2007.6 - December

Handicap·nyt

Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om

www.dhf-net.dk 6December 2007

TEMA: Nye hjælpeordninger ? Væk med trinet i Allerød

Kreta uden benServicebussen duer ikke til elkørestole

LYDBOGSKLUBBENMeld dig ind på: www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55

Nyd julen med en god lydbogLydbogsklubben har Danmarks største udvalg af lydbøger - du kan bl.a. vælge mellem krimier, romaner, faglitteratur, biografi er, eventyr m.v.

Lyt en bog – det giver frihedfl ere og fl ere mennesker nyder at lytte til en spændende lydbog, fordi det giver frihed, når hænder eller øjne er optaget med noget andet.

Meld dig ind i Lydbogsklubben - det er nemtSom medlem modtager du 6 gange om året vores medlemsblad, hvor vi bl.a. informerer om nye lydbøger samt tilbyder månedens lydbog som typisk er en bestseller til ekstra fordelagtig pris.Lydbøger er også en fremragende julegave til både børn og voksne og fi ndes i alle prisklasser.

Du kan melde dig ind på vores hjemmeside eller ved at bestille vores informationsmateriale og gratis demo-cd hverdage mellem kl.13:00 og 15:00

Velkomst-

tilbud

99,for 2 lydbøger

-+ porto og eksp. 39,-

Klubpris:168,-

Klubpris:178,-

Klubpris:168,-Klubpris:

278,-

3HANDIC AP • Nyt · Nummer 6 · DeCember 2007

Fo

To

: S

oN

jA

IS

ko

v.s. 18

s.6

Sarah Glerup kiggede nærmere på

lifte ved nybyggeri i København.

Køb kalenderen for 2008 hos Dansk

Handicap Forbund.

s.30

s.32

”Hjælpeordningen er

en helt unik ordning,

der giver mennesker

med handicap mulig-

hed for et selvstæn-

digt liv med plads til

den spontanitet, alle

mennesker vil have.”

Tema om hjælpeordningen.

Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om 6Lifte er ikke godt for tilgængeligheden. Alligevel ser man dem stadig ved nybyggeri.

Kreta uden ben 10Feriecentret Eria Resort gør det nemt for mennesker med handicap at holde ferie.

Hjulspind 14

Systemfejl? 16 Høring om etik og handicappolitik.

Servicebussen duer ikke til elkørestol 18I København har servicebussen ikke plads til store kørestole.

Kort nyt 19

Midt i bladet 21

Køb næste års kalender hos Dansk Handicap ForbundBestil Handicap-Jul 30Glæd dig selv og venner med Dansk Handicap Forbunds julehæfte.

Julekort fra Dansk Handicap Forbund 31

Tema: Nye hjælpeordninger?En hjælpeordning skaber muligheder 32Hanne Wasniovski ville ikke undvære hjælpeordningen, der giver hende frihed til at leve et selvstændigt liv.

Kommunerne presser hjælpeordningen 36Specialkonsulent Bodil Hammershaimb gør opmærksom på faresignaler i kommu-nernes praksis.

Ny fleksibel hjælp på vej 40Et udspil fra socialministeren om en ny model for hjælpeordninger er på vej.

Et kig over sundet 42 I Sverige hedder hjælpen Brugerstyret Personlig Assistance og kan gives til alle, der har et behov.

Indhold

www.dhf-net.dk

Servicebussen duer ikke til

elkørestole.

2008

Vi tilbyder nu mere end 15 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Kontakt os og få oplev vores flotte diasshow af rejsefotos, og hør om vores oplevelser fra vores mange destinationer.

Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til:

Andalusien, Spanien Athen, Grækenland Barcelona, Spanien Bretagne, Frankrig Cypern Danmarks sommerlandLondon, England HollandKreta, Grækenland KrydstogtrejserLoutraki, Grækenland Norge

Prag, Tjekkiet Rom, Italien San Felice Circeo, Italien Sydafrika Tenerife, Spanien Tyrkiet

Kontakt os på tlf. 7022 7252 eller [email protected]

en uformel rejsesnak, eller

Læs mere på www.handitours.dkog tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev.

• • • • • •• •• •• •• • • • • •

H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 D K - 2 7 2 0 V A N L Ø S E D E N M A R K

TLF : +45 7022 7 2 5 2 FAX : +4 5 7 0 2 2 7 262 [email protected] WWW.HANDITOURS.DK

| | |

| | |

Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede


Leder

Lys for enden af tunnelen?

I september måned var kursus- og feriecentret Sct. knudsborg præget af ivrige diskussioner

blandt Dansk Handicap Forbunds (DHF) politisk engagerede tillidsfolk. Rammen for diskus-

sionen var Handicappolitisk Seminar, som i år havde temaet personlig og praktisk hjælp. Ikke

mindst det nye system af hjælpeordninger ’Brugerstyret Personlig Assistance’, som er inspire-

ret af forholdene i Norge og Sverige, blev diskuteret.

Resultatet blev et væld af input, som vi kan bruge i det videre politiske arbejde. Regerin-

gen har planlagt at vedtage dette system til januar. Derfor var det vigtigt for DHF at diskutere

systemet med vores tillidsfolk inden høringsprocessen.

I dag findes der forskellige former for personlig og praktisk hjælp. Hjemmepleje er det

mest udbredte system, som desværre mange steder er præget af skiftende medarbejdere,

urimeligt lave kvalitetsstandarder og minuttyrrani. området er udbygget med en række frit-

valgsordninger og såkaldt fleksibel hjemmehjælp, hvor man fx kan ’veksle’ en rengøring til en

gåtur. Det er dog et mindretal, som benytter disse tilbud.

Næste niveau er den ’lille hjælpeordning’, som retter sig imod personer, som kan få mere

end 20 timers hjælp om ugen. Disse personer kan ansætte hjælpere – men kun til hjælp i

hjemmet. Fælles for brugere af hjemmeplejen og den lille hjælpeordning er, at man her – via

ledsageordningen – kun kan få ledsagehjælp 15 timer om måneden. vi ved fra en undersø-

gelse, som vi gennemførte i foråret, at brugere af denne ordning føler sig stærkt begrænsede

i deres muligheder for dels at tage del i samfundslivet dels at opnå frihed og spontanitet. Så

er det, jeg spørger: kan man blive inkluderet i samfundet via15 timers ledsaget udgang?

Øverst i kransekagen findes hjælpeordningen, som reelt er begrænset til ganske få perso-

ner. Det er meget svært at komme gennem nåleøjet til denne ordning, som til gengæld giver

mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Resultatet er, at der er stor forskel på den

kompensation, vores medlemmer oplever i hverdagen.

Det er mit håb, at de nye hjælpeordninger vil komme en langt større gruppe til gavn. vi

skal sætte alt ind på at støtte udviklingen af et velfungerende og fleksibelt hjælpesystem.

Samtidig skal vi selvfølgelig bevare de gode muligheder, der findes for dem, som allerede har

den store hjælpeordning.

I dette nummer kan du læse mere om problemer og udfordringer med de eksisterende

ordninger samt møde en bruger af det svenske system.

Susanne Olsen

LandsformandKontroleret oplag i perioden 1 juli 2006 - 30 juni 2007: 9 687

Handicap-nyt’s

produktion er

godkendt til

Svanemærket

efter Nordisk

Ministerråds

miljøregler

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1 2100 København Ø Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: [email protected], Hjemmeside: www dhf-net dk

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs Design og tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 10 250

Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55 Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer Ring 39 29 35 55

for bestilling ISSN: 0904-8081 81 årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Mandag til torsdag kl 9 00 – 16 00, Fredag kl 9 00 – 14 15 Landsformand: Susanne Olsen

Hovedkasserer: Erna Christensen Direktør: Helge Barnewitz Næste nummer: Udkommer 16 februar 2008 Deadline: 15 januar 2008

"Det er mit håb, at de

nye hjælpeordninger

vil komme en langt

større gruppe til gavn"

Tilgængelighed www.DHf-Net.Dk 6

LIFTENE kommer, fordi ingen tænker sig om

Fo

To

: S

oN

jA

IS

ko

v.

Husene er præget af store vinduer og altaner. Gårdanlægget,

som endnu ikke er færdigt, bliver et stort grønt område, som

man kan se på fra lejlighederne.


»

Der er igen dukket lifte op i et nyt byggeri. Denne gang i københavns nordvestkvarter, og kommunen har givet lov

Langs husfacaden ser man sorte æsker med metalfar-

vede bunde, så langt øjet rækker. Æskerne indeholder

lifte, som fører til opgangsdøre. Ejendommen hedder

Emaljehaven og ligger i københavns nordvestkvarter.

Fra gårdsiden er der niveaufri adgang til et stort gård-

anlæg, men hovedtrappedørene er til gadesiden. De

ligger på en hævet plint for at komme i samme højde

som gårdanlægget.

Små dramaer udspiller sig dagligt. En kvinde med

et barn i klapvogn ringer på en mobiltelefon til den

beboer, som hun skal besøge. Beboeren kommer ned

med sit lille barn på armen, som hun nødtvunget sæt-

ter fra sig inde i opgangen for at hjælpe sin gæst med

at løfte klapvogn med barn op ad trapperne og hen til

opgangsdøren, hvor der er elevator. ”Det er ikke særligt

smart”, siger beboeren.

Lidt efter kommer Mahanaz ud ad en anden opgangs-

dør. En ung mor med en lille barnevogn, som hun skiller

ad. Først bærer hun barnet i barnevognsindsatsen og

sætter den fra sig på fortovet, så henter hun vognstati-

vet og samler vognen på gaden. ”Det er tungt hver dag

at skulle gøre sådan”, fortæller hun. Hele dette cirkus

skyldes, at beboerne endnu ikke har nøgle til liftene,

og at samtaleanlægget er anbragt oppe ved opgangs-

døren. (Beboerne har dog siden reportagebesøget fået

nøgler, som løser en del af problemet.)

Et hyggeligt stedEn rampe fører til gårdanlægget på modsatte side.

Sarah Glerup er el-kørestolsbruger og forcerer rampen

problemfrit. ”Den er for stejl, men jeg kan sagtens klare

endnu stejlere ramper med min Roltec kørestol. Stejl-

hed er kun interessant for folk i manuelle kørestole.

Rent personligt synes jeg, at kravet om en stigning på

max. 1: 20 er er en dum regel og meget svær i praksis.

Inde i gården kører Sarah Glerup rundt på græsset. De

sidste krukker med blomster på altaner og stueterrasser

giver den kølige efterårsdag liv og farver.

”Her kunne man da godt bo! Her skal nok blive rigtigt

pænt, når huset er helt færdigt, og der bliver plantet

noget mere. Det er nogle meget lækre altaner i en god

størrelse, der kan bruges til noget. Det er ikke ligegyl-

digt, når man sidder i en kørestol – det er også skægt, at

man kan se ind i lejlighederne”, siger Sarah Glerup.

Arkitekter må få rådgivningMen begejstringen falder prompte på gadesiden.” Det

dårligste er, at der ikke er noget samtaleanlæg ved lif-

tene. Ramper er uproblematiske, og elevatorer kræver

kun to tryk, men lifte er svære, fordi de kræver nøgler,

og at man holder en knap inde - det kræver enten

hjælp eller god motorik.

Ramper og lifte er en vanesagMange mennesker synes lifte er grimme, men ikke Sa-

rah Glerup: ”Alt med æstetik er kulturelt bestemt. Cykler

og cykelstativer er grimme, men dem har vi vænnet os

til og tænker ikke mere på dem. vi tænker heller ikke

på om trapper er pæne eller grimme, de er der bare.

Sådan kan vi også lære at tænke og se på både lifte og

ramper”, siger hun.

Umiddelbart forstår hun dog ikke arkitekternes valg.

”Problemet er, at man ikke tænker universelt. Tilgænge-

lighed er nemlig godt for alle. De arkitekter, der har teg-

net huset, har ikke konsulteret folk i kørestole, for når

jeg sidder her, kan jeg se flere løsninger. Fx nogle lidt

stejle ramper op til opgangene, det ville der være plads

til, hvis man droppede cykelstativerne, eller at elevato-

ren kørte helt ned i gadeplan”.

kommunen har sovet i timenDen 24. april 2005 slog Erhvervs – og Byggestyrelsen

(EBST) i et brev til Dansk Handicap Forbund fast, at lifte

ikke er niveaufri adgang. københavns kommune gav

dog tilladelse til liftene allerede den 9. juni 2004. Den-

gang hed Teknik– og Miljøborgmesteren Søren Pind, og

han havde tidligere givet tilladelse til lifte fx til et bolig-

byggeri på Dampfærgevej.

AF

BE

NT

E R

ØD

SG

AA

RD

Trappelifte er en absolut nødløsningBygge– og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), der arbejder med

tilgængelighed i Dansk Handicap Forbund, har adskillige argu-

menter mod trappelifte BTPU mener, at lifte er en absolut nød-

løsning i eksisterende bygninger Alle muligheder for ramper og

dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte Lifte

må aldrig etableres i nybyggeri

Offentliggørelsen blev udsat på grund af folketingsvalget

Du kan downloade argumenterne på www dhf-net dk

under ”Byg for alle”

BTPU er imod trappelifte, fordi:de er langsomme og udstillende på en uværdig måde•

de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp•

de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræ-•

ver personalebetjening, som man oftest ikke selv kan få fat i

de ofte er ude af drift•

de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person•

mange er bange for at bruge dem•

8www.DHf-Net.DkTilgængelighed

Nu er klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester. Han

oplyser, at bebyggelsen hører ind under en lokalplan,

som er vedtaget på baggrund af et skitseprojekt, og at

forvaltningen ikke i planlægningsfasen har været op-

mærksom på problemet med den niveaufri adgang til

opgangsdøren.

”Der er i forhold til tidligere endnu større fokus på

tilgængelighed, også når forvaltningen er involveret i

planlægningen af nybyggeri. jeg lægger stor vægt på,

at vi sikrer gode adgangsforhold for bevægelseshæm-

mede i byen. jeg er derfor meget tilfreds med, at vi

med udtalelsen fra Erhvervs og Byggestyrelsen fra 24.

april 2005 klart har fastslået, at lifte og løfteplatforme

efter styrelsens opfattelse ikke lever op til bygnings-

reglementets krav om niveaufri adgang,” siger klaus

Bondam.

Arkitektfirmaet ønsker at samarbejdeChristian Cold er arkitekt i firmaet Entasis, som har teg-

net huset.

”Liftene er et arkitektonisk valg for at skabe nogle ter-

rasser til stuelejlighederne ud til gadesiden. At der ikke

er samtaleanlæg ved liftene, har vi ikke noget at gøre

med. Det er det projekterende firma, for så langt nede

i detaljerne, har vi ikke været. Det er korrekt, at vi ikke

har søgt rådgivning hos en handicaporganisation, for

det har vi ikke slet ikke tænkt over, når vi overholder

bygningsreglementet. vi var færdige med projektet

inden 2005. Men hvis lifte er blevet ulovlige på grund af

brevet fra Erhvervs– og Byggestyrelsen fra 2005, så vil vi

overholde det. vi skal snart i gang med et stort byggeri

på Carlsberggrunden, og der vil vi meget gerne kon-

takte jer for at få rådgivning”, siger Christian Cold.

En kikserGert johannesen fra Creo Arkitekter kan ikke huske,

hvorfor der ikke er et samtaleanlæg ved liftene. ”Det er

flere år siden, vi projekterede huset og den arkitekt, der

var på huset er ikke længere ansat hos os. jeg beklager

dybt, fordi tilgængelighed ligger os meget på sinde,

men vi troede dengang, vi havde overholdt alle regler,

og vi havde en byggetilladelse”, siger han.

Liftene på Rentemestervej er åbne og udsat for vind og vejr. Da Sara Glerup var

forbi, havde beboerne ikke fået nøgler, så den kunne ikke afprøves.

EmaljehavenBebyggelsen ligger på Rentemestervej i Køben-

havns nordvestkvarter. Ejendommen er tegnet af

arkitektfirmaet Entasis. Bygherre er Søtoftegaard,

og projekteringen har Creo arkitekter stået bag.

Der er både leje-, andels– og ejerboliger.

Trappelifte er ikke niveaufri adgang!Dansk Handicap Forbund har Erhvervs- og Byggesty-

relsens (EBST) ord for at trappelifte ikke er niveaufri

adgang

” Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at

installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op

til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til

bygningers indgangsdøre”

Senere i brevet står der, at man ved revidering af byg-

ningsreglementet vil præcisere, at niveaufri adgangsfor-

hold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af

løfteplatforme og trappelifte

Det nye bygningsreglement kommer i starten af 2008

TiLite• Revolutionerende flot kørestol i titanium• Håndlavet og specialtilpasset den

enkelte bruger• Let stol med lækre køreegenskaber • Stødabsorberende og nem at drive frem • God balance mellem komfort og design

Ring 36 39 80 00 og hør mere om TiLite - en af markedets absolut lækreste stole.

Titaniumletvægtdesign

[email protected]

Står du og skal bruge en hjælper, så ring til Pia og Pernilles Handicapservice ApS.

Vi kan hjælpe dig.Vi er et firma, der rekrutterer og

formidler hjælpere ud til handicappede.Vi dækker hele Danmark.

Vi har en del års erfaring inden for denne branche og vil stå til disposition, når du har behov for det.

� almindelige formidlinger� serviceordninger� ledsagere� lønadministration� konsulentordninger� Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje

PIA & PERNILLESHANDICAPSERVICE ApS

klik ind på www.novafon.dk

eller ring 70 22 14 04

LUXUS MANICURE/PEDICURE

F O R D I G O G D I T V E L V Æ R E

Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop

Pedilux Profi

Super kvalitets manicure- og pedicuresæt der plejer dine hænder og fødder som en professionel ville gøre det. Pris kr. 1.695,00.

Fåes også i en mindre rejse-model til kr. 895,00.

Uden navn 1 21-11-2007, 13:301

Ferie

Grækenlands eneste hotel designet for han-dicappede byder på god service og en beha-gelig og familiær stemning

10www.DHf-Net.Dk

Kreta uden ben

TE

kS

T o

G F

oT

o A

F j

AN

kA

AR

E Aksel Sørensen har to stumper, hvor de fleste andre

har ben, og sådan har det været de sidste tre år. På

trods af det har han ikke mistet rejselysten. Derfor be-

sluttede han i det kolde forår, at en del af september

skulle tilbringes på kreta.

Det skulle vise sig at være en god idé. De otte dage

på den store græske ø blev en fin oplevelse, selvom

Aksel Sørensen skal have fire hjul under sig det meste

af tiden, og selvom han er 93 år.

En væsentlig årsag til succesen, er hotellet Eria Re-

sort 25 kilometer vest for Crania. I brochurerne står

der, at det er specielt designet til gæster med handi-

cap, og det holder stik i virkeligheden.

”vi sætter en ære i at gennemtænke, hvad vores

gæster kan have af behov, uanset hvordan deres fy-

siske eller psykiske muligheder er. Det er hele ideen

med hotellet,” siger direktør Apostolaigi Diamanto.

Hun har stået i spidsen, siden hotellet stod færdigt i

2004, og fører dagligt tilsyn med, at alt forløber, som

det skal.

”jeg vil gerne kende hver enkelt gæst så godt, at vi

præcist ved, hvordan han eller hun kan få det bedst

mulige ophold. Det er forklaringen på, at vi kun har

13 værelser,” siger direktøren.

Hoteldirektørers troværdighed er måske ikke den

højeste, men andre giver hende ret.

”Eria Resort er et dejlig sted, og personalet er hele

tiden rare og venlige. jeg føler mig rigtig godt tilpas,”

siger Aksel Sørensen.

Ikke den nemmeste gæstTrods sin beskedne natur, er han ikke den nemmeste

gæst, et hotel kan have besøg af, fordi han har sin el-

kørestol med. Den fylder godt på gangene og på væ-

relset, men bortset fra lidt problemer med at komme

ind og ud af badeværelset, fungerer det hele, som det

skal.

Det gør det også for østrigeren Peter Singer, der

opholder sig alene på hotellet. Han er er spastisk lam-

De fleste måltider indtages på terrassen ved svømmebadet.


Fakta om KretaEuropas sydligste og Grækenlands største ø

250 km lang og 60 km bred

520 000 indbyggere

Masser af bjerge og strande

Gnsn temperaturer i september: 22 – 26 grader

I juli og august kan der være perioder med hedebølge

Svømmebadet er indrettet til kørestolsbrugere. Her er Aksel Sørensen og datteren Margit Lunding på vej ud i bølgerne.

met og skal have hjælp til alle måltider. Servering af

mad og drikke og betjening af kniv og gaffel står Eria

Resorts receptionister for.

”jeg har prøvet flere hoteller for mennesker med

handicap blandt andet i Tunesien, men det her er

det bedste. jeg kunne godt finde på at vende tilbage

næste år,” siger han.

En forklaring på hans anbefaling af hotellet er stør-

relsen. Eria Resort er så lille, at man altid er tæt på

den nærmeste medarbejder. Uanset om Peter Singer

vil tage solbad på græsplænen, skal en tur i svøm-

mebadet eller have en øl på terrassen, kan han bare

kalde, så kommer assistancen.

”Det er også dejligt, at der er så få gæster. På den

måde kommer man lettere i kontakt med folk. Det

betyder meget, når man rejser alene,” siger han.

Det er ikke tilfældigt, at Peter Singer og andre gæ-

ster synes, der er en god atmosfære på Eria Resort.

Der er gjort meget ud af at finde medarbejdere, der

har den rigtige holdning, og som er gode til både at

servicere og kommunikere.

”Uanset hvilket handicap de har, lægger vi vægt på

at møde gæsterne i øjenhøjde. Det er dem, der er det

vigtigste, ikke hvilke fysiske eller psykiske problemer

de har,” siger Apostolaigi Diamanto.

Mange skandinaverSet fra en dansksproget synsvinkel er der dog græn-

ser for, hvor imødekommende de i alt ti medarbej-

dere er. Hvis ikke man kan tysk, engelsk, fransk eller

for den sags skyld græsk, må man have hjælp til

kommunikationen. Heldigvis er der mange skandi-

naver blandt gæsterne, og det er ikke usædvanligt, »

12www.DHf-Net.DkFerie

at der tales mere dansk, norsk eller svensk ved bordene

i spisesalen end andre sprog.

Spisesalen er hotellets svageste led i alt fald, hvis

man som Aksel Sørensen futter rundt på en 1,3 meter

lang og 61 cm bred elkørestol. Det kniber med pladsen

ved bordet og med at komme rundt, når man skal ind

og ud. Heldigvis er rummet kun beregnet til at blive

brugt, når vejret er dårligt. De fleste dage i sæsonen

bliver alle måltider indtaget på terrassen rundt om

svømmebadet.

En ting er gode faciliteter og god service, men hvad

med maden? Gået på klingen vedgår Aksel Sørensen,

at det græske køkken ikke siger ham så meget. Der

bruges for meget olivenolie, og den traditionelle salat

med tomat, agurk, fetaost og rødløg er heller ikke lige

sagen, når man er mest til kogte grøntsager.

”Heldigvis kan man få den samme morgenmad som

hjemme, og til frokost og aften serverer de gerne pizza

eller spagetti, så jeg lider ingen nød,” siger han.

Fakta om Eria ResortSæson: Oktober – april

Priser: Et dobbeltværelse koster mellem 967 og 1 162 kr

pr døgn

Det danske rejseselskab Chris Travel sælger en uges ophold

inklusiv flyforbindelse: for mellem 5 700 og 8 600 kr Også

selskabet HandiTours arrangerer rejser til Eria Ressort

Leje af almindelig kørestol: 75 kr pr døgn

Webadresse: www eria-resort gr

Høje fortoveByen Maleme, som Eria Resort ligger i, er en del af et 50

kilometer langt turistbælte mellem Crania og kissamos

ved den kretensiske nordkyst. Der er derfor i gåafstand

masser af muligheder for at indtage mad eller kaffe.

Men selvom kreta gør en dyd ud af sin gæstfrihed,

kniber det lidt i forhold til kørestolsbrugere. Fortovene

langs hovedvejen er smalle og kantstenene høje, og

trafikken på kørebanen kan være intens. Heldigvis er

resten af Maleme en lille søvnig by, som man sagtens

kan køre rundt i uden at risikere liv og lemmer, og man

kan både komme til stranden og op i de nærmeste

bjerge, hvis kørestolen er forsynet med motorkraft.

Eria Resort er, efter hvad direktøren oplyser, det

eneste hotel i Grækenland, der er beregnet for handi-

cappede, men hun håber, at der snart kommer flere.

Alle nordeuropæere på jagt efter sol og sommer skulle

gerne kunne være sikre på, at der er et sted i det græ-

ske øhav beregnet til lige netop dem.

”Jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste år,” siger

Peter Singer, der har besøgt flere handicapegnede hoteller.

Receptionist Maria Koutrouli og Aksel Sørensen får sig et formid-

dagsgrin på terrassen.

Aksel Sørensen hygger sig med Unni og Knut Linnerud fra Gjøvik i Norge.

Livet er ikke altid en dans på roser.Alle har gode og dårlige perioder.Men nogle gange synes du måske,at udsvingene er så store, at de forhindrer dig i at være den, du virkelig er.

Modigen® er et naturlægemiddeltil behandling af modløshed,nedtrykthed og tristhed, udviklet påbasis af perikonekstrakt.Få et lille skub frem, og nyd livet ogdig selv.

Modigen® fås kun på apoteket.

Få dit humør og din livskvalitet

tilbage

flad

saag

rafi

sk.d

k

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering:1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes.Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hospersoner med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege.Markedsføringstilladelsesnr. 6159497. Læs omhyggeligt indlægsseddel.Priser: 60 kapsler: Kr. 98,-. 150 kapsler: Kr. 196,-

14www.DHf-Net.DkHjulspind

Venskaber på nettetBettina M. Seerup har oprettet en side,

hvor man kan få mailvenner. ”jeg fik

ideen til mailvenner.dk, da jeg fik lyst til

at få mig en penneven. Men det skulle

ikke være en penneven, som da jeg var

teenager, men en penneven via det

meget hurtigere mail,” fortæller hun.

Hun søgte på nettet efter penneven-

ner, men fandt ingen steder, der pas-

sede hende. Enten kostede det penge

eller webstedet var uden kontrol. Der-

for lavede hun mailvenner.dk

På siden, som er gratis, kan man søge pennevenner ud fra

bopæl, alder, køn, interesser osv. Der er oprettet 433 profiler

siden starten sidste år. Det er også muligt at oprette et filter

for at undgå at få upassende henvendelser.

”jeg vil meget gerne hjælpe med at danne venskaber, mens

dating henvises til nettets utallige muligheder”, siger Bettina

M. Seerup. Læs mere på www.mailvenner.dk.

AF

BE

NT

E R

ØD

SG

AA

RD

Tillykke til Lena Nielsen og Torben SvanbergTo medlemmer af Dansk Handicap Forbunds hovedbesty-

relse kan fejre rund fødselsdag. De bliver begge 60 år.

Lena Nielsen startede i Ungdomskredsen som 16 årig og

har siden haft mange forskellige tillidsposter i forbundet.

Blandt andet har hun siden 1990 siddet i hovedbestyrelsen

og er desuden næstformand i Bygge– og Trafikpolitisk Ud-

valg (BTPU), som hun har været med i siden 1988. Hun finder

også kræfter til at deltage i ulandsarbejde, hvilket har ført til

mange rejser til afrikanske lande for at lære fra sig om, hvor-

dan man organiserer sig.

Lena Nielsen slider utrætteligt for, at mennesker med

handicap får rettigheder, der sikrer tilgængelighed til alle

niveauer i samfundet, uanset om det gælder nedsænkede

kantsten eller retten til uddannelse, job eller pension. Hun er

uddannet korrespondent, men da hun var nyuddannet var

tiden ikke moden til at lukke mennesker med handicap ind

på arbejdsmarke-

det – i stedet blev

det muligt at lægge

kræfter i det handi-

cappolitiske arbejde.

Torben Svanberg er medlem af hovedbestyrelsen i

Dansk Handicap Forbund og til dagligt administrerende

direktør for Sahva A/S, et job han har haft siden 1998. Før

det var han administrerende direktør i firmaet Sonofon.

Han har også haft ledende job i virksomheden ISS blandt

andet som direktør for ISS Scandinavia. Han er uddannet

cand. jur. fra københavns Universitet og beklæder en lang

række tillidshverv i adskillige bestyrelser. juraen har han al-

drig forladt, for man kan også støde på ham som dommer

i Sø – og Handelsretten.

Fo

To

: D

oR

oT

HE

E R

IED

EL

FR

A S

PIN

AL

TIP

S.

Nu kan alle få penneven-ner på nettet på grund af Bettina M. Seerups initiativ.

Fo

To

: P

RIv

AT

.

Tips der letter hverdagenPå en svensk hjemmeside findes 658 tips fra

35 mennesker med rygmarvsskader, som har

fundet på løsninger til hverdagens mange ud-

fordringer. Her er seler til børn, som forældre

i kørestole kan bruge, der er tips om mobilte-

lefoner, indretning, motion og hjælpemidler.

Man kan både læse mere om tipset og se fo-

tografier. Se selv mere på www.spinalistips.se/.

Eje er far og bruger et blødt korset til at bære sit

barn i stedet for en traditionel bæresele, hvor

barnet kan rejse sig op. På den måde undgår han

at få spasmer, og barnet bliver siddende.

Få ideer til læsningInspiration er navnet på et nyhedsblad fra Danmarks Blindebib-

liotek (DBB). Inspiration henvender sig til nuværende og kom-

mende brugere og er fyldt med ideer og forslag til læsning for

både børn og voksne. Bladet indeholder også forfatterportrætter.

Det udkommer seks gange om året og er gratis.

Inspiration fås i forskellige udgaver: trykt blad, lyd på cd-rom i

DAISY-format, e-tidsskrift på cd-rom, e-tidsskrift pr. mail, punkt-

skrift og på www.e17.dk.

Læs mere om Inspiration og DBB’s tilbud på www.e17.dk eller

kontakt biblioteket på tlf. 39 27 44 44. SA


Specialsyede pelseLiselott Blixt er har arbejdet som buntmager i 26 år, men i de se-

neste 23 år har hun arbejdet som social- og sundhedshjælper.

” I mit nuværende job har jeg arbejdet for mange kørestolsbru-

gere. En af dem havde sclerose, og hun var så ked af, at hun ikke

længere kunne bruge sin pels, efter hun kom til at sidde i køre-

stol. Så syede jeg dem om for hende, og hun blev bare så glad”.

Fluks var ideen skabt, nemlig at sy pelse til kørestolsbrugere

som en fritidsbeskæftigelse. ”jeg har lige fået lavet en hjem-

meside, og med tiden lægger jeg flere og flere billeder ind”.

Priserne varierer efter hvilken pelstype, man vælger, og hun

syr også imiterede pelse - begge typer både til børn og voksne. ”Mit firma er baseret på

internethandel, men hvis man bor i nærheden af Greve syd for københavn, hvor jeg bor, er man

velkommen til at komme forbi, evt. også med en pels, man vil have syet om”, fortæller Liselott

Blixt. Læs mere på www.pelsogskindvaerkstedet.dk eller tlf. 43 61 10 49.

Vidste du, at …ordningen med gratis influen-

zavaccination er udvidet i for-

hold til sidste år. Den omfatter

nu ud over personer over 65

år - også personer med visse

former for kronisk sygdom og

førtidspensionister. Læs mere

på www.ssi.dk/sw4738.asp.

52.125 borgere skrev under på

Gigtforeningens krav om bedre

emballage. Forbrugerminister

Carina Christensen (k) mod-

tog underskrifterne på Den

Internationale Gigtdag den

12. oktober, og lovede at gøre

Danmark til et foregangsland

indenfor emballage, der er til at

åbne. Gigtforeningen skønner

at ca. 700.000 mennesker har

svært ved at åbne en pakke på-

læg eller et mælkekarton.

En delegation fra De Samvir-

kende Invalideorganisationer

(DSI) i oktober var med til at af-

levere over en mio. underskrif-

ter til EU fra europæiske bor-

gere, der støtter op om kravet

om lovfæstede rettigheder for

Europas handicappede. 11.000

underskrifter var fra Danmark.

Læs pressemeddelelsen på

www.handicap.dk.

Den tyske by München i Bayern

har en handicapguide på net-

tet, som vrimler med gode tips

til hoteller, museer, transport

osv. Søg på www.muenchen.de

- guiden hedder München für

Touristen mit Handicap.

En engelsk kvinde, som er

kørestolsbruger, har oprettet

sit eget designfirma og sam-

arbejder med designere om at

fremstille smart tøj til kvinder i

kørestole. Man kan købe tøjet

på nettet. Læs mere

www.wheeliechix-chic.com/.

VidensnetværketEn ny hjemmeside ved navn ”vidensnetværket

- handicap og beskæftigelse” har til formål at

samle og formidle viden om handicap/sygdom

og beskæftigelse. En viden, der skal medvirke til,

at flere mennesker med handicap og kroniske

sygdomme kommer i beskæftigelse. Læs mere

på vidensnetvaerket.dk/.

Fo

To

: L

I SE

Lo

TT

BL

I xT

Junosengen er tilbageEn dansk designklassiker ved navn junosengen

er igen blevet populær. Den originale junoseng

blev i årene 1942-43 tegnet af arkitekt viggo

Einfeldt og blev navngivet af hans trettenårige

datter efter gudinden juno ”den guddom-

melige beskytter af kvindens liv som hustru

og moder”. junosengen blev fremstillet i 1950

- 1960erne i to forskellige modeller, en af dem er

kendt fra Lille Per filmene.

I dag fremstilles den atter, men i en opdateret

udgave. Annette Parbst Sørensen har købt navnet

og fremstiller den i et samarbejde med brødrene

Finn og Lars Pedersen, vejle Stole & Møbelfabrik.

Den nye seng lever op til alle danske og EU

krav om sikkerhed. Det smarte ved sengen er, at

bunden kan hæves, og at den kan trækkes ud

og vokse med barnet, så man behøver kun at

købe en seng indtil barnet bliver 7 år. Sengen kan

leveres med sider af plexiglas. Billig er den ikke,

12.700 kr., men dels får man et kvalitetsprodukt,

dels behøver man så kun den.

En af kunderne er Sanne Dahl, der er er lammet

fra navlen og ned og mor til en dreng på to år.

”Da jeg fik min søn, tilbød kommunen en ho-

spitalsseng, men den var til et stort barn og ville

fylde det meste af hans værelse. I stedet afsøgte

jeg selv markedet og fandt junosengen. Det

gode ved den er, at man kan tage glassiden af,

og den er let at løfte af. Det ville være ideelt, hvis

sengen var så høj, at jeg kunne få stolen ind un-

der den – i stedet må jeg sidde på siden af den.

jeg har også brugt den, som kravlegård og haft

den hævet, så jeg var i øjenkontakt med ham.

Den har været god for mig, da han var lille. Nu

er han to år og kan hjælpe mere til og række ud

efter mig”, fortæller hun.

16Etik - Høring på Egmont Højskolen www.DHf-Net.Dk

Fo

To

: S

CA

NP

Ix

Deltagerne ved høringen Etik- kommunal-reform – handicappolitik den 13. november på Egmont Højskolen blev præsenteret for skarpe synspunkter og utrolige eksempler fra det virkelige liv

AF

So

Lv

EIG

AN

DE

RS

EN Mange var stået tidligt op for at køre gennem den

mørke morgen og deltage i høringen Etik – kommu-

nalreform – handicappolitik, der fandt sted den 13.

november på Egmont Højskolen. Arrangør var Etisk

udvalg i Dansk Handicap Forbund og Egmont Høj-

skolen. omkring 50 mennesker fyldte sammen med

højskolens elever salen godt ud, parate til at høre bud

på spørgsmålet: ”Hvis intentionerne i sociallovgivning

og sagsbehandling er at fremme det gode liv for den

enkelte bruger, hvorfor oplever brugerne det så sjæl-

dent.”

RummelighedsfundamentalisterEn engageret filosof underholdt og provokerede for-

samlingen. Arno victor Nielsen gav ikke meget for

sammenkoblingen etik og handicap. ”vi har indrettet

samfundet så de handicappede er passive, forsørgede

samfundsborgere. Det kan løses politisk, men det gør

man ikke. Politikerne overlader det i stedet til etikkken.

Etikken garanterer ikke for det gode liv, men den ska-

ber medlidenhedsfølelse.”

Arno victor Nielsen introducerede begrebet ”Rum-

melighedsfundamentalister” om dem, som vil inte-

gration i alle forhold. ”De siger, at handicappede skal

være med alle vegne, fx alle handicappede børn i

normalklassen. Men børnene får ikke nødvendigvis

den bedste undervisning der, til gengæld er det den

billigste løsning. Det er en idelogi, der kun gavner de

”normale”. De kan sige: Hvor er vi gode, tænk at vi kan

rumme det.”

kampen for et tilgængeligt samfund fik også et par

ord med på vejen. ”vi fokuserer på kompensation -

ikke på helbredelse, for det må man ikke i Danmark.

Tænk nu, hvis vi brugte alle de penge, vi smider ud på

tilgængelighed på forskning og helbredelse? Sagde

Arno victor Nielsen.

Hvordan er dit sexliv?Birgit Barfod, der er teolog og bruger fortalte historier

fra det virkelige liv om mødet mellem det offentlige

system og brugeren. ”vi bliver talt til – ikke med – som

om vi var børn. og protesterer man, er man samar-

bejdsvanskelig.”

Birgit Barfod, der er blind, fik afslag på en ansøgning

om et talesynteseprogram med den begrundelse, ’at

det skønnedes ikke at ville højne hendes livskvalitet

væsentligt’. Et andet eksempel handlede om en kvinde,

der søgte et hæve/sænkebord til køkkenet og blev

spurgt: ’Hvordan er dit sexliv?’.

”Der er noget galt med systemet, når vi skal finde os

i den slags spørgsmål. Men vi er afhængige af det of-

fentlige og klarer os bedst, hvis vi tager en onkel Toms

hytte-mentalitet på os: Bøj nakken, smil, vær venlig og

giv de andre ret,” sagde Birgit Barfod.

Systemfejl?

Birgit Barfod

Arno Victor Nielsen


Alle vil det godePeter Høilund er professor i socialvidenskab ved Ros-

kilde Universitet og talte om retfærdighed og magt i

social praksis under devisen: Alle vil det gode, men….

Grunden til det ”men…” havde han flere bud på:

”Der mangler et fælles fagligt grundlag i det offentli-

ge system,” sagde han. ”I dag bliver grundlaget i højere

grad hjemmelivets erfaringer. og den vidensspredning

der skete med kommunalreformen, gør det endnu

mere besværligt at skabe fælles fodslag.”

Den økonomiske styring, der hersker i den offentlige

sektor er en anden grund. Det offentlige skal ligne en

virksomhed, og rettigheder og etik sættes under pres.

Det betyder for eksempel, at der budgetteres med x

antal sager, og når pengene sidst på året er brugt, går

det ud over borgernes rettigheder.

”Økonomien styrer, og hvilken sagsbehandler kan stå

imod en mail fra chefen, der siger: ”Blot for en ordens

skyld skal det oplyses, at budgettet for psykologisk

hjælp til familier med børn er overskredet med 10%”,

spurgte Peter Høilund retorisk.

Hvad er et handicap?Dagen blev afsluttet med oplæg og paneldebat, om

Alle relevante biler og stort udvalg af produkter for handicappede bilister i stor indendørs udstilling

87 41 10 40 www.langhoej.dk

Nyt bilhus for alle med handicap

sammenhængen mellem god etik og økonomi i han-

dicappolitik. oplæggene blev holdt af afdelingsleder

Birgitte kofoed olsen, Institut for menneskerettigheder,

der talte om FN’s handicapkonvention, mens konsulent

Dorthe Stief, De Samvirkende Invalideorganisationer

talte om handicapråd, kommunalreform og komuner-

nes ’vi kan selv-mentalitet’. Arkitekt Claus Bjarne Chri-

stensen, Dansk Handicap Forbund lancerede begrebet

’Etisk tilgængelighed’ og efterlyste, at sagsbehandlere

forsøgte at tænke på spørgsmål som: Hvordan føles

det at sidde på en lift i forhold til at køre op ad en

rampe på egen hånd. Højskoleforstander ole Lauth,

Egmont Højskolen talte for, at sagsbehandlerne skulle

tænke på ’værdighedsbegrebet’ - vil jeg selv behand-

les sådan? og ’myndighedsbegrebet’ - jeg vil tage vare

på mit liv, det vil andre også.

Som afslutning havde deltagerne lejlighed til at stille

spørgsmål. Her blev blandt andet diskuteret hvad et

handicap er; for hvis alle mennesker med handicap

har rettigheder, hvordan skal man så afklare, hvem der

har et handicap. ”vi slipper ikke uden om at forsøge at

definere et handicap,” sagde Birgitte kofod olsen. ”Det

er vanskeligt, men vi - både FN, EU, organisationer og

domstole - må forsøge.”

18www.DHf-Net.DkAbsurd sag

københavns kommunes nye servicebus, der skal servicere ældre og handicappede,har ikke plads til el-kørestole

AF

BE

NT

E R

ØD

SG

AA

RD

Frank Steffensen er næstformand i københavns afde-

ling, Dansk Handicap Forbund. Han var inviteret til at

prøvekøre Movias nye miljørigtige servicebus i valby.

Den har københavns kommune bestilt til brug for bor-

gere, som har svært ved at færdes i de almindelig bus-

ser fx ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere.

En lørdag i oktober bevæger han og formanden

for Handicaprådet, janne Sander knudsen, sig af sted

i deres elkørestole. ”og festligt er det. Den fine nye

bus holder på Mellemtoftevej, HT’s orkester spiller, og

der bliver holdt taler af bl.a. overborgmester Ritt Bjer-

regaard. På et tidspunkt kommer en medarbejder og

spørger uroligt, om vi begge skal med på indvielsestu-

ren i de ”store” kørestole. og da jeg bekræfter, må han

tydeligt nervøs tilstå, at det er der nok ikke plads til”,

fortæller Frank Steffensen.

Pinligt!De inviterede begynder at gå ind i den nye servicebus.

”En rampe slås ud efter alle kunstens regler, den er

lidt stejl, men det går, og jeg er inde i en bus for første

gang i mange år. Men ak! jeg skal sidde bag ved en

slags bøjle af sikkerhedshensyn, men kan slet ikke få

plads til kørestolen på den afsatte plads. jeg manøv-

rerer desperat rundt, mens overborgmesteren ser må-

bende til, og de mange journalister og fotografer tager

billeder på livet løs. Til sidst giver jeg op og bakker ud,

hvor jeg sammen med formanden for Handicaprådet

bliver efterladt på fortovet og ser bussen køre væk

med de prominente personer” fortæller Frank Stef-

fensen. Han finder det utroligt, at vi ikke er kommet

længere, når det gælder tilgængelighed på trods af, at

problemerne med busser og kørestole er velbeskrevet

og dokumenteret i gennem de seneste 25 år.

kommunen og Movia beklagerEt par dage efter blev han kontaktet af københavns

kommune, som undskyldte det pinlige optrin og for-

talte, at han og Handicaprådet snarest ville blive kon-

taktet af trafikselskabet Movia og blive præsenteret for

nogle ændringsforslag.

Det bekræfter Torsten Rasmussen, som er område-

chef i Movia: ”vi vil præsentere de tre servicebusser, vi

har og se, om de kan ændres. Men vi vil også arbejde

på at være mere præcise, så brugerne ved, om de kan

komme med eller ej. Det, der skete i valby, beklager

vi meget. Problemet opstår, fordi kørestole er et vidt

begreb lige fra store tunge elstole til små manuelle.

vi skal være mere præcise i fremtiden, også når det

gælder udbud om flere servicebusser”, siger Torsten

Rasmussen.

ServicebusEn servicebus er indrettet specielt til ældre og gangbe-

sværede, men er naturligvis åben for alle

Servicebussen er mindre end en normal bus Gulvet i bus-

sen er lavt og plant, og der er mange holdestænger Der

er plads til to kørestole, som let kan køres ind i bussen

via en rampe

Kilde: Movias hjemmeside www movia dk

Servicebussen

duer ikke til

elkørestole

Fo

to

: J

An

ne

SA

nd

er

kn

ud

Se

n

Frank Steffensen prøver forgæves at få plads til sin kørestol i servicebussen.

Slut med kasettebåndHar du svært ved at læse bladet, holde eller blade i det kan

du få tilsendt Handicap-nyt i en lydudgave. Ca. 50 medlem-

mer benytter sig allerede af denne service, som er gratis.

Fra og med det første nummer af Handicap-nyt i 2008

afløses kassettebåndene af en cd version. Danmarks Blinde-

bibliotek, der indlæser båndene, følger med den tekniske

udvikling og udgiver fra den 1. januar 2008 alle deres mate-

rialer digitalt – bøger som blade - og altså også Handicap-

nyt. Skiftet skyldes blandt andet, at kasettebåndene er ved

at være ude af markedet, og at der er plads til langt mere på

en cd. Handicap-nyt kan således være på kun en cd.

Rent teknisk kræver det, at kasettebåndoptageren erstat-

tes af en maskine, der kan afspille cd’en med mp3-filer, fx en

Daisy-afspiller, som man få bevilget hos sin kommune, hvis

man er blind eller svagtseende. Man kan også afspille sin

cd på sin computer eller lægge den over på sin mp3afspil-

ler, ligesom de fleste nyere dvd- og cd-afspillere i dag kan

afspille mp3-filer.

Fakta:Digitale udgivelser giver læseren større mulighed for at

strukturere sin læsning fx at springe i teksten, så man kan

vælge, hvad man vil høre. Digitale udgivelser produceres

efter international DAISY standard og udgives på digitale

medier som fx CD-rom.

Der findes to forskellige slags afspillere til digitale ud-

givelser. Dels softwareafspillere, som skal installeres på en

computer. Dels hardwareafspillere, der ligner en almindelig

cd-afspiller og findes i mange forskellige versioner. Læs mere

på Danmarks Blinde Biblioteks hjemmeside: www.dbb.dk..

ko

rt n

yt


Ko

rt n

ytK

ort

nyt

Væk med trinet i AllerødTine Snekkerup er medlem af Dansk Handicap Forbund og

med i Handicaprådet i Allerød, og da Allerød kommune

ville indrette nogle samtalerum i en Borgerportal i kommu-

nen, henvendte hun sig til kommunen for at få lov til at se

tegninger osv. - men forgæves.

Da samtalerummene var færdige henvendte to borgere

sig uafhængigt af hinanden til hende. Den ene sad i kø-

restol og undrede sig over, at trin på 16, 5 cm kunne være

lovlige, den anden faldt over trinet og forstuvede sin fod.

Så gik Tine Snekkerup, som er uddannet på Dansk Handi-

cap Forbunds tilgængelighedskurser, i aktion. Sagen endte

helt i Statsforvaltningen Hovedstaden, som gav hende ret i,

at rummene skulle være uden trin. kommunen har indret-

tet ni samtalerum til borgerne, de seks har trin, mens tre af

dem er niveaufri. kommunen betragter samtlige mødelo-

kaler som en enhed, da de er på samme etage, og mener

derfor, det er nok, at nogle af lokalerne er tilgængelige.

Den går altså ikke, for hvert rum er at betragte som en

enhed, og derfor skal samtlige rum have niveaufri adgang,

fastslår Erhvervs- og Byggestyrelsen i sit svar til Statsfor-

valtningen Hovedstaden, hvorefter sidstnævnte ophævede

kommunens afgørelse.

Allerød kommune har efterfølgende kontaktet Tine

Snekkerup og formanden for Handicaprådet og afholdt et

møde. kommunen oplyste, at en ændring ville koste to mio.

kr., og ville gerne have en dispensation. Det syntes de ind-

budte ikke var en god ide og bad i stedet kommunen om

at indhente flere tilbud. Der står sagen lige nu.

Svar fra Erhvervs- og Byggestyrelsen”Af Bygningsreglement 1995 afsnit 4 2 1, stk 2 fremgår,

at der skal være niveaufri adgang til enheder i bygningers

stueetage Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse,

et en enhed i denne sammenhæng må forstås som et af-

grænset lokale, hvortil der er en dør Som sagen er forelagt

Erhvervs- og Byggestyrelsen, finder styrelsen derfor, at de

omtalte mødelokaler må betragtes som særskilte enheder,

hvortil der, jf Bygningsreglement 1995 afsnit 4 2 1, stik 2

kræves niveaufri adgang ”

Brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 16. april 2007 til Stats-

forvaltningen Hovedstaden. Kopi af brev kan fås ved hen-

vendelse til Bente Rødsgaard, [email protected].

kort nyt

Leje af hjælpemidler udenfor hjemmet10,6%

Andre spørgsmål35%

Støtte til køb af bil/kørekort

15,2%

Handicaptoiletter 13,2%

Bolig/ombygning5,3%

Personlige hjælpemidler4,6%

Ramper/lifte4,6%

Rejser4,6%

Hjælpeordning3,3%

Fleksjob3,3%

Det spørger medlemmerne omDansk Handicap Forbund får mange forskellige spørgsmål

fra medlemmer, studerende og mange andre. Nedenstå-

ende er en mini-statistik over de 151 telefoniske henven-

delser, der kom om sociale forhold og om tilgængelighed

i august, september og oktober.

AF

BE

NT

E R

ØD

SG

AA

RD

, jE

PP

E k

ER

Ck

Ho

FF

S o

G S

oL

vE

IG A

ND

ER

SE

N

FOR DIG OG DIT VELVÆRE

Sig farvel til appelsinhud, de ekstra centimeter og slappe områder med en vibrationsmaskine. Pris 4.095,00

Leveres med 2 bælter.

klik ind på www.novafon.dk

eller ring70 22 14 04

- med en Vario Lux vibrations maskine !

Kan lejes i 2 måneder med forkøbsret.(Leje kr. 1.000 + dep. kr. 1.500,-)

FORKÆL DIG SELV- og din krop...

Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har

det med din krop

madmagasin.indd 21-11-2007, 12:591

www.dhf-net.dk

December 2007

6

midt i bladet

▼

Indhold side 21–28

DHF på nettet

Nyt fra afdelingerne

Rejser

Legater

Annoncer

DUKH

Regionskontor

Videnscenter for Bevægelseshandicap

Skattefrit bidrag

Indmeldelseskupon

D H F p å n e t t e t

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.dhf-net.dk

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser:

Forbundets hovedadresse: [email protected]

Landsformand: [email protected]

Socialpolitisk konsulent: [email protected]

Handicap-nyt: [email protected]

Informationsmedarbejder: [email protected]

Ulandssekretariatet: [email protected]

Forældrekredsen: [email protected]

Ungdomskredsen: [email protected]

RYK: [email protected]

Amputationskredsen: [email protected]

Webmaster: [email protected]

n Y t F R A A F D e L I n g e R n e

Assens

tirsdag den 11. december kl. 18.00: Julefrokost og otte års fødselsdag.

tirsdag den 8. januar kl. 18.00: nytårskur: Borgmester Finn Brunse fortæller om kommunens handicappolitik.

tirsdag den 22. januar kl. 19.00: ”ego-foredrag”. tony Kragh og Lis Lund fortæller om, hvorfor de er handi-cappede.

tirsdag den 5. februar kl. 19.00: årsmøde i ferieklub-ben. Mulighed for at høre meget om rejserne og de kommende rejser. Der bliver vist billeder m.m. Ferie-klubben er vært med brød og kaffe.

tirsdag den 19. februar kl. 18.00: Fællesspisning og banko. pris kr. 70. Bindende tilmelding senest den 12. 2.

tirsdag den 4. marts kl. 19.00: generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Afdelingen er vært med brød og kaffe.tilmeldinger til Bitten, tlf. 62 63 23 25 eller Lis, tlf. 64 79 15 19. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangemen-terne på Stadionvej 10.

Esbjerg

torsdag den 17. januar kl. 19.00 i etAC, Kvaglundpar-ken 1: Billedforedrag v/ Mette og poul nørup.

torsdag den 21. februar kl. 19.00 i etAC, Kvaglundpar-ken 1: Socialpolitisk møde.tilmeldinger senest tre dage før arrangementet til Li-lian Lykou, tlf. 31 71 02 15.

Frederiksberg

Onsdag den 12. december i Dagcentret, Betty nan-sens Allé 55 kl. 18.30 – 21.30: Julefrokost. pris kr. 150. Drikkevarer kan købes. tilmelding og kørsel til Connie pedersen, tlf. 35 35 67 21.

Frederikshavn/Sæby

torsdag den 3.,17. og 31. januar samt 21. februar kl. 19.30 på Dagcentret Ingeborgvej: Banko.

Mandag den 18. februar kl. 19.30 på Dagcentret Inge-borgvej: generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtæg-terne.

22Midt i bladet

Mindeord:DHF Frederikshavn har ved Orla Lehmanns Olesens død den 19. oktober mistet en ildsjæl, der gennem årtier har talt de handicappedes sag enkeltvis og samlet. Han har fået afde-lingen genoprettet, så der i dag er mange medlemmer og aktiviteter, og vi vil savne hans gode humør og humor. Han var også med til at oprette en DSI afdeling i Frederikshavn, det kommer os til gode i den nye struktur i dag.

Han var også optaget af tilgængelighed og har været med til at oprette ”Det rådgivende handicapudvalg”, som han igennem alle årene støttede, hvilket vi er meget taknemme-lige for. Vores tanker går til Lisbeth, da Orla ikke mere kunne ignorere sin sygdom, delte de opgaverne i foreningen, og Lisbeth tog sig af det praktiske. Æret være Orla Lehmann Olesens minde.

Dagny Randrup

Frederikssund/Frederiksværk

Lørdag den 8. december kl. 12. 30 – 17.30 i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2: Juletræsfest. pris kr. 75, kr. 125 for gæster.

Onsdag den 16. januar kl. 18.30 – 22.00 i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk: Hyggeaften. Af-delingen er vært ved sildebord, medbring selv smørrebrød. Senere gløgg og æbleskiver. tilmelding senest 10.1. Flere oplysninger og tilmeldinger: Frederiksværk-Hundested til Birgit, tlf. 47 94 00 28, Frederikssund-Jægerspris til Knud, tlf. 47 50 35 30/21 90 58 53.

Furesø/Allerød

Lørdag den 19. januar kl. 13. 30 – 16.30 i Jonstrupvangbe-byggelsen, Chr. Hauchs Allé 11 i Værløse: nytårsfest. Under-holdning v/ Crooneren og Jukeboksen, handicappolitisk nytårstale. Kaffe og kage. tilmelding til Marianne Rosenvold tlf. 44 95 57 20 eller e-mail [email protected] senest den 14. 1.

Grenå

gevinstliste til DHF grenås afdelings lodseddel1) 6.701, 2) 10.451, 3) 4.834, 4) 10.651, 5) 1.393, 6) 7.661, 7) 4.446, 8) 7.943, 9) 2.415, 10) 2.229, 11) 2.097, 12) 8.533, 13) 3.554, 14) 4.786, 15) 1.758, 16) 7.151, 17) 4.020, 18) 1.237, 19) 1.244, 20) 10.699.

Helsingør

Lørdag den 15. december kl. 17.00 – 22.00 på Hamlet: Jule-buffet. pris kr. 75. Kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest den 10.12.

Lørdag den 5. januar kl. 18.00 – 23.00: nytårsfest. treretters menu et glas vin eller øl/vand. Kaffe, musik og dans. Lotteri. pris kr. 200, kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest den 10.12. tilmeldinger på tlf. 50 99 58 72.

Herning

Onsdag den 27. februar i Holtbjerg Aktivitetscenter, thyras-vej 9 i Herning kl. 19.00: generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før.

Horsens

torsdag den 13. december kl. 19.00: Juleafslutning. gløgg og æbleskiver. gratis.

torsdag den 10. januar: Velkommen til det nye år.Alle arrangementer afholdes på Sundtoppen.

Møn (se Vordingborg)

Næstved

Onsdag den 12. december kl. 19.00 – 22.00: Juleafslutning. Luciaoptog. pastor Bent Jessen holder juletale. Sang og mu-sik ved poul og Sigvard. gløgg og æbleskiver m.m.

Onsdage den 2. januar og 6. februar: Bankospil. Familie, ven-ner m.m. er velkomne.Arrangementerne foregår i engparken, engvej 18.

Odense

Søndag den 9. december i Hjallese Forsamlingshus: Julefro-kost.

torsdag den 10. januar: Bjergbankens Cabaret underholder. Mulighed for at købe smørrebrød. tilmelding senest den 9. januar. Mulighed for kørsel.

torsdag den 7. februar kl. 18.00 - 22.00: Fastelavnsfest. Vi slår katten af tønden og kårer den bedst udklædte. Smørre-brød skal bestilles senest onsdag den 6. Mulighed for kørsel.tilmeldinger til Susanne, tlf. 24 25 87 42, Jørn, tlf. 30 13 85 95 eller Annette, tlf. 30 25 22 71.

23

En ny service: Liftudlejning.Lej en manuel Flex-lift. Liften er i to sportstasker, der hver vejer ca. 15 kg. Låneren skal være medlem af DHF Odense Afdeling. Sejl skal selv medbringes. Depositum er kr. 1.200. pris 300 kr. pr. uge. Flere oplysninger hos formand ejgil Jen-sen, elmevej 5, Otterup. tlf. 64 82 21 69.

Rødovre

Fredag den 14. december i festsalen Ørbygaard kl. 18.00 – 22.00: Juletræsfest med underholdning. pris kr. 150. Bin-dende tilmelding senest den 7.12.

Fredag den 18. januar i kælderen på Ørbygård kl. 18.00 –22.00: gule ærter og brunkål. pris 125. Bindende tilmelding senest den 8.1. tilmeldinger til Jane, tlf. 36 41 36 05.

Silkeborg

Onsdag den 12. december kl. 19.30: Julehygge.Søndag den 13. januar kl. 13.00 – 18.00 på Sdr. ege i Ry: nyt-

årsfest. Lune og kolde retter, kaffe, småkager - suppe inden hjemturen. Kalle underholder, dans. tilmelding senest den 5.1. til Inga Salling, tlf. 86 82 37 76.

Onsdag den 23. januar og 20. februar kl. 19.30: Bankospil.Onsdag den 6. februar kl. 19.30: Rosenorkesteret underholder.

Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne på Rem-struplund.

Skagen

Mandage den 10. og 17 december, samt 14. januar kl. 14.00 – 16.30: Mandagsklub.Mandag den 17. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning med sild, grønlangkål, hvidkål, m.v. dessert, kaffe og småka-ger samt musik. Kr. 60. Ikke medlemmer kr. 125.

torsdag den 17. januar: Banko. Hvis arrangementet er med spisning, er tilmelding senest fem dage før. tilmeldinger til Kaj Hansen, tlf. 98 44 45 54 eller Chelly Ras-mussen, tlf. 98 44 63 37.

Slagelse/Sorø

Lørdag den 5. januar i festsalen Hellig Anders park 54, Slagel-se kl. 13.00 – 19.00: nytårsfest, buffet. Øl, vand, vin og snaps til rimelige priser. pris kr. 125. Bindende tilmelding senest den 21.12. til Aase, tlf. 20 43 82 70.

Svendborg

torsdag den 10. januar kl. 18.00: Hyggeaften, guleærter/grønkålsuppe. Vi ser på billeder fra vores udflugter. pris kr. 75. Bindende tilmelding senest den 4.1.

torsdag den 7. februar kl. 18.00: Banko. pris kr. 65. Bindende tilmelding senest den 1.2.

torsdag den 6. marts: generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før. Smørrebrød. tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 eller Svend erik, tlf. 62 22 65 51. Arrangementerne foregår i kælderen i Skallen, Møllergade 99 i Svendborg.

Vordingborg

Mandage den 10. december, 7., 14., 21. og 28. januar samt 4., 11., 18. og 25. februar i Hollænderhaven i Vordingborg kl. 19.00: Banko.

torsdag den 20. december på Ulvsund kl. 17.30-21.30: Smørrebrød, gløgg, kaffe/ te og æbleskiver. pris kr. 50. tilmel-ding senest 19.12.

Lørdag den 5. januar i Langgade 61, Stege kl. 12.30 -17.30: nytårsfrokost, pris kr. 125. Bindende tilmelding senest den 20.12.

Onsdag den 6. februar på Ulvsund fra kl. 17.30 -21.30: Sam-menkogt ret med tilbehør, kaffe te og kage, pris kr. 50. tilmel-ding senest 31.1.

Onsdag den 5. marts kl.17.30 på Ulvsund centret, Kornvej 40, Stege: generalforsamling kl. 17.30. tilmelding senest 29. 2 af hensyn til traktementet.

Ved alle arrangementer kan der købes drikkevarer til rime-lige priser.

Alt vedrørende banko besvares af Svend, tlf. 55 34 46 85.tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 81 05 16.

▼

HANDIC AP • Nyt · Nummer 6 · DeCember 2007

F LY t t e R D U , e L L e R e R D U F LY t t e t ?

Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra post Danmark.

Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens plads 1A, 2100 København Ø, ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til [email protected].

24Midt i bladet

R e J S e R

Holland

5. – 10. majMøn arrangerer en femdages tur i liftbus til Holland den 5. -10. maj.

pris kr. 3.645, tillæg for eneværelse kr. 800. tilmelding og flere oplysninger hos Kirsten, tlf. 55 81 28

40 eller Jytte, tlf. 55 81 05 16. tilmeldingsfrist 1. februar.

Schwarzwald

31. maj – 7. juni Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arran-gerer ferierejse til Schwarzwald i tyskland nær Frankrig på et handicapegnet hotel. Overnatning på udrejse og hjemrejse. Rejsen foregår i moderne liftbus med handi-captoilet. Fem overnatninger på hotellet i Schwarzwald. Udflugter inkl. entreer. Halvpension. Afbestillingsforsik-ring. Fælles hjælpere med på rejsen.

pris kr. 6.800. enkeltværelsetillæg kr. 600.tilmelding og flere oplysninger hos Lis Lund, tlf. 64 79

15 19 eller preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. tilmeldings-frist 1. marts.

Kreta

23. – 30. august Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende ar-rangerer ferierejse til Kreta på Hotel eria, som er handi-capegnet. Vi lejer hele hotellet, så der er plads til mange. Flyrejse, liftbus fra lufthavnen og til hotellet og retur. Halvpension. Afbestillingsforsikring. eksklusiv udflugter som aftales på ferierejsen. Der er fælles hjælpere med på rejsen.

pris.kr.7.500. enkeltværelsetillæg på kr. 2.200.tilmelding og flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79 15

19 eller preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. tilmeldingsfrist:14. juni.

Tyrkiet

3. – 10. oktober Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arran-gerer ferierejse til tyrkiet på Hotel Icmeler Ressort, som er handicapegnet. Hotellet har egen badestrand, som er tilpasset til kørestolsbrugere og handicapegnet pool. Hjælpemidler findes på hotellet. Flyrejse, liftbus fra luft-havnen til hotellet og retur. Halvpension. Afbestillingsfor-sikring. eksklusiv udflugter som aftales på ferierejsen.Der er fælles hjælpere med på rejsen.

pris. kr. 7.000. enkeltværelse mod tillæg.tilmelding eller flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79

15 19 eller preben Hansen, tlf. 64 47 24 53.tilmeldingsfrist 26. juli.

L e g At e R

Pianistinden frk. Else Schultz’ Legat

pianistinden frk. else Schultz’ Legat yder støtte til uddan-nelse, udover hvad der hertil ydes af det offentlige, samt støtte til bosætning. Legatet kan kun søges af kvinder med medfødt dværg-vækst samt kvinder med medfødte knoglesygdomme (f.eks. osteogenesis imperfecta) eller medfødte misdan-nelser af arme og ben.

Ansøgningsskema kan rekvireres hos advokat niels W. Kjærgaard, Rønne & Lundgren Advokatfirma, tuborg Hav-nevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 35 25 25 35, gerne pr. e-mail til min sekretær på [email protected]øgninger skal indgives til samme inden den 31. de-cember 2007.

Legater fra Sahva Legater

Der kan fra Sahva Legater søges legattilskud til afholdel-se af ferie i ind-og udland. tilskud kan kun søges af fysisk handicappede, der modtager pension, dog skal personer med spastisk parese, polio, sclerose, gigt og muskelsvind søge de respektive foreninger.

Har en ansøger ikke tidligere søgt ferielegat hos Sahva Legater, skal der foreligge en lægeerklæring.er der behov for hjælper, kan der samtidig søges tilskud til denne udgift.

Der ydes kun ferielegat hvert andet år, og dersom an-søgeren modtager tilskud til afholdelse af ferie på Sct. Knudsborg, kan der ikke søges hos Sahva Legater.

Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse af en frankeret svarkuvert mærket ”Ferielegat” til Sahva Le-gater, Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Lili Sofie Margrethe Werninges fond

Fra Lili Sofie Margrethe Werninges fond uddeles en gang årligt legater til 2-5 kvindelige invalide folkepensionister i Københavns Kommune.

Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse af en frankeret svarkuvert mærket ”Werninges fond” til Sa-hva Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Grosserer Christian Hansen og hu-stru Ellen Hansens legat

grosserer Christian Hansen og hustru ellen Hansen’s le-gat er til personer, der er eller har været indlagt på Klinik for para- og tetraplegi i Hornbæk (Hornbækgruppen) eller på paraplegifunktionen (Kimen) under Viborg Kjel-lerup Sygehus.

Legatet uddeles til trængende personer efter legatbe-

25

D U K H

styrelsens skøn - og uddeles på legatstifternes bryl-lupsLegatet kan ikke søges til afholdelse af ferie eller lignende.

Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse en frankeret svarkuvert mærket ”gross. Chr. Hansens Legat” til Sahva Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Korrekt udfyldt ansøgningsskema – med dokumen-tation for indlæggelse på en af ovennævnte klinikker – skal være legatadministrationen i hænde senest den 8. februar 2008.

VISO

Viso– Videns- og specialrådgivningsorganisationen skal være med til at sikre, at du som borger får den bedst mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor.

Kommunerne har det fulde ansvar for behandlingen af sociale sager. Men når sagerne er særligt komplicerede, kan de henvende sig til Viso for at få rådgivning eller hjælp til at udrede sagen. Borgeren kan også henvende sig direkte til Viso, dog kun for at få rådgivningViso støtter dig og din kommune med specialrågiv-ning og udredning, hvis din sag er blandt de mest spe-cialiserede enkeltsager.

Viso kan kontaktes på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: [email protected].

S K At t e F R I t B I D R A g

HANDIC AP • Nyt · Nummer 6 · DeCember 2007

L e g At e R

A n n O n C e R

Elkørestol sælges

Alfa 56, meget velholdt med lyst læderbetræk. pris kr. 8.500. Henvendelse til Sander Hansen tlf. 66 16 50 80.

Personløfteplatform/udendørslift sælges

tre år gammel løfteplatform. Indvendige mål 71, 5 cm bred, 138 cm lang, hæver 0 – 58 cm, skal graves 50 cm ned i jorden. Købspris kr. 19.500. nyrenoveret for kr. 1.800 (lejer smurt osv.) Salgspris kr. 8.500 (afhentningspris). Der er en periodisk fejl på elsystemet, som en elektriker har vurderet kan ordnes på et par timer. er ikke Ce godkendt, da det er en prototype. er pt. opsat i Holsted. Kontakt elsa Rebsdorf tlf. 86 10 65 95 / 28 90 28 45 eller Kirsten Rebs-dorf tlf. 75 39 81 99.

L e g At e R A D M I n I S t R e R e t A F VA n F Ø R e F O n D e n

Fra elisabeths graus Fond er et antal legatportioner til rådighed for fysisk handicappede. ”Legatet ydes som støtte til Vanføre, fortrinsvis beboere på plejehjem”.

Legatet kan søges af såvel den enkelte beboer samt efter indstilling fra plejehjemspersonalet.Fra “ejner M. petersens legat” er et antal legatportioner til rådighed for:”Fysisk handicappede mænd bosiddende i ”det gamle Aalborg amt”.Legatet ydes til hjælp til ferieophold.Ansøgningsblanketter til de enkelte legater kan rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til: Vanførefonden,

Borgervænget 5, 3. sal, 2100 København Ø.

Træk det fra på selvangivelsen

Bidrag og gaver til Dansk Handicap Forbund kan trækkes fra på selvangivelsen.

Beløb over 500 kroner er fradragsberettiget, dog mak-simalt 13.600 kroner pr. år. Begge ægtefæller kan opnå fradraget. Ved oprettelsen af gavebrev er der ingen bundgrænse.

Dansk Handicap Forbund kan hjælpe dig med at oprette gavebrev, hvor du forpligter dig til at give bidrag i mindst 10 år.Har du spørgsmål kan du ringe til edith Aussenthal på telefon 39 29 35 55.

Få 500 danske virksomheder til at støtte Dansk Handicap Forbund!

Køb tøj, musik, film, pizza, bøger, rejser, taletid og meget mere på internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund. Det er nemt

og helt gratis for dig.Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt

og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi har brug for din hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten

aldrig er lige meget - alting gør en forskel!

OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk Handicap Forbund ganske gratis.

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening evt. telefon-start. Helt komplet program af bilvarmere fra de førende svenske og tyske

fabrikanter: Ardic og Eberspächer.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

RESPEKT …Udvikler hele mennesker!

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på:www.egmont-hs.dk

Eller på: Villavej 25,Hou, 8300 Odder

Telefon 87 81 79 [email protected]

W w o l t u r n u s

Wolturnus A/S • Halkærvej 24B • 9240 Nibe • Tel: 96 71 71 70 • [email protected] • www.wolturnus.dk

Wolturnus bygger skræddersyede kørestole,der passer nøjagtigt til dig

Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg.

Fås også med justerbar bagaksel og folderyg.

W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg.

Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg.

W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader,

justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg.

Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter,

justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn.

W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset .

De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm.

Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away)

wolturnus_ann_240_170_oktober_071 1 01-10-2007 09:06:19

Brev

Ufrankeret svarforsendelse

Dansk Handicap Forbund+++ 1074 +++

Hans Knudsens plads 1A, 1.2100 København Ø

INDMELDINGSKORT

Undertegnede ønsker at blive medlem af

Dansk Handicap Forbund.

Jeg er: handicappet ikke-handicappet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

navn: Adresse: postnr./By Fødselsdato: (dag) (måned) (år)

Kommune: telefon:

e-mail:

Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap

Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra.

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år)

Oplys venligst barnets fødselsår og navn:

Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år)

RYK (rygmarvsskadede)

Amputationskredsen

(underskrift af det nye medlem)

107

Sendes ufrankeret

(modtagerenbetaler portoen)

Kontingent 2008enlige 240 kr.Ægtepar/Samboende 360 kr.


Videnscenter for BevægelseshandicapVidenscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet infor-mationsmateriale.

Kontakt:Videnscenter for BevægelseshandicapMarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal.p.p. Ørumsgade 118000 århus Ctelefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76

e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.vfb.dk

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)

postboks 284Banegårdspladsen 2, 2.6000 Koldingtlf.: 76 30 19 30Fax: 75 54 26 69Skrivetlf.: 76 30 19 39e-mail: [email protected]: www.dukh.dk

Telefonerne er åbne:Mandag og fredag 9.00-15.00tirsdag 9.00-21.00Onsdag 9.00-13.00torsdag 9.00-17.00Kontoret er åbent for besøgende hverdage und-tagen onsdag.

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndig-heder.DUKH’s målgruppe er personer med handicap, på-rørende, handicaporganisationer og sagsbehand-lere i amt og kommune.

Dansk Handicap Forbunds regionskontorer tilbyder information og vejledning.

Regionskontor FynØstre Stationsvej 27, 2. 5000 Odensetlf. 66 19 34 55/fax 66 13 19 61e-mail: [email protected]

Regionskontor AabenraaAnna Marie nielsenBjerggade 4Q6200 Aabenraatlf./fax: 74 62 05 71email: [email protected]: tirsdag og tors-dag kl. 9-12

R e g I O n S KO n tO R e R

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

30jul www.DHf-Net.Dk

Ønsker du at give dig selv og Dansk Handicap Forbund en håndsrækning

ved at sælge Handicap-jul, så kontakt hovedkontoret på tlf. 39 29 35 55 eller

formanden for DHF’s afdeling i dit område.

Bestil Handicap Jul– til dig selv eller gode venner

Jeg bestiller eks af Handicap-jul 2007 52 sider, pris kr 25,- + porto

Ved køb af mere end 6 eks sendes portofrit

Handicap-Jul samt girokort sendes til nedenstående adresse:

Navn

Gade

Postnr By

Kuponen sendes til: Dansk Handicap Forbund

Hans Knudsens Plads 1A

2100 København Ø

Du kan også bestille på telefon 39 29 35 55 eller mail: dhf@dhf-net dk

Dansk Handicap Forbunds (DHF) vægkalender for 2008 er fyldt med flotte billeder og små hi-storier om mennesker med handicap i Uganda. I kalenderen møder man blandt andre kvinder, som har fået landbrug til at fungere, og mænd, som har fået stadepladser på markeder. Det er mennesker, for hvem det er lykkedes at forbed-re tilværelsen blandt andet ved hjælp af DHFs projekter i Uganda.

Pris 75 kr.+ forsendelse. kalenderen kan bestil-les på Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, tlf. 39 29 35 55 eller mail: [email protected].

Køb næste års kalender


Bestillingskupon

Henry Heerup julekort, 6 stk enkelte julekort med kuverter

Henry Heerup julekort, 4 stk dobbelte julekort med kuverter

Henry Heerup julekort, 4 stk dobbelte julekort med kuverter

Henry Heerup julekort "Den lille pige med svovlstik-kerne", 4 stk dob-belte julekort med kuverter

Christine Swane "Juletræet", 4 stk dobbelte julekort med kuverter

Decoupage af Mette Nørby: 4 stk dobbelte julekort med kuverter

Seks forskelige jule-kort med kuverter

A.

B.

C.

D.

E.

F.

G.

Kuponen sendes eller faxes til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, fax 39 29 39 48. Vil du undgå at klippe i bladet, kan du bestille kort pr. telefon 39 29 35 55, e-mail [email protected] eller på hjemmesiden www.dhf-net.dk.

sæt A, enkelte julekort, Henry Heerupsæt B, dobbelte julekort, Henry Heerupsæt C, dobbelte julekort, Henry Heerupsæt D, dobbelte julekort, Henry Heerupsæt E, dobbelte julekort, Christine Swanesæt F, dobbelte julekort, Mette Nørbysæt G, seks forskellige julekort

A. B.

D. E.

C.

F.

fra Dansk Handicap Forbund

Pris pr. pakke kr. 40,-

+ forsendelse

Navn:

Gade:

Postnr.

By:

Julekort

Tema: Nye hjælpeordningerA

F M

ICH

AE

L P

ED

ER

SE

N

Hjælpeordningen giver en masse muligheder, som man ellers ikke ville have haft, men selv en garvet bruger kan opleve, at der op-står situationer, som gør hjælpeordningen besværlig

32www.DHf-Net.Dk

Hjælpeordningen giver borgere med væsentlige handi-

cap mulighed for at leve et liv på egne præmisser. Den

er blevet kaldt verdens bedste hjælpeordning. Hanne

Wasniovski, som var blandt de første, der fik hjælpeord-

ning, mener selv, at hun ville have levet et liv på en in-

stitution, hvis hun ikke havde haft hjælpeordning. Det

havde afskåret hende fra alle de muligheder, hun i dag

tager som en selvfølge. Hanne mener, at hjælpeordnin-

gen netop giver den størst mulige frihed til brugerne

samtidig med, at brugerne så må tage ansvaret på sig.

Selv for en garvet bruger, kan der dog dukke nye pro-

blemer op. også problemer, som man ikke har indfly-

delse på.

”Truslen mod hjælpeordningen lige nu er den lave

arbejdsløshed. Det er svært at rekruttere hjælpere og

vikarer. og hvis ens egne vikarer ikke kan, kan man ikke

være sikker på at få en fra Center For Hjælpeordningen.

Men vi kan som brugere ikke gøre meget ved den lave

arbejdsløshed”, siger Hanne Wasniovski.

Et stort arbejdeHanne Wasniovski har lige rundet sit 30 års jubilæum

med hjælpeordningen. Hun har haft leddegigt siden

hun var barn og er uddannet folkeskolelærer. Senere

har hun taget en uddannelse som tegneterapeut. I dag

tager Hanne ud og underviser blandt andet kommen-

de fysio- og ergoterapeuter i såvel ledundersøgelser,

som hvad det vil sige at have leddegigt. På hjemme-

fronten udfolder kreativiteten sig. Hun maler og syer

billeder, og har lige fået en ny hobby; at fotografere og

behandle digitale fotos.

Det kan være krævende at have hjælpeordning, fordi

der er så mange opgaver forbundet med at være ar-

bejdsgiver.

”Når nogen undertiden spørger mig om, hvad jeg

har lavet i dag, så tænker jeg, at jeg egentlig ikke har

lavet noget specielt. Men når jeg så tænker efter, så

har jeg lige haft en ansættelsessamtale med en kom-

mende hjælper. Der var lige noget løn, der skulle laves.

Der var lige noget, jeg ville have føjet til mine væsent-

lige vilkår for hjælperne, eller en telefonliste, som skulle

ajourføres. Det er med hjælpeordningen som med en

husmors arbejde. Der er en masse småting, som man

ikke lægger mærke til, med mindre de ikke er lavet. Det

æder éns tid”, fortæller Hanne Wasniovski.

Arbejdet med hjælpeordningen kan sjældent planlæg-

ges. Bortset fra lønregnskabet, som skal afleveres på

dato, dukker opgaverne pludseligt op. I perioder kan

En hjælpe-ordning skaber muligheder


det være et fuldtidsarbejde at have hjælpeordning.

”Hvor meget tid du bruger på din hjælpeordning

kommer an på, om den fungerer. Skal du have indkørt

nye hjælpere, kræver det eksempelvis meget tid. Det

er ret uforudsigeligt, hvornår du skal bruge tid på din

hjælpeordning”, siger Hanne Wasniovski.

Holdningsændringen blandt hjælpere.Som nævnt gør den lave arbejdsløshed det svært at

rekruttere hjælpere. De dårlige løn og ansættelsesvil-

kår gør det ikke lettere. Tillige betyder nye trends, at

mange vælger at skifte arbejde hurtigt.

”jeg synes, der er sket en holdningsændring hos

hjælperne. Tidligere kunne man finde hjælpere, som

ville være hjælpere i flere år. Nu oplever jeg, at når jeg

synes, det går godt med en hjælper, så vil personen

videre, hun synes, det er blevet for kedeligt. Det er en

slags zapperkultur,” siger Hanne Wasniovski.

Den erfaring, som et arbejde som hjælper giver, er en

ballast senere i livet. Hanne Wasniovski peger på, at

mange mennesker har fordomme om, hvad mennesker

med handicap kan og ikke kan.

”De fordomme får man nedbrudt som hjælper. En

hjælper ser, at også et menneske med et stort handi-

cap har resurser, som kan bruges. Hjælperne får indsigt

i et andet liv og oplever, at netop de som hjælpere mu-

liggør livet for personen med handicap. Det kan være

en vigtig erfaring.”

Anerkend arbejdet Besværet med at rekruttere nye hjælpere betyder, at

brugerne skal værne om de gode hjælpere. Det er vig-

tigt at vise, at man anerkender hjælpernes arbejde. Det

kan man gøre helt konkret.

”jeg er god til at give ros til mine hjælpere i hver-

dagen. jeg er god til at vise, at jeg sætter pris på det

arbejde, de gør. Det, tror jeg, er vigtigt. jeg viser dem

anerkendelse. I sommerperioden havde jeg for eksem-

pel en del sygdom og ferie blandt hjælperne. Specielt

to hjælpere tog mange ekstravagter, og dem gik jeg

ud og købte en lille ting til som anerkendelse for deres

fleksibilitet”, fortæller Hanne Wasniovski.

Anerkendelsen kan også være at vise tillid til hjæl-

perne. Hanne Wasniovski fortæller, at hun forsøger

at finde hjælpernes stærke sider. Hun bruger bevidst

hjælperne til det, som de er gode til. Hun siger klart,

hvad hun gerne vil have gjort, men hjælperne bestem-

mer ofte selv, hvordan de udfører opgaven. Det er med

Hjælpeordningen giver

Hanne Wasniovski mulighed

for at leve selvstændigt frit liv.

»

Fo

To

: L

AR

S A

AR

Ø,

Fo

kU

S

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkendefirma, som yder service til såvel handicappede som landets kommuner og regioner.

Vi tilbyder bl.a.:- Gratis rekruttering af hjælpere- Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger- Administration af ledsageordninger- Lønservice- Vikarservice

Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående,kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S:

Ellebjergvej 52. 1. Klamsagervej 35. st.2450 København SV 8230 ÅbyhøjTlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709

[email protected]

Bruger - HjælperFormidlingen A/S

• Danmarks billigste blodsukkermåling• Enkel, prisbillig testning • Pålidelig og præcis kvalitetsmåling • Markedets laveste teststrimmel-pris• 50 stk. teststrimler 250 kr.

Diabetiker?

Spar her!

Gratis valgfrit apparat v. køb af 100 stk. teststrimler 500 kr.

[email protected]

For bestilling ring 3045 1355 eller besøg www.webmed.dk.

Kvalitet - helt enkelt!

Vi ønsker jer en glædelig jul.

ww

w.lo

wre

klam

e.dk

EL-SCOOTER Stærk El-scooter · Stærk pris

Snakagervej 44 · 4200 Slagelse · tlf. 24 24 55 36www.charina.dk · [email protected]

CHARINAKØRESTOLE & EL-SCOOTERS

Tilbud Kørestole i standartstørrelser ½ pris Er du handicappet og har legitimationskort til

DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til

dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på

telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter

din rejse med bus, skal du kontakte din egen

region.

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere

om ordningen - brochuren får du på stationen.

DSB Handicapservice

35HANDIC AP • Nyt · Nummer 6 · DeCember 2007Tema: Nye hjælpeordninger

til at give succesoplevelser. Så går hjælperen glad hjem

fra en vagt og møder op glad og fuld af energi på næ-

ste vagt.

Når dagen slås i stykkerDet værste er, når der kommer en sygemelding fra en

hjælper. Fordi brugeren er afhængig af hjælpen, kan en

sygemelding få store konsekvenser. Det mærker selv en

garvet bruger med det samme.

”Når jeg får sygemelding, giver det stress. konkret

mærker jeg det på den måde, at jeg skal på toilettet.

Min mave reagerer. Men med årene har jeg lært at

takle det. jeg bliver ikke længere så bange, når der

kommer en sygemelding”, siger Hanne Wasniovski.

En sygemelding betyder, at man må lave om i sine pla-

ner. Tidligere var det lettere at skaffe vikarer, men sådan

er det ikke længere. Selv Center for Hjælpeordninger,

som er det kommunale tilbud, der skaffer vikarer, når

alt andet glipper, kan ikke altid skaffe en. Så må man

tænke kreativt.

”I starten fornemmede man, at nogle få brugere hav-

de svært ved at få afløsere. Nu kommer det tættere og

tættere på. jeg har selv måtte sætte en dag sammen,

hvor jeg var nødt til at være mange timer alene. Det er

ikke optimalt, selvom jeg kan mange ting selv,” siger

Hanne Wasniovski, der frygter fremtiden, når det drejer

sig om at skaffe vikarer.

Den vigtige flue på væggenMange brugere pointerer, at en hjælper skal være en

flue på væggen. Hanne Wasniovski mener ikke, at det

kan siges så enkelt. Mange ting spiller ind på forholdet

mellem bruger og hjælper.

”En hjælper skal mange gange være en flue på

væggen. Samtidig er hjælperen en vigtig person, i en

brugers liv. Det er vigtigt, at hjælperen har situations-

fornemmelse. Et menneske, som skal hjælpe et andet

menneske, skal have empati over for andre mennesker.

jeg betragter min hjælper som en medspiller”, siger

Hanne Wasniovski.

"Man skal annerkende og have

tillid til sine hjælpere", siger

Hanne Wasniovski.

Fo

To

: L

AR

S A

AR

Ø,

Fo

kU

S

36Tema: Nye hjælpeordninger www.DHf-Net.Dk

”En bekymrende udvikling,” siger specialkonsulent

Bodil Hammershaimb. Det, der bekymrer, er, at det er

blevet vanskeligere at få en hjælpeordning efter Servi-

celovens §96, siden kommunerne overtog ansvaret ved

kommunalreformen. ”Hjælpeordningen er en helt unik

ordning, der giver mennesker med handicap mulighed

for et selvstændigt liv med plads til den spontanitet,

alle mennesker vil have. Folk blomstrer op, når de får

den,” siger Bodil Hammershaimb

Antallet af personer, der har hjælpeordning, er på ca.

1200 i hele landet, og målgruppen er klart defineret.

Alligevel oplever Bodil Hammershaimb, at mange kom-

muner vægrer sig. ”Behovet er der, men kommunerne

forsøger sig med andre løsninger, selvom ansøgeren

oplagt tilhører målgruppen.”

kommer hjælpeordningen igennem, sker det måske

i en forringet form. ”Der foregår for tiden en slags han-

del. kommunen skærer fx lidt i timetallet og antyder

måske, at så går bevillingen hurtigt igennem systemet.

Så accepterer brugeren det, men det kan i sidste ende

betyde, at brugeren får en så forringet hjælpeordning,

at spontaniteten forsvinder. Der er ikke timer nok til

det liv, der skal leves – og det er rigtig problematisk.”

Bodil Hammershaimb ser også eksempler på, at kom-

munen sparer timer, fordi den mener, at pårørende

også skal være hjælpere. Det skal de ikke ifølge loven,

men ofte slider pårørende sig op, inden en hjælpeord-

ning kommer i stand.

”Nogen må simpelt hen holde øje med, hvad der

sker i kommunerne på det her område,” siger Bodil

Hjælpeordningen, der giver men-nesker med et svært handicap et uafhængigt liv, har brug for op-mærksomhed, mener Bodil Ham-mershaimb, der er specialkonsulent for bevægelseshandicap

AF

So

Lv

EIG

AN

DE

RS

EN

Kommunerne presser hjælpe-ordningen

Fo

To

: M

Ikk

EL

ØS

TE

RG

AA

RD

.


Hammershaimb, der dog understreger, at i nogle kom-

muner fungerer sagsbehandling og hjælpeordning

rigtig godt.

Problemet er tid og pengeDer er flere grunde til miseren, mener Bodil Hammer-

shaimb. visitatoren i kommunerne er ofte en person,

der ellers visiterer til hjemmehjælp. og der er forskel på

de behov, et ældre menneske og et yngre aktivt men-

neske med handicap har.

”I hjemmeplejen tænker man i tid – gør alting op i mi-

nutter og kan fx ikke forstå, at har man en hjælper, kan

det godt være, at hjælperen i to timer bare er til stede

og laver ”ingenting”. Det er en del af hjælpeordningen.

Det er meget svært at forstå.”

En anden grund er, at der mangler tid og hænder til

sagsbehandlingen. Der mangler ofte grundige rede-

gørelser i sagerne. Sagsbehandlerne kan ikke lave dem

– det skyldes ikke ond vilje, men mangel på tid til at

sætte sig ind i, hvordan man laver dem. Det betyder, at

borgerne ikke får afdækket deres behov, og at beslut-

ningsgrundlaget bliver utilstrækkeligt.

”Sagsbehandlerne har for travlt, og de flygter fra for-

valtningerne, når de kan komme til det. Men de kom-

muner der vil, lærer det også, og når jeg der bliver bedt

om at undervise sagsbehandlere, tager de det til sig,”

siger Bodil Hammershaimb.

Besparelser hører også med til de bekymrende fak-

torer. ”Min fornemmelse er, at mange kommuner kvier

sig ved at bevilge en hjælpeordning, fordi den koster.”

Heller ikke rekruttering er nemt. I en periode med

fuld beskæftigelse er jobbet som hjælper med lav løn

og dårlige forhold med hensyn til barsel, sygdom og

pension ikke attraktivt.

”Det er selvfølgelig et problem for brugeren, men jeg

har faktisk også set kommuner bruge det som argu-

ment ved at sige, at ’når man ikke kan skaffe hjælpere,

opfylder man ikke arbejdsgiverkravet.’”

Endelig kan man jo spekulere på, hvad der sker i de

sager, hvor Bodil Hammershaimb ikke bliver bedt om

at medvirke. ”jeg kender jo ikke de sager, der ender

med et afslag i forvaltningen, og som måske heller ikke

bliver anket. kommunen bestemmer om den vil spørge

mig til råds.”

Et selvstændigt liv kræver hjælpeordningom hjælpeordningen skal ændres radikalt i fremtiden,

har Bodil Hammershaimb ikke taget stilling til. Hun

råber vagt i gevær for de mennesker, der i dag hører til

målgruppen.

”Hvis vi stadig mener, at folk skal kunne bo i egen

bolig, så må nogle have en hjælpeordning. Hvis man

siger a, må man også sige b. og man kan vel ikke

forestille sig, at nogle vil sige højt, at mennesker med

handicap ikke skal kunne bo i egen bolig,” siger Bodil

Hammershaimb. Hun kan dog frygte, at ændrede bo-

former kan blive et angreb på hjælpeordningen.

”Man kan forestille sig mere kollektive bebyggelser,

hvor flere mennesker med handicap skal dele en hjæl-

per. Så er risikoen for, at spontaniteten forsvinder, stor.”

Helt aktuelt er Bodil Hammershaimb dog knapt så

pessimistisk som for et par måneder siden. I starten af

året lige efter kommunalreformen var holdningen i

kommunerne den, at ’vi kan det hele, nu er de begyndt

at spørge efter rådgivning.’ ”Hvis kommunerne først

beder om hjælp, så lytter de som regel også, men det

ændrer ikke på, at der er grund til at holde et vågent

øje med udviklingen på området.”

Fo

To

: M

Ikk

EL

ØS

TE

RG

AA

RD

.

En hjælpeordning giver den hånd, som gør at menne-

sker med handicap kan leve et liv med samme mulig-

heder som alle andre. Illustration: Sissan Richard

Grøn te, Gunpowder®

stammer fra Østen, hvor den har været en traditionel drik imere end 1000 år. Her drikkes teen på alle tidspunkter af dagen og gerne til måltider. Gunpowder® har fået sit navn, fordi teen i tørringsprocessen krøller sig sammen til små kugler, der med deres grågrønne farver ligner hagl (gunpowder).

Den originale Gunpowder® – Grøn te – er forfriskende om morgenen, til måltider eller kan nydes i en afslappet hyggestund.

Kig efter den runde dåse med tæt slut tende låg, som sikrer god holdbarhed og teens fyldige smag.Fås i Helsekostbutikker og hos Matas.

Yderligere information: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

GRØN TEGunpowder®

- afslappet nydelse - døgnet rundt...

Gunpowder®

Grøn te ersund te.

Smager godtog gør godt!

Stimulerende • Opfriskende

GRØN TEGunpowder®


Bestemmelser om hjælpeordningen hører hjemme i

Servicelovens §96. ordningen gives til mennesker med

handicap, der blandt andet har et stort behov for hjælp.

(Se kriterierne i boks).

Før 1. januar i år blev ansøgning om en hjælpeord-

ning vurderet af såvel kommune som amt, og begge

parter betalte til ordningen. ofte var amternes special-

konsulenter for bevægelseshandicap med i arbejdet

for at vurdere, rådgive og udarbejde redegørelse. Med

kommunalreformen overtog kommunerne hele an-

svaret for såvel bevilling som økonomi. Pengene fulgte

med, men de er ikke øremærkede, og en hjælpeord-

ning, der nemt koster 2-3 mio., er en stor mundfuld for

en kommune.

viden blev spredtSamtidig blev den ekspertise, som var samlet i den

amtslige konsulentordning spredt for alle vinde – nog-

le konsulenter blev overtaget af kommunerne, mens

andre kom til den statslige rådgivning vISo, som kun

inddrages i særlige komplicerede tilfælde. Det betyder,

at ekspertviden ikke altid inddrages i kommunernes

vurdering, når mennesker med handicap søger en

hjælpeordning, og vurderingsgrundlaget bliver ikke

godt nok.

Bodil Hammershaimb blev - som den eneste kon-

sulent - regionalt ansat i et samarbejde mellem kom-

munerne i det gamle københavns Amt. Hun træder

ind, når kommunerne beder om hjælp til at udrede og

vurdere sager, ikke mindst om hjælpeordninger, men

har ingen beslutningskompetence.

AF

So

Lv

EIG

AN

DE

RS

EN

Før og nuFør 1. januar deltes amt og kommune om både vurdering og økonomi i forbindelse med hjæl-peordninger. Nu klarer kommunen det hele

Hvem kan få hjælpeordningHjælperordningen hører hjemme i Servicelovens §96 og til-

deles personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, som derudover skal opfylde bestemte

kriterier

Det drejer sig om personer: som i høj grad er afhængige af andre i almindelige dag-•

lige funktioner, og som har et massivt behov for pleje,

overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand

hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig •

hjælp, omsorg og pleje mv Dette kan skyldes, at hjælpen

har så personlig karakter, at den pågældende selv skal

kunne vælge sine hjælpere, og hjælpefunktionen i øvrigt

skal dække opgaver, som går ud over, hvad der normalt

dækkes af hjemmehjælp, herunder ledsagefunktioner

som har eller formodes at kunne få et aktivitetsniveau, •

som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv

støtte

som selv er i stand til at administrere ordningen, således •

at de fungerer som arbejdsgivere over for hjælperne

40Tema: Nye hjælpeordninger www.DHf-Net.Dk

En ny hjælpeordning kan blive et stort fremskridt for mennesker, der i dag ikke får den

hjælp, de behøver for eksempel til at komme ud af huset. Illustration: Sissan Richardt.

Ny fleksibel hjælp på vej

Hjemmehjælp er en gammel kending. Hjælpeordning og ledsageordning er også veletablere-de. Alligevel er der stadig mennesker med handicap, som falder uden for. Nu er en ny ordning, som kan råde bod på det, måske på vej


vi kender de eksisterende former for praktisk og per-

sonlig hjælp temmelig godt. Med deres mangler og

styrker har vi lært at holde af dem. Men der er en grup-

pe mennesker, som ikke får tilstrækkelig hjælp, ofte

fordi de falder mellem to forskellige former for hjælpe-

ordninger. Måske trives de med hjemmehjælp hjemme,

men har svært ved at få de 15 timer ledsagelse om må-

neden til at strække til. Måske har de en hjælpeordning

efter § 96, men er kede af det arbejdsgiveransvar, som

følger med. Andre kan modsat ikke få hjælpeordning,

fordi kommunen skønner, at de ikke kan varetage et

arbejdsgiveransvar, eller fordi de ikke har et massivt

hjælpebehov.

Der er mange huller, som politikerne nu vil gøre

noget ved. Det ser ud til, at man skeler til Sverige og

Norge, hvor Brugerstyret Personlig Assistance, som det

nye initiativ kaldes, allerede har fungeret i nogle år.

Brugerstyret Personlig Assistance Brugerstyret Personlig Assistance ligner den danske

hjælpeordning, men er dog forskellig på afgørende

punkter. I Brugerstyret Personlig Assistance er det ikke

nødvendigt, at brugeren selv er arbejdsgiver over for

sine assistenter (hjælpere). Man kan være arbejdsleder

og overgive arbejdsgiveransvaret enten til kommunen,

en virksomhed, et familiemedlem eller til en brugeror-

ganisation. Som arbejdsleder har man stadig ansvar for

at tilrettelægge hjælperens arbejde, men det juridiske

ansvar, udbetaling af løn og andre tidskrævende ting

varetages af arbejdsgiveren.

Ligesom i hjælpeordningen efter § 96 får borgeren

udmålt timer efter en konkret vurdering. Der er altså

ikke et max timetal om måneden, som vi kender fra

ledsageordningen. omvendt er der intet krav om, at

man skal have et massivt hjælpebehov. Det, man ser på,

er, om brugeren har brug for hjælp. Har personen det,

laves der en konkret vurdering af, hvor mange timer

han eller hun skal bruge.

Indføringen af Brugerstyret Personlig Assistance sæt-

ter personens behov i centrum uafhængigt af, om der

er behov for hjælp i eller uden for hjemmet. Det giver

borgeren et sammenhængende liv, hvor man ikke skal

tænke på hvilken ordning, man har lige nu. Samtidig vil

Brugerstyret Personlig Assistance formentlig omfatte

grupper, som lige nu ikke kan få hjælpeordning og

derfor må nøjes med 15 timers ledsagelse. Det gælder

blinde, som godt kan klare sig hjemme, men har brug

for en hånd uden for hjemmet. Det samme gælder

mennesker med små fysiske handicap, som klarer sig

selv i det daglige.

Lov på vejDen tidligere socialminister Eva kjer Hansen var meget

optaget af Brugerstyret Personlig Assistance. Hun satte

et arbejde i gang for at forberede den egentlige lovgiv-

ning. Socialminister karen jespersen har ved forskellige

lejligheder tilkendegivet, at hun ser det som et af de

allervigtigste handicappolitiske områder. Et synspunkt,

som samtaler med De Samvirkende Invalideorganisa-

tioner har understøttet. Der er derfor grund til at tro på,

at der er en lovgivning på vej.

om Brugerstyret Personlig Assistance udfylder de

huller, som handicaporganisationerne ser i de ny-

værende hjælpeordninger, afhænger selvfølgelig af,

hvordan loven kommer til at se ud. Derfor venter vi i

spænding på socialministerens lovforslag. Bliver det

skruet rigtigt sammen, vil det være et stort fremskridt

for mennesker, der i dag ikke får den hjælp, de behøver.

AF

MIC

HA

EL

PE

DE

RS

EN

Tema: Nye hjælpeordninger 42www.DHf-Net.Dk

En råkold, solrig dag i oktober besøger jeg Wilhelm

Ekensteen i Lund i Sverige. vi mødes i Wilhelms hygge-

lige villa til kaffe og en spændende snak om forskellen

på hjælpeordningerne i Sverige og Danmark. Wilhelm

har været aktiv i svensk handicappolitik siden 1968 og

har haft hjælpeordning i form af Brugerstyret Personlig

Assistance siden starten af halvfemserne.

AF

jE

PP

E k

ER

Ck

Ho

FF

S Danmark er på vej imod en reform af hjælpeordninger. Der arbejdes i øjeblikket på at indføre et nyt fleksibelt system - ’Brugerstyret Personlig Assistance’ - blandt andet inspireret af svenske er-faringer. Handicap-Nyt besøgte en svensk bruger, som har været med til at kæmpe for ordningen

Et kig over sundet

jeg blev myndig som 50-årigWilhelm har brugt en stor del af sit liv på at kæmpe for

de rettigheder, som mennesker med funktionsnedsæt-

telser i dag har opnået i Sverige. Han har været præget

af sit handicap fra barnsben, og kender om nogen til

følelsen af at være umyndiggjort, fordi han i de første

mange år af livet var afhængig af hjemmeplejens skif-

Sverige har indført meget fleksible hjælpeordninger, der kommer mange til gavn. Illustration: Sissan Richardt.


»

Hvad kan svenskerne som vi ikke kan?I 1993 vedtog et bredt flertal i den svenske Riksdag en lov

(LASS), som gav mennesker med funktionsnedsættelser

ret til Brugerstyret Personlig Assistance Beslutningen var

en revolution Mennesker med funktionsnedsættelser gik

fra at være ’behandlingsobjekter’ til at være selvstændige

individer, som kunne bestemme over deres egen tilværel-

se og bosætte sig præcist, hvor de havde lyst til Tidligere

var man afhængig af hjemmehjælp med skiftende perso-

nale, og mange var tvunget til at bo i særlige bebyggelser

med tilknyttet hjælpepersonale – med andre ord instituti-

onslignende boliger

Alle mennesker med en funktionsnedsættelser kan

få personlig assistance, hvis de har brug for mindst 20

timers hjælp om ugen Når man får bevilget personlige

assistance, er det ikke et krav at fungere som arbejds-

giver Den del af ansvaret hviler på enten kommunen, et

kooperativ eller en privat aktør Brugeren bestemmer som

arbejdsleder selv over sin egen hverdag, men slipper for

juridisk og administrativt bøvl Der er intet særligt krav til

borgerens aktivitetsniveau – det afgørende er borgerens

individuelle behov for hjælp Det betyder, at mange flere

har fået mulighed for at få personlige hjælpere Lettelsen

for arbejdsgiveransvaret betyder samtidig, at personer

med kognitive problemer kan komme i betragtning til

hjælpeordningen

Den brugerstyrede personlige assistance søges hos en

central statslig enhed, ikke kommunen

tende personale - det såkaldte ”boendeservice”, som

var tilknyttet en række lejligheder, hvor der kun boede

personer med handicap. Reelt et institutionslignende

tilbud.

Betydningen af den svenske hjælpeordning står klar

for mig, da Wilhelm udbryder: ”jeg blev myndig som

50-årig...”. Han følger sætningen op med en beskrivelse

af et afgørende vendepunkt i tilværelsen. ”Da jeg fik

assistanceordningen, kunne jeg for første gang selv

bestemme over mit liv.

Min sambo og jeg kunne vælge at flytte ud med vo-

res datter i en bolig, vi selv havde valgt, og jeg kunne

få et familieliv til at fungere. Det blev muligt at have en

normal tilværelse med min samlever, og at give vores

barn en god opvækst. Pludselig stod jeg i en situation,

hvor jeg kunne styre slagets gang, og hvor jeg opnå-

ede en hverdag med spontanitet, frihed og uafhæn-

gighed.”

kooperativet giver mig indflydelseI Lund er ca. 40 brugere organiseret under et bru-

gerstyret kooperativ kaldet LILA (’Lund Independent

Living Assitance’ – på dansk: ’Assistance til et individu-

elt liv i Lund’). Wilhelm sidder i dag sammen med an-

dre brugere i kooperativets bestyrelse. Fem medarbej-

derne administrerer i det daglige ansættelsesforholdet

for de hjælpere, som fungerer hos de enkelte brugere.

Systemet fungerer efter Wilhelms udsagn meget til-

fredsstillende, fordi man som bruger bestemmer over

Wilhelm Ekensteen leder arbejdet for sine hjælpere, mens et brugerstyret kooperativ ordner alt andet.

Fo

To

: j

EP

PE

kE

RC

kH

oF

FS

Luksus til dig og din krop Fjern spændinger og myoser med Novafon lydbølgeapparat

Klik ind på www.novafon.dkeller ring på 70 22 14 04

F O R D I G O G D I T V E L V Æ R E

Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop

Novafon DK 1 Forkromet, - med dybde-gående lydbølgemassage, trykmassage samt praktisk forlængerhåndtag.Pris kr. 2.295,00

Kan også lejes

Novafon Populær.Med dybdegående lydbølgemassage.Pris kr. 1.895,00

novafon nov07.indd 21-11-2007, 13:111

H a n d i c a p b i l e r. D KSTEDET FOR KØB–SALG–LEJE AF HANDICAPBIL

Stedet hvor du kan

H a n d i c a p b i l e r. D K Vi samarbejder med Handicapportalen.dk

Få 500 danske virksomheder til at støtte Dansk Handicap Forbund!

Køb tøj, musik, film, pizza, bøger, rejser, taletid og meget mere på internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis for dig.

Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi har brug for din

hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten aldrig er lige meget - alting gør en forskel!

OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk Handicap Forbund ganske gratis.


kooperativet, og fordi man ikke selv skal udføre og

have problemer med en arbejdsgiverrolle, som også

medfører juridiske ansvar. Det betyder, at mange flere

kan komme i betragtning til ordningen, end det er til-

fældet i Danmark.

Dagligdagen ligner til forveksling den, vi kender fra

danskere med hjælpeordning. Wilhelm bestemmer

således suverænt over sin egen hverdag. Han har faste

hjælpere, som kender ham indgående, men han skal

ikke bøvle med at lave lønregnskaber og ansættelses-

kontrakter. oven i købet kan han trække på koope-

rativet, hvis han oplever problemer eller har brug for

vejledning.

Samspil med det øvrige samfundWilhelm er ikke bare en tilfreds bruger. Han er også en

idealist, som har brugt en hel tilværelse på at kæmpe

for rettighederne for mennesker med funktionsned-

sættelser. Allerede i slutningen af 60’erne var han

med til at stifte en forening ved navn ”Anti-Handicap”.

Foreningens medlemmer ønskede ikke at blive stemp-

let som ’handicappede’, men ville derimod betragtes

som mennesker, der var begrænset i tilværelsen, fordi

samfundet påførte dem forhindringer. På den måde

foregreb foreningen det relationelle handicapbegreb,

som senere blev vedtaget af verdenssundhedsorgani-

sationen og brugt i FN’s standardregler.

Wilhelm beskriver, hvordan indførelsen af den bru-

gerstyrede personlige assistance har medført et hold-

ningsskifte i det omgivende samfund. I dag oplever

mennesker med funktionsnedsættelser i Sverige i hø-

jere grad end tidligere, at de er accepterede og inklu-

derede i samfundet. En medvirkende årsag kan være

assistanceloven, som har givet flere mulighed for at

have en selvstændig tilværelse og bosætte sig, arbejde

og studere på lige fod med andre borgere.

En undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Univer-

sitet har for nylig peget på, at flertallet af mennesker

med funktionsnedsættelser i Danmark fortsat lever i

et parallelsamfund. Sverige har ligesom Danmark lang

vej til fuldstændigt lige levevilkår for mennesker med

funktionsnedsættelser, men ’Handicap-Nyt’ tager af-

sked med Wilhelm med en fornemmelse af, at indførel-

sen af nye mere fleksible hjælpeordninger i Danmark

vil være et vigtigt skridt på vejen til at skabe lige vilkår.

Håbet er naturligvis, at mange vil kunne opnå en til-

værelse med en større grad af frihed og spontanitet.

Vi mener!Dansk Handicap Forbund har mange medlemmer,

som ikke kan komme igennem nåleøjet til hjæl-

peordningen Disse er henvist til hjemmehjælp

eventuelt kombineret med en ledsageordning på

15 timer om måneden Det betyder, at de reelt

kun kan deltage i samfundslivet 15 timer om må-

neden

Dansk Handicap Forbund støtter en indførelse

af Brugerstyret Personlig Assistance Vi ønsker et

fleksibelt system, som kan forbedre tilværelsen

for de mange, som i dag ikke kan få bevilget en

hjælpeordning Vi går aktivt ind i høringsproces-

sen og vil i samme forbindelse kæmpe for, at den

nuværende danske hjælpeordning ikke forringes

I år er det 10 år siden Vello® topmadrasmed magnetterapi blev introduceret.

Siden da har den smertelindret tusinder af danskere!

• Muskelkramper• Sportsskader• Søvnproblemer• Spændinger• Skuldersmerter• Knæsmerter

Kender De også til én af neden stående pro-blemer, kan en Vello® Topmadras måske

også hjælpe Dem...

RING på tlf.

75 21 11 10 Ortenvej 60 6800 Varde

Den originale Vello® TopmadrasTopmadrassen har, som vist herunder, indsyet hele 495 VelloFlex®

magnetfelter samt 45 Neodyn magneter ekstra. VelloFlex® Magne -terne er frem stillet til smertelindring og klassificeret som medi-cinsk udstyr. CE reg: EN46001Den originale VelloFlex® magnetterapi har hjulpet mange tusinder,der ligesom Hilda Heick har brug for en rolig og behagelig søvn.

• Kramper i be nene• Rygproblemer• Spændings hoved pine• Smerter i hånd leddet• Nakkesmerter• Kolde, ømme fødder

Specialtilbud

Jubilæumsmodel ”EKSTRA”Med ekstra 45 neodym magnetfelter = giver kraftigere virkning

Dobbelt uldlag over magnetbanerneKraftigere bomuld og ekstra forstærkede syninger

Nu giver vi Dem mulighed for at købe 2 originaleVello® Topmadrasser af den nye model ”EKSTRA” til

en pris pr. stk. af kun

”Jeg sover som en drøm...Tidligere er jeg vågnet mange gange iløbet af natten med ondt i ben og ryg.

Nu springer jeg ud af sengen frisk og udhvilet”,

siger den populære sangerinde.

2.498,-Normalprisen pr. stk. kr. 3.998,-

5 ugers fuld returret

Ved køb af 1 stk. er prisen

1.998,-

Efterårssalg

Hilda Heick

90 x 200 cm

NY MODEL

*) E

xcl.

frag

tom

kost

ning

er

*

*

2-1 s. Ældre 09-07:Layout 1 25/09/07 13:57 Side 1

Erna Hjorting blevsmertefri efter 30 år!Igennem mere end 30 år havde Erna Hjortingstore smerter i sin ryg, når hun vågnede ommorgenen. Men nu efter 2 års brug af magnet -topmadrassen fra Vello er smerterne væk, oghun kan slet ikke undvære sin madras med ind-syede magneter.af journalist Anette Hvidkjær

Anbefalet af familieFor nylig var Erna Hjorting på besøg hos nogetfamilie, hvor herren i huset er blevet ryg opere-ret flere gange. Ægteparret lovpriste deresnetop indkøbte magnet madras fra Vello i højetoner, og de mente, at sådan en madras medindsyede magneter lige måtte være noget forErna Hjorting og hendes mand Jørn. Jeg sadog smilede lidt for mig selv, og lod dem talefærdig om topmadrassens fortræffeligheder.Både manden og konen havde fået det utro-ligt godt efter kort tids brug af madrassen, ogde syntes, at jeg skulle bestille en til Jørn ogjeg.

Så forbløffelsen kunne læses med al tydelig-hed i deres ansigter, da jeg meddelte, at jegfaktisk hver eneste nat i godt to år har sovetpå en magnetmadras fra Vello, og at jeg sletikke kan undvære at sove på den behageligeog varmende madras.

Døjet med rygsmerterSiden Erna Hjorting for 35 år siden fødte sindatter Helle har den populære radio- og TV-mands hustru nemlig døjet med kroniske ryg -smerter.

Igennem gode bekendte hørte jeg så om mag-netmadrassen fra Vello for nogle år siden. Ogjeg indrømmer gerne, at jeg bestemt ikke trorfuldt og fast på nogen former for alternativbehandling. Jeg har altid været lidt skeptiskover for den slags.

Magnetterapi mod smerterAt man kan behandle mange forskellige syg-domme med magnetterapi, havde jeg da godtnok hørt og læst om.

Efter nogen overvejelse købte hun en magnetmadras fra Vello og tænkte, at det under ingenomstændigheder kunne skade hende at prøve.

Allerede efter otte dages brug kunne jeg mær-ke en væsentlig bedring. Og jeg følte, at jegsov bedre om natten, så noget måtte der velvære om magnetterapiens virkning.

Og efter et par måneder, hvor vi skulle op ivores sommerhus i Nykøbing Sjælland, tog jegmadrasserne med, og jeg sov så godt og hav-

de ingen smerter. Vi tog hjem og lod madras-serne blive deroppe, men dét skulle jeg aldrighave gjort.

En ekstra tur til landetEfter fjorten nætter derhjemme uden sin mag-netmadras fra Vello vendte Erna Hjortingsrygsmerter tilbage, så hun og Jørn Hjortingmåtte tage en ekstra tur op på landet for athente madrasserne hjem til huset i Nærum.

I dag har vi et sæt madrasser begge steder.Jeg kan simpelthen ikke sove uden min top-madras.

70 år og stadig i topformJeg er fyldt 70 år og føler mig heldigvis stadigi topform. Min ryg giver ingen gener, og jeg erfuld af energi og elsker at tage mig af minebørnebørn og mine to hunde.

Om det er magnetmadrassens virkning, eller atjeg bare er heldig at have et godt helbred, tørjeg ikke sige noget om. Men jeg tør godt sigehøjt, at jeg nægter at få mine rygsmerter tilba-ge, så jeg sover ikke een nat uden min mag-netmadras fra Vello.

Ved bestilling af en Vello®

Topmadras modtager de heltGRATIS et par lækre Vello®

Kamikker i ren ny uld med indsyede VelloFlex® magneter.

Ring efter en GRATIS brochuremed alt om magnetterapi til

smertelindring på tlf 75 21 11 10eller se mere på www.vello.dk

EKSTRAJUBILÆUMS-

GAVE

Erna Hjorting - mere end 70 år og stadig i top-form med sin magnettopmadras fra Vello

Scandinavia A/S.

Standardmål:90 x 200 cm eller efter opgave

5 ugers returret betyder, at får De ikke den forventedeeffekt, får De alle pengene retur.

BEM

ÆRK

! V

i fra

råde

r fo

lk m

ed P

acem

aker

at

sove

på

en m

agne

t-to

pmad

ras

2-1 s. Ældre 09-07:Layout 1 25/09/07 13:57 Side 2

Al henvendelse til:Dansk Handicap ForbundTlf: 39293555

Maskinel MagasinpostID nr 42111

Fordi livet er for kort til at have smerter

SMERTE-BEHANDLING

Ryg, nakke, led og bevægelsesapparat

Speciallæge Medhat Khattab

Dronningegården

Dronningensgade 23 · Odense

Tlf. 2513 4338 · 2292 4338

2007.6 - December

Documents

Transcript of 2007.6 - December