2009: Særmagasin: Kina - det nye nærmarked. Opgøret med Vesten

N.E. NIELSEN: Den kendte erhvervsadvokats bøde blev på 75.000 kr. Rokker Bech-Bruun-sagen ved advokaters straffesystem? SIDE 10

fokuS: Optur til Bjarne Riis. Nedtur til Asger Aamund SIDE 4

INtErvIEw: Lad blot bankerne gå konkurs. Mød Ole Birk Olesen SIDE 16

chEfLIv: Derfor har SAS-chef Lars Sandahl lært at lytte og tie SIDE 48

5 7 0 8 5 9 3 3 3 1 0 1 7 12000

Kr. 75,00 euro 10

tEMPo: Hvis du ikke er konkurrencedygtig i Kina i dag, så er du det ikke i Europa om fem år. Tag med på besøg hos danske firmaer i Shanghai og Beijing SIDE 22

KINAdet Nye NærmArKed

M E N N E S k E r S k a b E r r E S u L t a t E r N r . 2 1 . 1 9 . J u N I – 2 5 . J u N I 2 0 0 9

tillæg

B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N

Kina

opgøretmed vesten

Stor reportage fra Kina

special rapport

23

opgøretmed vesten

Fo

to

: an

de

rS

ro

St

ga

ar

d

B E R L I N G S K E N Y H E D S M A G A S I N N r . 2 1 . 1 9 . j u n i – 2 5 . j u n i 2 0 0 9 24

Kina

Kinas transformation fra under- udviklet land mod verdensmagt går stærkt – og stærkere end de fleste tror. Danske virksomheder som Vestas, grundfos og danfoss kæmper for at følge med i det høje tempo. Tag i syv kapitler med på besøg hos danske firmaer i Kina, der i øjeblikket tager del i “Kinas renæssance.”

Af Anders rostgAArd,

Beijing og shAnghAi

C irka 100 kilometer nord for Beijing. Bilen har net-op forladt en ny firespo-ret motorvej med dens

bløde, rare og civiliserede asfalt. Direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, peger ud af bilens ruder.

Oppe på tagene af de små boliger, som ligger gnidret op ad hinanden langs den bumpede hovedvej, står små solfangere side om side. Her under solens stråler skaber de varmt vand til husholdningerne, og det hele ser bemærkelsesværdigt grønt og klimaven-ligt ud. Men det kinesiske billede forfører.

“Det ser jo meget bæredygtigt ud, men realiteten er, at solfangerne og det relate-rede varmvandsystem ofte kun har en ef-fektivitet på maksimalt 50 procent, og at holdbarheden er meget dårlig. Jeg tror, at vi som Grundfos i samarbejde med andre partnere har muligheder for komme ind på det marked, selv om det lige nu er præget af pris-konkurrence – eksempelvis hvis vi kan tilføje nogle flere features, som på unik vis rammer et uberørt behov hos den enkelte forbruger,” siger Humphrey Lau.

At komme ind på markedet for de små solfangere er blot ét eksempel på det væld af mere raffinerede nye muligheder i Kina, som Grundfos, Vestas, Chr. Hansen Holding,

Danfoss, Lundbeck, Carlsberg, ISS og man-ge af de andre 315 registrerede danske virk-somheder i Kina søger del i netop nu.

At Kina har været igennem et stort vok-seværk gennem de seneste 30 år er ikke nyt. Men modenheden i landet vokser, og især to nye strømninger får stadig større betyd-ning, og de påvirker især udefra kommende virksomheder.

Marked med muligheder: Den første strøm-ning handler om den voksende middelklas-se – at den almindelige kineser får flere pen-ge mellem hænderne. Anslået tilhører cirka 100 millioner kinesere i dag denne kategori, og de er typisk bosiddende i de store byer.

Den anden strømning handler om Ki-na-regeringens indædte determinisme på at blive mere end verdens industrikvarter. Begge strømninger – de stadigt flere købe-dygtige kinesere, og måske især regeringens determinisme – præger Kina så voldsomt, at omorganiseringer, klip af snerrende bånd til Danmark og elastiske organisationer er en del af hverdagen for danske virksomhe-der i Kina.

Berlingske Nyhedsmagasin har besøgt en række af dem for at undersøge, hvordan de deltager i et Kina under en transforma-tion, der af iagttagere sammenlignes med den Europæiske renæssance-periode, da der pludselig blev givet frit spil til en un-derkuet befolkning.

Grundfos og Vestas kobler sig f.eks. på en

ny grøn bølge med hidtil usete metoder og skaber helstøbte kinesiske virksomheder.

Chr. Hansen Holding og Danfoss lukrerer begge på regeringens markant øgede fokus på fødevaresikkerhed, som melamin-skan-dalen i efteråret udløste.

Og Lundbeck støtter sig til det voksende købedygtige publikum og et medicin-mar-ked, der anslås til at vokse 20 procent om året.

Mød disse virksomheder og mange flere i dette portræt af det nye Kina, som stadig er langt fra at trykke på vækst-bremsen. I hvert fald vurderer Danmarks ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, at markedet vil vokse 10-15 år endnu, og han er tydelig i mælet:

“Kina er et land, som afgørende vil sætte sit præg på det århundrede, vi lige har ta-get hul på.”

Kapitel 1nye retninger for vækstenKinas regering ønsker vækst, men ikke for enhver pris. Kina stiller sig ikke tilfreds med at blive verdens fabrik.

M ao Zedongs kontrafej hænger stadig over indgangen til kej-serpaladset Den Forbudte By i Beijing. Herfra skuer han mod

syd ud over Himmelske Fredsplads og ned

mod det mausoleum, der er bygget til hans minde.

Bortset fra denne reminiscens er der imid-lertid meget lidt tilbage af Maos Kina.

Ganske vist er regeringspartiet stadig-væk kommunistisk, men kapitalismen har for længst taget over.

Alene i Beijing investeres der massive sum-mer i en god infrastruktur, således at byen kan absorbere endnu flere virksomheder, og regeringsbyen er oppe på sin femte ringvej, og omkring den troner glasdomicil efter glas-domicil. Det samme gør sig gældende i Kinas største by, Shanghai, der også er udnævnt til

Kinas kommercielle centrum. Men også i mere vestlige byer som Chengdu og Chongqing for-bløffes vesterlændige i disse år over den mas-sive opblomstring.

Statistikkerne taler egentlig også for sig selv.

I de forløbne 30 år har den gennemsnitlige årlige vækstrate i Kina ligget på omkring 10 procent, og Kina er i dag verdens tredjestørste økonomi kun overgået af USA og Japan.

Selv her i 2009, hvor resten af verden er ramt af afmatning og negative vækstrater, ty-der alt på, at Kina redder de gunstige rater hjem. Regeringen tror stadig på et resultat

over 8 procent, som har været minimums-målet i mange år. Andre er mere forsigtige. Economist Intelligence Unit spår en vækst på 6,5 procent.

Imidlertid går en ting igen i de mange prog-noser: De er alle blevet opjusteret i de seneste måneder.

Rigdommen har forplantet sig ud i befolk-ningen. 100 mio. mennesker anslås at være i middelklassen. Oveni kommer et stort antal millionærer. Merrill Lynch anslog for et par år siden, at der fandtes 300.000 af slagsen.

Udefra betragtet kan Kina derfor let ligne et land, der blot fokuserer på økonomisk vok-

VoKSeVÆrK: Skyskraber efter skyskraber skyder i vejret i Shanghais futuristiske Pudong-distrikt. For 20 år siden var området helt fladt.

25

F

ot

o: a

nd

er

S r

oS

tg

aa

rd

special rapport


Kina

seværk – på at få en masse vestlige virksom-heder til Kina til at beskæftige store dele af den 1,3 milliarder store befolkning. Og nok har det været tilfældet i mange år, men denne enkle og for mange vestlige lande mest for-delagtige version af virkeligheden er ved at få en ende.

Intellektuel invasion: Ambassadør Jeppe Tran-holm-Mikkelsen:

“Kina er ikke længere tilfreds med at være verdens fabrik. Kina vil også være verdens forsknings- og udviklingsafdeling, og det er landet i øjeblikket godt på vej til at blive,” konstaterer han og påpeger, at der for 10 år siden årligt blev udklækket 1 mio. kandida-ter fra de videregående uddannelser. I dag er det 6 mio.

Multinationale virksomheder rykker ind for at gøre brug af de udviklings-ressourcer, der allerede er at finde i Kina.

Den danske professor Per Jenster, der i de seneste tre år har været tilknyttet Chi-na Europe International Business School i Shanghai, beskriver udviklingen:

”Der er i øjeblikket en begyndende IP-tsunami (IP for intellectual property, red.) under opsejling i Kina. Regeringen har be-sluttet, at Kina skal være et innovationssam-fund i 2020,” siger han og fortæller bl.a. om, hvordan Kina i øjeblikket allerede udmær-ker sig inden for medicinsk og teknologisk forskning.

Men også på andre områder noterer dan-ske virksomheder, at Kina i et hastigt tempo drejer i nye retninger.

Direktør for Danfoss i Kina, Mogens Terp Paulsen fortæller:

“For få år tilbage handlede det for Kina om at skaffe udenlandske investeringer. Det har ændret sig. I dag er der industrier, der ikke får lov til at blive etableret – typisk energi-

krævende og forurenende. Tidligere ville man gerne have vækst, men nu er man kritisk,” siger han.

En anden transformation i Kina netop nu handler om klima og miljø.

Kapitel 2grønne drømme Kina var i 2007 nummer to i verden målt på investeringer i grøn energi. og ambitionerne er langt større.

S elv når man befinder sig i Kina, ly-der kinesernes fokus på rent vand, frisk luft og energieffektivitet lidt barokt. Tag vandet i vandhanerne,

der som i mange andre storbyer er klistret og smager af klor. Tag luften i de store byer, som er tung og kvælende. Se på det ældre højhusbyggerier, der ligner store kakkelov-ne, som fyrer for fuglene, fordi de kun er ud-styret med ét lag glas og uisolerede vægge. Og se på energiforsyningen, hvor 80 procent af Kinas energi i dag anslås at komme fra kulkraftværker.

Alligevel er Kina-styret besluttet på at ændre udviklingen. Energi-effektivitet er direkte føjet ind i regeringens seneste fem-årsplan fra 2006. Det betyder ganske enkelt, at der sidder ansatte i staten, hvis eneste mål er at hjælpe på energieffektiviteten, og som ofte er ret lydhøre over for gode forslag.

Fokuseringen på klima og miljø er næppe ren filantropi. Kinas problem med det krafti-ge vokseværk – og det er erkendt – er energi-forbrugets eksponentielle stigning i forhold til udviklingen i bruttonationalproduktet. Kina har passeret USA som verdens stør-ste udleder af CO2, om end mængden per indbygger stadig er lav. Og skal den fremti-dige vækst være bæredygtig – og det handler ikke mindst om at gøre Kina uafhængig af udefrakommende energi – må der ske æn-dringer.

energibesparende initiativer: Derfor er der handling bag ordene. Her blot et hurtigt ud-pluk i nogle af de progressive initiativer:

I 2007 blev Kina rangeret som nummer to i verden målt på beløb investeret i grøn energi. Kina investerede 12 mia. dollar, hvilket kun var lidt efter Tysklands 14 mia. dollar.Cirka 9 procent af Kinas store krise-sti-mulanspakke skal gå til bæredygtige pro-jekter, og der tales allerede nu om, at Kina er på vej med en ny stimulans-pakke, der med op mod 500 mia. dollar alene skal

■

■

a.P. Møller - Mærsk

det danske rederi er hovedsageligt repræ-senteret med sine transportrelaterede aktiviteter i Kina i form af Maersk Line, Maersk Logistics, APM terminals og to containerfabrikker. hovedaktiviteterne er stadig i de store byer langs Kinas rige øst-kyst, men senior director jens eskelund fortæller, at hele koncernen i øjeblikket også spejder mere mod det vestlige Kina og byerne langs Yangtze-floden.

“jeg er lige kommet tilbage fra en rejse i Cen-tralkina, og det var en ‘eye opener’ – igen. Man har i mange år talt om udviklingen i det vestlige og centrale Kina, og lige nu sker der

rigtigt meget, selv om der stadig er meget langt til de volumener, vi ser i ØstKina,” siger han.

for Maersk vil en øget vækst i det centra-le og vestlige Kina betyde at det kan blive rentabelt at udvide netværket af kontorer og services.

antal år i Kina: 85 (første anløb af en kinesisk havn var i 1924) antal ansatte: Cirka 10.000 (i egne sel-skaber. herudover et antal i joint ventures)omsætning: ikke oplystForventet vækst i 2009: ikke oplyst

“I dag er der industrier, der ikke får lov til at blive etableret – typisk energikrævende og for-urenende. Tidligere ville man gerne have vækst, men nu er man kritisk”Mogens terP PAULsen, direktør, danfoss i Kina.

Fo

to

: da

nF

oS

S

Carlsberg Breweries

Carlsberg genererer især sin vækst i de mere uopdyrkede vestlige regioner og har i dag 19 bryggerier i seks regioner samt 32 salgskontorer i Kina. indtoget på det kinesiske marked er sket gennem strate-giske opkøb af lokale bryggerier, fortæl-ler business development director søren hansen. fokuseringen på Kinas uopdyrkede vestlige del har været med til at sikre, at Carlsberg ikke har skullet slås om de mere “røde” markeder på østkysten, hvor alle de store internationale spillere kæmper om et forholdsvist lille segment for de såkaldte premium-øl, og hvor der er langt flere aktører der udbyder lokale mærker.“Vi tjener flere penge per kasse øl i vest

end i øst, og der er færre konkurrenter. det billede holder stadig i dag,” siger søren hansen.

det kinesiske ølmarked forventes fortsat at vokse, drevet af øget økonomisk vækst og urbanisering, og forbruget per indbygger er fortsat relativt lavt i forhold til sammenligne-lige økonomier. antal år i Kina: 18 (siden 1991 i guang-dong, 1981 i hong Kong, og eksport til Kina siden århundredeskiftet)antal ansatte: Cirka 8000Forventet vækst i 2009: 8-10 procent Forventet vækst i 2010: 6-8 procent

27

BÆredYgtIgHed: den fugtige luft blander sig med lugten af benzin i Shanghai. Men de mere grønne el-scootere er på vej ind i bybilledet, og kombineret med regeringens satsning på vind-energi, ruller den grønne bølge i Kina.

Fo

to

: an

de

rS

ro

St

ga

ar

d

special rapport


Kina

gå til at sætte gang i grønne projekter.Kina sigter mod at reducere mængden af energiforbrugt i forhold til bruttonational-produktet med 20 procent af 2005-niveauet i 2020.Kina har netop tredoblet sit 2020-mål for installationen af vindenergi fra 20 til 100 gigawatt.Listen over initiativer er meget længere og

tæller fænomener som økobyer, massive inve-steringer i offentlig transport med bl.a. en for-øgelse af jernbanenettet fra 78.000 kilometer til 120.000 i 2020, øgede afgifter på benzin-bi-ler og satsninger på hybrid- og elbiler – hvilket på alle måder er med til at danne grundlaget for helt nye industrier.

Tingene ændrer sig faktisk – selv på gade-niveau. I flere af de store byer som Beijing og Shanghai piler små lydløse el-scootere alle-rede rundt i gadebilledet, og i Beijing har alle benzin-biler fået karantæne en dag om ugen.

■

■

Kapitel 3 resolut kinesisk handlingdet kinesiske styre har vist sig at være handlekraftigt, når forretningslivet for alvor har brug for det. hvilket har gjort en stor forskel for Arla, Chr. hansen og danfoss.

K ritikerne sår stadig tvivl om, hvor-vidt Kina formår at nå alle sine am-bitiøse mål. Men man må ikke tage fejl af Kinas effektivitet og determi-

nisme.Et godt eksempel er melamin-skandalen

fra efteråret. Den ramte virksomheder som Arla og Chr. Hansen Holding hårdt.

Sagen gik ud på, at børn blev syge af at indtage mejeri-produkter, og flere døde, for-di ublu kinesere havde tilsat plastik-produk-tet melamin til mælken, så proteinindholdet så ud til at være større, fordi de dermed fik flere penge for mælken.

Christian Overgaard, regional vice pre-sident for ingrediensproducenten Chr. Han-sens Asien-forretning, fortæller:

“Salget gik helt i stå. Kineserne ville ik-ke købe mejeriprodukter. Indtil da var Ki-na-markedet vokset med 25-30 procent om året, og pludselig faldt det med 60 procent,” siger han.

Den kinesiske regering tog affære og satte sig for at genskabe tilliden. Alle fødevare-sikkerhedsmæssige foranstaltninger blev samlet i et ministerium, og alle fødevare-producenter i Kina blev bedt om at genind-sende dokumentationen for deres produkter inden den 1. juni i år.

Christian Overgaard betegner det som ’meget kinesisk’ med en så skarp deadline.

“Vi havde dokumentationen allerede, men det er et arbejde, der pludselig kræve-de mange arme og ben. Og sådan er det med

Kina. Sommetider må man være forberedt på at have en lidt elastisk organisation,” si-ger han.

Fokus på kvalitet: Til gengæld har den re-solutte handling haft en direkte og positiv effekt for Chr. Hansen. For det første førte skandalen til, at flere kinesiske producenter har kastet sig over at producere og markeds-føre kvalitetsprodukter. Og for det andet har flere producenter skruet op for niveauet af de kulturer, der sørger for en god fordøjelse, i et forsøg på at genvinde kundernes tillid.

Begge dele har været interessante for en ingrediens-leverandør som Chr. Hansen.

“På den lange bane er vi kommet godt til-bage, og vi har fået en lovgivning i ryggen, der støtter os,” siger han.

Danfoss har også oplevet det fornyede fo-kus på fødevaresikkerhed, fortæller Mogens Terp Paulsen:

“Du kan se, hvordan selv de mindre bu-tikker rundt omkring får installeret fryse-re og kølediske. Mælkeskandalen har været med til at skubbe til opmærksomheden på fødevarekvalitet,” fortæller han.

Historien om fødevaresikkerhed siger ik-ke kun noget om, hvordan en skandale kan flytte bjerge, men mere om, hvor stor betyd-ning det kinesiske styre har for forretnings-livet i Kina.

Derfor er tilstedeværelsen i Kina vigtigere end nogen sinde.

Kapitel 4tilstedeværelse og nærværegen tilstedeværelse og nærvær til lovgi-verne er en ultimativ nødvendighed for bl.a. Lundbeck – også fordi den næste konkur-rent meget vel kan være kinesisk.

grundfos

Pumpekoncernens mangeårige Kina-even-tyr har taget en ny drejning efter ansæt-telsen af humphrey Lau som ny direktør i Kina. fra reelt at have været tre uafhæn-gige divisioner i Kina – udvikling, salg og produktion – forenes de tre enheder i lyset af grundfos’ strategi om at gøre Kina til sit andet hjemmemarked. “i dag er vores forretning primært baseret på salg til internationale industrielle spil-lere. det er ikke holdbart i forhold til det kæmpe kinesiske markedspotentiale. Vi skal omstille os fra i Kina-perspektiv at

være niche-spiller, der sælger til det 3-4 procent store top-segment, til at være en stor mainstream-spiller, der er en ægte kinesisk virksomhed. Vi skal ind under huden på kinesiske forbrugere,” siger humphrey Lau.

antal år i Kina: 15antal ansatte: 17.000 omsætning 2008: Cirka 1 mia. kr. (lokal omsætning eksk. eksport) Forventet vækst i 2009: 0-5 procent (før krisen var målet 25 procent).

“Sådan er det med Kina. Sommetider må man være forberedt på at have en lidt elastisk organisation”ChristiAn oVergAArd, regional vice president, Chr. hansen i Asien.

Fo

to

: CH

r. H

an

Se

n

danfoss

især danfoss’ køle og airconditioning-divi-sion, der bl.a. sælger komponenter til kø-lediske til supermarkeder, har i øjeblikket gode kår i Kina. efterårets store mælke-skandale i Kina har øget regeringens fokus på fødevaresikkerheden, og nu får selv de mindre supermarkeder installeret køle- og frysediske. i det hele taget er Kina ret modtagelig over for danfoss’ løsninger:

“forretningerne har god rygvind. der er en meget stærk og stigende bevidsthed om energi og miljø. de produkter, vi laver, bidrager til energi-besparelser,” siger danfoss-direktør Mogens terp Paulsen.

for selv at være med til at påvirke udviklingen fik danfoss sammen med andre danske virksomhed i fjor udarbej-det en analyse af, hvilke initiativer inden for energi-effektivisering, der har størst effekt i Kina. Undersøgelsen, der blev foretaget af McKinsey og Co., viste, at især teknologier fra danske virksomheder relativt hurtigt ville kunne bidrage positivt i kinesisk byggeri.

antal år i Kina: 14antal ansatte: Cirka 3000 omsætning 2008: Cirka 2,4 mia. kr.Forventet vækst i 2009: ikke oplyst

SUMMen: Selv om nye, gigantiske storcentre lokker den stadig mere velbemidlede middel-klasse, lægger mange kinesere stadig vejen forbi de talrige kopimarkeder i sidegaderne som her i Beijing.

29

Fo

to

: an

de

rS

ro

St

ga

ar

d

special rapport


Kina

H ilton, Westin og Microsoft. De in-ternationale brands danner nær-mest en lille klub med sine glasdo-miciler side om side i et temmelig

afgrænset område i det nordøstlige Beijing – i retning af den store Beijing Lufthavn, så medarbejderne altid let kan komme til korridoren ud af landet.

Placeringen er ikke tilfældig, for på den konto er Beijing-styret meget systematisk. De fleste udenlandske virksomheder hol-der til i dette område, hvor også de inter-nationale repræsentationer ligger – blandt dem den danske ambassade. Det afspej-ler sig helt klart i prisniveauet på hotel-lerne, hvor Kinas ellers forholdsvis billige øl, Tsingtao, rask væk serveres for op mod 40 kr.

Men der er en god grund til at være netop her i Beijing. Qua de massive og be-slutsomme nye målsætninger i Kina in-den for eksempelvis grøn teknologi er der en god ræson i, at virksomhederne netop har et hovedkvarter i Beijing og ikke kun i Shanghai, der ellers uofficielt er blevet Kinas kommercielle trækhest. Tilstedevæ-relsen og nærværet i Kina – ikke mindst

tilstedeværelse nær lovgiverne – fylder i dag rigtigt meget for de store danske virk-somheder.

Ifølge direktør for Lundbeck i Kina Mi-chael Ryde var tilstedeværelsen et sprin-gende punkt for Lundbecks indtog i Kina med Alzheimer-midlet Ebixa, fordi der var problemer med registreringen. De første forsøg kiksede, fortæller han:

”Det er aldrig lykkedes mig at få en for-klaring, men ting er heldigvis ikke sort og hvidt på samme måde herude. Vi gjorde meget ud af at holde møder med myndig-heder, hvor vi viste resultater fra andre lande, og vi fik lokale læger til at anbefale midlet. Til sidst kom vi igennem. Hvis man er her, kommer man igennem. Havde vi prøvet at gennemføre samme manøvre på distancen, eksempelvis med en agent, der i forvejen havde 10 andre produkter, tror jeg vi havde spildt chancen,” fortæller han.

Kina eller intet: Danske virksomheders øge-de fokus på tilstedeværelse i Kina handler især om tre ting: Gode relationer til rege-ringen, respekt for det kinesiske samfund ved at skabe helstøbte forretninger på ki-

nesisk jord samt et behov for at være tæt på de kinesiske kunder, der ikke kun lader sig spise af med vestlige løsninger.

Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkel-sen tegner det brede billede:

“Forskellige virksomheder har forskel-lige strategier afhængigt af, hvor de kom-mer fra. Men vi ser, at flere og flere er me-get bevidste om at blive forankret i Kina. Og der er også helt strategisk gode grun-de. De næste konkurrenter kommer måske herfra, og frem for at møde dem på egen hjemmebane først, så kan det være en for-del at være en del af udviklingen og lære af kineserne,” siger han.

Ganske rigtigt bliver der flere af disse konkurrenter. Det bedste og mest kendte eksempel er computerfabrikanten Lenovo, der fik et løft ved overtagelsen af IBM’s pc-forretning, nok mest kendt for Thinkpad-serien. Et andet og måske mere ukendt ek-sempel er netværksproducenten Huawei, hvis omsætning er vokset med omkring 30 procent om året, og som i dag har en eks-port andel på 65 procent. Selskabet kon-kurrerer med eksempelvis Ericsson, og servicerer ifølge egne oplysninger i dag 35

Tag springet

Godt 315 danske virksomheder har ifølge Udenrigsministeriet allerede i et eller andet omfang taget springet mod Kina, så der er med andre ord stadig et stort potentiale. Her er forskellige muligheder for at komme ind på det kinesiske marked.

Adgangen til markedetDanmarks Eksportråd i Kina yder bistand til virksomheder, der ønsker at sælge til eller etablere sig i Kina og det kinesiske marked. Eksportrå-det, der organisatorisk hænger sammen med ambassaden, har specialiseret sig inden for følgende brancher: Byg-geri; energi og miljø; landbrug, fødevarer og fiskeri; møbler, tøj, tekstiler og gaveartikler; sundhed, medico og biotek; in-dustri og maskinarbejde; samt it, telekom og elektronik.www.dtcchina.um.dk/

Innovation og udvikling i KinaInnovation Center Denmark i Shanghai er en dansk repræ-sentation sat i verden i et samarbejde mellem Udenrigs-ministeriet og Videnskabsmi-nisteriet. Innovationscenteret indleder typisk et samarbejde med danske virksomheder eller organisationer, der gerne vil have adgang til forskning, udvikling, innovation eller høj-teknologiske markeder i Kina.www.innovationcenter denmark.cn

ErhvervsparkerDer findes også dansk-ejede erhvervs- og industriparker i Kina, som kan gøre vejene ind i det helt andet system lettere og især er målrettet mindre virksomheder. En af den er Nordic Industrial Park i byen Ningbo, en anden er B2B Link i byen Xuancheng. Begge tilby-der de danske virksomheder at etablere produktion i egne lokaler.www.b2b-link-china.dkwww.nip.com.cn/

Grønne drømmeFå et godt og kommenteret overblik over Kinas satsning på energi-effektivitet her: www.worldchanging.com/ archives/009979.html

Web-tvSe og hør Danmarks ambas-sadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, fortælle om mulig-hederne i Kina netop nu.www.bny.dk


Kære ChefNu er det ikke

Størrelsenan på

det kommer

længere

Indtil nu har det været forbeholdt arbejdspladser med over 50 medarbejdere at deltage i undersøgelsen Dan-marks Bedste Arbejdspladser. I år offentliggør vi også en liste over Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser med 20 – 49 medarbejdere. Hvorfor? Fordi vi synes, det kalder på anerkendelse, hvis din arbejdsplads er en god arbejdsplads – uanset om du så har 20 eller 2000 kolleger.

For at komme ind i kampen, skal du først finde ud af, hvordan dine medarbejdere egentlig går og har det. Let nok, tænker du, den ordner jeg da i morgen. Eneste aber dabei er bare, at det ikke altid er lige nemt at dele ærligheder med den chef, man også lige har delt frokostpause med. Sådan er det bare. Og det er her, vi kommer ind i billedet.

Siden 1980 har vi talt med medarbejdere for at finde ud af, hvordan de går og har det. Så vi ved, hvad vi taler om, når vi siger, at det betaler sig. For arbejds-pladsen. For medarbejderne. Og for dig. Jo mere trivsel, des mere produktivitet og mindre fravær. Alle vinder. Længere er den ikke.

Forsikringer & rådgivning PersonalePleje arrangementer insPiration kontorhold & gadgets

læs mere på www.businessliv.dk/arbejdsplads

Der t

ages

forb

ehol

d fo

r try

kfej

l og

udso

lgte

var

er. S

e m

ere

på w

ww.li

dtm

ere.

dk

I s a m a r b e j d e m e d :

www.businessliv.dkBUSINESSLIV

ud af verdens 50 største teleoperatører.Og derfor er behovet for at være i det

meget konkurrenceprægede Kina essen-tielt, og ikke kun for de virksomheder, der allerede er i Kina, vurderer professor Per Jenster fra China Europe International Business School:

”For mange virksomheder gælder det, at hvis du ikke er konkurrencedygtig i Kina i dag, så er du det ikke i Europa om fem år,” siger han.

Kapitel 5dialogen med regeringenKinesiske myndigheder er lydhøre for virk-somheder, der kan hjælpe Kina til at opfylde sine målsætninger. ofte på et uformelt plan.

H elt konkret tage de danske virk-somheder flere initiativer for at komme nærmere på Kina.

Lad os først kaste et blik på re-lationerne til myndighederne. Mulighe-den for at byde ind og påvirke lovgivnin-gen igennem public affairs og government

relations er en ny boldbane med tydelige kridtstreger.

Direktør for Grundfos Humphrey Lau sæt-ter ord på udfordringerne:

“Det er ikke noget, man klarer på en eller to dage – det tager flere år at opbygge, og det kræ-ver strategi og fokus. Processen er ikke meget anderledes end lignende arbejde i f.eks. Euro-pa, men i Kina skal man have en dybere forstå-else for, hvordan det politiske system er skru-et sammen, eksempelvis samarbejdet mellem centralregering og provinsregering: Og man skal levere løsninger, der reelt kan løse Kinas problemer. Mange slår plat på, at de blot kan lave en masse netværksopbygning, og at de så kan sælge sand i Sahara,” siger han.

Jens Eskelund, senior director hos Maersk China Limited, der varetager rederiets forbin-delser til regeringen, beskriver rederiets sam-arbejde med regeringen sådan:

“Det er meget et samspil, som også gør Kina til et attraktivt sted. Det er langt hen ad vejen meget forretnings-mindede folk, der sidder i administrationen, og de satser på virksomhe-der, der kan byde ind med noget også lokalt. De er dygtige, og meget fokuserede på, hvilke virk-somheder de gerne vil lytte til,” siger han.

Selv gætter han på, at Maersk-forretningen hører til en af de attraktive.

“Vores erfaring er, at når vi etablerer kontoret, så går det rigtigt hurtigt med pa-pirarbejde. Regeringen er klar over, at skal der mere gang inde i landet, og ikke kun i de østlige millionbyer, så skal transportfirma-er med. Derfor er det meget attraktivt at få Maersk Line, APM Terminals og Maersk Lo-gistics med,” siger han.

Brug for samarbejdspartnere: Tidligere Arkite-ma-direktør Per Feldthaus stiftede i begyn-delsen af året selskabet Ecolaborate i Kina, hvis formål er at byde ind på design af nye og anderledes grønne og energi-effektive løs-ninger, ved at etablere samarbejde med lo-kale partnere. Han mærker også Kina-styrets lydhørhed.

“De folk, der vil gøre karriere inden for parti, lokalregering og staten, skal alle opfyl-de regeringens målsætninger. De har brug for samarbejdspartnere, så de kan påvise, at de opfylder målsætninger. Der kommer vi og an-dre med gode idéer ind i billedet,” siger han.

Det betyder ikke, at danske virksomhe-der blot kan fremelske hedengangne ko-

special rapport


Kina

lonidrømme og manuducere, hvad kineser-ne skal gøre, fortæller Christian Overgaard fra Chr. Hansen. For eksempel var danske landbrugsvirksomheder budt til Kina, da fø-devaresikkerheden skulle skærpes, men det foregik uformelt:

“Det var typisk igennem et lidt mere ufor-melt møde arrangeret igennem ambassaden. Hvis man går ind på et for højt niveau, virker det som om, man fortæller kineserne, hvad de skal gøre, og det virker ikke,” siger han.

Kapitel 6Kina som nærmarkedVestas, danfoss, grundfos og Chr. hansen stiller alle om til at have mere selvstændige kinesiske forretningsenheder – også med egne udviklingsafdelinger.

e n anden måde at fremme tilstedevæ-relsen sker ved at danske virksom-heder bliver mere helstøbte kinesiske forretninger – eller om man vil: Kine-

siske virksomheder. I april åbnede Vestas en ny fabrik i den

kinesiske provins Indre Mongoliet i byen Hohhot. I sig selv ikke den store nyhed, for-di Vestas allerede har flere fabrikker i Kina, men i den større sammenhæng var det ikke uvæsentligt.

Fabrikken i Hohhot producerer den nye V60-850k vindmølle, skræddersyet specifikt til det kinesiske marked, hvilket er en klar udvidelse af Vestas’ globale strategi:

“Vi har lyttet til vores kunder, undersøgt vind, vejr, net tilslutning og logistik og omde-signet den til kinesiske forhold,” siger direk-tør Lars Andersen og fortsætter:

“Det er første gang, Vestas har udviklet et

specifikt produkt til et specifikt marked. Vo-res fokus har hidtil været på globale produk-ter. Med vores nye vindmølle til Kina har vi et optimalt produkt ved en kombination af kun-dekrav, kvalitet, materialer, klimaforhold og forsyningskæde, der kræver speciel opmærk-somhed og dedikation,” siger han.

Målet med fabrikken er at etablere en lokal organisation med 100 procent lokalproduce-rede komponenter. På nuværende tidspunkt gælder det for over 90 procent af komponen-terne til den nye, kinesiske mølle, mens re-sten af Vestas’ vindmøller fra Kina har over 80 procent af alle komponenter fabrikeret på kinesisk jord, fortæller Lars Andersen:

“Vi har været på en meget hurtigt voksen-de mission. Vi åbnede den første fabrik i juni 2006 i Tianjin. Vi har indtil videre åbnet den nye fabrik i Hohhot og en fabrik til kontrolsy-stemer. Senere i år kommer et støberi i Xuz-hou, i Jiangsu provinsen, og en ny maskinfa-

brik i Tianjin i operation. Og når de er færdige, har vi ved udgangen af året tre større fabriks-komplekser i tre provinser, og nærmer os sam-let 10 individuelle fabrikker,” siger han.

“Strategien har været at bygge en bæredyg-tig og højkvalitetsværdikæde op. Det har vi nu, og mange af vores interne leverandører i Kina har nået et internationalt kvalitetsniveau og leverer til Vestas på verdensplan,” siger Lars Andersen.

Vestas Kina er med andre ord blevet en selvstændig kinesisk forretning med en frem-drift og udvikling, som kræver større priori-tering og fokus. Ved årsskiftet blev Kina-di-visionen organisatorisk udskilt fra Vestas’ Asien-hovedkvarter i Singapore, og Lars An-dersen rapporterer i dag direkte til koncern-chef Ditlev Engel, blandt andet for at gøre det nemmere at træffe hurtige beslutninger i det vigtige kinesiske marked.

Virksomheder som Danfoss, Grundfos og Chr. Hansen har i dag også mere sammen-hængende værdikæder, og flere af dem satser – og i endnu større grad end tidligere – på at flytte deciderede forsknings- og udviklingsak-tiviteter til Kina.

Årsagen til denne udflytning af hjerne-kraft er mere end billige kinesiske ingeniører.

ny tankegang: Og dermed tilbage til Grundfos-direktør Humphrey Laus fokus på eksempel-vis solvarmere – som lige så vel kunne være løsninger til vandrensning eller andre kinesi-ske udfordringer. Konklusionen hos Grundfos er, at selv om produktkataloget fra den danske pumpeproducent bugner af kvalitetspumper til alverdens formål, er det ikke givet, at de passer til Kina.

“Alle lande har deres egne standarder og skikke, som gør, at du ikke bare kan kopiere en konkret teknisk løsning. Der er behov

ISS

for kun fire og et halv år siden kom iss til Kina i større skala. et joint-venture med CitiC i Beijing fra 1995 havde kun udviklet forretning i Beijing-området. rengørings-koncernen er i dag i 84 byer i landet.

Blandt kunderne er multinationale koncer-ner som nokia og hP – den type kunder, der ifølge forretningsudviklingsdirektør, og i øvrigt den eneste dansker hos iss i Kina, Peter trampe, ikke stiller spørgs-målstegn ved, om outsourcing er fornuftig.

iss-konceptet i Kina er overordnet det samme som i resten af verden, om end der er tilpasninger, og at der i kantinerne

serveres nudler i stedet for leverpostej. en typisk kunde er internationale virksom-heder, men kineserne, der traditionelt selv har stået for bl.a. rengøring og kantine-drift, får nu øjnene op for mulighederne. Udfordringen er typisk rekruttering og oplæring, fortæller Peter trampe:

“Vi skal konstant bruge nye folk, og her er facility service nyt, så de skal oplæres.”

antal år i Kina: 4,5antal ansatte: 15.000 omsætning 2008: (ikke oplyst)Forventet vækst i 2009: 30 procent

“Vi har lyttet til vores kunder, undersøgt vind, vejr, net tilslutning og logistik og omdesignet den til kinesiske forhold”LArs Andersen, direktør, Vestas i Kina.

Fo

to

: Ve

St

aS

special rapport

Bid godt mærke i BCG48. Det er navnet på den nyeerhvervsejendom, som er ved at tage form på BorgmesterChristiansens Gade 48 i Københavns Sydhavn.På papiret er der tale om et unikt og opsigtsvækkendebyggeri. Og når det står færdigt til næste år, vil BCG48uden tvivl også blive betegnet som en genistreg i dansk erhvervsbyggeri. Af flere grunde, som du kan læse mere om herunder.

Bliver billigere end den gamle boligmasseBCG48 bygger på effektive kvadratmeter, altså optimaludnyttelse af pladsen. Sammenlignet med de flesteandre lejemål, er der rigtigt mange penge at spare. Så ved at flytte til nyt kan din virksomhed få luft i budgettet fra dag 1.

Byggeri med særlig statusBCG48 er et ambitiøst og klimavenligt byggeri, somvil indfri de visioner og mål, som EU Kommissionen med dens EU GreenBuilding har opstillet mht. mulige energibesparelser inden for opvarmning, ventilation, køling, belysning etc. Sammenlignet med dagens energiforbrug kan kommende indflyttere se frem til en besparelse på mindst 25 %. Ligesom de kan glæde sig til at bo i et byggeri, som får status som EUGreenBuilding.

Indretningen tales der omBCG48 indrettes i nøje samråd med lejerne. Virksom- hederne kan få det præcis, som de ønsker.

Alle veje fører til BCG48Infrastrukturen er genial. Uanset fra hvilket verdens- hjørne man kommer og hvilke transportmidler mananvender. Der er tilmed 200 parkeringspladser.

Lejemål fra 900 til 11.300 kvadratmeterBCG48 rummer 11.300 kvadratmeter i alt fordelt på 5 etager. Plus parkeringskælder og tagterrasse medmisundelsesværdig udsigt hele kompasset rundt.

Internationalt miljøBCG48’s naboer tæller nogle af erhvervslivets fyrtårneså jeres virksomhed kommer i udsøgt selskab.

Lav din egen genistregKontakt os i markedsgruppen på +45 4468 0565 og hør meget mere om mulighederne.

Genistreg.

”Flyt til nyt og få luft i budgettet fra dag 1.”

www.skanska.dkTelefon 44 68 05 65


Kina

for at forstå, hvordan kunderne bruger løs-ningerne anderledes. Opvarmer de på en anden måde og til andre temperaturer? Og hvordan er forholdene anderledes i for ek-sempel Nordkina? Kina er jo reelt en kæm-pestor region. Der gælder det om at få fat i kundernes præcise behov,” siger Humphrey Lau og fortsætter:

“Ser vi på andre industrier – f.eks. mo-biltelefoner og biler – så har vi typisk set, at man ved den tidlige etablering i Kina har brugt copy-paste-metoden og helst ger-ne gamle produkter fra EU og USA. Men dem, der har haft succes, det er dem, der har etableret kinesiske løsninger. Nede

på dagligdagsniveau kan du se, at McDo- nald’s laver et stort produktprogram til Ki-na, og Unilever putter eksempelvis også en is med grøn te ind i sortimentet. Du kan godt få forbrugerne til at bruge de vestlige produkter, men du kommer meget længere ved at tilpasse produkterne til markedet,” siger han.

For Grundfos betyder det en helt ny tan-kegang.

“Vi skal omstille os fra i Kina-perspektiv at være niche-spiller, der sælger til top-end 3-4 procent, til at være en stor mainstream-spiller, og en ægte kinesisk virksomhed. Vi skal ind under huden på kinesiske forbru-gere. På koncernbasis har vi visionen ’In-novation Intent’, som laver scenarier 25 år frem, og i løbet af de næste ti år skal vi gerne lave Kina om til Grundfos’ andet hjemme-marked,” siger Humphrey Lau.

Hos Grundfos i Kina førte det for nylig til en større organisatorisk ændring, som skete samtidig med Humphrey Laus skift fra Novozymes til Grundfos. Den i forvejen ret store forretning i Kina med 1700 an-satte, en årlig vækst på 20 procent og en omsætning på 1 mia. CNY på det kinesiske marked fungerede tidligere ved at have tre ben i Kina, der alle hver især rapporterede hjem til modervirksomheden i Bjerringbro: En udviklingsorganisation, produktionsfa-ciliteter og en sælgerstab.

Fremover skal de tre enheder forbindes på tværs i Kina og arbejdet med at skabe særlige løsninger til det kinesiske marked skal ske i forening mellem salgs-, produkti-ons- og udviklings-kompetencerne.

Derudover åbner Grundfos op:“Vi skal åbne markedet til private, og vi

vil slå på energi-effektivitet, løsninger til de

store problemer med vandmangel samt den voldsomme byudvikling. Måden er at udvik-le nye teknologier til det kinesiske marked, og gerne i samarbejde med eksterne samar-bejdspartnere,” siger Humphrey Lau.

Vest er ikke bedst: Tonerne er på mange må-der de samme hos Vestas. Fabrikken i det Indre Mongoliet i Hohhot samler ikke kun vindmøller til det globale marked. Møllerne er skræddersyet til kinesiske specifikatio-ner og de anderledes vindforhold, hvilket er en klar ændring af Vestas’ globale stra-tegi:

“Vi har taget et frisk kig på det hele, og taget vores bedste mølle og omdesignet den til kinesiske specifikationer,” siger Lars An-dersen og fortsætter:

“Det er første gang, Vestas har gjort det. Vi har altid haft en strategi om et produkt til hele verden. Men det er ikke nok i Kina. Kina er et specielt land. Det er meget svært at sige, det er specielt på det og det område. Vindene er også ens. Men det er en kom-bination af kundekrav, materialer, klima-forhold. Det viser også vores dedikation til Kina,” siger han.

Også Danfoss, der har gjort Kina til sit andet hjemmemarked, mærker, hvordan vestlige løsninger ikke passer til de kine-siske kunder:

“I dag er vi i high-end-segmentet – ek-sempelvis Tesco og Wallmart. Men midt-markedet er de mere lokale markeder, der stiller lidt andre krav. For eksempel behø-ver de måske ikke kommunikationsdelen og den centrale overvågning af kølesyste-merne. De efterspørger altså høj kvalitet, men simplere produkter,” siger Mogens Terp Paulsen.

Lundbeck

Medicinalkoncernen Lundbeck kom først til Kina med sine anti-depressionsmidler for 14 år siden, men via agenter. Det var først for fem år siden, at Lundbeck selv begyndte en egentlig opbygning af en re-præsentation i Kina. Det skete i forbindel-se med registreringen af Ebixa, Lundbecks middel mod Alzheimers. Lundbeck har i dag i gennemsnit en markedsandel på 18 procent.

Udfordringerne for en medicinalvirksom-hed i Kina er specielle. Salget af produk-ter afhænger ikke af, om en vare ligger på apoteket, men om medicinalfirmaerne vinder hospitalernes årlige bud-runder. Det kræver tæt bearbejdning af kunderne,

fortæller direktør for Lundbeck i Kina, Michael Ryde.

“Man skal tale med embedsmænd, spise fro-kost med dem og vise resultater,” siger han.

Til gengæld kan tilstedeværelsen og nærværet være effektfuldt. De seneste fire år er Lundbecks marked vokset med 30 procent om året, og ifølge IMS ventes markedet for pharma-virksomheder at vokse 20 procent om året.

Antal år i Kina: 14Antal ansatte: 50Omsætning 2008: Ikke oplystForventet vækst i 2009: Ikke oplyst

“På koncernbasis har vi visionen ’Innovation Intent’, som laver scena-rier 25 år frem, og i løbet af de næste ti år skal vi gerne lave Kina om til Grundfos’ andet hjemme-marked”HUMPHREY LAU, direktør, Grundfos i Kina.

FO

tO

: gr

un

dF

Os

Vestas

Vestas installerede sine første vindmøller i Kina i 1986, etablerede kontor i 1999 og åbnede den første fabrik i 2006. I dag er Vestas så velfunderet i Kina, at mere end 80 procent af forsyningskæden befinder sig i Kina. Og det er gået stærkt. Alene i år har Vestas afsluttet byggeriet af en vindmøl-lefabrik i Hohhot, en fabrik til kontrolsyste-mer og senere kommer et støberi i Xuzhou og en maskinfabrik i Tianjin i operation.

Seneste tiltag for at styrke den kinesiske repræsentation har været en organisa-torisk udskilning af Kina-divisionen fra Vestas’ Asien-kontor i Singapore. Direktør Lars Andersen rapporterer i dag direkte til

koncernchef Ditlev Engel, og det er ikke kun på grund af det kinesiske markeds strategiske betydning. Forklaringen på det direkte link er også, at der i Kina netop nu er behov for hurtige beslutninger, som be-slutningen om at bygge en særlig kinesisk mølle:

“Det er første gang, Vestas har udviklet et specifikt produkt til et specifikt marked,” siger Lars Andersen.

Antal år i Kina: 23Antal ansatte: 3000 ultimo 2009Omsætning 2008: Ikke oplystForventet vækst i 2009: Ikke oplyst

HÆVEt OVEr BYEn: Hævede motorveje pløjer sig shanghai i flere meters højde for at absor-bere den voldsomme trafik og skaber en by i byen. Byggeriet af nye motorveje fortsætter, og der hamres, bores og støbes dag og nat.

35

F

Ot

O: Is

tO

cK

FO

tO

: VE

st

As

special rapport


Kina

Kapitel 7Forstår vi Kina?Dynamikken i Kina når højder, de færreste forstår betydningen af. Og vil Danmark være med, kommer vi til at bryde med vores vane-tænkning.

s et fra et forretningsperspektiv er Kina flyvende netop nu – uden at det dog må forveksles med, at Kina er et demokratisk land, at der er

ytringsfrihed, og at der er velstand i alle afkroge. Tværtimod. Frie valg synes stadig at være en fjern tanke, og så sent som for et par uger siden demonstrerede Kina-styret sin magt til at censurere vestlige mediers dækning af 20-året for oprørere på Den Himmelske Fredsplads. Visse indslag blev

ganske enkelt blokeret på CNN i Beijing.Enten påvirker det ikke kineserne, eller og-

så holdes oprøret nede. Blandt de velstillede sy-nes der imidlertid ikke at være noget decideret krav om demokrati, fordi det autoritære styre – trods sine mangler – gør det rigtige: Gør folk rigere. Således kan alle kinesere et eller andet sted dufte og fornemme velstandsfremgangen, og derfor lader de det autoritære styre træde lidt hårdt frem hist og her.

Et andet spørgsmål i forhold til Kina er, om vækstraterne holder fremover. I mange år har der været talt om flere ubalancer i den kinesi-ske økonomi, men indtil videre er det lykkedes at holde Kina på sporet.

En af ubalancerne vil ifølge iagttagere få en betydning, og den er en direkte konsekvens af Kinas ét-barnspolitik, der blev indført i 1979. Kineserne kalder det “1:2:4-problemet”: Ki-nas fremtidige pensionister skal typisk have en person i den arbejdsdygtige alder til at for-sørge to forældre og fire bedsteforældre, og allerede i 2015 vil antallet af arbejdsdygtige i Kina toppe.

Det er også en af forklaringerne på, hvorfor Kina har så travlt netop nu, fortæller ambas-sadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen:

“Ét-barnspolitikken vil have en afdæmpen-de effekt i forhold til væksten. Det regner re-geringen selv med. Man taler om, at Kina har travlt, fordi det vil være et rigt land, før det bli-ver gammelt. Inden problemerne opstår, regner Kina med at nå langt med at industrialisere og urbanisere Kina. I dag bor der cirka 500 mio. mennesker i byerne, og 800 mio. på landet. Om femten år er det formentlig modsat. Derfor er der også høj byggeaktivitet, for der skal meget byggeri til for at urbanisere 300 mio. på så kort tid,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

uforståeligt tempo: Netop derfor er det kinesi-

ske tempo også svært helt at forstå, men det kommer til udtryk overalt. Mens Danmark på niende år venter på IC4-togene, og de gam-le IC3-tog om sommeren må køre på nedsat hastighed, fordi skinnerne bugter i varmen, anlægger Kina højhastigshedsbaner mellem byerne. Og mens en Metro-udbygning i Kø-benhavn tager de næste otte år, varer det kun et par år at pløje flere nye metrolinjer ned i Shanghai, blandt andet fordi byen skal være klar til verdensudstillingen Expo 2010 til næ-ste forår.

Det er dét tempo, der er så svært at for-stå, og Kina-kendere mener, at man kun ved at udforske Kina får fornemmelsen for den gigantiske regions dynamik. Samtidig er det også beskeden fra dem, at Kina skal tages al-vorligt, og mere alvorligt, end det sker i mange firmaer i dag.

Reelt handler det ikke kun om bevidsthe-den i virksomhederne, men i hele uddannel-sessystemet. Professor Per Jenster mener, at vi skal forstå Kina, fordi landets indflydelse vil vokse. Danmark bør udbygge relationer til Kina i det samme omfang, som Danmark gjorde til USA i 1980erne.

”Vi har fået opbygget et virkeligt godt sam-arbejde med og forståelse af USA. Nu har vi behov for det samme med Kina. Men det kræ-ver, at vi åbner op, og det kræver, at vi bry-der med vanetænkningen,” siger han og il-lustrerer med et jordnært eksempel fra sin egen verden:

”Min søn har gået på den internationale skole og skulle nu have været på dansk gym-nasium. Men i Danmark skal man have haft tre år med et af de to hovedsprog ud over en-gelsk, det vil sige tysk eller fransk. Han kan kinesisk og engelsk, men kunne ikke komme i dansk gymnasium. Spørgsmålet er, om ikke hans kombination er bedre?” n [email protected]

chr. Hansen Holding

Ingrediensproducenten fokuserede indtil årtusinde-skiftet på Europa og USA, men i 2001 begyndte Hørsholm-virksomheden at kigge mere mod resten af verden via egne lokale kontorer. Et af stederne var Asien og ikke mindst Kina, hvor Chr. Hansen i 2002 etablerede et repræsentationskon-tor og en fabrik i Tianjin i 2004.

Historikken er altså kort. Til gengæld er det gået stærkt. Chr. Hansen sælger blandt andet yoghurt- og probiotiske-kultu-rer, der stimulerer fordøjelse, immunfor-svar og meget andet. Markedet vokser, bl.a. som følge af et skrappere fokus på fødevaresikkerhed i Kina, og Chr. Hansen

overvejer nu også at rykke deciderede udviklingsaktiviteter til Kina. Ikke inden for kerneaktiviteterne, men f.eks. inden for blanding af farve-tilsætning, som koncer-nens fabrik i Tianjin i forvejen beskæftiger sig med:

“Vi overvejer i højere grad at udvikle farver til det asiatiske marked,” fortæller regio-nal vice precident Christian Overgaard.

Antal år i Kina: 7Antal ansatte: ikke oplystOmsætning 2008: ikke oplystForventet vækst i 2009: 10-15 procent (påvirket af melamin-krisen)

“Vi har fået opbygget et virkeligt godt samarbejde med og forståelse af USA. Nu har vi behov for det samme med Kina”PER JENSSTER, professor, China Europe International Business School i Shanghai.


AF ANDERS ROSTGAARD

H elt fri af fi nanskrisen går Ki-na ikke. Også her er eksporten ramt. Alligevel kommer Kina meget tæt på at nå sine ambitiø-

se økonomiske vækst-mål i 2009. Som modsvar på en mindre eksport har

Kina valgt at pøse ekstra meget brænd-stof på indenrigs-økonomien og tilsynela-dende i en grad, så de nyeste økonomiske prognoser faktisk spår et temmelig pænt 2009.

De seneste analyser fra Economist In-telligence Unit anslår, at Kina i år vil op-leve en vækst på 6,5 procent, hvilket er et par procent under de 8, som Kina i de se-neste mange år har haft som minimums-grænse i forhold til at sikre landet mod arbejdsløshed og dermed uroligheder i befolkningen.

Andre analyser er dog endnu mere po-sitive. En dugfrisk og kun en uge gammel analyse fra Institute of International Fi-nance, som har 370 fi nansielle virksom-heder i Kina som medlemmer, vurderer, at Kinas økonomi vil vokse med 7,5 procent i år og 9 procent i 2010.

Verdensbanken har også tidligere holdt fast i en vækstrate på 6,5 procent, men chefen for banken, Robert Zoellick, sagde

forleden til Wall Street Journal, at Kinas økonomi kunne vokse hurtigere end for-ventet. Kineserne forventer selv en vækst på 8 procent i 2009.

Jomfruelige tilstande: Peter Trampe, For-retningsudviklingsdirektør hos ISS i Kina, forventer således også, at de pæne vækst-rater fra tidligere år vil ende i regnska-berne for 2009:

“Vi vokser 25-30 procent om året, og i år kommer det meget tæt på,” konstaterer Peter Trampe.

For et selskab som ISS er forklaringen bl.a., at Kina er et jomfrueligt marked. Markedet for facilityservice vokser ikke kun med ankomsten af de mange nye vest-lige virksomheder. Denne type vækst er der i lyset af afmatningen skruet lidt ned for. Til gengæld er kinesernesselv begyndt at benytte outsourcing for at nedbringe omkostningerne. Samtidig begynder de vestlige virksomheder, der har været i Ki-na i mange år, og som ved ankomsten ikke kunne lokalisere kvalifi cerede leverandø-rer, også at efterspørge facility service.

“Hvor vi i Danmark tog fat på industri-aliseringen i begyndelsen af 1900-tallet, kom kineserne først rigtig med på vognen i 1980’erne. Der er så mange tegn på her-ovre, at det er en ung økonomi. Se bare

den måde, de kører bil på. Det har de ikke lært fra barnsben,” siger han med henvis-ning til den ofte kaotiske trafi k i Kina.

Bedre er også godt: Hos Danfoss er meldin-gen den samme. Nok er koncernen hårdt ramt af den økonomiske afmatning, fordi mere end halvdelen af salget enten er egen eksport eller salg til kinesiske eksport-virksomheder. Men indenrigs-markedet har ikke været nær så påvirket, fortæller Mogens Terp Paulsen:

“Jeg kiggede forleden dag på udviklin-gen i de seneste to tre år: Vi er gået fra en periode med 60 procents vækst til 30 procents nedgang. Udfordringen er gan-ske voldsom ledelsesmæssigt at skulle håndtere begge dele som organisationen,” siger han.

I forhold til indenrigs-økonomien tøver Danmarks ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, heller ikke med at spå den ki-nesiske økonomi gode takter.

“Kina er ramt af krisen, men i min-dre grad. Vi kan ikke sige, hvad væksten bliver, og Kinas regeringen satser stadig på 8 procent. Men en vækst, der ligger 10 procentpoint plus over resten af verden, er jo heller ikke så dårligt,” siger han. n [email protected]

HUSK AT GEMME FIL I NYT NAVN!!!

0

2

4

6

8

10

12

14

Gennemsnitlig årlig realvækst i BNPProcent

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

Note: Tal for 2009 er første kvartalstal.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

Månedlige eksport mia. dollar

1999 2004 20090

5

10

15

20

25

Industriproduktion

Kilde: National Bureau of Statistics of China

Ændring i pct. fra året før

2006 2009


0

2

4

6

8

10

12

14


99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09


0

20

40

60

80

100

120

140

160


1999 2004 20090

5

10

15

20

25

Industriproduktion



2006 2009


0

2

4

6

8

10

12

14


99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09


0

20

40

60

80

100

120

140

160


1999 2004 20090

5

10

15

20

25

Industriproduktion



2006 2009

Kina fortsætter med vækst Kina

Oasen i fi nanskrisenMens resten af verden taler om recession, er fi nanskrisen kun et mildt bump på vejen i Kina. En dansk virksomhed som ISS i Kina forventer også i år en vækstrate på 30 procent.

Læs i næste nummer af BnY: danske virksomheder på talentjagt i kina

special rapport

2009: Særmagasin: Kina - det nye nærmarked. Opgøret med Vesten

Documents

Transcript of 2009: Særmagasin: Kina - det nye nærmarked. Opgøret med Vesten