12 oktober - Intro til kommunikation [Skrivebeskyttet] · Digital kommunikation består af...
Transcript of 12 oktober - Intro til kommunikation [Skrivebeskyttet] · Digital kommunikation består af...
25‐10‐2012
1
TemadagFredag d. 12. oktober
V. Britt Riber
http://odont.au.dk/uddannelse/undervisning-i-psykologi-paa-odontologi/
Opsamling fra sidst• Ønsker for undervisning• Repetition af stress og stresshåndtering
KommunikationKontraktforhandlingAktiv lytning
Praktisk anvendelse af teori
Introduktion til teoretiske retninger
Håndtering af patienter med særlige behov
Opmærksomhed på egne og gruppens signaler
Offer eller aktørInteressesfære indflydelsessfære
Realistisk tænkning – kognitiv omstrukturering
Mindfulness og afspænding
Realistisk planlægning og prioritering af opgaver• Krav og kontrol• Haster/vigtigt• Kalenderøvelse
Glæde, søvn og fysisk aktivitet
25‐10‐2012
2
Introduktion til dagens temaBegrebsafklaringSystemiske principper for kommunikationAnalog og digital kommunikationBudskab, perception og tolkningKommunikationstrekantenDialog
Kommunikation med:• Patienter• Gruppelærer/chef• Medstuderende/kolleger (tværfaglig)• Medarbejdere
Skriftlig og mundtlig kommunikation del af jeres daglige arbejde
Forståelse for effekten af jeres måde at kommunikere på – aktivt redskab
Kommunikation er udveksling af budskaber, information og perspektiver mellem to eller flere parter
Al adfærd er kommunikation
Det er ikke muligt ikke at kommunikere!
Modtageren bestemmer budskabet
Intet kan ses isoleret - skal forstås i de sammenhænge og relationer det opstår i
Instruktiv interaktion er umuligt (Maturana)
• VI KAN IKKE DIREKTE:Ændre andre – kun os selv!Lære andre noget!Låne eller give andre styrke eller energi!
25‐10‐2012
3
Fra univers til multivers
Analog kommunikation består af nonverbale budskaber – kropsholdning, mimik og stemmeføringDigital kommunikation består af budskaber – ord, vendinger, sætninger, metaforer, ordsprogVigtigt med kongruens mellem den analoge og digitale kommunikation Meta-kommunikationGennemsigtighed – erkendelse af og kommunikation om intentioner, motiver og følelser
Vær opmærksom på at signalere ligeværd, ro, interesse, betænksomhed og tydelighedDu kan med fordel være opmærksom på:• at være i øjenhøjde med patienten under
dialog sid ned på en stol og rejs patientens stol op
• At tage mundbindet af under dialog• At tale langsomt med tydelig gestik• At vende ansigtet /kroppen mod patienten• At slukke for lampen og sætte patienten op
ved længere pauser
Envejs kommunikation• Fjernsyn, radio, foredrag
Falsk tovejs kommunikation• Begrænset svarmuligheder• Begrænset muligheder for at svare
Tovejs kommunikation• Fri dialog
?
25‐10‐2012
4
Dialogen er en samtale gennemsyret af bestræbelsen på at nå frem til gensidig forståelse.
Dialogen forudsætter, at parterne er villige til at forholde sig reflekterende til sig selv, den anden og det fælles tredje
Benedicte Madsen ”Organisationsudvikling gennem dialog”
Nysgerrighed, udforskende og undersøgende kommunikationDisinteresseret interesse; at sætte egne særinteresse og projekter til side eller tydeliggøre dem som rammesætning for samtalenPerspektivbevidsthed; parterne er empatiske og i stand til at tage hinandens perspektiv på sagen. De er endvidere tydelige omkring hvilket perspektiv der kommunikeres om hvornår
Navneskilt til venstre
Opmærksomhed på hvordan du kommer patienten i møde og hilser på vedkommende - imødekommenhed, professionalisme og personlige grænser
Det kontraktstyrede samvær i behandler-patienten forholdet sker indenfor bestemte rammer og på grundlag af en fælles forståelse af, hvordan behandlingen og interaktionen herunder skal foregåPsykologisk kontraktBegge parter skal acceptere, respektere og give tilsagnBegge parter kan bede om genforhandlingTandlægen har ansvaret for at fastholdelse og genforhandling af kontrakten
Tydeliggøre rammerne for behandlingen
I tale sætte egne behov
Tydeliggøre patientens behov
25‐10‐2012
5
Repeter reglerne for behandling på FK• Henvis gerne til den skriftlige kontrakt• Begrund betingelserne med:
Uddannelsesinstitution. Din personlige uddannelse er afhængig af at dine patienter kommer som aftalt. Kvantitative krav der skal opfyldes. Optimale behandling af patienten. Udeblivelser forlænger behandling. I værste fald afbrydes behandlingMange patienter på FK + lang venteliste. Forsinkelser rammer de øvrige patienter. Spildt stoletid
?
Patienten i fokus
Spejling
Generalisering og validering
Tålmodighed, ro og nysgerrighedVær interesseret i den andens oplevelse af verden gennem nysgerrig undersøgelseBevar fokus på den andens perspektivStil uddybende spørgsmål. Hvad, hvem, hvornårStil forståelses spørgsmål. ”Hvad forstår du ved X?, Er det rigtig forstået at ….?”
Spejling er at give det tilbage du ser, hører og fornemmer/mærker uden at værdiladedetSpejling hjælper patienten til at blive klogere på sine udtryk og dermed følelser og oplevelser – spejling kan regulere og tydeliggøre de analoge budskaberSpejling viser patienten at du lytter og forstår vedkommendes oplevelserVerbal – nonverbal – krydsmodal – buet spejling
Gentagelse af de ord eller sætninger der vurderes at være af størst betydning for patientenOpsummering af det patienten har sagt. Tjek forståelseEks:
P: ” Det er svært at få børstet tænder om aftenen.”T: ”Svært?”P; ”Ja, altså svært at tage sig sammen fordi jeg er så træt.”
25‐10‐2012
6
Fungere som spejl ved at gentage patientens udtrykSker ofte automatisk og er naturligt for os – især ved smil og interaktion med spædbørnSærligt nyttigt ved sproglige udfordringer – anden etnisk baggrund, børn, småt begavede
Gengivelse af patientens udtryk ved hjælp af en anden kommunikationsform• man kan give en nonverbal spejling på et
verbalt udtryk:P: ”Jeg bruger meget energi på det er helt trættende.”T: (sukker og sænker skuldrene)
• Man kan give verbal spejling på adfærd (nonverbal):
T: ”Jeg lægger mærke til at du spænder lidt nu, er du nervøs?”T: ”Du smiler, gør det dig glad?”
Her anvendes jeres model af verdenen som spejl for patienten – stadig med fokus på patientens oplevelserAt give tilbage hvad du forestiller dig og gør dig af tanker og overvejelser om det, patienten fortæller osAt give tilbage hvad du mærker og fornemmer hos dig selv. F.eks. træthed, tristhed eller forvirring• P:”Jeg bliver så nervøs og utilpas hver gang jeg skal til
tandlæge.”• T: ”Jeg forstiller mig , at det er rigtig hårdt at gå og have
det sådan.”• P:”Ja, jeg bruger meget energi på det og bliver helt træt.”
Generalisering: at generalisere patientens oplevelse. At give udtryk for at det er ”normalt” – at du f.eks. har oplevet det med andre patienterValidering: at give udtryk for at det er okay og forståeligt at have det sådan, som patienten giver udtryk for at have detAdskiller sig fra spejling ved at være værdiladet
Hvad er jeres erfaringer med spejling, generalisering og validering?
Hvad er fordelene og ulemperne ved metoderne?
Hvor og hvornår kan I se dem anvendt?
?
25‐10‐2012
7
Tak for i dag
På gensyn 26. oktober