1. Problemfelt - vbn.aau.dkvbn.aau.dk/.../55287662/d._24.08_Sogs_stress_blandt_s… · Web viewUd...

Specialisering i Sundhed- og sygdomssociologi

Gruppe 4, 10 ECTS, Stefanie Andersen

Aalborg Universitet 1

Sundheds- og sygdomssociologiAalborg Universitet, 8. Semester

Gruppe 4: Stefanie Andersen

Vejleder: Gunnar S. Reinbacher

Antal ord: 7.617

Stress og de reaktioner det medfører blandt danske sygeplejersker



Titelblad

Titel: ”Stress og de reaktioner det medfører blandt danske sygeplejersker”

Gruppenummer: 4

Projektperiode: 2. februar 2011 – 9. juni 2011

Semester: 8.

Vejleder: Gunnar S. Reinbacher

Sidetal: 28

Aalborg Universitet d. 26. August

Stefanie Andersen




Indholdsfortegnelse

Titelblad..............................................................................................................................................2

Indholdsfortegnelse............................................................................................................................3

1. Problemfelt......................................................................................................................................4

1.1 Sygeplejersker som undersøgelsesgruppe..................................................................................51.1.1. Stress blandt sygeplejersker...............................................................................................5

1.2. Forventninger til projektet.........................................................................................................62. Teori.................................................................................................................................................7

2.1. Samtidsdiagnose- Anthony Giddens.........................................................................................72.2. Et anerkendelsesperspektiv.......................................................................................................92.3. Stress.......................................................................................................................................10

2.3.1 Historik..............................................................................................................................112.3.2. Forskellige perspektiver på stress.....................................................................................112.3.3. Definition af stress............................................................................................................122.3.4. Individets oplevelse af stress............................................................................................132.3.5. Projektets definition af stress...........................................................................................14

3. Analyse..........................................................................................................................................15

3.1. Baggrund for rapporten...........................................................................................................153.2. Analyse af rapporten...............................................................................................................16

3.2.1. Sygefravær........................................................................................................................163.2.2. Oplevelsen af stress og sygefravær..................................................................................183.2.3. Sygefravær som en copingsmetode?................................................................................193.2.4. Sygefraværets konsekvenser............................................................................................203.2.5. Intention om jobskifte......................................................................................................203.2.6. Oplevelsen af stress og intention om jobskifte.................................................................213.2.7. Intention om ophør på arbejdsmarkedet...........................................................................223.2.8. Oplevelsen af stress og intention om ophør på arbejdsmarkedet.....................................233.2.9. Intention om jobskifte og ophør på arbejdsmarkedet som en del af selvidentiteten?......24

4. Sammenfatning.............................................................................................................................25

5. Metodiske refleksioner.................................................................................................................26

6. Litteraturliste................................................................................................................................27

6.1. Bøger.......................................................................................................................................276.2. Artikler....................................................................................................................................276.3. Internetssider...........................................................................................................................286.4. Undersøgelser..........................................................................................................................28




1. Problemfelt

Stress er et fænomen, der gennem de seneste år er begyndt at fylde mere og mere, og ses som den

nye folkesygdom, blandt forskere og i medierne (Sundhedsstyrelsen (2007):2).

Forskning viser, at udbredelsen af den langvarige form stress1 gradvist er steget gennem de sidste

tyve år blandt den danske, voksne befolkning (Sundhedsstyrelsen (2007):4).

Især diskussionen om arbejdsrelateret stress fylder den offentlige debat. Herunder blandt andet med

hensyn til, hvad stress hvert år koster det danske samfund. Dette ses ud fra nedenstående tabel:

Tabel 1: Arbejdsrelateret stress (psykisk arbejdsbelastning) koster hvert år.

Dødsfald 1.400

Tilfælde af førtidspension 2.800

Hospitalsindlæggelser ca. 30.000

Kontakter til egen læge ½ mio.

Ekstra fraværsdage 1½ mio.

Øget årlige omkostning for sundhedsvæsenets 686 mio. kr.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2006)

Ud fra tabellen ses de forskellige omkostninger, der findes i forbindelse med arbejdsrelateret stress.

Dermed ses det, at stress ikke kun har omkostninger for den enkeltes trivsel og livskvalitet, men

også har betydning i forhold til virksomhedernes daglige drift, med hensyn til øget sygefravær, og

også på samfundsøkonomisk plan ved store udgifter til sygedagpenge, tilfælde af førtidspension,

hospitalsindlæggelser osv.

Derved bliver stress som fænomen et sociologiske, interessant emne at beskæftige sig med, da det

har individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige konsekvenser.

Ved en landsdækkende befolkningsundersøgelse, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i

2005, blev det selvoplevede stressmål opgjort til at udgøre 9 procent af befolkningen, som ’ofte’

følte sig stressede. Samtidig med dette svarende 34 procent, at de ’af og til’ følte sig stressede.

Sammenlignes disse tal, med resultater for en lignende undersøgelse lavet i 1987 ses det, at de

tilsvarende tal var 6 procent og 29 procent. Der er altså inden for de 18 år sket en betydelig stigning

1 Inden for stressforskning skelnes der mellem kortvarig og langvarig stress. Den kortvarige stress opleves i hverdagen ved små belastninger, men har meget sjældent nogle symptomer. Den langvarige form derimod opstår når belastningerne føles som store eller strækker sig over længere tid. Denne form for stress giver symptomer og stærkere fysiologiske reaktioner (Netterstrøm (2007):19).




blandt andelen af mennesker, som føler sig stressede (Statens Institut for Folkesundhed (2007):16-

17).

1.1 Sygeplejersker som undersøgelsesgruppeDette projekt vil omhandle danske basissygeplejerskers oplevelse af stress og de videre reaktioner

denne følelse af stress kan medføre. Derfor vil stress blandt basissygeplejerskerne nedenfor blive

beskrevet og dokumenteret.

1.1.1. Stress blandt sygeplejersker Samtidig med, at der ses en stigning af stress blandt befolkningen, ses den samme tendens også i

forhold til sygeplejersker. Igennem de seneste år er flere og flere sygeplejersker begyndt at søge

tilskud til psykologbehandlinger og flere end tidligere tildeles førtidspension. Hertil angives stress

som den primære årsag (SATH (2008):5).

En undersøgelse foretaget af Dansk Sygepleje Råd og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø viser, at 17 procent af den samlede gruppe af sygeplejersker og 16 procent af

basissygeplejerskerne, inden for de seneste fire uger enten ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’

har følt sig stressede (SATH (2008):7).

På trods af dette resultat, viser flere undersøgelser, at sygeplejersker som gruppe ikke er særlig

belastede af stress i forhold til andre erhvervsgrupper i samfundet2. Disse resultater bygger dog på

gennemsnitlige beregninger i forhold til gruppen af sygeplejersker og betyder derfor ikke, at

sygeplejersker ikke oplever stress.

Personerne bag SATH-rapporten forklarer endvidere denne diskrepans i forhold til resultaterne,

med at de undersøgelser, der har fundet, at sygeplejersker ikke er særlige belastede i forhold til

stress, ikke har været i stand til at måle alle relevante komponenter i forbindelse med det komplekse

arbejdsmiljø sygeplejerskerne indgår i (SATH (2008):5).

Efter at have dokumenteret, at basissygeplejersker oplever stress på deres arbejdspladser, kan man

undres hvilke reaktioner dette skaber blandt de basissygeplejersker, der oplever stress. Denne

problemstilling vil blive belyst i dette projekt, ud fra resultaterne fundet i SATH-rapporten og

igennem relevante, sociologiske teorier på området, men først vil projektets forventninger

gennemgås.

2 Se f.eks. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: http://data.arbejdsmiljoforskning.dk/Nationale%20Data/3dII/TreDk2_DISCO.aspx?dimension=24&sort=RMean


http://data.arbejdsmiljoforskning.dk/Nationale%20Data/3dII/TreDk2_DISCO.aspx?dimension=24&sort=RMean



1.2. Forventninger til projektet Figur 1: Forforståelsesmodel

Ovenstående figur viser forventningerne til dette projekt. Første kolonne illustrer, at der er flere

forskellige stressorer på arbejdspladserne, der kan lede til, at de danske basissygeplejersker føler sig

stressede. Dette kan eksempelvis være: høje krav fra leder, pårørende, patienter osv. Andre

stressorer kan være dårlige forhold til kollegaer, manglende støtte herfra, manglende anerkendelse

og belønning i forhold til indsats osv. (SATH (2008):19).

Der findes altså forskellige faktorer, der kan have indflydelse på basissygeplejerskernes oplevelse af

stress og oplevelsen af stress afhænger endvidere af den enkeltes ressourcer til at håndtere denne

følelse3. De stressorer, der kan bevirke basissygeplejerskernes oplevelse af stress vil dog ikke blive

belyst i dette projekt. I stedet vil der udelukkende fokuseres på, at basissygeplejerskerne oplever

stress på deres arbejdspladser, hvilket anden kolonne illustrer, og at dette kan medføre forskellige

reaktioner, hvilket tredje og sidste kolonne viser. Dette belyses ud fra de tre faktorer: ’Sygefravær’,

’intention om jobskifte’ og ’ophør fra arbejdsmarkedet’. Fælles for disse tre faktorer er, at de ofte

vurderes som tilbagetrækningsadfærd. Edgar Schein beskriver medarbejderens forventninger til

arbejdspladsen og den psykologiske kontrakts betydning for forholdet mellem medarbejderen og

arbejdspladsen. Bliver denne kontrakt brudt vil dette lede til hyppigere brug af sygefravær,

overvejelser omkring jobskifte og intention om ophør fra arbejdsmarkedet (Claus D. Hansen i

Nielsen (2011):106). Derfor formodes det, at når basissygeplejerskerne oplever stress på

arbejdspladsen, brydes kontrakten mellem sygeplejerskerne og deres arbejdspladser og derfor vil en

eller flere af de tre reaktioner følge.

3 Vil beskrives nærmere under afsnittene: ’Definition af stress’ og ’Individets oplevelse af stress’.


Stressorer på arbejdspladsen

Stress blandt basissygeplejersker

'Sygefravær', 'intention om

jobskifte' eller 'ophør fra arbejdsmarkedet'



2. Teori

Nedenstående afsnit har til formål at redegøre for de valgte teorier, der vil benyttes i dette projekt.

Disse teoretiske bidrag skal ses som relevante i forhold til en beskrivelse af den kontekst

problemstilling er en del af.

Første del af afsnittet har et makrosociologisk perspektiv og har til formål at beskrive den

samfundsmæssige kontekst problemstilling indgår i. Dette vil gøres ud fra Anthony Giddens teori

om det moderne og senmoderne samfund. Derudover inddrages et anerkendelsesperspektiv, hvor

Axel Honneths teori om de usikre anerkendelsesidealer, der findes i det moderne arbejdsliv,

beskrives. Ud fra disse teoretikeres betragtninger, bliver det dermed muligt at forstå stress som

fænomen i det senmoderne samfund.

Herefter vil anden del af afsnittet indledes med forskellige perspektiver på stress, for slutteligt at

kunne fremføre projektets endelige definition heraf. Afsnittet vil derfor ligeledes indeholde en

afgrænsning af begrebet.

2.1. Samtidsdiagnose- Anthony GiddensIfølge Giddens er det karakteristiske ved det senmoderne samfund4, at dets institutioner adskiller sig

fra tidligere perioders sociale orden, ved at være mere dynamisk og konstant i udvikling (Giddens

(1996:9). Giddens benytter tre karakteristika til at beskrive senmodernitetens dynamikker.

Det første er adskilles af tid og rum. Mens sociale handlinger i det præmoderne samfund var bundet

til givne tidspunkter og steder, er de i det moderne og senmoderne samfund adskilt. Tiden er, i

nutidens samfund, blevet standardiseret og globaliseret og hermed bliver det muligt for mennesker

over hele verden, at kunne interagere, på trods af forskelle i lokalitet og tidszoner. Således er sociale

handlinger ikke længere begrænset til fysiske lokalisationer (Giddens (1996):28-29).

Det andet karakteristika er udlejring af sociale systemer og er en følge af adskillelsen af tid og rum,

hvilket vil sige, at sociale relationer ikke længere er afhængige af lokale interaktionskontekster,

men kan foregå uafhængigt af tid og rum. Der findes to udlejringsmekanismer, symbolske tegn og

ekspertsystemer. Den fælles betegnelse for disse mekanismer er abstrakte systemer.

4 I sin teori om modernitetens udvikling, adskiller Giddens sig fra andre samfundsteoretikere. Ifølge ham er vi endnu er gået ind i en ny epoke, som nogle blandt andet kalder postmoderniteten. Giddens mener derimod at vi stadig befinder os i moderniteten, men at denne nu er på dens højeste. Dette kalder han for senmoderniteten. Det karakteristiske ved senmoderniteten, er at det nu er muligt at se konsekvenserne det moderne samfund har medført.




Symbolske tegn er udvekslingsmedier, der har en standardiseret værdi og kan ombyttes med

hinanden, på tværs af forskellige kontekster. Det bedste eksempel herpå er penge.

Det andet udlejringsmekanisme er ekspertsystemer, hvilket udgør de sociale systemer mennesker er

i daglig kontakt med, igennem systemernes repræsentanter, eksperterne. Ekspertsystemerne

henviser ikke kun til den teknologiske ekspertise, men strækker sig også til sociale relationer som

lægen, terapeuten osv.

Fælles for de to udlejringsmekanismer er, at de afhænger på tillid. Det er nødvendigt, at mennesker

i det moderne samfund stoler på systemernes ekspertviden og virke, for at overhovedet at kunne

fungere (Giddens (1996):30-31).

Det tredje og sidste karakteristika, som Giddens beskæftiger sig med, er modernitetens refleksivitet.

Det senmoderne samfund er i høj grad blevet et informationssamfund, der er præget af viden og

oplysninger. Dette indebærer, at mennesker i det senmoderne samfund konstant reviderer den viden

som de allerede besidder, da der hele tiden kommer nye informationer til. Mennesker begynder

sågar at reflektere over egen refleksion, hvilket eksempelvis ses indenfor sociologi. Dette gør

samtidig, at der ikke er nogen sikker viden i det moderne samfund, da ekspertviden ligeledes

revideres konstant, og dermed får det moderne og senmoderne samfund en ’løbsk karakter’.

Vi bevæger os dermed også væk fra traditionens fastlåshed, der fandtes i det præmoderne samfund,

og ind i en post-traditionalistisk orden.

Den moderne videnskab og filosofis stamfædre mente selv, at de banede vejen for sikker viden

omkring naturen og den sociale verden. Her var fornuft nøglen til at overvinde tidligere tiders

traditioner og skikke, som gav mennesker i det præmoderne samfund sikkerhed.

Denne fornuft skulle give mennesker i det moderne samfund en sikker viden, men modernitetens

refleksivitet har her været med til at underminere denne viden, selv på naturvidenskabens mest

centrale områder (Giddens (1996):32-33).

Ifølge Giddens påvirker usikkerhed og de mange konstante valgsituationer, der findes i det

senmoderne samfund, og som moderne mennesker udsættes for, selvidentiteten. Selvidentiteten er

ikke en given og konstant størrelse, men derimod en proces, der hele tiden produceres og

reproduceres. Dette sker gennem de rutineprægede handlinger som mennesker gennemgår i deres

hverdag. Selvidentitet er når et menneske med henblik på sin livsbiografi opfatter selvet som

refleksivt. Med biografi mener Giddens, at menneskers identitet skal findes i deres evne til at holde

livsfortællingen om sig selv i gang. Denne biografi skal tage højde for og inkorporere de




begivenheder, der forekommer i den ydre verden, og også samtidig være i stand til at sortere i disse

begivenheder.

I takt med, at traditionerne i dag ikke længere er med til at definere mennesket og give selvidentitet,

er det moderne menneske i høj grad tvunget til at forholde sig til centrale og vigtige spørgsmål i

livet (Andersen (2010):95).

2.2. Et anerkendelsesperspektivIfølge Honneth er konsekvensen af nyliberalismen, at koderne for anerkendelse på arbejdsmarkedet

er uklare. Her findes der værdier om, at medarbejderen f.eks. skal være: fleksibel, kreativ, mobil og

musikalsk.

Med fleksibilitet menes der, at medarbejderen må arbejde over og at der ikke kan afspadseres.

Mobilitet er ensbetydende med, at medarbejderen ufrivilligt må flytte, afhængigt af arbejdspladsens

nye, fysiske rammer og kreativitet er ikke umiddelbart ensbetydende med udfoldelse, men derimod

et tvingende krav fra arbejdsgiveren om, at medarbejderen skal producere nye ideer. Begrebet

musikalsk referer ikke til ordets egentlige betydning, men derimod til at medarbejderen skal være

omstillingsparat i forhold til arbejdspladsens vilkårlige rytmer.

Fælles for disse substantiver er endvidere, at de ingen endemål har, og det er derfor svært at

tydeliggøre, hvad der præcis leder til anerkendelse. Det betyder, at medarbejderen prøver at opnå

anerkendelse, uden egentlig at vide, hvad han eller hun skal præstere for netop at blive anerkendt.

Der er altså ingen klare mål for, hvornår medarbejderen har været nok fleksibel, kreativ, mobil eller

omstillingsparat og i den forstand ved medarbejderen, på grund af de vage definitioner af

arbejdskravene, aldrig hvornår han eller hun har opfyldt sit arbejde.

Dette kaldes, med en psykologisk betegnelse, for en kognitiv diskrepans, hvilket opstår når der ikke

er sammenhæng mellem medarbejdernes forudsætninger og arbejdspladsernes målsætninger.

Ifølge Rasmus Willig kan det derfor ikke undre nogen, at stress og udbrændthed i så stor grad er

udbredt, da ingen ved, på nutidens moderne arbejdspladser, hvad der vil ske eller hvilke evner,

færdigheder eller talenter, som skal fremføres for at give belønning. Målsætninger for nutidens

arbejde er simpelthen for abstrakte, således at de ikke giver mening i det praktiske arbejde og gør at

de er umulige at opfylde (Willig (2008):75-76).

Dette leder til en jagt på anerkendelse, som, ifølge Honneth, kan medføre patologiske forhold hos

den enkelte. En sygelighed som blandt andet kan udmønte sig som stress. Han benævner det som en




social patologi, da årsagen til denne sygelige er samfundsforholdene og ikke alene sygdomstræk

ved det enkelte individ.

Disse patologiske forhold har individuelle konsekvenser, og er symptomer på en tilstand, som

rammer en bestemt type personlighed. Det der netop kendetegner sociale patologier er, at de

opleves som individuelle problemer og utilstrækkeligheder (Willig (2005):7-38).

Ovenfor er Giddens modernitetsteori beskrevet. Med de tre karakteristika ved det moderne

samfund, skal det moderne menneske selv tage stilling til livets centrale spørgsmål, og kan ikke

længere støtte sig til tidligere traditioners retningslinjer. Individet lever en biografi, der er refleksivt

organiseret ud fra forskellige sociale og psykologiske informationer om hvordan det er muligt at

leve, og den enkelte er her selv ansvarlig for at sortere mellem de mange forskellige informationer. I

moderniteten er spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve? centralt (Giddens (1996):26).

Giddens selv taler ikke eksplicit om stress, men med alle de mange informationer individet skal

vælge mellem og med ansvaret for sin egen selvindentitet, kan man formode at dette kan lede til

stress, for hvornår har man truffet det helt rigtige valg?

Dette suppleres godt af Honneths teori om de usikre anerkendelsesidealer i det moderne arbejdsliv,

som også er beskrevet ovenfor. Her ved medarbejderen, grundet de udefinerede rammer på

arbejdspladsen, hvornår nok er godt nok og hvad de skal gøre for at opnå anerkendelse. Dette

medfører en jagt på anerkendelse og patologiske forhold ved den enkelte, som kan udmønte sig som

stress.

Det er altså, ud fra de to teorier, de uklare og udefinerede rammer, som findes i samfundet og på de

moderne arbejdspladser, der leder til stress.

Igennem overstående er det altså blevet muligt at forstå, hvordan stress er opstået i det moderne

samfund ud fra en makrosociologisk forståelse. Nedenfor vil begrebet derfor defineres for at forstå,

hvordan dette opleves af det enkelte individ.

2.3. Stress

Stress er i dag blevet et populært emne i den offentlige debat, hvortil der findes mange forskellige

definitioner af hvad stress er og ligeså mange måder at løse det på (Kristensen (2007):81). På

baggrund af dette, finder jeg det vigtigt at præcisere, hvordan begrebet stress defineres generelt og i

dette projekt. Først vil begrebets historik dog gennemgås.




2.3.1 HistorikStress blev første gang beskrevet af den amerikanske fysiolog Walter Cannon i 1935. Cannon

beskrev de fysiologiske reaktioner, der kom til udtryk når et dyr bliver udsat for en psykisk

belastning, som f.eks. fare fra et andet dyr. Når dyret kommer i truende situationer, øges dyrets

parathed i forhold til den fysiske udfoldelse, til kamp eller flugt, hvilket Cannon kaldte for

fight/flight-reaktionerne.

Selve begrebet stress blev første gang introduceret af den canadiske læge Hans Selye. Ud fra flere

forskellige undersøgelser, udviklede han teorien om det generelle adaptions syndrom. Dette

syndrom opstår ved længerevarende belastning og består af forskellige faser. Når et organisme

udsættes for belastning, enten af fysisk eller psykisk karakter, reagerer organismen med en

alarmreaktion, hvor alle ressourcer sættes ind for at klare belastningen. Herefter følger en

modstandsfase, hvor organismen har besvær med at håndtere situationen. Klares dette ikke

indtræder næste fase, udmattelsesfasen, med sammenbrud og følgesygdomme.

Man kan sige, at Cannon og Selye adskiller sig ved, at Cannon beskrev den akutte stressreaktion,

mens Selye beskrev den kroniske og langvarige stresstype (Netterstrøm (1997):19-22).

Under Første og især Anden Verdenskrig brød interessen for stress dog rigtig frem. Her blev der

foretaget undersøgelser om soldaters præstationer og trivsel i forhold til krigsførelse. Under og efter

anden verdenskrig var det hovedsagligt højtstående militærledere, der interesserede sig for

stressforskningen. Her søgte de især svar på to spørgsmål. For det første, hvordan militæret skulle

udvælge sit mandskab og hvilken type person, der bedst kunne klare kamphandlingernes

stresspåvirkninger og for det andet, hvordan man kunne træne soldaterne i håndtering af

stresssymptomerne under kamphandlingerne (Lazarus (2006):43-44).

Senere blev det klart for forskere, at stress også forekom i fredsperioder og fandtes på

arbejdspladsen, i skolen og i hjemmet, hvilket blev den primære årsag til stressindustriens massive

vækst i 1960’erne. Via de sociale medier nåede stress efterhånden også ud til offentligheden. På

trods af, at denne viden ikke altid blev gengivet korrekt, var interessen dog stor (Lazarus (2006):45-

46).

2.3.2. Forskellige perspektiver på stressDer findes, som sagt, mange forskellige perspektiver på stress inden for stressforskningen, Tage

Søndergård Kristensen beskriver i denne forbindelse syv forskellige paradigmer her inden for. Disse

er: Belastningsparadigmet, copingparadigmet, personlighedsparadigmet, det psykofysiologiske




paradigme, det anerkendende paradigme, det konstruktivistiske paradigme og det benægtende

paradigme (Kristensen (2007):82).

Det første paradigme, belastningsparadigmet, fokuserer på de faktorer i omgivelserne, der fører til

stress, hvilket kaldes stressorer. Dette kan f.eks. være et belastende arbejdsmiljø. Der ligges her

vægt på den primære forebyggelse på det strukturelle niveau, hvor stress reduceres ved at reducere

stressorerne.

Under coping- og personlighedsparadigmet fokuseres der derimod på det enkelte individ og dets

egen håndtering af stress.

Det psykofysiologiske paradigme fokuserer på de fysiologiske processer, der finder sted i

organismen ved belastning. Her ses der både på det individuelle plan og hvordan strukturelle

belastninger påvirker individet.

I modsætning til de øvrignævnte paradigmer, findes det konstruktivistiske- og det benægtende

paradigme. Begge disse paradigmer nedtoner stress ved enten at betegne det som en social

konstruktion eller ved at nægte dets eksistens (Kristensen (2007):81-82).

I dette projekt vil fokus ligge på det individuelle niveau og der tages således udgangspunkt i,

hvordan det enkelte individ oplever stress. Projektets definition af stress rækker indover to

paradigmer, hvilket der vil redegøres for i det følgende.

2.3.3. Definition af stressIfølge Bo Netterstrøm, der repræsenterer det psykofysiologiske paradigme, er stress ikke en

sygdom, men kroppens svar på en belastning, der rækker udover det normale, som videre kan

medføre til stress.

Følgesygdomme af stress kan f.eks. være hjerte-kar-sygdomme, posttraumatisk stresssyndrom,

udbrændthed og depression. Derudover kan stress fremprovokere symptomer ved forskellige

kroniske sygdomme, som f.eks. astma (Netterstrøm (2007):28-34).

Fysiologisk sker der ved belastning en energifrigørelse, hvor adrenalin og binyrebarkhormonet

kortisol frigøres. Denne frigørelse fører til et øget blodsukker, som musklerne skal bruge, øger

pulsen og blodtilstrømningen samt hæmmer andre funktioner, som f.eks. fordøjelsen.

Ifølge Netterstrøm kan kroppens reaktioner på stress både være fysisk og psykisk, og er

organismens forsøg på at overleve.

Den fysiske reaktion på stress kan f.eks. være en indre fornemmelse af uro, rysten på hænderne,

koldsved, hjertebanken osv. (Netterstrøm i Damsgaard-Sørensen og Madsen (2001):41-42).




Den psykiske reaktion på stress er en kombination af ulyst og anspændthed. Træthed er

hovedsymptom på stress, og ofte følger koncentrations- og hukommelsesbesvær. Derudover kan

man bliver drænet for følelser, hvor de har problemer med at mobilisere følelser, kan være

uengageret og endvidere deprimerede.

Ifølge Netterstrøm er det kun når en belastninger er vedvarende eller strækker sig over længere tid

at egentlig sygdomme opstår, som følge af stress.

Vores evner til at imødekomme disse belastninger afhænger af arv, tillærte- og fysiologiske forhold.

Fra naturens side er vi alle skabt forskellige, hvilket også gør sig gældende i forhold til hvordan vi

reagerer fysiologisk på en belastning.

Vores opfattelse af belastningens styrke og varighed har også betydning for hvor stressede vi bliver,

ligesom den fysiske tilstand vi er i også har indflydelse (Netterstrøm i Damsgaard-Sørensen og

Madsen (2001):35-36).

2.3.4. Individets oplevelse af stressDen mest fremherskende teori omkring stress er fremført af den amerikanske psykolog Robert

Lazarus. Lazarus, der ifølge Kristensen hører under copingparadigmet, har igennem mange år

beskæftiget sig med at forklare den psykologiske mekanik, der opstår ved stressreaktionen og

beskriver denne reaktion som en proces. Han formulerer dette således: ”Det er personens vurdering

af egne ressourcer i forhold til krav, der er afgørende for, om forhold i miljøet fører til en

stressreaktion eller ej”. (Agervold (1999):63). Det centrale i denne beskrivelse er altså, at det er

individets egen vurdering af egne ressourcer, der har betydning for om der opstår en stressreaktion.

Derved tillægger Lazarus subjektets definition af situationen central betydning.

Overstiger belastningerne fra omgivelserne personens ressourcer igangsættes der en

vurderingsproces. Denne proces omfatter en vurdering af hvorvidt der er tale om et tab, trussel eller

udfordring af individets ressourcer og endvidere en vurdering af hvilke handle- eller

copingsmuligheder individet har.

Copingsaktiviteterne kan både have et positivt udfald, hvor individet har mestret situationen, men

også et negativt udfald, hvor resultatet er stress. Ifølge Lazarus kan der først være tale om en

stressreaktion, når individet erkender situationen, som ikke umiddelbart kan håndteres via de

normale adaptionsprocesser. Det er altså ikke selve situationen, der er udløser stressreaktionen, men

individets erkendelse af situationen som værende truende.




Denne erkendelse er bestemt af individets tidligere erfaringer, viden, forventninger osv. Dette

betyder altså, at en stressor ikke nødvendigvis er en stressor for alle, men afhænger af hvorvidt

individet erkender den som værende en belastning (Agervold (1998):102-106).

2.3.5. Projektets definition af stressUd fra ovenstående, vil stress defineres som en individtilstand kendetegnet ved fysiske og psykiske

reaktioner. Netterstrøms definition af stress giver her en forståelse for den proces, der sker i

organismen, som fører til stress. Til at beskrive hvordan respondenterne oplever stress er Lazarus

inddraget. Han lægger netop fokus på, at individer reagerer forskelligt på indre og ydre belastninger

på baggrund af deres ’sociale bagage’.

I forhold til SATH-rapporten stemmer den valgte definition i projektet overens med den anvendte i

undersøgelsen, da der her netop undersøges den oplevede stress blandt basissygeplejerskerne.

I undersøgelsen har basissygeplejerskerne svaret på om de indenfor de sidste fire uger har oplevet at

være stresset. Her har det været muligt at besvare spørgsmålet ud fra fem kategorier: ’Hele tiden’,

’Stor del af tiden’, ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ og ’På intet tidspunkt’ (SATH (2008):7).




3. Analyse

I nedenstående afsnit er formålet at analysere de empiriske fund i SATH-rapporten. Først vil

baggrunden for rapporten gennemgås, for herefter at analysere de fundne resultater i forhold til

basissygeplejerskernes reaktioner på den oplevede stress.

3.1. Baggrund for rapporten

Rapporten, der nedenfor vil blive analyseret, er en undersøgelse af de danske sygeplejerskers

arbejdsmiljø, trivsel og helbred, og er foretaget i 2007. Rapporten er foretaget af Annette Wethje,

fra Dansk Sygeplejeråd, og Wilhelm Borg, fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse og er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er sendt

til 6228 erhvervsaktive sygeplejersker i Danmark. Disse respondenter er tilfældigt udvalgt ud fra

cirka 53.000 aktive medlemmer fra Dansk Sygeplejeråds medlemsregister pr. 28. marts inden for

sygehus-, primær- og uddannelsesområdet. Repræsentativiteten afspejler medlemmernes fordeling i

forhold til køn, alder, geografi og fordeling mellem leder og ikke-leder. Dataindsamlingen er

foretaget fra 23. april til og med juni 2007. Efter fire uger blev der sendt et postkort med en

påmindelse til de sygeplejersker, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet.

I undersøgelsen indgår der i alt 4950 respondenter, hvilket samlet giver en besvarelsesprocent på

79,47 procent. I tabellen nedenfor ses fordelingen af de beskæftigede sygeplejerske, som deltager i

undersøgelsen, opdelt i forskellige stillinger5:

Tabel 2: Antal sygeplejersker i beskæftigelse – fordelt på stillinger.Stilling Antal Andel i procent Andel kvinder

Basissygeplejerske 2786 63,1 97,4

Sygeplejerske med specialistfunktion 678 15,4 96,9

Mellemleder 356 8,1 97,3

Overordnet sygeplejefaglig leder 99 2,2 90,4

Øverste sygeplejefaglig leder 28 0,6 92,9

5Beskrivelse af funktioner: Sygeplejerske med specialistfunktion (f.eks. klinisk sygeplejespecialist, uddannelsesansvarlig).Mellemleder (f.eks. assisterende områdeleder, afdelingssygeplejerske, distriktsleder). Overordnet sygeplejefaglig leder (f.eks. oversygeplejerske, områdeleder). Øverste sygeplejefaglig leder (f.eks. sygeplejedirektør, chefsygeplejerske, hjemmeplejeleder). Andelen kvinder er inden for den enkelte stillingskategori.




Sundhedsplejerske 168 3,8 99,4

Sygeplejelærer 67 1,5 97,3

Andet 234 5,3 93,0

I alt 4416 100 97,0

Mangler oplysning om stillingskategori 36

Kilde: SATH (2008)Af de 4950 respondenter, er der 4452 sygeplejersker, som er i beskæftigelse, mens de resterede 489

respondenter enten er på orlov, er langtidssygemeldte eller er gået på efterløn eller pension. I

rapporten indgår kun de sygeplejersker, der er i beskæftigelse. Her er hovedparten af populationen

kvinder, hvilket udgør 97 procent, og de sidste 3 procent udgøres af mænd.

Formålet med rapporten er at undersøge hvordan sygeplejerskernes livs-, arbejdsvilkår samt

arbejdsmiljø påvirker den enkelte sygeplejerskes oplevelse af stress på arbejdspladsen. Der

undersøges om der er en sammenhæng mellem sygeplejerskernes oplevelse af stress og deres

reaktioner, herunder sygefravær, ønske om jobskifte og ønske om at forlade arbejdsmarkedet før

pensionsalderen.

3.2. Analyse af rapporten

Nedenstående afsnit har til formål at analysere SATH-rapportens resultater i forhold til hvilke

reaktioner oplevelsen af stress medfører blandt basissygeplejerskerne. Dette vil gøres ud fra tre

faktorer: ”Stress og sygefravær”, ”Stress og intention jobskifte” og ”Stress og intention om ophør

fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen”. Disse tre faktorer vil behandles først hver for sig og

slutteligt vil resultaterne sammenholdes.

3.2.1. Sygefravær

Dette afsnit har til formål at belyse sygefraværet mellem de forskellige grupper af sygeplejersker,

samt at belyse, hvordan oplevelsen af stress påvirker sygefraværet imellem basissygeplejerskerne.

Nedenstående tabel viser antallet af sygefraværsdage igennem de sidste tolv måneder fordelt blandt

de forskellige grupper af sygeplejersker.

Tabel 3: Sygefravær blandt de forskellige grupper af sygeplejersker, målt i procent.Stilling 0 dage 1-5 dage 6-10 dage >10 dage AntalBasissygeplejerske 16 43 23 18 2756Sygeplejerske med specialfunktion 20 44 21 15 670




Mellemleder 27 47 16 10 352Overordnet sygefaglig leder 33 47 11 9 99Øverste sygeplejefaglig leder 50 39 7 4 28Sundhedsplejerske 22 44 20 14 65Sygeplejelærer 24 42 11 23 65Andet 31 45 15 9 228I alt 20 44 21 16 4365Kilde: SATH (2008)

Det ses ud fra tabellen, at der er færre basissygeplejerskerne, end de øvrige grupper af

sygeplejersker, som har nul sygefraværsdage, da der i denne gruppe kun er 16 procent, der har nul

sygefraværsdage. Derudover ses det, at der blandt de øverste sygeplejefaglige ledere er flest, i

forhold til den samlede gruppe af sygeplejersker, der har nul sygefraværsdage. Der ses desuden, at

det er lederne6, der har færrest ’0 dage’. Tallene for denne gruppe ligger mellem 27 procent og 50

procent.

I forhold til de grupper af sygeplejersker, der har flest sygefraværsdage af ’Over ti dage’, er det

basissygeplejerskerne og sygeplejelærer. Tallene for disse to grupper er henholdsvis 18 procent og

23 procent.

Modsat gælder det gruppen af ledere, der er dem, som har færrest sygefraværsdage af ’Over ti

dage’. Tallene for denne gruppe ligger her mellem 4 procent og 10 procent.

Da basissygeplejerskerne er den gruppe af sygeplejersker, der har færrest ’0 sygefraværsdage’ og en

af de grupper, der har flest ’over ti’ sygefraværsdage undersøges det nedenfor om der er

sammenhæng mellem oplevelsen af stress og sygefravær.

6 Herunder ’mellemledere’, ’overordnet sygefaglige leder’ og ’øverste sygefaglige leder’.




3.2.2. Oplevelsen af stress og sygefravær

Nedenstående figur viser sammenhængen mellem variablene ’Oplevelse af stress ’ og ’Sygefravær’.

Resultaterne er angivet i procent7:

Figur 2 viser, at de basissygeplejersker, der ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’ har følt sig

stressede inden for de seneste fire uger, tilnærmelsesvist har dobbelt så mange ’Mere end ti

sygedage om året’ end de basissygeplejersker, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På intet

tidspunkt’ har følt sig stressede inden for de seneste fire uger.

De basissygeplejersker, som ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På intet tidspunkt’ har følt sig

stressede inden for de seneste fire uger, har flere ’0 dage’ og ’1-5 dage’ sygefraværsdage end de,

der ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’ har oplevet stress inden for de seneste fire uger.

Dermed viser tabellen, at der sker en stigning i sygefraværet i forhold til hvor ofte

basissygeplejerskerne oplever at have følt sig stresset inden for de seneste fire uger.

7Der er i analysen angivet tre figuren, hvor en bivariat analyse er anvendt. Dette sker gennem krydsning af to variablene. Formålet med denne metode er at undersøge forholdet mellem den uafhængig og afhængig variabel (De Vaus (2002):241-254). Ovenfor ses en krydsning af de to variable ’Oplevelsen af stress’, der udgør den uafhængige variabel, og ’Sygefravær’, som en den afhængige variabel. Chi-square er anvendt til at vurdere de statistiske sammenhænge forskelle mellem grupperingernes andele (SATH (2008):17).




Derudover viser p-værdien, at der er en statistisk sammenhæng mellem de to variable, fordi denne

er lig 0,0008. Da værdien er under 0,05, er sammenhængen altså statistisk signifikant, hvorved

resultatet med 95 procent sandsynlighed vil gøre sig gældende hos resten af population, hvilket i

dette projekt er alle de danske, erhvervsaktive sygeplejersker.

3.2.3. Sygefravær som en copingsmetode?

Ovenstående figur viste, at sygefraværet blandt basissygeplejerskerne steg i forhold til hvor ofte de

havde oplevet at føle sig stressede inden for de seneste fire uger. Ud fra dette kan man undre sig

over hvorvidt basissygeplejerskerne bruger sygefraværet som en måde at cope deres stressede

hverdag.

Coping ses som en handling, der gennemføres med det formål at restituere sig eller for at bevare sit

helbred, uden at man nødvendigvis behøver at være somatisk eller kronisk syg.

Dette er muligt, da det i Danmark er bestemt ved lov, at en medarbejder kan modtage dagpenge fra

dennes arbejdsgiver, i tilfælde af sygdom (Claus D. Hansen i Nielsen (2011):106).

Dette gør det altså muligt for basissygeplejerskerne at de, selv om de ikke er kronisk syge, har

mulighed for at tage en fridag og restituere, og stadig få løn for det.

Skulle det dog være tilfældet, at de danske sygeplejersker bruger sygefravær som en copingsmetode

for at håndtere deres oplevelse af stress, kan man dog frygte, at dette vil være med til at

individualisere problemet. Hvis den enkelte sygeplejerske løser problemet ved at tage en fridag, i

form af sygefravær, er dette kun en midlertidig løsning, der ikke håndterer konflikten på længere

sigt. Et alternativ hertil kunne være, at sygeplejerskerne kollektivt fandt enighed om de urimelige

arbejdskrav og herudfra lavede en kollektiv protest, hvilket ville synliggøre problemet og en løsning

kunne findes herpå. Altså er det også med til at skjule problemet, hvis basissygeplejerskerne

benytter sygefravær som copingsmetode.

Der findes dog også et andet perspektiv på sygefraværets funktion. Herudfra kan sygefravær ses

som en måde for den enkelte at restituere på, for at undgå dårligt helbred og herigennem mere

langvarigt sygefravær.

8P-værdi er et udtryk for sikkerheden for, at ens undersøgelse vil kunne gentages med samme resultat. Værdien ligger mellem 0 og 1 og ofte benyttes signifikansniveauer på 0,01 og 0,05. I dette projekt accepteres en p-værdi på maksimum 0,05, hvilket angiver, at der i projektet ønskes 95 procent sikkerhed for, at resultaterne i undersøgelsen vil kunne forekomme i hele populationen. Derved accepteres et risikoniveau på fem fejlmarginer, dvs. en usikkerhed på 5 procent (De Vaus (2002):229-231).




Dermed får sygefraværet en positiv funktion for den enkelte og også for virksomheden (inspiration

fra Claus D. Hansen i Nielsen (2011):117-118).

Der findes altså forskellige perspektiver på hvilken effekt sygefravær som copingsmetode har. På

den ene side, ses det som en negativ metode, der skjuler og individualisere problemet, hvilket

formentlig kan være med til at stress bliver en samfundsmæssig patologi.

På den anden side ses metoden som noget positivt, da den enkelte, ved at kunne vælge at tage en

sygefraværsdag, får mulighed for at lade op og på længere sigt undgå at blive langvarigt syg. Hvad

enten man ser sygefravær som en negativ eller en positiv copingsmetode til at gardere sig mod

stress, har dette dog konsekvenser for forskellige aktører, hvilket vil beskrives nedenfor.

3.2.4. Sygefraværets konsekvenserDen enkeltes sygefravær har konsekvenser for forskellige aktører. Set fra arbejdspladsens

perspektiv, medfører sygefravær økonomiske problemer, i forhold til at betale sygeløn, og logistiske

problemer, i forhold til besvær med planlægning af arbejdet. Derfor bliver sygefravær dyrt og

besværligt for arbejdspladserne og de der leder dem.

Sygefravær har dog også konsekvenser for den sygemeldtes kollegaer, da disse netop må træde til i

stedet og derfor arbejde mere eller på andre måde end de normalt plejer. Dermed fører sygefravær

til underbemanding og kan fører til en øgning af den sygemeldtes kollegaers arbejdsmængde. Dette

kan i sidste ende i en negativ spiral, hvor sygefravær hos den enkelte medarbejder kan føre til, at

dennes kollegaer oplever en underbemanding og et øget arbejdspres, som videre leder til sygefravær

af den sygemeldtes kollegaer.

Slutteligt påvirker sygefravær også den enkelte, der på grund af dennes sygefravær kan risikere at

blive til genstand for diskussion og kritik fra arbejdskollegaer og fra leder (Claus D. Hansen i

Nielsen (2011):101).

3.2.5. Intention om jobskifteI dette afsnit ses der på intentionen om jobskifte i forhold til de forskellige grupper af sygeplejersker

og derudover hvordan oplevelsen af stress påvirker basissygeplejerskernes intention om jobskifte.

Tabel 4: Intention om jobskifte blandt de forskellige grupper af sygeplejersker, målt i procent.

Stilling Ønsker at blive i jobbet

Ønsker at søge nyt job

Konkrete planer/har søgt andet arbejde

Antal

Basissygeplejerske 62 26 12 2752Sygeplejerske med specialfunktion 65 25 10 670




Mellemleder 59 28 13 352Overordnet sygefaglig leder 72 20 8 98Øverste sygeplejefaglige leder 75 18 7 28Sundhedsplejerske 70 27 3 162Sygeplejelærer 65 31 5 65Andet 65 31 12 228I alt 63 26 12 4348Kilde: SATH (2008)Tabel 4 viser, at der er flere basissygeplejersker og mellemledere end de andre grupper af

sygeplejersker, der har konkrete planer om at skifte job eller som allerede har søgt andet arbejde.

Tallene er for de to grupper henholdsvis 12 procent og 13 procent. Derudover viser tabellen, at 62

procent af basissygeplejerskerne ønsker at blive i samme job. Basissygeplejerskerne er dermed,

sammen med mellemlederne, den gruppe af sygeplejersker, hvor der er færrest som ønsker, at

forblive i deres nuværende stilling. Modsat gælder det de øverste ledere, der er den gruppe, hvor der

er flest, som ønsker at forblive på samme arbejde, tallet er her 75 procent.

Da basissygeplejerskerne er en af de grupper, hvor der er flest der overvejer andet job eller som

allerede har søgt andet arbejde og samtidig er en af de grupper, hvor der er færrest, som ønsker at

forblive i deres nuværende stilling, undersøges sammenhængen mellem oplevelsen af stress og

intentionen om jobskifte blandt basissygeplejerskerne nedenfor.

3.2.6. Oplevelsen af stress og intention om jobskifte

Nedenfor ses figur 3, der viser sammenhængen mellem variablene ’Oplevelsen af stress’ og

’Intention om jobskifte’. Resultaterne angives i procent:




Figur 3 viser, at de basissygeplejersker, der indenfor de seneste fire uger ’Hele tiden’ eller ’En stor

del af tiden’ har følt sig stressede, i mindre grad ønsker at forblive i deres job i forhold til de

basissygeplejersker, som ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På intet tidspunkt’ har haft denne

følelse.

Figuren viser desuden, at den førstnævnte gruppe i højere grad enten overvejer at søge nyt job, har

konkrete planer om det eller allerede har søgt andet arbejde. Denne gruppe består af næsten dobbelt

så mange basissygeplejersker som den anden gruppe, da tallene udgør henholdsvis 40 procent og 24

procent for de basissygeplejersker, der overvejer at søge nyt job, og 24 procent og 10 procent, for de

som har konkrete planer om jobskifte eller der har søgt andet arbejde.

P-værdien, der lig 0,00, viser at resultaterne er statistiske signifikante og at de med 95 procent

sandsynlighed også vil gøre sig gældende for resten af sygeplejerskepopulationen.

3.2.7. Intention om ophør på arbejdsmarkedet

I dette afsnit vil intentionen om ophør på arbejdsmarkedet blandt de forskellige grupper af

sygeplejersker belyses, samt hvordan oplevelsen af stress blandt basissygeplejerskerne indvirker på

intentionen om ophør på arbejdsmarkedet.

Tabel 5: Intention om ophør på arbejdsmarkedet blandt de forskellige grupper af sygeplejersker, målt i procent.

Stilling 65 år

Efterløn 62-65 år

Efterløn 60-62 år

Før 60 år

Ved ikke

Antal

Basissygeplejerske 13 26 32 5 24 2763Sygeplejerske med specialfunktion 16 31 34 3 16 676Mellemleder 18 34 31 3 14 350Overordnet sygefaglig leder 28 32 23 1 15 99Øverste sygeplejefaglige leder 15 41 30 - 15 27Sundhedsplejerske 11 37 33 1 17 167Sygeplejelærer 20 30 36 2 12 66Andet 23 29 28 3 17 228I alt 15 29 32 4 21 4376Kilde: SATH (2008)




Tabel 5 viser, at der blandt basissygeplejerskerne og sundhedsplejerskerne er færre end de øvrige

grupper af sygeplejersker, som forventer at blive i arbejde til de er 65 år. Her er tallene kun

henholdsvis 13 procent og 11 procent.

Derudover viser tabellen, at 26 procent af basissygeplejerskerne forventer at gå på efterløn når de er

mellem 62-65 år, 32 procent forventer at gå på efterløn når de er mellem 60-62 år og 5 procent

forventer at forlade arbejdsmarkedet når de er under 60 år.

På baggrund af dette, undersøges sammenhængen mellem basissygeplejerskernes oplevelse af stress

og deres intention om ophør på arbejdsmarkedet i det følgende.

3.2.8. Oplevelsen af stress og intention om ophør på arbejdsmarkedetNedenstående figur viser sammenhængen mellem de to variable ’Oplevelse af stress’ og ’Intention

om arbejdsophør’. Resultatet angives i procent:

Figur 4 viser, at der er færre basissygeplejersker, som enten ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’

har følt sig stressede inden for de sidste fire uger, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet indtil de

er 65 år sammenlignet med gruppen af sygeplejersker, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På

intet tidspunkt’ har følt sig stressede inden for de seneste fire uger.




Samtidig viser figuren, at den førstnævnte gruppe i højere grad forventer at gå på efterløn når de er

60-62 år end gruppen af basissygeplejersker de sammenlignes med.

Desuden ses det, at gruppen, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ og ’På intet tidspunkt’ har følt sig

stressede inden for de seneste fire uger, i højere grad forventer at gå på efterløn når de er mellem

62-65 år, i forhold til de, som ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’ har følt sig stressede inden for

de sidste fire uger.

I forhold til den gruppe af basissygeplejersker, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet før de er 60 år,

er andelen over dobbelt så stor for dem, der enten ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’ har følt sig

stressede inden for de sidste fire uger sammenlignet med den anden gruppe. Tallene udgør her

henholdsvis 9 procent og 4 procent.

Slutteligt ses det, at p-værdien er lig 0,000, hvilket er under 0,05 og dermed kan det siges at

resultatet er statistisk signifikant og at der er 95 procent sandsynlighed for at resultatet vil gøre sig

gældende for resten af sygeplejerskepopulationen.

3.2.9. Intention om jobskifte og ophør på arbejdsmarkedet som en del af selvidentiteten?

I forhold til Giddens modernitetsteori kan intentionen om jobskifte og ophør fra arbejdsmarkedet

ses som et resultat af modernitetens tre karakteristika - ’adskillelse af tid og rum’,

’udlejringsmekanismer’ og ’modernitetens refleksivitet’. Herudfra er mennesker i det moderne

samfund, som nævnt tidligere, selv blevet ansvarlig for deres egen selvidentitet og for hvordan

deres egen livsbiografi skal udspille sig. I denne biografi skal den enkelte tage højde for

begivenheder fra den ydre verden og sortere i disse.

Ses dette i forbindelse med basissygeplejerskerne, kan netop dette være årsagen til at de overvejer

jobskifte eller ophør fra arbejdsmarkedet, når de ’Hele tiden’ eller ’En stor del af tiden’ føler sig

stressede på deres arbejdspladser. Når den psykologiske kontrakt mellem basissygeplejerskerne og

deres arbejdspladser brydes, kan det lede til spørgsmål som ”Kan jeg få noget der er bedre?” eller

”Er det sådan jeg vil leve mit liv?”.

Ydermere kan jobskifte og ophør fra arbejdsmarkedet også forstås som en metode

basissygeplejerskerne bruger til at håndtere deres stress på, altså en copingsmetode. Er dette

tilfældet kan man dog frygte, at det bærer de samme risici med sig, som ved brugen af sygefravær

som copingsmetode mod stress, nemlig at det er med til at individualisere og skjule problemet.




Derfor ville en løsningsstrategi også være her, at løse problemet på kollektivt plan, for at komme

stress på arbejdspladsen til livs.

4. Sammenfatning Følgende har til formål at skitsere de mest centrale fund, der er gjort gennem den ovenstående

analyse ud fra de empiriske resultater fra SATH-rapporten.

I første del af analysen blev sygefraværet blandt de forskellige grupper af sygeplejersker belyst. Her

blev det klart, at basissygeplejerskerne var den gruppe af sygeplejersker, der havde færrest ’nul

sygefraværsdage’ og var en af de grupper, der havde flest ’over ti’ sygefraværsdage. Derudover

vidste det sig, at de basissygeplejersker, der ’En stor del af tiden’ eller ’Hele tiden’ havde følt sig

stressede inden for de seneste fire uger, næsten havde dobbelt så mange ’over ti’ sygefraværsdage i

forhold til dem, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På intet tidspunkt’ havde følt sig stressede

inden for de seneste fire uger. Dermed steg sygefraværet blandt basissygeplejerskerne i takt med

hvor ofte de havde oplevet stress inden for de seneste fire uger.

Under anden del af analysen blev intentionen omkring jobskifte blandt grupperne af sygeplejersker

belyst. Her kunne det ses, at basissygeplejerskerne var en af de grupper, hvor der var flest, der

havde konkrete planer om at skifte arbejde. Det vidste sig ydermere, at de basissygeplejersker, der

’En stor del’ eller ’Hele tiden’ havde følt sig stressede inden for de seneste fire uger, i mindre grad

ønsker at forblive i det job de besidder sammenlignet med dem, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’

eller ’På intet tidspunkt’ havde følt sig stressede inden for de seneste fire uger. Derudover vidste det

sig, at den førstnævnte gruppe i højere grad end den anden gruppe, overvejer at søge nyt job, har

konkrete planer om det eller allerede har søgt andet arbejde.

I tredje og sidste del af analysen blev sygeplejerskernes intention om ophør fra arbejdsmarkedet

beskrevet. Her var basissygeplejerskerne en af de grupper, hvor der var færrest, der ønskede at blive

på arbejdsmarkedet til de blev 65 år. I forbindelse med sammenhængen mellem oplevelsen af stress

og arbejdsophør gjorde samme tendens sig gældende som under først og anden del af analysen,

nemlig, at de basissygeplejersker der ’En stor del’ eller ’Hele tiden’ havde følt sig stressede på

arbejdspladser inden for de seneste fire uger i mindre grad ønsker at forblive på arbejdsmarkedet til

de når 65 år, i forhold til de, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På intet tidspunkt’ havde følt

sig stressede inden for de seneste fire uger.




Altså har de basissygeplejersker, der inden for de seneste fire uger ’Hele tiden’ eller ’En stor del af

tiden’ har følt sig stressede; højere sygefravær, de overvejer i højere grad at søge nyt job, har

konkrete planer om det eller har allerede gjort det, og færre af dem ønsker at forblive på

arbejdsmarkedet til de er 65 år i forhold til de, der ’En del af tiden’, ’Lidt af tiden’ eller ’På intet

tidspunkt’ havde følt sig stressede inden for de seneste fire uger.

5. Metodiske refleksioner

Nedenfor vil de metodiske refleksioner, der er opstået gennem projektet gennemgås. Først vil

SATH-rapportens validitet beskrives. I forhold til validitet skelner David de Vaus mellem to typer -

intern og ekstern validitet.

Den eksterne validitet omhandler hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ i forhold til populationen.

Denne form for validitet er sikret, da der i undersøgelsen indgår 4950 respondenter og der er en

forholdsvis høj svarprocent på 79,47 procent. Sammenlignes samplets population i forhold til

fordelingen af køn, gennemsnitlige alder og ledere/ikke-ledere med den resterende

sygeplejerskepopulation er disse karakteristika sammenfaldende (SATH (2008):17), hvilket alt i alt

efterlader en høj grad af ekstern validitet.

I forhold til den interne validitet er denne sjældent høj ved et tværsnitsdesign, da der her ikke er

mulighed for at få uddybet respondenternes svar, hvilket må ses som en svaghed (De Vaus

(2001):27-29).

En anden svaghed ved et tværsnitsdesign er den manglende tidsdimension, hvilket betyder at det er

svært at afgøre endeligt, hvorvidt der er tale om en kausal sammenhæng mellem variablene eller om

det blot er en korrelation (De Vaus (2001):179-180). Dog virker sammenhængen mellem

’Oplevelsen af stress’ og de tre reaktioner; ’Sygefravær’, ’Intention om jobskifte’ og ’Intention om

arbejdsophør’ plausibel, hvilket endvidere understøttes af de valgte teorier i projektet.

Endvidere pointerer sociolog Claus D. Hansen i sin undersøgelse af sammenhængen mellem

arbejdsmiljø og sygefravær, som ligeledes er gjort ud fra et tværsnitsdesign, at de der oplever et

dårligt arbejdsmiljø i højere grad angiver denne type sygefravær som en form for

efterrationalisering eller legitimeringsgrund for deres sygefravær (Claus D. Hansen i Nielsen

(2011):121). I forhold til basissygeplejerskernes brug af sygefravær som coping, kan den nævnte

pointe overføres på dette projekt. Det er tænkeligt, at de basissygeplejersker, der ’Hele tiden’ eller




’En stor del af tiden’ oplever at føle sig stressede på arbejdspladsen, bruger dette som legitimering

for sygefravær.

Slutteligt kan der være egeninteresser fra DSRs side i at fremstille et bestemt billede af

sygeplejerskernes arbejdsmiljø og stress.




6. Litteraturliste

6.1. Bøger

Agervold, Mogens (1999): ”Arbejde og stress- en introduktion til arbejdsmiljøpsykologi”.

Forlaget Systime A/S.

Agervold, Mogens (1998): ”Det psykosociale arbejdsmiljø”. Aarhus Universitetsforlag.

Andersen, Pernille Tanggaard og Helle Timm (2010): ”Sundhedssociologi- en grundbog”.

Hans Reitzels Forlag.

Damsgaard-Sørensen, Katrine og Birgit Madsen (2003): ”Stress – Når kroppen siger fra”.

Vejle. Kroghs Forlag A/S.

De Vaus, David (2001):”Research Design in Social Research”. 1. Udgave. London: SAGE

Publications Ltd.

De Vaus, David (2002):”Surveys in Social Research”. 5. Udgave. London: Routledge.

Giddens, Anthony (1996): ”Modernitet og selvidentitet- Selvet og samfundet under

senmoderniteten”. København. Hans Reitzels Forlag.

Lazarus, Richard S. (1996): ”Stress og følelser – en ny syntese”. Akademisk Forlag.

Netterstrøm, Bo (1997): ”Klar besked om stress- hvem får stress, hvorfor, hvad kan man

gøre, hvornår skal man gå til lægen”. Ascheoug Dansk Forlag A/S.

Netterstrøm, Bo (2007): ”Stress på arbejdspladsen – årsager, forebyggelse og

håndtering”. 1. udgave, 4. oplag. København. Hans Reitzel.

Nielsen, Kjeld (2011): ”Arbejdsmiljø og arbejdsliv, i et socialt ressource perspektiv”.

Aalborg UniversitetsForlag.

Willig, Rasmus og Marie Østergaard (2005): ”Sociale Patologier”. Hans Reitzels Forlag.

6.2. Artikler

Kristensen, Tage Søndergård (2007): ”Stress nok til alle?” i: ”Tidsskrift for Arbejdsliv”, 9.

årg. Nr. 2.

Willig, Rasmus (2008): ”Afmontering af kritikken” i: ”Dansk Sociologi”, nr. 4/19, side 73-

81




6.3. Internetssider

Statens Institut for Folkesundhed (2006). Sidst lokaliseret d. 24/08 2011. World Wide

Web: http://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm

6.4. Undersøgelser

Dansk sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008):

”Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH – 2007)”. Af: Annette Wejthe og

Vilhelm Borg.

Statens Institut for Folkesundhed (2007): ”Forebyggelse og behandling af stress i

Danmark”. Af: Line Nielsen, Tine Curtis, Morten Grønbæk og Naja Rod Nielsen. Syddansk

Universitet.

Sundhedsstyrelsen (2007): ”Stress i Danmark – Hvad ved vi?”. Af: Naja Rod Nielsen,

Statens Institut for Folkesundhed og Tage Søndergård Larsen, Forskningscenter for

Arbejdsmiljø. København.


http://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm

1. Problemfelt - vbn.aau.dkvbn.aau.dk/.../55287662/d._24.08_Sogs_stress_blandt_s… · Web viewUd...

Documents

Transcript of 1. Problemfelt - vbn.aau.dkvbn.aau.dk/.../55287662/d._24.08_Sogs_stress_blandt_s… · Web viewUd...