få et navn at sætte på sit smertehelvede.

Af: Malene Hedegaard / Foto: Lars H. Laursen

Sisse FiskerSisse Fisker

Sisse Fisker

Født i Nordjylland i 1976

Journalist og studievært, siden 2007

ved DR’s Aftenshowet.

Gift med bygningskonstruktør Sune

Mogensen og mor til to drenge på 4

og 2 år.

Har hele sit liv været ivrig sportsudøver

og har blandt andet løbet fem maraton

løb og cyklet til Paris to gange.

+


helse: interview

helse: xxxxxx


En dag i 2012, da Sisse Fisker ville løfte sin yngste søn op til sig, gjor-de det pludelig ondt. En skarp

smerte satte ind nederst i ryggen, og den gik ikke sådan lige væk:

– Det føltes, som om nogen stak en syl i lænden på mig. Det gjorde sinds-sygt ondt, og det blev ved over fl ere uger. Jeg kunne ikke løfte min fi re må-neder gamle søn op fra gulvet, så ondt gjorde det. Jeg begyndte at skifte ham dér på gulvet, fordi jeg ikke kunne få


unormalt, og da mine smerter aldrig har trukket ned i benene eller op i nak-ken, som de ofte gør ved en diskuspro-laps, var der ingen, der mistænkte no-get alvorligt på det tidspunkt.

“Det går over af sig selv, skal du se”Så mens studieværten klarede sig gen-nem hverdagen på smertestillende pil-ler og skiftevis forsøgte at skåne sin ryg og træne smerterne væk, blev det bare ved med at gøre ondt. Den offi cielle forklaring lød stadig på overbelastning:

– Rygcentrets overlæge sagde på et tidspunkt til mig, at når min yngste søn fyldte to år, ville smerterne nok være væk. Dér sagde jeg til mig selv, at hvis jeg vågner op med smerter på Isaks to-års-fødselsdag, tager jeg en måned ud af kalenderen og søger, indtil jeg fi nder svaret!

Tudede sig gennem regnvejretDa sønnekes fødselsdag nærmede sig, og ryggen stadig gjorde ondt, gik Sisse Fisker i gang med at søge. Nogle må-neder forinden havde hun til Aften-showet interviewet en rygspecialist fra Odense, som forskede i noget, der hed Modic-forandringer. Specialistens be-skrivelse af Modic-tilstanden havde mindet så meget om tv-værtens egne rygsmerter, at hun nu tog fat i hende på egen hånd:

– Da jeg beskrev mine symptomer for hende, sagde hun, at jeg skulle få lavet en MR-scanning hurtigst muligt. Det fi k jeg så – på en privatklinik, da

ham op på puslebordet. En enkelt gang måtte jeg ringe til min kæreste og bede ham om at komme hjem med det samme, fordi jeg simpelthen ikke kun-ne rejse mig.

Livet sprintede ellers derudad for fuld skrue, med spændende tv-karriere, dejlig kæreste, nyt drømmehus og to små sønner til at fylde det med liv. Men så kom pludselig de voldsomme ryg-smerter og skabte skår i glæden:

– Jeg gik selvfølgelig til min læge, som henviste mig til Rygcentret på Østerbro (en off entlig rygbehandlings-enhed under Region Hovedstaden, red.). Her fi k jeg den besked, at det nok var overbelastning efter at have født to børn kort efter hinanden, og at jeg bare skulle sørge for at få ro. Jeg fi k også en masse øvelser og instrukser i at løfte rigtigt, gå ned i knæ og den slags. På et tidspunkt blev jeg også henvist til rønt-gen, fordi smerterne blev ved. Men da røntgenfotoet ikke afslørede noget


helse: interview

En dag i 2012, da Sisse Fisker ville løfte sin yngste søn op til sig, gjor-de det pludelig ondt. En skarp

smerte satte ind nederst i ryggen, og den gik ikke sådan lige væk:

– Det føltes, som om nogen stak en syl i lænden på mig. Det gjorde sinds-sygt ondt, og det blev ved over fl ere uger. Jeg kunne ikke løfte min fi re må-neder gamle søn op fra gulvet, så ondt gjorde det. Jeg begyndte at skifte ham dér på gulvet, fordi jeg ikke kunne få


unormalt, og da mine smerter aldrig har trukket ned i benene eller op i nak-ken, som de ofte gør ved en diskuspro-laps, var der ingen, der mistænkte no-get alvorligt på det tidspunkt.

“Det går over af sig selv, skal du se”Så mens studieværten klarede sig gen-nem hverdagen på smertestillende pil-ler og skiftevis forsøgte at skåne sin ryg og træne smerterne væk, blev det bare ved med at gøre ondt. Den offi cielle forklaring lød stadig på overbelastning:

– Rygcentrets overlæge sagde på et tidspunkt til mig, at når min yngste søn fyldte to år, ville smerterne nok være væk. Dér sagde jeg til mig selv, at hvis jeg vågner op med smerter på Isaks to-års-fødselsdag, tager jeg en måned ud af kalenderen og søger, indtil jeg fi nder svaret!

Tudede sig gennem regnvejretDa sønnekes fødselsdag nærmede sig, og ryggen stadig gjorde ondt, gik Sisse Fisker i gang med at søge. Nogle må-neder forinden havde hun til Aften-showet interviewet en rygspecialist fra Odense, som forskede i noget, der hed Modic-forandringer. Specialistens be-skrivelse af Modic-tilstanden havde mindet så meget om tv-værtens egne rygsmerter, at hun nu tog fat i hende på egen hånd:

– Da jeg beskrev mine symptomer for hende, sagde hun, at jeg skulle få lavet en MR-scanning hurtigst muligt. Det fi k jeg så – på en privatklinik, da

ham op på puslebordet. En enkelt gang måtte jeg ringe til min kæreste og bede ham om at komme hjem med det samme, fordi jeg simpelthen ikke kun-ne rejse mig.

Livet sprintede ellers derudad for fuld skrue, med spændende tv-karriere, dejlig kæreste, nyt drømmehus og to små sønner til at fylde det med liv. Men så kom pludselig de voldsomme ryg-smerter og skabte skår i glæden:

– Jeg gik selvfølgelig til min læge, som henviste mig til Rygcentret på Østerbro (en off entlig rygbehandlings-enhed under Region Hovedstaden, red.). Her fi k jeg den besked, at det nok var overbelastning efter at have født to børn kort efter hinanden, og at jeg bare skulle sørge for at få ro. Jeg fi k også en masse øvelser og instrukser i at løfte rigtigt, gå ned i knæ og den slags. På et tidspunkt blev jeg også henvist til rønt-gen, fordi smerterne blev ved. Men da røntgenfotoet ikke afslørede noget


helse: interviewhelse: interviewhelse:


helse: interview

der var ni måneders ventetid til en MR-scan-ning via det offentlige – og da klinikkens orto-pæd så ringede til mig, fik jeg omsider et svar, der gav mening: Scanningen viste brud på en ryghvirvel, arvæv efter formentlig to diskuspro-lapser samt Modic-forandringer i to lænde-hvirvler. Jeg sad på cyklen i regnvejr på vej til arbejde, da han ringede, og jeg var så taknem-melig for det regnvejr, for jeg tudede bare hele vejen – på én gang lettet over endelig at have fået nogle svar og samtidig klar over, at nu er det sgu alvor!

Sygemelding og penicillinkurEfter MR-scanningen kom der endelig skred i sa-gerne: Sisse Fisker sendte scanningen til rygspe-cialisten i Odense, som bekræftede, at der var tale om Modic-forandringer, men at de heldigvis kunne behandles. Kuren var enkel, men barsk:

– Behandlingen bestod i en 100-dages peni-cillin-kur og så meget ro som muligt imens: Ikke noget med at løfte børn, købe ind, vaske tøj og den slags, og så skulle jeg sygemeldes med det samme i otte uger. Otte uger er lang tid at være væk fra arbejdet, men min chef var heldigvis meget forstående og sagde, at han nok skulle finde en afløser for mig.

Og så gik Sisse Fisker ellers i gang med pe-nicillin-kuren, der endte med at blive en må-ned længere end planlagt, fordi kroppen reage-rede på det heftige medicin-bombardement:

– Det er jo hårdt for kroppen at få penicillin i så store doser, som Modic-forandringer kræver. Mange får diarré eller svamp, og selv fik jeg nælde feber, så jeg måtte holde medicinpause og så trappe op igen med pillerne. Men den slags tager man jo med, når man kan mærke, at ryggen stille og roligt bliver bedre. Efter de 100 dage var mine smerter reduceret fra cirka otte til to-tre stykker på en skala fra et til ti. Forhåbent-lig kan jeg blive helt smertefri inden for et år.

Ikke flere maratonløbMan kan tydeligt mærke den genvundne livs-glæde, når man taler med Sisse Fisker. Da det så

Jeg er dybt taknemmelig over at have fået mit liv tilbage

og kunne gå på arbejde igen. Jeg var ved at blive bims af

at være så meget alene hjemme uden nogen voksne at

snakke med hele dagen. Så det er skønt at komme i gang

igen – jeg skal bare passe godt på mig selv imens.


helse: interview

sortest ud, var det ellers småt med overskuddet, for det er opslidende ikke at kunne få svar på, hvorfor man har ondt:

– Det var megafrustrerende at blive sendt fra Herodes til Pilatus og få alle mulige råd, der ikke hjalp: bækkenbunds-øvelser, fysioterapi, pilates, som alt sammen er udmærket, men som bare ikke hjalp på mine smerter. Og så begynder man jo at tænke, om man er hypokonder, eller om det kan være kræft i ryggen eller sådan noget, for det kan bare ikke pas-

se, at det skal gøre så ondt! Så da jeg endelig fik et svar og fik bekræftet, at jeg ikke var ved at blive skør, var lettelsen enorm.

Adspurgt, om hun ikke er vred på de mange behandlere, som det i næsten to år lykkedes at overse Modic-forandrin-gerne, svarer hun:

– Selvfølgelig har jeg da været vred… Jeg gad da godt, at en ryglæge langt tidligere i forløbet havde sagt ”MR-scanning”, når nu det viste sig at være så enkelt. Men der var ingen, der mis-tænkte noget ud fra mit røntgenfoto. Modic-forandringer kan ikke ses på røntgen, og de brud og diskusprolapser, som sand-synligvis har forårsaget Modic-forandringerne, er åbenbart hel-ler ikke synlige på det røntgenfoto. Da rygspecialisten i Odense

Jeg tudede bare hele vejen – på én gang lettet over endelig at have fået nogle svar og samtidig klar over, at nu er det sgu alvor!Sisse Fisker

så min MR-scanning, spurgte hun mig med det samme, om jeg var faldet af en hest eller landet på halebenet i en håndbold-kamp for nylig på grund af det brud, som scanningen viste. Så det undrer mig da lidt, at der ikke er nogen læger, der har op-daget det noget før. På den anden side har jeg gennem det her forløb fået øjnene op for, hvor kompliceret menneskeryggen er. Og så er jeg også bare taknemmelig for, at jeg ikke skal leve med mine smerter resten af livet. Pyt så med de her måneder, når bare jeg får mit liv igen!

Helt som før bliver det dog næppe, for ryggen har taget så meget skade, at hun skal passe særligt på den resten af sit liv. Løbe kommer hun ikke til igen, og det kan hun godt ærgre sig over:

– Jeg har været aktiv hele mit liv, så det er helt sikkert et savn. Når jeg ser nogen komme løbende forbi som nu på denne solskinsdag, ville jeg bare ønske, at jeg kunne hoppe i løbeskoene og tage en tur rundt om Damhussøen! Men jeg må bare acceptere, at jeg har løbet de maratonløb, jeg skulle.

Skønt at komme tilbage på arbejdeLøb eller ej – solen skinner igen på Sisse Fisker, der efter den lange sygemelding nu er tilbage på jobbet. Det er hun glad for:

– Efter tre måneder uden en kam gennem håret var det virkelig dejligt at komme ud blandt voksne mennesker igen!

Ny web-shop med masser af gode tilbud og mange andre hjælpemidler samt

unik online finansiering/ godkendelse af lån.

Den rigtige Minicrosser

– Danmarks bedste scooter!

www.medema.dkTlf. 7010 1755

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen

-opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapskorn som er meget olieholdige og termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter• En krave specielt udformet til nakken• En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie. Puderne er blødeog lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne på apoteket eller hos Matas.

www.sipacare.dk • tlf. 70 27 00 32


helse: interview

Jeg var ved at blive bims af til sidst kun at snakke med mig selv, mine børn og min mand – og så de helt nære venner, som kunne holde mig ud i joggingtøj på sofa-en med en varmepude i ryggen. Så det var skønt at komme tilbage på arbejdet og begynde at tænke nogle kreative tan-ker igen. Det var selvfølgelig megahårdt i starten, for selvom jeg startede gradvist op med korte arbejdsdage og mulighed for at arbejde hjemme noget af tiden, var jeg alligevel fuldstændig smadret, når jeg kom hjem om aftenen. Så de første uger gik jeg i seng samtidig med ungerne.

Råd til andre: Få en MR-scanning!Efter den lange sygdomsperiode er Sis-se Fisker ved at være træt af at høre sig

selv tale om sin ryglidelse. Hun vil hel-lere se fremad end bagud, men hun vil også gerne hjælpe andre i samme situ-ation som hun selv:

– Det er hårdt at skulle banke døre ind for at finde en forklaring på sine smerter, og det lykkedes måske kun for mig, fordi jeg er sådan en, der nægter at give op. Hvis man ikke har det overskud, kan man ende med at gå rundt med Modic-foran-dringer i årevis uden at få hjælp. Derfor vil jeg gerne være med til at udbrede kendskabet til den her tilstand.

– Mit råd til folk med uforklarede ryg-smerter er, at de skal få sig en MR-scan-ning. Hvis du ikke kan få den lynhurtigt gennem det offentlige, og hvis du på no-gen måde har råd, så betal den selv, for det er meget billigere end alle de be-handlinger med fysioterapi og massage, som man ellers kan komme ud i. Jeg har fået vildt mange mails i den sidste tid fra folk, der kan genkende deres egne symp-tomer i min historie. Nogle af dem for-tæller endda, at de har svært ved at få or-

Modic-forandringer

• Er en irritationstilstand i en eller flere

ryghviver.

• Kan give længerevarede og varieren

de lokale rygsmerter.

• Følger typisk efter en diskusprolaps,

men ikke alle med diskusprolaps udvik

ler efterfølgende Modicforandringer.

• Har navn efter den amerikanske

radiolog Michael Modic, som opdage

de og beskrev fænomenet i 1988.

• Kan kun ses ved hjælp af MRscan

ningteknik.

• Kan behandles med antibiotika, hvis

tilstanden opdages. Langtidseffekten

af antibiotikakuren kendes dog end

nu ikke.

Kilder: Rygcenter Syddanmark og https://patient-netvaerk.sundhed.dk/rygogmodic

+

dineret medicin, selvom de har klare Modic-symptomer. Så jeg tror, at der er rigtig mange derude med ubehandlede Modic-forandringer.

Men hvis kuren er så enkel og effek-tiv, hvorfor er lægerne så ikke ved at falde over hinanden for at implemente-re den?

– Det danske sundhedssystem er jo et tungt maskineri: Ny forskning imple-menteres ikke lige over natten, for der skal forskes og laves kontrolforsøg over adskillige år, før man begynder at ud-brede en behandling. Jeg tror også, at man er bange for overmedicinering og for udvikling af antibiotikaresistens. Selv overvejede jeg da også nøje, om jeg skulle sige ja til så intens en antibioti-kakur, for man véd jo ikke, hvad sådan en omgang penicillin kan gøre ved ny-rer og lever … Men da det kom til styk-ket, var der alligevel ikke noget at be-tænke sig på, for med de smerter, jeg havde på det tidspunkt, kunne det nær-mest ikke blive værre!

Mine børn har lært, at jeg ikke kan bære på dem mere: “Mor av i ryggen,” siger min yngste

søn, når han gerne vil op til mig, men godt véd, at det ikke går. Til gengæld har de faktisk set

mere til mig under min sygemelding end vanligt, hvor jeg jo arbejder et par aftener om ugen.


Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis

Indeholder calcium, der bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion.

Sødet med stevia ekstrakt (steviol glykosider (plantesukker)).

Forhandles af Matas og helsekostbutikker

Yderligere information: AVogel.dk • Tlf. 8770 8750

18 helse / juni 201418 helse / juni 2014

helse: tema

Du ved ikke, hvor ondt det gør!” siger hun, og krummer sig sammen i stolen. Hun er tyde-ligt forpint. Ansigtet fortrukket i smerte.

”Nej, Theresa, det gør jeg ikke,” svarer den kvin-delige psykolog i stolen overfor.

”Du ved ikke, hvordan jeg har det …”“Nej, Theresa, det gør jeg ikke …”“Men,” fortsætter psykologen lavmælt, og læg-

ger sin hånd på Theresas knæ, “Hvad nu, hvis smerten ikke forsvinder? Hvad nu, hvis det ikke bliver anderledes? Vil du så heller aldrig mere ride på din hest?”

Scenen er hentet fra et træningsprogram for mennesker, der arbejder professionelt med smerte-klienter. Metoden hedder ACT, der står for “Accep-tance and Commitment Therapy”. ACT er udviklet af psykologen Steven Hayes fra University of Nevada, og blev oprindeligt brugt i forhold til de-pression. I dag har metoden imidlertid fundet langt bredere anvendelse – for eksempel i forhold til smerter. Målet med ACT er tilsyneladende para-doksalt: Nemlig at hjælpe mennesker til at accep-tere smerterne – samtidig med, at de giver plads til at ”leve” værdierne i deres liv.


Heldigvis er de fl este smerter forbigående. Men rigtig mange oplever at leve med smerter i læn-gere perioder – for nogle bliver det for livet. Men hvordan lever man med konstante smerter?

Af: Lise Baltzer, Cand.pæd. / Foto: Scanpix/Iris

Tema om SMERTER


helse: tema

Kan smerte accepteres?Hvad vil det sige at acceptere smerter? Og er det overhovedet muligt? Eller menneskeligt?

Før vi kigger nærmere på det, så lad os få et par ting på det rene: Når en smerteklient opfordres til at ”acceptere smerterne”, så er det ikke en opfor-dring til at bagatellisere smerterne. Det gælder ikke om at sige, ”Nåe, det er da ikke så galt …” Det er heller ikke en opfordring til at benægte smerterne og sige, ”Ondt? Jeg har da ikke spor ondt!” Og det er absolut heller ikke en opfordring til at gøre sig hård og ”luk-ke af”. At sige, ”Mit ben? Næ, jeg har vænnet mig til aldrig at mærke mit højre ben. Så er jeg fri for at beskæfti-ge mig med mit dårlige knæ.”

Accept er noget helt fj erde. Det er snarere en erkendelse af, at ”det er så-dan, det er”. Man siger: ”Jeg har ondt. Og jeg har tænkt mig at leve det liv, der giver mig mest mening. Med eller uden smerter. Sandsynligvis med…” Sagt på en anden måde: Acceptere uden at ba-gatellisere. Acceptere uden at benægte. Acceptere uden at ”lukke af”.

Smerte – en del af helhedenSmerte har en magnetisk eff ekt. Ja, til tider en direkte hypnotisk eff ekt. Når vi

har ondt, har vi vanskeligt ved at fokusere på andet. Men vi kan gøre mange ting med vores sind: Vi kan tænke. Vi kan føle. Og vi kan be-slutte os for at rette opmærksomheden mod noget. Vi kan rette opmærksomheden mod en genstand på bordet foran os. Eller mod en lyd, der opstår bag os. Eller mod duften i rummet. På samme måde kan vi også rette opmærk-somheden direkte ind i kroppen. Det er for ek-sempel dét, vi gør, når vi tjekker, om vi er sult-ne. Vores opmærksomhed fungerer som en lygte. Vi kan dreje opmærksomheden i retning af det, vi gerne vil kaste lys på. Både i den ydre verden og i den indre.

Når vi har ondt et sted i kroppen, begynder opmærksomheden ofte at leve sit eget liv. Så peger den direkte og vedholdende mod det sted, der gør ondt, og det kræver en særlig ind-sats at fl ytte fokus, og rette søgelyset mod no-get andet og bedre. Det er ikke bare ubehage-ligt, når opmærksomheden klistrer til smerten. Det er også en form for tyveri. For mens vores opmærksomhed er klistret til smerten, så går vi glip af alle de andre ting i livet, der kunne give glæde, mening og værdi. Nogle smerteklienter fortæller, at de helt har glemt, hvad der tidlige-re gav dem mening i livet. De har måske kon-centreret sig så meget om smerterne – og øn-sket om at slippe af med dem – at der ikke har været overskud til at tænke på andet. Det kræ-ver en bevidst indsats at få øje på og ”genopfi n-de” de ting i livet, der tidligere gav glæde.

Fakta om ACT

ACTmetoderne anvendes i dag

på smerteklinikker her i landet

– ligesom nogle psykologer og

psykoterapeuter tilbyder forløb

med ACT. Mindfulness indgår

ofte også i forløbene.

Læs mere her:

”Slip smerterne – ACT

mod kroniske smerter” af:

JoAnne Dahl og Tobias Lund

gren, Dansk Psykologisk

Forlag A/S, 2010.

!

Se mere på www.cosborg.com

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger.

Flotte og bløde hæle på få dageFå flotte bløde hæle med Cosborg HælCreme. En sikker plejeform mod tørre, sprukne hæle og fodsåler samt hælrevner. Hudens optagelse af fugt fremmes, og urea og allantoin nedbryder og opløser fortykket hud samt heler revnedannelser. Naturlig pebermynteolie blødgør og forfrisker. Uden parabener og farvestoffer.

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger.

CosborgBIOHEALTHCARE

1

2

3

45

6

7


helse: tema

Smertens naturSmerte er et signal fra kroppen. Den siger: ”Giv agt, der er noget galt!” På den måde har smerte hjulpet os hele vejen op gennem evolutionen. Havde vi ikke været i stand til at føle smerte, var vi formentligt uddøde for længst. Det er alt sammen godt nok til et vist punkt. Men smerte kan også gå i selvsving. Når det sker, så bliver smerten bare ved og ved, selvom den ikke læn-gere har noget fornuftigt at sige. Så bliver den på mange måder en falsk alarm. Det er tilfældet ved en del kroniske smerter.

Når vi når til dét punkt, så har vi brug for en ny strategi. Ellers risikerer vi at gå glip af livet.

Plads til valg”Mellem stimulus og respons er der et rum”. Det var Viktor Frankl, der sagde det. Og han tilføjede: ”I det rum ligger vores kraft til at bestemme, hvordan vi vil reagere på det, der hænder os. I den reaktion, vi vælger, ligger vores frihed”.

Viktor Frankl vidste om nogen, hvad han snakkede om. I bogen ”Menneskets søgen efter mening” beskrev han de psykologiske konse-kvenser af at være fange i en koncentrationslejr

under anden verdenskrig. Hans mor, far, bror og gravide kone var

alle blevet dræbt i koncen-trationslejren. Hans fan-

gevogtere havde fra-røvet ham stort set alt. Men der var no-get, som ingen for-

måede at tage fra ham … Hans ret til at vælge sin indre forholde måde. På et tidspunkt tog han den

beslutning, at han i en-hver henseende ville ud-

nytte den lille plads, der er mellem stimulus (det, der blev gjort mod ham), og re-spons (hans reaktion på

det, der blev gjort mod ham). På den måde lykkedes det ham at sikre sin psykologiske overlevelse. På trods af de horrible ting, han blev udsat for. Måske sikrede det ham også hans fysiske overlevelse.

Essensen af Frankls beret-ning handler om det valg, in-gen kan tage fra os. Mellem smerten i lænden, og hån-den, der griber efter telefo-nen for at melde afbud til da-gens aftaler, er der et rum. Vi kan træff e et bevidst valg. Det valg, der har størst værdi.

Det kan lyde umuligt at træff e et valg, der måske medfører smerter, og det er heller ikke spor nemt. Trods det oplever mange, at det også er en lettelse.

Mennesker, der har øvet sig i at ”tage smerterne med ud i livet” fortæller, at de sta-dig oplever smerte, men at der også er noget, der har ændret sig. De begynder at opleve, at der er mere i livet end smerterne. Og at de – når de beslutter sig for at ”tage smerten med” – kan realisere i hvert fald nogle af de ting, der har størst værdi for dem hver især.

Så hvad med Theresa fra indledningen af denne artikel? Hun opgav at tøjle sine smer-ter. Hun havde prøvet alt, og intet havde hjulpet på hendes smerter. Derfor begyndte hun at ride igen. Og hun tog smerterne med sig op på he-sten.

Lev med smerterne Det er vigtigt at skelne mellem akutte

smerter og kroniske smerter. Disse råd

er rettet mod kroniske smerter:

• Find en god balance mellem hvile og

aktivitet i hverdagen. Lav en liste over

det, du lavede i går: Notér, hvilke akti

viteter, der øgede smerterne, og hvil

ke, der lindrede smerterne. Hvordan

er balancen? Pas på polerne underak

tivitet og overaktivitet.

• Lav en liste over de ting, der giver dig

værdi, glæde og mening i livet. Eller –

hvis du har levet med smerter længe

– de ting, der gav dig værdi tidligere.

Beslut dig for, hvad du bevidst vil

prioritere – de ting, hvor du er villig

til at ”tage smerterne med”.

• Scan din krop med dit indre blik med

jævne mellemrum. Start med at brin

ge opmærksomhed til fødderne og

fortsæt hele vejen op. Her får du øje

på smerten, og det er okay. Du kan

øve dig i at sige højt inde i hovedet

”Det er okay. Du må godt have lov at

være der”. Hav i dit baghoved inten

tionen om, at du også vil bemærke

de steder, hvor der er mest ro og

afspændthed i kroppen.

• Før dagbog med fokus på

de ting, der gik godt, og

gjorde dig glad i løbet af

dagen. Husk også de

små ting.

/ juni 2014

under anden verdenskrig. Hans mor, far, bror og gravide kone var

alle blevet dræbt i koncen-trationslejren. Hans fan-

gevogtere havde fra-røvet ham stort set alt. Men der var no-get, som ingen for-

måede at tage fra ham … Hans ret til at vælge sin indre forholde måde. På et tidspunkt tog han den

beslutning, at han i en-hver henseende ville ud-

nytte den lille plads, der er mellem stimulus (det, der blev gjort mod ham), og re-spons (hans reaktion på

fortsæt hele vejen op. Her får du øje

på smerten, og det er okay. Du kan

øve dig i at sige højt inde i hovedet

”Det er okay. Du må godt have lov at

være der”. Hav i dit baghoved inten

tionen om, at du også vil bemærke

de steder, hvor der er mest ro og

afspændthed i kroppen.

• Før dagbog med fokus på

de ting, der gik godt, og

gjorde dig glad i løbet af

dagen. Husk også de

Mennesker, der har øvet sig i at ”tage smerterne med ud i livet”, begynder at opleve, at der er mere i livet end smerterne.

“DET KALDER JEG ET FRISK PUST TIL PARFORHOLDET”lotte 43, gift med en snorker gennem 11 år.

Skru nemt ned for snorken med SnoreezeSnoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer, der fører til snorken.Få Snoreeze som halsspray eller som oral strips til ganen.

Virker i op til 8 timer

Nem at bruge

Behagelig og frisk mintsmag

Købes i Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

KLINISK DOKUMENTERET

EFFEKTIV

OP TIL 8 TIMER

24043_210x275_1.indd 1 5/9/14 1:43 PM


“DET KALDER JEG ET FRISK PUST TIL PARFORHOLDET”lotte 43, gift med en snorker gennem 11 år.

Skru nemt ned for snorken med SnoreezeSnoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer, der fører til snorken.Få Snoreeze som halsspray eller som oral strips til ganen.

Virker i op til 8 timer

Nem at bruge

Behagelig og frisk mintsmag

Købes i Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

KLINISK DOKUMENTERET

EFFEKTIV

OP TIL 8 TIMER

24043_210x275_1.indd 1 5/9/14 1:43 PM


Man har i de senere år fået en bedre forståelse af, hvordan vo-res nervesystem bearbejder

smerteimpulser. Disse fremskridt har be-tydet bedre og mere eff ektiv smerte-behandling både i sygehusregi og hos den alment praktiserende læge.

For år tilbage var det – lidt frækt sagt – lægen, der bestemte, hvor ondt man havde. Eller i det mindste hvor meget smertestillende medicin man måtte få. I dag lytter man i langt højere grad til patientens smerte-oplevelse. Det ligger nu i selve defi ni-tionen af smerte, at man har nøjagtig så ondt, som man selv tilkendegiver. Har du været indlagt på sygehus, er du må-ske blevet præsenteret for spørgsmålet: Hvor ondt har du på en skala fra 0-10? 0 er ingen smerte, og 10 er den helt uud-holdelige smerte. Svaret spiller en stor rolle, når lægen skal tilrettelægge smerte-behandlingen.

Smerteoplevelsen kan være meget forskellig fra person til person – man taler om, at vi har forskellig smerte-tærskel. Smerteoplevelsen kan også variere fra dag til dag hos den samme person. Ligeledes påvirkes smerteople-velsen af psykiske omstændigheder – således vil angst typisk forstærke smerteoplevelsen.

Brug smerte-stillende medicin rigtigtDe fl este af os tyer med mellemrum til smerte-stillende håndkøbsmedicin, når hovedet eller ryggen værker. Men hvad gør medicinen, og hvordan bruger du den rigtigt. Få svaret her.

Af: Peter Holm, farmaceut, Horsens Løve Apotek / Foto: Colourbox

Tema om SMERTER

helse: tema

an har i de senere år fået en bedre forståelse af, hvordan vo-res nervesystem bearbejder

smerteimpulser. Disse fremskridt har be-tydet bedre og mere eff ektiv smerte-behandling både i sygehusregi og hos den alment praktiserende læge.

For år tilbage var det – lidt frækt sagt – lægen, der bestemte, hvor ondt man havde. Eller i det mindste hvor meget smertestillende medicin man måtte få. I dag lytter man i langt højere grad til patientens smerte-oplevelse. Det ligger nu i selve defi ni-tionen af smerte, at man har nøjagtig så ondt, som man selv tilkendegiver. Har du været indlagt på sygehus, er du må-ske blevet præsenteret for spørgsmålet: Hvor ondt har du på en skala fra 0-10? 0 er ingen smerte, og 10 er den helt uud-holdelige smerte. Svaret spiller en stor rolle, når lægen skal tilrettelægge smerte-

Smerteoplevelsen kan være meget forskellig fra person til person – man taler om, at vi har forskellig smerte-tærskel. Smerteoplevelsen kan også variere fra dag til dag hos den samme person. Ligeledes påvirkes smerteople-velsen af psykiske omstændigheder – således vil angst typisk forstærke

stillende medicin rigtigtDe fl este af os tyer med mellemrum til smerte-stillende håndkøbsmedicin, når hovedet eller ryggen værker. Men hvad gør medicinen, og hvordan bruger du den rigtigt. Få svaret her.

Peter Holm, farmaceut, Horsens Løve Apotek / Foto: Colourbox

SMERTER


Vi vil naturligvis helst være fri for smerter. På den anden side skal vi være glade for, at vi kan føle smerte. Uden denne mekanisme kunne vi ikke over-leve. Smerte fortæller vores hjerne, at der er noget galt et sted i kroppen. Det lyder enkelt, men kan være mere kom-pliceret end som så. En smerte kan nemlig have sit udgangspunkt et helt andet sted end der, hvor vi faktisk mær-ker den. Et velkendt eksempel er smer-ter i venstre arm eller i kæben, hvis der er problemer med hjertet. Vores nerve-system kan også blive overfølsomt. Der kan således gå smerteimpulser til hjer-nen, selvom der ikke objektivt er noget galt.

Hurtig og eff ektiv smertebehandlingDet er vigtigt, at især moderate og stærke smerter behandles hurtigt og

eff ektivt. Jo længere en smertetilstand har varet, jo vanskeligere er den at be-handle. En sådan akut smertetilstand, der ikke behandles tilstrækkeligt, kan udvikle sig til kroniske smerter.

Man kan inddele og beskrive smerter på mange måder. Hvor sidder smerten? Hvor intens er smerten? Er den skarp, stikkende, jagende, dump, eller hvor-dan beskrives den bedst – og hvor længe har smerten varet?

De fl este smerter opstår i vores muskler, led og knogler. Typisk er der tale om overbelastningsskader, der stammer fra forkerte arbejdsstillinger,

overdreven sportsudøvelse eller uvant fysisk arbejde. En anden hyppig smerte-tilstand er hovedpine. Hovedpine kan have mange forskellige årsager og er nærmest blevet et medicinsk speciale for sig selv. Lider du af hyppig hovedpi-ne, kan din læge bede dig om at føre en hovedpinedagbog. Denne kan være udgangspunkt for den mest hensigts-mæssige behandling.

Altid nødvendigt at tage medicin for smerter?Lette smerter forsvinder ofte af sig selv efter kort tid. Lidt ro og hvile, en spad-seretur i frisk luft, eller blot et glas vand kan lindre tilstanden. Inden vi griber ud efter pilleglasset, kan vi forsøge os med lokal kulde- eller varmepåvirkning. På apoteket kan du købe poser, der både kan nedkøles eller opvarmes og lægges på det smertende sted. Sundheds-

helse: tema

En smerte kan have sit ud-gangspunkt et helt andet st ed end der, hvor vi fak-ti sk maerker den.

HUDVENLIGE SMYKKER

ER DU GLAD FOR FLOTTE SMYKKER? Det er vi også. Vi synes tilmed, at det er vigtig, at du kan bære dine fl otte smykker uden at være urolig for kontakt-allergier. Samtidig synes vi, at dine børn eller børnebørn skal have samme mulighed. Derfor eksisterer Blomdahl.

”Man må lide for skønhed”, lyder det sig. Det synes vi er en åndssvag tankegang, hvorfor behøve at risikere sit helbred for skønhed?Nikkelallergi, som er en uhelbredelig kontaktallergi, kan udvikles når som helst i livet f.eks. ved anvendelse af smykker med nikkelindhold.

Det er en kunst at lave fl otte smykker. Det er endnu sværere at lave fl otte smykker, som samtidig tager hensyn til din helbred. Det kræver ambitiøs produktudvikling, nøjagtighed og uafhængige kvalitetskontroller, hvilket alle ikke formår at klare uden at gå på kompromis med hudvenligheden. Vi går aldrig på kompromis. Vores smykker skal både være fl otte og uskadelige at gå med.

Blomdahl er en tryg måde at være fl ot på hver dag www.blomdahl.dk


personale taler ofte om en in-

flammation i for-bindelse med

smerter. Man kan sige, at det er en slags betændelsestilstand, uden at der er bakterier (eller andre mikro organismer) involveret. Den ytrer sig ofte ved, at det smertende område også er hævet og varmt – for eksempel ved en forstuvet fod. Her kan en ispose gøre god gavn.

Hvilken slags medicin?Er skaden sket, kan vi få brug for smer-testillende medicin. Den hyppigst an-vendte medicin mod smerter, der kan fås i håndkøb, indeholder stoffet paracetamol. Det forhandles under forskellige navne (se faktaboks). Paraceta-mol er et af de sikreste lægemidler at anven-de, hvis det vel at mærke bliver brugt korrekt. Det udgør grundstammen i praktisk talt al smerte-behandling. Den anbefalede maksimal dosis på fire gram per døgn, må dog ikke overskrides, da det kan føre til al-vorlige leverskader. Ud over den smer-testillende effekt virker paracetamol også febernedsættende.

Et andet lægemiddel, der hyppigt anvendes mod lette og moderate smerter, er ibuprofen – populært kaldet ”gigtmedicin”. Dette stof har i modsæt-ning til paracetamol en inflammations-dæmpende effekt. Tandpine, menstru-ationssmerter samt lidt stærkere smerter i muskler, led og knogler kan ofte behandles effektivt med medicin, der indeholder ibuprofen. Det bruges næsten altid efter operationer og virker endda i visse tilfælde bedre end morfin.

Ibuprofen kræver dog mere forsig-tighed i anvendelsen. I modsætning til paracetamol, der nærmest er fri for bi-virkninger, og som kan anvendes sam-men med næsten al anden medicin

helse: tema

uden problemer, er der langt flere for-behold ved ibuprofen (og andre lignen-de stoffer). Stoffet virker irriterende på maveslimhinden, og kan føre til mave-blødninger og ligefrem mavesår.

Er du over 65 år, eller har du tendens til mavesår eller hjerteproblemer, bør du rådføre dig med din læge, inden du anvender medicin, der indeholder ibuprofen.

Et andet gammelkendt lægemiddel mod smerter er acetylsalicylsyre. Det foretrækkes af mange, og findes stadig på markedet. Den smertestillende effekt kan dog ikke dokumenteres at være bedre end paracetamol, og da bivirk-

ningerne minder om dem, man ser hos ibuprofen, er dets plads i smerte-behandling diskuta-bel. I små doser anvendes det hyp-pigt som blodfortyn-dende medicin.

Selvom de nævn-te lægemidler kan købes i håndkøb, er de ikke ufarlige. Medicin skal altid bru-ges med omtanke. Er dine symptomer ikke forsvundet inden for en uges tid, bør du søge læge. Håndkøbsmedicin mod hovedpine kan i sig selv fremkalde hovepine ved langvarig brug. Brug af smertestillende medicin kan også kamuflere alvorlige sygdomme, som for eksempel stærkt forhøjet blodtryk. Sal-get af smertestillende medicin i hånd-køb er blevet mere restriktivt og sælges nu kun i mindre pakninger.

Svært ved at sluge tabletter?Paracetamol er det lægemiddel, der fin-des i flest former i håndkøb. Mange af disse tilgodeser personer, der af den ene eller anden grund har svært ved at sluge almindelige tabletter.

Mikstur og stikpiller er mest beregnet på børn. Stikpiller kan bruges til små børn, der ikke vil tage miksturen. Virk-ningen fra stikpiller er dog ringere og må betragtes lidt som en nødløsning.

Selvom de naevnte laegemidler kan købes i håndkøb, er de ikke ufarlige. Medicin skal altid bruges med omtanke.

Få overblik over din smertestil-lende medicin

Paracetamol forhand-

les under disse navne:

Arax

Pamol

Panodil

Paracetamol

Pinex

Ibuprofen forhandles

under disse navne:

Burana

Ibumetin

Ibuprofen

Ipren

Smertestillende

cremer/geler:

Diclofenac

Felden

Ibutop

Ipren

Voltaren

+


Sea-Band fås til børn og voksne og anvendes mod transportsyge og kvalme.

SMS-kode:Se instruktionsvideo: Send SEAH til 1919

Børn behøver ikke at blive køresyge..!

- det naturlige valg

Mod køresyge og søsyge uden medicin

Sea-Band tages på lige inden turen

Virker efter få minutter

Anvendes igen og igen

Tilfreds eller pengene tilbage

Sea-Band fås på Apoteket hos Matas og i Helsebutikker samt på www.seaband.dk Fremstillet under EU-kvalitetskontrol

129,50

KLINISK TESTET

helse: tema

Smeltetabletter fi ndes både til børn og voksne. Brusetabletter kan ligeledes bruges af både børn og voksne.

Paracetamol fi ndes også i opmålte pulverbreve smagt til med mentol og solbær. Tanken er, at man laver en varm drik, der virker smertestillende og feber-nedsættende. Det kan være et godt valg ved ondt i halsen. Ondt i halsen kan også behandles med sugetabletter, der virker lokalt i mund og svælg.

Du kan smøre smerten vækDu kan behandle visse smertetilstande ved at smøre det pågældende område med en creme eller gel, der indeholder et anti-infl ammatorisk stof – for eksem-pel det tidligere omtalte ibuprofen. En creme eller gel er især velegnet til be-handling af smerter i yderligt liggende muskler, sener og led for eksempel ved knæ, ankler, håndled og lignende. De

typiske bivirkninger ved denne ”gigtme-dicin” er mindre udtalte end ved tablet-behandling. Man skal dog være forsig-tig ved samtidig brug af blodfortyndende medicin.

Må man blande forskellige slags smertestillende medicin?Som tidligere nævnt udgør paraceta-mol grundstammen i megen smerte-behandling, og det kombineres ofte med receptpligtig medicin.

Paracetamol og ibuprofen virker ved forskellige mekanismer, og det kan i nogle tilfælde være oplagt at kombine-re dem. Det er dog ikke nødvendigvis uden problemer. Kombinationen af de to stoff er øger kun den smertestillende eff ekt i mindre grad, mens risikoen for bivirkninger øges mere.

Mange mennesker starter med at behandle deres smerter med paraceta-

mol. Måske fi nder de eff ekten utilstræk-kelig, og supplerer derfor med ibupro-fen. Måske havde ibuprofen i sig selv været tilstrækkelig. Og der er jo ingen grund til at overbelaste kroppen med mere medicin end nødvendigt. På den anden side er det fornuftigt at se, hvor langt man kan komme med paraceta-mol på grund af de få bivirkninger. Kombinationen ordineres ofte af læger, og den kan forsvares ved kort tids brug. Ved selvmedicinering kan man gøre sine egne erfaringer, om det ene eller det andet lægemiddel er tilstrækkeligt.

Ibuprofen (og andre lignende stoff er) bør aldrig kombineres med medicin, der indeholder acetylsalicylsyre. Risiko-en for påvirkning af mave-tarmkanalen øges betydeligt, uden man får en bedre smertestillende eff ekt.

helse: tema

I dag sidder vi meget. Foran computeren, i bilen, til møder og i sofaen. Mange problemer

med ryg, nakke og lænd stam-mer fra netop de stillesiddende timer, hvor en forkert krops-holdning giver slappe muskler, fejlbelastede led og slid.

Den gode siddestilling er traditionelt blevet beskrevet som

at sidde godt inde på sædet, med ryglænet højt op og ind i ryggen og

fødderne på en skammel, så man hav-de en 90 graders vinkel mellem ryg og lårben. Forskning har siden 1953 vist,

at vi får en masse skader i både ryg og nakke, når vi sidder på denne

måde med et sæde, der har en højde som dit knæ eller lavere, for hvad sker der egentligt, når man sidder i en sådan stilling?

Afstanden mellem hofte-kam og lårben er afgørende for, hvordan din rygsøjle former sig, når du sidder. Hvis du selv vil prøve, kan du trække knæet op til bry-stet og se, hvad der sker i den nedre lænd.

Sådan virker din ryg, når du sidderNår du står op, har du som udgangspunkt dit naturlige

lændesvaj, og har derfor kun en lille belastning på den nederste del af ryg-gen. Når du sætter dig ned, med låret vinkelret på kroppen, vil du automatisk falde sammen i den nedre lænderyg, på grund af kroppens biomekanik. Man kan ganske enkelt ikke sidde, med kroppen ret op uden at spænde op i hele rygsøjlens muskulatur, som så gi-ver øgede spændinger i lænden. Jo længere op lårene kommer (altså jo mindre afstand der er mellem lår og mave), jo større er risikoen for at bela-ste lænd, ryg, nakke og skuldre, for jo mere vil du automatisk runde i lænden, og den øverste del af ryggen vil følge efter. Når du falder sammen i brystet på grund af ryggens runding, kan du blandt andet få spændinger langs skul-derbladene og få sværere ved at trække vejret. Når både lænd og bryst er run-det, vil hovedet automatisk kigge ned i bordet. Hvis du vil kigge op, er det nødvendigt, at du skubber hovedet lidt fremad og knækker nakken godt bag-over for kunne se lige frem. I denne position belaster du dine led og skaber store spændinger i nakkemuskulaturen (se punktet A på illustrationen). Et an-det stort problem er, at rygsøjlen har ændret sine naturlige kurver, så rygsøj-len ikke længere kan understøtte hove-det tilstrækkeligt og derfor vil trække hovedet ned ad (se punktet B på illu-strationen), hvorved nakkemuskler, led

Tema om

SMERTER Pas på skrivebordet!

Rygsmerter

Smerter i nakke, ryg og lænd er en plage alt, alt for mange dan-skere kender til. Man kan lindre det med smertestillende medicin og varmepuder, men det er meget bedre at forebygge.

Af: Anne Bech, fysioterapeut / Foto: Scanpix/Iris / Illustrationer: Claes Movin og Louise Gitz Hansen



helse: tema

og lændehvirvlerne (discus) bliver overbelastede i hele rygsøjlen. Alt i alt betyder det, at du på længere sigt kan udvikle hovedpine, nakke-, skulder- og lændesmerter, hold i ryggen, diskus-prolaps, slidgigt, dårlig holdning og lignende.

Musklerne formes efter holdningenDet er specielt, når vi er meget optaget af noget, at vi ikke mærker, hvordan vi falder sammen i ryggen, og at muskler-ne på rygsiden strækker sig mere og mere, mens musklerne på forsiden af rygsøjlen bliver kortere og kortere. Vi overhører let de første symptomer på skader og overbelastning, som typisk melder sig, når vi laver noget helt an-det, for eksempelvis når vi skal sove, el-ler vi vågner om natten. Det kan ek-sempelvis mærkes som en irritation – en let snurren, træthed eller ømhed – i lænden, mellem skulderbladene eller

Hvis du står på gulvet og løfter

det ene ben op mod brystkas-

sen, kan du nemt mærke, hvor-

når ryggen mister sit naturlige

svaj. Jo højere benet kommer

op, jo mere runder du ryggen.

Når du runder i ryggen ved skrivebordet,

skaber det også spændinger i nakken.

Mange ender med at skyde hagen lidt frem

også, når de sidder og koncenterer sig om

arbejdet.

Jo før du bliver opmaerksom på kroppens signaler, jo bedre.

TIMERS EFFEKT*

OP TIL

16

VA R MER SMERT EN VÆK

Varm smerten vækHar du ondt i nakken, skuldrene eller ryggen?

ThermaCare er et klinisk dokumenteret** varmeomslag, der virker smertestillende på

muskelsmerter og anspændthed. ThermaCare arbejder dybdegående med din

anspændthed og smerte ved at øge blodtilførslen og dermed løsne op og få dine muskler til at slappe af.

Du bærer ThermaCare direkte på kroppen og får op til 16 timers effektiv smertelindring

– helt uden brug af medicin.

ThermaCare fås på Apoteket og i Matas

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt. Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler.

**Studie udført på ThermaCare rygvariant.

ME

DIC

INS

K U

DS

TY

R– helt uden brug af medicin.– helt uden brug af medicin.

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt. Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler.

**Studie udført på ThermaCare rygvariant.

WWW.THERMACARE.DK

26249 ThermaCare annonce Helse 180x115mm.indd 1 08/05/14 14.04


helse: tema

i nakken; eller som hovedpine. Jo før du bliver opmærksom på krop-pens signaler, jo bedre. Har du læn-ge haft en forkert kropsholdning, vil dine muskler forme sig efter den, og det vil kunne føles akavet og an-strengende at ændre på det igen. Derfor er det yderst vigtigt at reage-re med det samme. For eksempel ved at være opmærksom på din holdning, at indføre små pauser med bevægelser, variere din stilling og allerbedst udføre et par øvelser om morgen samt om aften. Kom-mer muskler, led samt discus tilba-ge til deres oprindelse, vil smerten sandsynligvis hurtigt forsvinde, og du kan undgå følgevirkninger. Øvel-ser, som spænder kroppens forside ud og trækker bagsidens muskler sammen, er velegnede; det er for eksempel bevægelser, hvor du strækker dig bagover.

Sådan sidder du sundtGrundlæggende er det vigtigt at sidde så varieret som muligt, men det er langt sundere, når du sidder, at sidde på dine sædeknuder, frem for på halebenet, benene skal pege lidt ned ad, derved vil du bevare dit lændesvaj, og nedsætte risikoen for at få forskellige problemer med ryg,

Sid højt – og fjern dine ryg- og nakkesmerter

Artiklen her bygger på bo

gen ”Sid højt – og fjern dine

ryg og nakkesmerter” af

Anne Bech. Hvis du vil vide

mere, kan du bestille den

på Sidhøjt.dk for 149 kro

ner inklusiv fragt. Bogen

beskriver ikke bare, hvor

dan du sidder sundt, men

også hvordan du indretter

din computerplads samt be

handling, øvelser og fore

byggelse af skader.

Forfatter Anne Bech er

fysioterapeut og ergono

misk konsulent i gennem

23 år, holder foredrag om

emnet samt arbejder til

dagligt på privatklinik i

indre by, hvor hun ser

problemer med ryg og

nakke i en tidligere og

tidligere alder.

nakke samt relaterede belastninger. Tilstræb at sidde i balance. Det vil sige, at øret er over skulde-ren, skulderen er over hoften og hagen over nav-len. På den måde er der mindst belastning af muskler, led og rygsøjle. Hvis man i mange år har siddet med rundet lænd, er det dog vigtigt, at man får trænet lænden, så musklerne kommer til-bage i deres normale stilling, og derved ikke vil runde enden/bækkenet bagud, som den plejer på grund af, at musklerne er blevet forlængede. Først her vil du føle, du sidder rigtig godt og afslappet.

Tænk på det som en grund-siddestilling, du ar-bejder ud fra. Sidder du og ”hænger” lidt, er det den siddestilling, der vil være rart at finde tilbage til.

Stå ikke for længeMange er begyndt at stå op og arbejde med det resultat, at de står og hænger i hofte- eller ankel-led eller i andre uhensigtsmæssige stillinger. Un-dersøgelser tyder på, at vi faktisk højst kan stå op i to minutter; herefter begynder vi at ”hænge”. Og det har kroppen heller ikke godt af. Stående ar-bejdsstillinger kan derfor være fine til en afveks-ling, men ikke i længere perioder af gangen.

Har du laenge haft en forkert krops-holdning, vil dine muskler forme sig efter den, og det vil kunne føles akavet og anstrengende at aendre på det igen.

!

Sidder du højt, hvor benene får lov til at hænge lidt nedad,

bevarer du de naturlige kurver i ryggen.

Når du sidder med knæene for højt, er det ikke kun hoften, men også

lænden og bækkenet, der ændrer stilling, og lænden runder.

Forkert Rigtigt

Pris 299,-

Find saft, kraft og inspiration – sundhedsevergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Mindfulness – vejen til et godt liv

Til mennesker, der lever med sygdom, stress eller kroniske smerter. Bogen lover ikke et liv i smertefrihed, men viser vejen til et liv med god livskvalitet. Mindfulnesstræning er at lære at bruge sin opmærksomhed på en bestemt måde og forankre den i et nærvær – uden bedømmelse af det, der opleves fra øjeblik til øjeblik.Bogen indeholder en cd med guidede mindfulness og meditationsøvelser.

BESTILLINGSNR: 1463 N

Pris 100,- Pris 349,-

Pris 250,-

Mæt & Slank med LCHF

Skru ned for de hurtige kulhydrater og op for kvalitetsfedtstoff er. Jane Faerbers kogebog er fyldt med smag og næring. I bogen får du en nem og hurtig guide til LCHFkost og forslag til, hvordan du griber det an, hvis du vil bruge det til vægttab eller i samspil med træning. Og så er der masser af lækre opskrifter til både hverdag og fest.


Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 2

7. ju

li 20

14 e

ller

så læ

ng

e la

ger

hav

es

Pris 169,-

Slut fred med dit hjerteAndreas Moritz tager et radikalt opgør med dogmerne omkring hjertesyge og deres behandling. Han stiller bl.a. spørgsmålstegn ved kolesteroltallets betydning, overforbrug af animalsk protein og bypassoperation. Ligesom i sine tidligere bøger bakkes Moritz’ teorier op af grundig research og forskningsresultater. Carsten VagnHansen har skrevet forord til den danske version af bogen.


Slut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerteSlut fred med dit hjerte

Nyhed

Tilbud

Nyhed

Migra-Cap migrænehætte

Gode råd er dyre, når man er ramt af migræne, derfor er migrænehætten også en unik opfindelse, udviklet af en migræniker. MigraCap kombinerer behandling med kulde med fordelen ved fuldstændigt mørke. Mange brugere synes således, at MigraCap giver optimal lindring på smerter, som optræder ved migræne eller hovedpine. Løsningen er desuden medicinfri, og kan altså anvendes af gravide.


Når det gør rigtig ondt

Smerter er en del af alle menneskers liv, ingen undgår at få ondt indimellem i kroppen, sindet eller sjælen. Men smerten må ikke dominere vores liv og forhindre, at vi kan være aktive og have det godt. Carsten VagnHansens grundige gennemgang af smerter og smertebehandling er et must for alle, der gerne vil gøre noget godt mod smerterne uden alt for mange bivirkninger. Du får både viden om konventionelle og alternative midler og metoder.


Migra-Cap Migra-Cap migrænehættemigrænehætte

Gode råd er dyre, når man er ramt af migræne, Gode råd er dyre, når man er ramt af migræne, derfor er migrænehætten også en unik derfor er migrænehætten også en unik opfindelse, udviklet af en migræniker. MigraCap kombinerer behandling med kulde med Cap kombinerer behandling med kulde med fordelen ved fuldstændigt mørke. Mange fordelen ved fuldstændigt mørke. Mange fordelen ved fuldstændigt mørke. Mange brugere synes således, at MigraCap giver brugere synes således, at MigraCap giver optimal lindring på smerter, som optræder optimal lindring på smerter, som optræder optimal lindring på smerter, som optræder optimal lindring på smerter, som optræder ved migræne eller hovedpine. Løsningen er ved migræne eller hovedpine. Løsningen er ved migræne eller hovedpine. Løsningen er

mod smerterne uden alt for mange bivirkninger.


helse: værd at vide

Hvor stor er skaden?

Når ulykken er ude, så er det godt at være forsikret. Men det kan også være forvirrende, for hvad er det, man kan forvente, og hvordan vurderer man smerter og skader?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

Vaerd at vide omULYKKES- FORSIKRING

Det er nu halvandet år siden, at Susanne Svensson vågne-de midt om natten og skulle

på toilet. Søvndrukken kom hun derud, og faldt så lang hun var på det hårde badeværelsesgulv og slog

både hovedet og armen, så hun måt-te af sted til skadestuen.

– Jeg fik syet en flænge på syv centimeter i hovedet, fortæller Susan-ne Svensson. Det gjorde ondt, det er jo forventeligt i begyndelsen, men smerterne blev ved, og hun har sta-

dig problemer med at udføre visse bevægelser, så efter et år måtte hun sande, at tingene ikke var, som de skulle være. Hun blev sendt til en speciallæge, som un-dersøgte hende, og på baggrund af hans vurdering kontaktede hun de tre forsikringsselskaber, hun var forsikret hos. Hvert sel-skab foretog deres egen vurde-ring af Susannes skade og vurde-rede den til en méngrad på henholdsvis under fem, otte og 15 procent. Det undrede både Susanne og hendes læge, og hun besluttede sig for at lægge sag an mod det forsikringsselskab med den laveste vurdering.

Hun synes, der mangler åben-hed om, hvordan en skade vurderes

Føler du dig snydt?

Har du haft en skade, som du mener,

er vurderet forkert, har du flere mulig

heder for at få en vurdering fra andre

fagpersoner:

• Du kan opsøge din egen læge og

spørge om hans/hendes vurdering

af forsikringsselskabets afgørelse.

• På Arbejdsskadestyrelsens hjem

meside www.ask.dk kan du i deres

selvbetjeningsværktøjer indtaste

oplysninger om din skade og få en

umiddelbar beregning af din mén

grad.

• Ankenævnet for forsikring kan mod

et gebyr komme med en vurdering

af din sag.

• Arbejdsskadestyrelsen kan også

komme med en individuel vurde

ring – også selv om det ikke er en ar

bejdsskade. Der er et gebyr for den

ne service.

• Du kan også kontakte en advokat og

få en juridisk vurdering af din sag.

På www.erstatningshjaelpen.dk kan

du indsende din sag og få en gratis

vurdering.

§



Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

PROBLEMER I MUNDEN?

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk

Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

• BLISTER

• PROTESEGENER

• MUNDTØRHED

• IRRITERET SLIMHINDE

af forsikringsselskaberne og har ikke kunnet få en forkla-ring på, hvordan de er kommet frem til deres vurdering.

Hvordan kan det ske?Det er nemt at følge Susannes undren over vurderingen af skaden – hvordan kan forsikringsselskaberne komme frem til så forskellige resultater? Helse har ringet til ledende overlæge, Ove Gaardboe, som har arbejdet med vurderin-ger af arbejdsskader, så selv om han ikke kender til Susan-nes sag, har han alligevel indsigt i, hvordan skader vurde-res.

– Der er nogle helt grundlæggende ting omkring funk-tioner, der er relativt nemme at forholde sig til. Det kan være en amputeret arm. Det kan man slå op i en mén-tabel og se, hvilken mén-grad, det vurderes til. Sværere bliver det, når skaderne ikke er helt så konkrete. Fantomsmerter og skæmmende ar kan vurderes forskelligt, og så bliver der tale om et skøn. Smerter og bevægelighed kan eksempel-vis variere fra dag til dag, fortæller Ove Gaardboe, som dog mener, at afvigelserne som tommelfi ngerregel ikke bør af-vige mere end fem procent fra hinanden.

For at få en god og præcis vurdering af en skade, opfor-drer Ove Gaardboe til, at man dokumenterer forløbet:

– Som regel har der været et langt forløb. Det er ikke usædvanligt, at det strækker sig over et år eller mere, og så kan det være svært at huske, hvad der er sket hvornår, og hvordan det har udviklet sig. Man skal også huske at for-tælle om andre tidligere skader. Man skal vise sin skade uden at overdrive eller underdrive. Og så er det en god idé at bede om en kopi af det, der bliver sendt ind. Det er ikke sikkert, at man kan forstå det hele, for det er beskrevet med fagudtryk, men det giver mulighed for at opdage det, hvis der er unøjagtigheder, siger Over Gaardboe, som godt ved, at mange nok er nødt til at spørge efter hjælp til at ”oversætte” beskrivelsen.

Forsikringsselskaberne har læger ansat, der skal hjælpe dem med at vurdere, hvor stor en skade er, men her kan forskellige læger komme frem til forskellige resultater.

– Det er min erfaring, at hvis alle har samme intention med vurderingen, så ligger de generelt tæt på hinanden. Når der er store spring i en vurdering, som der er i dette tilfælde, kan det skyldes, at dem, der vurderer skaden, har forskellige intentioner. Generelt er det sådan, at jo tættere man er på patienten, jo større vurderes skaden til at være, fortæller Ove Gaardboe. Denne vurdering kan både skyl-des, at man føler sympati med den tilskadekomne, og at man kender fl ere facetter af skaden.

Når der er st ore spring i en vurdering, som der er dett e ti lfaelde, kan det skyldes, at dem, der vurderer skaden, har forskellige intenti oner.


helse: konsultation

Jeg sidder i konsultationen med en af mine patienter. Hun har problemer med smerter i knæene og har været

sendt til undersøgelser på sygehuset. Hen-des mand er med og sidder i baggrunden, og det er derfor lidt overraskende, da han afbryder vores samtale: ”lægen på sygehu-set sagde, at du skulle tabe dig, hvis du skal have færre smerter i knæet”. Hun svarer prompte henvendt til mig: ”Jeg kan ikke tåle, at mit blodsukker falder – når vi er ude at handle, skal jeg have noget sødt, inden vi kører hjem, ellers hagler sveden af mig, og jeg bliver svimmel!”.

Der går lige et par sekunder, før jeg bli-ver opmærksom på, hvad der sker. Det er som om, hun og hendes mand har over-taget både læge og patientrolle, og jeg er endt som statist i en konsultation, der er på vej i den gale retning. Først bliver jeg lidt irriteret over, at hun siger, at hun ikke kan tåle, at blodsukkeret falder og får sagt til hende, at der ikke er nogen lægelig do-kumentation for, at hun ikke kan holde til at springe et mellemmåltid over, og at hun godt kan opleve ubehag ved at blod-sukkeret falder, uden at det betyder, at hun bliver syg af det. Hun mærker vist min irritation og siger, ”det ender jo med, at jeg skal spise grøntsager til aftenkaff e!”. Der er stille lidt, før jeg kommer hende i møde. Store livsstilsændringer er svære at gennemføre, uanset om det handler om at stoppe med at ryge, dyrke mere motion eller tabe sig i vægt. Vi mennesker har en

Det ender jo med, at jeg skal spise grøntsager til aftenka� e!

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Hvis det var nemt at foretage vigti ge livsst ilsaendringer, ville vi gøre det af os selv”

god grund til at gøre, som vi gør, og hvis det var nemt at foreta-ge vigtige livsstilsændringer, ville vi gøre det af os selv. Jeg smi-ler til hende og siger: "Måske ender det med, at du spiser grønt-sager til aftenkaff e, men det sker kun, hvis du selv oplever at have en god grund til at gøre det". Hun gengælder mit smil, og vi har for første gang i konsultationen en god kontakt.

Lavt blodsukker (hypoglykæmi) forekommer, når vævene får for lidt sukker og dermed for lidt energi. Kroppen regulerer auto-matisk blodsukkeret hos mennesker uden sukkersyge, også selv om det er længe siden, man har spist. Har man insulinbehandlet sukkersyge, kan der forekomme farligt lavt blodsukker. For men-nesker uden sukkersyge er tilstanden meget sjælden, men kan forekomme ved sygdom-me som skrumpelever, manglende funktion af binyrebarken og ved insu-linproducerende tumor i bugspytkirtlen.

Symptomerne på lavt blodsukker kan være rysten, bleghed, svedeture, sult, træthed, hjertebanken, koncentrationsbesvær og indre uro. Raske mennesker kan i mindre grad opleve nogle af de samme symptomer, når blodsukkeret falder, uden at det er farligt eller tegn på sygdom.

Jeg siger til hende, at jeg godt kan forstå, at hun har spist noget sødt, når hun har følt ubehag og været bange for at bli-ve syg. Vi taler om fordelen ved at spise mindre sukker og i stedet spise hyppige mindre og grove måltider, der giver et mere stabilt blodsukker og kan dermed formentlig afhjælpe hendes oplevelse af ubehag samtidig med, at det bliver nem-mere for hende at realisere et vægttab. Hun siger, at hun ger-ne vil prøve at ændre på kosten. Inden hun går, vender hun sig om og siger, at jeg altså ikke skal regne med, at det ender med grøntsager til aftenkaff en hos hende. Jeg smiler og siger, at vi så er to, der ikke vil have grøntsager til aftenkaff e, og hun siger farvel og går.


Konsultation

Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

...eller ring 70 20 34 48Husk rejsekode: HELSE

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

MINIFERIE I MOLS BJERGE4 dage på hotel på Djursland

Hotel FuglsøcentretHotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotte-ste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilometer fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Foruden den storslåede natur byder Djursland på nogle af landets bedste seværdigheder og for-lystelser.

Ankomst: Valgfri frem til 18.12.2014.

•3overnatninger•3xmorgenbuffet•3x2-rettersmiddag/buffet•Friadgangtil9-hullers golfbane samt sportshaller med badmintonbaner m.m.

1.149,-Pris. pr. person dobbelt-

eller enkeltværelse

Prisudenrejsekode1.299,-

2 overnatninger 799,-4 overnatninger 1.449,-5 overnatninger 1.649,-

Afbestilingsforsikringkantilkøbes.Ekspeditionsgebyrkr.79,-.Godebørnerabattervedtobetalendevoksne.Åbenthverdagekl.8-17.

Rejs alene uden tillæg!

Et unikt tilskud af nøje udvalgte mælkesyrebakterier i praktisk pakning.(kosttilskud)

21980_Annonce_Travel_DK_180x115.indd 1 13/05/14 10.01


helse: nyt

Godt nyt til ledsmerter

Caremaster er et nyt produkt, der har fundet vej til Danmark. Caremaster er en elektronisk hjælper til folk med ledsmer-ter i skulder, albue og knæ. Det fungerer med hele fi re behandlinger på en gang: elektromagnetisme, infrarøde stråler, varme og vibrationer. Den virker både på nye skader og gamle lidelser. Behandlin-gerne giver færre smerter og mere be-vægelighed. Mere information kan fi n-des på www.carerelax.dk eller ring på telefon 60 84 89 00.

Mange ved godt, at de har brug for indlæg i skoen, når de går eller løber – men hvad med cykelturen? Selv om du ikke får hårde stød op gennem kroppen som ved løb, så kan en forkert fodstilling give belastende fejlstillinger og slid på hele kroppen, når du tramper i peda-lerne. Formthotics fra Sportspharma sikrer ikke bare en korrekt fodstilling, indlæggene hjælper også på ydeevnen. Få mere at vide på www.sportpharma.dk eller telefon 75 84 05 33.

Frys flåtenBliver du bidt af en fl åt, så fj ern den hurtigt – det minimerer risikoen for at blive smit-tet med den frygtede borrelia. Atix Flåtfry-sespray er et nyt produkt på det danske marked, hvor man fryser fl åten inden den fj ernes. Atix anbefales blandt andet af Journal of the American Medical Associa-tion – et af verdens mest velrenommere-de medicinske tidsskrifter. Produktet im-porteres i Danmark af Guntex A/S, og forhandles indtil videre i danske Jagtbutik-ker. Den vejledende udsalgspris er 169 kro-ner og nærmeste forhandler anvises ved at skrive en e-mail til [email protected]

Ingen svedDen nye antiperspirant Perspirex Plus er et af de mest eff ektive produkter mod sved og lugt. Produktet er parfumefri og uden konserverings-midler, og med Perspirex’ Cpx skin care system er hudirritation minimal. Perspirex fi ndes som roll-on i to udgaver og som en lotion mod hånd- og fodsved. Perspirex forhandles på apoteket ogi Matas landet over til vejledende udsalgspriser 93,95 kroner for Perspirex Roll-ons og 127,95 kroner for Perspirex Lotion til hænder og fødder.

FODFORMET MODEBirkenstock er netop blevet udnævnt til ”Årets Brand” i USA og nomineret til den anerkendte engelske pris ”The Draper’s Award”. Man ser stort set ikke et eneste modeblad, der ikke viser mindst ét par Birkenstock i deres ud-givelser. Nærmeste forhandler oplyses på 39 16 17 40.

helsenyt

Vind din

egen Care-

mast er

Send et billede til helseredaktion@medie-

gruppen.net, som viser, hvordan du forkæler

dig selv, når du har ondt. Vi viser de bedste

billeder på vores Facebook-side og sender

en Caremaster til det mest populære. Vi skal

have dit billede senest 30. juni 2014.

Hvordan er din fodstilling, når du cykler?

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.Kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratisultralydscanning af din hud. Scanningsdage og forhandlernet ses på

www.beaute-pacifique.dk115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-beaute-pacifique.dk Made In Denmark

Udviklet og produceret i Danmark

Dansk Hudpleje Der VirkerCrème métamorphique - Vitamin a Cremeétamorphique - Vitamin - Vitamin - V a Ca Ca reme

Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.

Virker på både mor & datter!Se det selv i spejlet


helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 4. august 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Elektrisk tandbørste fra ColgateEn god tandbørstning hjælper med at holde tænderne sunde. Det bliver lidt nemmere med en Colgate ProClinical A1500 & 24 tuber Colgate Maximum Protection Caries tandpasta. ProClinical A1500 er Colgates topmodel inden for elektriske tandbørster. Sammen med tandbørsten vinder den heldige også 24 tuber af den nye tandpasta Colgate Maximum Protection Caries, der indeholder en innovativ og patenteret teknologi, kaldet Sugar Acid Neutralizer™. Som den eneste tandpasta på markedet med Sugar Acid Neutralizer™ bekæmper den målrettet sukkersyrer, der er hovedårsagen til huller i tænderne.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 4. august 2014:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

HVAD BEKÆMPER DEN NYE TANDPASTA FRA COLGATE AKTIVT:

SUKKERSYRER,

SUKKERROER

HVAD HEDDER INGREDIENSEN I COLGATE MAXIMUM PROTECTION CARIES, SOM MEDVIRKER TIL AT NEDBRYDE SUKKERSYRER I MUNDEN OG FORE-BYGGER HULLER I TÆNDERNE?

SUGAR ASSET NEUTRALIZER

SUGAR ACID NEUTRALIZER™

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Vaerdi 1.943,-


helse: xxxxxx


Smil og vind! Upload dit smil på instagram med #duolacsmile – så er du med

duolac® Rejse 2 i 1:• 2 produkter i 1

Rejse + Stop• Bibeholder mængden

af mælkesyrebakterier i tarmsystemet

✓ glutenfri✓ laktosefri✓ Fri for animalsk gelatine

Skal du rejse?Dobbelt beskyttede mælkesyrebakterier fra danske Orifarm

Kosttilskud

Køb Duolac Rejse 2 i 1 på apoteket duolac Rejse 2 i 1 er et unikt kombinationsprodukt med mælkesyrebakterier og Prolac-T™, der støtter dit tarmsystem både før og under rejsen.mælkesyrebakterier er en naturlig del af tarmsystemet.

duolac’s patenterede dobbelt coating system giver mælkesyre-bakterierne beskyttelse mod ydre påvirkninger, og overlevelsen maksimeres med op til 100 gange, når de ankommer til tarmsystemet.vi kalder det 100 grunde til at smile.

55364.Annonce Rejse 210x275.indd 1 01/05/14 10.55


En god mave- fornemmelse

kommer fra tarmen

Pas godt på maven

I de senere år er vi blevet gode til at vaske hænder og spritte af for at beskytte os selv mod sygdomsfremkaldende bakterier – og det skal vi nok af mange gode grunde blive ved med at

gøre. Men faktisk er vi fyldt med bakterier, og langt de fleste af de bakterier, der lever sammen med os, gavner os.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

For de fleste er bakterier en lidt luftig størrel-se. De er for mikroskopiske til, at vi kan se dem med det blotte øje og for mangfoldige

til, at vi kan huske navnene på dem alle sam-men. Men forskning viser, at de cirka 100 trilli-oner eller halvandet kilo bakterier, der lever i vores tarm har mange gavnlige funktioner

for hele vores sundhed. – Vores immunsystem bliver udviklet og

vedligeholdt af tarmens mange gavnlige bakterier. Det er her, at mange af cellerne til

vores immunforsvar konstant bliver udviklet og modnet, så de er klar til at forsvare vores

krop mod blandt andet sygdomsfremkald-ende bakterier, fortæller professor Oluf Borbye

Pedersen, forskningsdirektør og professor ved Københavns Universitet, der har været med til at kortlægge de mange bakterier. Nu er han og hans forskerhold sammen med videnskabsfolk over hele verden i gang med at finde ud af, hvor-dan de enkelte bakterier påvirker os.

Bakterierne i tarmen er blandt andet reguleret af vores egne arveanlæg, vores forbrug af anti-biotika og det, vi spiser. Især kosten synes at have en stor betydning. Det er kendt, at fedthol-dig mad giver anledning til en bakteriekultur, som fremkalder en mild form for betændelse i kroppen. Hvordan andre kostkomponenter på-virker tarmfloraen, ved man ikke meget om, men Oluf Borbye Pedersen og hans kolleger er netop

i færd med at undersøge, hvordan henholdsvis en gluten-beriget og en gluten-fri kost påvirker tarmfloraen. I et andet projekt ser forskerne på, hvorledes tarm-bakterierne hos mennesker, der lever af vegankost, adskiller sig fra mennesker, der spiser lidt af hvert. Håbet er på sigt at fin-de frem til de hundredvis af forskellige sundhedsfrem-mende bakterietyper, så man måske i fremtiden dagligt kan indtage disse i kapsel-form og samtidigt spise en bakterievenlig kost, som sik-rer en sund bakterieøkologi i tarmen og på den måde mindske forekomst af en række folkesygdomme, in-klusiv overvægt, diabetes og visse former for kræft.

– Tarmens slimhinde inde holder et væld af hormon-producerende celler og ner-ver, og bakterierne er med til at regulere hormoner, lige-som de selv har potentialet til at udskille neurotransmittere

helse: ny forskning

Hvad er neurotransmittere?Neurotransmittere er en type af signal

stoffer, som påvirker vores hjernes funk

tioner. Kendte neurotransmittere er

dopamin og serotonin.

+


helse: ny forskning

og en række bioaktive stoffer, der påvirker cellerne i vores kroppe. Der foregår hele tiden en dialog mellem tarmens bak-terier og kroppens funktioner. Det er muligt, at bakterierne også spiller en rolle i forhold til psykiske lidelser som skizofreni og autisme. Det er et forsk-ningsområde, som aktuelt har stor bevågenhed, siger Oluf Bor-bye Pedersen.

Personlighed og bakterierUmiddelbart kan sammenhæn-gen mellem vores psykiske til-stand og tarmens koloni af bak-terier måske virke urealistisk, men de fleste har nok på egen mave oplevet hvor mange fø-lelser, der faktisk mærkes i ma-ven og forsøg på mus giver stof til eftertanke.

– Tarmbakterierne modulerer vores mange nerver i tarmen, så der hele tiden er en kommunikation mellem tarmens bakterier og hjernen. På mus er der lavet forskel-lige forsøg, hvor det har været muligt at ændre på musenes adfærd ved at ændre på sammensætningen af deres tarm-bakterier. Det har været muligt at påvirke musenes lyst til at tage en risiko, deres nysgerrighed og deres sociale ad-færd, fortæller Oluf Borbye Pedersen, der heller ikke er af-visende over for, at bakteriefloraen kan spille en rolle ved forskellige former for stress og træthedstilstande, men det er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Du er aldrig aleneVågner du en sen nat og kigger ud i mørket, kan det være nemt at føle sig alene – men du er aldrig alene i din krop. Udover de 100 trillioner bakterier i din tarm, så har du til stadighed gæster på besøg i form af svampe og vira for-uden de bakterier, som findes andre steder i kroppen end tarmen.

– Vi har mikroorganismer på alle overflader og hulrum. De er på huden, i næsen, i svælget, i vagina på kvinder og bag forhuden på mænd. Selv om det meste ikke kan

fanges med øjets radar, er vi som mennesker en del af et ufat-teligt stort per-sonligt univers.

Vi består af ti gange så mange levende mikroorganismer som menneskeceller. Eller man kan sige, at vi er 90 pro-cent mikrober og ti procent mennesker. Det kan blive helt filosofisk, og vi kan spørge os selv, hvem vi egentligt er. Uanset hvad, er vi i hvert fald aldrig alene, slutter Oluf Borbye Pedersen.

Det er muligt, at bakterierne også spiller en rolle i forhold til psykiske lidelser som skizofreni og autisme.

ØREPROPPER TIL ETHVERT FORMÅL ! TIL VANDS, TIL LANDS OG I LUFTEN...

Sommeren nærmer sig med aktiviteter som badning, fl yrejser, koncerter og festivaler. Pharmaforce har ørepropper til alle behov. Find det produkt der dækker dit!

Få folderen på apoteket

Læs mere på www.pharmaforce.dk Køb ørepropperne på apoteket...

L !

m m mm


I skovens dybe stille roIntuitivt kan mange fornemme, at naturen er god for sjælen. I Sverige har man i flere år brugt naturen i forbindelse med behandling af stress-ramte, og nu er danske forskere også ved at gøre deres egne erfaringer.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lene Jæger Thomsen

helse: fokus

Fokus på

Terapi


helse: fokus

Biofreeze® - Koldterapi, hurti g og eff ekti v smertelindring, der anbefales og benytt es af profes-sionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

For yderligere informati on:Tlf. 8654 [email protected]

CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

2013-85_YC_BIOFREEZE_HELSE_58x235mm.indd 1 19/12/13 15.10

Nord for København i Hørsholm ligger den gamle arboret-skov, som indeholder en stor sam-

ling af forskellige træer og buske. Der er fuglefløjt og grønt til alle sider, da Helse kigger inden for i skoven for at blive klogere på, hvordan naturen kan påvirke vores sind og velbefindende. I en del af skoven har Københavns Uni-versitet indrettet Terapihaven Nacadia. Her er forskellige forskere i gang med at gennemføre studier, der skal vise hvilken effekt naturen har, om der er særlige elementer i naturen, der er vigtige for helbredet, og hvilken effekt man kan opnå ved at inddrage natu-ren i behandling af mennesker med psykiske lidelser. De to psykologer, som jeg skal mødes med, arbejder med stress-ramte.

– I Sverige har man arbejdet med at inddrage naturen i terapi i flere år, så det er vores forventning, at vi også vil se en effekt i vores studier. Det spændende er at se præcis, hvilken effekt vi kan opnå med vores arbejds-metode i disse omgivelser, siger le-dende haveterapeut og psykolog Dorthe Djernis. Sammen med sin kol-lega Eva Broby-Johansen har hun netop nu syv stress-ramte i en ti ugers behandling, som veksler mel-lem øvelser i at være nærværende i øjeblikket, individuelle samtaler, op-gaver i haven og øvelser i gruppen. Forskningsprojektet begyndte sidste

sommer, og det er nu den femte gruppe af stress-ramte, som er i be-handling i haven. Efter de ti ugers be-handling bliver deltagerne fulgt i en længere periode for at se, om de ef-terfølgende også bliver bedre til at håndtere livet og udfordringer, bliver mindre stressede og får en bedre livs-kvalitet. Målet er, at deltagerne bliver arbejdsdygtige igen på sigt .

Nærhed i naturenDa terapihaven blev etableret, så for-skerne på, hvilke parametre, der har betydning for menneskers oplevelser i naturen med særligt fokus på stress-ramte. Derfor er haven ikke en prydhave, men en såkaldt ”perma-ha-ve”, hvilket betyder, at der er mange forskellige træer og planter, som får lov til at vokse ”vildt”, og der arbejdes på, at haven har sit eget eco-system. Beplantningen er uregelmæssig og græsset højt mange steder.

– Når man er meget stresset, er ens nervesystem overbelastet, og her har det vist sig, at naturen kan have en beroligende effekt, og den er størst, hvis naturen ikke er alt for vel-trimmet. Helt basalt drejer det sig for de stress-ramte om at genfinde en god kontakt til sig selv og omverde-nen. Det er nemmere at få den for-nemmelse af kontakt i naturen end i mødelokaler og kontorer. Forenklet kan man sige, at er man meget

Dorthe Djernis og Eva Broby-Johansen bruger naturen og havearbejde i deres behandling

af stress-ramte.


helse: fokus

stress-ramt, er det mest givende at relatere sig for eksempel til sten og andre materialer, der er helt kravfrie. Herefter kommer træer og planter, så dyr og sidst kommer mennesker, der er mest krævende at forholde sig til, hvis man er stress-ramt, fortæller Eva Broby-Jo-hansen, og hun suppleres af Dorthe Djernis:

– Naturen giver gode muligheder for spej-linger og en intuitiv forståelse for sammen-hængen i sindet.

Det giver næsten associationer til indian-ske fi losofi er, når de to psykologer forklarer om principperne ved bålstedet med te i kop-perne. Det drejer sig om, at deltagerne ser processerne fra små frø bliver til priklinger, som plantes ud side om side med de store træer, de kan blive til en gang. Nedfaldne bla-de og døde planter bliver til kompost, der igen bliver til næringsrig jord til havens nye planter. Opgaverne, som deltagerne løser her, er ikke beskæftigelsesterapi, men reelle opga-ver, som skal løses. Derfor kommer arbejdet også til at føles meningsfuldt for deltagerne – både i forhold til de små konkrete opgaver, som skal løses og i forhold til det store eco-system, som haven er en del af.

Ikke bare en tur i havenDet kan være nærliggende at tænke, om en tur i den almindelige have derhjemme ikke kan have samme eff ekt – og der er nok mange velmenende have-ejere, der gerne lægger have til, men så enkelt er det ikke.

– Havearbejde kan være af-slappende for nogle, men for an-

dre bliver haven til projekter og opgaver, der skal løses. Når man er stress-ramt, kan det ofte være svært at mærke sig selv og sine egne be-hov, og så stiger risikoen for, at aktiviteter-ne i haven bliver til belastende opgaver, der skal løses. Desuden vil man mangle den terapeutiske del af behandlingen, siger Dorthe Djernis.

Mange stress-ramte har brugt meget energi på at overhøre kroppens signaler og behov. Hovedpine, søvnproblemer, ondt i

maven, anspændthed er blevet negligeret og skubbet væk, mens man hele tiden havde fokus på den næste opgave, der skulle løses. På et tidspunkt er det blevet svært at skelne mellem de opgaver, som er nødvendige og dem, der

burde være for fornøjelsens skyld, og man arbejder, køber ind og motionerer med samme fokus på at blive hurtigt færdig, så man kan komme videre til den næste opga-ve. Øvelserne i at være nærværende sam-men med opgaverne i haven kan være med til at gøre deltagerne bevidste om det:

– Der var en kvinde på det et af vores hold, som skulle grave ud til en køkkenha-

ve. Udgravningen var en op-gave, der skulle løses, men vi havde ingen krav til, om det skulle gå hurtigt eller lang-somt. Alligevel skyndte hun sig med opgaven. Hun havde kun fokus på at grave det pænt og blive færdig, selv om

der ikke her var noget, hun skulle videre til, fortæller Eva Broby-Johansen.

Netop denne kobling mellem nærvær, opgaver og refl eksion er vigtigt i behand-lingen. Kvinden fra kurset blev selv klar over, at det var sådan, hun levede hele sit liv, men nu kunne hun gøre noget for at ændre det – både ved at være bevidst og ved at bruge nogle af de redskaber, hun lærte på kurset.

Eva Broby-Johansen og Dorthe Djernis glæder sig til, de har de endelige resulta-ter af deres projekt og håber, at det på sigt vil kunne hjælpe stress-ramte over hele landet.

Fakta:

Terapihaven Nacadia er an

lagt som vild skovhave med

udgangspunkt i viden om,

hvordan grønne omgivelser

får mennesker til at restitu

ere, og havens udformning

understøtter terapien med

en række stemningsfyldte

retrætesteder.

Behandling i terapiha

ven er et tilbud til alvorligt

stressramte. Terapien fore

går som en blanding af øvel

ser, opgaver i haven og indivi

duelle samtaler. Mindfulness

er en af de metoder, som

deltagerne lærer, og som de

efterfølgende kan bruge i

andre situationer for at fore

bygge og dæmpe stress. Se

mere på www.nacadia.dk.

Kobling mellem naervaer, opgaver og refl eksion er vigti gt i behand lingen

helse: xxxxxx


Scan koden, og få fem gode råd, som kan hjælpe

jer i gang.

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk og se,hvad I kan gøre på arbejdspladsen.

ONDT IRYGGEN?


helse: fokus

Langt de fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve en pe-riode med stress, angst og mag-

tesløshed. Det kan være soldater i krig i verdens brændpunkter, eller det kan være forældre til meget syge børn. Post traumatisk stress eller PTSD, som det ofte kaldes, bliver af mange kædet sam-men med hjemvendte soldater, men egentligt er det en betegnelse for, at stressen bliver i kroppen, længe efter år-sagen er væk, og det sker også for men-nesker, der ikke har været i krig og kata-strofeområder. En af udfordringerne med PTSD er at få hjernen til at slappe af igen, så man kan sove, slappe af og restituere. Det kan være, man har brug for at tale med en psykolog om oplevel-serne, men det kan også være, at det er nødvendigt at vænne hjernen til en la-vere aktivitet. Afspændingsøvelser for hjernen så at sige. En effektiv metode til det er neuro-feedback-træning eller EEG-træning, som det også kaldes.

Træningen foregår ved, at hjernens aktivitet bliver målt på områder, som har betydning for evnen til at slappe af. Træning, som man kender det fra spor-tens verden, er hård og krævende. Der-for var det lidt spændende for Helses udsendte at lægge hoved til denne træ-ning. Ville jeg blive træt, ør eller få ho-vedpine? Men jeg kunne intet mærke – end ikke den mindste kildrende

Træn din hjerne til roPopulært sagt er hjernen lige som en muskel. Den kan trænes og formes. Mange tænker på, at den skal hol-des i form med stimulering og aktivitet, men for nogle er det også nødvendigt at lære hjernen at slappe af.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

fornemmelse. Herefter blev jeg vist et skærmbillede, som blev større og kraftigere i farverne, jo mere jeg slappede af, ligesom lyden steg. Ifølge træner, Conni Krarup Andersen fra EEG Training, opfattes æn-dringerne på skærmen som en belønning til hjernen, der ger-ne vil stimuleres med lyd og billede. Det er derfor muligt at træne en hjer-ne, der kører i et konstant stress- niveau til at slappe af. Ved hjælp af hjerneskanninger er det muligt at se ændringerne i hjernen, men der fin-des også flere forskningsresultater, som bekræfter, at neuro-feedback ef-fektivt kan hjælpe mennesker med PTSD, ADHD og stress.

– Neuro-feedback ændrer ikke ved et menneskes personlighed. Er man nervøst anlagt, vil man også være det efter at have modtaget neuro- feedback-træning. Men træningen lærer hjernen at slappe af og fun-gere normalt, så man kan arbejde med sine udfordringer. Er der trau-mer, vaner, tankemønstre eller be-hov for strategier til håndtering af hverdagen, kan det være en god idé at kombinere træningen med et forløb hos en psykolog eller en anden behandler, forklarer Conni Krarup Andersen.

Fakta

Neurofeedback eller EEGtræning

foregår primært hos private behand

lere, og man betaler oftest selv for

træningen. Et studie fra Norge har

vist, at træningen kan være lige så

effektiv som medicin for mennesker

med ADHD. Træningen er mest ef

fektiv, hvis der bliver sat ind tidligt.

Der er ikke mistanke om bivirknin

ger ved behandlingen, men det kræ

ver, at man møder op til træning to

gange om ugen.

+

Fokus på Terapi

helse: xxxxxx


TrygFonden Besøgshunde gør en forskel for ældre og demente på plejecentre over hele landet og skaber glæde og nærvær. Ordningen er baseret på banebrydende forskning i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetshospital. Resultaterne viser, at besøgshunde på plejecentre baner en ny vej inden for ældreomsorg. Det er gratis for plejecentre at deltage. Læs mere på besøgshunde.dk

Flere varme poter i ældreomsorgen

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

helse: fokus

Hvis du i dag bliver indlagt på en akut psykiatrisk afdeling, er der god mulighed for at få en ene-

stue. I tre dage. Så bliver du nok udskre-vet igen. Ikke fordi du har det godt. Men du har det nok lidt bedre. Lige nøjagtig så godt, at der er en, der har det værre end dig, så han eller hun skal overtage din stue. Du bliver derfor sendt hjem og får at vide, at du kan komme i ”ambulant behandling”. Det vil sige, at du skal klare dig selv det meste af døgnet, men der vil være mulighed for at komme til sam-taler og måske arbejde i værksteder. Hvis du altså ikke er så syg, at du ikke magter at komme af dig selv. Så må du opsøges og måske genindlægges – det sker for 20 til 30 procent af de psykiatri-ske patienter.

Psykisk syge har det ofte meget svært, når de bliver indlagt. Virkeligheds-opfattelsen er kaotisk. Mange er bange, frustrerede, desillusionerede eller kede af det. De har brug for særlig omsorg og pleje. Men de har også helt almin-delige menneskelige behov.

Kan omsorg effektiviseres?Tid, tryghed og omsorg er godt for alle mennesker. Ikke mindst hvis virkeligheds-opfattelsen er ustabil og kaotisk, som den kan være det hos psykisk syge. Men mangel på sengepladser og krav om effektivitet giver alt for meget postyr, uro og hastværk på de psykiatriske afdelinger.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lene Jæger Thomsen

– Ro, nærvær og tryghed er vigtigt for alle mennesker, og det bliver ikke mindre vigtigt af, at verden opleves ka-otisk, siger Karin Garde, der har arbej-det i psykiatrien i 45 år og blandt andet været ledende overlæge på Sct. Hans Hospital i 20 år. Som behandler har hun oplevet, hvordan indlæggelserne er ble-vet kortere og kortere på grund af ned-læggelser af sengepladser. Det har bety-

det, at flere kan få eneværelser, men det betyder også, at mange af patienterne bliver udskrevet, inden de er klar til at tackle verdens udfordringer. Det kan blandt andet læses i statistikkerne, hvor flere og flere med psykiske lidelser ind-lægges flere gange, og mange kan skri-ve kriminel på livshistorien. Hun mener, at man har mere respekt for dem, der har en sygdom i kroppen end dem, der

Karin Garde foran de tomme bygninger på

Sct. Hans hospital. Det ærgrer hende, at byg-

ningerne ikke bliver brugt til at skabe trygge

rammer om psykisk syge patienter.


Fokus på Terapi


helse: fokus

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger

ion-vandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken samt Kernefysikken. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg

samt Universitetsklinikken i Birmingham.Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har

effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og harderved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrerblodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppensfunktioner.Herud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden haren rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrøm-ningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser). Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Apparateter enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efteren kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan brugesi hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene

[email protected]. 28928404 / 21723911

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der gi-

ver øget livskvalitet og bedre velvære.

Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske

impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to

påvirkninger øger ion-vandringen i blodets molekyler hvilket

tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og

kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken

samt Kernefysikken.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommu-

nehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år

sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göte-

borg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har

derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer

blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af krop-

pens funktioner.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har

en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennem-

strømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer

dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Ap-

paratet er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter

en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges

i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og

produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller

du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os på tlf.

28928404 / 21723911, så vil vi sende en medarbejder hjem til

dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger

• Skinnebenssår der ikke vil heles• Knogleskørhed (osteoporo´s)

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles• Knogleskørhed (osteoporo´s)

[email protected] - Tlf. 28 92 84 04

er syge i sindet, og at behandlingsstrate-gier fra hospitalerne ukritisk er blevet overført til de psykiske patienter. Ambu-lant behandling og ”accelererede pa-tientforløb” fungerer i mange tilfælde godt for patienter med fysiske sygdom-me, men psykiatriske patienter har helt andre behov for tid, tryghed og kontakt med dygtige behandlere.

– Hvis det viste sig, at diabetikere el-ler mennesker med forhøjet kolesterol pludselig blev meget mere kriminelle efter en ændring i deres behandling, så er det nemt at forestille sig, at patient-foreninger, politikere og patienter hur-tigt ville enes om, at gå tilbage til den gamle behandling. Men når det gælder de psykiatriske patienter, er der ikke den samme vilje til at handle.

De korte indlæggelser og de meget syge patienter betyder også, at der ofte

er meget uro. Det kan være nødvendigt at bruge mere tvang, og der kan være skrig og råb. Alt sammen noget, som stresser patienterne. Men i virkelighe-den behøver det måske ikke at være så svært, hvis man bare bruger sin sunde fornuft.

– Det siger sig selv, at nok tid, nok plads, nok uddannet personale er afgø-rende for, at vores psykisk syge patien-

Ro, nærvær og tryg-hed er vigtigt for alle mennesker, og det bliver ikke mindre vigtigt af, at verden opleves kaotiskKarin Garde

ter kan få den behandling, de har brug for, siger Karin Garde og fortsætter med det, hun kalder ”almindeligheder”, men som bliver overset i de tilbud, som pa-tienterne får:

– Psykisk syge har de samme behov som alle andre mennesker. Behov for at have en struktur på hverdagen. Behov for at kunne være sammen med andre mennesker, behov for at kunne trække sig tilbage og behov for at bruge tiden på noget meningsfuldt. ”The need to be needed”, siger hun og citerer den amerikanske organisation Fountain House, som netop arbejder med at re-habilitere psykisk syge. Hun ser ikke de ting som en behandling af selve lidel-serne, men som et grundlæggende menneskeligt behov, der er lige så vigtigt for psykisk syge som for alle andre.


helse: fokus

Hunde i stedet for pillerBeboerne på de danske plejehjem er ofte alvorligt syge. Demens er ikke en usædvanlig diagnose, og i nogle tilfælde kan det være svært for både personale og pårørende at trænge igennem. Men det kan hunde nogle gange.

Af: Line Eske, sygeplejerske, Vibeke Damgaard, sygeplejerske, Ingrid Keseler, sygeplejerske,

Aarhus Universitets Hospital, Risskov - afdeling MA2 / Foto: Nolte Lourens

Demens

Hvis man er pårørende til et menneske, der får en demenssygdom eller bliver alvorligt syg på anden vis, er det ikke ualmindeligt, at man må forholde sig til udfordringer i form af urolig adfærd som

afbrudt nattesøvn, lyst til at forlade boligen eller udfordrende adfærd i for-bindelse med personlig pleje. På trods af alvorlig sygdom er den ældre stadig et menneske med sin egen historie, og for pårørende og persona-le kan ønsket om at se et glimt i øjet eller et smil på læben hos det men-neske, man holder af, være meget stort. I Danmark arbejder mange pleje-hjem med kommunikation, minder, madgrupper, kugledyner, sækkestole og livshistorier, der kan fremme livskvaliteten hos den ældre og mindske behovet for medicin. Der er også flere plejehjem, der har høns, katte, hunde eller fugle, som de ældre kan hjælpe med at passe.

Gode og rørende oplevelserI 2010 startede Trygfonden et forskningsprojekt, hvor frivillige hundeejere kunne komme på besøg hos beboere på plejehjem. I løbet af projektet har vi oplevet, at det har været nemmere at komme i kontakt med beboere med svær demens, når vi har hunden med. Det opleves lidt, som om vi har en ”ufarlig” tredje person med, der fungerer som ”isbryder”. Flere af de be-

boere, vi har mødt, får mere sprog, når de taler med hunden. Det er som om, det ikke gør så meget, at man kommer til at sige noget, der er lidt

skørt eller bytter lidt rundt på ordene, når man taler med en hund.Der har været rigtig mange gode og rørende oplevelser i forbind-

else med projektet. En kvinde med depression, som havde været

Besøgshunde

Trygfondens Besøgshundeordning har været landsdækkende siden 2013.

Plejecentre og hundeejere kommer i kontakt med hinanden via en hjemmeside.

Hunde og ejere kan både komme på gruppebesøg, på entilenbesøg, eller

de kan bruges som motivation til træning.

For yderligere information se www.trygfonden.dk

+

Fokus på Terapi


helse: fokus

Hunde i stedet for pillersengeliggende i to år, stod glad op og klædte sig på og gik ind på sin stue og ventede på sit hundebesøg. Vi har ople-vet en døende sengeliggende kvinde uden sprog, som ikke kunne bevæge hverken arme eller ben, ligge sig helt tæt ind til hunden og ae den med sin kind. Vi har fået tilbagemeldinger om en svært dement beboer, som efter besøget var mere talende og veltilpas end vanligt.

Samme personlighed somuden demensUd fra disse erfaringer, kan vi godt forstå spørgsmålet; ”Hvorfor får vi ikke bare hunde på alle plejehjem?”, men vi er igennem projektet blevet opmærksom-me på de udfordringer, der også kan forekomme, når man kommer på besøg med en hund. De ældre har fortsat deres personlighed og kulturelle baggrund med sig. Så hvis man hele sit liv har væ-ret utryg ved hunde eller ganske enkelt ikke kan lide hunde, bliver man ikke glad

for hunde, alene fordi man fylder 80. Hvor nogle borgere med svær demens får en positiv reaktion i forbindelse med hundebesøgene, gør det modsatte sig også gældende. Vi har oplevet, at beboe-re blev overstimulerede og vrede, når de så hunden. Ydermere er der forskel på, hvilken hund man kan lide. Nogen er til små skødehunde og andre til de større hunde.

I behandlingen af plejehjemsbeboere, skal man lære det enkelte menneske at kende og ud fra denne viden vælge, hvilke ikke-medicinske tiltag, der skal prøves. Nogle gange skal man prøve fl e-re forskellige tiltag, inden man fi nder noget, der virker efter hensigten. Vi ser hunde, som en mulighed i viften af til-bud til ældre på plejehjem. En vifte, som gennem forskning skal blive større og mere veldokumenteret, så de ældre, de-res pårørende og plejepersonalet får de bedste betingelser for samvær og hjælp til den enkelte.

Forskningsprojektet

Afviklet i perioden 2010-2013 og er

for nylig afsluttet. Formålet var at un

dersøge om besøgshunde ifølge med

en person har en positiv eff ekt på det

mentale helbred og livskvaliteten hos

ældre og mennesker med demens på

plejecentre.

De ældres reaktion måles gennem

anerkendte psykiatriske tests og

målinger på adfærd, mens besøge

ne pågår.

Projektet er blevet til i et samarbejde

mellem Trygfonden, Institut for Hus

dyrvidenskab, Aarhus Universitets

Hospital, Risskov afdeling MA2 og

Vejle kommune.

Trygfonden har finansieret projektet.

+

dinmund.dk

Renbesked om tændermund

Din tandplejer forebygger, undersøger og behandler

Abilia Aps. Vi hører gerne fra dig! Phone +45 70 22 98 08 | [email protected] | www.abilia.dk

Scan koden for at se en lille film om Memoplanner

Memoplanner bruges bl.a. af mennesker med ADHD, Autisme, Demens, udbrændthed og senhjerneskader.

Ved et dokumenteret behov, kanMemoplanner søges som hjælpemiddel hos din kommune.

Memoplanner er en digital kalender der gør det nemt at planlægge og få struktur på dagen. Kalenderen giver støtte til hukommelse, fokus og koncentration.

MEMOplanner Giver overblik og støtter hukommelsenGiver overblik og støtter hukommelsenstøtter hukommelsenstøtter hukommelsen


helse: nyt


Hjælper vægttab på vej

Hindbær Ketone siges at have fl ere fordele; øge fedtforbrændingen, afhjælpe oppustet-hed og udrense kroppen for toksiner. Hind-bær Ketone + er en kombination af hindbær keton, afrikansk mango, acai grøn te og gua-rana ekstrakt, som blandt andet er kendt for sine fedtforbrændende og udrensende egen-skaber. Kosttilskuddet koster 229 kroner for 60 kapsler hos www.shytobuy.dk.

Intens pleje til særlige behovBadger Balm er en serie af helt naturlige og 95 procent økologiske intensive cremer. De fås i mange udgaver til at pleje, blødgøre, berolige eller stimulere. Eksempelvis er Sore Muscle Rub med cayenne og ingefær skabt til at afslappe spændte og overanstrengte muskler – lige til nakke og skuldre, der har siddet for meget ved computeren. Produkterne er nye i Danmark, men kan købes hos www.naturalliving.dk eller få op-lyst nærmeste forhandler på telefon 27 11 02 11.

Bløde hæle på 7 dage!Cosborg HælCreme er en eff ektiv be-handlingsform mod tørre, sprukne hæle og fodsåler samt hælrevner. Cremen fremmer hudens naturlige helingsproces ved at nedbryde og opløse fortykket hård hud, og gør det let at fj erne det døde væv. Naturlig pebermynteolie er tilsat for at gøre huden blød og forfriskende. Test af cremen har vist synlig forbedring efter 7 dages behandling. Produktet indehol-der ikke parabener og farvestoff er. For-handles på apoteket og hos Matas. Yder-ligere oplysninger på www.cosborg.com.

Frisk åndeUndgå dårlig ånde – i det daglige og når situatio-nen opstår akut. Dentaforce fås som en skyllevæ-ske, du kan bruge dagligt i forbindelse med tand-børstning, eller som spray til at have med i tasken. Mundskyllevæsken renser blidt munden, fj erner den grimme ånde og har samtidig en dejlig frisk, mild smag af lakrids og pebermynte med et hint af citron og salvie, der gør, at den næsten smager som slik. Forhandles blandt andet på apoteket og hos Matas. Se mere på www.avogel.dk eller ring på telefon 87 70 87 70.

HVORDAN HAR DU DET?En ny sundhedsapp sætter din trivsel i fokus og skaber sammenhæng mellem hverdag og hu-mør. App’en How Are You? bygger på et enkelt smiley-system, som synliggør de ting i din hverdag, der spænder ben for din trivsel. App’en er udviklet til iOS 5.0 eller en nyere versi-on og kan købes i App-Store. Den koster 13 kro-ner. For yderligere information kontakt Cand. Psych. Aut. Lene Bammeskov på telefon 20 25 98 65 eller mail [email protected]. Se mere på www.how-are-you.dk.

helsenyt


Klumme fr a

redakti onen


Klumme fr a

redakti onenEgen læge – skrædder-syede løsninger

Midt i en tidsalder, hvor specia-lerne forgrener sig mere og mere, og supersygehusene be-

gynder at skyde op, fi ndes der stadig en generalist til alle danskere i form af de-res praktiserende læge. Et irriterende fortidslevn på vej til målet, superspecia-listen, der kan og ved alt? Eller en stadig mere nødvendig fi gur i et system, der ellers kan drukne i informationer, som ingen evner at sammensætte til et helt billede? Sagen er, at vi i almen praksis har en særlig vidvinkel, som gør, at vi er gode til at ind-kredse og sortere patienterne og servere dem for vores kolleger på sygehusene. De er til gengæld, med deres spe-cialist-briller dygtige på deres eget sta-digt mindre felt. Det helt centrale er vek-selvirkningen, samarbejdet og den gensidige respekt.

Ikke overraskende mener jeg, at den praktiserende læge er mere nødvendig end nogensinde. At kunne henvende sig frit til sin læge og i tillid kunne berette usorteret om sine plager, er forudsæt-ningen for at kunne få den rette hjælp på rette niveau. Helt centralt er det med tilliden. Danskerne er heldigvis verdens-mestre i den disciplin, og dagligt for-nemmer vi i klinikkerne, at det er sådan. Det er et stort ansvar at bære og forvalte

den tillid, som er hele grundpillen i virket som læge. Sommetider kan det være tungt og frygten for at begå fejl stor. Men uden tillid går det slet ikke.

I de seneste år har en bølge af mistillid og kontrol skyllet ud over kongeriget. Et øget bureaukrati taler med lånte ud-tryk fra forretningsverdenen om "produktivitetsgevinster" og "lean" selv inden for fag, der har med no-get så upraktisk som mennesker at gøre. Talrige patienter, der arbejder i politiet, skolevæsenet, hjemmeplejen og lignende har siddet i min stol og be-

rettet om minut-tyranni og andre nedslående konse-kvenser af en skabeloniseret virke-lighed, der virker dræbende på de-res eget engagement.

For mennesker lader sig ikke bare lige putte ned i bestemte kasser. Hvad nytter det, at Fru Jensen har be-

stilt tid til en sukkersygekontrol, hvis det, der fylder i konsultationen, er, at hendes mand lige er død? Som praktiserende læger arbejder vi i den usorterede virke-lighed, hvor hele paletten skal i brug, når et menneske henvender sig. Min sygeplejerske, der var på hjemme-besøg hos en nybleven enkemand, løste den vigtigste del af mandens her-og-nu smerte og håbløshed, da hun satte nåle i de bukser, han skulle have på til konens be-gravelse for at se ordentlig ud. Det virkede som en form for avanceret smertebehandling, som ingen – selv ikke med et regneark – på forhånd kunne have regnet ud.

Kreative, skræddersyede løsninger skabes hver dag sammen med patienterne. Det kræver gensidig tillid, kontinuitet og en vis form for metodefrihed at kunne se de rette løsninger!

Det virkede som en form for avanceret smerte-

behandling, som ingen – selv ikke med et regne-ark – på forhånd kunne

have regnet ud

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap,fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

I Danmark har alle deres “egen læge”. Når man tænker lidt over ordene, kan det lyde lidt retroagtigt, overdrevent intimt, vil nogen måske tænke. For hvad vil det egentligt sige?

Lene Agersnap

helse: redaktionens side

helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Første danske patienter får ny minipacemakerTre danske patienter har som nogle af de første fået ind-opereret en ny, avanceret minipacemaker. En normal pacemaker sidder på ydersiden af hjertet og sender im-pulser til hjertet gennem ledninger – men den nye mini-pacemaker er så lille, at den kan sidde inde i hjertet. Der-for bliver den i løbet af få uger efter operationen dækket af hjertevæv, og pacemakeren stimulerer det svage hjerte bedre, fordi de små, elektriske impulser kan komme til at

ligne hjertets naturlige slag. Minipace-makeren behøver heller ingen

ledninger, men får energi i form af

ultralyd, som sendes fra en kasse et andet sted i brystet.

Kilde: Aalborg Universitets-hospital

Ny forskning: Brystkræft kan afsløres med blodprøveForskere fra Odense Universitetshospital har fundet frem til den sammensætning af stoff er i blodet, der kan afsløre, om en kvinde har brystkræft – eller har høj risi-ko for at få det. En simpel blodprøve vil derfor i fremti-den kunne bruges sammen med kontrolskanningerne, der i dag kun fi nder brystkræften i 7 ud af 10 tilfælde. Blodprøven vil kunne advare om, hvem der har risiko for at blive ramt, længe inden sygdommen bryder ud. Når den tages i brug, vil man kunne indkalde kvinder i højrisiko-gruppen til ekstra undersøgelser og opdage sygdommen meget tidligere.

Kilde: Odense Universitetshospital

REGIONERNE VIL SKABE BORGERNES SUNDHEDSVÆSENEr genoptræning nok til, at hjertepatienten kan komme tilbage til arbejdet igen? Og kan man med den rigtige støtte fortsætte sit studie med en depression? Regionerne har de seneste år haft succes med at sikre eff ektiv be-handling til patienterne, men nu skal fokus bredes ud til, hvordan borgerne klarer dagligdagen og arbejdslivet, når de har forladt sygehuset. Det skal ske ved at inddrage pa-tienterne endnu mere i hele deres behandlingsforløb. Danske Regioner sætter sig frem mod næste forår sam-men med borgere, patientorganisationer, sundhedsperso-nale og eksperter for at få de bedste idéer til, hvordan det skal foregå.

Kilde: Danske Regioner

Intelligent lagen kan forhindre tryksårPatienter, der ligger stille i en hospitalsseng, kan få smertefulde tryksår, som skal behandles lang tid efter, de er udskrevet. Men det kan et nyt intelligent lagen være med til at sætte en stopper for. Lagnet er nemlig udstyret med sensorer, der overfører et farvet billede af patientens krop til en computerskærm, som plejeperso-nalet hele tiden kan holde øje med. Viser skærmen et blåt billede, er alt i orden, er det orange, skal der holdes ekstra øje, og bliver det rødt, skal patienten lægges på

en anden måde med det samme.

Kilde: Region Syddanmark


af hjertevæv, og pacemakeren stimulerer det svage hjerte af hjertevæv, og pacemakeren stimulerer det svage hjerte af hjertevæv, og pacemakeren stimulerer det svage hjerte bedre, fordi de små, elektriske impulser kan komme til at bedre, fordi de små, elektriske impulser kan komme til at bedre, fordi de små, elektriske impulser kan komme til at

ligne hjertets naturlige slag. Minipace-ligne hjertets naturlige slag. Minipace-makeren behøver heller ingen makeren behøver heller ingen

ledninger, men får ledninger, men får energi i form af energi i form af

ultralyd, som sendes fra en kasse et andet sted i brystet.

Kilde: Aalborg Universitets-Kilde: Aalborg Universitets-Kilde: Aalborg Universitets-hospital

52 helsehelse / juni 2014/ juni 2014

OVERGANGSALDER – VELKOMMEN TIL EN NY TID I LIVETFor de � este kvinder kan livet omkring de 50 indebære en hel del forandringer – både på det ydre og i det indre. En ny frihed, men for nogle også fysiske ubehag som følge af at kroppen nu går ind i en ny fase. Følelsen af ikke rigtigt at genkende sig selv er ikke ualmindelig, og for mange kvinder indebærer overgangsalderen en tid, hvor man har ekstra behov for balance og velbehag.Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen og indeholder naturligt pollenekstrakt, gelée royale, Acerola samt E- og B-vitaminer.120 kapsler koster kr. 325,-

Naturlige tips til sundhed og velvære

Energi tilkærlighedslivet!L-Argiplex bidrager til hormonaktiviteten hos både mænd og kvinder, hvis kærlighedslivet trænger til et lille skub. L-Argiplex er en kombination af aminosyren, L-Arginin, vitaminer og mineraler, som er med til at vedligeholde normale slimhinder hos kvinden og som forbedrer blodtilførslen til både de kvindelige og mandlige kønsorganer.80 kapsler koster kr. 249,- og den daglige dosis er 4 kapsler i starten. Dette kan reguleres e� er behov.

NYHED: L-Argiplex � ndes nu også som en lystserum.

Det er en smags- og farveløs gel, der påføres intime steder for at opnå en mere intens seksuel nydelse. Den indeholder hverken parfume eller parabener.30 ml. koster kr. 129,-

Alle produkterne forhandles hos Matas, i Helsekostbutikker samt udvalgte apoteker - Yderligere information på tlf. 4611 6669 - www.medicdanmark.dk

Easy Sun – lige så let som det lyder“Easy Sun Self Tanning” til hele kroppen - nemt og uden de skadelige virkninger fra solens og solariets stråler.Easy Sun indeholder bl.a. sukkersto� et DHA, som iværksætter en naturlig proces i hudens øverste lag og giver en ensartet og naturlig gyldenbrun farve e� er bare 6-8 timer. Easy Sun er nem at anvende, den har en behagelig frisk du� og smitter ikke af på tøjet eller sengetøjet. Det aktive stof er farveløst og farver derfor heller ikke hvor det påføres. Den brune farve kommer først e� er nogle timer, når den naturlige proces i huden aktiveres og der er huden for længst tør, og kan derfor ikke smitte af. Findes både som servietter til f.eks. mindre områder som an-sigtet og halsen , og som spray til større dele af kroppen.

Indeholder ikke parabener. 200 ml. koster kr. 99,-En serviet koster kr. 10,-

Vidste du at: Afstanden fra håndled til albueled på indersiden af armen, er nøjagtigt den samme som længden på din fod

E� ektiv smertelindring med kuldebehandlingIce Power er en serie af produkter der hurtigt og e� ektivt smertelindrer ved slag, brud, forvridninger og andre led- og muskelskader. Men foruden at smertelindre reducerer Ice Power også hævelser og blodansamlinger så skaden heler hurtigere. Ice Power serien består af en række ikke-receptpligtige produkter, som hurtigt og e� ektivt lindrer såvel akutte som kroniske smerter. Priser fra kr. 39,00

Hvordan har du det?

helse: xxxxxx


OVERGANGSALDER – VELKOMMEN TIL EN NY TID I LIVETFor de � este kvinder kan livet omkring de 50 indebære en hel del forandringer – både på det ydre og i det indre. En ny frihed, men for nogle også fysiske ubehag som følge af at kroppen nu går ind i en ny fase. Følelsen af ikke rigtigt at genkende sig selv er ikke ualmindelig, og for mange kvinder indebærer overgangsalderen en tid, hvor man har ekstra behov for balance og velbehag.Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen og indeholder naturligt pollenekstrakt, gelée royale, Acerola samt E- og B-vitaminer.120 kapsler koster kr. 325,-

Naturlige tips til sundhed og velvære

Energi tilkærlighedslivet!L-Argiplex bidrager til hormonaktiviteten hos både mænd og kvinder, hvis kærlighedslivet trænger til et lille skub. L-Argiplex er en kombination af aminosyren, L-Arginin, vitaminer og mineraler, som er med til at vedligeholde normale slimhinder hos kvinden og som forbedrer blodtilførslen til både de kvindelige og mandlige kønsorganer.80 kapsler koster kr. 249,- og den daglige dosis er 4 kapsler i starten. Dette kan reguleres e� er behov.

NYHED: L-Argiplex � ndes nu også som en lystserum.

Det er en smags- og farveløs gel, der påføres intime steder for at opnå en mere intens seksuel nydelse. Den indeholder hverken parfume eller parabener.30 ml. koster kr. 129,-

Alle produkterne forhandles hos Matas, i Helsekostbutikker samt udvalgte apoteker - Yderligere information på tlf. 4611 6669 - www.medicdanmark.dk

Easy Sun – lige så let som det lyder“Easy Sun Self Tanning” til hele kroppen - nemt og uden de skadelige virkninger fra solens og solariets stråler.Easy Sun indeholder bl.a. sukkersto� et DHA, som iværksætter en naturlig proces i hudens øverste lag og giver en ensartet og naturlig gyldenbrun farve e� er bare 6-8 timer. Easy Sun er nem at anvende, den har en behagelig frisk du� og smitter ikke af på tøjet eller sengetøjet. Det aktive stof er farveløst og farver derfor heller ikke hvor det påføres. Den brune farve kommer først e� er nogle timer, når den naturlige proces i huden aktiveres og der er huden for længst tør, og kan derfor ikke smitte af. Findes både som servietter til f.eks. mindre områder som an-sigtet og halsen , og som spray til større dele af kroppen.

Indeholder ikke parabener. 200 ml. koster kr. 99,-En serviet koster kr. 10,-

Vidste du at: Afstanden fra håndled til albueled på indersiden af armen, er nøjagtigt den samme som længden på din fod

E� ektiv smertelindring med kuldebehandlingIce Power er en serie af produkter der hurtigt og e� ektivt smertelindrer ved slag, brud, forvridninger og andre led- og muskelskader. Men foruden at smertelindre reducerer Ice Power også hævelser og blodansamlinger så skaden heler hurtigere. Ice Power serien består af en række ikke-receptpligtige produkter, som hurtigt og e� ektivt lindrer såvel akutte som kroniske smerter. Priser fra kr. 39,00

Hvordan har du det? ANNONCE


helse: motion

Fodbold ser ud til at slå al anden motion, når det kommer til sund-hedsudbytte. Og lige så vigtigt er

det, at fodbold også er en social moti-onsform, hvor det underholdende ele-ment betyder, at deltagerne ikke opfat-ter træningen som hård i samme grad som eksempelvis løberne.

Den magiske formel ved fodbold lig-ger i, at motionsformen er så varieret, forklarer fodboldforskere.

– Pulsen er høj, og træningen inde-holder mange sprinter, vendinger, hop, tacklinger, driblinger og skud. Det gør træningen til en perfekt kombination af intervaltræning (hvor man skifter mellem høj og moderat intensitet, red.) og udfor-dringer for styrke, balance og koordinati-on, fortæller professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed på Kø-benhavns Universitet, der har udført ad-skillige internationalt anerkendte fod-boldstudier.

Hvorfor spiller mænd fodbold? Fordi det er sjovt! Og så er der mange sundhedsmæssige fordele – uanset om du er mand eller kvinde.

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut og journalist / Foto: Scanpix/Iris og DBU Fodbold Fitness,

Fodboldbilleder.dk, Bob Gisselman

Man har i studier sammenlignet fodbold med eksempelvis løb, og selv om løb også gavner sundhe-den, så scorer fodboldtræning høje-re på de fleste målbare parametre.

Så meget sundhed får du1,5 kilo fedt. Så meget taber en kvindelig nybegynder i gennem-snit efter bare 16 ugers motions-fodbold to gange en time om ugen. Derudover øges muskel-massen med 1,3 kg og konditallet med 16 procent; hjertefunktionen forbedres markant, kvinderne fal-der 29 procent færre gange, når de balancetestes, og deres knog-levækst stimuleres.

Med andre ord: Kvindefodbold er en træningsform med særdeles positive effekter på kondition, hjertefunktion og knoglesundhed, selv efter kort tids træning. Det vi-

Verdens sundeste motionsform?

Sammenligner man de sundhedsmæs

sige effekter af fodbold med længere

løbeture, styrketræning eller interval

løb, er fodbold den motionsform, der

samlet giver det bedste resultat.

Blandt andet har forskningen vist at:

• Blot 16 ugers fodboldtræning for

utrænede kvinder uden fodbold

erfaring giver markante forbedringer

i hjertets struktur og funktion. En

effekt som er større ved fodbold

træning end ved motionsløb.

• Motionsfodbold kan reducere risiko

en for hjertekarsygdomme hos 20

til 55årige ved at forøge kondital og

hjertefunktion, forbedre fedtforbræn

ding og reducere blodtryk, kolesterol

og fedtprocent.

• Motionsfodbold kan anbefales som en

del af behandlingen af forhøjet blod

tryk og type 2diabetes og har vist sig

at være markant bedre end almindeli

ge råd om sund og aktiv livsstil.

• Det sociale element gør det lettere at

holde fast i fodbold end eksempelvis

fitness eller løb.

• Fodbold føles ikke så hårdt som ek

sempelvis kontinuerligt løb, interval

løb og styrketræning.

Du kan læse mere om fodbolds sund

hedsmæssige og sociale effekter på

dbu.dk/fitness og holdspil.ku.dk.

+

Giv din sundhed

et boost



Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...– men hvad med i morgen?

Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

holder fast...

Ekstra stærkFastholdelses CremeKlæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

– gode ved ømme gummer. ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

Fås på apotek og hos matas

47 gram

NYHEDProtefix Fastholdelses Creme

Findes nu også i to nye varianter:MINT og ALOE VERA

Nyhedspris: kr. 49,50

4289b Protefix 180x115_NY2.indd 1 14/05/14 08.56

helse: motion

ser et studie fra Center for Hold-spil og Sundhed på Københavns Universitet.

Studiet er langt fra det ene-ste, der viser en markant sund-hedseff ekt af fodbold. De sene-ste år har budt på en række videnskabelige undersøgelser, der alle påpeger, at fodbold

booster sundheden ganske be-tydeligt og kan forebygge og behandle livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og type 2-diabetes. Uanset spillerens køn, fysiske form, tidligere idrætserfaring eller alder.

Fodbold Fitness

Fodbold er, takket være DBU’s initiativ Fodbold Fitness,

blevet nemt tilgængeligt, også for dem, der aldrig før

har rørt en fodbold, eller som ikke har mod på at spille i

klub med faste træningstider, kampe og lignende.

Til Fodbold Fitness foregår al træning med bold, man

spiller på mindre baner, og man binder sig ikke til at

komme til træning hver gang. Fodbold Fitness skal

nemlig, som DBU selv beskriver det, være fleksibelt,

sundt, sjovt og socialt.

Der er allerede mere end 180 Fodbold Fitnessklubber

i Danmark med hold for både kvinder, mænd og begge

køn; og der er planer om mange flere.

Du kan finde en klub på www.dbu.dk/fitness, eller du

kan selv være med til at starte Fodbold Fitness ved at

tage kontakt til en klub og derefter en udviklingskonsu

lent i dit område.


helse: fokus

Fokus på Sunde tænder

Daglig tandpleje giver stærke tænderDet kan sagtens lade sig gøre at beholde sine tænder det meste af livet. Men det kræver en daglig indsats, når tænderne skal passes.

Af: Malene Tonnung i samarbejde med Elisabeth Gregersen, formand,

Dansk Tandplejerforening

Foto: Colourbox og Scanpix/Iris

/ juni 2014

tændertænderDet kan sagtens lade sig gøre at beholde sine tænder det meste af livet. Men det kræver en daglig indsats, når tænderne skal passes.

Malene Tonnung i samarbejde med Elisabeth Gregersen, formand,

Dansk Tandplejerforening

Colourbox og Scanpix/Iris

1

2

9 ud af 10 gør det ikke ”godt nok”Det kan lyde banalt at børste tænder, men det er ikke så nemt at børste tænderne helt rene, som man umiddelbart kunne tro. Faktisk børster 9 ud af 10 ikke tænderne optimalt. Det vil sige, at de kommer ikke rundt alle steder i tandsættet eller laver slidskader, og 92 procent af voksenbefolkningen har tandkødsproblemer.

Man skal ikke glemme den grundige tandbørstning man-ge gange, før det får betydning for tændernes sundhed. For at bevare en sund mund, skal tænder og tandkød passes og plejes hver dag, hvor bakterier og madrester fj ernes. Sygdom, livskriser eller ændret livsstil, som rykker ved de daglige rutiner, ses hur-tigt i tandsættet og kræver efterfølgende en særlig indsats.

Din tandbørsteteknikSamtidig med at de fl este har svært ved børste tænderne helt rene eller har steder i mundhulen, hvor de har svært ved at komme til med tand-børsten, er der mange, der ikke har styr på tandbørsteteknikken. Tand-børstningen kan ikke gøres per re-fl eks. Man skal være til stede i handlingen, og det er bedre at bør-ste tænder grundigt en til to gange hver dag end fl ere gange sjusket i løbet af dagen.


helse: fokus

Regelmæssigt tandeftersynDet er fornuftigt at få tjekket sine tæn-der regelmæssigt i forhold til det be-hov, som netop dine tænder har. Der er en tendens til, at unge und lader den regelmæssige forbyggende undersøg-else for at spare penge her og nu, og det kan vise sig at blive en dyr strategi i det lange løb. På tandklinikken kan tandplejeren opdage tandsygdomme, der endnu ikke er synlige for det blotte øje eller kan mærkes. Derved kan man forebygge og måske undgå ubehageli-ge og dyre behandlinger.

5

3

4

Du skal selv gøre en indsatsProdukter og redskaber kan bane vejen og fremme resultater, men du skal selv gøre den største indsats. Børst dine tænder to gange dag-ligt med en blød tandbørste, husk tandkødskanten og små gnubbe-bevægelser. Brug tandtråd eller mellemrumsbørster tre til fi re gan-ge om ugen. Anvend tandstikker, hvis der er noget, der sidder fast mellem tænderne. Tandpasta får det hele til at glide nemmere, og er der fl uor i, får du en beskyttelse mod huller i tænderne (karies).

Faste hjælpemidlerTandtråd, tandstikker el-ler mellemrumsbørster skal helst bruges dagligt, men hver anden dag kan også gå an, hvis der ikke er begyndende huller eller tandkødsbetændelse. Den tid, du bruger på den dag-lige pleje af dine tænder, er den bedste investering i et smukt og langtidshold-bart smil, og din indsats kommer tifold igen både i tid, penge og sunde og stærke tænder.

Brug en lille blød tandbør

ste og børst med små runde,

gnubbende bevægelser eller

brug en eltandbørste.

Børst systematisk – begynd

det samme sted hver gang du

børster og husk både forsider,

indersider og tyggeflader.

Brug tandpasta med mindst

1400 ppm fluor og undlad at

skylle munden med vand efter

tandbørstning, spyt kun ud.

Børst hellere to gange grun

digt hver dag end flere gange

mindre grundigt.

Børst tænderne langs med

tandkødskanten og børst eks

tra grundigt rundt om kroner

og implantater.

Tjek selv jævnligt din tand

børstning med farvetabletter.

Hvis dit tandkød bløder ved

tandbørstning, har du højst

sandsynlig tandkødsbetæn

delse et sted.

Vær opmærksom på, at hvis

du er ryger, bløder tandkødet

ikke, selvom det er betændt.

Anvend tandtråd eller mel

lemrumsbørster 3-4 gange

om ugen.

Vær opmærksom på, at me

get medicin giver mindre

spyt, også selvom du ikke

mærker det selv. Mangel

af spyt giver øget risiko for

huller og tandkødsbetæn

delse.

Begræns dit indtag af søde

og sure fødevarer og drikke

for at nedsætte risikoen for

huller og syreskader/æts

ninger.

+

OBS

10 gode råd om tandsundhed

Prøv fantastiske PARODOL- meget mere end blot en tandpasta

PARODOLs indhold af stærke og antibakterielle planteolier• Bekæmper belastende bakterier• Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød• Hæmmer tandkødsbetændelse• Begrænser blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller prøv www.parodol.dkParadentoseklinikkenHovedgaden 16 A, 4270 Høng. Tlf. 5885 1213

Prøv den og mærk effekten !

HoLdPArAdentoSennede

1 5 8

9

10

2 6

7

3

4

Find flere gode råd på

www.dinmund.dk


helse: fokus

I dag er tænderne og mundhulen tandlægens ansvar, mens resten af kroppen er lægens arbejde. Men det

er egentligt en ulogisk opdeling, for i mange tilfælde kan mundhulens sund-hed sladre om resten af kroppens tilstand – og kroppens sygdomme og lægemid-del-indtag vil i mange tilfælde påvirke mundhulens sundhed. Et af de mest ud-bredte symptomer er mundtørhed. Det lyder måske ikke som et stort problem, men udover, at ubehaget kan blive så voldsomt, at det kan være svært at tale og spise, så øger det også risikoen for både tandkødsbetændelse, svampeinfek-tioner i mundhulen og huller i tænderne.

Siri Beier Jensen, tandlæge og lektor ved Københavns Universitet er en af de bare fem tandlæger inden for fagområ-det Oral Medicin og Patologi, som be-handler patienter med sygdomme i mundens slimhinder, spytkirtler og tandproblemer. Hun oplever, at både patienter og behandlere inden for an-dre faggrupper ikke er klar over, i hvil-ken udstrækning lægemidler og syg-domme kan påvirke mundens sundhed, ligesom mange undervurderer den be-tydning, det kan have for livskvaliteten.

– Nogle af de patienter, vi ser her, har meget tør mund. De kan næsten ikke spise eller tale og drikker måske fire til fem liter vand om dagen for at afhjælpe det. De vågner om natten på grund af deres mundtørhed og bliver både nødt til ofte at have noget at drik-

Din mund sladrer om din sundhedØjnene er sjælens spejl, siger man, og her kan man tilføje, at munden så er krop-pens spejl. Mange sygdomme og bivirkninger af lægemidler viser sig i mundhulen og spyttet. Tør mund lyder ikke umiddelbart som et stort problem, men det kan være ødelæggende for livskvaliteten.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox og Siri Beier Jensen

ke og som følge heraf komme på toi-lettet ofte, hvilket er ødelæggende for nattesøvnen, fortæller Siri Beier Jensen.

Det kan være svært at forestille sig, hvordan det er at leve med en mund, som er så tør, men det er desværre en af de gener, som mange patienter med kræft i hoved-halsregionen må leve med efter strålebehandling.

– Når vi spiser, ælter vi spyttet ind i vores mad, så det bliver til en fugtig, blød, findelt bolle, som kan glide ned gennem halsen. Når vi ikke har spyt nok, kommer maden til at klistre fast i munden, og det bliver næsten umuligt at synke den, for-tæller Siri Beier Jensen.

Spyt er ikke bare vandI vores mund er der forskellige spytkirtler, der hele tiden danner spyt. De danner kun en lille smu-le, når vi ikke spiser, men smag og tyggebevægelser stimulerer deres funktion, så der bliver dannet meget mere spyt i for-bindelse med måltider. Det er ikke en funktion, der skal træ-nes eller plejes hos raske, det foregår helt automatisk.

– Spyt er ikke bare vand i munden. Spyt in-

deholder mere end 1.000 forskellige proteiner og enzymer, som hjælper med at nedbryde bakterier og svampe og holde munden sund. Hvis man ikke producerer spyt nok, betyder det, at den beskyttelse af munden også er nedsat, og det kan give både tandkøds-betændelse, svampeinfektioner og hul-ler i tænderne, siger Siri Beier Jensen, som i sit arbejde skelner mellem, om kirtlerne i munden producerer for lidt spyt (hyposalivation), og om patienten oplever munden som tør (xerostomi).


helse: fokus


Ultrasofttandbørstemed 10 gange så mange børstefi bre.

Curaprox tandbørste ann ultrasoft tandbørste til tryk.indd 1 03-03-2014 14:01:49

med 10 gange så mange børstefibre.

shop.curaprox.dk

Den eneste tandbørste der er nylon og phthalat fri

Ultra

soft

tand

børs

tem

ed 1

0 ga

nge

så m

ange

bør

stefi

bre

.

Cur

apro

x ta

ndbø

rste

ann

ultr

asof

t tan

dbør

ste

til tr

yk.in

dd

103

-03-

2014

14

:01:

49





Curaprox tandbørste.indd 1 05-03-2014 16:04:40

Nogle patienter oplever ikke gener med tør mund, selv om de faktisk producerer for lidt spyt.

– Mængden af spyt i munden er også afgørende for den ph-værdi, som findes i mundhulen. Jo lavere spytprodukti-on, jo lavere ph-værdi, og det udgør i sig selv en risiko for tænderne, da spyttet bliver ringere til at neutralisere syre i mundhulen, og det betyder også, at bakteriesammensæt-ningen i mundhulen ændrer sig i en uheldig retning.

I mange tilfælde skal produktionen af spyt være halveret, før man selv kan mærke mundtørheden, men selv om man ikke oplever tørhedsfølelsen som et problem, vil den nedsat-te spytmængde have en betydning for mundens generelle sundhed.

– Ved nogle sygdomme er det også sådan, at hvis de kirtler, som producerer spyt i munden, ikke fungerer, så vil kirtler an-dre steder i kroppen også fungere dårligt. Det kan være tårekirt-lerne, fugtkirtlerne i næsen, kirtler i underlivet eller i tarmen, så patienterne vil være plaget af grusfornemmelse i øjnene, skor-per eller sår i næsen, og problemer med svampeinfektioner i underlivet og forstoppelse, fortæller Siri Beier Jensen.

Kommer generne fra sygdomme eller bivirkninger af lægemidler?Ifølge Hjerteforeningen har 950.000 danskere forhøjet blodtryk, men Siri Beier Jensen oplever ofte, at patienter ikke er blevet gjort opmærksomme på, at nogle af de lægemidler, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk, kan påvirke spytproduktio-nen.

Tal med din tandlæge om din generelle sundhed

Når du ligger i tandlægestolen, vil din tandlæge helt rutinemæs

sigt kigge rundt i din mundhule for at se, om der umiddelbart er

tegn på sygdomme, men det er også vigtigt, at du selv fortæller

din tandlæge, hvis du lider af sygdomme eller tager lægemidler.

Mange bemærker ikke, at spytproduktionen er nedsat, men flere

huller i tænderne og infektioner i mundslimhinden kan være et

tegn på, at der er noget galt.

+

+

Hvad kan du selv gøre generelt?

• Vær omhyggelig med din tandbørstning.

• Brug tandpasta med fluor, som forebygger huller i

tænderne.

• Sørg for at få nok vand at drikke.

• Besøg din tandlæge regelmæssigt, så mundslimhin

den bliver tjekket for sygelige forandringer, tænder

ne bliver renset grundigt og småproblemer løses

med det samme.


helse: fokus

– Der fi ndes mere end 1.800 præparater, der kan give mundtørhed. Blandt de mest ud-bredte er præparater mod forhøjet blodtryk, visse former for smertestillende lægemidler, syrepumpehæmmere og hele gruppen af psy-kofarmaka, siger Siri Beier Jensen.

Skyldes mundtørheden lægemidler, vil de i nogle tilfælde kunne skiftes ud med andre, der ikke har så udtalte bivirkninger, eller man kan bli-ve opmærksom på det, og afhjælpe generne med eksempelvis sukkerfrit tyggegummi og kunstigt spyt samt forebygge huller i tænderne.

Udover, at de enkelte lægemidler kan hæm-me spytproduktionen direkte, så lader det også til, at kombinationen af fl ere forskellige lægemid-ler kan have den eff ekt, selv om de enkelte mid-ler hver for sig ikke burde påvirke spytkirtlerne.

Det er ikke kun lægemidler, men også syg-domme, som kan påvirke mundhulens sund-hed. Der fi ndes en række sygdomme som li-chen planus, Sjögren’s syndrom og kræft, der påvirker mundhulen og spytkirtlerne direkte, men der er også sygdomme og tilstande som diabetes, jernmangel og dehydrering, som på-virker munden indirekte.

– Ved en uopdaget eller dårligt reguleret diabetes er nogle af symptomerne mundtør-hed, tørstfornemmelse, og at man tisser me-get. Derudover kan immunforsvaret blive på-virket på længere sigt, hvilket øger risikoen for paradentose og svampeinfektioner, forklarer Siri Beier Jensen og fortsætter:

– Hud- og slimhindesygdommen lichen pla-nus er også hyppigt forekommende (cirka 2 pro-cent af befolkningen). Den viser sig som hvide netagtige stregtegninger i mundslimhinden, men kan også give smertende rødme og sår i mun-den. Jernmangel giver typisk sprækker og sår i mundvigene, men kan også give sår i mundslim-hinden, der viser sig som after (blister). Foran-dringer i mundens slimhinder, eksempelvis sår, ser forskellige ud afhængig af årsagen, så der skal et trænet øje, godt skarpt lys og i nogle tilfælde en vævsprøve til for at stille den rigtige diagnose.

Uanset om en nedsat spytproduktion skyl-des lægemidler eller sygdom, kan det hurtigt føre til huller i tænderne. Det er ikke ualmin-deligt, at de patienter, som Siri Beier Jensen ser, udvikler mange huller om året.

Overses ofteGener og symptomer fra mundslimhinden og spytkirtlerne er ofte ubehandlede i unødigt

lang tid, og det er der ifølge Siri Beier Jensen to gode grunde til. Patienterne klager ikke over gener fra mundslim-hinden og manglende spyt, men forsø-ger at leve med det, og der skal et træ-net øje til at diagnosticere sygelige forandringer i mundhulen. En sund mundslimhinde er lyserød og tun-geryggen er dækket af små fi mrehår og forhøjninger med smagsløg.

– Vi oplever hyppigt, at eksempelvis svampeinfektioner i munden er blevet overset. Mange forbinder svampeinfekti-on i munden med hvide afskrabelige be-lægninger, som man kender det fra små børn med trøske, men den mest udbred-te svampeinfektion i munden viser sig faktisk som rødme i mundslimhinden. Den overses nemt, hvis man som be-handler ikke er vant til at vurdere, hvor-dan en sund tunge og mundhule skal se ud og dermed kunne skelne, når det er sygeligt, fortæller Siri Beier Jensen.

Har du tør mundtør?

• Fortæl din tandlæge, at du

lider af mundtørhed, så år

sagen kan undersøges og

diagnosticeres.

• Din tandlæge kan vurdere,

om det er nødvendigt med

højdosis fluorbehandling til

at forebygge hurtigt fremad

skridende huller i tænderne.

• Stimulér spytproduktionen

med sukker og syrefrit tyg

gegummi, pastiller og tab

letter.

• Brug eventuelt spyterstat

ninger som vand i en lille

sprayflaske eller kunstigt

spyt som spray/gel på tube.

• Hold igen med sukker og

syreholdige mad og drik

kevarer.

Siri Beier Jensen synes, man

skal være mere opmærksom på,

hvordan lægemidler og medicin

påvirker mundhulen og tænder.

Mange forbinder svamp i munden med

hvide belægninger, men faktisk er svampe-

infektion i munden oftest rød som på billedet.

Lichen planus i mundslimhinden; der ses

hvidlige stregtegninger i venstre kind, samt

rødme og sår langs tandkødsranden.


ANNONCE

Sommertid er lig med istid

Isninger beskrives som jagende eller skarpe smerter, der opstår pludseligt når du spiser koldt, varmt eller syrligt.

Hvorfor isninger i tænderne?Du kan få isninger i tænderne, hvis dit tandkød ikke helt dækker tændernes rødder. En blottet tandhals er ikke be-skyttet af hård emalje som resten af tanden, og denne del er derfor mere følsom overfor kulde, varme, sødt eller surt.

Der kan være mange grunde til, at dit tandkød ikke helt dækker tandhalsen. Du kan have børstet tænderne for hårdt – brugt for hård tandbørste eller for kraftigt tryk med tandbørsten – eller måske haft infektion i tandkødet. Disse ting kan få tandkødet til at trække sig tilbage, og derved blotte tændernes tandhals.

Har du fået bleget dine tænder påvirker det også emal-jen og kan give isninger i tænderne, men det forsvinder normalt af sig selv igen. Hvis man får problemer med is-ninger i tænderne, så opstår det oftest i forbindelse med blegningen og i en kortere periode umiddelbart herefter. Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af dem, der bleger deres tænder, får isninger i tænderne, men i de allerfl este tilfælde aftager problemet dog relativt hurtigt igen.

Hvad kan du selv gøre?Du kan selv gøre meget for at undgå eller undgå at forvær-re slibeskader på tandhalsene. Den letteste metode til at slippe af med isninger i tænderne er ved at skære ned på sød og syreholdig kost, børste forsigtigt – men grundigt med en blød tandbørste og ved konsekvent at anvende en tandpasta, der er specielt effektiv mod isninger i tænderne.

Men får du isninger i tænderne når du spiser is, drikker noget koldt eller spiser syrlige frugter?

Mange tandlæger og tandplejere anbefaler zendium, da det er en tandpasta med en veldokumenteret positiv effekt. De fl este oplever en betydelig forbedring efter en periode med dagligt brug af tandpastaen.

Zendium har udviklet tandpastaer som kan klare de forskellige problemer med isninger. Zendium Sensitive og zendium Sensitive Whitener indeholder nemlig kalium-nitrat som virker forebyggende og desensibiliserende på følsomme tandhalse. Samtidig indeholder tandpastaerne fl uor, der hærder tandoverfl aden. Zendium Sensitive Whitener indeholder derudover pyrofosfat, der fjerner lette misfarvninger. Sidst men ikke mindst er slibemidlet i begge varianter mere skånsomt end i andre fl uortandpastaer.

Hvor lang tid tager det, inden zendium begynder at virke? Normalt forsvinder isningerne i tænderne efter ca. en uges brug. Nogle gange går det hurtigere, og andre gange tager det lidt længere tid. Langt de fl este, der regelmæs-sigt bruger zendium Sensitive eller zendium Sensitive Whitener, oplever en klar forbedring.

Gode grunde til at vælge zendium:

• Understøtter de naturlige bestanddele i spyttet

• Forebygger caries

• Modvirker følsomme tandhalse

• Forebygger plak

• Skånsom slibemiddel

• Modvirker blisterSundt tandkød til venstre og tandsæt med blottet tandhals til højre.Billeder er venligst udlånt af tandlægeforeningen


helse: fokus

Du synes sikkert, at det er ærgerligt, når du har et hul i tænderne. Det er dyrt og ube-hageligt at få boret et hul og lavet en fyld-

ning. Men det er ikke sikkert, du har tænkt over, at din tandlæge også synes, det er en skam, når du skal have boret.

– Det er altid lidt ærgerligt, når det er nødvendigt at bore i en tand. Dels ved vi, at der er en begrænset levetid på fyldningen, og vi ved også, at hver gang vi skal skifte den, kommer vi til at bore lidt af det omgi-vende tandvæv væk, så tanden svækkes yderligere, og fyldningen bliver større og mere kompliceret. Hvis vi kan undgå at bore i tænderne, kan vi forbed-re fremtidsudsigterne både for den enkelte tand og for hele tandsættet, siger Vibeke Qvist lektor, dr. odont, ved Tandlægeskolen på Københavns Univer-sitet. Hun er en af de forskere, der har undersøgt, om forsegling med en plastlakering af mindre huller er en sikker og god behandling, og resultaterne i det såkaldte SEAL-projekt er meget positive.

Forseglingen, der bliver kaldt SEAL, blokerer for næringen til de bakterier, der giver huller i tæn-derne, hvilket eff ektivt reducerer antallet af bakte-rier i løbet af kort tid.

– Vi har fulgt børn, der har fået lavet behand-lingen i fi re til syv år, og vi har netop lavet en opgørelse af resultaterne. Den viser, at en tæt plastforsegling stopper udviklingen af huller på tyggefl ader, uanset hvor stort hullet er, men vi anbefaler SEAL-behandlinger til mindre huller på tændernes tyggefl ader, siger Vibeke Qvist. Større huller og huller andre steder på tænderne


Slip forboretDen skærende lyd af et tandlægebor og den snurrende fornemmelse i kraniet er nok til at give voksne mænd mareridt og koldsved. En helt ny behandling er netop nu på vej ud til tandlægeklinikker over hele landet, og den kan i mange tilfælde erstatte boret med en lydløs og smertefri lakering.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

bliver derfor stadig boret på tra-ditionel vis.

God mod skræk og smerterDer er ikke ret mange, som kan lide at blive boret, og især mange yngre mennesker bliver rigtig kede af det, når de skal have boret i en tand.

– I min generation anså man det for at være uundgåeligt, men fl uortandpasta, daglige tandbørst-ninger og en ihærdig indsats over-for børn og unge betyder, at der er mange, som undgår at få huller i tænderne. Det betyder ofte meget for yngre mennesker, at de kan slippe for at blive boret. Desuden bliver vi ældre og ældre, så vores tandsæt skal holde længere, og derfor skal vi være påpasselige med vores behandlinger.

For nogle patienter er det ikke bare et spørgsmål om forfængelig-hed, når de ikke har lyst til at blive boret. Udover tandlægeskræk er kroniske smerter en af grundene til at frygte boret, for det kan være svært at overskue akutte smerter oveni de langvarige.

– Vi har været lidt tilbagehol-dende, fordi vi ikke havde de en-

delige resultater af vores under-søgelser, men nu ved vi, at de gunstige resultater holder, og vi arbejder på at få indført SEAL-be-handling som standardbehand-ling ikke kun for børn og unge, men også for voksne.

Hvad med ulemperne? Selv om der er mange fordele ved den nye SEAL-behandling, lægger Vibeke Qvist ikke skjul på, at der også er ting, man skal være op-mærksom på.

– Vores fem års resultater viser, at hvor det er nødvendigt at repa-rere eller lave en plastfyldning om i omkring 1,5 procent af tilfælde-ne hvert år, så er det knap ti pro-cent af SEAL-forseglingerne, der skal genbehandles. Derfor er be-handlingen kun relevant for dem, der går til tandlæge regelmæssigt, så man kan efterse lakeringen og eventuelt reparere den. SEAL-be-handlingen kan i nogle tilfælde ende med at være en lidt dyrere løsning for patienterne, siger Vi-beke Qvist, som dog synes, at for-delene opvejer ulemperne, og at SEAL bør udbredes mere i de kommende år.

helse: xxxxxx


MEC - Colgate

GIV DIN FAMILIE EN BEDRE BESKYTTELSE MOD HULLER I TÆNDERNEColgates nye tandpasta er den første og eneste fluortandpasta med Sugar Acid NeutralizerTM, der bekæmper hovedårsagen til huller i tænderne – nemlig sukkersyrer

*

NYT GENNEMBRUD I KARIESBESKYTTELSE

1. Sugar Acid NeutralizerTM hjælper med at deaktivere sukkersyrer i plak, før de kan opløse tandemaljen

2. Fluor og calcium styrker emaljen og

hjælper med at reparere begyndende huller

SUGAR ACID NEUTRALIZERTM

-TEKNOLOGISUKKER FINDES OGSÅ, HVOR DU MINDST FORVENTER DET

2. Fluor og calcium styrker emaljen og

hjælper med at reparere begyndende huller

YOGURT VINDRUER

HYLDEBLOMSTDRIK MUSLIBAR

6,5 X

6,5 X

5 X

16 X

TEST OG VINDDen nye familietandpasta ogen Colgate® ProClinicalTM A1500.

Scan koden og tag testen så er du med i konkurrencen.

Konkurrencen løber fra 01.06 – 31.10 2014 og udbydes af Colgate-Palmolive A/S, tlf. 80 60 70 00.

TEST OG VINDTEST OG VINDER DU I RISIKO FOR HULLER?

I din mund bliver sukker og kulhydrater til skadelige sukkersyrer, der kan give dig huller i tænderne. Med Sugar Acid NeutralizerTM får du derfor en ekstra god beskyttelse. Sammenlignet med en almindelig fluortandpasta får du en næsten 2x bedre reparation af begyndende huller. Colgate® Maximum Protection Caries plus Sugar Acid NeutralizerTM er baseret på kalsium, fluor og arginin, som er en naturlig aminosyre.

*sammenlignet med en almindelig fluortandpasta

MPC-HELSE2.indd 1 15/05/14 12.37


Er du bange for psykisk syge?Fugleskræmslet er et symbol på no-get, der kan opleves lidt uhyggeligt, men som ikke er farligt. Mikael Franck er psykisk syg og initiativtager til en lille nål med et fugleskræmsel, som skal vise sympati med psykisk syge. Den fi ne lille nål koster bare 50 kroner, og hele overskuddet går til at give bedre forhold og gode oplevelser til psykisk syge. Læs mere på www.fugleskraemsel.dk.

Sug hundehår vækDyson har udviklet en støvsuger uden fi ltre og med særlige mundstykker, der gør det lidt nemmere at holde hjemmet rent, selv om ens bedste ven har fi re ben. Dyson Grooming Tool er et mundstykke til at støvsuge selve hunden, så fældningen i huset bliver mindsket mest muligt. Tangle Free mundstykket er eminent til at støvsu-ge hår væk fra møbler og mindre tæpper. Helses redaktør har fået lov til at teste en støvsuger, og bortset fra lydniveauet er hun meget begejstret. Læs hele anmeldel-sen på www.helse.dk.

SØDE OG BLØDE LÆBERUdtørrer sommersolen dine læber, kan du få en lille luksus-oplevelse ud af det med læbepomaderne fra Badger. De fås i glade og farvestrålende indpakninger med smag af ”boblende citrus, grapefrugt og søde appelsiner”, ”ægte Madagaskar vanilje” eller ”ingefær og lemon”. Produkterne er 100 procent naturlige og 95 procent økologiske. Produkterne er nye i Danmark, men kan købes hos www.naturalliving.dk eller få oplyst nærmeste forhandler på telefon 27 11 02 11.

Husk probiotika i taskenSpanien. Tyrkiet. Vietnam. Uanset hvor sommerens ferie går hen, så er det en god ide at huske probiotika i rejse-tasken. Duolac Rejse + 2 i 1 fås i et smart rejseformat, som er nemt at putte i tasken. Samtidig er der indbygget “stop-eff ekt”, så hvis uheldet alligevel skulle være ude, kan du hurtigt komme tilbage til strand og seværdigheder.

Duolac Rejse + 2 i 1 fås på alle apoteker og koster 44,95 kroner i vejledende udsalg for 8 tabletter.

Vil du vide mere om lavt stofskifte?Bogen ”Få livet tilbage” af Helle Syden-dal var for alvor med til at sætte fokus på generne og mulighederne for be-handling af lavt stofskifte, da den ud-kom. Helle Sydendal lider selv af for lavt stofskifte, og i bogen fortæller hun ærligt om sin vej til en god be-

handling. Bogen er let at læse og forstå og giver en masse nyttige informationer om syg-dommen. Bogen er udkom-

met på PH Medier og ko-ster 229 kroner i vejledende udsalg.

Send en mail til

[email protected]

inden den 30. juni 2014 og for-

tæl os hvilken sygdom, du synes er

overset, så deltager du i lodtrækningen om

fem eksemplarer af Helle Sydendals bog

helsenyt

helse: nyt

Vind


ANNONCE

Hvorfor er en tandforsikring en god ide?130.000 kr.! Så meget koster det i gennemsnit gennem et helt liv, hvis du vil holde dine tænder sunde og velplejede. Med en tandforsikring kan du forsikre dig mod store og uventede tandlægeregninger og få dækket op til 80 % af dine fremtidige udgifter.

Så længe tænderne er sunde og fungerer godt, er det de færreste af os, der skænker dem mange tanker eller tænker, at vi nogensinde får problemer med dem. Men før eller siden oplever de fl este alligevel, at tænderne begyn-der at ”lave ballade”. Ja, faktisk har 50 % af alle danskere over 65 år ikke et fuldt funktions-dygtigt tandsæt.

En tandskade kommer sjældent belejligt og et besøg hos tandlægen kan blive en meget dyr affære, og selvom udgifterne til tandbehandlin-ger varierer fra person til person, beløber udgif-terne til tandbehandling sig til gennemsnitligt kr. 130.000 gennem et helt liv. Samtidigt er det ikke blevet billigere af, at regeringen for nyligt besluttede at reducere kraftigt i tilskuddet til tandrensninger og eftersyn, så du nu fremover selv skal betale den absolut største del af tand-lægeregningen. Mange udskyder derfor tand-lægebesøget eller vælger at få foretaget billige

”lappeløsninger”, der i sidste ende kan resultere i yderligere tandproblemer eller dyrere tand-lægeregninger.

Få dækket op til 80 % af dine reelle udgifterHos Dansk Tandforsikring kan du forsikre dine tænder mod slid og ælde. En tandforsikring inde holder en tandulykkes- og tyggeskadefor-sikring og dækker helt op til 80 % af dine reelle udgifter i modsætning til sygeforsikringen dan-mark, der kun dækker 10-20 %. Et velfunge-rende og fl ot tandsæt er helt afgørende for, at du kan opretholde et sundt og godt helbred gennem hele livet og betyder også meget for dit udseende. Det er ikke rart at smile, hvis du mangler en eller fl ere tænder i munden.

Sørg for at forsikre dig inden det er for sent Ligesom med alle andre forsikringer gælder det om, at du forsikrer dig, inden skaderne opstår.

Du får jo heller ikke dækket reparationen af de buler, som din bil allerede har, når du tegner en bilforsikring. Så tegn en tandforsikring, mens dine tænder stadig er sunde og raske.

Hvad er Dansk Tandforsikring?

Dansk Tandforsikring har specialiseret sig i at tilbyde tandforsikringer. Selskabet er majoritetsejet af den amerikanske forsik-ringsgigant Renaissance Health Service Corporation (RHSC), der arbejder indenfor tandforsikringsområdet i USA, har over 11,6 millioner kunder og udbetaler årligt erstat-ninger på mere end 17 mia. kroner.

Læs mere på www.dansktandforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 70 20 46 47.

Den blå trekant -din garanti

Landsforeningen af kliniske tandteknikereLKTs kliniske tandteknikere er autoriserede og yder en professionel service med fokus på dig og dine behov. Du er sikker på, at din kliniske tandtekniker har den nyeste viden, udstyr og materialer. Du får den rigtige rådgivning – også omkring tilskud fra kommunen. De �este af LKTs kliniske

tandteknikere udfører gerne din behandling hjemme hos dig selv. Økonomien klares lettere vha. LKT tandabonnement.

Når du vælger en klinisk tandtekniker med den blå trekant – er du sikker på kvaliteten. Din protese bliver fremstillet af veluddannede og erfarne kliniske tandteknikere på eget laboratorium. Hver eneste protese bliver udarbejdet individuelt og tilpasset lige netop dine behov. Hver protese har et unikt design og fremstilles med høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet.

Din protese - et kunsthåndværk

www.lkt.dk • [email protected] • 33 11 28 00 Henviser til nærmeste behandler


FeriemadBrug sommeren til at tage børn, børnebørn, nevøer og niecer

med i køkkenet. Vi har fundet nemme og ukomplicerede opskrifter, der

er oplagte til at inddrage børn og andre nybegyndere i madlavningen,

og så smager de godt. God fornøjelse!

helse: opskrifter

Smagen af

sommer

FeriemadBagekartofler med fyld

Bagte kartofler med fyld er en selvstændig ret, når de serveres med salat og brød til. Det tager

omkring en time at bage en kartoff el, og længere tid, hvis de er store. De passer sig selv i ovnen.

Imens kan du lave fyldet, der kan varieres afhængigt af sæson, og hvad der er af rester i køle

skabet. Her er et par ideer.

Til 4 personer

Der skal du bruge:

4 store bagekartofler eller

8 knap så store

Skinkefyld:

1 dl cremefraiche

1 tsk dijonsennep

½ bundt purløg

4 skiver kogt skinke

Friskkværnet peber og evt. salt

Rejefyld:

1 dl cremefraiche

1 knsp cayennepeber

½ tsk groft salt

½ agurk

100 g pillede rejer

Friskkværnet peber

Kammuslinger med lime og avokado

De rå kammuslinger er marinerede eller

’kogt’ i limesaft og smager forfriskende af

hav. De er dejlige i salat.

Til 4 personer

Der skal du bruge:

250-300 g kammuslinger uden skal

(eventuelt fra frost)

1 tsk groft salt

3 lime

1 bakke små salater (cirka 1 liter)

2 modne avokadoer

250 g små tomater

2-3 spsk jomfruolivenolie

Friskkværnet peber

TILBEHØR

Godt brød

Sådan gør du:

Fjern eventuelle tråde rundt om kam

muslingerne. Lad dem dryppe af i en si,

hvis der hænger væde ved. Læg dem i

en skål. Drys kammuslingerne med salt.

Skær to lime over, og pres saften af dem.

Hæld saften i skålen, og rør rundt. Dæk

skålen med for eksempel en tallerken.

Sæt skålen i køleskab, og lad kammuslin

gerne marinere i cirka 2 timer eller even

tuelt lidt længere, hvis de er store.

Skyl salatbladene i en balje med koldt

vand, til de er helt fri for jord. Lad blade

ne dryppe af i et dørslag eller en si, og

dup dem tørre med et rent viskestykke,

eller slyng salaten i en salatslynge. Skær

avokadoerne over på tværs. Fjern stene

ne med en ske, og pil skrællen af. Skær

avokadoerne i mindre stykker. Skyl to

materne, og skær dem eventuelt i min

dre stykker. Anret salaten med stykker af

avokado og tomat.

Fordel kammuslingerne i salaten. Bland

limesaften med olivenolie, og krydr

med peber. Hæld blandingen over sala

ten. Skær en lime i både og servér dem til

salaten med brød.

Sådan gør du:

Vask evt. jord af kartoflerne med en svamp eller blød bør

ste, så der ikke går hul i skrællen. Læg dem i et ovnfast fad

eller en bradepande. Stil kartoflerne i ovnen. Tænd ovnen

på 200 ºC, og bag dem møre i 1-1½ time, afhængigt af stør

relsen. Mens kartoflerne bager, kan du lave fyldet og evt.

en salat. Stik med en kødnål i kartoflerne og mærk, om de

er møre. Skær et kryds i kartoflerne og tryk på siderne, så

kartoflens indhold presses op. Servér fyldet til kartoflerne

– og gerne en salat og brød til.

Skinkefyld: Rør cremefraiche med dijonsennep i en

skål. Skyl purløgen, og dup den tør med køkkenrulle. Klip

den fint og rør den i dressingen. Skær skinke i små tern og

kom dem i. Smag til med salt og peber.

Rejefyld: Rør cremefraiche med cayennepeber og salt i en

skål. Vask agurken og skær den i små tern. Kom agurk og

rejer i en skål. Smag til med salt og peber.

helse: opskrifter



helse: xxxxxx

ÆggesalatDet skal du bruge:

100 g mayonnaise

½1 tsk karry

¼ tsk groft salt

Friskkværnet peber

½ bakke karse

4 hårdkogte æg

Sådan gør du:

Rør mayonnaise med karry, salt og peber.

Klip karsen. Hak de hårdkogte æg, vend dem i dres

singen med karsen. Smag til med salt og peber.

TunsalatDet skal du bruge:

1 dåse tun (ca. 175 g) eller rest af ovnbagt fisk

1 portion mayonnaise eller 1 ½ dl cremefraiche 18 %

1 rød peberfrugt

Evt. 2 tsk kapers eller citronsaft

1 tsk groft salt

Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Åbn dåsen med tun. Kom indholdet i en si og lad

det dryppe af. Kom tunen i en skål, og rør den

sammen med mayonnaise eller cremefraiche. Skyl

peberfrugten. Skær stilken væk, og fjern frøene.

Skær peberfrugten ud i små tern. Rør dem i tun

salaten. Smag til med salt og peber. Servér citron

til.

KyllingesalatDer skal du bruge:

1 ½ dl cremefraiche 38 % og 1 tsk dijonsennep

1 tsk groft salt

Friskkværnet peber

1 tsk citronsaft

200 g koldt kogt eller stegt kyllingekød

100 g champignoner

3-4 stilke dild og grønne salatblade

Sådan gør du:

Rør mayonnaise eller cremefraiche/sennep med

salt, peber og citronsaft. Fjern skind og ben fra kyl

lingen. Skær kyllingekødet i små stykker, og bland

dem med dressingen. Skær roden af champignoner

ne, og skyl dem hurtigt i koldt vand i et dørslag, til

de er fri for jord. Skær dem i skiver, og bland dem

i salaten. Smag kyllingesalaten til med salt og pe

ber. Pynt med små stilke dild og grønne salatblade.

OBS Opskrifterne

er til 4 personer

helse: opskrifter


helse: opskrifter

Jerntilskud - uden forstoppelse

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

aminoJern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud. Derfor er risikoen for forstoppelse, kvalme og andre gener minimal. aminoJern indeholder ikke animalske ingredienser, gluten, lactose eller gær.

Fordelene ved aminoJern er:- Bedre optagelse end andre jerntilskud- Ingen gener som fx forstoppelse- Ingen animalske ingredienser

Blenderis af melon og bærMelonblendersorbet laves af en sukkerlage, der skal

være kold. Blenderis af bær kan laves meget hurtigt.

Til 4-6 personer

Det skal du bruge:

Melon-blendersorbet

1 dl vand

100 g sukker

200 g frosne

melonkugler

½ citron

Bær-blenderis

400 g frosne bær:

hindbær,

jordbær eller

brombær

2 dl flormelis

2½ dl piskefløde

Frisk mynte til pynt

Sådan gør du:

Kog vand og sukker sammen,

til det er opløst, og afkøl suk

kerlagen i køleskabet eller i

fryseren i en time. Pres saft

af citron. Kom saften og de

frosne melonkugler i blende

ren. Blend hurtigt til en ensar

tet konsistens sammen med

den iskolde sukkerlage. Kom

frosne bær og flormelis i en

blender. Blend hurtigt til en

ensartet konsistens (det lar

mer!). Hæld fløden i, og stop,

når isen er cremet efter cirka

2 minutter. Anret straks, og

servér den med friske, skylle

de mynteblade.

Børnenes Køkken

Opskrifterne kommer

denne gang fra en klassi

ker, der allerede er solgt

i næsten 30.000 eksem

plarer. Bogen indehol

der 300 lette opskrifter,

viden om forskellige mad

varer, køkkenredskaber

og teknikker. Bogen er

skrevet af Katrine Klin

ken, der er uddannet kok

og ernærings og hus

holdningsøkonom, mad

skribent og forfatter til en

lang række kogebøger.

Børnenes Køkken er ud

kommet på Politikens For

lag og koster 250 kroner i

vejledende udsalg.

+

helse: opskrifter


Kanelsnegle

12 stk.

Der skal du bruge:

100 g smør

25 g gær (½ pakke)

3 dl mælk

1 spsk sukker

1 knsp groft salt

1 tsk stødt kardemomme

Ca. 500 g hvedemel (8 dl)

1 dl sukker

Sådan gør du:

Smelt smør i en gryde. Lad det køle lidt af. Smuldr gæren, og rør

den ud i lidt af mælken i en stor skål. Rør med en grydeske, til

gæren er opløst. Tilsæt resten af mælken, smeltet smør, sukker,

salt og kardemomme. Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at

den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage). Ælt dejen

glat og smidig. Kom mel i, indtil den næsten ikke klistrer til bordet

mere – den skal æltes cirka 200 gange. Læg dejen i en skål, læg et

rent viskestykke over. Lad den hæve ved stuetemperatur i cirka

en time. Tænd ovnen på 225 ºC.

Rør smør, sukker og kanel sammen. Drys mel på bordet. Rul de

jen ud med en kagerulle til en firkant på ca. 20 x 25 cm. Smør

kanelblandingen i et jævnt lag på dejen med en dejskraber. Rul

dejen sammen til en roulade. Skær 12 skiver af den med en brød

kniv.

Sæt kanelsneglene på en bageplade med bagepapir, lad dem ef

terhæve i cirka 30 minutter. Sæt bagepladen i midten af ovnen,

og bag sneglene i 15 minutter. Tag en ud af ovnen – brug gry

delapper. Sneglen er færdigbagt, hvis det lyder hult, når man

banker på undersiden af den. Lad sneglene køle af på en bage

rist. Rør glasur af flormelis og lidt vand, til den er tyktflydende.

Pynt kanelsneglene med glasuren.

50 g blødt smør

1 spsk stødt kanel

Lidt mel til bordet

Glasur

2 dl flormelis (100 g)

1-2 spsk vand

Teknisk arrangør:

Helse kan nu igen i samarbejde med Small Danish Hotels tilbyde vores læsere attraktive læserophold.

Du kan finde de spændende tilbud her: www.smalldanishhotels.dk/helse

helse: xxxxxx


Hermesetas SteviaSweet fremstillet af Stevia planten. Hermesetas SteviaSweet – indeholder et kaloriefrit sødemiddel steviolglycosider, som stammer fra Stevia planten. Hermesetas Stevia Sweet fås somtabletter, Drys-Let, Crystal samt som flydende sødemiddel. Hermesetas SteviaSweet kan bruges til at forsøde teeller kaffe, drys på frugt og desserter, madlavning eller bagning uden kalorier. Yderligere sød information om SteviaSweet findes på: www.hermesetas.com/steviasweet

elsmagendeuden

kalorier

Hermesetas SteviaSweet indeholder sødestoffet steviol glycosid, som udvindes fra bladene af stevia planten. Hermesetas SteviaSweet indeholder ingen ubehandlede dele af stevia planten.

DK_2014_Ad_Stevia_Helse_210x275 mm_Layout 1 14.04.14 10:56 Seite 1


helse: klumme

Hvis vi bliver syge, vil vi vel alle sammen gerne have den bedste behandling, den bedste medicin, bedste operation, bedste forebyg-

gende indsats ...Det vrimler med nye og lovende forsknings-

resultater, sundhedsstoff et fylder hver dag i både tv, radio, aviser og andre medier.

Fristende er det at fokusere på seneste bud på vores sundhedsudfordring eller sygdom ... det nye-ste er vel også det bedste? Eller den behandling, de kan få i Tyskland, vi ikke kan få i Danmark, den er vel også bedre?

Men hvornår er behandling bedst? De fl este vil vel sige, at vigtigst er størst chance for helbredelse, over-levelse, højeste livskvalitet, færreste bivirkninger, må-ske også laveste pris eller kombinationer heraf.

Meget lidt synligt i den daglige nyhedsstrøm er vurderingen af, hvor sikkert det nye forskningsresul-tat er. Pakket ind i tal, statistikker og imponerende titler kan resultaterne virke overbevisende og nær-mest eksakte. Oftest er der dog væsentlig usikker-hed om, hvorvidt det nye faktisk vil vise sig at være rigtigt på længere sigt.

Dykker man lidt ned i den medicinske historie, fi ndes mange eksempler på viden, som var indlys-ende rigtig eller båret af den tids fi neste videnskab – og som alligevel i eftertiden vidste sig usand eller decideret farlig. Var de den gang dårligere læger el-ler dårligere forskere? Nej, først og fremmest var og er der usikkerhed forbundet med enhver forsk-ningsmetode, uanset hvor perfekt den er planlagt og udført.

Et tankevækkende eksempel fra de seneste år er historien om beta-caroten.

Beta-caroten er som bekendt et stof, der om-dannes i kroppen til A-vitamin, og som fi ndes i ko-

Er ny viden den bedste viden?

”Den behandling, de kan få i Tyskland, vi ikke kan få i Danmark, den er vel også bedre?”

sten, blandt andet i gulerødder. Tidligere tænkte mange, at beta-caroten måtte være sundt i pilleform, og det blev markeds-ført som forebyggede mod kræft, hjertekar-sygdomme og meget andet.

Så blev der forsket – og der fremkom observationsstudier, som tydede på positiv sundhedseff ekt og endda længere liv hos bruger-ne. Beta-caroten som kosttilskud nåede en betydelig udbredelse.

Og der blev forsket videre. Efter de tidlige observationsstudi-er, blev der udført lodtrækningsforsøg og efterfølgende opsum-meringer (reviews og meta-analyser).

Nu viste det sig, at de gunstige virkninger påvist i begyndelsen ikke kunne genfi ndes efterfølgende. Tværtimod, i nogle tilfælde så det ud til, at beta-caroten som kosttilskud kunne være farligt – eventuelt øge dødeligheden.

Det er en historie om ny vi-den, der efterfølgende viste sig forkert eller farlig – og be-ta-caroten er blot et af mange eksempler herpå. Bias – farvning af forskningsresultatet – kan aldrig undgås helt, og det er videnskabeligt velkendt, at de første forskningsresultater i gennemsnit er mere optimisti-ske end de efterfølgende, og bivirkninger har det med at blive erkendt senere end virkninger. Der må vedvarende stræbes mod forskning med de metoder, der giver den mest sikre viden, velvidende at ingen metode er helt sikker.

Også derfor er viden om viden så vigtig: • Springer vi på det første ”hurra-budskab”, kan den følgende

behandling være mere skadelig end gavnlig.• Venter vi til større sikkerhed efter fl ere undersøgelser, forsøm-

mes måske vigtig forbedring.

Balancen kan være hårfi n. Ikke mindst når vi skal oversætte, hvad statistikken viser, til hvad der er bedst for individet. Det er måske det allersværeste i evidensbaseret klinik.

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Kåre Stahl Jacobsen, læge, almenmediciner og informationsspecialist.

Kåre Stahl

Jacobsen

helse: xxxxxx


MEC - Hermesetas

Synspunkt Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to

kryds & tværs, og send dem til

os, så deltager du i lodtræknin-

gen om en plejende creme og

lipbalm fra Vilact til en samlet

værdi af 218 kroner.

Sjove opgaver ti l hovedet

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den sværeVind

Sudoku

Praemie

Send svaret til Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle eller

udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”sommer”. Vinderen ud-

trækkes den 10. august. Vinderen får direkte besked

og off entliggøres på Helses Facebook side. Husk, at

oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien

til dig, hvis du er den heldige.


helse: nyt

HVEM LAVER KRONEN PÅ VÆRKET?Landsforeningen af kliniske tandtekni-kere slår et slag for kvaliteten, så du, som patient, kan være sikker på at få vejledning i, hvordan du plejer din tandprotese og holder munden sund. Den blå trekant er et tegn på, at din tandtekniker er medlem af landsfor-eningen, og derigennem løbende bli-ver uddannet, så du altid får glæde af den nyeste teknik, de bedste materialer og metoder. Se mere på www.lkt.dk.

Hold gang i ryggenMedarbejdere med fysisk krævende arbejde og smerter i ryggen ender alt for ofte med lange sygemeldinger og fyresedler. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hos pital har derfor startet et nyt forsknings-projekt, hvor de vil undersøge, om en hurtig, fokuseret indsats med arbejdspladsbesøg og fysisk aktivitet kan ændre på det. Henvisningen til projektet skal gå igennem patientens prakti-serende læge. Læs mere på hjemmesiden: www.goback.dk.

Naturlig kur til intime generSkeden har sit helt eget følsomme mikrobiologiske system, hvor bakteriefl o-raen nemt kan komme i ubalance i forbindelse med graviditet, overgangsal-der, ny partner eller brug af p-piller. Generne kan være udfl åd, lugt, kløe og ir-ritation. Som alternativ til lokal behandling i skeden kan du vælge en tablet-kur med to varianter af mælkesyrebakterierne Lactobacil-lus, som kan overleve passagen gennem dit fordøjelsessystem. Fe-midur vaginalbakterier er kapsler til at sluge – nemt og bekvemt. Femidur fås på apoteket.

Bevæg dig hele livetMed alderen oplever mange, at det bliver sværere at bevæge sig. Muskler og led bliver stive, og det kan være svært at nå ting, der ligger på gulvet el-ler dreje hovedet i trafi kken. Heldigvis kan du selv gøre meget med fysisk aktivitet. Ældre Forum har fået udviklet et særligt motionsprogram med øvelser til ældre. Programmet kan ses på www.bevaegelsehelelivet.dk, hentes som app til smart-phone eller tablet, eller bestilles gratis på dvd på www.aeldreforum.dk.

Hvidløg forebygger hjertekarsyg-dommeDen amerikanske hjertelæge Dr. Mat-thew Budoff har ved forsøg vist, at hvidløg i form af lugtfri Kyolic-kapsler kan forebygge hjertekarsygdomme og risikoen for blodpropper. I forsø-gene sænkede hvidløg ikke blot for-kalkningen, men direkte fj ernede en del af forkalkningen, og det er helt ny viden. Hidtil har man troet, at når en blodåre var forkalket, var det kun ved en operation, at forkalkningen kunne fj ernes. Kyolic-kapsler kan blandt an-det købes på apoteket og hos Matas.

helsenyt


Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_Ad_

Helse_1

213_

210x27

5

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275.indd 1 17-12-2013 14:14:55



Kroppen gearer for meget ned

Lavt stofskifte er en kompleks sygdom, som rammer knap tre procent af befolkningen. Symptomerne er mange og kan let misfor-tolkes af både patienter og læger.

Af: Berit Udbye / Foto: Colourbox

Lavt

stofskifte

Træthed, problemer med at huske, kuldskærhed og sti-gende vægt. Alt sammen diffuse tegn på lavt stofskifte, som både lægen og den angrebne nemt kommer til at

overse, fordi symptomerne udvikler sig gradvist og kan skyl-des 117 andre ting.

– Patienter med lavt stofskifte har meget forskellige symptomer, og de har dem i meget forskellig sværhedsgrad, siger endokrinolog Nils Knudsen fra Bispebjerg Hospital.

I de seneste 15 år har han forsket i stofskiftesygdomme og skrevet doktorafhandling om årsager til sygdomme i skjoldbruskkirtlen – den sommerfugleformede kirtel på halsens forside, som udskiller stofskiftehormoner.

Det er denne kirtel, der nogle gange holder op med at producere den rette mængde af stofskiftehormonerne. Det sker for små tre procent af danskerne, og sygdommen ram-mer oftest ældre kvinder.

Lavt stofskifte påvirker alle kroppens celler og sætter næ-sten bogstaveligt kroppen for meget ned i gear. Den hyppig-ste årsag er sygdommen Hashimotos thyreoiditis, som er en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen – en autoim-mun sygdom, hvor kroppen så at sige angriber sig selv. Andre årsager til lavt stofskifte er overbehandling med stofskifte-sænkende medicin, utilsigtede følger af behandling med radioaktivt jod eller operation af skjoldbruskkirtlen.

Heldigvis er der gode muligheder for at få reguleret stofskif-tet effektivt, når først sygdommen er konstateret. Der findes nemlig flere forskellige behandlinger.

Lavt stofskifte påvirker alle kroppens celler og saetter naesten bogstaveligt kroppen for meget ned i gear.




Alle kan få hjælpDen mest almindelige behandling er med såkaldte T4-præparater, forklarer Nils Knudsen:

– Over 90 procent af patienter med lavt stofskifte er godt behandlet med et af de to T4-præparater, Eltroxin eller Euthyrox.

De to medicintyper indeholder syn-tetisk T4-hormon, som er en tro kopi af det T4, en rask skjoldbruskkirtel produ-cerer. I kroppen omdanner et enzym det syntetiske T4 til T3, der derefter kan vir-ke i cellerne. Enzymet findes i forskellig mængde rundt omkring i kroppen. På trods af, at de fleste patienter behandles effektivt med T4, har der været meget omtale af andre præparater, som helt el-ler delvist består af T3. Men hvor T4-be-handlingen betyder, at man kan klare sig med en daglig tablet, så kræver T3-be-handling, at man tager sin medicin flere gange dagligt, og det kan give uhen-sigtsmæssige udsving i niveauet af stof-skiftehormoner. Derfor er behandling med T4-præparater at foretrække.

– Den hyppigste årsag til gener ved behandlingen er, at medicinen er for-kert indstillet. Derfor er det meget vig-tigt, at man sørger for at møde op, når lægen indkalder til tjek. Både i begyndel-

Har du lavt stofskifte?

De hyppigste symptomer på

lavt stofskifte:

Træthed

Forstoppelse

Stigende vægt

Depressionslignende tilstand

Demenslignende tilstand

Hudforandringer

Kuldskærhed

Lavt stofskifte kaldes også hypotyre

ose eller myxødem. Cirka 2.500 dan

skere diagnosticeres årligt med syg

dommen og kommer i behandling.

+ sen, når den rette dosis skal findes, men også senere hen, siger Nils Knudsen.

Mens medicinens dosis indstilles korrekt, tjekkes med blodprøver med fire til seks ugers mellemrum og se-nere en til to gange årligt.

Kombinationsbehandling med T3 og T4Vores stofskifte reguleres af et hor-mon fra hypofysen i hjernen kaldet TSH. Når niveauet af TSH stiger, er det et signal fra hypofysen til skjoldbrusk-kirtlen om, at den skal producere mere stofskiftehormon. Skjoldbrusk-kirtlen producerer herefter hormonet T4, som sendes ud i kroppen, hvor enzymer omdanner det til T3, der er det såkaldt ”aktive stof”, som sikrer, at cellerne kan forbrænde energi og genopbygge sig selv. Op til ti procent af patienter i T4-behandling har dog nedsat livskvalitet og påvirkede kogni-tive funktioner, som hænger sammen med lavt stofskifte eller behandlingen af det, vurderer Institut for Rationel Farmakoterapi. I instituttets udgivelse ”Behandling af hyper- og hypotyreo-se” fra august 2013 anbefales det, at man først forsøger kombinationsbe-handling efter minimum et halvt år med T4-behandling.

Det er dog kun visse endokrino-logiske afdelinger på landets syge-huse, der tilbyder kombinationsbe-handlingen. En af dem ligger på Bispebjerg Hospital, hvor Nils Knud-sen arbejder.

– Ofte vil det være nødvendigt at afprøve kombinationsbehandling med T3 og T4 i tre måneder, for at virkningen når at vise sig. Men er der tvivl, forlænger jeg med op til tre måneder, siger Nils Knudsen.

Behandling med T3 og T4 fra griseHvorfor nogle patienter ikke har effekt af T4-behandling alene, ved man ikke helt præcist, men det kan skyldes, at nogle patienter måske har mangler i det enzym, der skal omdanne T4 til

78 helse / juni 201478 helse / juni 2014

T3. Har hverken T4-behandling eller be-handling med både T4 og T3 den ønske-de virkning, er der nogle patienter, der kan have glæde af T3 og T4 fra dyr. I Dan-mark fremstiller og sælger Glostrup Apo-tek præparatet Thyreoid, der er udvundet fra grisens skjoldbruskkirtel, og apoteker Steen Mejlgaard vurderer, at Thyreoid kø-bes af omkring 700 patienter.

Ifølge endokrinolog Nils Knudsen er grisens stofskiftehormoner blevet brugt til at behandle lavt stofskifte siden 1800-tallet, hvor sygdommen blev opdaget, og frem til 1960’erne, hvor den syntetiske T4-behandling kom på markedet.

Hvert menneske har sit eget stofskifteI forbindelse med diagnosticering og re-guleringen af lavt stofskifte spiller blod-prøver en vigtig rolle. Man måler niveauet af det udløsende hormon TSH og ser det

som et udtryk for, om kroppen mang-ler stofskiftehormoner. Niveauet skal

typisk ligge mellem 0,4 og 4 mU/l for at være i normalområdet. Præcis hvor kroppens niveau er, varierer dog en del. Det betyder, at man godt kan have det dårligt, selvom blodprøveværdierne er inden for normalområdet.

– Hver især er vores stof-skifte mere stramt styret, end at vi blot ligger i normalområ-det. Faktisk svinger vi kun in-den for et bestemt interval i løbet af dagen, og hver dag på samme tid vil stofskiftet have

en ret konstant værdi, siger Nils Knudsen.

Ifølge ham er der en lille gruppe af patienterne med lavt stofskifte, der har det bedst, når de ligger i den lave ende af det normale, ligesom Tina Drejer i den følgende artikel.


Skjoldbruskkirtlen, den

sommerfu gleformede

kirtel, sidder på

halsens forside

I Danmark fr emst iller og saelger Glost rup Apotek praeparatet Th yreoid, der er udvun-det fr a grisens skjold-bruskkirtel. Th yreoid købes af omkring 700 pati enter


Skriftlige kilder:Nygaard, Birte: ”Behandling af hyper- og hypo-tyreose”, månedsblad nr. 6, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen, august 2013.www.thyreoidea.dk

Vidste du …

At lavt stofskifte kan påvirke et fosters

udvikling? Kvinder med sygdommen

skal derfor vente med at blive gravide,

til stofskiftet er korrekt reguleret.

+

KOLESTEROL?Det nye Kolesterol Protect PLUS beskytter kolesterol mod oxidering.

Med Polycosanol Complex fra risklid, samt HytOlive fra oliven beskytter Kolestorol Protect PLUS vores LDL kolesterol (det dårlige) mod oxidering. Har du forhøjet kolesterol er det din VIGTIGSTE opgave at forhindre oxidering, da det er her, kolesterolet bliver farligt.

ALFA-LIPON ER EN FØDEVARE TIL SÆRLIG MEDICINSK FORMÅL.

Til ernæringsmæssig behandling af mangel på alfa-liponsyre ved diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati

kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge. Det er en tilstand, hvor der kan

være følelsesløshed primært i fødder og tæer.

Naturmidler, der er med til at vedligeholde DIN sundhed!

Alfa-lipon kan kun købes på apoteket.

Nydamsvej 13-15 - 8362 Hørning - Tel. 86 92 33 33 - www.natur-drogeriet.dk


helse: xxxxxx

Lavt stofskifte

Jeg kunne ikke rejse mig fra sofaenLavt stofskifte påvirker hele kroppen. Det måtte Tina Drejer sande, da hun blev syg for seks år siden.

Af: Berit Udbye / Foto: Hyldager Fotografi

Tina Drejer tager smilende imod i hjemmet i Lund, lidt uden for den jyske by Horsens. I dag er det ikke til at se på den 44-årige kvinde, at hun for få år siden var så syg af

lavt stofskifte, at hun måtte have hjælp til alt. Skulle hun på toi-lettet, måtte hendes mand løfte hende fra sofaen til en kørestol og hjælpe hende derud. Selv havde hun ikke tilstrækkelig mu-skelkraft til at løfte et halvt glas vand, fortæller hun.

Tina Drejers sygdom startede paradoksalt nok, da hun for seks år siden blev behandlet med radioaktivt jod for højt stof-skifte. En utilsigtet følge ved den behandling er nemlig risikoen for lavt stofskifte. Tina Drejer fik præparatet Eltroxin, som hjæl-per langt de fleste patienter. I begyndelsen havde hun det ri-meligt med den medicin, men langsomt fik hun det værre og værre. Hun frøs, så hun måtte gå med lange bukser om som-meren, og hendes mave var altid i uorden. Andre symptomer var ekstrem træthed, smerter i muskler og led samt faldende koncentration og hukommelse. Nogle gange sov hun 18 timer i døgnet. Hvad sker der med min krop? tænkte Tina Drejer.

Fra at have været en aktiv kvinde måtte hun med ét vænne sig til ikke at have overskud til noget. Om det så blot var at gå




Jeg begyndte at lytte til min egen krop, og hvad der skulle til, for at jeg havde det godt.

en tur, tage ud og fiske eller ind til Horsens for at kigge på butik-ker. I 2010 og 2011 var det hen-des mand Frank Drejer, der pas-sede hende. I en del af den periode havde hun brug for hjælp til alt:

– Jeg havde in-gen kræfter og kunne ikke en-gang rejse mig fra sofaen ved egen hjælp, siger Tina Drejer og peger fra sin plads ved spi-sestuebordet hen på den brune lædersofa, som var rammen om hendes liv, da hun havde det værst.

Et skridt frem, men ikke langt nokTina Drejers læge indstillede hendes medicin, så blodprøver-ne viste, at hendes stofskiftetal, det såkaldte TSH, lå omkring værdien 1, hvilket er inden for normalområdet. Smerterne i muskler og led blev mindre, og hendes hukommelse blev bedre. Men hun havde det stadig ikke godt.

Først vejede hun 65 kilo, tab-te sig til 49 kilo, mens hun var syg af det høje stofskifte, og nu tog hun på, selvom hun nøje fulgte en diætists kostplan. Den 175 centimeter høje Tina Drejers vægt viste 85 kilo, og den steg stadig.

Stofskiftetallene var fine, sag-de den praktiserende læge, og følgevirkningerne måtte hun lære at leve med. Det var sådan, det var.

Men en veninde gjorde hen-de opmærksom på, at der fand-tes andre behandlinger mod lavt stofskifte.

– Jeg tænkte, at selvom mine stofskiftetal var fine, var de så

fine for mig? Jeg begyndte at lytte til min egen krop, og hvad der skulle til, for at jeg havde det godt, siger Tina Drejer.

Hun skiftede til en ny læge i Horsens og bad om at prøve en

anden slags medi-cin, men desværre kendte lægen ikke nok til de andre muligheder. Til gengæld var han åben, hvis Tina Drejer selv kunne finde en læge med mere viden og er-

faring, der kunne begynde en behandling. Det lykkedes. En læge i Silkeborg vurderede Tina Drejers stofskifte som stabilt, men ikke velreguleret, og fore-slog en behandling med andre stofskiftehormoner.

Hun fik mindre væske i krop-pen, og hendes ’fodboldhoved’ forsvandt, fortæller hun, og pu-ster kinderne op for at vise, hvordan hun så ud dengang.

– Min mand, der på det tids-punkt arbejdede på Sjælland, plejede at ringe ved 22-tiden. Tidligere betød det, at han væk-kede mig, men nu var jeg klar i hovedet og kunne svare igen, når han drillede i telefonen, og det bemærkede han: “Sig mig engang, hvad er du på?”, sagde han, fortæller Tina Drejer.

Tina Drejer er ikke længere konstant træt, hun har færre smerter i muskler og led, hen-des kognitive funktioner, hu-kommelse og koncentration er bedre. Humøret er også bedre.

– Det lave stofskifte forkorte-de min lunte, så jeg lettere blev hidsig og sur. Sådan er det ikke mere. Jeg glæder mig til ting nu, fortæller Tina Drejer.


EEGTRAINING Er hjernetræning der forandrer

DEPRESSION, STRESS, PTSD, ADHD OG ADD MED 65 – 100 % SYMPTOM FORBEDRING Videnskabeligt dokumenteret på et stort antal universiteter bla. London University og Bergen sygehus for at være en betydende hjerne trænings- metode uden bivirkninger.

Se mere på vores hjemmeside, hvordan træningen har for- andret vore deltageres liv efter 20-40 sessioner over 3-6 mdr.

Kontakt [email protected] Tlf 50503266

EEGTRAINING.DK

KØBENHAVN - ÅRHUS AALBORG - KOLDING


helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 07 / august 2014

1-2-3 SkolestartDet vrimler snart med nye små trafi

kanter. Men hvor meget kan børnene

egentligt, og hvordan passer vi bedst

på dem?

Spændende madpakkerFå inspiration til spændende madpakker til store og små.

På gensyn

Foruden arbejdet i Finansministeriet har han fi re børn, der kan forstyrre natteroen. Læs, hvordan Bjarne Corydon falder i søvn i hektiske perioder.

Han sidder på statskassen og forhandler fi nanslov og økonomi med regioner og kommuner. Han var manden bag den udskældte beslutning om at sælge en del af DONG. Finansminister Bjarne Corydon behøver vist ingen intro-duktion.

Helse har mødt Bjarne

Co rydon

Sover du godt om natten? Hvis du gør, styrker det din sundhed, for kroppen har brug for at sove for at kunne restituere sig selv. I næste nummer kan du blive klogere på, hvad det betyder for din sundhed og velvære, at du får en god nats søvn.

Ud-kommer 11. august

2014

Sundt og varieret

Hvad er dit drug?Spil, træning eller hash? Der er meget, vi mennesker kan blive afhængige af, men hvorfor bliver vi afhængige? Og hvad bety-der afhængigheden for vores sundhed?

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup hvilestolefås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Indbygget eller løs fodskammel

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

Bliv inspireret

www.farstrup.dk

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet. Vi tilpasser stolen til dine behov.

Ring efter stolebussen ...Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49Brovst · Danbo Møbler · Tlf. 98 23 19 55Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00Farsø · Danbo Farsø Boligmontering · Tlf. 98 63 24 88Gråsten · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Haderslev · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Danbo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kolding · Danbo Møbler · Tlf. 76 30 10 12Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01

Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77Nykøbing M · Danbo Møbler · Tlf. 97 72 38 22Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Nexø · Møblér med Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Møblér med Karup Møbler · Tlf. 87 11 90 14Skive · Møblér med Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Struer · Møblér med J M Møbler · Tlf. 97 85 56 77Sunds · Møblér Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86Vejle · Møblér · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Møblér med Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

www.farstrup.dk

Annonce_Helse_Maj14_Layout 1 14/05/14 10.00 Side 1

nummer Spændende madpakkerFå inspiration til spændende madpakker til store og små. Sover du godt om natten? Hvis du gør,

styrker det din sundhed, for kroppen har brug for at sove for at kunne restituere sig selv. I næste nummer kan du blive klogere på, hvad det betyder for din sundhed og velvære, at du får en god nats søvn.

Hvad er dit drug?Spil, træning eller hash? Der er meget, vi mennesker kan blive afhængige af, men hvorfor bliver vi afhængige? Og hvad bety-der afhængigheden for vores sundhed?

Er dit barn rustet

til trafi kken?

helse: xxxxxx


Farstrup

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup hvilestolefås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Indbygget eller løs fodskammel

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

Bliv inspireret

www.farstrup.dk

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet. Vi tilpasser stolen til dine behov.

Ring efter stolebussen ...Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49Brovst · Danbo Møbler · Tlf. 98 23 19 55Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00Farsø · Danbo Farsø Boligmontering · Tlf. 98 63 24 88Gråsten · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Haderslev · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Danbo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kolding · Danbo Møbler · Tlf. 76 30 10 12Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01

Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77Nykøbing M · Danbo Møbler · Tlf. 97 72 38 22Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Nexø · Møblér med Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Møblér med Karup Møbler · Tlf. 87 11 90 14Skive · Møblér med Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Struer · Møblér med J M Møbler · Tlf. 97 85 56 77Sunds · Møblér Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86Vejle · Møblér · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Møblér med Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

www.farstrup.dk

Annonce_Helse_Maj14_Layout 1 14/05/14 10.00 Side 1


helse: xxxxxx

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Verisure Start,kun 495 kr. i installation Normalpris 1.495 kr. Alarmpakken indeholder: 1 betjenings-panel, 1 fotodetektor, 1 sirene, 1 VBox, 1 åbningskon takt, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md.

Med Verisure App kan du have kontrol over hjemmet. Se om alarmen er slået til. Aflæs temperaturen i boligen. Få besked, når et familiemedlem slår alarmen til eller fra, uanset hvor du er.

Tilbuddet er gældende til og med d. 30. juni 2014.

Har du husket at sikre din bolig, inden du tager på ferie?

på Nordens mest solgte privatalarm

Alle

pris

er e

r in

kl. m

om

s. D

er t

ages

forb

eho

ld fo

r tr

ykfe

jl o

g p

risæ

ndrin

ger

.

Øg sikkerheden med Lindrucker vindueslåseLindrucker er markedets sikreste vindueslås, der er lavet i hærdet stål og testet til at kunne modstå ind-brud med bl.a. koben, hammer og metalbor.

Installationspris for de første 10 vindueslåse, 100 kr./stk. Efterfølgende låse koster 200 kr./stk. Tilbuddet på Lindrucker vindueslåse er kun gældende ved samtidigt køb af en Verisure tyverialarm.

Spar 1.000 kr.

2378 helse 06 2014 epaper

Documents

Transcript of 2378 helse 06 2014 epaper