2016 LYS I PSYKIATRIEN Evaluering af døgnrytmelys · hjerne (corpus pineale) og via nethinden i...

LYS I PSYKIATRIEN

Evaluering af døgnrytmelys

2016

Lys i PsykiatrienEvaluering af døgnrytmelys

November 2016

Rapporten er udarbejdet af:

CoLab Recovery & Rehab

www.colab-rr.dk

Dorte Dalkjær

Kirstine Skytt Mikkelsen

Tove Clemmensen

Tak til patienter og medarbejdere, der har bidraget og givet input til evalueringen.

Særlig tak til udviklingssygeplejerske Dorthe Mundbjerg, funktionsleder Anne-grethe

Borch Lauridsen og kvalitetskoordinator Inge Løper Gustavsen, Projektorganisation

for byggeri i Region Syddanmark samt virksomhederne Luminex Lightcare og

Chromaviso for relevant sparring og viden i forbindelse med evalueringen af

døgnrytmelyset på psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Døgnrytme og døgnrytmelys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Psykiatrisk Afdeling Middelfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Medarbejderoplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1

Patientoplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Delkonklusion for Middelfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Medarbejderoplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20


Delkonklusion for Esbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Beskrivelse af løsningen og dens anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Medarbejderoplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28


Delkonklusion for Aabenraa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Tværgående perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Bilag 1-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

3

Aabenraa Psykiatrisk Afdeling. Kilde: Chromaviso

Indledning

Resumé Psykiatrien i Syddanmark har under initiativet Lys i Psykiatrien gennemført en erfarings-baseret evaluering af døgnrytmelyset på de tre psykiatriske afdelinger i regionen, hvor lyset er implementeret: Middelfart, Esbjerg og Aabenraa med tre forskellige lysleverandører. For-målet med erfaringsopsamlingen har været at afdække den oplevede effekt af døgnrytme-lyset blandt medarbejdere og patienter på de tre afdelinger og give et billede af den samlede oplevelse, såvel på hver af de enkelte afdelinger som på tværs af afdelingerne.

Evalueringen har vist, at der overvejende er positive erfaringer med døgnrytmelyset på de tre psykiatriske afdelinger. Både medarbejdere og patienter vurderer, at lyset har en effekt i forhold til at fremme en naturlig døgnrytme, og at det er behageligt at opholde sig i. Navnlig den dæmpede aftenbelysning opleves at have en positiv effekt, da det skaber en hyggelig stemning og samtidig har en beroligende effekt på patienterne inden sengetid. Der er deri-mod delte meninger om natlyset. Det vurderes på den ene side at have en positiv effekt på både medarbejdere og patienter ift. en række parametre. På den anden side gør lyset enkelte patienter bange og kan være med til at forstærke deres symptomer ifm. med psykoser og angst. For nogle medarbejderes vedkommende kan det være vanskeligt at udføre arbejds-opgaver i natlyset og kan være ubehageligt at opholde sig i.

Der er i varierende grad usikkerhed omkring, hvilke muligheder systemerne rummer, og hvordan de anvendes. Denne usikkerhed har sammen med konkrete problemer på de enkelte afdelinger betydning for, om lysets potentiale udnyttes optimalt.

Konklusionen er således, at den oplevede effekt vurderes positiv blandt medarbejdere og patienter, men større viden om lysets muligheder og anvendelse samt tekniske justeringer kan medvirke til en øget tilfredshed og positiv oplevet effekt af døgnrytmelyset.

Evalueringen har sine metodiske begrænsninger i udelukkende at være et kvalitativt studie, og dokumentation af kvantitative/kliniske effekter ligger ikke inden for rapportens evalue-ringsdesign.

BaggrundOmkring 60-70% patienter med psykiatriske lidelser lider af søvnforstyrrelser, som er med til at forværre deres symptomer. Lysbehandling er en dokumenteret metode til at modvirke depression, og der formodes at være stort potentiale i at arbejde med regulering af patien-ternes søvnrytme gennem døgnrytmestyret lys. Der er kendskab til udenlandske studier, der peger på, at lys har en helbredende effekt i forhold til psykiatriske patienter, og Sundheds-styrelsen anbefaler eksempelvis lysterapi til patienter med depression som behandling på lige fod med farmaceutisk behandling (Frandsen, Anne Kathrine et al 2009, Syddansk Sundhedsinnovation 2012).

Det er baggrunden for, at regionsrådet i Region Syddanmark i 2013 afsatte midler til initia-tivet ’Lys i Psykiatrien’. Initiativet favner et implementeringsspor, et udviklingsspor samt et vidensspor. Region Syddanmark har nu implementeret døgnrytmestyret RGB-lysanlæg i de nybyggede psykiatriske afdelinger, og to udviklingsprojekter er afsluttet.

Nærværende evaluering er et initiativ under videnssporet. Her er målet, gennem en erfa-ringsopsamling, at give et billede af de oplevede effekter af døgnrytmelyset blandt medar-bejdere og patienter på de tre matrikler, der nu har implementeret døgnrytmelys. Det drejer sig om Psykiatrisk Afdeling i hhv. Middelfart, Esbjerg og Aabenraa, hvor døgnrytmelysets implementering har fundet sted i forbindelse med bebyggelsen af de tre afdelinger i nævnte rækkefølge.

Rapporten er bygget op med udgangspunkt i erfaringsopsamlingens formål, der som det første præsenteres, hvorefter en beskrivelse af døgnrytme og døgnrytmelys følger. Dernæst skildres den samlede oplevelse af døgnrytmelyset blandt medarbejdere og patienter på hver af de tre afdelinger. På baggrund af de tre delopsamlinger foretages en samlet analyse, der går på tværs af de tre afdelinger og danner grundlag for rapportens konklusion. I et fremad-rettet perspektiv gives slutteligt en række anbefalinger dels målrettet de pågældende afde-linger, dels til at forbedre beslutningsgrundlaget for implementering af døgnrytmelys på nye psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Målgruppen for rapporten er primært ledere og beslutningstagere i psykiatrien samt lysleverandører.

5

INDLEDNING

FormålFormålet med erfaringsopsamlingen er at afdække oplevelsen af døgnrytmelyset blandt med-arbejdere og patienter på de psykiatriske afdelinger i hhv. Esbjerg, Aabenraa og Middelfart. Erfaringsopsamlingen skal give et billede af den samlede oplevelse, såvel på hver af de enkelte afdelinger som på tværs af afdelingerne.

Erfaringsopsamlingen skal anvendes i forhold til:• At skabe et fælles billede af døgnrytmelysets potentiale i psykiatrien i Region Syddanmark• Optimere praksis omkring anvendelsen af lys• Den videre implementering af døgnrytmelys på psykiatrisk afdeling, Nyt OUH og OPP Vejle• Afrapportering på politisk niveau i forhold til den samlede satsning, Lys i psykiatrien. Døgnrytme og døgnrytmelysBag ved de belysningsscenarier, der er anvendt i de psykiatriske nybyggerier i Region Syddanmark, ligger døgnrytmen som en overordnet styringsfunktion, der automatisk til-passer og justerer til optimale belysningsforhold. Lysløsningerne er udviklet på baggrund af undersøgelser og forskning i lysets indvirkning på kroppens fysiologi og bruger farveintensi-teten til at støtte kroppens naturlige døgncyklus. Denne er illustreret i figuren til venstre.

Menneskets døgnrytme påvirker den rytmiske produktion af flere hormoner (melatonin, kortisol, væksthormon m.fl.), respiratorisk- og hjertefunktion, søvn-vågnetilstand, niveauet af ’alertness’ samt legemstemperatur (Morag et al. 2013). Melatonin dannes i menneskets hjerne (corpus pineale) og via nethinden i øjet, og kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet. Melatoninproduktionen stimuleres under mørkeperioder og undertrykkes af lys i det ydre miljø (Mirick et al. 2008). Der er såle-des en høj koncentration af hormonet melatonin i blodet om natten og af stresshormonet kortisol om dagen. Melatonin og kortisol er begge påvirkelige af lys og mørke, og det er samarbejdet mellem ’det indre ur’ og balancen mellem signalstofferne, der ligger bag søvn-reguleringen. Fungerer balancen ikke, opstår forstyrrelser i søvn-vågenhedsrytmen. Dette kan være skadeligt for både krop og psyke (Gerlach 2005).

Døgnrytmelys er kunstigt skabt lys, der efterligner solens naturlige rytme kombineret med et specielt udviklet natlys, som kan understøtte de nødvendige arbejdsfunktioner om natten uden at være døgnrytmeforstyrrende. Ergonomisk Døgnrytmelys er en videreudvikling af døgnrytmelys, der kombinerer døgnrytmelys med aktivitetsbaseret lys. Det formodes, at døgnrytmelys har en positiv effekt på menneskers trivsel, fordi det bevarer menneskets naturlige døgnrytme (Chromaviso 2016).

Figur 1: Kroppens naturlige døgncyklus (Science by Science 2014).

6

Oplevede verden

Visuelt Arbejdspladsens lys

Visuel oplevelseLysfordelingen Kontrastforhold

BlændingBiologisk Okulært lys

Tidsbundne effekterMental helse

VelbefindendeVågenhed

Emotionelt Oplevelse af lys

Oplevelse af farverRumoplevelsen

Komfort og sikkerhed Lysdynamikken

INDLEDNING

Lysets virkning kan groft kategoriseret måles i tre effekter – en visuel, en biologisk og en emotionel effekt:

Visuel effekt: vedrører det visuelle miljø, lyset skaber – herunder om der er en god fordeling af lyse og mørke flader, om lyset er afstemt ift. lokalet, at der ikke forekommer generende blænding, og om der er tilstrækkelig belysning ift. til behovet. Det drejer sig dels om belys-ningen i forhold til de arbejdsfunktioner, personalet skal udføre (om der er tilstrækkeligt lys på arbejdsemnerne og i rummet, om der er en god farvegengivelse og passende lysfarver mv.), dels om belysningen i forhold til de funktioner, patienterne ønsker at udføre (såsom læsning, lave håndarbejde mv.).

Biologisk effekt: vedrører, hvordan kroppen reagerer på lyset, dvs. lysets betydning for menneskets fysiske og mentale velbefindende samt for menneskets døgnrytme, jfr. beskri-velsen af kroppens døgnrytme ovenfor. Lys er med til at styre døgnrytmen og er en cyklisk proces, der styrer det indre ur og dermed produktionen af de forskellige stoffer, der styrer bl.a. sindstilstanden.

Emotionel/kommunikativ effekt: vedrører oplevelsen af lyset, farverne og den stemning, lyset kan være med til at skabe. Der er tegn på, at lysets effekt har en indflydelse på kommu-nikation og den måde, vi interagerer på – fx hvor meget vi ønsker at tale i fortrolige samtaler. Lyset kan desuden være med til også emotionelt at skabe et godt arbejdsmiljø gennem attraktiv og stemningsfuld lysindretning (Syddansk Sundhedsinnovation 2012).

Ifølge Dansk Center for Lys foreligger der endnu ikke en fast definition af døgnrytmelys. Derfor er der i erfaringsopsamlingen taget udgangspunkt i at beskrive de lysanlæg, der er implementeret i de nye afdelinger og bygninger i psykiatrien. Gældende for disse er, at lyset er fastmonteret og indrettet til at efterligne solens lysstyrke gennem et døgn (RGB i spektret 2700-6500K).

Figuren er inspireret af modellen i en rapporten ’Lys i Psykiatrien’ fra Syddansk

Sundhedsinnovation (2012:10).

7

Metode

Til at evaluere de oplevede effekter er taget afsæt i relevante elementer fra MTV (Medicinsk Teknologivurdering), som omfatter analyse og vurdering af de områder, hvor døgnrytmelyset som medicinsk teknologi kan have indflydelse: Teknologien, Organisationen, Økonomien, Patienten.

Jf. erfaringsopsamlingens formål er der fokus på medarbejderes (Organisationen) og patienters (Patienten) praktiske anvendelse og oplevede effekt af døgnrytmelyset på de pågældende afdelinger. Der foreligger ingen resultater fra en baseline-undersøgelse, som er en forudsætning for at kunne gennemføre et klinisk studie af døgnrytmebelysningens effekt på patienter og medarbejdere, hvorfor der er tale op den oplevede og selvvurderede effekt.

Der er valgt forskellige private leverandører af lysanlæg til de tre afdelinger, hvorfor rappor-ten indeholder en beskrivelse af de forskellige lysanlægs tekniske funktioner (Teknologien), samt hvordan afdelingerne i praksis organiserer sig og anvender det dynamiske døgnrytme-lys, hvilket kan have indflydelse på patient- og medarbejderoplevelser.

Der er gennemført eftermålinger og -undersøgelser, hvor der er indsamlet data vha. både kvalitative og kvantitative metoder i form af en online spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på afdelingerne, semistrukturerede interviews med medarbejdere, patienter og Projektorganisation for byggeri samt observationer på afdelingerne. Medarbejdere i psykia-trien og virksomheden Chromaviso har givet input til opbygningen af spørgeskemaerne og dermed de effekter, der måles på.

Den statistiske behandling af de kvantitative data er sammenholdt med og underbygget af de kvalitative data indsamlet vha. interviews og observationer. Dataindsamlingsmetoder og respondentgruppernes størrelse fremgår af nedenstående tabel 1.

Middelfart Esbjerg Aabenraa

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere

70 (8) 1 90 (6) 85 (10)

Semistrukturerede interviews med medarbejdere på afdelingen

19 25 16

Semistrukturerede interviews med patienter på afdelingen

21 16 16

Observationer på afdeling ja ja ja

Semistrukturerede interviews med Projektorganisation for byggeri/ leverandør

1 1 1

1. Tallet i parentes angiver, hvor mange respondenter af det samlede antal, der delvist har besvaret spørgeskemaet.

8

Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Psykiatrisk Afdeling i Middelfart har i alt 104 sengepladser, hvoraf 34 findes på to afsnit i almenpsykiatrien og 70 i retspsykiatrien fordelt på fem afsnit. I forbindelse med afdelingens bebyggelse blev implementeret døgnrytmelys på fire retspsykiatriske afsnit, som erfarings-opsamlingen baserer sig på. I de følgende afsnit beskrives først den pågældende tekniske løsning, herefter fremlægges resultater fra erfaringsopsamlingen blandt hhv. medarbejdere og patienter.

Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelseLøsningen på Psykiatrisk Afdeling Middelfart er leveret af firmaet Luminex LightCare med firmaet MotoMutu som underleverandør. Region Syddanmark besluttede, at der skulle udfø res dynamisk lys på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, da byggeprojektet var under udførelse. Oprindeligt var det MotoMutu, der blev engageret til opgaven, men Luminex LightCARE blev bedt om at færdiggøre projektet. Da projektets udførelse var igangværende, blev det fastlagt, at projektet kun skulle udføres i fire af sengeafsnittene – de retspsykiatriske sengeafsnit P3, P5, P6 og P7.

LysetDer er etableret døgnrytmelys (RGBW) på sengestuer og i vagtrum samt natlys (RW) i gange og fællesområder.

Lysstyrken varierer fra maksimalt 100% til 1% hen over døgnet. Funktionerne akut, over-vågning og sluk er funktioner, som kan overstyre den fuldautomatiske døgnrytmebelysning på den enkelte sengestue. Dette betjenes manuelt via touchpanel. Ved aktivering af akut-belysning skifter lyset til maksimal styrke i de definerede områder.

Dagslys og aftenlys, begge vist om dagen.

9

PSYKIATRISK AFDELING MIDDELFART

Døgnrytmelysett følger afdelingens rytme hele døgnet. Sker der noget akut, skifter lyset til fuld styrke.

Døgnrytmelyset er indstillet til den viste rytme (bilag 1).

Betjening og anvendelse 2 I vagtrum er der placeret betjeningspaneler i form af touch-skærme. I afsnittene P3, P6 og P7 er der 1 stk. panel og i P5 er der 2 stk. paneler, da denne afdeling har 10 fløje. På panelerne i vagtstuerne findes følgende skærmbilleder og funktioner.

Oversigt over rummene på afsnittene. For hver sengestue kan vælges forskellige

scenarier.

For hver sengestue kan vælges følgende scenarier: • Funktionerne 25% - 100% indstiller lyset på hhv. 25, 50, 75 eller 100% af døgnrytmelyset • Døgnrytme indstiller til døgnrytmelys (personalets arbejdsdøgnrytme – dette kan ompro-

grammeres til indstilling efter almanakuret)• Rengøring indstiller rengøringslys• Akut indstiller til 3000 ºK hvidt lys • Sluk slukker lyset helt

2/3 af medarbejderne benytter lysindstillingerne på daglig, ugentlig eller månedlig basis, og en tilsvarende stor andel finder indstillingerne vigtige. Den resterende del benytter sjældent eller aldrig indstillingerne, hvilket hænger sammen med, at de ikke kender indstillingerne og deres funktion (Bilag 2).

Patienterne kan på sengestuen selv tænde og slukke for døgnrytmelyset. Kontakten til døgn-rytmelyset er placeret sammen med kontakten til normalt lys. På et sengeafsnit sås, at man med tusch havde markeret hvidt, rødt, blåt og grønt på kontakten, hvilket er levn fra den oprindelige løsning, som projektets første leverandør stod bag.

På gange og i opholdsarealer kan vælges mellem døgnrytmelys eller manuelt vælges

dag-, aften- eller natlys.

2. Afsnittet bygger på observationer og interviews med medarbejdere og patienter samt referat fra tekniske møder mellem leverandør og sygehus.

10


Personalet bruger overvejende at overstyre systemet, således at lyset reguleres efter per-sonalets styring og ikke det indstillede program. Dette giver mange forskellige og brugertil-passede løsninger. Så vidt det vurderes, var der ingen af de besøgte sengeafsnit, der havde valgt at indstille på døgnrytmelys på gange og opholdsarealer de dage, evalueringen fandt sted. I stedet regulerede man lyset manuelt Dag – Aften – Nat. Det er forskelligt, hvordan aftenlyset bruges på de enkelte sengeafsnit. Der var således flere afsnit, der ikke anvendte det røde natlys. Ved manuel styring opnås ikke den fulde effekt af lysløsningen, da bl.a. dags -lyset ikke ændrer sig i løbet af dagen, og belysningen ikke reguleres efter den programme-rede indstilling.

En stor andel af de ansatte anvender touchskærmen, som findes på fælleskontoret, og færre betjener lyset på stuerne og vha. trykknap i fællesarealer. De ansatte finder touchskærmen nem at betjene, mens lyset på stuerne dog er noget sværere at betjene. Undervejs er der opstået tekniske problemer, som ikke nødvendigvis er blevet løst, og skift af leverandør har bl.a. betydet, at der på patientstuerne findes en række forskellige kontakter (gamle og nye), som gør det vanskeligt for både patienter og medarbejdere at betjene lyset fra stuerne (Bilag 2):

”Det er et lotteri! Hvor skal man trykke?”

”Lyset fungerer overordnet rigtigt fint ude i afsnittet. Derimod på stuerne oplever jeg ikke, at man bruger meget andet end alm. lys.”

Undervisning/implementeringDer har været tilbudt undervisning a 1-2 timers varighed af personalet på alle afsnit (af Luminex LightCARE). Herudover er der udarbejdet og udleveret fysiske brugermanualer. Lyset blev introduceret og iværksat samtidig med mange andre systemer (alarm, låse, vin duer/døre etc.), der ligeledes krævede medarbejdernes opmærksomhed.

Under halvdelen af de ansatte er tilfredse med introduktion, de har fået til lyset. Flere udtaler i denne sammenhæng, at introduktionen kunne være bedre, og at de ikke kender alle funktioner, men mangler instrukser til håndtering af døgnrytmelyset (Bilag 2):

”Det er et fantastisk redskab, men det er synd, at det ikke er bedre beskrevet. Det er ligesom at have en god værktøjskasse, hvor man bruger svensknøglen til at slå søm i.”

MedarbejderoplevelseStørstedelen af spørgeskemaundersøgelsens deltagere er social- og sundhedsassistenter (56%), efterfulgt af sygeplejersker (33%), hvilket stemmer overens med, at disse to fag-grupper udgør de største medarbejdergrupper i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark (Psykiatrien i Region Syddanmark 2016). Andre arbejdsfunktioner er læge/psykiater, psykolog, lægesekretær, ledelse, pædagog, socialpædagog og plejer, som tilsammen udgør en relativ lille andel af respondentgruppen. De i alt 65 respondenter er fordelt på de fire retspsykiatriske afsnit, hvor der er implementeret døgnrytmelys: P3 (33%), P5 (24%), P6 (26%) og P7 (17%).

Graf 1: Besvarelser fordelt på arbejdsfunktioner, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Læge/Psykiater

Psykolog

Sygeplejerske

Fysioterapeut

Ergoterapeut

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Administration

Rengøringspersonale

Andet (Angiv venligst)

0% 25% 50% 75% 100%

1%

1%

33%

0%

0%

56%

0%

0%

0%

9%

1

1

23

0

0

39

0

0

0

6

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

8%

20%

21%

6%

3%

12%

30%

5

13

14

4

2

8

20

2. Grundlæggende oplysninger 1. Hvad er din arbejdsfunktion?

3. Tilfredshed med lyset 3. Hvor tilfreds var du med det almindelige lys, før I flyttede ind i den nye afdeling iMiddelfart?

4. Hvor ofte anvendes døgnrytmelyset på dit afsnit?

11


Tilfredshed På spørgsmålet om, i hvor høj grad medarbejderne var tilfredse med lyset, før de flyttede ind på den nye afdeling i Middelfart, har 28% angivet, at de var tilfreds eller meget tilfreds (jf. graf 2), mens 80% er tilfreds eller meget tilfreds med døgnrytmelyset (jf. graf 3). Her fremhæves især natbelysningen som noget positivt, hvilket vil blive belyst i et særskilt afsnit om natlyset. Andre peger på fornemmelsen for dagens forløb og forskellen på dag og nat som noget positivt:

”Det påvirker min døgnrytme positivt, at jeg kan ’se’ forskel på dag og nat. Mine øjne er ikke så trætte, når jeg skal køre hjem efter nattevagt, det er meget væsentligt for mig og min arbejdsglæde.”

Samtidig har 5% angivet at være utilfreds eller meget utilfreds med døgnrytmelyset, mens 9% var utilfreds eller meget utilfreds med lyset før, hvilket bl.a. hang sammen med en mang-lende mulighed for at regulere og tilpasse lyset til situationen:

”Enten var der fuld belysning eller intet belysning.”

”Vi slukkede det lys der kunne slukkes for at vænne øjnene til mørket om natten, ellers var der ikke andre overvejelser om lyset.”

21% har angivet at være hverken tilfreds eller utilfreds med lyset før, mens andelen ligger på 9% for døgnrytmelyset. Hhv. 12% og 30% har svaret ”ikke relevant” og ”ved ikke” til spørgs-målet om, hvor tilfreds de var med lyset inden indflytning på afdelingen i Middelfart. For en stor dels vedkommende hænger det bl.a. sammen med, at de ikke har arbejdet på andre afdelinger før.

Graf 2: Tilfredshed før døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Graf 3: Tilfredshed med døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Læge/Psykiater

Psykolog

Sygeplejerske

Fysioterapeut

Ergoterapeut



Administration



0% 25% 50% 75% 100%

1%

1%

33%

0%

0%

56%

0%

0%

0%

9%

1

1

23

0

0

39

0

0

0

6

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

8%

20%

21%

6%

3%

12%

30%

5

13

14

4

2

8

20


3. Tilfredshed med lyset 3. Hvor tilfreds var du med det almindelige lys, før I flyttede ind i den nye afdeling iMiddelfart?

4. Hvor ofte anvendes døgnrytmelyset på dit afsnit?

Hele tiden

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

72%

22%

0%

3%

3%

47

14

0

2

2

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

41%

39%

9%

2%

3%

6%

27

26

6

1

2

4

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke

4. Effekten af døgnrytmelyset7. I hvor høj grad oplever du, at døgnrytmelyset har positiv effekt på d...





0% 25% 50% 75% 100%

21 37 2 8 33

54 29 2 16

11 33 16 6 33

25 44 6 5 19

32 40 2 6 21

63

63

63

63

63

5. Hvor tilfreds er du med døgnrytmelyset?

12


Den høje andel af medarbejdere, som er tilfreds med døgnrytmelyset, kommer også til udtryk ved, at 77% vil anbefale lyset til andre, mens 3% ikke vil anbefale lyset, og 20% ved ikke.

På spørgsmålet om, hvor ofte døgnrytmelyset anvendes på det pågældende afsnit, hvor medarbejderen er ansat, svarer 72%, at døgnrytmelyset anvendes hele tiden, mens 22% angiver, at døgnrytmelyset anvendes af og til. 3% mener, at døgnrytmelyset aldrig anvendes og 3% har besvaret med ”ved ikke”. Der er således mindre uoverensstemmelser om, hvor ofte lyset anvendes, hvilket kan forklares med, at lyset ikke anvendes ens på alle afsnit.

Graf 4: Omfanget af døgnrytmelysets anvendelse

Oplevet effektMedarbejderne på Psykiatrisk afdeling Middelfart har svaret på, i hvor høj grad de oplever, at døgnrytmelyset har positiv effekt på dem selv i forhold til hhv. søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. Her mener hovedparten, at døgnrytmelyset i høj grad eller i nogen grad har positiv effekt ift. ro (83%), lavere stemmeleje (69%) og fysisk velvære (72%). Andelen er noget lavere og ligger på hhv. 58% og 46% ift. søvn og øget energiniveau (jf. graf 5).

”Jeg har nemmere ved at falde i søvn efter nattevagt, jeg sover bedre, og har ingen hovedpine når jeg er i vagt.”

Graf 5: Medarbejderes oplevelse af døgnrytmelysets effekt på dem selv ift. forskellige parametre,

Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Medarbejderne oplever desuden generelt, at overgangen i lyset i løbet af døgnet er meget behagelig eller behagelig. 19-37% har svaret ”ved ikke” eller ”hverken-eller”, hvilket kan være en indikator på, at der ikke forekommer ændringer i dagslyset, eller at disse ikke bemærkes. Dette gælder især overgange i dagstimerne, mens flere lader til at bemærke overgangen til natlyset, som for størstedelens vedkommende er behagelig.

Hele tiden

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

72%

22%

0%

3%

3%

47

14

0

2

2

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

41%

39%

9%

2%

3%

6%

27

26

6

1

2

4







0% 25% 50% 75% 100%

21 37 2 8 33

54 29 2 16

11 33 16 6 33

25 44 6 5 19

32 40 2 6 21

63

63

63

63

63


Hele tiden

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

72%

22%

0%

3%

3%

47

14

0

2

2

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

41%

39%

9%

2%

3%

6%

27

26

6

1

2

4







0% 25% 50% 75% 100%

21 37 2 8 33

54 29 2 16

11 33 16 6 33

25 44 6 5 19

32 40 2 6 21

63

63

63

63

63


13


Graf 6: Medarbejderes oplevelse af overgangene i døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

På spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne oplever, at døgnrytmelyset har positiv effekt på patienterne i forhold til en række parametre, oplever flere, at lyset i høj grad eller i nogen grad har en positiv effekt, mens færre oplever, at det i ringe grad eller slet ikke har en effekt. En stor andel (gennemsnit 37%) har imidlertid vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt døgn-rytmelyset har en effekt på patienterne i forhold til de forskellige parametre:

”Jeg vil forvente, at døgnbelysning vil have gunstig påvirkning på alle ovenfor nævnte punkter. Men da der er tale om en mere stabil patientgruppe, som har været indlagt i flere år, kan jeg ikke umiddelbar sige, at der har været en mærkbar ændring.”

Det er især i forhold til patienternes søvnkvalitet (65%), søvnvaner (65%), ro (81%), redu-ceret natteaktivitet (75%) og hyggelig stemning (88%), at lyset i høj grad eller i nogen grad vurderes at have en positiv effekt. Ansatte oplever, at patienter har efterspurgt især natly-set, og at patienterne virker glade for det. Derimod oplever færre medarbejderne, at døgn-rytmelyset har en positiv effekt ift. forebyggelse af tvang (31%) og reduceret medicinforbrug (23%). Desuden påpeges det bl.a., at lyset kan være med til at skabe forvirring hos nogle patienter og dermed være konfliktoptrappende.

Graf 7: Medarbejderes oplevelse af døgnrytmelysets effekt på patienterne ift. forskellige

parametre, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Meget behagelig Behagelig Generende Ved ikke Hverken-eller

9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen til natlyset om aftenen

9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen i lyset om morgenen

9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Tidsrummet midt på dagen hvor lyset er kraftigst

9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Lysets variation i styrke og farve i løbet af dagen

0% 25% 50% 75% 100%

48 27 5 10 11

17 48 8 11 16

8 46 8 17 21

17 44 3 13 22

63

63

63

63

Meget enig Enig Hverken-eller Uenig Meget uenig Ved ikke

10. Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Jeg ser fint i døgnrytmelyset

10. Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Jeg kan læse, skrive og udføre mine arbejdsopgaver...

10. Hvordan oplever du at arbejde og være i døgnrytmelyset? - Døgnrytmelyset er behageligt at opholde sig i

0% 25% 50% 75% 100%

33 41 6 6 3 10

25 40 13 8 3 11

48 35 6 2 10

63

63

63

Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

61%

27%

5%

5%

0%

2%

25

11

2

2

0

1

12. Hvad er din oplevelse af natlyset?


8. I hvor høj grad oplever du, at døgnrytmelyset har positiv effekt på patienterne i forhold t...











0% 25% 50% 75% 100%

19 46 8 2 25

19 46 5 2 29

32 49 2 17

11 35 13 41

11 29 11 49

19 56 5 21

6 25 6 2 60

8 35 5 52

6 17 11 11 54

10 33 10 2 46

48 40 2 11

63

63

63

63

63

63

63

63

63

63

63

••••

•

Andet?Ingen erfaring.Vores pt. er go til at gå i seng til tiden, samt at de sover natten igennem ( som regel)Ut. arbejder kun i dagvagt(07-19) og derfor kan ikke udtale mig om evt. nattesøvnJeg vil forvente at døgn belysning vil have gunstig påvirkning på alle ovenfor nævnte punkter. Men da der ertale om en mere stabil patient gruppe som har været indlagt i flere år kan jeg ikke umiddelbar sige at der harværet en mærkbar ændring.Det skal lige siges at jeg aldrig har nattevagter og derfor ikke kan vurdere dem.

I hvor høj grad oplever du, at...døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til søvnkvalitet

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til søvnvaner

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til ro

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til nedtrapning af konfliktniveau

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til øget energiniveau

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til reduceret natteaktivitet

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til forebyggelse af tvang

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til kvalitet af behandling

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til reduceret medicinforbrug

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til øget tryghed

døgnrytmelyset har positiv effekt påpatienterne i forhold til hyggelig stemning

14


Størstedelen af de adspurgte er meget enig eller enig i, at de ser fint i døgnrytmelyset (74%), kan læse, skrive og udføre deres opgaver i døgnrytmelyset (65%) og oplever døgn-rytmelyset som behageligt at opholde sig i (83%). Modsat er kun en mindre gruppe uenig eller meget uenig i, at de ser fint i døgnrytmelyset (9%), at de kan læse, skrive og udføre arbejdsopgaver i døgnrytmelyset (11%), og at døgnrytmelyset er behageligt at opholde sig i (2%). Her fremhæves både dags- og natlysets styrke, som kan virke generende:

”Ift. at læse og skrive er dagslyset en smule for skarpt til mine øjne, det blænder på papiret i vise vinkler.”

”Natbelysning er alt for dæmpet. Energiniveau falder når vi har natbelysning tændt”

Graf 8: Medarbejderes oplevelse af at arbejde og opholde sig i døgnrytmelyset, Psykiatrisk

Afdeling Middelfart

Natlyset6% af deltagerne i spørgeundersøgelsen arbejder fast i nattevagt, mens 60% arbejder skif-tende i nattevagt. Samlet har 88% af de medarbejdere, som arbejder i nattevagt, en positiv eller meget positiv oplevelse af natlyset, mens kun 5% har en negativ oplevelse.

Graf 9: Medarbejderes oplevelse af natlyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Den overvejende positive indstilling over for natlyset skyldes, at de ansatte oplever det som rart at arbejde i, at øjnene er mindre trætte, og at de slapper mere af. Samtidig har det en beroligende effekt på patienterne:

”Er meget tilfreds, især når man er nattevagt. Det bevirker at man fortsat er træt når man har fri, så der er ingen problemer med at sove når man kommer hjem.”

”Som fast aftenvagt er det mærkbart, at patienterne har gavnlig effekt af de røde nuancer i lyset. Den virker beroligende og afslappende og indikerer på stille vis døgnets rytme.”






0% 25% 50% 75% 100%

48 27 5 10 11

17 48 8 11 16

8 46 8 17 21

17 44 3 13 22

63

63

63

63





0% 25% 50% 75% 100%

33 41 6 6 3 10

25 40 13 8 3 11

48 35 6 2 10

63

63

63

Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

61%

27%

5%

5%

0%

2%

25

11

2

2

0

1







0% 25% 50% 75% 100%

48 27 5 10 11

17 48 8 11 16

8 46 8 17 21

17 44 3 13 22

63

63

63

63





0% 25% 50% 75% 100%

33 41 6 6 3 10

25 40 13 8 3 11

48 35 6 2 10

63

63

63

Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

61%

27%

5%

5%

0%

2%

25

11

2

2

0

1


15


Langt størstedelen af medarbejderne er meget enige eller enige i, at de kan gå rundt i nat-lyset (95%), kan se patienterne i natlyset (91%), at natlyset er behageligt at opholde sig i (88%), at natlyset skaber en rolig stemning (93%), og at øjnene har let ved at vænne sig til lyset (88%). En relativt stor andel er hverken enig eller uenig i, at de føler sig mere frisk efter nattevagt (37%) eller har nemmere ved at falde i søvn efter en nattevagt (32%).

Blandt de få negative udsagn nævnes bl.a., at natlyset er for mørkt, hvilket kan være gene-rende i forhold til at udføre arbejdsopgaver, at tale med patienterne og ift. at sidde fast vagt ved en fikseret patient.

PatientoplevelseFra Psykiatrisk Afdeling Middelfart har i alt 21 patienter deltaget i kvalitative interviews, enten individuelt eller i mindre grupper, afhængigt af omstændighederne og patienternes ønsker. Mens nogle patienter har været indlagt på andre psykiatriske afdelinger, hvor der ikke var implementeret døgnrytmelys, har andre alene erfaring med døgnrytmelyset på den nuværende afdeling. Blandt de patienter, som har været indlagt andetsteds, har nogle ople-vet, at lyset på den tidligere afdeling var skarpere, mens andre ikke har bemærket forskel på lyset.

Tilfredshed Når det drejer sig om tilfredshed med døgnrytmelyset, omtales især aften- og natlyset af pa-tienterne. Det beskrives som godt, at det skaber ro, og at det er hyggeligt og rart at opholde sig i:

”Jeg synes det er hyggeligt om aftenen, det giver noget ro.”

”Jeg kan godt lide det om aftenen, man slapper af på det.”

Graf 10: Medarbejderes oplevelse af natlyset ift. en række parametre, Psykiatrisk Afdeling Middelfart


13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg ser fint i natlyset

13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan læse og skrive i natlyset

13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan skelne farver i natlyset

13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan gå rundt i natlyset

13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg kan se patienterne i natlyset

13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset er behageligt at opholde sig i

13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset er beroligende og skaber tryghed

13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset skaber en rolig stemning

13. Hvordan oplever du natlyset? - Natlyset får os til at tale lavere

13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg føler mig mere frisk efter nattevagt

13. Hvordan oplever du natlyset? - Jeg har nemmere ved at falde i søvn efter nattevagt

13. Hvordan oplever du natlyset? - Øjnene har let ved at vænne sig til natlyset

0% 25% 50% 75% 100%

37 41 10 5 5 2

22 44 10 22 2

20 39 17 17 2 5

46 49 2 2

37 54 5 2 2

56 32 5 5 2

49 34 10 2 5

49 44 2 5

34 39 17 2 7

27 22 37 2 2 10

29 29 32 10

37 51 5 5 2

41

41

41

41

41

41

41

41

41

41

41

41

Rengøring

Akut

Sluk

Andet

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

26%

27%

16%

23%

42%

16

17

10

14

26

16. Hvilke lysindstillinger anvender du? Sæt gerne flere kryds

7. Om betjeningen18. Hvor betjener du lyset fra? Sæt gerne flere kryds

16


Mens aften- og natlyset i fællesarealerne fremhæves som noget positivt, er et par af patien-terne dog ikke begejstrede for det røde lys, og en stor del af de adspurgte patienter fore-trækker af forskellige årsager at have det mørkerøde lys slukket om natten:

”Jeg har det mørkt på værelset, ellers kan jeg slet ikke sove”

”Positivt at det beroligende om aftenen, men en ulempe, at det ikke er mørkt nok.”

”Der er for meget lys om natten, hvor det er lyserødt på gangen i stedet for mørkerødt, og det går ind under døren til værelset.”

De fleste af de adspurgte patienter bemærker ikke overgangen i lyset i løbet af dagen, mens overgangen fra nat til dag om morgenen af flere opleves som for kraftig og ”..nogen gange chokerende” frem for glidende.

Oplevet effektEn stor del af de interviewede patienter synes, at særligt natlyset er godt, beroligende og skaber ro, men kun en enkelt har oplevet en forbedring af sin søvnkvalitet, mens største-delen ikke mener, at de sover bedre med døgnrytmelyset:

”Jeg sover altid dårligt”

”Ingen effekt, men det kan være hyggeligt nok med rødt lys, når man sidder og ser film om aftenen”

BetjeningHos flere patienter hersker forvirring om, hvordan lyset skal betjenes på stuerne. I nogle tilfælde har patienterne selv ”leget” med lyset, hvor de fandt ud af at betjene det. I andre tilfælde, hvor pateinterne har haft svært ved selv at betjene lyset på stuen, har personalet hjulpet dem. Der findes to funktioner på stuerne – døgnrytmelys og hvidt lys – men der efterspørges mulighed for i højere grad selv at kunne styre lyset og overgangen om natten på de stuer, hvor lyset kører automatisk.

Delkonklusion for MiddelfartHovedparten (80%) af medarbejderne er tilfredse med døgnrytmelyset, herunder særligt aften- og natlyset, og vil anbefale lyset til andre. En stor andel af medarbejderne mener, at natlyset har en positiv effekt ift. egen søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. I forhold til effekten på patienterne vurderer medarbejderne, at lyset har en positiv effekt ift. søvnkvalitet og søvnvaner og desuden er med til at give ro og hyggelig stemning samt reducere natteaktivitet. I overensstemmelse hermed synes de fleste patien-ter godt om aften- og natlyset, herunder dets beroligende effekt, omend mange foretrækker at slukke lyset på deres stue om natten.

Af de kvalitative interviews med medarbejdere og patienter fremgår, at mange har den opfattelse, at døgnrytmelyset består af det dæmpede aftenlys og det røde natlys og er ikke opmærksom på, at der også er dynamisk dagslys. Ligeledes gennem interviewene samt ved observation på sengeafsnittene er det indtrykket, at de fleste sengeafsnit sjældent anvender det automatiske døgnrytmelys, men i stedet styrer systemet manuelt med deraf meget varierende løsninger.

Medarbejdere og patienter har derfor sandsynligvis svaret ud fra en praksis med manuel styring og ikke på baggrund af, at det fuldautomatiske døgnrytmelys anvendes. Når nogle patienter klager over, at lyset om natten ikke er mørkt nok, kan det også hænge sammen med, at det er aftenlyset, der er tændt og ikke det mørkere natlys.

Af interviewene fremgår desuden, at medarbejderne bruger megen tid på at finde ud af at styre systemet manuelt, og at mange ikke er klar over, hvordan man bruger og justerer lyset. Ligeledes finder patienterne det vanskeligt at betjene systemet og efterspørger desuden større mulighed for selv at regulere lyset.

17

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har i alt 84 almenpsykiatriske sengepladser fordelt på fem afsnit, som erfaringsopsamlingen baserer sig på. I de følgende afsnit beskrives først den på-gældende tekniske løsning, herefter fremlægges resultater fra erfaringsopsamlingen blandt hhv. medarbejdere og patienter.

Beskrivelse lysløsningen og dens anvendelseLøsningen på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er leveret af virksomheden Luminex LightCARE.

LysetDer er etableret fuldautomatisk døgnrytmelys (RGBWW) på sengestuer, i gange og fælles-arealer samt i vagtrum. Døgnrytmelyset var ved etablering tiltænkt at følge en bestemt rytme i løbet af døgnet (Bilag 3). Lysniveauerne om dagen (min. 6 timer dagligt) er meget høje (dobbelt så høje som standard, dvs. minimum 400lux på øjet). Derudover er lyset køligt hvidt (op til 6000K) sidst på formiddagen. Det hvide lys justeres med rødlig toning om natten.

Alle belysningsarmaturer i patientområderne er en del af døgnrytmebelysningen, uafhæn-gig af hvor lampen er placeret. Der er forskellige alternative indstillinger til døgnrytmelysets default cyklus, som kan tilvælges fra vagtstuen. Der er mulighed for to aktivitetsrelaterede lysindstillinger: Akut og Rengøring.

Dagslys og aftenlys på to forskellige afsnit

På sengestuerne er monteret sengelamper, som giver et svagt lys. (På mange stuer er lamperne dog placeret uhensigtsmæssigt i forhold til sengen.)

Kontakten til lampen er placeret nederst på væggen et stykke fra sengen.

18

PSYKIATRISK AFDELING ESBJERG

Betjening og anvendelseI vagtrummet er der placeret betjeningspaneler i form af touchskærme, hvorfra alle rum kan reguleres. De fleste af de ansatte benytter touchskærmen på kontoret og beskriver den som nem at betjene. Afdelingen har fra starten valgt, at patienterne ikke selv kan regulere døgn-rytmelyset på sengestuen. Døgnrytmelysets cyklus ligger således fast. Patienter kan dog ved henvendelse til personalet få reguleret lyset, og har desuden mulighed for at tænde og slukke henholdsvis loftslys, sengelampe og badeværelseslys på stuen.

På touchpanelerne er der følgende skærmbilleder og funktioner:

Oversigt over rummene på sengeafsnittet. Styring af en stue sker ud fra et skærmbillede,

der er opdelt i tre sektioner.

Styring af en stue sker ud fra et skærmbillede, der er opdelt i tre sektioner: 1) Valg af lysscenarie 2) Indstilling af lysstyrke 3) Afbrydelse af individuelle lamper.

For hver stue kan der vælges mellem følgende fem lysscenarier: • Døgnrytmelys: Lyset varierer i løbet af dagen. Varmt lys tidligt om morgenen der går over

i et koldt energilys midt på dagen og vender tilbage til varmt lys om eftermiddagen. Om natten er lyset rødt ved lav intensitet. På trykkene på stuen kan lamperne altid slukkes og tændes efter behov

• Døgnrytmelys hvid: Som døgnrytmelys, men i rene hvide farver• Lysstyrke: Døgnrytmelyset kan reguleres, således at styrken er hhv. 25, 50, 75 eller 100%

af døgnrytmelyset• Rengøring: Indstiller rengøringslys, som er et fast koldt hvidt lys med samme intensitet

uanset klokkeslæt • Akutlys: Indstiller til neutralt hvidt lys designet til høj farvegengivelse

Hvor ca. 1/3 benytter indstillingerne på daglig basis, benytter en tilsvarende stor andel sjældent eller aldrig lysindstillingerne, men mange giver derimod udtryk for, at de benytter sig at muligheden for at indstille styrken på lyset (bilag 4):

”Det betyder meget at kunne indstille på om det skal være 25%, 50%, 75% eller 100% lys.”

”Jeg bruger at regulere lysstyrken i % hver gang jeg er i nattevagt.”

På gang- og i opholdsarealer kan vælges mellem døgnrytmelys, der kører automatisk, eller dags-/aften-/natlys, som vælges manuelt. På de fleste sengeafsnit er døgnrytmelyset slået til hovedparten af tiden. På et enkelt sengeafsnit bruger personalet overvejende at over-styre systemet, således at lyset reguleres efter personalets styring og ikke det indstillede program. Nogle afsnit oplyste, at dagslyset indreguleres allerede ved 04.00-tiden om mor-ge nen.

19


Undervisning/implementeringDer har været tilbudt undervisning a 1-2 timers varighed af personalet på alle afsnit (af Luminex LightCARE). Herudover er der udarbejdet og udleveret fysiske brugermanualer. Hovedparten af medarbejderne er tilfredse med introduktionen, de har fået (bilag 4), og medarbejderne pointerer selv, at introduktionen er vigtig.

”Kan forestille mig, det kan have en rigtig god effekt på såvel patienternes velvære som personalets arbejdsmiljø med døgnlys. Dette kræver dog, at alt personale er grundig introduceret i brugen heraf, så man hurtigt kan ændre en aktuel og uhensigtsmæssig belysning i tilfælde af behov herfor.”

Lyset blev dog introduceret og iværksat samtidig med mange andre systemer (alarm, låse, vinduer/døre etc.), som samtidig har krævet personalets opmærksomhed.

MedarbejderoplevelseSom allerede nævnt på side 11 (højre spalte) udgør sygeplejersker den klart største faggruppe Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, hvilket også afspejles i fordelingen af faggrupper i spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i Esbjerg, hvor sygeplejersker med 53% udgør den største andel af respondentgruppen efterfulgt af social- og sundhedsassistenter (28%), der også i den faktiske fordeling i Psykiatrien udgør den næststørste faggruppe. Foruden læger/psykia tere og ergoterapeuter, der i overensstemmelse med den faktiske for-deling af faggrupper udgør en mindre andel af respondenterne, er følgende arbejdsfunktio-ner desuden repræsenteret i undersøgelsen med en enkelt eller to respondenter: psykolog, plejer, funktionsleder, socialrådgiver, udviklingskoordinator, forsker, souschef.

Graf 11: Besvarelser fordelt på arbejdsfunktioner, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg.

De deltagende medarbejdere er fordelt på fem almenpsykiatriske sengeafsnit: B (19%), C (13%), D (24%), E (22%) og F (26%), og 6% har angivet at være ansat andetsteds.

TilfredshedPå spørgsmålet om, i hvor høj grad deltagerne var tilfredse med lyset, før de flyttede ind på afdelingen i Esbjerg, har 49% angivet, at de var tilfreds eller meget tilfreds, mens 66% er tilfreds eller meget tilfreds med døgnrytmelyset, og der er således en større oplevet tilfreds-hed med det nye lys. En stor del forbinder dog døgnrytmelyset med natlyset alene, hvilket kommer til udtryk i besvarelserne.

Læge/Psykiater

Psykolog

Sygeplejerske

Ergoterapeut



Administration



0% 25% 50% 75% 100%

7%

1%

53%

3%

28%

0%

0%

0%

8%

6

1

48

3

25

0

0

0

7

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

4%

45%

28%

3%

1%

7%

11%

4

40

25

3

1

6

10


3. Tilfredshed med lyset 3. Hvor tilfreds var du med det almindelige lys, før I flyttede ind i den nye afdeling iEsbjerg?

4. Hvor ofte anvendes døgnrytmelyset på din afsnit?

20


Blandt de medarbejdere, der er tilfredse med døgnrytmelyset, beskrives lyset ofte som behageligt at opholde sig i:

”Jeg synes det rigtig rart at arbejde i. Det fremhæver den naturlige døgnrytme, og jeg synes også jeg ser en påvirkning på patienterne. De begynder så småt at natte sig når aftenlyset sænker sig.”

”Det er dejligt, at belysningen ændrer sig alt afhængig af tidspunktet på dagen.”

Samtidig har 12% angivet at være utilfreds eller meget utilfreds med døgnrytmelyset, mens 4% var utilfreds eller meget utilfreds med lyset før. Utilfredsheden er i størstedelen af til-fældene, som ovenfor nævnt, sat i sammenhæng med natlyset, som vil blive behandlet i et særskilt delafsnit.

Graf 12: Tilfredshed med lyset før, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Graf 13: Tilfredshed med døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

I overensstemmelse med den observerede faktiske anvendelse (side 18) svarer 79%, at døgnrytmelyset anvendes hele tiden på det pågældende afsnit, mens det ifølge 11% af respondenterne anvendes af og til, og 1% mener, at døgnrytmelyset aldrig anvendes. De resterende 9% ved ikke, hvor ofte lyset anvendes.

Graf 14: Medarbejderes vurdering af, hvor ofte lyset anvendes på det pågældende afsnit,


Læge/Psykiater

Psykolog

Sygeplejerske

Ergoterapeut



Administration



0% 25% 50% 75% 100%

7%

1%

53%

3%

28%

0%

0%

0%

8%

6

1

48

3

25

0

0

0

7

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

4%

45%

28%

3%

1%

7%

11%

4

40

25

3

1

6

10


3. Tilfredshed med lyset 3. Hvor tilfreds var du med det almindelige lys, før I flyttede ind i den nye afdeling iEsbjerg?

4. Hvor ofte anvendes døgnrytmelyset på din afsnit?

Hele tiden

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

79%

11%

0%

1%

9%

70

10

0

1

8

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

15%

51%

20%

10%

2%

2%

13

45

18

9

2

2


4. Effekten af Døgnrytmelyset7. I hvor høj grad oplever du, at døgnrytmelyset har positiv effekt på d...





0% 25% 50% 75% 100%

9 29 13 20 30

23 39 8 14 16

2 21 22 26 29

5 40 8 23 24

17 29 10 22 22

87

87

87

87

87

5. Hvor tilfreds er du med Døgnrytmelyset (RGB)?

Hele tiden

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

79%

11%

0%

1%

9%

70

10

0

1

8

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

15%

51%

20%

10%

2%

2%

13

45

18

9

2

2







0% 25% 50% 75% 100%

9 29 13 20 30

23 39 8 14 16

2 21 22 26 29

5 40 8 23 24

17 29 10 22 22

87

87

87

87

87


21


Svarende til andelen af medarbejdere, som er meget tilfreds eller tilfreds med lyset, angiver ca. halvdelen (53%), at de vil anbefale lyset til andre, mens 13% ikke vil anbefale lyset, og 34% ved ikke.

Oplevet effektDer er både positive og negative tilbagemeldinger om døgnrytmelysets effekt på medar-bejderne, hvor disse særligt er i relation til natlyset. Nogle fremhæver, at lyset hjælper til at slappe af og til at blive naturligt træt om aftenen og natten, dog uden at der opleves øget søvnkvalitet. Andre oplever, at det kan være svært at arbejde i lyset på kontoret, og at nat-lyset kan give anledning til utilpashed.

Medarbejderne på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har svaret på, i hvor høj grad de oplever, at døgnrytmelyset har positiv effekt på dem selv ift. hhv. søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. Døgnrytmelyset vurderes at have størst positiv effekt på ro (62%), lavere stemmeleje (45%) og fysisk velvære (46%) og mindst på øget energiniveau (23%) og søvn (37%). Gennemgående for alle fem parametre er dog, at en stor andel har svaret, at de ikke ved, om lyset har en positiv effekt (gennemsnit: 24,2%):

”Jeg tror på det har en positiv effekt på mig at lyset skifter i løbet af dagen, har lidt svært ved at vurdere hvordan det påvirker mig på.”



På spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne oplever, at døgnrytmelyset har positiv effekt på patienterne i forhold til en række parametre, gælder det ligeledes, at en stor del har svaret ”ved ikke” (20-53%):

”Jeg kan have svært ved at vurdere effekten i forhold ovenstående spørgsmål, idet jeg aldrig har nattevagter. Idet der er mange nye tiltag i gang i forhold til forebyggelse af tvang, kan det være en kombination af flere faktorer, der har indvirkning på patienternes velvære.”

Blandt dem, som oplever en effekt på patienterne, er tilbagemeldingerne både positive og negative. Det er for nogle patienter et irritationsmoment, da det kan være vanskeligt for patienten at se til fx at skrive, tegne og udføre håndarbejde, der for nogle fungerer som mestringsstrategier.

Hele tiden

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

79%

11%

0%

1%

9%

70

10

0

1

8

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

15%

51%

20%

10%

2%

2%

13

45

18

9

2

2







0% 25% 50% 75% 100%

9 29 13 20 30

23 39 8 14 16

2 21 22 26 29

5 40 8 23 24

17 29 10 22 22

87

87

87

87

87


22


Flere påpeger desuden, at det røde natlys for visse patienter kan virke forstærkende på sygdommen:

”Nogle patienter oplever at blive mere psykotiske, angste og paranoide af det røde lyst der er om natten.”

”Patienter med synshallucinationer og paranoide forestillinger har ringe effekt af døgnrytmelyset sen aften og nat.”

Samtidig er der tilkendegivelser om, at lyset indbyder mere til ro hos patienterne og gør det nemmere at få dem til at gå i seng:

”Som personale syntes jeg det er rart, at der i aftenvagter kan signaleres nat.”

De parametre, hvor flest medarbejdere oplever en positiv effekt på patienterne, er søvnkvali-tet (58%), søvnvaner (54%), ro (63%), reduceret natteaktivitet (57%) og hyggelig stemning (57%). Derimod oplever en relativ lille andel af medarbejderne, at døgnrytmelyset har en positiv effekt ift. især øget energiniveau (19%), forebyggelse af tvang (20%) og reduceret medicinforbrug (10%), mens en relativ stor andel har svaret ”ved ikke”, hvilket kan være et udtryk for, at effekten ift. disse parametre er vanskeligere at vurdere.


parametre, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg













0% 25% 50% 75% 100%

10 48 10 6 25

13 41 16 5 25

17 46 9 8 20

3 25 17 15 39

3 16 25 16 39

14 43 10 10 23

5 15 14 14 53

5 25 13 14 44

9 21 20 49

3 28 23 16 30

18 37 10 15 20

87

87

87

87

87

87

87

87

87

87

87

Meget behagelig Behagelig Generende Hverken-eller Ved ikke


9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen fra natlys til hvidt lys

9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen i lyset om morgenen/formiddagen



0% 25% 50% 75% 100%

29 37 17 7 10

5 32 33 13 17

9 43 3 21 24

8 52 3 18 18

10 43 8 23 16

87

87

87

87

87












23


Mens en relativt stor andel af de adspurgte er meget enig eller enig i, at de oplever døgn-rytmelyset som behageligt at opholde sig i (71%), er lidt færre enige i at kunne se fint i døgnrytmelyset (58%) samt i at kunne læse, skrive og udføre deres opgaver i døgnrytme-lyset (46%).


Afdeling Esbjerg

Uenigheden er i høj grad forbundet med natlyset, hvor det for mange kan være meget vanskeligt at udføre flere typer opgaver (læse, skrive), ligesom det kan være svært at se patienterne, hvorfor andet lys må tages i brug:

”Jeg indstiller lyset til hvidt om natten eller bruger bordlamper for at kunne se. Umuligt at læse i rødt lys, samt det er ubehageligt at se på computerskærm, når rummet er rødt eller meget mørk”.

”Det er svært ordentlig at se hvad der sker i skærmen grundet lyset om natten. Det er svært at se inde på patientstuerne i det røde lys.”

Derudover er det en udbredt mening om, at skiftet mellem natlys og dagslys starter for tid-ligt, hvilket også viser sig ved, at 33% finder overgangen fra natlys til hvidt lys generende.

Graf 18: Medarbejderes oplevelse af overgangene i døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Dette påvirker både medarbejdere og især patienter uhensigtsmæssigt:

”Det er meget tidligt det begynder at blive lyst om natten/morgenen, allerede klokken 3.30, hvilket er generende da personalet snydes til at tro det snart er dag/vagtskifte og patienterne tror det er morgen.”

”Overgangen fra natlys til morgenlys er for tidligt. Der er hvidt lys allerede omkring kl. 4 eller 5. Dette kan være generende ved fx fast vagt, hvor det er nødvendigt at have døren åben ind til patienten. Altså bliver der meget tidligt lyst hos den sovende patient. Yderligere kunne det være relevant at personalet i nattevagten opholder sig i det røde lys længere, for at optimere muligheden for at kunne sove så hurtigt som muligt når de har fri.”





0% 25% 50% 75% 100%

22 36 13 17 10 2

15 31 15 22 15 2

24 47 10 6 9 3

87

87

87

Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

22%

38%

21%

7%

10%

2%

13

22

12

4

6

1














0% 25% 50% 75% 100%

10 48 10 6 25

13 41 16 5 25

17 46 9 8 20

3 25 17 15 39

3 16 25 16 39

14 43 10 10 23

5 15 14 14 53

5 25 13 14 44

9 21 20 49

3 28 23 16 30

18 37 10 15 20

87

87

87

87

87

87

87

87

87

87

87

Meget behagelig Behagelig Generende Hverken-eller Ved ikke


9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen fra natlys til hvidt lys

9. Hvordan oplever du forandringer i lyset hen over dagen? - Overgangen i lyset om morgenen/formiddagen



0% 25% 50% 75% 100%

29 37 17 7 10

5 32 33 13 17

9 43 3 21 24

8 52 3 18 18

10 43 8 23 16

87

87

87

87

87

24


NatlysetIngen respondenter i spørgeundersøgelsen arbejder fast i nattevagt, mens 67% arbejder skiftende i nattevagt. Den overvejende tilbagemelding fra personalet er, at natlyset er mere afslappende at arbejde i. Samlet har 60% af de medarbejdere, som arbejder i nattevagt, en positiv eller meget positiv oplevelse af natlyset, mens 17% har en negativ eller meget nega-tiv oplevelse, og 21% har svaret ”hverken-eller”.

Størstedelen af respondenterne er enige eller meget enige i, at de kan gå rundt i natlyset (81%), at natlyset er behageligt at opholde sig i (73%), og at natlyset skaber en rolig stem-ning (70%). Modsat er en stor andel på 48% uenige eller meget uenige i, at de kan læse og skrive i natlyset. Desuden har en relativt stor del på ca. 50% svaret ”hverken-eller” og ”ved ikke” ift. at føle sig mere frisk efter og have nemmere ved at falde i søvn efter en nattevagt.

Graf 19: Medarbejderes oplevelse af natlyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Graf 20: Medarbejderes oplevelse af natlyset ift. en række parametre, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg














0% 25% 50% 75% 100%

10 45 14 14 14 3

5 31 14 29 19 2

12 34 19 19 9 7

26 55 9 5 3 2

22 38 10 19 9 2

28 45 14 10 22

17 36 24 10 9 3

22 48 14 5 9 2

19 33 14 21 7 7

5 12 38 14 19 12

7 17 34 12 16 14

14 41 17 12 12 3

58

58

58

58

58

58

58

58

58

58

58

58

6. Spørgsmål om lysindstillingerne og effektenSom et supplement til døgnrytmelyset indeholder lyset forskelligelysindstillinger: døgnrytme hvidt, akut og rengøring. 15. Hvor ofte benytter du dig af de forskellige lysindstillinger?





0% 25% 50% 75% 100%

22 36 13 17 10 2

15 31 15 22 15 2

24 47 10 6 9 3

87

87

87

Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

22%

38%

21%

7%

10%

2%

13

22

12

4

6

1


25


PatientoplevelseFra Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har i alt 16 patienter deltaget i kvalitative interviews, enten individuelt eller i mindre grupper på patienternes præmisser og efter deres ønsker. De af patienterne, som tidligere har været indlagt på andre afdelinger, navnligt den tidligere psy-kiatriske afdeling i Hviding, nævner overvejende, at lyset på Esbjerg er blidere end på de tidligere afdelinger, hvor det var skarpt og mindre behageligt.

Tilfredshed med lysetEn stor del af de adspurgte patienter fra Esbjerg kan særligt godt lide det dæmpede lys om aftenen, der beskrives som behageligt og hyggeligt:

”Det er hyggeligt i fælleslokalet om aftenen og virker beroligende om aftenen. Så er det også lidt hyggeligt, når det går hen og bliver lidt rødligt.”

For nogle kan det dog være svært at se i det dæmpede lys om aftenen og det mørkerøde natlys, fordi det bliver for mørkt både i fælleslokaler og på stuerne, hvor lyset fra senge-lampen ligeledes er dæmpet og i nogle tilfælde placeret uhensigtsmæssigt over sengen:

”Rigtig mange sidder og sysler med strikketøj, hækletøj, puslespil - eller hvad det nu kan være … og det kan godt være svært at se.”

”Det røde natlys er for svagt til at læse ved.”

”Man vil gerne vide hvad klokken er, når man vågner om natten.”

Oplevet effektDer gives blandede tilbagemeldinger fra de interviewede patienter vedr. den oplevede effekt af lyset, hvor flere fremhæver, at det dæmpede lys om aftenen og det mørkerøde natlys er behageligt og skaber ro:

”Man bliver træt på den gode måde.”

”Jeg bliver mere rolig og sover bedre.”

Andre har en anden oplevelse af især det mørkerøde natlys, og flere vælger at slukke lyset helt om natten: ”Jeg kan ikke lide det. Jeg bliver faktisk bange”. Ligesom det også blev påpeget fra flere medarbejdere, nævner nogle patienter ligeledes, at det mørkerøde lys natlys kan være med til at fremprovokere eller forværre psykoser. Samtidig oplever nogle det som et ubehageligt skift fra den mørke stue til det skarpe og hvide lys på badeværelset.

Ingen af de udspurgte patienter giver derimod udtryk for, at de har lagt mærke til lysets variation i styrke og farve i løbet af dagen.

Delkonklusion for EsbjergCa. 2/3 af medarbejderne (66%) er tilfredse med lysløsningen. Ligesom i Middelfart er det imidlertid tydeligt, at medarbejderne navnlig forbinder døgnrytmelys med aften-/natlyset. Nogle finder natlyset for mørkt til at arbejde i og de fleste oplever ingen mærkbar effekt fx ift. søvn efter en nattevagt. I forbindelse med evaluatorernes ophold på sengeafsnittene i august 2016 kunne konstate-res, at hovedparten af sengeafsnittene anvendte det fuldautomatiske døgnrytmelys, mens et enkelt sengeafsnit styrede systemet manuelt.

Det problematiseres af flere, at dagslyset går i gang ved 4-tiden om morgenen.

Hovedparten af patienterne er begejstrede for lysløsningen (navnlig dagslyset) og finder det behageligt at opholde sig i. Dog nævner flere behov for bedre lys om aftenen ift. at læse, lave puslespil, håndarbejde mv.). Det røde natlys er der en del patienter, der har problemer med, herunder at det kan forstærke deres angst og psykose. Flere efterlyser desuden et bedre lys ved sengen.

26

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har i alt 111 døgnpladser fordelt på 8 sengeafsnit. I de følgende afsnit beskrives først den pågældende tekniske løsning, herefter fremlægges resultater fra erfaringsopsamlingen blandt hhv. medarbejdere og patienter.

Beskrivelse af løsningen og dens anvendelse

LysetLøsningen på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa er leveret af firmaet Chromaviso, som har etableret fuldautomatisk Ergonomisk Døgnrytmelys på sengestuer, aktivitetsrum, i gange og fællesarealer samt i vagtrum. Der er 6 lyskilder/farver i hver lampe.

Døgnrytmelys, generel belysning og aktivitetsbaserede lysindstillinger er samlet i samme armatur.

Hver enkelt sengestue har ergonomisk døgnrytmelys-program. På sengestuerne er der end-videre etableret aktivitetsbaserede lysindstillinger til forskellige situationer.

Når der ikke er aktivitet i funktions- og personalerum, slukkes lyset automatisk. På gang-arealer dæmpes lyset til lav intensitet. Døgnrytmelysets intensitet kan justeres af personalet på den centrale skærm på arbejdsstationen. Om natten dæmpes belysningen på gange mv. automatisk til natlys (25 lux). Ved akutsituationer kan personalet fra central betjenings-skærm manuelt sætte belysningen til 100% hvidt lys. Tilsvarende sker automatisk ved bl.a. aktivering af overfaldsalarm, hvor lyset på den pågældende stue eller fællesrum aktiveres til 100% hvidt lys. Skiftene til 100% og tilbage igen sker vha. tilpassede overgange (fades), så ubehag ved ændringen i lysstyrken undgås.

Ergonomisk døgnrytmelys i gangareal Tonerpanel i vagtstue

Betjening og anvendelseI aktivitetsrum og nicher er der separate betjeningspaneler til betjening af forprogramme-rede lysindstillinger samt Ergonomisk Døgnrytmelys. På sengestuer og øvrige steder styres lyset centralt. Loftlyset i sengestuer tændes på afbryder og kan ikke dæmpes fra senge-stuen, men kan styres centralt. Der er på stuen et vågelys nær døren, som betjenes på selvstændig afbryder. Fra arbejdsstationerne kan personalet ændre de aktivitetsbaserede lysscenarier samt det ergonomiske døgnrytmelys i de enkelte rum3.

På touchpanelerne i vagtstuerne findes et skærmbillede med oversigt over de enkelte rum og deres nuværende lysindstilling.

Systemet bliver af de adspurgte ansatte rost for at være nemt at betjene med få problemer (bilag 5). Lysindstillingerne er beskrevet i en kombination af tekst og ikoner, som er udviklet i samarbejde med personalet og projektgruppen på Aabenraa Psykiatri, med det formål at skabe en brugervenlig betjening som matcher hverdagens aktiviteter og behandling.

3. Sengelampen og lyset på badeværelset er ikke tilsluttet det ergonomiske døgnrytmelys, da døgnrytmelyset kom ind i projektet efter projekteringen.

27

PSYKIATRISK AFDELING AABENRAA

Foruden døgnrytmelys kan vælges følgende aktivitetsbaserede lysindstillinger:• Akut – indstiller sig til 4000 ºK hvidt lys• Arbejdslys• Afslapning• Beroligelse• Vågelys • Energi

Indstillingerne anvendes med forskellige formål blandt nogle medarbejdere, mens andre har givet udtryk for, at de ikke havde overblik eller tilstrækkeligt kendskab til indstillingerne og derfor ikke har brugt dem (Bilag 5).

Aktivitetsbaserede lysindstillinger

Introduktion/implementeringInden indflytningen var der i august 2015 introduktionsdage for personalegruppen fordelt over 5 gange 1 times undervisning i Ergonomisk Døgnrytmelys og rundvisning på afdelinger-ne. På introduktionsdagene blev personalet også introduceret til låse, alarmer og andre om-råder, som ligeledes har krævet opmærksomhed fra medarbejderne. Derefter har Chromaviso besøgt hvert afsnit flere gange, og hver afdeling er blevet tilbudt undervisning på 1-2 timer, hvilket alle afsnit har taget imod, mens fremmødet har varieret fra afsnit til afsnit, hvilket kan forklare, at en relativ stor andel hverken er tilfreds eller utilfreds med introduktionen, mens ca. halvdelen er tilfredse (bilag 5).

I januar 2016 holdt Chromaviso et evalueringsmøde med alle superbrugere af Ergonomisk Døgnrytmelys, hvor de løbende input og justeringer blev gennemgået.

Frem til marts 2016 blev de sidste finjusteringer gennemført. I september 2016 har Chromaviso igen samlet superbrugergruppen til en evaluering af døgnrytmelyset.

MedarbejderoplevelseSom det også gør sig gældende for Middelfart og Esbjerg og i overensstemmelse med forde-lingen af faggrupper i psykiatrien i Syddanmark generelt, er social- og sundhedsassistenter (40%) og sygeplejesker (31%) de to største faggrupper repræsenteret i spørgeskemaunder-søgelsen. Samlet udgør læger/psykiatere, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter 20% af respondenterne. Andre repræsenterede arbejdsfunktioner er socialpædagog, koor-dinator, pædagog, lærer, plejer, lægesekretær, assistent. Af de deltagende medarbejdere er 68% ansat på Almenpsykiatrisk Afsnit, 20% på Ungdomspsykiatrisk Afsnit og 12% på Ældrepsykiatrisk Afsnit.

Graf 21: Besvarelser fordelt på arbejdsfunktioner, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Læge/Psykiater

Psykolog

Sygeplejerske

Fysioterapeut

Ergoterapeut



Administration



0% 25% 50% 75% 100%

5%

4%

31%

4%

7%

40%

0%

0%

0%

11%

4

3

26

3

6

34

0

0

0

9

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

8%

24%

29%

14%

5%

6%

13%

7

20

24

12

4

5

11


3. Tilfredshed med lyset 3. Hvor tilfreds var du med lyset, før I flyttede ind i den nye afdeling i Aabenraa?

4. Hvor tilfreds er du med Ergonomisk Døgnrytmelys?

28


Tilfredshed På spørgsmålet om, i hvor høj grad deltagerne var tilfredse med lyset, før det flyttede ind på afdelingen i Aabenraa, har 32% angivet at være tilfreds eller meget tilfreds, mens 76% er tilfreds eller meget tilfreds med det nuværende ergonomiske døgnrytmelys. Det hænger bl.a. sammen med, at medarbejderne oplever en forbedret døgnrytme hos personalet og patienter, og flere fremhæver den dæmpede aftenbelysning som noget positivt:

”Det optimerer døgnrytmen for både patienter og personale og skaber derved et godt arbejdsmiljø.”

”Det dæmpede gullige lys, har en positiv indvirkning på min psyke, og døgnrytme.”

Samtidig har 8% angivet at være enten utilfreds eller meget utilfreds med døgnrytmelyset, mens 19% var utilfreds eller meget utilfreds med lyset før, hvilket skyldtes især dårlig og mørk belysning og for lidt dagslys:

”Jeg savnede dagslys, da vi var i Haderslev. Det kunne ind i mellem godt føles som om vi var i en kælder.”

29% angivet at være hverken tilfreds eller utilfreds med lyset før, mens andelen ligger på 13% for døgnrytmelyset. Nogle angiver ikke at have været bevidste om døgnrytmelyset eller ikke at have været ansat på tidligere afdelinger uden døgnrytmelys, hvilket kan forklare, at 19% har svaret ”ikke relevant” eller ”ved ikke”.

Graf 22: Tilfredshed med lyset før, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Graf 23: Tilfredshed med døgnrytmelyset, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Læge/Psykiater

Psykolog

Sygeplejerske

Fysioterapeut

Ergoterapeut



Administration



0% 25% 50% 75% 100%

5%

4%

31%

4%

7%

40%

0%

0%

0%

11%

4

3

26

3

6

34

0

0

0

9

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

8%

24%

29%

14%

5%

6%

13%

7

20

24

12

4

5

11


3. Tilfredshed med lyset 3. Hvor tilfreds var du med lyset, før I flyttede ind i den nye afdeling i Aabenraa?

4. Hvor tilfreds er du med Ergonomisk Døgnrytmelys?

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

29%

47%

13%

7%

1%

2%

24

39

11

6

1

2







0% 25% 50% 75% 100%

16 22 10 29 23

22 31 12 16 19

10 35 8 26 21

8 19 14 23 35

14 40 5 21 19

77

77

77

77

77

29


På spørgsmålet om, hvorvidt personalet vil anbefale lyset til andre, svarer 67% og dermed den største andel, at de vil anbefale lyset. De oplever forskellige gode effekter ved lyset over for både medarbejdere og patienter. Nogle oplever, lyset er rart at arbejde i om natten, at det giver en bedre søvn og større ro og kan bruges som supplement til behandling i psykia-trien.

Oplevet effekt Medarbejderne på Psykiatrisk afdeling Aabenraa har svaret på, i hvor høj grad de oplever, at døgnrytmelyset har positiv effekt på hhv. søvn, ro, øget energiniveau, lavere stemmeleje og fysisk velvære. Ca. halvdelen af de adspurgte medarbejdere mener, at døgnrytmelyset i høj grad eller i nogen grad har positiv effekt ift. ro (53%), øget energiniveau (45%) og fysisk velvære (54%). I forhold til søvn (38%) og lavere stemmeleje (27%) er andelen mindre.

Det mindretal af medarbejdere, som kun i ringe grad eller slet ingen effekt oplever, forbinder det med konstant trætte øjne, dårlig søvn efter nattevagter og nedsat energi. Nogle med-arbejdere påpeger, at de i lange perioder har øjnene rettet mod en oplyst computerskærm uden døgnrytmelys og derfor ikke oplever effekt af især natlyset. Andre oplever, at lyset er meget skarpt på nogle kontorer, hvorfor de slukker lyset og i stedet anvender bordlampen. Medarbejderne oplever desuden generelt, at overgangen i lyset i løbet af døgnet er meget behagelig eller behagelig (gennemsnit 72%), mens i gennemsnit 24% har svaret ”ved ikke”.


Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

På spørgsmålet om, hvorvidt døgnrytmelyset har positiv effekt på patienterne i forhold til en række parametre, oplever flere, at lyset i høj grad eller i nogen grad har en positiv effekt, mens færre oplever, at det i ringe grad eller slet ikke har en effekt. En stor andel (gennem-snit 29%) angiver imidlertid, at de ikke ved, hvorvidt døgnrytmelyset har en effekt på patienterne i forhold til de forskellige parametre:

”Har vanskeligt ved at vurdere det, da jeg ikke var i sengeafsnittet før nu med døgnrytmebelysning.”

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

29%

47%

13%

7%

1%

2%

24

39

11

6

1

2







0% 25% 50% 75% 100%

16 22 10 29 23

22 31 12 16 19

10 35 8 26 21

8 19 14 23 35

14 40 5 21 19

77

77

77

77

77

30


Det er især i forhold til at skabe en hyggelig stemning, patienternes søvnkvalitet og søvn-vaner samt ro, som lyset i høj grad eller i nogen grad har en positiv effekt på. Derimod oplever kun få medarbejderne, at døgnrytmelyset har en positiv effekt ift. reduceret medi-cinforbrug, øget energiniveau, forebyggelse af tvang og nedtrapning af konfliktniveau.

Størstedelen af de adspurgte medarbejdere er meget enig eller enig i, at de ser fint i døgn-rytmelyset (78%), kan læse, skrive og udføre deres opgaver i døgnrytmelyset (75%) og oplever døgnrytmelyset som behageligt at opholde sig i (77%):

”Føler ikke at man arbejder indenfor, da lyset er det samme som udenfor.”

Modsat er en relativt lille andel på hhv. 7%, 15% og 9% uenig eller meget uenig. Her er det især lysets styrke, der spiller ind:

”Er nogen gange meget skrap i lyset om natten” og ”svært at læse i medicinrummet”.


parametre, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa













0% 25% 50% 75% 100%

22 39 5 13 21

14 39 10 12 25

18 52 8 6 16

9 29 17 8 38

8 34 17 14 27

22 30 6 19 22

9 22 14 14 40

10 38 8 10 34

3 19 17 14 47

14 32 8 13 32

36 30 9 9 16

77

77

77

77

77

77

77

77

77

77

77





0% 25% 50% 75% 100%

44 34 13 4 3 3

39 36 8 12 3 3

42 35 12 6 3 3

77

77

77













31


Andre nævner, at lyset på kontoret er for svagt og ikke kan justeres, at det kan være svært for patienterne fx at lægge puslespil om aftenen grundet for lidt lys, og at belysningen giver trætte øjne.


Afdeling Aabenraa

Natlyset8% af deltagerne i spørgeundersøgelsen arbejder fast i nattevagt, mens 34% arbejder skiftende i nattevagt. Samlet har 66% en positiv eller meget positiv oplevelse af natlyset, mens 19% har en negativ oplevelse og 16% har svaret hverken-eller.

Graf 27: Medarbejderes oplevelse af natlyset, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Graf 28: Medarbejderes oplevelse af natlyset ift. forskellige parametre, Psykiatrisk Afdeling

Aabenraa













0% 25% 50% 75% 100%

22 39 5 13 21

14 39 10 12 25

18 52 8 6 16

9 29 17 8 38

8 34 17 14 27

22 30 6 19 22

9 22 14 14 40

10 38 8 10 34

3 19 17 14 47

14 32 8 13 32

36 30 9 9 16

77

77

77

77

77

77

77

77

77

77

77





0% 25% 50% 75% 100%

44 34 13 4 3 3

39 36 8 12 3 3

42 35 12 6 3 3

77

77

77


Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

41%

25%

16%

19%

0%

0%

13

8

5

6

0

0














0% 25% 50% 75% 100%

41 28 13 16 3

34 41 9 13 3

28 31 13 19 6 3

44 53 3

28 56 6 9

38 31 16 6 9

34 38 19 3 6

38 38 16 3 6

19 22 31 9 9 9

22 16 19 22 22

19 28 19 19 16

38 25 19 9 6 3

32

32

32

32

32

32

32

32

32

32

32

32


Meget positiv

Positiv

Hverken-eller

Negativ

Meget negativ

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

41%

25%

16%

19%

0%

0%

13

8

5

6

0

0














0% 25% 50% 75% 100%

41 28 13 16 3

34 41 9 13 3

28 31 13 19 6 3

44 53 3

28 56 6 9

38 31 16 6 9

34 38 19 3 6

38 38 16 3 6

19 22 31 9 9 9

22 16 19 22 22

19 28 19 19 16

38 25 19 9 6 3

32

32

32

32

32

32

32

32

32

32

32

32


32


Over 70% af medarbejderne er meget enige eller enige i, at de kan læse og skrive (75%), gå rundt (97%), kan se patienterne (84%) i natlyset, og at natlyset er beroligende og skaber tryghed 72%) og skaber en rolig stemning (76%). Derimod er hhv. 44% og 35% uenige eller meget uenige i, at de føler sig mere frisk efter en nattevagt og har nemmere ved at falde i søvn efter en nattevagt, hvilket er en relativ stor andel sammenlignet med medarbejderens oplevelse af natlyset ift. de øvrige parametre.

PatientoplevelseFra Psykiatrisk Afdeling Middelfart har i alt 16 patienter deltaget i kvalitative interviews, enten individuelt eller i mindre grupper. Hovedparten af patienterne har tidligere været indlagt på de gamle psykiatriske afdelinger og har således oplevet at være indlagt på afdelinger med og uden døgnrytmelys. Patienterne synes overordnet godt om døgnrytmelyset og finder det behageligt at opholde sig i. De giver udtryk for, at de foretrækker døgnrytmelyset frem for det almindelige lys, der kan være på en afdeling, mens enkelte ikke bryder sig om lyset.

TilfredshedPatienterne udtrykker tilfredshed med, at lyset på sengeafsnittene følger døgnets rytme og fremhæver især det dæmpede lys om aftenen og natten. Dog nævnes, at aftenlyset på gan-gen kan være for skarpt, hvis man gerne vil have døren til at stå åben. Flere slukker natlyset på sengestuen, da de sover bedst i mørke. Flere nævner også, at det er behageligt at vågne ved morgenlyset, som stiger langsomt:

”Det fungerer godt om morgenen. Det stiger langsomt og hjælper til at komme op”.

Andre (navnlig på ungdomspsykiatrisk sengeafsnit) bryder sig ikke om at blive vækket af lyset om morgenen, og enkelte synes ikke om natlyset. En enkelt efterlyser mulighed for et kraftigere lys i fællesrummet om aftenen. Det nuværende lys er for svagt, hvis man gerne vil læse eller lave puslespil o. lign. I forhold til forandringerne i lyset hen over dagen nævner nogle af patienterne, at det er ”godt at lyset indenfor følger det udenfor”. Andre har ikke bemærket, at lyset skifter.

Oplevet effektPatienterne giver udtryk for, at de ikke bemærker, at lyset har en direkte effekt, men at det er behageligt at opholde sig i og giver en meget hyggeligere og tryggere stemning.

Dagslyset finder de fleste meget behageligt. En enkelt efterlyser mulighed for at kunne tænde for det almindelige lys om natten Det nævnes, at det kan være svært at sige, hvad der skyldes lyset, og hvad der skyldes de nye bygninger/rammer.

Omkring overgangen til natlys om aftenen nævner flere, at lyset hjælper til at finde en naturlig døgnrytme. Flere nævner desuden, at de synes, de sover bedre med dette lys:

”Orange lys om natten er godt; jeg slapper bedre af.”

BetjeningEn patient, der er kørestolsbruger, nævner at hun ikke kan nå kontakterne, og en anden finder det det er irriterende, at man skal bruge to kontakter – en til det normale lys og en til døgnrytmelyset på sengestuerne. Desuden efterspørges der mulighed for selv at kunne regu-lere lyset på sengestuen, og enkelt efterlyser mulighed for at kunne tænde for det alminde-lige lys om natten. Endvidere gives forslag om at have et bedre ”arbejdslys” i fællesrummet fx i form af standerlamper til fx læsning, puslespil mv. Delkonklusion for AabenraaFra Psykiatrisk Afdeling Aabenraa udtrykker 3 ud af 4 medarbejdere (76%) tilfredshed med Ergonomisk Døgnrytmelys og oplyser, at de oplever en forbedret døgnrytme hos såvel per-sonale som patienter. Navnlig den dæmpede aftenbelysning nævnes som noget positivt, der er med til at give en bedre søvn og større ro og kan bruges som supplement til behandling i psykiatrien. Enkelte medarbejdere påpeger dog, at de finder lyset for skarpt på vagtstuen. De tilgængelige lysindstillinger roses og anvendes aktivt ift. såvel stemningsskabelse som i forbindelse med den terapeutiske behandling.

Usikkerheden ift. betjeningen synes mindre i Aabenraa end på de øvrige afdelinger, mens det forhold dog ikke er udslagsgivende for den samlede vurdering, der ikke er mere positiv i forhold til de øvrige afdelinger.

Patienterne finder overvejende, at lysløsningen er god og nævner, at den giver en hyggelig og tryg stemning og hjælper dem til at finde en god døgnrytme. Nogle efterlyser dog mulig-hed for selv at kunne regulere lyset på sengestuen. Navnlig de ungdomspsykiatriske patien-ter er ikke så begejstrede for at blive vækket af dagslyset om morgenen.

33

Tværgående perspektivering

Gennemgående for de tre afdelinger er, at døgnrytmelyset giver større tilfredshed blandt medarbejderne sammenlignet med almindeligt lys. Den højnede tilfredshed skal ses i lyset af, at en stor del oplever, at døgnrytmelyset medvirker til at optimere døgnrytmen hos med-arbejdere og patienter, er behageligt at opholde sig i, virker beroligende og desuden fremmer deres fysiske velvære. Medarbejderne oplever, at især døgnrytmelysets aften- og natlys har en positiv effekt på patienterne, da det er med til at skabe ro på afdelingen (emotionel effekt) og har positiv indvirkning på patienternes søvnkvalitet og søvnvaner, hvor der bl.a. opleves mindre natteaktivitet (biologisk effekt). Det vurderes derfor, at navnlig aften- og natlysets beroligende effekt på patienterne kan være medvirkende til at forebygge konfliktepisoder blandt urolige og ængstelige patienter.

Mange patienter og medarbejdere har en opfattelse af, at døgnrytmelyset alene består netop af det dæmpede aftenlys og det ravgule eller røde natlys. At aften- og natlyset er udgangspunktet for mange patienter og medarbejderes evaluering af det samlede døgn-rytmelys bør fremhæves som udslagsgivende for respondenternes besvarelser.

Om end den generelle oplevelse er, at især aften- og natlyset har en positiv effekt på patien-ter og medarbejdere, mener nogle respondenter imidlertid, at døgnrytmelyset i visse situa-tioner er generende og uhensigtsmæssigt; eksempelvis bryder flere sig ikke og det skarpe morgenlys, og både patienter og medarbejdere påpeger, at de ikke kan læse i det mørke nat-lys. I disse tilfælde kan der argumenteres for, at det opleves, at lyset har en biologisk effekt på både patienter og medarbejderes trivsel.

Dette i og med at lyset hjælper dem til at opretholde eller genetablere en optimal døgn-rytme, hvor patienterne kommer op om morgenen og har hensigtsmæssige sengetider, og medarbejderne føler sig bedre tilpas efter nattevagt. Hvor døgnrytmelyset således kan have en trivselsfremmende, biologisk effekt på patienter og medarbejdere, kan den forekomme dominerende ift. lysets visuelle effekt.

Mens der bemærkes en umiddelbar positiv virkning af lyset ift. bl.a. at skabe ro og en beha-gelig atmosfære, er der imidlertid ikke en udbredt oplevelse af, at døgnrytmelyset har en positiv effekt på parametre som reduktion af medicinforbrug og forebyggelse af tvang. Da der er tale om mere indirekte virkninger af lyset, hvor sammenhængen mellem årsag og virkning er mindre åbenlys, kan disse parametre være vanskeligere for personalet at vur-dere, hvilket gennemgående kommer til udtryk i besvarelserne fra de tre afdelinger.

De forskellige vilkår for implementeringen af døgnrytmelyset, som har været til stede i byggerierne, vurderes også at afspejle sig i denne evaluering. På den psykiatriske afdeling i Middelfart, hvor lyset blev implementeret først og midt i processen, var der kortere til brugertilpasninger og introduktion og selve teknologien bag døgnrytmelyset var på det tidspunkt ikke så veludviklet som i dag. Omvendt har der været mere viden opbygget i orga-nisationen og mere tid til forberedelse under den sidste implementering i Aabenraa.

34

Konklusion

I Psykiatrien i Syddanmark er implementeret døgnrytmelys på tre afdelinger i forbindelse med byggeprocesser på hver af de tre afdelinger. Der er valgt forskellige løsninger de tre steder, og det giver et differentieret billede af, hvad døgnrytmelys er. I Aabenraa og Esbjerg har man valgt, at patienterne ikke selv kan regulere lyset, mens patienterne i Middelfart har mulighed herfor – om end de oplyser, at de har svært ved at finde ud af, hvordan det betjenes. Alle steder kan patienterne dog vælge at slukke helt for lyset om natten.

Ikke alle sengeafsnit anvender lyset fuldautomatisk. Navnlig i Middelfart er den overvejende praksis at styre systemet manuelt, hvorved fordele ved at anvende det fuldautomatiske døgnrytmelys mistes. Udover at man ikke udnytter lysets mange muligheder, bevirker en manuel styring, at medarbejderne bruger tid på at styre systemet, måske glemmer at ind-stille det osv.

Der er i varierende grad usikkerhed omkring, hvilke muligheder systemerne rummer, og hvordan de anvendes, og mange af medarbejderne oplyser, at de enten har måttet lære det selv eller er blevet guidet af kolleger.

Evalueringen har vist, at der overvejende er positive erfaringer med døgnrytmelyset på de tre psykiatriske afdelinger. Både medarbejdere og patienter oplever, at lyset er med til at fremme en naturlig døgnrytme, og at det er behageligt at opholde sig i. Navnlig den dæm-pede aftenbelysning får rosende ord. Patienterne mener, at det giver en hyggelig stemning og samtidig er med til, at de gearer ned til natten. Medarbejdere vurderer også, at lyset har en gavnlig effekt i forhold til patienterne ift. søvnkvalitet og søvnvaner og desuden er med til at give ro ved bl.a. at ’nudge’ patienterne til mindre aktivitet om aftenen og natten.

Samtidig oplever enkelte medarbejdere og patienter, at rødligt aftenlys gør dem bange og kan være med til at forstærke deres symptomer – dette gælder bl.a. patienter med psykoser og angst. Det, der virker ubehageligt, er, når lyset skifter farve hurtigt.

Der er både patienter- og medarbejdergrupper, der oplever, at døgnrytmelyset kompromit-terer lysets visuelle effekt, og at det i nogle situationer ikke understøtter arbejdsfunktioner i tilstrækkelig grad.

35

Anbefalinger

På baggrund af erfaringsopsamleringerne på de tre afdelinger, kan peges på en række anbe-falinger, som kan være med til at optimere effekten af døgnrytmelyset på de pågældende afdelinger:

Anbefaling 1 Brush-up introduktion til døgnrytmelyset, herunder dets anvendelsesmuligheder, effekter og teknisk betjening. Dette skal gøre medarbejderne i stand til bedre at kunne drage nytte af lysets muligheder og derved positivt at påvirke deres egen arbejdsdag og patienternes dagligdag på afdelingen. Det skal samtidig medvirke til at eliminere irritationsmomenter og uhensigtsmæssige handlinger.

Anbefaling 2Som understøttelse af introduktionen vil det være en fordel, hvis medarbejderne har adgang til en lettilgængelig, skriftlig manual for anvendelse af døgnrytmelyset.

Anbefaling 3Der er på afdelingerne behov for justering af indstillinger, herunder det røde natlys samt indregulering af dagslyset i Esbjerg.

Derudover gives en række anbefalinger målrettet beslutningstagere og bygherrer i for-bindelse med bebyggelse af nye psykiatriske afdelinger, hvor der skal implementeres døgn-rytmelys:

Anbefaling 1I forbindelse med implementering af døgnrytmelys på en afdeling anbefales det at give med-arbejdere en struktureret introduktion til lyset. Denne introduktion bør også gives til nytil-komne medarbejdere. Ved indflytning på en ny afdeling vil der være en række nye forhold at forholde sig til, hvor lyset blot er én af dem. Timing af introduktionen bør derfor overvejes, således at introduktionen opnår størst muligt fokus og ikke falder i baggrunden blandt andre praksisser.

Anbefaling 2For at patienter kan få mest muligt ud af døgnrytmelysets muligheder og effekter, kan det anbefales, at patienterne får bedre betjeningsmuligheder.

Anbefaling 3For at opnå den bedste lysløsning anbefales det, at det drøftes, hvad man vil med lyset og først derefter designer det. Lysets primære funktion bør derfor forinden drøftes; skal det understøtte det relationelle forhold, en bedre døgnrytme for patienter og medarbejdere, og/eller skal lyset påvirke patienterne til at falde til ro?

Anbefaling 4For at validere døgnrytmelysets effekt yderligere, anbefales det, at der eksempelvis udføres egentlige kliniske tests blandt sammenlignelige afsnit, hvor der hhv. ikke anvendes og anven-des døgnrytmelys. Da lyset kan indstilles fra stue til stue, vil det kunne lade sig gøre på de nye afdelinger.

36

Referencer

Chromaviso. Ergonomisk Døgnrytmelys. Tilgængelig på: www.chromaviso.com/ergonomisk-doegnrytmelys/ [Lokaliseret 7. oktober 2016].

Fagerhult. VBE-Index. Tilgængelig på: www.fagerhult.com/Support-center/Light-planning/VBE-index/ [Lokaliseret 7. november 2016]

Frandsen, Anne Kathrine et al (2009). Helende arkitektur. Aalborg Universitet.

Gerlach J. (2005). Søvn. 1.2 edn. København: Psykiatrifondens Forlag.

Mirick DK og Davis S. (2008). Melatonin as a Biomarker of Circadian Dysregulation. Cancer Epidemiology,Biomarkers & Prevention 2008;17(12), pp. 3307-13.

Morag I. og Ohlsson A. (2013). Cycled light in the intensive care unit for preterm and low birth weight infants. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 8.

Psykiatrien i Region Syddanmark (2016) PS! Marts, 30.

Region Hovedstaden. Døgnrytmelys. Tilgængelig på: www.rigshospitalet.dk/nythospitalglostrup/andre-projekter/Sider/doegnrytmelys.aspx [Lokaliseret 7. oktober 2016].

Science by Science (2014). We Are a Clock: Inside the Brain for 24 Hours. Tilgængelig på: http://www.signedbyscience.com/we-humans/we-are-a-clock-inside-the-brain-for-24-hours [Lokaliseret 7. oktober 2016].

Syddansk Sundhedsinnovation (2012). Lys i Psykiatrien. Tilgængelig på: http://psykiatrienisyddanmark.dk/dwn317372[Lokaliseret marts 2016].

Thorbjørn Laike og Tommy Goven. VBE-Index, vurdering af belysningsanlæg. Tilgængelig på side 38 i denne rapport: www.syddansksundhedsinnovation.dk/media/704953/lys-i-psykiatrien_final-2-.pdf[Lokaliseret 7. november 2016]

37

Bilag 1

BILAG 1: Døgnrytmelysets rytme, Middelfart

Kl. 7.00 Døgnrytmelyset indreguleres langsomt op over den næste 1/2 time på sengestuer og i vagtrum. Den øvrige belysning reguleres op til masimalt 100% iht. døgnrytmelyset, og det røde lys på gangene slukkes. Det fuldautomatiske døgnrytmelys er etableret på afdelingen, imens beboerne og personale gør sig klar til morgenmaden kl. 8.00.

Kl. 7.30 - 9.00Døgnrytmelyset er etableret og reguleres langsomt op fra 3000K til 6000K på sengestuer. (Øvrige rum forbliver 3000K).

Kl. 9.00 - 11.00 Døgnrytmelyset er etableret med fast 6000K på sengestuer (Øvrige rum forbliver 3000K).

Kl. 11.00 - 14.00 Døgnrytmelyset er etableret og reguleres langsomt tilbage fra 6000K til 3000K på senge-stuer (Øvrige rum forbliver 3000K).

Kl. 20.00Aftenbelysningen indreguleres og glider langsomt over i natbelysningen.

Kl. 23.00Natbelysningen indreguleres, og der er nu kun rødt lys tilgængeligt i sengestuer og fælles-arealer.

38

Bilag 2

BILAG 2: Lysindstillinger, betjening og introduktion, Middelfart

LysindstillingerSom et supplement til døgnrytmelyset indeholder lyset lysindstillingerne rengøring, akutlys og sluk.

Hhv. 32%, 24% og 11% benytter lysindstillingerne på daglig, ugentlig og månedlig basis, mens 32% sjældent eller aldrig benytter lysindstillingerne. Flere af de adspurgte ansatte kender ikke de forskellige indstillinger og deres funktion, hvilket forklarer den relativt høje andel af ansatte, som ikke benytter indstillingerne. I overensstemmelse med andelen, som benytter indstillingerne, mener 71% af medarbejderne, at det er meget vigtigt eller vigtigt at have muligheden for at indstille lyset på andre lysindstillinger end døgnrytmelyset.:

”Det er vigtigt at kunne regulere lyset, når det ikke stemmer overens med plejeopgaver i afsnittet f.eks. ved akutte situationer og under rengøring.”

”I en alarmsituation er det guld værd. Samt når der skal visiteres en stue. Men også når der er laborant der skal tage blodprøver.”

Størstedelen (71%) er tilfreds med de tilpassede lysindstillinger, som afdelingen har fået (16% hverken-eller, 13% ved ikke). Blandt de medarbejdere, som benytter indstillingerne, sætter 45% altid lyset tilbage på døgnrytmelys, 23% gør det nogle gange, 13% gør ikke, og 19% ved ikke, om der gør. På spørgsmålet om, hvilke lysindstillinger de anvender, har 42% svaret ”ved ikke”, mens andelen af personale, der har angivet, at de anvender de eksiste-rende indstillinger, ligger på 26% for rengøring, 27% for akut, 16% for sluk og 23% for andet.

Graf 29: Medarbejderes anvendelse af lysindstillinger, Psykiatrisk Afdeling Middelfart














0% 25% 50% 75% 100%

37 41 10 5 5 2

22 44 10 22 2

20 39 17 17 2 5

46 49 2 2

37 54 5 2 2

56 32 5 5 2

49 34 10 2 5

49 44 2 5

34 39 17 2 7

27 22 37 2 2 10

29 29 32 10

37 51 5 5 2

41

41

41

41

41

41

41

41

41

41

41

41

Rengøring

Akut

Sluk

Andet

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

26%

27%

16%

23%

42%

16

17

10

14

26


7. Om betjeningen18. Hvor betjener du lyset fra? Sæt gerne flere kryds

39

BILAG 2

BetjeningDer er mulighed for at styre lyset fra en touchskærm i vagtstue/overvågningsrum, på den enkelte sengestue og på trykknap i fællesarealer. Størstedelen på 69% mener, at det er en fordel, at medarbejderen kan betjene lyset i alle rum, mens en relativ lille del på 6% ikke mener, det er en fordel, og de restende 24% ved ikke, om det er en fordel.

84% betjener lyset fra touchskærmen i vagtstuen/overvågningsrummet, og hhv. 45% og 24% betjener også lyset på den enkelte stue og vha. trykknap i fællesarealer. 8% betjener slet ikke lyset, og andre 5% ved ikke.

Graf 30: Betjening af lyset, Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Hovedparten (83%) mener, at lyset i høj grad eller i nogen grad er nemt at betjene, mod 6% som i ringe grad mener, at lyset er nemt at betjene, og 11% ved ikke.

Introduktion til lysetIfølge de ansatte på afdelingen har nogle fået en introduktion af Teknisk Afdeling, mens andre er blevet introduceret ved sidemandsoplæring eller har lært sig selv at anvende lyset: ”Har vist ikke fået nogen uddannelse. Blot vist hurtigt af en kollega.”

Mens 42% er meget tilfreds eller tilfreds med den uddannelse og information, vedkommende har fået omkring lyset, er 26% hverken tilfreds eller utilfreds, og 16% er utilfreds eller meget utilfreds. 16% ved ikke, hvor tilfreds de er med den uddannelse og information, de har fået omkring lyset.

Graf 31: Medarbejderes tilfredshed med den givne introduktion til lyset, Psykiatrisk Afdeling

Middelfart

Touchskærm i vagtstue/overvågningsrum

På den enkelte stue

På trykknap i fællesarealer

Jeg betjener ikke lyset

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

84%

45%

24%

8%

5%

52

28

15

5

3

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

44%

39%

6%

0%

11%

27

24

4

0

7

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

5%

37%

26%

11%

5%

16%

3

23

16

7

3

10

20. I hvor høj grad er betjeningen nem at bruge?

8. Introduktion til lyset21. Hvor tilfreds er du med den uddannelse og information, du har fået omkringlyset?

22. Hvor tilfreds er du med de tilpassede lysindstillinger, din afdeling har fået?

Touchskærm i vagtstue/overvågningsrum




Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

84%

45%

24%

8%

5%

52

28

15

5

3

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

44%

39%

6%

0%

11%

27

24

4

0

7

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

5%

37%

26%

11%

5%

16%

3

23

16

7

3

10

20. I hvor høj grad er betjeningen nem at bruge?



40

Bilag 3

BiILAG 3: Døgnrytmelysets tiltænkte rytme, Esbjerg

Kl. 7.00Døgnrytmelyset indreguleres langsomt op over den næste 1/2 time på sengestuerne og i vagtrummet – 3000K. Den øvrige belysning reguleres op til masimalt 100% iht. døgnrytme-lyset og det røde lys på gangene slukkes. Det fuldautomatiske døgnrytmelys er etableret på afdelingen, imens beboerne og personale gør sig klar til morgenmaden kl. 8.00.

Kl. 7.30 - 9.00Døgnrytmelyset er etableret og reguleres langsomt op fra 3000K til 6000K på sengestuerne (Øvrige rum forbliver 3000K).

Kl. 9.00 - 11.00Døgnrytmelyset er etableret med fast 6000K på sengestuerne (Øvrige rum forbliver 3000K).

Kl. 11.00 - 14.00Døgnrytmelyset er etableret og reguleres langsomt tilbage fra 6000K til 3000K på senge-stuerne (Øvrige rum forbliver 3000K).

Kl. 20.00Aftenbelysningen indreguleres og glider langsomt over i natbelysningen.

Kl. 23.00 Natbelysningen indreguleres og der er nu kun rødt lys tilgængeligt i sengestuerne og fællesarealer.

41

Bilag 4

BILAG 4: Lysindstillinger, betjening og introduktion, Esbjerg

Lysindstillinger Som et supplement til døgnrytmelyset indeholder lyset indstillingerne døgnrytme hvid, akut og rengøring. Hhv. 33%, 29% og 9% benytter de tre lysindstillinger på daglig, ugentlig og månedlig basis, mens 29% sjældent eller aldrig benytter lysindstillingerne. Andelen af medarbejdere, som ikke benytter indstillingerne lægger sig op af andelen, som har svaret ”hverken eller” (21%) og ”ved ikke” (13%) på spørgsmålet om, hvorvidt de er tilfreds med de indstillinger, afdelingen har fået. 53% er tilfreds og 13% er utilfreds eller meget utilfreds.

Graf 32: Hyppigheden af medarbejdernes brug af de tilgængelige lysindstillinger, Psykiatrisk

Afdeling Esbjerg

Andelen af personale, der har angivet, at de anvender de eksisterende indstillinger, ligger på 60% for døgnrytme hvid, 37% for akut, 21% for rengøring, og 24% har svaret ”ved ikke”. For en del medarbejdere er det imidlertid ikke klart, hvad forskellen på indstillingerne akut og rengøring er, da de umiddelbart giver samme lys.

83% af medarbejderne mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at have muligheden for at indstille lyset på andre lysindstillinger end døgnrytmelyset. Blandt de medarbejdere, som benytter indstillingerne, sætter 38% altid lyset tilbage på døgnrytmelys, 34% gør det nogle gange, 10% gør ikke, og 17% ved ikke, om de gør.

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Meget sjældent

Aldrig

0% 25% 50% 75% 100%

33%

29%

9%

16%

13%

28

25

8

14

11

Døgnrytme hvid

Akut

Rengøring

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

60%

37%

21%

24%

52

32

18

21

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

31%

50%

5%

1%

13%

27

43

4

1

11


7. Om betjeningen18. I hvor høj grad er betjeningen nem at bruge?


42

BILAG 4

Betjening81% mener, at lyset i høj grad eller i nogen grad er nemt at betjene, mod 6% som mener, at lyset i ringe grad eller slet ikke er nemt at betjene, og 13% ved ikke. De fleste af de ansatte benytter touchskærmen på kontoret og beskriver den som nem at betjene. Der har dog været enkelte tekniske problemer, hvor lyset ikke har reageret som ønsket og fx er tændt på flere steder end det valgte:

”Jeg tør ikke røre ved akut mere.”

Graf 33: Medarbejderes vurdering af, i hvor høj grad døgnrytmelyset er nemt at betjene,


IntroduktionMens 28% er meget tilfreds eller tilfreds med den uddannelse og information, vedkommende har fået omkring lyset, er 28% hverken tilfreds eller utilfreds, og 24% er utilfreds eller meget utilfreds. 19% ved ikke, hvor tilfredse de er med den uddannelse og information, de har fået omkring lyset.

Graf 34: Medarbejderes tilfredshed med den givne introduktion til lyset, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Dagligt

Ugentligt

Månedligt

Meget sjældent

Aldrig

0% 25% 50% 75% 100%

33%

29%

9%

16%

13%

28

25

8

14

11

Døgnrytme hvid

Akut

Rengøring

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

60%

37%

21%

24%

52

32

18

21

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

31%

50%

5%

1%

13%

27

43

4

1

11


7. Om betjeningen18. I hvor høj grad er betjeningen nem at bruge?


Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

6%

22%

28%

16%

8%

19%

5

19

24

14

7

16

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

4%

49%

21%

12%

1%

13%

3

42

18

10

1

11


43

Bilag 5

BILAG 5: Lysindstillinger, betjening og introduktion, Aabenraa

LysindstillingerSom et supplement til døgnrytmelyset indeholder lyset en række forskellige lysindstillinger. Fx arbejdslys, blåligt energilys, rosafarvet lys til beroligelse og kraftigt hvidt lys til akutte situationer. Hhv. 32%, 29 og 8% benytter lysindstillingerne daglig, på ugentlig og månedlig basis, mens 31% sjældent eller aldrig benytter lysindstillingerne:

”Tror ikke jeg er nok opmærksom på at anvende mulighederne.”

86% af medarbejderne mener, at det er vigtigt at have muligheden for at indstille lyset på andre lysindstillinger end døgnrytmelyset, hvor det bl.a. fremhæves som en fordel at kunne ændre lyset i nicher, så man har en ekstra mulighed for at få patienten til at falde til ro. De mest anvendte lysindstillinger er således vågelys, afslapning, beroligelse og arbejdslys. I overensstemmelse hermed fremgår det af spørgeskemaundersøgelse, at de primære formål til at anvende lysindstillingerne er for at skabe en stemning, berolige en patient, som en del af terapi og sansestimuli eller for at opnå godt lys til specifikke arbejdsopgaver. Færre bruger det for at minimere tvang, som alternativ til beroligende medicin, for at opnå mere energi eller for at understøtte en aktivitet.

Graf 35: Hyppigst anvendte lysindstillinger på afdelingen, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Størstedelen er tilfreds med de tilpassede lysindstillinger, som afdelingen har fået. Blandt de medarbejdere, som benytter indstillingerne, sætter langt størstedelen altid eller nogle gange lyset tilbage på døgnrytmelys; 16% gør ikke, enten bevidst eller grundet en forglemmelse.

Vågelys

Afslapning - varm gul

Beroligelse - rosa

Harmoni - grøn

Energi - blå

Arbejdslys

Akutlys

Samtale

Læsning

Medicinuddeling

Scenarie til natlæsning i vagtstue

0% 25% 50% 75% 100%

47%

53%

51%

13%

14%

40%

23%

22%

8%

13%

13%

36

41

39

10

11

31

18

17

6

10

10

Touchskærm i overvågningsrum




0% 25% 50% 75% 100%

73%

57%

49%

8%

55

43

37

6

7. Om betjeningenBetjeningen er specialudviklet udviklet til Aabenraa Psykiatri. Der er mulighed for atstyre lyset på den enkelte sengestue, i nicher, fællesarealer og i udvalgte lokaler. Iovervågningsrum er der en centralt placeret touchskærm, hvorfra personalet kandanne sig et overblik over belysningen samt skifte lyset. 21. Hvor betjener du lyset fra? Sæt gerne flere kryds

8. SamarbejdetTil sidst vil vi gerne spørge ind til samarbejdet og oplæringen i lyset. 24. Hvor tilfreds er du med den uddannelse og information, du har fået omkringlyset?

44

BILAG 5

Betjening Der er mulighed for at styre lyset fra en touchskærm i overvågningsrum, via trykknap i fællesarealer og lyset kan tændes og slukkes på denne enkelte stue. 76% mener, at det er en fordel, at medarbejderen kan betjene lyset i alle rum, men de restende 24% ikke ved, om det er en fordel. En stor del betjener lyset fra touchskærmen i overvågningsrummet, men omkring halvdelen betjener også lyset på den enkelte stue og vha. trykknap i fællesarealer.

Graf 36: Betjening af lyset, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

85% mener, at lyset i høj grad eller i nogen grad er nemt at betjene, mod 9% som i ringe grad eller slet ikke mener, at lyset er nemt at betjene.

Introduktion Flere af de adspurgte ansatte nævner, at de har modtaget en 2-dages introduktion til døgn-rytmelyset. Der er overvejende positive tilbagemeldinger om introduktionen; mens 49% er meget tilfreds eller tilfreds med den uddannelse og information, vedkommende har fået om-kring lyset, er 39% hverken tilfreds eller utilfreds. Det nævnes, at leverandøren løbende har justeret og imødekommet ønsker.

Graf 37: Medarbejderes tilfredshed med den givne introduktion til lyset

Vågelys

Afslapning - varm gul

Beroligelse - rosa

Harmoni - grøn

Energi - blå

Arbejdslys

Akutlys

Samtale

Læsning

Medicinuddeling

Scenarie til natlæsning i vagtstue

0% 25% 50% 75% 100%

47%

53%

51%

13%

14%

40%

23%

22%

8%

13%

13%

36

41

39

10

11

31

18

17

6

10

10

Touchskærm i overvågningsrum




0% 25% 50% 75% 100%

73%

57%

49%

8%

55

43

37

6

7. Om betjeningenBetjeningen er specialudviklet udviklet til Aabenraa Psykiatri. Der er mulighed for atstyre lyset på den enkelte sengestue, i nicher, fællesarealer og i udvalgte lokaler. Iovervågningsrum er der en centralt placeret touchskærm, hvorfra personalet kandanne sig et overblik over belysningen samt skifte lyset. 21. Hvor betjener du lyset fra? Sæt gerne flere kryds

8. SamarbejdetTil sidst vil vi gerne spørge ind til samarbejdet og oplæringen i lyset. 24. Hvor tilfreds er du med den uddannelse og information, du har fået omkringlyset?

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken-eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

0% 25% 50% 75% 100%

13%

36%

39%

5%

1%

5%

10

27

29

4

1

4

45

CoLab Recovery & Rehabwww.psykiatrienisyddanmark.dkwww.colab-rr.dk

2016 LYS I PSYKIATRIEN Evaluering af døgnrytmelys · hjerne (corpus pineale) og via nethinden i...

Documents

Transcript of 2016 LYS I PSYKIATRIEN Evaluering af døgnrytmelys · hjerne (corpus pineale) og via nethinden i...