Filosof Kendt for

Beccaria Italiens filosof og politikker levede fra 1738 - 1794

Vrk: Om forbrydelse og straf (1764) (s. 278-283) Se hertil ogs s. 283n f, om de melankolske mordere.

Fordrede tidssvarende lovgivning. Kritiserede tortur, inkvisitionsprocessen samt bevissystemet

Naturtilstand: Vedvarende krig Samfundspagt for tryghed/fred. Straf skal forhindre overgreb.

Kun loven kan faststte straffe, og myndighed hertil tilkommer kun samfundets lovgiver.

Medlemmet er bundet til samfundet, og samfundet til medlemmet. Herskeren kan ikke tage stilling til om nogen har krnket samfundspagten.

Straffens grusomhed m ikke vre unyttig. (overfldig), da det strider mod oplyst fornuft (proportionalitetsprincip) - Straf skal vre proportionel.

Lovene er de betingelser hvorunder mennesker har indget en samfundskontrakt.

Mennesker har givet andel af deres frihed til forvaring hos samfundsmagten. Disse forvaltes gennem straffe af en regent.

Det er ok at straffe:

En person der truer med at berve alle andre friheden (anarki) En persons dd er ndvendig for at alle andre ikke begr forbrydelser. Dog ddsstraf, ved kriminalitet mod statens sikkerhed

Imod ddsstraf.

Indtrden i samfundet kan ikke antages at omfatte retten til at give afkald p eget liv.

Straffen skal vre ndvendig, ellers er den tyrannisk

Ddsstraf er noget som folk ikke kan forholde sig til, det gr langt mere indtryk p folk at se nogle vre genstand for en straf over tid (fx strafarbejde) derfor skal straffen tilpasses medlidenheden.

I den anden ende skal straffen ikke vre strengere end at den forhindre folk i at beg forbrydelser (Bentham inspireret heraf)

Straffene skal for at virke bedst vre sm, sikre og vedvarende

Man skal undg nde i domme da dette giver folk et hb om straffrihed der nr det kombineres med grdighed og ufornuft fr folk til at beg forbrydelser.

Danner basis for moderne strafferet ved bl.a. at indfre proportionalitetsprincippet.

Man skal ikke bruge sdvaner, men straffe skal vre foreskrevet i lovene. Nden skal vre i loven.

Ddsstraf skal afskaffes fordi andre strafformer er mere effektive.

Frste gang nogen egentlig talte om fngsel som straf fr brugte man kun fngsel som led i retssagen.

Kant Levede fra 1724 1804 i Tyskland

Sondring mellem ret og moral.

Tvangsmssige foranstaltninger (straf) er alene berettiget overfor rettighedssubjekterne i det omfang, dennes handlinger strider mod tredjemnds frihed generalprvention afvises at vre (moralsk) legitimt grundlag/forml med strafanvendelse, modsat Feuerbach.

Straffens forml iflge Kant Hvn for beget retsbrud (retsflelsen).

Immanuel Kants gengldelsesteori (ca. 1797) (s. 337- 338) Straffens forml: Gengldelse i overensstemmelse med talions princippet (=je for je) Statslig tvang kun berettiget, hvis borgeren foretager handlinger, der er uforenelige med andres frihed. Kategorisk imperativ (= ren pligt som et fornuftigt menneske fler) Imod generalprvention (mennesket skal ikke vre et middel til andres forml)

Ngleord: Individ og moral.

Det er det enkelte individs moral, der er i centrum. Idealstaten er bygget op af individer, der handler moralsk rigtigt.

Sondring mellem lov og moral. Staten m ikke udve tvang for at fremtvinge moralsk rigtige handlinger, da handlingen mister sin moralske vrdi, hvis den er fremkaldt af ydre tvang herunder lovgivning. Imod specialprvention.

Deler ret op i: Privat ret og offentlig ret, og opdelte privatretten i tingsret, personret og familieret.

Ejendomsret - Ejendomsret forudstter en udtrykkelig godkendelse fra alle andre, da jorden oprindeligt er flleseje - Man m ikke selv straffe overtrdelse af ejendomsretten, da det blot er hvn - Frst nr der er en stat, kan der vre tale om privat ejendomsret, da

alle skal vre enige om at ophve den flles

Feuerbach Anselm von Feuerbach (s. 338-339) Levede i 1804 1872 i Tyskland

Rettens rolle er at begrnse rettighedssubjekternes frie sfre. I Strafferetlig henseende er formlet med retten dog generalprvention.

Nullum crime sine lege (Ingen forbrydelse uden lov, dvs. krav om udtrykkelig hjemmel). Nulle poena sine lege (Ingen straf uden lov, dvs. krav om udtrykkelig hjemmel). Nullum crime sine poena legali (Ingen forbrydelse uden lovens straf).

Ophavsmand til udvikling af den frste Strafferettens almindelige del.

- Byggede sin lre p Kant - Teori om psykologisk tvang.

Anders Sand rsted

Levede i 1778 1860 i Danmark (s. 344-357)

Retspositivist

rsted der gik imod vindikation af godtroende 3.mand (1824), men hans mening fik her mindre indflydelse. (s. 197m-298)

- Dansk retsvidenskabs fader; jurist; generalprokurr; statsminister m.m. - Talsmand for at staten under visse omstndigheder kan gribe ind i ejendomsretten (s. 346) - rsted udviklede de grundstninger der hrer hjemme i strafferettens almindelige del (s. 351). - Modtog impulser fra tysk retsvidenskab o I vidt omfang pvirket af Feuerbachs strafferetslre (s. 350). - Skrev mange juridiske vrker - Straffens forml: Forbrydelser skal ikke eksistere. Straf tilvejebringer respekt

for loven.

- Udg. Pkt. i Feuerbachs almenprventive teori, og afviste Kants gengldelsesteori. Dog afviste han ikke specialprvention. (s. 350). - Afviste ikke en samlet straffelovbog. (s. 352). - Faren ved kodifikation, var dog en forvanskning af folkets retstilstand. (s. 352). - Gik ind for anvendelsen af fremmed ret hvor usikkerhed om retstilstanden (s. 353). - Frste rigsretssag i 1885 var mod rsteds ministerium. Blev frifundet. (s. 351)

rsteds indflydelse, bl.a.: - Arveforordning 1845 (s. 352-353). - Udformede regler om indiciebeviser - Forordning om fast ejendom - Fire rstedske straffelove(s. 356-357). - Ny prjudikatslre anerkendtes, som tillagde domme strre betydning (s. 356).

Reformer m.m. (s. 391- 394) - Straffeproces blev reformeret (1751, 1796, 1819), medfrte: - Inkvisitorisk proces (= dommeren har en mere aktiv rolle i forhold til sagens parter) - rsted oprindeligt varm fortaler for jury, men senere mere skeptisk

Hugo Grotius Fdt i Holland i 1583 dd i Rostock i 1643. Var vidunderbarn, fik juridisk embedseksamen som 15 rig. Hugo Grotius (1583 1645): Rationel naturrets grundlgger

Selv om krig er en naturlig tilstand for menneskeligt samvr, finder de ved en slags social drift sammen om en lovgivning, der beskytter den enkelte, selv om det sker p frihedens bekostning.

Staten og ikke fyrsten/kejseren/kongen er suvern.

Den for lovenes overholdelse ndvendige magtudvelse kan for en tid overdrages regenten, men vender altid tilbage til folket.

Grotius opfattelse af mennesket som en politisk skabning kan fres tilbage til Aristoteles.

Samfundspagten, mennesker slutter sig sammen i samfund pga. de er sociale vsner og ser fordelen deraf.

Det hele begyndte med Hugo Grotius (1625, dvs. midt under 30-rs krigen) = den rationelle naturrets fader med sit vrk om krigens og fredens ret, hvori han opstiller de generelle fornuftsprincipper om rettigheder og pligter, som er ndvendige for, at et menneskeligt samfund kan fungere: f.eks. at aftaler skal holdes pacta sunt servanda), dvs. et samfunds- og retssystem, som er givet alene med menneskelig fornuft og derfor er uafhngigt af enhver lovgiver eller af Gud; samfundet er alene blevet til ved en pagt mellem mennesker og det er de frie menneskers fuldkomne forening til opnelse af retssikkerhed og det flles bedste kilden til denne indsigt ligger i menneskets natur.

o Med Grotius blev retsfilosofien en selvstndig videnskab (i middelalderen var der intet skel mellem teologi og retsfilosofi) Baggrund for Grotius adskillelse, var 30-rskrigen mellem katolikker og protestanter, da Grotius nskede en humanisering af krigsfrsel (og mtte vlge en mellemvej som alle kunne acceptere).

o Grotius skelnede mellem kombattanter og non-kombattanter. Grotius var vigtig del af folkerettens tilblivelse.

Rettens natur iht. Grotius: 1. Naturrettens indhold: Sande fornufts bud. Selv Gud kan ikke ndre naturretlige regler. Enhver har ret til sit eget (suum). Suum er helligt, hvis man ikke krnker andres suum (hvn er muligt). Man skal desuden tilbagelevere det, der ikke tilhrer en selv (restitutio). Aftaler og pligter skal overholdes. 2. Naturtilstandens beskaffenhed Naturtilstanden paradisisk. Siden kom synden, og dermed en krigstilstand. For at opn tryghed og ro, indgik mennesket en samfundspagt. 3. Samfundspagtens indhold Indholdet af samfundspagten afhnger af de historiske omstndigheder. Herskerens magt afhnger sledes af den oprindelige aftale. Mellem lande glder kun naturret, som kan suppleres med aftaler.

John Locke John Locke (1632 1704): En af Englands strste filosoffer

John Locke skriver i (1688) = liberalist, dvs. at enhver ejer sig selv og dermed har ret til resultaterne af sit arbejde, dvs. fri aftaleret og frit valg af styre, da suverniteten sledes ligger hos folket, der i modstning til hos Hobbes kun overgiver en del af sin suvernitet til staten via samfundskontrakten mellem fyrsten og folket. Folket kan sledes til enhver tid trkke sin sttte til den valgte leder tilbage.

Lockes teori:

1. Naturrettens indhold Efter naturens lov er alle frie og lige. Ethvert menneske har ejendomsret (property). Property er sidestykke til Grotius suum. Produktet af ens arbejde, er ens eget. Ingen m skade en andens property (dvs. liv, helse, frihed, el. ejendom). En skadelidt har krav p erstatning. 2. Naturtilstandens beskaffenhed Frihed i naturtilstanden, men ikke lovlshed. Mennesket underkastet fornuftens love. Der rder usikkerhed i naturtilstanden, s mennesker opgiver visse rettigheder for at forenes i et fredeligt, trygt fllesskab.

3. Samfundspagtens indhold Mennesket frafalder kun retten til at bruge magt for at beskytte property. Rettighederne er ufortabelige. Samfundpagten skal vrne om den enkeltes property. Magthaver har pligt til at flge naturretten. Mellem lande hersker naturtilstanden, da der ikke er indget en samfundspagt. 4. Ret til revolution Hvis magthaver begr overgreb mod de umistelige rettigheder (property), m understterne skabe en ny samfundspagt, dvs. betinget ret til revolution.

Locke mente at de umistelige rettigheder kun kunne opretholdes, hvis statsmagten var opdelt mellem flere organer (en magtadskillelseslre). Montesquieu omformede senere denne id til iden om magtens tredeling.

David Hume David Hume (1738) = utilitarist, dvs. har fokus p at det er nyttigt og fornuftigt for individet at indg i et ligestillet samarbejde for at sikre sin eksistens Hume videreudviklede sledes Grotius grundlggende tankegang om mennesket som et gennemfrt rationelt vsen, her dog uden moralske indpodede rammer, men derimod ud fra en cost-benefit-analyse

Ret - Der findes ikke nogen naturlig retfrdighed forud for, og uafhngigt af menneskers overenskomst. - Retfrdigheden indfres fordi den er nyttig - Det er nyttigt at aftaler overholdes, derfor skal de overholdes. - Nr behovet for en stat vokser, skal man anstte kloge hoveder, embedsmnd, som kan hndhve overenskomster o Disse skal vre godt lnnen, for at forhindre magtmisbrug.

Ejendomsret - Det er nyttigt at ejendomsretten skal beskyttes,

Jean-Jacques

Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (1712 1778) Samfundspagten (1762) side 34

Ejendom - Et samfund, hvor alle har fast ejendom, men ingen har s meget, at de derved fr magt over andre

Jean-Jaques Rousseau hvdede som den mest ihrdige, at samfunds-kontrakten

burde best af en aftale mellem individer uden en valgt leder, dvs. direkte demokrati er at foretrkke, da individet dermed har strst mulighed for at pvirke beslutningerne, som han dog m indordne sig under til gengld for at opn fllesskabets beskyttelse (almenviljen)

Den nuvrende samfundsorden er ikke af naturen. Friheden kan generhverves med samme ret som den er bervet.

Familien er det naturlige samfund. Regent = far, brn = folket.

Brn lsrives fra faderen nr de vokser op nu er der kun tale om venskab i kraft af en overenskomst.

Menneskets frste lov (regel) er selvopretholdelse, denne sikres i starten gennem familien: Nr mennesket (barnet) vokser op (har net fornuftens alder) lsrives det fordi det nu kan klare sig selv.

Faderen har krlighed til sine brn, det har regent ikke p samme mde. Mennesker slutter sig sammen i samfund for at overleve (den frste lov)

Samfundsform / samfundspagt. Alle skal beskyttes og stadig vre frie. Alle skal opgive srrettigheder til det flles hele (uden forbehold) Ingen verste myndighed (da der jo ikke findes srrettigheder) Alle hengiver sig til alle og mister sledes ingenting i den sidste inde: Fllesviljen (almenviljens) verste styrelse. Alle er del af det hele. Denne almenvilje er en offentlig person. Denne grundlov fremavler lighed i stedet for den naturlige ulighed. Samfundspagten krver enstemmighed. Folk der er i opposition til samfundskontrakten er slet ikke med i samfundet. I alt hvad der ligger uden for samfundskontrakten er det nok med flertalsafgrelser blandt borgerne.

Rousseaus teori:

1. Naturrettens indhold Mennesket er fdt frit. Friheden flger af menneskets natur. Dets frste lov er at vge over selvopholdelsen. Mennesket bliver sin egen herre, nr det opnr en vis alder og forstand. 2. Naturtilstandens beskaffenhed Naturtilstanden var frst ren idyl. Det ndredes da ejendomsretten blev indfrt, og der kom sociale skel i samfundet. Ved staternes dannelse blev disse forskelle endeligt befstet. 3. Samfundspagtens indhold Formlet var at findes en sammenslutning der kunne forsvare og beskytte hver enkelt deltagers liv og gods, og enhver kun adlyder sig selv og bliver s fri som frhen, p trods af sammenslutningen. Alle rettigheder afsts ubetinget til hele fllesskabet. Suvernen er alles flles vilje, almenviljen. Den eneste korrekte styreform var efter Rousseau direkte demokrati. 4. Folkets ret til revolution Mandatet som herskeren har fet, kan nr som helst tilbagekaldes. Retten er ubetinget, og ikke afhngig af noget aftalebrud. Denne teori blev vigtig under den franske revolution.

Der var ikke plads til magtadskillelseslren i Rousseaus teori, og intet vrn mod staten. Ligheden var hans lidenskab.

Rousseau ville udjvne forskelle i formue, ved en strkt progressiv beskatning.

Rousseau og Hobbes anvendte samfundspagten som en fiktion. Grotius og Locke ans den formentlig for historisk virkelig.

Locke mente at individet stiltiende kunne give samtykke til samfundspagten.

Edmund Burke Edmund Burke (1790) = konservativ, dvs. kritiker af liberal naturret og fortaler for at bibeholde det kendte

Samuel Pufendorf

Samuel Pufendorf (1632 1694) (s. 33) Samuel Pufendorf (1672) = videreudviklede den af Grotius hvdede samfundspagt ved at understrege individets pligt til af ndvendighed at arbejde

for fllesskabets bedste religionen nvnes overhovedet ikke i hans vrk fra 1672 og ved at systematisere de almindelige regler, som er basis for dette fllesskabs eksistens via den induktive metode, inden for forskellige retsomrder (i dag = lovbgernes almindelige del), dvs. han udviklede et altdkkende system af den naturretlige retslre.

Pufendorf: Frste tyske professor i naturret: Man skal hndhve det menneskelige fllesskabs bedste(s.231). - Hans systematik blev flugt af fx Ludvig Holdberg. - Systemet var frigjort fra ethvert religist grundlag. - Hans overvejelser over viljens frihed => medvirket til udviklingen af strafferetsvidenskab baseret p skyldslren (s.233) - Samfundspagten (= folket overdrager magt til en magthaver) (s.232-233)

Bjede sig for det oplyste despoti, og blev ligesom Hobbes en slags retspositivist

Charles Louis de Montesquieu

Montesquieu (1689-1755) (s. 235-246):

En ndring af naturrets opfattelsen kom i slutningen af det 18. rhundrede, hvorefter naturretten ikke lngere blev opfattet som almen gyldig norm, men som en relativ og historisk naturret, der var tilpasset konkrete forhold, dette er ogs Montesquieus naturretsopfattelse.

Lidt uden for alt dette stod Charles Louis de Secondat de Montesquieu (1748) = mente ikke, at retten kan afledes af nogle overordnede fornuftsprincipper, men at den skal findes p baggrund af de givne geografiske, konomiske, politiske, sociale og religise forhold i det enkelte land, dvs. den fornuftige ret skal vre baseret p konkrete forhold. Fastholder alts fornuften som ankerpunkt, men forlader iden om de almene fornuftsprincipper, dvs. det er en relativ naturret med et historiserende syn p retten (hvilket betd fokus p de nationale retstraditioner).

Udgangspunktet for det retfrdige og gode samfund er dog fred for frygt, dvs. at lovene sikrer borgernes frihed, og derfor er en tredeling af magten i en dmmende, en udvende og en lovgivende instans ndvendig.

Den mske vigtigste flge af Montesquieus tanker var en get fokus p den nationale lovgivning som udtryk for og tilpasset den enkelte nations forhold vi ser her de frste samfundsteoretiske ansatser til udarbejdelsen af de nationale lovvrker/kodifikationer, som kommer omkring 1800, og som bl.a. ogs stttes af den germanske historiske skole.

- Magtens tredeling (s. 241-245). - .Om lovens nd. 1748 - Lovene er samfundets faste fundament. Grundlaget for menneskets frihed. (s. 240) - En relativ naturret (s. 237, 324-325) - Tilhnger af konomisk liberalisme og af moderat statsstyre. (s. 238) Modstander af tyranni. - Lovene tilpasses de konkrete omstndigheder i et land (beliggenhed, klima, religion, etc.) (s. 235) - Lovene skulle vre sregne for deres folk. - Der br ikke straffes strengere end forholdene og forbrydelsens art tilsigter (Proportionalitet i straffene) (s. 238) - Regeringsformer: Republik, Monarki, Despoti, hver med psyk. Princip. (s. 241)

Jeremy Bentham En kodifikation (samlet lovbog) (som bl.a. Bentham var fortaler for)

- Begrebet kodifikation er skabt af Jeremy Bentham (s. 325).

Jeremy Bentham (1748 1832, engelsk politiker og moralfilosof): o Tilsluttede sig Humes kritik

o Grundlage moderne nyttefilosofi (utilitarisme = strst nytte for flest muligt) o Retsordenens forml: Menneskenes nytte. Retsordenen br vre bestemt af nyttehensyn.

o Mlet: Strst mulig lykke for det strst mulige antal (lykkens maksimering) o Menneskets adfrd styres af lyst og ulyst o Retten ikke nogen hjere, ndelig virkelighed o Ret er blot pbud og forbud, der udgr fra magthaveren. Retten er kun bindende i den forstand, at ikkeoverholdelse medfrer straf.

Skaber af ordet kodifikation (codex: lov, facere: at gre). Retten skulle nedskrives i form af systematiske og sammenhngende lovbger af hensyn til skabelse af retssikkerhed og klarhed.

Utilitarist. S retten ud fra dens nyttevrdi: Den strst mulige lykke for det strst mulige antal.

Liberalist.

Henrik Stampe - + Proportionalitetsprincippet. - Strkt inspireret af Montesquieu:

o Magtadskillelse og borgernes retssikkerhed - Erklring af 11. juli 1760: Strafskrpelse eller nedsttelse? (s. 275-277) o Baron Holck foreslr straf for at, oprykke marehalm.. o Strafskrpelse er sjlden et sikkert middel til at hmme misgerninger, da den sjldent eksekveres, og dermed mister sin prventive virkning. o Mildere straf er mere afskrkkende, da de oftere fuldbyrdes. o Straf skal skrpes ved gentagelse. o Ingen straf uden (forudgende) dom. Dom skal kunne appelleres. Ingen undtagelser. o Bende fattige fiskere. der ustraffet har oprykket marehalm, men med indskrpelse

F. C. von Savigny

F.C. von Savigny: o Romerretsforsker

o Mente ikke at datiden kunne udarbejde lovbger. Medfrte kodifikationsstriden. (s. 341) o Videreudvikling af retten skal ske ved retsvidenskab, ikke ved lov (dvs. ligesom i Rom) o Organisk sammenhng mellem lov og folk o Den tyske nationalret var romerretten

- Savignys trekant: Se s. 341.

Friedrich Carl von Savigny (1779 1861) ber den Zweck dieser Zeitschrift (1815) (Kildehfte s. 112 115)

To skoler: Sdan som Savigny beskriver dem! Historisk (Den han selv er tilhnger af) Uhistorisk (Den naturretlige teori i alle oplysningstidens afskygninger) (fx Christian Wolff, Samuel Pufendorf m.fl.) Hver tid har sin indsigt og studier af historien er kun eksemplifikationer (t blandt mange vrktjer) Man kan uafhngigt af fortiden skabe en lovgivning der giver svar p alt ud fra indsigten om det nuvrende jeblik. Protest mod den materialistiske naturretlige naturretstankegang. Behandling af gldende ret forudstter forstelse af fortidens retskilder. Hver tidsalder frembringer ikke vilkrligt sin verden men finder den i fllesskab med fortiden. Retsstof er givet gennem nationens totale fortid. Den vokser ud af folkets flles bevidsthed (folkenden) og ikke ud fra lovgiverens vilje. Modstander af kodifikationer da de stter sig udover folkets retsbevidsthed og forhindre den organiske udvikling af retten. Paradoks: Savigny fortaler for romerret og ikke for den nationale germansk-baserede retsorden der mtte blive konsekvensen af hans egen teori. Hans egen

forklaring er at romerretten hvilede p rettens ledende grundstninger. De romerske juristers fremgangsmde havde en sikkerhed som man ikke s uden for matematikken. Dette er en argumentation som han selv tager afstand fra i sin kritik af den uhistoriske skole.

Savigny mente:

_ Det er umuligt at fastsl rettens indhold gennem spekulativ vej _ Al ret skabes frst gennem skik/folkeoverbevisning, siden gennem retsvidenskab _ Dvs. ret skabes gennem indre, stille virkende krfter, og det er uklogt at forsge at fiksere retten i en flles lovbog _ Troede ikke p en uforanderlig naturret _ Rettens kilde var den folkelige bevidsthed, og derfor foranderlig _ Tre mder at finde den almene retsbevidsthed o Lovene (i det omfang de stemte overens med retsbevidstheden, fx hvis anvendt lnge uden opposition) o Skik og brug (som skabes af folkelige retsforestillinger) o Juristerne (som havde srlige forudstninger for at udtale sig om den almene retsbevidsthed. Her tnkte Sa vigny ikke p datidens jurister, men de gamle romerske retslrde) _ Begrebsjurisprudens: Systematisering og nytolkning af romerretten _ Pga. den historiske skoles konservatisme opstod der i Tyskland stadig dybere klft mellem retsvidenskab og praksis

Hobbes Suvern Man skal overgive magten til en suvern o Monopol p vold o Lftet er intet vrd uden et svrd, der bakker dem op. o Uden stat intet samfund o Har den lovgivende, den udvende og den dmmende magt. (Der har slet ikke vret tale om 3 deling, da dette ikke eksisterede p Hobbes tid) o Er selv hvet over loven. - Ogs regulering for kbmnd : de skal kunne indse, at hvis suvernen ikke gleb ind, ville markedet blive et rent anarki. - Suvernen ikke suvern af Guds nde, men af borgernes frygt for naturtilstanden

- Hvis suvernen ikke er strk nok, er der intet til hinder for, at man vlter ham, og finder en ny Familie / Brn - Brn Indgr stiltiende kontrakt ved fdslen, hvis de vil have mad m de ogs vre underlagt forldre - gteskab En svagere part underkaster sig en strkere part (normalt er manden den verste, men sdan er det ikke altid) Aftaler - Man skal overholde aftaler, for at sikre egen fordel. Ejendomsret - I naturtilstanden ingen privat ejendomsret - Alt ejendom er derfor afhngig af en suvern, men han vil altid kunne overtage ejendomsretten ekspropriation

Naturret: Frihed til overlevelse gennem magt. Frihed: Fravlgelse af ydre hindringer (inerti p samfundsniveau) Naturretlig lov: Man m ikke gre noget der delgger ens liv. I naturtilstanden har alle ret til alt. I naturtilstanden er ingen sikker: Man tilstrber fred som en naturlig lov. Man m opgive retten til at gre hvad man vil. Man skal vre mod andre som man nsker de skal vre mod en (Mattus 7,12 og Lukas 6,31)

Thomas Hobbes (1588 - 1679) Opstiller et statsbegreb: Suvernitet over et folk inden for et afgrnset omrde. Ide om naturret ud fra naturvidenskab (inerti p samfundsniveau) Fortaler for enevlde ud fra samfundskontrakt

Thomas Hobbes (1588 1679): Engelsk filosof _ Baggrund: o Boede hos en royalistfamilie. Var bl.a. kong Karl 2.s lrer. Tog i den engelske borgerkrig mellem konge og parlament kongens side. Drog i landflygtighed da Oliver Cromwell vandt, og vendt senere tilbage.

o Var i religis henseende fritnker, og tog afstand fra den teokratiske opfattelse

_ Vrker:

o De cive (1642) o Leviathan or the matter, form and power of a commonwealth (1651) _ Filosofi:

o Materialistisk syn, uden teologisk islt o Samfundspagt: _ Afledt af folket (ikke religion) _ Hobbes teori: 1. Naturrettens indhold Hobbes ider er originale og adskiller sig fra andres. Han var forgnger for

retspositivismen. Naturens love (fx billighed, retfrdighed, taknemmelighed) er ikke love i egentlig forstand, men egenskaber som gr menneskene tilbjelige til fred og lovlydighed. Frste fundamentale lov er strben efter fred. Anden lov, er at forsvare sig med alle midler. Skelner mellem naturens lov (lex naturalis) og naturens ret (ius naturale). 2. Naturtilstands beskaffenhed Mrkt syn p menneskelig natur. Troede ikke (som Grotius og Aristoteles) p nogen oprindelig social tilbjelighed hos menneskene. Eneste oprindelige drift er selvhvdelsen. Mennesket opfrer sig som var det en ulv. Naturtilstanden er alles krig mod alle. Derfor tvinges mennesket til at indg en samfundspagt, for at beskytte sig. 3. Samfundspagtens indhold Fred og tryghed krver at magten samles hos n mand eller flerhed af mnd. Al magt overgives til herskeren, hvis magt er uindskrnket (for at bevare fred). Mellem stater findes ingen samfundspagt; der rder naturtilstanden (en potentiel eller aktuel krig). 4. Ret til revolution Anerkendte ingen ret til revolution. Samfundspagten er ubetinget bindende. Dog kan borgerne befrie sig fra en hersker der ikke kan sikre trygheden, men skal underkaste sig en ny der kan. _ Oliver Cromwells magtovertagelse i 1649 gjorde England til en republik

(The Commonwealth). Det var et militrdespoti der varede til Cromwells dd i 1658. Monarkiet genoprettedes i 1660 efter et ublodigt kup. Royalister brd sig ikke om Hobbes statsteori, s begrundelsen for kongedmmet blev teologisk. _ Ved en revolution i 1689 The Glorious Revolution blev England et konstitutionelt monarki. Filosoffen John Locke

var ideologen bag revolutionen.

Hobbes er inspireret af Machiavelle, uden en hersker, s ville det vre alles krig mod alle. Samfundspagt som mennesket har skrevet en utilbagekaldelig kontrakt med herskeren.

Ludvig Holberg Ludvig Holberg (1684 1754) Introduktion til Naturens og Folke-Rettens Kundskab (1716)

Har pvist at der m vre en alm. lov som alle er undergivet. Det der tjener til samkvem mellem mennesker er befalet af den naturlige lov. Lov forpligter fordi den kommer fra Gud, p den mde at Gud har givet mennesket fornuft (lys) til at indse hvordan de hnger sammen. Da Gud har skabt mennesket s det kan indse hvad der er den rette vej til et godt liv s har han selvflgelig ogs givet det middel der skal til. Den naturlige lov kan selvflgelig ikke ndres.

Bodin Forsatte kampe imellem katolikker og protestanter i Frankrig betd at den franske kongemagts fremtid i 1500 tallets slutning var usikker. Jean Bodin (1530 1596) Six livres de la rpublic er fra 1576 og prsenterer den Absolutionistiske (enevldige) suvernitetslre.

Suvernitet bestr i lovgivningsmagt, bendningsret og ret til at erklre krig og

fred.

Enevldig styreform er den bedste og mest stabile. Opstiller et statsbegreb: Suvernitet over et folk inden for et afgrnset omrde.

1580 troede p djvlepagter og djvlens sex med kvinder.

Majesttsrettigheder jure majestatis udledes af suverniteten. Bodin definerer suvernitet som absolut og evig. Magten er den hjeste uafhngige, personlige og permanente der stammer fra loven. Suverniteten br vre samlet hos en person monarken.

Majesttsrettigheder er lovgivningsmagten, krig og fred, udnvnelses retten, domsmagten, ret til troskab og mntudstedelse. Vrd at bemrke at han ikke nvner magt over kirken som en majestts rettighed.

Lauritz

Nrregaard Naturrettens frste Grunde, 1770/1784

Strkt inspireret af Wolffs system.

Naturrettens frste grunde:

De medfdte (pligter): Mod Gud, sig selv, nsten, dyr og rettigheder ditto.

De hypotetiske (det forudgende samtykke i pligterne): Tale, ejendomsret, kontrakter og selskabsret.

Erstatningsret inddrog ikke subjektive momenter.

Ligestilling i gteskabet.

Nrregaard s i vid udstrkning naturretten som den kilde, man kunne ty til,

hvis den positive ret ikke gav noget svar.

Machiavelli Fyrsten er en meget bermt bog, den omhandler, hvodan man opnr magt og hvordan man bevarer magt.

Statens ml er ikke at sikre alles lykke, men at sikre ro og orden, sledes at uro og krig undgs. Et diktatur var den bedste mde at gennemfre dette p.

Overordnede ml var Italiens politiske samling.

Mlet helliger midlet, det handler for fyrsten om at spille sine kort rigtigt. Ej overdrive i sine krav, men at holde hovedet koldt og evt. komme til en forstelse med sin modstander, hvis denne viser sig for strk.

Han mener, at mennesket er et uforanderligt egoistisk menneske. S lnge nden er langt borte, s skal borgeren nok bakke op om sin hersker. Man kan ikke forvente evig troskab af dem i kraft af egoisme.

Man kan godt som fyrste blive frygtet uden at vre hadet. Side 13 midtp.

Mennesket glemmer hurtigere deres fdres dd, end tabet af arven. Machiavelli siger at man sagtens kan sl en ihjel, sfremt man har retten p sin side K12

Colbjrnsen Er tilhnger af proportionalitet og vil undg undige pinsler.

Accepterer ddsstraf af hensyn til statens betryggelse og af prventive grunde.

Anser ikke ddsstraf for lovens strengeste straf.

Ngle ord er proportionalitet, rationalitet, general prvention og mildere straffe.

Under indflydelse af Naturretten og oplysnings ideerne (Baccaria, Thomasius og Montesquieu) pbegyndtes i anden halvdel af 1700 tallet reformer af strafferetten. Strafferetten var indeholdt i Danske Lovs 6. bog, som i stor grad

byggede p den efter reformatoriske straffelovgivning og mosaisk ret.

Centrale personer i dette reformarbejde var Henrik Stampe og Colbjrnsen.

Hans udg. pkt. er sikkerhed er samfundets ml.

Eksempler p den nye strafferet er bl.a. forordningen om melankolske mordere og straffe for tyveri.

Martin Luther I 1517 opslog han sine 95 teser imod afladshandelen p slotskirkedren i Wittenberg og i 1520 brndte han de kanoniske retsbger.

TO REGIMENTE-LREN

Tre STNDER:

Familie, kirke og stat. Ikke hierarkisk, men horisontalt, dvs. lige (i teorien).

BIBELEN som IUS DIVINUM (Guds Lov), ikke kanonisk ret kirken var ikke lovgiver.

FYRSTEN var dels Guds stedfortrder med ansvar for lovgivningen (udgangspunkt i De Ti Bud), dels landsfader med en forpligtelse for borgernes undervisning og velfrd.

Henning

Arnisus

Tre bger om majesttsrettighederne (1610)

De store majesttsrettigheder: Lovgivningsmagt

Fre krig og slutte fred Udnvne embedsmnd

De sm majesttsrettigheder: Kirkens ret

Sl mnt Opkrve skatter

Husk Bodin

Voltaire Forfatter, oplysningsfilosof og samfundsdebatr. Inspireret af Lockes filosofi og den engelske forfatningsmodel. Det frie og oplyste menneske.

Gud som en verdensfornuft, kirken som en undertrykkede institution.

Anders Sunesen side 95

Beskrives p side 95

Sikkerhedsed og lighedsed (Parafrasen) o Vdesvrk og viljesvrk (Parafrasen) - Herred og landsting (s. 118): o Herred: Retskreds o Hierarki: Landsting, Herred - Bevisbyrden som udg. Pkt. hos sagsgte. (negativ bevis) - Edsbeviset (s. 119-120): o Kirken imod negativt bevis

Aquinas Ejendomsret - Ingen ubetinget privat ejendomsret - Hvis herremanden ikke har givet nok til bnderne OK at stjle fra herremanden, men kun, hvis kirken har sagt, at det er OK, da de har monopol p at tolke den benbare lov.