Filippinske sømænd sejler fra de danske 310

Rederier nedlægger danske officersstillinger på stribe og ledigheden er stigende. Filippinere og andre

asiatiske sømænd er billigere, og deres uddannelse er i rivende udvikling. Det udhuler Danmarks maritime

kompetencer, mener fagforeningerne.

Af Anders Holm Nielsen

Der er kø ved havnekontorerne i Manila på Filippinerne. En efter en liner nyuddannede matroser og 315

skibsofficerer op ved skranken til de mange manning agencies, der specialiserer sig i at rekruttere de bedste

sømænd til verdens rederier. Jobsøgerne er mange, og konkurrencen hård. Når eksamenspapirerne er

gennemgået, og sundhedstjekket fuldført, er det kun de bedste, der slipper gennem nåleøjet.

På den anden side af Jorden har danske rederier lommeregneren fremme. Der er nemlig millioner at spare,

hvis man henter mandskab på Filippinerne. I dag er mere end en fjerdedel af alle verdens sømænd 320

filippinere, og alene de danske skibe beskæftiger mere end 3000 af slagsen. Det går især ud over

juniorofficererne, og spørger man Fritz Ganzhorn fra Søfartens Ledere, er det en kortsigtet tankegang.

”Danmark vil komme til at mangle maritim kompetence, hvis ikke man giver de unge en chance til søs, og

man skal lade være med at stædigt at måle dem op på lønudgifter. Hvis vi ikke holder vores kompetencer

ved lige, kan man ikke overleve som maritim nation,” siger han. 325

Juniorofficerer er for dyre

Over de sidste par år er mere end 200 danske officerer fyret til fordel for udenlandsk arbejdskraft, mens

danske menige næsten ikke findes på skibene. Ledigheden blandt Søfartens Ledere, der organiserer 3.200

danske skibsofficerer, er fordoblet fra to procent til fire procent. Det er under landsgennemsnittet på seks

procents ledighed, men der er tale om en branche, der historisk set har haft fuld beskæftigelse. Den 330

udvikling huer ikke fagforbundet CO-Søfart, hvis medlemmer også tæller skibsofficerer.

”Ser man på officerstanden, er der et markant fald, da man fyrer mange danskere og udskifter med

udenlandske sømænd for at spare. Vi ser det bestemt som en stor trussel,” siger sekretariatschef i Co-

Søfart, John Ibsen.

Antallet af sømænd fra ikke-EU-lande er siden 2002 steget med mere end 40 procent i forhold til antallet 335

danske sømænd i samme periode

Danske skibsofficerer er ikke længere attraktive, hvis man spørger marine-hr-chef Henrik Sloth fra Mærsk

Line.

”Vi mener ikke, at vi går glip af noget, når de danske officerer forsvinder. Vi oplever ingen stor forskel på

deres arbejde, og de resultater der leveres. Vi er optaget af, at skibene bevarer deres effektivitet, og vi 340

forventer ingen forskel fremover, når danskerne udskiftes,” lød meldingen i 2009 til business.dk

Statsstøtten til rederierne forpligter 345

Danske lønninger er dyre. Løn på vagt, løn på land og sygedage løber op, hos de danske rederier plejer man

at sige, at de danske sømænd skal have 2,3 mands løn. Derfor er det fristende at ansætte udenlandske

officerer, men det er ikke okay, hvis man spørger forbundene. De danske rederier får nemlig statsstøtte i

form af forskellige skattefordele, der blev indført at sikre de danske arbejdspladser

”Med fordele og statsstøtte følger der også forpligtelser over for samfundet. Man har fra politisk side ikke 350

været gode nok til at stille krav til rederierne for at sikre beskæftigelse,” siger John Ibsen fra CO-Søfart.

Pia E. Voss er vicedirektør i Danmarks Rederiforening, og hun mener ikke at statsstøtten er nok til at hamle

op med andre lande.

”Problemet med juniorofficerer er, at de skal have erfaring. Den får de, når de arbejder, men lønningerne

er simpelthen for høje i forhold til andre lande,” siger hun. 355

Sejltiden er en udfordring

Det kan det være fristende at hyre en juniorofficer fra Filippinerne, der skal have en tredjedel i løn, men

rederierne skal se oplæringen som en investering, mener Søfartens ledere. De forstår, når rederier som

Mærsk, Torm og DS-Norden melder ud, at de ikke længere kan love sejltid til nyuddannede officerer.

”De unge danske officerer adskiller sig fra filippinske officerer, fordi de udgør et fremtidigt 360

kaptajnpotentiale. Der er ikke samme andel, der kommer til tops blandt filippinerne, som der er af danske

officerer,” siger Fritz Ganzhorn.

Hos Martec i Frederikshavn, der uddanner skibsassistenter, oplever man, at det er et problem at skaffe

sejltid under uddannelsen. Uddannelsen som skibsassistent er grunduddannelsen til skibsofficer. Problemet

ligger igen i den ekstra tid, det kræver at uddanne. 365

”De ubefarne har det ikke let, og det er svært for dem at skaffe sejltid. Det er lettere for de befarne. En

ubefaren er jo en slags praktikplads, der kræver oplæring fra skibets side,” siger Dorthe Bille, der er vejleder

ved Martec.

Flere officerer, tak

Hos SIMAC i Svendborg, der er landets største maritime uddannelsesinstitution, er det et krav, at man 370

søger med en rederikontrakt i hånden, der sikrer praktikken. Det årlige optag er på 155 på uddannelsen

som skibsofficer, men man så gerne, at kvoterne blev lempet, så man kunne øge optagelsen. En opfattelse,

der deles af Søfartens Ledere. Men det ville betyde, at rederier skulle rekruttere flere danske officerer end

de gør nu, for at sikre sejltid.

375

”Der sidder kun fem rederier, der for alvor rekrutterer og uddanner. Så skal de tage flere ind og give flere

beskæftigelse ud over deres eget behov, og det er en problemstilling, der skal løses. De unge er i dag

afhængige af et lille antal arbejdsgivere,” siger Fritz Ganzhorn.

Kritikken preller af på Pia E. Voss fra Danmarks Rederiforening.

”Vi mener, at de 200 som vi er forpligtet til at tage ind er tilstrækkeligt. Jeg er ikke enig i, at der er så få 380

rederier, der er gode til at rekruttere, men det er jo klart, at det altid er rart, når man er flere om at løfte en

byrde,” siger hun.

Lektor Henrik Sornn-Friese fra Copenhagen Business School, der er ekspert i økonomisk globalisering og

forsker i det maritime Danmark, mener også, at man bør fokusere på antallet af juniorofficerer.

”Der skal være et minimum af kompetence for, at Danmark kan overleve som søfartsnation. Hvis vi 385

kommer under kritisk masse, kan vi ikke fastholde et stærkt rederierhverv i Danmark, og så er der risiko for,

at det gradvist forsvinder,” sagde han i februar til Ritzau.

Alt i alt er mere end 100.000 danskere beskæftiget i det man kalder for Det Blå Danmark. Det er

betegnelsen for hele det maritime erhverv i Danmark. Et erhverv, der i dag står for en fjerdedel af landets

samlede eksportindtægter. Tidligere skibsofficerer skal være med til at sikre erhvervet. 390

Der skal strammes op

100.000 filippinere sejler i dag under EU-flag. De sender hvert år svimlende summer til hjemlandet, hvilket

gør det maritime erhverv til et af landets vigtigste.

I april sikrede Filippinernes præsident sig kontrollen med uddannelserne og tilføjede flere midler for at leve 395

op til EU-krav.

"Det er i altoverskyggende national interesse, at vi fremmer de filippinske søfarendes konkurrenceevne og

jobsikkerhed i udlandet,” sagde han i en officiel pressemeddelelse.

Hos SIMAC er man klar over, at konkurrencen fra Asien er hård, og at det er uddannelsen, der gør udslaget.

Det er fokus på teknologi, innovation, økonomi og det kulturelle, der skal gøre officererne attraktive. 400

”Filippinerne er veluddannede og dygtige. Derfor er det afgørende, at vi er fem eller ti procent bedre end

vores konkurrenter, og det er det, der skal være med til at sikre afsætningen af danske officerer. Lønnen

kan vi jo ikke konkurrere på,” siger direktør for SIMAC Jesper Bernhardt.

Uffe Laursen er pressechef for tænketanken DEA, der blandt andet specialiserer sig i sammenhængen

mellem uddannelse og danske vækst- og produktivitetsevner. Han mener, at forbedring af uddannelse er 405

det vigtigste redskab, når outsourcing truer

”Generelt er Danmark jo i fare for at blive presset på uddannelsen, da Asien de senere år har brugt massive

midler på udviklingen i uddannelsessektoren. Fokus på uddannelse er den rette vej at gå, for det er det,

som vi skal leve af,” siger han.

Filippinerne overtager dansk skibsfart 410

Danske rederier anvender i stigende grad billig arbejdskraft fra østen. Unge danske sømænd får ikke

chancen til søs. Det er et problem for sømændenes kompetenceniveau.

Danske rederier skuer mod østen, når skibene skal bemandes. Over de sidste par år er mere end 200

danske officerer fyret til fordel for udenlandsk arbejdskraft, og ledigheden blandt Søfartens Ledere, der

organiserer 3.200 danske skibsofficerer er fordoblet siden august. 415

Den udvikling truer med at udhule Danmarks kompetencer som søfartsnation, lyder det fra forbundene.

Mere end 100.000 danskere er beskæftiget i det maritime Danmark, og lige præcis officererne er rygraden i

erhvervet, og det er dem, der skal stå for udviklingen.

”Danmark vil komme til at mangle maritim kompetence, hvis ikke man giver de unge en chance til søs, og

man skal lade være med at stædigt at måle dem op på lønudgifter. Hvis vi ikke holder vores kompetencer 420

ved lige, kan man ikke overleve som maritim nation,” siger direktør for Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn.

Antallet af sømænd fra ikke-EU-lande er siden 2002 steget med mere end 40 procent i forhold til antallet

danske sømænd i samme periode.

Tidligere kunne officerernes høje uddannelse retfærdiggøre lønniveauet, men Asien har oprustet deres

uddannelsessystemer, og det kan mærkes blandt officererne. Især på Filippinerne er uddannelsen i rivende 425

udvikling. I april sikrede Filippinernes præsident sig kontrollen med de maritime uddannelser og tilføjede

flere midler for at leve op til EU-krav.

Danske rederier peger på, at man ikke længere kan mærke den store forskel på officerernes kompetence.

Hos SIMAC, der uddanner størstedelen af de danske skibsofficerer er man klar over, at konkurrencen fra

Asien er hård, og at det er uddannelsen, der gør udslaget. Det er fokus på teknologi, innovation, økonomi 430

og det kulturelle, der skal gøre officererne attraktive.

435