12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I JAMMERBUGTKOMMUNE

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA ’12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS’ BESØG I FJERRITSLEV I JAMMERBUGT KOMMUNE TIRSDAG D. 30. OG ONSDAG 31. OKTOBER 2012.

INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3METODER //7DE UNGES BRUG AF BYEN //14SEKS IDÉER TIL FREMTIDENS FJERRITSLEV //17ANBEFALINGER// HANDLINGSANVISNINGER //20

2 2

INDLEDNINGDenne rapport er blevet til efter en vellykket workshop med 21 unge fra Fjerritslev Gymnasium, planlæggerne Kell Agerbo, Ingerlise Eriksen, Karsten Thoft Jørgensen samt Kathrine Brix Mørk fra Jammerbugt Kommune samt undertegnede. Desuden deltog fem politikere, borgmester Mogens Gade (V) samt byrådsmedlemmerne Sonja Luther Nielsen (V), Erik Ingerslev Larsen (F), Per Halsboe-Larsen (A) og Steen Andersen (T) på workshoppens anden dag.Formålet med at inddrage både unge, planlæggere og politikere har været at skabe en større forståelse mellem de forskellige tilgange til byen. Vi håber, at det kan være med til at forankre workshoppens resultater i hverdagens -, planlægningens - og politikkens verden.

Workshoppen er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra unges perspektiv, hvor 12 byer fra hele landet er udvalgt til at deltage. Bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. Workshoppen er også en del af startskuddet for Jammerbugt Kommunes masterplan for Fjerritslev by, en proces der løber frem til næste sommer. De unges udsagn, obser-vationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af fremtidens by i Fjerritslev, mens deres perspektiver samtidig indgår som en væsentlig del af undersø-gelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden.

Denne opsamling er inddelt i fire hovedkapitler. 1. Forløb og metoder. 2. De unges fortællinger om og brug af Fjerritslev. 3. De unges idéer, som blev genereret ud fra tre faser: Den kreative, den innovative og den entreprenante fase. 4. Vores anbefalinger til det forsatte arbejde med unge, planlægning og fremtidens by.

Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Jammerbugt Kommune kan bruge fortolkningerne til at skabe ram-merne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Fjerritslev.

God læselyst!Louise, Thea og Lise12 byer på 12 måneder

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER 3

WORKSHOP-FORLØB

FØRSTE DAG: DEN LEVENDE BY-FORTÆLLING SOM METODE //4

ANDEN DAG: DE UNGES IDÉER UD FRA KIE-MODELLEN //6

LEKTIEHJÆLP OG SKOLE-STRUKTUR I VARDE

4 4

12 BYER PÅ 12 MÅNEDERWORKSHOP FORLØB

10.00-11.30AktivitetKortlægningsøvelser på Han Herred Fritidscenter: Elevernes hverdag med byen som ramme

BeskrivelseMental Mapping (den mentale by), kort-lægning af steder på stort kort (den fysi-ske by) samt dialog om, hvad en by er, hvad byen betyder for de unge, hvilke steder de unge bruger, hvilke ruter og bevægelsesmønstre de unge har i byen, og hvad de unge lægger vægt på, når de vurderer muligheden for at komme tilbage til byen senere i livet.

12.00-13.30Aktivitet 2. Kortlægningsøvelse i byen(Intro – ud i byen – opsamling på Han Herred Fritidscenter) Beskrivelse Byen set fra forskellige perspektiver – den planlagte, den uplanlagte, den san-sede og den levede by. Om ’den gode by’ for hvem og for hvad.

WORKSHOPPEN FORLØB OVER TO DAGE, HVOR FØRSTE DAG HAVDE HOVEDVÆGT PÅ DE UNG-ES FORTÆLLINGER OM FJERRIT-SLEV, MENS ANDEN DAGEN VAR DEDIKERET TIL DE UNGES IDÉER OG MØDET MED PLANLÆGGERE OG POLITIKERE.KAPITLET BESTÅR AF EN KORT OPRIDSNING AF FORLØBET SAMT DE ANVENDTE METODER.

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER 5

FØRSTE DAG: DEN LEVENDE BY-FORTÆLLING SOM METODE

13.30-14.00AktivitetOplæg fra Jammerbugt Kommune

Beskrivelse og læringsspørgsmålOm planlægningen i Jammerbugt Kommune og Fjerritslev by – hvad er planlagt, hvordan er det planlagt, og hvordan foregår processerne? Hvor er der mulighed for at få indflydelse på den demokratiske proces? Intro til masterplanen for Fjerritslev by.

14.15-AktivitetIdé- og konceptudvikling til elevernes egne forslag til masterplanen

Beskrivelse Opgave: Hvordan ser I byen, hvordan kunne I forestille jer, den skal se ud i fremtiden? Output: Indkredsning af idéer samt ud-kast til ’storyboard’ / ’moodboard’ som afsæt for formidlingen af idéerne.

6 6

10.00-12.30AktivitetDe unge arbejder på eget produkt

BeskrivelseFeltarbejde i byen, produktion af pro-dukt (fx. mini-film, fotoessay, collage, tekst eller lignende)

13.00-13.30Aktivitet Opsamling med de unge Beskrivelse Byen set fra forskellige perspektiver – Forberedelse af idé-pitch Opsamling på formiddagen

13.30-14.00Aktivitet Fælles opsamling med politikerdelta-gelse: Præsentation af politikerne og de unges idé-pitch Beskrivelse Politikerne præsenterer sig selv ved hjælp af en ting/billede, der repræsente-rer deres FjerritslevEleverne pitcher idéer (fem minutter hver)

14.00-14.45Aktivitet Speed-dating mellem de unge og poli-tikerne Beskrivelse Politikerne rykker rundt mellem grup-perne og giver feedback på oplæg samt taler om opfattelser af byen og visioner for fremtiden

14:45-15.00Aktivitet Fælles opsamling Beskrivelse Farvel-og-tak-tale fra borgmester Mo-gens Gade. Samlet workshopopsamling fra 12 byer på 12 måneder

ANDEN DAG: DE UNGES IDÉER UD FRA KIE-MODELLEN

7 METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODERMENTAL MAPPING //8

KORTLÆGNING: FOKUSGRUPPEDISKUSSION //8

BYVANDRING: BYEN SET FRA FIRE PERSPEKTIVER //9

PLANLÆGNING I JAMMERBUGTDEN KREATIVE FASE: KÆMPE-BRAINSTORM //10

DEN INNOVATIVE FASE: MOODBOARD, PITCH OG KVALIFICERING AF IDÉER //10

DEN ENTREPRENANTE FASE: PRÆSENTATION, SPEEDDATING OG REALISERING AF IDÉER //11

ANDEN DAG: DE UNGES IDÉER UD FRA KIE-MODELLEN

8 8

MENTAL MAPPING

FormålDe unge skal påbegynde en refleksionsproces over deres egen hverdag, deres omgiv-elser og byen.

InstruktionDe unge skal tegne individuelle kort over deres hverdagsliv. Kortene behøver ikke relat-ere sig til faktiske afstande mellem steder, størrelsesforhold osv. Det vigtigste er, at det enkelte kort afspejler den unges oplevelse af hverdagens vigtigste steder og ruter. Det betyder, at alle kort bliver forskellige - og, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at gribe øvelsen an på.

MaterialerHvidt A3-ark og farvede tuscher.

Tid: Ca. 10 minutter.

Hvorfor Kortlægningen er et godt afsæt for 1. At spore de unge ind på at de skal forholde sig til byen, 2. At give alle en oplevelse af, at de ikke skal stå til regnskab for andet end deres oplevelser og levede liv, at give alle et udgangspunkt for at bidrage i den følgende rund-bordsdiskussion.

KORTLÆGNING: FOKUSGRUPPEDISKUSSIONFormål Med udgangspunkt i de unges mentale kort skal deres brug af byen udfoldes: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor?

InstruktionI denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge i grupper på max 10 per-soner sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s. Som struktur eller ramme for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Ord som ’relationer’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’rytmer’ og ’natur’ osv. kan benyttes, som efter tur lægges på bordet, til et emne er udtømt.

Tid: 30-60 minutter.

9 METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

befales det, at man max er seks personer i en gruppe – og de må gerne være min-dre. Opgaven er at få de unge til at vise vej, men samtidig sørge for at der bliver gjort ophold ved de forskellige pejlemærker, de unge udpeger og spørge ind til det, de unge viser frem og udpeger.

Tid: 45-60 minutter

HvorforByvandringen er en god opfølgning på samtalerne om kortet og bevægelsen ud i byen giver nye lag til at kunne forstå de unges oplevede by. Gåturen er en uformel form, der giver mulighed for både at tale, se, observere og overraskes. Den ob-serverende gåtur fungerer desuden som overgang fra det beskrivende (kortøvels-en) til det mere handlingsorienterede og kreative løs–nings- og analyseniveau på workshoppens anden dag.

PLANLÆGNING I JAMMERBUGTFormålVed at introducere de unge for planlægn-ingsprocedurer, planlov osv. får de et indblik i, hvordan planlægningen i Fjer-ritslev er et ud af flere led, der er med til at bestemme udviklingen af by og land. InstruktionEn repræsentant fra kommunen, her planlæggeren Karsten Thoft Jørgensen, fortæller om planlægningen i Jammer-bugt. Forsøg at gøre oplægget så rel-evant for de unge som muligt – fx med brug af eksempler som relaterer sig til deres egen hverdag.

Tid: Max 30 min.

HvorforSamtalen tager udgangspunkt i det fy-siske kort, og den løbende markering af de unges brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge sær-ligt fokuserer på og hvordan. Metoden giver derfor både en dybdegående infor-mation om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af, og samtidig giver øv-elsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen, hvilket dermed bliver et underliggende element i deres videre idégenerering.

BYVANDRING: BYEN SET FRA FIRE PERSPEKTIVERFormål Her bevæger vi os fra at se på byen ud fra et kort til faktisk at bevæge os rundt i byen, med det formål at lade de unge vise deres by frem. Det giver både et ek-stra lag til fortællingerne i de første øvel-ser, men er samtidig en måde at flytte refleksionen ud i byrummet og koble den direkte til de oplevede steder.

Instruktion De unge skal vise deres oplevede by frem og løbende reflektere over det, de overraskes over i byrummet i forhold til deres beskrivelser ud fra kort. Byvandringen blev tilrettelagt ud fra fire forskellige perspektiver: En gruppe skulle vise de sider af Fjerritslev frem, som de forbandt med overskriften Den Planlagte By (1), en anden gruppe gik på jagt efter Den Uplanlagte By (2), den tredje skulle spejde efter Den Mennes-kelige/Relationelle By (3) og den sidste gruppe skulle gå efter Den Sansede By (4). Da dialogen undervejs er vigtig an-

HvorforDet er ikke kun kommunen, der skal have viden ud af de unge; de unge skal gerne have viden tilbage. De unge får viden om, hvor tingene bliver besluttet, hvilke dele af en by, der er planlagt med hvilke formål og – ikke mindst – hvor de skal rette henvendelse, hvis de gerne vil i dialog om byens udvikling.

10 10

DEN KREATIVE FASE: KÆMPE-BRAINSTORM Formål Den store brainstorm åbner for alle idéer. Alle skal sige ja til alt og være positive i deres videreudvikling af idéerne. Her gælder det om at være så åben, lyttende og fantasifuld som muligt. Det giver en mangfoldighed af idéer, som har mulighed for at udvikle sig i helt uforudsete retninger. Instruktion Læg hvidt papir eller dug ud over bordene. Få de unge til at gå rundt om bordet og skrive så mange ideer ned som muligt. Når en starter en tråd (en idé-overskrift), skal de andre følge op, kommentere og komme med nye ideer. Efter 10 minutter skal de unge på skift præsentere de ideer, de selv har startet samt de kommentarer, som de andre er kommet med undervejs. Løbende laves nye overskifter og temaer, som til sidst samles på et fælles white board.

Tid: 15 min.

HvorforStart på en idéproces, der ikke handler om, hvad de unge vil have, men som tager afsæt i de foregående observationer i byen og samtalerne om kortet.

DEN INNOVATIVE FASE: MOODBOARD, PITCH OG KVALIFICERING AF IDÉERFormålIdéerne bliver kvalificeret, udfordret og gennemarbejdet på et overordnet plan. Instruktion(1) Moodboard-øvelsen går ud på at de unge - med en masse forskelligt materiale - skal præsentere deres ideer visuelt. Brug gamle ugeblade, aviser, pap, karton osv. På bag-grund af moodboardene kan man lave den første interne pitch (2) af ideerne. Her skal de unge i grupperne skiftevis op til tavlen og på et minut fortælle om deres idé. Herefter kommenterer (3) facilitatorer og de andre grupper på ideen.

Tid20 minutter til moodboard-øvelse (1) – 15 minutter til præsentation i alt (2+3).

HvorforMoodboard-øvelsen (1) er med til at få de unge til at gennemtænke deres idé og ’komme ud over skaterrampen’ - de mest åbenlyse ideer. Præsentation (2) og kvalificering (3) giver idéerne tyngde og sætter fokus på styrker, ligesom svagheder også skal påpeges i denne del af processen.

11 METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN ENTREPRENANTE FASE: PRÆSENTATION, SPEEDDATING OG REALI-SERING AF IDÉERFormål De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen – som den er nu, og som de drømmer om, at den skal være i fremtiden.

HvordanIndividuelle præsentationer og seks minidebatter i speeddatingformat.

Tid: Vi brugte 6 min. pr. ’date’.

HvorforDe unge får mulighed for at møde politikerne helt tæt på og selv opleve, hvordan de har mulighed for at sætte aftryk på planlægningen. Politikerne får sat ansigt og ideer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for. Det adskiller sig på den måde fra mange af de traditionelle møder mellem politikere og borgere, hvor det er politikere og administration, der har sat dagsordenen.

TIPModellen, som de unge skulle strukturere deres præsentationer efter, er inspireret af Walter Hood’s (Urban Diaries: Improvisation in West Oakland, 1999) tre analytiske niveuaer: 1. Observation, 2. Analyse/Løsning, 3. Vision. Modellen er struktur for fremgangsmåden, og de unge brugte den aktivt som fikspunkt for de forskellige analytiske lag, hvilket fremgik af deres præsentationer.

12 12

Øverst: Gåtur i byen hvor de unge viser deres by fremMiderst: Speed-dating Nederst: Kortlægning. Workshopdelt-agerne deles op i to grupper. Først tegnes ’mental maps’, der er udgangspunkt for dialogen om byen. Dialogen strækker sig lige fra, hvilke butikker der er, over hvilke smutveje og mødesteder, de unge benytter sig af, til fortællinger om steder med knal-lertbander og hashhandel.

13 METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Øverst til venstre: Borgmester Mogens Gade fortæller om sit Fjerritslev.Øverst til højre: Planlæggerne Kell og Karsten holder et kort over kommunen op, hvor vi med pile-post its mark-erer, hvor alle kommer fra. Og det overraskende er, at ingen af de unge rent faktisk bor i Fjerritslev. Dette kan hænge sammen med, at Jammerbugt Kommune dækker et areal på 863 km2 og er en meget lang kommune: Fra Vust i vest til Ingstrup i nordøst er der cirka 60 kilometer. Kommunen er dog ingen steder mere end 20 km bred, så formen er nærmest som en lang tangeMiderst til venstre: En af grupperne præsenterer deres ide. Miderst til højre: Karsten Jørgensen præsenterer kommunens arkitekturpris som sit bud på det gode Fjerritslev.Henholdsvis de unges og planlæggerens Nederst: Ideudviklingsfasen. De unge udvikler på hinandens ideer ved at arbejde med en ’mega’brainstorm. De unge starter med at skrive et ord eller en idé ned, som de andre deltagere så kommenterer videre på.

14 14

DE UNGES BRUG AF BYEN

MØDESTEDER //15

OPLEVELSER //15

DEN OPLEVEDE BY OVERFOR DEN PLANLAGTE BY //16

15 DE UNGES BRUG AF BYEN 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

De unge reflekterer ikke automatisk over deres daglige brug af byen. Derfor tager det tid at få dem til at italesætte de ind-forståede selvfølgeligheder, der ligger bag deres hverdagsrytmer og -rutiner. Selv om de unge i Fjerritslev har hver deres individuelle brug af byen, er der også en del elementer, der går igen i de unges fortællinger: Fjerritslev Gymna-sium, rutebilstationen, kebab-baren, bagerbutikken, Crazy Daisy, biografen og parken. Disse steder er en del af mange af de unges oplevede Fjerritslev - ligesom hovedgaden med vinduerne, man kan kigge på, og musikskolen bliver markeret af nogle. De er travle unge med mange fritidsak-tiviteter og forpligtelser at tage hensyn til: Skolen, familien, arbejde, venner, sport, fritidsinteresser, fester osv. Ud fra vores dialog med de unge om Fjer-ritslev er der tre hovedpointer, vi vælger at fremhæve: Mødesteder, Oplevelser og Den planlagte by over for Den oplevede by. Disse hovedpointer kan den fremadret-tede planlægning i Jammerbugt Kom-mune og Fjerritslev med fordel tage ud-gangspunkt i.

MØDESTEDERI snakken om byen kommer det hurtigt frem, at – netop fordi – Fjerritslev har så stort et opland, og er den største nærm-este by for en hel hær af landsbyer i kom-munen, så fungerer byen også som en magnet, der trækker folk fra hele kom-munen til. Fjerritslev bliver af de unge beskrevet som et naturligt centrum: Det er her, de unge går i byen, det er her, man tager til for at handle osv. ”Selvom der ikke er nogen af os, der bor her, så er Fjerritslev der, hvor vi mødes

og hænger ud.” (workshopdeltager, Fjer-ritslev)

Fælles for deltagerne i workshoppen er, at de forbinder Fjerritslev med noget ur-bant. Det er her, livet leves - ud over på skolen og i hjemmet.

”Den by, jeg kommer fra, er et vejkryds, så der er jo ikke nogen by som sådan. Fjerritslev er jo bare 30 gange større, end der hvor jeg kommer fra. Det er her, vi tager ind og mødes.” (workshop– delt-ager)

Der er ingen tvivl om Fjerritslevs status som mødested og centrum i kommunen, men blandt workshopdeltagerne (hvor ingen kom fra selve Fjerritslev) var et af de klare ønsker, at byen som overordnet mødested tilbød flere konkrete mødest-eder. Mødestederne behøver ikke være formelle organiseringer som fx ung-domsklubber, men det offentlige rum skal i højere grad facilitere gode mødesteder. Forskellige pladser, parken og stationen er steder som de unge allerede bruger, men som med fordel kunne gøres mere tilgængelige for de unges ophold.

På byvandringen med de unge blev mange overraskede over, der lå en lille plads ’på bagsiden af torvet’ mod parken. Her talte vi med de unge om, at designet let kunne gøres mere indbyd–ende til ophold. Fx bemærkede en af deltagerne, at det ikke gav mening at bænkene var plac-eret så langt fra hinanden, at de ikke fun-gerede som mødested for større grupper – som de oftest gerne vil samles i. Desuden overvejede de unge muligheden for at gøre det muligt at stå på skateboard

ved fx at ændre belægningen. De samme ting var oppe at vende på turen rundt i parken, og en af grupperne endte senere med at arbejde videre med det som idé.Kirkepladsen var også i spil som et sted, der kunne opgraderes og gøre mere oplagt til ophold. Ligesom busholdep-ladsen, der bruges næsten af alle, men som de unge syntes var lidt uoverskuelig og svær at navigere på. Den nu lukkede café er savnet. De unge syntes det var rart med et egentligt ventested her, men påpegede, at det ikke var så tillokkende, når det nu ’lugter af røg og tis’.

OPLEVELSERDe unge fremhævede også de årlige eller månedlige traditioner og begivenheder i Fjerritslev som en central kvalitet.Fx. er By Night-arrangementerne - som byens butikker afholder - en god måde at få folk ud og møde hinanden på. De unge fortalte, at byen forandrer sig i forbindel-se med By Night: Alle parkeringsplad-serne er i brug, og der er små arrange-menter på pladserne, hvor folk virkelig er opfindsomme. Dette særlige liv og aktivitetsniveau sker især, fordi de lokale foreninger er med: Musikskolen afholder mini-koncerter, fodboldklubben laver streetfodbold osv. Desuden kommer hele oplandet til Fjerritslev i forbindelse med parkour-arrangementerne. Vesterhavs-rock er et andet eksempel på en af de tilbagevendende begivenheder, der er med til at give Fjerritslev et stempel som noget særligt. Festivallen har eksisteret siden 1999, og de lokale idrætsfore-ninger står bag den. Vesterhavsrock er løbende blevet større og trækker derfor også flere og flere mennesker og bands til. Det er blevet

16 16

”Det er jo underligt at bænkene står med flere meters mel-lemrum, så hvis vi vil hænge ud der, skal vi sidde og råbe til hinanden, og så for-styrrer vi jo alle andre” workshopdeltager

til en begivenhed, hvor dem der er fly-ttet væk, kommer tilbage til, og hvor alle kender alle. De unge er generelt meget begejstrede for Vesterhavsrock, som de mener er ’fed’ og skaber en god stemning.

Det årlige Niels Hausgaard-indslag, som afholdes på gymnasiet, bliver også frem-hævet: Fjerritslev er den by, Niels Haus-gaard hvert år starter sin turné i - og det er de unge glade for.

De unge fortæller også begejstret om sommerens torvedage: De er ’hyggelige’, og der kan turisterne, og ”sådan nogen som mig, der finder mærkelig ting, gøre et godt kup”, som en af de unge work-shopdeltagere formulerede det.

De unge er meget bevidste om, at der er bestemte arrangementer, som samler byen, og det er noget, de også vægter højt i deres fortællinger om Fjerritslev. De er heller ikke interesserede i, at byen og dens tilbud kun skal rettes mod deres aldersgruppe: Undervejs i forløbet gjorde deltagerne flere gange opmærksom på, at de synes, det er meget vigtigt, at der bliver lavet tiltag for alle, og at rummene ikke kun bliver indrettet, så de henvender sig til én målgruppe. De unge er stolte over Fjerritslev, og vi er efter vores dialog med dem helt over-beviste om, at selv om Fjerritslev er en relativt lille by, så har den masser at byde på og en masse potentialer, der kan ud-nyttes fremadrettet. DEN PLANLAGTE BY OVERFOR DEN OPLEVEDE BYPå vores ture rundt i Fjerritslev var det meget tydeligt, at den by, som plan-læggerne udpegede for os, var meget

anderledes end de unges. Eksempelvis havde de unge fokus på funktion, mens planlæggerne havde en klar æstetisk ori-entering. De unge var meget optagede af, om by-rummenes indretning passede til den funktion, de efterlyste end de æstetiske overvejelser i forbindelse med bl.a. ma-terialevalg og design, som kommunen brugte meget tid på.

”Det er jo underligt at bænkene står med flere meters mellemrum, så hvis vi vil hænge ud der, skal vi sidde og råbe til hi-nanden, og så forstyrrer vi jo alle andre” (workshopdeltager)

Renoveringen af facader eller skiltning var slet ikke elementer, de forholdt sig til. Ligeledes var nogle af de grønne kiler, som planlæggerne fokuserede meget på, slet ikke en del af de unges fortælling om byen.Et eksempel på dette var, da vi stod på parkeringspladsen bag ved biografen. Her fortalte en planlægger, at kommunen havde fredet et træ i lokalplanen. Mens træet stolt blev udpeget, spurgte en af workshopdeltagerne undrende: Hvorfor bruger i dog tid på det? Det samme var tilfældet i forbindelse med Planetruten, som er opstillet af kun-stforeningen: Heller ikke det talte til de unge, som stillede spørgsmål ved, hvem det var sat op for, og hvad det overhove-det skulle bruges til.

Den æstetiske kategori skal ikke fejes af planlæggernes bord, bare fordi æstetik-ken ikke var en del af de unges oplevede by. Men dialogen med de unge viser, at det vigtigt at tage med, at det æstetiske

fokus skal kombineres med midlertidige, brugsorienterede - og aktivitetsbaserede tiltag, hvis det skal appellere til de unge.

17 IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDEKATALOG

1

2

3

4 56

GENSKAB BØRNENES BY – ET AKTIVT SAMLINGSSTED

FOR BØRN OG UNGE //18

BRANDING AF FJERRITSLEV – HVAD SKAL VI VÆRE

KENDT FOR? //18

PARKEN – ET GODT STED FOR ALLE AT VÆRE! //19

AKTIVITET FREM FOR PLADSSPIL //19

SAMLINGSSTED - KULTUR- OG MUSIKHUS //19

MOBILITET & TRANSPORT //19

18 18

1

2

GENSKAB BØRNENES BY – ET

AKTIVT SAMLINGSSTED FOR

BØRN OG UNGE

BRANDING AF FJERRITSLEV –

HVAD SKAL VI VÆRE KENDT FOR?

3PARKEN – ET GODT STED FOR ALLE AT VÆRE!

Unge og børn i Fjerritslev og omegn mangler et sted, hvor de kan mødes og hænge ud efter skole. Idéen er at gen-skabe Børnenes By, der i dag er nedlagt, men som engang fungerede rigtig godt, som de unge peger på. Stedet skal have fokus på fysisk ud-foldelse, fx faciliteter til street-fodbold, street-håndbold eller en legeplads. Men det skal også være et socialt sam-lingspunkt for byen, hvor der er mulighed for, at familier kan sidde under pavilloner og grille, at der er en bålplads - og at det i det hele taget kan være et sted, der rummer mødet mellem alle: Børn og unge, voksne og gamle. Der skal være noget for alle – og det skal kunne bru-ges forskelligt på forskellige tidspunkter af dagen og aftenen.

Hvad kan Fjerritslev blive kendt for, så vi kan fastholde og tiltrække folk?De unge mente, at Fjerritslev har alt det, som en god by skal have for at fungere: Gymnasium, uddannelse, svømmehal, boldbaner, ældrepleje, faciliteter til unge, handel osv. Men Fjerritslev mangler et kendetegn: Når unge er færdig med gymnasiet tager mange til andre byer – de fleste for aldrig at vende tilbage. Analysen er derfor, at Fjerritslev har brug for noget at være kendt for, som tiltræk-ker folk. Men spørgsmålet for denne gruppes ar-bejde var, hvad der skal fokuseres på: Vi-deregående uddannelser? Det grønne & naturen? Virksomheder? Hvad fungerer? I diskussionen med politikere blev der talt om, at det ikke er realistisk, at der skal laves det helt store forskningsan-læg i Fjerritslev, men at man - måske i samarbejde med gymnasiet og Aalborg Universitet - kan skabe et forskningso-rienteret miljø med mindre afdelinger af universitet i Fjerritslev. Uddannelsess-tillinger var en anden mulighed som blev nævnt. Når man læser i Aalborg til ingeniør, kan den lokale internationale fabrik, Megatronic, eksempelvis bruges som praktiksted.

Parken bliver brugt en smule om som-meren, men de unges indtryk er, at den ikke bliver brugt så meget ellers. Som den er nu, mangler den vedligeholdelse. Visionen med ideen er, at parken skal blive et mødested i Fjerritslev for unge og gamle og skabe nye relationer mellem de forskellige mennesker, der bor i Fjer-ritslev. Tesen er, at hvis man kom ned i parken, og der opholder sig mennesker, så vil man få lyst til at komme igen. En re-vitalisering af parken vil være med til at skabe byliv og få folk ud i det of-fentlige rum. Som parken er nu, er den trist og henfalden, som fx legepladsen, der trænger til vedligeholdelse. Gruppens idé er, at parken skal fornyes, og at de lokale borgere i Fjerritslev even-tuelt kan blive involveret i at passe den fremadrettet. Gruppens bud på tiltag skal få alle, ikke kun gymnasieleverne, men også børn og gamle, til at mødes og være sammen i parken.

”Når vi kommer ned i parken, og de unge siger, at det er fint nok med bænkene, men at de hellere vil have ti, der står sammen, så de kan sidde sammen og snakke, end at de er spredt ud over hele parken. Det er sådan nogle helt praktiske ting, hvor man tænker, at ja, det er da rigtigt nok, selvfølgelig vil de helst det.” (Kell Agerbo om park-gruppens idé)

BLANDT DE UNGES FORSLAG VAR IDÉER TIL ET MUSIK- OG KULTURHUS, FLERE UDENDØRS SPORTSAKTIVITETER, ÆNDREDE BUSRUTER- OG TIDER, EN OVERORDNET IDENTITET FOR BYEN MED FOKUS PÅ JOB OG MULIGHEDER SAMT KONKRETE FORSLAG TIL FORBEDRING AF PARKEN. DET HELT GENNEMGÅENDE TEMA VAR, AT BYEN MANGLER MØDE- ELLER SAMLINGSSTEDER, OG DET VAR DERFOR OGSÅ DET, DE FLESTE UNGE VALGTE AT SÆTTE FOKUS PÅ.HER PRÆSENTERES DE SEKS IDÉER, DER OGSÅ BLEV PRÆSEN-TERET FOR POLITIKERNE PÅ WORKSHOPPENS ANDEN DAG.

”Når vi kommer ned i park-en, og de unge siger, at det er fint nok med bænkene, men at de hellere vil have ti, der står sammen, så de kan sidde sammen og snakke, end at de er spredt ud over hele parken. Det er sådan nogle helt praktiske ting, hvor man tænker, at ja, det er da rigtigt nok, selvfølgelig vil de helst det.”Kell Agerbo om park-gruppens idé

19 IDÈKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

35

SAMLINGSSTED - KULTUR- OG MUSIKHUS

6MOBILITET & TRANSPORT

4AKTIVITET FREM FOR PLADSSPILD

Der er alt for mange grønne, ubrugte om-råder i Fjerritslev, som ligger øde hen i stedet for at blive brugt til noget som fx aktivitetspladser. Et sted er pladsen ved Jernbanegade, der lige nu kun bliver brugt til hundeluftning. Som gruppe 1 søger gruppe 4 et sted, som kan være samlingspunkt for aktiv-iteter – fx fodbold, basket, håndbold, vol-ley osv. Noget som rammer bredt og som sikrer, at alle gerne vil være der. Der er mange, der spiller street-fodbold – som der fx også er mulighed for på havnen i Aalborg. Gruppen forbinder street-fodbold og ak-tiviteter med en hyggelig stemning, hvor folk kan komme og hænge ud, lige meget om de vil være med eller bare kigge på. Det er derfor en hyggelig og inkluder-ende stemning, som gruppen gerne vil indfange og præge stedet med.Der er mange aktive foreninger i Fjerrit-slev, og gruppen peger på, at man med fordel kunne sam,arbejde med dem i forbindelse med at realisere ideen, fx kan foreningerne være med til at bygge aktiv-itetspladsen.

Idéen er at skabe et sted, hvor unge kan samles. Det skal både kunne rumme en fredagscafé, men også et koncertsted. Her skal både amatørmusikere og unge, der er i gang med at udvikle sig som musikere, men også professionelle kunne optræde. I dag holdes de professionelle koncerter på gymnasiet, men lyden er ikke så god, og de unge mener derfor ikke, at rammerne er optimale. De synes, at det kunne være fedt med et sted, hvor lyden er i fokus, hvor der er ordentlig faci-liteter og en hyggelig stemning.

Udgangspunktet er, at alle de mange gode idéer, som vi har hørt om undervejs i workshopforløbet, kræver, at der er no-gle mennesker, som vil bruge dem. Vi har derfor brug for mennesker for at få byen til at leve mere - og derfor har vi brug for bedre transportmuligheder, så det rent faktisk er muligt at komme rundt. De unge peger på, at Jammerbugt Kom-mune langt fra er let at komme rundt i. For de unge indvirker de manglende transportmuligheder på deres mulighed for at deltage i sociale og fritidsrelat-erede aktiviteter efter skoletid. Busserne kører ikke så godt, og efter kl. 17 i week-enden kan man ikke komme hverken til eller fra Fjerritslev, hvis man bor i en af de mindre byer i kommunen. Derfor er de unge meget afhængige af den kollek-tive transport – og derfor er det vigtigt, at muligheden for at komme frem og til-bage bliver forbedret.

20 20

ANBEFALINGER & HANDLINGS-ANVISNINGER

1. FJERRITSLEV ER CENTRUM FOR DE UNGES HVERDAG - DET

SKAL I HØJERE GRAD UNDERSTØTTES AF FLERE OFFENTLIGE

MØDESTEDER //21

2. DE UNGE ER I FORVEJEN STOLTE AF DERES BY - DET KAN DER

MED FORDEL BYGGES VIDERE PÅ //21

3. ÅBEN DE UNGES ØJNE FOR, AT DET ER MULIGT AT DELTAGE

ENGAGERET I BYENS FREMTID //23

21

Workshoppen i Fjerritslev gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en bred vifte af idéer, som Jammerbugt Kommune med fordel kan tage med videre i den fremadrettede planlægning.

1. FJERRITSLEV ER CENTRUM FOR DE UNGES HVERDAG - DET SKAL I HØJERE GRAD UNDERSTØTTES AF FLERE OFFENTLIGE MØDESTEDER Der er ingen tvivl om Fjerritslevs status som mødested og centrum i kommunen, men blandt workshopdeltagerne (hvor ingen kom fra selve Fjerritslev) var det gennemgående ønske, at der kommer flere konkrete møde- eller samlingssteder i byen. Behovet for mødesteder var også det, de fleste unge valgte at sætte fokus på, da de skulle idéudvikle på tiltag, der vil gøre Fjerritslev til en endnu bedre by. Det er ikke kun formaliserede mødesteder der efterspørges, hvorfor faciliteringen af mødesteder i det offentlig rum er oplagt at styrke. Der blev lagt væk på at samlingsstederne og aktiviteterne ikke kun skal tænkes for de unge, men også for en bredere gruppe borgere. Ligeledes er behovet for mødesteder i høj grad linket til transport og muligheden for at komme frem og tilbage til fx skole, venner, fritidsaktiviteter osv.

2. DE UNGE ER I FORVEJEN STOLTE AF DERES BY - DET KAN DER MED FORDEL BYGGES VIDERE PÅ På trods af at de unge ikke bor i Fjerritslev, føler de stort ejerskab og tilhørsforhold til byen som sted. Fjerritslev er deres by, som de kender, holder af og bekymrer sig om i forhold til den fremtidige udvikling.De unge er stolte af Fjerritslev, og i dialogen med dem blev det tydeligt, at at selv om Fjerritslev er en relativt lille by, så har den meget at byde på - og en masse potentialer, der kan udnyttes endnu bedre fremadrettet.

”Det var rigtig spændende at se, hvordan de unge faktisk har en kærlighed for deres by. De er bestemt ikke i flugt væk herfra, for de synes virkelig, at deres by betyder noget.” (Kell Agerbo, Teamleder Team Plan)

Et af de områder, som Jammerbugt Kommune med fordel kan prioritere og opgradere, er i forhold til de oplevelser og traditioner, der i forvejen er i Fjerritslev, fordi de i høj grad er med til at skabe liv og få mennesker til at mødes i byen. Derfor er det vores anbefaling, at kommunen aktivt styrker rammen om begivenhederne og sørger for, at der bliver taget initiativ til både at forbedre de eksisterende tiltag og tage nye initiativer. Begivenheder som fx Vesterhavsrock, men også torvedage og By-Night-arrangementer er med til at gøre byen levende, og de styrker byens værdi i de unges øjne.

”Det var rigtig spænd–ende at se, hvordan de unge faktisk har en kærlighed for deres by. De er bestemt ikke i flugt væk herfra, for de synes virkelig, at deres by betyder noget.” Kell Agerbo, Teamleder Team Plan

ANBEFALINGER & HANDLINGSANVISNINGER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

22 22

Foto: Mindmap: Udgangspunktet er symbolsk; Fjerritslev skal være bassinet som udspringeren hopper ned i.

23 ANBEFALINGER & HANDLINGSANVISNINGER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

3. ÅBEN DE UNGES ØJNE FOR, AT DET ER MULIGT AT DELTAGE ENGA-GERET I BYENS FREMTID I Fjerritslev er der - som mange andre steder i landet - en overvægt af ældre repræsen-teret i de politiske processer og på borgermøder. Den typiske opfattelse af, hvorfor flere unge ikke møder op og deltager, er at de ikke interesserer sig for byens udvikling og fremtid. Det er ikke vores opfattelse. Årsagen er snarere, at de unge ikke automatisk reflekterer over den daglige brug af byen. Derfor tager det tid at få dem til at italesætte de indfor-ståede selvfølgeligheder, der ligger bag deres hverdagsrytmer og -rutiner.

Efter blot to dages workshop fik mange af deltagerne et helt nyt billede af, hvad der fak-tisk er muligt at gøre i en by som Fjerritslev, og at det viste sig, at de unge faktisk gerne vil deltage - men at de har svært ved at se, hvordan de kan gøre en forskel.

”Man er vant til, at Fjerritslev bare er, som den er, for sådan har det altid været. Og plud-selig så skulle vi så prøve at se, hvad kunne man gøre bedre. Det synes jeg har været rigtig spændende – også at prøve at gøre noget konkret ved det.” (Workshopdeltager)

Derfor anbefaler ’12 byer på 12 måneder’, at Jammerbugt Kommune inviterer de unge til en direkte dialog, hvor udgangspunktet er, at kommunen viser de unge, hvilke mu-ligheder de har for at gøre en forskel. I stedet for at være en vurderende myndighed, som siger ja eller nej til de unges idéer og projekter, kan det være en idé at forsøge at møde de unge ud fra en oprigtig interesse i deres liv, hverdag og behov. Her er det vigtigt at have tid til og interesse i at møde de unge der, hvor deres idéer starter. Hvis de unge opfordres til at henvende sig en anden gang, skal der også være plads til en videre dialog - på de unges præmisser. Workshoppen viste, at de unge tager det for givet, at de selv skal være med til at drive de enkelte idéer og projekter frem og selv deltage aktivt i at realisere dem – om det gjaldt volleyturnering, genopbygning af aktivitetspladsen (Børnenes By) eller ’renoveringen’ af parken. Så den indsats, der lægges i at tiltrække de unge, kan i sidste ende komme mange gange igen. Dialogen og måden, man møder de unge på, er af afgørende betydn-ing for, hvor frugtbart resultatet af inddragelsesprocessen i sidste ende bliver. Her er det vigtigt, at planlæggeren formår at fungere som oversætter af de unges behov, så de kan implementeres i planlægningen fremadrettet. Planlæggeren skal både være facilitator for inddragelsesprocesser, oversætter af de unges ideer og analytiker i de vi-dere planprocesser.

”Man er vant til, at Fjerritslev bare er, som den er, for sådan har det altid været. Og pludselig så skulle vi så prøve at se, hvad kunne man gøre bedre. Det synes jeg har været rigtig spæn-dende – også at prøve at gøre noget konkret ved det.” Workshopdeltager

24 24

Tekst / Thea Storm Pedersen, Louise von Müllen og Lise Juul MadsenGrafik / Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko