· Web viewUndervisningen i projekterne er baseret på ProblemBaseret Læring (PBL)....

Click here to load reader

  • date post

    10-Apr-2019
  • Category

    Documents

  • view

    216
  • download

    0

Embed Size (px)

Transcript of · Web viewUndervisningen i projekterne er baseret på ProblemBaseret Læring (PBL)....

Fllesbestemmelser

Fllesbestemmelser for uddannelser

Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet og det sundhedsvidenskabelige Fakultet

2016

Indholdsfortegnelse

5. marts oktober 2016

Indholdsfortegnelse1

1. Uddannelsernes hjemmel og Organisering44

2. Uddannelsernes opbygning44

2.1. Bacheloruddannelserne75

2.2. Professionsbacheloruddannelserne (diplomingeniruddannelserne)76

2.2.1 Diplomingenirpraktik86

2.3. Kandidatuddannelserne87

2.4. Gymnasielreruddannelser108

3. Tilrettelggelse af undervisningen108

3.1. Projektmoduler119

3.1.1. Srligt for kandidatspecialer119

3.2. Kursusmoduler1210

3.2.1. Caseundervisning1210

3.2.2. Frie studieaktiviteter1211

3.3 SEMESTERKOORDINATOR1311

4. Optagelse, indskrivning og orlov1311

4.1. Indskrivning til fag p kandidatuddannelsenFejl! Bogmrke er ikke defineret.11

4.2. Indskrivning og studieskift1311

4.3. Orlov1412

4.4 Udskrivning1412

5. Merit1413

5.1. Merit ved optagelse eller indskrivning1513

5.2. Merit under uddannelsen1513

5.3. Meritbehandlingen1513

6. Krav til studieaktivitet1614

6.1. Frstersprven1614

6.2. Undervisningstilmelding1614

6.3. Manglende studieaktivitet1715

7. Ikrafttrden mv.1715

Bilag 1: Fakulteternes vurderingskriterierFejl! Bogmrke er ikke defineret.16

1. Uddannelsernes hjemmel og Organisering

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (herefter AAU) udbyder professionsbachelordiplomingenir-, bachelor-, og kandidatuddannelser inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Herudover udbydes uddannelse i henhold til Deltidsbekendtgrelsen samt Bekendtgrelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniruddannelserne.

Uddannelserne udbydes i henhold til gldende bekendtgrelser m.v. (se evt. http://www.aau.dk/uddannelser/optagelse/love-om-optagelse-paa-aau/). En oversigt over gldende uddannelsesregler fastsat af fakultetet kan findes her:

For Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet: http://www.tek-nat.aau.dk/uddannelse/studieadministration/

For det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/for-ansatte/uddannelsesregler-og-ressourcer/

Uddannelsernes er forskningsbaserede, og Uddannelsernes deres opbygning og faglige indhold fastlgges af studienvnene indenfor de ovenstende regler. Studienvnenes kompetence flger af Universitetsloven samt vedtgten for AAU, og studienvnene handler indenfor disse rammer af disse.

Studienvn med beslgtede uddannelser er organiseret i en skole. Skolen Hver skole ledes af studielederenen studieleder.

En oversigt over skoler og studienvn samt deres engelske navne kan findes her: http://www.aau.dk/om-aau/organisation/skoler-studienaevn/ (hele AAU).

2. Uddannelsernes opbygning

Uddannelserne er modulopbyggede i enheder af et semester (30 ECTS), hvor modulernes strrelse er delelig med fem ECTS, og hvor projektmodulet almindeligvis udgr 15 ECTS og de resterende 15 ECTS tilrettelgges som kursusmoduler[footnoteRef:1]. 1 ECTS defineres som 30 timers studenterindsats. Et semester svarer sledes til 30 x 30 = 900 timers studenterindsats og er normalt p 20 uger. [1: Glder ikke for bacheloruddannelserne i hhv. medicin og medicin med industriel specialisering.]

Studienvnene sikrer sammenhng mellem uddannelsesniveauerne ved for hver kandidatuddannelse at udbyde mindst n adgangsgivende bacheloruddannelse, og ved for hver diplomingenir- og bacheloruddannelse at udbyde mindst n kandidatuddannelse, som dimittenderne vil kunne optages p. Det skal fremg af de enkelte kandidatstudieordninger hvilken bacheloruddannelse, der giver retskrav p optagelse p en given kandidatuddannelse.Comment by Christina Buhl: Retskrav skal beskrives bedre. Fakultetskontoret afventer en afklaring fra Studieservice vedr. retskrav.

2.1. Studieordninger

Studienvnene udarbejder studieordningen efter den til enhver tid gldende skabelon, der er tilgngelig p fakultetets hjemmeside (http://www.tek-nat.aau.dk/uddannelse/studieadministration/studieordninger/ og http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/for-ansatte/uddannelsesregler-og-ressourcer/udarbejdelse-af-studieordninger/). Det er studienvnets ansvar at sikre, at studieordningerne opbygges sledes, at der er progression i uddannelserne,, ligesom studienvnene studieordningerne skal sammensttes p en mde, der sikrerskal sikre, at dimittenderne opnr de for uddannelserne gldende kompetenceprofiler.

Studieordninger trder i kraft ved studierets begyndelse og kun for uddannelsens 1. semester. For uddannelser med september-optag er fristen for indsendelse 1. november med ikrafttrdelse 1. september ret efter, og for uddannelser med februar-optag er fristen for indsendelse 1. maj for ikrafttrdelse 1. februar ret efter.

Studielederen faststter de overordnede konomiske rammer for studieordningerne. Studieordningerne indstilles af studienvnene og indsamles af studielederen, der fremsender til godkendelse i dekanatet.

Dekanen godkender uddannelsernes studieordninger, og studieordningerne indsendes til godkendelse via studielederen.

2.1.1. OVERGANGSSTUDIEORDNINGER

En overgangsstudieordning defineres som en studieordning, der trder i kraft for studerende der allerede er i gang med studieforlbet. Det kunne f.eks. vre et nyt 3. eller 5. semester, som de studerende skiftes over p.

Der oprettes som udgangspunkt ikke overgangsstudieordninger. Undtagelser herfor kan vre ndringer af uddannelsen som flge af akkreditering eller ndvendige ndringer af indhold for at kunne overholde interne regler og bekendtgrelser.

Studienvnene kan for enkelte studerende afvige fra de i studieordningerne beskrevne uddannelsesforlb ved at udarbejde individuelle studieordninger. Individuelle studieordninger er uddannelsesforlb, der, indenfor de til enhver tid gldende regler, adskiller sig fra de i studieordningerne beskrevne forlb. Dispensationen fra den ordinre studieordning skal vre velbegrundet, og studienvnenes forslag til en individuel studieordning godkendes af dekanen. Dispensationen skal godkendes inden det frste berrte semester.

Studienvnene kan endvidere indgive ansgning til Dekanen om dispensation fra den gldende studieordning for s vidt, at det drejer sig om grupper af studerende, fx bestemte rgange. Ansgningen skal vre velbegrundet og flge de almindelige frister for indsendelse af studieordninger, dvs. 1. november mhp. gyldighed fra 1. september det efterflgende r og 1. maj mhp. gyldighed fra 1. februar det efterflgende r.

2.1.2 DISPENSATION FRA GLDENDE STUDIEORDNINGER

Dekanen kan dispensere fra den gldende studieordning ved at lave en afvigende studieordning, der f.eks. glder for en enkelt studerende eller alle studerende p et bestemt semester.

En individuel studieordning er en dispensation fra den gldende studieordning, og der oprettes som udgangspunkt ikke individuelle studieordninger. Undtagelse herfor kan vre en studerende, der f.eks. bestr 20 ud af 30 ECTS p udenlandsophold, og derfor har behov for en eller flere specielt tilrettede kurser, for at kunne samlet op p lringsmlene svarende til de sidste 10 ECTS. Dekanen kan, p baggrund af indstilling fra studielederen, i disse tilflde dispensere fra den gldende studieordning.

2.1.4. VALGFAG

Omfanget af uddannelsernes valgfag faststtes i studieordningerne og skal som minimum vre:

Bacheloruddannelser 10 ECTS

Diplomingeniruddannelser 15 ECTS

Kandidatuddannelser 10 ECTS

For uddannelser med specialiseringer[footnoteRef:2] er kravet om valgfrihed opfyldt, da de forskellige specialiseringer differentierer sig med flere ECTS, end der er krav om. [2: Krav til uddannelser med specialiseringer er beskrevet i afsnit 2.1.5.]

Valgfagene skal beskrives i uddannelsens studieordning. Valgfag kan ikke placeres p bacheloruddannelsens 1. og 2. semester, og kravet kan heller ikke opfyldes ved udbud af flere bachelorprojekter med forskellige temaer.

2.1.5. SPECIALISERINGER

Nye specialiseringer eller lukning af eksisterende specialiseringer skal godkendes af dekanen, og ansgning om dette indsendes til fakultetet gennem studielederen.

For uddannelser med specialiseringer skal der vre et flles grundforlb, og frst derefter kan de studerende vlge specialisering. En specialisering kan tidligst pbegyndes p 3. semester for bachelor- og diplomingeniruddannelser og p 2. semester p kandidatuddannelserne. Derudover skal flgende krav om forskellighed overholdes:

Bachelor- og diplomingenirbacheloruddannelser, minimum 45 og maksimum 90 ECTS

Kandidatuddannelser, minimum 60 ECTS og maksimum 90 ECTS

Masteruddannelser flger gldende bekendtgrelse

Studieordningen skal indeholde en generel kompetenceprofil, der glder alle dimittender uanset valgt specialisering. Der skal desuden vre et afsnit til hver udbudt specialisering, der beskriver yderligere kompetencer, studerende tilegner sig p hver specialisering.

For ansgning om oprettelse af nye specialiseringer skal ovennvnte bestemmelser overholdes, og en ansgning om oprettelse af nye specialiseringer, skal indeholde flgende:

Begrundelse for oprettelse af specialisering

Forslag til specialiseringstitler

Nuvrende uddannelsesoversigt samt forslag til ny uddannelsesoversigt med markering af hvilke moduler, der er flles, samt hvor uddannelsesforlbet adskiller sig p specialiseringerne.

Nuvrende kompetenceprofil og forslag til nye kompetenceprofiler for specialiseringerne.

2.21. Bacheloruddannelserne

En bacheloruddannelse udgr et selvstndigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesfor