.56!)4!)7)8.9:....1 % $ 1!"#$%&'( )*&'$ + %%&,$& ...

(Ekstern oversættelse)

PR\659626DA.doc PE 386.573v02-00

DA DA

EUROPA-PARLAMENTET2004

««««

«««««

««

«2009

Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society

[FORTROLIGT]

FORELØBIG2006/2199(INI)

28.3.2007

UDKAST TIL BETÆNKNINGom det økonomiske sammenbrud i Equitable Life Assurance Society(2006/2199(INI))

Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society

Ordfører: Diana Wallis


PE 386.573v02-00 2/404 PR\659626DA.doc

DA


PR\659626DA.doc 3/404 PE 386.573v02-00

DA

Dette udkast til betænkning blev ajourført den 28. marts 2007. Oplysninger i sagen modtaget frem til den 20. marts 2007 er taget i betragtning. Det drejer sig navnlig om undersøgelsen af sagsakter op til WE 90 og WE-CONF 31 samt vidneudsagn op til H 11, inklusive WS 2.

Vi minder om de forkortelser, der i betænkningen er anvendt for oplysninger afgivet til udvalget:

H # = vidneudsagn afgivet under høringer i EQUIWS # = vidneudsagn afgivet under workshopper i EQUIWE # = sagsakter, der er lagt ud på EQUI's websted (offentligt tilgængelige)WE-FILE # = sagsakter, der ikke er lagt ud på EQUI's webstedWE-CONF # = fortrolige sagsakterES # = eksterne undersøgelser


PE 386.573v02-00 4/404 PR\659626DA.doc

DA

Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society gik i gang den 2. februar 2006 og vedtog sin endelige betænkning den 3. maj 2007. Udvalget mødtes 19 gange, afholdt 11 offentlige høringer, arrangerede to workshopper og sendte to officielle delegationer til Dublin og London. Udvalgets koordinatorer mødtes 12 gange.Udvalget hørte vidneudsagn fra 38 vidner, undersøgte 90 offentliggjorte sagsakter, 31 fortrolige sagsakter og 32 arkiverede sagsakter, i alt flere tusind sider. Desuden bestilte udvalget 3 eksterne ekspertundersøgelser.De 22 ordinære medlemmer og de 15 stedfortrædere i udvalget var:

McGuinness, Mairead: FormandMedina Ortega, Manuel: NæstformandGauzès, Jean-Paul: Næstformand

Sir Atkins, Robert: Medlem, koordinatorBloom, Godfrey: MedlemBowles, Sharon: MedlemCashman, Michael: MedlemDe Rossa, Proinsias: Medlem, koordinatorDoorn, Bert: MedlemEttel, Harald: MedlemGargani, Giuseppe: MedlemKlinz, Wolf: MedlemMeyze Pleite, Willy: MedlemMote, Ashley: Medlem, koordinatorÓ Neachtain, Seán: Medlem, koordinatorParish, Neil: MedlemPurvis, John: MedlemRühle, Heide: Medlem, koordinatorSkinner, Peter: MedlemVan Lancker, Anne: MedlemWallis, Diana: Medlem, ordfører, koordinatorWieland, Rainer: MedlemAudy, Jean-Pierre: StedfortræderAylward, Liam: StedfortræderBeres, Pervenche: Stedfortrædervan Buitenen, Paul: StedfortræderBullmann, Udo: Stedfortrædervan den Burg, Ieke: StedfortræderChichester, Giles: StedfortræderDobolyi, Alexandra: StedfortræderGutiérrez-Cortines, Cristina: StedfortræderHasse Ferreira, Joel: StedfortræderKaras, Othmar: StedfortræderLehne, Klaus-Heiner: StedfortræderMitchell, Gay: StedfortræderPanayotopoulos-Cassiotou, Marie: StedfortræderRadwan, Alexander: Stedfortræder

Medlemmerne af sekretariatet var:Direktør:Riccardo Ribera d'AlcalaSekretariatsleder: Miguel Tell Cremades, sekretær: Nadine FromentSagsbehandler: Miguel Puente Pattison, sekretær: Silvana Casella


PR\659626DA.doc 5/404 PE 386.573v02-00

DA

Sagsbehandler: Hannes Kugi, sekretær: Sylvie Renner-YalcinSagsbehandler: Claudio Quaranta, sekretær: Saskia de RijckAssistent: Amelia Fernandez Navarro


PE 386.573v02-00 6/404 PR\659626DA.doc

DA

PR_INI

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Forord

DEL I - Indledning

I. Kort gennemgang af mandatet 10

II. Detaljeret arbejdsplanIII. Historisk baggrundIV. Kort gennemgang af det udførte arbejde

DEL II - Omsættelsen i national ret

I. IndledningII. Undersøgelse af, hvorvidt det tredje livsforsikringsdirektiv er blevet omsat korrekt i

den britiske lovgivning, samt af de britiske myndigheders anvendelse/gennemførelse af direktivet i forbindelse med ELAS

Konklusioner

DEL III - Tilsynsordning

I. FællesskabslovgivningII. Det Forenede Kongeriges tilsynsordning for livsforsikringIII. Vigtige resultater af Penrose- og Baird-rapporten om livsforsikringstilsynIV. Andre vidneudsagn og skriftlige beviser, som udvalget har behandlet

Konklusioner

DEL IV - Retsmidler

I. IndledningII. ErstatningerIII. Klager rettet til de britiske tilsynsmyndigheder og officielle undersøgelserIV. ELAS' initiativer i relation til de forurettigede policeindehavereV. Påstande om svig og det britiske bagmandspolitiVI. Krav imod ELAS for vildledende salgsmetoderVII. Krav over for de britiske tilsynsmyndighederVIII. Det Forenede Kongeriges kompensationsordning for finansielle tjenesteydelser og


PR\659626DA.doc 7/404 PE 386.573v02-00

DA

beslutningen om ikke at lukke ELASIX. Situationen for ikke-britiske forsikringstagereX. Mulige retsmidler for ELAS-ofre i henhold til EU-rettenXI. Et kollektivt europæisk søgsmålXII. Erstatning til ofrene for Equitable Life

Konklusioner

DEL V - Kommissionens rolle

I. IndledningII. Gennemførelsen af EU-lovgivningen - baggrundIII. Kommissionens overvågning af gennemførelsen i praksisIV. Nødvendigheden af at sikre en samlet tilgang til gennemførelsen

Konklusioner

DEL VI - Undersøgelsesudvalgs rolle

I. Undersøgelsesudvalget: den aktuelle situationII. Begrænsninger af den aktuelle statusIII. Bilag

Konklusioner

DEL VII - Henstillinger

A. Del II og III - Omsættelsen i national ret og tilsynsordningenB. Del IV - RetsmidlerC. Del V - Kommissionens rolleD. Del VI - Undersøgelsesudvalgenes rolle

BILAG

A. TidslinjeB. OrdlisteC. Dvd med alt materiale og alle udskrifter


PE 386.573v02-00 8/404 PR\659626DA.doc

DA

Forord (udarbejdes til sidst)


PR\659626DA.doc 9/404 PE 386.573v02-00

DA

DEL I - Indledning

om undersøgelsesudvalgets mandat og arbejde


PE 386.573v02-00 10/404 PR\659626DA.doc

DA

INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I

I. Kort gennemgang af mandatet

II. Detaljeret arbejdsplan

III. Historisk baggrund

IV. Kort gennemgang af det udførte arbejde


PR\659626DA.doc 11/404 PE 386.573v02-00

DA

1 Europa-Parlamentets afgørelse B6-0050/2006 af 18. januar 2006 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om krisen i Equitable Life Society, endnu ikke offentliggjort i EUT.2 Andragende 0611/2004 af Arthur White (britisk statsborger) og 0029/2005 af Paul Braithwaite (britisk statsborger) påvegne af Equitable Members' Action Group (EMAG) og efterfølgende andragender fra tyske og irske andragere om samme emne.3 Afgørelse 95/167/EF truffet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (Euratom, EKSF), EFT L 113 af 19.5.1995, s. 2.

I. Kort gennemgang af mandatet

Den 18. januar traf Europa-Parlamentet afgørelse1 om at nedsætte et undersøgelsesudvalg med 22 medlemmer med henblik på at undersøge påstande om overtrædelser og om fejl eller forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af fællesskabsretten for så vidt angik den økonomiske krise i Equitable Life Assurance Society, med forbehold af den kompetence, der tilkommer de nationale domstole og EF-Domstolen.

De bekymringer, som førte til nedsættelsen af udvalget, var tidligere blevet rejst i en række andragender til Europa-Parlamentet2. Disse andragender dannede grundlag for og var udgangspunktet for undersøgelsen og bidrog som retningslinje for arbejdet. Det var derfor vigtigt at anerkende og fortsat gøre brug af bidrag fra andragerne og invitere dem til udvalgsmøderne for at danne de overordnede rammer. Disse andragenders centrale rolle afspejler også den betydning, som Parlamentets Udvalg for Andragender spiller i kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsens omfang er begrænset af mandatet, af EF-traktatens artikel 193 og af Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse om udøvelsen af Parlamentets undersøgelsesbeføjelse.3

Ifølge mandatet skulle udvalgets undersøgelse fokusere på fire hovedområder:

1) Undersøgelse af påstande om overtrædelser og om fejl eller forsømmelser i forbindelse med den måde, hvorpå Det Forenede Kongerige har anvendt direktiv 92/96/EØF,

2) Evaluering af den britiske tilsynsordning i forbindelse med Equitable Life,

3) Status over krav og tilstrækkeligheden af de retsmidler, der er tilgængelige for forsikringstagerne,

4) Evaluering af Kommissionens tilsyn med gennemførelsen.

Endelig fik udvalget i opdrag at "fremsætte eventuelle forslag, som det måtte finde hensigtsmæssige".


PE 386.573v02-00 12/404 PR\659626DA.doc

DA

4 Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), EFT L 311 af 14.11.1997, s. 34.

På denne baggrund vedtog udvalget den 23. marts 2006 et arbejdsdokument om arbejdsplanen i medfør af mandatet (ref. 2006/2026(INI)). Arbejdsplanen er nærmere beskrevet nedenfor. Fremgangsmåden var at opsplitte undersøgelserne på medlemsstatsligt plan (omsætning i national ret/gennemførelse, regulering/tilsyn og klagemuligheder) og håndtere spørgsmålet om Kommissionens rolle separat.

Disse fire hovedområder blev gradvist behandlet i forskellige foreløbige udkast til betænkninger, i første omgang nærværende betænkning, som fokuserer på mandatet og arbejdsplanen. I løbet af processen blev der i juli 2006 fremsat en interimsbetænkning om undersøgelsen for Parlamentet - i overensstemmelse med afgørelsen om nedsættelse af undersøgelsesudvalget - som kort beskrev det arbejde, der indtil videre var blevet udført.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen afskiller sig fra tidligere og igangværende undersøgelser på nationalt plan i kraft af sit europæiske perspektiv. For at opnå et sådant perspektiv er undersøgelsen en sammenlignende analyse af Det Forenede Kongerige, Tyskland og Irland og mindst en anden medlemsstat med en veludviklet finanssektor som f.eks. Nederlandene eller Spanien.

II. Detaljeret arbejdsplan

1) Undersøgelse af påstande om overtrædelser og om fejl eller forsømmelser i forbindelse med den måde, hvorpå Det Forenede Kongerige har anvendt direktiv 92/96/EØF

Et af udvalgets hovedopgaver var at undersøge, om direktiv 92/96/EØF, det tredje livsforsikringsdirektiv4, var blevet korrekt omsat i national ret og korrekt gennemført pånationalt plan i Det Forenede Kongeriges af landets kompetente myndigheder. Hovedpunkterne i denne arbejdsplan findes i Del II i den endelige betænkning.

Arbejdet krævede, at udvalget først foretog en analyse af det overordnede europæiske retsgrundlag for forsikringssektoren og skabte klarhed omkring, hvilke bestemmelser der fandt anvendelse i Equitable Lifes tilfælde. Ud over at se på situationen i Det Forenede Kongerige foretog udvalget også en sammenlignende analyse af de nationale lovbestemmelser til gennemførelse af kravene i direktiverne, og undersøgte, om disse krav i fuld udstrækning og rettidigt var blevet omsat i national ret.

For det andet skulle udvalget undersøge, om de forskellige britiske myndigheders anvendelse af direktivet var i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Det forsøgte at skabe klarhed om ansvaret hos de forskellige finansmyndigheder, der deltog i tilsynet med Equitable Life i


PR\659626DA.doc 13/404 PE 386.573v02-00

DA

5 Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed, EFT L 063 af 13.3.1979, s. 1-18; Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF, EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50.6 Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF, EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50.7 Finansministeriet iværksatte Lord Penrose-undersøgelsen i august 2001. Dens mandat var at undersøge omstændighederne, som førte til den nuværende situation i Equitable Life Assurance Society under hensyntagen til situationen på livsforsikringsmarkedet, fremdrage erfaringer om adfærd, forvaltning og tilsyn med livsforsikringssektoren og aflægge rapport til finansministeren. Rapporten om Equitable Life blev offentliggjort den 8. marts 2004.

referenceperioden. Der blev foretaget detaljerede undersøgelser for at fastslå hvem, der førte tilsyn med Equitable Lifes betalingsdygtighed og firmaets regnskabs- og hensættelsespraksis, hvornår og hvordan det skete, og hvordan myndighederne reagerede over for eventuelle svage punkter.

Angående den periode, der skulle undersøges, fremgår det af mandatet, at den skulle begynde ved det tredje livsforsikringsdirektivs ikrafttræden den 1. juli 1994 og slutte med de begivenheder, der indtraf i Equitable Life, dvs. perioden 1999-2001. Af hensyn til undersøgelsen var det imidlertid nødvendigt at analyse begivenheder fra før 1994 både i forbindelse med det første5 og det andet livsforsikringsdirektiv6 og i forbindelse med hele vedtagelsesprocessen for det tredje livsforsikringsdirektiv, som fandt sted inden 1994.

2) Evaluering af den britiske tilsynsordning i forbindelse med Equitable Life

Hovedpunkterne i denne arbejdsplan findes i Del IV i den endelige betænkning.

Selv om denne del af mandatet lagde op til en omfattende undersøgelse, vedrører de undersøgte adfærdsnormer kun fællesskabsretten, eftersom udvalget ellers ville overskride de begrænsninger, der er fastlagt i EF-traktatens artikel 193. Desuden viste det sig at være hensigtsmæssigt at sammenligne den britiske ordning med de lovgivningsmæssige tiltag i Irland, Tyskland og en anden EU-medlemsstat. Kort sagt skulle udvalget undersøge, hvor god den britiske lovgivningspraksis i forbindelse med Equity Life var i forhold til praksis i sammenlignelige lande i EU. Penrose-rapporten7, hvis indhold overlapper dele af denne undersøgelse, blev brugt som udgangspunkt og efterfølgende betragtet i en større europæisk sammenhæng. Endvidere skulle udvalget tage højde for det britiske parlaments ombudsmands igangværende undersøgelse af, hvorvidt den nationale tilsynspraksis var blevet forvaltet korrekt. Denne undersøgelse ventes offentliggjort i midten af 2007.

Ifølge afgørelsen om nedsættelsen af undersøgelsesudvalget går referenceperioden for denne del af undersøgelsen "minimum" tilbage til 1989 og er således længere end referenceperioden for punkt 1.

3) Status over krav og tilstrækkeligheden af de retsmidler, der er tilgængelige for


PE 386.573v02-00 14/404 PR\659626DA.doc

DA

8 Betragtning 6 og 7 og artikel 8.

forsikringstagerne

Hovedpunkterne i denne arbejdsplan findes i Del IV i den endelige betænkning. Først var det nødvendigt at fastslå, hvor mange ikke-britiske EU-borgere der var berørt, og klarlægge omstændighederne omkring deres erhvervelse af Equitable Life-policer (dvs. hvornår de købte dem, om de købte dem i eller uden for Det Forenede Kongerige, direkte eller gennem mellemmænd osv.).

Desuden skulle der indsamles oplysninger om omfanget af de økonomiske tab, som ikke-britiske forsikringstagere havde lidt, og om hvilke retlige skridt de eventuelt havde taget for at opnå kompensation. Endvidere skulle udvalget skabe klarhed om eventuelle juridiske forpligtelser og begrænsninger for myndighederne i de medlemsstater, på hvis territorium policerne var blevet solgt (dvs. Irland og Tyskland), hvad de foretog sig, og i hvilket omfang de havde kontrol med situationen. Denne del af undersøgelsen vedrører princippet om "en enkelt administrativ tilladelse" og kontrol fra "hjemlandets" side, som er indeholdt i det tredje livsforsikringsdirektiv8.

Udvalget undersøgte efterfølgende, hvilke retsmidler forsikringstagerne havde til rådighed. Der var to mulige scenarier afhængig af resultaterne af udvalgets undersøgelser i punkt 1 og 2. Hvis den britiske tilsynsordning viste sig at være i overensstemmelse med EU-retten, ville udvalget alligevel skulle undersøge, om forsikringstagerne ville have mulighed for at kræve erstatning i henhold til den britiske lovgivning, og undersøge situationen for EU-borgere fra andre medlemsstater, som løber ind i særlige vanskeligheder i den forbindelse. Hvis det viste sig, at Det Forenede Kongerige overtrådte EU-retten, kunne udvalget også fokusere påretsbeskyttelsen i EU-retten. Medlemsstaterne er forpligtet til at yde enkeltpersoner erstatning for tab eller skade, som disse måtte have lidt som følge af tilsidesættelser af EU-retten, som medlemsstaterne kan holdes ansvarlige for i henhold til kriterier fastsat af Domstolen. Disse spørgsmål skulle afklares yderligere ved hjælp af en evaluering af, hvorvidt de nationale domstole i tilstrækkelig grad er i stand til at beskytte denne ret til erstatning, eller om der er forskellige regresstandarder i de enkelte medlemsstater.

4) Evaluering af Kommissionens tilsyn med gennemførelsen

Hovedpunkterne i denne arbejdsplan findes i Del III i den endelige betænkning. Udvalget skulle undersøge, hvordan Kommissionen førte tilsyn med omsætningen af de relevante direktiver i britisk ret. Først skulle det klarlægges, om Kommissionen oprindeligt anså de gennemførelsesbestemmelser, som de britiske myndigheder indberettede til den, for at være i overensstemmelse med EU-retten, eller om den allerede på daværende tidspunkt havde fundet svagheder og efterfølgende anmodet om en yderligere redegørelse. Desuden skulle det fastslås, om Kommissionen på noget tidspunkt havde indledt en overtrædelsesprocedure, og om den havde undersøgt eventuelle klager fra borgerne i den forbindelse.


PR\659626DA.doc 15/404 PE 386.573v02-00

DA

Kommissionens indsats i forbindelse med tilsynet med omsætningen i national ret skulle vurderes både i forhold til dens retlige forpligtelser i traktaten og i forhold til dens politiske ansvar. Hvis udvalget nåede frem til, at Det Forenede Kongerige ikke overholdt EU-lovgivningen, ville en yderligere opgave under mandatet være at vurdere, om situationen kunne have været undgået, hvis Kommissionen havde opfyldt sin tilsynspligt i forbindelse med omsætningen i national ret.

Specifikke opgaver på listen over opgaver og undersøgelser som vedtaget af undersøgelsesudvalget i dets arbejdsdokument af 23. marts 2006

1) Høring af relevante vidner i udvalget:

- Høring af andragere og berørte forsikringstagere; - Indbydelse til lord Penrose og det britiske parlaments ombudsmand;- Indbydelse til ledende beslutningstagere i det britiske finansministerium;- Indbydelse til kommissær McCreevy og generaldirektøren for GD MARKT;- Indbydelse til Equitable Life Assurance Societys nuværende ledelse;- Indbydelse til finanstilsynet i Det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland.

2) Britisk markedsanalyse:

- Generel baggrundsanalyse af det britiske livsforsikringsmarked og af Equitable Life som selskab (historie, stilling, fremtidsudsigter) og af begivenhederne omkring den økonomiske krise i Equitable Life;

- Baggrundsanalyse af EU-lovgivning i relation til Equitable Life;- Klarlæggelse af de forskellige britiske myndigheders kompetence i forbindelse med tilsynet

med Equitable Life;

3) Sammenlignende markedsanalyse:

- Analyse af Penrose-rapporten på baggrund af EU-krav og retsnormer i andre medlemsstater;

- Sammenlignende analyse af omsætningen af direktiver i national ret i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater for så vidt angår tilsynet med forsikringsselskaber. Der anvendes en såkaldt "omsætningstabel" (undersøgelse bestilt over udvalgets "ekspertbudget");

- Sammenlignende undersøgelse (i forbindelse med undersøgelsen om omsætningen i national ret) af de lovgivningsmæssige tiltag i Det Forenede Kongerige og i andre medlemsstater;

- Undersøgelse af kommunikationen og samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater, navnlig Det Forenede Kongerige, Tyskland og Irland;

- Sammenlignende undersøgelse af de retsmidler, der i henhold til britisk ret og EU-retten er til rådighed for forsikringstagere fra Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater (ekstern undersøgelse bestilt over udvalgets "ekspertbudget").


PE 386.573v02-00 16/404 PR\659626DA.doc

DA

4) Undersøgelse:

- Indsamling af oplysninger om, hvor mange britiske og ikke-britiske forsikringstagere, der er berørt, og omfanget af de lidte tab;

- Klarlæggelse af, hvilken status forsikringstagernes krav har;- Undersøgelsesrejser til Det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland for at mødes med

andragere og repræsentanter for finansmyndighederne og/eller høring af de kompetente myndigheder for at få fastslået, om de relevante bestemmelser blev anvendt korrekt;

- Rekvirering af oplysninger og dokumentation fra Kommissionen om:omsætningen af de pågældende direktiver i national ret og de kompetente §myndigheders anvendelse af dem i referenceperioden; Kommissionens indsats i forbindelse med tilsynet med gennemførelsen;§tilsynet med omsætningen af det tredje livsforsikringsdirektiv i national ret i Det §Forenede Kongerige, herunder relevant korrespondance med de britiske myndigheder.


PR\659626DA.doc 17/404 PE 386.573v02-00

DA

Oversigt over den af ordføreren foreslåede fremgangsmådei arbejdsdokumentet af 23. marts 2006

Hvordan foregik Det Forende Kongerige (f.eks.gennemførelsen? finansministeriet, DTI)

gennemførelsen? TysklandIrlandSpanien/Nederlandene

Hvordan foregik tilsynet Det Forenede Kongerige (f.eks.eller burde det være FSA, PIA, GAD)foregået? Tyskland

IrlandSpanien/NederlandeneAnden medlemsstat?

Hvilke retsmidler har/ Det Forenede Kongerigehavde skadelidte i Deres Tysklandland? Irland

Spanien/NederlandeneAnden medlemsstat?

Gennemførelsen af denne undersøgelse vil derefter bidrage til besvarelsen af spørgsmålet om Kommissionens rolle:

2 - Mangelfuldt britisk tilsyn: tilstrækkeligheden af tilsynsniveauet i forhold til

kravene i direktivet

1 - Overtrædelser og fejl eller forsømmelser i

forbindelse med anvendelsen og/eller gennemførelsen af

det tredje livsforsikringsdirektiv

3 - Ikke-britiske statsborgeres kravs status og

tilstrækkeligheden af de retsmidler, der er tilgængelige for

forsikringstagerne

4 - Kommissionens eventuelle manglende

opfyldelse af sine funktioner


PE 386.573v02-00 18/404 PR\659626DA.doc

DA

9 I ordforklaringen i bilaget findes forklaringer af tekniske begreber.

III. Historisk baggrund

Baggrund

I 1762 blev Equitable Life Assurance Society grundlagt som det første gensidige livsforsikringsselskab - og er fortsat det ældste gensidige livsforsikringsselskab - i Det Forenede Kongerige. I de efterfølgende 200 år etablerede selskabet sig som en anerkendt og betroet leverandør af pensionsprodukter. Selskabets succes skyldes bl.a. dets anseelse, dets strategi med ikke at betale provision til forsikringsagenter eller uafhængige rådgivere og dets taktik med at hensætte få midler til reserverne og udbetale flere penge til sine medlemmer end andre selskaber. I 1950'erne begyndte Equitable at sælge såkaldte GAR-policer9 (guaranteed annuity rate - livrente med garanti) sideløbende med sine andre pensionsprodukter. Med en GAR-police garanteres investorerne en årlig minimumsrente, når de går på pension. Det kan hævdes, at selskabets problemer starter her, for en livsvarig pension kræver, at man kan forudse dels, hvor længe folk vil leve, dels renteniveauet i op til 40 år ud i fremtiden. Equitable forudså hverken den korrekte stigning i levealderen blandt den almindelige befolkning eller det historiske rentefald, og dermed begyndte en tidsindstillet bombe at tikke i det øjeblik, at GAR-policerne blev introduceret, eftersom selskabet i hele perioden konsekvent kørte med for fåreserver til dækning af livrentegarantien og skabte et stadig stigende formueunderskud.

Til trods for en periode med hurtig vækst i 1990'erne på grund af et marked med stigende aktiekurser, blev det, i takt med at renten begyndte at falde, stadig vanskeligere for ELS at honorere sine policer. I hele denne periode fortsatte ELS-ledelsen med at udvikle nye produkter, som fortsat tiltrak nye forsikringstagere, især en ny type produkt, den afkastrelaterede såkaldte with-profits-fond, hvor en del af afkastet garanteres, mens den endelige bonus afhænger af den fremtidige markedsudvikling. Da væksten imidlertid stoppede, indså selskabet, hvor stort formueunderskuddet var, og besluttede at betale nye pensionister et mindre beløb end det garanterede. I 1994 offentliggjorde ELS således planer om at reducere størrelsen af de endelige bonusser til selskabets 90.000 indehavere af GAR-policer, hvilket nogle af de berørte forsikringstagere straks gjorde indsigelse mod ved domstolene. Samtidig blev selskabets with-profits-fond gransket i pressen.

Efter et langt juridisk slagsmål med efterfølgende anke fra begge parter afgjorde det britiske overhus i 2000, at selskabets fremgangsmåde var upassende, og at det skulle opfylde sine forpligtelser over for indehaverne af GAR-policer. Det betød, at situationen med formueunderskuddet blev forværret (GBP 1,5 mia.), og at selskabet blev sat til salg. De oprindelige potentielle købere trak sig imidlertid i sidste øjeblik. Den 8. december 2000 lukkede selskabet dørene for nye kunder, og udpegede en ny bestyrelse. I 2001 afskaffede den nye bestyrelse alle foreløbige bonusser og reducerede værdien af alle (GBP 4 mia.)


PR\659626DA.doc 19/404 PE 386.573v02-00

DA

pensionspolicer med 16 % (14 % for livsforsikringspolicer). Inden udgangen af 2001 fremsatte bestyrelsen endvidere et forslag til en kompromisordning over for forsikringstagerne med henblik på at ændre status for GAR- og ikke-GAR-investeringer, en ordning, som blev godkendt af britisk højesteret den 8. februar 2002.

I takt med sagens udvikling blev der i Det Forenede Kongerige indledt den ene undersøgelse efter den anden: i marts 2001 offentliggjorde Underhusets særlige finansudvalg "Equitable Life og livsforsikringsvirksomhed: en interimsrapport", i august 2001 indledte lord Penrose sin omfattende undersøgelse, i september 2001 blev Corley-rapporten om Equitable Life offentliggjort, og i oktober 2001 blev Baird-rapporten om håndteringen af tilsynet med Equitable Life offentliggjort. I april 2002 forsøgte selskabet at lægge sag an mod sin tidligere revisor, Ernst & Young, og 15 tidligere direktører, men uden resultat.

I juni 2003 udsendte det britiske parlaments ombudsmand en rapport, som frikendte tilsynsmyndighederne for fejl eller forsømmelser. I marts 2004 blev Penrose-rapporten offentliggjort. Den fastslog i korte træk, at selv om der var påvist nogle alvorlige fejl i måden, hvorpå der var ført tilsyn med selskabet, lå ansvaret i højere grad hos ELS' ledelse end hos tilsynsmyndighederne. Senere samme år nåede de første andragender om sagen frem til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Andragerne hævdede, at de britiske tilsynsmyndigheder ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn med selskabets opfyldelse af de finansielle lovkrav, og at tidligere tilsynsmyndigheders handlinger og forsømmelser var i strid med de britiske regler og de tilsvarende EU-livsforsikringsdirektiver. Den 18. januar 2006 besluttede Parlamentet at nedsætte Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society (EQUI), som afholdt sit konstituerende møde den 2. februar 2006.

Nøgletal og forsikringspolicer

Da selskabet i 2001 var på sit højeste, var antallet af indehavere af with-profits-policer, som blev berørt af nedsættelsen af policeværdien, næsten oppe på en million, de fleste af dem britiske statsborgere. Hvis indehavere af andre policer end with-profits-policer regnes med, skønnes det, at op mod 1,7 millioner forsikringstagere blev berørt. I dag har with-profits-fonden, som repræsenterer en værdi af GBP 10 mia., stadig ca. 600.000 medlemmer. Det anslås, at der var blevet solgt omkring 15.000 policer i Tyskland, Irland og andre medlemsstater ud over Det Forenede Kongerige, inden ELS i 2001 lukkede for nye kunder. I øjeblikket vurderes der fortsat at være 8.300 indehavere af with-profits-policer i Irland og ca. 4.000 i Tyskland.

Policetyper

Inden gennemgangen af de forskellige produkttyper, som ELS solgte, kan det af hensyn til lægmand være hensigtsmæssigt at forklare, hvad en livrente er. Kort fortalt er det et forsikringsprodukt, som sikrer kunden en række periodiske udbetalinger, og hvor beløbenes størrelse og periodens løbetid er garanteret. Hvis en person vælger en livsvarig livrente, er


PE 386.573v02-00 20/404 PR\659626DA.doc

DA

10 Der findes yderligere oplysninger i WE 28.

vedkommende sikret en indkomstkilde indtil sin død. Hvis personen dør før den forventede levealder, vil vedkommende modtage færre penge fra forsikringsselskabet, end personen havde indbetalt. Hvis personen på den anden side lever længere end den forventede levealder, får vedkommende muligvis udbetalt langt flere penge, end personen havde indbetalt til livrenten, plus bonusser. De bonusser, der opnås i løbet livrentens løbetid, er oftest omfattet af skatteudsættelse, dvs. de beskattes først ved udbetaling. Nedenfor beskrives forskellige livrenteprodukter med angivelse af, hvilke typer policer selskabet solgte, samt de udestående beløb10.

Livrente med indbetaling en enkelt præmie: hele investeringen foretages på én gang§Livrente med indbetaling af flere præmier: livrenten finansieres gennem en række §indbetalingerLivrente med øjeblikkelige udbetalinger: udbetalingerne starter straks efter, at præmien er §betalt, hvilket sædvanligvis sker ved indbetaling af en enkelt præmieOpsat livrente: med denne type livrente starter udbetalingerne mange år efter, at §livrentekontrakten blev indgået. De fastlagte udbetalinger kan modtages som et engangsbeløb eller som en livrente. En opsat livrente kan finansieres ved indbetaling af en enkelt præmie eller flere præmierFast livrente eller livrente med garanti (GAR): når der er tale om en fast livrente, investerer §forsikringsselskabet midlerne i traditionelle værdipapirer med et fast afkast som f.eks. obligationer, hvor den pålydende værdi er sikret. Selskabet yder forsikringstageren en given rente, som er garanteret i en vis minimumsperiode. GAR justeres op eller ned ved udløbet af garantiperioden. ELS har stadig kontrakter om fast livrente til en værdi af ca. GBP 5 mia.Variabel livrente: personer med en variabel livrente løber større risici end personer med en §fast livrente (GAR). Den giver køberen mulighed for at vælge, hvordan vedkommendes penge skal placeres blandt adskillige forskellige fonde. Til forskel fra den faste livrente garanteres den pålydende værdi og renten ikke. Investeringen foretages således af livrentenyderen, som bærer risikoen, ikke forsikringsselskabet. ELS solgte en form for variable livrente, en såkaldt with-profits-livrente, hvor forsikringstageren modtog en del af det udloddede overskud fra de relevante fonde i form af bonusser. ELS tegnede de fleste af sine with-profits-livrentekontrakter i 1990'erne, da investeringsafkastene var høje. Selskabets økonomiske problemer og aktiemarkedets nedtur i 2000-2003 resulterede i et tab af ca. 1/3 af with-profits-livrentekontrakterne. Problemerne blev endvidere forværret af sagen om den såkaldte garanterede rente (GIR, Guaranteed Interest Rate), som er et beløb, hvormed basisafkastet med garanti øges hvert år inden tilskrivning af en erklæret bonus. Det anslås, at GIR sandsynligvis fortsat finder anvendelse for ca. 75 % af ELS' with-profits-kontrakter. Kontrakter med GIR er sikret en årlig stigning på 3,5 %. Det generelle problem med GIR er, at ELS har låst sine investeringer i statsobligationer og lån, som knap sikrer et årligt afkast på 3,5 %. Det har betydet, at selskabet ikke har haft stor nytte af stigningerne på aktiemarkedet i 2003-2005. ELS' with-profits-fond anslås i øjeblikket at have en værdi på GBP 10 mia.


PR\659626DA.doc 21/404 PE 386.573v02-00

DA

Sådan fungerer en with-profits-fond

Midlerne investeres - f.eks. i aktier, obligationer, statsobligationer eller ejendom - afhængig af fonden og dens investeringsmål. Formålet med with-profits-kontrakter er at give relativt forsigtige investorer en smag af aktiemarkedet uden at skulle løbe for store risici. Til gengæld for den månedlige præmie lover selskabet at udbetale et større engangsbeløb ved kontraktens udløb. Investorernes præmier indbetales til en fælles fond for alle with-profits-investorer. En stor del af kontraktens endelige værdi afhænger af de bonusser, som udbetales af selskabet i løbet af investeringsperioden og ved kontraktens udløb. For at sikre fondens styrke, straffes investorer, der ønsker at trække deres penge ud før kontraktens udløb, økonomisk. With-profits-fonde har også en indbygget sikkerhedsmekanisme, en såkaldt "stødpude". Det betyder, at i de år, hvor der er god investeringsvækst, bør selskaberne tilbageholde overskud og bruge overskuddet til at øge bonusserne i de år, hvor de økonomiske betingelser er vanskeligere.


PE 386.573v02-00 22/404 PR\659626DA.doc

DA

IV. Kort gennemgang af det udførte arbejde

Udført arbejde og behandlet materiale

1. Høring i udvalget af relevante vidner

På møder den 23. marts 2006, den 25. april 2006, den 29. maj 2006, den 21. juni 2006, den 11. juli 2006, den 13. september 2006, den 4. oktober 2006, den 23. november 2006, den 19. december 2006, den 25. januar 2007 og den 1. februar 2007 hørte undersøgelsesudvalget en række vidner, herunder indehavere af Equitable Life-policer, som tidligere havde indgivet andragender til Europa-Parlamentet, andre forsikringstagere fra Det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland, repræsentanter fra den britiske, irske, tyske og schweiziske regering og fra Europa-Kommissionen samt den nuværende administrerende direktør for Equitable Life. Følgende vidner afgav mundtlige vidneudsagn:

Møde den 23. marts 2006 (mundtlige vidneudsagn H1):

- Tom LAKE, formand for Equitable Members' Action Group- Paul BRAITHWAITE, generalsekretær i Equitable Members' Action Group, (andrager)- Elemér TERTÁK, Europa-Kommissionen, GD Markt, direktør for Finansielle institutioner- Karel VAN HULLE, Europa-Kommissionen, GD Markt, kontorchef for Forsikringsvæsen

og Pension- Alan BEVERLY, Europa-Kommissionen, GD Markt, Forsikringsvæsen og Pension

Møde den 25. april 2006 (mundtlige vidneudsagn H2):

- Michael JOSEPHS, rådgiver for investorforeningen- Beatrice KNOWD, irsk forsikringstager- Patrick KNOWD, irsk forsikringstager- Nicolas BELLORD, forsikringstager (andrager)- Paul WEIR, formand for Late Contributors Action Group- Charles THOMSON, administrerende direktør, Equitable Life Assurance Society

Møde den 29. maj 2006 (mundtlige vidneudsagn H3):

Peter SCAWEN, ELTA-gruppen (Equitable Life Trapped Annuitants)-Markus J. WEYER, DAGEV (Deutsche Arbeitsgemeinschaft der Equitable Life -Versicherungsnehmer), forening, der repræsenterer interesserne for forsikringstagere, der tegnede Equitable Life-policer i TysklandMartin McELWEE, forfatter til Leviathan-rapporten-


PR\659626DA.doc 23/404 PE 386.573v02-00

DA

Møde den 21. juni 2006 (mundtlige vidneudsagn H4):

Clive MAXWELL, direktør for finansielle tjenesteydelser i det britiske finansministerium -David STRACHAN, direktør for forsikringssektoren i det britiske finanstilsyn (FSA)-Christopher DAYKIN, regeringsaktuar, leder af GAD (regeringens aktuarafdeling)-Mary O'DEA, forbrugerdirektør, Anne TROY, chef for forsikringstilsynet, i det irske -finanstilsyn (ISFRA), og George TREACY, chef for afdelingen for forbrugerbeskyttelsesregler i det irske finanstilsyn (IFSRA)Colin SLATER, revisor og partner i Burgess Hodgson.-

Møde den 11. juli 2006 (mundtlige vidneudsagn H5):

Richard LLOYD, forhenværende salgsrepræsentant i Equitable Life Assurance Society-Stuart BAYLISS, administrerende direktør for Annuity Direct-

Møde den 13. september 2006 (mundtlige vidneudsagn H6):

Thomas STEFFEN, førstedirektør for forsikringstilsynet under det tyske finanstilsyn -(BaFin)Kurt SCHNEITER, medlem af bestyrelsen i Swiss Federal Office of Private Insurance-

Møde den 4. oktober 2006 (mundtlige vidneudsagn H7):

Henrik BJERRE-NIELSEN, formand for CEIOPS, Det Europæiske Tilsynsudvalg for -Forsikring og ArbejdsmarkedspensionerLiz KWANTES, leder af gruppen Equitable Life Members Help-Leslie SEYMOUR, forsikringstager i ELS med bopæl i Bruxelles-

Møde den 23. november 2006 (mundtlige vidneudsagn H8):

Charles THOMSON, administrerende direktør, Equitable Life Assurance Society-Simon BAIN, journalist fra Glasgow Herald-Charlie MCREEVY, EU-kommissær for det indre marked-

Møde den 19. december 2006 (mundtlige vidneudsagn H9):

Eric DUCOLOUMBIER, repræsentant for FIN-NET-

Møde den 25. januar 2007 (mundtlige vidneudsagn H10):

Claire-Françoise DURAND, vicegeneraldirektør i Juridisk Tjeneste i Europa--KommissionenJacqueline MINOR, direktør for Direktorat B (Udarbejdelse af horisontale politikker) i GD -


PE 386.573v02-00 24/404 PR\659626DA.doc

DA

MARKTMichel AYRAL, direktør for Direktorat C (Lovgivningspolitik) i GD ENTR-Julio GARCIA-BURGUES, kontorchef i Kontor A.2 (Overtrædelse) i GD ENVI-

Møde den 1. februar 2007 (mundtlige vidneudsagn H11):

Paul BRAITHWAITE, generalsekretær i Equitable Members' Action Group (andrager)-Lord NEILL, advokat (QC), og Matthew MORRISON-

2. Vidner, der var indbudt til høring, men som afviste at deltage

Den britiske regering og tilsynsmyndigheder:

Des BROWNE, forhenværende viceminister i det britiske finansministerium-Ed BALLS, medlem af Underhuset*, nuværende økonomiminister i det britiske -finansministerium (finansministeriet var tilsynsmyndighed i perioden 1998-2001) Callum McCARTHY*, formand for det britiske finanstilsyn (FSA) (nuværende -tilsynsmyndighed, siden december 2001)Howard DAVIES, forhenværende formand for FSA-Martin ROBERTS, tidligere ansvarlig for forsikringsdirektoratet i handels- og -industriministeriet og senere i finansministeriet (handels- og industriministeriet var tilsynsmyndighed indtil januar 1998)

Andre tilsynsmyndigheder:

Michael MARTIN, irsk erhvervs- og beskæftigelsesminister -

Europa-Kommissionen:

Frits BOLKESTEIN, forhenværende kommissær for det indre marked -

Andre:

John McFall, medlem af Underhuset*, formand for Underhusets Finansudvalg-Tony Wright, medlem af Underhuset, formand for Underhusets Udvalg om Offentlig -forvaltningLord Penrose-Ann Abraham*, det britiske parlaments ombudsmand-Iain Ogilvie*, leder af det britiske parlaments ombudsmands undersøgelse af ELS-Walter Merricks*, ombudsmandsinstitutionen for finansielle anliggender (FOS)-Stephen Hadrill, generalsekretær for ABI (Association of British Insurers)-Daniel Schanté, generaldirektør for CEA (Comité européen des assureurs)-David Forfar, forhenværende aktuar og økonomichef i et skotsk livsforsikringsselskab-


PR\659626DA.doc 25/404 PE 386.573v02-00

DA

Liz Dolan, journalist ved Sunday Telegraph-Rupert Jones, journalist ved The Guardian-Roy Ranson og Chris Headdon, forhenværende direktører i ELS-Matthias Niesel, forhenværende ELAS-sælger i NRW-

*: Mødtes med EQUI-delegationen i London den 16. oktober 2006, se punkt 8.

3. Liste over godkendte sagsakter:

WE

Der kunne indgives oplysninger i sagen frem til den 20. marts 2007. Følgende dokumenter betragtes officielt som sagsakter og er lagt ud på webstedet:

90. Brev fra formanden til FOS og svar fra FOS89. Brev fra EU's Ombudsmand til formanden88. Brev fra Young til formanden87. FOS' svar på Neill-rapporten86. Sammendrag af lord Neill-rapporten85. Markus Weyer-rapporten84. Josh Holmes, udtalelse om livsforsikringsdirektiverne83. Lord Neill-rapporten82. Oplysninger fra hr. Rankin til EU's Ombudsmand81. Brev fra hr. Deppe til formanden80. Svar fra ISFRA79. Rapport af investorforeningen om formueunderskud78. Svar fra H. Davies77. Svar fra PASC76. Udtalelse fra advokat Anthony Boswood (QC) af 27. juli 200675. Officielt referat fra EMAG's møde med FSA den 14. december 200574. Brevveksling mellem EMAG og McGuinness73. Tale af kommissær McCreevy den 23. november 200672. Tale af Simon Bain den 23. november 200671. Brev fra Hebert Smith til ELS70. Tale af Charles Thomson den 23. november 200669. Anden rapport af investorforeningen om bedrageri68. Brev fra formanden til fru Meade og svar af 7. november 200667. FSA's vurdering af kompromisordning66. Brev fra FSA om kompromisordning65. Brev fra fru O'Dea til formanden64. Brev fra Irlands faste repræsentation ved EU63. Irske sager indgivet til Ombudsmanden62. Oplysninger fra hr. Meade til Dublin-delegationen


PE 386.573v02-00 26/404 PR\659626DA.doc

DA

61. Oplysninger fra fru O'Dea til Dublin-delegationen60. Finansudvalget: Udvalgets rapport om europæisk finanstilsyn 59. Oplysninger til Finansudvalget om aktuarerhvervet 58. Memo fra Cazalet Financial Consulting 57. Oplysninger fra hr. McFall til London-delegationen56. Oplysninger fra hr. Merricks til London-delegationen55. Sienna-protokollen54. Bilag II til oplysninger fra hr. Seymour, den 4. oktober 2006, "La vie d'or"-sagen53. Bilag I til oplysninger fra hr. Seymour, den 4. oktober 200652. Oplysninger fra hr. Seymour, den 4. oktober 200651. Oplysninger fra fru Kwantes, den 4. oktober 200650. Corley-rapporten49. Vidneudsagn fra hr. Schneiter, den 13. september 200648. Korrespondance mellem tyske forsikringstagere og FSA47. Svar fra hr. Thomson, adm. direktør for ELS46. Oplysninger fra hr. Stonebanks45. Svar fra Chris Headdon på opfordringen til at vidne44. Tale af EMAG i Udvalget for Andragender, 13. september 200543. Brev fra hr. Vinall til formanden vedrørende FSA42. Brev af Josephs McGuinness om bedrageri41. Rapport fra Europa-Kommissionen vedrørende spørgsmålet om hjemland/værtsland40. Yderligere oplysninger fra Brian Chase Grey39. Europa-Kommissionens brev af 6. juni 200638. Udtalelse fra den irske forbrugerdirektør, den 21. juni 200637. Oplysninger fra FSA den 21. juni 200636. Oplysninger fra hr. Seymour35. Brev fra Byrne til McGuinness34. Møde med Burgess Hodgson den 21. juni 200633. Rapport af Michael Nassim, opdatering: "Detaljeret gennemgang af et bedrageri"32. Oplysninger fra den britiske regering på et møde den 21. juni 200631. Rapport af investorforeningen om bedrageri30. Dokumenter fra finansudvalget i det britiske overhus:

(10. rapport, 2001-02, Equitable Life og livsforsikringssektoren: en interimsrapport (marts 2001); 6. særrapport, 2001-02: Regeringens svar på ovenstående (oktober 2001); vicefinansministerens udtalelse i Underhuset den 8. marts 2004 og efterfølgende spørgsmål; vidneudsagn fra lord Penrose og vicefinansministeren den 16. marts 2004; 8. rapport, 2003-04, juli 2004: Genskabelse af tilliden til langfristet opsparing)

29. Rapport om den aktuelle situation i ELS' With-Profits-fond28. Gennemgang af mulige alternativer efter opfordring fra EMAG27. Memorandum fra FOS til EQUI26. Rapport fra Burgess Hodgson til EMAG25. Brev fra hr. Grey til hr. McFall (MEP)24. Tale af McElwee den 29. maj 2006


PR\659626DA.doc 27/404 PE 386.573v02-00

DA

23. Tale af ELTA den 29. maj 200622. Tale af DAGEV den 29. maj 200621. Oplysninger fra BAFin - og sammendrag af oplysninger fra BAFin20. Rapport af Wilde Sapte om gennemførelsen af livsforsikringsdirektiverne i Det Forenede

Kongerige19. Brev fra Europa-Kommissionen af 2. maj 200618. Oplysninger fra Brian Edmonds17. Baird-rapporten16. Penrose-rapporten15. Andragende 0611/2004 og bilag til andragende 0611/200414. Andragende 0029/2005 og bilag til andragende 0029/200513. Meddelelse til medlemmerne vedrørende andragende 0611/2004 og 0029/200512. Memorandum fra den britiske ombudsmand til Europa-Parlamentet11. Memorandum om aftale mellem FSA og FOS 10. Oplysninger fra Peter Schäfer9. Oplysninger fra Brian Chase Grey8. Rapport af Michael Nassim: "En afbalanceret evaluering af rigtig og forkert"7. Rapport Michael Nassim: "Equitable Life: Penrose og derefter - detaljeret gennemgang af

et bedrageri"6. Tale af Paul Weir fra ELCAG (Equitable Late Contributors Action Group) den 25. april

20065. Tale af Charles Thomson den 25. april 20064. Bidrag fra investeringsforeningen den 25. april 20063. Hr. O'Brion om irske forsikringstageres muligheder for at opnå erstatning i Det Forenede

Kongerige2. Bidrag fra EMAG den 23. marts 20061. Bidrag fra Europa-Kommissionen den 23. marts 2006.

WE-File

Liste over arkiverede sagsakter, er ikke lagt ud på webstedet, WE-File #:

Oplysninger fra Edmonds (brev)1.Oplysninger fra Power (brev)2.Oplysninger fra O'Brien (brev)3.Oplysninger fra Troy (brev)4.Oplysninger fra Douglas (brev)5.Oplysninger fra Byrne (brev)6.Oplysninger fra B.Groves (brev)7.Oplysninger fra McGuirk (brev)8.Oplysninger fra O'Farrell (brev)9.Oplysninger fra Seymour (e-mail) [efterfølgende lagt ud på webstedet som WE 36]10.Oplysninger fra Ms K. Noonan (brev)11.


PE 386.573v02-00 28/404 PR\659626DA.doc

DA

Oplysninger fra Peter Thornton (brev)12.Oplysninger fra Jim Berry (brev)13.Oplysninger fra Jack Duggan (brev)14.

15. Oplysninger fra John Galvin (brev)16. Oplysninger fra Patrick McCarthy (brev)17. Oplysninger fra Roy Harding (e-mail)18. Oplysninger fra DAGEV (kopier af korrespondance med FSA, senere WE 48)19. Oplysninger fra O'Farrell (brev og avisartikel samt breve fra Abraham)20. Oplysninger fra N.F.Norrish (brev fremsendt af Chichester, MEP)21. Oplysninger fra Krege (andragende 508/2006)22. Oplysninger fra S&P (ELAS-soliditetsvurdering 1993-2002)23. Oplysninger fra John Rankin (om klage til ombudsmanden)24. Oplysninger fra Lloyds, Poole-sagen (1)25. Oplysninger fra Lloyds, Poole-sagen (2)26. Oplysninger fra Golding om Sun Life27. Oplysninger fra Deppe om FOS28. Oplysninger fra Manfred Westphal (FIN-USE) om opfølgende spørgsmål29. FSA-oplysninger til forsikringstagere, juli 200430. Højesteretsdom i sagen PO/Pensioners 31. Oplysninger fra Alexander Kern om opfølgende spørgsmål32. Den engelske aktuarforenings afgørelse mod Ranson, Headdon

WE-Conf

Der er 31 fortrolige sagsakter, WE-Conf 1-31.

Andre baggrundsdokumenter:

Direktiver: Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de -administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed; Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF; Rådets tredje direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring.

Liste over dokumenter om Equitable Life-sagen fra Europa-Parlamentets Udvalg for -Andragender:


PR\659626DA.doc 29/404 PE 386.573v02-00

DA

Andragende 0611/2004 (Arthur White)1.)

Andragende med bilag-Sammendrag af andragende og anbefalinger fra PETI-sekretariatet (SIR-dokument)-Kommissionens svar på PETI's anmodning om oplysninger (CM)-Tale af Nicolas Jerome Bellord på vegne af andrageren på PETI's møde den 13. -september 2005Diverse breve fra formanden af PETI til andrageren med oplysninger om udviklingen i -behandlingen af hans andragende

Andragende 0029/2005 (EMAG)2.)

Andragende med bilag-Andragende oversat til tysk-Andragerens sammendrag af andragendet-Sammendrag af andragende og anbefalinger fra PETI-sekretariatet (SIR-dokument)-Tillæg til andragende dateret 15. juli 2005 vedrørende retsmidler-Tillæg til andragende dateret 9. november 2005 vedrørende FSA og FOS-Kommissionens svar på PETI's anmodning om oplysninger (CM), som ovenfor-Tale af EMAG-repræsentanter på PETI's møde den 13. september 2005 og PowerPoint--præsentationEMAG's svar af 22. juni 2005 på Kommissionens udtalelse-Diverse breve fra formanden af PETI til andrageren med oplysninger om udviklingen i -behandlingen af hans andragendee-mail-udveksling mellem PETI-sekretariatet og andragerne-

3.) Andragende 0775/2005 (Manfred Bischof)

Andragende-Sammendrag af andragende og anbefalinger fra PETI-sekretariatet (SIR-dokument)-Diverse breve fra formanden af PETI til andrageren med oplysninger om udviklingen i -behandlingen af hans andragende

4.) Andragende 0067/2006 (Franz-Josef Groemping)

Andragende-Brev til andrageren om anerkendelsen af modtagelsen af hans andragende.-

5.) Anmodning om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg

Baggrundsnotat fra PETI-sekretariatet om eventuel anmodning om nedsættelse af et -undersøgelsesudvalgDiverse udkast til mandat-Brev fra PETI's formand til formand Borrell om anmodning om nedsættelse af et -undersøgelsesudvalg (29. september 2005)Svar fra formand Borrell til PETI's formand (13. oktober 2005)-Liste over underskrifter fra medlemmer, der støtter anmodningen af nedsættelse af et -undersøgelsesudvalgUdtalelse fra Juridisk Tjeneste vedrørende anmodningen (kun på fransk)-Formandskonferencen: sammendrag af afgørelser truffet på møder den 19. december -


PE 386.573v02-00 30/404 PR\659626DA.doc

DA

2005 og den 12. januar 2006Europa-Parlamentets afgørelse af 18. januar 2006 om nedsættelse af et -undersøgelsesudvalg om krisen Equitable Life Assurance Society

6.) Dokumenter vedrørende undersøgelser i Det Forenede Kongerige

Rapport fra FSA om analysen af tilsynet med ELAS fra 1. januar 1999 til 8. december -2000 ("Baird-rapporten")Finansudvalgets rapport: Equitable Life og livsforsikringssektoren: en interimsrapport, -del I: udvalgets redegørelse og arbejde (27. marts 2001)Rapport fra finansudvalget: Equitable Life og livsforsikringssektoren: en interimsrapport, -del II: vidneudsagn og bilag (27. marts 2001)Finansudvalget: Tilsyn med Equitable Life, vidneudsagn (30. oktober 2001)-Finansudvalget: Tilsyn med Equitable Life, vidneudsagn (13. november 2001)-Finansudvalget: Genskabelse af tilliden til langfristet opsparing: Equitable Life--undersøgelsen, vidneudsagn (16. marts 2004)Rapport om Equitable Life-undersøgelsen ("Penrose-rapporten")-Det britiske parlaments ombudsmand: Tilsynet med Equitable Life (1. rapport)-Memorandum til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender fra det britiske -parlaments ombudsmand vedrørende undersøgelsen af tilsynet med Equitable Life

7.) Andre dokumenter

Oplysninger fra ELAS til PETI vedrørende eventuelle erstatningskrav fra selskabet og -forsikringstagerne over for tilsynsmyndighederneDiverse artikler fra pressen-

4. Udveksling af oplysninger med Kommissionen

Kommissionen blev anmodet om oplysninger vedrørende omsætningen i national lov og gennemførelsen af det tredje livsforsikringsdirektiv i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater. Det drejer sig om de såkaldte gennemførelsesrapporter samt analyser af disse. Derudover blev Kommissionen bedt om at forsyne EQUI med en fuldstændig liste over dokumenter i dens besiddelse vedrørende ELS-sagen samt en liste over de overtrædelsesprocedurer, som den havde indledt over for andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige i forbindelse med det tredje livsforsikringsdirektiv. Kommissionen reagerede ved at fremsende den bestilte eksterne undersøgelse af gennemførelsen af det tredje livsforsikringsdirektiv, Wilde Sapte-undersøgelsen samt overensstemmelsesrapporter for ni medlemsstater. Den fremsendte ligeledes en liste over de relevante overtrædelsesprocedurer og yderligere oplysninger om analysen af undersøgelsen og relevant korrespondance.

5. Møde med medlemmer af det britiske parlaments ombudsmands personale i London den 29. marts 2006

Den 29. marts mødtes ordføreren med medlemmer af den britiske ombudsmands personale, som er i gang med en undersøgelse af påstande om fejl eller forsømmelser fra de britiske myndigheders side i forbindelse med tilsynet med Equitable life. Hovedformålet med mødet var


PR\659626DA.doc 31/404 PE 386.573v02-00

DA

bl.a. at drøfte omfanget af og tidsplanen for de forskellige undersøgelser og samarbejdet mellem undersøgelsesudvalget og ombudsmanden.

I den anledning understregede ordføreren, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis undersøgelsesudvalget blev gjort bekendt med resultaterne af ombudsmandens undersøgelse, inden udvalget afsluttede sit arbejde. Ombudsmandens medarbejdere bekræftede, at den endelige rapport ville blive offentliggjort inden udgangen af 2006, og at en foreløbig rapport, som ventedes færdig i juli 2006, ville blive sendt til både en repræsentant for klagerne og til den britiske regering for kommentarer. Efterfølgende begivenheder førte imidlertid til, at ombudsmanden udsatte offentliggørelsen af rapporten til midten af 2007.

Ordføreren drøftede forskellige samarbejdsmuligheder mellem den britiske ombudsmand og udvalget forud for offentliggørelsen af ombudsmandens rapport og spurgte, om ombudsmanden ville være rede til at give udvalget indsigt i nogle af oplysningerne og i givet fald hvilke. F.eks. havde den britiske ombudsmand allerede gennemført en detaljeret analyse af tilsynsordningen for livsforsikring i Det Forenede Kongerige, hvilket undersøgelsesudvalget også skulle gøre i henhold til mandatet. Ombudsmandens medarbejdere påpegede imidlertid, at ombudsmanden først måtte videregive oplysninger i sagen, som var opnået i løbet af en undersøgelse, i den endelige rapport.

6. Hjælpemidler for medlemmer

Der blev udarbejdet et særligt glossar til udvalgsmedlemmer indeholdende forsikringsudtryk og udtryk med forbindelse til Equitable Life og en tidsplan for begivenheder (se bilag) samt et baggrundsnotat om tilsynsstrukturen i Det Forenede Kongerige og et notat om omfanget af beføjelserne for et undersøgelsesudvalg under Europa-Parlamentet.

Websted: Der blev oprettet et websted for EQUI-udvalget, og det har fungeret siden den 16. februar 2006. Her kan såvel borgere som medlemmer finde alle relevante oplysninger og forskellige lister over kontaktpersoner, f.eks. udvalgssekretariatet og de politiske gruppers rådgivere, samt andre nyttige oplysninger. Medlemmerne modtog regelmæssigt e-mails med ajourføringer af webstedet. Nyhedskorrespondenterne i Bruxelles blev også blevet gjort opmærksom på webstedets eksistens. Formålet med webstedet er at skabe størst mulig åbenhed omkring undersøgelsesudvalgets arbejde, idet der dog stadig skal være mulighed for fortrolighed, hvor det er nødvendigt. EQUI's sekretariat holder webstedet ajourført for at sikre, at der er adgang til alle relevante dokumenter (vidneudsagn og sagsakter, baggrundsdokumenter og dagsordener) og arbejdsdokumenter, udkast til betænkninger og andre dokumenter. Der blev lagt hele 90 sagsakter ud på webstedet inden fristens udløb den 20. marts 2007. Medlemmer kunne også bidrage til webstedet ved at foreslå tilføjelser af dokumenter eller link. Den ordrette afskrift af de 11 offentlige udvalgshøringer blev også lagt ud på webstedet. Linket til webstedet er:

(http://www.europarl.europa.eu/comparl/tempcom/equi/default_en.htm)


PE 386.573v02-00 32/404 PR\659626DA.doc

DA

7. Undersøgelser:

Undersøgelse af første del af mandatet (ES 1): Undersøgelsesudvalget bad om ekstern -bistand til at gennemføre opgaverne. I den forbindelse blev der bestilt en sammenlignende undersøgelse over udvalgets "ekspertbudget". Eksperterne blev bedt om at undersøge, hvordan bestemmelserne om tilsyn og god forretningsskik i forbindelse med livsforsikringsselskaber, som fastsat i de relevante EU-direktiver, var blevet omsat i britisk ret. Undersøgelsen fandt for hver relevant EU-bestemmelse frem til den tilsvarende britiske bestemmelse og angav ikrafttrædelsestidspunktet. Der blev anvendt en såkaldt "omsætningstabel". Omsætningen i national lov i Det Forenede Kongerige blev derefter sammenlignet med gennemførelsesbestemmelserne i Irland, Tyskland og Spanien. Resultaterne af undersøgelsen indgår i konklusionerne i den endelige betænkning.

Undersøgelse af anden del af mandatet (ES 2): Med henblik på at give medlemmerne -indsigt i de juridiske og proceduremæssige spørgsmål vedrørende denne del af mandatet og med henblik på at indsamle og analysere relevant baggrundsmateriale bestilte undersøgelsesudvalget en ekstern undersøgelse af de britiske regler om både tilsyn og god forretningsskik i forbindelse med livsforsikringsselskaber set i lyset af Equitable Life-sagen. Den sammenlignende undersøgelse omfatter finansmyndighederne i Irland, Tyskland og Spanien samt andre relevante eksempler på omsætning i national ret og regulering i medlemsstaterne. Resultaterne af undersøgelsen indgår i konklusionerne i den endelige betænkning.

Undersøgelse af tredje del af mandatet (ES 3): Udvalget modtog en sammenlignende -undersøgelse af tilstrækkeligheden af de tilgængelige retsmidler i britisk ret og i EU-retten for forsikringstagere i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater i forbindelse med Equitable Life-sagen. Undersøgelsen indeholder en fuldstændig liste over eksisterende retlige og udenretlige regresmuligheder i medfør af britisk ret eller EU-retten og giver en kvalitativ evaluering af deres tilstrækkelighed. Resultaterne af undersøgelsen indgår i konklusionerne i den endelige betænkning.

8. Delegationens besøg i Dublin og i London

Udvalget foretog to undersøgelsesbesøg - et til Dublin den 6. oktober 2006 og et til London den 16. oktober 2006 - som led i indsamlingen af oplysninger til udarbejdelse af betænkningen.

I Dublin mødte medlemmerne bl.a. irske indehavere af Equitable Life-policer og finanstilsynsmyndigheder. I London mødte de bl.a. britiske forsikringstagere, Ed Balls, økonomiminister i det britiske finansministerium, formanden for FSA, Callum McCarthy, FOS, hr. Merricks, Parlamentets Ombudsmand, fru Abraham. Der blev afholdt pressekonferencer under begge besøg.


PR\659626DA.doc 33/404 PE 386.573v02-00

DA

9. Workshopper

Der blev afholdt to workshopper i forbindelse med undersøgelsen:

WS 1: Præsentation af undersøgelserne, den 5. oktober 2006, kl. 9:00-12:30

Undersøgelse af omsætningen af EU's livsforsikringsdirektiver i national lov fremlagt af §forfatterne (Taki Tridimas, professor, sir John Lubbock, formand for bankret, center for erhvervsret, Queen Mary University i London)

Undersøgelse af tilsynsordningerne fremlagt af forfatterne (Jane Welch, direktør, center for §europæisk finans- og selskabsret, det britiske institut for international og komparativ ret)

Undersøgelse af klagemulighederne fremlagt af forfatterne (Taki Tridimas, professor, sir §John Lubbock, formand for bankret, center for erhvervsret, Queen Mary University i London)

WS 2: Spørgsmål vedrørende omsætning i national ret, den 30. november 2006, kl. 14.30-17.30

Første møde: Generelle spørgsmål vedrørende omsætningen af EU-lovgivning i national ret §(professor Stefan Vogenauer, professor Bernard Steunenberg)

Andet møde: Omsætning af direktiverne om finansielle tjenesteydelser i national ret (dr. §Manfred Westphal, FIN-USE, dr. Kern Alexander, fru Lieve Lowet)


PE 386.573v02-00 34/404 PR\659626DA.doc

DA

DEL II - Omsættelsen i national ret

om påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med den måde, hvorpå Det Forenede Kongerige har anvendt direktiv 92/96/EØF ("det tredje livsforsikringsdirektiv"), og om Europa-Kommissionens overvågning


PR\659626DA.doc 35/404 PE 386.573v02-00

DA

INDHOLDSFORTEGNELSE DEL II

I. Indledning

I.1. Mandatet

I.2. Anvendelsesområde

I.3. Sammendrag af direktivet

I.4. Særlige foranstaltninger

II. Undersøgelse af, hvorvidt det tredje livsforsikringsdirektiv er blevet omsat korrekt i den britiske lovgivning, samt af de britiske myndigheders anvendelse/gennemførelse af direktivet i forbindelse med ELAS

II.1. Detaljeret analyse af omsættelsen af direktivet på grundlag af de forhåndenværende beviser

II.1.1. Vigtige artikler i det tredje livsforsikringsdirektiv: 8, 10, 18, 25, 28, 31

II.1.2. Andre artikler i det tredje livsforsikringsdirektiv

II.1.3. Relevante artikler i andre direktiver

II.2. Andre beviser vedrørende omsættelsen

II.2.1. Beviser fra Kommissionen

II.2.2. Beviser fra gennemførelsesundersøgelsen

II.2.3. Andre udvalgte skriftlige beviser og mundtlige vidneudsagn om omsættelsen


PE 386.573v02-00 36/404 PR\659626DA.doc

DA

Konklusioner


PR\659626DA.doc 37/404 PE 386.573v02-00

DA

11 Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.11.1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), EFT L 311 af 14.11.1997, s. 34.

I. Indledning

I.1. Mandatet

Denne del af rapporten (del II) indeholder oplysninger til Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society (EQUI) om, hvorvidt direktiv 92/96/EØF11 (det tredje livsforsikringsdirektiv), var blevet korrekt omsat i national ret og gennemført korrekt pånationalt plan i Det Forenede Kongerige af landets kompetente myndigheder. Mandatet indeholder yderligere bestemmelser om dette afsnit taget fra betragtning 7 i det tredje livsforsikringsdirektiv vedrørende "at føre tilsyn med forsikringsselskabets økonomiske soliditet, navnlig med dets solvens og oprettelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, og med, at disse dækkes af kongruente aktiver". Denne analyse af omsættelsen og gennemførelsen af direktivet vedrører de specifikke omstændigheder i relation til Equitable Life Assurance Society (ELAS) samt sagen set fra hele livsforsikringssektorens synspunkt, navnlig med hensyn til tilsynsordningen derfor.

Derfor skal udvalget først identificere alle de bestemmelser i den britiske lovgivning, der gennemfører kravene i direktiverne, og undersøge, om disse krav i fuld udstrækning og i tide var blevet omsat i national lovgivning. For det andet skal udvalget undersøge, om de forskellige britiske myndigheders anvendelse af de nationale bestemmelser, der omsatte direktivet, har været i overensstemmelse med både den britiske lovgivning og EU-lovgivningen. Til det formål skal det forsøge at skabe klarhed over ansvaret hos de forskellige finansmyndigheder, der deltog i tilsynet med Equitable Life i den relevante periode. Der skal foretages detaljerede undersøgelser for at fastslå, hvem der førte tilsyn med Equitable Lifes betalingsdygtighed og firmaets regnskabs- og hensættelsespraksis, hvornår og hvordan det skete, og hvordan myndighederne reagerede over for eventuelle svagheder.

Denne del (punkt II.2.1) indeholder også en grundig undersøgelse af, hvordan Kommissionen har overvåget gennemførelsen af det tredje livsforsikringsdirektiv. Dette afsnit er tæt forbundet med del V i denne rapport om systematiske svagheder i Kommissionen.

I.2. Anvendelsesområde (direktivet og tidsperiode)

Direktivet


PE 386.573v02-00 38/404 PR\659626DA.doc

DA

12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1). Direktivet er senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1). 13 Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1-18). Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50).14 Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50).15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/12/EF af 5.marts 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/267/EØF for såvidt angår krav til solvensmargen for livsforsikringsselskaber.

Mandatet begrænser EQUI's anvendelsesområde til at omfatte det tredje livsforsikringsdirektiv, som blev vedtaget i 1992, og det direktiv, der kodificerede det, (i det følgende benævnt "det kodificerede direktiv"12 eller KD), som blev vedtaget i 2002. Det bør imidlertid bemærkes, at de tidligere direktiver, som blev ændret ved det tredje livsforsikringsdirektiv og senere kodificeret ved KD, også skal undersøges, dvs. det første13 og andet14 livsforsikringsdirektiv fra henholdsvis 1979 og 1990.

Det er af afgørende betydning, at det tredje livsforsikringsdirektiv ikke er den eneste retsakt, der skal tages i betragtning. Det tredje livsforsikringsdirektiv supplerer og understøtter vigtige bestemmelser, der allerede indgår i det første og andet livsforsikringsdirektiv. Endvidere skal eventuel anden fællesskabslovgivning, der finder anvendelse på den sag, der undersøges af EQUI-Udvalget, også gennemgås. Dette gælder navnlig direktiv 2002/12/EF15, som også er kendt som solvens I, men også andre direktiver, som senere vil blive opført.

Med henblik på denne undersøgelse refererer alle henvisninger til artikler til det tredje livsforsikringsdirektiv, og i nogle tilfælde, om nødvendigt, vil de tilsvarende artikler fra andre direktiver eller fra KD blive anført i parentes. Hvis der er store forskelle mellem bestemmelserne i de forskellige direktiver, vil de blive angivet. Med henblik på identificering af artikler vil det være nyttigt at løbe igennem sammenligningstabellen i bilag VI i KD.

De mest relevante bestemmelser for undersøgelsen findes i afsnit III i det tredje livsforsikringsdirektiv, nemlig artikel 8-31.

Tidsperiode

Hvad angår den periode, som undersøgelsen drejer sig om, angives det i mandatet, at den bør starte med det tredje livsforsikringsdirektivs ikrafttrædelse (1. juli 1994) og slutte, da de vigtigste begivenheder vedrørende ELAS fandt sted, dvs. 1999-2001. Det er ikke desto mindre med henblik på denne undersøgelse, og som det tidligere er blevet forklaret, nødvendigt at analysere begivenhederne før 1994, både med hensyn til den tid, hvor det første og det andet livsforsikringsdirektiv var i kraft, og med hensyn til hele processen med vedtagelse af det tredje livsforsikringsdirektiv før 1994. Endvidere nævner mandatet også året 1989 som starttidspunktet for undersøgelsen af påstandene mod de britiske tilsynsmyndigheder. Derfor


PR\659626DA.doc 39/404 PE 386.573v02-00

DA

omfatter referenceperioden i bred forstand nu perioden 1989-2001.

I.3. Sammendrag af direktiverne

Det tredje livsforsikringsdirektivs betydning for denne undersøgelse er altafgørende. Dette afspejles tydeligt i selve mandatet i gengivelsen af direktivets betragtning 7 vedrørende "at føre tilsyn med forsikringsselskabets økonomiske soliditet, navnlig med dets solvens og oprettelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, og med, at disse dækkes af kongruente aktiver". Derfor er disse de vigtige aspekter, der bør fremhæves i undersøgelsen af spørgsmålene om korrekt omsættelse og tilsyn.

Det tredje livsforsikringsdirektiv, som senere blev suppleret og udbygget af KD fra 2002, er den grundlæggende tekst om det indre marked for livsforsikring i EU. Tekstens grundlæggende dogmer er principperne om enkelt fælles tilladelse og gensidig anerkendelse. Direktivet indeholder de vigtigste bestemmelser i det første livsforsikringsdirektiv fra 1979 (tilladelser til livsforsikringsselskaber fra en kompetent myndighed, oprettelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser og en tilstrækkelig solvensmargen) og det andet livsforsikringsdirektiv fra 1992, som gav livsforsikringsselskaber mulighed for at drage fordel af fri udveksling af grænseoverskridende tjenesteydelser for første gang.

Den generelle strategi, der løber igennem hele det tredje livsforsikringsdirektiv, består i at gennemføre vis grad af harmonisering, hvilket på det tidspunkt blev opfattet som værende nødvendigt for at nå frem til en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger. Direktivet gjorde det derfor muligt at udstede en enkelt tilladelse, som dækker hele Fællesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn. Formålet var at fremme økonomisk effektivitet og markedsintegration ved at give forsikringsselskaberne mulighed for at udøve virksomhed i hele EU ved at åbne filialer eller grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Dette ville give forbrugerne et større udvalg af forsikringsselskaber og forsikringsprodukter samt sikre i forhold til dem, at alle forsikringsselskaber ville være underlagt sammenlignelige minimumsnormer. Undersøgelsen af påstandene vedrørende omsætning og gennemførelse skal vurdere, hvorvidt direktivet blev overholdt i både ånd og bogstav i den omsatte britiske lovgivning og i Det Forenede Kongeriges tilsynspraksis.

Hvad angår princippet om og metoderne for finansielt tilsyn, ændrer direktivet kompetencerne for tilsynsmyndighederne i både hjemlandet og værtslandet væsentligt. Det fastlægges grundlæggende, at hjemlandets myndigheder er ansvarlige for tilsynet med den "samlede virksomhed" for forsikringsselskaber med hjemsted på deres område, og på den måde indskrænkes værtslandets tilsynsbeføjelser over for EF-selskaber, der opererer på dets område.

Med henblik på at lette den nødvendige udveksling af oplysninger med henblik på tilsyn af


PE 386.573v02-00 40/404 PR\659626DA.doc

DA

selskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, indfører direktivet forskellige undtagelser med hensyn til revisorens tavshedspligt, giver tilladelse til udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og underlægger revisorer en pligt til at indberette forhold og afgørelser, der kan påvirke selskabets funktion.

En række bestemmelser i direktivet omhandler tilvejebringelse af den nødvendige harmonisering af forsikringsselskabers finansielle garantier. Der fastlægges detaljerede retningslinjer og principper for forsikringsmæssige hensættelser, de aktiver, der medgår til dækning af hensættelserne, samt metoderne til beregning af hensættelser, fastlæggelse af investeringskategorier og beregning, kongruensregler og regler om lokalisering af aktiver. Endvidere omhandler andre artikler samordning af reglerne om solvensmargener, de poster, de kan omfatte, samt den minimumssolvensmargen, der skal gennemføres for hver enkelt type forsikring, der indgås.

Direktivet indeholder også bestemmelser, der har til formål at skabe yderligere harmonisering af udøvelsen af forsikringsvirksomhed, herunder bestemmelserne om de oplysninger, der skal afgives til forsikringstagere, og den minimumsopsigelsesperiode, forsikringstagerne skal være berettiget til.

Det konsoliderede direktiv (KD) fra 2002

Formålet med det omarbejdede direktiv fra 2002 var at konsolidere fællesskabsbestemmelserne om livsforsikring med henblik på at skabe én enkelt, entydig og letforståelig tekst. Størstedelen af direktivets bestemmelser er en gengivelse af bestemmelserne i det første, andet og tredje livsforsikringsdirektiv. De eneste nye bestemmelser vedrører: definition af et reguleret marked, datoer vedrørende aktiviteter i virksomheder, der både driver livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, beregning af fremtidige overskud, fremlæggelse af en driftsplan for filialer af selskaber i tredjelande, der ønsker at etablere sig inden for Fællesskabet, ophævelse af undtagelser og rettigheder erhvervet af eksisterende filialer.

Anden nyere lovgivning

Direktiv 95/26/EF om styrkelse af tilsynet. Dette direktiv ændrede flere direktiver om •finansielle tjenesteydelser, heriblandt det tredje livsforsikringsdirektiv, med det formål at styrke tilsynsmyndighedernes beføjelser til at forhindre svindel, når en finansiel virksomhed indgår i en sammenslutning. Direktivet regulerer navnlig meddelelse af oplysninger om sammenslutningen til de kompetente myndigheder og definerer og præciserer begreber såsom "snævre forbindelser". I direktivet kræves det endvidere, at en revisor straks skal underrette myndighederne, hvis han får kendskab til forhold, som alvorligt vil kunne skade den finansielle situation eller den administrative og regnskabsmæssige organisation i en finansiel virksomhed.

Direktiv 2002/12/EF. Dette direktiv er også kendt som solvens I og har til formål at styrke •


PR\659626DA.doc 41/404 PE 386.573v02-00

DA

livsforsikringsselskabers solvenskrav med henblik på at sikre tilstrækkelige kapitalkrav. I den forbindelse ændres den tidligere solvensmargenordning fra 1970'erne: Der indføres en grænse for muligheden for at medregne fremtidige overskud i den faktiske solvensmargen samt en forpligtelse til at udfase dem inden 2009. For det andet øges den eksisterende minimumsgarantifond, ligesom den justeres periodisk på grundlag af inflationen. Endelig styrkes tilsynsmyndighedens mulighed for at gribe hurtigt ind og træffe afhjælpende foranstaltninger, når virksomhedens situation er ved at blive forringet, og forsikringstagernes interesser er truet.

Direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og •investeringsselskaber i et finansielt konglomerat. Dette direktiv er det første initiativ i bestræbelserne på at gå væk fra en sektorspecifik reguleringsstrategi med henblik på at håndtere de udfordringer, som finansielle konglomerater stiller, f.eks. ved at kræve, at der etableres effektive kommunikationslinjer mellem de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for de forskellige finansielle brancher.

Direktiv 2005/1/EF om en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle •tjenesteydelser (de såkaldte "Lamfalussy-udvalg") Dette direktiv opretter bl.a. CEIOPS, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. "Lamfalussy-processen" omfatter fire niveauer:

Niveau 1: EP og Rådet vedtager lovgivning i henhold til den fælles -beslutningsprocedure med det formål at definere rammeprincipperne og retningslinjerne for gennemførelsesbeføjelser. Niveau 2: Tekniske gennemførelsesforanstaltninger i form af yderligere direktiver -og/eller forordninger, som vedtages i henhold til de beføjelser, der uddelegeres påniveau 1. Niveau 3: Netværkssamarbejde mellem tilsynsmyndigheder med henblik på at -udarbejde fælles fortolkningshenstillinger, ensartede retningslinjer og fælles standarder, peer reviews og sammenligninger mellem reguleringspraksis, således at der sikres ensartet gennemførelse og anvendelse. Niveau 4: Europa-Kommissionens overvågning af medlemsstaternes overholdelse af-EU-lovgivningen og håndhævelsesforanstaltninger, hvis dette er nødvendigt.

Direktiv 2005/68/EF om genforsikringsvirksomhed. Idet genforsikringsvirksomhed, der •udøves af særlige genforsikringsselskaber, dengang ikke var underlagt EU-lovgivning, blev der vedtaget et særdirektiv med henblik på at skabe retlige rammer for denne virksomhed og tage hånd om svaghederne i de eksisterende bestemmelser, hvilket havde ført til store forskelle i omfanget af tilsynet med genforsikringsselskaber i Fællesskabet, hvilket skabte hindringer for udøvelsen af genforsikringsvirksomhed.

Det fremtidige solvens II-direktiv, som udgør den anden reform af forsikringsselskabernes •solvensmargener. Dette projekt har været planlagt i flere år og forventes at blive fremlagt


PE 386.573v02-00 42/404 PR\659626DA.doc

DA

af Kommissionen i juli 2007. De vigtigste elementer af forslaget er at harmonisere standarderne for kapitalgrundlag og udvikle mere risikobaserede regler med henblik på at skabe en tættere forbindelse mellem solvenskravene og de risici, som et forsikringsselskab faktisk møder, samt styrke forsikringstilsynsmyndigheders beføjelser til at gribe ind.

I.4 Specifikke planlagte/gennemførte foranstaltninger i forbindelse med del II

Høring af andragerne i udvalget (se den relevante liste).-Rekvirering af oplysninger fra Kommissionen om:-

omsættelsen af de pågældende direktiver i national ret og de kompetente omyndigheders gennemførelse af dem i referenceperioden, Kommissionens indsats i forbindelse med tilsynet med gennemførelsen.o

Baggrundsanalyse af EU's lovgivning og regulering for så vidt angår Equitable Life.-Klarlæggelse af de forskellige britiske myndigheders kompetence med hensyn til tilsynet -med Equitable Life.Høring af den britiske regering og tilsynsmyndighederne: HMT (Her Majesty's Treasury - -Finansministeriet), FSA (Financial Services Authority - finanstilsynsmyndigheden) og GAD (Government Actuary Department - regeringens aktuarafdeling).Undersøgelsesrejser til Det Forenede Kongerige og Irland og høring af de kompetente -myndigheder for at få fastslået, om de relevante bestemmelser blev anvendt korrekt.Sammenlignende analyse af omsættelsen i Det Forenede Kongerige og andre -medlemsstater: Der blev bestilt en sammenlignende undersøgelse over udvalgets ekspertbudget, hvor eksperter blev bedt om at undersøge, hvordan bestemmelserne om tilsyn og reglerne for god forretningsskik for livsforsikringsselskaber i henhold til de relevante EU-direktiver blev omsat i den britiske lovgivning. Undersøgelsen identificerede for hver relevant EU-bestemmelse den pågældende britiske bestemmelse med angivelse af, hvornår den trådte i kraft, gennem en omsættelsestabel. Omsættelsen i Det Forenede Kongerige blev sammenlignet med gennemførelseslovgivningen i Irland, Tyskland og Spanien. Undersøgelsens indhold bidrog til udarbejdelsen af dette arbejdsdokument.


PR\659626DA.doc 43/404 PE 386.573v02-00

DA

II. Undersøgelse af, hvorvidt det tredje livsforsikringsdirektiv er blevet omsat korrekt i den britiske lovgivning, samt af de britiske myndigheders anvendelse/gennemførelse af direktivet i forbindelse med ELAS

Indledning

Den første opgave er klart at identificere, hvilke bestemmelser i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning, der gennemfører kravene i direktivet, samt undersøge, hvorvidt disse er af samme kvalitet og kræver samme standarder, både med hensyn til direktivets ordlyd og endelige målsætning. Som udgangspunkt hjælper det ikke, at Det Forenede Kongerige gennemførte direktivet på en fragmenteret måde (dvs. at direktivet ikke blev omsat i en enkelt national lov, men spredt over forskellige love på forskellige niveauer i det retlige hierarki). Et af målene med denne undersøgelse er at få fastlagt, hvorvidt denne fremgangsmåde gav anledning til problemer, som lagde sig vejen for effektiv regulering.

Det andet mål er at konstatere, hvorvidt de ansvarlige tilsynsmyndigheder rent faktisk opfyldte kravene i den nationale lovgivning og dermed i EU-direktivet. Det kan være, at direktivet blev omsat forkert, og at tilsynsmyndighederne troligt anvendt den mangelfulde og utilstrækkelige nationale lov, men det kan på den anden side også være, at direktivet blev omsat korrekt og fuldt ud, men at tilsynsmyndighederne derimod ikke helt opfyldte deres forpligtelser og fulgte både ånd og bogstav i både den britiske lovgivning og EU-lovgivningen. Begge disse scenarier kan imidlertid være forkerte, dvs. at ikke alene blev EU-direktivet omsat korrekt, men tilsynsmyndighederne handlede også rigtigt. Endelig kunne der være tale om et blandet scenarie (ukorrekt omsættelse efterfulgt af ukorrekt anvendelse). Resultatet af denne undersøgelse vil fremgå klart af konklusionerne på denne del af rapporten. Endvidere bidrager disse konklusioner til indholdet i del V om systematiske svagheder i Kommissionen, og hvordan disse har bidraget til ELAS-krisen. I denne del vil begrebet gennemførelse, som der henvises til i hele undersøgelsesudvalgets rapport, også blive beskrevet.

Den anvendte metode: For det første identificeres de vigtigste bestemmelser i det tredje livsforsikringsdirektiv af relevans for ELAS-sagen én for én, navnlig med hensyn til tilsynet med den økonomiske soliditet, den økonomiske solvens og oprettelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser. For det andet identificeres og analyseres de tilsvarende gennemførelsesbestemmelser i den britiske lovgivning med henblik på at vurdere, hvorvidt de opfylder kvalitetskravene i direktivet. For det tredje evalueres tilsynsmyndighedens arbejde, idet der tages højde for de tærskler, referenceværdier og krav, der er blevet fastlagt i disse tilsvarende gennemførelsesbestemmelser samt i direktivet.

I denne forbindelse vil de vigtigste beviser, ud over selve direktivet og de britiske bestemmelser, være de modtagne oplysninger fra Europa-Kommissionen, den gennemførelsesundersøgelse, som virksomheden Wilde Sapte foretog, de mundtlige vidneudsagn fra EQUI-høringerne samt alle de andre skriftlige beviser, der er opført på listen


PE 386.573v02-00 44/404 PR\659626DA.doc

DA

over officielt skriftligt bevismateriale.


PR\659626DA.doc 45/404 PE 386.573v02-00

DA

II.1. Analyse af omsættelsen af direktivet på grundlag af de forhåndenværende beviser

For at forstå det tredje livsforsikringsdirektiv er det vigtigt at opridse dets opbygning, der er inddelt i fire dele.

Definitioner og anvendelsesområde1.Adgang til udøvelse af forsikringsvirksomhed2.Betingelserne for udøvelse af forsikringsvirksomhed, heriblandt: principper og metoder for3.finansielt tilsyn, regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser, solvensmargenen og garantifonden, regler vedrørende aftaleretten og forsikringsbetingelserne Bestemmelser om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser4.

Følgende 16 artikler (og ét bilag) i det tredje livsforsikringsdirektiv er blevet udvalgt pga. af deres relevans for denne undersøgelse:

Artikel 8, 9, 10, 12, 13 og 15: finansielt tilsyn§Artikel 18, 19, 20, 21 og 22: forsikringsmæssige hensættelser§Artikel 25: solvensmargen§Artikel 28, 29, 30 og 31: regler for god forretningsskik§Bilag II: oplysninger til forsikringstageren§

De vigtigste artikler for undersøgelsen (8, 10, 18, 21, 25, 28 og 31) behandles først.

Hvad angår den britiske lovgivning, underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om sin gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv i en skrivelse af 29. juni 1994. Det Forenede Kongerige anførte i skrivelsen, at følgende relevante anordninger, der gennemførte direktivet, ville træde i kraft den 1. juli 1994, hvilket var den frist, der var fastlagt i direktivet:

Bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994, som 1.ændrede de relevante bestemmelser i lov om forsikringsselskaber af 1982 (ICA 1982) og lov om finansielle tjenesteydelser af 1986 med henblik på indførelse af princippet om hjemlandkontrol med direkte forsikringsvirksomhed, som det er fastlagt i det tredje livsforsikringsdirektiv og direktiverne om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring.

Bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994, som gennemførte det tredje 2.livsforsikringsdirektivs regler om forsikringsmæssige hensættelser, kongruensregler og regler om lokalisering af aktiver, solvensmargen og garantifonde.

Bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) (ændring) 3.af 1994, som gennemførte det tredje livsforsikringsdirektivs regler om form og indhold


PE 386.573v02-00 46/404 PR\659626DA.doc

DA

16 Se Kommissionens henstilling af 12. juli 2004 om gennemførelsen i national ret af direktiver af betydning for det indre marked (EFT L 98 af 16.4.2005, s. 47-52).17 Den britiske lovgivning anvender f.eks. begreberne "langsigtet virksomhed" og "generel virksomhed" i stedet for direktivets "livsforsikring" og "skadesforsikring".18 Det ville kun være i strid med fællesskabslovgivningen, hvis det var til skade for retssikkerheden eller gjorde personer eller økonomiske aktører i tvivl om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til direktivet. EF-Domstolens retspraksis fastlægger en række specifikke krav: a) Det er afgørende, at den nationale lovgivning garanterer, at de nationale myndigheder effektivt anvender direktivet fuldt ud, b) retsstillingen i henhold til den nationale lovgivning bør være tilstrækkeligt præcis og klar, og c) enkeltpersoner skal gøres bekendt med alle deres rettigheder og, hvor dette er relevant, kunne henholde sig til dem ved de nationale domstole.

i de årlige oplysninger, og som ændrede bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1983.

Ifølge de officielle optegnelser overholdt Det Forenede Kongerige fristen for ikrafttrædelse og underrettede Kommissionen korrekt med kopier af gennemførelseslovgivningen.

Som det fremgår af ovenstående, og i modsætning til den konsoliderede fremgangsmåde, som andre medlemsstater har fulgt, valgte Det Forenede Kongerige en sammenstykket og indirekte omsættelse, hvor direktivet blev omsat gennem vedtagelse af forskellige anordninger, som indeholdt ændringer til en række love og til delegeret lovgivning. Denne fremgangsmåde anvendes ofte i Det Forenede Kongerige. Endvidere blev det ikke i de britiske gennemførelsesforanstaltninger identificeret, hvilke bestemmelser i direktivet der blev omsat for hver enkelt artikel, hvilket er i strid med bedste praksis for omsættelse16. Hver enkelt gennemførelsesforanstaltning indeholdt en henvisning til direktivet i de forklarende bemærkninger, men ikke en tabel, som viste sammenhængen mellem bestemmelser i de nationale gennemførelsesforanstaltninger og bestemmelser i direktivet.

Endvidere stemmer den opbygning og terminologi17, som anvendes i den britiske gennemførelseslovgivning, ikke altid og nødvendigvis overens med direktivets.

Det kan anføres, at denne indirekte omsættelse er uoverskuelig og måske ikke er den bedste måde at indarbejde EU's standarder i den nationale lovgivning på. Denne manglende klarhed betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at kravene i det tredje livsforsikringsdirektiv ikke er blevet opfyldt18.

Metodologi

Hver enkelt af de vigtigste artikler vil blive analyseret på grundlag af de modtagne beviser samt analogt efter følgende format:

Artiklens nummer og titel§Sammendrag af mål§Artiklens tekst§Detaljerede bemærkninger til Det Forenede Kongeriges omsættelse§Forbindelse til ELAS-sagen§


PR\659626DA.doc 47/404 PE 386.573v02-00

DA

Eventuelle tilsvarende artikler i det første, andet og tredje livsforsikringsdirektiv samt i KD anføres efter de enkelte artikler.


PE 386.573v02-00 48/404 PR\659626DA.doc

DA

19 Alle afsnit med titlen "Bemærkninger til de britiske bestemmelser" har ES 1 som primær kilde.

II.1.1. Vigtige artikler i det tredje livsforsikringsdirektiv: artikel 8, 10, 18, 21, 25, 28 og 31

Artikel 8 - Kompetente myndigheder og tilsyn (artikel 15 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 10 i KD)

Sammendrag af mål

I artikel 8 anføres det klart, at ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab udelukkende henhører under hjemlandets kompetence. Det tilføjes endvidere, at myndighederne i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, skal underrette hjemlandets myndigheder, hvis de mener, at selskabets virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet. Finansielt tilsyn omfatter kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser og med de aktiver, der medgår til dækning heraf. Endvidere kræver hjemlandets kompetente myndigheder, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Artiklens tekst

Artikel 8

Artikel 15 i direktiv 79/267/EØF affattes således: "Artikel 151. Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence. Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, har en begrundet formodning om, at et forsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente myndigheder iforsikringsselskabets hjemland herom. Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper. 2. Det finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, og med de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler eller den praksis, der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsniveau. 3. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer."

Bemærkninger til de britiske bestemmelser19

Med henblik på indførelse af princippet om hjemlandskontrol blev anvendelsesområdet for del II i ICA 1982 ændret. De vigtigste nationale regler, der omsatte artikel 8 i det tredje livsforsikringsdirektiv i den britiske lovgivning, indgår i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994 samt bekendtgørelse om forsikringsselskaber (ændring) af 1994. De bestemmelser, der begrænser den britiske


PR\659626DA.doc 49/404 PE 386.573v02-00

DA

ministers tilsynsbeføjelser over EF-selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, som udøver virksomhed i Det Forenede Kongerige enten ved at oprette en filial eller som led i grænseoverskridende udførelse af tjenesteydelser, findes i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994. Med § 13 indsattes stk. 1A i § 15 i ICA 1982, som i det væsentlige udelukker EF-selskaber fra anvendelsesområdet for lovens del II, i det omfang sådanne selskaber udøver forsikringsvirksomhed gennem en filial og har opfyldt kravene i del 1 i tillæg 2F til loven. Med § 45 indsattes tillæg 2F i ICA 1982.

Ministeren har residualkompetence til at indføre krav om beskyttelse af forsikringstagerne, som omfatter retten til at træffe "sådanne foranstaltninger, som han synes er hensigtsmæssige". Ministeren kan i princippet kun udøve denne beføjelse over for britiske selskaber eller tredjelandsselskaber. Under visse omstændigheder kan ministeren imidlertid udøve denne beføjelse over for EF-selskaber, der udøver virksomhed på Det Forenede Kongeriges område. Betingelserne for udøvelse af denne beføjelse over for EF-selskaber er fastlagt i punkt 15 i tillæg 2F til loven. Disse betingelser fastlægger på linje med direktivet, at ministeren kun kan udøve disse beføjelser over for EF-selskaber, hvis tilsynsmyndigheden i selskabets hjemland har anmodet derom.

Punkt 16 i tillæg 2F foreskriver, hvad ministeren kan gøre, når et EF-selskab ikke overholder en af bestemmelserne i en lov, der finder anvendelse på dets forsikringsvirksomhed i Det Forenede Kongerige. I henhold til dette punkt er det første skridt at underrette tilsynsmyndigheden i hjemlandet (punkt 16, stk. 2). Hvis selskabet fortsat handler i strid med den pågældende bestemmelse, har ministeren i henhold til punkt 16, stk. 3, tilladelse til at pålægge selskabet at indstille sin forsikringsvirksomhed eller ydelse af forsikringer efter at have underrettet tilsynsmyndigheden i hjemlandet. Endelig har ministeren i henhold til punkt 16, stk. 4, beføjelse til at pålægge selskabet at indstille sin forsikringsvirksomhed uden at underrette tilsynsmyndigheden i hjemlandet, hvis han mener, at sådanne foranstaltninger bør træffes så hurtigt som muligt. Ministeren skal altid underrette selskabet skriftligt om begrundelserne for en sådan beslutning.

De bestemmelser, der udvider ministerens tilsynsbeføjelser til at omfatte den samlede virksomhed (inden for Fællesskabet) for selskaber med hjemsted i Det Forenede Kongerige, findes i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (ændring) af 1994. § 4 ændrer § 15 i ICA 1982, således at den omfatter "alle britiske selskaber, der udøver virksomhed i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige". De britiske tilsynsmyndigheders kompetence over for forsikringsselskaber, hvis hjemsted er i Det Forenede Kongerige, er bred nok, hvilket er i overensstemmelse med direktivets krav. Ministeren har beføjelse til at kontrollere forsikringsselskabets solvens, oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser og de aktiver, der medgår til dækning heraf, med hensyn til forsikringsselskabets samlede virksomhed.

Kravet om, at forsikringsselskaber skal have "en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer", er blevet omsat i den


PE 386.573v02-00 50/404 PR\659626DA.doc

DA

20 "…de formularer og erklæringer, der var påkrævet i den årlige rapporteringsproces, var ikke på noget tidspunkt beregnet til at fremkalde oplysninger af relevans for tilsynsmyndigheders indgreb, med undtagelse af for solvens. Formularerne og erklæringerne var navnlig på ingen måde beregnet til at fremkalde oplysninger, der var nødvendige for,

nationale lovgivning ved § 5 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994, som ændrer § 5 i ICA 1982 om de betingelser, forsikringsselskaber skal opfylde for at få tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Med §5 indsættes stk. 1A i lovens § 5, i henhold til hvilket ministeren ikke kan udstede tilladelse, når han vurderer, at ansøgeren ikke opfylder eller vil opfylde principperne for "sund og forsigtig forvaltning". Med denne paragraf indsættes der endvidere et helt nyt tillæg i loven, hvor begrebet "sund og forsigtig forvaltning" forklares. I dette tillæg anføres det, at for, at det skal vurderes, at et selskab udøver sin virksomhed på en sund og forsigtig måde, skal det bl.a. have "fyldestgørende regnskaber og andre optegnelser over sin virksomhed" samt "passende kontrolsystemer for sin virksomhed og sine optegnelser". Derefter forklares meningen med disse to standarder. I henhold til punkt 6A i tillæg 6 til bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1983, som ændret, skal certifikatet fra ledelsen, som er påkrævet i henhold til § 26, litra a), også angive i en liste, hvilke offentliggjorte vejledninger, som de kontrolsystemer, selskabet har etableret og vedligeholder for sin virksomhed, opfylder.

Forbindelse til ELAS-sagen

Der er tre elementer i denne artikel, der har relevans for ELAS-sagen. For det første er der tilsynsmyndighedernes forpligtelse til at føre tilsyn med hele selskabet, dvs. at der altid skal tages højde for "den samlede virksomhed". For det andet kravet om "tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis", og for det tredje forpligtelsen for myndighederne i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, til at underrette hjemlandets myndigheder om problemer.

1. Tilsyn med selskabets "samlede virksomhed" og forsikringstagernes berettigede forventninger

Det må antages, at når det i artiklen på en så enkel, klar og utvetydig måde anføres, at det finansielle tilsyn skal omfatte "forsikringsselskabets samlede virksomhed", er det lige præcist det, lovgiveren har haft til hensigt og ikke andet. Den "samlede virksomhed" må på alle sprog og under alle omstændigheder betyde hele selskabets virksomhed uden undtagelser og smuthuller.

Når det er fastlagt, er det relevant at analysere de mange vidneudsagn, der hævder, at de britiske myndigheder (hjemlandet) ikke førte korrekt tilsyn med selskabet, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tog højde for eller simpelthen så bort fra begrebet "den samlede virksomhed". De vidneudsagn, der tilbageviser disse påstande, skal også tages i betragtning.

For det første hævder Lord Penrose (WE 16)20, at tilsynsmyndighederne kun fokuserede på


PR\659626DA.doc 51/404 PE 386.573v02-00

DA

at tilsynsmyndighederne kunne få et overblik over, hvorvidt forsikringstagernes og potentielle forsikringstageres berettigede forventninger med sandsynlighed ville blive opfyldt eller ej." (WE 16, kapitel 19, afsnit 210).

21 "GAD og finansministeriet har i undersøgelsen fortalt, at GAD og tilsynsmyndighederne altid erkendte slutbonussens relevans, men at forsikringstagerne ikke havde berettigede forventninger vedrørende slutbonusser på grundlag af selskabets bonuspraksis. De henviser til noterne, hvoraf det fremgår, at slutbonusser ikke var garanteret. GAD og finansministeriet anerkender imidlertid også, at forsikringstagernes berettigede forventninger ikke kun drejede sig om garanterede ydelser. Det er ikke nødvendigt for at konkludere, at forsikringstagerne ville have berettigede forventninger om at modtage et bestemt bonusbeløb, at der alligevel ville have været berettigede forventninger. Denne pointe fremhæves i GAD's egne udtalelser: "Det var almindeligt anerkendt på livsforsikringsmarkedet, at de tidligere slutbonussatser ikke skabte berettigede forventninger for fremtiden, da de ville være helt afhængige af markedsvilkårene, med forbehold af en vis grad af udligning, som varierede betydeligt fra selskab til selskab." Den berettigede forventning ville ikke være, at den nøjagtige policeværdi, der var blevet opgivet, ville blive udbetalt, uanset markedsvilkårene eller udligning, men at en eventuel reduktion ville afspejle negative markedsvilkår. En situation, hvor selskabet ikke havde råd til at indfri policeværdierne uden stigende markedsværdier eller overførsler mellem generationer, ville ikke være blevet forstået af selskabets forsikringstagere ud fra de udleverede oplysninger, og ville ikke have dannet grundlag for berettigede forventninger." (WE 16, kapitel 18, afsnit 220).

22 Den kendsgerning, at ELAS ikke behøvede at hensætte til ikkegaranterede bonusser, er forklaret i afsnittet om artikel 18 om forsikringsmæssige hensættelser. Det tredje livsforsikringsdirektiv gjorde disse hensættelser frivillige, hvorfor Det Forenede Kongerige ikke tvang selskaber til at foretage hensættelser til disse forpligtelser.

solvensmargener og slet ikke tog højde for påløbne bonusser, som er ikkekontraktlige ydelser, selskabet kan uddele, hvis det finder det passende.Disse bonusser kan ifølge én fortolkning betragtes som en integreret del af selskabets "samlede virksomhed" (dette har direkte forbindelse til argumenterne vedrørende artikel 18 om forsikringsmæssige hensættelser).

Betydningen af disse bonusser og deres forbindelse til GAR-spørgsmålet er forklaret i detaljer i del I (Indledning) og del III (Lovgivningsmæssige spørgsmål).

Den britiske lovgivning indeholder en bestemmelse, som ikke er nævnt i direktivet, om at der skal tages behørigt højde for forsikringstagernes berettigede forventninger. De britiske tilsynsmyndigheder gjorde gældende, at forsikringstagerne ikke havde berettigede forventninger vedrørende slutbonusser på grundlag af selskabets bonuspraksis. Dette var, hvad Lord Penrose blev fortalt (WE 16)21. Han er imidlertid ikke overbevist af disse argumenter og tilbageviser dem, idet han gør gældende, at forsikringstagerne faktisk havde berettigede forventninger som følge af selskabets bonuspraksis (med andre ord, at forsikringstagerne havde berettigede forventninger om, at de var berettiget til eller ville modtage skønsmæssige bonusser i tillæg til de kontraktlige ydelser).

Holmes støtter i WE 84 denne tese: "Beskyttelsen af forsikringstagernes berettigede forventninger i henhold til den britiske lovgivning var af stor betydning som følge af forskydningen i 1980'erne og 1990'erne i balancen i de ydelser, ELAS udbetalte i henhold til sine policer, fra garanterede ydelser til ikkegaranterede bonusser (senere slutbonusser).[...]Hvor garanterede ydelser blev betragtet som "forpligtelser" i henhold til den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen22, som der derfor skulle hensættes til, var den eneste beskyttelse med hensyn til ikkeudbetalt bonus eller slutbonus i henhold til den britiske


PE 386.573v02-00 52/404 PR\659626DA.doc

DA

tilsynsordning forpligtelsen til at overveje, hvorvidt der skulle træffes foranstaltninger for at beskytte de opståede berettigede forventninger til sådan bonus" (se også afsnit II.2. "Andre beviser vedrørende omsættelsen").

På grundlag af det forskellige ELAS-salgsmateriale, der er blevet analyseret, og forskellige vidneudsagn og beviser (WE 26 Burgess Hodgson, WE 52-54 Seymour, H5 Lloyd) er det muligt at udlede, at bonusser var en integreret del af den pakke, der blev tilbudt forsikringstagerne, som dermed kunne forvente, at disse bonusser ville blive udbetalt, og at dette kun afhang af situationen på markederne på det tidspunkt, hvor de forlod fonden. Selskabet brugte faktisk sin bonuspraksis til at tilkendegive policeværdierne for medlemmerne, til at foretage betalinger ved udløb eller overdragelse samt til at skabe større salg af policer ved hjælp af erklæringer om tidligere resultater.

For at opsummere peger nogle af de beviser, udvalget har modtaget, i retning af en situation, hvor tilsynsmyndighederne altid i deres overordnede analyse af selskabets økonomiske soliditet udelukkende fokuserede på solvensmargener og tog meget lidt eller overhovedet intet hensyn til påløbne bonusser. Ifølge ét ræsonnement gøres det dermed gældende, at, hvis disse typer bonusser skal betragtes som en integreret del af selskabets "samlede virksomhed", så skulle tilsynsmyndighederne også have taget højde for dem under udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 8. Den kendsgerning, at Det Forenede Kongerige havde mulighed for ikke at tvinge ELAS til at hensætte til skønsmæssige bonusser, fritog ikke nødvendigvis myndighederne fra at gøre deres yderste for at respektere direktivets ordlyd og endelige mål, ifølge hvilket det finansielle tilsyn som sagt skulle omfatte "forsikringsselskabets samlede virksomhed".

2. Tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer: spørgsmålet om den udpegede aktuar

I det tredje livsforsikringsdirektiv fastlægges en referenceramme for tilsyn og, i overensstemmelse med et direktivs funktion i forhold til en forordning, lades det op til medlemsstaterne at finde den mest hensigtsmæssige metode til at opnå de resultater, der kræves i direktivets bestemmelser. En af de metoder, som de britiske myndigheder fandt frem til, var den udpegede aktuar (Appointed Actuary), som er en vigtig del af den britiske nationale forsikringsramme, og som ikke indgår i direktivet. En af den udpegede aktuars opgaver var at optræde delvist som vogter af forsikringstagernes interesser (se også bemærkningerne til artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv).

Flere af de modtagne beviser gør gældende, at ELAS på forskellige tidspunkter sandsynligvis ikke havde tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis eller fyldestgørende interne kontrolprocedurer, idet der ikke blev gjort noget for at løse et alvorligt problem, der opstod med ELAS' udpegede aktuar.

LAKE forklarer i H1, at "den udpegede aktuar, Roy Ranson, blev [i 1992] administrerende


PR\659626DA.doc 53/404 PE 386.573v02-00

DA

direktør for ELAS uden at opgive sin rolle som udpeget aktuar, hvilket tydeligvis var til skade for forsikringstagernes interesser, men den britiske lovgivning indeholdt ingen mulighed for at fjerne Roy Ranson fra posten". Ifølge beviserne gav den britiske regerings aktuarafdeling (GAD) udtrykkeligt udtryk for sin misbilligelse af denne dobbeltrolle, men der blev ikke gjort noget. Clive MAXWELL fra finansministeriet afviser i sit vidneudsagn (H4) denne påstand, idet han gør gældende, at det tredje livsforsikringsdirektiv ikke nævner den udpegede aktuar, og at dette derfor ikke er relevant i forhold til direktivet. Et andet synspunkt gør imidlertid det modsatte gældende, nemlig at den kendsgerning, at direktivet ikke nævner den udpegede aktuar, faktisk er irrelevant, fordi den udpegede aktuar, da denne funktion blev oprettet, blev en del af det britiske tilsynssystem, som skulle gennemføre bestemmelserne i artikel 8 i det tredje livsforsikringsdirektiv fuldt ud og korrekt, både med hensyn til ordlyd og målsætning.

Generelt peger de modtagne beviser (se også afsnit II.2 "Andre beviser vedrørende omsættelsen") på, at de britiske tilsynsmyndigheder ved ikke straks at gribe ind i denne sag undlod at opfylde sin forpligtelse til at kræve, at ELAS skulle have tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som det udtrykkeligt kræves i artikel 8 i det tredje livsforsikringsdirektiv.

3. Udveksling af oplysninger mellem de relevante medlemsstater

Et andet spørgsmål er, hvorvidt andre medlemsstater (Irland, Tyskland) nogensinde fandt, at ELAS' aktiviteter kunne have en negativ indvirkning på selskabets finansielle soliditet, i hvilket tilfælde de skulle have underrettet de britiske myndigheder. Korrespondance mellem tilsynsmyndighederne, som udvalget har haft adgang til, gennemgås i del IV (Retsmidler).


PE 386.573v02-00 54/404 PR\659626DA.doc

DA

Artikel 10 - Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale: Tilsynsbeføjelser (artikel 23 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 13 i KD)

Sammendrag af mål

I artikel 10 defineres den type oplysninger, som selskaber skal afgive vedrørende deres finansielle situation. De skal regelmæssigt fremlægge de beretninger og dokumenter, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet. Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber med hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område. Disse beføjelser og midler skal bl.a. give dem mulighed for:

at foretage grundige undersøgelser, f.eks. ved at indhente oplysninger eller rekvirere a)dokumentation eller ved at udføre kontrol på stedet,at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger for at sikre, at selskabets b)virksomhed er i overensstemmelse med lovgivningen, og for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare, at sikre gennemførelsen af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem c)tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp.

Artiklens tekst

Artikel 10

Artikel 23, stk. 2 og 3, i direktiv 79/267/EØF affattes således: "2. Medlemsstaterne kræver af de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, at de regelmæssigt fremlægger materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet, samt statistisk materiale. De kompetente myndigheder sender hinanden det materiale og de oplysninger, der har relevans for udøvelsen af tilsynet. 3. Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område, i overensstemmelse med Rådets direktiver vedrørende denne virksomhed, samt med henblik på disses gennemførelse. Disse beføjelser og midler skal bl.a. give de kompetente myndigheder mulighed for: a) at skaffe sig indgående viden om selskabets situation og samlede virksomhed, navnlig - ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedrørende forsikringsvirksomheden, - eller ved kontrol på stedet i det pågældende selskabs forretningslokaler b) at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for selskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare c) at sikre gennemførelsen af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedrørende forsikringsaftaler, som mæglerne er i besiddelse af."

Bemærkninger til Det Forenede Kongeriges omsættelse

Forpligtelsen til at fremlægge årsberetninger og regnskaber er fastlagt i den britiske


PR\659626DA.doc 55/404 PE 386.573v02-00

DA

aktieselskabslov (lovpligtige indberetninger) af 1985. Forpligtelsen til at indgive årlige indberetninger indgår i ICA 1982, hvori det fastlægges, at ethvert forsikringsselskab hvert år skal indgive årlige indberetninger til tilsynsmyndigheden i tillæg til de lovpligtige indberetninger. De skal udarbejdes under hensyntagen til reglerne om værdiansættelse af aktiver og passiver, hvorfor den bogførte værdi, der beregnes i indberetningen, højst sandsynligt ikke vil være den samme som den bogførte værdi i selskabets offentliggjorte regnskaber. De årlige indberetninger har til formål at give tilsynsmyndighederne mulighed for at overvåge forsikringsselskabets solvens. Formen og indholdet i de årlige indberetninger blev oprindeligt reguleret af bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1983. Denne bekendtgørelse blev ved forskellige lejligheder ændret, herunder ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) (ændring) af 1994 med henblik på gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv og det tredje skadesforsikringsdirektiv, i det omfang de berører formen og indholdet i de årlige indberetninger. I 1996 blev bekendtgørelsen fra 1983, som ændret, konsolideret med ændringer ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1996.

De årlige indberetninger omfatter balance, resultatopgørelse, driftsregnskab, sammendrag af aktuarens årlige vurderingsberetning samt yderligere oplysninger om generel virksomhed og om langsigtet virksomhed. Der skal fremsendes yderligere oplysninger i form af erklæringer, der bl.a. skal indeholde oplysninger om større obligatoriske eller fakultative genforsikringsselskaber, selskabets politik vedrørende investering i derivater og detaljerede oplysninger om alle selskabets aktionærer, herunder deres navn og aktiebeholdning. I ICA 1982 indføres tre mekanismer til styrkelse af de årlige indberetningers pålidelighed: a) i henhold til loven er det en forseelse bevidst eller uforsvarligt at bevirke eller give tilladelse til, at en erklæring, som i en enhver væsentlig enkelthed er falsk, indgår i en indberetning, b) ledelsen i et selskab skal attestere, at indberetningen er behørigt udarbejdet, og at solvenskravene er overholdt, c) hvad angår et selskab, der udøver langsigtet virksomhed, skal den udpegede aktuar også attestere, hvorvidt der efter dennes mening er oprettet passende hensættelser til forpligtelser, d) indberetningerne skal revideres. Selv om den årlige indberetning primært har til formål at give tilsynsmyndigheden mulighed for at overvåge forsikringsselskabernes solvens, kan den også udleveres på anmodning til forsikringstagere og aktionærer og er tilgængelig for offentligheden i det relevante aktieselskabsregister.

For livsforsikringsselskaber skal den udpegede aktuar fremlægge en årlig vurderingsberetning med henblik på at give tilsynsmyndigheden mulighed for at vurdere, hvorvidt minimumsstandarderne i de relevante bestemmelser er opfyldt i de aktuarmæssige hensættelser. Den udpegede aktuar skal endvidere mindst hvert femte år udarbejde en erklæring om den langsigtede virksomhed.

Kravet i den britiske lovgivning om, at alle forsikringsselskaber skal udnævne en aktuar som selskabets aktuar, indgår ikke som et krav i det tredje livsforsikringsdirektiv. Aktuaren skal have de påkrævede kvalifikationer, dvs. at han/hun skal være medlem af den engelske


PE 386.573v02-00 56/404 PR\659626DA.doc

DA

aktuarforening (Institute of Actuaries) eller aktuarfakultetet (Faculty of Actuaries). Udnævnelsen af aktuaren skal meddeles ministeren, og der skal udarbejdes en erklæring med oplysninger om aktuarens interesser i selskabet (f.eks. aktier eller obligationer i selskabet, som aktuaren har en interesse i, oplysninger om eventuelle pengemæssige interesser for aktuaren i enhver transaktion mellem aktuaren og selskabet, aflønning og andre ydelser, som aktuaren modtager osv.). Disse oplysninger skal indgives til ministeren en gang om året.

Forpligtelsen til at afgive statistiske oplysninger indgår i §§ 79-83 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994. De formularer, der skal anvendes, er beskrevet i tillæg 15 og 16 i denne bekendtgørelse. De statistiske oplysninger skal indgives en gang om året. Manglende overholdelse af disse forpligtelser udgør en forseelse.

De kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser: Den britiske lovgivning giver ministeren en lang række beføjelser til at udføre sine tilsynsopgaver, svarende til beføjelserne i artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv. §§ 37-47 i ICA 1982, som ændret, beskriver disse beføjelser og fastlægger, hvilke grundlag, de kan udøves på, samt de formaliteter, der skal iagttages under udøvelsen. I henhold til ICA 1982 har ministeren vide beføjelser til at indhente oplysninger samt undersøge forsikringsselskaber. I henhold til disse beføjelser kan ministeren anmode den udpegede aktuar om at foretage en undersøgelse af selskabets finansielle soliditet eller udpege en person, der skal undersøge, hvorvidt kriterierne for sund og forsigtig forvaltning er blevet opfyldt. Ministeren eller en person, som denne udpeger, kan kræve, at et selskab afgiver oplysninger om specifikke emner og fremlægger regnskaber, dokumenter eller anden nærmere angivet dokumentation. Hvis ministeren finder, at der er et rimeligt grundlag for at mene, at dokumenter, som denne har udbedt sig, og som ikke er blevet udleveret, findes et sted, kan han anmode en fredsdommer om at udstede en tilladelse til, at politiet kan fåadgang til og gennemsøge stedet.

Beføjelser vedrørende selskabets aktiver: Ministeren kan kræve, at selskabets aktiver, der anvendes til at dække passiverne, bevares inden for Det Forenede Kongerige. Han kan ogsåkræve, at alle eller en nærmere angivet del af disse aktiver opbevares af en person, som denne godkender som administrator for selskabet. Endelig kan han anmode en domstol om et forbud mod, at selskabet har fri rådighed over sine aktiver. Disse beføjelser kan kun udøves pågrundlag af en mindre række begrundelser. Udøvelsen af disse beføjelser, herunder især beføjelsen til at indskrænke den frie rådighed over selskabets aktiver, er også underlagt strengere formaliteter.

Ministeren kan endvidere indføre krav om investeringer (for så vidt værdien af aktiverne ikke overstiger passiverne), begrænse indtægterne fra præmier og kræve yderligere oplysninger tidligere. Listen over beføjelser i loven afsluttes med en bred residualkompetence, som berettiger ministeren til at kræve, at et selskab skal træffe sådanne foranstaltninger, som han finder nødvendige for at beskytte forsikringstagerne mod risikoen for, at selskabet ikke kan opfylde sine forpligtelser eller opfylde forsikringstagernes eller potentielle forsikringstageres berettigede forventninger, og med henblik på at sikre, at selskabet opfylder principperne for


PR\659626DA.doc 57/404 PE 386.573v02-00

DA

sund og forsigtig forvaltning.

Manglende opfyldelse af et fastlagt krav til udøvelsen af nogen af ovennævnte beføjelser udgør en lovovertrædelse. Ifølge ICA 1982 har ministeren omfattende beføjelser til at udføre sine opgaver, og hverken de formaliteter, han skal opfylde, eller de begrundelser, han skal give, må medføre store begrænsninger for ham i udøvelsen af sine beføjelser. Tværtimod er udøvelsen af de fleste beføjelser (andet end begrænsningen af den frie rådighed over selskabets aktiver) underlagt en fleksibel og uklart defineret tærskel, dvs. beskyttelsen af forsikringstagernes eller potentielle forsikringstageres berettigede forventninger. I sidste ende kan ministeren gribe ind ved næsten enhver lejlighed, som han måtte ønske (snarere end finde nødvendigt), for at beskytte forsikringstagerne og ikke kun, når der er konstateret specifikke overtrædelser eller mangler.


Der er tre elementer i denne artikel, der har relevans for ELAS-sagen. For det første er der spørgsmålet om tilsynsmyndighedernes "beføjelser og midler". For det andet er der spørgsmålet om "overdreven tilbageholdenhed" og for det tredje tilsynsmyndighedernes forpligtelse til at sikre, at ELAS overholdt den nationale lovgivning, hvilket, som forklaret ovenfor, omfatter forsikringstagernes berettigede forventninger.

Beføjelser og midler1.

Det er for det første nødvendigt at spørge, om de britiske tilsynsmyndigheder havde de nødvendige beføjelser og midler til at udøve sine funktioner på det pågældende tidspunkt. Der er adskillige beviser, der peger på svagheder med hensyn til "midler", men på den anden side fremgår det klart af de modtagne beviser, at tilsynsmyndighederne tydeligvis havde tilstrækkelige beføjelser.

1.A. "Midlerne"

Ifølge LAKE i H1 havde "tilsynsmyndighederne for forsikring […] alt for få ressourcer i 1990'erne". Han underbygger denne påstand ved at citere fra Baird-rapporten (WE 17), som HOLMES også har citeret fra (WE 84), med henvisning til en oversigt over det personale, der arbejdede med forsikringstilsyn den 1. januar 1999: "…det samlede antal medarbejdere, der var beskæftiget med tilsynet af ca. 200 forsikringsselskaber (…), var mindre end 135. Til sammenligning var der ca. 135 ansatte til at føre tilsyn med 400 autoriserede britiske banker, byggefinansieringsinstitutter og britiske afdelinger af tredjelandsinstitutioner" (WE 17, punkt 2.23.5).

NASSIM (WE 7) gør tilsvarende gældende, at "tilsynsmyndighederne havde ikke altid tilstrækkelige ressourcer eller de nødvendige kompetencer til at yde et effektivt bidrag til tilsynsprocessen og udøve skønsbeføjelserne ansvarligt, som det var Parlamentets formål fra


PE 386.573v02-00 58/404 PR\659626DA.doc

DA

23 Som nævnt i afsnittet om artikel 8, indeholder den britiske lovgivning konceptet "forsikringstagernes berettigede forventninger".

1973. Som en konsekvens deraf udøvede de ikke deres funktioner korrekt."

I Penrose-rapporten (WE 16, punkt 158) anføres det også, at "DTI's forsikringsafdeling var dårligt rustet til at deltage i tilsynsprocessen. Den havde utilstrækkeligt personale, og medarbejderne på niveau med de linjetilsynsførende var navnlig ikke kvalificerede til at yde et væsentligt bidrag til processen. Tilsynsmyndighederne hos forsikringsafdelingen var grundlæggende afhængige af GAD's rådgivning om matematiske reserver, implicitte bestanddele, generelle tekniske forhold og forsikringstagernes berettigede forventninger og havde ikke hver især specifikke relevante færdigheder eller erfaring til uafhængigt at vurdere selskabets stilling i disse henseender (…). Undersøgelse af de aktuarmæssige funktioner i livsforsikringsselskaberne lå i alt væsentligt i hænderne på GAD, indtil omstruktureringen under FSA var på plads". Det tilføjes, at "niveauet af tilgængeligt personale for forsigtighedstilsynsmyndighederne varierede, men antallet af medarbejdere med direkte ansvar for selskabet og deres trin inden for centraladministrationen var stort set konstant…Øgede ressourcer kan have forbedret chancen for at identificere problemer, men…regeringen krævede en "lempeligere regulering" og tildelte ressourcer i overensstemmelse dermed" (WE 16, punkt 39, 158 og 159).

Endelig konkluderer HOLMES (WE 84) ved at anføre, at "selv når der tages højde for det skøn, som medlemsstaterne kan udøve i deres fastlæggelse af et passende ressourceniveau for tilsyn, er der stadig tvivl om, hvorvidt Det Forenede Kongerige gav sine kompetente myndigheder de nødvendige midler til tilsynet, hvilket er den standard, der siden november 1992 har været udtrykkeligt fastlagt i fællesskabslovgivningen. På den anden side må man spørge, hvorvidt der blev afsat et tilstrækkeligt antal medarbejdere til opgaven. Endvidere måman også spørge, hvorvidt det tilgængelige personale havde tilstrækkelige kompetencer til at udøve et effektivt tilsyn." (Se også punkt II.2. "Andre beviser vedrørende omsættelsen")

1.B. "Beføjelserne"

Hvad angår de beføjelser, der blev tillagt de britiske tilsynsmyndigheder, peger de fleste beviser på en tilfredsstillende situation, hvor den kompetente myndighed havde vide, fleksible og tilstrækkelige beføjelser.

De britiske gennemførelsesbestemmelser om omsættelse af artikel 10 giver ministeren meget vide beføjelser til at udøve sine tilsynsfunktioner, i princippet mindst lige så vide beføjelser, som dem, der kræves i direktivet. Disse beføjelser omfatter muligheden for at tvinge et selskab til at beskytte forsikringstagerne mod risikoen for, at selskabet ikke kan opfylde sine forpligtelser eller opfylde forsikringstagernes eller potentielle forsikringstageres berettigede forventninger23, med henblik på at sikre, at selskabet opfylder principperne for sund og forsigtig forvaltning. Det spørgsmål, der rejses i ELAS-sagen, er ikke så meget, hvorvidt ministeren havde tilstrækkelige beføjelser, hvilket han angiveligt havde, men hvorvidt han


PR\659626DA.doc 59/404 PE 386.573v02-00

DA

anvendte disse vide beføjelser korrekt: Nogle af de beviser, der indtil videre er indsamlet, synes at tilbagevise sidstnævnte (se yderligere under bemærkningerne i punkt 3 om forsikringstagernes berettigede forventninger). Se også afsnit II.2. "Andre beviser vedrørende omsættelsen".

Det kan derfor anføres, at de britiske tilsynsmyndigheder rent faktiske havde mindst de "beføjelser", der kræves i direktivet, men ikke nødvendigvis "midlerne".

Overdreven tilbageholdenhed og lempeligere tilsyn2.

Det andet vigtige spørgsmål i forbindelse med artikel 10 er, hvorvidt den britiske tilsynsmyndighed foretog grundige undersøgelser ved at indhente dokumentation eller udføre kontrol på stedet. Det er blevet påstået, at der rent faktisk blev foretaget undersøgelser, men at tilsynsmyndighederne altid havde alt for stor respekt og endog en vis frygt for ELAS' ledelse. I WE 51 sagde KWANTES: "Jeg mener, at sandheden var, at tilsynsmyndighederne sov ved rattet. De havde tilsyneladende respekt for Equitable og håndterede det med fløjlshandsker. Hvis tilsynsmyndighederne var klar over, at Equitable havde problemer, hvorfor sagde de såikke noget? Hvis de ikke var klar over det, udførte de ikke deres tilsynsopgave korrekt."

Idet han henviser til ELAS-krisen, anfører BAYLISS i H5: "Jeg mener ikke, der vil blive endnu en sag, som udelukkende skyldes ledelsens arrogance og tolerancen af en sådan arrogance. Den måde, som Equitable opførte sig på og behandlede tilsynsmyndighederne på, var faktisk temmelig usædvanlig."

En anden andrager, BELLORD (H2), insisterer ligeledes på, at der var et "meget hyggeligt forhold mellem tilsynsmyndighederne og EL", idet han fremhæver nogle resultater i Penrose-rapporten, der viser, at rapporter, som GAD havde til rådighed, og som stammede tilbage fra slutningen af 1980'erne, allerede havde peget på ELAS' farlige forretningsskik, men dette havde GAD været fuldstændig upåagtet over for.

Der er endvidere flere forklaringer, der stærkt antyder, at tilsynsmyndighederne bevidst og med fuldt overlæg indtog en "fingrene-væk"-holdning, for så vidt angår i ELAS-sagen. Hvis dette viser sig at være sandt, vil det udgøre manglende opfyldelse af tilsynsmyndighedernes forpligtelse til at sikre, at forsikringstagernes berettigede forventninger imødekommes, og dermed i strid med ordlyden og målsætningen i artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv. Både Baird-rapporten (WE 17) og Penrose-rapporten (WE 16) indeholder kritik af tilsynsmyndighedens manglende "proaktive tilgang".

LAKE gør i H1 gældende, at "en for udstrakt anvendelse af erhvervsledede agenturer og den traditionelle lempeligere fremgangsmåde" betød, at Det Forenede Kongerige tøvede med at gennemføre målet med livsforsikringsdirektiverne, hvilket resulterede i, at de svigtede både i gennemførelsen og i udførelsen.


PE 386.573v02-00 60/404 PR\659626DA.doc

DA

24 WE 84, 72, 69, 51-54, 42, 36, 33, 26.25 ES 1, Undersøgelse om omsættelsen bestilt af EQUI-Udvalget.

Nogle af disse beskyldninger, navnlig "de britiske tilsynsmyndigheders manglende udfordring af ELAS' topledelse" blev kategorisk afvist af WE-CONF 8. Resultaterne i den første rapport fra den parlamentariske ombudsmand afviser også disse påstande, idet det gøres gældende, at FSA (sammen med GAD) ikke kunne siges at have behandlet spørgsmålet om GAR-reserver og eventuelle urigtige fremstillinger om ELAS' finansielle stilling "på andet end en meget resolut måde", at deres tilgang ikke kunne beskrives som "passiv", og at "FSA fortsatte med at insistere på, at Equitable skulle opfylde deres fulde reservekrav, under kraftig modstand fra Equitable".

3. Forsikringstagernes berettigede forventninger

Som nævnt tidligere i afsnittet om artikel 8, giver den britiske lovgivning ministeren beføjelse til at tvinge et selskab til at beskytte forsikringstagere mod risikoen for, at selskabet eventuelt ikke kan opfylde sine forpligtelser eller opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger. Ministeren kan træffe alle sådanne foranstaltninger, som han måtte finde hensigtsmæssige (bortset fra at begrænse den frie rådighed over selskabets aktiver), mod risikoen for, at selskabet bliver ude af stand til at opfylde disse forventninger. I den forstand opfylder den britiske lovgivning kravene i artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv, som kræver, at myndighederne træffer sådanne foranstaltninger, som måtte være hensigtsmæssige og nødvendige for at sikre, at selskabets virksomhed fortsat overholder den britiske lovgivning, samt forhindre eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare. For at opsummere krævede artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv, at de britiske myndigheder skulle have beføjelser og midler til at sikre, at forsikringstagernes berettigede forventninger blev imødekommet.

Det er allerede blevet godtgjort, at midlerne muligvis var utilstrækkelige, men at beføjelserne var passende. Det spørgsmål, der rejses i ELAS-sagen, er, hvorvidt ministeren anvendte disse vide beføjelser korrekt: Blev beføjelserne anvendt til at beskytte forsikringstagernes berettigede forventninger? Nogle af de modtagne beviser24 gør gældende, at der faktisk var mulige uregelmæssigheder, der var til skade for de sikredes interesser, men at den britiske tilsynsmyndighed ikke traf passende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Beviserne synes at antyde, at tilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige i mange år undlod at udøve deres vide beføjelser over for ELAS, på trods af deres viden om den truende katastrofe. I en gennemgang25 af DTI's årsberetninger bemærkes det, at den mest almindelige begrundelse for ministerens udøvelse af sine beføjelser var, at et selskab lige var blevet autoriseret (dvs. inden for de sidste fem år), eller at der var sket en ændring i kontrollen af selskabet (igen inden for de sidste fem år). Ministeren havde kun udøvet sine beføjelser med andre begrundelser i en håndfuld sager om året. Denne manglende proaktivitet fra ministerens side, på trods af at han havde tilstrækkelige beføjelser, blev også nævnt af Charles THOMSON, den nuværende administrerende direktør i ELAS, da han i H2 erklærede, at "tilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige havde i mange år meget vide beføjelser til at stille spørgsmål til


PR\659626DA.doc 61/404 PE 386.573v02-00

DA

selskaber og betydelige beføjelser til at gribe ind i ekstraordinære tilfælde […]. Kort sagt mener jeg, at de relevante tilsynsmyndigheder i Det Forenede Kongerige havde tilstrækkelige beføjelser til at udøve et effektivt tilsyn både før og efter de ændringer, der fulgte af det konsoliderede livsforsikringsdirektiv."

LAKE støtter i H1 også dette synspunkt: "i den britiske lovgivning bliver forsikringstagernes berettigede forventninger beskyttet af de kompetente myndigheder" og "Det Forenede Kongerige gennemførte ikke de retlige krav, som skulle give myndighederne mulighed for at overvåge anvendelsen af deres egen lov med hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger", på trods af at dette var hensigtsmæssigt og nødvendigt, hvilket dermed muligvis var i strid med ordlyden og målsætningen i artikel 10.

En specifik årsag til, at forsikringstagernes berettigede forventninger ikke blev opfyldt, drejer sig om solvensmargenen (se mere i afsnittet om artikel 25, Solvensmargen). Argumentet er som følger: Tilsynsmyndigheden lod ELAS opfylde sine solvenskrav, på trods af den tvivlsomme finansielle situation, som selskabet var i. Dette svarer til at skjule den egentlige finansielle situation i ELAS for forsikringstagerne og at bringe selskabets fremtidige finansielle levedygtighed i fare. Derfor blev forsikringstagernes berettigede forventninger bragt i fare, hvorfor det følger heraf, at de britiske tilsynsmyndigheder traf foranstaltninger, der ikke var "hensigtsmæssige og nødvendige for at forhindre eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare", og ikke sikrede, at selskabet opfyldte den britiske lovgivning, dvs. forsikringstagernes berettigede forventninger. Af dette følger, at der muligvis er sket en overtrædelse af artikel 10 (forsikringstagernes berettigede forventninger) gennem en mulig overtrædelse af artikel 25 (solvensmargen).


PE 386.573v02-00 62/404 PR\659626DA.doc

DA

Artikel 18 - Oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser (artikel 17 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 20 i KD)

Sammendrag af mål

Artiklen omhandler kravet om, at ethvert forsikringsselskab skal afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed. Endvidere indeholder artiklen bestemmelser om beregning af de forsikringsmæssige hensættelser og fastlægger en række principper, der kræver "en forsigtig prospektiv aktuarmæssig metode" samt en forsigtig rentesats, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet er forpligtet til at fastsætte en eller flere maksimumrentesatser. De beregningsgrundlag og metoder, der anvendes til beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal fremlægges for offentligheden. Endvidere skal alle forsikringsmæssige hensættelser dækkes af kongruente aktiver. Der pålægges desuden en forpligtelse til at lokalisere disse aktiver inden for Fællesskabet.

Artiklens tekst

Artikel 18

Artikel 17 i direktiv 79/267/EØF affattes således:"Artikel 171. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets samlede virksomhed.Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter følgende principper:A. i) livsforsikringshensættelserne beregnes efter en tilstrækkelig forsigtig prospektiv aktuarmæssig metode under hensyn til alle fremtidige forpligtelser i henhold til de betingelser, der er fastsat for hver enkelt løbende forsikringsaftale, herunder navnlig:- alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekøbsværdier- den bonustildeling, som de sikrede kollektivt eller individuelt har ret til, uanset hvordan de pågældende former for bonus benævnes- alle optioner, som den sikrede har ret til i henhold til forsikringsaftalen- selskabets udgifter, herunder provisionerunder hensyntagen til fremtidige præmieindtægterii) en retrospektiv metode kan anvendes, hvis det kan godtgøres, at de forsikringsmæssige hensættelser, som bliver resultatet af denne beregningsmetode, ikke bliver lavere end de hensættelser, som fremkommer ved en tilstrækkelig forsigtig prospektiv metode, eller hvis anvendelsen af den prospektive metode ikke er mulig for den pågældende forsikringstypeiii) en forsigtig beregning er ikke ensbetydende med en beregning, der foretages på grundlag af de mest sandsynlige hypoteser, idet der i rimeligt omfang skal tages højde for negative afvigelser i de forskellige faktoreriv) den metode, der anvendes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være forsigtig ikke blot i sig selv, men også når man betragter den metode, der anvendes ved værdiansættelsen af de aktiver, som medgår til dækning af hensættelsernev) de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes særskilt for hver forsikringsaftale. Approksimative eller gennemsnitsbaserede beregninger er dog tilladt, når der er grund til at formode, at resultatet vil blive tilnærmelsesvis det samme som ved individuelle beregninger. Princippet om individuel beregning er ikke til hinder for, at der foretages supplerende hensættelser til dækning af generelle risici, der ikke er individualiserede.vi) når en forsikringsaftales tilbagekøbsværdi er garanteret, skal der for en sådan aftale foretages livsforsikringshensættelser, hvis størrelse til enhver tid mindst svarer til denne garanterede tilbagekøbsværdi på samme tidspunkt.B. Den rentesats, der lægges til grund, skal vælges med forsigtighed. Den fastsættes i henhold til de bestemmelser, som den kompetente myndighed i hjemlandet har fastsat, under anvendelse af følgende principper:


PR\659626DA.doc 63/404 PE 386.573v02-00

DA

a) for alle aftaler fastsætter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en eller flere maksimumsrentesatser specielt efter følgende regler:i) Når aftalerne indeholder en rentegaranti, fastsætter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en fælles maksimumrentesats. Denne sats kan variere efter, hvilken valuta forsikringsaftalen er fastsat i, forudsat at den ikke overstiger 60 % af rentesatsen for statsobligationslån i den valuta, forsikringsaftalen er fastsat i. Hvis der er tale om en aftale i ecu, fastsættes denne grænse i forhold til de lån, udtrykt i ecu, EF-institutionerne har optaget.Hvis medlemsstaten i medfør af andet punktum i ovennævnte afsnit beslutter at fastsætte en maksimumrentesats for aftaler, der er fastsat i en bestemt medlemsstats valuta, rådfører den sig forinden med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis valuta aftalen er fastsat i.ii) når selskabets aktiver ikke er værdiansat til deres anskaffelsesværdi, kan en medlemsstat fastsætte, at der kan beregnes en eller flere maksimumsrentesatser under hensyntagen til afkastet af de tilsvarende aktiver, der indgår i forsikringsselskabets beholdning med fradrag af en forsigtighedsmargen og, specielt for aftaler med løbende præmiebetaling, desuden under hensyntagen til det forventede afkast af de fremtidige aktiver. Forsigtighedsmargenen og den eller de maksimumsrentesatser, der anvendes på det forventede afkast af de fremtidige aktiver, fastsættes af den kompetente myndighed i hjemlandetb) fastlæggelse af en maksimumsrentesats betyder ikke, at selskabet skal anvende en så høj rentesatsc) hjemlandet kan beslutte, at litra a) ikke skal anvendes på følgende aftaletyper:- aftaler tilknyttet investeringsfonde- aftaler med engangspræmie med en løbetid på indtil otte år- aftaler uden ret til bonus og livrenteaftaler uden tilbagekøbsværdi.I de tilfælde, der er omtalt i de sidste to led i første afsnit, kan der, når der vælges en forsigtig rentesats, tages hensyn til den valuta, som forsikringsaftalen er fastsat i, og til de tilsvarende aktiver, der indgår i beholdningen, samt til det forventede afkast af de fremtidige aktiver, når selskabets aktiver værdiansættes til deres markedsværdi.Den rentesats, der lægges til grund, må under ingen omstændigheder være højre end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til hjemlandets regnskabsregler efter fradrag af et passende beløbd) medlemsstaten kræver, at selskabet foretager en regnskabsmæssig hensættelse med det formål at sikre de rentemæssige forpligtelser, det har indgået over for de forsikrede, dersom det nuværende eller forventede afkast af selskabets aktiver ikke er tilstrækkeligt til at opfylde disse forpligtelser.e) de maksimumrentesatser, som fastsættes i henhold til litra a), meddeles Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der anmoder om det.C. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed under hensyntagen til, i hvilken stat forpligtelsen består, hvilken forsikringstype der er tale om, samt til de administrative omkostninger og forudsatte provisioner.D. Hvad angår forsikringsaftaler med ret til bonus, kan der i den metode, der lægges til grund for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, implicit eller eksplicit og i overensstemmelse med de øvrige antagelser om den fremtidige udvikling og den nuværende metode for beregning af bonus, tages hensyn til fremtidig bonusbeløb af enhver art.E. Hensættelser til dækning af fremtidige omkostninger kan være implicitte ved f.eks. kun at tage højde for de fremtidige nettopræmier, dvs. uden administrationstillæg. De samlede hensættelser, implicitte eller eksplicitte, må dog ikke være lavere end det beløb, som en forsigtig beregning ville resultere i.F. Metoden for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser må ikke forandres fra år til år som følge af vilkårlige ændringer i metoden eller beregningsgrundlaget og skal være udformet således, at bonusbeløbene frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid.2. Forsikringsselskaber skal fremlægge for offentligheden, på hvilket beregningsgrundlag og efter hvilke metoder de forsikringsmæssige hensættelser, herunder hensættelser til bonus, beregnes.3. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelse med artikel 24 i direktiv 92/96/EØF. For så vidt angår virksomhed, der udøves i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.4. Hvis hjemlandet tillader, at de forsikringsmæssige hensættelser dækkes a tilgodehavender hos genforsikrere, fastsætter det den tilladte procentdel. Det kan i så fald ikke stille krav om, hvor disse tilgodehavender skal befinde sig."



PE 386.573v02-00 64/404 PR\659626DA.doc

DA

Medlemsstaternes forpligtelser: Tilsynsbeføjelserne for de kompetente myndigheder i hjemlandet skal omfatte "den samlede virksomhed" for selskaber, der udøver virksomhed påderes område. I Det Forenede Kongerige blev udvidelsen af ministerens tilsynsbeføjelser til at omfatte den samlede virksomhed for selskaber, der er etableret i Det Forenede Kongerige, inden for og uden for Det Forenede Kongerige, gennemført ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (ændring) af 1994. § 4 i denne bekendtgørelse ændrer § 15 i ICA 1982, som fastlægger anvendelsesområdet for del II – Tilsyn med forsikringsselskaber. I henhold til § 4 finder lovens del II bl.a. anvendelse på "alle britiske selskaber, der udøver virksomhed i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige". Begrænsningen af ministerens tilsynsbeføjelser blev ligeledes gennemført ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994. Med § 13 i denne bekendtgørelse indsattes stk. 1A i § 15 i ICA 1982, som udelukker EF-selskaber fra anvendelsesområdet for del II i ICA 1982, for såvidt disse selskaber udøver forsikringsvirksomhed gennem en filial og har opfyldt kravene i del 1 i tillæg 2F til loven. Med § 45 i bekendtgørelsen indsattes tillæg 2F i ICA 1982. Dette tillæg indeholder de vigtigste forskrifter med hensyn til definitionen af rettigheder og forpligtelser for de britiske tilsynsmyndigheder i forhold til EF-selskaber, der udøver virksomhed i Det Forenede Kongerige enten gennem en filial eller som led i grænseoverskridende udførelse af tjenesteydelser. Mere specifikt ændrer §§ 15 og 16 §§ 34 og 35 i ICA 1982, hvor ministerens beføjelser retteligt begrænses til kontrol af værdien, arten og lokaliseringen af aktiverne i EF-selskaber, der udøver virksomhed på området.

Regler om beregning af forsikringsmæssige hensættelser: De britiske regler om værdiansættelse af langsigtede forpligtelser findes i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994. Hovedprincipperne for vurdering af forpligtelsernes værdi er fastlagt i § 64, der lyder som følger: "Vurderingen af værdien af langsigtede forpligtelser (bortset fra forpligtelser, der er forfaldne til betaling før vurderingsdatoen) foretages efter aktuarmæssige principper, idet der tages behørigt hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger og foretages passende hensættelser til alle forpligtelser på grundlag af et forsigtigt skøn, der omfatter passende margener for negative afvigelser af de relevante faktorer. Fastlæggelsen tager højde for alle prospektive hensættelser i henhold til policebetingelserne for hver enkelt løbende forsikringsaftale, idet de præmier, der forfalder til betaling efter vurderingsdatoen, indregnes. 3) Uden præjudice i forhold til de generelle bestemmelser i stk. 1 ovenfor beregnes de langsigtede forpligtelser i overensstemmelse med §§ 65-75 nedenfor og tager bl.a. højde for følgende faktorer: alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekøbsværdier, tilsikret, deklareret eller tildelt bonus, som forsikringstagerne allerede enten kollektivt eller individuelt har ret til i henhold til forsikringsaftalen, alle optioner, som forsikringstageren har ret til i henhold til forsikringsaftalen, udgifter, herunder provisioner, enhver rettighed i henhold til genforsikringsaftaler med hensyn til langsigtet virksomhed, skønsmæssige gebyrer og fradrag, i det omfang disse ikke overstiger forsikringstagernes berettigede forventninger". De principper, der henvises til i § 64, synes at være på linje med principperne i direktivet, dog med en yderligere henvisning, som ikke nævnes i direktivet, om at tage hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger.


PR\659626DA.doc 65/404 PE 386.573v02-00

DA

De "aktuarmæssige principper" er beskrevet i to vejledninger udarbejdet af aktuarfakultetet og aktuarforeningen, GN1 og GN8, som betegnes "praksisstandarder", hvilket betyder, at de er obligatoriske for udpegede aktuarer.

Det nævnes udtrykkeligt i både direktivet og den britiske lovgivning, at en forsigtig prospektiv aktuarmæssig beregning af et forsikringsselskabs hensættelser skal tage højde for alle fremtidige forpligtelser i henhold til policebetingelserne for hver enkelt løbende forsikringsaftale, herunder garanterede ydelser, bonusser og aftalemæssige optioner for forsikringstagerne. Endvidere anføres det i direktivet, at når en forsikringsaftales tilbagekøbsværdi er garanteret, skal der for en sådan aftale foretages livsforsikringshensættelser, hvis størrelse til enhver tid mindst svarer til den garanterede tilbagekøbsværdi på samme tidspunkt. Den britiske lovgivning gentager ikke denne bestemmelse, men omfatter en særlig paragraf om hensættelser til forsikringstagernes optioner: "1) Der skal fortages hensættelser efter et forsigtigt skøn til dække af eventuelle stigninger i forpligtelserne som følge af, at forsikringstagerne udøver deres optioner i henhold til forsikringsaftalerne. 2) Hvor en forsikringsaftale indeholder en option om, at forsikringstageren kan sikre en garanteret kontantudbetaling inden for tolv måneder efter vurderingsdatoen, skal hensættelsen til denne option sikre, at den værdi, der fastlægges for aftalen, ikke er mindre end det beløb, der kræves til at dække de betalinger, der skal foretages, hvis forsikringstageren udøver optionen."

§§ 65-75 fastlægger mere specifikke kriterier for beregning af forpligtelser: I § 65 fastlægges det, på linje med det tredje livsforsikringsdirektiv, at langsigtede forpligtelser i princippet skal beregnes separat for hver enkelt forsikringsaftale ved hjælp af en prospektiv beregning. Med denne bestemmelse gives der mulighed for i undtagelsestilfælde at bruge approksimative og gennemsnitsbaserede beregninger samt at anvende en retrospektiv metode, hvor begge undtagelser er underlagt de samme betingelser som dem, der fastlægges i direktivet. Ifølge denne bestemmelse skal der om nødvendigt foretages supplerende hensættelser til dækning af generelle risici, der ikke er individualiserede, ligesom det fastlægges, at beregningsmetoden ikke må gøres til genstand for vilkårlige ændringer fra år til år. § 69 om de rentesatser, der skal anvendes til beregning af nutidsværdien af fremtidige betalinger fra eller til et forsikringsselskab, indeholder forsigtighedsstandarder svarende til standarderne i direktivet. Det samme gælder §§ 68 og 71 om hensættelser til udgifter. På linje med direktivet kræver den nationale lovgivning, at selskabet giver de kompetente myndigheder oplysninger til støtte for en ansøgning om tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed som en del af de anmodede oplysninger. Der findes yderligere oplysninger om dette i aktuarens årlige vurderingsberetning, som kan udleveres på anmodning til forsikringstagere og aktionærer og er tilgængelig for offentligheden i det relevante aktieselskabsregister.

Forpligtelse om kongruensregler: Det tredje livsforsikringsdirektiv forhindrer medlemsstaterne i at kræve af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Det giver endvidere hjemlandet mulighed for at lempe reglerne for


PE 386.573v02-00 66/404 PR\659626DA.doc

DA

26 I WE 79 gøres det gældende, at ELAS ikke engang foretog tilstrækkeligt forsigtige hensættelser til de garanterede bonusser, som forsikringstagere med investeringspolicer i henhold til deres aftaler var berettigede til, eller foretog hensættelser til garantier i aftalerne (såsom GAR-policer).

aktivernes lokalisering. Den britiske lovgivning indeholder bestemmelser, som under særlige omstændigheder kræver, at forsikringsselskaber lokaliserer nogle af eller alle deres aktiver et bestemt sted. For det første fremgår det af § 31 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994, at de aktiver, der dækker forpligtelser i sterling, skal befinde sig i Fællesskabet, og at de aktiver, der dækker forpligtelser i andre valutaer, skal befinde sig i Fællesskabet eller i den pågældende valutas land. For det andet fastlægges der i § 33 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994 nogle forpligtelser til lokalisering af aktiver for tredjelandsselskaber, hvis hjemsted ikke befinder sig i en EFTA-stat, hvad angår de aktiver, der repræsenterer en britisk solvensmargen i henhold til lovens § 32, stk. 2, litra b). For det tredje giver lovens §§ 39 og 40 under visse omstændigheder ministeren beføjelse til at kræve, at et britisk selskab lokaliserer aktiver, der svarer til alle eller en nærmere angivet del af selskabets forpligtelser i Det Forenede Kongerige, i Fællesskabet, samt holder dem i forvaring på en eller anden måde. Ifølge § 37, stk. 3, kan disse beføjelser ikke udøves, medmindre selskabet har undladt at opfylde visse forpligtelser, som selskabet er eller var underlagt, herunder undladelse af at beregne værdien af sine forpligtelser i overensstemmelse med lovgivningen. I henhold til § 27 skal selskabet kun have tilstrækkelige aktiver i en bestemt valuta til dækning af selskabets forpligtelser i denne valuta, hvis selskabets forpligtelser i denne valuta overstiger 5 % af de samlede forpligtelser. I direktivet er der imidlertid ikke noget spillerum på 5 %, før kongruensforpligtelsen udløses, men dette udgør ikke en fravigelse af direktivets kongruensforpligtelse, idet direktivet giver medlemsstaterne lov til at indføre undtagelser til denne forpligtelse.


Der er to aspekter af denne artikel, der har relevans for ELAS-sagen: For det første er der argumentet om den "samlede virksomhed", som er knyttet til de frivillige hensættelser til skønsmæssige bonusser, og for det andet spørgsmålet om forsikringstagernes berettigede forventninger, der her dukker op igen.

1. Argumentet om den "samlede virksomhed" og frivillig hensættelse til skønsmæssige bonusser

Ifølge artikel 18 skulle Det Forenede Kongerige sikre, at Equitable Life afsatte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets samlede virksomhed, under anvendelse af en tilstrækkelig forsigtig prospektiv aktuarmæssig metode (derfor gentager denne artikel kravet om den "samlede virksomhed", som allerede er udtrykkeligt nævnt i artikel 8). Hverken direktivet eller den britiske lovgivning forklarer betydningen af "forsigtig beregning" nærmere, idet det overlades til aktuarens vurdering. Dette er vigtigt i lyset af, at det, ELAS gjorde, var at opbygge hensættelser til opsat bonus26 (de allerede deklarerede bonusser, der indgår som ydelser i henhold til forsikringsaftalerne), men


PR\659626DA.doc 67/404 PE 386.573v02-00

DA

27 House of Lords' kendelse i Hyman-sagen (Equitable Life Assurance Society mod Hyman [2000] 3 WLR 529.) var det, der var starten på ELAS' ulykke. House of Lords konkluderede, at ELAS ikke i henhold til vedtægterne havde beføjelse til at vedtage en differentieret bonuspolitik, afhængigt af om en forsikringstager med en livrente med garanti (GAR) valgte at fåydelser med en garanteret sats i stedet for den gældende sats. Det betød, at ELAS ikke kunne reducere størrelsen af de slutbonusser, der blev udbetalt til GAR-forsikringstagerne, og skulle udbetale de beløb, de var blevet lovet. Men ELAS havde ikke penge til det: Selskabet havde ikke foretaget tilstrækkelige hensættelser til slutbonusser og GAR-forpligtelser i årenes løb, hvilket skabte et stadig voksende formueunderskud. Passende hensættelser kunne have forhindret eller reduceret katastrofens omfang.

foretog ikke hensættelser til fremtidige opsatte bonusser og slutbonusser, som udbetales, hvis forsikringsselskabet ønsker det. Ifølge nogle af de modtagne beviser, var disse manglende hensættelser en af årsagerne til selskabets undergang27. Betydningen af disse bonusser og deres forbindelse til GAR-spørgsmålet behandles i del 1 (Indledning) og del III (Lovgivningsmæssige spørgsmål).

Ifølge direktivet kræves det kun, at fremtidige forpligtelser ud over alle garanterede ydelser omfatter bonusser, som forsikringstagere allerede enten kollektivt eller individuelt har ret til, uanset hvordan de pågældende former for bonus benævnes. Det kræves hverken i den britiske lovgivning eller i direktivet, at der afsættes yderligere forsikringsmæssige hensættelser, herunder især til fremtidige opsatte bonusser og slutbonusser, som udbetales, hvis forsikringsselskabet beslutter det, og ikke i medfør af en forpligtelse i henhold til forsikringsaftalerne. Det tredje livsforsikringsdirektiv lader dette stå åbent som en mulighed (se punkt 1.D) for medlemsstatens tilsynsmyndigheder, om de vil kræve, at der hensættes til disse skønsmæssige fremtidige bonusser (hensættelser til "fremtidige bonusbeløb af enhver art"). Nicholas BELLORD gør gældende, at dette var helt bevidst, idet han anfører (H2), at "da det tredje livsforsikringsdirektiv skulle udarbejdes, blev der foreslået strengere hensættelseskrav, og den britiske delegation støttede disse strengere krav. Finansministeriet, altsåtilsynsmyndighederne, fandt imidlertid ud af, at hvis dette direktiv blev vedtaget, kunne det afsløre sandheden om Equitable, hvorfor de skrottede idéen og gjorde hensættelserne frivillige. Dermed var der mulighed for at indføre egentlige hensættelser, men de britiske tilsynsmyndigheder udnyttede helt bevidst ikke denne mulighed."

Endvidere gøres det i en anden fortolkning (WE-CONF 11) gældende, at når direktivet kræver tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til den samlede virksomhed, er det lige netop det, der menes, uden nogen form for tvetydigheder, dvs. at de forsikringsmæssige hensættelser ikke kun skal beregnes for de ydelser, der indgår i aftalerne, men også for de fremtidige opsatte bonusser og slutbonusser. Lord Penrose (WE 16) bekræfter dette, når han siger, at tilsynsmyndighederne kun fokuserede på solvensmargener og ikke tog hensyn til påløbne slutbonusser, hvilket betyder, at tilsynet bør kontrollere et selskabs samlede virksomhed og ikke kun dets solvens (se også de tilsvarende argumenter i afsnittet om artikel 8).

Ifølge de forskellige ovenfor nævnte vidneudsagn er ræsonnementet følgende: Det er sandt, at muligheden i punkt 1.D ikke tvinger tilsynsmyndighederne til at kræve, at der hensættes til


PE 386.573v02-00 68/404 PR\659626DA.doc

DA

"fremtidige bonusbeløb af enhver art" (dvs. skønsmæssige bonusser), men skønsmæssige bonusser er stadig en integreret del af selskabets "samlede virksomhed", hvilket vil sige, at det, at muligheden findes, ikke fritager de britiske myndigheder fra at gøre deres yderste for at respektere direktivets ordlyd og målsætning. De beviser, som udvalget har modtaget, antyder, at tilsynsmyndighederne ved ikke tage højde for påløbne slutbonusser (skønsmæssige bonusser) i sin samlede analyse af selskabets økonomiske soliditet og ved kun at fokusere påsolvensmargener tilsidesatte deres forpligtelser med hensyn til den "samlede virksomhed" og muligvis handlede i strid med ordlyden og målsætningen i artikel 18.

Lord Penrose siger klart (WE 16): direktivet "krævede forsigtige hensættelser til, eller at der skulle tages realistisk højde for, slutbonus. Dette ville have afsløret selskabets svagheder pået meget tidligere tidspunkt og have udløst afhjælpende foranstaltninger. DTI udnyttede ikke denne mulighed (…). Den britiske lovgivning om gennemførelse af direktivet ændrede ikke disse forhold."

2. Argumentet om forsikringstagernes berettigede forventninger og hensættelse til skønsmæssige bonusser

Som det blev anført i afsnittene om artikel 8 og 10, går den britiske lovgivning videre end direktivet ved at kræve, at der tages hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger i beregningen af de langsigtede forpligtelser. Hvad angår ELAS-sagen, går nogle af argumenterne på, at et af aspekterne ved forsikringstagernes berettigede forventninger var, at de rent faktisk forventede at modtage skønsmæssige bonusser ud over de kontaktfastsatte ydelser. Ifølge dette ræsonnement ville det, hvis de britiske myndigheder havde opfyldt deres forpligtelse til at sikre opfyldelse af forsikringstagernes berettigede forventninger, have medført en mere konservativ ansættelse af selskabets forpligtelser, hvilket kunne have forhindret konsekvenserne af kendelsen fra House of Lords i Hyman-sagen, der, som før nævnt, var det, der var starten på ELAS' undergang.

Dette udtrykkes på en anden måde af et andet vidne, JOSEPHS, i H2, hvor han gør gældende, at "Equitable insisterede på at behandle alle policer ens, uanset om de var tegnet som policer med en fastlagt ydelse eller i den senere form som investeringsaftaler." Disse aftaler "blev tegnet således, at de gav forsikringstagerne en uindskrænket ret til at tage del i selskabets investeringsafkast i forhold til de indbetalte nettopræmier." Ifølge denne fortolkning ville artikel 18 have krævet, at denne ret skulle afspejles i de beregnede forpligtelser for disse policer, hvilket ifølge JOSEPHS ikke var tilfældet.

Blev de skønsmæssige og ikke-kontraktfastsatte bonusser betragtet som værende omfattet af forsikringstagernes berettigede forventninger? Som det blev forklaret i afsnittet om artikel 8, var de britiske tilsynsmyndigheder ikke af den mening. På grundlag af adskillige beviser, som udvalget har modtaget, og først og fremmest Penrose-rapporten (WE 16), er det muligt at udlede, at skønsmæssige og ikke-kontraktfastsatte bonusser var en integreret del af den pakke, der blev tilbudt forsikringstagerne, som dermed kunne forvente, at disse bonusser ville blive


PR\659626DA.doc 69/404 PE 386.573v02-00

DA

udbetalt, og at dette kun afhang af situationen på markederne på det tidspunkt, hvor de forlod fonden (se WE 26 Burgess Hodgson, WE 52-54 Seymour, H5 Lloyd).

For at opsummere er argumentationen med hensyn til artikel 18 følgende: Hvis de britiske myndigheder var forpligtet til at opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger, skulle de have sikret sig, at ELAS's hensættelser dækkede de skønsmæssige bonusser og slutbonusserne. Ved ikke at betragte skønsmæssige bonusser som en integreret del af selskabets "samlede virksomhed" og ikke forpligte ELAS til at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dem bidrog de britiske tilsynsmyndigheder indirekte til ELAS' sammenbrud på tidspunktet for kendelsen fra House of Lords og tog dermed ikke behørigt hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger, som de egentlig skulle beskytte, hvilket muligvis var i strid med ordlyden og målsætningen i artikel 18 i det tredje livsforsikringsdirektiv.

Yderligere oplysninger om dette findes i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål.


PE 386.573v02-00 70/404 PR\659626DA.doc

DA

Artikel 21 – Aktiver, der medgår/ikke medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser (artikel 23 i KD)

Sammendrag af mål

Denne artikel fastlægger de aktivtyper, der kan tillades til dækning af forsikringsmæssige hensættelser (artikel 18), og opstiller nogle principper for værdiansættelsen af de tilladte aktiver. Endvidere gives tilsynsmyndigheden beføjelse til undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet at acceptere, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette skal være for en tidsbegrænset periode og i henhold til en behørigt begrundet afgørelse.

Artiklens tekst

Artikel 21

1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer dækning for deres forsikringsmæssige hensættelser ved hjælp af følgende kategorier af aktiver: A. Investeringsaktivera) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter b) udlån c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast d) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre investeringsfonde e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom B. Tilgodehavenderf) tilgodehavender hos genforsikrere, herunder genforsikrernes andel i de forsikringsmæssige hensættelser g) genforsikringsdepoter og tilgodehavender hos afgivende forsikringsselskaber h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger i) policelån j) krav på skattetilbagebetalinger k) tilgodehavender hos garantifonde C. Andre aktiverl) materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger, værdiansat på grundlag af en forsigtig afskrivning m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlån i kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er beføjet til at modtage indlån n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger o) påløbne renter og optjent leje samt andre periodeafgrænsningsposter p) tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom ("reversionary interests"). For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i direktiv 77/780/EØF (¹) eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.(¹) Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT nr. L af 17.12.1977, s. 30).. Direktivet er senest ændret ved direktiv 89/646/EØF (EFT nr. L 386 af 30.12.1989, s. 1). Det forhold, at et aktiv eller en kategori af aktiver er medtaget i listen i første afsnit, medfører ikke, at alle sådanne aktiver automatisk tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for, hvorledes tilladte aktiver må anvendes; med henblik herpå kan det kræve tinglig sikkerhed eller garantistillelse, navnlig for tilgodehavender hos genforsikrere.


PR\659626DA.doc 71/404 PE 386.573v02-00

DA

Ved fastlæggelse og anvendelse af reglerne, skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes: i) aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive gæld, der er stiftet med henblik påerhvervelse af disse aktiver ii) samtlige aktiver værdiansættes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de værdiansættes på grundlag af en forsigtig afskrivning iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed iv) afledte instrumenter såsom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, kan anvendes, når de bidrager til at mindske investeringsrisikoen eller muliggør en effektiv porteføljepleje Sådanne instrumenter værdiansættes på et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved værdiansættelsen af de underliggende aktiver v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt, eller hvis der er tale om kapitalandele i kreditinstitutter, i forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 79/267/EOEF, og i investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, efter at de tilsvarende gældsposter har over for samme tredjemand er trukket fra vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de forfaldt til betaling viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af forsikringsselskabets investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelse af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af livsforsikringshensættelserne. 2. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 20.


Denne artikel har relevans for sagen med hensyn til stk. 2, som indeholder en forbeholdsklausul til den lukkede liste over kategorier af aktiver i stk. 1. Ifølge denne bestemmelse kan hjemlandet "undtagelsesvist" og "på anmodning af forsikringsselskabet" "for en tidsbegrænset periode" træffe en "behørigt begrundet afgørelse" om at acceptere andre kategorier af aktiver til dækning af forsikringsmæssige hensættelser.

Dette skal ses i sammenhæng med artikel 25 om solvensmargenen. Spørgsmålet er, hvorvidt den britiske lovgivning giver tilsynsmyndighederne (ministeren) bredere beføjelser end dem, der fastlægges i direktivet, til at se bort fra bestemmelserne om tilladte aktiver med henblik på at udføre tilsynet. I henhold til § 68 i ICA 1982 kan ministeren på anmodning eller med samtykke fra et forsikringsselskab give afkald på anvendelsen af bl.a. bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver for det pågældende selskab. Udøvelsen af denne beføjelse er ikke begrænset af standarderne i direktivet (dvs. "undtagelsesvist", "for en tidsbegrænset periode", "behørigt begrundet afgørelse"). Ifølge bestemmelsen kan ministerens afgørelse "være


PE 386.573v02-00 72/404 PR\659626DA.doc

DA

underlagt betingelser", hvormed det helt klart lades op til tilsynsmyndighederne at beslutte, hvorvidt sådanne betingelser skal gælde. Disse beføjelser synes at være bredere end de beføjelser, der gives i direktivet.

Der er risiko for, at sådanne beføjelser udøves på en meget lempelig måde, hvilket underminerer anvendelsen af harmoniserede standarder. Dette giver anledning til bekymring vedrørende foreneligheden af § 68 i ICA 1982 med det tredje livsforsikringsdirektiv. Der findes flere argumenter herom i afsnittet om artikel 25 om solvensmargenen.


PR\659626DA.doc 73/404 PE 386.573v02-00

DA

Artikel 25 - Den faktiske solvensmargen (artikel 18 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 27 i KD, også ændret ved artikel 1, stk. 4, i solvens I, 2002/12/EF)

Sammendrag af mål

Artiklen indeholder en forpligtelse til at kræve, at ethvert forsikringsselskab altid har en tilstrækkelig faktisk solvensmargen for sin samlede virksomhed. Solvensmargenen er selskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier. Denne artikel indeholder endvidere nogle betingelser om typen af aktiver, som skal omfatte: den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder en række kriterier, nemlig halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, overført overskud, kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital, på frivillig basis, og kun op til 50 % af margenen, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter.

Artiklens tekst

Artikel 25

Artikel 18, stk. 2, nr. 1, i direktiv 79/267/EØF affattes således: "1. Selskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier. Denne formue omfatter navnlig: - den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier: a) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det krævede niveau, eller efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige gæld er afviklet b) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår betalinger af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de ansvarlige myndigheder underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen c) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b) - halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond - lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelserne - overført overskud - kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i så fald højst med et beløb svarende til 50 % af margenen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at mindst følgende betingelser er opfyldt: a) i tilfælde af et forsikringsselskab konkurs eller likvidation findes der bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt For ansvarlig indskudskapital skal ligeledes følgende betingelser være opfyldt: b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning c) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af solvensmargenen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde


PE 386.573v02-00 74/404 PR\659626DA.doc

DA

underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske og den krævede solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets solvensmargen falder under det krævede niveau e) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato f) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen - værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre kumulative præferenceaktier end de i foregående led omhandlede - der opfylder følgende betingelser, op til 50 % af margenen for de i forrige led nævnte værdipapirer og ansvarlig indskudskapital: a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden c) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld d) de for udstedelsen af værdipapirer gældende dokumenter skal indeholder bestemmelser om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning."


Kravet om solvensmargen: I Det Forenede Kongerige kræves det i § 32, stk. 1, i ICA 1982, som ændret, at ethvert forsikringsselskab (som del II i loven finder anvendelse på) med hjemsted i Det Forenede Kongerige skal "have en solvensmargen af en sådan størrelse, som måtte blive foreskrevet eller fastlagt i henhold til bekendtgørelser vedtaget med henblik pådenne bestemmelse", også kendt som den påkrævede minimumsmargen. I lovens § 32, stk. 5, litra a), defineres et forsikringsselskabs solvensmargen som "det beløb, som værdien af selskabets aktiver overstiger beløbet for dets forpligtelser med, idet sådan værdi og sådant beløb fastlægges i henhold til gældende bestemmelser om værdiansættelse". Loven fastsætter ikke størrelsen på den påkrævede minimumsmargen og indeholder ingen bestemmelser om sammensætningen deraf, hvorfor begge spørgsmål skal fastlægges i anordninger.

Forsikringsselskabet er på linje med direktivet forpligtet til at have en solvensmargen, der altid mindst svarer til den påkrævede minimumsmargen, ikke kun ved årets udgang. Den påkrævede minimumsmargen for et selskab, der udøver langsigtet virksomhed, er det største af følgende beløb:

minimumsgarantifonden (som for et gensidigt livsforsikringsselskab er 600.000 euro)§den påkrævede minimumssolvensmargen. §

Solvensmargenens sammensætning: I det tredje livsforsikringsdirektiv fastlægges det, at solvensmargenen skal være selskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse, ogsåkendt som "eksplicitte formuebestanddele" og med fradrag af "implicitte" eller "immaterielle" formuebestanddele, under forudsætning af at der indhentes tilladelse fra den kompetente myndighed. Implicitte formuebestanddele er aktiver i en langsigtet fond, der er immaterielle og hidrører fra en for lav ansættelse af aktiverne eller en for høj ansættelse af passiverne. Bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994 skelner også mellem eksplicitte og implicitte


PR\659626DA.doc 75/404 PE 386.573v02-00

DA

formuebestanddele. I § 22, stk. 3, kræves det, at mindst 50 % af garantifonden (eller, hvis beløbet er større, 100 % af minimumsgarantifonden) af de formuebestanddele, der dækker et selskabs påkrævede minimumsmargen, skal dækkes af "eksplicitte formuebestanddele". Eksplicitte formuebestanddele er alle typer aktiver bortset fra implicitte formuebestanddele, som nævnes udtrykkeligt i bekendtgørelsen. I henhold til § 22, stk. 1, svarer garantifonden til en tredjedel af den påkrævede minimumsmargen. Derfor medfører § 22, at en sjettedel af den påkrævede minimumsmargen skal dækkes af eksplicitte formuebestanddele, mens de resterende fem sjettedele af den påkrævede minimumsmargen skal dækkes af implicitte formuebestanddele.

Bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994 indeholder ingen liste over de eksplicitte og implicitte formuebestanddele, som den faktiske solvensmargen kan bestå af. Den indeholder imidlertid en række bestemmelser om værdiansættelse af aktiver og forpligtelser. Ethvert aktiv, der ikke nævnes i bestemmelserne om værdiansættelse, bortset fra kontanter (dvs. guld eller handelsvarer), betragtes som ikke havende nogen værdi, hvorfor de ikke indgår i beregningerne. Når aktiverne værdiansættes i henhold til bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver, skal hver enkelt kategori af aktiver sammenlignes med de grænser, der er fastlagt i bestemmelserne, som begrænser værdien af hver enkelt kategori af aktiver, der kan medregnes til dækning af selskabets forpligtelser, med henblik på at sprede risikoen. Den værdi af aktiverne, der overskrider forpligtelserne, som medregnes til opfyldelse af selskabets solvenskrav, er underlagt yderligere begrænsninger i henhold til § 23 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994. I henhold til § 23, stk. 2, kan halvdelen af den ikke indbetalte kapital værdiansættes, så længe en fjerdedel af kapitalen er indbetalt (med analoge bestemmelser for et gensidigt livsforsikringsselskab). I henhold til § 23, stk. 4, kan et gensidigt livsforsikringsselskab, der udøver generel virksomhed, værdiansætte ikke indkaldte bidrag, med forbehold af begrænsningerne i litra a) og b). På linje med direktivet fastlægges det i bekendtgørelsen fra 1994, at ansvarlig indskudskapital kan medgå til opfyldelse af solvenskravene, hvis forpligtelsen til at tilbagebetale lånet er efterstillet forsikringstagernes rettigheder, og der indhentes tilladelse i henhold til § 68. De implicitte formuebestanddele, der nævnes i bekendtgørelsen fra 1994, er fremtidige overskud, zillmering og skjulte reserver.På linje med direktivets krav kan implicitte formuebestanddele kun medtages i beregningen af solvensmargenen, hvis der er indhentet forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i henhold til § 68 i ICA. På tidspunktet for gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv udstedte handels- og industriministeren en vejledning med yderligere specifikationer for anvendelsen af implicitte formuebestanddele til solvensformål og ministerens udøvelse af skøn i dette spørgsmål i henhold til lovens § 68. I denne vejledning anføres det, at der kunne opnås tilladelse vedrørende fremtidige overskud og zillmering, hvis de relevante betingelser var opfyldt, men at tilladelser vedrørende skjulte reserver kun blev udstedt undtagelsesvist.

Zillmering og skjulte reserver: Zillmering er en proces, hvor der fortages en justering af den aktuarmæssige værdiansættelse af langsigtet virksomhed for at tage højde for den fremtidige dækning af omkostningerne til erhvervelse af ny virksomhed. Med en zillmeret justering kan selskabets startudgifter til tegning af nye policer blive spredt over policens løbetid i forhold


PE 386.573v02-00 76/404 PR\659626DA.doc

DA

til de forfaldne præmier. På denne måde modregnes startudgifterne i de fremtidige indtægter fra den pågældende police. Zillmerede justeringer anvendes kun på policer, når der skal foretages regelmæssige præmieindbetalinger.

De bestemmelser, der fastlægger beløbet for den påkrævede minimumsmargen og de aktiver, der kan medgå, er indeholdt i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994. Ifølge disse bestemmelser kræves der forskellige margener for forskellige typer forpligtelser, hvor den påkrævede minimumsmargen er det samlede beløb for alle de pågældende margener. På linje med direktivet fastlægges det i § 26 i bekendtgørelsen fra 1994, at de skjulte reserver, der er opstået som følge af en for lav ansættelse af aktiver og en for høj ansættelse af passiverne bortset fra præmiereserverne, kan medgå fuldt ud i solvensmargenen, i det omfang sådanne skjulte reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.


Artikel 25 indeholder en forpligtelse for tilsynsmyndighederne til at kræve, at ethvert forsikringsselskab altid har en tilstrækkelig faktisk solvensmargen for sin "samlede virksomhed". Begrebet gentages derfor udtrykkeligt for tredje gang. Solvensmargenen er selskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse.

Var ELAS' solvensmargen altid tilstrækkelig? To faktorer skal analyseres: de manglende hensættelser til skønsmæssige bonusser samt anvendelsen af fremtidige overskud og zillmering.

1. Manglende hensættelser til skønsmæssige bonusser, forbindelse til artikel 10 og 18

Som det blev forklaret i afsnittet om artikel 8, 10 og 18, hensatte ELAS ikke til skønsmæssige bonusser og indregnede dermed ikke disse forpligtelser i solvensmargenen. Der er ét ræsonnement, der går på, at ELAS, idet selskabet fik lov til dette, kunstigt overholdt solvenskravene og dermed skjulte sandheden for forsikringstagerne og bragte dets fremtidige økonomiske levedygtighed i fare. Dermed blev også forsikringstagernes berettigede forventninger bragt i fare, og tilsynsmyndighederne traf ikke foranstaltninger, der var "tilstrækkelige og nødvendige for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare", som det kræves i artikel 10. Ved ikke at sikre, at selskabet overholdte den britiske lovgivning om forsikringstagernes berettigede forventninger, handlede det eventuelt i strid med artikel 10 (se også afsnit II.2. "Andre beviser vedrørende omsættelsen").

2. Fremtidige overskud og spørgsmålet om § 68

Det andet vigtige aspekt med hensyn til solvensmargenen er spørgsmålet om fremtidige overskud, zillmering og ministerens beføjelser.

På tidspunktet for gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv foreskrev den gældende


PR\659626DA.doc 77/404 PE 386.573v02-00

DA

28 Artikel 18, stk. 3, litra a), i direktiv 79/267/EØF, det første livsforsikringsdirektiv. Artiklens fulde ordlyd er angivet i afsnit II.1.3 "Relevante artikler i andre direktiver".29 Se Baird-rapporten, WE 17, afsnit 7.2.2., s. 228.

fællesskabslovgivning28 om fremtidige overskud, at op til 50 % af det fremtidige overskud kunne bruges til opfyldelse af selskabets solvenskrav, før der blev afgivet tilladelse fra den kompetente myndighed og i henhold til visse betingelser. Baggrunden for dette var, at det skulle være muligt at tage højde for sandsynligheden for, at overskud fra investeringer ville opstå i fremtiden og bruges til dækning af fremtidige forpligtelser. For at undgå risici skulle vurderingen af fremtidige overskud udføres på et forsigtigt grundlag. Denne mulighed blev væsentligt begrænset med vedtagelsen af solvens I-direktivet i 2002 (se artikel 1, stk. 4), som nedlægger forbud mod anvendelse af fremtidige overskud fra 2009. Forbindelsen til ELAS-sagen fremgår af Bairds (WE 17)29 påstand om, at ELAS ved flere lejligheder anmodede om og flere gange fik tilladelse fra tilsynsmyndighederne til at anvende fremtidige overskud, zillmering og ansvarlig indskudskapital til opfyldelse af solvenskravene. Ifølge dette vidneudsagn fik selskabet dermed mulighed for at forstærke opfattelsen af selskabets finansielle styrke udadtil. Baird anbefalede, at man gennemgik tilsynsmyndighedens udøvelse af sit skøn med hensyn til tilladelser til at anvende fremtidige overskud til opfyldelse af solvenskravene.

Derfor drejer en del af undersøgelsen sig om, hvorvidt det skøn, som ministeren udøvede i henhold til § 68 i ICA 1982, spillede en vigtig rolle i ELAS-sagen, og hvorvidt dette skøn i sig selv er foreneligt med det tredje livsforsikringsdirektiv. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og midler til at udføre deres tilsynsfunktion (se artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv). Direktivet giver imidlertid den kompetente myndighed mulighed for at give afkald på anvendelse af bestemmelserne i et begrænset antal tilfælde og under strenge betingelser, men det forekommer, at den kompetente myndighed i en medlemsstat ikke noget sted i direktivet får tillagt sådanne afkaldsbeføjelser som dem, der fremgår af § 68 i ICA 1982. Undersøgelsen skal finde ud af, hvorvidt der er risiko for, at sådanne beføjelser udøves på en lempelig eller inkonsekvent måde, som kan være gunstigt for nogle selskaber, men ikke for andre, hvilket dermed underminerer anvendelsen af harmoniserede standarder. Endvidere er spørgsmålet, hvorvidt ELAS-skandalen kunne have været undgået, hvis disse beføjelser var blevet indskrænket.

§ 68 i ICA 1982

Lad os se nærmere på § 68. I henhold til § 68 i ICA 1982 kan ministeren på anmodning eller med samtykke fra et forsikringsselskab, og såfremt visse betingelser er opfyldt, give afkald påanvendelsen af forsigtighedsregler på det pågældende selskab. Er dette skøn foreneligt med det tredje livsforsikringsdirektiv?

§ 68 har titlen "Beføjelse til at give afkald på del II for visse selskaber". Ordlyden i denne bestemmelse giver ministeren vide beføjelser til ikke at anvende en væsentlig del af bestemmelserne i ICA og de bekendtgørelser, der er vedtaget i henhold til disse bestemmelser, på visse selskaber (eller anvende med ændringer). Ifølge stk. 4 kan ministeren beslutte ikke at


PE 386.573v02-00 78/404 PR\659626DA.doc

DA

30 I tillæg til artikel 25 i det tredje livsforsikringsdirektiv henvises der også til artikel 21 i det tredje livsforsikringsdirektiv om tilladelse til at anvende andre kategorier af aktiver til dækning af forsikringsmæssige hensættelser og artikel 22 i dettredje livsforsikringsdirektiv om tilladelse til at indføre undtagelser til bestemmelserne om investeringsdiversificering. Hvad angår artikel 22, har ministeren i Det Forenede Kongerige i henhold til § 68 i ICA 1982 beføjelse til at give afkald påanvendelse af bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver på bestemte selskaber, selv om udøvelsen af denne beføjelse ikke er underlagt de samme standarder, som indgår i direktivet.

anvende følgende bestemmelser:

"… §§ 16-22, 23, stk. 1, og 25-36 i nærværende lov, bestemmelserne i bekendtgørelser vedtaget med henblik på nogen af disse bestemmelser og bestemmelserne i bekendtgørelser om værdiansættelse. […]”

Disse mange bestemmelser kan potentielt få indvirkning på en lang række forsigtighedsregler, herunder bl.a. bestemmelser om årlige indberetninger, forsikringsmæssige hensættelseskrav og solvenskrav, i forhold til ministerens skøn. Ministeren skal udøve sit skøn til ikke at anvende de nævnte bestemmelser på anmodning af eller med samtykke fra det pågældende forsikringsselskab og tilladelsen skal udstedes i form af en kendelse. § 68 fastlægger videre, at ministeren kan fastsætte visse betingelser for tilladelsen samt til enhver tid trække den tilbage. Der er ikke andre formaliteter eller standarder, der gælder for ministerens udøvelse af sine beføjelser til at beslutte ikke at anvende de relevante bestemmelser på bestemte forsikringsselskaber.

I henhold til det tredje livsforsikringsdirektiv skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og midler til at udføre deres tilsynsfunktion, men de kompetente myndigheder får beføjelse til at give afkald på anvendelse af bestemmelserne i et begrænset antal tilfælde og under strenge betingelser30. Disse vide afkaldsbeføjelser i § 68 i ICA 1982 findes ikke i direktivet.

Det skal bemærkes, at de tidligere bemærkninger ikke finder anvendelse på den gældende britiske lovgivning. Lov om finansielle tjenesteydelser og markeder fra 2000, som bl.a. ophævede ICA 1982, giver også tilsynsmyndighederne, som nu er FSA, mulighed for at give afkald på anvendelsen af forsigtighedsregler for visse selskaber. Forskellen mellem denne og §68 i ICA 1982 er, at de gældende regler indeholder strengere betingelser og meget mere detaljerede formaliteter, der skal være opfyldt for, at FSA kan udøve det skøn, der er fastlagt i loven.

Disse afvigelser viser en åbenlys uoverensstemmelse mellem den britiske lovgivning og kravene i det tredje livsforsikringsdirektiv, hvilket giver anledning til stor bekymring om, hvorvidt artikel 25 i det tredje livsforsikringsdirektiv blev omsat korrekt i den britiske lovgivning. Det Forenede Kongeriges undladelse af at ændre ICA 1982 kunne fortolkes som mangelfuld omsættelse af det tredje livsforsikringsdirektiv i lyset af, at loven skulle have været ændret i 1992 med henblik på indførelse af kravene i det tredje livsforsikringsdirektiv.

Sammenfatning


PR\659626DA.doc 79/404 PE 386.573v02-00

DA

For at opsummere på sagen i forhold til 25 antyder de citerede beviser, at ELAS anvendte to regnskabsteknikker til at opnå en solvensmargen, der opfyldte tilsynsmyndighedernes krav, men som ikke korrekt afspejlede selskabets økonomiske soliditet. Ifølge disse beviser fremgår det derfor, at tilsynsmyndighederne ikke gjorde deres yderste for at sikre, at ELAS altid havde en tilstrækkelig solvensmargen for sin samlede virksomhed.

a) Tilsynsmyndighederne opfattede solvensmargenbegrebet meget snævert, idet de ikke tog højde for påløbne slutbonusser i deres analyse. Dette gav ELAS mulighed for fuldt lovligt at undgå at hensætte til skønsmæssige bonusser som forpligtelser, som derfor ikke blev indregnet i solvensmargenen. Ved at få lov til at opfylde solvenskravene kunstigt, skjulte ELAS sandheden fra forsikringstagerne og bragte sin fremtidige finansielle levedygtighed i fare. Derfor blev forsikringstagernes berettigede forventninger også bragt i fare. Det følger heraf, at de britiske tilsynsmyndigheder traf foranstaltninger, der ikke var "hensigtsmæssige og nødvendige for at forhindre eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare" (artikel 10), og ikke sikrede, at ELAS opfyldte den britiske lovgivning, dvs. forsikringstagernes berettigede forventninger.

b) Tilsynsmyndighederne gav for ofte tilladelse til ELAS' anvendelse af fremtidige overskud og zillmering som en del af de implicitte formuebestanddele, hvilket gjorde solvensmargenen mindre pålidelig og korrekt. Det kan derfor anføres, at artikel 25 ikke blev overholdt, fordi de britiske tilsynsmyndigheder undlod at opfylde deres forpligtelse til at kræve, at ELAS altid havde "en tilstrækkelig faktisk solvensmargen for sin samlede virksomhed".


PE 386.573v02-00 80/404 PR\659626DA.doc

DA

Artikel 28 - Almene hensyn (artikel 33 i KD)

Sammendrag af mål

Tilsynet med de såkaldte regler om "god forretningsskik" (dvs. aftaleretlige betingelser og praksis, der påvirker de forbrugere, der tegner en forsikring) er et andet ansvarsområde for de tilsynsmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget.

Denne artikel indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at forhindre, at en forsikringstager indgår en aftale med et forsikringsselskab under omstændigheder, der ville være i strid med "almene hensyn". Bestemmelsen definerer ikke, hvad "almene hensyn" omfatter, og lader det derfor være op til hver enkelt medlemsstat at definere dette i henhold til den nationale lovgivning.

Artiklens tekst

Artikel 28

Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 79/267/EØF, når aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.


Som i ethvert andet nationalt retssystem indeholder det britiske en åben liste over bestemmelser, der har til formål at beskytte almene hensyn, som varierer fra tid til anden og kan påvirke forsikringsprodukterne, de anvendte aftaledokumenter, markedsføringen af og reklameringen for disse produkter og, mere generelt, betingelserne for udøvelse af forsikringsvirksomhed i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. For at være forenelig med fællesskabslovgivningen skal sådan lovgivning naturligvis have til formål at beskytte interesser, der ikke allerede er sikret i hjemlandets lovgivning, den skal anvendes ligeligt påalle selskaber, der udøver virksomhed i den pågældende medlemsstat, og skal være objektivt nødvendig og afpasset efter det tilsigtede mål. De britiske rådgivende myndigheder udarbejdede ikke en liste over betingelser, der kunne beskrives som værende almene hensyn. De udarbejdede i stedet en ikke udtømmende liste over de primære love, der regulerer forsikringsvirksomhed i Det Forenede Kongerige. Sammenlignet med de kontinentaleuropæiske retlige traditioner beror den britiske lovgivning mindre påbegrænsninger i parternes aftalemæssige frihed som et middel til beskyttelse af almene hensyn. Uanset denne fremgangsmåde har Det Forenede Kongerige alligevel en lang række bestemmelser, der har til formål at beskytte almene hensyn. Disse findes i del III i ICA 1982 om udøvelse af forsikringsvirksomhed og omfatter bestemmelser om begrænsning af formen og indholdet i forsikringsreklamer samt bestemmelser om den type oplysninger, forsikringsselskaber eller mæglere skal give forsikringstagerne, før de indgår en forsikringsaftale.


PR\659626DA.doc 81/404 PE 386.573v02-00

DA


Spørgsmålet er her, hvorvidt tilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og andre lande undlod at opfylde deres retlige forpligtelse til at beskytte almene hensyn ved at forhindre, at ELAS anvendte vildledende salgsmetoder. Eftersom spørgsmålet om medlemsstaternes ansvar primært angår gennemførelse og forbindelsen mellem de britiske tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndighederne i andre medlemsstater, bør der henvises til del III om lovgivningsmæssige spørgsmål og del IV om retsmidler. For at kunne gennemføre denne del af undersøgelsen er det naturligvis nødvendigt først at bevise, hvorvidt der faktisk var tale om vildledende salgsmetoder, altså om ELAS' policer blev solgt under omstændigheder, der var i strid med de almene hensyn.

Hvad angår forvaltningen af reglerne om god forretningsskik i Det Forenede Kongerige, forklarer LAKE i H1, at de oplysninger til forsikringstagerne, der kræves i det tredje livsforsikringsdirektiv, blev underlagt tilsynsmyndighederne for god forretningsskik, som på det tidspunkt var adskilt fra tilsynsmyndighederne for forsikringsvirksomhed i Det Forenede Kongerige, og at denne retlige opdeling af ansvaret mellem forretningstilsyn og forsigtighedstilsyn skadede ELAS' forsikringstagere. David STRACHAN fra FSA tilbageviser denne påstand i H4: "Det tredje livsforsikringsdirektiv er blevet gennemført på en måde, som har sikret klarhed med hensyn til ansvaret for tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater [...] Dette forhindrer en ellers forvirrende situation, hvor forsikringstagerne ville være beskyttet af forskellige regler om god forretningsskik".

Grundlæggende set har forsikringstagere fremsat to typer påstande mod ELAS:

vildledende salgsmetoder ved bevidst at fremsætte forkerte oplysninger om selskabets §finansielle stilling, navnlig i forbindelse med GAR-risiciene,undladelse (muligvis baseret på svig) ved at undlade at henlede opmærksomheden på§GAR-risikoen, når denne risiko skulle oplyses for eksisterende og potentielle forsikringstagere.

Der er flere beviser, der peger herpå, nemlig:

WE 7 NASSIM-WE 51, 52-WE 53 SEYMOUR-WE 69 JOSEPHS-WE 72, WE 81 DEPPE-H5 LLOYD-H7 KWANTES-H8 BAIN-WE-CONF 2-


PE 386.573v02-00 82/404 PR\659626DA.doc

DA

Andre påstande omfatter:

Påstande om forsikringstageres kontrakter med kurtagerytteri§Påstande om kommunikationsfejl mellem britiske tilsynsmyndigheder§Påstande om kommunikation mellem britiske og udenlandske tilsynsmyndigheder§Påstande om vildledende annoncering på det tyske og irske marked§

Der findes flere oplysninger herom i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål og del IV om retsmidler.


PR\659626DA.doc 83/404 PE 386.573v02-00

DA

Artikel 31 – Oplysninger til forsikringstagere (artikel 36 i KD) og bilag II (bilag III i KD)

Sammendrag af mål

Ifølge artiklen skal de oplysninger, der fremgår af bilag II i det tredje livsforsikringsdirektiv, forelægges forsikringstageren med mulighed for at kræve, at selskaberne skal give yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den tegnede forsikring.

Artiklens tekst

Artikel 31

1. Inden en forsikringsaftale indgås, skal der mindst forelægges forsikringstageren de i bilag II, punkt A, nævnte oplysninger.2. Forsikringstageren skal under hele forsikringsaftalens løbetid informeres om enhver ændring af de i bilag II, punkt B, nævnte oplysninger.3. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke af forsikringsselskaberne kræve, at de giver yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i bilag II, medmindre sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den af ham tegnede forsikring.4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag II fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

BILAG II

OPLYSNINGER TIL FORSIKRINGSTAGEREN Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der forelægges forsikringstageren følgende skriftlige oplysninger, som skal være klart og præcist formuleret og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består: Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lov der skal anvendes. A.. Inden forsikringsaftalen indgåsOplysninger om forsikringsselskabetOplysninger om forsikringsforpligtelsena.1 Selskabets navn og juridiske forma.2 Angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial, med hvilket eller hvilken aftalen indgås, er beliggendea.3 Hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på det agentur eller den filial, som aftalen indgås meda.4 Definition af de enkelte garantier og optionera.5 Forsikringsaftalens løbetida.6 Betingelser for opsigelse af forsikringsaftalena.7 Betingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrækkea.8 Nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonusa.9 Angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantiera.10 Oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssigea.11 Angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfondea.12 Angivelsen af arten af de aktiver, forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde er baseret påa.13 Betingelser for udøvelse af opsigelsesrettena.14 Generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende art policea.15 Bestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de sikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssaga.16 Den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning forsikringsselskabet foreslår


PE 386.573v02-00 84/404 PR\659626DA.doc

DA

B. Under forsikringsaftalens løbetidUd over de almindelige og særlige betingelser, der skal meddeles forsikringstageren, skal han også modtage følgende oplysninger under forsikringsaftalens løbetid: Oplysninger om forsikringsselskabetOplysninger om forsikringsforpligtelsenb.1 Enhver ændring af selskabets navn eller betegnelse, juridiske form eller af hovedsædets adresse og i givet fald af adressen på det agentur eller den filial, som aftalen er indgået medb.2 Alle oplysninger vedrørende punkt a.4 til a.12 i A i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder anvendelse på denb.3 Hvert år oplysninger om bonussituationen


Det Forenede Kongerige omsatte artikel 31 og bilag II i den nationale lovgivning ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994. § 40 i denne bekendtgørelse indsætter § 72A og tillæg 2E - Oplysning til forsikringstagere hos britiske forsikringsselskaber og EF-selskaber - i ICA 1982. Tillæggets punkt 1 og 2 beskriver de oplysninger, der skal gives før indgåelsen af en aftale og i aftalens løbetid for livsforsikringer, mens punkt 3 og 4 beskriver de oplysninger, der skal gives før indgåelsen af en aftale og i aftalens løbetid for skadesforsikringer. DTI udstedte et vejledningsnotat, der giver forsikringsselskaberne retningslinjer vedrørende de metoder, de kan bruge til at sikre overholdelse af den nye lovgivning om forelæggelse af oplysninger. Det fremgår klart af indledningen til denne vejledning, at den ikke skal betragtes som en officiel erklæring, og forsikringsgiverne bliver henvist til bekendtgørelsen og de relevante direktiver.

Oplysningskrav før aftaleindgåelse: Anvendelsesområdet for oplysningskrav før aftaleindgåelse for livsforsikringsaftaler er defineret i tillæggets punkt 1.1 og 1.2. Ifølge disse bestemmelser gælder følgende for oplysningskrav før aftaleindgåelse:

De finder anvendelse på direkte livsforsikringer, der tegnes af et hovedkontor eller en §filial i et forsikringsselskab eller et medlem af Lloyd's beliggende i Det Forenede Kongerige eller i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, hvor en eller flere af de andre aftaleparter har sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige.De finder ikke anvendelse på aftaler, der udgør investeringsvirksomhed, som defineret i §lov om finansielle tjenesteydelser af 1986, der indgås af selskaber, der er autoriserede personer i henhold til loven. Disse aftaler er underlagt SIB/LAUTRO-oplysningsbestemmelserne.

Oplysningskravene før aftaleindgåelse for livsforsikring, som er beskrevet i tillæg 2E, gengiver i bund og grund kravene i bilag II med to relevante forskelle. For det første kræves det i bilaget, at der gives oplysninger om "eventuel erstatning eller garanti, der kan komme til udbetaling, hvis forsikringsgiveren er ude stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen". Dette er et yderligere krav, der ikke indgår i direktivets bilag II. I vejledningsnotatet angives det, at forsikringsselskabet som minimum på anmodning bør give detaljerede oplysninger om de erstatningsregler, der gælder for aftalen. Det bemærkes imidlertid, at bedste praksis er at give en kort beskrivelse af de erstatningsregler, der finder anvendelse, samt angive, at yderligere oplysninger kan rekvireres.


PR\659626DA.doc 85/404 PE 386.573v02-00

DA

For det andet kræves det i direktivet med hensyn til det sprog, der skal anvendes for oplysningerne, at oplysningerne skal affattes på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, (dvs. hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted) eller, hvis det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, og forsikringstageren anmoder derom, kan oplysningerne affattes på en anden medlemsstats sprog. Det anføres imidlertid i tillæg 2E, at oplysningerne skal affattes på engelsk, medmindre den anden aftalepart anmoder om, at oplysningerne affattes på et officielt sprog i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige. Dette betyder f.eks., at hvis forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, hvor det officielle sprog ikke er engelsk, kan det britiske selskab opfylde oplysningskravene ved at give den pågældende forsikringstager oplysninger på engelsk, medmindre forsikringstageren anmoder om, at oplysningerne affattes på dennes eget sprog. Dermed forpligter de britiske sprogregler ikke forsikringsselskabet til at give oplysninger på et andet sprog end engelsk, hvorimod det i direktivet kræves, at oplysningerne skal affattes på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, (dvs. hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted).

Endvidere beskrives de oplysningskrav, der indgår i tillægget, i vejledningsnotatet. Hvad angår kravet om at oplyse om vilkår for beregning og tildeling af bonus, forklares det f.eks. i vejledningsnotatet, at forsikringsselskabet skal meddele:

hvordan det fordeler overskud, som afsættes til udbetaling af bonusser (f.eks. gennem §en forhøjelse af ydelserne eller nedsættelse af præmierne),hvorvidt de forhøjede ydelser i form af bonusser udbetales (med forbehold af §justeringer), selv om aftalen ophæves førtidigt af en af aftaleparterne,hvor bonussen udgør en forhøjelse af ydelserne, hvorvidt forhøjelserne sker hvert år, §eller kun når policebeløbene skal udbetales til forsikringstageren,grundlaget for bonustildeling til forsikringstagerne (f.eks. forsikringssum, indbetalte §præmier, værdi af eksisterende bonusser),hvor forsikringstagerne f.eks. tager lige del i fordelingen af hele overskuddet i en §langsigtet fond eller kun dele af dette overskud, skal visse aktiver afsættes til den pågældende aftaletype, således at den bonus, der udbetales til forsikringstageren, begrænses til overskuddet på disse aktiver.

Det fremgår af vejledningsnotatet, at alle oplysninger skal affattes skriftligt, før aftalen indgås. Endvidere anføres det, at forsikringsselskaberne som bedste praksis bør give oplysningerne tidligt i salgsprocessen og altid, når det anbefaler et produkt, eller forsikringstageren udfylder en begæringsblanket.

Løbende oplysningskrav: Anvendelsesområdet for løbende oplysningskrav for livsforsikringsaftaler er defineret i tillæggets punkt 2.1 og 2.2. Ifølge disse bestemmelser finder løbende aftaleoplysningskrav anvendelse på direkte livsforsikringsaftaler, der indgås af et hovedkontor eller en filial i et forsikringsselskab eller et medlem af Lloyd's beliggende i Det Forenede Kongerige eller i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, hvor en


PE 386.573v02-00 86/404 PR\659626DA.doc

DA

eller flere af de andre aftaleparter har sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige. I modsætning til oplysningskrav før aftaleindgåelse finder de løbende oplysningskrav anvendelse på alle typer aftaler om direkte livsforsikring, uanset om de har et investeringselement eller ej.

I overensstemmelse med direktivets bilag II henviser de løbende oplysningskrav for livsforsikring, som beskrevet i tillæg 2E, både til afgivelse af oplysninger om aftaleafvigelser og om bonussituationen. Omfanget, formen og tidspunktet for afgivelse de løbende oplysningskrav beskrives i vejledningsnotatet, som henviser til SIB/LAUTRO-reglerne. SIB/LAUTRO-reglerne om afgivelse af oplysninger vedrørende aftaleafvigelser og om bonussituationen er langt mere detaljerede end den kortfattede omtale i direktivet. I SIB/LAUTRO-reglerne fastlægges det, at der skal udsendes bonusmeddelelser mindst én gang hvert kalenderår, og at de skal affattes på en af følgende måder:

en kundespecifik meddelelse med det bonusbeløb, der er tildelt den pågældende §forsikringstager, elleren kundespecifik meddelelse med den samlede værdi af investeringen, herunder værdien §af en eventuelt tildelt bonus samt bonussatsen i den periode, som bonusmeddelelsen drejer sig om, elleren ikke-kundespecifik meddelelse, der indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at §forsikringstagerne kan beregne det bonusbeløb, der er tildelt dem, samt oplysninger om beregningsmetode. En sådan meddelelse bør indeholde en tabel med værdien af bonussen for de forskellige forsikringssummer og aftaleindgåelsesår eller angive bonusbeløbet som en del af forsikringssummen.


Denne artikel har tæt forbindelse til artikel 28.

Spørgsmålet her er, hvorvidt ELAS gav sine forsikringstagere tilstrækkelige oplysninger, ud over de indledende oplysninger før aftaleindgåelse, om ændringerne i deres policevilkår, f.eks. vedrørende opdateringer om selskabets bonussituation. For at gennemføre denne del af undersøgelsen er det nødvendigt at få fastslået, hvorvidt ELAS rent faktisk undlod at opfylde disse forpligtelser korrekt, og hvis det er tilfældet, hvilke foranstaltninger tilsynsmyndighederne for god forretningsskik da eventuelt traf (Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland osv.).

I direktivet kræves det kun, at forsikringstageren bl.a. skal underrettes om "definitionen af de enkelte garantier og bonusser" samt "nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus". Disse krav er ikke specifikke nok. Der er stærke beviser for, at ELAS fra 1998 og frem ikke gav tilstrækkelige oplysninger om den risiko, som de garanterede livrentesatser udgjorde for potentielle forsikringstagere med ikkegaranterede satser. Det er vanskeligt at finde argumenter for, at dette var i strid med direktivet, mens det er nemt at argumentere for, at der er behov for at forbedre oplysningskravene i forsikringstagernes interesse.


PR\659626DA.doc 87/404 PE 386.573v02-00

DA

Der findes flere oplysninger herom i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål og del IV om retsmidler.


PE 386.573v02-00 88/404 PR\659626DA.doc

DA

II.1.2. Andre artikler i det tredje livsforsikringsdirektiv

Artikel 9 - Tilsyn med filialer i en anden medlemsstat (artikel 16 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 11 i KD)

Sammendrag af mål

Ifølge denne artikel er medlemsstaterne berettiget til at udføre kontroller på stedet af filialer i en anden medlemsstat efter forudgående meddelelse herom til de kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten.

Artiklens tekst

Artikel 9

Artikel 16 i direktiv 79/267/EØF affattes således: "Artikel 16Når et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i en medlemsstat, udøver sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til filialmedlemsstatens kompetente myndigheder, selv eller ved personer, de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet. Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol."


Denne bestemmelse er blevet omsat i den britiske lovgivning ved § 45 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994, i henhold til hvilken tillæg 2F indsættes i ICA 1982. Punkt 13 og 14 i tillæg 2F ændrer ministerens beføjelser til at indhente oplysninger fra forsikringsselskaber, som denne har i henhold til § 44 i ICA 1982, når sådanne beføjelser udøves over for et EF-selskab. Lovens § 44 giver ministeren to typer beføjelser: I henhold til stk. 1 har ministeren beføjelse til at kræve, at et selskab afgiver oplysninger om specifikke emner, og i henhold til stk. 2, litra a) og b), og stk. 4, litra a), har han beføjelse til at kræve, at et selskab fremlægger regnskaber, dokumenter eller anden nærmere angivet dokumentation. Hvad angår beføjelsen til at kræve oplysninger om specifikke emner, fastlægges det i punkt 13, stk. 1, at ministeren kan udøve denne beføjelse over for et EF-selskab, hvis enten tilsynsmyndighederne i hjemlandet har anmodet ham derom, eller hvis ministeren finder, at de krævede oplysninger er nødvendige for, at han kan udøve sine tilsynsfunktioner. I sidstnævnte tilfælde kan ministeren udøve et vist skøn med hensyn til anvendelsen af denne beføjelse og er ikke underlagt et krav om, at der skal foreligge en anmodning fra den kompetente myndighed i hjemlandet. Hvad angår beføjelsen til at kræve, at et selskab fremlægger regnskaber, dokumenter eller anden nærmere angivet dokumentation, fastlægges det i punkt 13, stk. 2, på linje med direktivet, at ministeren ikke kan udøve denne beføjelse over for et EF-selskab, medmindre tilsynsmyndighederne i


PR\659626DA.doc 89/404 PE 386.573v02-00

DA

selskabets hjemland skriftligt har anmodet ham om at indhente oplysninger fra det pågældende selskab. Derfor er de britiske gennemførelsesbestemmelser mere restriktive end direktivet, idet de kræver, at hjemlandet ikke blot underretter den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, men også at det giver denne meddelelse skriftligt.

Endelig kan en af ministerens medarbejdere eller fuldmægtige i henhold til punkt 14, stk. 2, og i overensstemmelse med direktivet ledsage den person, som de kompetente myndigheder i hjemlandet har udpeget, når denne udøver sine beføjelser til at indhente oplysninger.


Ifølge de beviser, der indtil videre er blevet analyseret, udførte de britiske tilsynsmyndigheder ingen kontroller på stedet i andre medlemsstater vedrørende ELAS, ligesom der ikke er fundet nogen forudgående meddelelser til værtslandet herom.

Artikel 12 - Vanskeligheder med at opfylde finansielle garantier (artikel 24 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 37 i KD)

Sammendrag af mål

Denne artikel indeholder de foranstaltninger, den kompetente myndighed i hjemlandet kan træffe for at beskytte forsikringstagernes rettigheder, når forsikringsselskaber har problemer med at opfylde deres finansielle garantier. I artiklen fastlægges de omstændigheder, under hvilke sådanne foranstaltninger kan træffes, de formaliteter, der skal opfyldes, samt betingelserne for, at hjemlandet kan forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver.

Artiklens tekst

Artikel 12

1. Artikel 24 i direktiv 79/267/EØF affattes således:"Artikel 241. Hvis et selskab ikke efterkommer bestemmelserne i artikel 17, kan den kompetente myndighed i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består.2. Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et selskab, hvis solvensmargen ikke længere udgør det minimum, der er foreskrevet i artikel 19, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet en genoprettelsesplan, der skal forelægges den til godkendelse. Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis, hvis den er af den opfattelse, at selskabets finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. Den underretter da myndighederne i de andre medlemsstater, på hvis område selskabet udøver sin virksomhed, om alle trufne foranstaltninger, og disse myndigheder træffer på den første myndigheds anmodning de samme foranstaltninger som denne.3. Hvis solvensmargenen ikke længere når den i artikel 20 definerede garantifond, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet af selskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal forelægges den til godkendelse.Den kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. Den underretter myndighederne i demedlemsstater, på hvis område selskabet udøver virksomhed, herom, og disse træffer på dens anmodning de samme foranstaltninger.


PE 386.573v02-00 90/404 PR\659626DA.doc

DA

4. I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder desuden træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser. 5. Hver medlemsstat vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for, at den i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, påanmodning af selskabets hjemland og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på dens område; hjemlandet skal angive, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger."


Undladelse af at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser: I henhold til ICA 1982 har ministeren beføjelse til at begrænse et selskabs frie rådighed over selskabets aktiver, hvis han finder, at selskabet har undladt at dække sine forpligtelser med aktiver med tilstrækkelig sikkerhed, afkast og likviditet. I modsætning til direktivet kræves det ikke i den britiske lovgivning, at ministeren underretter de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om sin beslutning om at begrænse den frie rådighed over selskabets aktiver.

Undladelse af at opfylde den påkrævede solvensmargen: I Det Forenede Kongerige kræves det i § 32, stk. 4, i ICA 1982, som ændret, at når et forsikringsselskab ikke har den påkrævede solvensmargen, skal det på ministerens anmodning fremsende en genoprettelsesplan. Hvis ministeren finder, at planen er mangelfuld, skal selskabet foreslå ændringer til den. Når ministeren har godkendt planen, skal selskabet føre den ud i livet. I direktivet bestemmes det klart, at hvis denne uregelmæssighed forekommer, skal den kompetente myndighed i hjemlandet anmode om en genoprettelsesplan. I modsætning dertil hedder det i den britiske bestemmelse, at selskabet skal fremsende en genoprettelsesplan "på ministerens anmodning". Det kan dermed udledes, at den britiske bestemmelse giver ministeren beføjelse til at anmode om fremsendelse af genoprettelsesplanen i stedet for at forpligte ham til at anmode om den.

Undladelse af at forhindre, at solvensmargenen falder under garantifonden: I Det Forenede Kongerige kræves det i § 33 i ICA 1982, som ændret, at når et forsikringsselskabs solvensmargen ikke kan nå op på garantifonden (en tredjedel af den påkrævede solvensmargen), skal selskabet på anmodning af ministeren fremsende en kortfristet finansieringsplan. Hvis ministeren finder, at planen er mangelfuld, skal selskabet foreslåændringer til den. Når ministeren har godkendt planen, skal selskabet føre den ud i livet. Loven fokuserer på forsikringsselskabets forpligtelse til at fremsende en kortfristet finansieringsplan, men pålægger ikke ministeren en forpligtelse til at anmode om den.

Oplysninger om de medlemsstater, hvor aktiverne befinder sig: Den britiske lovgivning indeholder ikke mulighed for, at ministeren kan forbyde et selskabs frie rådighed over aktiverne på anmodning fra tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland.

Den kompetente myndigheds beføjelse til at forbyde den frie rådighed over aktiverne: I henhold til den britiske lovgivning, ICA 1982, har ministeren beføjelse til at indskrænke den frie rådighed over selskabets aktiver. §§ 37, 40A og 45 i ICA 1982 fastlægger, hvilke grundlag denne beføjelse kan udøves på, samt de formaliteter, der skal iagttages under


PR\659626DA.doc 91/404 PE 386.573v02-00

DA

udøvelsen. I lovens § 37, stk. 3, fastlægges det, at ministeren kan forbyde den frie rådighed over et selskabs aktiver på følgende grundlag: 1) Hvis ministeren har udstedt (og ikke tilbagekaldt) et påbud om tilbagekaldelse (§ 11) eller midlertidig fratagelse (§ 12A) af et selskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed. 2) Hvis ministeren finder, at selskabet har undladt at opfylde sin forpligtelse til at opretholde en minimumssolvensmargen (§ 32) eller har undladt at opfylde forpligtelserne vedrørende lokalisering af aktiverne og aktivernes valuta (§ 35). 3) Hvis ministeren finder, at selskabets forpligtelser ikke er beregnet i overensstemmelse med værdiansættelsesbestemmelserne eller almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. 4) Hvis ministeren finder, at selskabet har undladt at dække sine forpligtelser med aktiver med tilstrækkelig sikkerhed, afkast og likviditet (§ 35A).

I henhold til lovens § 45, som ændret ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994, har ministeren en residualkompetence til at "træffe sådanne foranstaltninger, som han finder nødvendige for at beskytte forsikringstagerne eller potentielle forsikringstagere mod risikoen for, at selskabet ikke kan opfylde sine forpligtelser eller, i forbindelse med langsigtet virksomhed, opfylde forsikringstagernes eller potentielle forsikringstageres berettigede forventninger". En sådan residualkompetence, som kun kan udøves, når ministeren finder, at disse formål ikke kan opfyldes tilstrækkeligt ved at udøve de beføjelser, der er udtrykkeligt nævnt i loven i §§ 38-44, omfatter ministerens beføjelse til at forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. I lovens § 45, stk. 2, gentages de begrundelser, der er beskrevet i § 37, stk. 3, som ministeren kan bruge til at forbyde den frie rådighed over et selskabs aktiver.

Hvad angår de formaliteter, der skal iagttages, fastlægges det i loven, at ministeren under sin udøvelse af beføjelserne i loven, skal "angive, hvilket grundlag han udøver dem på". For at nedlægge forbud mod selskabets frie rådighed over aktiverne skal ministeren anmode en domstol om et forbud. Betingelserne for domstolens udstedelse af et forbud på ministerens anmodning er beskrevet i § 40A. Et sådant forbud er begrænset til værdien af selskabets "EF-forpligtelser". Det fremgår af ovennævnte bestemmelser, at ministerens beføjelse til at fastfryse et selskabs aktiver i henhold til den britiske lovgivning er bredere end de beføjelser, direktivet giver en medlemsstats kompetente myndigheder. Med andre ord kan ministeren begrænse et selskabs frie rådighed over aktiverne i flere tilfælde end de undtagelsestilfælde, der foreskrives i direktivet. Ministerens udøvelse af sin beføjelse til at fastfryse et selskabs aktiver er imidlertid med forbehold af iagttagelse af særlige formaliteter, herunder behovet for at ansøge en domstol om et forbud, som ikke indgår i direktivet.


Relevansen af artikel 12 for Equitable Life-krisen er uklar. De britiske tilsynsmyndigheder gjorde gældende, at denne artikel ikke var relevant, og begrundede sin undladelse af at gribe ind i 1990'erne med, at "Equitable har altid været solvent og har altid i sine årlige indberetninger oplyst, at selskabet for nuværende opfylder de lovpligtige solvenskrav" (David STRACHAN i H4). I lyset af at ELAS altid formelt opfyldt solvensmargenen, blev artiklens


PE 386.573v02-00 92/404 PR\659626DA.doc

DA

stk. 3 aldrig bragt i anvendelse. Yderligere oplysninger herom findes i afsnittet om artikel 25 om solvensmargenen og del II om lovgivningsmæssige spørgsmål.

Uoverensstemmelser mellem det tredje livsforsikringsdirektiv og gennemførelsesbestemmelserne: Den britiske lovgivning giver ministeren beføjelse til at gribe ind, hvis et forsikringsselskab har økonomiske vanskeligheder, hvilket er i overensstemmelse med det tredje livsforsikringsdirektiv. I modsætning til direktivet kan ministeren imidlertid anmode om fremsendelse af en genoprettelsesplan eller en kortfristet finansieringsplan. Endvidere kan ministeren begrænse et selskabs frie rådighed over aktiverne i flere tilfælde end dem, der foreskrives i det tredje livsforsikringsdirektiv.

Artikel 13 - Tilbagekaldelse af tilladelse (artikel 26 i det første livsforsikringsdirektiv og artikel 39 i KD)

Sammendrag af mål

Denne artikel harmoniserer begrundelserne for den kompetente myndighed i hjemlandets tilbagekaldelse af et forsikringsselskabs tilladelse. Endvidere pålægges hjemlandet og den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, nogle forpligtelser i tilfælde af tilbagekaldelse. Den indeholder endvidere nogle proceduremæssige formaliteter, der skal iagttages.

Artiklens tekst

Artikel 13

Artikel 26 i direktiv 79/267/EØF affattes således: "Artikel 261. En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed i hjemlandet, kan tilbagekaldes af denne myndighed, hvis selskabet: a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder b) ikke længere opfylder adgangsbetingelserne c) ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genoprettelsesplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 24 d) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente myndighed i hjemlandet de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater herom, og disse skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre det pågældende selskab i at påbegynde nye forretninger på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Herudover træffer førstnævnte myndighed sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over selskabets aktiver i medfør af artikel 24, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, andet afsnit. 2. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal udførligt begrundes og meddeles det pågældende selskab."



PR\659626DA.doc 93/404 PE 386.573v02-00

DA

Den britiske lovgivning indeholdt allerede flere begrundelser for tilbagekaldelse af en tilladelse, før det tredje livsforsikringsdirektiv blev vedtaget, (f.eks. hvis selskabet ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder, hvis selskabet udtrykkeligt frasiger sig tilladelsen, hvis selskabet undlader at opfylde betingelserne for tilladelsen). I tilfælde, hvor selskabet ophører med at udøve forsikringsvirksomhed i mere end seks måneder, giver den britiske bestemmelse ministeren beføjelse til at trække tilladelsen tilbage, hvis selskabet "ophører med at udøve forsikringsvirksomhed eller forsikringsvirksomhed af enhver art", men det er ikke et krav, at ministeren skal overholde en minimumsperiode på seks måneder for, at han kan trække tilladelsen tilbage. Hvad angår undladelse af at træffe de foranstaltninger, der er anført i genoprettelesplanen, giver den britiske lovgivning ministeren vide beføjelser til at trække en tilladelse tilbage, hvis han finder, at et selskab har undladt at opfylde enhver form for forpligtelse, som selskabet er underlagt i henhold til ICA 1982 eller lov om finansielle tjenesteydelser af 1986.

"Grov" tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhviler et selskab: Dette forbehold indgår ikke i den britiske lovgivning, og ministeren kan trække et selskabs tilladelse tilbage, hvis det undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det, selv om dette ikke udgør en "grov" tilsidesættelse. Han kan trække tilladelsen tilbage, hvis han finder, at ethvert af kriterierne for sund og forsigtig forvaltning ikke bliver eller ikke er blevet opfyldt eller eventuelt ikke bliver eller ikke er blevet opfyldt for selskabet.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som hjemland i tilfælde af tilbagekaldelse af en tilladelse for et britisk selskab, der udøver virksomhed i andre medlemsstater: I henhold til direktivet skal hjemlandet træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og navnlig begrænse den frie rådighed over selskabets aktiver. I henhold til den britiske lovgivning har ministeren beføjelse til at forbyde den frie rådighed over et selskabs aktiver, både når han har udstedt (og ikke tilbagekaldt) et påbud om tilbagekaldelse af et selskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, og når han har udstedt et påbud om midlertidig fratagelse af en sådan tilladelse.


Ifølge denne bestemmelse skulle de britiske tilsynsmyndigheder have trukket ELAS' tilladelse tilbage, bl.a. hvis ELAS groft havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det, i medfør af de bestemmelser, som gælder for det. Flere vidneudsagn (WE 2, 4, 6-8, 14-17, 22-23, 31, 33-34, 36, 44, 51-54, 69, 72, 79 og 84) gør gældende, at Equitable faktisk havde gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse i denne henseende. Tilsynsmyndighederne fandt imidlertid aldrig, at betingelserne for at bringe denne artikel i anvendelse var opfyldt. Der findes flere oplysninger i afsnit II.2. "Andre beviser vedrørende omsættelsen".

Uoverensstemmelser mellem det tredje livsforsikringsdirektiv og gennemførelsesbestemmelserne: I direktivet fastlægges det, at hjemlandet skal underrette de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. De nationale gennemførelsesbestemmelser


PE 386.573v02-00 94/404 PR\659626DA.doc

DA

foreskriver ikke, at ministeren skal underrette den kompetente myndighed i andre medlemsstater.

Artikel 15 - Tavshedspligt (artikel 16 i KD)

Sammendrag af mål

Denne artikel indeholder en tavshedspligt, som har til formål at beskytte fortrolige oplysninger, samt en række undtagelser til denne tavshedspligt. I artikel beskrives de formål, som de kompetente myndigheder kan anvende fortrolige oplysninger til, ligesom der anføres, hvilke omstændigheder og betingelser, der gælder for udveksling af fortrolige oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder eller med andre organer såsom andre tilsynsmyndigheder, uafhængige aktuarer, centralbanker og andre afdelinger.

Artiklens tekst

Artikel 15

1. Medlemsstaterne foreskriver, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattende form, således at de enkelte forsikringsselskaber ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen. Når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller er trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde forsikringsselskabet, dog videregives under en civil retssag. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gælder for forsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. 3. Medlemsstaterne kan kun indgå samarbejdsaftaler, der indebærer udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de oplysninger, der således meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i denne artikel. 4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelse af deres hverv: - til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til forsikringsmæssige hensættelser, solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol, eller- til pålæggelse af sanktioner, eller- hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til højere administrativ myndighed, eller- i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 50 eller særbestemmelser i de direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikringsselskaber. 5. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for samme medlemsstat, hvis der findes flere kompetente myndigheder, eller, medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og: - de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med kreditinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne - de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber og lignende procedurer, og- personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, eller til hinder for, at der gives de organer, der forvalter (obligatoriske) likvidationsprocedurer eller garantifonde, oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. De oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i stk. 1


PR\659626DA.doc 95/404 PE 386.573v02-00

DA

omhandlede tavshedspligt. 6. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4 i henhold til lovbestemmelser give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikringsselskaber, samt inspektører, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger. Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, som omhandlet i artikel 16 i direktiv 79/267/EOEF, aldrig må videregives som nævnt i nærværende stykke, medmindre den kompetente myndighed, der har givet oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke.


I den britiske lovgivning er begrænsninger for videregivelse af oplysninger reguleret af § 41A og tillæg 2B i ICA 1982, som er indsat ved § 26 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994, som gennemfører det tredje livsforsikringsdirektiv, som ændret ved § 20 i bekendtgørelse om finansieringsinstitutter (tilsyn) af 1996, som gennemfører direktiv 95/96/EF.

Tavshedspligten: I den britiske lovgivning er tavshedspligten reguleret af punkt 1 i lovens tillæg 2B. Hvad angår anvendelsesområdet, gælder tavshedspligten for "enhver person", som videregiver "fortrolige oplysninger" i strid med punkt 1. "Fortrolige oplysninger" henviser til oplysninger, som ministeren har indhentet med henblik på eller under udøvelse af funktioner i henhold til loven eller de regler og bestemmelser, der er vedtaget i henhold til loven, som angår "relevante personer" virksomhed eller andre forhold, nemlig "ethvert britisk selskab, EF-selskab eller tredjelandsselskab samt enhver aktionær, leder, direktør, generalrepræsentant, fuldmægtig eller medarbejder i et sådant selskab". I punkt 5 udvides denne forpligtelse til ikke at videregive fortrolige oplysninger til at omfatte oplysninger, der er givet til ministeren med henblik på udøvelse af dennes funktioner i henhold til loven af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, eller som er indhentet til dette formål af ministeren eller af en person, der handler på dennes vegne, i en anden medlemsstat. Det kan anføres, at anvendelsesområdet for denne forpligtelse i den nationale bestemmelse er endnu bredere end direktivets, idet det binder "enhver person" (ikke kun personer, som arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed). Endvidere anføres det udtrykkeligt i den nationale bestemmelse, at "fortrolige oplysninger" ikke kun omfatter oplysninger vedrørende forsikringsselskaberne selv, men også oplysninger vedrørende disse selskabers ledere og medarbejdere. Endelig går den nationale bestemmelse længere end direktivet, idet personer, der undlader at opfylde forpligtelsen til ikke at videregive oplysninger i strid med betingelserne i punkt 1, idømmes sanktioner.

Udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed i en medlemsstat og andre kompetente myndigheder eller relevante organer: I de britiske bestemmelser fastlægges det i punkt 3 i tillæg 2B, at ministeren kan få tilladelse til at videregive oplysninger, der har til formål at lette udøvelsen af andre tilsynsmyndigheders funktioner, og punkt 4 beskriver andre tilfælde, hvor videregivelse er tilladt med henblik på at lette andre relevante organers


PE 386.573v02-00 96/404 PR\659626DA.doc

DA

udøvelse af deres funktioner. På linje med direktivet skal en sådan tilladt videregivelse ske til tilsynsmyndigheder, lovgivende myndigheder eller andre relevante organer, der er udtrykkeligt angivet i den nationale lovgivning, og i alle tilfælde skal formålet med en sådan tilladelse være at give sådanne organer mulighed for at udøve deres funktioner. Endvidere fastlægges det udtrykkeligt i de nationale bestemmelser, at videregivne oplysninger ikke måanvendes til andet end de udtrykkeligt nævnte formål, og der indføres strafferetlige sanktioner for personer, der anvender oplysningerne i strid med bestemmelserne.


Artikel er relevant med hensyn til udvekslingen (eller den manglende udveksling) af korrespondance mellem de britiske tilsynsmyndigheder og de irske og tyske tilsynsmyndigheder. Der findes flere oplysninger herom i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål og del IV om retsmidler. WE-CONF 9 indeholder en liste over fortrolig korrespondance mellem tilsynsmyndighederne vedrørende ELAS-sagen.

Revisorers pligter er beskrevet i omtalen af artikel 17 i KD. Der er rejst spørgsmål vedrørende ELAS' revisorers handlinger under hele sagen. EQUI-Udvalgets mandat omfatter imidlertid ikke udtrykkeligt dette område. Den nye ledelse anlagde i 2001 sag mod ELAS' tidligere revisorer (Ernst&Young), men denne blev til sidst afvist.

Uoverensstemmelser mellem det tredje livsforsikringsdirektiv og gennemførelsesbestemmelserne: I henhold til den britiske bestemmelse er oplysninger ikke "fortrolige oplysninger", hvis "det drejer sig om oplysninger i summarisk form" eller er "oplysninger, der er affattet således, at det ikke er muligt at udlede oplysninger om en bestemt person af dem". I sin nuværende form er den britiske bestemmelse i strid med direktivet, idet det giver mulighed for en yderligere undtagelse til tavshedspligten, nemlig at videregivelse af oplysninger om selskaber "i summarisk form" er tilstrækkelig. Det, der gives mulighed for i direktivet, er imidlertid videregivelse af oplysninger "summarisk [eller sammenfattende form], således at de enkelte forsikringsselskaber ikke kan identificeres".

Artikel 19 - Præmier for nye forretninger (artikel 21 i KD)

Sammendrag af mål

Artiklen indeholder nogle generelle retningslinjer om størrelsen af præmier for nye forretninger, nemlig: De skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig oprette forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed. I den forbindelse kan der kun tages hensyn til tilførsel af midler i form af præmier og andre systematiske eller permanente indtægtskilder med henblik på overholdelse af solvensmargenen.

Artiklens tekst


PR\659626DA.doc 97/404 PE 386.573v02-00

DA

Artikel 19

Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af forsikringsselskabets økonomiske situation, idet det dog skal undgås, at tilførslen af midler udefra til præmier og deres afkast bliver systematisk og permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe selskabets solvens i fare.


Disse standarder blev omsat i den britiske lovgivning ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994. § 35B blev indsat i ICA 1982 ved § 18 i denne bekendtgørelse, i henhold til hvilken direktivets bestemmelse bliver omsat med alle retningslinjer om præmiernes tilstrækkelighed. Den britiske lovgivning går videre end direktivet og kræver, at den udpegede aktuar i et selskab, der udøver langsigtet virksomhed, skal attestere, at præmierne for aftaler, der indgås i regnskabsåret, og de indtægter, der hidrører derfra, skal overholde disse standarder.


Der er ingen klar forbindelse til sagen. Yderligere oplysninger om dette findes i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål.

Uoverensstemmelser mellem det tredje livsforsikringsdirektiv og gennemførelsesbestemmelserne: Der er ikke fundet nogen uoverensstemmelser.

Artikel 20 - Aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser (artikel 22 i KD)

Sammendrag af mål

Denne artikel indeholder nogle generelle retningslinjer om de investeringsstandarder, de aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal søge at opfylde: De skal sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer samt være diversificeret og tilstrækkeligt spredt.

Artiklens tekst

Artikel 20

Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.


PE 386.573v02-00 98/404 PR\659626DA.doc

DA


Disse standarder blev omsat i den britiske lovgivning ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994.


Der er ingen klar forbindelse til sagen. Det ville være nødvendigt at undersøge ELAS' investeringsstrategi i løbet af nogle år eller endda årtier med henblik på at konstatere, om de aktiver, der medgik til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, var sikre og diversificerede. Under alle omstændigheder er det primære stridspunkt i denne sag ikke investeringsstandarden for de aktiver, der medgik til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, men de eventuelt utilstrækkelige hensættelser. Yderligere oplysninger om dette findes i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål.


Artikel 22 - Regler om diversificering af investeringer

Sammendrag af mål

Denne artikel indeholder de regler og principper, som medlemsstaterne skal følge i deres regulering af forsikringsselskabers investeringer. Den omhandler på den ene side investeringsgrænser for specifikke aktiver og på den anden side generelle investeringsprincipper for egnede aktiver.

Artiklens tekst

Artikel 22

1. For så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end: a) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i en grund eller en bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger så tæt sammen, at de reelt kan betragtes som en enkelt investering b) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra samme selskab eller i lån til samme låntager, taget under ét, idet der ses bort fra lån til en statslig, regional eller lokal myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er medlem. Denne grænse kan forhøjes til 10 %, hvis selskabet ikke investerer mere end 40 % af sine forsikringsmæssige bruttohensættelser i lån til låntagere eller i tilsvarende værdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5 % af sine aktiver c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån, hvoraf 1 % i et enkelt ikke-sikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 79/267/EØF, og til investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat. Disse grænser kan forhøjes til henholdsvis 8 % og 2 % efter afgørelse truffet i hvert enkelt tilfælde af hjemlandets kompetente myndighed d) 3 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i kontanter


PR\659626DA.doc 99/404 PE 386.573v02-00

DA

e) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsættes på et reguleret marked. 2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlægger begrænsninger for investering i en bestemt kategori af aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begrænsning bør tillades til dækning for de forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes: i) de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, skal være så diversificerede og skal være investeret så spredt, at det sikres, at der ikke foreligger nogen uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et specielt investeringsmarked eller en speciel investering ii) investeringer i aktiver, der som følge af enten deres art eller udstederens soliditet indebærer et højt risikoniveau, skal begrænses til et forsigtigt omfang iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde v) den procentvise andel af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, som udgøres af ikke likvide investeringer, skal begrænses til et forsigtigt niveau vi) når aktiviteterne omfatter lån til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af sådanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse kreditinstitutter. Der må kun forholdes således, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i en medlemsstat, udelukkende tilhører denne medlemsstat og/eller dennes lokale myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtægterne består i at formidle lån til staten eller lokale myndigheder eller lån, som sikres af disse, eller lån til organer, der har en tæt tilknytning til staten eller de lokale myndigheder. 3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver må anvendes, behandler medlemsstaten: - lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde, mere restriktivt end lån, der er sikret således - investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EØF (¹), og øvrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er samordnet i henhold til samme direktiv- værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der omsættes på et sådant marked værdipapirer, obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 89/647/EOEF (²), eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennævnte. 4. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, litra b), nævnte grænse til 40 % for visse obligationer, når de er (¹) Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT nr. L 375 af 31. 12. 1985, s. 3). Direktivet er ændret ved direktiv 88/220/EØF (EFT nr. L 100 af 19.4.1988, s. 31). (²) Rådets direktiv 89/647/EOEF af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter (EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 14). værdipapirer udstedt af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et særligt offentligt tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af de påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side. 5. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver. 6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og efter anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a til e), kan fraviges, jf. dog artikel 20.


Den britiske lovgivning indeholder ikke direkte begrænsninger for et selskabs valg af


PE 386.573v02-00 100/404 PR\659626DA.doc

DA

31 Se bemærkningerne til artikel 21, stk. 1, i WE 20, Wilde Sapte-rapporten, afsnit II.2.2 i denne del.

investeringer. Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver har imidlertid en væsentlig indirekte indflydelse på et selskabs investeringspolitik. Gennem bestemmelser om, at visse typer aktiver ikke kan bruges, eller ved at begrænse værdien af de aktiver, der kan tages højde for i forbindelse med tilsynet, tilskynder bestemmelserne om værdiansættelse selskaber til at have en fornuftig spredning af aktiver med en relativt lav risiko, hvilket er på linje med direktivets krav om investeringsdiversificering.

Investeringsgrænser for specifikke aktiver: Direktivet indeholder nogle investeringsgrænser for visse typer aktiver, udtrykt i procentdele af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser. Der kan f.eks. ikke investeres mere end 10 % i en grund eller mere end 3 % i kontanter osv. Den britiske lovgivning indeholder ligeledes regler, der begrænser den maksimale værdi af hver enkelt type aktiv, der kan tages højde for i forbindelse med tilsynet.

I § 57 fastlægges det, at, hvis selskabets samlede eksponering for aktiver af enhver type overstiger "den maksimalt tilladte værdi" for aktiver af denne type, "skal aktiver af en værdi svarende til det overskydende beløb lades ude af betragtning". Det fastlægges videre i § 57, at den "maksimalt tilladte værdi" for et selskab, der udøver langsigtet virksomhed, defineres som et beløb, der svarer til procentdelen af "beløbet for den langsigtede virksomhed", der er beskrevet i tillæg 12, del 1.

I modsætning til direktivet indeholder den britiske lovgivning procentvise grænser, der ikke henviser til de forsikringsmæssige hensættelser, men til "beløbet for den langsigtede virksomhed". DTI gjorde gældende, at det ikke var nødvendigt at foretage ændringer, idet de britiske bestemmelser i de fleste tilfælde er mere forsigtige end bestemmelserne i direktivet.31

Den maksimalt tilladte værdi for kontanter er f.eks. 3 % af beløbet for den langsigtede virksomhed. Det foreskrives ikke udtrykkeligt i den britiske bestemmelse, at forsikringsselskaber ikke må investere mere end 3 % i kontanter. I stedet hedder det, at hvis selskabet investerer mere end 3 % i kontanter, vil det overskydende beløb ikke indgå i værdiansættelsen af det pågældende aktiv.

I nogle tilfælde er de nationale samlede eksponeringsgrænser mere forsigtige end direktivets investeringsgrænser. Direktivet begrænser f.eks. investeringer i en grund til op til 10 % af selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser, mens de nationale bestemmelser begrænser selskabets samlede eksponering for en grund til op til 5 % af beløbet for selskabets langsigtede virksomhed. I andre tilfælde er grænserne de samme, f.eks. for unoterede aktier (10 %) og kontanter (3 %). Endvidere indeholder den britiske bestemmelse nogle grænser, der ikke indgår i direktivet, f.eks. 5 % for beholdninger i autoriserede investeringsforeninger, 5 % for computerudstyr og 2,5 % for kontorudstyr.



PR\659626DA.doc 101/404 PE 386.573v02-00

DA

Denne artikel har relevans for sagen med hensyn til stk. 6, som indeholder en forbeholdsklausul til kravene i resten af artiklen. I henhold til denne bestemmelse kan hjemlandet "undtagelsesvis" "efter anmodning af forsikringsselskabet" "for en tidsbegrænset periode" træffe "behørigt begrundet afgørelse" om fravigelse af bestemmelserne i stk. 1.

Dette skal ses i sammenhæng med artikel 25 om solvensmargenen og artikel 21 om de aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser. Spørgsmålet er, hvorvidt den britiske lovgivning giver tilsynsmyndighederne (ministeren) bredere beføjelser end dem, der fastlægges i direktivet, til at se bort fra bestemmelserne om tilsyn. I henhold til § 68 i ICA 1982 kan ministeren på anmodning eller med samtykke fra et forsikringsselskab give afkald påanvendelsen af tilsynsbestemmelserne. Udøvelsen af denne beføjelse er ikke begrænset af standarderne i direktivet (dvs. "undtagelsesvist", "for en tidsbegrænset periode", "behørigt begrundet afgørelse"). Ifølge bestemmelsen kan ministerens afgørelse "være underlagt betingelser", hvormed det helt klart lades op til tilsynsmyndighederne at beslutte, hvorvidt sådanne betingelser skal gælde. Disse beføjelser synes at være bredere end de beføjelser, der gives i direktivet.

Der er risiko for, at sådanne beføjelser udøves på en meget lempelig måde, hvilket underminerer anvendelsen af harmoniserede standarder. Dette giver anledning til bekymring vedrørende foreneligheden af § 68 i ICA 1982 med det tredje livsforsikringsdirektiv. Der findes flere argumenter herom i afsnittet om artikel 25 om solvensmargenen.

Artikel 29 - Forsikrings- og præmiebetingelser (artikel 34 i KD)

Sammendrag af mål

Formålet med denne artikel er at tilskynde medlemsstaterne til at anvende en mindre handelsbegrænsende praksis. Den forhindrer medlemsstaterne i at kræve forudgående godkendelser af specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Artiklens tekst

Artikel 29

Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelser eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne. Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et selskab kan udøve sin virksomhed. Senest fem år efter dette direktivs gennemførelse forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af disse


PE 386.573v02-00 102/404 PR\659626DA.doc

DA

bestemmelser.


Direktivets bestemmelse blev omsat i den britiske lovgivning ved § 4 og tillæg 1, punkt 11, i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994. Ifølge disse bestemmelser skal ansøgere ikke længere indsende oplysninger om de generelle og særlige policebetingelser eller obligatoriske betingelser, selskabet agter at anvende. Disse oplysninger blev krævet i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1981, men efter at bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994 trådte i kraft, skal ansøgeren nu kun afgive oplysninger om "arten af de forpligtelser, selskabet agter at dække", og ikke om ovenstående.


Uklar. Yderligere oplysninger om dette findes i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål.


Artikel 30 - Opsigelsesperiode (artikel 15 i det andet livsforsikringsdirektiv og artikel 35 i KD)

Sammendrag af mål

I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have en opsigelsesperiode for forsikringstagerne på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor han/hun fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået.

Artiklens tekst

Artikel 30

1. I artikel 15, stk. 1, første afsnit, i direktiv 90/619/EØF udgår ordene "i et af de i afsnit III omhandlede tilfælde": 2. Artikel 15, stk. 2, i direktiv 90/619/EØF affattes således: "2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 på aftaler, der indgås for seks måneder eller derunder, og på tilfælde, hvor forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er indgået, ikke har brug for denne særlige beskyttelse. Medlemsstaterne angiver i deres regler, hvornår stk. 1 ikke finder anvendelse."


I sin oprindelige version fastlagde denne bestemmelse, at medlemsstaterne kun kunne undlade at kræve en opsigelsesperiode i forbindelse med forsikringsaftaler med en løbetid på seks måneder eller derunder. Artikel 30 i det tredje livsforsikringsdirektiv indfører endnu en undtagelse, i henhold til hvilken medlemsstaterne ikke behøver at kræve en opsigelsesperiode, når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder


PR\659626DA.doc 103/404 PE 386.573v02-00

DA

aftalen er indgået, ikke har brug for denne særlige beskyttelse. I henhold til denne bestemmelse kan medlemsstaterne i deres regler angive, hvornår opsigelsesperioden ikke finder anvendelse, i henhold til de foreskrevne retningslinjer. Det Forenede Kongerige omsatte denne artikel i den nationale lovgivning ved bekendtgørelse om forsikringsselskaber (opsigelse) af 1993 og bekendtgørelse om forsikringsselskaber (opsigelse nr. 2) af 1993, som senere blev erstattet af bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994. § 2 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber (opsigelse) af 1993 ændrer § 75 (lovpligtig meddelelse fra forsikringsselskaber om langsigtede policer) og § 76 (ret til at trække sig ud af en transaktion i forbindelse med langsigtede policer) i ICA 1982.


Uklar. Yderligere oplysninger om dette findes i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål.



PE 386.573v02-00 104/404 PR\659626DA.doc

DA

II.1.3. Relevante artikler i andre direktiver

Første livsforsikringsdirektiv, 1979/267/EF•

Artikel 18, stk. 3, om anvendelsen af fremtidige overskud (som blev til artikel 27, stk. 4, i KD) [Se også artikel 18 i det tredje livsforsikringsdirektiv om forsikringsmæssige hensættelser, artikel 21 i det tredje livsforsikringsdirektiv om aktiver, der kan medgå i forsikringsmæssige hensættelser, og artikel 25 i det tredje livsforsikringsdirektiv om solvens.]

Efter ansøgning og begrundelse fra foretagendet rettet til tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område dets vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, og med denne myndigheds indforståelse: a) et beløb, der svarer til 50 % af foretagendets fremtidige overskud; størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed; denne faktor kan ikke overstige 10; det skønnede årlige overskud sættes til det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i artikel 1 opregnede former for virksomhed. Beregningsgrundlaget for multiplikationsfaktoren for det skønnede årlige overskud samt de elementer, der indgår i beregningen af det opnåede overskud, fastsættes efter fælles aftale af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samarbejde med Kommissionen. Indtil denne aftale er kommet i stand, fastlægges disse elementer i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område foretagendet (hovedsæde, agentur eller filial) udøver sin virksomhed. Efter at de kompetente myndigheder har defineret begrebet " det opnåede overskud ", skal Kommissionen fremsætte forslag til harmonisering af dette begreb inden for rammerne af et direktiv om harmonisering af forsikringsforetagenders årsregnskaber og om gennemførelse af den samordning, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF(7). b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiereserve, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiereserve, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og præmiereserverne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; men denne forskel nedsættes eventuelt med et beløb, som svarer til de ikke afskrevne akkvisitionsomkostninger, der er opført som et aktiv; c)såfremt der gives godkendelse fra tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater, hvor foretagendet udøver sin virksomhed: de skjulte reserver, der er opstået som følge af en for lav ansættelse af aktiver og en for høj ansættelse af passiverne bortset fra præmiereserverne, i det omfang sådanne skjulte reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

Konsolideret direktiv (KD) 2002/83/EF•

Artikel 17, Revisorernes rolle, (oprindeligt artikel 5 i direktiv 95/26/EF) [Se også afsnittet om artikel 15 i det tredje livsforsikringsdirektiv om tavshedspligt.]

1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at:a) enhver person, der er autoriseret i henhold til Rådets direktiv 84/253/EØF(1), og som i et forsikringsselskab udfører det hverv, der er beskrevet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/EØF(2), artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF(3), eller et hvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende denne virksomhed, som vedkommende har fået kendskab til under udførelsen af sit hverv, og som kan- udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler udøvelsen af forsikringsselskabers aktiviteter,eller- skade forsikringsselskabets fortsatte drift, eller- medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold

b) samme pligt gælder for en sådan person, for så vidt angår forhold eller beslutninger, som vedkommende måtte fåkendskab til som led i et hverv som beskrevet i litra a), der udføres i en virksomhed, som gennem kontrol har snævre


PR\659626DA.doc 105/404 PE 386.573v02-00

DA

forbindelser med det forsikringsselskab, i hvilken vedkommende udfører ovennævnte hverv.2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.

Direktiv 2002/12/EF, solvens I•

Artikel 14 om anvendelsen af fremtidige overskud (oprindeligt artikel 18, stk. 3, i det første livsforsikringsdirektiv) [Se afsnittet om artikel 25 i det tredje livsforsikringsdirektiv.]

4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra selskabet rettet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også bestå af følgende:a) Indtil den 31. december 2009 et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige overskud, men som hverken overstiger 25 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen. Størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige retsvarighed. Denne faktor kan ikke overstige 6. Det skønnede årlige overskud kan ikke overstige det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i artikel 1, nr. 1, opregnede former for virksomhed.De kompetente myndigheder kan kun godkende medregning af et sådant beløb i forbindelse med den faktiske solvensmargen:i) hvis de kompetente myndigheder forelægges en aktuarrapport, der underbygger sandsynligheden for sådanne overskud i fremtiden, ogii) for så vidt den del af det fremtidige overskud, der følger af de i litra c) omhandlede skjulte nettoreserver, ikke allerede er medregnet.b) Såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien. Dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.c) De skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.d) Halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller ond, højst med et beløb svarende til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen.

Direktiv 2005/1/EF om en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle •tjenesteydelser

Artikel 5-8 om nedsættelse af CEIOPS

Artikel 5Direktiv 91/675/EØFDirektiv 91/675/EØF ændres således:I titlen ændres ordet "Forsikringskomité" til "Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner".2. "Artikel 11. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg For Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2005/9/EF[23] (i det følgende benævnt "udvalget").


PE 386.573v02-00 106/404 PR\659626DA.doc

DA

2. Formanden for Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/6/EF[24], deltager i udvalgets møder som observatør.3. Udvalget kan invitere sagkyndige og observatører til at deltage i møder.4. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen.3. "Artikel 21. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.2. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.4. Artikel 3 og 4 udgår.

Artikel 6Direktiv 92/49/EØFI artikel 40, stk. 10, første punktum, i direktiv 92/49/EØF, ændres ordene "forelægger hvert andet år den Forsikringskomité, der er nedsat ved direktiv 91/675/EØF en rapport, der viser" til ordene "underretter hvert andet år Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner om".

Artikel 7Direktiv 98/78/EFDirektiv 98/78/EF ændres således:1. Artikel 10a, stk. 3, affattes således:"3. Med forbehold af artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation."2. Artikel 11, stk. 5, affattes således:"5. Senest den 1. januar 2006 fremlægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv og i givet fald om behovet for yderligere harmonisering."

Artikel 8Direktiv 2002/83/EFI direktiv 2002/83/EF foretages følgende ændringer:1) I artikel 46, stk. 9, første punktum, ændres ordene "Kommissionen forelægger .... Forsikringskomitéen en rapport, der viser", til "Kommissionen underretter hvert andet år Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner om".2. Artikel 58 affattes således:"Artikel 58Medlemsstaternes underretning af Kommissionen(a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning(b) et sådant moderselskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et forsikringsselskab i Fællesskabet, som bevirker, at denne bliver et datterselskab af førstnævnte selskab.Når der som omhandlet i litra a) er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som henhører under et tredjelands lovgivning, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen og til de øvrige kompetente myndigheder."3. Artikel 65, stk. 1, affattes således:"1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg For Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, som nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF [26].


PR\659626DA.doc 107/404 PE 386.573v02-00

DA

32 Europa-Kommissionens ansvar beskrives indgående i rapportens del V.

II.2. Andre beviser vedrørende omsættelsen

II.2.1. Beviser fra Kommissionen

Det vil være nyttigt først at minde om, hvad Kommissionens forpligtelser i forbindelse med omsættelse af EU-lovgivningen helt nøjagtigt er32. I EF-traktatens artikel 211 anføres det, at Kommissionen skal overvåge gennemførelsen af fællesskabslovgivningen, herunder:

1) kontrollere, om medlemsstaterne har vedtaget nationale gennemførelsesbestemmelser og meddelt dem til Kommissionen inden for den foreskrevne frist,2) kontrollere nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med fællesskabslovgivningen,3) sikre, at bestemmelserne rent faktisk overholdes af private og offentlige enheder, organer og myndigheder (håndhævelse).

Det er med disse rammer for øje, at EQUI-Udvalget afhørte Kommissionen. Først deltog Kommissionen, repræsenteret ved Elemer TERTAK, direktør for forsikringsafdelingen, i EQUI-høringen den 23. marts 2006 (mundtligt vidneudsagn H1). Der fandt desuden yderligere brevveksling sted. For det andet afgav Charlie McCREEVY, kommissær for det indre marked, sit vidneudsagn den 23. november 2006 (mundtligt vidneudsagn H8). I forbindelse med disse vidneudsagn svarede Kommissionen på spørgsmål fra medlemmerne og fremlagde beviser, som udvalget havde anmodet om, vedrørende omsættelsen af de relevante direktiver samt de kompetente myndigheders anvendelse deraf i referenceperioden samt om de foranstaltninger, Kommissionen havde truffet med hensyn til overvågning af gennemførelsen. Beviserne omfatter gennemførelsesundersøgelsen om det tredje livsforsikringsdirektiv fra det britiske advokatfirma Wilde Sapte (WE 20), en liste over overtrædelsesprocedurer (WE 19) og en liste over alle de dokumenter vedrørende ELAS, som Kommissionen er i besiddelse af, herunder breve, e-mails og andre forskellige dokumenter (WE 39). Kommissionen udarbejdede endvidere en rapport om spørgsmålet om hjemland/værtsland (WE 41). Der blev fremsendt yderligere oplysninger i WE-CONF 11: vurdering af gennemførelsesundersøgelsen, oplysninger om de tjenestemænd, der havde ansvaret på det pågældende tidspunkt, oplysninger om de ansvarlige personer i Wilde Sapte og andet.

Sammendrag af temaer fra de mundtlige og skriftlige beviser

1. Korrekt og rettidig gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv

Elemer TERTAK, direktør for Finansielle institutioner i Kommissionens GD for det Indre Marked og Tjenesteydelser, gør gældende, at ifølge de beviser, han har adgang til, "gennemførte Det Forenede Kongerige det tredje livsforsikringsdirektiv rettidigt og korrekt"


PE 386.573v02-00 108/404 PR\659626DA.doc

DA

(H1). Dette fremgik af den kendsgerning, at medlemsstaten "underrettede Kommissionens generalsekretær om sin gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv i en skrivelse af 29. juni 1994." I denne skrivelse anførte Det Forenede Kongerige, at gennemførelsesbestemmelserne "ville træde i kraft den 1. juli 1994, hvilket er den frist, der er fastlagt i direktivet. Det Forenede Kongerige har dermed overholdt fristen for ikrafttrædelse i direktivet og fulgt de korrekte meddelelsesprocedurer og fremsendt kopier af gennemførelseslovgivningen." Kommissionen kontrollerede medlemsstaternes overholdelse i samarbejde med eksterne konsulenter, som fremlagde en gennemførelsesrapport og en detaljeret sammenligningstabel. Undersøgelsen, som omfattede gennemførelsen af både det tredje livsforsikringsdirektiv og direktiverne om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, blev udført af advokatfirmaet Wilde Sapte. Grækenland og Spanien blev ikke inddraget. TERTAK gør gældende, at rapporten og Kommissionens tjenestegrenes undersøgelse af den og den britiske gennemførelseslovgivning "ikke viste nogen større huller eller problemer i Det Forenede Kongeriges gennemførelse" (H1).

Kommissær McCREEVY gentager i H8, at "vores konklusion var, at Det Forenede Kongerige havde omsat det tredje livsforsikringsdirektiv korrekt i sin nationale lovgivning".

2. Kommissionens rolle

TERTAK præciserede, at Kommissionen "ikke spiller nogen direkte rolle i tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber i medlemsstaterne, og at EU's forsikringsdirektiver ikke gav Kommissionen særlige tilsynsbeføjelser, ligesom Kommissionen ikke giver tilladelse til eller fører tilsyn med selskaber, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed, og at det er hver enkelt medlemsstats ansvar at tilrettelægge og gennemføre dette nationale tilsyn" (H1). Kommissionens opgave er at sikre, at medlemsstaterne under deres udøvelse af disse tilsynsbeføjelser respekterer deres forpligtelser i henhold til de relevante EF-direktiver og ikke hindrer det indre markeds funktion. Det er kun, hvis disse forpligtelser i henhold til traktaten ikke opfyldes, at Kommissionen kan indlede en formel overtrædelsesprocedure.

Kommissær McCREEVY beskriver de vanskeligheder, som Kommissionen nogle gange står over for (H8): "Det er vanskeligt at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen. Det er både tids- og ressourcekrævende. Der er sproglige problemer. Der findes ikke altid oversættelser. Medlemsstaterne gennemfører ofte vores direktiver ved at ændre flere dele af den eksisterende lovgivning og udelader ofte at tilvejebringe gennemførelsestabeller." Han tilføjer derefter: "Jeg skal imidlertid understrege, at Kommissionen ikke er ansvarlig for tilsyn med enkelte forsikringsselskaber. Denne opgave påhviler de nationale myndigheder. Vi kan heller ikke kigge de nationale tilsynsmyndigheder over skulderen for at kontrollere, om de gør deres arbejde ordentligt. Som jeg og mine tjenestemænd før har sagt, er Kommissionen ikke og kan ikke være tilsynsmyndighed for tilsynsmyndighederne."

3. Overtrædelsesprocedurer: Der blev indledt mindre procedurer, som nu er afsluttet


PR\659626DA.doc 109/404 PE 386.573v02-00

DA

TERTAK gør i H1 gældende, at Kommissionen for nuværende ikke er bekendt med nogen overtrædelser af EU's forsikringsdirektiver i forbindelse med ELAS, og at Kommissionen ikke er i stand til endeligt at vurdere, hvorvidt der eventuelt er sket en overtrædelse i den praktiske gennemførelse af direktivet i ELAS' tilfælde, og, selv om Kommissionen kunne vurdere dette og var overbevist om, at der var sket en overtrædelse i praksis, ville den ikke kunne indlede en overtrædelsesprocedure for Domstolen som følge af Kommissionens rolle og reglerne for overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktaten, som fortolket af EF-Domstolen. TERTAK uddybede dette ved at sige "at de fleste overtrædelser af relevans for GD for det Indre Marked sker efter min bedste overbevisning, fordi (…) de personer, der mener, at reglerne bliver brudt, kommer til Kommissionen og fortæller os, at der er noget galt. Naturligvis træffer vi foranstaltninger, så snart vi har beviser på og klarhed over, at bestemmelserne faktisk bliver overtrådt, men på den anden side kan vi ikke fungere som politi, og vi er underlagt den begrænsning, jeg citerede fra Domstolen, og er nødt til at handle inden for disse rammer."

BEVERLY fra Kommissionen præciserer, at overtrædelse "ikke er en simpel forseelse, men hvis denne forseelse faktisk er knyttet til en overtrædelse af fællesskabsretten, er det noget, der skal bevises. For at opsummere havde vi efter min bedste overbevisning på dette tidspunkt ingen beviser, som vi kunne have indledt en overtrædelsesprocedure på grundlag af, og vi modtog ingen klager, igen efter vores bedste overbevisning på dette tidspunkt, som kunne have dannet grundlag for at indlede en overtrædelsesprocedure mod Det Forenede Kongerige for manglende overtrædelse af det tredje livsforsikringsdirektiv i forbindelse med Equitable Life."

Kommissionen tilsendte imidlertid udvalget en liste over overtrædelsesprocedurer (WE 19), som var blevet indledt mod medlemsstaterne med hensyn til det tredje livsforsikringsdirektiv.Det fremgår af denne liste, at "der blev lanceret procedurer om ukorrekt anvendelse mod en række medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige, vedrørende specifikke aspekter af deres nationale foranstaltninger. Hvad angår Det Forenede Kongerige f.eks. drejede problemet sig om udveksling af statistiske oplysninger mellem tilsynsmyndighederne." I WE 19 præciseres det, at "alle disse sager nu er afsluttet", og at "ingen af dem synes at berøre de primære tilsynskrav i direktivet".

4. Manglende klager til Kommissionen før 2001 - Kommissionen kan ikke træffe foranstaltninger mod påståede tidligere overtrædelser, der er blevet afhjulpet

TERTAK præciserede i sit vidneudsagn, at hvis sagens kendsgerninger ikke forelægges Kommissionen i rette tid, eksisterer de formelt ikke. Dette gælder for ELAS-sagen, hvor ingen underrettede Kommissionen på det rette tidspunkt. Det bør imidlertid erindres, at Kommissionen kan indhente oplysninger på andre måder.

Hvad angår korrespondance om ELAS, som Kommissionen er i besiddelse af, gør TERTAK i


PE 386.573v02-00 110/404 PR\659626DA.doc

DA

H1 gældende, at "den tidligste korrespondance i Kommissionens akter er fra begyndelsen af 2001 med skrivelser fra James Elles, MEP, og Roy Perry, MEP. Roy Perry skrev igen til kommissær Bolkestein i juli 2001 efter Independent Insurance Company's sammenbrud og efter Equitable Life's afgørelse om at reducere værdien af pensionspolicer med 16 %. Roy Perry spurgte Kommissionen, om den fandt, at de europæiske direktiver var blevet overholdt i disse sager." TERTAK sagde derefter, at Kommissionen vil fortsætte med at lede i sine arkiver efter korrespondance fra før denne dato. Kommissær McCREEVY gentager i H8 kendsgerningerne: "Kommissionen blev ikke opmærksom på problemerne i Equitable Life før i begyndelsen af 2001, hvor medlemmer af Europa-Parlament begyndte at kontakte institutionen på vegne af deres vælgere, som var forsikringstagere i Equitable Life. Vi har fremlagt en fuldstændig liste over alle vores dokumenter om Equitable Life. De britiske myndigheder reagerede hurtigt efter selskabets krise, og da det lukkede for nye kunder. Pågrundlag af Baird-rapporten og Tiner-reformerne har Det Forenede Kongerige ændret sine regler om livsforsikring generelt radikalt, især vedrørende with-profits-policer, gensidige selskaber og om aktuarens rolle. Jeg mener, at jeg med sikkerhed kan sige, at den ordning, der var gældende inden krisen i Equitable Life, ikke længere findes."

Med hensyn til Kommissionens indblanding siger Clive MAXWELL i H4, at "jeg har ikke nogen oplysninger her om Europa-Kommissionens behandling af enkeltsager i opfølgningen på Equitable Life".

I tillæg dertil fastholdt Kommissionen, at den ikke kunne udtale sig om eller undersøge overtrædelser, som den pågældende medlemsstat har afhjulpet. Dette skyldes reglerne for overtrædelsesprocedurer, hvis formål blot var at sikre overholdelse af EU-lovgivningen. Ofrene for tidligere overtrædelser kunne stadig få afprøvet medlemsstatens handlingers forenelighed med fællesskabsretten ved de nationale domstole. Medlemmerne udtrykte deres overraskelse over, at det ikke er muligt at genåbne overtrædelsessager eller undersøge tidligere overtrædelser, navnlig når konsekvenserne af sådanne overtrædelser først bliver afsløret senere.

Endelig forsvarer Alan BEVERLY fra Kommissionen i H7 sin institutions handlinger, idet han gentager TERTAKS synspunkt: "Kommissionens rolle er ikke at være tilsynsmyndighed for tilsynsmyndighederne. Dette ligger ikke inden for vores mandat, og vi kan umuligt gøre det. Vi har før fortalt jer, at, når vi har kontrolleret, at lovgivningen er gennemført i medlemsstaterne, er vi afhængige af klager eller breve fra borgerne for at få kendskab til, at der er noget galt. Igen som vi før har sagt, blev vi ikke underrettet om, at der var problemer, før vi modtog de første breve, som blev sendt i 2001, efter at Equitable var ophørt med at tage nye kunder ind [...]. Hvorfor hørte vi ikke noget før 2001? Det skyldtes sikkert, at de mennesker, der i 1990'erne forlod Equitable Life, fik store udbetalinger og derfor ikke havde nogen grund til at klage".

5. Gennemførelsesrapporter fra britisk advokatfirma

På udvalgets medlemmers anmodning fremlagde Kommissionen de såkaldte


PR\659626DA.doc 111/404 PE 386.573v02-00

DA

gennemførelsesrapporter om det tredje livsforsikringsdirektiv. Rapporten var udarbejdet af et privat britisk advokatfirma, Wilde Sapte. Rapporten indeholder et sammendrag samt overensstemmels esrapporter for ni medlemsstater. Kommissionen anfører, at direktivet i to lande blev gennemført for sent til, at de kunne medtages i rapporten. VAN HULLE fra Kommissionen forklarede, at der blev gennemført en normal udbudsprocedure for at udvælge firmaet, og at Wilde Sapte blev udvalgt til at foretage en undersøgelse om hele EU, herunder Det Forenede Kongerige. Det er uheldigt, at der var denne forbindelse, men på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev udført, var ELAS-sagen endnu ikke opstået. Kommissionen "forsøger normalt at udvælge et firma med kontakter i alle medlemsstaterne" (H1), hvilket er vanskeligt.

Kommissær McCREEVY (H8) forklarede også, hvordan "vi undersøgte gennemførelsen af den tredje generation af forsikringsdirektiver tilbage i 1994-95, hvor vi til dels anvendt en undersøgelse udført af et velkendt advokatfirma. Vi har fremlagt undersøgelsesrapporterne samt vores egne interne dokumenter, som klart viser de problemer, der var. Disse dokumenter viser også Kommissionens tjenestemænds store arbejde for at få valuta for pengene og det bedst mulige resultat."

6. Omsættelse: Kommissionen kan kun få et "øjebliksbillede"

TERTAK indrømmede i sit vidneudsagn, at, når man analyserer omsættelsen af et direktiv, "kan man kun få et øjebliksbillede, som ikke automatisk vil dække det, der senere sker (…). Vi bør huske på, at over alle institutioner, navnlig dem med tilsynsbeføjelser, udøver de nationale parlamenter også et vist tilsyn, og man bør kunne forvente, at et demokratisk parlament er tilstrækkeligt til at overvåge, hvorvidt en institution handler inden for sine rammer, og hvorvidt den opfylder lovgivningen, eftersom direktiverne omsættes gennem de nationale love." I WE-CONF 11 bliver manglen på ressourcer i Kommissionen på området for omsættelse (navnlig de sproglige ressourcer, idet den modtagne gennemførelseslovgivning ikke engang er oversat) klar, hvilket forstærker indtrykket af, at Kommissionen kun kan overvåge omsættelsen tilstrækkeligt, hvis den har flere midler til rådighed.

Hvad angår ressourcer hentyder kommissær McCREEVY i H8 "til nogle af vanskelighederne med at kontrollere omsættelsen og de problemer, vi har nu og har haft tidligere. Efter den nye Barroso-Kommission og efter min embedsperiode har bedre lovgivning være temaet for Barroso-Kommissionen. Dette betyder bl.a. bedre lovgivning fra Europa. Derfor bør der logisk set være flere medarbejdere til rådighed i hele systemet til at overvåge omsættelsen af direktiverne, gennemførelsen, overtrædelsesprocedurerne osv."

7. Omsættelse er til tider en "afkrydsningsøvelse"

TERTAK indrømmede som svar på spørgsmål fra medlemmerne, at det med hensyn til aspekterne vedrørende det indre markeds funktion kunne være, at udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af nye livsforsikringsdirektiver var en "afkrydsningsøvelse", idet "vi var ved


PE 386.573v02-00 112/404 PR\659626DA.doc

DA

at skabe noget nyt, som ville gøre det lettere for europæiske selskaber at tilbyde fri udveksling af tjenesteydelser, navnlig på tværs af grænserne. Vi gennemførte derfor undersøgelsen af gennemførelsen ret hurtigt efter udløbet af fristen for gennemførelse. Derfor havde man, næsten pr. definition, ingen erfaringer med den praktiske anvendelse af de nye tiltag på dette tidspunkt […]. Derfor minder det lidt om en afkrydsningsøvelse, men der er også meget andet involveret".

Under de forskellige drøftelser har medlemmerne antydet, at omsættelsen i øjeblikket er en statisk og kortsynet proces, som skal være mere fremadrettet, f.eks. ved at evaluere kvaliteten af en lov i løbet af de første fem år efter dens ikrafttræden og ikke lige fra starten. Kommissær McCREEVY henviste til dette i H8: "Det er vores opgave at sikre, at reglerne anvendes. Såhvordan kan vi bedst sikre det? Med de ressourcer, vi råder over, kan vi ikke udsende grupper af tjenestemænd, som skal kortlægge tilfælde af ukorrekt anvendelse, i alle 25 - snart 27 - medlemsstater. Men det, vi kan gøre og allerede gør, er at tilskynde medlemsstaternes regulerings- og tilsynsmyndigheder til at samarbejde oftere og tættere. Efterhånden som de begynder at arbejde tættere sammen regelmæssigt ved at gennemføre peer reviews, vedtage henstillinger og aftalememoranda med henblik på at sikre en koordineret anvendelse af bestemte direktiver og generelt føre en politik med ensartet tilsyn, vil vi se, at problemerne med forkert anvendelse af fællesskabslovgivningen vil blive afdækket og løst på et tidligere tidspunkt."

8. Kvaliteten af gennemførelsesrapporterne og vurdering

Spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen har kunnet lære noget af denne sag, blev rejst af medlemmerne. De spurgte også i H1, hvorvidt man havde foretaget en vurdering af gennemførelsesundersøgelsen. Kommissionen indrømmede i vidneudsagn, at den "ikke var tilfreds med udførelsen af undersøgelsen med hensyn til visse lande" (H1). Den agter at samle en fuld sagsmappe fra arkiverne med henblik på at kunne give udvalget oplysninger om, hvor, i forbindelse med hvilke emner og lande, de ikke var tilfredse med undersøgelsen (WE-CONF 11). BEVERLY gør gældende, at man rent faktisk foretog en vurdering af undersøgelsen. Han sagde, at "undersøgelsen blev gennemgået grundigt på daværende tidspunkt, for vi gjorde helt sikkert konsulenten opmærksom på problemer dengang" (H1).

Dette synes imidlertid at stride imod det, der blev sagt i WE 19, hvor Kommissionen anfører, at "det fremgår klart af dokumenterne og vores kontakt med en afgået tjenestemand, at der blev fundet store problemer i forbindelse med udførelsen af undersøgelsen. Det endelige resultat var, at en forbedret version af den foreløbige rapport blev til den endelige rapport, og det endelige budget blev reduceret med 50 %". Kommissionen konkluderer, at "der blev ikke gennemført nogen skriftlig vurdering af undersøgelsen", men den gør gældende, at den kan bekræfte, at "de tjenestemænd, der dengang havde ansvar for undersøgelsen, kontrollerede ikke alt det arbejde, der var udført af konsulenterne i alle de enkelte medlemsstater, men spillede alligevel en aktiv rolle i overvågningen af gennemførelsen af undersøgelsen". Kommissionen anfører også i WE 19, at "det er klart, at den britiske del af


PR\659626DA.doc 113/404 PE 386.573v02-00

DA

rapporten er en af de mere pålidelige dele af undersøgelsen". Disse påstande synes at blive bekræftet i WE-CONF 11.

9. Ingen komitologibestemmelser

Kommissionen anførte i vidneudsagn, at det tredje livsforsikringsdirektiv ikke indeholdt bestemmelser om en komitologiprocedure for gennemførelsen af de tekniske aspekter. Direktivet blev gennemført, som det var, da det kom fra Parlamentet og Rådet, og der blev ikke gennemført en komitologiprocedure for at få de tekniske aspekter på plads.

10. Solvens II er en gennemgribende reform

Kommissionen mener (H1), at "vi bør erindre, at forsikringsdirektiver mest indeholder minimumsbestemmelser, og at dette er årsagen til, at medlemsstaterne nogle gange ønsker at udbygge disse bestemmelser [...]. Vi ar ved at udarbejde "solvens II", som udgør en gennemgribende reform af solvenskravene for forsikringsselskaber. Vi har nu arbejdet pådette i et stykke tid,… og grunden til, at vi gør dette, er vores erfaringer med bl.a. Equitable Life." Ifølge Kommissionen vil solvens II-direktivet have "et system, der er mere risikofølsomt, således at alle involverede parter, både tilsynsmyndigheder og selskaber, vil blive tvunget til at se på de risici, der er forbundet med de produkter, de markedsfører. Dette gælder f.eks. den kapitalmarkedsrisiko, der også var et vigtigt emne i Equitable Life-sagen."

Kommissær McCREEVY kommenterer i H8 solvens II: "I øjeblikket er vores førsteprioritet i forbindelse med forsikring solvens II-projektet. Vores ambition er intet mindre end at gennemføre en grundlæggende reform af forsikringslovgivningen og -tilsynet i Den Europæiske Union. Den nuværende tilsynsordning er, som vi andre desværre, ved at være for gammel! Solvensmargenskravene for forsikringsselskaberne blev første gang indført på EU-plan for over 30 år siden, og beregningsmetoden er stort set uændret i forhold til dengang. De var tiltænkt en forsikringsbranche og en verden, der ikke længere findes. Forsikringsdirektiverne indeholder minimumsstandarder, der kan suppleres og bliver suppleret på en lang række forskellige måder gennem yderligere regler på nationalt plan. Vi har derfor ikke et egentligt fælles grundlag."

McCREEVY kommenterer videre spørgsmålet om, hvorvidt der skal bruges flere forordninger i stedet for direktivet, og siger, at "i solvens II-direktivet agter vi at skabe så megen harmonisering som muligt og ikke have alle disse undtagelser osv. Men når disse direktiver går igennem Rådet og Europa-Parlamentet vil der uundgåeligt blive tilføjet ting, og vi opnår ikke egentlig harmonisering. Lad os være ærlige: Det er ikke mange medlemsstater, der render Kommissionen på dørene og beder om at få flere direkte beføjelser på disse områder og ikke have disse undtagelser. Dette sker ikke på nogen områder og slet ikke inden for de finansielle tjenester. Lad os gøre det helt klart. Selv i de mest pro-europæiske lande ser jeg ikke, at nogen af ministrene, uanset deres politiske ståsted - i midten, til højre eller venstre - ønsker det. Set fra deres synspunkt er der meget gode grunde til, hvorfor de ikke ønsker at gå


PE 386.573v02-00 114/404 PR\659626DA.doc

DA

i den retning, så dette er alt i alt et vanskeligt spørgsmål."

11. Bedre finansielle oplysninger, paralleller til ENRON

Hvad angår spørgsmålet om manglende oplysning af investorerne, svarer TERTAK (H1), at "de nuværende krav til finansielle oplysninger og gennemsigtighed er blevet skærpet og forbedret betydeligt i de senere år. […] Vi har endnu ikke analyseret, hvorvidt praksis i Det Forenede Kongerige på det pågældende tidspunkt var bedste praksis, eller i det mindste ikke ret langt fra den europæiske standard. Men én ting er sikker: Man kan ikke sammenligne de tidligere forordninger med de nuværende, for de nye indeholder altid alle de erfaringer, der er indsamlet i tidens løb. Enron lærte helt sikkert også os alle noget, idet der ikke var nogen, der vidste noget, men en trådte frem, og i dag er mange regler om rapporteringskrav, revisorers pligter osv. blevet ændret i USA, og vi vil også se lignende ændringer i Europa."

12. Filosofien bag det tredje livsforsikringsdirektiv: minimumsharmonisering, gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol, men værtslandet kan anvende regler om almene hensyn

Alan BEVERLY opsummerer i H3 den overordnede filosofi bag det tredje livsforsikringsdirektiv. Ifølge ham "er der skabt det indtryk [...], at værtslandet, hvor filialen er beliggende, slet ikke spiller nogen rolle. Dette er ikke helt rigtigt. Det er sandt, at direktiverne og især de tredje direktiver indeholder et minimumsgrundlag for harmonisering, dvs. en minimumsharmonisering for forsikringslovgivningen i medlemsstaterne". Denne minimumsharmonisering er "grundlaget for gensidig anerkendelse og hjemlandskontrol - det er det europæiske passystem." Hvad angår filialer, kan det selskab, der ønsker at åbne en filial i et andet land, blive underlagt "de ufravigelige regler, der finder anvendelse i det land, hvor filialen er beliggende, på grundlag af almene hensyn. Dette er et politisk valg for det land, hvor filialen er beliggende, men værtslandet står ikke helt uden for, idet det kan fortælle det forsikringsselskab, der åbner filialen, hvilke lokale regler der skal overholdes." Dette spørgsmål om almene hensyn behandles i artikel 40, stk. 4, i det kodificerede livsforsikringsdirektiv. Ifølge dette direktiv har det land, hvor filialen er beliggende, en høj grad af kontrol med salgsmetoderne og den måde, hvorpå forsikringstagerne skal oplyses.

I en efterfølgende rapport om spørgsmålet om hjemland/værtsland (WE 41) behandles disse spørgsmål mere indgående: "Hjemlandet er ansvarligt for det finansielle tilsyn. Men det har også et mere generelt ansvar for adfærden hos de forsikringsselskaber, det giver tilladelse til, samt det endelige ansvar for at sikre, at forsikringsselskabet overholder bestemmelserne vedrørende det almene hensyn, der findes i de forskellige værtsmedlemsstater, hvor det driver forretning. Den medlemsstat, hvor der er åbnet en filial, eller som der ydes grænseoverskridende tjenester til, spiller også en rolle, navnlig med hensyn til kontrol med overholdelsen af de lokale bestemmelser for forsikringsaftaler, der har til formål at beskytte det almene hensyn. Det har midler til overvågning af forsikringsvirksomhed udøvet af forsikringsselskaber fra andre medlemsstater og kan kræve, at dets egne regler for god forretningsskik på grundlag af det almene hensyn anvendes. Direktivet kan kun fungere


PR\659626DA.doc 115/404 PE 386.573v02-00

DA

33 Udleveres på anmodning til interesserede (kun i trykt udgave).

ordentligt, hvis der er et godt samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets myndigheder. Det er ikke tilfredsstillende, hvis forurettede forsikringstagere henvises af værtslandets myndighed til hjemlandets myndighed og derefter af hjemlandets myndighed sendes tilbage til værtslandets myndighed, således at de ender i en situation, hvor ingen af myndighederne agter at gå ind i sagen."

II.2.2. Beviser fra gennemførelsesundersøgelsen (WE 20)

Undersøgelsen, som omfattede medlemsstaternes gennemførelse af både det tredje livsforsikringsdirektiv og direktiverne om forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, blev udført det britiske advokatfirma Wilde Sapte. Den endelige rapport blev fremlagt for Kommissionens tjenestegrene den 14. november 1995. Undersøgelsen omfattede ikke alle de dengang 12 medlemsstater, idet Grækenland og Spanien var forsinket med gennemførelsen.

Undersøgelsen er opdelt i tre dele: En detaljeret analyse under syv specifikke overskrifter defineret af Kommissionen, et afsnit om specifikke uoverensstemmelser mellem direktivet og den britiske gennemførelseslovgivning og et tredje afsnit om praktiske spørgsmål vedrørende gennemførelsen.

Sammendrag af temaer fra undersøgelsen

Generelt kan det siges, at gennemførelsesundersøgelsen ikke indeholder mange oplysninger om kvaliteten i omsættelsen. For det første er teksten i sig selv ret kort, vag og upræcis. For det andet er gennemførelsesbestemmelserne for det tredje livsforsikringsdirektiv spredt over tre forskellige britiske gennemførelseslove, hvorfor det er vanskeligt at få et samlet overblik. Endvidere viser undersøgelsen, hvordan nogle af direktivets bestemmelser simpelthen ikke blev omsat, idet de britiske myndigheder fandt, at de allerede var dækket af den eksisterende britiske lovgivning, hvilket gør det hele endnu mere kompliceret.

Undersøgelsen blev ledsaget af en detaljeret sammenligningstabel33 (op til 300 sider), som for hver enkelt artikel i direktivet angiver den tilsvarende artikel i de britiske gennemførelsesbestemmelser. For at kunne kontrollere sammenhængen og kvaliteten i Det Forenede Kongeriges omsættelse har det været nødvendigt at gennemgå hver enkelt af de britiske gennemførelsesbestemmelser. Denne opgave er gennemført med hjælp fra en ekspertundersøgelse om omsættelsen (ES 1), som EQUI-Udvalget har fået lavet. Denne undersøgelse, som blev finansieret over udvalgets ekspertbudget, fokuserer ikke kun på den britiske omsættelse, men søger også at lave en sammenligning med andre medlemsstaters omsættelse af det tredje livsforsikringsdirektiv (se del II.1 "Detaljeret analyse af omsættelsen", der indeholder en mere præcis analyse af den britiske omsættelse artikel for artikel).


PE 386.573v02-00 116/404 PR\659626DA.doc

DA

Det er ikke muligt på grundlag af Wilde Sapte-undersøgelsen og den ledsagende sammenligningstabel at konkludere klart, hvorvidt Det Forenede Kongerige undlod at omsætte direktivet korrekt. Som det drøftes nedenfor, synes Kommissionen at være tilfreds med undersøgelsens resultater samt med omsættelsen generelt.

Betingelser for opnåelse af autorisation: sund og forsigtig forvaltning, 1.anmeldelsespligtige personer, videregivelse af oplysninger

Ifølge undersøgelsen og i overensstemmelse med artikel 7 og 14 i det tredje livsforsikringsdirektiv skal selskaber "sikre en sund og forsigtig forvaltning". I undersøgelsen gøres det gældende, at de britiske gennemførelsesbestemmelser "pålægger direktørerne et krav om at have et kontrolsystem". Som konklusion anføres den indlysende kendsgerning, at "DTI har beføjelser til at træffe foranstaltninger, hvis forsikringsselskaber ikke forvaltes sundt og forsigtigt".

Hvad angår anmeldelsespligtige personer, beskrives i undersøgelsen blot artiklerne i de britiske gennemførelsesbestemmelser. Med hensyn til videregivelse af oplysninger hævdes det i undersøgelsen, at de britiske gennemførelsesbestemmelser respekterer de overordnede oplysningskrav i det tredje livsforsikringsdirektiv. Bestemmelserne er gennemført stykvist i de forskellige love.

Forsikringsmæssige hensættelser, detaljeret analyse2.

Ifølge undersøgelsen er der ingen uoverensstemmelser mellem det tredje livsforsikringsdirektiv og de britiske gennemførelsesbestemmelser, bortset fra artikel 22, stk. 1. Se nedenfor under "Uoverensstemmelser".

Oprettelse af filialer3.

Undersøgelsen giver en detaljeret beskrivelse af autorisations- og anmeldelsesprocedurer, og hvordan DTI agtede at opfylde kravene i denne henseende. Det er ikke muligt på grundlag af teksten at konkludere klart, hvorvidt Det Forenede Kongerige undlod at omsætte direktivet korrekt, og Kommissionen syntes at være tilfreds med de afgivne forklaringer.

Regler om almene hensyn4.

I undersøgelsen beskrives det, hvordan de britiske rådgivende myndigheder undlod at udarbejde en liste over betingelser, der kunne beskrives som værende almene hensyn. De udarbejdede i stedet en ikke udtømmende liste over de primære love, der regulerer forsikringsvirksomhed i Det Forenede Kongerige, og som kan finde anvendelse på udenlandske forsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed i Det Forenede Kongerige. Dette omfatter bl.a. regler om reklame, mægleres oplysning om tilknytning, vildledende oplysninger,


PR\659626DA.doc 117/404 PE 386.573v02-00

DA

dækningsophør (ingen specifikke regler), sproglige spørgsmål, lovvalg (frit i Det Forenede Kongerige) og opsigelsesrettigheder (findes ikke i den britiske lovgivning).

Specifikke uoverensstemmelser:5.

Artikel 12§

"De britiske gennemførelsesbestemmelser indeholder ikke noget specifikt krav om, at ministeren skal underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor risikoen består, under de foreliggende omstændigheder." DTI mente ikke, at dette var nødvendigt, eftersom ministeren allerede havde beføjelse til at udveksle oplysninger med andre kompetente myndigheder i henhold til den eksisterende britiske lovgivning.

Artikel 13§

"De britiske gennemførelsesbestemmelser indeholder ikke noget krav om, at de britiske tilsynsmyndigheder skal underrette den kompetente myndighed i den anden medlemsstat" i tilfælde af en anden medlemsstats tilbagekaldelse af en tilladelse, som det kræves i direktivet.

Artikel 14, stk. 2§

"De britiske tilsynsmyndigheder mente ikke, at det var relevant, om anmeldelse fandt sted før afhændelsen eller syv dage efter, eftersom de ikke har beføjelse til at modsætte sig en afhændelse." Derfor blev denne artikel ikke omsat.


I henhold til denne artikel skal aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive gæld, der er stiftet med henblik på erhvervelse af disse aktiver. Denne bestemmelse blev ikke gennemført fuldt ud. Ifølge undersøgelsen modtog man oplysninger fra DTI om, at den britiske lovgivning allerede indeholder krav om, at forpligtelser skal være tilstrækkeligt dækket af aktiver.


I henhold til denne artikel må de aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, kun investeres i nærmere angivne aktiver op til en vis procentdel. Den britiske gennemførelseslovgivning henviser ikke til de forsikringsmæssige hensættelser, men til beløbet for den langsigtede virksomhed i forbindelse med de procentvise grænser. I undersøgelsen hedder det, at "den kompetente myndighed gjorde gældende, at det ikke var nødvendigt at ændre denne fremgangsmåde, idet de britiske bestemmelser i de fleste tilfælde er mere forsigtige end bestemmelserne i direktivet".


PE 386.573v02-00 118/404 PR\659626DA.doc

DA

6. Praktiske spørgsmål vedrørende gennemførelsen

I undersøgelsen påpeges det, at gennemførelsen udelukkende fandt sted gennem delegeret lovgivning. Det gøres gældende, at "strukturen i direktiverne fulgte stort set den eksisterende britiske lovgivning. Derfor var det ikke nødvendigt med væsentlige ændringer i strukturen af det britiske tilsyn."

I undersøgelsen hedder det, at der på daværende tidspunkt "ikke var blevet udtrykt bekymring fra ABI, Royal eller Lloyd's med hensyn til de tekniske uoverensstemmelser mellem direktivet og de britiske gennemførelsesbestemmelser". De eneste bekymringer drejede sig om, hvordan man skulle fortolke bestemmelserne om "det almene hensyn".

Den forklarer efterfølgende, at "fra Det Forenede Kongeriges synspunkt synes gennemførelsen af direktiverne ud fra rent kommercielle hensyn ikke at have ændret de eksisterende mønstre for, eller øget, den grænseoverskridende handel for britiske forsikringsselskaber".

Et andet spørgsmål er, at "de britiske selskaber er afskrækket fra at udvide til andre medlemsstater, fordi de er bekymrede for, om de vil støde ind i juridiske problemer pga. den manglende harmonisering af aftalelovgivningen og behovet for at have forsikringsaftaler for langsigtet virksomhed, som vil være underlagt den lokale lovgivning i værtslandet".

7. Vurdering af undersøgelsen

Kommissionen gør gældende (H1), at "rapporten og Kommissionens tjenestegrenes undersøgelse af den og af den britiske gennemførelseslovgivning ikke viste nogen større huller eller problemer i Det Forenede Kongeriges gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv". I WE 19 anfører Kommissionen imidlertid, at "det fremgår klart af dokumenterne og vores kontakt med en afgået tjenestemand, at der blev fundet store problemer i forbindelse med udførelsen af undersøgelsen. Det endelige resultat var, at en forbedret version af den foreløbige rapport blev til den endelige rapport, og det endelige budget blev reduceret med 50 %". Kommissionen konkluderer, at "der blev ikke gennemført nogen skriftlig vurdering af undersøgelsen", men den gør gældende, at den kan bekræfte, at "de tjenestemænd, der dengang havde ansvar for undersøgelsen, kontrollerede ikke alt det arbejde, der var udført af konsulenterne i alle de enkelte medlemsstater, men spillede alligevel en aktiv rolle i overvågningen af gennemførelsen af undersøgelsen". Kommissionen anfører også i WE 19, at "det er klart, at den britiske del af rapporten er en af de mere pålidelige dele af undersøgelsen". I H8 forklarer kommissær McCREEVY, hvordan Kommissionen har givet EQUI-Udvalget undersøgelsesrapporten og Kommissionens interne dokumenter, "som klart viser de problemer, der var. Disse dokumenter viser ogsåKommissionens tjenestemænds store arbejde for at få valuta for pengene og det bedst mulige resultat."

I WE-CONF 11 finder vi mulige beviser for den generelle dårlige kvalitet i Wilde Sapte-


PR\659626DA.doc 119/404 PE 386.573v02-00

DA

undersøgelsen og den kendsgerning, at Kommissionen gjorde sit bedste for at få teksten ændret og forbedret. Dette rejser spørgsmålet om den generelle kvalitet i og forvaltning af Kommissionens indkøbsprocedurer for disse typer eksterne undersøgelser på daværende tidspunkt, og hvorvidt denne praksis er blevet forbedret siden hen.


PE 386.573v02-00 120/404 PR\659626DA.doc

DA

II.2.3. Andre udvalgte skriftlige beviser og mundtlige vidneudsagn om omsættelsen

Ud fra andre skriftlige beviser og mundtlige vidneudsagn er det overraskende, hvor få gange direktiverne og spørgsmålet om korrekt/ukorrekt omsættelse nævnes. Vidner og andre eksperter (Penrose, Baird) henviser forståeligt nok altid til den britiske lovgivning og lovgivningspraksis. Det er derfor vanskeligt at adskille de spørgsmål, der kun drejer sig om omsættelse, fra spørgsmålene om tilsyn med og regulering af ELAS. Fremhævelsen af sidstnævnte beskrives meget mere indgående i del III om lovgivningsmæssige spørgsmål. For at strukturere undersøgelsen er de forskellige beviser, hvor det er muligt, lagt ind under overskrifter, der henviser til hver enkelt af de vigtigste artikler i det tredje livsforsikringsdirektiv. Hvis der ikke findes nogen særlig forbindelse til en artikel, placeres beviserne under overskriften "Generelt":

Generelt•Artikel 8 - Forsigtighedstilsyn•Artikel 10 - Tilsynsbeføjelser og indberetninger•Artikel 18 - Forsikringsmæssige hensættelser•Artikel 25 - Solvensmargen•Artikel 28 - Det almene hensyn•Artikel 31 - Oplysninger til forsikringstagerne•

Generelt

1. Den utilfredsstillende gennemførelse og håndhævelse af det andet og tredje livsforsikringsdirektiv gav direkte anledning til det svækkede tilsyn med ELAS

Tom LAKE fra Equitable Members' Action Group (EMAG) gør gældende, at "gennemførelsen og håndhævelsen af det andet og tredje livsforsikringsdirektiv var utilfredsstillende, og at dette direkte forringede kvaliteten af tilsynet med ELAS" (H1). Han hævder, at formålet med disse direktiver, passende beskyttelse af forsikringstagerne, ikke blev opfyldt i det britiske tilsyn med ELAS.

2. Store tvivl om, hvorvidt nogen af de tre livsforsikringsdirektiver blev omsat korrekt

JOSEPHS erklærer i H2, at han og hans forening (Investor Association) "har store tvivl om, hvorvidt nogen af de tre livsforsikringsdirektiver kunne være blevet omsat korrekt i den britiske lovgivning i lyset af forskellene i grundlaget for Kommissionens målsætninger og den måde, hvorpå det britiske system faktisk fungerede".

KNOWD, en forsikringstager, gør også gældende i H2, at "Equitable overholdt ikke


PR\659626DA.doc 121/404 PE 386.573v02-00

DA

fællesskabslovgivningen i en lang periode".

3. Kommissionen kunne have været mere proaktiv

I H3 mener Peter SCAWEN fra ELTA, at hvad angår Kommissionens rolle i overvågningen af gennemførelsen af EU-lovgivningen, skal den "være proaktiv. Jeg mener, at problemerne i Det Forenede Kongerige var en passiv afdeling, der forholdt sig afventende og med krydsede fingre håbede på, at tingene ville ordne sig. Jeg tror, at det var, hvad der skete. Jeg mener, at de var helt klar over tingenes tilstand, men ikke anede, hvad de skulle gøre ved det." Peter SCAWEN synes at henvise til de britiske myndigheder og ikke til Kommissionen.

4. Det tredje livsforsikringsdirektiv blev gennemført korrekt, og den britiske lovgivning overholdt allerede de fleste af dets bestemmelser

MCELWEE mener i H3, at Det Forenede Kongerige "gennemførte direktivet korrekt. Jeg har ikke set noget, der tyder på, at direktivet på nogen grov måde ikke blev gennemført korrekt". Clive MAXWELL fra det britiske finansministerium gør i H4 gældende, at "det tredje livsforsikringsdirektiv og dets forløbere blev omsat korrekt i den nationale britiske lovgivning. Den allerede eksisterende britiske lovgivning overholdt allerede i vidt omfang bestemmelserne i direktivet." MAXWELL gennemgik derefter de love og bekendtgørelser, der omsatte det tredje livsforsikringsdirektiv i den britiske lovgivning, nemlig bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) af 1994, bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994 og bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1994. Endvidere gjorde David STRACHAN fra FSA i H4 gældende, at "Det Forenede Kongerige gik til stadighed videre end de formelle krav i det tredje livsforsikringsdirektiv i sin gennemførelse af de successive investorgaranti- og ombudsmandsordninger".

5. Den britiske regering er ansvarlig for omsættelsen

MAXWELL præciserede i H4, at "den britiske regering er i henhold til lovgivningen ansvarlig for den korrekte omsættelse af direktiverne i Det Forenede Kongerige. […] Hvad angår den korrekte omsættelse af de europæiske direktiver i Det Forenede Kongerige, er det i sidste ende medlemsstaten, der er ansvarlig for det i henhold til den europæiske lovgivning."

6. Fragmenteret omsættelse berører ikke kvaliteten af omsættelsen

Som svar på et medlems spørgsmål (H4) om, hvorvidt omsættelse i forskellige love og forordninger har nogen retlig eller anden betydning i forhold til omfanget af omsættelsen af direktivet og andre direktiver i den britiske lovgivning, svarede Clive MAXWELL med et klart nej: "lov er lov: Det er lige meget, hvorvidt noget er omfattet af en lov eller en bekendtgørelse fra parlamentet eller for den sags skyld af FSA's regelsæt. Det har stadig retsvirkning og er stadig en fuldgyldig måde at omsætte direktivet på. […] Jeg mener, at mange medlemsstater


PE 386.573v02-00 122/404 PR\659626DA.doc

DA

har et system for omsættelse af direktivet i en række forskellige lovgivningsinstrumenter, afhængigt af deres nationale systemer. […] Det afhænger naturligvis af deres nationale systemer og traditioner, og hvordan de lovgiver."

7. Direktiverne er blot en referenceramme

Martin McELWEE indtager i H3 et modsat synspunkt i forhold til andre vidner, idet han anføree, at "direktiverne fastlagde nødvendigvis en referenceramme for regulering og, i overensstemmelse med et direktivs funktion i forhold til en forordning, lades det op til medlemsstaterne at finde den mest hensigtsmæssige metode til at opnå de resultater, der kræves i direktivets bestemmelser. Direktiver er nødvendigvis mindre præskriptive end forordninger, og det er derfor, at der ofte opstår tvivl om den korrekte gennemførelse deraf."

Dette synspunkt blev bekræftet af Clive MAXWELL fra det britiske finansministerium i H4: "Det tredje livsforsikringsdirektiv var som sine forløbere et minimumsharmoniseringsdirektiv. […] Medlemsstaterne skulle gennemføre minimumsstandarderne i direktivet i den nationale lovgivning, men kunne gøre dette inden for deres egne nationale politiske rammer. Det var ikke meningen, at medlemsstaterne skulle skabe identiske nationale systemer."

8. Direktiverne kræver ikke et system, der helt forhindrer konkurser

MCELWEE gør i H3 ligeledes op med myten om, at direktiverne kræver, eller indebærer, et system, der helt forhindrer konkurser. "Det ville være vanskeligt at etablere et sådant system, men jeg tror, at det kunne lade sig gøre, i hvert fald i teorien. Det ville kræve en del regulering, hvilket efter min mening i sidste ende ville være i strid med forbrugerens interesse. […] Der er ikke noget i direktiverne, der antyder, at meningen har været, at skabe et sådant system." Clive MAXWELL fra det britiske finansministerium anfører endvidere, at "hensigten med systemet var og er ikke at søge at forhindre alle konkurser eller problemer med virksomheder, som der blev ført tilsyn med" (H4).

9. Frihed med offentlighed, til fremme af innovation

Clive MAXWELL fra det britiske finansministerium uddyber i H4 det foregående ved at forsøge at forklare, hvordan Det Forenede Kongeriges strategi for "forsigtighedstilsyn var kendetegnet ved 'frihed med offentlighed'. Forsikringsselskaberne fik inden for rammerne af den gældende lovgivning frihed til at fastlægge deres politikker og træffe deres egne beslutninger under forudsætning af, at visse oplysninger blev offentliggjort. Denne fremgangsmåde var bevidst udviklet med henblik på at undgå unødig indblanding i selskabers anliggender, eftersom man mente, at dette ville hæmme innovation og iværksætteradfærd, hvilket ville have været til skade for forsikringstagerne og forbrugernes valg."

10. Tilsynsmyndighederne anvendte lovgivningen


PR\659626DA.doc 123/404 PE 386.573v02-00

DA

Som svar på et spørgsmål fra et medlem om, hvorvidt den britiske regering havde konkluderet, at tilsynsmyndighederne i forbindelse med det tredje livsforsikringsdirektivs ikrafttrædelse havde anvendt gennemførelsesbestemmelserne korrekt samt overholdt direktivets formål, sagde MAXWELL i H4, at vedrørende "anvendelsen af lovgivningen i praksis, har tilsynsmyndighederne anvendt lovgivningen".

11. Det endelige ansvar for krisen ligger hos ELAS' ledelse

McELWEE siger også i H3, at "den endelige årsag til, at Equitable Life endte i denne krise, ligger helt klart hos ledelsen, som var enten korrupt eller uvidende." Dette er også en af delkonklusionerne i Penrose-rapporten (WE 16). Brian CHASE (WE 9) gør imidlertid gældende, at den britiske regering er ansvarlig for ELAS' krise. Han taler om aftalt spil med ELAS over en seksårig periode for at fortie beviserne på den egentlige årsag til krisen, hvilket ifølge ham var en sammensværgelse, der på alle planer var inspireret, finansieret og støttet af det britiske finansministerium. Han støtter disse anklager med henvisning til Penrose-rapporten (WE 16), Burgess Holdgson-rapporten (WE 26) og rapporterne fra Dr. Michael Nassim (WE 8, 7 og 33).

Med hensyn til spørgsmålet om ansvar gøres det gældende i WE-CONF 3, at ELAS gentagne gange løj om selskabets situation og de resultater, de opnåede. De handlede uagtsomt ved ikke at lægge fortjenester fra stigninger på aktiemarkedet til side til "with-profit-forsikringstagere" eller ikke at hensætte til fremtidige betalinger til GAR-forsikringstagere. Det gøres ligeledes gældende, at ledelsen gav sig selv høje lønninger, store bonusser og pensionsydelser. Den indeholder ligeledes anklager mod revisorerne, Ernst & Young, for ikke at have udført en korrekt revision af Equitable Lifes regnskaber og dermed ikke indset, at der ikke var penge nok til at dække GAR-forsikringstagernes midler.

12. Systemet skal udvikle sig, og svaret er solvens II

Clive MAXWELL fra det britiske finansministerium siger i H4, at "ingen tilsynssystemer kan stå stille på markeder, der er i konstant forandring. Det er vigtigt, at den europæiske ramme for tilsyn med livsforsikringsselskaber hele tiden udvikler sig for at sikre et passende beskyttelsesniveau for forsikringstagerne. Den britiske regering støtter derfor Europa-Kommissionens solvens II-projekt".

Artikel 8 - Forsigtighedstilsyn

13. Manglende overholdelse af artikel 8 i det tredje livsforsikringsdirektiv

I henhold til artikel 15 i det første livsforsikringsdirektiv, som ændret ved det tredje livsforsikringsdirektiv (artikel 8), skal hjemlandets kompetente myndigheder kræve, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og


PE 386.573v02-00 124/404 PR\659626DA.doc

DA

fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Denne bestemmelse blev heller ikke opfyldt korrekt ifølge LAKE i H1. Hans argument er følgende: En vigtig del af det nationale britiske forsikringssystem er den kvalificerede udpegede aktuar, som forsikringstagerne udpeger til at rådgive om hensættelser, bonusser, forventninger osv., og som delvist bør fungere som vogter af forsikringstagernes interesser. LAKE gør gældende, at "den udpegede aktuar, Roy Ranson, [i 1992] blev administrerende direktør for ELAS uden at opgive sin rolle som udpeget aktuar, hvilket tydeligvis var til skade for forsikringstagernes interesser, men den britiske lovgivning indeholdt ingen mulighed for at fjerne Roy Ranson fra posten" (H1). Det følger i henhold til LAKE deraf, at den mangelfulde gennemførelse satte de britiske myndigheder ud af spillet. Den britiske regerings aktuarafdeling (GAD) gav udtrykkeligt udtryk for sin misbilligelse af Roy RANSONS dobbeltrolle, men den gjorde ikke noget.

HOLMES (WE 84) kommer også nærmere ind på spørgsmålet om tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer, nemlig problemet med den udpegede aktuar, og citerer udførligt Penrose (WE 16) og gentager de anklager, der fremsættes i den.

Clive MAXWELL fra finansministeriet afviser imidlertid i sit vidneudsagn (H4) denne påstand, idet han gør gældende, at "det tredje livsforsikringsdirektiv ikke nævner den udpegede aktuar". Spørgsmålet om, hvorvidt en udpeget aktuar kunne påtage sig netop den rolle, er derfor ikke relevant i forhold til det tredje livsforsikringsdirektiv. Det var en almindelig ordning med en række andre livsforsikringsselskaber, at den udpegede aktuar spillede dentype rolle i det britiske system."

14. Penrose finder generelle fejl i forsigtighedstilsynet med ELAS

Penrose-rapporten (WE 16) finder generelle fejl i forsigtighedstilsynet med ELAS: "Tilsynet og GAD's rådgivning var udelukkende fokuseret på solvensmargenen over for de aftaleretlige forpligtelser og omfattede ikke påløbne endelige bonusser eller slutbonusser, uanset at eksponeringen over for faldende markeder på datoen for 1989-rapporten var reel og kendt af GAD og tilsynsmyndighederne." (Kapitel 16-16). "Selskabet… var for ærværdigt til at vække reel bekymring, og de manglende oplysninger afstedkom den manglende handling…Tilsynsmyndigheder havde fået indblik i selskabets praksis, hvilket med rimelighed kunne have advaret dem om behovet for at overvåge den nuværende og fremtidige praksis. Der blev ikke truffet særlige foranstaltninger for at sammensætte en passende ordning." (Kapitel 16-21).

Til støtte for disse idéer gøres det i WE-CONF 3 gældende, at de britiske tilsynsmyndigheder ikke tog sig af ELAS' problemer, selv om man havde kendskab til store vanskeligheder inden for organisationen før 1997 og muligvis helt tilbage i 1991. De indså ikke, at der var utilstrækkelige midler til at dække forsikringstagere med GAR-aftaler.

15. Beskyttelse af forsikringstagernes berettigede forventninger i den britiske lovgivning


PR\659626DA.doc 125/404 PE 386.573v02-00

DA

LAKE gør i H1 gældende, at "i den britiske lovgivning bliver forsikringstagernes eller de potentielle forsikringstageres berettigede forventninger beskyttet af de kompetente myndigheder".

HOLMES' vidneudsagn (WE 84) støtter denne tese: "Beskyttelsen af forsikringstagernes berettigede forventninger i henhold til den britiske lovgivning var af stor betydning som følge af forskydningen i 1980'erne og 1990'erne i balancen i de ydelser, ELAS udbetalte i henhold til sine policer, fra garanterede ydelser til ikkegaranterede bonusser (senere slutbonusser).[…] Garanterede ydelser blev kendetegnet som "forpligtelser" i den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen, hvorfor der skulle hensættes til dem, mens den eneste beskyttelse for ikketildelte bonusser eller slutbonusser i det britiske tilsynssystem var forpligtelsen til at overveje, om man skulle gribe ind for at beskytte de berettigede forventninger om en sådan bonus".

16. Forsikringstagernes berettigede forventninger på grundlag af ELAS' praksis

Hvad angår spørgsmålet om forsikringstagernes berettigede forventninger, anfører Penrose (WE 16), at han af de britiske tilsynsmyndigheder fik at vide, at forsikringstagerne ikke havde berettigede forventninger vedrørende slutbonusser på grundlag af selskabets bonuspraksis. Han argumenterer modsat, idet han gør gældende, at forsikringstagerne faktisk havde berettigede forventninger som følge af selskabets bonuspraksis (med andre ord, at forsikringstagerne havde berettigede forventninger om, at de var berettiget til eller ville modtage skønsmæssige bonusser i tillæg til de kontraktlige ydelser). I WE 16, punkt 220, kapitel 18, anføres det: "GAD og finansministeriet har i undersøgelsen fortalt, at GAD og tilsynsmyndighederne altid erkendte slutbonussens relevans, men at forsikringstagerne ikke havde berettigede forventninger vedrørende slutbonusser på grundlag af selskabets bonuspraksis. De henviser til noterne, hvoraf det fremgår, at slutbonusser ikke var garanteret. GAD og finansministeriet anerkender imidlertid også, at forsikringstagernes berettigede forventninger ikke kun drejede sig om garanterede ydelser. Det er ikke nødvendigt for at konkludere, at forsikringstagerne ville have berettigede forventninger om at modtage et bestemt bonusbeløb, at der alligevel ville have været berettigede forventninger. Denne pointe fremhæves i GAD's egne udtalelser: "Det var almindeligt anerkendt på livsforsikringsmarkedet, at de tidligere slutbonussatser ikke skabte berettigede forventninger for fremtiden, da de ville være helt afhængige af markedsvilkårene, med forbehold af en vis grad af udligning, som varierede betydeligt fra selskab til selskab." Den berettigede forventning ville ikke være, at den nøjagtige policeværdi, der var blevet opgivet, ville blive udbetalt, uanset markedsvilkårene eller udligning, men at en eventuel reduktion ville afspejle negative markedsvilkår. En situation, hvor selskabet ikke havde råd til at indfri policeværdierne uden stigende markedsværdier eller overførsler mellem generationer, ville ikke være blevet forstået af selskabets forsikringstagere ud fra de udleverede oplysninger, og ville ikke have dannet grundlag for berettigede forventninger."

17. Effektiv kontrol i hænderne på livsforsikringsbranchen


PE 386.573v02-00 126/404 PR\659626DA.doc

DA

"Investorforeningen konkluderer, at det britiske tilsynssystem var udviklet således, at det fremstod som korrekt tilsyn, men at den effektive kontrol var lagt i hænderne pålivsforsikringsbranchen." Dette er den konklusion, som JOSEPHS drager i H2. Han bad EQUI-Udvalget om at undersøge, "hvorvidt et sådant konsekvent mønster af hemmeligholdelse og vildledning er eller bør være kompatibelt med tilsynsordningen i Fællesskabets livsforsikringsdirektiver."

18. FSA er ikke erhvervsledet

Under henvisning til anklager om, at FSA er "erhvervsledet" samt finansieret af branchen, og at FSA "går branchens ærinde", mener McELWEE i H3, at dette ikke er en retfærdig beskrivelse. Han anfører, at "FSA har fire lovfæstede målsætninger. markedstillid, oplysning af offentligheden, forbrugerbeskyttelse og begrænsning af finansiel kriminalitet. I henhold til lovgivningen skal FSA så vidt muligt handle på en måde, der er forenelig med disse målsætninger. Det forekommer mig, at mindst tre af disse målsætninger drejer sig om forbrugerne, mens den sidste, fastholdelse af tilliden til markedet, i hvert fald er neutral i forhold til forbruger og udøver. På et højere plan kommer dette også i sidste ende forbrugerne til gode, i det omfang det er til fordel for markedsdeltagerne. Disse fordeler gives også videre til forbrugerne."

Det samme budskab blev leveret af David STRACHAN fra FSA i H4, hvor han forklarede, at "FSA er uafhængig af den britiske regering. Det er heller ikke finansieret over de generelle skatter. Vi bliver finansieret fuldstændigt gennem vores beføjelse til at opkræve afgifter fra de selskaber, vi regulerer, eller som bruger Det Forenede Kongeriges aktiemarkeder og børser. […] Vi er en lovfæstet tilsynsmyndighed, der er oprettet af Parlamentet. Vi er ikke et selvregulerende organ eller en brancheforening med frivilligt medlemskab. […] Regulerede selskaber i alle finansielle sektorer skal betale omkostningerne til regulering."

Artikel 10 - Tilsynsbeføjelser og indberetninger

19. ELAS blev en Ponzi-fond

LAKE mener også, at "den britiske regerings og tilsynsmyndighedernes fejl gav mulighed for, at ELAS' "with-profits-fond" kunne blive en "Ponzi-fond", hvor attraktive udbetalinger blev støttet ved hjælp af stigende investeringer fra nye og eksisterende forsikringstagere" (H1). Han gør gældende, at tilbageholdelse af midler til dækning af forventede udbetalinger var beskyttet i lovgivningen, men at de britiske myndigheder undlod at opfylde deres pligt til at håndhæve loven.

SEYMOUR er i H7 af samme overbevisning: " De britiske tilsynsmyndigheder kunne let have fastslået eksistensen af pyramideordningen sammen med de manglende reserver, som Penrose


PR\659626DA.doc 127/404 PE 386.573v02-00

DA

og Burgess og Hodgson gjorde, og straks have truffet afhjælpende foranstaltninger i henhold til direktivet. Dette var afgørende, navnlig eftersom den erklærede tilstedeværelse af reservefonden var et vigtigt salgsargument i hele Fællesskabet."

20. For udstrakt anvendelse af lempeligt tilsyn

LAKE gør i H1 gældende, at disse gennemførelsesfejl omfatter beføjelserne til at tage sig af dårlig behandling af forsikringstagerne, mangelfulde årlige indberetninger, utilstrækkelige ressourcer, uanvendelig ansvarsfordeling vedrørende regulering af forbrugeroplysninger "samt for udstrakt anvendelse af erhvervsledede agenturer og det traditionelle lempelige tilsyn". Han gør gældende, at denne fremgangsmåde betød, at Det Forenede Kongerige tøvede med at gennemføre målet med livsforsikringsdirektiverne, hvilket resulterede i, at de svigtede både i gennemførelsen og i udførelsen.

SEYMOUR bestyrker i H7 dette synspunkt: I teksten om direktivernes tilsynskrav "er ordet "skal" nævnt over det hele. Det hedder ikke "kan", men "skal". Den eneste fortolkning, der er givet om det britiske tilsyn er 'lempeligt', hvilket jeg kalder 'hovedet i busken"-tilsyn'. Han nævner de adskillige tilfælde af ureguleret praksis i ELAS, herunder "sådanne rædsler som en genforsikringsaftale, der ved nærmere eftersyn var værdiløs, og en aktuar, som var antaget til at repræsentere forsikringstagernes rettigheder, mens han rent faktisk var selskabets administrerende direktør". Han gør ikke desto mindre gældende, at han ikke tror på byrdefuld regulering, men "at forsikringstagerne bør få klare og præcise oplysninger om deres policer. Det står i direktiverne, og det er helt rimeligt. Det er også helt rimeligt, at tilsynsmyndigheden, som skal overvåge og have et indgående kendskab til, hvad der sker i et forsikringsselskab, hvis hjemsted var på dennes område, gør lige præcis det og sikrer, at forsikringstagerne ikke får forkerte oplysninger, og at selskabet er i stand til at udøve sin virksomhed i overensstemmelse med sit salgsmateriale."

21. Selskabets indberetninger opfyldte ikke direktivets krav

Hvad angår selskabets indberetninger, siger Penrose (WE 16), at "så længe der findes en lovfæstet solvenstest i henhold til de europæiske direktiver, er det nødvendigt med regnskaber, der opfylder de lovgivningskrav, der er udarbejdet til dette formål. Disse regnskaber var tidligere uforståeligt mystiske, overkomplicerede, alt for ordrige og detaljerede i en sådan grad, at det overordnede væsentlige indhold blev begravet. Selskabets indberetninger var såforvirrende, at væsentlige oplysninger ikke blev opdaget af tilsynsmyndighederne og deres rådgivere i GAD."

Denne manglende klarhed i indberetningerne kunne være i strid med kravene i artikel 10, hvor det kræves, at den britiske tilsynsmyndighed foretager grundige undersøgelser ved at indhente dokumentation eller udføre kontrol på stedet. Andre beviser synes at pege på, at tilsynsmyndighederne altid havde alt for stor respekt og endog en vis frygt for ELAS' ledelse.


PE 386.573v02-00 128/404 PR\659626DA.doc

DA

Penrose har mere at tilføje vedrørende indberetninger: "Undersøgelsesrapporterne om Equitables årlige indberetninger fra midten til slutningen af 1980'erne var relativt korte og klare dokumenter på normalt en side eller halvanden. De blev udarbejdet af GAD…Undersøgelsesrapporterne indeholdt nogle få overskriftstal, omfanget af nye kunder, bevægelserne i matematiske reserver og dækningen for den påkrævede minimumsmargen for aktiver og forpligtelser." (Kapitel 16-1). Selskabets dækning for den påkrævede minimumsmargen var tydeligvis et nøgleindeks…, der faldt fra midten til slutningen af 1980'erne fra 8,5x i 1984 til 3,8x i rapporten fra 1988. I mangel af korrespondancefiler er det ikke muligt at sige, præcis hvilke overvejelser der har været i forbindelse med rapporterne, eller hvordan den faldende tendens i dækningen af den påkrævede minimumsmargen blev betragtet, men det synes ikke at have været et stort spørgsmål for tilsynsmyndighederne."(Kapitel 16-3). "Der findes ingen filer, der indeholder DTI's korrespondance med Equitable fra perioden før 1991. En gruppe tidligere filer blev ødelagt… i 1998, mens filerne med de årlige indberetninger stadig var tilgængelige (1987 og 1988 mangler) tilbage til 1981." (Kapitel 15-46, 47 og 53).

22. Manglende overholdelse af artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv: underfinansiering og manglende opfyldelse af forsikringstagernes berettigede forventninger

Ifølge LAKE i H1 havde "tilsynsmyndighederne for forsikring alt for få ressourcer i 1990'erne", hvilket var i strid med artikel 23, stk. 3, i det første livsforsikringsdirektiv, som ændret ved det tredje livsforsikringsdirektiv (artikel 10). Han gør derefter videre gældende, at artikel 23, stk. 3, litra b), i det første livsforsikringsdirektiv, som ændret ved det tredje livsforsikringsdirektiv (artikel 10), kræver, at beføjelser og midler skal være tilstrækkelige til at tillade de kompetente myndigheder at forhindre eller afhjælpe uregelmæssigheder, der skader forsikringstagernes interesser, hvilket ikke skete i dette tilfælde.

Baird-rapporten (WE 17) støtter også idéen om, at tilsynsmyndighederne for forsikring var underfinansieret i de afgørende år, da kimen til ELAS-krisen blev lagt. Den henviser til oversigten over det personale, der arbejdede med forsikringstilsyn den 1. januar 1999. "…det samlede antal medarbejdere, der var beskæftiget med tilsynet af ca. 200 forsikringsselskaber (…) var mindre end 135. Til sammenligning var der ca. 135 ansatte til at føre tilsyn med 400 autoriserede britiske banker, byggefinansieringsinstitutter og britiske afdelinger af ikke-EU-institutioner" (punkt 2.23.5).

HOLMES (WE 84) fæster også lid til Baird-rapporten i sin kritik af de utilstrækkelige midler, der var afsat til tilsynsmyndighederne i 1990'erne. Endvidere anfører han, at "selv når der tages højde for det skøn, som medlemsstaterne kan udøve i deres fastlæggelse af et passende ressourceniveau for tilsyn, er der stadig tvivl om, hvorvidt Det Forenede Kongerige gav sine kompetente myndigheder de nødvendige midler til tilsynet, hvilket er den standard, der siden november 1992 har været udtrykkeligt fastlagt i fællesskabslovgivningen. På den anden side må man spørge, hvorvidt der blev afsat et tilstrækkeligt antal medarbejdere til opgaven. Endvidere må man også spørge, hvorvidt det tilgængelige personale havde tilstrækkelige


PR\659626DA.doc 129/404 PE 386.573v02-00

DA

kompetencer til at udøve et effektivt tilsyn."

LAKE gør i H1 gældende, at artikel 23, stk. 1-3, i det første livsforsikringsdirektiv, som ændret ved det tredje livsforsikringsdirektiv (artikel 10), kræver årsregnskaber og regelmæssig fremsendelse af materiale samt statistisk materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet, som skal give de kompetente myndigheder mulighed for at træffe de foranstaltninger, der er passende og nødvendige for at sikre, at selskabets virksomhed fortsat overholder lovgivningen i de enkelte medlemsstater, herunder hjemlandet. LAKE gør også gældende, at Det Forenede Kongerige simpelthen ikke gennemførte de retlige krav, som skulle give myndighederne mulighed for at overvåge anvendelsen af deres egen lov med hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger, på trods af at dette var hensigtsmæssigt og nødvendigt, hvilket dermed muligvis var i strid med fællesskabslovgivningen.

23. Det britiske tilsynssystems tilstrækkelighed, modstridende synspunkter

I modsætning til andre vidner anfører Charles THOMSON, den nuværende administrerende direktør i ELAS, i H2, at "tilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige havde i mange år meget vide beføjelser til at stille spørgsmål til selskaber og betydelige beføjelser til at gribe ind i usædvanlige tilfælde. Helt specifikt havde ministeren beføjelse til at gribe ind, hvis forsikringstagernes eller potentielle forsikringstageres berettigede forventninger ikke blev opfyldt. Kort sagt mener jeg, at de relevante tilsynsmyndigheder i Det Forenede Kongerige havde tilstrækkelige beføjelser til at udøve et effektivt tilsyn både før og efter de ændringer, der fulgte af det konsoliderede livsforsikringsdirektiv."

Clive MAXWELL fra det britiske finansministerium anerkender i H4, at der var "problemer med det daværende tilsynssystem. Det var set i bakspejlet ikke det, at de enkelte direktiver, f.eks. det tredje livsforsikringsdirektiv, ikke blev omsat korrekt, men at det eksisterende system ikke blev moderniseret. Det var ikke nødvendigvis det mest optimale system."

24. Underfinansiering af tilsynsmyndighederne betyder ikke nødvendigvis, at de britiske foranstaltninger var utilstrækkelige

I henhold til artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv skal de kompetente myndigheder have midlerne til at træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige og nødvendige for at forhindre eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare. McELWEE mener under henvisning til Lord Penroses konklusioner, at de britiske "tilsynsmyndigheder blev i nogle perioder ikke […] tilstrækkeligt finansieret". De havde derfor ikke "midlerne" til at opfylde deres forpligtelser tilfredsstillende. "Derfor, mener jeg, at udvalget burde være varsomt med at nå frem til en konklusion om, at fordi der blev truffet forskellige foranstaltninger i forskellige medlemsstater, var Det Forenede Kongeriges foranstaltninger ikke hensigtsmæssige." Dette synspunkt blev støttet af Clive MAXWELL i H4, som i sine kommentarer til tilsynsmyndighedernes ressourcer siger, at "Lord Penrose henleder i sin rapport opmærksomheden på spørgsmål som tildeling af ressourcer til visse aspekter af


PE 386.573v02-00 130/404 PR\659626DA.doc

DA

tilsynssystemet på forskellige tidspunkter. Jeg mener imidlertid, at man kan sige, at hans kommentarer skal ses i bagklogskabens klare lys, og at de på mange måder afspejler hans egne synspunkter om behovet for et skærpet tilsyn. […] Derfor skal sådanne kommentarer om ressourcer ses på den baggrund".

Artikel 18 - Forsikringsmæssige hensættelser, artikel 25 - Solvensmargen

25. Det britiske system opfyldte ikke direktivets målsætning

JOSEPHS (H2) mener, at direktivets hensigt var, at forsikringsaftaler skulle værdiansættes omhyggeligt for at beregne forpligtelserne. Dette skulle baseres på den præcise ordlyd i hver enkelt aftalekategori. JOSEPHS siger, at "det britiske system sikrede slet ikke dette, hvis man skal dømme ud fra beviserne om den tid, der blev brugt til de forskellige ting, dvs. hvad tilsynsmyndighedens personale så, hvad de gjorde osv.".

26. Manglende overholdelse af artikel 18 og 25 i det tredje livsforsikringsdirektiv? Forskellige metoder til beregning af solvens

JOSEPHS underbygger også i H2 dette synspunkt, idet han gør gældende, at artikel 18 i det tredje livsforsikringsdirektiv om forsikringsmæssige hensættelser ikke blev overholdt, eftersom "Equitable insisterede på at behandle alle policer ens, uanset om de var tegnet som policer med en fastlagt ydelse eller i den senere form som investeringsaftaler." Disse aftaler "blev tegnet således, at de gav forsikringstagerne en uindskrænket ret til at tage del i selskabets investeringsafkast i forhold til de indbetalte nettopræmier." Ifølge artikel 18 skal denne ret afspejles i de beregnede forpligtelser for disse policer, hvilket ifølge JOSEPHS ikke var tilfældet. Han konkluderer, at det "gav mulighed for løbende overførsel af aktiver fra forsikringstagere med nyere policer til de foretrukne grupper".

Christopher DAYKIN, regeringsaktuar, leder af GAD, gør imidlertid i H4 gældende, at "hvad angår hensættelsesgrundlaget, anvendte Equitable Life en strategi om hensættelse af bruttopræmie, som var forskellig fra den strategi, der blev anvendt af de fleste andre selskaber, men selskabet skulle påvise, at denne strategi opfyldte kravet om nettopræmiehensættelser. Det gjorde det altid tilfredsstillende. Derfor var selskabets hensættelser - i hvert fald frem til 1998 - altid i overensstemmelse med lovgivningens krav."

I henhold til artikel 25 om minimumssolvenskravet skal værdien af et selskabs aktiver overstige beløbet for dets forpligtelser med et beløb, der mindst svarer til solvensmargenkravet. Der synes imidlertid at være forskellige måder at beregne solvens på. David STRACHAN fra FSA forsøger at forklare i H4 ved at sige, at "Equitable har altid været solvent og har altid i sine årlige indberetninger oplyst, at selskabet for nuværende opfylder de lovpligtige solvenskrav".Der anvendes faktisk mindst tre forskellige beregningsgrundlag: For det første den fremgangsmåde, som Chris Daykin har beskrevet, der kendetegnede systemet gennem


PR\659626DA.doc 131/404 PE 386.573v02-00

DA

hovedparten af 1990'erne, og som var i overensstemmelse med det tredje livsforsikringsdirektiv. For det andet er der et beregningsgrundlag, der blev udarbejdet af Lord Penrose i hans rapport, og som var baseret på tal beregnet af Equitable til eget formål. Disse tal blev ikke fremlagt for tilsynsmyndighederne. Det tredje grundlag, som anvendes i dag, er FSA's nye realistiske solvenskrav".

Som svar på et spørgsmål fra et medlem i H5 sagde Stuart BAYLISS, administrerende direktør for Annuity Direct, imidlertid, at de britiske tilsynsmyndigheder "havde købt Equitables historie om solvensmargener i meget lang tid. Det fører tilbage til eksemplet med ny omsætning: Så længe, du genererer ny omsætning til at imødekomme det, er du OK. Hvis den nye omsætning er stor nok, kan du efterfylde hullet. Det var det, de gjorde, og nogle af tilsynsmyndighederne måtte i et vist omfang antages at have set det. Jeg kan ikke forestille mig, at de ikke ville have set det, for det var noget, selskabets vækstmønster krævede, for at det kunne fortsætte væksten."

Alan BEVERLY fra Kommissionen taler også om dette i H6 med henvisning til forsikringsgarantiordninger: "Pointen i Equitable Life-sagen er, at Equitable Life ikke blev insolvent, det gik ikke konkurs. Derfor kom ikke engang den eksisterende garantiordning - forsikringsgarantiordningen i Det Forenede Kongerige - til at spille en rolle i Equitable Lifes tilfælde. […] Så, selv om der havde været et direktiv på europæisk plan om oprettelse af en harmoniseret forsikringsgarantiordning, er det langt fra sikkert, om dette ville have været relevant i Equitable Lifes tilfælde, da der ikke forekom nogen insolvens eller konkurs som sådan."

27. Vedvarende formueunderskud som følge af mangelfulde hensættelser

Hvad angår artikel 18 om forsikringsmæssige hensættelser, giver WE 79 (rapport af investorforeningen om formueunderskud) nyttig viden om, hvad den påstår var årsagen til ELAS' situation. I rapporten anføres det, at "de primære svagheder i tilsynssystemet i Det Forenede Kongerige var, at det ikke indeholdt bestemmelser om hensættelse til betaling af fremtidige investeringsafkast til de personer, der var berettiget til disse afkast, nemlig forsikringstagerne med 'investeringspolicer'. Bestemmelserne blev bevidst lavet så vage, at beslutninger om hensættelser til fremtidige bonusser blev overladt til aktuaren. Konsekvenserne af ikke at foretage sådanne hensættelser var imidlertid helt klare, eftersom at "with-profits-fonden" helt sikkert ville gå konkurs uden sådanne hensættelser."

Ifølge rapporten var det altoverskyggende problem i ELAS et voldsomt formueunderskud målt i forhold til de realistiske forpligtelser. Dette formueunderskud fortsatte fra i hvert fald 1985 og frem til Equitables lukning for nye kunder i slutningen af 2000. Det bestod af følgende elementer:

"A) Undladelse af at foretage tilstrækkelige hensættelser til fremtidige garanterede


PE 386.573v02-00 132/404 PR\659626DA.doc

DA

bonusser, som forsikringstagerne med investeringspolicer i henhold til aftale var berettiget til.B) Undladelse af at foretage tilstrækkelige hensættelser til garantier i aftalerne (såsom de berygtede GAR-aftaler).C) Undladelse af at foretage nogen synlige hensættelser til allerede tildelte ikkegaranterede bonusser.D) En overdreven liberal og for selskabet gunstig fortolkning af lovbestemmelserne (og muligvis den gældende vejledning)."

I rapporten konkluderes det, at der i perioden 1990-2000 var et vedvarende formueoverskud på mellem ca. fem milliarder pund til ca. syv milliarder pund uden "hensættelser til de 'slutbonusser', som selskabet hævdede var "ikkegaranterede", på trods af at forsikringstagerne var blevet bibragt en forventning om, at disse bonusser også ville blive udbetalt, og at dette kun afhæng af situationen påmarkederne på det tidspunkt, hvor de forlod fonden. Faktisk var hele slutbonussen ikke dækket af nogen aktiver i hele den pågældende periode. […] Det drejede sig om store beløb, og vi anslår, at de er steget fra ca. tre milliarder pund i 1990 til 11 milliarder pund i 2000 med et gennemsnit på ca. 45 % af aktiverne over de pågældende 11 år."

28. Ingen hensættelser til slutbonusser: Valgfriheden i den britiske lovgivning var skadelig

Nicholas BELLORD gør i H2 gældende, at "da det tredje livsforsikringsdirektiv skulle udarbejdes, blev der foreslået strengere hensættelseskrav, og den britiske delegation støttede disse strengere krav. Finansministeriet, altså tilsynsmyndighederne, fandt imidlertid ud af, at hvis dette direktiv blev vedtaget, kunne det afsløre sandheden om Equitable, hvorfor de skrottede idéen og gjorde hensættelserne frivillige. Dermed var der mulighed for at indføre egentlige hensættelser, men de britiske tilsynsmyndigheder udnyttede helt bevidst ikke denne mulighed."

I denne henseende gøres det også gældende i WE-CONF 11, at det tredje livsforsikringsdirektiv, som vedtaget, havde en stor fejl, nemlig at hensættelser til fremtidige bonusser som nævnt ovenfor blev gjort frivillige i den endelige version af teksten (se ogsåafsnittet om artikel 18 i det tredje livsforsikringsdirektiv). I WE-CONF 11 gøres det gældende, at dette skete under pres fra Det Forenede Kongerige i løbet af forhandlingerne om direktivet. Som det tidligere er blevet forklaret, gav Det Forenede Kongerige faktisk senere afkald pådenne bestemmelse. WE-CONF 11 forklarer, hvordan dette så gjorde det lovligt for ELAS ikke at foretage hensættelser til slutbonusser, hvilket var en af årsagerne til, at selskabet ikke havde tilstrækkelige aktiver, da House of Lords tvang det til at udbetale de lovede bonusser til GAR-forsikringstagerne.

WE 26 (Burgess Hodgson-rapporten for EMAG) forklarer også, at der ikke blev afsat hensættelser til slutbonusser, og konsekvenserne deraf. Den forklarer, at de regnskabstal,


PR\659626DA.doc 133/404 PE 386.573v02-00

DA

ELAS forelagde for tilsynsmyndighederne, ikke omfattede nogen hensættelser til slutbonusser.Beløbene var tilstrækkelige til at dække den krævede minimumsmargen for lovpligtige indberetninger (fra 1994 til 1999 var margenen i gennemsnit ca. 7 %). I rapporten gøres det imidlertid gældende, at "det måtte have været åbenlyst for tilsynsmyndighederne, som er aktuareksperter, at det overhovedet ikke var nok til at dække slutbonusserne. De kunne med rimelighed have anslået, at margenen skulle være tættere på 20 % til dette formål. Kort sagt er det nødvendigt at spørge tilsynsmyndighederne, om de vidste (eller burde have vidst), at Equitable Lifes aktiver ikke dækkede ledelsens bonusoplysninger i nogen af årene efter 1993. Tilsynsmyndighederne burde have vidst, at slutbonusserne blev anvendt: a) til at tilkendegive policeværdierne for medlemmerne, b) til at foretage betalinger ved udløb eller overdragelse, c) til at skabe større salg af policer ved hjælp af erklæringer om tidligere resultater. De burde have været bekendt med, at de aftalemæssige forpligtelser fra 1998 omfattede en hensættelse til GAR-omkostninger, men de burde også have vidst, at virkningen heraf var stærkt reduceret som følge af den ret usikre værdi af genforsikringspolicen med Irish European Reinsurance Company Limited."

Penrose (WE 16) støtter også idéen om, at forsigtige hensættelser ville have afsløret ELAS' svagheder. Han gør gældende, at tilsynsmyndighederne kun fokuserede på solvensmargener og ikke tog hensyn til påløbne slutbonusser, hvilket muligvis var i strid med artikel 18, som kræver, at tilsynet bør kontrollere et selskabs samlede virksomhed og ikke kun dets solvens.

Penrose siger, at direktivet "krævede forsigtige hensættelser til, eller at der skulle tages realistisk højde for, slutbonus. Dette ville have afsløret selskabets svagheder på et meget tidligere tidspunkt og have udløst afhjælpende foranstaltninger. DTI udnyttede ikke denne mulighed, idet det i stedet mente, at 'nogle passende hensættelser bør foretages implicit i systemets parametre'. Den britiske lovgivning om gennemførelse af direktivet ændrede ikke disse forhold." Penrose kritiserer endvidere tilsynsmyndighedernes manglende "proaktive tilgang".

29. Anvendelse af fremtidige underskud til dækning af solvensmargenen er i strid med artikel 25

SEYMOUR gør i H7 gældende, at, da de britiske tilsynsmyndigheder erkendte omfanget af problemerne i ELAS, og drøftelserne om anvendelse af redningsfonden for forsikring begyndte, gik de britiske tilsynsmyndigheder i panik (da dette ville have betydet, at der skulle opkræves en afgift fra alle andre forsikringsselskaber for at udbetale erstatning til ELAS' forsikringstagere), og for at undgå denne situation "godkendte [de] da et system, hvor man medregnede fem års teoretiske fremtidige overskud for at afstemme regnskabet i et lukket selskab - ELAS - hvorved man umuliggjorde adgangen til kompensationsfonden." Han siger, at dette "gør hele konceptet om solvens meningsløst".

I WE 54 ("La Vie d'Or", kendelse i sag 98/2863 fra distriktsdomstolen i Haag af 13. juni 2001) forklarer SEYMOUR (H7), hvordan sagsøgte gjorde gældende, at "medregningen af


PE 386.573v02-00 134/404 PR\659626DA.doc

DA

fremtidige overskud i balancen gav ikke et retvisende billede af forsikringsselskabets solvens og var derfor i strid med EU's livsforsikringsdirektiver. […] Det er vigtigt at bemærke, at spørgsmålet om lovligheden af fremtidige overskud med hensyn til EU's livsforsikringsdirektiver blev rejst."

Baird-rapportens (WE 17) undersøgelse af spørgsmålet om fremtidige overskud bør ogsågranskes nøje. Med citater fra drøftelser med GAD anføres det, at "EU's direktiver og den britiske lovgivning giver mulighed for at medregne et forsikringsselskabs fremtidige overskud. Dette kaldes 'fremtidige implicitte formuebestanddele'. […] GAD forklarede os baggrunden for disse: 'Den underliggende lovgivning…. stammer fra de europæiske direktiver, herunder især det første livsforsikringsdirektiv fra 1979. Ifølge dette kan et selskab med tilsynsmyndighedens tilladelse få lov til at medtage disse som fem sjettedele af dets solvensmargen i beregningen af fremtidige overskud. Beregningen af fremtidige overskud defineres derefter i samme direktiv som værende 50 % af de gennemsnitlige overskud i de seneste fem år ganget med den forventede løbetid for den gældende police. Direktivet fastlagde blot, at tilsynsmyndighederne kunne udøve deres skøn, og at det kan medregnes i solvensmargenen."

Denne mulighed blev væsentligt begrænset med vedtagelsen af solvens I-direktivet i 2002 (artikel 1, stk. 4), som nedlægger forbud mod anvendelse af denne praksis fra 2009. Baird forklarer, at ELAS ved flere lejligheder anmodede om og fik tilladelse fra tilsynsmyndighederne til at anvende fremtidige overskud til dækning af solvenskravene. Tilsynsmyndighederne gjorde brug af sin ret til at udstede flere tilladelser i § 68 i ICA 1982. Ifølge Baird gav dette selskabet mulighed for at forstærke opfattelsen af selskabets finansielle styrke udadtil. Baird anbefalede, at man gennemgik tilsynsmyndighedens udøvelse af sit skøn med hensyn til tilladelser til at anvende fremtidige overskud til opfyldelse af solvenskravene.

Dette har tæt forbindelse til en del af undersøgelsen om korrekt omsættelse af det tredje livsforsikringsdirektiv. Spørgsmålet er, hvorvidt det skøn, som ministeren udøvede i henhold til § 68 i ICA 1982, spillede en vigtig rolle i ELAS-sagen, som Baird hævder. Det, der skal vurderes i denne forbindelse, er hvorvidt skønnet i sig selv er foreneligt med det tredje livsforsikringsdirektiv. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og midler til at udføre deres tilsynsfunktion (se artikel 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv). Direktivet giver imidlertid den kompetente myndighed mulighed for at give afkald på anvendelse af bestemmelserne i et begrænset antal tilfælde og under strenge betingelser (se artikel 21, stk. 2, og artikel 22, stk. 6, i det tredje livsforsikringsdirektiv), men det forekommer, at den kompetente myndighed i en medlemsstat ikke noget sted i direktivet får tillagt sådanne afkaldsbeføjelser som dem, der fremgår af § 68 i ICA 1982. Det tyder på, at sådanne beføjelser udøves på en lempelig eller inkonsekvent måde, som kan være gunstigt for nogle selskaber, men ikke for andre, hvilket dermed underminerer anvendelsen af harmoniserede standarder. Det er muligt, at hvis disse beføjelser på en eller måde var blevet begrænset, kunne ELAS' krise være undgået eller i hvert fald minimeret.


PR\659626DA.doc 135/404 PE 386.573v02-00

DA

Artikel 28 - Almene hensyn, artikel 31 - Oplysninger til forsikringstagerne

30. Adskillelsen mellem tilsynsmyndighederne for god forretningsskik og forsigtighedstilsynet

var skadelig

Hvad angår spørgsmål om kommunikation med forsikringstageren, siger LAKE (H1), at de oplysninger til forsikringstagerne, der kræves i det tredje livsforsikringsdirektiv, blev underlagt tilsynsmyndighederne for god forretningsskik, som på det tidspunkt var adskilt fra tilsynsmyndighederne for forsikringsvirksomhed, og at denne retlige opdeling af ansvaret mellem forretningstilsyn og forsigtighedstilsyn skadede ELAS' forsikringstagere. Endelig siger han om de gennemførelsessager, der er anlagt ved de britiske domstole, at han ikke kender til nogen, der drejer sig om manglende gennemførelse af fællesskabslovgivningen.

David STRACHAN fra FSA fremsatte imidlertid et andet synspunkt i H4, hvor han gjorde gældende, at "det tredje livsforsikringsdirektiv er blevet gennemført på en måde, som har sikret klarhed med hensyn til ansvaret i de forskellige medlemsstater [...]. I henhold til tredje livsforsikringsdirektiv er det op til tilsynsmyndighederne for disse filialer - i dette tilfælde værtslandets tilsynsmyndigheder - at anvende sine egne regler. Dette forhindrer en ellers forvirrende situation, hvor forsikringstagerne ville være beskyttet af forskellige regler om god forretningsskik, afhængigt af om de indgik aftaler med en indenlandsk institution eller en filial af en EØS-institution."

31. Manglende overholdelse af bilag II

I Leslie SEYMOURS skriftlige vidneudsagn i H7 (WE 53) gør han gældende, at bilag II i det tredje livsforsikringsdirektiv (bilag IV i KD), der kræver, at forsikringstagerne får klare og præcise oplysninger om deres policer, ikke blev overholdt. WE 53 viser ELAS' salgsmateriale, hvor de fremragende resultater i ELAS' pensionsfonde beskrives, og hvor det hævdes, at ELAS var i stand til at skabe disse resultater som følge af sine lavere driftsomkostninger. Selskabet hævdede endvidere, at dets investeringsforvaltning var uovertruffen. Et andet dokument forklarer, hvordan ELAS foretog udligning ved hjælp af hensættelser, og at forsikringstagerne ville modtage en bonus, hvor et vist beløb, som selskabet havde tjent, ville blive hensat til dækning af eventuelle fremtidige nedgange på aktiemarkederne eller i selskabets investeringer. SEYMOUR gør gældende, at alle disse løfter var falske, hvorfor oplysningerne ikke var klare og præcise.

SEYMOUR siger, at "direktivet kræver, at forsikringstagerne regelmæssigt modtager klare og præcise oplysninger om forsikringsselskabet. Tilsynsmyndigheden gjorde ikke noget for at sikre, at denne vigtige del af direktivet blev håndhævet."


PE 386.573v02-00 136/404 PR\659626DA.doc

DA

KONKLUSIONER DEL II - OMSÆTTELSEN I NATIONAL RET


PR\659626DA.doc 137/404 PE 386.573v02-00

DA

34 See Part II, sections II.2.1, pp 85-86; Part II, section II.2.2., p 68; Part II, section II.2.3., p.92; and WE 20.35 See Part II, Section II.1.1. on Art.25 3LD, pp 60-61; see also WE 17, para. 7.2.2 at p. 228.36 Article 8 3LD.37 See Part II, Sections II.1.1, pp 39-41 and Part II, section II.2.3., pp 99-100; see also WE 16 (Ch. 16; ch. 19, para. 210; ch.

PART II - TRANSPOSITION

Transposition of the Third Life Directive

1. Despite having identified some discrepancies between specific domestic UK regulations and articles of the 3LD34, the committee considers that the nature and number of such discrepancies is not important enough to characterize what may be termed as the ‘formal’transposition process as defective.

2. The committee makes one exception, nevertheless, as regards the ample powers domestic UK legislation bestows on the Secretary of State (as prescribed by Section 68 of the ICA 1982) to waive the application of prudential regulations. These powers appear to be incompatible with the letter and the aim of the Directive and were used inappropriately35

(particularly when granting authorization on numerous occasions to include future profits in the solvency margin), and that therefore, in this particular instance, there are serious concerns that the 3LD was not correctly transposed in full.

3. The committee believes that the transposition of the 3LD by the UK, was nonetheless not carried out in a way which allowed the effective fulfillment of its underlying objectives. The committee believes that the UK technique of implementing the Directive in a piecemeal fashion (i.e., the directive was transposed not into one single national law but spread throughout different acts of varying hierarchy) lacks clarity and does not seem to be the best way of incorporating EC principles and standards into domestic legislation.

Specific issues regarding application

The concept of ‘financial supervision of the entire business’

4. The committee recalls that the Directive states that financial supervision must cover the “assurance undertaking's entire business”.36 The committee stresses as a legislator that such simple terminology is unambiguous and must be given a wide and proper interpretation.

5. The committee believes that UK authorities’ supervision of ELAS disregarded or misinterpreted the concept of ‘financial supervision of the entire business’ contrary to Articles 837, 18


PE 386.573v02-00 138/404 PR\659626DA.doc

DA

18, para.220; ch. 21) and WE Conf 3.38 See Part II Section II.1.1, pp 52-53 and Part II Section II.2.3, pp 104-106; see also WE Conf 11, WE 16, WE 26 and WE 79.39 See Part II Section II.1.1, pp 59-60, and Part II Section II.2.3, pp 107-108; see also WE 17, para 7.2.2, p.228.40 See Part Section II.2.3, pp 105-106; see also WE 16, WE 26 and WE 79.41 See Part II Section II.1.1, pp 52-54.42 See WE 16, ch. 19, para 210.

38 and 2539 of the Third Life Directive.

6. The committee believes that the option contained in paragraph 1.D of Article 18 does not exclude future discretionary or non-contractual bonuses from being an integral part of the company's ‘entire business’ and does not exonerate Member State authorities from doing their utmost to respect the letter and the aim of the Directive. Furthermore, it appears from the material available to the committee40 that one of the main reasons for ELAS’ financial downfall was the fact that, throughout the years, it did not properly reserve for future discretionary or non-contractual bonuses.

7. It has been argued41 that ELAS was not obliged to reserve for future discretionary or non-contractual bonuses because this was optional under the Directive, and the UK regulator decided not to avail itself of this option. The committee believes that the fact of making the reserving of discretionary bonuses optional undermined the strength and internal coherence of the Directive. Introducing such an option was inconsistent with the overall aim of the Directive.

8. Submissions made to the committee42 suggest that the regulator tended to focus on solvency margins in a narrow sense and took little or no account of future discretionary and non-contractual bonuses in its overall analysis of the financial health of the company. The committee believes therefore that it is likely that the regulator did not manage to guarantee that ELAS had an adequate solvency margin in respect of its entire business at all times.

.

Lack of sound administrative and accounting procedures and adequate internal control mechanisms

9. There are clear indications that the UK regulators knowingly failed to challenge the dual, and therefore conflicting, role of the Appointed Actuary of ELAS, who for six years alsoheld a leading management post in the Society as its Chief Executive. The committee believes that this duality of roles created a conflict of interests detrimental to policyholders' interests which should have been challenged by regulators as an instance of bad corporate governance. Furthermore, the committee believes that, by not taking swift action on the issue of the double role of the Appointed Actuary, the UK regulator did not fulfil its obligation to require from ELAS ‘sound administrative and accounting procedures and adequate internal control mechanisms’ as required explicitly by the 3LD,


PR\659626DA.doc 139/404 PE 386.573v02-00

DA

43 See Part II Section II.1.1, pp 41-42 and Part II Section II.2.3, p 98.44 See Baird Report (WE 17), paragraph 2.13.6.45 See Part II Section II.1.1, pp 40-41 and p. 47; see also Part II Section II.2.3, p 101-102; see also WE 16, ch.18, para 220, and WE 26, WE 52-54 and LLOYD in H5.46 See Part II Section II.1.1, p 47-48.47 See Part II Sections II.1.1, pp 45-47, and Part II Section II.2.3, pp 101-102; see also WE 17.48 See Part II Section II.2.3, pp 99-101 and WE 16.

and contrary to Article 8.43 The committee insists that the role of the Appointed Actuary was central to the UK supervisory system, and that a failure to guarantee the effectiveness of such a figure undermined the whole system of supervision, in particular rendereding any internal controls completely inadequate. The committee considers that, once in place and irrespective of whether the concept was required under Community law, the Appointed Actuary became part of the UK regulatory and supervisory system which, as a whole, was subject to the Third Life Directive. Furthermore, certain statements44 lead the Committee to believe that this failure formed part of a wider administrative practice which undermined the effectiveness of the safeguards contained in Community legislation.

Failure to respect policyholders’ reasonable expectations (PRE)

10. According to some statements made to the committee45, the concept of PRE included the fact that policyholders expected to receive discretionary bonuses in addition to contractual benefits. If UK authorities were obliged to respect PRE as part of their obligations under Community law, the committee considers that they should have also made sure that reserves covered discretionary bonuses. The committee believes that, by not considering discretionary bonuses as an integral part of the company’s entire business and not obliging ELAS to provide adequate technical provisions for them, the UK regulators did not pay due regard to PRE and thereby appear to have breached the letter and aim of Article 18 of the 3LD.

11. The committee recalls that Article 10 of the 3LD required that UK authorities be given the powers and means to ensure that PRE were respected and that any appropriate and necessary measures were taken to ensure that ELAS' business continued to comply with UK law46, in order to prevent or remedy any irregularities prejudicial to the interests of the assured persons.

12. Statements made to the committee47 suggest that, during the 1990s, the regulators in the UK did not exercise their extensive powers with respect to ELAS, despite having sufficient indication of the impending crisis. Some accounts48 indicate that the regulator adopted a conscious and deliberate ‘hands-off’ approach with regards to the ELAS case. The committee believes that this may have constituted a breach of the regulators’obligation to ensure respect of PRE and therefore was in breach of the letter and aim of Article 10 of the 3LD.

UK regulators' excessive leniency on solvency margin


PE 386.573v02-00 140/404 PR\659626DA.doc

DA

49 See Part II Section II.1.1, pp 60-61 and Part II Section II.2.3, pp 105-106; see also WE 17, para 7.2.2, p 228.50 See for instance: Baird Report (WE 17), at paragraph 2.23.5; Penrose Report (WE 16), Chapter 19, at paragraphs 158 and 160.51 See Section IV (in particular pages 266-267)

13. Several statements49 support the conclusion that ELAS artificially enhanced the external perception of its financial strength and managed to meet its solvency requirements by successfully obtaining numerous authorisations from the regulator to include future profits and zilmerising as part of its implicit assets. These authorisations were granted on the basis of the waiver powers of the Secretary of State contained in Section 68 of the ICA 1982, whose compatibility with the letter and the purpose of the 3LD remain doubtful to the committee. The UK regulators' excessive leniency in this regard appears to have been in breach of Articles 10 and 25 of the 3LD.

14. The committee believes that by being allowed artificially to meet its solvency requirements artificially , ELAS hid the truth from policyholders and endangered its future financial viability. It therefore follows that PRE were put at risk and that UK regulators allegedly took measures that were not “appropriate and necessary to prevent or remedy any irregularities prejudicial to the interests of the assured persons”.

15. The committee believes that excessive use of future profits and zilmerising rendered the solvency margin relatively misleading as an indicator of the financial health of ELAS and that as a result the UK regulators did not fulfill their obligation to require from ELAS an “adequate available solvency margin in respect of its entire business at all times”.

Adequacy of resources available to regulators

16. A large quantity of material50 indicates that, particularly in the early 1990s, the UK supervisory and regulatory bodies were not adequately equipped with appropriate means, either by way of competent staff or sufficient resources, to fulfil their supervisory and regulatory duties, contrary to the standard set out in Article 10 paragraph 3 of the Third Life Directive. Such necessary powers and means and the consequent possibility of effective supervision are all the more important since, with the coming into force of the Third Life Directive, the home Member State retains the sole responsibility for the financial supervision of life assurance undertakings.

Information requirements

17. Material available to the committee51 raises concerns as to whether the disclosure requirements laid down in the Third Directive were properly implemented by the UK and whether they were breached in the case of Equitable Life.

Application of the Third Life Directive


PR\659626DA.doc 141/404 PE 386.573v02-00

DA

18. The committee considers it clear that the obligations imposed by Directives on Member States do not only concern their legislative competences but extend also to their administrative and judicial competences. Furthermore, the adoption of national measures implementing a Directive does not exhaust its effects. Full application of a Directive is only secured when national implementing measures are actually being applied in such a way as to achieve the result sought by it. Indeed, divergences in the application of Directives would otherwise have a negative effect on uniformity and equivalence within the Community legal order.

19. The committee is of the opinion that the application of the 3LD by the UK in respect of the ELAS case was deficient and that UK regulators and authorities did not adequately respect the ultimate purpose of the Directive. The committee believes that, in the present case, the combination of a formalistic transposition with an application which was defective in several respects leads to the conclusion that the implementation process as a whole was flawed.


PE 386.573v02-00 142/404 PR\659626DA.doc

DA

DEL III – Tilsynsordning

om evaluering af den britiske tilsynsordning i forbindelse med Equitable Life


PR\659626DA.doc 143/404 PE 386.573v02-00

DA

INDHOLDSFORTEGNELSE DEL III

I. Fællesskabslovgivning

1. Anvendelse af bestemmelser i det tredje livsforsikringsdirektiv

2. Ansvar for forsigtighedstilsyn

3. Ansvar for tilsyn med god forretningsskik

4. Vurdering af virksomhedernes økonomiske situation

5. Gennemførelse af tilsynsforanstaltninger

6. Tilsyn med udenlandske virksomheder

7. Tilsyn med bogføring og den økonomiske situation

8. Tilsyn med selskaber i vanskeligheder

9. Europa-Kommissionen og Equitable Life-sagen

10. CEIOPS og Siena-protokollen

11. Solvens II-projektet

12. Spørgsmål til besvarelse

II. Det Forenede Kongeriges tilsynsordning for livsforsikring

1. Anvendelse af bestemmelserne i det tredje livsforsikringsdirektiv

2. Forsigtighedstilsyn

a) I perioden 1982-1998

b) I perioden 1998-2001

c) I perioden efter 2001

3. Tilsyn med god forretningsskik

4. Den udpegede aktuar

5. Tilsynsmyndighedernes interventionsbeføjelser


PE 386.573v02-00 144/404 PR\659626DA.doc

DA

6. Tilsynsmyndighedernes ansvar

III. Vigtige resultater af Penrose- og Baird-rapporten om livsforsikringstilsyn

1. Baird-rapporten (oktober 2001)

2. Penrose-rapporten (marts 2004)

2.1 Definition af forsigtighedstilsyn

2.2 Tilsynsmyndighedernes interventionsbeføjelser

2.3 Samspil mellem tilsynsmyndigheder

2.4 Ransons uimodsagte dobbeltrolle

2.5 Påståede generelle tilsynsmangler

a) Manglende viden og/eller svagt tilsyn

b) Efterladenhed eller "lempelig" tilsynspolitik fra

tilsynsmyndighedernes side

c) Forsømmelse fra tilsynsmyndighedernes side

2.6 Tidslinje for tilsynsmyndighedernes anerkendelse af bekymringer

om EL

2.7 Penrose-rapportens konklusioner

IV. Andre vidneudsagn og skriftlige beviser, som udvalget har behandlet

1. Påstande om forsømmelse i forsigtighedstilsyn

a) Påstande om driftsmæssige mangler hos

britiske tilsynsmyndigheder

b) Påstande om modstand fra britiske tilsynsmyndigheder og


PR\659626DA.doc 145/404 PE 386.573v02-00

DA

sammensværgelse med EL

c) Påstande om tilsynsmyndighedernes partiskhed over for

branchen

d) Påstande om tilsynsmyndighedernes "lempelige" tilsynspolitik

e) Påstande om tilsynsmyndighedernes overdrevne "hensyn" over

for EL

f) Påstande om tilsynsmyndighedernes arbejde med at undgå EL's

konkurs

g) EL's administrerende direktør og udpegede aktuars dobbeltrolle

h) Tilstrækkelighed af tilgængelige ressourcer for

tilsynsmyndighederne

2. GAR-problemet

a) Tidslinie

b) Baggrundsoplysninger

c) Påstande om tilsynsmyndighedernes inkompetence ved

manglende anerkendelse af GAR-risikoen.

3. Påstande om uretfærdighed i "kompromisordningen" fra 2001.

a) Tidslinie

b) Den uafhængige aktuars rapport

c) Kompromisbetingelserne i detaljer

d) FSA's rolle i "kompromisordningen"

e) Klager fra forsikringstagere

f) Påstande om, at EL's ledelse ikke er "egnet og hæderlig"

4. Påstået forsømmelse i forbindelse med tilsyn med god forretningsskik

a) Påstande om vildledende salgsmetoder og urigtige oplysninger i

Det Forenede Kongerige.


PE 386.573v02-00 146/404 PR\659626DA.doc

DA

b) Påstande om vildledende salgsmetoder i andre medlemsstater

c) Påstande om forsikringstageres kontrakter i forbindelse med

kurtagerytteri

d) Påstande om kommunikationsfejl mellem britiske

tilsynsmyndigheder

e) Kommunikation mellem britiske og udenlandske

tilsynsmyndigheder

f) Vildledende annoncering på det tyske og irske marked

Konklusioner


PR\659626DA.doc 147/404 PE 386.573v02-00

DA

52 Direktiv 92/96/EØF af 10.11.1992, EFT L 360 af 9.12.1992.53 Finansministeriet indledte Lord Penrose-undersøgelsen i august 2001. Den havde følgende mandat: "Undersøge omstændighederne, som førte til den nuværende situation i Equitable Life Assurance Society under hensyntagen til situationen på livsforsikringsmarkedet. Identificere eventuelle konklusioner, som kan drages af adfærden inden for samt forvaltningen af og tilsynet med livsforsikringssektoren. Aflægge beretning til finansministeren." Rapporten om Equitable Life blev offentliggjort den 8.3.2004.54 Baird-rapporten, "Tilsyn med Equitable Life: En uafhængig rapport" udarbejdet af Ronnie Baird, direktør, kvalitetssikring og intern revision, FSA, med bistand fra Norton Rose og PricewaterhouseCoopers, blev offentliggjort af finansministeriet den 17.10.2001.55 En løbende undersøgelse fra den britiske parlamentariske ombudsmand og ombudsmand for sundhedstjenester (PO) skulle endvidere fastslå, om den relevante britiske tilsynsordning blev forvaltet korrekt. I den første rapport fra den britiske parlamentariske ombudsmand, som blev offentliggjort i juni 2003, blev forsigtighedstilsynsmyndighederne ikke fundet skyldige i fejl og forsømmelser i perioden 1999-2000, og investorerne blev ikke tilkendt erstatning. I den anden rapport blev undersøgelsens tidsperiode udvidet, ligesom anvendelsesområdet nu omfattede GAD. Offentliggørelsen af den anden rapport fra den britiske ombudsmand om Equitable Life, som oprindeligt skulle være færdig i efteråret 2006, er blevet forsinket indtil maj 2007, og resultaterne af denne rapport kan derfor ikke medtages i denne rapport. I sin skrivelse til parlamentsmedlemmerne af 16.10.2006 (tilfældigvis samme dag som EQUI-delegationens besøg i London) skrev ombudsmanden: "det stod klart, at beviser, som potentielt set syntes at være relevant i forhold til undersøgelsens genstand, var endnu ikke videregivet til os... Vi modtog disse beviser i juli og august 2006"(bilag til WE-FILE19). BRAITHWAITE (H11) beklagede, at denne ""vognladning" nye skriftlige beviser fra 2001, som tidligere var blevet holdt skjult for Penrose-undersøgelsen... tilsyneladende har sikret, at der i EQUI-rapporten ikke kan citeres fra PO's undersøgelse.56 Se også artikel 10-13 i det kodificerede livsforsikringsdirektiv 2002/83/EF, EFT L 345 af 19.12.2002. 57 Direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979, EFT L 63 af 13.3.1979.

Indledning

Som svar på mandatets led 3 fortsatte undersøgelsesudvalget med at analysere forsikringstilsynets rolle og effektivitet i Det Forenede Kongerige og andre relevante medlemsstater, idet det forsøgte at vurdere, om der var foregået konsekvente tilsynsfejl i tilsynet med livsforsikringssektoren generelt og navnlig i tilsynet med Equitable Lifes forretningsmetoder og finansielle stilling. Udvalget undersøgte også påstandene om tilsynsfejl i forbindelse med beskyttelse af forsikringstagere og forbrugere som følge af forkert gennemførelse af det tredje livsforsikringsdirektiv52, idet det navnlig vurderede Det Forenede Kongeriges tilsynsordning sammenlignet med tilsvarende ordninger i et EU-miljø.

Resultaterne af Penrose-rapporten53 og Baird-rapporten54, hvis undersøgelser overlapper dele af udvalgets mandat, blev brugt som udgangspunkt i en større europæisk sammenhæng55.

I. Fællesskabslovgivning

Den rolle og det ansvar, som livsforsikringstilsyn har med hensyn til tilsyn med forsikringsvirksomhed, er kodificeret i artikel 8 til 10 i det tredje livsforsikringsdirektiv (3LD)56, som ændrer artikel 15, 16 og 23 i det første livsforsikringsdirektiv (1LD)57.


PE 386.573v02-00 148/404 PR\659626DA.doc

DA

58 Se også artikel 20-31 i det kodificerede livsforsikringsdirektiv.59 Direktiv 90/619/EØF af 8.11.1990, EFT L 330 af 29.11.1990, se også artikel 32-36 og bilag III i det kodificerede livsforsikringsdirektiv.60 Se også artikel 37 i det kodificerede livsforsikringsdirektiv.61 Se EF-traktatens artikel 249.62 I ES-1 anførtes det, at "Det Forenede Kongerige valgte en sammenstykket og indirekte tilgang, som havde til formål at justere den allerede komplekse og sofistikerede tilsynsordning med direktivets principper og standarder. I modsætning dertil valgte Spanien og Irland en mere mekanisk og konsolideret vej på baggrund af indførelsen af direktivet i det nationale lovgivningssystem gennem vedtagelse af en enkelt retsakt, som grundlæggende set gengav direktivets struktur og tekst. I princippet... er sådanne forskellige former for gennemførelse kompatible med fællesskabslovgivningen, (men) frihed til at vælge metode og form undtager ikke medlemsstaterne for et direktivs bindende virkning " med hensyn til de resultater, der skal opnås".

Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser og forsikringsselskabernes fremstilling deraf (herunder solvensmargener) er kodificeret i artikel 18 til 27 i 3LD, som ændrer artikel 17 til 21 i 1LD58.

Bestemmelser vedrørende reglerne for god forretningsskik, herunder aftaleret, forsikringsbetingelser mv. er kodificeret i artikel 28 til 31 og bilag II i 3LD ud over bestemmelserne i artikel 4 og 15 i det andet livsforsikringsdirektiv (2LD)59.

Endelig blev bestemmelser vedrørende forsikringsselskaber i vanskeligheder kodificeret i artikel 24, stk. 2 til 4 (1LD)60.

Det tredje livsforsikringsdirektiv indeholder således bestemmelser om oprettelse af et indre marked i EU/EØS for forsikringsprodukter baseret på reglen om, at tilsyn i de enkelte medlemsstater anerkendes som ækvivalent i en anden medlemsstat, og at et forsikringsselskab, som der føres tilsyn med i én medlemsstat, og som sælger sine produkter i hele det indre marked, af værtslandets tilsynsmyndigheder kan anses for at være tilstrækkeligt solvent til at sælge sine produkter i andre medlemsstater uden at skulle opfylde yderligere solvenskrav der.


I modsætning til forordninger er direktiver med hensyn til det tilsigtede mål bindende, men det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen61. Det tredje livsforsikringsdirektiv skal gennemføres af medlemsstaterne inden den 31. december 1993 og anvendes senest den 1. juli 1994. Det Forenede Kongeriges myndigheder meddelte formelt Kommissionen, at de havde gennemført 3LD i den britiske lovgivning den 29. juni 1994 og bekræftede dens ikrafttrædelse den 1. juli 199462.

Denne tidsfrist er vigtig i forhold til den rolle, som Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndigheder spiller i Equitable Life-sagen, eftersom deres aktioner i årene 1989-1993 (undersøgelse af aktuarrapporter, forsigtighedstilsyn) blev reguleret af bestemmelserne i det første livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF).


PR\659626DA.doc 149/404 PE 386.573v02-00

DA

63 Se sag C-14/83, von Colson og Kaman, præmis 15, og C-62/00, Marks & Spencer mod Customs & Excise, præmis 27.

Domstolen har i sine afgørelser gentagne gange lagt særlig vægt på formålet med et direktiv.63

Det vigtigste spørgsmål er her, om en medlemsstat har vedtaget alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre fuldstændig effektivitet af direktivet i overensstemmelse med det mål, som sidstnævnte forfølger. Domstolen har understreget, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre fuldstændig og effektiv anvendelse af et direktiv, hvilket betyder, at en medlemsstat ikke fritages for sine gennemførelsesforpligtelser ved blot at vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger. Medlemsstaten er "selv efter vedtagelsen af disse foranstaltninger forpligtet til at sikre, at direktivet anvendes fuldt ud. Ved de nationale domstole kan borgerne følgelig over for staten påberåbe sig bestemmelser i et direktiv […] i alle tilfælde, hvor det ikke effektivt er sikret, at direktivet anvendes fuldt ud, dvs. ikke blot i tilfælde, hvor direktivet ikke er gennemført eller ikke er gennemført korrekt, men også i tilfælde, hvor de nationale foranstaltninger, hvorved direktivet er gennemført korrekt, ikke anvendes på en sådan måde, at der fremkaldes det med direktivet tilsigtede resultat." Endvidere har Domstolen gentagne gange fastslået, at direktiver er bindende for alle medlemsstaternes myndigheder: ikke kun lovgiverne, men også de administrative agenturer med ansvar for den løbende anvendelse og håndhævelse af loven er bundet deraf(ES-1, afsnit 7-8).

2. Ansvar for forsigtighedstilsyn

I artikel 8 og 9 i 3LD defineres anvendelsesområdet og udstrækningen af medlemsstaternes tilsynsansvar, herunder sager, hvor forsikringsselskabet opererer i andre medlemsstater, idet det anføres, at "[Det] finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, og med de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler eller den praksis, der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsniveau."

I tilfælde af at et selskab har etableret en driftsfilial i en anden medlemsstat, kræver "[H]jemlandets kompetente myndigheder …, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer." Hvad angår kontrol "skal filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente myndigheder … selv eller ved personer, de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet. Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol." Hjemlandet kan kræve systematisk anmeldelse af forsikringsmæssige hensættelser med henblik på tilsyn, men kun med det formål at "kontrollere, at nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes …, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et selskab kan udøve sin virksomhed."

3. Ansvar for tilsyn med god forretningsskik


PE 386.573v02-00 150/404 PR\659626DA.doc

DA

64 Se WE-CONF-26: "Begrebet "almene hensyn" er en undtagelse fra Traktatens grundlæggende principper med hensyn til fri bevægelighed… I 3LD forklares det ikke tydeligt, hvad almene hensyn skal være…, men der gives forskellige hentydninger til motiverne." (Punkt 3.4).

Tilsynet med de såkaldte regler om "god forretningsskik" (dvs. aftaleretlige betingelser og praksis, der påvirker de forbrugere, der tegner en forsikring) er et andet ansvarsområde for de tilsyn, som medlemsstaterne har udpeget. I artikel 4 i 2LD fastlægges det, at "aftaler …underkastes lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består… [M]edlemsstaternes almindelige internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser [finder] anvendelse på de af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler." Værtslandets tilsynsmyndigheders forpligtelse til at gribe ind er således begrænset til sager, "der er i konflikt med lovbestemmelser, der beskytter samfundsmæssige interesser64 i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består".

Med henblik på forbrugerbeskyttelse skal forsikringstageren være berettiget til en opsigelsesperiode på "mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor han fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået." (Artikel 15 i 2LD). Endvidere skal forsikringstageren som minimum gives de oplysninger, der fremgår af bilag II i 3LD, men kan "ikke af forsikringsselskaberne kræve, at de giver yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i bilag II, medmindre sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den af ham tegnede forsikring.Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag II fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består." (Artikel 31 i 3LD).

4. Vurdering af virksomhedernes økonomiske situation

I artikel 10, stk. 2, i 3LD defineres den type oplysninger, som forsikringsselskaberne skal give, idet følgende anføres: "Medlemsstaterne kræver af de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, at de regelmæssigt fremlægger materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet, samt statistisk materiale. De kompetente myndigheder sender hinanden det materiale og de oplysninger, der har relevans for udøvelsen af tilsynet."

5. Gennemførelse af tilsynsforanstaltninger

I artikel 10, stk. 3, i 3LD defineres de instrumenter, som medlemsstaterne skal vedtage med henblik på at gennemføre disse tilsynsforanstaltninger, idet følgende anføres: "Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område, i overensstemmelse med Rådets direktiver vedrørende denne virksomhed, samt med henblik på disses gennemførelse."

I artikel 10, stk. 3, anføres det endvidere, at: "[d]isse beføjelser og midler … bl.a. [skal] give


PR\659626DA.doc 151/404 PE 386.573v02-00

DA

65 Sammenlign artikel 18-16 i 3LD med artikel 25-26, der henviser til solvensmargener.66 Se Prof. Tridimas (WS1), som ligeledes anførte, at "afgørelsen i Hyman-sagen som sådan rørte ikke ved EU-

de kompetente myndigheder mulighed for:

a) at skaffe sig indgående viden om selskabets situation og samlede virksomhed, navnlig ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedrørende forsikringsvirksomheden eller ved kontrol på stedet i det pågældende selskabs forretningslokaler

b) at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for selskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare

c) at sikre gennemførelsen af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp."

6. Tilsyn med udenlandske virksomheder

Spørgsmålet om forsigtighedstilsyn med udenlandske virksomheder er omfattet af artikel 8 i 3LD, hvor følgende tydeligt anføres: "Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence." Derefter tilføjes følgende: "Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, har en begrundet formodning om, at et forsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland herom."

7. Tilsyn med bogføring og den økonomiske situation

I artikel 18 i 3LD anføres følgende: "Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket", som skal fastlægges i henhold til veldefinerede principper65. Navnlig fastlægges følgende i artikel 20 i 3LD: "Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer."

Det blev dog foreslået, at beregningen af en bonus i forsikringsaftaler og den "udjævnende" virkning, dette har på policerne, hvilket er en vigtig faktor i forbindelse med vurderingen af EL's drift, "ikke stammede fra fællesskabsretten, men i stedet skulle anses som en privataftaleretlig faktor"66.


PE 386.573v02-00 152/404 PR\659626DA.doc

DA

lovgivningen". 67 Skrivelse fra MEP til kommissær Frits Bolkestein af 27.2.2001, efterfulgt af fem skrivelser fra andre MEP'er, to skriftlige forespørgsler fra Europa-Parlamentet og syv klager fra individuelle borgere.68 Se WE-CONF11 og WE 73, side 4.69 Se vidneudsagn i H1 og H7.

8. Tilsyn med selskaber i vanskeligheder

I artikel 24, stk. 2 til 4 i 1LD anføres følgende: "Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et foretagende… kræver tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, en genoprettelsesplan, der skal forelægges den til godkendelse. Såfremt solvensmargenen ikke længere svarer til [garantifonden], kræver tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, en kortfristet finansieringsplan, der skal forelægges den til godkendelse af det pågældende foretagende… Den underretter myndighederne i de medlemsstater, på hvis område dette foretagende ligeledes er godkendt, herom, og disse træffer på dens anmodning de samme foranstaltninger. … [D]e kompetente tilsynsmyndigheder [kan] desuden træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de forsikredes interesser."

9. Kommissionen og Equitable Life-sagen

Som dokumenteret af beviser set og bekræftet af kommissær Charlie McCREEVY (H8) stammer den første korrespondance, som Kommissionen har modtaget om Equitable Life-sagen, fra februar 200167, dvs. da sagen havde været genstand for en bred drøftelse i den britiske presse, længe efter afgørelsen i House of Lords, og efter Equitable Life havde lukket for nye kunder. I sine første svar anførte Kommissionen, at den ville "vente på resultatet af Penrose-rapporten, inden den bekræftede, hvilke eventuelle foranstaltninger den ville træffe."68

I marts 2004 blev de modtagne klager stadig ikke registreret som formelle klager af Kommissionens Generalsekretariat, som fastslog, at målet med Fællesskabets overtrædelsesprocedure er at "genoprette eller etablere den nationale lovgivnings overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og ikke at føre tilsyn med den påståede manglende overensstemmelse fra tidligere tilsynsordninger", idet det tilføjede, at "eventuelle krav om erstatninger skal behandles af de nationale domstole". Reelt set fastholdt Kommissionen, idet den henviste til "væsentlig juridisk rådgivning baseret på Domstolens retslære"69, at den ikke behøvede at træffe en afgørelse om den påståede manglende overensstemmelse med EU's lovgivning i Det Forende Kongeriges forsigtighedstilsyn med Equitable Life, når blot det blev bekræftet, at tilsynet nu var i overensstemmelse dermed.

I H8 bekræftede kommissær McCREEVY, at det er "Kommissionens vigtigste opgave at sikre, at fællesskabslovgivning gennemføres korrekt", idet han tilføjede, at "det er en vanskelig øvelse at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen. Det er både tids- og ressourcekrævende. Der er sproglige problemer. Der findes ikke altid


PR\659626DA.doc 153/404 PE 386.573v02-00

DA

70 Yderligere oplysninger kan fås på www.ceiops.org.

71 Myndighederne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes medlemsstater (Norge, Island og Liechtenstein) og EU's kandidatlande samt Europa-Kommissionen deltager i CEIOPS som observatører.

72 "Lamfalussy-processen" er en tilgang til udviklingen af branchen for finansielle tjenesteydelser, som er vedtaget af EU (opkaldt efter formanden for EU's rådgivende udvalg, der udarbejdede den), som består af fire niveauer:

Niveau 1: EP og Rådet vedtager lovgivning i EN fælles beslutningsproces og fastlægger •rammeprincipper og -retningslinjer for gennemførelsesbeføjelser. Niveau 2: Tekniske gennemførelsesforanstaltninger i form af flere direktiver og/eller forordninger, •som vedtages i henhold til de på niveau 1 uddelegerede beføjelser. Niveau 3: Netværksarbejde mellem tilsynsmyndigheder med henblik på at udarbejde fælles •fortolkningshenstillinger, ensartede retningslinjer og fælles standarder, peer reviews og sammenligninger mellem tilsynspraksis, således at der sikres ensartet gennemførelse og anvendelse. Niveau 4: Overvågning fra Europa-Kommissionens side af medlemsstaternes overholdelse af EU-•lovgivningen og håndhævelsesforanstaltninger, hvor sådanne er nødvendige.

•73 Se H7, Bjerre-Nielsen, og efterfølgende kapitel 11.

oversættelser. Medlemsstaterne gennemfører ofte vores direktiver ved at ændre flere dele af den eksisterende lovgivning og udelader ofte at tilvejebringe gennemførelsestabeller."

Hans klare meddelelse var, at "Kommissionen ikke er ansvarlig for tilsyn med enkelte forsikringsselskaber. Det er de nationale myndigheders opgave… Kommissionen kan ikke føre tilsyn med tilsynet". Idet han navnlig vurderede Equitable Life-sagen, konkluderede kommissær McCREEVY, at "Det Forenede Kongeriges myndigheder reagerede hurtigt, efter selskabet fik vanskeligheder og lukkede for nye kunder... Jeg mener, at jeg med sikkerhed kan sige, at den ordning, der var gældende inden krisen i Equitable Life, ikke længere findes." (WE73).

10. CEIOPS og Siena-protokollen

Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS70) – tidligere kaldet "den europæiske forsikringstilsynskonference" – blev etableret i henhold til afgørelse 2004/6/EF af 5. november 2003 og påbegyndte sin drift den 28. maj 2004. CEIOPS består af højtstående repræsentanter fra EU's medlemsstaters tilsynsmyndigheder for forsikrings- og arbejdsmarkedspensioner71.

Ved anvendelse af "Lamfalussy-processen"72 i forbindelse med bank- og kapitalmarkedssektorerne har CEIOPS gennemført funktionerne for "'niveau 3-udvalget" for forsikrings-, genforsikrings- og arbejdsmarkedspensionssektoren. Denne rolle omfatter rådgivning til Kommissionen om udarbejdelse af gennemførelsesforanstaltninger for rammedirektiver (f.eks. om "solvens II", den nuværende kerneaktivitet73) samt rådgivning om forsikrings- og arbejdsmarkedspensionstilsyn og etablering af tilsynsstandarder. Dens henstillinger og retningslinjer har til formål at forbedre konvergensen og en effektiv anvendelse


PE 386.573v02-00 154/404 PR\659626DA.doc

DA

74 Se H7, Bjerre-Nielsen.75 Se WE55, del I, punkt 1.3.76 Se WE55, del I, punkt 1.4-1.6.77 Forslag til nye solvensrammer for forsikringssektoren (solvens II) bør vedtages af Kommissionen i anden halvdel af 2007 med henblik på ikrafttrædelse i 2010.

af ordningerne og dermed fremme samarbejdet mellem nationale tilsyn og opgradere "Siena-protokollen" fra 1997. I forhold til de specifikke gennemførelsesbeføjelser skal CEIOPS imidlertid ses som en "mæglingsmekanisme, hvor de nationale tilsyn er under pres fra ligestillede, ikke tvungen gennemførelse"74.

Siena-protokollen, som blev underskrevet den 30. oktober 1997, vedrører samarbejdet mellem EU's medlemsstaters tilsynsmyndigheder i forbindelse med anvendelsen af direktiverne om livs- og skadesforsikring. Ifølge Siena-protokollen betyder "vedtagelsen af 3LD-rammedirektiverne om skades- og livsforsikring, som skabte fælles godkendelse og fælles tilsyn, navnlig finansielt tilsyn, der udelukkende UDØVES af værtsmedlemsstaternes kompetente myndigheder, at det er nødvendigt at uddybe samarbejdet, hvilket allerede er omfattet af protokoller, der anvender det første og andet direktiv." Hensigten hermed var at "bevare det praktiske samarbejde mellem nationale administrative tjenester med henblik på at fremme tilsynet med direkte forsikring inden for Den Europæiske Union og undersøge, hvilke vanskeligheder der kan opstå i forbindelse med anvendelse af direktiverne." (WE55).

Tilsynsmyndighederne erklærede, at "analysen af selskabernes situation i de enkelte lande kræver forskellige tilsynsmetoder og forskellig praksis samt indsamling af forskellige regnskabsdokumenter og statistikker. Standardiseringen af tilsynet ville blive forbedret ved hjælp af et fælles analysesprog og harmonisering af dokumentation og statistik for forsikringsregnskaber. Tilsynsmyndighederne bekræfter, at de skal have et standarddokument, der gør det muligt for dem at kontrollere solvensmargenen, eftersom dette ikke umiddelbart fremgår af en undersøgelse af virksomhedens regnskaber."75

Med henvisning til samarbejde og tavshedspligt var tilsynsmyndighederne enige i "så vidt muligt at udveksle fortrolige oplysninger inden for rammerne af reglerne i det tredje direktiv med henblik på at fremme effektiviteten af forsikringstilsynet i Det Europæiske Fællesskab," idet det blev tilføjet, at "reglerne for samarbejde i protokollen kan vise sig at være utilstrækkelige i forbindelse med faktiske sager, og idet de var enige i, at de som følge deraf vil blive udvidet i takt med behovet."76

11. Solvens II-projektet

Med henvisning til det løbende arbejde, der udføres på forsikringsbranchens største tilsynsprojekt77, anførte kommissær McCREEVY (H8), at solvens II-projektet "allerede har skabt et nyt klima for tilsynssamarbejdet på EU-plan", og bekræftede, at det i øjeblikket var Kommissionens "førsteprioritet i forhold til forsikring" med et ambitiøst mål om at nå "intet mindre end en grundlæggende revision af forsikringsordninger og -tilsyn i EU. Den nuværende solvensordning er ved at være for gammel. Solvensmargenkravene for


PR\659626DA.doc 155/404 PE 386.573v02-00

DA

78 Se også "'Introduktion til solvens II", CEA 2006, og WE-CONF18 for at få yderigere oplysninger.

forsikringsselskaberne blev første gang indført på EU-plan for over 30 år siden, og beregningsmetoden er stort set uændret i forhold til dengang. De var tiltænkt en forsikringsbranche og en verden, der ikke længere findes… Udfordringen for solvens II er at opnå balance mellem kunders, tilsynsmyndigheders og forsikringsselskabers forventninger. Det er afgørende, at branchen ikke mister appetitten for risici som følge af for store tilsynsmæssige forpligtelser. Men det er ligeledes vigtigt, at selskaberne er fuldt ud klar over den risiko, de løber, og accepterer de tilsvarende konsekvenser. Inden for rammerne af solvens II vil solvenskravene være baseret på virksomhedens risikoprofil. Et forsikringsselskab, der bedre kan kontrollere sin risiko, kan derefter få lov til at opbevare mindre kapital." (WE73)

Kort sagt er målet med solvens II ikke at øge det overordnede niveau for kapitalkravene, men at sikre en høj standard inden for risikovurdering og en effektiv kapitalfordeling. Dette villebidrage til øget gennemsigtighed på markedet og bidrage til at udvikle lige vilkår i hele Europa som et vigtigt skridt i forbindelse med gennemførelsen af en reelt indre marked inden for finansielle tjenester. Da den kapital, som der i øjeblikket stilles krav om fra forsikringsselskabernes side i henhold til solvens I, synes at være utilstrækkeligt fordelt, medførte dette rent faktisk en styrkelse af tilsynet i en række medlemsstater, hvorved der blev skabt et kludetæppe af solvensregler. De nye fælles solvensrammer bør derfor baseres påtydelige økonomiske principper for måling af aktiver og forpligtelser, idet risiko måles påbaggrund af konsekvente principper og kapitalkrav baseret direkte på disse målinger.78

Dermed kan solvens II-rammerne, hvis de gennemføres korrekt, have en positiv indvirkning påforsikringstagerne og give dem bedre beskyttelse ved at sikre, at virksomhederne forbedrer deres risikostyringspraksis og er i besiddelse af et hensigtsmæssigt kapitalniveau. Samtidig ville det medføre en mere effektiv kapitalfordeling på tværs af branchen, en lavere risiko for vanskeligheder for virksomhederne og dermed større tillid til forsikringsbranchen og dens finansielle stabilitet.

12. Spørgsmål til besvarelse

I sin analyse af EU's lovbestemmelser som defineret i det tredje livsforsikringsdirektiv inden for rammerne af denne del af mandatet skulle udvalget besvare følgende spørgsmål:

1. Blev Det Forenede Kongeriges tilsynsorganer oprettet på effektiv vis og udstyret med tilstrækkelige medarbejdere og ressourcer til at gennemføre forpligtelserne i artikel 10, stk. 3, i 3LD?

2. Hvad kunne Det Forenede Kongeriges tilsynsorganer forventes at have fundet i Equitable Life-sagen, og i givet fald hvornår, hvis de have udøvet deres tilsyns- og lovgivningsbeføjelser i forbindelse med tilsyn som følge af bestemmelserne i artikel 10 og 13 i 3LD?


PE 386.573v02-00 156/404 PR\659626DA.doc

DA

3. Reagerede Det Forenede Kongeriges tilsyn i tide og korrekt, da de først blev bekendt med problemerne i Equitable Life, navnlig i forbindelse med at registrere og fremhæve de iboende risici i de såkaldte GAR-policer i henhold til artikel 13, stk. 3, i 3LD?

4. Førte Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndigheder i andre relevante medlemsstater tilsyn med anvendelsen af reglerne for god forretningsskik på deres territorium? Hjalp de forsikringstagerne med at rette klager til tilsynsmyndighederne?

5. Var informationsstrømmen og den fælles indsats mellem Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndigheder fra andre medlemsstater passende i forhold til EL's aktiviteter på deres territorium?


PR\659626DA.doc 157/404 PE 386.573v02-00

DA

79 I henhold til den britiske lov om forsikringsselskaber af 1982 (Insurance Companies Act 1982) skulle livsforsikringsselskaber fremsende et sammendrag af "den udpegede aktuars vurderingsrapport" samt selskabets "årsberetning" og "årsregnskab" i henhold til den britiske lov om selskaber (Companies Acts). Den sekundære lovgivning indeholder endvidere en beskrivelse af indholdet af foreskrevne årlige indberetninger, som i slutningen af 1990'erne kunne løbe op i flere hundrede sider (sammenlign WE32, punkt 44).

80 Som anført i WE32, punkt 30-31, er begrebet "forsikringstagernes berettigede forventninger" aldrig blevet særskilt defineret og udsprang ikke af EF-lovgivningen, dvs. at EF-lovgivningen aldrig skabte et juridisk krav, der svarede til forsikringstagernes berettigede forventninger. Det var unikt i Det Forenede Kongerige, men selv om denne standard burde have medført et forsigtigt skøn over selskabets forpligtelser, var det tydeligvis ikke til nogen hjælp i EL-sagen.

81 Se den britiske lov om forsikringsselskaber af 1974 (Insurance Companies Act 1974), § 2, stk. 15.82 WE32, punkt 23a, b og d.83 Se Prof. Kern Alexander, WE-FILE 31, punkt 4 (1).

II. Det Forenede Kongeriges tilsynsordning for livsforsikring

Det har siden vedtagelsen af lov om livsforsikringsselskaber af 1870 ("Life Assurance Companies Act" of 1870) været et krav, at forsikringsselskaber i Det Forenede Kongerige skal udarbejde detaljerede regnskabs- og aktuarrapporter79 for at gøre det muligt at føre tilsyn med deres solvens. Efterfølgende indførtes en mere formel godkendelsesordning med udgangspunkt i tilsynsbeføjelser i 1967, som senere blev styrket af indførelsen af begrebet "forsikringstagernes berettigede forventninger" (PRE)80 og de "udpegede aktuarers" lovpligtige rolle i 197481.

Det fremgår, at forsigtighedstilsyn med livsforsikringsselskaber i Det Forenede Kongerige traditionelt har været inspireret af en doktrin om "frihed med offentlighed", der defineres således, at "livsforsikringsselskaber offentliggør deres sager ved at lægge finansielle oplysninger ud til offentligheden." Det var således ønskeligt at have "et vist forsigtighedstilsyn med livsforsikringsbranchen for at sikre forsikringstagernes interesser, men det var ligeledes ønskeligt ikke at begrænse den kommercielle frihed..., eftersom for påtrængende forsigtighedstilsyn kunne virke hæmmende i forhold til udviklingen af et innovativt og konkurrencedygtigt livsforsikringsmarked… Grundlæggende set er tilsynsordningen baseret på forsikringsselskabernes handlefrihed og ikke på strenge regler.82 Akademikere mener, at EU's lovgivning om finansielle tjenester har forbedret Det Forende Kongeriges rammer for finansielle tjenesteydelser: "I det fleste områder af Det Forenede Kongeriges finansielle lovgivning, fra markedsmisbrug/insiderhandel, kapitalgrundlag, insolvensnøgletal for forsikringsselskaber og tilsyn med kapitalmarkeder, har Det Forenede Kongeriges retssystem draget stor fordel og er blevet ændret af EU's lovgivning. Gennemførelsen af EU's lovgivning om finansielle tjenester i Det Forenede Kongeriges lovgivning har ikke undermineret Det Forenede Kongeriges "bløde" principbaserede finansielle tilsynsordning."83

I de seneste to årtier har de tilsynsmæssige rammer for livsforsikringsselskaber i Det Forenede Kongerige udviklet sig i forskellige trin, hvilket har medført etableringen af den fælles


PE 386.573v02-00 158/404 PR\659626DA.doc

DA

84 HMT udliciterede det daglige tilsyn med forsikringsselskaber til FSA, men forblev den eneste kompetente myndighed i forhold til at udøve de lovgivningsmæssige beføjelser i den britiske lov om forsikringsselskaber af 1982.85 GAD, som blev oprettet i 1919, havde ikke noget modstykke i andre medlemsstater, hvor tilsynsmyndighederne fik aktuarmæssig rådgivning af enten ansatte eller uafhængige aktuarer.86 Serviceniveauaftalen blev ændret i 1995 og 1998.87De nævnte uregelmæssigheder omfatter sager, hvor a) kravene i den nationale lovgivning gik videre end kravene i direktivet (f.eks. den udpegede aktuar), b) krav, som kan have været i strid med bestemmelserne om hjemlandskontrolprincippet (f.eks. britisk lovgivning, som ikke krævede, at ministeren skulle underrette de kompetente myndigheder fra andre medlemsstater om en afgørelse om tilbagetagelse af en godkendelse eller begrænsning af et selskabs frihed til at disponere over sine aktiver), c) krav i forbindelse med tilsynsmyndighedens beføjelser (f.eks. britisk lovgivning, som tillader, at ministeren frafalder anvendelse af forsigtighedstilsyn). Yderligere oplysninegr kan fås i ES-1, punkt 26, og bilag II, tabel 9.

finansielle tilsynsmyndighed, FSA, som først fik fuldstændige tilsynsmæssige beføjelser i december 2001. Indtil da blev forsikringsselskaber i Det Forenede Kongerige, som solgte langsigtede investeringsprodukter, reguleret fra to ministerier i Det Forenede Kongerige: handels- og industriministeriet (DTI) i perioden 1989-1997 og senere finansministeriet (HMT) fra 1998 til 200184 med teknisk bistand fra regeringens aktuarafdeling (GAD)85 med ansvar for aktuaranalyser af virksomhedernes resultater og drift i henhold til et særligt mandat ("serviceniveauaftaler"86), og som skal signalere eventuelle bekymrende elementer, som analysen kan have afdækket, til tilsynsmyndigheden. Det fremgår imidlertid, at dele af de medarbejdere, der er ansvarlige for det daglige forsigtighedstilsyn med forsikringsselskaberne, vandrede fra DTI til HMT og senere til FSA, hvilket medførte en vis kontinuitet i både tilsyn og ansvar.


Vedrørende den praktiske gennemførelse af forsigtighedstilsyn og tilsyn med god forretningsskik fra Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndigheders side identificeres der i ES-1 "tre forskellige kategorier af uoverensstemmelser mellem specifikke nationale bestemmelser og artikler i 3LD, selv om arten og antallet af sådanne uoverensstemmelser ikke endegyldigt beviser, at Det Forenede Kongeriges lovgivning er i strid med ånden i EU's lovgivning om livsforsikringsvirksomhed".87

I henhold til EF-traktatens artikel 10 har medlemsstaterne og deres administrative organer pligt til "loyalt samarbejde", hvilket i denne forbindelse svarer til at pålægge de kompetente nationale tilsynsmyndigheder en pligt til at udøve tilsynsfunktioner med fornøden omhu, selv om bestemmelserne i 3LD giver dem "betydelige muligheder med hensyn til at vælge de rigtige foranstaltninger i en given sag, dvs. hvornår og med hvilke midler der skal gribes ind med henblik på at forebygge eller afslutte uoverensstemmelser" (ES-1, punkt 28).

2. Forsigtighedstilsyn

Forsigtighedstilsyn i livsforsikringsbranchen kan defineres som følger:


PR\659626DA.doc 159/404 PE 386.573v02-00

DA

88 Forsigtighedskrav omfatter f.eks., at bestyrelsesmedlemmer, direktører og kontrollerende aktionærer skal være "egnede og hæderlige", princippet om "tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis", minimumssolvensmargener, minimumsgarantifonde mv.89 WE32, punkt 8-9.

Sikring af at virksomheder, som ikke er egnede og hæderlige, ikke hensigtsmæssigt •finansierede og ikke fornuftigt ledede, ikke udøver livsforsikringsvirksomhed. Beskyttelse af forsikringstagere mod risikoen for, at livsforsikringsvirksomheder ikke •kan betale gyldige krav eller ikke kan opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger.

De tilsynskrav, som skal håndhæves i forhold til virksomhedsledelse og økonomisk forvaltning88 af Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndigheder, syntes at svare stort set til tilsynskravene i andre medlemsstater med undtagelse af tilføjelsen af elementer, som er specifikke for Det Forenede Kongerige, som f.eks. "forsikringstagernes berettigede forventninger", GAD og virksomhedsaktuaren (den udpegede aktuar).

2a) Perioden 1982 - 1998

I henhold til forsikringsselskabsloven af 1982 (Insurance Companies Act 1982), som indeholdt bestemmelser i henhold til gennemførelsen af 1LD, var handels- og industriministeriet ansvarligt for forsigtighedstilsynet med forsikringsselskaber (herunder Equitable Life) samt for politik og lovgivning i denne sektor. Indtil den 4. januar 1998 havde handels- og industriministeriets afdeling, der var kendt som forsikringsdirektoratet, umiddelbart ansvaret for forsikringstilsyn (dvs. sikring af at virksomheder var solvente) med bistand fra regeringens aktuarafdeling (GAD).

"GAD begyndte at yde aktuarmæssig rådgivning om forsikringsspørgsmål til den kompetente tilsynsmyndighed i 1960'erne. Dette omfattede rådgivning om enkelte virksomheder, om nye anvendelsesområder for godkendelser til at drive livsforsikringsvirksomhed og om policer, enten generelle eller i forbindelse med bestemte virksomheders sager... GAD handlede udelukkende som rådgiver for den kompetente tilsynsmyndighed. Alle beføjelser i henhold til statutten blev opbevaret af den kompetente tilsynsmyndighed, og GAD havde ingen myndighed til at pålægge en virksomhed eller dens udpegede aktuar at træffe nogen foranstaltninger, men udelukkende rådgive den kompetente tilsynsmyndighed med henblik påat bistå den i opfyldelsen af dens tilsynsforpligtelser. I praksis korresponderede GAD i de sidste år i perioden med direkte virksomhederne om tekniske forhold (WE32)89.

Institutionelt rapporterede GAD til finansministeren, og dens afdelingsminister er viceministeren i finansministeriet. I praksis "var det GAD's ansvar at føre tilsyn med de enkelte livsforsikringsselskabers finansielle stilling, herunder undersøge de årlige indberetninger, kvartalsindberetninger og andre oplysninger med henblik på at drøfte visse forhold med virksomheden og navnlig med den udpegede aktuar for at opklare uvisheder og om muligt løse eventuelle uoverensstemmelser. GAD rapporterede derefter til handels- og


PE 386.573v02-00 160/404 PR\659626DA.doc

DA

90 WE32, punkt 10 og 14. 91 Se ES-2, kapitel 4.1.92 WE32, punkt 7.ii).

industriministeriet. GAD udviklede sine egne arbejdsregler med henblik på at definere, hvad der var acceptabelt, som blev udgivet som retningslinjer for udpegede aktuarer i form af skrivelser… (WE32)90. Det vigtigste resultat af GAD's overvågning af forsikringsselskaberne var en "detaljeret undersøgelsesrapport" til tilsynsmyndigheden.

I starten af den pågældende periode "var der ingen tvivl om, at GAD var den dominerende partner i forbindelse med overvågningen af livsforsikringsselskaber. GAD havde flere ressourcer og større teknisk ekspertise end tjenestemændene i DTI's forsikringsafdeling. Men magtbalancen var skiftet til fordel for de medarbejdere, der deltog i tilsynet, på det tidspunkt, hvor ansvaret for tilsynet blev overført fra DTI til finansministeriet i 1997, dels som følge af det øgede antal bedre kvalificerede tilsynsmedarbejdere"91.

I maj 1997 bekendtgjorde Det Forenede Kongeriges regering oprettelsen af en fælles tilsynsmyndighed for branchen (det fremtidige FSA), som var uafhængig af regeringen, og som skulle overtage ni selvregulerende organers rolle.

2b) Perioden 1998 - 2001

Mens FSA blev oprettet, påtog HMT (fra den 5. januar 1998 til den 1. januar 1999) sig "det fulde ansvar som tilsynsmyndighed med ansvar for DTI's tidligere handlinger i denne egenskab" (WE32)92. Som led i overgangsfasen blev medarbejderne i DTI's forsikringsdirektorat midlertidigt overført til HMT, mens de ventede på at blive overført til FSA. HMT var således direkte ansvarlig for tilsynet med forsikringsselskaber som Equitable Life. Fra den 1. januar 1999 outsourcede HMT som led i en overgangsordning det daglige tilsyn med forsikringsselskaberne til FSA, idet det stadig i sidste ende havde ansvaret og bevarede sin kontrolrolle, indtil FSA fik fuldstændige lovpligtige beføjelser i den britiske lov om finansielle tjenester og markeder af 2000 (Financial Services and Markets Act 2000) (FSMA).

2c) Perioden efter 2001

I dag er FSA et uafhængigt ikke-statsligt organ, et selskab, som er begrænset ved en garanti og finansieret af sektoren for finansielle tjenester. HMT udpeger FSA's bestyrelse, som i øjeblikket består af en formand, en Chief Executive Officer, tre administrerende direktører og 10 bestyrelsesmedlemmer, som ikke sidder i direktionen. Bestyrelsen fastlægger den overordnede politik, idet den daglige ledelse er direktionens ansvar. Som den eneste finansielle tilsynsmyndighed er FSA ansvarlig over for HMT og derigennem over for det britiske parlament.

FSA fik fuldstændige tilsynsmæssige beføjelser den 1. december 2001 og har i dag ud af ni


PR\659626DA.doc 161/404 PE 386.573v02-00

DA

93 Det Forenede Kongerige og Irland var "de eneste medlemsstater, som havde tilsynsmyndigheder for god forretningsskik, som virkede adskilt fra forsigtighedstilsynsmyndighederne. Deres beføjelser var yderst begrænsede, og de blev anset som den mindste tilsynsmyndighed" (ES-1, s. 6).

sektorgrupper én, der specifikt varetager tilsynet med forsikringssektoren. Dens nøglefunktioner er risikoidentificering (identificering af nye forsikringsrisici og koordinering af metoder til at mindske disse), forvaltning af kontakter med en lang række eksterne interessenter i forsikringssektoren, kontrol med overensstemmelse med FSA's krav og politikker, da de har indflydelse på forsikringssektoren, og om nødvendigt fortolkning af nye regler og krav. Hvert år skal alle forsikringsselskaber, som er godkendt af FSA, sende en forsikringsindberetning til FSA, som indeholder reviderede finansielle oplysninger og revisionspåtegninger.

3. Tilsyn med god forretningsskik

Formålet med reglerne om god forretningsskik i forsikringsbranchen kan defineres som sikring af at:

de detailforsikringsprodukter, der tilbydes på markedet, er hensigtsmæssige for •investorerne,investorerne forstår alle de risici, der er omfattet af den forsikring, de tegner,•annoncering af forsikringsprodukter er rimelig, tydelig og ikke vildledende i deres •budskab,resultatprognoser er baseret på tilstrækkelige begrundelser.•

I slutningen af 1980'erne var tilsynet med god forretningsskik underlagt den britiske lov om finansielle tjenester af 1986 (Financial Services Act of 1986), som havde erstattet den britiske lov om forebyggelse af svig i investeringer af 1958 (Prevention of Fraud Investments Act of 1958), og som etablerede en tilsynsordning for udøvelse af detailinvesteringsvirksomhed.

Operatører skulle enten tilvejebringe en godkendelse fra Securities & Investments Board (SIB), som er hjertet i den senere myndighed for finansielle tjenester, Financial Services Authority, eller blive medlem af en selvregulerende organisation (SRO), som overvågede medlemmerne med henvisning til deres egne regelsæt. SRO'erne fik således deres beføjelser fra deres kontraktforhold med deres medlemmer og kontrollerede uafhængige finansielle rådgivere eller andre emner i forbindelse med markedsføring af detailinvesteringsprodukter til offentligheden. SRO'erne behandlede ligeledes klager om vildledende salgsmetoder. Men "hvis en SRO skulle ophæve et livsforsikringsselskabs medlemskab, ville virkningen ikke være at fratage det dets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed eller sælge sine forsikringer, men blot overføre livsforsikringsvirksomheden til SIB." (ES-2).

I den britiske lov om finansielle tjenester af 1986 fik to bestemte SRO'er til opgave at føre tilsyn med god forretningsskik93:


PE 386.573v02-00 162/404 PR\659626DA.doc

DA

94 Equitable Life var medlem af LAUTRO og sluttede sig til PIA i juli 1994.95 Se ES-2, kapitel 9.

- LAUTRO (Life Assurance and Unit Trust Regulatory Organisation)- FIMBRA (Financial Intermediaries Manager and Broker Regulatory Association)

I 1994 blev disse to slået sammen til PIA94 (Personal Investment Authority), som fra 1998 og fremefter udliciterede sine funktioner til FSA i forventning om, at sidstnævnte ville blive den eneste tilsynsmyndighed i forbindelse med god forretningsskik.

Forsigtighedstilsynsmyndighedens forhold til tilsynsmyndigheden for god forretningsskik var af afgørende betydning i Det Forenede Kongerige, fordi tæt samarbejde og deling af oplysninger var afgørende for at sikre korrekt tilsyn med forsikringsselskaber. En betingelse for anerkendelse som SRO var, at PIA skulle være "i stand til og villig til at fremme og vedligeholde en høj standard af integritet og retfærdig behandling i forbindelse med investeringsvirksomhed og til gennem deling af oplysninger og på anden vis at samarbejde med ministeren og enhver anden myndighed, ethvert andet organ eller enhver anden person, som er ansvarlig for at føre tilsyn med eller kontrollere investeringsvirksomhed eller andre finansielle tjenester"95. Selv om spørgsmål om god forretningsskik kunne være symptomatiske i forhold til at finde større problemer i selskabet, som skulle forfølges af forsigtighedstilsynsmyndigheden, havde tilsynsmyndighederne for god forretningsskik ligeledes interesse i de tilsynsmæssige problemer, som påvirkede et livsforsikringsselskab, eftersom sådanne problemer kunne give et fingerpeg om behovet for at undersøge markedsføringsmaterialet nøjere og sikre, at dette ikke var vildledende.

Inden januar 1999, da FSA overtog det daglige tilsyn med overholdelse af PIA's regler om god forretningsskik sammen med forsigtighedstilsynsmyndigheden for livsforsikringsselskaberne, var de to tilsynsmyndigheder underlagt særskilt lovgivning på forskellige steder med ringe formel kontakt og havde ikke nogen regelmæssig procedure for deling af oplysninger. Fra 1999 var medarbejderne med ansvar for det daglige tilsyn med livsforsikringsselskaber i henhold til de to serviceniveauaftaler placeret i samme bygning i FSA, men beføjelserne til at træffe beslutninger lå stadig hos PIA's bestyrelse i forhold til reglerne om god forretningsskik og hos HMT i forhold til tilsynsspørgsmål, indtil FSMA trådte i kraft i slutningen af 2001. Det tog nogen tid, før de to sider fattede forståelse for den anden sides mål og interesser og lærte at arbejde sammen.

Den 1. december 2001 (da FSMA trådte i kraft), blev SRO opløst, og FSA blev ud over forsigtighedstilsynsmyndighed den eneste tilsynsmyndighed for god forretningsskik hos livsforsikringsselskaberne.

4. Den udpegede aktuar

Begrebet udpeget aktuar (Appointed Actuary) blev indført i den britiske lov om forsikringsselskaber af 1974 (Insurance Companies Act of 1974) og har i årtier været en vigtig


PR\659626DA.doc 163/404 PE 386.573v02-00

DA

96 WE32, punkt 26, 28 og 29.97 WE32, punkt 41 og 42.98 Om aktuarers rolle og ansvar, se også spørgsmål og svar fra House of Commons' særlige finansudvalg, referat fra mødet af 24.4.2004 (WE59).99 WE37, punkt 25 d).100 Schweiz har tilsyneladende indført den "udpegede aktuar" i den schweiziske finansielle tilsynsordning baseret på den britiske model ifølge repræsentanten for det schweiziske kontor for privat forsikring (H6).

del af den britiske tilsynsordning. Idéen var at "udpege en specifik fagperson inden for selskabet, som den kompetente tilsynsmyndighed kunne stole på løbende ville overvåge selskabets finansielle stilling… Det blev anset som den udpegede aktuars professionelle ansvar at overvåge selskabets overordnede finansielle stilling. Hensigten med den udpegede aktuar i selskabets midte (med fuld adgangsret til bestyrelsen) … var at beskytte forsikringstagernes interesser samt skabe et stærkt internt system med finansiel kontrol og risikostyring." (WE32)96 Han var normalt "det første kontaktpunkt for GAD i det enkelte livsforsikringsselskab." (ES-2).

Den udpegede aktuar "skulle have "foreskrevne kvalifikationer", hvilket omfattede et krav om, at aktuaren skulle være fyldt 30 år og være medlem af aktuarforeningen (Institute of Actuaries ) eller aktuarfakultetet (Faculty of Actuaries). Det blev således et krav… at være i besiddelse af en "beskikkelse" fra aktuarforeningen eller -fakultetet." (WE32)97.

I praksis var den udpegede aktuars opgave "at sikre, at der var tilstrækkelige aktiver i selskabet til at opfylde de løfter og aktiviteter, som selskabet deltager i." (WE59)98. Den udpegede aktuar har en særlig rapporteringspligt over for bestyrelsen vedrørende selskabets finansielle stilling og skal rådgive den om fordeling af bonus og eventuelt om fortolkning af forsikringstagernes berettigede forventninger. Han skulle udarbejde en årsrapport om selskabets finansielle stilling, som skulle forelægges bestyrelsen og indarbejdes i selskabets årlige indberetninger, som blev sendt til GAD.

Udpegede aktuarer havde derfor ingen tilsynsmæssige funktioner som sådan, men skulle rapportere til tilsynsmyndighederne, hvis bestyrelsen ikke fulgte deres råd om visse vigtige emner, hvilket kunne afstedkomme tilsynsforanstaltninger. De skulle ligeledes kontrollere den del af de årlige indberetninger, som viste vurderingen af selskabets ansvar, hvilket forårsagede en om muligt endnu nøjere undersøgelse af indberetningerne fra tilsynsmyndighedernes side. Den udpegede aktuars status varierede meget fra livsforsikringsselskab til livsforsikringsselskab.

Med FSA's reform af forsikringstilsynet, som trådte fuldstændig i kraft den 1. januar 2005, blev den udpegede aktuars rolle afskaffet til fordel for et krav til selskabernes bestyrelser og ledelse om at tage ansvaret for aktuarmæssige spørgsmål og lade disse spørgsmål omfatte af selskabernes eksterne revision. (WE37)99 100.

Aktuarerhvervet var det første, der oprettede et uafhængigt undersøgelsesudvalg (december 2000) for de hændelser, der omgærede Equitable Lifes lukning for nye kunder og


PE 386.573v02-00 164/404 PR\659626DA.doc

DA

101 "Corley-rapporten", som er opkaldt efter dens forfatter, Roger Corley, formand for aktuarforeningen.

102 Se WE50, punkt 82: "... Logikken i den (EL's) usædvanlige bonusfilosofi fremgår tydeligt og syntes ikke pådet pågældende tidspunkt at være i strid med forskrifterne. Men den fik kun ringe støtte fra andre aktuarer..."

Se WE50, punkt 89: "Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt retningslinjerne var tilstrækkelige, konkluderer vi, at de fleste af de sager, vi har identificeret, hvor der var behov for retningslinjer, var dækket af vejledningerne i en eller anden form, selv om ordlyden på visse punkter var generel og ikke specifik..."

Se WE50, punkt 90: "Vi har ikke fundet bevis på, at Equitables udpegede aktuar undlod af tage højde for den vejledning, der var gældende på det tidspunkt, hvor de forskellige beslutninger blev truffet. Vi ved ikke, hvilke konklusioner Equitables udpegede aktuar nåede frem til i overvejelserne om, hvordan de offentliggjorte retningslinjer påvirkede hans beslutninger, eller hvilke råd han gav ledelsen eller bestyrelsen. Vi ved heller ikke, om bestyrelsens beslutninger var i overensstemmelse med denne rådgivning. Vi har ikke set nogen beviser på, at Equitables udpegede aktuar på noget tidspunkt var så bekymret over arten af de pågældende beslutninger, at han følte det nødvendigt at "sladre" over for tilsynsmyndigheden."

103 Se ES-2, kapitel 3.2.1.

konsekvenserne deraf. Corley-rapporten101, som blev offentliggjort i september 2001, indeholdt en gennemgang af, hvorvidt de faglige retningslinjer, der blev udstedt til udpegede aktuarer, var tilstrækkelige, for at se, om der havde været medvirkende årsager til Equitable Lifes problemer. Den generelle konklusion i rapporten var, at retningslinjerne havde været tilstrækkelige, men det blev anbefalet, at erhvervet skulle stille krav om, at de udpegende aktuarers arbejde skulle underlægges en "peer review"-procedure (WE50).102

5. Tilsynsmyndighedernes interventionsbeføjelser

Forsigtighedstilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige fokuserede først og fremmest påselskabets økonomiske ressourcer. For at kunne vurdere deres tilstrækkelighed skulle tilsynet kontrollere forsikringsselskabernes forsikringsmæssige reserver, solvensmargener og minimumgarantifonde med beføjelser til at tilvejebringe oplysninger og fremskaffe dokumenter til brug for vurderingen. Forsigtighedstilsynet var baseret på oplysninger om og overvågning af de årlige indberetninger, som selskaberne indsendte, og som ikke blot skulle vise selskabernes aktuelle solvensmæssige stilling, men også gennem fleksibilitetstest deres følsomhed over for fremtidige negative ændringer. De årlige indberetninger blev ligeledes offentliggjort, såoplysninger om livsforsikringsselskabets finansielle stilling var tilgængelige for de økonomiske rådgivere, økonomiske journalister og konkurrenter.

Som følge af den britiske lov om forsikringsselskaber af 1982 (Insurance Companies Act 1982) (ICA) skulle al formel intervention ske fra de britiske forsigtighedstilsynsmyndigheders side (DTI, HMT eller FSA, ikke GAD), når et selskab ikke opfyldte de fastlagte kriterier for sund og forsigtig forvaltning, eller hvis et selskab havde overtrådt specifikke ICA-krav. Eksempelvis kunne manglende fastholdelse af minimumsolvensmargenen medføre en anmodning fra forsigtighedstilsynsmyndighederne i henhold til § 33 i ICA om at fremsende en kortsigtet økonomisk plan med henblik på at få selskabet til at overholde kravene igen103.


PR\659626DA.doc 165/404 PE 386.573v02-00

DA

105 § 45, stk. 2, i ICA 82. 106 Se WE-CONF25, punkt 4-5.107 Se ES-2, kapitel 6 og 7.

104 § 45 i ICA 82: "Residualkompetence til at indføre krav om beskyttelse af forsikringstagere".

Tilsynsmyndighederne kunne ligeledes indføre en række sanktioner som f.eks. at beordre selskabet til at levere sine årlige indberetninger tidligt, begrænse den maksimale samlede præmieindtægt, overføre selskabets aktiver til en forvalter og endelig trække selskabets beskikkelse tilbage som anført i ICA 82, §§ 38-44.

I henhold til § 45104 i ICA 82 har ministeren beføjelser "til at kræve, at selskabet træffer sådanne foranstaltninger, som han synes er hensigtsmæssige med henblik på at beskytte selskabets forsikringstagere eller potentielle forsikringstagere mod risikoen for, at selskabet ikke kan opfylde sine forpligtelser eller... indfri forsikringstagernes eller potentielle forsikringstageres berettigede forventninger.” Anvendelsen af § 45 var imidlertid begrænset til sager, hvor det blev skønnet, at det ikke var muligt at nå målet med beskyttelse af forsikringstagerne gennem udøvelse af beføjelserne i henhold til §§ 38-44 samt for at udelukke "en begrænsning af selskabets frihed til at råde over sine aktiver."105

Med ændringerne til ICA 82, som blev indført med gennemførelsen af 3LD og trådte i kraft den 1. juli 1994n "indførtes nye kriterier for "sund og forsigtig forvaltning" som anført i et nyt bilag 2C til loven, ligesom der blev tilføjet flere årsager til, hvorfor ministeren i henhold til §11 kunne fastsætte, at et forsikringsselskab skulle ophøre med at tage nye kunder ind, at ingen af kriterierne for sund og forsigtig forvaltning blev, kunne blive eller kunne være blevet opfyldt i forhold til selskabet."106

I en international sammenligning mener ES-1, at de britiske tilsynsmyndigheder "foretrak om muligt at undgå anvendelse af formelle lovpligtige beføjelser". Mens de britiske og irske tilsynsmyndigheder havde lignende håndhævelsesbeføjelser var de tyske forsikringstilsynsmyndigheders beføjelser således "mere omfattende og specifikke og ville støtte en mere interventionistisk tilgang… Den tyske ordning var mere påtrængende i forhold til overvågning og kontrol end ordningerne i de andre medlemsstater, idet repræsentanter for tilsynsmyndigheden fik lov til at deltage i bestyrelsesmøder, således at der blev givet mulighed for ad hoc-kontrol uden behov for at skulle påvise en gyldig grund, frem til udskiftning af medlemmer af ledelsen og bestyrelsen."

Med henvisning til håndhævelsen af reglerne om god forretningsskik kunne anvendelse af interventionsbeføjelserne fra PIA's side i forhold til livsforsikringsselskaberne (som f.eks. restriktioner vedrørende behandling af aktiver eller krav om at fastholde visse aktiver) kun udøves af forsigtighedstilsynsmyndigheden (DTI/HMT) og lå uden for PIA's beføjelser. Den foreslåede anvendelse af interventionsbeføjelserne fra PIA's/SIB's side skulle meddeles påforhånd til DTI/HMT, som havde vetobeføjelser over den foreslåede interventionshandling.107

6. Tilsynsmyndighedernes ansvar108


PE 386.573v02-00 166/404 PR\659626DA.doc

DA

108 Spørgsmålet om tilsynsmyndighedernes forpligtelser er uddybet i del V i denne rapport.109 Se også konklusionerne i WE71. 110 Den britiske lov om finansielle tjenesteydelser af 1986 (Financial Services Act 1986), § 187, stk. 1.111 Se Domstolens afgørelse i sag C-222/02, Peter Paul m.fl. mod Tyskland af 12.10.2004.112 Se WE71: Den juridiske rådgivning blev givet af det britiske advokatfirma Herbert Smith i en skrivelse til EL's bestyrelsesmedlemmer af 14.4.2004 og omhandlede potentielle krav mod forsigtighedstilsynsmyndigheder (baseret på ICA 82) og mod tilsynsmyndigheder for god forretningsskik (baseret på FSA 86), herunder krav vedrørende misligholdelse af "retsgyldige private rettigheder" i henhold til EU's tre livsforsikringsdirektiver.

Hvad angår tilsynsmyndigheders ansvar, er det værd at bemærke, at en tilsynsmyndighed i henhold til britisk sædvaneret kun kan holdes ansvarlig for den skadevoldende handling "embedsmisbrug" (misfeasance in public office). Dette ville kræve et bevist element af "ond tro", således at ansvaret begrænses til tab, der kunne være forudset af myndigheden som en sandsynlig konsekvens af dens handlinger/undladelser109.

Selvregulerende organisationer og deres repræsentanter var ikke erstatningsansvarlige for handlinger eller undladelser i deres funktioner, medmindre det kunne bevises, at handlingen eller undladelsen var foretaget i "ond tro"110.

I henhold til EU's lovgivning er tilsynsmyndighedernes ansvar begrænset til "alvorlige overtrædelser" i gennemførelsen af EU's lovgivning, men kun hvis overtrædelsen har påvirket individuelle rettigheder, og der er en direkte forbindelse med den skade, som den skadelidte part har lidt. Nye afgørelser fra Domstolen synes at have svækket tilsynsmyndighedernes ansvar yderligere, idet den har fastslået tilsynsmyndighedernes ansvar for at handle i "alene i almenhedens interesse", hvilket betyder, at tilsynsfunktionerne skal udføres med henblik på at beskytte flere interesser og ikke blot en bestemt gruppe investorers interesser111.

Efter offentliggørelsen af Penrose-rapporten i 2004 blev der i en juridisk undersøgelse112

foretaget en vurdering af chancerne for, at EL eller dets forsikringstagere ville gøre krav gældende mod de britiske tilsynsmyndigheder på baggrund af deres tilsynsmæssige mangler som fremhævet i rapportens kapitel 19. Konklusionerne var ikke opmuntrende, hvad angår en mulig retssag, idet det tydeligt blev anført, at "selskabet ikke har nogen realistiske krav mod tilsynsmyndighederne". Påstande om "uagtsomhed i forhold til sædvaneret" eller "overtrædelse af lovmæssige forpligtelser" fra tilsynsmyndighedernes side blev anset for at være for svage, eftersom "det ikke kan påstås, at tilsynsmyndighederne undlod at overveje, om de skulle udøve deres interventionsbeføjelser i henhold til ICA 1982, eller at ingen fornuftige tilsynsmyndigheder kunne have optrådt, som de gjorde, og endvidere, at ICA 1982 ikke giver selskabet privatretlige retsmidler." Med hensyn til potentielle krav om "embedsmisbrug" konkluderedes det, at "der er intet… der tyder på, at en eller flere af de af tilsynsmyndighederne ansatte personer uretmæssigt udøvede beføjelser, navnlig med henblik på at skade selskabet eller uden hensyntagen til muligheden for sådan skade. Der synes ikke at være nogen realistiske udsigter til, at sådanne beviser dukker op." Endelig blev der ikke fundet nogen argumenter til støtte for en retssag mod tilsynsmyndighederne for god forretningsskik fra forsikringstagernes side med påstand om "overtrædelse af


PR\659626DA.doc 167/404 PE 386.573v02-00

DA

113 Ifølge BRAITHWAITE (H11) behandlede Baird-rapporten ikke den primære forsømmelsesperiode, fra 1990 til 1998, og den dækkede kun de 23 måneder inden lukningen, hvilket var FSA's ansvar.

menneskerettigheder" eller "ond tro".

Der blev kun vurderet at være en lille mulighed for en "potentielt tvivlsom påstand fra forsikringstagernes side om overtrædelse af det tredje livsforsikringsdirektiv med hensyn til den tvivlsomme for høje værdi, som blev tilskrevet genforsikringstraktaten i selskabets forsikringsmæssige hensættelser", idet det dog blev fremhævet, at der var en "usikkerhed vedrørende fordelene ved en ny påstand i denne henseende", og idet det blev konkluderet, at der sandsynligvis vil være "utallige komplicerede spørgsmål vedrørende årsagssammenhæng og tab, en langvarig og dyr retssag, således at det vil være uklart, i hvilket omfang selskabet overhovedet kunne drage fordel af en sådan påstand." (WE71).

III. Vigtige resultater af Penrose- og Baird-rapporten om forsikringstilsynsmyndigheder

1. Baird-rapporten (oktober 2001)

Baird-rapporten var en intern revision, som blev iværksat af FSA, og hvori der således primært fokuseres på FSA's egen specifikke rolle i forbindelse med vurderingen af Equitable Life-sagen. Den indeholder imidlertid resultater, der kan kaste lys over den rolle, som de finansielle tilsynsmyndigheder generelt spiller, og specifikt over denne sag113.

Generelt set defineres i rapporten den rolle, som tilsynsmyndighederne spiller, på følgende måde: "… at udøve bedømmelser, så de er overbeviste om, at selskabet fortsat vil være solvent og opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger uden at gribe urimeligt ind i selskabets ledelse" (punkt 6.1.5). Samtidig erindres det, at FSA's beføjelser omfattede en konsensusholdning om, at "det hverken er realistisk eller nødvendigvis ønskeligt i et klima, der søger at tilskynde til konkurrence, innovation og forbrugervalg, at søge at opnå 100 %succes med hensyn til at undgå vanskeligheder for selskabet."

Vedrørende tilstrækkeligheden af tilsynsmyndighedernes tilgængelige ressourcer mindes det i rapporten om, at "FSA har begrænsede ressourcer, og det som følge deraf løbende udøver et risikomæssigt skøn for at fastslå, hvordan dets ressourcer udnyttes bedst muligt " (punkt 6.3.3). Idet det indrømmes, at "sammenligningsfaktoren "anvendte medarbejderressourcer pr. tilsynsført institution" viser, at banker og byggefinansieringsinstitutter har mere end dobbelt så mange ressourcer som de, der anvendes til livsforsikringsselskaber" (punkt 7.9), synes "mangel på ressourcer [i FSA ikke at være] relevant i forbindelse med tilsynet med Equitable Life, men rettere bedre anvendelse af ressourcer" (punkt 6.3.4).

I forhold til spørgsmålet om FSA's reaktion på Equitable Life-sagen medgives det, at "da


PE 386.573v02-00 168/404 PR\659626DA.doc

DA

114 Der blev fremsat henstillinger, navnlig med hensyn til: stramning af solvensstandarder, oplysning om finansiel genforsikring, indførelse af flere kontrolniveauer, uafhængig gennemgang af udpeget aktuar, indhold og hyppighed af årlige indberetninger, forbedring af proaktiv tilsynskultur, forbedring af kommunikation og koordinering inden for FSA sammen med forbedring af risikovurderingsprocesser med henblik på at sikre "konsekvens i fortolkning og anvendelse i hele tilsynsprocessen".115 Understregningen i dette afsnit er tilføjet af ordføreren.116 BRAITHWAITE (H11).

ansvaret for tilsynet med Equitable Life blev overført til FSA, var Equitable Life allerede et højtprofileret "levende" spørgsmål og var genstand for drøftelser, som var blevet indledt af HMT-ID" (det britiske finansministeriums forsikringsafdeling) (punkt 6.2.2). Det konkluderes imidlertid, at "inden den 1, januar 1999 var terningerne kastet, og vi har ikke set noget, som FSA kunne have gjort efterfølgende, som på nogen væsentlig måde ville have mindsket konsekvenserne af resultatet af retssagen, hvad angår eksisterende forsikringstagere, eller som ville have gjort en betydelig positiv forskel i forhold til de økonomiske resultater, hvad angår Equitable Life" (punkt 6.2.4).

Ikke desto mindre indrømmes det i rapporten, at der var "en række ting, som FSA kunne have gjort bedre… lejligheder, hvor tilsynsmyndighederne for både forsigtighedstilsyn og tilsyn for god forretningsskik ikke var opmærksomme på spørgsmål, der skulle behandles, eller efter at være blevet opmærksomme på dem ikke fulgte op på dem" idet den væsentligste grund blev angivet som "det dårlige kommunikations- og koordineringsniveau mellem de to tilsynsmyndigheder, forsigtighedstilsyn og tilsyn med god forretningsskik" (punkt 6.2.5).

Rapportens kapitel 7 ("Erfaringer") indeholder endelig en række tekniske henstillinger114 om FSA's fremtidige tilsynsstruktur med henblik på at forebygge lignende mangler.

2. Penrose-rapporten (marts 2004)115

Penrose-rapporten giver en uddybende forklaring om tilsynsmyndighedernes rolle, idet deres undersøgelse af Equitable Lifes årlige indberetninger siden slutningen af 1980'erne beskrives og kommenteres. Rapporten var imidlertid "udtrykkeligt forhindret i at tildele skyld eller erstatning."116 I del 6 (kapitel 15 til 18), anfører Lord Penrose, hvordan selskabets økonomiske styrke blev opfattet af forsigtighedstilsynsmyndighederne, og hvordan de løste deres tilsynsopgaver, hvordan de så forholdet mellem forsigtighedstilsyn og tilsyn med god forretningsskik, og hvordan de reagerede, efterhånden som krisen udviklede sig.

2.1 Definition af forsigtighedstilsyn

I kapitel 15, punkt 7 og 8, defineres forsigtighedstilsynsmyndighedernes fokus som "forsikringsselskabets økonomiske soliditet og dets evne til at håndtere de risici, som det er udsat for, samt opfyldelse af dets forpligtelser. Det vil sige, som det defineres i en serviceniveauaftale fra 1995 mellem DTI og GAD:


PR\659626DA.doc 169/404 PE 386.573v02-00

DA

117 Se §§ 11, 37, 38 og 45 i ICA 82.

At føre effektivt tilsyn med forsikringsbranchen (inden for de pligter og beføjelser, •som er anført i loven [af 1982], så forsikringstagerne kunne stole på de britiske forsikringsselskabers evne til at opfylde deres forpligtelser og opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger.At beskytte forbrugerne ved at sikre, at personer eller virksomheder, som ikke er •egnede og hæderlige, ikke hensigtsmæssigt finansierede og ikke fornuftigt ledede, ikke udøver livsforsikringsvirksomhed i Det Forenede Kongerige.At beskytte forsikringstagerne mod risikoen for, at selskaberne ikke kan betale •gyldige krav. I tilfælde af livsforsikringsselskaber omfatter dette risikoen for, at de ikke kan opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger."

Eller kort sagt: "Det vigtigste formål med lovgivning om forsikringstilsyn er at beskytte offentligheden mod tab som følge af et forsikringsselskabs insolvens, uærlighed eller inkompetence."

Lord Penrose minder desuden om, at "årlige indberetninger ud over at oplyse tilsynsmyndighederne hos DTI og deres rådgivere hos GAD var offentlige dokumenter, og gennemsigtigheden af disse skulle sikre forsikringsselskaberne yderligere disciplin ved at udsætte detaljer om deres finansielle stilling for oplyste kommentatorers kritiske analyse…" (punkt 9).

2.2 Tilsynsmyndighedernes interventionsbeføjelser

I henhold til den britiske forsikringsselskabslov af 1982 (Insurance Companies Act 1982) samt af specifikke grunde havde forsigtighedstilsynsmyndighederne beføjelser til at udstede et påbud om tilbagetrækning af et selskabs tilladelse til at tage nye kunder ind samt beføjelser til at gribe ind under en række omstændigheder. Endvidere gjorde visse "residualkompetencer" det muligt for forsigtighedstilsynsmyndighederne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte forsikringstagere eller potentielle forsikringstagere mod risikoen for, at selskabet ikke kunne opfylde sine forpligtelser eller opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger117.

I sin rapport anfører Lord Penrose, at "DTI's tilsynsmæssige rolle blev understøttet af ministerens forskellige beføjelser i henhold til loven, herunder beføjelser til at kræve oplysninger, at tilbageholde godkendelse af nye kontrollører samt gribe ind i virksomhedens drift på forskellig vis, i sidste ende med tilbagetrækning af godkendelsen til at tage nye kunder ind…" (punkt 10).

Med hensyn til indarbejdelsen af forsikringstagernes berettigede forventninger som udløser for intervention i 1973 "var tilsynsmyndighederne nødt til ikke blot at overveje, om bekymringerne vedrørende forsikringstagernes berettigede forventninger var tilstrækkelige til at berettige deres eksistens, men også hvordan dette skulle udøves på en måde, der var hensigtsmæssig i forhold til formålet… Tilsynsmyndighederne ville være nødt til at afveje en


PE 386.573v02-00 170/404 PR\659626DA.doc

DA

række konkurrerende interesser, f.eks. forventningerne hos flere grupper af forsikringstagere, eller faktiske og potentielle forsikringstageres interesser." (punkt 11).

En anden fortolkning blev forelagt Penrose af GAD, der anførte, at "intervention kun ville blive udøvet, hvor det var "åbenlyst", at de berettigede forventninger ikke kunne opfyldes, og at dette ville være "alt for lidt" i forhold til at forsøge at sikre værdi for pengene eller et bestemt bonusniveau uanset det overskud, der blev offentliggjort i den periodiske vurdering." (punkt 12).

2.3 Samspil mellem tilsynsmyndigheder

"Første undersøgelse" defineres som tilsynsmyndigheden, der "specifikt er instrueret i… at overveje, om dokumenterne er nøjagtige og fuldstændige, samt er påkrævet at kommunikere med forsikringsselskabet "med henblik på at rette eventuelle unøjagtigheder og løbende fejl" (punkt 13).

I 1984 blev DTI's og GAD's ansvar for tilsyn med forsikringsselskaber formaliseret i en "serviceniveauaftale" (revideret i 1995), hvori det blev forklaret, at "DTI bibeholdt ansvaret for at træffe formelle foranstaltninger på vegne af ministeren og… forblev den primære kontaktflade til selskabet, men at GAD var ansvarlig for undersøgelse af rapporter og fik handlefrihed til at forfølge spørgsmål direkte med forsikringsselskaberne… selv om de ikke måtte kontakte revisorerne direkte eller de udpegede aktuarer" (punkt 34).

Aftalen indeholdt en prioriteret rækkefølge (1-4), der blev tildelt af GAD på baggrund af den første undersøgelse af rapporterne (1 = førsteprioritet, 4 = sidsteprioritet). I oktober 1998 blev der indgået endnu en aftale om overførsel af funktioner fra DTI til finansministeriet. "Niveauet af tilgængeligt personale for forsigtighedstilsynsmyndighederne varierede, men antallet af medarbejdere med direkte ansvar for selskabet og deres trin inden for centraladministrationen var stort set konstant" (punkt 39).

"Samspillet mellem forsigtighedstilsynsmyndighederne og tilsynsmyndighederne for god forretningsskik… (til dels anset som kontrolmyndigheder) synes at have været relativt begrænset i 1980'erne. Fra 1992 skete der en yderligere formalisering af samspillet gennem den mekanisme, der blev kendt som et "kollegium af tilsynsmyndigheder": regelmæssige møder mellem forskellige tilsynsmyndigheder for finansielle tjenester, som blev holdt under ledelse af det organ, som blev anset som den førende tilsynsmyndighed inden for en vis type virksomheder – det var DT" (punkt 26 og 29).

2.4 Ransons uimodsagte dobbeltrolle

I henhold til den britiske lov om forsikringsselskaber af 1982 fik DTI endvidere til opgave at overveje, om et forsikringsselskab og dets ledelse (dvs. bestyrelsesmedlemmer, den udpegede aktuar og betydelige aktionærer) var "egnede og hæderlige" til at påtage sig deres rolle.


PR\659626DA.doc 171/404 PE 386.573v02-00

DA

Et særligt vigtig spørgsmål vedrører den rolle, som Roy Ranson, udpeget aktuar i Equitable Life siden 1982, spiller. Den 30. juni 1991 blev han administrerende direktør for selskabet uden at opgive sin tidligere stilling. Dette rejste spørgsmålet om en mulig interessekonflikt, der påvirkede forsikringstagernes interesser negativt – et problem, som tilsynsmyndighederne ved flere lejligheder har taget op, men uden at have truffet formelle foranstaltninger.

I rapporten beskrives det, hvordan "GAD blev hørt. Regeringens aktuar, Christopher Daykin, anførte den 17. april 1991, at han ønskede at overbevise Ranson om, at han kun skulle besidde begge stillinger på meget midlertidig basis… Selskabet blev af DTI den 26. april underrettet om, at det blev anset som uheldigt, at den samme person havde begge stillinger…Ranson sagde, at selskabets interne aktuarer havde brug for endnu omkring 12 måneders erfaring med topledelse, før de kunne påtage sig rollen som udpegede aktuarer. Det blev foretrukket, at han skulle fortsætte som den udpegede aktuar i 12-18 måneder, indtil der blev udpeget en intern afløser… Daykin var enig i, at den midlertidige situation kunne accepteres, og Burt underrettede den 13. maj DTI om, at GAD var tilfreds på den baggrund, at det var i en begrænset periode." (Kapitel 16-35 og 36).

I realiteten fik Ranson lov til at blive i sin dobbeltrolle i langt længere tid end den først tildelte "overgangsperiode" på 12-18 måneder og havde ved sin fratræden i juli 1997 siddet der i over seks år.

2.5 Påståede generelle tilsynsmangler

I Penrose-rapporten nævnes en række mangler fra de britiske tilsynsmyndigheders side i forbindelse med udøvelsen af deres tilsynsmæssige beføjelser, som her for nemheds skyld sammenfattes i tre grupper, alt efter graden deraf. Igen skal der tages højde for en henvisning til tidsfristen vedrørende anvendelsen af det første (1LD) og tredje (3LD) livsforsikringsdirektiv (dvs. før/efter juli 1994) for at kunne vurdere rapportens resultater korrekt.

a) Manglende viden og/eller svagt tilsyn

"Undersøgelsesrapporterne om Equitables årlige indberetninger fra midten til slutningen af 1980'erne var relativt korte og klare dokumenter på normalt en side eller halvanden. De blev udarbejdet af GAD… Undersøgelsesrapporterne indeholdt nogle få overskriftstal, omfanget af nye kunder, bevægelserne i matematiske reserver og dækningen for den påkrævede minimumsmargen for aktiver og forpligtelser." (Kapitel 16-1). Selskabets dækning for den påkrævede minimumsmargen var tydeligvis et nøgleindeks…, der fra midten til slutningen af 1980'erne faldt fra 8,5x i 1984 til 3,8x i indberetningen fra 1988. I mangel af korrespondancefiler er det ikke muligt at sige, præcis hvilke overvejelser der har været i forbindelse med rapporterne, eller hvordan den faldende tendens i dækningen af den påkrævede minimumsmargen blev betragtet, men det synes ikke at have været et stort


PE 386.573v02-00 172/404 PR\659626DA.doc

DA

spørgsmål for tilsynsmyndighederne." (Kapitel 16-3).

"Der findes ingen filer, der indeholder DTI's korrespondance med Equitable fra perioden før 1991. En gruppe tidligere filer blev ødelagt... i 1998, mens filerne med de årlige indberetninger stadig var tilgængelige (1987 og 1988 mangler) tilbage til 1981." (Kapitel 15-46, 47 og 53).

"Undersøgelsen af indberetningerne fra 1989 blev afsluttet den 5. december 1990. Rapporten fyldte kun én side." (Kapitel 16-14).

Pickford (GAD's aktuar) bemærkede i 1991, at "vores område var primært solvens, ikke bonuserklæringer. Aktivandelsteknikker ("asset share techniques") var kun under udvikling pådette tidspunkt. Vi overvågede således ikke et selskabs bonusudjævningsproces og fokuserede i stedet på overholdelse af forskrifterne, navnlig vedrørende værdiansættelsen af forpligtelser og solvensmargener…, og som følge deraf var systemet som helhed åbent over for udnyttelse af beslutninger om bonussammensætninger, som der ikke blev ført tilsyn med." (Kapitel 16-53).

Lord Penrose nævner at have drøftet "formuleringen af bonusmeddelelsen i forbindelse med forsikringstagernes berettigede forventninger ... men ingen hos GAD eller DTI synes at have bemærket ændringen i formatet på det pågældende tidspunkt. Ingen af organisationerne gjorde det til praksis at se på bonuserklæringerne. Selskabets forhold til bonusser, som jeg forstod var unik, blev ikke nævnt af tilsynsmyndighederne før i marts 1993." (Kapitel 16-57).

"Linjetilsynsførende og seniorlinjetilsynsførende havde hverken kvalifikationer eller erfaring til at danne sig en selvstændig holdning til betydningen af sådanne spørgsmål." (Kapitel 16-81).

I analysen af indberetningerne for 1991 blev det ikke bemærket, at "der syntes at være en "ringe eller slet ingen margen" i de værdiansættelsestakster, der blev anvendt i 1991. For at betale de bonusser, der blev erklæret i 1989 og 1991, skulle selskabet tjene11 ¼ % p.a. Rent faktisk tjente selskabet +3 % i løbet af de to år i stedet for de påkrævede 23 %." (Kapitel 16-83).

"Det blev ikke forventet, at GAD "i høj grad ville fremhæve spørgsmålet om bonuserklæringer, undtagen i tilfælde, hvor forsikringstagernes berettigede forventninger var kilde til konflikt." Serviceniveauaftalen gav ikke GAD mulighed for proaktivt at forfølge spørgsmål om bonuspolitikker med selskaberne." (Kapitel 16-120).

"Undersøgelsesrapporten om indberetningen fra 1993.. fyldte omkring 17 sider. Dette var den første undersøgelse af den nye type og indeholdt ikke blot langt flere oplysninger om selskabet, men også afsnit, som fremhævede "hovedtræk" og "indsatspunkter". Den nye type rapporter, der senere blev formaliseret i aftalen fra 1995 mellem DTI og GAD, var en stor


PR\659626DA.doc 173/404 PE 386.573v02-00

DA

forbedring i kvantiteten og kvaliteten af oplysningerne til DTI." (Kapitel 16-142).

"I forhold til tilsynsmyndigheder fremgår det, at medlemmerne af selskabets hæftelse for lånegælden blev prioriteret lavt. Tilsynsmyndighederne har måske ikke forstået risikoen. Den 9. december 1997 skrev den linjetilsynsførende til sin tyske modpart som svar på et spørgsmål om selskabets stilling: "Equitable er et gensidigt forsikringsselskab. Dette betyder, at det ejes af forsikringstagerne, og at der ikke er nogen aktionærer. Medlemmer påtager sig ikke andre forpligtelser end at betale præmie." Jeg kan ikke støtte denne holdning. Equitable var og er et selskab med ubegrænset hæftelse. (Kapitel 16-215).

b) Efterladenhed eller "lempelig" tilsynspolitik fra tilsynsmyndighedernes side

"Tilsynet og GAD's rådgivning var udelukkende fokuseret på solvensmargenen over for de aftaleretlige forpligtelser og omfattede ikke påløbne endelige bonusser eller slutbonusser, uanset at eksponeringen over for faldende markeder på datoen for 1989-rapporten var reel og kendt af GAD og tilsynsmyndighederne." (Kapitel 16-16).

"Selskabet… var for ærværdigt til at vække reel bekymring, og de manglende oplysninger afstedkom den manglende handling… Tilsynsmyndighederne havde fået indblik i selskabets praksis, hvilket med rimelighed kunne have advaret dem om behovet for at overvåge den nuværende og fremtidige praksis. Der blev ikke truffet særlige foranstaltninger for at sammensætte en passende ordning." (Kapitel 16-21).

Den 19. maj 1992 blev der holdt et møde mellem Equitable Life og tilsynsmyndighederne. "[M]ødet var en del af et program om treårige besøg fra DTI og GAD hos selskaberne og var det første møde hos selskabet i henhold til programmet samt det første møde mellem GAD og selskabet siden november 1990… DTI's seniorlinjetilsynsførende for selskabet fra 1986 til 1991 havde i forbindelse med undersøgelsen fortalt, at han aldrig havde mødt nogen fra selskabet personligt. Dette blev forklaret på denne baggrund: "Eftersom ELAS blev anset som et veldrevet og sundt selskab, var der ingen grund til at søge et møde." (Kapitel 16-58).

"Pickford (GAD) sagde, at det ikke var gået som forventet, og at han var gået derfra ret vred og frustreret over, at de ikke havde kunnet se og vurdere andre af selskabets ledere." (Kapitel 16-70).

"Opfattelsen af, at selskabet var unikt, blev gengivet i en række erklæringer fra tilsynsmyndighederne i forbindelse med undersøgelsen. Det er uheldigt, at opfattelsen af, at selskabet var unikt, ikke fremkaldte en større interesse for konsekvenserne for forsikringstagerne." (Kapitel 16-71).

"Mens undersøgelsen (af 1991-indberetningerne) var i gang, blev ministeren rådgivet… om en frokostinvitation fra selskabet. Det fremgår ikke af filerne, at GAD havde videregivet de reviderede tal fra Ransons skrivelse af 15. juni til DTI, og meddelelsen blev sandsynligvis


PE 386.573v02-00 174/404 PR\659626DA.doc

DA

udarbejdet på baggrund af de tidligere tal." (Kapitel 16-74).

"Mødet den 19. maj 1992 var… en vigtig mulighed for at få eventuelle yderligere tilgængelige oplysninger og tage fat på selskabets direkte problemer. Beklageligvis ser det ud til, at selv om der blev rejst visse spørgsmål med selskabet, blev kun få, om nogen, løst." (Kapitel 16-99).

"Muligvis som følge af personaleændringer hos GAD og DTI efter undersøgelsesrapporten fra 1991 fremgår det, at den generelle bekymring vedrørende selskabet og de specifikke spørgsmål, der blev rejst… fik lov til at fordampe. Det var en lang proces. Kvaliteten af GAD's svar på spørgsmålene var dårlig, og skrivelserne var ikke oplysende. Beslutningen om ikke at stille yderligere spørgsmål, men i stedet se fremad mod næste år, afspejlede tidligere praksis. Men det betød, at der ikke blev tilvejebragt en fuldstændig redegørelse for selskabets position." (Kapitel 16-103).

"Betegnelsen unik om selskabet ses ofte i tilsynspapirerne, men de indeholder ingen analyse af, i hvilket omfang dette kan være en hindring for effektivt tilsyn og i givet fald hvilke ændringer der eventuelt er behov for i forhold til den nuværende tilsynsordning. Trods slutbonusser, værdiansættelsesgrundlaget og nye forretningsmæssige belastninger blev ingen af disse spørgsmål håndteret eller løst effektivt af GAD eller DTI. I undersøgelsesprocessen for 1991-indberetningen anføres det, at tilsynsmyndighederne uden udtrykkelig vejledning fra GAD ikke havde tilstrækkelig grundig viden om selskabet, der kunne have gjort det muligt for det at foretage en mere præcis vurdering af selskabets finansielle styrke. GAD gav ingen detaljerede forklaringer på mange af de rejste spørgsmål." (Kapitel 16-104).

"Der var ingen umiddelbar tilsynsmæssig reaktion på selskabets rapport i forhold til GAD's undersøgelse (om bonusfordeling). Det er ikke muligt at sige, hvad hensigten var med det første gådefulde punkt om, at "der blev taget hensyn… til forventede tendenser inden for aktivandele." (Kapitel 16-106).

"I slutningen af 1993 fik selskabet en AA-vurdering fra Standard & Poor's for sin fremragende evne til at betale krav." (Kapitel 16-123).

"Selskabets genoptagelse af bonusundersøgelsen krævede en analytisk gennemgang. Den var ikke selvforklarende, og henvisningen til fremtidige tendenser inden for aktivandele krævede tydeligvis en undersøgelse. Oplysningerne… stemte ikke overens med svarene om metoden vedrørende aktivandele og udjævningscyklussen, undtagen på den baggrund, at perioden ikke havde været normal. Arten og omfanget af abnormiteterne krævede yderligere undersøgelse. Der blev ikke foretaget nogen." (Kapitel 16-131).

"Den manglende reaktion på oplysningerne om rentegarantier og den foreslåede løsning var en alvorlig fejl. Svarene på bonusundersøgelsen viste, at der ikke blev givet særlige oplysninger til forsikringstagere om den sandsynlige ændring i de endelige bonustakster. ...


PR\659626DA.doc 175/404 PE 386.573v02-00

DA

Manglende beretning om problemet med lav rente og stigningen i den endelige bonus på dette tidspunkt samt manglende undersøgelse af Ransons beskrivelse af selskabets tilgang, uanset hvor fordrejet og uklar den måtte være, medførte, at tilsynsmyndighederne ikke havde noget indblik i spørgsmålet om rentegarantier, før det blev offentliggjort i 1998." (Kapitel 16-132).

"Det fremgår, at DTI ikke havde tilstrækkelige informationskilder, hverken internt eller eksternt i forhold til selskabet, til at reagere på oplysningerne om, at der fandtes sådanne rentegarantier, som blev værdifulde. DTI modtog ikke noget eksemplar af bestyrelsesrapporten fra december før i slutningen af 1998, hvilket var længe efter, at GAR-spørgsmålet var rejst. En uformel accept af selskabets holdning til garantier som salgsargument og ikke et spørgsmål vedrørende forsigtighed viser en selvtilfredshed, som ikke kunne berettiges af de oplysninger, som var tilgængelige for forsigtighedstilsynsmyndigheden og GAD." (Kapitel 16-134 og 135).

Mødet den 9. december 1994 "var det første møde med deltagelse af andre fra selskabet end Ranson… og Ranson bekendtgjorde, at han ville fortsætte med sin dobbeltrolle indtil foråret 1996." (Kapitel 16-153).

"Hvis GAD ikke rejste det som et problemområde, ville DTI ikke anse det som et problem." (Kapitel 16-166).

"De udarbejdede dokumenter til mødet i december 1994 havde afspejlet nogen bekymring om selskabet i det pågældende år; svagheden i værdiansættelsen af forpligtelserne, tiltro til aktiver med "snobværdi", sårbarhed over for chok, risikoen for at fordelingspolitikker skaber forsikringstagernes berettigede forventninger, overfordeling og behov for særlig årvågenhed i tilsynet. Spørgsmålene var ikke blevet drøftet fuldt ud eller løst. Erklæringen om en vækstrate på 10 % i forhold til et negativt investeringsafkast på 4,2 % kombineret med svagheden i værdiansættelsen burde have foranlediget tilsynsmyndighederne til at se nærmere påselskabets økonomiske sundhed. Endnu engang syntes tilsynsmyndighederne i stedet for at bemærke, at selskabet var sårbart, at være tilfredse med dets stilling (hvilket afspejles i… en reducering til niveau 4, hvilket betød, at der ikke ville være noget krav om at afslutte undersøgelsen tidligere end inden for ni måneder)." (Kapitel 16-191 og 192).

"Den 17. november 1997 skrev lederen hos den britiske offentlige sundhedstjeneste (National Health Service (NHS)) til DTI og spurgte, om selskabet var egnet til at blive deres AVC-udbyder. I et internt notat om anmodningen bemærkedes det, at dækningen af selskabets påkrævede minimumsolvensmargen til 1996-indberetningen var 2,53x og 2,07x uden implicitte bestanddele. I et håndskrevet notat… bemærkede den linjetilsynsførende, at de havde henvist til den stærke solvensdækning i et andet velkendt selskab som svar på en nylig anmodning, men at selskabets dækning "ikke er så fantastisk". Efter overvejelser om det rigtige svar anførtes det i svaret til NHS af 26. november 1997 på baggrund af 1996-oplysninger, at: "vi vil sige, at selskabet er økonomisk sundt. Der udestår inden væsentlige spørgsmål vedrørende DTI's tilsyn med [selskabet eller dets datterselskaber]." Der er ingen


PE 386.573v02-00 176/404 PR\659626DA.doc

DA

grund til at se denne udtalelse som andet end ærlig, og det er tydeligt, at der blev gjort en del overvejelser med hensyn til svaret, men som en ærlig vurdering afspejlede det den ringe forståelse for selskabets realistiske finansielle stilling, som DTI havde i november 1997." (Kapitel 16-226).

"I undersøgelsesrapporten fra 1996 blev det for første gang i en undersøgelsesrapport foreslået, at det ville være "ønskeligt" for selskabet at tilbageholde noget at dets overskud ved at erklære lavere garantibonusser samtidig med at opretholde generøse udbetalinger af endelige bonusser, så længe forventningerne ikke blev øget. Det billede, der fremkommer, viser en meget ufuldstændig forståelse for det lovpligtige krav og en smal tilgang til vurderingen af forsikringstagernes berettigede forventninger. Dette var den første undersøgelsesrapport, der havde en specifik overskrift med titlen forsikringstagernes berettigede forventninger (i bonusafsnittet). Til trods herfor synes der stadig ikke at have været nogen ordning (ej heller på vej), hvorved forsikringstagernes berettigede forventninger kunne være blevet vurderet aktivt. Korrespondancen, som fulgte efter undersøgelsen…synes… at vise, at selv om GAD i større og større grad bekymrede sig om selskabets sårbarhed, bonusmeddelelser og forsikringstagernes berettigede forventninger… anså de deres område som begrænset til at søge og modtage forsikring fra selskabet om, at de var bekendt med problemerne." (Kapitel 16-247 og 248).

I januar 1999 "synes der at have været en mangel på entusiasme i forhold til positiv intervention og præference for rådgivning og advarsel om muligheden for tiltag ved manglende skridt fra selskabets side. I notatet til mødet til 15. december 1998 blev der malet et billede at et selskab, der ikke havde råd til at erklære en bonus, og på selve mødet blev det konkluderet, at der under den tilfredsstillende administrative og regnskabsmæssige praksis var beføjelser til at forhindre en sådan erklæring. Med intervention som sidste udvej… var det "sandsynligvis nødvendigt" at erklære en bonus "med henblik på fornuftig ledelse af selskabet." Under alle omstændigheder insisterede FSA ikke herpå." (Kapitel 17-110).

"(EL) Headdons egen fortolkning af "nogle få %-point" blev affærdiget af alle andre end de yngste aktuarer. GAD mente, at der ikke kunne træffes nogen effektive foranstaltninger." (Kapitel 17-111).

"Som følge af eksplosionen i spørgsmålet om rentegarantier var der ikke udarbejdet nogen undersøgelsesrapport om 1997-indberetningerne, og derfor havde tilsynsmyndighederne ikke draget fordel af en sådan rapport siden 1996-undersøgelsesrapporten i december 1997. GAD afsluttede den første undersøgelse i 1998-indberetningen af 9. april 1999... FSA manglede stadig yderligere oplysninger om de solvensprognoser og beredskabsplaner, som der var blevet anmodet om… den 1. februar 1999. De efterspurgte disse (og en kopi af den endelige genforsikringstraktat) hos selskabet den 15. april. Den fuldstændige undersøgelsesrapport af 20. maj 1999 fyldte omkring 23 sider og gav selskabet prioriteten 2. Den kombinerede oplysningerne fra både 1997 og 1998. (Kapitel 17-128, 133 og 139).


PR\659626DA.doc 177/404 PE 386.573v02-00

DA

"Den relative selvtilfredshed i rapporten fra 1998 viser, i hvor høj grad både GAD og FSA stolede på genforsikringstraktaten, samt den koncentrerede opmærksomhed på lovpligtig solvens i stedet for et realistisk syn på selskabets langsigtede stilling." (Kapitel 17-146).

"I august 1999, mens man afventede resultatet af sagen (i landsretten), udarbejdede FSA en "indledende risikovurdering" af selskabet som led i deres pilotprojekt om en ny risikobaseret tilgang til tilsyn. Deri blev selskabet klassificeret som en "høj finansiel risiko" som følge af behovet for garanterede fordele, lav position af frie aktiver og problemet med at rejse ekstern finansiering. Under overskriften "Ledelse" blev selskabets kulturelle holdning beskrevet som følger: "En tendens til arrogant overlegenhed vedrørende effektiviteten af driften og høj prioritering af forsikringstagernes interesser. Dette kan gøre dem blinde over for de økonomiske risici, der kan opstå som følge af et garanteret højt fordelsniveau. De er dog åbne over for tilsynsmyndigheder, og der er ingen særlige bekymringer vedrørende det samarbejdsniveau, som tidligere er blevet vist." I vurderingen blev det tilkendegivet, at der kun forelå begrænsede beviser vedrørende virksomhedsledelse." (Kapitel 18-22).

"Den 13. december 1999 foreslog en seniorlinjetilsynsførende hos FSA Headdon, at der skulle være et generelt virksomhedsbesøg i starten af december (det seneste besøg havde været i november 1996)." (Kapitel 18-25).

c) Forsømmelse fra tilsynsmyndighedernes side

"Der er ikke fundet nogen undersøgelsesrapport i hverken DTI's eller GAD's filer fra 1987 eller 1988, og den daværende ledende aktuar har fortalt til undersøgelsen…, at det er muligt, at der ikke blev udarbejdet nogen detaljeret undersøgelsesrapport, fordi GAD var involveret i et ansættelsesforløb… med henblik på at besætte diverse ledige stillinger." Men "disse år var afgørende, eftersom 1987 var et dårligt år for selskabet på markedet..., og selskabets tilgængelige aktiver var utilstrækkelige til at dække den samlede værdi af forsikringerne i slutningen af hvert år." (Kapitel 16-7).

"Burt (ledende aktuar hos GAD) sluttede med en overraskende konklusion… "I dag har vi ikke tilstrækkelige oplysninger om selskabet til at kunne være mere specifikke, og medmindre selskabet giver flere signaler, foreslår vi, at der ikke søges yderligere oplysninger. Selskabet er vores ældste livsforsikringsselskab, og det er respekteret på markedet." Alligevel ville "en undersøgelse af... selskabets praksis have afsløret, at værdien af forsikringerne trods en samlet fordeling på langt under investeringsafkastet i 1989... udgjorde 104 % af de tilgængelige aktiver, hvilket igen kunne have afsløret et betydeligt underskud overført fra 1987 eller tidligere. Disse oplysninger var imidlertid ikke påkrævede som en del af de årlige indberetninger, ligesom selskabet ikke blev anmodet om at give dem på anden vis på dette tidspunkt." (I 1990 – kapitel 16-21 og 28).

I undersøgelsen af 1990-indberetningen var GAD ikke klar over, at "selskabet havde tildelt en teoretisk samlet vækstrate på 12 % trods et nettoinvesteringsafkast på minus 10,4 %, det


PE 386.573v02-00 178/404 PR\659626DA.doc

DA

første negative afkast for selskabet siden 1974… Pickford (GAD) var kommet i besiddelse af vigtige oplysninger, der afslørede selskabets usikre stilling og den ekstreme art af de skridt, der var taget for at bibeholde bonusfordelingen i et år med store tab." Men "Pickford respekterede tilsyneladende Ransons anmodning om ikke at videregive dokumenterne til DTI.I et udateret notat til Burt om skrivelsen og dets indhold konkluderede Pickford: "Jeg tror ikke, vi behøver vise disse til DTI, medmindre situationen senere nødvendiggør det." (Kapitel 16-40 og 43).

Forsømmelse synes at være åbenlys, da "Pickford (GAD) den 26. juli, kort efter DTI's modtagelse af 1990-oplysningerne, skrev til Ranson og takkede ham for dokumenterne, idet han henviste til drøftelserne på det kommende møde om spørgsmål "inden for dette generelle område" og forsikrede ham, at de ville få "en ekstremt begrænset udbredelse." ... Senere anerkendte Pickford, at han tog fejl ved at tillade en privat aftale med Ranson for at sløre hans forpligtelser for tilsynsmyndighederne." (Kapitel 16-43 og 44).

Herom konkluderede Lord Penrose følgende: "GAD har til undersøgelsen fortalt, at det var etableret praksis, at oplysninger, der var "af primært forsikrings- og aktuarmæssig karakter og var blevet stillet til rådighed for GAD", ikke rutinemæssigt blev videregivet til DTI, og at de pågældende dokumenter ikke afslørede noget af umiddelbar betydning vedrørende selskabets solvensmæssige stilling. GAD afviser tilsyneladende også min holdning om, at dokumenterne afslørede vigtige ændringer i selskabets bonussystem… Jeg accepterer ikke GAD's holdning til dokumenternes indhold eller deres betydning, eller baggrunden for at tilbageholde dem fra tilsynsmyndighederne. 1990-undersøgelsesrapporten blev sendt til DTI den 20. november 1991. Den fyldte 1½ side og var således typisk for perioden, men i lyset af de daværende overvejelser synes den at være fuldstændig utilstrækkelig… De dokumenter, som Ranson videregav til Pickford, indeholdt en tilgang til 1990-bonustildelingen, som skulle have rejst alvorlige spørgsmål blandt tilsynsmyndighederne. Efter at have modtaget dem synes Pickford ikke at have anvendt dem i særligt omfang… Han videregav dem ikke til DTI." (Kapitel 16-46, 47 og 52).

"Roberts (DTI) anførte følgende den 4. november 1992: "Dette giver et bekymrende billede. Overfordeling fra et selskab med en (forsætlig) kort dækning af dets påkrævede minimumsmargen og en (fortsat) politik om høj egenkapitaleksponering. Jeg mener, at vi bør anmode GAD om en bedre vurdering af stillingen og de tilgængelige muligheder for selskabet i tilfælde af en yderligere nedgang på markedet… Hvor længe kan det fortsætte med de aktuelle bonusser i lyset af et nulafkast?" Disse kommentarer synes ikke at være blevet givet videre til John Rathbone, som havde taget over efter Burt som ledende aktuar, før den 14. januar 1993." (Kapitel 16-86).

"Prioriteten af selskabets årlige indberetninger for 1992 havde igen været 3. Undersøgelsesrapporten for 1992 blev ikke afsluttet før den 28. marts 1994 og fyldte kun to sider. Generelt var punkterne gunstige." (Kapitel 16-124).


PR\659626DA.doc 179/404 PE 386.573v02-00

DA

"Tilsynsmyndighederne reagerede ikke på forekomsten af livrente med garanti og selskabets foreslåede løsning som afsløret (om end uigennemsigtigt) i indberetningerne og på mødet i november 1993. Ingen steder i undersøgelsesrapporten for 1993 var der nævnt noget om spørgsmålet om rentegaranti… Der har ikke været nogen forklaring på, hvorfor de involverede ikke bemærkede betydningen af dette spørgsmål… Tilsynsmyndighederne forspildte ligeledes muligheden for at foretage en fuldstændig vurdering af selskabets øgede anvendelse og fremlæggelse af endelige bonusser." (Kapitel 16-163 og 164).

"Hvert år fra 1987… til 2000 oversteg den samlede værdi af forsikringerne de tilgængelige aktiver til markedsværdi (om end med varierende beløb og procentsatser) med hensyn til finansiering. Tallene for perioden efter 1991, der ville have vist, at de aldrig var i tilsynsmyndighedernes besiddelse, og at tilsynsmyndighedernes indtil slutningen af 1997 heller ikke anmodede om dem." (Kapitel 16-173).

"Uanset hvad GAD fik at vide om stillingen pr. november 1996, synes der ikke at være blevet anmodet om oplysninger fra selskabet, som ville have vist varigheden og omfanget af overskridelsen. Således synes tilsynsmyndighederne i forhold til to vigtige spørgsmål (slutbonusser og den for høje værdi af policer) at have begået en fejl ved at anmode om og analysere sådanne yderligere tal eller dokumenter, som ville have gjort dem i stand til at foretage en rigtig vurdering af de problemer, der på det pågældende tidspunkt blev drøftet med selskabet." (Kapitel 16-206).

"Uanset hvilke overvejelser, GAD gjorde sig (i maj 1998), som blev udtrykt i forhold til disse forskellige spørgsmål, viser de tilgængelige dokumenter ingen tilsvarende overvejelser fra finansministeriets side eller forståelse for, at GAD eventuelt har videregivet disse overvejelser til tilsynsmyndighederne. Finansministeriet var fuldstændigt passivt og regnede med, at GAD traf de nødvendige foranstaltninger." (Kapitel 15-251).

"Bekymringerne voksede, om end på et lavt niveau. HMT synes at have været tilfreds med at lade GAD føre dialogen med selskabet uden aktiv deltagelse fra finansministeriet... i overensstemmelse med serviceniveauaftalen (en revideret aftale blev indgået i december 1998). Når serviceniveauaftalen læses igennem, får man imidlertid det indtryk, at en eventuel bredere tilsynsmæssig holdning blev underordnet løbende tekniske drøftelser på en rent aktuarmæssig baggrund. Det var en overgangsfase i udviklingen af tilsynet. Det er vanskeligt at undgå den holdning, at tilsynsmyndighederne satte sig mellem to stole, idet den vigtigste deltager i drøftelserne ikke havde nogen tilsynsmæssige beføjelser, og de tilsynsmyndigheder, som havde beføjelser, kun i ringe omfang deltog i de processer, der havde afstedkommet handling fra tilsynsmyndighedernes side." (Kapitel 16-252).

"Høringen i landsretten skulle starte den 5. juli 1999. Omkring den 8. juni rundsendte den seniorlinjetilsynsførende et dokument med titlen "Equitable Life-retssagen – mulige scenarier". Så vidt det blev erfaret i undersøgelsen, var dette det første dokument, som GAD eller FSA havde udarbejdet, som indeholdt væsentlige overvejelser om retssagen. ... I


PE 386.573v02-00 180/404 PR\659626DA.doc

DA

formuleringen af konsekvenserne i det værst tænkelige scenario blev der fokuseret påumiddelbare eller kortsigtede administrative problemer. Der blev ikke identificeret nogen langsigtede overvejelser vedrørende selskabets fremtid." (Kapitel 18-1 og 6).

"Det første møde med selskabet om retssagen fandt sted den 29. juni 1999 (et par dage inden høringens start og over seks måneder efter selskabet havde underrettet HMT om hensigten om at indlede en retssag)." (Kapitel 18-17).

"Den 22. maj 2000 udtalte den seniorlinjetilsynsførende, at "[selskabet] er ikke det stærkeste livsforsikringsselskab, men der er heller ikke udsigt til, at det går konkurs (selv om det taber i House of Lords)." Kort sagt skønnedes det ikke, at den negative afgørelse ville påvirke selskabets finansielle stilling væsentligt, og FSA foretog sig meget lidt i forbindelse med retssagen mellem afgørelsen fra appelretten i januar og rygterne om resultatet i juni og juli fra høringen i House of Lords. Der blev ikke foretaget nogen opdatering af det tidligere dokument om scenarier (udarbejdet til høringen i House of Lords) før dagen før afgørelsen fra House of Lords." (Kapitel 18-47).

2.6 Tidslinje for tilsynsmyndighedernes anerkendelse af bekymringer om Equitable Life

14.11.1990: "Burt (ledende aktuar hos GAD) gav udtryk for bekymring om selskabets stilling, navnlig i tilfælde af yderligere nedgang på markedet, eller hvis markedet blot blev på sit nuværende niveau. Ranson anerkendte, at hvis markedet faldt med yderligere 20 %, ville de "få problemer, og han ville blive nødt til at overveje, hvilke foranstaltninger der skulle træffes. Selv om der var tydelige bekymringer, blev det udledt af notaterne fra både GAD og aktuarerne, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger." (Kapitel 16-11, 23). Men "i lyset af bekymringerne om selskabets stilling i 1990 (i henhold til mødet den 14. november 1990) og den efterfølgende korrespondance), synes hverken GAD eller DTI at have bekræftet dette interesseniveau i selskabet i 1991." (Kapitel 16-51).

14.05.1992: "I margenerne på Burts (GAD) notat har en person fra tilsynsgruppen hos DTI desuden noteret, at "Paul Burt mener, de har udbetalt for meget i bonus."… Og under svagheder står der: ... Ransons stilling som administrerende direktør og aktuar kan skabe problemer, fordi der ikke er nogen til at råbe vagt i gevær, hvis noget går galt… Pickford (GAD) bemærkede, at han godt kunne lide selskabets filosofi over for forsikringstagerne, men mente, at styrken af dets solvens var diskutabel… og anførte, at han ville være bekymret over selskabets resultater, hvis der skete en dramatisk nedgang på markedet. Der synes sagen at ligge stille." (Kapitel 16-66 og 68).

15.09.1992: "Den 10. september sendte Ranson nogle baggrundsoplysninger til Burt (GAD). Disse oplysninger… afslørede de aktuelle realiteter vedrørende de samlede policeværdier (defineret i skrivelsen som "dagsværdi af garanterede fordele plus endelige bonusser/slutbonusser til de på det pågældende tidspunkt gældende satser"), der oversteg


PR\659626DA.doc 181/404 PE 386.573v02-00

DA

118 § 68 i ICA 82.

aktivandelene som følger: 1989: 104 %; 1990: 124 %, 1991: 120 % Disse oplysninger ville ikke have været tilgængelige i de årlige indberetninger. På et tidspunkt blev denne skrivelse videregivet til DTI." (Kapitel 16-77).

04.11.1992: "I mellemtiden havde undersøgelsesrapporten afstedkommet en del uro hos DTI.Roberts kommenterede med håndskrift på rapporten...: "Dette giver et bekymrende billede. Overfordeling fra et selskab med en (forsætlig) kort dækning af dets påkrævede minimumsmargen og en (fortsat) politik om høj egenkapiteleksponering. Jeg mener, at vi bør anmode GAD om en bedre vurdering af stillingen og de tilgængelige muligheder for selskabet i tilfælde af en yderligere nedgang på markedet… Hvor længe kan det forsætte med de nuværende bonusser i lyset af et nulafkast?" (Kapitel 18-86).

11.01.1993: "selskabet havde ansøgt om og havde fået et § 68118-påbud om en fremtidig overskudsimplicit post på 360 millioner engelske pundI GAD-notatet blev følgende konkluderet: "Generelt har jeg mistanke om, at Equitable kunne overleve et kortsigtet fald påmarkedet – endda et væsentligt fald, ligesom de fleste selskaber. Deres portefølje skal imidlertid give plads til bekymring, hvis der skulle indtræffe en længere periode med lav aktieværdi. Deres nylige skift til fastforrentede værdipapirer vil lette problemerne, selv om de mener, at dette vil ske på bekostning af den forventede endelige fordel for forsikringstagerne." (Kapitel 16-93).

30.11.1993: På dette møde mellem tilsynsmyndighederne og selskabet blev "forekomsten af livrentegarantier og Ransons foreslåede løsning… afsløret for både GAD og DTI... Det blev dog ikke fulgt op og blev ikke nævnt i tilsynsmyndighedernes dokumenter, før efter udstedelsen blev afsløret i 1998. Dermed havde GAD afsløret et GAR-spørgsmål..." (Kapitel 16-117).

09.12.1994: "Et orienterende notat fra GAD af 6. december, som var udarbejdet til mødet, indeholdt en liste over nye spørgsmål... ansøgninger om visse § 68-ordrer i forbindelse med investeringsbeholdninger, selskabets klassificering af kritisk sygdom og planer vedrørende store medicinske udgifter samt Ransons dobbeltrolle. Listen over bekymringer var indsnævret. Den indeholdt ikke henvisninger til hverken rentegarantien eller bonusspørgsmålet… Det var det første møde med deltagelse af andre fra selskabet end Ranson." (Kapitel 16-152 og 153).

05.11.1995: En søndagsavis indeholdt en artikel om, at Equitable Life havde en lav andel af frie aktiver, og at uafhængige økonomiske rådgivere ikke anbefalede selskabets produkter. "Den 6. november 1995 modtog DTI et telefonopkald fra en forsikringstager, som ville vide, hvad de ville gøre ved Equitables dårlige finansielle stilling, som blev nævnt i avisartiklen. Et internt notat af 8. november gjorde den seniorlinjetilsynsførende opmærksom på artiklen. Det blev bemærket, at: EL har en anden metode til beregning af deres reserver end de fleste [selskaber], men deres finansielle styrke kan helt sikkert bekræftes af DTI's indberetninger,


PE 386.573v02-00 182/404 PR\659626DA.doc

DA

119 Standard & Poor's.

om end ikke nødvendigvis fra formular nr. 9. Hvordan [kunne] S+P119 ellers give dem så god en vurdering?" (Kapitel 16-177).

08.11.1996: "Undersøgelsesaktuaren bemærkede, at selskabet skulle være meget omhyggeligt med deres bonuserklæringer for at sikre, at kunderne ikke blev vildledt om fordelene. Der synes ikke at have været nogen opfølgning på dette punkt, eftersom notaterne bevægede sig videre til et andet spørgsmål, nemlig styrken af værdiansættelsen. Ranson… havde til hensigt at blive "indtil ændringerne var blevet konsolideret."" (Kapitel 16-203 og 204).

13.01.1998: "Undersøgelsesaktuaren spurgte, om det var korrekt, at andelen af de samlede omsætningsaktiver var større end de samlede tilladte omsætningsaktiver og anmodede om et tal for de samlede aktivandele for alle gældende akkumulerende with-profits-kontrakter i slutningen af 1996. Headdon svarede..., at han havde svært ved at forstå spørgsmålet om aktivandele, men bekræftede, at den samlede nominelle værdi af policerne, inklusive endelige bonusser, var større end de tilskrevne aktiver." (Kapitel 16-234 og 235).

27.02.1998: "GAD svarede… samtidig med, at de forsikrede, at der ikke blev gjort overvejelser med hensyn til at forbyde selskabets bonusmeddelelser, at: "det ville være bekymrende, hvis indehavere af akkumulerede with-profits-kontrakter følte, at de var blevet vildledt." GAD anførte endvidere: "Den måde, hvorpå Equitable handler som et gensidigt selskab og giver det bedst mulige afkast til hver generation af forsikringstagere med deraf følgende mangel på væsentlig fri ejendom opdelt i enheder, betyder, at der ikke er en særlig stor buffer til at beskytte indehaverne af sådanne kontrakter mod de naturlige virkninger af fremtidig nedgang i aktivernes markedsværdi. Vi mener fortsat, at Deres selskab er fuldt ud klar over dette." Denne korrespondance blev videregivet til forsikringsafdelingen, som nu er overført til finansministeriet." (Kapitel 16-238).

06.12.1999: "På mødet deltog de to linjetilsynsførende fra FSA, den ledende og undersøgende aktuar og Nash, Headdon, Thomas (investeringsdirektøren) og salgs- og marketingdirektøren fra selskabet... De tilsynsførende havde til hensigt " at lukke nogle huller i deres viden om selskabet" under besøget... Spørgsmålet om GAR-reserver blev taget op, og den seniorlinjetilsynsførende meddelte, at regeringens aktuar ville skrive til alle selskaberne for at uddybe sin vejledning fra januar, hvilket kunne betyde, at Equitable skulle øge sine reserver. Det havde dermed taget ti måneder for GAD og FSA at beslutte at uddybe vejledningen om reserver, hvilket gjorde det muligt, at 1998-indberetningen (samt 1997-indberetningen) viste reserver for livrentegarantierne, som tilsynsmyndigheder mente var utilstrækkelige." (Kapitel 18-38).

2.7 Penrose-rapportens konklusioner

En væsentlig del af rapportens konklusioner (kapitel 19, punkt 149-163) omhandler den britiske tilsynsordning. Det fremhæves, hvordan "forsigtighedstilsyn med


PR\659626DA.doc 183/404 PE 386.573v02-00

DA

livsforsikringsselskaber fokuserede på et indberetningssystem… og i selskabets tilfælde i og efter 1991 blev suppleret med besøg hos livsforsikringsselskaberne. (Equitable var blandt de første selskaber, der blev besøgt). Indberetningerne krævede oplysninger om selskabets langsigtede drift som svar på specifikke spørgsmål." Med hensyn til gennemførelsen af overvågningen finder han imidlertid, at "det mentes, at det ikke var en rigtig tilsynsfunktion til at erstatte tilsynsmyndighedernes beslutning om, hvad der var optimalt fra et tilsynsmæssigt synspunkt med henblik på ledelsens afgørelse." (Punkt 150). Han anfører, at "undersøgelse af indberetningerne med henblik på at sikre overensstemmelse med den gældende lovgivning…ikke udtømte tilsynets anvendelsesområde," og uddyber, at "de økonomiske oplysninger, som var påkrævet af selskaberne i indberetningerne om deres langsigtede drift var fokuseret påselskabets kontraktmæssige forpligtelser." (Punkt 149 og 151).

Lord Penrose forklarer endvidere, hvordan GAD havde forklaret til undersøgelsen, at det var "et overordnet princip inden for tilsyn, at tilliden primært skulle rettes mod den udpegede aktuar, som var tæt på selskabet og havde et professionelt ansvar for at overvåge dets finansielle stilling på daglig basis og foretage forsikringsmæssige hensættelser." På samme måde og med henvisning til Ransons dobbeltrolle som administrerende direktør og udpeget aktuar i Equitable Life fortalte de, der svarede på undersøgelsen på finansministeriets vegne, at "medmindre aktuaren handlede i strid med loven, var det ikke tilsynsmyndighedernes opgave (eller deres rådgivende aktuarers opgave) at erstatte deres afgørelse med den udpegede aktuars afgørelse på områder, hvor den udpegede aktuar havde et tydeligt professionelt ansvar." (Punkt 154).

Lord Penrose sætter ikke spørgsmålstegn ved, at der "havde været en fordel ved ikke at søge at foreskrive en fast aktuarmæssig tilgang", men anfører, at ordningen i midten af 1970'erne "stolede for meget på den udpegede aktuar", hvilket tilsyneladende allerede var blevet "anerkendt af FSA i deres forslag til reform af denne rolle." (Punkt 155). Han fremhæver imidlertid, at de årlige indberetninger til tilsynsmyndighederne indeholdt forskellige "tilgange af tvivlsom aktuarmæssig værdi", og at "der hvilede et tungt ansvar på tilsynsmyndighederne med hensyn til at overvåge eller formidle overvågning af værdiansættelsen af de matematiske reserver samt kvantificeringen og behandlingen af implicitte bestanddele med henblik på at foretage en effektiv vurdering af selskabets solvensmæssige stilling, hvad angår tilsynet med værdiansættelserne." (Punkt 156).

Med hensyn til spørgsmålet om de britiske forsikringstilsynsmyndigheders strukturer og ressourcer anfører Lord Penrose tydeligt, at "DTI's forsikringsafdeling var dårligt rustet til at deltage i tilsynsprocessen. Den havde utilstrækkeligt personale, og medarbejderne på niveau med de linjetilsynsførende var navnlig ikke kvalificerede til at yde et væsentligt bidrag til processen. Tilsynsmyndighederne hos forsikringsafdelingen var grundlæggende afhængige af GAD's rådgivning om matematiske reserver, implicitte bestanddele, generelle tekniske forhold og forsikringstagernes berettigede forventninger og havde ikke hver især specifikke relevante færdigheder eller erfaring til uafhængigt at vurdere selskabets stilling i disse henseender. I lyset af mængden af arbejde, der skulle behandles, som rakte langt videre end den


PE 386.573v02-00 184/404 PR\659626DA.doc

DA

120 Kapitel 19, s. 726.

regelmæssige undersøgelse af indberetninger, havde højerestående tjenestemænd ringe mulighed for at involvere sig i rutinemæssigt tilsyn", idet han tilføjede, at "der på det pågældende tidspunkt var blevet identificeret et behov for større tilsynsmæssige ressourcer."Han slutter med at sige, at "undersøgelse af de aktuarmæssige funktioner i livsforsikringsselskaberne i alt væsentligt lå i hænderne på GAD, indtil omstruktureringen under FSA var på plads." (Punkt 158).

Selv om Lord Penrose bekræfter, at "GAD's aktuarer var ansete af tilsynsmyndighederne", siger han, at "de ofte var hæmmet af deres forståelse af, hvad der var acceptabelt inden for brede og dårligt definerede standarder for praksis", og han mener, at "regeringen krævede en "lempelig" tilsynspolitik og tildelte ressourcer i overensstemmelse dermed." Han mener endvidere, at "øgede ressourcer… kan have forbedret chancen for at identificere problemer,"og henviser til det fremherskende britiske politiske klima i det meste af 1990'erne, da regeringens mål "var at deregulere, at reducere den lovgivningsmæssige byrde for virksomhederne, at undgå indgreb i private selskaber og lade markedskræfterne være gældende." (Punkt 159, 160 og 161).

Endelig anfører han, at "der indførtes reformer inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, men at ministrene gentagne gange havde udelukket primær lovgivning på dette område", eftersom der havde været en generel opfattelse af, at "tilsyn med livsforsikringsselskaber var en succes, eftersom der på tyve år kun havde været et enkelt betydeligt livsforsikringsselskab, der var gået konkurs." Til dels af denne grund "fremlagde ministrene stort set ingen primær lovgivning inden for det tilsynsmæssige område, som DTI var ansvarlig for," idet han tilføjede, at han ikke så nogen "ønskeseddel med lovgivningsmæssige ændringer, der identificerede en grundlæggende strukturel reform som mulig genstand for lovgivning." (Punkt 162).

I sin konklusion anfører Lord Penrose, at "selskabet i det væsentlige gravede sin egen grav. Fejl i tilsynsordningen var en sekundær faktor" (kapitel 20, punkt 84), idet han imidlertid anfører følgende punkter som "vigtige resultater"120 af sin undersøgelse i forbindelse med de britiske forsikringstilsynsmyndigheders rolle:

a) Den britiske tilsynsordning var baseret på for stor tillid til den udpegede aktuar, som i selskabets tilfælde ligeledes var administrerende direktør i den kritiske periode fra 1991 til 1997, trods anerkendelse af de potentielle interessekonflikter, der lå i denne stilling (punkt 240.7).

b) De årlige indberetninger og foranstaltninger med hensyn til solvens, som tilsynsmyndighederne gjorde brug af, holdt ikke trit med udviklingen i branchen…Lovpligtig solvens blev derfor et stadigt mere irrelevant mål for selskabets finansielle stilling (punkt 240.8).


PR\659626DA.doc 185/404 PE 386.573v02-00

DA

121 Vi minder om forkortelserne i denne rapport, som anvendes for beviser, der sendes til udvalget: H # = vidneudsagn i EQUI-høring, WS # = vidneudsagn i EQUI-workshop, WE # = skriftlige beviser indgivet på EQUI's offentligt tilgængelige websted, ES # = ekstern undersøgelse, WE-FILE # = skriftlige beviser, som ikke er indgivet på webstedet, WE-CONF # = fortrolige skriftlige

beviser

c) Tilsynsmyndighederne forstod betydningen af forsikringstagernes berettigede forventninger i henhold til lovgivningen… Der var imidlertid ingen konsekvente eller vedvarende forsøg på at finde ud af, hvordan forsikringstagernes berettigedeforventninger burde påvirke selskabets anerkendte forpligtelser (punkt 240.9).

d) Tilsynsmyndighederne overvejede ikke i tilstrækkelig grad, at en række forskellige foranstaltninger, der blev anvendt til at beskytte selskabets solvensmæssige stilling, blev røbet ved forekomsten af fremtidige overskud (punkt 240.10).

e) Tilsynsmyndighederne og GAD undlod generelt at følge op på spørgsmål, der opstod i forbindelse med deres tilsyn med selskabet, samt at give ledelsen en effektiv udfordring(punkt 240.11).

Lord Penrose sluttede med at anføre, at "det billede, der fremkommer, viser et selskab med store økonomiske og ledelsesmæssige problemer, der var opstået inden GAR-problemet... Afgørelsen i House of Lords i Hyman-sagen fremkaldte en krise, men var ikke udelukkende ansvarlig for den. Erfaringerne er brede og vedrører ansvar for alle vigtige involverede parter, bestyrelsesmedlemmer, ledelse, revisorer og tilsynsmyndigheder." (WS2).

IV. Andre vidneudsagn og skriftlige beviser, som udvalget har behandlet

For bedre at kunne vurdere, om tilsynsmyndighederne for livsforsikringsselskaberne overholdt de fællesskabslovgivningsmæssige bestemmelser i Det Forenede Kongerige og de andre relevante medlemsstater, opfordrede undersøgelsesudvalget en række eksperter og vidner til at forelægge udvalget vidneudsagn og skriftlige beviser om Equitable Life-sagen121. Disse vidner omfattede enkelte forsikringstagere og repræsentanter for forsikringstagerorganisationer, regeringsrepræsentanter, seniormedarbejdere hos tidligere og nuværende forsikringstilsynsmyndigheder i Det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland, repræsentanter for Kommissionen, aktuarer og eksperter inden for livsforsikringer, livrente og retsøkonomisk regnskabsanalyse samt andre eksperter eller interessenter, herunder den nuværende ledelse i Equitable Life.

Ifølge oplysninger fra THOMSON, den nuværende administrerende direktør hos Equitable Life, var der i 2001 "omkring 1,5 millioner mennesker, der havde en interesse i selskabets with-profits-fond, herunder omkring 8.000 with-profits-forsikringstagere i Irland og omkring 4.000 with-profits-forsikringstagere i Tyskland. Derudover blev der solgt ca. 6.500 internationale


PE 386.573v02-00 186/404 PR\659626DA.doc

DA

122 I alt 12.425 forsikringstagere EU's medlemsstater (Irland, Tyskland, Belgien, Østrig, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige) og 980 i Det Forenede Kongeriges besiddelser (Kanaløerne, Isle of Man, Gibraltar).123 The Equitable Life Action Group Ltd.

policer gennem selskabets kontor i Guernsey til privatpersoner i hele verden, hvoraf nogle vari Europa" (WE47).

I forhold til Equitable Lifes internationale forsikringstagere tilbød SEYMOUR (WE53) flere præcise oplysninger, idet han anførte, at selskabet i slutningen af 1990'erne havde "13.405 forsikringstagere uden for Det Forenede Kongerige i 13 forskellige EU-medlemsstater.122"

I beviserne fra andre vidner fokuseres der på en række vigtige spørgsmål, som kan grupperes som følger:

1. Forsømmelse i forsigtighedstilsyn og tilsyn

Vidnerne havde sammenfaldende holdninger (andragere, relevante forsikringstagere eller repræsentanter for forsikringstagernes aktionsgrupper) i forhold til at fremhæve en række vidtrækkende bekymringer og klager over britiske forsikringstilsynsmyndigheder samt tilsynsmyndigheder i andre relevante medlemsstater.

I forhold til dette spørgsmål indsendte følgende personer vidneudsagn og skriftlige beviser, som blev behandlet af undersøgelsesudvalget: Tom LAKE, John NEWMAN og Paul BRAITHWAITE på vegne af EMAG123 (H1, H11, WE2, WE14, WE26, WE28, WE29, WE44, WE58, WE74, WE75, WE76, WE-CONF 22-34); Michael JOSEPHS (H2, WE4, WE31, WE42, WE79), Beatrice og Pat KNOWD (WE4), Nicholas BELLORD (H2), Paul WEIR (H2, WE6); Peter SCAWEN (H3, WE23), Markus WEYER (H3, WE22); Liz KWANTES (H7, WE51); Leslie SEYMOUR (H7, WE36, WE52); Joseph O'BROIN (WE3); Michael NASSIM (WE7, WE8, WE33); John VINALL (WE43); Onagh O'BRIEN (WE-FILE3); Frank TROY (WE-FILE4); K. NOONAN (WE-FILE11); Fred McGUIRK (WE-FILE8); Peter THORNTON (WE-FILE12); Jim BERRY (WE-FILE13); Jack DUGGAN (WE-FILE14); Brian EDMONDS (WE-FILE1); Peter SCHÄFER; Patrick O'FARRELL (WE-FILE9, WE-FILE19); Barry og Susan GROVES (WE-FILE7); Albert DOUGLAS (WE-FILE5); Dermot BYRNE (WE-FILE6); John GALVIN (WE-FILE15); Patrick McCARTHY (WE-FILE16); Roy HARDING (WE-FILE17); David STONEBANKS (WE46); N.F. NORRISH (WE-FILE20); W. DEPPE (WE81); Richard LLOYD (H5); Seamus POWER (WE-FILE2), Simon BAIN (H8, WE72).

I deres erklæringer har de i varierende grad beskyldt de britiske tilsynsmyndigheder for ikke at have udøvet deres tilsynsmæssige funktioner korrekt i forbindelse med Equitable Life samt for i en årrække at have forsømt at anerkende og reagere på en række tydelige advarselssignaler i tilsynet med Equitable Life.


PR\659626DA.doc 187/404 PE 386.573v02-00

DA

124 Se WE58 for at få yderligere detaljer.

I H7 anførte SEYMOUR, at det "i artikel 23 i det tredje livsforsikringsdirektiv kræves, at tilsynsmyndighederne skulle føre tilsyn med og vide nøjagtigt, hvad der skete med et forsikringsselskab, der havde hjemsted på deres område – jeg understreger både "på" deres område samt virksomhed, der udøves "uden for" dette område. Det understreges endvidere, at tilsynsmyndighederne skulle fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare."

Som repræsentant for en støttegruppe for forsikringstagere anførte KWANTES (H7), at "den britiske regering var en af de største fortalere for det tredje livsforsikringsdirektiv i starten af 1990'erne og var meget vedholdende i forhold til kraftigt tilsyn med livsforsikringsbranchen. Ti år senere får vi at vide, at tilsynet kun var "lempeligt", hvad det så end betyder. Jeg mener, at enten fører man tilsyn, eller også gør man ikke. Der er ingen mellemvej."

I WE7 anførte NASSIM, at "tilsynsmyndighederne brugte alt for meget tid på at drøfte, under hvilke omstændigheder de kunne bruge deres skønsmæssige beføjelser, og brugte dem i dette tilfælde aldrig, da den overordnede situation krævede det af dem. Som følge deraf anerkendte og reagerede de ikke på nogle af de vigtige efterfølgende trin i udviklingen af den pågældende stilling."

I H8 anførte BAIN, at "det manglende tilsyn tillod Equitable Life at tro, at det kunne gøre, som det passede det, fordi det drev virksomhed i en tilsynsfri zone."

Med henvisning til Equitable Life's kommunikationskultur, som burde have gjort det muligt for en opmærksom tilsynsmyndighed at få øje på de potentielle økonomiske svagheder, blev det i et notat til finansudvalget i det britiske House of Commons i januar 2001124 fremhævet, hvordan "Equitable historisk set ikke har stået tilbage for at afsløre sin relativt tynde solvensdækning, men i stedet har fremmet dette som et ønskeligt resultat af det, som det ansåfor at være en dydig tilgang til at give forsikringstagerne så høj en andel af afkastet fra deres præmier tilbage. I lyset af den store mediedækning af dette, mener vi, at det er sandsynligt, at mange personer, som er blevet forsikringstagere inden for de sidste to årtier… ville have været klar over EL's filosofi om ikke at periodisere og bevare en betydelig høj solvens. Punktet om EL's relativt tynde solvensdækning er, at det altid ville være mere udsat for økonomisk modgang end de fleste andre livsforsikringsselskaber, uanset om det er i form af dårlige nyheder på aktivsiden i tilfælde af dårlige forhold på investeringsmarkedet eller påforpligtelsessiden i tilfælde af uplanlagt inflation i forpligtelserne som følge af spørgsmål som tilsynsmæssig intervention."

LLOYD, tidligere salgsrepræsentant for Equitable Life (H5) mente, at selv Equitables salgsstyrke blev "svigtet af Equitable Life's bestyrelse… Den havde pligt til at fortælle forsikringstagerne og salgsmedarbejderne om de risici, der var forbundet med at tilføje yderligere beløb til den eksisterende with-profits-fond, og disse risici burde have været kendt i 1998 og muligvis tidligere… Jeg føler også, at vi blev svigtet af tilsynsmyndighederne. Ingen i


PE 386.573v02-00 188/404 PR\659626DA.doc

DA

125 Direktør for afdelingen for store detailgrupper hos FSA.126 Direktør for politikken for finansielle tjenesteydelser hos HMT.

selskabet uden for bestyrelsen havde adgang til alle de tilgængelige oplysninger, men tilsynsmyndighederne burde have haft en sådan adgang."

I sit svar på disse beskyldninger mente FSA's repræsentant STRACHAN125 (H4), at klagerne "afspejler en misforståelse af, hvad tilsynsmyndighederne kunne eller burde have opnået i et tilfælde som Equitable Life." Han mindede ligeledes om, at FSA's "risikobaserede tilsyn betyder, at en tilsynsordning hverken kan eller bør være rettet mod at undgå alle fejl... Vi forsøger ikke at administrere en ordning, hvor virksomhedskonkurser ikke forekommer, eftersom vi anerkender, at en sådan ordning hverken er ønskelig eller mulig i en fri markedsøkonomi. Dette nøgleprincip karakteriserer både Det Forenede Kongeriges nuværende og tidligere tilgang til forsikringstilsyn."

Denne holdning blev gentaget af MAXWELL126 (H4), det britiske finansministeriums repræsentant, som anførte, at "tilsyn ikke er statisk. Både det lovgivningsmæssige og tilsynspolitiske område udviklede sig i takt med markedet, men hensigten med ordningen var og er ikke at søge at forhindre alle konkurser eller problemer med virksomheder, som der blev ført tilsyn med... Da det i 1998 stod klart, at Equitable Life ikke havde foretaget direkte hensættelser til rentegarantier, da det fastlagde sine hensættelser, reagerede finansministeriet hurtigt og fast."

McELWEE (H3) havde en lignende holdning, da han anførte, at markedssvigt fra et teknisk synspunkt "ikke er i overensstemmelse med en god tilsynsordning", og BJERRE-NIELSEN (H7) sagde: "Jeg tror ikke, at vi som tilsynsmyndighed kan garantere, at der aldrig vil forekomme nogen form for krise, kollaps, konkurs eller klager."

Kommissionens repræsentant, TERTAK (H1), direktør for finansielle tjenester, afviste at kommentere en eventuel vurdering af effektiviteten af mulige fejl hos tidligere eller nuværende britiske tilsynsmyndigheder, idet han i stedet fremhæver dens rolle i forbindelse med overvågningen af nationale gennemførelser af relevante EU-direktiver. Men som Kommissionens repræsentant BEVERLY fremhæver i H7, og som kommissær McCREEVY gentager i H8, kunne Kommissionen "ikke – og havde ikke midler til at – føre tilsyn med tilsynsmyndighederne".

Den tidligere administrerende direktør for Equitable Life (og udpegede aktuar) Christopher HEADDON afviste invitationen til at deltage i en af høringerne og luftede i WE45 sine "bekymringer om udvalgsmedlemmernes objektivitet og den måde, hvorpå beviserne afprøves (eller mere præcist ikke afprøves). Der er tilsyneladende en formodning om et stort svigt fra ledelsens side i Equitable Life i de omkring 20 år, inden selskabet lukkede for nye kunder i december 2000… Kommentatorer har ikke anerkendt betydningen af det lange baisse-marked inden for stamaktier i 2000-2003, hvor policeresultatet for alle livsforsikringsselskaber faldt kraftigt. Udvalgsmedlemmernes åbenlyse formodning om et stort svigt som beskrevet ovenfor


PR\659626DA.doc 189/404 PE 386.573v02-00

DA

127 Dr. Kern Alexander citerede følgende krise i Det Forenede Kongeriges finansielle sektor inden Equitable Life-sagen: Johnson Matthey Bankers' konkurs (1984), BCCI's kollaps (1991), skandalen i Lloyd's (1994), Barings Banks kollaps (1995), skandalen med de såkaldte "endowment mortgages" (1999).

ville tilsyneladende lide under det samme svigt. Forsikringstagere kan ikke let skelne mellem et fald i policeværdierne som følge af bestemte hændelser i selskabet og det generelle fald, som påvirkede hele branchen. Mange af dem synes at klage over nedsatte forventninger i stedet for et reelt tab i forhold til markedet. With-profits-forsikringstagere i hele branchen har imidlertid fået deres forventninger sat kraftigt ned som følge af investeringsforholdene." I sin konklusion medgav han, at det var "fuldt ud forståeligt, at en enkelt forsikringstager ikke burde kunne udrede de to ting", men hævdede, at Lord Penroses rapport var "fyldt med fejl, da han heller ikke gjorde noget forsøg på at gøre det, på trods af, at han havde en tydelig henvisning til markedssammenligninger i sit mandat." (WE45).

1a) Påstande om driftsmæssige mangler hos britiske tilsynsmyndigheder

Som anført i WS2 er det i akademiske undersøgelser blevet konkluderet, at den britiske tilsynsordning inden 2001 var "tydeligt utilstrækkelig og manglede sammenhæng, og dette underminerede dens effektivitet, hvilket kom til udtryk i en række konkurser blandt store banker og finansielle skandaler i 1980'erne og 1990'erne, som rystede den britiske finansbranche."127 Disse sager viser, at der var en iboende svaghed i den britiske bank- og forsikringstilsynsordning i 1980'erne og 1990'erne, hvilket fremkaldte den tilsynsreform, som er defineret i den britiske lov om finansielle tjenester og markedet af 2000 (Financial Services and Market Act (FSMA) 2000).

I WE7 beskyldte Michael NASSIM de britiske tilsynsmyndigheder for driftsmæssige svigt, idet han anførte, at "tilsynsmyndighederne ikke greb ind på en effektiv måde, selv om de burde have vidst, at en sådan for høj bonusudbetaling ville få uundgåelige konsekvenser. Med andre ord tillod tilsynsmyndighederne gennem manglende handling, at selskabet kom i en alvorlig solvensmæssig fare, både umiddelbart og konstruktivt. De skadelidtes tab skyldtes primært uagtsom adfærd fra selskabets ledelses side, som i perioden 1973-1987 havde afgørende konsekvenser. Denne adfærd var af en sådan slags, at den faldt lige inden for tilsynsmyndighedernes pligter og beføjelser til at overvåge, advare og fremtvinge tilbagekaldelse. Tilsynsmyndighederne traf ingen foranstaltninger eller ingen effektive foranstaltninger og tillod sin adfærd at blive styret af aktuarmæssig etikette i stedet for lovgivningsmæssige forpligtelser. Som følge deraf blev forsigtighedstilsynsmyndigheden lige så ansvarlig for de pågældende tab."

NASSIM hævdede endvidere, at "tilsynsmyndighederne undlod at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor selskabet på uhensigtsmæssig vis udvidede sin kroniske overtildeling ved at anvende uhensigtsmæssige justeringer og ansvarlig indskudskapital, som foregreb fremtidige præmieindtægter og havde en negativ indvirkning på fremtidige overskud. Som følge deraf undlod de at gennemtænke konsekvenserne for tilsynet og forsikringstagernes berettigede forventninger. Tilsynsmyndighederne kunne ikke spore de genforsikringsordninger, der var


PE 386.573v02-00 190/404 PR\659626DA.doc

DA

128 "Direktørerne for et with-profit-kontor erklærer periodiske bonusser, som skal afspejle den underliggende tendens inden for investeringsresultater. På denne måde beskyttes with-profits-investorer til en vis grad mod markedsudsving. Mange with-profit-kontorer forstærker dette ved at fastholde en "formue" af overskydende aktiver, som ikke tilhører nogen. Dette betyder, at sådanne selskaber fortsat kan erklære bonusser, når der er nedgang på markedet." (WE34, s. 1).

foretaget for at dække Hyman-positionen, og undersøgte ikke ELAS's offentlige erklæring i februar 2000 om, at hvis det mistede Hyman, ville det højst koste medlemmerne 50 millioner engelske pund, da der blev søgt om genforsikring til nominelt omkring 800 millioner engelske pund for at dække samme situation."

Han slutter med at sige, at "hvis tilsynsmyndighederne havde insisteret på en reel fornuftig handling på det pågældende tidspunkt eller tidligere, ville alle endelige (dvs. skønsmæssige) bonusser være blevet udsat på ubestemt tid, indtil selskabets endelige tilstand kunne fastlægges. Samlet set er der derfor tilstrækkelige beviser til at fastholde, at det driftsmæssige tilsynssvigt var samlet over en udvidet periode, og at det i slutningen var forsætligt, således at det havde den virkning at udrydde mange berettigede krav uden mulighed for at yde kompensation. Hvis tilsynsmyndighederne havde standset denne udvikling, ville man have undgået en i sidste ende svigagtig stilling, hvilket de reelt set tolererede ved at tillade kompromisordningen… Det samlede driftsmæssige svigt af denne ultimative slags kan kun skyldes en samlet mangel i forbindelse med etisk ansvarlig holdning. Andre har ønsket at fastholde, at det tilsynsmæssige svigt ud over organisatoriske og driftsmæssige mangler ligeledes må have været aftalt i hemmelighed."

I notatet WE-CONF6 fastholdes det, at "det er uomtvisteligt, at jo mere nogen vidste om traditionelle forsikringsmetoder, jo mindre sandsynligt var det, han ville blive vildledt af det, som Equitable gjorde, og jo mere sandsynligt var det at være mistænksom over for det, som reelt set skete med præmierne. Alligevel vendte tilsynsmyndighederne, som skulle havde været de største eksperter, det blinde øje til hele sagen."

I sit vidneudsagn (H4) understregede Colin SLATER, revisor og ekspert i retsøkonomisk regnskabsanalyse, nogle regnskabsmæssige svagheder i Equitable Life's drift, som tilsynsmyndighederne kunne og burde have bemærket og reageret på. Navnlig mindes han, hvordan "tabet af Hyman-sagen i juli 2000 blev anslået at koste selskabet 1.500 millioner engelske pund… Efterfølgende kom der oplysninger frem, der viste, at tabet af GAR-sagen påingen måde var den eneste bidragende faktor til selskabets fald… Fra slutningen af 1980'erne forsøgte Equitable Life at kombinere fordelene ved with-profits-udjævningen med gennemsigtigheden i værdiansættelse af forvaltede midler, men uden at fastholde nogen aktiver.128 Equitable Life-tilgangen blev beskrevet i dokumentet "With Profits Without Mystery", som Roy Ranson havde udarbejdet og forelagt aktuarforeningen den 20. marts 1989. Konceptet blev ikke godkendt uden forbehold. En af kommentatorerne var Clark, senere formand for aktuarforeningen (2000-2002), der sagde, at "forfatterne mener, at aktiverne ejes af de nuværende generationer af forsikringstagere." Jeg mener, at de konsekvenser, som forfatterne udleder af dette, når man ser bort fra udjævning, er, at summen af individuelle


PR\659626DA.doc 191/404 PE 386.573v02-00

DA

129 Se WE32, punkt 66-67.130 Se artikel 18 i 3LD, gennemført ved §§ 58-75 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994.131 Se artikel 18 og bilag I i 3LD, gennemført ved §§ 27-33 i bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1994.132 Se artikel 25, punkt 1, i 3LD.133 Se artikel 29 og 39 i 3LD.134 Se artikel 18 i 3LD.

aktivandele for individuelle policer svarer til fondens markedsværdi. Dette betyder, at udjævning skal være et fuldstændigt afbalanceret koncept, og at eventuel overbetaling til en gruppe af forsikringstagere skal opvejes ligeligt og modsat af en underbetaling til en anden gruppe. Manglende opfyldelse heraf skal nødvendigvis medføre insolvens på lang sigt, hvis resten af teorien er intakt."

Som svar på beskyldninger om tilsynsmyndighedernes driftsmæssige mangler anførte den britiske regering i WE32129, hvorfor alle kravene i 3LD efter deres mening var gennemført korrekt i praksis, og alle forsigtighedsstandarder i henhold til direktivet var blevet anvendt i tilsynet med Equitable Life. Navnlig anførte de, at der i 3LD "blev stillet krav om, at beregninger af forsikringsmæssige hensættelser i et livsforsikringsselskab skulle baseres påaktuarmæssige principper, som er fælles for alle medlemsstater, og som anbefalet af "Groupe Consultatif des Associations d’Actuaires dans les Pays des Communautés Européennes". Disse principper omfattede en begrænsning af de rentesatser, der kunne anvendes i forbindelse med værdiansættelsen, men foreskrev ikke den værdiansættelsesmetode, som skulle anvendes, hvilket var op til medlemsstaterne130. Med direktivet indførtes et krav om "grænser for antagelighed" i forbindelse med aktiver, men medlemsstaterne blev forhindret i at stille krav til selskaberne om at investere i bestemte aktiver. Med direktivet blev reglerne for kongruente aktiver og lokalisering, som indførtes med det første livsforsikringsdirektiv, sådisse fandt anvendelse i alle medlemsstater131. Det muliggjorde ligeledes dækning af den påkrævede solvensmargen… med ansvarlig lånekapital for første gang132. Dette var ikke underlagt godkendelse fra de kompetente forsigtighedstilsynsmyndigheders side i henhold til direktivet, men der blev ikke desto mindre stillet krav om en sådan godkendelse i Det Forenede Kongerige, igen gennemført ved hjælp af en forordning fra den kompetente forsigtighedstilsynsmyndighed i henhold til § 68 i den britiske forsikringsselskabslov af 1982."

De britiske myndigheder forklarede endvidere i WE32, at 3LD "forbød forudgående godkendelse fra de kompetente forsigtighedstilsynsmyndigheder af produkter eller præmiesatser133 i stedet for at anvende den krævede solvensmargen, reglerne vedrørende de forsikringsmæssige hensættelser og værdiansættelsen af aktiver… for at få råd til tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagere… Hvor det tredje livsforsikringsdirektiv tillod medlemsstaterne at indføre udtrykkelige krav om hensættelser til slutbonusser, blev der ikke stillet krav herom.134"

I WE47 påstod forsikringstager VINALL, at "tilsynsmyndigheden undlod at opfylde sine forpligtelser og derefter forværrede problemet ved at give forsikringstagerne vildledende oplysninger." Han husker i detaljer sin frustrerende oplevelse, da han i 2001 kontaktede FSA


PE 386.573v02-00 192/404 PR\659626DA.doc

DA

135 "Saga Magazine" var oprindeligt et nyhedsbrev om at give personer over 50 år værdi for pengene. I dag er det en publikation med over 1,25 millioner læsere hver måned (kilde: www.saga.co.uk).136 Se WE53, bilag N-1.

efter det øgede antal rapporter om Equitable Life for at få pålidelige oplysninger og finde ud af sandheden om selskabets finansielle stilling. Efter angiveligt at have fået at vide af et medlem af FSA's rådgivningsgruppe for Equitable, at de i forhold til Equitables solvens og reserver "ikke kunne se nogen grund til bekymring", fortalte VINALL, at FSA's personale ikke ville tage hans spørgsmål alvorligt og endda havde lagt røret på. Skriftlige klager blev besvaret med den konklusion, at han ikke havde nogen grund til at påstå, at FSA havde handlet uprofessionelt, hvilket blev gentaget af FSA's klageinstans. Han mente, at FSA's afvisning af at give forsikringstageren præcise oplysninger medførte, at han blev hos selskabet længere, end han burde, hvilket betød, at han skulle betale en bod på 20 %, da han forlod selskabet.

I en e-mail af 7. juni 2006 (bilag til WE43) bekræfter den britiske parlamentariske ombudsmand over for VINALL, at de var "bekendt med de klager, som mange privatpersoner havde indgivet…, at FSA havde forsikret dem, at der ikke var grund til bekymring i forhold til selskabets solvens."

Blandt en række påstande om, at de britiske tilsynsmyndigheder (navnlig HMT og FSA) allerede i 1998 kendte til et potentielt problem med GAR-policerne hos Equitable, men undlod at handle, blev der i en artikel i bladet SAGA135 (september 2001) citeret et notat, som var sluppet ud, fra en tjenestemand til FSA's administrerende direktør af 5. november 1998: Deri blev der udtrykt bekymring "om, hvorvidt Equitable havde reserver til at betale sine rentegarantier. De oplysninger, der er modtaget indtil i dag, er ikke overbevisende og rejser alvorlige spørgsmål om selskabets solvens136."

I WE-FILE17 påpeger HARDING specifikt påstået tilsynsmæssigt svigt efter afgørelsen i House of Lords (20. juli 2000), eftersom "det kan have været for sent at redde Equitable i mangel af en kapitaltilførsel fra regeringen, (men) det var ikke for sent at sikre, at der ogsåblev taget højde for rettighederne for de forsikringstagere, der ikke havde livrente med garanti, inden man overførte formue fra én forsikringstager til en anden."

I en kommentar i WE-CONF8 om de kontroversielle policenedskæringer i 2000/2001 anføres det, at "beslutningen om policenedskæringer, og hvordan disse skulle fordeles, skulle træffes af selskabets bestyrelse. FSA ville kun have grund til at gribe ind, hvis de foreslåede nedskæringer var i strid med enten de kontaktretlige rettigheder eller de berettigede forventninger hos forsikringstagere generelt eller en given klasse af forsikringstagere… Men den "policeværdi", som EL stillede til rådighed for sine forsikringstagere, var en kombination af den kontraktmæssige værdi og den (skønsmæssige) endelige bonus... I dette tilfælde afspejlede nedskæringerne det dårlige investeringsafkast i 2000 og 2001 og var generelt i overensstemmelse med den nedgang i perioden, der fandt sted på de store investeringsmarkeder."


PR\659626DA.doc 193/404 PE 386.573v02-00

DA

137 WE16, kapitel 1, punkt 120.138 Se WE-CONF25, punkt 9-12 og 18-20.

Med henvisning til påstandene om ubetimelig vurdering af mulige konsekvenser af Hyman-retssagen, anføres det i WE-CONF8, at "FSA mente, at beslutningen om at søge en afgørelse af en prøvesag hos domstolene var rimelig, eftersom EL stod over for et stigende antal klager fra GAR-forsikringstagere. I stedet for at behandle disse klager individuelt ønskede EL den sikkerhed, der lå i præcedens", idet det erindres, at Lord Penrose heller ikke havde fundet "grund til at kritisere selskabets bestyrelse eller ledelse for at træffe foranstaltninger med henblik på at afprøve de juridiske spørgsmål, som var opstået137." Til sidst anførtes det, at EL's bestyrelse havde "gennemført beredskabsplanlægning for en lang række mulige resultater, idet det blev identificeret, at den i værste fald ville være nødt til at søge en køber til virksomheden."

Endelig, samtidig med at de britiske tilsynsmyndigheder beskyldes for tilsynsmæssigt svigt, anføres det i WE-CONF25, støttet af detaljerede juridiske argumenter, at de britiske tilsynsmyndigheder "kunne og burde have grebet ind, både før og efter juli 1994 og gjort brug af beføjelserne i henhold til § 45 i den britiske lov om forsikringsselskaber af 1982", for at berigtige de alvorlige mangler i EL's forretningsskik som følge af for høje bonusser og GAR-policer.

Navnlig kunne de efter den 1. juli 1994 have "ment, at manglerne i selskabets forretningsskik var så alvorlige, at de berettigede et påbud i henhold til lovens § 11 (som ændret) som følge af manglende sund og forsigtig forvaltning. Derefter kunne tilsynsmyndighederne… have gjort brug af beføjelserne i henhold til § 42, stk. 2, litra a), for at forebygge eller begrænse betalingen af endelige bonusser. Et påbud til Equitable i henhold til § 11 ville have været et meget drastisk skridt, men tilsynsmyndighederne har muligvis overvejet at tage det som følge af, at... Equitable stemte og betale bonusser, der langt oversteg aktiverne (dvs. udgående forsikringstagere blev betalt en højere bonus end andelen af de aktiver, der reelt tilkom dem), med henvisning til "goodwill" og/eller den forventede oparbejdelse at fremtidige pengestrømme til at mindske afstanden… Da der ikke synes at være tvivl om, at GAR-policer medførte en juridisk forpligtelse for Equitable, ville der derfor skulle tages højde for dem i forbindelse med enhver overvejelse fra tilsynsmyndighedernes side vedrørende § 45, stk. 2, litra d), og § 35A… Den mest åbenlyse handling, som tilsynsmyndighederne kunne have krævet af Equitable, uden forbuddet i § 45, stk. 2, ville have været at kræve, at selskabet skulle sætte en stopper for den praksis, som fremkaldte berettigede forventninger hos forsikringstagerne."138

WE-CONF25 afsluttes med, at "et sådant krav tydeligvis ville være faldetind under forsigtighedstilsynsmyndighedernes beføjelser og forpligtelser, som kunne udledes af behovet for at tage hensyn til forsikringstagernes berettigede forventninger og selskabets evne til at opfylde dem… Som jeg ser det, er det meget usandsynligt, at der ikke ville eller kunne være gjort noget ved problemet, hvis tilsynsmyndighederne, da de anerkendte, at der var et alvorligt problem med for høje bonusser, havde givet Equitables bestyrelse et vink med


PE 386.573v02-00 194/404 PR\659626DA.doc

DA

en vognstang."

1b) Påstande om modstand fra britiske tilsynsmyndigheder og sammensværgelse med EL

CHASE GREY (WE9) og WEIR (WE6) havde en endnu skrappere holdning, idet de i deres udtalelse fastholdt, at der var både sammensværgelse og modstand at finde hos tilsynsmyndighederne, der ville skjule deres tilsynsmæssige svigt og ansvar.

Navnlig fastholdt CHASE GREY (WE9), at "indførelsen af den ikke-garanterede with-profits-police i 1987 udgjorde en sammensværgelse om besvigelse som defineret i engelsk sædvaneret. ELAS's negative kapitalstilling og sammensværgelsen om besvigelse kunne opdages af finansministeriet og/eller FSA i en berettiget undersøgelse. Den britiskeregering… har konsekvent handlet ved formørkelse og modstand for at skjule sit tilsynsmæssige svigt."

WE-CONF6 påstod, at "både selskabet og tilsynsorganisationerne i en periode på omkring 15 år (1987-2001) konsekvent handlede på en måde, der skulle forvirre og vildlede forsikringstagerne, både faktiske og potentielle."

NASSIM (WE7) anførte, at "tilsynsmyndighederne vendte det blinde øje til den store solvensmæssige risiko i 1990-92 og derefter vedtog en selvbeskyttende benægtelsespolitik for at skjule de fejl og forsømmelser, som havde fundet sted i tidligere år, samt for at fraskrive sig ansvaret, når WP-fonden på et tidspunkt ville kollapse. De konspirerede i hele perioden 1996-2002 ved at tilskrive de omstændigheder, der førte til lukningen af WP-fonden, problemer med livrentegarantier og ikke de tidligere og langt mere alvorlige for høje bonusser i 1982-1987."

I WE8 konkluderede NASSIM, at "da GAR-krisen blev fremkaldt af afgørelsen i House of Lords, var der bred bestyrtelse blandt mange parter med et interesseret ansvar i sagen. Naturligt nok kan ingen af disse have ønsket at blive holdt mere ansvarlig for situationen, end de fremkomne kendsgerninger i sidste ende foreskriver. Det overordnede hændelsesmønster antyder kraftigt, at deres første indskydelse var at gennemgå og afdække deres respektive positioner, således at deres forpligtelser til at forvalte situationen var kommet i anden række. I regeringens, finansministeriets og tilsynsmyndighedernes tilfælde var dette særligt uheldigt…".

Yderligere påstande om manglende kompetence og/eller sammensværgelse blev fremsat af JOSEPHS (WE69), der påstod, at der havde været "flere bevidste besvigelser fra Equitable Lifes side over for kunderne i en periode på ca. 15 år. Eftersom vigtige oplysninger, som peger på sådanne besvigelser, var tilgængelige i de årlige indberetninger i en årrække, må vi ligeledes konkludere, at tilsynsmyndighederne var skyldige i groft tilsynsmæssigt svigt, i undladelse af at gøre ministrene opmærksomme på, hvad der foregik, samt i undladelse af at anvende deres vide beføjelser til at afhjælpe situationen."


PR\659626DA.doc 195/404 PE 386.573v02-00

DA

139 Ombudsmandsinstitutionen for finansielle anliggender.140 Se også vidneudsagn af Lord Neill (H11), som citerer e-mailen som "et forsøg på at "give FOS et grundlag" for at behandle Penrose-relaterede klager, og at drøftelser i denne henseende ville finde sted mellem FSA og FOS i ugen efter 18.6.2004."

Tilsynsmyndighederne tillod således, at der foregik besvigelser, enten "som følge af ren og skær inkompetence på grund af en dårligt fungerende organisationsstruktur i henhold til hvilken tilsynsmyndighederne skulle arbejde, kombineret med utilstrækkelig uddannelse og tilsyn eller som følge af sammensværgelse, sandsynligvis i form at et uformelt og utilstrækkeligt overvejet ministerielt påbud om at give Equitable Life en midlertidig undtagelse fra den strenge anvendelse af forsigtighedstilsynsbestemmelserne… Den kendsgerning, at et sådant påbud ville have været ulovligt, kan forklare, hvorfor det aldrig blev ophævet!"

I WE69 blev det endvidere anført, at "Equitable indførte den dårligt definerede with-profits-livrente i 1987 og anførte, at det var et produkt med lav risiko trods de umiddelbare og løbende risici i forhold til WP-fonden. En kompetent og energisk tilsynsmyndighed ville have opdaget, hvad Equitable egentlig var i gang med, og ville have handlet senest i 1990 for at beskytte selskabets solvens og tage hånd om de alvorlige trusler mod forsikringstagernes berettigede forventninger. En af disse forventninger var ganske enkelt, at bestyrelsesmedlemmerne skulle drive virksomheden på ærlig vis og på en sådan måde, at forskellige generationer af forsikringstagere blev behandlet rimeligt." Til sidst spurgte JOSEPHS, hvordan "tilsynsafdelingerne med aktuarer og andre forsikringseksperter i 15 år undlod at lægge mærke til den stank af svig, som omgærede Equitables aktiviteter, eller hvis de ikke lagde mærke til det, hvordan de da undgik at træffe effektive foranstaltninger ved at gå efter kilden til den stank."

I H11 anførte BRAITHWAITE, at han ikke var i tvivl om, at "dybden af den potentielle katastrofe var anerkendt (i 1998 af det britiske finansministerium). Jeg mener, at den overordnede plan siden da har været at benægte skyld, undgå erstatning og forårsage forsinkelse efter forsinkelse…" Han påstod endvidere, at "FSA umiddelbart efter offentliggørelsen af Penrose-rapporten gav Equitable flere på hinanden følgende afkald på at ignorere klager, mens der bag lukkede døre blev planlagt et svar for at affærdige eventuelle krav i kølvandet på Penrose", og derefter "afviste at offentliggøre sin efterfølgende vurdering af Penrose-rapporten og i juli 2004 blot offentliggjorde sin konklusion om, at "Penrose-relaterede krav sandsynligvis ikke ville gå igennem". Han tilføjede, at en sammensværgelse mellem finansministeriet, FSA, EL og FOS139 "kun kategorisk er blevet bekræftet af to fældende e-mails fra det britiske finansministerium dateret i juni 2004 og tilvejebragt som følge af en anmodning om informationsfrihed."140

Endelig blev der i WE-CONF16 stillet spørgsmålstegn ved FSA's "yderst selektive fortolkning af "fortrolighed" i EL-sagen", hvilket forhindrede dem i at underrette forsikringstagerne om, hvorvidt der var etableret en undersøgelse om EL-sagen, som der var anmodet om, samtidig


PE 386.573v02-00 196/404 PR\659626DA.doc

DA

141 Se WE-CONF5.142 Påstande om, at FSA kunne være (eller har været) for "partiske over for branchen" i sit tilsyn er ligeledes kendt "urimelige" af eksperten McELWEE i H3.143 Officiel rapport af 28.6.1999, vol. 334, k. 39.

med, at FSA's websted giver adgang til pressemeddelelser om FSA's undersøgelser samt udviklingen deraf.

WE-CONF8 imødegik disse påstande og afviste eftertrykkeligt alle krav eller påstande om "sammensværgelse" mellem tilsynsmyndighederne og EL, idet sådanne beskyldninger blev beskrevet som "meget alvorlige". Men "idet man ikke var bekendt med nogen beviser til støtte for en sådan påstand, er det ikke et spørgsmål, om en sådan sammensværgelse har fundet sted." Med henvisning til beskyldningerne om sammensværgelse fra grupperne af forsikringstagere, afviste den nuværende administrerende direktør for Equitable Life, THOMSON, kategorisk ethvert "fascinerende billede af sammensværgelse. Da der ikke findes kontrollerbare beviser, bør dette forblive en enkelt persons synspunkt."141

1c) Påstande om tilsynsmyndighedernes partiskhed over for branchen

En række vidner (LAKE (H1), BRAITHWAITE (H1, H11), BELLORD (H2), JOSEPHS (H2), KWANTES (H7), SCAWEN (H3) og SEYMOUR (H7)) fremsatte gentagne gange en påstand om en kraftig partiskhed fra de antageligt uafhængige britiske tilsynsmyndigheders side over for livsforsikringsselskaber. De mente, at denne faktor havde forhindret eller i det mindste påvirket deres upartiske vurdering af Equitable Lifes drift og rettidige foranstaltninger med henblik på at forhindre selskabets kollaps.

I sit vidneudsagn fastslog JOSEPHS, at den britiske tilsynsordning fra 1980'erne "overlod den effektive kontrol til branchen selv, selv om det fremstod som korrekt tilsyn." Dette ville have medført et svagt tilsynsmæssigt miljø, der viste sig at være ude af stand til at yde investorerne effektiv beskyttelse.

Bekræftende vidneudsagn blev givet af LAKE (H1) og BRAITHWAITE (H1, H11), som mente, at de britiske tilsynsmyndigheder var "for brancheorienterede og ikke tilstrækkeligt kundeorienterede", og påstod, at "FSA opfatter sine kunder som branchevirksomheder."

Påstande om at være partiske over for branchen blev på det kraftigste afvist af FSA's repræsentant, STRACHAN (H4), der kaldte "overvejelser om, at FSA skulle være "i lommen" på de virksomheder, de førte tilsyn med, fuldstændig fejlplacerede: Vi er lovpligtige tilsynsmyndigheder, etableret af parlamentet"142

1d) Påstande om tilsynsmyndighedernes "lempelige" tilsynspolitik

For bedre at kunne forklare den britiske tilsynsordnings "lempelige" tilsynspolitik, citerede forsikringstager SEYMOUR (H7) det britiske finansministeriums143 kommentar til det


PR\659626DA.doc 197/404 PE 386.573v02-00

DA

144 Se også tidsfristen i afsnit III.2.6 i denne del.145 Afsnit 168-170 og punkt 9 i sammendraget, hvori det anføres, at FSA (sammen med GAD) ikke kunne siges at have behandlet spørgsmålet om GAR-reserver og eventuelle urigtige oplysninger om EL's finansielle stilling "på intet mindre end handlekraftig vis", at deres tilgang ikke kunne beskrives som "passiv", og at "FSA i hele forløbet fortsat insisterede på, at Equitable opfylder deres krav om reserver fuldt ud i lyset af stærk modstand fra Equitable."

lovforslag, som skabte det nye FSA: "Om muligt vil tilsynet være lempeligt… Med lovforslaget undgås alt for tyngende tilsyn, der kun ville tjene til at kvæle innovation og øge forbrugernes omkostninger. I stedet vil FSA være forpligtet til at vise, at de byrder, de søger at indføre, står i forhold til de fordele, de medfører."

En anden andrager, BELLORD (H2) insisterede ligeledes på, at der var et "meget afslappet forhold mellem tilsynsmyndighederne og EL", idet han fremhævede nogle resultater i Penrose-rapporten, der viser, at rapporter, som regeringens aktuarafdeling (GAD) havde til rådighed, og som stammede tilbage fra slutningen af 1980'erne, allerede havde peget på Equitable Lifes farlige forretningsskik, men dette havde GAD været fuldstændig upåagtet over for144.

En "lempelig" holdning fremgår af en skrivelse fra januar 2001, dvs. blot få uger efter de omfattende opsigelser i EL's bestyrelse, og efter at selskabet lukkede for nye kunder, til den tyske tilsynsmyndighed BAV. I denne skrivelse gentog FSA, at "EL stadig er solvent, de eksisterende policer er stadig gyldige, og selskabet er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser over for forsikringstagerne." Det blev endda påstået, at "mange af rapporterne i pressen i forbindelse med EL har været urigtige og spekulative", ligesom det kategorisk blev tilføjet, at FSA "ikke vil kræve, at selskabet skal tilvejebringe en ny værdiansættelse."

Eller, som forsikringstagernes repræsentant, KWANTES (H7), sammenfattende sagde: "Jeg mener, at sandheden var, at tilsynsmyndighederne sov ved rattet. De havde tilsyneladende respekt for Equitable og håndterede det med fløjlshandsker… Hvis tilsynsmyndighederne var klar over, at Equitable havde problemer, hvorfor sagde de så ikke noget? Hvis de ikke var klar over det, udførte de ikke deres tilsynsopgave korrekt."

Disse beskyldninger, og navnlig "de britiske tilsynsmyndigheders manglende udfordring af EL's topledelse" blev kategorisk afvist af WE-CONF8, som henviste direkte til resultaterne i den første rapport fra den parlamentariske ombudsmand145. På samme måde afvistes alle påstande om EL's revisor, Ernst & Youngs manglende handling i forbindelse med at undersøge ansvaret, et spørgsmål, som blev anset for at være "en sag for professionelle organer". Påsamme måde afvistes påstande om ikke at forhindre EL's ledelse i at træffe juridiske foranstaltninger over for revisoren med den begrundelse, at "EL havde et adskilt sæt juridiske og betroede forpligtelser over for dets forsikringstagere og var fuldt ud ansvarlig for dets egne beslutninger."

1e) Påstande om tilsynsmyndighedernes overdrevne "hensyn" over for EL


PE 386.573v02-00 198/404 PR\659626DA.doc

DA

146 Se svar fra EL's tidligere adm. dir. HEADDON (WE45) og WE-CONF8.

I H5 beskrev BAYLISS, hvordan der på det tidspunkt var en hensynsfuld holdning fra tilsynsmyndighedernes side over for Equitable Life, som følge af "at Roy Ranson indgydede –og det var ham selv som enkeltperson – en kraftig tro på, at Equitable ikke kunne gøre noget forkert. Det solgte mere end det kunne levere – til sig selv og til sine 300 sælgere. Det var først strafbart til sidst, men det var dårlig ledelse og det blev ikke forhindret af tilsynsmyndighederne, som det burde have været… Det skyldtes Equitables statur og den værdi, det mentes at have på markedet. Det var angiveligt det "gode selskab" og bedre end de andre – i dén grad bedre end de andre… Jeg tror ikke, vi er færdige med at lære…" Uden at udelukke selskabskonkurser i den finansielle sektor i fremtiden sluttede BAYLISS med at sige: "Jeg mener ikke, der vil blive endnu én, som udelukkende skyldes ledelsens arrogance og tolerancen af en sådan arrogance. Den måde, som Equitable opførte sig på og behandlede tilsynsmyndighederne på, var faktisk temmelig usædvanlig."

Bekymringer om, at FSA måske var "skræmt" af Equitable Lifes navn og autoritet, blev delvist bekræftet af EL's sælger LLOYD (H5), idet han anførte: "Jeg mener absolut, at styrken af bestyrelsens stilling og den autoritet i forhold til at drøfte Equitables virksomhed med tilsynsmyndighederne og vores egen revisor til en vis grad sikkert skræmte tilsynsmyndighederne til at acceptere dette gamle gensidige livsforsikringsselskab, som havde opfundet begrebet "aktuar" og muligvis vidste mere om det, end de gjorde... Når jeg nu ser tilbage, tror jeg, nogen burde have siddet på Ransons skuldre… og sagt: "Nej, vi tager ikke dine ord for gode varer, vi vil have en grundig forklaring, vi vil forstå, hvordan dette hænger sammen." Jeg forstår ikke, hvorfor ingen – tilsynsmyndigheder, revisorer eller bestyrelsen –kunne sætte sig ned og finde ud af, hvad der egentlig foregik… Jeg kan ikke forestille mig, hvordan de fik lov til at drive virksomhed uden den form for analyse, og uden at nogen sagde: "Vent lige, dette kunne gå helt galt", Jeg forstår ikke, hvordan vi, salgsstyrken, fik lov til at fortsætte med at fremme with-profits-fonden fra 1997-1998, da bestyrelsen allerede havde fået modstridende juridisk rådgivning, der antydede, at selskabet måske ikke ville vinde sagen, at det måske skulle betale de pågældende GAR-policer osv. osv. Vi burde alle have været advaret på det tidspunkt."

Men EL's ledelse146 har sat spørgsmålstegn ved og udfordret LLOYDs kompetence til at fremsætte sidstnævnte udtalelse med den begrundelse, at han som simpel sælger ikke havde nogen førstehåndsviden om eller erfaring med Equitable Lifes kontakt med tilsynsmyndighederne.

Med henvisning til EL's kontroversielle salg af "forvaltede pensioner" citerede BAIN i WE72 en engelsk uafhængig finansrådgiver (IFA), idet han sagde, at "kvaliteten af den rådgivning, som FSA syntes at kræve af Equitable, var forskellig fra det, de krævede andre steder fra."Dette blev bekræftet af JOSEPHS (WE69), der anførte, at "investororganisationer har hørt fra mere end én forsikringsdirektør, at der blev ført langt strengere tilsyn med andre selskaber, sædvanligvis ikke-gensidige, end med Equitable Life".


PR\659626DA.doc 199/404 PE 386.573v02-00

DA

147 Denne erklæring blev givet, kun fire måneder inden EL lukkede for nye kunder, og EL's bestyrelse gik af!148 Se WE75, punkt b).

Et andet tydeligt tegn på "hensyn" over for EL kan ses i en skrivelse af 7. august 2000, hvor FSA svarer den tyske tilsynsmyndighed BAV og anmoder om en opdatering om EL efter afgørelsen i House of Lords. BAV blev underrettet om, at EL "stadig var solvent", idet det meget optimistisk blev tilføjet, at "selskabet sætter sig selv til salg, og… det forventes ikke, at der bliver mangel på selskaber, som er interesserede i at købe Equitable Life på grund af dets stærke ry for at være effektivt den britiske branche... Selskabets ledelse synes at håndtere situationen effektivt, og vi er overbeviste om, at de dermed søger at handle i forsikringstagernes bedste interesse." (WE-CONF9)147.

Endelig blev der i WE75 fortalt om en klage over FSA's ratificering af Treves' udnævnelse som formand for EL i 2001: Det beskrives, at Treves "har alt for mange konkurrerende formandsposter, er over pensionsalderen og ikke har nogen erfaring med livsforsikringsselskaber… samt har forvaltet et stort antal omkostningstunge mislykkede retssager." FSA siges at bemærke disse bekymringer, men uden at begrunde det yderligere.148

1f) Påstande om tilsynsmyndighedernes arbejde med at undgå, at EL gik konkurs

Selv om Equitable Life tilsyneladende forsætligt har udnyttet en mulig systemisk svaghed i den britiske tilsynsordning, opstår spørgsmålet, om tilsynsmyndighederne burde eller kunne have anerkendt denne hensigt, men ikke gjorde noget for at forebygge krisen og derefter – da det var for sent – valgte en løsning, så selskabet undgik insolvens. Dette valg, som muligvis ikke var i branchens eller det finansielle markeds interesse som sådan, eftersom insolvens kunne have belastet de eksisterende finansielle kompensationsordninger og skadet tilliden til det britiske finansielle marked som helhed, kan have haft en negativ indvirkning på de forsikringstagere, som ellers hørte under en sådan ordning.

I sit vidneudsagn påstod WEIR (H2) som repræsentant for en aktionsgruppe af forsikringstagere, at den britiske regering havde arbejdet kollektivt "for at holde Equitable i live, skjule al skyld fra de britiske tilsynsmyndigheders side og undgå insolvens for enhver pris." Han anklagede ligeledes tilsynsmyndighederne for konspiration med Equitable Lifes bestyrelse for at "sikre, at tabene… bæres af investorerne. Dette betød, at man skulle undgåalle omkostninger i forhold til kompensationsordningen for finansielle tjenesteydelser." JOSEPHS (H2) tilføjede, at "stærke eksterne kræfter, ikke mindst finansministeriet og FSA, talte for at fortsætte med den eksisterende strategi."

Idet han henviste til dette forhold og det generelle spørgsmål om Equitable Lifes påståede tekniske insolvens, præciserede det britiske finansministeriums repræsentant MAXWELL, at "Equitable Life besluttede at lukke for nye kunder: selskabet blev ikke insolvent." FSA's repræsentant STRACHAN (H4) afviste "enhver forkert opfattelse af at Equitable Life pånogen måde er "kollapset" eller "gået konkurs" med hensyn til insolvens. Dette er ikke tilfældet: Selskabet har til enhver tid været solvent. På intet tidspunkt har Equitable


PE 386.573v02-00 200/404 PR\659626DA.doc

DA

149 Adspurgt om dette spørgsmål som uafhængig ekspert anførte Schneiter (schweizisk forsikringstilsynsførende) ligeledes, at han mente, at "et forsikringsselskabs insolvens udelukkende skal ses som en sidste udvej" (H6).150 Se ES-1, side 9: "Et livsforsikringsselskab skulle meddele DTI om alle ændringer af bestyrelsesmedlemmer, økonomidirektører eller ledere, og DTI havde beføjelser til at gøre indvendinger mod udpegelsen af en ny administrerende direktør, et nyt bestyrelsesmedlem eller en ny økonomidirektør." Teknisk set var det imidlertid ikke i henhold til britisk lovgivning formelt udelukket at samle begge roller.

misligholdt nogen kontraktmæssige eller garanterede forpligtelser over for dets forsikringstagere. Derudover har det i alle sine årlige indberetninger oplyst, at det i øjeblikket opfylder de lovpligtige solvensmargener.

Rent faktisk havde FSA i november 202, efter Equitable Life havde advaret om, at det måske ikke kunne opfylde FSA's påkrævede minimumssolvensmargener, afvist en opfordring om at opløse Equitable Life med den begrundelse, at dette ville stille forsikringstagerne endnu ringere, uden at begrunde det nærmere.

I H8 anførte EL's administrerende direktør THOMSON, at "muligheden for, at selskabet blev insolvent, blev behandlet i dokumentationen til kompromisordningen i 2001, da det blev klart – og det er det stadig – at en opløsning ville have givet forsikringstagerne et langt mindre tilfredsstillende resultat", men igen uden at anføre yderligere argumenter til støtte for denne holdning.149

1g) EL's administrerende direktør og udpegede aktuars dobbeltrolle

Den generelt accepterede definition af "forsigtighedstilsyn" i Det Forenede Kongerige omfattede en "sikring af at bestyrelsesmedlemmerne og de største aktionærer i et livsforsikringsselskab var "egnede og hæderlige".150

I denne forbindelse er det blevet fastslået, at Ranson var blevet administrerede direktør for Equitable Life i 1991 uden at opgive sin rolle som udpeget aktuar før sin fratræden i 1997. Repræsentanter for EMAG og klager fra en lang række forsikringstagere har henvist dertil og gjort gældende, at dette samt tilsynsmyndighedernes manglende handling og afvisning af at udfordre Ransons dobbeltrolle, havde været til skade for deres interesser. En lignede påstand blev fremsat af CHASE GREY (WE9), som i denne forbindelse beskyldte FSA for grov forsømmelse og manglende overholdelse af deres tilsynsmæssige forpligtelser.

I WE-CONF25 blev de britiske tilsynsmyndigheder endvidere beskyldt for ikke at blande sig i sagen ved at bruge deres beføjelser i henhold til den britiske lov om forsikringsselskabers § 34. Det blev navnlig anført, at "alternative foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne kunne have truffet i henhold til § 45 omfatter f.eks. at stille krav til Equitable om at styrke dets ledelse og/eller opdele rollerne for administrerende direktør og udpeget aktuar, som begge blev spillet af Ranson i starten af 1990'erne."

NASSIM (WE7) bekræfter, at "tilsynsmyndighederne og GAD endvidere tillod, at flere på


PR\659626DA.doc 201/404 PE 386.573v02-00

DA

151 Headdon havde ligeledes været både adm. dir. og udpeget aktuar i Equitable Life i nogen tid.

hinanden følgende ledere/administrerende direktører i ELAS besatte stillingen som udpeget aktuar151, til trods for en anerkendt potentiel interessekonflikt i denne stilling og den kendsgerning, at dette fuldstændig underminerede baggrunden for tilsynsprocessen, som var grundlagt på en adskillelse af den udpegede aktuars og resten af ledelsens beføjelser."

Som svar på disse beskyldninger påpegede finansministeriets repræsentant MAXWELL (H4), at den udpegede aktuars figur ikke kom fra eller var planlagt i nogen del af fællesskabslovgivningen. "Det tredje livsforsikringsdirektiv henviser ikke til en person med betegnelsen "udpeget aktuar". Spørgsmålet om, hvorvidt en udpeget aktuar kunne påtage sig netop den rolle, er derfor ikke relevant i forhold til det tredje livsforsikringsdirektiv. Det var en almindelig ordning med en række andre livsforsikringsselskaber, at den udpegede aktuar spillede den type rolle i det britiske system… Tingene fortsætter, men inden for rammerne af det tredje livsforsikringsdirektiv var der ingen særlig henvisning til den udpegede aktuars rolle. De tests, som tilsynsmyndighederne kunne anvende i forhold til, hvem der var egnet og hæderlig nok til at spille rollen som administrerende direktør – både være leder og bestyrelsesmedlem – i et forsikringsselskab, omfattede ikke en henvisning til deres rolle som aktuar."

Efter Headdons beslutning om at forlade Equitable Life den 1. marts 2001 har FSA "bekæmpet forslaget om, at (den nye administrerende direktør) Thomson skulle kombinere de to roller, og denne holdning blev accepteret af Equitable. Ændringer i tilsynsordningen har siden da omfattet "afskaffelse af den udpegede aktuars rolle til fordel for et krav til bestyrelser og ledelse om at tage ansvaret for aktuarmæssige spørgsmål og lade disse spørgsmål omfatte af virksomhedens eksterne revision." (WE-CONF8).

Adspurgt om dette forhold som uafhængig ekspert svarede SCHNEITER (H6), at gældende schweizisk lovgivning ikke ville forbyde den administrerende direktørs og den udpegede aktuars dobbeltrolle. Han tilføjede imidlertid, at den schweiziske tilsynsmyndighed ville behandle et sådant spørgsmål som et klart tilfælde af "dårlig virksomhedsledelse", hvilket ville medføre en potentiel interessekonflikt, og at det skulle behandles i overensstemmelse dermed. Under alle omstændigheder ville den kendsgerning, at en administrerende direktør besatte begge roller som både administrerende direktør og udpeget aktuar i samme selskab straks afstedkomme en detaljeret undersøgelse af selskabets overordnede politikker fra den schweiziske forsikringstilsynsmyndigheds side. En endelig afgørelse om kompatibiliteten af dobbeltrollen ville således dog blive behandlet på et individuelt grundlag.

1h) Tilstrækkelighed af tilgængelige ressourcer for tilsynsmyndighederne

Med hensyn til spørgsmålet om de britiske forsikringstilsynsmyndigheders strukturer og ressourcer anfører Lord Penrose, at "DTI's forsikringsafdeling var dårligt rustet til at deltage i tilsynsprocessen. Den havde utilstrækkeligt personale, og medarbejderne på niveau med de linjetilsynsførende var navnlig ikke kvalificerede til at yde et væsentligt bidrag til processen.


PE 386.573v02-00 202/404 PR\659626DA.doc

DA

Tilsynsmyndighederne hos forsikringsafdelingen var grundlæggende afhængige af GAD's rådgivning om matematiske reserver, implicitte bestanddele, generelle tekniske forhold og forsikringstagernes berettigede forventninger og havde ikke hver især specifikke relevante færdigheder eller erfaring til uafhængigt at vurdere selskabets stilling i disse henseender."

Han tilføjede, at "niveauet af tilgængeligt personale for forsigtighedstilsynsmyndighederne varierede, men antallet af medarbejdere med direkte ansvar for selskabet og deres trin inden for centraladministrationen var stort set konstant… Øgede ressourcer kan have forbedret deres chancer for at identificere problemer, men... regeringen krævede "lempeligt" tilsyn og tildelte ressourcer i overensstemmelse dermed. "(WE16, punkt 39, 158 og 159).

NASSIM (WE7) anførte, at "tilsynsmyndighederne ikke altid havde tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelige færdigheder til at bidrage effektivt til tilsynsprocessen og på ansvarlig vis udøve de skønsmæssige beføjelser, som parlamentet havde til hensigt fra 1973 og fremefter. Som følge deraf udøvede de ikke deres funktioner korrekt."

Med henvisning til beviser i Baird-rapporten anførte LAKE (H1) endvidere, at forsikringstilsynsmyndighederne havde alvorlige problemer med for få ressourcer op gennem 1990'erne og beskyldte den britiske regering for at være i strid med artikel 15, stk. 3, og artikel 23, stk. 3, i det første livsforsikringsdirektiv som ændret ved det tredje livsforsikringsdirektiv, idet det anføres, at "beføjelser og midler skal være tilstrækkelige til at tillade de kompetente myndigheder at forhindre eller afhjælpe uregelmæssigheder, der skader forsikringstagernes interesser, hvilket ikke skete i dette tilfælde." På samme måde skal "de tilvejebragte ressourcer muliggøre, at hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Igen blev denne bestemmelse ikke fulgt korrekt."

2. GAR-problemet

Håndteringen af problemet vedrørende de såkaldte GAR-policer (livrente med rentegaranti) er centralt i forhold til de vidneudsagn og klager, som er fremført for dette undersøgelsesudvalg af andragere og forsikringstagere, navnlig vedrørende det påståede svigt fra tilsynsmyndighedernes side i forhold til at anerkende den potentielle risiko i forbindelse med livrente med garanti og EL's solvens og deres efterfølgende manglende tilstrækkelige underretning af og/eller advarsel til potentielle forsikringstagere om denne risiko.

2a) GAR-tidslinje

1957 Equitable Life begyndte at sælge with-profits-livrentepensioner med "garanterede satser" (GAR) med fast, specifik rente og løbetid. Disse policer blev solgt indtil 1988. With-profits-policer med "rentegaranti" (GIR) blev solgt indtil 1996.


PR\659626DA.doc 203/404 PE 386.573v02-00

DA

152 Se også spørgsmålet om forvaltede pensioner/indtægtsudbetaling i WE72.153 Se WE-FILE22.154 WE-CONF21 bekræfter, at EL fortsat tog nye kunder ind efter denne dato, og indtil det lukkede for nye kunder den 8. december 2000. Oplysninger om denne periode findes endvidere i kapitel 18 i Penrose-rapporten (WE16).

1970-1982 År med høj inflation i Det Forenede Kongerige (detailinflation på 10-22 % p.a.)

1990 Inflationen falder kraftigt i Det Forenede Kongerige med deraf følgende fald i de langsigtede statsobligationer. Forsikringsselskaber med mange GAR-policer på deres bøger oplevede et drastisk fald i deres forpligtelser: EL, som havde et minimum af reserver og et maksimum af udbetalinger, blev ramt særligt hårdt152.

1993 Markedets løbende livrentesatser faldt til under de GAR-livrentesatser, som ELAS havde lovet, hvorved ELAS's omkostninger i forbindelse med GAR-pensioner steg kraftigt. Differentieret bonuspolitik (DBP) fandt anvendelse.

7.9.1998 EL skriver til Denton Hall, selskabets advokat, for at få juridisk bistand om GAR og den differentierede bonuspolitik.GAR bliver formelt et relevant emne.

Jan. 1999 Hyman-retssagen indledes i den britiske landsret.S&P nedgraderer EL's kreditvurdering fra "AA" til "A+/watch negative"153

20.7.2000 Afgørelse fra House of Lords afslutter Hyman-retssagen154

2b) Baggrundsoplysninger

For bedre at kunne forstå GAR-spørgsmålet kan det være nyttigt at identificere de forskellige grupper af involverede forsikringstagere:

- GAR-forsikringstagere, dvs. de forsikringstagere, der havde livrente med garanti i deres police.- Ikke-GAR-forsikringstagere, dvs. de forsikringstagere, der ikke havde denne mulighed.- Sent tilkomne, dvs. forsikringstagere, som købte EL's policer efter den 30. september 1998.

De markedskræfter, der medførte GAR-problemet, er blevet undersøgt grundigt og tydeligt identificeret: De vedrører primært det hurtige og uventede fald i den britiske rente i starten af 1990'erne. WE29 minder om, hvordan "den åbne markedsrente i slutningen af 1993 og i 1995 faldt til under renten på GAR-policerne og siden da er forblevet lav. Derudover blev


PE 386.573v02-00 204/404 PR\659626DA.doc

DA

155 Skønsmæssige beføjelser, som EL's ledelse har gjort gældende i henhold til artikel 65 i ELAS's stiftelsesoverenskomst og vedtægter.156 Dette beløb på 200 millioner engelske pund til dækning af de lavere udbetalinger af GAR-pensioner mellem januar 1994 og den 20.7.2000 og 1,3 milliarder engelske pund til udbedring af fremtidige mangler.

forudsætningerne vedrørende forventet levetid, som blev anvendt til at fastslå størrelsen af GAR-pensionsudbetalingerne, ikke ændret i lyset af de forbedringer i dødeligheden, som havde fundet sted, siden de blev fastlagt, hvilket medførte en yderligere stigning i pensionsomkostningerne. Den daværende bestyrelse tog ikke højde for disse ekstra omkostninger, da den tildelte de årlige bonusser, og alle medlemmernes policeværdier (både GAR-policer og ikke-GAR-policer) øgedes med samme hastighed."

I sine bestræbelser på at afhjælpe denne negative bevægelse på markedet "korrigerede bestyrelsen for den ekstra omkostning i forbindelse med GAR-policerne gennem en "differentieret endelig bonuspolitik", der blev introduceret i 1993, hvilket den mente lå inden for dens beføjelser155. Hensigten var at erklære endelige bonusser, der gjorde værdien af de samlede fordele stort set identisk med den enkelte forsikringstagers andel af with-profits-fonden… De forsikringstagere, som valgte at benytte GAR-muligheden fra ELAS, fik en lavere endelig bonus end de forsikringstagere, som til trods for, at de havde en GAR-mulighed, valgte at modtage deres pensionsfordele i en anden form… men til den laveste markedsrente på det pågældende tidspunkt. Bestyrelsen mente, at denne strategi var lovlig. Den engelske aktuarforening og finansministeriets forsikringsdirektorat var enige." (WE29).

Som følge af klager fra forsikringstagere, som mente, at den differentierede bonuspolitik gjorde GAR-muligheden værdiløs, indledte EL et lovligt "kollektivt søgsmål" i den britiske landsret for at løse sagen, hvilket blev kendt som "Hyman-sagen", der sluttede med en afgørelse i House of Lords den 20. juli 2000. "Sagen endte i House of Lords, som afgjorde, at ELAS ikke kunne anvende en differentieret bonuspolitik på nogen klasse af forsikringstagere, uanset om de havde en GAR-police eller ej. De GAR-forsikringstagere, som havde udnyttet deres GAR-mulighed mellem januar 1994 og den 20. juli 2000, skulle have samme endelige bonus som de GAR-forsikringstagere, som ikke havde benyttet GAR-muligheden, og følgelig skulle GAR anvendes i forhold til værdien af den ændrede slutpolice. Helt afgørende afgjorde House of Lords også, at omkostningerne i forbindelse med at overholde GAR-forpligtelserne ikke kunne "afgrænses" til den klasse af forsikringstagere, som havde en GAR-police." (WE29).

Efter denne afgørelse blev EL's samlede omkostninger vurderet til at udgøre 25 % af værdien af GAR-policerne eller 1,5 milliarder engelske pund156. Dette beløb skulle tages fra den eneste with-profits-fond, som investerede både GAR- og ikke-GAR-præmier. "Den 20. juli 2000 repræsenterede 25 % af with-profits-fonden GAR-forsikringstageres krav og 75 % ikke-GAR-forsikringstageres krav. Så afgørelsen fra House of Lords betød, at der skulle gennemføres en "økonomisk overførsel" af krav på 1,1 milliarder engelske pund (75 % af 1,5 milliarder engelske pund) fra ikke-GAR- til GAR-forsikringstagere." (WE29).

I WE-CONF2 understregedes det, hvordan "GAR-problemet forværredes af, at selskabet


PR\659626DA.doc 205/404 PE 386.573v02-00

DA

157 Se også punkt 4.15.3 i Baird-rapporten (WE17).

historisk havde ført en politik om maksimering af bonusser uden at opbygge en reserve. Selskabets argument var, at rent kommercielt var det nødvendigt med en reserve på blot 50 millioner engelske pund med den begrundelse, at… kun en ubetydelig procentdel af GAR-forsikringstagere udnyttede deres GAR-mulighed. Den teoretiske eksponering blev beregnet til 170 millioner engelske pund."157 Der blev ligeledes mindet om, at EL's lovpligtige regnskaber for 1998 og 1999 omfattede "hensættelser på 200 millioner engelske pund til "eventuelle yderligere forpligtelser, som kan opstå ved, at kunderne vælger at udnytte deres GAR-muligheder i henhold til deres policer". Det er vigtigt at erindre, at disse hensættelser ikke blev foretaget i forhold til det negative udfald af Hyman-sagen, men i forhold til forventede forpligtelser, selv om selskabet skulle vinde retssagen."

Det fremgår, at EL undlod at reagere på markedsudviklingen ved ikke at foretage konsekvent afdækning eller dækning mod risikoen for, at GAR-muligheden blev udnyttet, eller mod et negativt udfald af Hyman-sagen. I 1999 tegnede EL en økonomisk genforsikring på over 700 millioner engelske pund for at dække de umiddelbare betalinger, som var påkrævet i forbindelse med udnyttelse af GAR-muligheden, "men det var aldrig hensigten at gøre denne genforsikring gældende. I henhold til betingelserne kunne genforsikringen kun reagere, hvis selskabets bonuspolitik forblev uændret. Når det først blev afgjort, at den differentierede bonuspolitik var ulovlig, ville policen være ugyldig. Genforsikringen rørte med andre ord ikke ved spørgsmålet om omkostningerne for selskabet i forbindelse med at yde fordele til GAR-forsikringstagere, hvis det blev afgjort, at bonuspolitikken var ulovlig." (WE-CONF-2).

2c) Påstande om tilsynsmyndighedernes inkompetence ved manglende anerkendelse af GAR-risikoen.

I en analyse af GAR-spørgsmålet blev det i WE58 fremhævet, hvordan "afkastet på langsigtede statsobligationer mellem 1997 og 1998 faldt meget drastisk, således at der skete en pludselig stigning i, hvorvidt forsikringstagerne var "en guldgrube" (og livsforsikringsselskaberne var i vanskeligheder) med hensyn til GAR-policerne. Da GAR-problemets bølge i starten af 1990-erne begyndte at skvulpe mod Equitables kyster, besluttede selskabet (i modsætning til dets konkurrenter generelt set) tilsyneladende ikke at foretage hensættelser, men valgte at håndtere problemet på en helt anden måde… Equitables adfærd syntes at have været en følge af dens filosofi om ikke at besidde for meget overskydende kapital. Selskabet vidste ganske enkelt, at det ikke havde råd til at betale de garanterede livrenter og søgte derfor at konstruere sin bonusordning, så garantierne ville blive værdiløse."

Som det fremgår af WE58, havde EL som en mulig løsning påtænkt at lade forsikringstagerne betale omkostningerne i forbindelse med at få en GAR-police, idet den stiltiende blev fratrukket den (skønsmæssige) endelige bonus: "det synes at være muligt, afhængigt af omstændighederne vedrørende kontrakten, at en slutbonus, der blev tilføjet ved løbetidens udløb, kunne være noget lavere end for kontrakter uden sådanne muligheder eller garantier, og at denne slutbonus i visse tilfælde kunne anvendes med de løbende udbetalingssatser…


PE 386.573v02-00 206/404 PR\659626DA.doc

DA

158 WE58, s. 7-10.

Equitables Nemesis kom i form af en uafhængig finansiel rådgiver, Bayliss, der som specialist inden for pensionslivrente var medvirkende til at udbrede, at Equitable efter hans mening havde behandlet sine pensionsforsikringstagere urimeligt ved at jonglere med pensionernes udløbsværdier og livrentesatser, så forsikringstagerne ikke fik den sande værdi af deres GAR-muligheder. Bayliss' og andres ophidselse førte til den retssag, som i sidste ende betød, at selskabet tabte i House of Lords. Dermed medførte EL's tilsyneladende sofistikerede tilgang og afvisningen af GAR-problemet som relativt ubetydeligt med en indvirkning på højst 50 millioner engelske pund…, at (forsikringstagerne) blev meget bekymrede over at få at vide, at en "bagatel på 50 millioner engelske pund" rent faktisk var en livsfarlig katastrofe på 1,5 milliarder engelske pund." 158

NASSIM anførte i WE7 flere påstande om svigt fra tilsynsmyndighedernes side "i forhold til fuldt ud at vurdere den iboende risiko i Equitable Lifes policer og gribe ind i overensstemmelse dermed:- Fra 1973 og fremefter reagerede tilsynsmyndigheder ikke på ELAS's manglende udtrykkelige hensættelse til dets mere og mere dominerende bonusform (slutbonus) og undersøgte ikke stillingen fra det realistiske synspunkt, der var påkrævet, i henhold til en korrekt eller rimelig fortolkning af forsikringstagernes berettigede forventninger.- Trods samtidige kommentarer fra velunderrettede aktuarer undersøgte tilsynsmyndighederne ikke det såkaldte "With Profits Without Mystery"-paradigme mellem aktuarer og forsikringsselskaber. Havde de gjort det, havde de nødvendigvis opdaget, at det i virkeligheden var en rationalisering til spredning af dets aktiver, og at det drev en with-profits-fond på en uregelmæssig negativ teknisk solvenskløft. I henhold til ovennævnte paradigme var der ingen forsigtig, retfærdig forsikring eller reelle udsigter til at opfylde forsikringstagernes berettigede forventninger. - Fra 1987 og fremefter tillod tilsynsmyndighederne en with-profits-fond på baggrund af en fortrinsvist negativ teknisk solvenskløft, som varslede forpligtelser for nuværende og fremtidige forsikringstagere og ikke overskud. - Tilsynsmyndighederne forstod generelt ikke virkningerne af interessekonflikterne mellem selskabets private kunder og erhvervskunder/institutionskunder og GAD's holdning i forhold til at anbefale selskabet som udbyder af pensionsordninger til institutioner i statsforvaltningen."

I sin udtalelse anførte SLATER (WE34), at tilsynsmyndighederne i mere end et årti undlod fuldt ud at anerkende den potentielle fare i Equitable Lifes praksis med at "stemme forbonusser, der oversteg det opnåede investeringsafkast og den tilsvarende lange historie med at værdiansætte forpligtelser for lavt."

I sit vidneudsagn anførte SEYMOUR (H7), at Equitable Life ved ikke at akkumulere midler til at dække fremtidige bonusser i de år, hvor de finansielle markeder var positive, rent faktisk havde støttet sine forpligtelser ved at fungere som en pyramidesalgsordning, uden at


PR\659626DA.doc 207/404 PE 386.573v02-00

DA

tilsynsmyndighederne lagde mærke til det. "ELAS erklærede bonusser, der viste et højere resultatniveau end konkurrenterne for at indhente nye midler til dækning af dets umiddelbare udgifter. Det opretholdt ikke den lovede reservefond… Tilsynsmyndighederne kunne let have fastslået eksistensen af pyramideordningen sammen med de manglende reserver og straks have truffet afhjælpende foranstaltninger i henhold til direktivet. Dette var afgørende, navnlig eftersom den erklærede tilstedeværelse af reservefonden var et vigtigt salgsargument i hele Fællesskabet."

I WE-CONF23 blev de britiske tilsynsmyndigheder ligeledes beskyldt for forsømmelse i forbindelse med at anerkende og undlade at reagere på GAR-risikoen, idet det anførtes, at "enhver omhyggelig undersøgelse ville have afsløret den manglende GAR-hensættelse. Den kendsgerning, at tilsynsmyndighederne ikke reagerede ved at lukke Equitable Life ned eller gennemtvinge en omfattende rekonstruktion, opfordrede bestyrelsesmedlemmerne til ikke at foretage sig noget, og dermed voksede tabene for de, der havde en police den 16. juli 2001."

I H5 anførte BAYLISS, at der ikke var "tvivl om, at… afkastet i FSA's nye tilsynsordning ikke var tilstrækkeligt i forhold til at forklare den rigtige situation eller de potentielle forpligtelser, der var skjult i de pågældende fonde… De havde meget længe købt Equitables historie om solvensmargener: Så længe, du genererer ny omsætning til at imødekomme det, er du OK. Hvis den nye omsætning er stor nok, kan du efterfylde hullet… Problemet var, at tilsynsmyndighederne var klar over, at der var et problem med GAR-policerne i 1998 og ikke vidste, hvad de skulle gøre ved det. Med hensyn til det andet spørgsmål om intervention og hvornår, var tilsynsmyndighederne gennem Ombudsmanden i hvert fald i 1997 og 1998 klar over, at dette var et problem. De havde den dokumentation, vi rundsendte til pressen, i hvert fald i sommeren 1998, hvis de ikke havde fået den tidligere fra individuelle kunder, der indsendte den… Jeg tror, de havde samme problem med at ville eller ikke ville gribe ind."

I WE46 satte ikke-GAR-forsikringstager STONEBANKS spørgsmålstegn ved noget af BAYLISS' beviser, idet han påstod, at der var en klar interessekonflikt mellem GAR- og ikke-BAR-forsikringstagere, og at BAYLISS kun havde været fortaler for den første gruppes rettigheder ved at indbringe sagen for retten, hvilket i sidste ende førte til EL's fald. "Dette var et gensidigt selskab, som var oprettet til fordel for alle medlemmer, så jeg var rystet over, at Bayliss krævede mere til nogle... Bayliss må have været klar over, at hvis hans krav blev opfyldt, ville Equitable ikke blot lukke ned, men ville med yderligere 1,5 milliarder engelske pund i forpligtelser og destruering af deres største produkt ikke have været værd at rekonstruere. Han må have vidst, at hvis Equitable Life havde opfyldt hans krav, ville selskabet lukke. Og eftersom Equitables vigtigste produkt ikke kunne markedsføres, var der ingen idé med, at et andet selskab overtog dem. Fik Stuart Bayliss til opgave af andre store livsforsikringsselskaber at lukke Equitable Life ned? Jeg tvivler på, at vi nogensinde vil få det at vide, men for mig synes det at være den eneste logiske forklaring på Bayliss' handlinger. Equitable var en stor og succesfuld aktør i den britiske pensionsbranche, og jeg kan sagtens forstå, at andre livsforsikringsselskaber gerne ville af med dem."


PE 386.573v02-00 208/404 PR\659626DA.doc

DA

159 I WE29, bilag A.2, anføres det, at der "pr. 30. juni 2001 var 70.000 individuelle with-profits-forsikringstagere med GAR-policer, 415.000 individuelle forsikringstagere uden GAR-policer, 105.000 GAR- og 510.000 ikke-GAR-forsikringstagere i gruppepensionsordninger."

160 I WE58 forklares det, hvordan "Equitables tilgang til omkostningsstyring og driftseffektivitet betød…, at det det altid på underlig vis ville være utiltrækkende for en potential køber (selv når der ses bort fra problemer med garanterede livrenter) af den simple årsag, at det var blevet så effektivt og trimmet, at der kun kunne genereres et meget spinkelt overskud til en aktionær, hvis selskabet ikke skulle længere skulle være et gensidigt selskab." Potentielle købere blev ligeledes afskrækket af, at "der i bedste fald kunne fastsættes en grundlæggende værdi for Equitable (inden 8.12.2000) på 2 milliarder engelske pund mod de skønnede 4 milliarder engelske pund i påkrævet finansiel udbedring."

161 8.12.2000 havde Equitable Life mistet sin investeringskreditvurdering (AA/A+, som det havde haft siden 1993), eftersom S&P nedvurderede det til BB/Watch negative (WE-FILE22).

3. Påstande om uretfærdighed i "kompromisordningen" fra 2001

Da "kompromisordningen" fik retsvirkning (den 8. februar 2002) efter godkendelse fra den britiske landsret "var der stadig tæt på en million mennesker, der havde en interesse i with-profits-fonden." (WE47)159. Hensigten med ordningen var at stabilisere with-profits-ordningen ved at reducere eksponeringen for GAR-policerne, samtidig med at risikoen for en retssag mod EL for vildledende salgsmetoder blev elimineret, idet det blev påstået, at de ikke var blevet underrettet om den potentielle risiko i GAR-forpligtelserne, da de tegnede deres forsikring. Som anført i WE80 var de irske tilsynsmyndigheder ikke involveret i processen med at aftale kompromisordningen.

Kompromisbetingelserne var, at "alle GAR-relaterede krav, som den enkelte forsikringstager i ordningen har og/eller kan have i forbindelse med deres GAR-fond og/eller ikke-GAR-fond…frafaldes og betales fuldt ud, endeligt og uigenkaldeligt", idet "alle klager eller krav til en ombudsmand (herunder ombudsmandsinstitutionen for finansielle anliggender)" specifikt udelukkes.

3a) Tidslinje for "kompromisordningen"

20. juli 2000: Afgørelse fra House of Lords, der stadfæstede appelrettens afgørelse, erklærer udbetalingen af forskellige bonusser for GAR-policer ulovlig (hvilket tvinger EL til at sætte sig selv til salg).

Juli - nov. 2000: Flere selskaber overvejer at overtage Equitable Life, men ingen konkrete bud bliver afgivet160.

8. december 2000: EL lukker for nye kunder og øger bøderne for at trække midler ud til 10 %161.

20. december 2000: EL's bestyrelse trækker sig tilbage


PR\659626DA.doc 209/404 PE 386.573v02-00

DA

162 "Equitable Life er helt sikkert ikke blevet købt af Halifax plc. De indgåede aftaler med Halifax vedrørte selskabets drift og ikke omdannelse til et ikke-gensidigt selskab og/eller overførsel af langsigtede kunder til en anden person. Equitable forblev således et gensidigt forsikringsselskab, som var ejet af dets medlemmer." (WE58, s. 13).

163 Ifølge EL's adm. dir. Thomson (H8) blev denne beslutning truffet "for at opnå større retfærdighed for alle forsikringstagere" (ingen specifikationer angivet) "efter at have gennemgået en række muligheder med den udpegede aktuar."

164 Dette skete til trods for, at aktieindekset FTSE-100 faldt med kun 6 % mellem juli 2001 og april 2002, samt EL's relativt lave egenkapitaleksponering (46 %). Yderligere detaljer findes i WE-CONF16 (s. 3-4), hvor det anføres, at "halvdelen af nedsættelsen i policeværdierne stammede fra EL's udbetaling af for høje bonusser i over ti år".

165 EL's adm. dir. Thomson (H8) anførte, at "beslutningen om policeværdierne lå hos bestyrelsen, ikke forsikringstagerne: efter beslutningen fik de at vide, at policeværdierne stemte overens med aktiverne, så de kunne træffe en uformel beslutning, om de ville blive eller ej."

5. februar 2001: Halifax accepterer at betale 1 milliard engelske pund for EL's "driftsaktiver" (salgsstyrke og ikke-with-profits-policer) og lover yderligere midler i tilfælde af en kompromisløsning for with-profits-policer162.

14. februar 2001: EL pålægger advokat Nicholas Warren (QC) at undersøge spørgsmål i forbindelse med GAR-sagen.

10. maj 2001: I udkastet til Warren-rapporten foreslås det, at ikke-GAR-forsikringstagere har gyldige rettigheder ved vildledende salgsmetoder.

16. juli 2001: EL reducerer policeværdierne med 16 % (af niveauet i slutningen af 2000)

I WE-CONF16 blev det anført, at EL besluttede sig for en fast nedsættelse af policeværdierne, uanset deres løbetid, i stedet for en nedsættelse til de endelige bonusser163 som anbefalet af den nye udpegede aktuar Nowell med henvisning til negative forhold påaktiemarkedet.164

August 2001 EL nægter forsikringstagerne adgang til den økonomiske beretning165

20. september 2001: EL udarbejder kompromisordningen i henhold til § 425 i den engelske lov om forsikringsselskaber af 1985 baseret på en GAR-buy-out og med henblik på at stabilisere selskabets finanser. Ordningen er


PE 386.573v02-00 210/404 PR\659626DA.doc

DA

166 Se også skrivelse af 29. oktober 2001 fra EL til forsikringstager i WE-CONF19.

167 FSA's materiale omfattede to udtalelser fra advokat Ian Glick (QC) og Richard Snowden samt to udtalelser fra advokat Nicholas Warren (QC) og Thomas Lowe efter selskabets anvisninger (WE-CONF2, punkt 3).168 I WE29, bilag A.30, anføres følgende: "Charles Thomson, som blev adm. dir. i marts 2001, fik en bonus på 275.000 engelske pund ud over hans samlede lønpakke på 347.758 engelske pund for året frem til december 2001. Vanni Treves, som overtog posten som EL's formand i februar 2001, fik en bonus på 250.000 engelske pund ud over lønnen på 58.750 pund." Herom forklarede Thomson i H8, at beslutningen om at tildele disse bonusser blev truffet "af EL's lønudvalg under forsæde af Sir Philip Otton og enstemmigt vedtaget af selskabets bestyrelse. Bestyrelsen var enig i, at betalingerne var hensigtsmæssige, rimelige, fortjente og på ingen måde for store." (Se også EL's årlige generalforsamling, maj 2002).169 WE34, s. 2. Data baseret på resultater af Penrose-rapporten.

underlagt forsikringstagernes og landsrettens godkendelse166.

1. december 2001: FSA bliver fuldt ud funktionsdygtig som Det Forenede Kongeriges eneste tilsynsmyndighedEt formelt forslag til en kompromisordning sendes til forsikringstagerne.

7. december 2001: FSA godkender officielt kompromisordningen i sit skemacirkulære167.

11. januar 2002: Forsikringstagerne stemmer om kompromisordningen: Godkendt, hvis over 50 % af de enkelte forsikringstagere, som repræsenterer 75 % af værdien af begge typer policer (GAR og ikke-GAR), godkender dem.

28. januar 2002: EL bekendtgjorde, at forsikringstagerne stemte for kompromisordningen med et overvældende flertal (98 % af ikke-GAR- forsikringstagere og 99 % af GAR-forsikringstagere).

8. februar 2002: Landsretten godkender kompromisordningen, som straks træder i kraft. EL anvender en udgangsbod på 10 %, og Halifax indskyder de lovede 250 millioner engelske pund i EL.

15. april/1. juli 2002: EL nedsætter udløbsværdier af with-profits-policer med 4 % og 6 %, så udgangsboden stiger til 14 %. Samtidig viser EL's 2001-rapport, at der er udbetalt store bonusser til den nye bestyrelsesformand og administrerende direktør168.

I sin forklaring af, hvordan behovet for en nedsættelse af policeværdierne på 16 % i juli 2001 var opstået, fremlagde SLATER en oversigt169, der viste, at EL i over ti år ikke havde afbalanceret sine policeværdier med aktivværdier og dermed havde akkumuleret betydelige overskud hvert år fra 1989 til 2000 med højdepunkter på 28 % i 1990 og 20 % i 1994. Som følge af denne "politik med at erklære samlede bonusser, der oversteg det faktiske investeringsafkast, blev flere hundred tusind uskyldige nye investorer lokket til, og selskabet


PR\659626DA.doc 211/404 PE 386.573v02-00

DA

170 WE34, s. 3-4.

voksede hurtigt. Equitable Lifes topledelse var tydeligvis klar over den risiko, de løb. Den 27. juni 2001 hørte den nye bestyrelse administrerende direktør Charles Thomsons syn på det overskudsniveau han havde forventet i slutningen af 1999. Thomson anførte, at policeværdierne i begyndelsen af 2000 oversteg værdien af aktiverne med ca. 3 %, hvilket ville have været inden for det acceptable område. Som svar på et spørgsmål bekræftede Thomson, at han i henhold til normale aktuarmæssige principper ville have forventet, at værdien af aktiverne imidlertid oversteg policeværdierne med måske 6-7 % på det pågældende tidspunkt. I begyndelsen af 2000 manglede selskabet aktiver (eller havde stemt om for høje bonusser) på ca. 10 % (3 % + 7 %) eller 2,5 milliarder engelske pund. Da GAR-sagen blev tabt i juli 2000, steg dette underskud til 4 milliarder engelske pund. Dette svarede ca. til det beløb, der blev indhentet af nedsættelsen af policeværdierne med 16 % den 16. juli 2001."170

Med henvisning til resultatet af Hyman-sagen og dens konsekvenser citeredes Ned CAZALET, som er rådgiver for det britiske finansministerium om livsforsikring, i WE46 for at have sagt om GAR-forsikringstagerne: "De skød sig selv i hovedet. De kunne vinde i retten. Spørgsmålet er: Hvad er konsekvenserne af at vinde? Equitable står tilbage med en mulig regning på 1,5 milliarder engelske pund til dækning af de garanterede livrentesatser. Den slags penge har selskabet ikke."

CAZALET konkluderede mere uformelt om GAR-spørgsmålet: "Tænk på Equitable som en pakke Smarties. Læreren lover en gruppe børn fire hver. Men pakken er mindre, end læreren troede, og da slikket fordeles mellem hele klassen, er der kun tre til hver. Den skuffede gruppe forlanger, at løftet holdes. Den eneste måde, hvorpå de kan få ekstra Smarties, er ved at snuppe dem fra deres klassekammerater. Efter et mindre slagsmål er der kun mast chokolade og knust glasur tilbage." (WE46).

3b) Kompromisbetingelserne i detaljer

I praksis betyder kompromisbetingelserne følgende:

- 70.000 individuelle GAR-forsikringstagere ville få en stigning på 17,5 % i deres policeværdier til gengæld for at opgive deres ret til en garanteret livrentesats.

- 415.000 individuelle ikke-GAR-forsikringstagere ville få en stigning på 2,5 % i deres policeværdier til gengæld for at opgive deres ret til at retsforfølge Equitable Life for vildledende salgsmetoder.

I WE29 anførte professor David BLAKE, at "dokumentationen til forslaget til kompromisordning af december 2001 (og perioderegnskaber fra 2001) viste forsikringstagerne, at with-profits-fonden kun ville gå en usikker fremtid i møde, hvis forsikringstagerne ikke stemte for forslaget til kompromisordning, der fjernede problemet


PE 386.573v02-00 212/404 PR\659626DA.doc

DA

171 WE29, punkt 5 og 7.172 Se WE29, bilag A.17-18.173 Se WE29, bilag A.24-25.174 For eksempel en "bilag 2C-overførsel" i henhold til ICA 1982 eller en "§ 112-overførsel" af with-profits-kunderne til en tredjepart i henhold til FSMA 2000." (WE29). 175 Yderligere oplysninger findes i WE-CONF9.

med livrente med garanti (GAR-policer). I disse dokumenter blev det ikke antydet, at selv om forslaget til kompromisordning blev godkendt, ville with-profits-fonden være tæt på teknisk insolvens." Han anbefalede endvidere følgende: "I fremtiden bør investorerne kun have lov til at deltage i den samme pulje af investeringsmidler, hvis alle får samme forventede afkast (eller ex ante-afkast)."171

Med henvisning til indholdet af forslaget til kompromisordning blev det i WE29 anført, at EL's bestyrelse havde argumenteret, at der var "fire principper, der understøttede den foreslåede løsning. Den skal være retfærdig for alle grupper af with-profits-forsikringstagere, letforståelig og gennemførlig samt acceptabel for landsretten." Bestyrelsen anførte, at disse principper blev opfyldt i ordningen i forhold til GAR-forsikringstagere, idet den omfattede "kompensation af en rimelig værdi for GAR-forsikringstagerne baseret på et "realistisk skøn" af værdien af de juridiske værdier, de har opgivet..., den fordeler kompensationen til forskellige GAR-forsikringstagere i overensstemmelse med deres rettigheder, den reducerer denne kompensation med værdien af eventuelle erstatningskrav, som ikke-GAR-forsikringstagere har opgivet, kompensationen tager form af en forholdsmæssig stigning i GAR-forsikringstagernes policeværdier i både garanteret og ikke-garanteret form."172

I tilfælde af, at kompromisordningen ikke blev godkendt ved forsikringstagernes afstemning, havde EL's bestyrelse overvejet følgende muligheder173:

Opretholdelse af den nuværende stilling, således at GAR-forpligtelserne matches med 1.sikringsinstrumenterIndgåelse af bilaterale aftaler med forsikringstagerne2.Ansøgning til domstolen om en "reduktion i kontrakterne" (§ 58 i den britiske lov om 3.forsikringsselskaber af 1982)Passende ændringer til GAR-policerne1744.Opløsning af ELAS5.

Bestyrelsen besluttede ikke at anbefale nogen af disse løsninger, idet den anførte, at der var ulemper forbundet med alle løsningerne. (WE29).

3c) Den uafhængige aktuars rapport

Equitable Life havde udpeget en uafhængig aktuar, Michael Arnold175, til at vurdere kompromisbetingelserne. Han anførte imidlertid, at det var hans pligt at "rapportere udelukkende til selskabet..., og at han ikke havde nogen forpligtelser over for selskabets forsikringstagere. Navnlig er det ikke hensigten, at denne rapport skal udgøre rådgivning for nogen forsikringstager." (WE-CONF9). Han anførte endvidere, at "denne ordning har isoleret


PR\659626DA.doc 213/404 PE 386.573v02-00

DA

176 Arnolds faktiske uafhængighed blev draget i tvivl i WE75 (punkt f), idet der blev klaget over, at EL's bestyrelse havde "udøvet kontrol over ham ved at begrænse hans anvisninger og tillade ham at fralægge sig sin pligt til vise omhu over for forsikringstagere og efterfølgende give ham et højtlønnet arbejde." FSA bemærkede efterfølgende, at "der var ikke nogen juridisk forpligtelse til denne udnævnelse".

de anførte tyske policer fra de GAR-problemer, som alle andre with-profits-forsikringstagere står over for. Disse tyske policer vil ikke være en del af eller være påvirket af ordningen."176

I rapportens sammenfatning anførte Arnold, at betingelserne for kompromisordningen var oprettet "på en retfærdig og rimelig måde fra et aktuarmæssigt synspunkt" (WE67), og at "selskabet har fastlagt GAR-omkostningerne på et realistisk skønnet grundlag…" (WE29).Han tilføjede, at "hvis ordningen ikke gennemføres, vil der være behov for en fuldstændig revurdering af aktivsammensætningen med henblik på at fastslå en langsigtet stabil investeringssammensætning, som anerkender, at GAR-problemet sandsynligvis vil fortsætte i de resterende policers løbetid og følgelig vil medføre en fortsat utilfredsstillende solvensmæssig stilling for selskabet." (WE29).

Han advarede endvidere om, at "ordningen ikke fjerner alle potentielle risici vedrørende de garanterede fordele." og tilføjede, at "det er anerkendt, at ordningen kan være ufordelagtig for enkelte GAR-forsikringstagere…, som er tæt på pensionsalderen, og som har til hensigt at udnytte deres GAR-rettigheder." Han konkluderede: "De største fordele ved ordningen for ikke-GAR-forsikringstagere er, at omkostningerne for GAR-rettighederne er krystalliserede…og fjernelsen af en sådan usikkerhed vil medføre fordele for alle with-profits-forsikringstagere og for selskabets fremtidige ledelse."

3d) FSA's rolle i "kompromisordningen"

Eftersom kompromisordningen blev foreslået i henhold til § 425 i den britiske lov om forsikringsselskaber af 1985, spillede FSA ingen formel rolle i processen, men havde som tilsynsmyndighed i henhold til lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000 beføjelse til at træffe foranstaltninger, hvis det blev skønnet nødvendigt, med henblik på at beskytte forsikringstagernes interesser. FSA kunne ligeledes søge at blive hørt, hvis ordningen blev indbragt for en domstol med henblik på formel godkendelse efter forsikringstagernes afstemning.

I sin vurdering af kompromisordningen, der blev offentliggjort den 7. december 2001 (WE67), godkendte FSA aftalens betingelser og anførte, at "det ikke havde nogen grund til at gribe ind og protestere mod de forslag, der blev forelagt forsikringstagerne", samt at "FSA er tilfreds med, at den takt, hvormed policeværdierne er steget i forhold til de relevante grupper af GAR- og ikke-GAR-forsikringstagere er et rimeligt tilbud i stedet for GAR-rettighederne og de potentielle krav om vildledende salgsmetoder, som ville blive opgivet. Da der er variationer fra person til person inden for de enkelte relevante grupper, er vi sikre på, at der ikke er nogen kategorier af forsikringstagere inden for grupperne, der vil modtage forholdsvis større eller mindre fordele…"


PE 386.573v02-00 214/404 PR\659626DA.doc

DA

177 Se WE6, WE7, WE-CONF16 og WE-CONF.178 Fra september 2001 til september 2002 faldt aktieindekset FTSE-100 med 29 %, men fra december 2001 til

Det konkluderedes, at FSA "fuldt ud tror på, at et vellykket kompromis i princippet ville tilbyde de bedste muligheder for stabilitet i forhold til with-profits-fondene og forbedre udsigterne for de relevante forsikringstagere."

Hvad angår kompleksiteten af kompromisforslaget, mente FSA, at "det var vigtigt, at det kompromis, der blev forelagt forsikringstagere, skulle være tydeligt og give dem de oplysninger, de skulle bruge for selv at kunne bedømme, hvordan de skulle stemme om dem." FSA tilkendegav imidlertid, at "meget af den kompromisdokumentation, som blev sendt til forsikringstagerne med henblik på afstemningen, er kompleks... Vi er sikre på, at det er tilstrækkeligt tydeligt til at gøre det muligt for dem at træffe deres egen afgørelse om, hvordan de skal stemme, i lyset af deres individuelle omstændigheder."

FSA anførte endvidere, at det ikke ville give personlig rådgivning til forsikringstagerne og tilføjede, at "hvor Equitables Lifes forsikringstagere mener, at de har behov for hjælp til at beslutte, hvordan de skal stemme, skal de søge uafhængig økonomisk rådgivning." (WE67).

3e) Klager fra forsikringstagere

Et stort antal ikke-GAR-forsikringstagere og repræsentanter for forsikringstageres aktionsgrupper har fremsendt beviser og klager over kompromisordningen. Ifølge deres krav var ordningen udarbejdet på en sådan måde, at forsikringstagerne fra starten ville lide skade, idet der blev antydet, at de efterfølgende policenedsættelser i april og juli 2002, der straks tilintetgjorde den begrænsede stigning, som ordningen havde givet dem177, allerede havde været forudset, hvis ikke direkte planlagt, af EL's ledelse, da ordningen første gang blev foreslået i september 2001. Derudover ville tilsynsmyndigheden have været klar over, at de foreslåede stigninger var fiktive, fordi de ikke var dækket af tilstrækkelige aktiver.

Forsikringstagerne klagede ligeledes over, at de var blevet forledt til at tro, at with-profits-fonden ville være blevet stabiliseret af kompromisordningen, hvilket viste sig at være usandt, idet fonden stadig var genstand for udsving på markedet og det efterfølgende fald påaktiemarkedet i løbet af 2002. Som følge deraf påstod forurettede forsikringstagere, at ikke-GAR-forsikringstagere efter ordningens vedtagelse i februar 2002 var væsentligt ringere stillet end før, idet de havde afskrevet deres ret til at kræve erstatning fra selskabet uden at have fået nogen egentlig modpart.

Equitable Life og FSA (H4) har gentagne gange hævdet, at de efterfølgende policenedsættelser intet havde at gøre med kompromisbetingelserne som sådan, men skyldtes det drastiske fald påaktiemarkedet i 2002, som svækkede with-profits-fondens aktivgrundlag, og påstået, at en nedgang på markedet af den størrelsesorden ikke kunne være forudset på det tidspunkt, hvor ordningen blev udarbejdet i 2001178.


PR\659626DA.doc 215/404 PE 386.573v02-00

DA

april 2002 var det grundlæggende uændret.179 Disse påstande blev afvist som "forkerte og ondsindede" i WE-CONF5, idet det blev anført, at "kompromisordningens dokumenter viste alle detaljer om stillingen på det pågældende tidspunkt."

Cazalet var i sit notat af januar 2001 til finansministeriets udvalg enig i, at "det ville være i selskabets interesse som helhed at løse problemet med GAR-muligheden ved at lade forsikringstagere med udsatte pensioner give afkald på deres muligheder… Det er imidlertid langt fra sikkert, at GAR-forsikringstagerne vil stemme for en sådan ordning, eftersom det fremgår, at forslaget sandsynligvis vil betyde en forbedring af værdien af GAR-gruppens policer som følge af det forudbetalte kapitalindskud, men at det efterfølgende tab af GAR påbaggrund af de nuværende markedsforhold ville medføre et fald i livrenteindtægterne ved pension… Hvis Equitable fik held med at overtale sine forsikringstagere til at stemme for det, det kalder et "kompromis", ville det ikke styre den finansielle stilling betydeligt, uanset indskuddet på 250 millioner engelske pund fra Halifax, eftersom selskabet ville pådrage sig betydelige udgifter ved at købe GAR-policerne ud. Den reelle fordel ville ikke være en beskeden forbedring i Equitables solvensmæssige stilling, men at det grundlæggende ustabile GAO-problem ville være fjernet". (WE58, side 14).

Med henvisning til kompromisordningen anførte forsikringstager WEIR (WE6), at "da Equitable Life (med deltagelse af FSA) foreslog en kompromisordning, hvor forsikringstagere skulle give afkald på alle deres juridiske rettigheder med hensyn til at lægge sag an til gengæld for en meget lille stigning i policeværdierne, lovede Equitable større stabilitet og håb for fremtiden, og at selskabet ville skyde 4 milliarder engelske pund tilbage i egenkapitalinvesteringer, hvis kompromisordningen blev stemt igennem. Men stigningen i policeværdierne var ikke garanteret – faktisk havde stigningen på 2,5 % i løbet af blot få uger på magisk vis forvandlet sig til en fondsreduktion på 4 %! ... Det er vanskeligt at tro, at Equitable Lifes ledelse på det tidspunkt, hvor kompromisordningen blev udarbejdet, ikke allerede var fuldt ud klar over, at de skulle få folk til at afskrive deres rettigheder baseret pået helt igennem falsk prospekt, og at FSA var fuldt ud klar over det. Uden at tilbyde forsikringstagerne et økonomisk "vederlag" (uanset hvor lille dette måtte være) til gengæld for at afskrive deres ret til at træffe juridiske foranstaltninger, ville kompromisordningen have været juridisk ugyldig. Og alligevel stemte folk (selv om de ikke vidste det) for en reduktion af deres midler og fjernelse af deres ret til at sagsøge selskabet. FSA tillod dette at ske."

Mr. BELLORD understregede endvidere den påståede urimelighed i den kompromisordning, "som blev godkendt af tilsynsmyndighederne, hvor mange forsikringstagere mistede deres ret til erstatning. Charles Thomson (EL's administrerende direktør) må på tidspunktet for høringen for domstolen i februar 2002 have vidst, at de ikke havde pengene, men undlod at fortælle dette til domstolen.179 Et andet punkt, der skal undersøges, er, at tilsynsmyndighederne anbefalede at godkende dette kompromis."

WEIR (WE6) anførte, at "FSA anbefalede kompromisordningen som den bedstemulighed for


PE 386.573v02-00 216/404 PR\659626DA.doc

DA

180 Da FSA den 1. december 2002 blev den eneste britiske tilsynsmyndighed, var det formelt uafhængigt af regeringen og dermed også af ombudsmandens undersøgelse.

forsikringstagerne, men var meget forsigtig med ikke at offentliggøre dette råd, før otte dage efter det havde fået immunitet fra undersøgelse fra den parlamentariske Ombudsmand180! Ved et meget mærkeligt tilfælde valgte FSA på datoen for den første kompromishøring i landsretten (den 26. november 2001) af alle datoer lige netop dén dato til at udsende en sensationel pressemeddelelse vedrørende det såkaldte "Headdon-tillæg", hvorved nyhedsværdien i kompromisordningens betingelser druknede fuldstændig: en "klassisk afledningsmanøvre". Det er indicier, at FSA arbejdede tæt sammen med Equitable Life og sandsynligvis finansministeriet for at gennemføre kompromisordningen."

I WE7 anførte NASSIM, at "listen over valgfri udeladelser tyder på et tilsynsmæssigt svigt før og efter kompromisordningen, som var og stadig er bevidst velovervejet…Kompromisordningen blev gennemført til skade for medlemmerne og med fortabelse af deres juridiske rettigheder."

I WE81 fremsatte DEPPE ligeledes beskyldninger om "svigagtige urigtige oplysninger fra Equitables side i maj 1999… Equitable havde skjult GAR-forpligtelsen og anbefalet salget af with-profits-livrenter. Det eneste fokus fra april 2001 var at sælge deres "kompromis"." Han fortalte endvidere, hvordan Treves, ELAS's formand, på et møde i Equitable med forsikringstagerne "blev anmodet af den nu afdøde Arthur White (EP-andrager) om at anføre, at alle svigagtige forhold var blevet behandlet forud for den juridiske "kompromisbegæring". Treves afviste at give denne garanti, og White anmodede ham om at bemærke forespørgslen og sikre, at den tilsynsførende dommer, da begæringen blev indgivet, blev gjort opmærksom på muligheden for, at der kunne forekomme svigagtig adfærd. Treves udførte ikke det udtrykkelige ønske…, da det kunne have forsinket eller hindret en godkendelse af "kompromisordningen". Den tilsynsførende dommer blev således aldrig gjort opmærksom på, at GAR-forpligtelserne var blevet skjult, og with-profits-livrenterne var blevet solgt til forsikringstagere i god tro."

FSA afviste beskyldninger om, at tilsynsmyndighederne ville have vidst, at kompromisordningen angiveligt manglede støtteaktiver. Med henvisning til FSA's rolle i forbindelse med mægling af kompromisordningen, forklarede FSA's repræsentant, STRACHAN (H4), at "Equitable Lifes kompromisordning fra 2002 blev gennemført i henhold til den britiske aktieselskabslov og ikke i henhold til del III (af lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000), og den endelige afgørelse blev sanktioneret i en uafhængig retssag. Ikke desto mindre opfordrede vi Equitable til at gå videre end det, der var påkrævet i henhold til selskabsloven for at sikre, at forsikringstagernes interesser så vidt muligt blev beskyttet, navnlig gennem udpegelse af en uafhængig aktuar, der skulle give sin mening til kende om forslagets rimelighed. Vi kontrollerede ligeledes processen med at yde hensigtsmæssig erstatning til de forsikringstagere, som forlod Equitable for tidligt til at drage fordel af kompromisordningen… Vi konkluderede, at stigningen i policeværdier på baggrund af den ordning, som blev fremlagt for både GAR- og ikke-GAR-forsikringstagere, var et


PR\659626DA.doc 217/404 PE 386.573v02-00

DA

rimeligt tilbud for GAR-rettighederne og afkald på kravene om vildledende salgsmetoder. Der var naturligvis forskelle, men generelt set var dette en rimelig kompromisordning."

Påstande om, at forsikringstagerne ikke blev underrettet åbent af EL om, at kompromisordningen ikke ville medføre en endelig stabilisering af with-profits-fonden (WE-CONF16), men at et fald på aktiemarkedet ville kræve yderligere nedsættelse af policeværdierne (hvilket faktisk skete i april og juli 2002) blev ligeledes afvist af den administrerende direktør, Thomson, som anførte, at "with-profits-fonden altid er blevet investeret i en sammensætning af investeringer og har dermed altid været genstand for konsekvenserne af markedets bevægelser. Det blev aldrig antydet, at kompromisordningen ville ændre opfattelsen af with-profits-fonden. Endvidere var bestyrelsen ikke i stand til at forudsige fremtiden på investeringsmarkederne." (WE70).

Advokat Anthony BOSWOOD (QC) anførte i WE76, at der efter hans mening "i forbindelse med selskabets forretningsskik i 2001 og 2002 var forskellige emner og spørgsmål, som skulle behandles og besvares inden man udelukkede den mulighed, at forsikringstagerne og domstolen blev vildledt, fordi de ikke fik forelagt relevant materiale." (WE76, punkt 4). Han anførte endvidere, at "hvis bestyrelsen, da dokumentationen til ordningen blev offentliggjort…og drøftet i domstolen, var klar over, at stigningen på 2,5 % ville være fuldstændig illusorisk, medmindre der forekom en umiddelbar og uventet stigning på aktiemarkederne (da 56 % af midlerne under alle omstændigheder bestod af kontantbeholdning og fastforrentede værdipapirer), var det helt sikkert noget, der skulle have været nævnt for dem, herunder domstolen, der blev søgt godkendelse af ordningen fra. De økonomiske oplysninger, som blev givet som led i dokumentationen til ordningen, var alt for gamle på det tidspunkt, da ordningens fordele skulle drøftes. Men selskabets bestyrelse havde tydeligvis nyere økonomiske oplysninger…, hvilket ville have vist, at ordningens stigninger i policeværdierne sandsynligvis var illusoriske." (Punkt 9 og 10). Som følge deraf sluttede BOSWOOD med at sige, at "de ansvarlige skjulte oplysninger, som de vidste var relevante for ordningen."

3f) Påstande om, at EL's ledelse ikke er "egnet og hæderlig"

I forbindelse med påstanden om tilbageholdelse af oplysninger ved præsentationen af kompromisordningen for forsikringstagerne sendte EMAG i 2005 en forespørgsel til FSA for at indlede en undersøgelse i henhold til § 168 i lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000 med henblik på at kontrollere, om EL's topledelse (bestyrelsesformanden, den administrerende direktør og den udpegede aktuar) var kvalificerede som "egnede og hæderlige" personer, der kunne udøve deres funktioner. Hvis det i lyset af dokumentationen til ordningen blev konkluderet i FSA's undersøgelse, at de rent faktisk havde tilbageholdt vigtige oplysninger, var de muligvis ikke kvalificerede som "egnede og hæderlige" personer, der kunne udøve deres funktioner. I så fald kunne FSA trække den pågældende persons godkendelse tilbage eller indlede en disciplinærsag i henhold til §§ 63 og 66 i lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000.


PE 386.573v02-00 218/404 PR\659626DA.doc

DA

181 I den irske lov om myndigheden for centralbanken og finansielle tjenesteydelser af 2003 (Central Bank and Financial Services Authority of Ireland Act 2003) anførtes det, at forsigtighedstilsyn med forsikringssektoren og de leverede tjenesteydelser i maj 2003 flyttede fra ministeriet for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse (DETE) til den irske myndighed for finansielle tjenesteydelser (ISFRA), og at DETE's foranstaltninger i forsikringssektoren, inden loven af 2003 trådte i kraft, skulle fortolkes som foranstaltninger fra ISFRA's og/eller finansministerens side (WE64).I WE80 forklares det endvidere, at der indtil 2003 ikke var nogen særskilte regler for god forretningsskik i forbindelse med salg af forsikringer ud over bekendtgørelsen om videregivelse af oplysninger (S.I. nr. 15 af 2001) og S.I. nr. 360 af 1994, idet begge krav havde retskraft ved domstolene.

182 BaFin overtog ansvaret for forsikringssektoren fra BAV i maj 2002.183 Se WE-CONF26, side 4 and 5, punkt 1.

Advokat Anthony BOSWOOD (QC) (WE76) var enig i, at hvis det blev bevist, at EL's topledelse måske havde "skjult oplysninger, som de vidste var relevante for ordningen… ville en sådan bevidst hemmeligholdelse antyde, at de pågældende personer måske ikke var "egnede og hæderlige personer", hvilket var en forudsætning for udøvelsen af FSA's undersøgelsesbeføjelser" i § 168, stk. 5, i lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000.

I en skrivelse af 21. august 2006 anførte FSA, at de "ikke mente, at der foreligger overbevisende og tvingende beviser og begrundelser, som medfører den umiddelbare holdning, at oplysningerne bevidst blev skjult for os, domstolen eller forsikringstagerne i perioden december 2001 og februar 2002", idet de konkluderede, at de "står ved analysen og konklusionerne i vores udtalelse på tidspunktet for kompromisordningen." Dokumentationen indeholdt ingen antydning af, at FSA havde været villig til – eller haft til hensigt – at indlede en sådan undersøgelse formelt.

4. Forsømmelse i forbindelse med tilsyn med god forretningsskik

Påstande om svigt i forbindelse med tilsyn med god forretningsskik, som en lang række forsikringstagere havde fremført, ikke kun mod de britiske tilsynsmyndigheder, men også mod den irske tilsynsmyndighed (DETE/ISFRA)181 og den tyske tilsynsmyndighed (BAV/BaFin)182, som i henhold til bestemmelserne i 3LD var ansvarlige for tilsynet med god forretningsskik i forbindelse med EL's drift på deres territorium.

Som anført i WE-CONF26 "var det i overensstemmelse med det tredje livsforsikringsdirektiv, at FSA ikke gennemførte reglerne om god forretningsskik for filialer i andre medlemsstater…, (men) effektiv beskyttelse af forsikringstagernes berettigede forventninger for ELAS's…filialvirksomhed skulle sikres af FSA."183

I WE-CONF10 klagede en forsikringstager navnlig over de tyske tilsynsmyndigheders afvisning af at påtage sig et ansvar for EL's ukorrekte drift i Tyskland – idet forsikringstageren systematisk henviste til "hjemlandsprincippet" som defineret i 3LD. Dette krav blev støttet af WESTPHAL, der i WS2 anførte, at "nationalt tilsyn ofte spiller en alt for passiv rolle i


PR\659626DA.doc 219/404 PE 386.573v02-00

DA

184 I maj 2003 fandt den britiske ombudsmandsinstitution for finansielle anliggender Equitable Life skyldig i at have fremsat "væsentlige urigtige oplysninger".185 Se WE53, bilag D.186 Se WE53, bilag F.187 Se WE53, bilag G og H.

forbindelse med tilsyns- og håndhævelsesprocessen", og at "medmindre en "kritisk mængde" klager nås, vil tilsynet ikke have været aktivt i nogle medlemsstater."

4a) Påstande om vildledende salgsmetoder og urigtige oplysninger i Det Forenede Kongerige184

Grundlæggende set har forsikringstagere fremsat to typer påstande mod EL:- vildledende salgsmetoder ved bevidst at fremsætte urigtige oplysninger om selskabets finansielle stilling, navnlig i forbindelse med GAR-risiciene,- undladelse (muligvis baseret på svig) ved at undlade at henlede opmærksomheden på GAR-risikoen, når denne risiko skulle oplyses for eksisterende og potentielle forsikringstagere.

En række forsikringstagere fremlagde specifikke beviser på vildledende salgsmetoder: SEYMOUR (WE53) fremlagde kopier af Equitable Lifes salgsmateriale for udvalget, hvoraf det tydeligt fremgik, at "with-profits-fonden" "har den vigtige egenskab at kunne udjævne de udsving i indtægter og aktivværdier, som generelt forbindes med investeringer i sådanne porteføljer."185 Denne påstand viste sig at være urigtig, eftersom EL viste sig ikke at have akkumuleret nogen betydelige reserver i de år, hvor markedet var positivt, for at gøre det muligt at foretage en "udjævning".

I et notat til forsikringstagerne af 26. januar 2000 (WE53), påstod Equitable Life, at den negative afgørelse i appelretten ikke ville påvirke EL's økonomiske risikoprofil, idet det fastslog, at "der vil ikke være nogen økonomiske konsekvenser for Equitable. Der sættes således ikke spørgsmålstegn ved Equitables solvens og status som uafhængigt gensidigt selskab."186 Dette blev senere frafaldet i skrivelser til forsikringstagerne af 14. august 2000 (umiddelbart efter afgørelsen i House of Lords) og 18. september 2000, hvor den omfattende nedsættelse af with-profits-policerne blev meddelt187. Ovennævnte notat af 26. januar 2000 indeholdt endnu en falsk udtalelse, idet det blev påstået, at "der ikke vil være nogen konsekvenser for bonusser for internationale kunder…, eftersom ingen af Equitables internationale policer indeholder sådanne garantisatser." Dette punkt blev tilbagevist af beviser på, at alle politikker, både i og uden for Det Forenede Kongerige, blev forvaltet i samme fond, og der var ingen særskilt fond til "internationale policer", som EL påstod.

En anden påstand om vildledende salgsmetoder og urigtige oplysninger fra EL's side blev fremsat af NASSIM (WE7), som påstod, at tilsynsmyndighederne "bevidst havde overset "den ansporede uvidenhed" og de svigagtige, generelle vildledende salgsmetoder, idet selskabet, til trods for, at det fortalte forsikringstagerne om de manglende provisioner, betalte sine medarbejdere en stadig uspecificeret salgsprovision. Vi ved heller ikke, om provisionen var


PE 386.573v02-00 220/404 PR\659626DA.doc

DA

den samme for alle selskabets produkter, eller om den var større for with-profits-produkter. Ved at afvise at erkende eller dokumentere vildledende salgsmetoder og manglende oplysninger, har selskabet og myndighederne overført bevisbyrden til den enkelte forsikringstager... Det er næppe overraskende, at FSA lige lovligt sent har sagt, at de har gennemført deres egen undersøgelse og ikke fundet tegn på vildledende salgsmetoder fra Equitables side, samtidig med, at de nægter at offentliggøre beviserne."

JOSEPHS (WE69) anførte, at "der findes en kontinuerlig kæde af beviser, der viser, at Equitable havde til hensigt at skabe ulovlige og vildledende resultater, der ville overleve i mindst 15 år, samt anvende disse manipulerede tal som deres vigtigste værktøj til at indhente nye forsikringstagere og øge selskabets aktiver. De foranstaltninger, der var nødvendige for at skabe de falske resultater, underminerede imidlertid også sikkerheden af EL's finanser, såjo længere bedrageriet fortsatte, jo større var forsikringstagernes tab… Equitable besluttede at skabe en gunstig og kontinuerlig resultatstatistik ved ganske enkelt at overbetale bestemte grupper af forsikringstagere, hvis præmier blev modtaget i eller før perioden 1975-1980. Dette var ulovligt, eftersom det var i strid med bestyrelsens betroede pligt til at behandle alle grupper af forsikringstagere rimeligt... De bevirkede således bevidst, at WP-fonden havde underskud i en periode på mindst fire år. Forsikringstagerne fik ingen oplysninger om dette… De fleste forsikringstagere var i lykkelig uvidenhed om de trusler, der hang over deres policer, og der blev gjort store anstrengelser for at bevare dem i den tro… Deres opmærksomhed var rettet mod deres "policefond", beskrevet som en "andel af en centralt udjævnet forvaltet fond", idet deres samlede policeværdi svarede til deres "udjævnede aktivandel"".

I H8 fremsatte BAIN ligeledes en klar påstand om vildledende salgsmetoder, idet han opfordrede undersøgelsesudvalget "til at overveje behandlingen af 20.000 kunder hos EL, som fik solgt et produkt kaldet "forvaltede pensioner" mellem 1995 og 2000, og hvoraf de fleste mellem 2001 og 2005 modtog ringe eller ingen erstatning, til trods for, at de var vidner til det, som i beviserne anføres som en organiseret kultur af vildledende salgsmetoder... EL opførte sig som et selskab uden integritet, forsigtighed eller omhu, om end med en stor del færdigheder af egen interesse." (WE72).

I WE81 fortalte DEPPE, hvordan han havde mødt Equitables administrerende direktør Thomson i januar 2003 og i et fjernsynsprogram spurgt ham, "hvordan det havde været muligt for Equitable at indlede markedsføringen af with-profits-relaterede produkter i perioden efter september 1998 uden at gribe til forsætligt svig. Han svarede ikke… I sit senere skriftlige svar fortalte han mig, at min klage var blevet behandlet af "kompromisordningen", og at sagen var lukket."

I WE-CONF2 tilføjedes endvidere en række påstande om vildledende salgsmetoder, navnlig i forbindelse med at undlade at fortælle potentielle kunder om GAR-risikoen, hvilket var til skade for de fleste sent tilkomne forsikringstagere, som tegnede policer hos EL efter september 1998, dvs. efter EL havde søgt juridisk rådgivning om GAR-problemet hos sine advokater og


PR\659626DA.doc 221/404 PE 386.573v02-00

DA

188 Se WE-CONF2, punkt 38-40.189 Faktisk var S&P's vurdering af EL "AA" (investeringsværdig) fra 1993-1999, nedvurderet til A+ ("watch neg."), kun i maj 1999, derefter under investeringsværdig ("BB/watch neg."), kun i december 2000. Derefter blev det yderligere nedvurderet til B i juni 2001 og CCC (høj risiko for misligholdelse) i september 2001. Siden 21.2.2002 har S&P ikke givet nogen kreditvurderinger (WE-FILE22).

tilsynsmyndighederne. "Alle medlemmer (sent tilkomne) eller i det mindste de fleste af dem, modtog et dokument om "hovedtræk" fra selskabet, som var relevant for den police, han eller hun købte. Det var et krav i henhold til PIA-reglerne… Det er åbenlyst, at disse herrer (EL's topledelse) kendte til den rådgivning, som selskabet fik fra dets advokater om retssagen (Hyman-retssagen) og de vigtigste spørgsmål i forbindelse dermed, og de var alle involveret i processen med at give oplysninger til selskabets salgsstyrke, som skulle videregives til forsikringstagere og potentielle forsikringstagere… I januar 1999 var GAR-problemet genstand for indgående drøftelser i pressen, som offentliggjorde alarmerende artikler og rapporter… Dette gjorde det tydeligvis problematisk at tiltrække nye kunder. Alligevel var der behov for nye kunder, hvis selskabet skulle undgå at lukke ned… Nye with-profits-forsikringstagere skulle forsikres og kunne i hvert fald ikke få noget at vide om GAR-risikoen… Selskabet vedtog en politik om at underspille GAR-risikoen og fremsætte urigtige oplysninger over for potentielle forsikringstagere: Afsnittet om "risikofaktorer" i dokumentet om hovedtræk indeholdt bestemmelser om at tie stille med GAR-risikoen."

Medlemmerne af aktionsgruppen for sent tilkomne forsikringstagere fortalte, at EL's sælgere gav dem forskellige historier for at dæmpe deres bekymringer: "at rapporter i pressen om, at GAR-forpligtelserne måske var i størrelsesordenen 1,5 milliarder engelske pund, var forkerte, at de maksimale omkostninger for selskabet sandsynligvis ikke ville overstige 50 millioner engelske pund, at GAR-forpligtelserne ville være øremærket blandt GAR-forsikringstagerne, at der var sket genforsikring for at beskytte ikke-GAR-forsikringstagere." (WE-CONF2)188.

Forsikringstager John GALVIN (WE-FILE15) klagede over, at denne beslutning om at købe en police hos Equitable Life til dels var baseret på EL's forsikring om dets solide økonomiske status, hvilket blev bekræftet af vurderingen "AA", som selskabet fik af den internationale kreditvurderingsvirksomhed Standard & Poor's189 (bilag til EL's skrivelse i WE-FILE15).

Med henvisning til vildledende oplysninger fra EL til forsikringstagerne anførte KWANTES, at "da Equitable gik i retten med GAR-spørgsmålet, modtog vi alle skrivelser om, at alt var i skønneste orden, at de negative kommentarer, som var fremkommet i pressen, ikke var noget at bekymre sig om, og at der var en yderst imponerende reklamekampagne, som gav os alle en følelse af tryghed."

I H5 afviste LLOYD, som tidligere (1995-2001) var sælger hos Equitable Life i det vestlige England klart alle påstande om vildledende salgsmetoder fra Equitable Lifes salgsstyrkes side: "Telefonopkald om aftaler, ofte for at tilbyde en årlig gennemgang eller en aktuel opdatering af policerne, blev næsten altid modtaget positivt af vores kunder. Der var ofte gode nyheder, og der var ikke svært at foreslå nye investeringer. Kunderne bemærkede ofte, at deres andre


PE 386.573v02-00 222/404 PR\659626DA.doc

DA

leverandører ikke tilbød samme serviceniveau… Da spørgsmålet om de garanterede livrenter kom frem og blev drøftet, omkring 1997, mener jeg – det var første gang, jeg overhovedet hørte om det – fik vi meget hurtigt en briefing fra bestyrelsen. Briefingen bestod i at give kunderne en ikke-garanteret endelig bonus og en GAR-police, som kun vedrørte garantielementet. Dette ville svare til at give den pågældende kunde 20 % mere end den andel af fonden, som tilkom dem. Dette koncept var ikke svært at forstå og ikke vanskeligt at forklare for kunderne fremover. Min egen erfaring var, at svaret fra de kunder, som hørte denne forklaring, herunder de, som havde GAR-policer, var positivt." Kundeforholdene ville således have været gode, også i 2000, da "vi ved at håndtere hele spørgsmålet i perioden frem til afgørelsen i House of Lords i juli 2000 havde meget lidt svært ved og meget få problemer med at få vores kunder til at acceptere vores forklaring."

Påstande om bevidst at have vildledt kunder eller eventuelt "dækket over" ubehagelige kendsgerninger, blev ligeledes på det kraftigste afvist af LLOYD: "Jeg tror ikke, jeg på noget tidspunkt har sat spørgsmålstegn ved, om jeg fremtvang eller solgte noget, jeg ikke burde sælge, og jeg tror heller ikke, der var nogen af mine kolleger, der havde det på den måde…Jeg kan sige så meget, at i forhold til de oplysninger vi fik, fik vi aldrig at vide: "Du må sige sådan og sådan, men ikke sådan og sådan", eller "her er den reelle stilling, men det må du ikke sige til nogen". Det var aldrig nogensinde tilfældet… Jeg troede på, at selskabet vidste, hvad det gjorde, vidste hvordan virksomheden skulle køres, og at det havde en vellykket arbejdsmodel... Så der var ikke noget at dække over. Jeg følte på intet tidspunkt fra dengang og frem til den 8. december 2000, den dag selskabet lukkede, at jeg dækkede over eller undlod at give mine kunder oplysninger, som jeg på en eller anden måde havde opdaget og ikke røbede... Og jeg vildledte aldrig bevidst nogen af mine kunder, og jeg tror ikke, at nogen af selskabets salgsrepræsentanter ville have fortsat med at sælge kontrakter, hvis de vidste, de vildledte kunderne. Jeg mener ikke, det var tilfældet. Jeg tror, at vi i bakspejlet solgte with-profits-fonden på en måde, der ud fra det, vi ved i dag, var hensynsløs, både i forhold til indtægtsudbetaling og i forhold til with-profits-livrenter. Forslaget var belastet, men det vidste vi ikke. Det var belastet på grund af den pågældende fonds forpligtelsers sande natur, men det vidste vi ikke."

LLOYD indrømmede imidlertid, at risikoprofilen for de produkter, som de solgte, ikke fuldt ud afspejlede virkeligheden, selv om salgsstyrken tilsyneladende havde været uvidende om dette: "Jeg tror, at langt den største fejltagelse var spørgsmålet om, hvordan vi kunne få lov til at sælge with-profits-fonden med en lav til mellemhøj risiko, da den næsten helt sikkert skulle have været dækket med en advarsel fra 1998 og fremefter… Jeg tænkte ikke på det dengang, men set i bakspejlet, og når jeg hører alle synspunkterne, tror jeg, vi skulle have haft en advarsel. Bestyrelsen burde have advaret vores kunder om, at vores with-profits-fond ikke burde behandles som lav til mellemhøj risiko, fordi der var uløste spørgsmål, og netop fordi de var uløste, burde vi om noget have trukket den tilbage… Set i bakspejlet tror jeg, at jeg blev vildledt om de risici, der var forbundet med with-profits-fonden. Det tror jeg nu, men det gjorde jeg helt sikkert ikke dengang… Jeg tror på, at der skulle have været gjort noget for at forhindre, at flere kunder – ud over de eksisterende – overgav penge til en fond, hvor


PR\659626DA.doc 223/404 PE 386.573v02-00

DA

190 Salgsdokumenter blev fremsendt, se WE53.

forpligtelserne oversteg midlerne."

Endelig afviste LLOYD i forhold til salgsmaterialet ligeledes påstandene om, at dette blev udarbejdet med henblik på at vildlede kunderne, eftersom "materialet ikke, som jeg så det dengang, var udarbejdet med henblik på at vildlede nogen. Det gav folk et indtryk af det, som vi mente var et sundt, veldrevet selskabet med tilhørende fond, og opfordrede folk til at investere på grund af de resultater, vi havde opnået i årenes løb."

4b) Påstande om vildledende salgsmetoder og urigtige oplysninger i andre medlemsstater

SEYMOUR (H7), der som forsikringstager tegnede sin police i Belgien, fortalte om yderligere påstande om vildledende salgsmetoder uden for Det Forenede Kongerige: "ELAS's salgsmedarbejdere kontaktede potentielle kunder i hele Fællesskabet og anførte, at det var muligt at investere i ELAS's pensionspolicer som følge af ændringer i lovgivningen. De anførte, at disse policer blev kaldt "internationale" policer og blev forvaltet særskilt af en filial uden for Det Forenede Kongerige…"

Et andet dokument190 dokumenterede, at ELAS havde hævdet at tilvejebringe en "udjævningsfond" på baggrund af opbygningen af reserver: "ELAS hævdede, at det forvaltede sin pensionsfond som en udjævningsfond ved hjælp af reserver. Bonusserne blev erklæret årligt og blev anført som "garanterede". I alle dokumenter blev der på bagsiden fremhævet tilsyn i Det Forenede Kongerige… Jeg blev ligeledes forsikret, at der udelukkende blev ført tilsyn med selskabet i Det Forenede Kongerige, så jeg var sikker på, at det, jeg havde fået set og hørt, var korrekt. På salgstidspunktet havde selskabet forsikret potentielle købere, at de "internationale" policer var adskilt fra den britiske with-profits-fond." (H7).

SEYMOUR tilføjede, at ELAS's repræsentanter under et salgsbesøg i Belgien i 1994 underrettede ham om, at "de var bemyndiget til at foretage sådanne salg uden for Det Forenede Kongerige. De understregede endvidere, at indholdet af deres salgsmateriale var korrekt, at de (havde) en god forretningsskik, fordi den "pålidelige britiske tilsynsmyndighed" førte tilsyn med deres investeringsaktiviteter (ELAS's repræsentanters ord)." (WE36).

En række andre ikke-britiske forsikringstagere rapporterede om påstande om vildledende salgsmetoder eller urigtige oplysninger. Forsikringstager McCARTHY (WE-FILE16) fortalte, at hans beslutning om at slutte sig til Equitable Life var påvirket af Equitables påstand om, at det var medlem af den "irske ombudsmandsordning for forsikring". BERRY (WE-FILE13), en irsk forsikringstager, spurgte, hvordan det var muligt, at "Equitable under omstændighederne kunne få lov til at tage nye kunder ind (i Irland) så sent som i april 2000. Dette kunne kun ske ved grov pligtforsømmelse fra tilsynsmyndighedernes side." Forsikringstager DUGGAN (WE-FILE14) anførte, at Equitable-policen var blevet solgt til ham som "underlagt irsk lovgivning". Forsikringstager TROY (WE-FILE4) mente, at han fik fejlsolgt sin police i december 1999,


PE 386.573v02-00 224/404 PR\659626DA.doc

DA

191 I H4 anførte O'DEA, at Equitable Life drev sin irske filial fra 1991 til 2001 og lukkede for nye kunder i december 2000, samtidig med det britiske hovedkontor.192 Se yderligere oplysninger i bilagene til WE-CONF28.

eftersom "selskabet havde store vanskeligheder med dets forpligtelser til pensionsfonde i Det Forenede Kongerige…, og jeg blev ikke gjort opmærksom på eller indviet i dette." Forsikringstager O'FARRELL (WE-FILE9) klagede over, at han "aldrig blev underrettet om de potentielle GAR-forpligtelser, der hvilede over fonden, og de mulige konsekvenser for mine pensionsfonde, der delvist skulle finansiere denne forpligtelse."

En interessant udtalelse i denne forbindelse kom fra Seamus POWER, tidligere EL-salgsrepræsentant i Irland (WE-FILE2), som sagde, at han havde hørt "om GAR-spørgsmålet gennem Sunday Times i slutningen af 1998. På det tidspunkt var der omkring 12 sælgere, og ingen af os havde nogensinde hørt om de garanterede livrenter, eftersom de aldrig blev solgt i Irland. Vi spurgte ledelsen om situationen og fik at vide, at det ikke havde noget med os at gøre, og at vi skulle fortsætte med salgsarbejdet." Da han hørte om retssagen i juli 1999, fik han at vide, at den "ikke havde noget at gøre med den internationale filial, eftersom disse policer aldrig blev solgt her, og vores midler var "øremærkede"." Efter den tabte appelsag "fik vi at vide, at vi skulle fortsætte med at sælge, eftersom vi var "øremærkede" og ikke ville blive påvirket af resultatet, end ikke i værste fald… Vi fortsatte med at sælge, og i denne periode blev der ansat flere salgsmedarbejdere… Da EL blev lukket for nye kunder, mistede vi alle sammen vores arbejde. Derefter blev bøderne indført, hvorved mange forsikringstagere blev låst fast og enten skulle tage imod en nedsættelse på 10 % af policens værdi eller bibeholde deres investering. EL's ledelse vidste tilsyneladende, at der var store problemer i selskabet i 1998, og jeg mener, at alle de policer, der blev solgt efter denne dato, burde være ugyldige."191

Som svar på påstande fremsat af irske forsikringstagere, som påstod, at de havde fået urigtige oplysninger af Equitable Life (dvs. at de havde købt – eller ville købe – sig ind i en særskilt irsk "øremærket" fond, som ikke var påvirket af de forpligtelser, der opstod i den britiske fond), svarede EL's administrerende direktør Thomson (H8), at "Irske policer havde en særskilt bonusserie og teoretisk øremærkede aktiver, hvilket gjorde det muligt for investeringsafkast i irske aktiviteter at afspejle investeringsafkast i Irland. Så nedsættelserne på 16 % af policeværdierne, som fandt anvendelse i Det Forenede Kongerige i 2001, fandt ikke anvendelse på irske policer." Han bekræftede imidlertid, at de irske aktiviteter ikke desto mindre var en del af selskabets eneste with-profits-fond.

Men i WE-CONF28 blev det fremhævet, at selv om det var korrekt, at de irske policer ikke var blevet nedsat med 16 % i juli 2001, fik "irske forsikringstagere som kompensation herfor tildelt højere bøder og lavere bonusser."192

I WE-CONF21 blev det anført, at "det ingen steder i EL's produktlitteratur blev anført, at irske investeringer på en eller anden måde skulle adskilles fra resten af with-profits-fonden." Denne udtalelse blev støttet af ISFRA in WE80, hvor det blev anført, at "der ikke er fremlagt


PR\659626DA.doc 225/404 PE 386.573v02-00

DA

193 I WE-CONF28 understreges det endvidere, at denne pressekonference "blot fire måneder inden boblen brast i form af afgørelsen i House of Lords, var blevet benyttet EL til at lancere dets "europæiske fond" i Irland... Dette var uansvarligt og ildevarslende. Tidspunktet for lanceringen viser tydeligt, at selskabet havde til hensigt at trække så mange penge som muligt ud af det irske marked..."194 Kopi af den skrivelse, som blev sendt til udvalget.

beviser til støtte for påstandene om, at EL hævdede, at der fandtes en irsk "øremærket" fond."

Denne udtalelse blev imidlertid ikke støttet af beviser i WE-CONF28, som beviste, at "Terry Curtis, international aktuar for Equitable Life i Det Forenede Kongerige…" på en EL-pressekonference i Dublin den 14. marts 2000 "udtalte, at appelrettens afgørelse ikke havde nogen indvirkning på irske forsikringstagere, som er øremærket af deres britiske modparter."193

I WE-CONF28 blev det endvidere bevist, at "Noel Creddon, administrerende direktør for den irske drift (i EL)…" den 12. december 2000 "insisterede på. at der ikke ville være nogen bøde på det irske marked for for tidlig indkassering af with-profits-policer… Vi har et overskud påfonden i øjeblikket…" Begge udtalelser viser tydeligt, at EL offentligt henviste til en særskilt irsk fond og urigtigt fik irske forsikringstagere til at tro, at de købte eller havde købt sig ind i en EL-fond, som var adskilt fra hovedfonden i Det Forenede Kongerige.

Med henvisning til EL's påståede "internationale policer" fortalte SEYMOUR endvidere, at Equitable, da der i pressen i vid udstrækning blev rapporteret om problemerne i Equitable Life i slutningen af 1999, skrev til alle "internationale" forsikringstagere i januar 2000 "og forsikrede dem, at deres policer rent faktisk var adskilte og ikke ville blive påvirket af en retsafgørelse om selskabets britiske fonde. Først efter retssagen indrømmede selskabet, at dette ikke var sandt. Den 14. august 2000 skrev ELAS for at sige, at with-profits-bonusserne som følge af resultatet af retssagen ville blive nedsat for "alle" typer forsikringstagere, og at selskabet var sat til salg." 194

4c) Påstande om forsikringstageres kontrakter i forbindelse med kurtagerytteri

BAIN hævdede i WE72, at Equitable Life i midten af 1990'erne havde udtænkt en strategi for at imødekomme det drastiske rentefald, som havde øget dets forpligtelser dramatisk som følge af de GAR-policer, det havde på sine bøger, og som truede minimumreservemargenerne. EL ville således have foreslået forsikringstagerne "en ny slags pensionsplan, der ville gøre det muligt at udskyde pensionsalderen til 75 år, men som straks gjorde krav på de 25 % skattefri kontanter og i mellemtiden udbetalte indtægterne. Der var mange fordele ved "forvaltede pensioner":

(1) De kunne sælges med den historie, at livrentesatserne måske ville stige igen. (2) De kunne tiltrække "nye kunder" ved at sælge et nyt pensionsprodukt.(3) De ville generere kontanter ud fra det skattefri engangsbeløb og indtægterne, som kunne investeres i andre EL-produkter. (4) Forsikringstagere med garanterede livrentesatser ville miste deres garantier, hvilket ville


PE 386.573v02-00 226/404 PR\659626DA.doc

DA

195 "Indtægtsudbetaling" defineres som en "ordning, der tillader en forsinkelse ved køb af en livrente, hvis renten er lav, når pensionsalderen nås. Med indtægtsudbetaling er det muligt at udskyde købet af en livrente, til man bliver 75, idet indtægten i mellemtiden kommer direkte fra pensionsfonden" (finance-glossary.com).

196 Bilaget til WE72 indeholder en liste med en række undersøgelser, der støtter denne påstand.197 Rapport af Alan Steel Asset Management, en skotsk IFA-virksomhed.

medføre en potentiel betydelig reduktion i forpligtelserne."

Da der i 1995 kun var to år til det britiske valg – hvor Labour var favorit til at vinde –"kontaktede EL’s salgsstyrke de af sine velstående kunder, som var over 50 år, eller så snart de blev 50, og foreslog en "udbetaling af indtægterne"195(income drawdown)", til trods for detaljeret rådgivning fra PIA (G-60), som mente, at dette kun var hensigtsmæssigt for et mindretal af de personer, der nærmede sig pensionsalderen. "Den første teknik var en skræmmehistorie: De skræmte kunderne med, at en ny Labour-regering let kunne afskaffe retten til skattefri kontanter fra pensioner – "så det er bedre at tage dem nu, selv om De egentlig ikke har brug for et engangsbeløb, og få udbetalt indtægterne, selv om De egentlig ikke har brug for indtægter."

Eftersom en forsikringssælgers pligt var at vise, at han havde tilbudt kunden det mest hensigtsmæssige produkt i forsikringsselskabets produktsortiment "var den anden teknik at tilbageholde eller forfalske relevante oplysninger om produktet – f.eks. dets skattestatus –eller mulige alternative produkter, som i praksis aldrig blev solgt. Når så salget med udbetaling af indtægter var på plads, blev det foreslået, at det skattefri engangsbeløb og sædvanligvis også indtægterne, nu skulle investeres i andre EL-produkter. Dette skabte påmirakuløs vis et tredobbelt salg, en tredobbelt provision og tredobbelt salg til "nye kunder", ofte af betydelige beløb med op til seks cifre – ud fra det, der egentlig var gamle kunder."196

En rapport, som blev nævnt i WE72197, indeholdt en liste over 200 sager med utilfredse EL-forsikringstagere, hvor "hver eneste havde anført mangel på oplysninger og urigtige oplysninger på salgstidspunktet, og for næsten alle disse kunder havde manglende handling eller en gradvis pensionsplan været det bedste råd… Udbetaling af indtægter var en kompleks mulighed, der krævede rigtig rådgivning, men når den blev solgt direkte, var der masser af muligheder for misbrug i forhold til provisionen. Og hvad foretog tilsynsmyndigheden sig? I februar 1999 burde de offentligt tilgængelige tal have fået alarmklokkerne til at ringe hos PIA: EL's salgsstyrke havde allerede solgt 11.600 indtægtsudbetalingsplaner til en værdi af 1,35 milliarder engelske pund – næsten dobbelt så meget som de 750 millioner engelske pund, som den næststørste aktør havde solgt… og fire gange så meget som gennemsnittet i branchen. Endvidere havde EL investeret 95 % af sine udbetalingspenge i with-profits-fonden, hvorimod de vigtigste rivaler Scottish Equitable (25 % i with-profits) og Winterthur (meget lidt) begge offentligt udtalte, at with-profits-policer ikke var hensigtsmæssige for de fleste investorer. Hvorfor var EL slet ikke på linje med resten af branchen? I maj 2002 offentliggjorde FSA endelig sine bekymringer: De havde opdaget, at indtægtsudbetalinger kunne give sælgerne en provision på 6 % sammenlignet med 1,5 % i livrente og sagde, at de gennemgik beviserne på skævhed i salget."


PR\659626DA.doc 227/404 PE 386.573v02-00

DA

BAIN konkluderede: "Tusindvis af pensioner med værdifulde garanterede livrentesatser blev fjernet fra bøgerne, hvor kunderne typisk ikke engang fik at vide, at de havde en garanteret sats, og slet ikke fik et oplyst valg. Hvordan slap EL af sted med disse skamløse brud påreglerne om god forretningsskik, for ikke at nævne de generelle principper om integritet og omhu? Jeg mener, at de britiske tilsynsmyndigheder først og fremmest som følge af inkompetence undlod at lægge mærke til de tydelige advarselssignaler om dette selskabs forretningsskik eller yde forbrugerne nogen form for beskyttelse mod det. For det andet undlod de at forstå, hvordan denne virksomhedspraksis gjorde det muligt for EL at fremsætte urigtige oplysninger, blandt andet om værdien af dets nye kunder, i sine vigtige økonomiske beretninger. Endelig konspirerede de med Equitable Lifes nye bestyrelse om en strategi om at minimere den økonomiske og omdømmemæssige skade for selskabet, branchen og regeringen. Men dette kunne kun ske på bekostning af forsikringstagernes beviste juridiske rettigheder." (WE72).

En lignende påstand blev fremsat af JOSEPHS (WE69), der påstod, at "Equitable besluttede at fremsætte urigtige oplysninger om aktivgrundlaget for dets nye "investeringspolicer" som de såkaldte personlige pensioner ("Personal Pensions") og forsikringsobligationer ("Insurance Bonds"). Dette skete fra 1987 gennem salgsstyrken… Over tid forfulgte Equitable målet med at udskifte ældre former for policer med mere "teknisk effektive" versioner, som krævede endnu mindre kapitalreserver (som følge af mere begrænsede garantier). For at bekræfte den åbenbare rimelighed, fik sådanne policer samme samlede afkast, men med en betydeligt større andel af den endelige bonus til at dække det nedsatte garantielement. Den åbenbare rimelighed var en illusion, fordi hele den endelige bonus kontraktmæssigt kunne fjernes pådet pågældende tidspunkt, så prisen på den øgede "effektivitet" for selskabet var en betydeligt større risiko for forsikringstageren. Disse risici blev bevidst holdt skjult for de kunder, som var påvirket af en sådan bevidst omstrukturering af policerne."

4d) Påstande om kommunikationsfejl mellem britiske tilsynsmyndigheder

NASSIM (WE7) hævdede, at "tilsynsmyndighederne undlod at kommunikere med de ansvarlige for tilsynet med god forretningsskik i forsikringsselskaberne, navnlig i forhold til ELAS's offentliggjorte aktuarmæssige og forsikringsvirksomhedsmæssige paradigme, eller at underrette tilsynsmyndighederne for god forretningsskik om, at den realistiske stilling og ikke den solvensmæssige stilling var den primære reference for potentielle kunder."

ES-2 mente, at de britiske "tilsynsmyndigheder ikke så det som en del af deres område at holde tilsynsmyndighederne for god forretningsskik underrettet om problemer i livsforsikringsbranchen… Der var ringe eller intet praktisk samarbejde mellem dem, før de ansvarlige medarbejdere befandt sig i samme bygning som de ansvarlige medarbejdere for god forretningsskik… Selv da ville det tage nogen tid for de to sider at... lære at arbejde sammen."


PE 386.573v02-00 228/404 PR\659626DA.doc

DA

198 Den tyske gennemførelseslov vedrørende det tredje livsforsikringsdirektiv trådte i kraft 21.7.1994.199 Den nuværende tyske finansielle tilsynsmyndighed, BaFin, blev oprettet i maj 2002.200 I avisen "Die Welt" af 27.2.1995: Se bilag 2 i WE-CONF9.

Om dette spørgsmål forklarede FSA's repræsentant STRACHAN (H4), at "der er overordnet set tre slags omstændigheder, hvor tilsynsmyndighederne formelt bør kommunikere. Det er, når et selskab, som har filialer i andre medlemsstater, bliver insolvent, når et selskab, der har filialer, af en eller anden grund får frataget sin godkendelse, og når der sker ændringer i omstændighederne, som f.eks. når filialen lukker. De første to betingelser – insolvens og fratagelse af godkendelse – blev aldrig udløst, så de er ikke relevante. Da filialerne i Irland og Tyskland fysisk blev lukket, efter Equitable havde lukket for nye kunder, var der på det pågældende tidspunkt kontakt med vores modparter."

BAYLISS (H5) anførte endvidere, at "der er ingen tvivl om, at FSA har gjort et stort stykke arbejde inden for sit mandag i forbindelse med forsigtighedsforvaltning med selskaber og navnlig i forbindelse med with-profit... FSA har været meget mere aktiv i forhold til god forretningsskik, fordi dette blev betragtet som branchens svaghed… Jeg tror, at tilsynsmyndighederne i forbindelse med kravet om god forretningsskik gennemgik en læringskurve, og én, som de med rimelighed kunne sige var ny, for for at være ærlig havde finansministeriet og DTI ikke haft den type rolle.

4e) Kommunikation mellem britiske og udenlandske tilsynsmyndigheder

Det Forenede Kongerige/Tyskland

Beviser i WE-CONF9 og WE-CONF17 viste, at den første kontakt mellem de britiske og tyske tilsynsmyndigheder om forsigtighedstilsynsspørgsmål vedrørende Equitable Life går helt tilbage til 1995198, efter EL åbnede sin tyske filial i Köln i december 1992 og begyndte at sælge policer gennem godkendte agenter. Den 20. marts 1995 skrev Bundesaufsichtsamt für das Versicherungswesen199 (BAV) med henvisning til artikel 5.32 i Siena-protokollen til DTI og anbefalede anvendelse af nye dødelighedstabeller, der var udarbejdet af den tyske aktuarforening til beregning af præmier og dækningsreserver. Idet de anførte, at de "ikke kunne vurdere, i hvilket omfang bestemmelserne om renten på de gældende reserver i Det Forenede Kongerige var blevet overholdt… er det muligt, at selskabet ikke har overholdt bestemmelserne i artikel 19 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1c, i TLD".

BAV gav ligeledes udtryk for bekymring over, at Equitable Life Deutschlands marketingchef blev citeret200 for ikke at skelne mellem mænd og kvinder i ansøgningen om livrente "hvilket ville have været i strid med de gældende aktuarprincipper i Tyskland." Et eventuelt svar fra DTI er ikke blevet forelagt dette udvalg.

En anden udveksling, denne gang mellem BAV og FSA, fandt sted efter afgørelsen i House of Lords den 31. juli 2000 – efter rapporter i medierne og forespørgsler fra bekymrede tyske


PR\659626DA.doc 229/404 PE 386.573v02-00

DA

201 Dette skete blot fire måneder, inden EL lukkede for nye kunder, og EL's bestyrelse trådte tilbage!

forsikringstagere – hvor BAV anmodede om at blive underrettet om EL's økonomiske stabilitet, eventuelle handlinger fra FSA's side i forhold til selskabet og afgørelsens konsekvenser for tyske forsikringstagere.

FSA's svar kom prompte den 7. august 2000 "med forbehold af begrænsningerne for videregivelse i overensstemmelse med bestemmelserne i EF's forsikringsdirektiv." BAV blev dermed underrettet om, at FSA var "overbevist om, at EL stadig kan dække den krævede solvensmargen, men at dækningsniveauet ligger under det, som både FSA og selskabet ønsker at se på lang sigt." Skrivelsen indeholdt endvidere en meget optimistisk udtalelse om. at "selskabet sætter sig selv til salg og … der forventes ikke at blive mangel på selskaber, som er interesserede i at købe Equitable Life, på grund af dets stærke ry for at være effektivt i den britiske branche… Vi overvåger nøje den solvensmæssige stilling, men er sikre på, at planerne for salget af selskabet kan forventes at løse op for de langsigtede bekymringer om dets finansielle stilling. Selskabets ledelse synes at håndtere situationen effektivt, og vi er overbeviste om, at de dermed søger at handle i forsikringstagernes bedste interesse."201

Endelig bekræftede FSA, at "forsikringstagere fra branchen (i Tyskland) ville være stillet påsamme måde som britiske forsikringstagere", idet det blev tilføjet, at "selskabet efter salget af selskabet forventer at være i stand til at genskabe den nedsættelse af værdien af with-profits-policer, som følger af den reviderede bonuspolitik." FSA konkluderede, at oplysningerne forhåbentlig vil gøre det muligt for BAV "at dæmpe nogle af de tyske forsikringstageres mere generelle bekymringer."

Da salget af Equitable Life derefter ikke blev til noget, og det var tvunget til at lukke for nye kunder, kontaktede BAV igen FSA den 13. december 2000 og anmodede om forklaringer i lyset af deres skrivelse fra august. FSA's svar kom igen prompte den 3. januar 2001, og heri gentog FSA med henvisning til tidligere telefonsamtaler, at "EL stadig er solvent, de eksisterende policer stadig er gyldige, og selskabet er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser over for forsikringstagerne", idet det endda blev påstået, at "mange af rapporterne i pressen i forbindelse med EL har været urigtige og spekulative", ligesom det blev konkluderet, at FSA "ikke vil kræve, at selskabet skal tilvejebringe en ny værdiansættelse."

Efterfølgende kontakt mellem de britiske og tyske tilsynsmyndigheder var begrænset til at offentliggøre den forestående lukning af EL's tyske filial (den 30. juni 2001), hvilket afstedkom et svar fra BAV, der mindede om, at "nogle forsikringstagere kun tegnede en police hos EL, fordi selskabet havde en filial i Tyskland", og udtrykte ønske om "at tyske forsikringstagere fortsat får en optimal service i fremtiden." BAV sluttede med at anmode om "en udtalelse om, hvordan de tyske forsikringstagere skal betjenes fremover." Der er ikke registreret noget svar fra FSA, og kontakten mellem tilsynsmyndighederne synes at være blevet løsere derefter, eftersom BAV måtte skrive to gange (den 7. november og den 19. marts 2002) og anmode FSA om en tydelig bekræftelse af datoen for lukningen af den tyske filial, som blev lukket ned


PE 386.573v02-00 230/404 PR\659626DA.doc

DA

202 Eksisterende tyske policer betjenes i dag gennem "ELAS CSC Germany", Aylesbury, Det Forenede Kongerige.203 Ministeriet for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse (forsikringstilsynsmyndighed 1989-2001). Den irske finansielle tilsynsmyndighed (ISFRA) blev først oprettet 1.5.2003.204 "Køb tysk, tjen britisk. Højt afkast med høj sikkerhed – den ideelle opsparingsstrategi for tyske investorer

den 30. september 2001.202

Endelig blev det i WE-CONF26 med henvisning til deling af det tilsynsmæssige ansvar mellem de britiske og tyske tilsynsmyndigheder i perioden inden ikrafttrædelsen af 3LD fastholdt, at "ELAS's tidlige tyske filialvirksomhed under det andet livsforsikringsdirektiv ikke skal anses som et scenario for "passiv fri udveksling af tjenesteydelser." Det var ELAS's tyske filial, som aktivt kontaktede tyske forsikringstagere. Dette berettiger ELAS' tidlige tyske filialvirksomhed til aktiv fri udveksling af tjenesteydelser i stedet for artikel 13 i det andet livsforsikringsdirektiv." Som sådan skulle det "underkastes de tyske tilsynsordninger og BAV og ikke de britiske og FSA."

Det Forenede Kongerige/Nordirland

Den irske tilsynsmyndighed husker i WE61, at "EL havde en filial i Irland fra 1991 til 2001 og solgte policer til irske borgere. I henhold til 3LD var den irske filial underlagt forsigtighedstilsyn fra den britiske tilsynsmyndigheds side… og lukkede for nye kunder i december 2000, samtidig med hovedkontoret i Det Forenede Kongerige, og har ikke solgt nye policer siden da. EL betjener sine resterende irske forsikringstagere på grænseoverskridende basis i henhold til bestemmelserne i 3LD... Vi fik ikke forelagt beviser, der viste, at EL havde overtrådt den irske lovgivning om finansielle tjenesteydelser."

Registreret korrespondance mellem de britiske og irske tilsynsmyndigheder (WE-CONF9) er begrænset til de tekniske udvekslinger i 1994 og 1999 vedrørende ændringer i "de ønskede EF-oplysninger" i EL's irske filial, som havde været i drift siden 1991 (WE38). Yderligere udvekslinger fandt sted i 2002, da FSA underrettede DETE203 om lukningen af EL's irske filial og om dens drift i henhold til pasaftaler fra Det Forenede Kongerige fra den 8. juli 2002 og deltagelsen i et solvenscertifikat. 4f) Vildledende annoncering på det tyske og irske marked

I starten af 2000 indledte Equitable Life en aggressiv markedsføringskampagne i Tyskland for at tiltrække flere tyske kunder. BAV identificerede en fejl i EL's annoncer, idet sådanne annoncer var vildledende i deres anvendelse af terminologi som garantier, garanteret slutbonus, with-profits-fordele og endelig bonus. I denne forbindelse støtte WEYER som repræsentant for forsikringstagerorganisationen DAGEV (H3, WE22) påstande om, at Equitable Lifes annoncer indeholdt urigtige oplysninger.

Navnlig to annoncer, der blev offentliggjort i store tyske aviser204 i februar 2000, fremstod


PR\659626DA.doc 231/404 PE 386.573v02-00

DA

skulle først udtænkes" og "13 % i afkast: Spørg dit forsikringsselskab, hvorfor de kun giver dig det halve". Helsidesannonce i "Die Welt am Sonntag", ugeavis, og "Frankfurter Allgemeine Zeitung", dagblad, i februar 2000.

voldsomt vildledende: I den ene annonce ("13 %", se billedet nedenfor) blev det antydet, at EL gav garantisatser, der var dobbelt så store som det tyske gennemsnit på det pågældende tidspunkt. I den anden annonce ("Køb tysk, tjen britisk") antydes det underforstået, at de tyske tilsynsmyndigheder førte tilsyn med EL's policer, hvilket tydeligvis ikke var tilfældet i forbindelse med forsigtighedstilsyn.

Adspurgt herom anførte repræsentanten for de tyske tilsynsmyndigheder (BaFin) Dr. STEFFEN, i H6, at Equitable Life Deutschland (ELD) havde standset annoncekampagnen, efter hurtig indgriben fra tilsynsmyndighedernes side (på det tidspunkt stadig BAV).

I WE-CONF17 blev der imidlertid kastet yderligere lys over dette, idet det blev påvist, at tilsynsmyndighedernes indgreb var temmelig "tamt", både i forhold til timing og effektivitet. I en indledende skrivelse fra BAV af 12. april 2000 – omkring seks uger efter annoncerne var kommet frem i pressen – blev BAV anmodet om at kommentere påstandene om urigtig annoncering, idet anmodningen af 29. maj og 4. juli 2000 blev gentaget. ELD's endelige svar kom den 17. juli 2000, tilsyneladende utilfredsstillende, eftersom BAV måtte stille yderligere spørgsmål: Mens virkningerne af afgørelsen i House of Lords om EL var genstand for en generel debat i den britiske presse, skrev BAV igen den 31. juli 2000, bestred lovligheden af


PE 386.573v02-00 232/404 PR\659626DA.doc

DA

annoncerne og anmodede om en nærmere beskrivelse af "om annoncen stadig anvendes i denne form. Hvis ikke, vil vi gerne tilsendes et eksemplar af den opdaterede version." Selv denne anmodning skulle gentages den 12. december, inden ELD endelig svarede den 21. september 2000 og bekræftede, at annoncen var trukket tilbage…, over seks måneder efter den første gang kunne ses i den tyske presse!

Den 10. oktober 2000 anerkendte BAV, at den første annonce var trukket tilbage, og greb ind for at standse den anden annonce, men igen i meget dæmpede vendinger og uden at udstede et direkte påbud eller fastsætte en specifik tidsfrist ("Jeg anmoder Dem derfor om at trække denne bestemte annonce tilbage eller enhver udgivelse med tilsvarende indhold").

Der blev ikke rapporteret om nogen bestemte tilfælde af vildledende markedsføring fra ELAS's side i Irland: De irske finansielle tilsynsmyndigheder anførte i WE80, at de ikke var "bekendt med, at de irske myndigheder, der var ansvarlige for at føre tilsyn med forsikringsbranchen, havde modtaget nogen klager om vildledende annoncering fra Equitable Life's side."


PR\659626DA.doc 233/404 PE 386.573v02-00

DA

Konklusioner del III - tilsynsordning


PE 386.573v02-00 234/404 PR\659626DA.doc

DA

PART III - REGULATORY SYSTEM

'Light Touch' regulatory policy by UK Regulators

There have been compelling accounts which indicate that the UK consistently applied, 1.over a substantial period in the past two decades, both before and after the entry in force of the Third Life Directive, an underdeveloped 'light touch' regulatory policy on the life insurance business. Submissions and statements show that principles based regulatory policy has now been extensively developed and implemented in the UK and is expected to be integrated into the Solvency II proposals.

The committee understands that no regulatory regime can seek to eliminate risk and 2.completely prevent all failures of regulated firms, as any such system would be likely to inhibit innovation to the detriment of consumer choice. However, there have been numerous statements which suggest that the UK's 'light touch' regulatory policy went one step too far and contributed to the creation of a weak regulatory environment, which allowed the difficulties at ELAS to grow unchecked, when in a stronger regulatory system they might have become apparent at an earlier stage and the final crisis might thereby have been prevented.

It appears that UK regulators failed to react in a timely manner to the fact that ELAS had 3.been chronically short of assets throughout the 1990s, as it did not properly reserve for future terminal bonuses. This occurred as a result of the rules for creating provisionscovering future discretionary bonuses being kept deliberately vague by regulators, who appeared in turn merely to leave them to be dealt with unchecked by the Appointed Actuaries.

Regulatory shortcomings by UK Regulators

There have been many statements and submissions which support a finding of regulatory 4.failure and prudential supervision shortcomings by the different UK life insurance regulators (DTI/HMT/FSA), as well as by the GAD, in relation to the supervision of ELAS throughout the 1990s and specifically after the Third Life Directive entered in force in 1994.

Likewise, there is ample material to indicate that if the UK regulators had correctly and 5.diligently exercised their prudential supervisory and regulatory powers, as required by Articles 10 and 13 of the Third Life Directive, they ought in turn to have discovered and reacted to the weaknesses and risks inherent in ELAS's business model and operations at a


PR\659626DA.doc 235/404 PE 386.573v02-00

DA

205 see WE 16, chapter 20, para.84206 see WE16, page 726: para.240, points 7-11

time before the final crisis became apparent;

There have been a significant number of statements to the effect that the UK regulators 6.failed to prevent ELAS from steering into its crisis and therefore failed to protect ELAS policyholders in the UK and other Member States from suffering financial losses as a direct consequence.

Statements and expert advice received by the committee appear to contradict Lord 7.Penrose's overall assessment that "principally, the Society was author of its own misfortunes. Regulatory system failures were secondary factors205". Particularly, his own report's 'Key Findings'206 seem to be at odds with his above assessment, in that the Findings state that regulatory failures had indeed substantially contributed to creating a weak regulatory environment in which the ELAS crisis could unfold.

Failure to recognize the GAR risks

There is a large body of material which suggests that the UK regulators failed to 8.recognize - or even negligently underestimated - the potential impact of GAR policies on the financial stability of ELAS, particularly in the event of a substantial downturn in financial markets and given ELAS' reputation of applying thin solvency and reserve margins. It seems that when this risk was finally recognized by UK Regulators, it was to too late to reverse the situation and any subsequent regulatory action could only be a belated attempt at damage limitation.

There can be little doubt that that the equity bear market in 2001-2002 contributed to an 9.acceleration of the ELAS crisis after the House of Lords' ruling. However, adverse market forces alone cannot be held out as the sole reason for the ELAS crisis, as is witnessed by the fact that not all UK life offices suffered a financial crisis of this magnitude. In the ELAS case, the available material suggests that a number of factors which clearly pre-dated the bear market, and in particular the GAR issue, had already created the basis for the Society's future financial problems.

Excessive deference to ELAS

It is also apparent that the UK regulators behaved with undue 'awe' or 'deference' towards 10.ELAS, particularly given its long history and hitherto highly reputable status, leading them to consider it as the 'top pick' of the life insurance industry and apparently believed to be 'too good and too reputable' to make mistakes.

A number of witnesses and statements have asserted that it was precisely this attitude of 11.deference which contributed significantly to the creation of a permissive prudential


PE 386.573v02-00 236/404 PR\659626DA.doc

DA

207 see Part III, Section IV.1 (b) and (f)208 see Part III, Section IV.3 (e)209 see Part III, Section IV.3 (b) to (d)

approach to supervision and a weak regulatory environment which in turn permitted ELAS to operate unchallenged, thus allowing the Society's financial weakness to build up unchecked over the years.

Shifting of responsibilities between UK regulators

The committee believes that the shifting of regulatory responsibilities between different 12.UK regulatory bodies until the creation of the FSA was clearly detrimental to the efficiency of supervisory and regulatory action throughout the 1990s.

There are many statements which support the contention that communication weaknesses 13.between the UK regulators contributed to a situation which allowed the growing problems at ELAS to go unchecked and develop into a crisis. However, in this particular respect, a number of statements have suggested that the situation in the UK has improved since the creation of the single Financial Supervisory Authority.

Allegations of regulators' collusion with ELAS and/or deliberate fraud

The committee is not persuaded by allegations207 of a deliberate and coordinated strategy 14.of collusion between the UK regulators and the ELAS management, either of any obstruction of the investigation into the reasons for the ELAS crisis or of a deliberate and coordinated fraud at the expense of ELAS policyholders.

The committee is of the opinion that after the ELAS crisis had unfolded, as many parties 15.have claimed , on a number of occasions, the UK regulators were slow, somewhat reticent and not always fully transparent in leading the ELAS investigation, as well as in reporting on it to the public, in particular to the policyholders concerned.

Compromise Scheme (CS)

There are numerous and compelling statements208 suggesting that a large number of 16.policyholders felt misled or deceived by ELAS and the Regulators when subscribing to and voting in favour of the Compromise Scheme.

The committee believes that, when voting on the CS, policyholders were not fully aware 17.of the legal consequences of their decision.209 This appears to be partly due to the complexity of the legal information supplied with the CS proposal, both by ELAS and the FSA, which may well have been beyond the understanding of the average policyholder.

The committee also believes that a clear warning should have informed policyholders 18.


PR\659626DA.doc 237/404 PE 386.573v02-00

DA

210 see Part III, Section IV.2 (a) and Section IV.4 (a), pages 69-71

that, by agreeing to the CS, the with-profits-fund's stability was by no means guaranteed in the long term and remained fully exposed to the fluctuations of financial markets and that the uplifts in policy values granted under the CS could possibly be wiped out by further cuts in policy values.

Mis-selling allegations

There have been many statements both direct and indirect, some of which clearly support 19.the contention that ELAS was responsible for mis-selling and misrepresentation to policyholders and potential clients, both in the UK and in other Member States where it had operations.

In particular, there are statements210 which suggest that ELAS misinformed policyholders 20.and prospective customers on a number of issues, knowingly omitting to draw their attention to the GAR risk, even after ELAS had sought legal advice on the GAR problem with its solicitors and regulators.

The committee has heard further mis-selling allegations, suggesting that ELAS sales 21.material claimed that the 'with-profits' fund was smoothing out fluctuations in earnings and asset values. Furthermore, it was alleged that ELAS pursued an aggressive policy of 'churning' existing ELAS policies towards newer investment policies which were highly profitable for ELAS, thus generating new business and commissions and requiring even smaller capital reserves, clearly contrary to policyholders' interests.

There are also statements to support a range of other mis-selling allegations in the other 22.Member States where ELAS had sales operations, for example tempting prospective customers by holding out the potential investments to have specific qualities which did not actually exist, for example, the claims that Irish or international policies were 'ring-fenced', and that German policies were subject to the German Financial Regulator's control.

Negligence in regulators' Conduct of Business (CoB) supervision

The committee believes that the UK CoB regulators reacted late, if at all, in relation to 23.the above mentioned ELAS sales and marketing practices. CoB regulators in other Member States concerned also reacted late, partly because appropriate supervisory structures were not yet in place, partly because they expected to rely on the efficiency of UK regulatory supervision. However, it seems that once the problems surrounding ELAS had become commonly know or brought to their attention, foreign regulators' CoB supervision improved.

In general terms, the statements heard and submitted strongly suggest that regulatory 24.supervision of life insurance in the Member States affected has improved in the past five


PE 386.573v02-00 238/404 PR\659626DA.doc

DA

years, in particular where a single insurance supervisory authority now covers both prudential and CoB supervision.

Communication failures between UK and foreign regulators

Many accounts supported the claim that communications between the UK and foreign 25.regulators in relation to ELAS were unsatisfactory, if not clearly deficient, throughout the 1990s and up to 2002. In particular, the committee considers that the communications, if any, which took place were totally insufficient to deal with such an important issue as the ELAS crisis with obvious cross-border implications.

The committee firmly believes that the regulators' interpretation of the home/host country 26.responsibilities in supervising life assurance companies was too passive, with one tending to rely on the other. As confirmed by a number of statements, this behaviour itself contributed to a further weakening of the regulatory environment and led in particular to non-UK policyholders 'falling between two stools' and the host regulator appearing to be a mere bystander with little control over the insurance business being done in its territory.

Statements and material provided to the committee give it reasons to believe that the 27.communication between insurance regulators has improved since 2004 due to the closer cooperation of regulators within the newly created CEIOPS network of European regulators, which aims at a higher performance in cross-border supervision and regulatory action.

However, the committee considers that where the host State notifies no general good 28.rules to the home State authority, there is an inherent risk that neither the home nor the host supervisor would look at conduct of business rules because each thought that the other was enforcing its own rules.


PR\659626DA.doc 239/404 PE 386.573v02-00

DA

DEL IV - Retsmidler- om den status, der må tillægges krav, og formålstjenligheden af de retsmidler, der står til rådighed for policeindehavere


PE 386.573v02-00 240/404 PR\659626DA.doc

DA

INDHOLDSFORTEGNELSE DEL IV

I. Indledning

II. Erstatninger

1. Berørte policeindehavere

2. Kollektive tab

3. Individuelle tab

III. Klager rettet til de britiske tilsynsmyndigheder og officielle undersøgelser

1. Klager rettet til FSA

2. Baird-rapporten

2. Penrose-rapporten

IV. ELAS' initiativer i relation til de forurettigede policeindehavere

1. Søgsmål imod tidligere direktører og revisorer

2. Kompromisordningen

3. Klager rettet mod ELAS og "policerevisioner"

V. Påstande om svig og det britiske bagmandspoliti

VI. Krav imod ELAS for vildledende salgsmetoder

1. Udenretslige retsmidler - Ombudsmanden for finansielle anliggender (FOS)

a) Indledning

b) Behandling af klager over Equitable Life

c) Policeindehavernes kritik af FOS' håndtering af klagerne


PR\659626DA.doc 241/404 PE 386.573v02-00

DA

2. Domstolsvejen - søgsmål

a) Retsgrundlaget i Det Forenede Kongerige for rejsning af krav mod ELAS

b) Forældelsesfrist

c) Søgsmål


PE 386.573v02-00 242/404 PR\659626DA.doc

DA

VII. Krav over for de britiske tilsynsmyndigheder

1. Udenretligt - Det Forenede Kongeriges parlaments ombudsmand

2. Juridisk - sager ved domstolene

VIII. Det Forenede Kongeriges kompensationsordning for finansielle tjenesteydelser og beslutningen om ikke at lukke ELAS

IX. Situationen for ikke-britiske forsikringstagere

1. Equitable Lifes aktiviteter i Irland og Tyskland

2. Klagere fra ikke-britiske forsikringstagere

a) Grunde til at investere hos ELAS

b) ELAS' reklameaktiviteter

c) Påstande om vildledende salgsmetoder

d) Påstande om forskelsbehandling

e) ELAS' informationspolitik

3. Adgang til erstatning i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består

a) Tilsynsmyndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består

b) Ordninger for finansombudsmænd

c) Garantifonde

4. Adgang til erstatning i Det Forenede Kongerige

a) Klager rettet til FSA

b) Klager rettet til FOS

c) Det britiske parlaments ombudsmand

d) Den britiske kompensationsordning for finansielle tjenesteydelser

5. Retssager

X. Mulige retsmidler for ELAS-ofre i henhold til EU-retten


PR\659626DA.doc 243/404 PE 386.573v02-00

DA

1. Tredje livsforsikringsdirektiv

2. Primær EU-ret

a) Ret til at indgive andragender og klager til Europa-Kommissionen

b) Tilsynsmyndighedernes ansvar i henhold til EU-lovgivningen

c) Erstatningssager i henhold til EF-traktatens artikel 235 og 288, stk. 2

3. Koordineringsmekanismer på EU-plan

a) FIN-NET

b) CEIOPS

XI. Et kollektivt europæisk søgsmål

XII. Erstatning til ofrene for Equitable Life

Konklusioner


PE 386.573v02-00 244/404 PR\659626DA.doc

DA

I. Indledning

I denne del af rapporten undersøger udvalget de skader og tab, forsikringstagerne har lidt som følge af krisen i Equitable Life Assurance Society (ELAS). Det kortlægger og vurderer også de muligheder, forsikringstagerne har for at opnå erstatning, således som det kræves i led 4 i Europa-Parlamentets afgørelse om nedsættelse af undersøgelsesudvalget.

Med hensyn til erstatning forsøger udvalget ikke at fastlægge de nøjagtige tal i betragtning af spørgsmålets komplekse karakter og mangel på relevante data, men snarere at tegne et billede af størrelsesordenen og af den situation, forsikringstagerne befinder sig i som følge af ELAS-krisen. Udvalget har modtaget et omfattende skriftligt og mundtligt materiale fra de forurettede policeindehavere med henblik herpå.

Rapporten omhandler derefter en række svar fra den britiske tilsynsmyndighed og selskabet selv på krisen i Equitable Life, som var relevante for de forurettede policeindehavere. I de følgende kapitler kortlægges de retsmidler, der er til rådighed for forsikringstagerne efter britisk ret. For det første analyseres forsikringstagernes muligheder for at kræve erstatning af selskabet. De nævnte retsmidler omfatter både retssager ved domstolene og udenretslige retsmidler, f.eks. alternative ordninger for tvistbilæggelse. For det andet undersøges forsikringstagernes muligheder for at opnå erstatning fra de offentlige instanser både ad rettens vej og ved alternative metoder. De retsmidler, som er til rådighed efter britisk ret, gennemgås ud fra mundtlige og skriftlige oplysninger fra vidner og på basis af udvalgets undersøgelser. Rapporten indeholder desuden en gennemgang af de forurettigede policeindehaveres erfaringer i deres bestræbelser på at opnå erstatning.

De følgende kapitler i denne del omhandler situationen for de policeindehavere, der købte policerne i ELAS-afdelinger i andre EU-medlemsstater end Det Forenede Kongerige, navnlig Irland og Tyskland. Efter at have kortlagt disse policeindehaveres særlige klager, beskæftiger rapporten sig med de foranstaltninger, de respektive finanstilsyn i Irland og Tyskland har truffet med hensyn til ELAS, og vurderer situationen for ikke-britiske policeindehavere, hvad angår muligheden for erstatning i såvel hjemlandet som i Det Forenede Kongerige. Forurettede policeindehavere og tilsynsmyndigheder fra begge lande har fremlagt mundtligt og skriftligt materiale for udvalget.

Sidst i denne del gennemgås de retsmidler, der er til rådighed for forsikringstagerne i henhold til EU-retten. For det første undersøges, om den afledte ret, f.eks. selve det tredje livsforsikringsdirektiv, foreskriver kompensationsordninger. For det andet fokuserer rapporten på muligheden for retslig beskyttelse i medfør af den primære fællesskabsret i forbindelse med tab og skader, som enkeltpersoner har lidt som følge af brud på fællesskabsretten, for hvilke medlemsstaterne kan holdes ansvarlige i henhold til de kriterier, EF-Domstolen har fastlagt. Endelig behandles de koordineringsmekanismer på EU-plan, f.eks. FIN-NET, som etableredes


PR\659626DA.doc 245/404 PE 386.573v02-00

DA

211 Side 1.212 Side 1.213 Side 1.214 Bilag A.215 Side 7.

med henblik på at lette behandlingen af forbrugerklager på tværs af landegrænser. Derefter følger en omtale af kollektive søgsmål og til sidst argumenteres for, at den britiske regering yder erstatning til de skadelidte ELAS-policeindehavere.

II. Erstatninger

1. Berørte policeindehavere

I sin forklaring over for udvalget udtalte nuværende administrerende direktør for Equitable Life, Charles THOMSON (H2), at der i 2001, da begivenhederne i Equitable indtraf, var "godt over en million mennesker med en kapitalandel i with-profits-fonden [i Equitable Life]". STRACHAN (H4) oplyste, at der i 2000 var ca. 1,7 mio. forsikringstagere (med with-profits-policer og andre) i Equitable Life. I en skriftlig erklæring (WE 47211) anførte THOMSON senere, at 1,5 mio. personer efter et groft skøn i 2001 havde en kapitalandel i selskabets with-profits-fond. Dette tal inkluderer et skøn over antallet af medlemmer af gruppepensionsordninger, der ikke selv er policeindehavere, og repræsenterer således et skøn over det samlede antal berørte personer.

Langt størsteparten af disse var bosiddende i Det Forenede Kongerige, men selskabet talte også ca. 8.000 with-profits-policeindehavere i Irland (8.300 ifølge STRACHAN, H4) og ca. 4.000 with-profits-policeindehavere i Tyskland. "EU-aspektet ville derfor kunne anlægges påca. 1 % af sagerne regnet efter hoveder" ifølge THOMSON (WE 47212). Hertil kommer ca. 6.500 internationale policer, der var solgt gennem selskabets Guernsey-kontor til personer over hele verden (WE 47213). Formanden for EMAG, SEYMOUR, med ansvar for policeindehavere bosiddende uden for Det Forenede Kongerige, meddelte udvalget i H7, at ELAS i slutningen af 1990'erne talte 13.405 policeindehavere med bopæl uden for Det Forenede Kongerige fordelt på 13 medlemsstater. I WE 53214 giver han en nærmere oversigt over policeindehavere efter medlemsstat. Ud over Irland (6.342) og Tyskland (3.281) ser det ud til, at der har været et betydeligt antal policeindehavere i Frankrig (1.069) og Spanien (728). I det skriftlige materiale, EMAG har fremlagt i sit andragende til Europa-Parlamentet, hævdes det, at ikke mindre end i alt 70.000 policeindehavere fra andre lande end Det Forenede Kongerige var berørt (WE 14215).

Selv om tallene varierer en smule, kan det konkluderes ud fra det foreliggende materiale, at krisen i Equitable Life berørte et stort antal mennesker både i Det Forenede Kongerige og i andre EU-medlemsstater.


PE 386.573v02-00 246/404 PR\659626DA.doc

DA

216 Side 4.217 Side 223.

KWANTES påpegede i H7, at Equitable Lifes fine omdømme havde tiltrukket policeindehavere fra vidt forskellige erhvervsgrupper: "80 % af alle sagførere i Det Forenede Kongerige havde policer hos Equitable Life ... Læger, revisorer, folk, der arbejdede for velkendte forretningsnavne, ... politifolk, tusinder af offentligt ansatte og selv parlamentsmedlemmer havde policer hos Equitable. Så selskabets omdømme var virkelig højt." WEYER (H3) understregede den høje andel blandt tyske policeindehavere "af akademikere og personer, som enten har en betydelig erhvervserfaring eller selv arbejder i sektoren for finansielle tjenesteydelser". Det har været den almindelige opfattelse, at flertallet af Equitable Life-policeindehavere var velstående personer. Den dokumentation, udvalget har fået forelagt, tyder imidlertid på, at mange policeindehavere er "små enkeltpersoner" (KWANTES, H7), som led slemt under krisen i Equitable. F.eks. fortalte en irsk policeindehaver udvalgets delegation under dennes besøg i Dublin den 6. oktober 2000, at hun som en konsekvens var tvunget til at sælge sit hus.

De fleste berørte policeindehavere lod til at have en høj alder. WEYER udtalte, at "den typiske tyske kunde, som vi ser det, er en gift pensionist på ca. 65" (H3). SCAWEN, der repræsenterede "pensionsberettigede i knibe" udtalte i WE 23216: "vi er alle pensionister med en gennemsnitlig alder på nogle og halvfjerds; nogle forholdsvis unge som jeg selv, aktive både fysisk og mentalt; andre i livets slutfase med alle de hertil hørende problemer med hensyn til hukommelse, fysisk og intellektuel skrøbelighed, som følger med aldringsprocessen".

2. Kollektive tab

Policeindehavernes samlede tab (og den manglende indfrielse af deres rimelige forventninger) kan ikke opgøres præcist. Formanden for Equitable-medlemmernes aktionsgruppe (EMAG), LAKE, oplyste, at den generelle beskæring på 16 % i den samlede værdi af alle pensionspolicer, som ELAS gennemførte den 16. juli 2001, svarede til 4 mia. engelske pund. Lord PENROSE anfører i WE 16217, at den nedsættelse af værdien, der foretoges i juli 2001, skønnedes at udgøre 4,9 mia. engelske pund (inklusive en særskilt justering af with-profits-livrenternes værdi på 630 mio. engelske pund). Der er efterfølgende foretaget yderligere markedsværdijusteringer. Hertil kommer, at afkastet for ca. 45.000 såkaldte with-profits-pensionsberettigede ifølge LAKE (H1) er blevet beskåret løbende "i en sådan grad, at beskæringer på 35 % nu er typiske, og afkastet fortsat faldende". FSA udtalte, at det ikke har foretaget en beregning af de samlede tab, idet dette kun kunne ske for de enkelte policers vedkommende (STRACHAN, H4).

Selv om man havde eksakte tal, ville det desuden være temmelig vanskeligt at afgøre, hvilken del af tabene der kan tilskrives selskabets fejl eller forsømmelser (og dermed give anledning til eventuelle krav), og i hvilken udstrækning de var en følge af eksterne faktorer, f.eks. de


PR\659626DA.doc 247/404 PE 386.573v02-00

DA

218 Side 2.219 Se også afsnit IV.1.220 Se IV.2.221 Se også IV.3.222 Bl.a. side 691.

vigende finansielle markeder på daværende tidspunkt. THOMSON (H2) hævder, at "det eneste tab, der klart kan tilskrives særlige omstændigheder i Equitable Life, et tab i forbindelse med livrenterne med rentegaranti (GAR), dvs. forbundet med Hyman-dommen i juli 2000". Andre tab ville være markedsrelaterede, nemlig som følge af bratte fald på aktiemarkederne i starten af dette årti, og ville også i større eller mindre omfang have ramt andre udbydere af with-profits-fonde. Også STRACHAN (H4) var af den opfattelse, at beskæringerne i policeværdien hovedsagelig indtraf som følge af de meget bratte fald på aktiemarkederne. Dette synspunkt bestrides af EMAG (se nedenfor).

THOMSON påpeger således i WE 47218, at man "bør være omhyggelig med at definere, hvad der menes med policeindehavernes kollektive tab, [eftersom] with-profits-policerne er investeringskontrakter og følgelig underlagt investeringstab lige så vel som investeringsgevinster, således som det er normalt i forretningsverdenen". Han oplyser, at Equitable Life har vurderet de tab, der er forårsaget ved selskabets særlige omstændigheder påflere måder (WE 47). Det søgte for det første i forbindelse med retssagen mod de tidligere revisorer og tidligere direktører219 "rådgivning omkring mulige tab med udgangspunkt i selskabets værdi i 2001, hvis bestemte initiativer var blevet taget tidligere". Dette viste tab påop til 2,05 mia. engelske pund for selskabet (dvs. for medlemmerne i fællesskab som ejere, men ikke for policeindehaverne). For det andet vurderede selskabet de tab, som ikke-GAR-policer havde lidt på grund af GAR-policerne i forbindelse med kompromisordningen (se nedenfor220). De tab, som ordningen kompenserede, og som imidlertid ikke omfattede alle ikke-GAR-policeindehavere, udgjorde 850 mio. engelske pund. Korrektionsordningen221, der korrigerede tidligere pensioner, så de omfattedes af GAR, og som beløb sig til 103 mio. engelske pund, kunne også indgå i beregningerne. Ifølge THOMSON (H2; WE 47) udgjorde de GAR-relaterede tab i alt ca. 5 % af policeværdien svarende til ca. 1,5 mia. engelske pund pådaværende tidspunkt.

Lord Penrose-rapporten konkluderer imidlertid, at uforholdsmæssigt høje bonusser var en væsentlig årsag til ELAS' finansielle svaghed, hvilket krævede beskæringer i policeværdierne (WE 16)222. Under henvisning til Penrose-rapporten udtalte EMAG, at rapporten havde beregnet størrelsen af de uforholdsmæssigt høje bonusser, der var udbetalt til policeindehavere, som afgik ved døden, i løbet af 1990'erne, til 1.800 mio. engelske pund, hvortil burde føjes uforholdsmæssigt høje bonusser i forbindelse med løbende policer af en samlet (ikke-opgjort, men væsentlig) størrelse for at nå frem til den samlede udgift ved uforholdsmæssigt høje bonusser: "Uanset hvilken metode der blev anvendt, resulterede uforholdsmæssigt høje bonusser i, at Equitable Life manglede mindst 2 mia. engelske pund svarende til ca. halvdelen af beskæringen i policeværdien den 16. juli 2001" (WE-CONF 16)". Det synspunkt, at udskrivningen af uforholdsmæssigt høje bonusser i 1990 i alvorlig grad svækkede Equitable Lifes økonomi, og at beskæringen i policeværdien den 16. juli 2001 tjente til at genvinde disse


PE 386.573v02-00 248/404 PR\659626DA.doc

DA

223 Side 3 og 4.224 Se f.eks. WE-FILE 1, WE-FILE 2, WE-FILE 3, WE-FILE 4, WE-FILE 5, WE-FILE 6, WE-FILE 7, WE-FILE 8, WE-FILE 9, WE-FILE 11, WE-FILE 12, WE-FILE 13, WE-FILE 14, WE-FILE 15, WE-FILE 16, WE-FILE 19, WE-FILE 20, WE-CONF 3, WE-CONF 19.

uforholdsmæssigt høje bonusser, understøttes kraftigt af oplysninger fra revisionsfirmaer (WE-CONF 23 og WE-CONF 24) samt et responsum fra BOSWOOD (WE 76): "Mens faldene påaktiemarkederne siden december 1999 kan have tegnet sig for ca. 5,6 % af beskæringen på16 %, kan det resterende beløb for det første tilskrives behovet for at genvinde GAR-omkostningerne ... og for det andet behovet for at genskabe balancen i with-profits-fonden, således at aktiverne blev bragt på linje med policernes samlede værdi … Den reelle årsag til manglende aktiver var ikke faldet på aktiemarkederne, men snarere udskrivningen af uforholdsmæssigt høje bonusser i løbet af 1990'erne".

SLATER forklarede i WE 34223, hvorledes behovet for en beskæring på 16 % i juli 2001 var opstået, og påpegede, hvorledes EL i mere end et årti ikke havde afbalanceret policernes værdi med aktivernes og dermed akkumuleret underskud hvert år fra 1989 til 2000 (endog meget store underskud, f.eks. 28 % i 1990 og 20 % i 1994). Denne "fremgangsmåde med at udskrive bonusser, som til sammen oversteg det reelle investeringsafkast, tiltrak hundreder af tusinder uskyldige nye investorer, og selskabet ekspanderede kraftigt. Equitable Lifes øverste ledelse erkendte helt klart den risiko, den løb. Den 27. juni 2001 stillede den nye bestyrelse den administrerende direktør, Charles Thomson, spørgsmålet, hvor stort et overskud han havde forventet ved udgangen af 1999. Thomson oplyste, at policernes værdi i begyndelsen af 2000 oversteg aktivernes værdi med ca. 3 %, hvilket ville have været inden for en acceptabel ramme. Under forklaringen for udvalget bekræftede Thomson imidlertid, at han ifølge normale aktuarmæssige principper ville have forventet, at aktivernes værdi oversteg policernes værdi med måske 6-7 % på daværende tidspunkt. Selskabet manglede i begyndelsen af 2000 aktiver (eller havde vedtaget uforholdsmæssigt store bonusser) i størrelsesordenen 10 % (3 %+7 %) eller 2,5 mia. engelske pund. Den tabte GAR-sag i juli 2000 øgede dette underskud til 4 mia. engelske pund. Dette svarede omtrent til de beløb, som genvandtes via beskæringen på 16 % i policeværdien den 16. juli 2001."

Som påpeget i WE 8, pådrog policeindehaverne sig afhængig af personlige omstændigheder også ekstraomkostninger i form af f.eks. bøder for opsigelse før tiden, retslige omkostninger eller reinvesteringsudgifter ud over de tab, de havde lidt som følge af beskæringer i policernes værdi eller i pensionsudbetalingerne.

3. Individuelle tab

Udvalget modtog talrige skriftlige redegørelser fra policeindehavere, der illustrerer deres personlige tab224 som følge af forringet afkast eller policeværdi. Desuden henviste en række vidner til personlige tab (WEIR, H2; KNOWD, H2; SCAWEN, H3) eller beskrev "typiske sager" (WEYER og SCAWEN, H3) i deres mundtlige forklaringer for udvalget. F.eks. udtaler SCAWEN, der repræsenterer ELAS-pensionsberettigede, at "mit indkomsttab både indtil dato


PR\659626DA.doc 249/404 PE 386.573v02-00

DA

225 Side 10.226 Side 745.227 Side 3.

og fremover er enormt. Hvad angår mange pensionsberettigede, hvis eneste indkomstkilde kommer fra selskabet, vil deres fremtidige levestandard gå ned, og i mange tilfælde må de søge økonomisk støtte fra familien eller de sociale myndigheder, eller de vil blive tvunget til at sælge huset for at overleve. Disse mennesker har med omtanke sat penge til side ud af deres indtjening for at sikre sig en komfortabel livsstil i pensionsalderen, en livsstil, som selskabet har berøvet dem" (WE 23225). Mens det er klart, at de individuelle tab er meget forskellige afhængig af policeklasse, accept eller ej af kompromisaftalen og andre individuelle omstændigheder, bekræfter de oplysninger, udvalget ligger inde med, Lord PENROSEs synspunkt, ifølge hvilket "det er klart, at mange Equitable-policeindehavere gennemlever og fortsat vil gennemleve økonomisk hårde tider, idet det afkast, de havde forventet af deres opsparing, er blevet kraftigt beskåret" (WE 16)226.

Nogle vidner understregede de bekymringer og sorger, de finansielle tab havde påført dem. "Jeg kan sige, der var søvnløse nætter og stress ... dette er ikke kun et spørgsmål om jura; der er en personlig historie bag" (KNOWD, H2). KWANTES indtog samme holdning i H7: "[Det] har efterladt så mange sår hos så mange. Jeg har hørt fra så mange, der virkelig har haft søvnløse nætter over en lang periode. Folk er blevet fysisk syge over det, hvilket jeg synes er meget trist."

Som nævnt ovenfor er de forskellige klasser af policeindehavere berørt i forskellig grad. Generelt har GAR-policeindehavere, som har købt policer efter 1988, måttet betale regningen ved efterlevelsen af House of Lords' dom ("Hyman-sagen"), hvori selskabet blev pålagt at opfylde sine forpligtelser over for GAR-policeindehaverne. Hvad angår ikke-GAR-policeindehavere, lader det til, at to grupper blev ramt særligt hårdt; den første gruppe udgøres af de såkaldte sent tilkomne, der tegnede forsikringer, kort før Equitable Life nær gik konkurs. Nogle af dem tegnede endda forsikringer efter House of Lords' dom, idet "Selskabet fortsatte med at sælge forsikringer også efter House of Lords' afgørelse af 20. juli 2000, og indtil selskabet lukkede for nytegningerne den 8. december 2000" (WE-CONF 21). Ifølge formanden for Equitable-aktionsgruppen af sent tilkomne bidragydere, WEIR (H2), blev de sent tilkomne "opfordret til at investere penge i Equitable Life, længe efter at selskabet vidste, at det var i store vanskeligheder ... og blev senere bedt om at betale for alle problemerne uden at have nydt godt af de formodede fordele". På linje hermed hævder EMAG i WE-CONF 16, at den ensartede beskæring af policeværdien med 16 % ramte de sent tilkomne ikke-GAR-policeindehavere tungere, idet disse aldrig havde fordel af de uforholdsvis høje bonusser. Dette synspunkt støttes af BOSWOOD i WE 76227. THOMSON (H8) havde en anden opfattelse: "Grunden til at anvende en ensartet sats til beskæring af policeværdien var ønsket om at sikre alle policeindehavere større retfærdighed. Beslutningen blev truffet af bestyrelsen, efter at man havde analyseret en række muligheder sammen med den udpegede aktuar". Den anden gruppe benævnes "forsikringsberettigede i knibe". Som SCAWEN (H3) pointerede over for udvalget: "vi kan ikke eller har ikke tilladelse til at overføre vores policer til en anden


PE 386.573v02-00 250/404 PR\659626DA.doc

DA

228 Side 28.229 Side 28.

udbyder. Selskabet kan således beskære og har beskåret vores pensionsafkast med betydelige beløb; i mit tilfælde drejer det sig om ca. 40 % med udsigt til en fortsat reduktion af min indkomst resten af livet".

III. Klager rettet til de britiske tilsynsmyndigheder og officielle undersøgelser

1. Klager rettet til FSA

Efter begivenhederne i ELAS har der været vrede blandt policeindehaverne og krav fra disse om en forklaring og erstatning. Ifølge EMAG's andragende til Europa-Parlamentet (WE14228) klagede mange af dem direkte til den britiske tilsynsmyndighed i skikkelse af (finanstilsynet). EMAG oplyser, at FSA afviste alle klager (WE 14229). FSA's repræsentanter, som afgav forklaring for udvalget, kom ikke med nogen specifikke kommentarer til FSA's behandling af policeindehavernes klager (H4), men henviste til den britiske finansombudsmand som den kompetente instans for behandling af sådanne klager. STRACHAN (H4) udtalte kun i generelle vendinger "vi har sympati med policeindehavernes holdning og forstår styrken i deres følelser, som har foranlediget dem til at indgive en række klager; vi mener imidlertid, at disse klager afspejler en misforståelse af, hvad tilsynsmyndigheder kunne eller skulle have opnået i en sag som Equitable Life-sagen". Han tilføjede, at "en tilsynsordning hverken kan eller bør sigte mod at undgå fejl".

I WE 32 og WE 37 redegøres for FSA's tilsynsmål i henhold til § 2 i lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000. Således har FSA bl.a. ansvaret for at opretholde markedets tillid og beskyttelsen af forbrugerne. En række policeindehavere har udtrykt utilfredshed med den måde, hvorpå FSA har opfyldt sidstnævnte mål, hvad angår Equitable Life, og fremsat den alvorlige påstand, at FSA har forsøgt at hindre policeindehaverne i at opnåerstatning og svigtet sin rolle som forbrugernes beskytter. EMAG gør i WE 44 gældende, at "FSA er kompromitteret, hvad angår investorbeskyttelse, fordi dets årlige driftsomkostninger ... finansieres af erhvervslivet", og kalder FSA "et organ med monopolistisk kontrol over forbrugerbeskyttelse, mens det ligger under for erhvervssponsorerne". EMAG hævder specifikt, at det ikke er lykkedes FSA at anlægge en generisk tilgang til spørgsmålet om erstatning til de forurettede investorer. EMAG beskyldte endda FSA for bevidst at "lægge et røgslør" for at undgå at udbetale erstatninger: "Der har været en systematisk udelukkelse af muligheden for at iværksætte effektive retsmidler" (WE 44).

FSA har naturligvis på det kraftigste afvist disse beskyldninger (se WE 37): "Jeg er klar over, at det argument er blevet fremført i dette udvalg, at FSA, fordi det finansieres af erhvervslivet, på en eller anden måde er "i lommen" på de virksomheder, det fører tilsyn med. Jeg vil gerne gøre det klart over for dette udvalg, at sådanne påstande er fuldstændig


PR\659626DA.doc 251/404 PE 386.573v02-00

DA

230 Side 28.231 Side 29.

malplaceret. Vi er en lovlig tilsynsmyndighed nedsat af parlamentet. ... Virksomheder i alle finanssektorer, som er undergivet tilsynet, skal betale for omkostningerne i forbindelse med dette. Vores kompetence til at opkræve gebyrer er lovfæstet, og de opkræves obligatorisk for hver af de 33.000 eller flere virksomheder, vi har tilsyn med, på grundlag af en række objektive formler og foranstaltninger. FSA's personale, der udfører tilsynet med virksomhederne, har intet at skulle sige og intet at gøre med selve opkrævningen af gebyrer, som styres af en separat organisatorisk enhed i FSA med en separat rapporteringslinje direkte til FSA's bestyrelse."

Med hensyn til beskyttelsen af forbrugerne i almindelighed og ELAS-policeindehaverne i særdeleshed påpegede STRACHAN (H4) følgende: "FSA informerer forbrugerne fuldt ud om sine mål, planer, strategier og regler. Forbrugerne kan kontakte FSA gennem FSA's forbruger-helpline, [og] vores websted er et yderligere vigtigt hjælperedskab for forbrugerne; webstedet indeholder udtømmende forbrugerorienterede oplysninger om økonomiske produkter, tilsynsvirksomheden og forbrugerrettigheder. I anerkendelse af den betydning spørgsmål vedrørende Equitable Life indtager, og det store antal berørte policeindehavere, bringer webstedet oplysninger, der er relevante for Equitable Life-policeindehaverne" (STRACHAN, H4). Han tilføjede: "vi har taget initiativer til fordel for Equitable-policeindehaverne, lige siden selskabet lukkede for nytegninger." I den forbindelse henviste han specielt til den indflydelse, FSA havde udøvet på ELAS, da kompromisordningen blev udformet (se afsnit IV.2.)

Sammenfattende kan det siges, at de individuelle klager til FSA ikke resulterede i udredning af erstatning til de forurettede policeindehavere.

1. Baird-rapporten

EMAG oplyste over for udvalget, at det store antal klager bevirkede, at FSA iværksatte en intern undersøgelse (WE 14230). Undersøgelsen lededes af FSA's direktør for intern kontrol, Ronnie Baird, og skulle fastslå, hvorvidt FSA's tilsyn havde svigtet i en periode på 23 måneder, umiddelbart inden ELSAS lukkede for nytegninger. BRAITHWAITE påpegede i H11, at man var afskåret fra at undersøge perioden 1990-1998, hvor de største forsømmelser havde fundet sted. Man tog heller ikke stilling til spørgsmålet om en eventuel imødekommelse af policeindehavernes klager.

2. Penrose-rapporten

Ifølge EMAG's anbringende (WE 14231) klagede policeindehaverne også til finansministeriet. Finansministeriet iværksatte i august 2001 en undersøgelse under ledelse af chefdommer Lord


PE 386.573v02-00 252/404 PR\659626DA.doc

DA

232 Side 744.233 Side 744.234 Forord.235 Side 285.236 Side 745.237 F.eks. "Corley-rapporten" (WE 50) eller det britiske parlaments ombudsmands første rapport ("Tilsynet med Equitable Life; fjerde rapport-samlingen 2002-2003").

Penrose. Hans kommissorium var at undersøge de omstændigheder, som afstedkom Equitable Life-krisen og at drage lære heraf med henblik på ledelsen og styringen af samt tilsynet med livsforsikringsselskaber. Undersøgelsen (og dermed rapporten, der offentliggjordes den 8. marts 2004) afklarede imidlertid ikke to spørgsmål, nemlig hvem der er skyld i selskabets problemer, og hvem der har krav på erstatning i den forbindelse (WE 16232). Vedrørende sidstnævnte punkt anfører Lord Penrose, at han havde "opfordret individuelle policeindehavere til at hjælpe [ham] med at formulere deres krav med henblik på at ... bidrage til at danne en idé om selskabets eventuelle erstatningspligt ..." og de oplysninger, der fremkom i den forbindelse "viste klart, at der var tale om meget betydelige krav" (WE 16233). Lord Penrose understreger dog, at han "ikke kan tage stilling til policeindehavernes klager"og fastslår, at "de forventninger, mange har givet udtryk for, nemlig at der i denne rapport vil blive taget stilling til kravenes gyldighed og størrelse, i sidste ende vil blive skuffet" (WE 16234). Lord Penrose var ikke desto mindre ivrig efter at understrege, at de personlige konsekvenser at begivenhederne i Equitable ikke burde undervurderes, og at"... der var forvoldt skade ikke kun med hensyn til policeindehavernes finansielle ressourcer, men hvad angår deres selvværd og deres tiltro til evnen til at forvalte egne anliggender" (WE 16235). Han konkluderer, at "med få undtagelser har de skadelidte været uskyldige ofre i denne sag" (WE 16)236.

Det kan konkluderes, at hverken Baird- og Penrose-rapporten eller nogen anden officiel undersøgelse237 resulterede i erstatning til policeindehaverne. EMAG giver i WE 44 udtryk for policeindehavernes frustration: "rapport efter rapport er offentliggjort, men ingen har haft beføjelser til at placere ansvaret eller give tilladelse til udbetaling af erstatning".

IV. ELAS' initiativer i relation til de forurettede policeindehavere

I dette afsnit undersøges, hvilke initiativer Equitable Life har taget som svar på krisen, og om disse initiativer har tjent til at skaffe policeindehaverne erstatning.

1. Søgsmål

Equitable overvejede for det første søgsmål gennem britiske eller europæiske domstole mod den britiske tilsynsmyndighed. "Vi søgte juridisk rådgivning om, hvorvidt selskabet skulle forfølge, hvad der var gået galt, ved de europæiske domstole ... men blev rådgivet om, at der


PR\659626DA.doc 253/404 PE 386.573v02-00

DA

238 Side 4.

ikke var nogen vej åben. ... Vi var også klar over, at der ikke var nogen realistisk mulighed for med held at sagsøge den britiske tilsynsmyndighed" (THOMSON (H2). ELAS fremlagde de råd, selskabet modtog fra den ledende juridiske rådgiver i form af WE 71. I dokumentet analyseres eventuelle proceskrav fra selskabets og/eller policeindehavernes side mod såvel forsigtighedstilsynet som tilsynet med reglerne om god forretningsskik. Advokatfirmaet anfører: "Vi mener ikke, at et søgsmål fra selskabets side mod tilsynsmyndighederne vil være omkostningseffektivt" og rådede derfor selskabet til "ikke at rejse et sådant søgsmål." Hvad angår selskabets finansiering af policeindehavernes proceskrav, kortlagde advokatfirmaet "problemer med at rejse sådanne krav og betænkeligheder med hensyn til, om selskabet kan eller bør finansiere sådanne krav" og konkluderede, at "det er vanskeligt at se, hvorledes en sådan fremgangsmåde kan retfærdiggøres" (WE 71).

"Efter at have overvejet de retlige, revisions- og aktuarmæssige råd, som [det] modtog og med en meget kraftig opbakning fra policeindehaverne og aktionsgrupper", besluttede selskabet til gengæld at retsforfølge sine tidligere direktører og tidligere revisorer med påstand om pligtforsømmelse "hvilket kulminerede i retsforhandlinger [i 2005]" (THOMSON, H2). Udvalget har modtaget et antal dokumenter fra retssagen ELAS mod Ernst&Young (WE-CONF 14). Ifølge retsdokumenterne blev to typer forsømmelse gjort gældende. For det første gøres det gældende, at de lovpligtige regnskaber i årene 1997, 1998 og 1999 burde have inkluderet meget betragtelige hensættelser i relation til GAR. For det andet blev det gjort gældende, at regnskaberne for hvert af årene 1998 og 1999 også burde have vist eventualforpligtelser og usikkerheder i tilknytning til Hyman-retssagen. ELAS hævdede, at det havde lidt tab ved ikke at sælge virksomheden og aktiverne (enten i september 1998 eller 2000), tab i forbindelse med muligheden for et sådant salg og tab ved at tildele bonusser, som ellers ikke ville være blevet tildelt. THOMSON (H2) påpegede, at tabene i den forbindelse var virksomhedstab, dvs. en formindskelse af selskabets værdi som organisation og ikke individuelle policeindehavertab.

I sidste instans måtte selskabet lade sagen falde, fordi det ikke var i stand til at bevise, at der var en årsagsforbindelse mellem de påståede forsømmelser og de tab, det havde lidt. "Til vores store skuffelse var vi ikke i stand til at godtgøre, at vi havde lidt tab, som kunne tilskrives sagsøgte" (THOMSON, H2). I H8 udtalte THOMSON, at det er "en skam, at ingen kan drages til ansvar for, hvad der skete" fordi vi har "vanskeligt ved at tro, at dette alene beroede på et uheld" (H8).

CHASE GREY er imidlertid af den opfattelse, at ELAS' retssager mod selskabets tidligere direktører og revisorer "indledtes .... ikke med den reelle hensigt at få dækket tabene, men for at forvirre policeindehaverne, aflede pressens opmærksomhed og højst sandsynligt forhale undersøgelsesprocessen og hindre policeindehaverne i at anlægge erstatningssager inden for den frist, der er foreskrevet i lov om forældelse" (WE 40238). "ELAS' bestyrelsesformand ... - sagfører af profession - og den administrerende direktør ... har begge (efter min opfattelse med en høj grad af hykleri) redegjort for nødvendigheden af at afslutte disse retssager, fordi


PE 386.573v02-00 254/404 PR\659626DA.doc

DA

239 Side 5.240 Side 27 og 28.241 De pensionsberettigede fik tilbudt en opskrivning på 2,5 % i værdien af den samlede bruttolivrente (se WE 23, side 19).

ELAS under retsforhandlingerne havde konstateret, at selskabet ikke var i stand til at bevise, at det havde lidt tab, et punkt, en kompetent sagfører ville have undersøgt, inden sagen indledtes" (WE 40239).

I et brev af 2. december 2005 til policeindehaverne (vedlagt som bilag til WE 35) giver ELAS følgende forklaring, hvad angår retssagen mod de tidligere direktører: "Bestyrelsen indledte erstatningssagen efter en nøje vurdering af en detaljeret juridisk rådgivning. På baggrund af denne rådgivning vurderede bestyrelsen, at den ville forsømme sin pligt som bestyrelse og svigte sit ansvar over for policeindehaverne, hvis den ikke krævede erstatning på disses vegne, mens det var omkostningseffektivt at gøre dette. Vi har løbende gennemgået kravene med advokatteamet for at sikre, at vi var ajour med udviklingen i kravenes styrke og omkostningseffektivitet. På basis af advokatteamets kraftige råd konkluderede vi, at vi måtte indgå forlig i retssagen mod de tidligere direktører med så få ekstraomkostninger som muligt. ... Det er bestemt ikke det resultat, vi har arbejdet så hårdt for at nå i de sidste fire år, og vi beklager dybt, at vi ikke har været i stand til ved rettens hjælp at sikre policeindehaverne en erstatning. Lord Penrose nåede frem til klare og vægtige konklusioner, hvad angår selskabets krise. Vi må imidlertid acceptere, at det er noget andet at overbevise domstolene om, at de tidligere direktører gennem deres rolle pådrager sig et ansvar, som ifølge loven medfører strafskyldighed og erstatning."

2. Kompromisordningen

Kompromisordningen behandles udtømmende i rapportens del IV. Men som følge af kompromisordningens relevans for de forurettede policeindehaveres situation vil visse aspekter af den blive analyseret på ny nedenfor med særlig vægt på de betænkeligheder, policeindehaverne har givet udtryk for.

§ 425 i den britiske virksomhedslov af 1985 giver en virksomhed mulighed for at iværksætte en "kompromisordning" mellem virksomheden og dens medlemmer eller kreditorer eller en kreditorklasse, forudsat at de berørte parter og retten giver deres samtykke. Ordningen bliver bindende, hvis den godkendes af et talmæssigt flertal, der repræsenterer tre fjerdedele i værdi af kreditorerne eller en kreditorklasse eller medlemmerne eller en klasse af medlemmer, og af retten (se ES 3240). ELAS udformede en sådan ordning med det sigte at stabilisere with-profits-fonden ved at mindske eksponeringen for GAR og samtidig fjerne risikoen for sagsanlæg mod ELAS med påstand om vildledende salgsmetoder, fordi selskabet ikke havde oplyst om GAR-risikoen for mulige ikke-GAR-policeindehavere. I praksis blev det foreslået, at GAR-policeindehaverne tilkendtes en stigning på 17,5 % i policeværdien for til gengæld at give afkald på retten til en garanteret livrentesats. Samtidig fik ikke-GAR-policeindehaverne tilbudt en forhøjelse på 2,5 % af policeværdien241 til gengæld for at opgive retten til at kræve


PR\659626DA.doc 255/404 PE 386.573v02-00

DA

242 Side 30.243 Side 29.244 GAR- og ikke-GAR policeindehavere befandt sig i særskilte afstemningsklasser.245 Begrundelserne herfor er anført i ES 3, side 32 og 33.246 Side 2.247 Se WE 29, side 19.248 Tillæg til anbringende 29/2005 af 9. november 2005 vedrørende FSA og FOS; side 2.249 Et nyt indlæg til Lord Penroses undersøgelse om de konklusioner, der kan drages af krisen i Equitable Life - et casestudie i en lang række tilsynssvigt begået af de offentlige instanser og deres repræsentant, finansmyndigheden; EMAG; 27. marts 2003; side 50.

erstatning enten ad rettens vej eller gennem ombudsmanden for finansielle anliggender.

Ifølge ES 3242 var forligsordningen et resultat af en større høringsproces, hvor policeindehaverne og tilsynsmyndighederne var inddraget, og som foregik under stor medieopmærksomhed. EMAG kaldte det en "massiv høringsproces, som blot var et kosmetisk pr-nummer" (WE 75). I ES 3 understregedes det desuden, at der var et vist tidspres, fordi betalingen af et beløb på 250 mio. engelske pund fra Halifax var betinget af, at der blev indgået et kompromis inden den 1. marts 2002. Derfor "var den tid, der var til rådighed for udarbejdelsen og godkendelsen af ordningen, langt kortere, end en ordning af en sådan kompleksitet normalt ville kræve" (ES 3243).

Ordningen godkendtes endeligt af et overvældende flertal af hver klasse244 af Equitables policeindehavere. Det er værd at bemærke, at dommer Lloyd afviste forslaget om, at de udenlandske policeindehavere skulle behandles som en separat klasse ved afstemningen om kompromisaftalen.245 Heller ikke de with-profits-pensionsberettigede behandledes som en særskilt klasse. Kompromisordningen fik retsvirkning den 8. februar 2002 ved High Courts godkendelse. Selskabet skønner, at "der fortsat var tæt ved en million personer med en kapitalinteresse i with-profits-fonden", da kompromisordningen trådte i kraft, selv om et betydeligt antal policeindehavere var udtrådt i løbet af 2001 (WE 47246).

Equitables bestyrelse hævdede på daværende tidspunkt, at ordningen indebar "en fair erstatning for GAR-policeindehaverne baseret på en "realistisk vurdering" af værdien af de lovfæstede rettigheder, de gav afkald på ..., erstatningen tildeles de forskellige GAR-policeindehavere i overensstemmelse med deres rettigheder; denne erstatning reduceres med værdien af et muligt erstatningskrav, som ikke-GAR-policeindehaverne giver afkald på, og erstatningen tager form af en forholdsmæssig forhøjelse af værdien af GAR-policeindehavernes policer i både garanteret og ikke-garanteret form" (WE 29247). Til gengæld gjorde repræsentanter for policeindehaverne gældende, at ordningen var "uretfærdig"248, og at den "forsætligt tilslørede og så bort fra juridiske råd [om], at policeindehavere uden [GAR] havde en stærk sag om vildledende salgsmetoder"249. EMAG fremfører specielt i WE-CONF 16, at den første generelle beskæring i værdierne på 16 % i juli 2001 - som efter EMAG's opfattelse ikke kun var en følge af den tabte GAR-sag og et fald påaktiemarkedet, men også (i vid udstrækning) et resultat af et tiår, hvor ELAS havde udbetalt uforholdsmæssigt høje bonusser - gik hårdt ud over nyere ikke-GAR-policeindehavere, som ikke tidligere havde draget fordel af uforholdsmæssigt høje bonusser, således som det var


PE 386.573v02-00 256/404 PR\659626DA.doc

DA

250 Side 3.251 Side 275.252 Side 19.253 Side 1 og 2.254 Side 6.255 Side 6.256Side 19.

tilfælde med (hovedsagelig GAR-) policeindehavere, der havde tegnet police før 1990. Som nævnt i punkt II.3., indtog THOMSON (H8) en anden holdning: "Der blev anvendt en ens sats på beskæringerne ud fra ønsket om at opnå større retfærdighed for alle policeindehavere. Bestyrelsen traf denne beslutning, efter at have overvejet en række muligheder sammen med den udpegede aktuar". BOSWOOD støtter i sin udtalelse (WE 76250) EMAG's synspunkt om, at beskæringen med en ensartet sats ikke tog hensyn til, at tidligere policeindehavere havde fået tildelt en uforholdsmæssig høj bonus. EMAG mener, at kompromisordningen havde givet ELAS mulighed for at berigtige situationen. I stedet indebar ordningen GAR-opskrivninger på17,5 % imod ikke-GAR-opskrivninger på 2,5 %. Lord PENROSE afviser i sin rapport at udtale sig om, hvorvidt kompromisordningen var retfærdig (WE 16251).

Desuden fortalte policeindehavere udvalget, at opskrivningerne af policeværdien ikke var garanterede: "I løbet af få uger omdannedes stigningen på 2,5 % på magisk vis til en reduktion på 4 %" (WEIR, H2), så policeindehaverne "fortabte retten til erstatning til gengæld for en stigning, der viste sig at være en dækningsløs check" (BELLORD, H2). Efter at stigningen i policeværdien var blevet godskrevet den 1. marts 2002, bekendtgjorde selskabet da også en yderligere beskæring på 4 % den 15. april 2002, som mere end udlignede den stigning på 2,5 %, som blev godskrevet ikke-GAR-policeindehavere kun seks uger forinden. Det samme overgik with-profits-pensionsberettigede, da selskabet reducerede det samlede afkast med 4 % efter godkendelsen af aftalen. En række policeindehavere såede derfor tvivl om kompromisordningens lovlige gyldighed (se f.eks. mundtlig forklaring af WEIR, H2, og SCAWEN, WE 23252).

Som gensvar herpå gjorde THOMSON gældende, at selskabet havde beskrevet kompromisordningen i alle enkeltheder i ledsagedokumenterne. "Opskrivningerne er ganske tydeligt beskrevet i ledsagedokumenterne til ordningen og indeholdt både garanterede og ikke-garanterede elementer. Markedsudsvingene betød, at vi måtte reducere de ikke-garanterede bonusser i overensstemmelse hermed. Denne risiko fremgik klart af dokumentationen..." (WE-CONF 5253). Professor BLAKE hævder imidlertid i WE 29254, at de oplysninger, bestyrelsen gav policeindehaverne i forbindelse med kompromisordningen, var utilstrækkelige. Kan kritiserede bl.a., at "de fleste oplysninger om fondens status var forældede, og at der praktisk taget ikke var nogen oplysninger om, hvad der skulle ske med fonden, efter [at kompromisordningen var trådt i kraft, og at det] ikke var klart angivet, hvad ... policeindehaverne gav afkald på ved at stemme for [ordningen]" (WE 29255). SCAWEN gør endvidere gældende, at selskabets samlede finansielle stilling ikke var blevet oplyst. Havde det været tilfældet, ville de with-profits-pensionsberettigede "helt givet ikke have accepteret tilbuddet" (WE 23256). EMAG kritiserede, at "dokumentationen om kompromisordningen ikke


PR\659626DA.doc 257/404 PE 386.573v02-00

DA

257 Side 4.258 Tillæg til andragende 29/2005 af 9. november 2005 vedrørende FSA og FOS; side 2.

omhandlede spørgsmålet om de uforholdsmæssigt høje bonusser og de fordele, som disse havde givet GAR-policeindehaverne, samt den uretfærdighed, som overgik ikke-GAR-policeindehavere i kraft af beskæringen på 16 % i policeværdien [og] muligheden for en justering, som kompenserede ikke-GAR-policeindehavere" (WE-CONF 16).

Desuden kommenterede EMAG detaljeret den anden beskæring i policeværdien den 15. april 2002, der mere end opvejede den opskrivning af policeværdien, som ikke-GAR-policeindehavere havde nydt godt af. Som nævnt ovenfor, hævdede ELAS, at dette var blevet nødvendigt som følge af "markedsudsving". EMAG gør gældende, at markedet faldt 6 % (svarende til et fald på 3 % i værdien af Equitable Lifes aktiver) mellem juli 2001, da beskæringen på 16 % gennemførtes, og april 2002, da den anden beskæring fandt sted. Imidlertid "indtraf al dette, inden kompromisordningen offentliggjordes i december 2001, [og] der indtraf intet større markedsfald inden beskæringen i policeværdien i april 2002" (WE-CONF 16). EMAG mener, at ved at undlade at forklare ikke-GAR-policeindehavere, at det ville blive nødvendigt med en yderligere beskæring i policeværdien, medmindre der indtraf en øjeblikkelig brat stigning på aktiemarkedet, har ELAS formentlig med overlæg vildledt policeindehaverne. Til gengæld understregede THOMSON i H8 "at markederne fortsatte med at falde, efter at kompromisordningen var vedtaget i februar 2002, og at bestyrelsen ikke havde andet valg end at lade disse ændringer afspejle sig i markedsværdierne af de ikke-garanterede afkast." BOSWOOD (WE 76257) tilslutter sig EMAG's vurdering og udtaler, at "dette er noget, der burde havde været nævnt over for dem, inklusive retten, som skullegodkende ordningen". Han mener således, at det er muligt, at "de ansvarlige med overlæg skjulte oplysninger, som de vidste var relevante i forbindelse med ordningen". EMAG bad påbaggrund af ovenstående FSA undersøge spørgsmålet. Sidstnævnte afslog imidlertid at gøre dette under henvisning til sin skønsbeføjelse (WE-CONF 16).

THOMSON imødegik påstandene om, at dokumentationen i forbindelse med kompromisordningen havde været utilstrækkelig, ved at understrege, at ordningen var blevet godkendt af High Court. Han citerede dommeren således (H8): "Jeg er ikke i tvivl om, at det er en ordning, som en intelligent og ærlig person, et medlem af den pågældende klasse, og som handler i overensstemmelse med egne interesser, med rimelighed vil godkende. Jeg mener også, at der hverken som følge af utilstrækkelige oplysninger eller på anden måde i proceduren, eller hvad angår nogen af de materielle oplysninger, der er tilgået mig, er den mindste grund til at antage, at der ikke er tale om en korrekt ordning, som, efter at være blevet godkendt af det påkrævede flertal af forskellige klasser, bør godkendes af retten. Thi kendes for ret: Kompromisordningen godkendes."

Policeindehaverne kritiserede generelt, at FSA anbefalede dem at acceptere kompromiset eller endda fremmede det.258 "FSA var med til at anspore Equitable-medlemmerne til i al hast at indgå et fejlbehæftet kompromis under antydning af, at Equitable ville gå konkurs, hvis kompromiset ikke kom i stand, og med den påstand (som ikke gik i opfyldelse), at fonden ville


PE 386.573v02-00 258/404 PR\659626DA.doc

DA

259 Et nyt indlæg til Lord Penroses undersøgelse om de konklusioner, der kan drages af krisen i Equitable Life - et casestudie i en lang række tilsynssvigt begået af de offentlige instanser og deres repræsentant, finansmyndigheden; EMAG; 27. marts 2003; side 50.260 Resumé af den uafhængige aktuars rapport; side 125.

genvinde sin stabilitet, hvis kompromiset gik igennem. ... Det lader til, at de, der ikke gik med til kompromiset, som godkendtes af FSA, og trak deres penge ud af selskabet, i sidste ende var bedre stillet end dem, der blev. I betragtning af FSA's utvetydige opbakning bag kompromiset, burde denne institution være fuld af brøde, eftersom den formodes at beskytte policeindehavernes rimelige forventninger.259"

I sin forklaring for udvalget kommenterede STRACHAN (H4) FSA's medvirken ved gennemførelsen af kompromiset: "Kompromisordningen blev vedtaget som led i en uafhængig sag i henhold til virksomhedsloven. I denne særlige sag indtog FSA ingen formel lovfæstet rolle". I WE 37 gør FSA opmærksom på, at den "ikke desto mindre tilskyndede Equitable til at gå videre end det, der krævedes i medfør af virksomhedsloven, for at sikre, at policeindehavernes interesser så vidt muligt beskyttedes, navnlig gennem udpegning af en uafhængig aktuar, der kunne afgive responsum om, hvorvidt forslagene var rimelige". Hertil kommer, at FSA "gennemgik og vurderede de forslag i kompromisordningen, der var rettet mod Equitable Lifes with-profits-policeindehavere, for at sikre, at der var taget behørigt hensyn til alle policeindehaveres interesser" (WE-CONF 8). I den forbindelse baserede FSA sig på følgende betragtninger: "For det første, at en vellykket kompromisordning i princippet ville frembyde de bedste muligheder for stabilitet for Equitable Life og dets policeindehavere. For det andet - hvilket vedrører spørgsmålet om, hvorvidt ordningen var retfærdig – en vurdering af, om der var en fair afvejning af hver af de berørte gruppers rettigheder og krav. For det tredje, at der skulle udarbejdes et klart og udtømmende informationsmateriale henvendt til policeindehaverne, og for det fjerde, at vi tog hensyn til den uafhængige aktuars vurdering af forslaget" (STRACHAN, H4). Den uafhængige aktuar anførte i sin rapport, at"ud fra et aktuarmæssigt synspunkt er vilkårene i ordningen fastlagt på en fair og rimelig måde" (WE-CONF 9260). Policeindehaverne gjorde imidlertid gældende, at aktuaren undlod at tage stilling til en række vigtige spørgsmål, som ville have været vigtige for policeindehavernes forståelse af forslaget (se WE-CONF 16) og rejste endvidere tvivl om, hvorvidt aktuaren var uafhængig af ELAS (se WE 75).

I sin vurdering af kompromisordningen (WE 67) drager FSA følgende konklusion: "FSA glæder sig over, at størrelsen af væksten i policeværdien, hvad angår de relevante GAR-pensionsberettigede og ikke-GAR-pensionsberettigede, udgør et fair tilbud til gengæld for GAR-rettighederne og de potentielle krav om vildledende salgsmetoder, som ville blive afstået. Selv om der er forskelle fra person til person inden for hver af de relevante grupper, glæder vi os over, at der ikke er nogen kategorier af policeindehavere inden for de enkelte grupper, som vil opnå uforholdsmæssigt større eller mindre fordele". FSA anfører desuden, at, "ordningen var i policeindehavernes interesse og var en hensigtsmæssig måde at fjerne den usikkerhed, som skadede selskabet, på; følgelig så vi ingen grund til at gøre indsigelser over for retten, der havde det endelige ansvar for afgørelsen" (WE-CONF 8).


PR\659626DA.doc 259/404 PE 386.573v02-00

DA

261 Side 9.262 Side 4.263 Side 4.

I ES 3261 tages ikke stilling til, om kompromisordningen er retfærdig, men der peges påordningens fordele i almindelighed: "For det første skaffede ordningen de berørte parter sikkerhed, idet den værnede policeindehaverne (og Equitable) mod et langt og bekosteligt søgsmål. For det andet godkendtes ordningen af tilsynsmyndigheden (FSA), hovedparten af medlemmerne og retten. For det tredje betød ordningen, at en aftale med Halifax plc gik igennem på de bedst mulige vilkår. For det fjerde ser det ud til, at ordningen er at foretrække frem for andre alternativer, f.eks. afviklingen af Equitable." Forfatterne bag ES 3 fremsætter det synspunkt, at "en forurettet policeindehaver alt i alt vil være bedre stillet ved en kollektiv løsning såsom kompromisordningen end gennem individuelle retsmidler", uden at uddybe dette punkt yderligere.

Det kan ud fra de foreliggende oplysninger konkluderes, at det primære formål med kompromisordningen, der fik retskraft den 8. februar 2002, efter at den var godkendt af det fornødne flertal af policeindehavere og godkendt af High Court, var at fjerne de retlige uvisheder og forpligtelser fra Equitable Life og dermed stabilisere fonden. Ordningen tjente imidlertid ikke til at godtgøre policeindehaverne for de tab, de havde lidt ved nedskrivningen af policeværdien i 2001, som skyldes en række særlige omstændigheder i Equitable, herunder selskabets praksis i 1990'erne med at udbetale uforholdsmæssigt høje bonusser. Især blev opskrivningerne i policeværdien for ikke-GAR-policeindehavere, som til gengæld gav afkald påderes ret til at rejse erstatningskrav, mere end opvejet ved efterfølgende nedskrivninger. Udvalget er ud fra de foreliggende oplysninger tilbøjelig til at mene, at selskabet på det tidspunkt, hvor det foreslog ordningen, må have været klar over, at opskrivningerne i policeværdierne under normale omstændigheder ikke kunne opretholdes, men undlod at underrette policeindehaverne og retten herom. Der er overvældende indicier for, at mange policeindehavere i bagklogskabens lys ikke ville have stemt for ordningen. Udvalget konkluderer, at det endelige resultat af ordningen var således, at alle tilbageblevne policeindehavere mistede retten til at rejse krav mod selskabet, mens deres tab fortsatte med at vokse.

3. Klager rettet mod ELAS og policerevisioner

THOMSON oplyste over for udvalget, at ELAS havde indført en intern klagehåndteringsproces, således som det kræves efter FSA's regler. Han sagde, at selskabet siden 2001 havde behandlet over 40.000 klager om en lang række spørgsmål. Disse klager, som vedrørte "spørgsmål, der specifikt vedrørte selskabets situation ... for størstepartens vedkommende var blevet imødekommet gennem policerevisioner" (WE 47262). Ifølge THOMSON (WE 47263) blev policerevisionerne (berigtigelsesordningen, ikke-GAR-udtræderes ordning og den styrede pensionsgennemgang) taget i anvendelse i mere end 100.000 sager,


PE 386.573v02-00 260/404 PR\659626DA.doc

DA

hvoraf mange blev kortlagt og løst af selskabet, uden at selskabet modtog nogen klage fra policeindehaveren.

For det første blev der under korrektionsordningen (75.000 tilfælde) udbetalt erstatning til GAR-policeindehavere, hvis policer var forfaldet, inden House of Lords ved en dom beordrede selskabet til at opfylde sine forpligtelser over for GAR-policeindehaverne. Det gav dem de fordele, de ville have nydt godt af, hvis dommen havde været kendt på det tidspunkt.

For det andet omfattede den styrede pensionsgennemgang 20.000 kontrakter, idet policeindehaveren blev sat i stand til at modtage et afkast fra en pensionspolice, uden på det tidspunkt at konvertere hele pensionen til en livrente. Finansjournalisten BAIN hævdede imidlertid i H8, at "i de fleste af ... sagerne i den styrede pensionsgennemgang var policeindehaverne blevet fortalt, at der ikke tilkom dem nogen erstatning, og at kun et mindretal var blevet tilbudt små beløb i forbindelse med et forlig". Han gav et eksempel på en skadelidt, som ELAS havde tilbudt en erstatning på 522 engelske pund som følge af gennemgangen. Ifølge BAIN (H8) var det først, efter at skadelidte havde truet med et sagsanlæg, at ELAS "[indvilligede i] at betale ham 81.907 engelske pund".

For det tredje omfattede "ikke-GAR-udtræder"-ordningen ca. 15.000 ikke-GAR-policeindehavere, der havde opsagt policerne, inden kompromisordningen trådte i kraft. De fik ifølge THOMSON (H2) tilbudt en erstatning på højst 5 % af tabet. FSA oplyste, at det "oversåaspektet med at yde en fyldestgørende erstatning til policeindehavere, der havde forladt Equitable for tidligt til at drage fordel af kompromisordningen" (STRACHAN, H4). Policeindehavernes repræsentanter understregede, at de tilbud, selskabet havde fremsat individuelt eller som følge af policerevisionerne, var latterlige, idet de kun repræsenterede en lille brøkdel af, hvad folk reelt havde tabt. Ifølge THOMSON (H2) accepterede det store flertal af de berørte imidlertid selskabets tilbud. Han oplyste, at selskabet henviste ca. 1.000 sager, hvor policeindehaverne ikke accepterede selskabets tilbud, til ombudsmanden for finansielle anliggender (se nedenfor).

THOMSON (H2) påpegede generelt, at Equitable som et gensidigt selskab måtte efterstræbe en balance mellem skadelidtes interesser og de øvrige policeindehavere, som måtte betale erstatningen. "Når selskabet udreder erstatning, kan denne kun komme fra de aktuelle policeindehavere, så vi skylder disse at nægte at betale, når der ikke er tilstrækkelig grund dertil. ... Selskabet måtte derfor sondre mellem ægte krav og opportunistiske krav ..." (THOMSON, H2). I samme ånd udtalte han i H8, at "hvis der blev udbetalt uforholdsmæssigt store erstatninger til dem, der råbte højest, ville dette være på bekostning af dem, der blev tilbage ... så vi må altid afveje dette så retfærdigt, vi kan."

V. Påstande om svig og det britiske bagmandspoliti


PR\659626DA.doc 261/404 PE 386.573v02-00

DA

264 Se f.eks. WE 7, WE 8, WE 9, WE 25, WE 31, WE 33, WE 34, WE 40 og WE 42.265 Side 2.266 Side 7.267 Side 2.268 Se f.eks. skriftligt indlæg af Chase Grey (WE 9), side 3 og 4.269 http://www.sfo.gov.uk/270 Side 3 og 4.271 Den nævnte rapport er også blevet registreret af udvalget som WE 7: Equitable Life: Penrose og situationen derefter - analyse af et bedrageri. Et indlæg af Michael Nassim; 30. december 2004.272 Side 4.

I en del af det skriftlige materiale, udvalget har modtaget264, hævdes det, at selskabets holdning og adfærd har tangeret svig. Investorsammenslutningen udtaler i WE 31265, at den ikke kan bevise, at der har fundet svig sted, men at det foreliggende materiale taler derfor. Nærværende arbejdsdokument behandler ikke disse påstande i nærmere detaljer. Men hvis det blev fastslået, at de var sande, ville det hjælpe policeindehaverne med at underbygge krav og opnå erstatning ved de civile domstole. I WE 31266 anføres, at spørgsmålet, om Equitable Life som selskab betragtet overtrådte civilretlige regler ved at føre policeindehaverne bag lyset, ville være relevant, eftersom civile søgsmål i det tilfælde i teorien stadig var mulige, selv om tiden allerede var forpasset for civile søgsmål på et andet grundlag (se nedenfor). ELAS udtaler: "vi har undersøgt påstandene om svig meget nøje [men] har ikke fundet beviser, der peger i retning af en bæredygtig sag om svig imod selskabet" (WE-CONF267).

En række policeindehavere indbragte faktisk et søgsmål med påstand om svig for det britiske bagmandspoliti (SFO)268. Ifølge LAKE blev bagmandspolitiet endda anmodet af finansministeriet om at se på sagen. Bagmandspolitiet oplyser på sit websted269, at det er en uafhængig offentlig instans, der efterforsker og forfølger alvorlige og komplekse tilfælde af svig. Bagmandspolitiet er en del af det britiske strafferetlige system. Det ledes af en direktør, som er udpeget af og ansvarlig over for Attorney General. Bagmandspolitiets nøglekriterium for, om det skal antage en sag til behandling eller ej, er, om det påståede tilfælde af svig forekommer så alvorligt eller komplekst, at der bør iværksættes en efterforskning af dem, der er kompetente til at gennemføre retsforfølgningen. Af andre faktorer kan nævnes værdien af den påståede svig, om der er en større international dimension, om sagen kan tænkes at give anledning til udbredt offentlig bekymring, og om den kræver en højt specialiseret viden, f.eks. om finansmarkederne.

GREY udtaler, at bagmandspolitiet informerede ham om, at de påstande, han havde fremsat, ville blive vurderet i lyset af det på daværende tidspunkt igangværende civile søgsmål, ELAS havde rejst mod sine tidligere direktører og revisorer. Ifølge ham "var der stor sandsynlighed for, at ELAS havde rejst de civile søgsmål ud fra en bevidst forsinkelsestaktik [og] for at skjule sandheden bag ELAS' kollaps" (WE 9270). Desuden hævder GREY, at han var blevet informeret af WEIR om, at bagmandspolitiet trods gentagne anmodninger fra WEIR havde undladt formelt at anerkende modtagelsen af rapporten271, som ifølge GREY udgør den mest udtømmende redegørelse for det påståede bedrageri, og som WEIR tilsyneladende havde fremsendt til bagmandspolitiet (WE 9272).


PE 386.573v02-00 262/404 PR\659626DA.doc

DA

273 Side 6.

Bagmandspolitiet besluttede senere ikke at efterforske sagen. MAXWELL (H4) citerede fra en pressemeddelelse, som bagmandspolitiet udsendte den 19. december 2005: "Efter en nøje gennemgang af det foreliggende materiale, herunder Penrose-rapporten og materiale, der beror hos selskabet, og på baggrund af resultatet af selskabets sag mod dets tidligere revisorer og en række af dets tidligere direktører bekræfter bagmandspolitiet, at der intet er fremkommet, som kan begrunde en fuld kriminel efterforskning i Equitable Life-forsikringsselskabets forretningsføring". WE-CONF 30 indeholder et brev fra bagmandspolitiet til en policeindehaver, som redegør for SFO's afgørelse: "Denne afgørelse byggede på en grundig gennemgang af Penrose-rapporten og omfattende undersøgelser for at fastslå, om der var et tilstrækkeligt grundlag for at indlede en kriminel efterforskning med henblik på retsforfølgning. Vi tog ved gennemgangen hensyn til resultatet af de civile søgsmål, Equitable Life havde rejst mod sine tidligere revisorer og tidligere direktører og medarbejdere. Den test, som bagmandspolitiet anvender ved en sådan vurdering er, om beviserne imod et individ eller en organisation er tilstrækkeligt stærke til, at der er en rimelig mulighed for domfældelse i et nævningeting. Der skal føres bevis for det strafbare forhold eller de strafbare forhold, som er hævet over enhver begrundet tvivl. Bagmandspolitiets gennemgang udmundede i den konklusion, at testen faldt negativt ud på grund af det svage bevismateriale."

LAKE (H1) kritiserede, at "det besynderlig nok tog bagmandspolitiet to år at afgøre, at der ikke var nogen sag at efterforske trods de næsten indlysende vildledende oplysninger i Equitables årsregnskab for policeindehaverne". BRAITWAITE (H1) understregede imidlertid, at "der ikke er nogen antydning fra [EMAG] om, at bagmandspolitiet ikke undersøgte muligheden af, at der havde fundet svig sted". I WE 31273 hævdes det imidlertid, at engelsk straffelov i forbindelse med komplekse tilfælde af økonomisk svig er i en uheldig og ineffektiv tilstand: "Bagmandspolitiet har store problemer med at opnå domfældelse, og dets resultater er meget dårlige". Spørgsmålet, om der fandt kriminelt svigagtige handlinger sted, behandles i denne rapports del IV.

VI. Krav imod ELAS for vildledende salgsmetoder

Talrige policeindehavere fremsatte mundtlige og skriftlige påstande om vildledende salgsmetoder, som er nærmere beskrevet i denne rapports del IV. Kunderne blev efter sigende aldrig informeret (eller blev vildledt) af Equitable om risiciene i forbindelse med det forhold, at deres pengemidler befandt sig i en fælles pulje med GAR-policer. Specielt de policeindehavere, der havde købt deres policer i slutningen af 1990'erne, da GAR-forpligtelserne blev en materiel risiko (navnlig i lyset af den verserende Hyman-sag), klagede over, at de ikke var ordentligt informeret, og hævder derfor, at ELAS solgte dem policer under vildledende oplysninger. Policeindehaverne fremsatte også andre påstande om vildledende salgsmetoder, nemlig, at det i ELAS' salgsmateriale blev hævdet, at with-profits-fonden udjævnede svingningerne i afkast og


PR\659626DA.doc 263/404 PE 386.573v02-00

DA

274 Side 5.275 Kapitel 6.

i aktivernes værdi (hvilket ikke var tilfældet), og at ELAS aggressivt pressede på for, at policehaverne udskiftede de eksisterende ELAS-policer med nyere investeringspolicer, som var stærkt rentable for ELAS (da de skabte nye aktiviteter og provisioner, samtidig med at de krævede mindre kapitalreserver).

Det er værd at bemærke, at nogle af de påstande, policeindehaverne fremsatte, bekræftedes af to tidligere ELAS-sælgere (se den mundtlige forklaring afgivet af LLOYD, (H5) POWER (WE-FILE 2)), der hævdede, at de selv var blevet vildledt af selskabet. F.eks. fortalte LLOYD, der er sælger i Det Forenede Kongerige, udvalget følgende: "Jeg føler, at vi alle blev svigtet af Equitable Lifes bestyrelse. Efter min opfattelse havde selskabet pligt til at fortælle policeindehaverne og salgspersonalet om de risici, der var forbundet med at føje yderligere summer til den eksisterende with-profits-fond, og jeg mener, at disse risici burde have været kendt senest i 1998, muligvis tidligere. ... Set i bagklogskabens lys, mener jeg, jeg blev vildledt om risiciene i forbindelse med with-profits-fonden. ... Det undlod jeg tydeligvis pådaværende tidspunkt, men når jeg ser tilbage nu, mener jeg, at noget burde have været gjort for at hindre yderligere kunder - andre end dem, der allerede havde gjort det - i at indbetale penge til en fond, som havde forpligtelser, der oversteg dens midler. Set i bagklogskabens lys, solgte vi with-profits-midler på en måde, der ud fra, hvad vi ved i dag, var uforsvarlig både for afkastbærende livrenter og for with-profits-livrenter" (H5).

Hvad angår with-profits-pensionsberettigede, hævdes det desuden, at det ikke blev forklaret for køberne på daværende tidspunkt, at en stor del af deres afkast ifølge vilkårene for livrenten ville blive klassificeret som "ikke-garanterede": "Hvad hverken kontrakten eller produktvejledningen oplyste om var, at slutbonussen kunne stryges i sin helhed efter selskabets eget skøn, og at dette element efter nogle få år kunne udgøre ikke mindre end 50 % af livrentens afkast. Det er utænkeligt ...at en person, der havde forstået dette og søgte en sikker livsvarig indtægt ... nogen sinde ville have købt et sådant produkt" (WE 23274).

BAIN, der er finansjournalist, henledte i H8 udvalgets opmærksomhed på, hvad han beskrev som en "overlagt vildledende salgskampagne" i forbindelse med de såkaldte "styrede pensioner", som selskabet introducerede i 1995. Der var tale om afkastbærende pensionspolicer, som gjorde det muligt for policeindehaveren at oppebære et afkast fra en pensionspolice uden på det tidspunkt at omdanne hele pensionspolicen til en livrente. Dette spørgsmål behandles nærmere i denne rapports del IV.

En række policeindehavere mener, de har et krav mod selskabet, fordi de led tab som følge at selskabets praksis med at udskrive uforholdsmæssigt høje bonusser i 1990'erne, således som Lord Penrose anførte i sin rapport (WE 16275). Lord Penrose anfægtede det synspunkt, at problemerne i selskabet var en direkte følge af problemerne med Hyman-retssagen, og påpegede, at der i det store og hele var et underskud i fonden igennem 1990'erne som et resultat af ELAS' alt for store udbetalinger i den periode. Efter offentliggørelsen af rapporten


PE 386.573v02-00 264/404 PR\659626DA.doc

DA

276 Side 1.277 Side 9.278 Side 8.279 Memorandum udarbejdet af ombudsmanden for finansielle anliggender for Europa-Parlamentets Udvalg om Krisen i Equitable Life Assurance Society; 31. maj 2006.

den 8. marts 2004 gav ELAS tilsyneladende udtryk for det synspunkt, at det havde stærke argumenter til sit forsvar, hvis policeindehaverne forsøgte at rejse krav mod det på basis af Lord Penroses konklusioner (se WE-CONF 29276). FSA gennemførte efterfølgende sin egen undersøgelse med hjælp fra eksterne eksperter for at vurdere "potentielle krav mod Equitable Life Assurance Society, der udsprang af Lord Penrose-rapporten". Udvalget modtog en stærkt redigeret udgave af FSA's vurdering, i hvilken det konkluderes, "at der ikke er nogen større risiko for, at krav, der baseres på påstande om selskabets bonuspraksis vil falde heldigt ud" (WE-CONF 29277). Det redigerede dokument indeholder imidlertid ingen begrundelse for denne konklusion eller nærmere forklaring. FSA offentliggjorde i juli 2004 et informationsdokument, der rådgiver ELAS policeindehaverne om forskellige spørgsmål påmyndighedens websted (WE-FILE 29). I dokumentet bekræftede FSA sit synspunkt, at "generiske krav mod Equitable Life vedrørende selskabets grundlag for at tildele bonusser i 1990'erne formentlig ikke vil falde heldigt ud" (WE-FILE 29278).

Policeindehavere, der mente de havde krav mod ELAS, havde mulighed for at søge erstatning fra ombudsmanden for finansielle anliggender (FOS) eller rejse søgsmål mod ELAS ved domstolene, forudsat at de ikke var omfattet af kompromisordningen eller på anden måde havde accepteret et tilbud om erstatning fra selskabets side, som udelukkede et sagsanlæg.

1. Udenretslige retsmidler - Ombudsmanden for finansielle anliggender (FOS)

a.) Indledning

Udvalget modtog et memorandum udarbejdet af FOS (WE 27279), der beskriver FOS' medvirken i klager mod ELAS og ombudsmandsinstitutionens lovfæstede og tilsynsmæssige rammer, rolle, beføjelser og ansvar. FOS oprettedes således i henhold til lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000 (FSMA). Dermed samledes under én hat de seks tidligere ordninger, herunder myndigheden for personlige investeringer (PIA) under Pia-ombudsmanden. der tidligere havde dækket forskellige britiske finansielle tjenesteydelsessektorer. Andre regler, der var fastsat i medfør at FSMA, udstak FOS' jurisdiktion og den procedure, FOS skal følge ved behandlingen af klager. FOS er ogsågenstand for overgangsbestemmelser indeholdt i både FSMA og andre britiske bekendtgørelser, der omfatter behandlingen af delvis afsluttede klagesager under tidligere ordninger og klager om facts og undladelser, der fandt sted, inden oprettelsen af FOS.

I Equitables tilfælde udgøres den relevante tidligere ombudsmandsordning af myndigheden for personlige investeringer, som drives af PIA Ombudsman Bureau Ltd (PIA-ombudsmanden). Ifølge denne ordning skulle ombudsmanden følge enhver gældende lov, retsregel eller relevant


PR\659626DA.doc 265/404 PE 386.573v02-00

DA

280 Side 35.281 http://www.financial-ombudsman.org.uk/about/index.html282 Side 37.283 Forkortelse for "regler for tvistbilæggelse" indeholdt i FSA-håndbogen.284 Side 38.285 Side 38.

juridisk myndighed. FOS skal tage stilling til klager, som oprindelig blev indgivet til PIA-ombudsmanden i overensstemmelse med PIA-kriterierne, og således følge enhver gældende lov eller retspraksis. I tilfælde af nye klager skal FOS til gengæld træffe afgørelser, der er fair og rimelige ud fra sagens samlede omstændigheder under hensyntagen til enhver gældende lov eller retspraksis (se ES 3280).

FOS beskriver sig selv om et uafhængigt offentligt organ, der er oprettet for at løse individuelle tvister mellem forbrugere og udbydere af finansielle tjenesteydelser uformelt og som et alternativ til domstolene281. Forbrugerne kan indgive klager til FOS vederlagsfrit. Klageberettigede er generelt private enkeltpersoner, små virksomheder og organisationer, hvad angår klager, der udspringer af et kundeforhold eller et potentielt kundeforhold. Der er ikke krav om, at klageren er bosat eller har sit forretningssted i Det Forenede Kongerige. FOS' obligatoriske jurisdiktion omfatter enhver godkendt virksomhed, mod hvilken der rejses en klage, når klagen vedrører en aktivitet, der reguleres under FSMA og er undergivet obligatoriske jurisdiktionsregler. Bortset fra få undtagelser er alle godkendte virksomheder undergivet FOS' obligatoriske jurisdiktion. Denne jurisdiktion omfatter handlinger eller undladelser, der kan tilskrives en godkendt virksomhed, som udøver en reguleret aktivitet, herunder udpegede repræsentanters handlinger.

Inden forbrugeren henvender sig til FOS, skal han/hun rette en skriftlig klage direkte til den pågældende virksomhed. Er han/hun tilfreds med virksomhedens svar, kan han/hun indbringe en klage for FOS. Ombudsmanden kan ikke behandle en klage, hvis klageren indgiver den mere end seks måneder efter den dato, hvor virksomheden fremsender sit endelige svar, eller mere end seks år efter den omklagede/omhandlede begivenhed eller (hvis senere) mere end tre år fra den dato, hvor han blev klar over (eller med rimelighed burde være blevet klar over), at han havde grund til klage. Ombudsmanden kan tage stilling til klager uden for disse frister, hvis overskridelsen af fristen var et resultat af ekstraordinære omstændigheder, eller hvis virksomheden ikke gør indsigelser mod, at klagen behandles (se ES 3282). De omstændigheder, hvorunder ombudsmanden kan afvise en klage uden at behandle den, er fastlagt i DISP 3.3.1283. § 18 giver FOS mulighed for at anlægge et bredt skøn, da han kan afvise en klage uden at behandle sagens realitet, "hvis det er godtgjort, at der er tvingende grunde til, at det er uhensigtsmæssigt, at klagen behandles af ombudsmanden for finansielle anliggender" (se ES 3284). Hvis f.eks. en enkeltstående klage rejser spørgsmål, der har videre implikationer, f.eks. fordi et stort antal forbrugere er berørt, kan ombudsmanden for finansielle tjenesteydelser gribe ind i større målestok (ES 3285).

Finder FOS, at en klager har et gyldigt krav, kan FOS beordre den pågældende virksomhed til at udrede erstatning. En afgørelse truffet af FOS er endelig og bindende for virksomheden, idet


PE 386.573v02-00 266/404 PR\659626DA.doc

DA

286 Ombudsmanden kan anbefale, at et selskab betaler et højere beløb, som ikke er obligatorisk (WE 27, side 3).287 Side 12-17.288 Side 33.289 Side 4 og 5.

FOS dog højst kan pålægge en erstatning på 100.000 engelske pund plus renter.286 Er klageren ikke tilfreds med FOS' afgørelse kan han/hun rejse et søgsmål inden for de lovfæstede forældelsesfrister m.v. Accepterer klageren afgørelsen, er denne bindende.

De indbyrdes relationer mellem FOS og FSA reguleres ved et aftalememorandum (MoU). Dette er nærmere omhandlet i WE 83287: I aftalememorandummet hedder det bl.a., at "hver af institutionerne er operationelt uafhængig og har særskilte funktioner". Det beskriver FSA og FOS' respektive ansvar og udstikker samarbejdsrammerne. Det indeholder desuden bestemmelser om informationsudvekslingen mellem de to organer. FOS har navnlig "ansvaret for at underrette FSA, når det støder på sager, der kunne tænkes at have tilsynsmæssige implikationer". Det hedder videre i dokumentet, at "såfremt FSA finder, at der foreligger en sag af tilsynsmæssig relevans, som eventuelt også kunne behandles som en tvist for ombudsmanden, skal myndigheden underrette FOS om sagen og drøfte en eventuel tilsynsmæssig foranstaltning". Det foreskrives i aftalememorandummet, at "FSA og FOS skal træffe afgørelse om, hvorledes de bedst kan kommunikere med forbrugerne og med virksomhederne i tilfælde, hvor omstændighederne i forbindelse med en klage eller klager, giver anledning til, at FSA griber ind, og hvor det er sandsynligt, at der vil blive taget skridt til at afhjælpe problemerne generelt ...". Aftalememorandummet omhandler desuden emner såsom FOS' budget, finansielle instrumenter og indtægter. Endelig bestemmes det i aftalememorandummet, at "alle FOS' direktører skal udpeges og kan afsættes af FSA", og "vilkårene ved udpegningen af hver af direktørerne skal være således, at hans uafhængighed af FSA sikres i den daglige drift af ordningen". FOS skal aflægge en fuld beretning for FSA mindst en gang om året.

b.) Behandling af klager over Equitable Life

Det fremgår af det foreliggende materiale, at der er indbragt flere tusinde sager for FOS (se f.eks. WE 14288). FOS selv oplyser i sit memorandum til udvalget, at myndigheden "har modtaget ca. 2.700 klager omkring GAR-relaterede spørgsmål", og at "ca. 1.200 af disse klager nu er løst". Hertil kommer, at "ca. 400 klager [vedrørende styrede pensioner] i øjeblikket verserer hos FOS" (WE 27289). Ifølge oplysninger, MERRICKS afgav i forbindelse med udvalgets besøg i London den 16. oktober 2006 (WE 56), skulle FOS have behandlet "over 6.000 klager over Equitable Life", hvilket er "et mindre antal end det, vi har haft med at gøre med andre britiske livsforsikringsselskaber". Ca. 2.700 af disse er GAR-relaterede. Han oplyser yderligere, at 1.843 klager er "færdigbehandlet". I WE 90 oplyser FOS, at alle de 1.843 "færdigbehandlede" klager var GAR-relaterede. Af de "færdigbehandlede" klager blev 917 "taget til følge", mens 889 blev "afvist" og 37 ikke "antaget til behandling". Der verserede pådaværende tidspunkt 930 klager. I alt 50 klager var Penrose-relateret, og blev derfor ikke


PR\659626DA.doc 267/404 PE 386.573v02-00

DA

290 Se WE 90.291 De enkelte afgørelser i de ledende sager analyseres nærmere i ES 3, side 40-46.292 Side 43.

behandlet (se nedenfor). Det fremgår af de seneste tal, som FOS290 har opgivet, at 7.377 klager var færdigbehandlet pr. 31. marts 2007, og at 752 stadig verserede. Der er blevet udbetalt erstatning i 2.087 af disse klagesager.

På grund af det høje antal klager besluttede FOS at opdele sagerne i grupper, der efter FOS' vurdering omhandlede spørgsmål af samme art og først behandle "ledende sager" fra hver gruppe. FOS behandlede følgende ledende sager291:

"N-sagen" vedrørte rådgivning udført af Equitable i 1990. FOS afviste klagen med den •begrundelse, at GAR-risikoen på daværende tidspunkt kun var teoretisk.

"H-sagen" vedrørte rådgivning udført inden den 20. marts 1998. FOS afviste klagen med •den begrundelse, at selv om GAR-spørgsmålet drøftedes i faglige kredse på daværende tidspunkt, var der ingen klare beviser for, at Equitable var klar over dette.

I "E-sagen" tog FOS klagen til følge vedrørende den rådgivning, som var udført mellem •september 1998 og juli 2000 (datoen for Hyman-dommen), med den begrundelse, at Equitable på daværende tidspunkt var vidende om risikoen og burde have underrettet policeindehaverne herom.

På lignende vis tog FOS i "G-sagen" klager til følge vedrørende den rådgivning, som var •udført mellem den 20. marts og august 1998.

"O-sagen" omhandlede rådgivning, som var udført efter dommen i Hyman-sagen. FOS •traf i denne sag afgørelse om, at Equitable ikke havde pligt til at rådgive specifikt om, at der var en mulighed for, at salget af selskabet ikke gik igennem, og at Equitable var berettiget til at fremstille muligheden for et salg i et positivt lys.

I ES 3292 beskrives, hvorledes FOS beregnede erstatningen, hvad angår de to ledende sager, myndigheden tog til følge: "FOS fandt, at E burde modtage en erstatning, som stillede hende, som om hun ikke havde investeret i Equitable Life. Da aktiemarkedet imidlertid faldt efter købet af policen, ville det være unfair at yde erstatning til E for tab, der skyldtes fald påaktiemarkedet, som ville have berørt alle with-profits-fonde, og som hun ville have lidt, hvis hun havde investeret i et andet selskab. Erstatningen skulle derfor fastsættes ved at sammenligne det afkast, som E oppebar på de penge, hun investerede i en with-profits-pension hos Equitable Life og det gennemsnitlige afkast, E ville have oppebåret gennem tilsvarende with-profits-fonde. Desuden burde E’s tab inkludere den reduktion, hendes midler led, da hun overførte dem fra Equitable, og en godtgørelse for de omkostninger, hun afholdt for at tegne en ny police med et andet selskab, fordi hun ikke ville have lidt denne reduktion eller skullet afholde disse omkostninger, hvis hun ikke havde investeret i Equitable Life". Det


PE 386.573v02-00 268/404 PR\659626DA.doc

DA

293 Side 50 og 51.294 Side 3.295 Side 47 og 48.

lader til, at FOS har haft et bredt skøn med hensyn til fastlæggelsen af metoden til beregning af erstatningen, idet, som det hedder i en af myndighedens afgørelser: "lovgivningen vedrørende vurdering af erstatning for finansielle tab som følge af misfortolkning eller mangelfuld rådgivning er i en beklageligt usikker tilstand" (se ES 3293).

Det lader således til, at FOS har beordret, at der skulle udredes erstatning til en række klagere, som havde indgivet GAR-relaterede klager. Ifølge både THOMSON (H2) og WEIR (H2) ser det ud til, at beløbene har været højere i visse sager og lavere i andre end de oprindelige tilbud fra selskabets side, f.eks. under ikke-GAR-udtrædernes ordning, mens andre slet ikke modtog nogen erstatning. Udvalget har ikke været i stand til at give oplysninger om, hvor mange klagere der accepterede de tilbud, som fremsattes efter FOS' afgørelser.

Efter Penrose-rapporten søgte policeindehavere erstatning for den påståede tildeling af "uforholdsmæssigt høje bonusser", som var et af de forhold, der blev peget på i denne rapport. I sin "Penrose-afgørelse" af 22. marts 2005 afviste FOS klagerne uden at tage stilling til sagens realitet. I sit memorandum til udvalget (WE 27294) giver FOS følgende forklaring: "Under visse omstændigheder kan ombudsmanden benytte sig af sin skønsbeføjelse til at afvise en klage uden at tage hensyn til sagens realitet. Dette er udtrykkeligt foreskrevet i tillæg 17, punkt 14, til FSMA. De omstændigheder, under hvilke dette skøn kan udøves, er fastsat i DISP 3.3.1R. Ombudsmanden udøvede denne skønsbeføjelse, hvad angår en række klager over Equitable Lifes udlodning af "uforholdsmæssigt høje bonusser", efter at han havde opfordret forbrugere, som havde klaget over dette, og andre berørte parter til at sende ham deres kommentarer og synspunkter og derefter behandlet disse ... Han konkluderede, at der forelåen enestående kombination af omstændigheder, som udgjorde tvingende grunde til, at han udøvede sin skønsbeføjelse i medfør af DISP 3.3.1R.

Ifølge ES 3295 oplyste FOS, at den var nået til denne konklusion primært ud fra følgende betragtninger: For det første var det muligt, at Pia-ombudsmanden ville have afvist tilsvarende klager, eftersom ombudsmanden i henhold til de daværende regler ikke havde beføjelser til at behandle klager, i det omfang de vedrørte aktuarmæssige normer, metoden til beregning af tilbagekøbsværdier og bonusser. For det andet var genstanden for mange af klagerne genstand for søgsmål, disciplinære foranstaltninger og andre undersøgelser. Selv om ingen retssager, der verserede på det pågældende tidspunkt, endeligt afgjorde de omtvistede spørgsmål, ville det være mere passende, hvis disse klager blev behandlet ved en domstol. Hvis for det tredje FOS indledte efterforskning og afgjorde klagesagerne til fordel for klagerne, var det sandsynligt, at FOS' afgørelse ville bevirke at sagen gik i hårdknude. Dette skyldes, at hvis FOS traf en afgørelse til fordel for klagerne og tilkendte dem en erstatning, skulle de nødvendige midler hentes fra with-profits-fonden. Det ville blive nødvendigt at foretage en større omorganisering af fondsværdier. Gennemførelsen af en sådan ordning ville skulle ske under tilsyn af FSA, som ville have ansvaret for løbende at


PR\659626DA.doc 269/404 PE 386.573v02-00

DA

296 Side 51.297 Side 6 og 7.

overvåge, at selskabet er solvent, og at sikre en fair behandling af alle berørte medlemmer. FOS' afgørelse ville således rejse et tilsynsmæssigt spørgsmål, som burde behandles af FSA. FSA er imidlertid allerede nået til den konklusion, at intet tab, som investorerne havde lidt, kunne tilskrives tilsynssystemet. Endelig tog FOS ved sin beslutning om ikke at behandle klagerne hensyn til de eventuelle videre følger af en behandling for op til en million mennesker i sammenligning med det relativt lille antal klagere."

I WE 56, afgiver MERRICKS følgende generelle udtalelse med hensyn til hans behandling af klagerne vedrørende Equitable Life: "Jeg bør understrege, at vores rolle med hensyn til Equitable er begrænset til at behandle klager om Equitable Life selv, og de erstatninger, vi udbetaler, når klagerne tages til følge, hentes fra Equitable Lifes with-profits-fond – dvs. at de reducerer den fond, der tilhører andre Equitable-policeindehavere. Som jeg anførte i forbindelse med en tidligere afgørelse, har næsten alle, der er påvirket af den krise, som har ramt selskabet, en sag. Alle har lidt tab - i det mindste i forhold til deres forventninger. Det ville være umuligt at sige, hvilken gruppe der kan anses for at fortjene mest sympati, og det var heldigvis ikke min opgave." FOS' holdning gentages i ES 3296: "Det lader til, at FOS bl.a. tog hensyn til to forhold: For det første, at investorbeskyttelsen skulle opvejes med andre interesser; og for det andet, at en eventuel erstatning til klagerne ville komme fra with-profits-fonden og derfor ville skade de policeindehavere, som ikke opsagde deres aftaler med selskabet. Erstatningskravene var således ikke en interessekonflikt i forhold til selskabets lederes interesser eller midler, men en balancegang mellem to konkurrerende investorgruppers interesser."

c.) Policeindehavernes kritik af FOS' håndtering af klagerne

En række af de policeindehavere, der aflagde forklaring for udvalget, f.eks. LAKE (H1), BRAITHWAITE (H1), BELLORD (H2), WEIR (H2) og SCAWEN (H3) kritiserede kraftigt FOS' håndtering af Equitable Life-relaterede klager. "FOS' behandling af de enkelte sager har været unfair, bizar, partisk til fordel for Equitable og været blottet for naturlig retfærdighedssans og ansvarlighed", udtalte LAKE (H1). Andre brugte vendinger såsom "tilsløring og generel obstruktion" (BELLORD, H2) og "et mønster af generel forhaling" (WEIR, H2). SCAWEN (H3) udtalte, at "ombudsmanden for finansielle anliggender er … en del af problemet og ikke en del af løsningen". Den mere specifikke kritik, som policeindehaverne rettede mod FOS' håndtering af deres klager, kan opsummeres som følger:

En række policeindehavere udtrykte for det første deres utilfredshed med niveauet af den kompetence, FOS-personalet udviste under behandlingen af klagerne. SCAWEN udtaler i WE 23297: "Jeg har konstateret, at medarbejderne er underuddannet [og] mangler erfaring i at behandle retlige, finansielle eller pensionsrelaterede spørgsmål ... Jeg indgav f.eks. en klage ... og fik at vide, at mit krav afvistes som følge af GAR-kompromiset. Da jeg meget specifikt


PE 386.573v02-00 270/404 PR\659626DA.doc

DA

298 Side 25.299 Side 25.300 Side 49.

havde forsikret om, at mit krav på ingen måde og i nogen henseende nævnte eller henviste til kompromiset, svarede jeg i stærke vendinger, idet jeg gjorde opmærksom på fejlen. Jeg modtog herefter et svar, der sagde, at de nu ville tage stilling til mit krav. Det jeg vil sige er, at jeg har et rimelig godt kendskab til disse spørgsmål, helt klart mere end langt de fleste policeindehavere. Jeg formoder, at de fleste klagere ville have accepteret denne såkaldte "afgørelse" og ladet sagen hvile. Dette er ikke en acceptabel standard for en offentlig instans, der burde have en klar pligt til at sikre en korrekt og fair sagsbehandling." Advokatkontoret Clarke Willmott er også stærkt kritisk over for FOS' indsats og udtaler, at den påkrævede "grad af omhu" "alt for ofte" "manglede" (WE 23298): "Et godt eksempel er, så vidt vi har kunnet konstatere, det høje antal klager fra indehavere af Equitable with-profits-livrenter omkring vildledende salgsmetoder, som afvistes, fordi de var "GAR-relaterede', dvs. omfattetaf kompromisordningen mellem Equitable og policeindehaverne, der godkendtes af High Court den 8. februar 2002. Der er i vid udstrækning øvet uret gennem afvisningen af disse klager. Dette skyldes, at FOS ikke var opmærksom på, at de pensionsberettigede ved udarbejdelsen af de selvformulerede klager gik ud fra, at Equitables problemer var knyttet til selskabets GAR-forpligtelser (for det var, hvad der stod at læse i aviserne). Så vidt vi har kunnet konstatere, ulejligede de sig ikke med at se dybere og finde ud af, hvad klagen reelt gik ud på, hvilket i de fleste tilfælde var policens egnethed med de tilhørende risici" (WE 23299).

Et helt anderledes synspunkt vedrørende FOS' indsats udtrykkes i ES 3300: "FOS behandlede klagerne effektivt, grundigt og under behørig hensyntagen til de proceduremæssige rettigheder. FOS gjorde alt for at sikre, at alle parter havde mulighed for at blive hørt, og der fandt en længere høringsproces sted, inden den endelige afgørelse blev truffet." Og videre: "der er intet, der tyder på, at FOS [ikke] udviste omhu og den effektivitet, som var mulig under omstændighederne, og tog behørigt hensyn til alle berørte parters interesser".

Andre policeindehavere berettede om obstruktioner og forsinkelser i ombudsmandens behandling af deres klager. WEIR søgte at underbygge disse påstande ved at citere et brev, han havde modtaget fra policeindehaver DEPPE: "Jeg klagede til [FOS] og oplyste, at de with-profits-livrenter, som Equitable Life introducerede i januar 2001, havde været ledsaget af vildledende oplysninger, eftersom oplysninger om eksistensen af GAR og de forpligtelser, disse havde skabt, blev fortiet. FOS tøvede i starten med at behandle klagen under påberåbelse af "arbejdspres". De forlagte derefter klagen; så havde jeg anvendt en forkert blanket osv. De anerkendte til sidst klagen "som en, de kunne behandle". Klagen blev dernæst cirkuleret rundt i institutionen, og jeg fornemmede, den blev sendt "opefter i systemet". Jeg blev dernæst underrettet om, at Equitable Life havde indgivet begæring om et kompromis, og at man ikke kunne behandle min klage, før der var truffet en afgørelse herom. Jeg gjorde øjeblikkelig gældende, at min sag var mellem FOS og mig i relation til en klage over en eksisterende klage vedrørende Equitable Life, som de havde antaget til behandling. FOS, der havde fuldt kendskab til, hvad Equitable Life foretog sig, lod sig ikke rokke. De hævder nu, at


PR\659626DA.doc 271/404 PE 386.573v02-00

DA

301 Side 3 og 4.302 Side 5.303 Regler om tvistbilæggelse (DISP) 1.4.304 Side 5.305 Side 24.

min klage var bragt i fare af kompromiset [kompromisaftalen]. Ikke en eneste gang har de kommenteret det egentlige emne, som var årsagen til den klage, jeg rejste over for FOS i 2001. "WEIR konkluderer, at "Deppe er nu en "pensionsberettiget i knibe", da han hverken kan udtræde af fonden eller opnå erstatning. Hans pension reduceres hvert år med ringe håb om, at situationen retter sig" (WE 6301).

Med hensyn til klager vedrørende "styrede pensioner" kritiserede BAIN (H8), at "FSA gav FOS tilladelse til at standse behandlingen af ... klagerne". "Ombudsmanden havde standset behandlingen af alle klager, og der skete intet i to til tre år, hvilket jeg mener bestemt ikke er en behandling, som nogen sinde er overgået andre kunder eller virksomheder med en klage i Det Forenede Kongerige" (BAIN, H8). Som FOS nævnte i WE 27302, skrev myndigheden til "alle dem, der havde … indgivet klage … om egnetheden af de styrede pensioner, idet den lukkede sagerne vedrørende disse klager og påpegede, at de ville blive omfattet af Equitable Lifes gennemgang [af de styrede pensioner] og forklarede, at de ville have mulighed for at indgive klager til os igen, hvis de fortsat ikke var tilfredse, efter at deres sager var blevet gennemgået." Det bør bemærkes, at FSA havde fritaget Equitable Life for nødvendigheden af at efterforske klager og forhold, der er omfattet af gennemgangen, inden for den frist, der er foreskrevet i FSA's håndbog303, på den betingelse at ELAS skriftligt forpligtede sig til, at "den ikke ville medregne den periode, i hvilken en klageberettiget forsikringstagers sag, har været omfattet af gennemgangens bestemmelser, hvis den søger at ty til lov om forældelse af 1980 som et værn mod et krav, der rejses af en klageberettiget forsikringstager" (se WE 27304).

En række policeindehavere bekræftede imidlertid SCAWENs udtalelse i H3, ifølge hvilken "FOS' afgørelse i mange tilfælde tager så lang tid, at policeindehaveren på det tidspunkt, hvor der træffes en afgørelse, allerede er hindret i at påberåbe sig loven". WEIR (H2) oplyste, at han i 2003 var blevet underrettet af FOS om, at hvis han indbragte et krav vedrørende en af hans policer for retten, ville FOS øjeblikkelig lade behandlingen af alle hans øvrige krav falde. "Nu to år senere har jeg modtaget et utilfredsstillende tilbud, men tiden er forpasset for et søgsmål". Han udtaler: "Det er ikke et sammentræf af omstændigheder, at det tog FOS næsten fem år at træffe en afgørelse vedrørende mit krav" (WEIR, H2). I WE 23305

bemærker et britisk advokatkontor, at "for den private klient er alternativet bestående i et sagsanlæg, efter at FOS har truffet en afgørelse, så godt som ikke-eksisterende … for FOS er ikke hurtig, og … på det tidspunkt, hvor FOS træffer en afgørelse, er der stor sandsynlighed for, at fristen på tre år … i henhold til lov om forældelse … er udløbet." Administrerende direktør i "Annuity Direct" BAYLISS bemærkede i H5: "Jeg vil sige, at i det store og hele har ombudsmandsprocessen ikke været tilfredsstillende for dem, der er endt op der ... [men] ... der er undtagelser". Han tilføjede, at "hvad angår ombudsmandens generelle rolle, har denne institution haft en enormt brat læringskurve og har ikke tacklet spørgsmålet om administrative omkostninger og forsinkelser særlig godt, hvilket har chokeret klienterne.


PE 386.573v02-00 272/404 PR\659626DA.doc

DA

306 Side 49 og 50.307 Side 24.308 Side 25.309 Side 25.

Ombudsmandsinstitutionen er ved at rette op på dette." Ifølge McELWEE (H3) skyldtes forsinkelserne med hensyn til FOS' behandling af klager institutionens "store arbejdsbyrde", men forsinkelserne er "blevet stærkt problematiske, når det gælder forældelsesfrister".

STRACHAN (H4) fra FSA udtaler, at klager (indbragt for FOS) i mange tilfælde kan behandles hurtigt. "Det er imidlertid meget klart, at i de tilfælde, hvor klagerne er komplicerede … kan denne målsætning ikke opfyldes, og nogle af klagerne vedrørende Equitable falder helt klart ind under denne kategori" (STRACHAN, H4). I denne sammenhæng blev det også bemærket af både FOS (se WE 27) og STRACHAN (H4), at nogle af forsinkelserne i FOS skyldtes det forhold, at ELAS havde bedt om ekstra tid til at udarbejde sit svar på visse klager, som udspringer af Penrose-rapporten, og til at udarbejde gennemgangen vedrørende "styrede pensioner" (se også tidligere afsnit). Det blev imidlertid understreget, at den forlængelse, der blev tilstået, ikke medregnes, hvad angår lov om forældelse. ES 3 indeholder også kommentarer til spørgsmålet om forsinkelser: "Det er korrekt, at FOS selv tilstår, at institutionen ikke var i stand til at opfylde de målsætninger for tidsfrister, som den selv havde opstillet, nemlig at behandle 45 % af klagerne på tre måneder og 80 % på seks måneder. Men i betragtning af opgavens kompleksitet og omfang bør dette ikke betragtes som et svigt fra FOS' side. I visse henseender arbejdede forsinkelserne til Equitables fordel, da det ansporede en række klagere til at acceptere Equitables tilbud frem for at vente på en afgørelse" (ES 3306).

Hertil kommer, at policeindehaverne kritiserede FOS' afgørelser som værende partiske, vilkårlige og usammenhængende (f.eks. WEIR, H2). Om samme spørgsmål bemærker advokatkontoret Clarke Willmott i WE 23307, at dets "klienter klager over afgørelser, der forekommer svagt funderede og lunefulde" og tilføjer, at "vi får det indtryk, at en klage til ombudsmanden ofte ikke er meget anderledes end et lotterispil". I denne forbindelse kritiserer Clarke Willmott, at FOS ifølge FSA-håndbogen bør træffe afgørelse "om, hvad der forekommer fair og rimeligt" og kun "tage hensyn til" de relevante love og bestemmelser (WE 23308). Advokatkontoret hævder, at "alt for ofte overses relevante love og bestemmelser", og det kommer med et eksempel på en klage, som FOS ikke tog til følge "idet institutionen ikke omtalte, ja helt overså reglerne om god forretningsskik for livsforsikringsselskaber, der rådgiver om pensionsoverførsler (LAUTRO), som der var almindelig enighed om var blevet groft overtrådt" (WE 23309).

WEIR (H2) gjorde gældende, at FOS, efter at have truffet en afgørelse, meddelte, at institutionen ville tillade Equitable Life eller dets stedfortrædere at beregne størrelsen af den skyldige erstatning, i stedet for at tvinge det til at udrede en erstatning på basis af egne beregninger. I sit memorandum til udvalget anfører FOS, at "et større aktuarkontor har udarbejdet en beregningsmetode, der er forenelig med afgørelsen [FOS' afgørelse], efter løbende kontakt til en FOS-aktuar, mens institutionen udviklede sin kalkulator til vurdering af


PR\659626DA.doc 273/404 PE 386.573v02-00

DA

310 Side 4.311 Side 3.312 FOS' begrundelser for at afvise Penrose-relaterede klager er anført i ovenstående punkt VI.1.b.).

tab" (WE 27310). WEIR (H2) klagede desuden over, at "FOS har ... nægtet klagerne adgang til at se det grundlag, hvorpå Equitable Life beregnede dets tab, og i stedet har givet eksempler, som ingen kan forstå eller efterprøve". Ifølge ham byggede Equitable Lifes beregninger på underliggende fondsværdier og ikke på faktiske udbetalinger. Han beskylder derfor FOS for at "tillade udbyderen at vælge på må og få fra forskellige beregningsgrundlag i stedet for at anvende konsekvente metoder" (WEIR, H2). I WE-CONF 32 uddybes disse påstande om, at den formel, FOS har tilladt Equitable at benytte, ikke er fair og måske "med vilje er udformet med det formål at reducere erstatningsomkostningerne". Også YOUNG (WE 88) klagede over de metoder, der var benyttet til at beregne erstatningerne. Han nævner specifikt den ledende E-sag og citerer FOS for i sin afgørelse at have udtalt, at "hvis E havde modtaget fuld og ordentlig rådgivning, ville hun ikke have anbragt sine penge i ELAS, men ville i stedet have investeret i et andet selskabs with-profits-pensionsfond, som ikke var udsat for lignende risici", dvs. specielt GAR-risikoen. Men ifølge YOUNG blev der ved beregningen af erstatning foretaget en sammenligning med de gennemsnitlige afkast fra en række andre pensionsudbydere, inklusive selskaber, der også havde samlet GAR- og ikke-GAR-policeindehaverne i samme with-profits-fond. Efter hans opfattelse var dette således "ikke en fair metode til beregning af erstatningen. … Den metode [De metoder] ... [der er anvendt] i en række ledende sager, er grundlæggende fejlagtige" (WE 88).

FOS' beslutning om at benytte sin skønsbeføjelse til at følge Equitable Lifes anbefaling om slet ikke at behandle alle såkaldte "Penrose-relaterede" klager (dvs. klager baseret på Penrose-rapportens konklusioner) var genstand for en særlig kritik fra LAKE (H1), BELLORD (H2) og WEIR (H2). I sin forklaring for udvalget redegjorde BELLORD (H2) for sine egne erfaringer, som han betegnede som værende typiske: "Jeg klager til Equitable over, at jeg på grundlag af en række sande kendsgerninger er berettiget til erstatning. De afviser mit krav, og jeg henvises til FOS. FOS oplyser, at de ønsker at afvente resultatet af Penrose-rapporten. Penrose-rapporten bekræfter, at de kendsgerninger, jeg har lagt til grund, er sande. Equitable gør gældende over for FOS, at disse kendsgerninger ikke er sande. FOS afgør, at klager, der baserer sig på kendsgerninger, som ifølge Penrose-rapporten er sande, ikke kan antages til behandling, og at sådanne klager skal afvises." FOS anfører i WE 27311, at "der forelå en enestående kombination af omstændigheder ... som udgjorde tvingende grunde til, at [FOS] skulle gøre brug af sin skønsbeføjelse"312. I ES 3 anlægges følgende betragtninger i denne forbindelse: "Som Penrose-afgørelsen viser, kan FOS beslutte ikke at behandle klager fra bestemte investorer, hvis klagesagen berører et stort antal investorer og kræver en tilsynsmæssig tilgang. Selv om en sådan fremgangsmåde kan være berettiget under visse omstændigheder, medfører den et stort hul i retssikkerheden, idet der i praksis er en mangel på alternativer for policeindehaverne. Kortlægningen af intentioner i en undersøgelse som den, Lord Penrose har gennemført, omsættes ikke til konkrete retsmidler for de skadelidte forbrugere. Søgsmål er en kamp op ad bakke på grund af praktiske problemer og høje sagsomkostninger, og fordi den materielle ret er uklar og som følge af krav til væsentlighed,


PE 386.573v02-00 274/404 PR\659626DA.doc

DA

313 Side 51.314 Side 12.315 Side 1.316 Side 2.317 Sagerne omtales nærmere i bilag 1-3 til hans udtalelse (WE 83). En oversigt over sagerne er indeholdt i udtalelsens punkt 150 (side 54-72 i WE 83).

tillid og bevisbyrdereglerne har forbrugerne chancerne imod sig" (ES 3313).

Endelig såede policeindehaverne generelt tvivl om FOS' uafhængighed, idet de påpegede, at institutionen er bundet af aftalememorandummet, og hævdede, at den i alt væsentligt kontrolleres af FSA, som udpeger FOS' bestyrelse og fører tilsyn med institutionens budget (f.eks. LAKE og BRAITHWAITE, H1). På lignende vis hævder SCAWEN i WE 23314, at FOS "i første række skal opfylde sine forpligtelser over for finanstilsynet". "FOS er stærkt politiseret, kontrolleres nøje af FSA og Finansministeriet med det klare mål at holde liv i Equitable frem for at servicere offentligheden". FOS afviser dette under henvisning til de "lovbestemte krav til FOS' operationelle uafhængighed af finanstilsynet" og hævder, at "FOS' bestyrelse ikke forsøger at påvirke eller gribe ind i de kvasiretlige afgørelser, som ombudsmændene skal træffe" (WE 27315). Hvad angår forholdet mellem FSA og FOS, gjorde McELWEE (H3) opmærksom på deres "helt adskilte funktion": "FSA beskæftiger sig ikke med forbrugerklager, og ombudsmanden beskæftiger sig ikke med politikanliggender." I sine indlæg til udvalget understregede FSA (se f.eks. WE-CONF 7316) også FOS' uafhængighed. Det samme gjorde THOMSON i H2 og H8: "FOS er en uafhængig instans, der undertiden er uenig med selskabet og undertiden er uenig med tilsynsmyndigheden FSA. Der er mange i erhvervslivet, som mener, at FOS er alt for forbrugerorienteret ..." (H8). Da BAYLISS (H5) blev spurgt, om FOS efter hans mening gik erhvervslivets ærinde, erklærede han: "Jeg mener bestemt ikke, at institutionen normalt er et redskab for erhvervslivet. Der er enkelte eksempler på dette, men det beror i så fald snarere på enkeltpersoners end på institutionens beslutninger som sådan".

I de foregående afsnit beskrives forskellige kritikpunkter, som er fremført af en række vidner til FOS' håndtering af Equitable Life-relaterede klager, og disse kritikpunkter stilles op mod afvigende synspunkter, hvor sådanne forekommer. Den mest omfattende og udtømmende redegørelse for den kritik policeindehaverne har rettet mod FOS' indsats er indeholdt i en rapport udarbejdet af Lord NEILL (WE 83). Selv om en række af de kritikpunkter, han rejser, er de samme som dem, der er omtalt i de foregående afsnit, behandles Lord NEILLs rapport særskilt nedenfor.

Udtalelse fra Lord Neill (WE 83)

Lord NEILL gennemgik på vegne af EMAG "arten af de tjenesteydelser, [FOS] udførte i forbindelse med klager indbragt af [ELAS-] policeindehavere". Han gennemgik i den forbindelse brevvekslingen i sager, hvor 31 enkeltpersoner havde indgivet klager til FOS, og "som fortalte EMAG, at de havde været utilfreds med FOS' indsats".317 Han gennemgik også


PR\659626DA.doc 275/404 PE 386.573v02-00

DA

318 Side 1.319 Side 5.320 Side 10.321 Side 83.322 Side 83.323 Side 13.324 Side 81.325 Side 13.326 Side 81.

nøje FOS' afgørelse om at afvise 50 krav, der betegnedes af FOS som "Penrose-relaterede", uden at behandle sagernes realitet.

Ved fastlæggelsen af de normer, der skal danne basis for vurderingen af FOS' indsats, tog Lord NEILL ikke kun hensyn til "de lovfæstede bestemmelser", som er indeholdt i FSMA, og "de regler, der er fastsat i medfør af loven", men også til "erklæringer afgivet af FOS i brochuren "din klage og ombudsmanden" samt til oplysninger på FOS' websted om den standard, FOS ønsker at opfylde" (WE 86318). Kort sagt blev ombudsmandsinstitutionen således etableret for (og/eller sigter mod) at løse finansielle tvister "fair, retfærdigt, hurtigt, uformelt, uafhængigt og upartisk". Ombudsmanden er "ikke bundet af stramme lovregler", men "afgør, hvilken erstatning der i givet fald efter hans opfattelse er fair og retfærdig under hensyntagen til alle sagens omstændigheder". Ombudsmanden skal "[anvende] retsplejegrundsætningerne i [sin] beslutningstagning" og "give hver part mulighed for til fulde at kommentere modpartens synspunkter". Han skal desuden "gøre sit bedste for at sikre, at der er lige vilkår, og at flere penge og ressourcer hos den ene part ikke medfører, at striden udkæmpes med ulige våben". Hans skønsbeføjelse skal "anvendes fair og ikke vilkårligt og lunefuldt". Et særtræk ved proceduren er, at klagerne ikke behøver en sagfører, og informeres endda af FOS om, at hvis de anvender en sagfører, vil de normalt ikke kunne få refunderet honorarer, salærer og afgifter. FOS skal "sikre, at klagerne ikke stilles ugunstigt som følge af manglende juridisk rådgivning" (se WE 86319).

Efter at have gennemgået de 31 sager i relation til ovennævnte specifikke punkter konstaterede Lord NEILL, at "næsten alle klagere følte, at de i FOS havde at gøre med en advokat for EL snarere end med en upartisk dommer" (WE 86320). "Det er et organ, som i mange tilfælde har udvist partiskhed til fordel for den finansielle virksomhed, i dette tilfælde EL" (WE 83321). "I værste fald blev [FOS-] medarbejderne betragtet som EL's advokater. I visse tilfælde havde de fremført egne argumenter for at standse klageren uden at konferere med EL" (WE 83322). Lord NEILL konstaterer, at der er tale om "ulige vilkår", eftersom FOS "lader til at give EL langt mere spillerum, end institutionen giver klagerne" (WE 86323) med hensyn til frister, og i betragtning af "FOS' villighed til at løse stridsspørgsmål til fordel for EL selv i tilfælde, hvor klageren fremfører bevidnede kendsgerninger, og EL svarer med formodninger om, hvad der ville/måtte være hændt" (WE 83324 og WE 86325). Han hævder også, at FOS ikke har gjort særlig meget for at undgå, at striden mellem klageren og selskabet "udkæmpes med ulige våben", ved at sikre, at klageren ikke stilles ugunstigt ved fremlæggelsen af sine synspunkter uden rådgivning fra sagførere, revisorer og aktuarer (se WE 83326). Hvad angår retsplejegrundsætningerne, fandt Lord NEILL, at de var blevet krænket i "situationer, hvor


PE 386.573v02-00 276/404 PR\659626DA.doc

DA

327 Side 72.328 Side 11.329 Side 83.330 Side 83 og 84.331 Side 12.332 Side 75.333 Side 12.334 Side 8.

FOS inddrog dokumenter, som klageren ikke havde set og ikke kunne tage stilling til" (WE 83327). Lord NEILL udtaler endvidere, at "mange af de gennemgåede sager har været præget af en uacceptabel forsinkelse fra FOS' side med hensyn til at nå frem til en endelig afgørelse, idet nogle sager verserede i mere end fem år" (WE 86328), og at "forsinkelserne ved behandlingen af klager havde en undergravende effekt", idet "klagerne mistede troen påsystemet og begyndte at føle, at FOS holdt dem hen" (WE 83329). Endelig fordømmer han "holdninger hos FOS' medarbejdere, som klagerne følte var uvillige, unødvendigt diskussionslystne eller ligefrem aggressive" samt "FOS' generelle ineffektivitet og manglende opmærksomhed omkring det forhold, at der var tale om individuelle sager" (se WE 83330).

Det lader til, at selv en række klagere, hvis klager blev taget til følge, var utilfredse på grund af "uklarheden omkring den økonomiske erstatning". Ifølge Lord NEILL "beskrev mange klagere vanskeligheden - eller ligefrem umuligheden - ved at forstå, hvorledes erstatningerne blev udregnet". F.eks. blev der i den ledende E-sag "af revisionsfirmaet Deloittes efter instrukser fra EL udarbejdet" et komplekst og sofistikeret system til beregning af erstatningen. "Mange klagere kan ikke kontrollere tallene, fordi de er blevet forment adgang til rådataene [og] finder det ganske unfair at stille dem i en situation, hvor de ikke kan kontrollere, hvad EL påstår er det "korrekte tal" (WE 86331). "De, der har klaget til FOS over den ringe erstatning og uklarheden omkring beregningen af denne, er blevet fortalt, at FOS ikke yder en kontrolservice, og at det er op til klagerne at fremlægge dokumentation for, hvorfor erstatningen er ukorrekt og så selv henvende sig til EL" (WE 83332). Ifølge Lord NEILL "indebærer dette en ekstraordinær vending af bevisbyrden. Ingen domstol ville tillade, at en selvmøder stilles i en situation, hvor der hersker en sådan grad af uvidenhed omkring beregningen af en erstatning i hans/hendes favør. Der er heller ingen domstol, der ville undlade at kontrollere sine egne erstatninger på en måde, som FOS gør det" (WE 86333). I nær tilknytning til ovenstående kritiserer Lord NEILL, at "FOS i stedet for selv at udregne erstatningen har lagt pres på EL for, at det skulle fremsætte et tilbud, [hvilket] har sat EL i stand til at stille betingelser, der er udformet udelukkende til egen fordel", f.eks. fortrolighedsklausuler eller erklæringer om, at tilbuddene var fremsat uden erkendelse af ansvar.

Lord NEILLs rapport indeholder en særlig omtale af FOS' beslutning om at gøre brug af sin skønsbeføjelse og afvise alle klager, der kunne beskrives som Penrose-relaterede, uden at behandle sagens realitet. "Selv om FOS' afgørelse formelt kun vedrørte 50 klager, som var indløbet, forhindrede det reelt tusinder af andre EL-policeindehavere i at indgive en klage til FOS overhovedet" (WE 86334). "Afgørelsen fjernede muligheden for at anvende et gratis


PR\659626DA.doc 277/404 PE 386.573v02-00

DA

335 Side 10.336 Side 9.337 Side 72.338 Side 41.339 Side 72 og 73.340 Side 74.341 Side 10.342 Side 9.343 Hvad angår ministerielle udtalelser vedrørende FOS' mulighed for at behandle klager, der udspringer af Penrose-rapporten, henvises til WE 83, side 25-29.344 Side 7.

retsmiddel og betød, at klagerne kun havde én udvej, nemlig et eventuelt særdeles kostbart sagsanlæg ved domstolene" (WE 86335).

Lord NEILL kritiserer for det første den proces, der fører til ombudsmandens afgørelse. Ifølge ham havde FOS tilsendt 50 klagere et brev, hvori EL opfordrede ham til at udøve visse afvisningsbeføjelser (hvilket reelt udgjorde en anmodning om at feje sagerne af bordet), og bedt dem om at kommentere brevet uden at gøre det klart for dem, hvilke beføjelser han påtænkte at anvende. Således "havde klagerne" uden sagførerbistand "aldrig haft en fair mulighed for at afvise argumenterne, der gik dem imod" (WE 86336). Lord NEILL anser dette for "det klareste eksempel på FOS' krænkelse af de grundlæggende retsprincipper" (WE 83337). For det andet, hvad angår selve ombudsmandens afgørelse, erindrer Lord NEILL om, at et af de argumenter, ombudsmanden lagde til grund for en afvisning af klagerne, var, at "der var en mulighed for, at hvis der blev givet erstatning", kunne det resultere i et "dødvande", fordi "det ville blive nødvendigt at foretage en større omlægning af fondsværdierne", hvilket "ville skulle gennemføres af et modvilligt FSA" (WE 83338). Lord NEILL anfører, at "det er uvist, på hvilket grundlag" ombudsmanden traf disse afgørelser, for "han oplyste det ikke" (WE 83339). Derfor "kunne" klagerne "tydeligvis ... ikke kommentere på ukendte tilkendegivelser fra FSA" (Lord NEILL, H11).

Han gør gældende, at FOS' afgørelse "er det mest slående eksempel på "FOS' "manglende uafhængighed" (WE 83340). Lord NEILL underbygger denne påstand med et citat fra en intern e-mail fra finansministeriet, hvori der henvistes til en udtalelse fra FSA, hvis "hovedsigte" var "at forsyne FOS med en basis for at behandle klager over tildelingen af uforholdsmæssigt høje bonusser" (WE 86341). Han konkluderer, at "[FOS'] afgørelse med rimelighed kunne betragtes af policeindehaverne som én, der var dikteret af FSA, og som én, der havde katastrofale økonomiske følger for tusinder af almindelige mennesker, der ventede på FOS' afgørelse" (WE 86342). Lord NEILL understregede også, at FOS' afgørelse var uforenelig med udtalelser afgivet på dagen for Penrose-rapportens offentliggørelse og senere af daværende vicefinansminister Ruth Kelly343, der "gentagne gange forsikrede parlamentsmedlemmerne om, at FOS var rede til at behandle klager baseret på Penrose-rapporten og havde de nødvendige ressourcer hertil" (WE 86344).

Lord NEILL nåede frem til følgende hovedkonklusion: "De policeindehavere, hvis sager, jeg har gennemgået kunne med rimelighed konkludere, at finansombudsmandens indsats ikke


PE 386.573v02-00 278/404 PR\659626DA.doc

DA

345 Side 84.346 I denne sammenhæng hedder det i Lord Neills rapport: "Hvad angår FSA og FOS, kommunikerede jeg ikke med disse myndigheder med undtagelse af den 11. januar 2007, hvor chefombudsmanden sendte mig et brev, hvori han tilbød at bistå mig, hvis det var nødvendigt for forståelsen af FOS' procedurer eller andre aspekter af deres arbejdsmetoder. Jeg svarede ham den 18. januar 2007 og takkede ham for hans tilbud, men oplyste, at jeg ikke havde behov for hjælp vedrørende de nævnte spørgsmål" (WE 83, side 84 og 85).

347 "Lord Neill udtaler i punkt 85 - “det er sandsynligt, at [chefombudsmanden] fik udleveret et eksemplar af [Penrose-] rapporten kort efter, at finansministeriet kom i besiddelse af rapporten den 23. december 2003”. I realiteten så hverken chefombudsmanden eller nogen i FOS Penrose-rapporten før marts 2004. I punkt 98, afsnit. 7, udtaler Lord Neill, at chefombudsmanden undlod at tilstille klagerne FSA's "høringsindlæg til Lord Penrose”, som Lord Neill antog at chefombudsmanden havde modtaget. Rent faktisk har hverken chefombudsmanden eller nogen anden i FOS nogen sinde set dette dokument." (WE 90).

svarede til den standard, de var berettigede til at forvente (en standard, institutionen selv havde sat og annonceret). ... Policeindehavere, som havde Penrose-relaterede krav (vedrørende tildelingen og udbetalingen af uforholdsmæssigt høje bonusser), havde god grund til at blive skuffet over chefombudsmandens afvisning af deres krav uden at behandle sagens realitet, både hvad angår den proces, hvorved han nåede frem til sin afgørelse, og afgørelsens indhold" (WE 83345).

Chefombudsmanden MERRICKS havde følgende kommentar i sin første reaktion påLord NEILLs rapport (WE 87): "Lord Neill gennemgik kun 30 sager af de 8.000, vi har færdigbehandlet. Disse 30 sager skyldtes aktionsgruppen, som bad sine medlemmer om at oplyse tilfælde, hvor de mente, at resultatet var utilstrækkeligt. Der var således tale om et helt urepræsentativt udsnit af sager, som der blev generaliseret ud fra. Vi kunne på samme måde pege på de mange forbrugere, som har udtrykt deres taknemmelighed for den måde, hvorpå vi har behandlet deres klager over Equitable. ... I en sag, hvor rigtig mange mennesker har mistet penge ved andres fejl, vil der altid være dem, der forbliver utilfredse, og der vil være en tendens til, at de forstørrer og fordrejer deres klager over de offentlige institutioner for at sikre sig erstatning fra de kilder, de nu kan. De kan endda blive fristet til at rette uberettiget kritik for at henlede opmærksomheden på deres sag. Lord Neills rapport, som blev bestilt og betalt af aktionsgruppen, og som fokuserede på et ganske lille og urepræsentativt udsnit af sager, skal anskues fra denne vinkel."

Udvalget modtog senere et andet svar fra FOS, hvori ombudsmanden "afviser hovedkonklusionerne i Lord Neills udtalelse og mundtlige vidneudsagn" (WE 90). FOS kritiserer desuden, at "Lord Neill afslog at modtage informationer fra FOS eller tillade FOS at kommentere de "faktiske omstændigheder" i hans rapport, inden den blev offentliggjort"346

og hævder, at Lord Neills konklusioner og kritik "bygger på fejlagtige forudsætninger". FOS fremdrager to "ukorrekte forudsætninger" som eksempler347. Det kan imidlertid antages, at selv uden de to formodede fejl ville det ikke grundlæggende have ændret Lord Neills hovedkonklusioner. FOS understregede også, at institutionen er helt uafhængig, og at Lord Neill ikke fremlagde beviser for det modsatte, "for der er ingen" (WE 90). Endelig påpegede FOS, at "hvis ombudsmandsprocessen havde været så fejlbehæftet, som Lord Neill og EMAG


PR\659626DA.doc 279/404 PE 386.573v02-00

DA

med urette har påstået, ville EMAG på dette grundlag have kunnet iværksætte domstolskontrolordningen og anmode High Court om at omstøde ombudsmandens afgørelse. Det er værd at bemærke, at EMAG ikke tog et sådant initiativ" (WE 90).

***

Det kan ud fra det foreliggende materiale konkluderes, at nogle policeindehavere, der hævdede, at de købte policer på grundlag af vildledende oplysninger, var i stand til at opnåerstatning gennem FOS, mens andre ikke var. Der er modstridende synspunkter om, hvorvidt de tildelte erstatninger var fyldestgørende og retfærdige, i og med at de afspejlede de reelle tab, policeindehaverne havde lidt som følge af begivenhederne i Equitable. Det lader til, at FOS ikke har været i stand eller rede til i alle sager at sikre, at erstatningen blev beregnet ved en metode, der var så gennemsigtig, at klagerne kunne kontrollere tallene.

FOS' afgørelse, om at afvise klager, der var baseret på Lord Penroses konklusioner, uden at behandle sagernes realitet afslørede et betydeligt hul i den retslige beskyttelse og udstillede FOS begrænsninger i forbindelse med behandlingen af klager, hvor institutionens afgørelser kan have tilsynsmæssige følger. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at FOS ikke traf denne afgørelse uafhængigt af den britiske tilsynsmyndighed, som tilsyneladende havde givet udtryk for det synspunkt, at Penrose-rapporten ikke gav anledning til at rejse krav med påstand om vildledende salgsmetoder. Der er fyldige beviser for, at policeindehaverne blev dybt skuffet over afgørelsen, ikke mindst fordi de som følge af ministerielle udtalelser var blevet ledet til at tro, at FOS ville være i stand til at behandle klager ud fra Penrose-rapportens konklusioner. Som følge af FOS' afgørelse havde en hel kategori af klagere med potentielt gyldige krav i forbindelse med tildelingen af uforholdsmæssigt høje bonusser ikke andet alternativ end et bekosteligt og risikabelt sagsanlæg.

Der er visse oplysninger, som peger på, at FOS ved behandlingen af klager ikke kun baserede sine afgørelser på de faktiske omstændigheder i de respektive sager, men også tog hensyn til andre politikmål end investorbeskyttelse. Det fremgår tydeligt af de foreliggende oplysninger, at FOS har næret bekymringer over følgerne af institutionens afgørelser for de resterende policeindehavere i den gensidige fond. Institutionens afgørelser (om den skulle antage en klage til behandling, om den skulle tage en klage til følge, og i givet fald hvor stor en erstatning den skulle betale) lader til at have været påvirket af disse hensyn. Målsætningen om at beskytte de enkelte policeindehavere ved at tildele dem en fyldestgørende erstatning kan i visse tilfælde være blevet bremset af konkurrerende målsætninger.

Endelig er der meget, der tyder på, at en række klagere var utilfredse med FOS' indsats generelt, idet de bl.a. hævdede, at FOS udviste en partisk adfærd til fordel for ELAS. Der ser ud til at være bred enighed om, at en række forurettede policeindehavere har lidt på forskellig vis på grund af de forsinkelser, der indtraf i behandlingen af deres klager i FOS. I visse tilfælde blev klagerne som følge af forældelsesfristerne afskåret fra at gå rettens vej. Uanset hvilke årsager der var til forsinkelserne, udgjorde de en hindring for policeindehavernes bestræbelser


PE 386.573v02-00 280/404 PR\659626DA.doc

DA

348 Side 54-64.349 Side 55 og 60.

på at opnå erstatning.

Selv om FOS ydede erstatning til et begrænset antal policeindehavere, kan man alt i alt ikke sige, at FOS generelt udgjorde et hensigtsmæssigt retsmiddel for de Equitable Life-policeindehavere, der led uretfærdighed som følge af krisen i Equitable Life. Mens der kan sættes spørgsmålstegn ved, om FOS ville have haft kapacitet eller var den rette institution til at søge en generisk løsning, efterlod manglen på udenretslige alternativer mange forurettede policeindehavere i en fuldstændig utilfredsstillende situation.

2. Domstolsvejen - civile søgsmål ved britiske domstole

Policeindehaverne havde mulighed for at rejse søgsmål mod selskabet ved de britiske domstole, forudsat de ikke var afskåret herfra i henhold til den britiske lov om forældelse (se nedenfor). Det krævedes desuden, at de ikke var omfattet af kompromisordningen eller på anden måde havde accepteret et tilbud om erstatning fra selskabet, som udelukkede søgsmål.

a.) Retsgrundlaget i Det Forenede Kongerige for rejsning af krav mod ELAS

ES 3348 indeholder en oversigt over britisk lovgivning, som policeindehaverne kan støtte eventuelle krav mod ELAS på. Her følger en kort beskrivelse af lovgrundlaget:

§ 62 i lov om finansielle tjenesteydelser af 1986 hjemler ret til at anlægge et civilt søgsmål •i tilfælde, hvor en investor har lidt tab som følge af, at en godkendt juridisk person har overtrådt visse regler. På det pågældende tidspunkt var Equitable godkendt af LAUTRO og undergivet denne myndigheds regler. En ikke-GAR-policeindehaver ville have et søgsmålsgrundlag, såfremt (1) selskabet efter LAUTRO-reglerne havde pligt til at informere potentielle policeindehavere om GAR-risikoen, (2) selskabet undlod at informere om risikoen, og (3) policeindehaveren fæstede lid til det forhold, at der ikke forelå nogen oplysning om en risiko. Endelig (4) skal policeindehaveren godtgøre, at han eller hun ville have afslået at tegne den police, Equitable Life tilbød, hvis han/hun var blevet informeret om risikoen. Endelig (4) skal policeindehaveren godtgøre, at han eller hun ville have afslået at tegne den police, Equitable Life tilbød, hvis han/hun var blevet informeret om risikoen. Det gøres gældende i ES 3349, at "ELAS [efter LAUTRO-reglerne] havde pligt til at informere potentielle policeindehavere om GAR-risikoen". Det anføres desuden, at "der er meget, der taler for, at selskabet undlod at informere om risikoen, idet der ikke var nogen specifik omtale heraf i det materiale, selskabet uddelte". Det er imidlertid afgørende i denne forbindelse at fastslå, på hvilket tidspunkt GAR-risikoen blev reel og således medførte en forpligtelse til at informere herom. Det vil være vanskeligere at fastslå forhold såsom tillid og årsagssammenhæng, og bevisbyrden


PR\659626DA.doc 281/404 PE 386.573v02-00

DA

350 Side 54-60.351 Side 61.352 Side 62.353 Side 17.354 Side 17.

ligger hos policeindehaveren (ES 3350).

En ikke-GAR-policeindehaver har også adgang til et retsmiddel som følge af vildledende •oplysninger i medfør af lov om vildledende oplysninger af 1967 eller "common law". For at et krav kan fastslås, (1) skal der foreligge en konkret beskrivelse af de oplysninger, Equitable gav policeindehaverne vedrørende bonusser eller afkast på deres andel i with-profits-fonden, (2) beskrivelsen skal være usand, (3) der må ikke foreligge bevis for, at Equitable Life havde rimelige grunde til at mene og mente, at de fremstillede oplysninger var sande, og (4) der skal være tillid til beskrivelsen, således at den ansporede policeindehaveren til at indgå kontrakten. Endelig (5) skal der være en årsagssammenhæng, dvs. at policeindehaveren ikke ville have tegnet policen hos Equitable, hvis han ikke havde modtaget tilbuddet. Selskabets policer indeholdt ingen udtrykkelige oplysninger om, at GAR-policerne kunne have en indflydelse på afkastet for ikke-GAR-policeindehavere. Følgelig har policeindehaverne kun et gyldigt krav "såfremt selskabet havde givet potentielle ikke-GAR-policeindehavere implicitte oplysninger, eller selskabet ved udtrykkeligt at opliste en række faktorer under overskriften "risikofaktorer" i det centrale informationsmateriale kan antages at have givet en implicit oplysning om, at der ikke forelå nogen andre risici, eller forsømmeligt at have givet en forkert oplysning og rådgivning i henhold til "common law"-reglen Hedley Byrne mod Heller [1964] AC 465" (ES 3351).

En ikke-GAR-policeindehaver kunne desuden have et kontraktmæssigt krav mod •selskabet, hvis det kunne hævdes, at der forelå et implicit kontraktmæssigt løfte om eller en implicit kontraktmæssig garanti for, at der ikke er andre yderligere forhold at oplyseom end dem, der er nævnt i det centrale informationsmateriale, f.eks. hvis der forelå en kontraktmæssig pligt fra selskabets side om at oplyse om GAR-risikoen. "Det lader imidlertid til, at der ikke foreligger en sådan kontraktmæssig pligt. Det er ikke udtrykkeligt nedfældet eller fastslået som en implicit betingelse eller garanti. Oplysningerne og beskrivelserne i det centrale informationsmateriale udgør ikke en del af policen. Det er ikke parternes hensigt, at oplysningerne i nævnte materiale udgør kontraktmæssige løfter fra selskabets side" (ES 3352).

Det kan således konkluderes, at "en ikke-GAR-policeindehaver kan have et krav mod Equitable i medfør af § 62 i lov om finansielle tjenesteydelser af 1986 eller som følge af vildledende oplysninger eller forsømmelig rådgivning", jf. ES 3353. "Til gengæld vil det være vanskeligt at gennemføre et kontraktbaseret søgsmål" (ES 3354).

b.) Forældelsesfrist


PE 386.573v02-00 282/404 PR\659626DA.doc

DA

355 Side 62 og 63.

Som nævnt i ES 3355 er retsforfølgning som beskrevet ovenfor undergivet en række forældelsesfrister i medfør af § 2 i lov om forældelse af 1980: Forældelsesfristen for krav baseret på skadegørende handling er seks år fra det tidspunkt, hvor søgsmålsgrunden opstod. Denne forældelsesfrist gælder for krav i henhold til § 62 i FSA-reglerne og § 2, stk. 1, i lov om vildledende oplysninger af 1967. Søgsmålsgrunden opstår på det tidspunkt, hvor en policeindehaver for første gang lider et tab. Forældelsesfristen for indledning af et søgsmål om forsømmelse i henhold til "common law" (forsømmelig rådgivning eller forsømmelige vildledende oplysninger) er seks år fra det tidspunkt, hvor søgsmålsgrunden opstod, eller hvis senere, tre år fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren første gang erhvervede både den fornødne viden til at indlede et erstatningssøgsmål vedrørende den relevante skade og retten til at indlede et sådant søgsmål.

Med hensyn til Equitable Life skal det bemærkes, at kort efter at Penrose-rapporten var offentliggjort, bad selskabet om ekstra tid til at udarbejde sit svar på en række klager, der udsprang af rapporten. Derfor fritog FSA den 10. maj 2004 Equitable Life fra nødvendigheden af at behandle klager om opdukkende spørgsmål inden for den standardtidsfrist, som gælder i henhold til FSA-reglerne. En betingelse for denne dispensation var, at Equitable Life afgav "en skriftlig erklæring om, at hvis selskabet søger at påberåbe sig lov om forældelse af 1980 som værn mod krav, der rejses af en klageberettiget policeindehaver enten ved retten eller gennem ombudsmandsinstitutionen, vil den periode, i hvilken klagesagen har været genstand for denne ekstra behandling, ikke blive medregnet". FSA udstedte oprindelig dispensationen indtil den 30. juni 2004 og forlængede den efterfølgende til den 30. september 2004. Selv om dette i praksis betød en forlængelse af forældelsesfristen med nogle måneder, vil langt de fleste policeindehavere nu være faldet for den lovfæstede forældelsesfrist. Ifølge SCAWEN (H3) faldt alle ELAS-policeindehavere for forældelsesfristen ved udgangen af 2006.

c.) Søgsmål

Civile søgsmål kunne indledes i County Court eller i High Court afhængig af sagens omstændigheder. Lyder kravet på 15.000 engelske pund eller mindre, skal sagen indledes i County Court. Er sagen enkel, vil County Court træffe afgørelse om anvendelse af "bagatelsagsproceduren". I de fleste tilfælde vil retten ikke kræve, at den tabende part skal udrede advokatomkostningerne i en "bagatelsag". Engagerer en klager en advokat, skal klageren udrede omkostningerne. Derfor anvender de fleste klagere i "bagatelsager" ikke nogen advokat. Lyder kravet på 5.000 engelske pund eller mindre, vil retten normalt anvende "bagatelsagsproceduren".

WEIR (H2) og SCAWEN (H3) oplyste, at en række policeindehavere havde valgt dette og rejst krav gennem den afdeling af County Court, der behandler "bagatelsager", eller truet ELAS med at ville gøre dette. De mindede imidlertid om, at sagsgenstandens maksimumsværdi


PR\659626DA.doc 283/404 PE 386.573v02-00

DA

356 Side 51.357 Side 7.358 DOMSTOLSADGANG Endelig rapport af Lord Woolf, Master of the Rolls; juli 1996; endelig rapport til Lord Chancellor om det civile retssystem i England og Wales.

er begrænset til 5.000 engelske pund, og at de omhandlede beløb og dermed den mulige erstatning ville være af beskeden størrelse.

Langt størsteparten af policeindehavernes krav ville skulle behandles ved High Court. Men, som policeindehaverne påpegede, vil klageren skulle udrede sagsøgtes omkostninger, i fald retten træffer afgørelse til fordel for selskabet (LAKE, H1; WEIR, H2; SCAWEN, H3). Det anføres i ES 3356, at "søgsmål er en kamp op ad bakke på grund af praktiske problemer og høje sagsomkostninger, og fordi den materielle ret er uklar og som følge af krav til væsentlighed, tillid og bevisbyrdereglerne har forbrugerne chancerne imod sig". SCAWEN (H3) udtalte, at de potentielle omkostninger ved at rejse krav mod selskabet overstiger langt de fleste policeindehaveres økonomiske formåen. Han påpegede desuden, at det ville være vanskeligt at finde sagførere og advokater, som har fuldt indblik i de meget indviklede pensionsbestemmelser, som er relevante i den foreliggende sammenhæng.

SCAWEN beskriver i WE 23357 problemet med de omkostninger, sagsøgere udsættes for ved de engelske domstole: "Hvis jeg besluttede, at sagsøge selskabet med krav om erstatning, informeres jeg om, at min omkostningsrisiko, såfremt min sag blev berammet til domsforhandling, og jeg tabte sagen, ville være i størrelsesordenen 150.000 engelske pund for hver part--300.000 engelske pund i alt (440.000 euro). Bortset fra, at jeg ikke har den slags risikopenge, da mit krav kun lyder på 70.000 engelske pund (101.000 euro), lader det ikke til at være en omkostningseffektiv tilgang. ... Med de data, jeg har haft adgang til, står det klart, at omkostningerne ved at rejse krav mod selskabet til det punkt, hvor selskabet indgår forlig, varierer fra 56.000 engelske pund til 180.000 engelske pund med et gennemsnit på ca. 101.000 engelske pund. Dette overstiger helt klart de fleste britiske borgeres økonomiske formåen. Og så er der endda set bort fra risikoen ved at skulle betale et tilsvarende beløb til selskabets advokater, hvis de taber eller giver op under stres og belastninger i forbindelse med retssagen."

SCAWEN anfører, at problemet er erkendt af advokatstanden i Det Forenede Kongerige, og han citerer fra en rapport358 om det civile retssystem i England og Wales: "De mangler ... som kortlagdes i vores nuværende system, var, at det er for kostbart, i og med at omkostningerne ofte overstiger kravets størrelse; for langsomt til at bringe sagerne til en afslutning og for ulige, idet der er mangel på lighed mellem den magtfulde, velhavende procespart og den underbemidlede procespart. Retssystemet er for usikkert, idet vanskeligheden ved at forudsige, hvad retssagen vil koste, og hvor lang tid den vil vare, skaber frygt for det ukendte; og processen er uforståelig for mange procesparter. Processen er navnlig alt for fragmenteret på den måde, den er organiseret, eftersom der ikke er nogen, som har det overordnede ansvar for de civile domstoles virke; og alt for kontradiktorisk, idet sagerne føres af parterne, ikke af retten, og procesreglerne alt for ofte overses af parterne og ikke håndhæves af retten" (WE


PE 386.573v02-00 284/404 PR\659626DA.doc

DA

359 Side 22.360 Side 5.

23359). WE 23 indeholder et brev fra et advokatkontor til FSA som svar på et høringspapir. Det hedder bl.a. i brevet: "En retssag ved High Court om vildledende salgsmetoder i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, som føres frem til domsforhandlingen, kan koste alt fra 30.000 engelske pund til 150.000 engelske pund. Kun få forretningsklienter og endnu færre private klienter har råd til dette. ... Usikkerheden om resultatet og risikoen for at betale den anden parts omkostninger udgør en væsentlig forhindring."

"Bortset fra et fåtal af relativt velstående klagere er denne løsning mere eller mindre udelukket for den gennemsnitlige policeindehaver i Det Forenede Kongerige", konkluderede SCAWEN (H3). Ifølge oplysningerne fra både EMAG (H1) og WEIR (H2) har kun fåvelstående enkeltpersoner og grupper rejst et søgsmål mod ELAS eller truet med at gøre det.

Udvalget har naturligvis søgt at indhente oplysninger om antallet af søgsmål, som policeindehaverne har rejst mod ELAS, og om resultaterne heraf. Det kontaktede derfor en række vidner og bad om adgang til retsdokumenter og domme. Som svar modtog udvalget en kopi af et krav med påstand om annullering og erstatning for fejlfortolkning og/eller misligholdelse af den lovmæssige pligt fremsat den 13. maj 2002 af en policeindehaver, der havde investeret over 850.000 engelske pund i 2002; sagen blev ifølge de foreliggende oplysninger afsluttet inden høringen (se WE-CONF 15). Bortset fra dette dokument blev der ikke fremsendt noget skriftligt materiale vedrørende søgsmål. BAIN (H8) berettede om en sag, hvor en klager, der påstod, at ELAS havde solgt ham en indkomstbærende pensionspolice under anvendelse af vildledende salgsmetoder, fik tilbudt en erstatning på 522 engelske pund af ELAS. Efter at han havde truet ELAS med et sagsanlæg, indvilligede selskabet ifølge BAIN i at betale ham 81.907 engelske pund.

WEIR understregede: "Jeg ved personligt, at der blev indgået forlig med alle [der engagerede sagførere eller rejste krav], inden deres sag overhovedet kom for retten". "Med andre ord var Equitable Life udmærket klar over, at det ville tabe i en åben retssag, og at det ville åbne sluserne for flere krav" (WEIR, H2). På linje hermed anførte LAKE (H1), at sagerne altid blev bilagt til gengæld for indgåelsen af "mundkurvsaftaler, som hindrer enhver videre diskussion af forligsbetingelserne" (LAKE, H1). SCAWEN bekræftede dette i følgende vendinger "Såvidt jeg ved, er alle disse sager blevet bilagt udenretsligt inden domsforhandlingen og under meget strikte krav til fortrolighed" (WE 23/2360). En anden policeindehaver udtrykte det således: "Sandheden om alle ... sager er, at de aldrig kom for retten, fordi de altid blev bilagt dagen før i forbindelse med en fortrolighedsaftale. Var der først fremsat et "rimeligt tilbud", ville retten ikke antage sagen til behandling og kunne endda finde på at afkræve sagsøgeren omkostninger. Så det er meget svært at få afdækket sandheden. Equitables strategi har været at skræmme potentielle procesparter ved at true med store sagsomkostninger, som de ville skulle betale, hvis de tabte. For det andet ville selskabet aldrig tillade, at en sag nåede retten, fordi de ved, at de ville tabe, og at det ville anspore andre til at rejse krav, og der ville komme oplysninger for dagen, som de foretrak ikke blev bragt til offentlighedens kendskab"


PR\659626DA.doc 285/404 PE 386.573v02-00

DA

(WE-CONF- 12).

THOMSON nøjedes med at anføre over for udvalget, at "der er blevet anlagt en række sager ved britiske domstole", og at "der i alle disse sager er blevet udbetalt en fyldestgørende erstatning..." (H8).

Udvalget mangler således nøjagtige oplysninger om, hvor mange søgsmål policeindehaverne indtil videre har rejst mod ELAS. Det synes at fremgå af det foreliggende materiale, at der ikke er blevet afsagt nogen domme, fordi sagerne normalt blev bilagt udenretsligt i forbindelse med fortrolighedsaftaler. Hvad angår verserende sager, gjorde SCAWEN (H3) udvalget opmærksom på, at en gruppe with-profits-pensionsberettigede i øjeblikket havde søgsmål kørende imod selskabet. Han forklarede, at gruppen havde etableret en ordning, hvorved klagerne "gensidigt forsikrer" hinanden, hvis en eller flere af sagerne faldt ugunstigt ud, og at søgsmålene kun var mulige, fordi et advokatkontor havde været villig til at påtage sig sagerne på en "no win, no fee"-basis. Hertil kommer, at udvalget blev informeret om, at en irsk policeindehaver havde rejst et søgsmål, og at en anden sag verserede for en tysk domstol (se nedenfor).

Det kan konkluderes, at anlæggelse af retssager mod ELAS i medfør af § 62 i lov om finansielle tjenesteydelser af 1986 eller med påstand om vildledende oplysninger eller forsømmelig rådgivning i teorien var en mulig vej for forurettede policeindehavere, som ønskede at opnå erstatning. Men i praksis tyder indirekte oplysninger på, at kun få velhavende policeindehavere valgte denne løsning og i sidste instans indgik forlig med selskabet, mens destore økonomiske risici, der er forbundet med søgsmål i Det Forenede Kongerige, afskar den gennemsnitlige policeindehaver fra at sagsøge selskabet. Desuden er praktisk taget alle forurettede policeindehavere nu faldet for fristen i den britiske lov om forældelse, eftersom hovedbegivenhederne i ELAS daterer sig tilbage til 1998-2000. I praksis har følgelig ombudsmanden for finansielle anliggender været det eneste mulige civilretlige retsmiddel for langt størsteparten af policeindehaverne.

VII. Krav over for de britiske tilsynsmyndigheder

Krænkede forsikringstagere kan i teorien basere deres krav på påstanden om, at de britiske tilsynsmyndigheder ikke har beskyttet forsikringstagerne ved at udøve tilsyn med Equitable Lifes regnskabs- og garantipraksis og økonomiske situation i henhold til den britiske lovgivning. Påstanden om, at de britiske tilsynsmyndigheder ikke har overholdt deres forpligtelser vedrørende tilsyn med garantier er fremført mundtligt af talrige vidner (se f.eks. hr. LAKE, H1; hr. WEIR, H2; hr. BELLORD, H2; hr. JOSEPHS, H2, fru KWANTES, H7, hr. SEYMOUR H7, hr. BRAITHWAITE, H11) og skriftligt (se f.eks. WE 4, WE 7, WE 8, WE 14, WE 15, WE 36, WE 44, WE 51, WE 52). Disse er beskrevet i Del IV i denne beretning.


PE 386.573v02-00 286/404 PR\659626DA.doc

DA

Nogle vidner anførte, at tilsynsmyndighederne ikke kun har undladt at opfylde sine tilsynsfunktioner, men også vildledt forsikringstagere, der har henvendt sig til dem vedrørende Equitable Life. Hr. VINALL hævder f.eks. i WE 43, at han kontaktede FSA tidligt i 2001 på et tidspunkt, hvor ELAS' solvensproblemer blev synlige og blev omtalt i pressen over hele Det Forenede Kongerige. Han stillede spørgsmål om solvensen og reservernes størrelse og hævder, at FSA fortalte ham, at der ikke var nogen grund til bekymring, mens problemerne i virkeligheden burde have været kendt af tilsynsmyndighederne. Efter hans mening har FSA misinformeret forsikringstagerne. Derfor blev de hos ELAS længere, end de ellers ville have gjort, og led større tab.

Hr. VINALLs efterfølgende klager til både FSA selv og til den britiske klageinstans blev ikke taget til følge. FSA hævdede, at man ikke var i stand til at vurdere, at der ikke var problemer med ELAS, og at det påhvilede forbrugerne at træffe deres egne beslutninger vedrørende ELAS (WE 43). Man påpegede ligeledes, at når FSA træffer beslutninger om indførelse af restriktioner på virksomheder, skal FSA tage hensyn til deres bredere virkning på markedet og på forbrugerne i almindelighed. Tilsvarende bemærkede klageinstansen, at tilsynsmyndighederne skal udvise meget stor forsigtighed, når de foretager vurderinger. "Man kan muligvis efterfølgende se, at forsigtigheden har været overdrevet, men det betyder ikke, at den oprindelige vurdering har været uoverlagt for slet ikke at sige forudindtaget" (WE 43). Klageinstansen understregede videre, at FSA er underlagt stramme bestemmelser for, hvad den kan og ikke kan sige om tredjemand, eftersom den kan blive mødt med sagsanlæg, hvis oplysningerne viser sig at være forkerte og skadevoldende. Det britiske parlaments ombudsmand (se nedenfor) behandler i øjeblikket klager fra mange privatpersoner, der påstår, at de "af FSA blev garanteret, at der ikke var grund til bekymring over selskabets solvens"(WE 43).

Der ligger to muligheder åbne for forsikringstagerne, når de ønsker at opnå erstatning for tilsynsmyndighedernes påståede fejl.

1. Udenretligt - Det Forenede Kongeriges parlaments ombudsmand

Klager til det britiske parlaments ombudsmand er den første mulighed, når krænkede forsikringstagere ønsker at få erstatning. I et memorandum fra parlamentets ombudsmand til Udvalget for Andragender beskrives ombudsmandens rolle i almindelighed og i ELAS-sagen i særdeleshed (WE 12). Derfor "er det ombudsmandens rolle at behandle klager (som henvises til hende af et medlem af Underhuset) fra private, der hævder at have været udsat for uretfærdig behandling, som der ikke er rådet bod på, som følge af fejl eller forsømmelser hos de instanser, der hører under hendes kompetence, i forbindelse med udøvelsen af deres administrative funktion. Når ombudsmanden mener, at fejlene eller forsømmelserne har forårsaget (eller bidraget til) uretfærdig behandling, som der ikke er rådet bod på, vil hun fremsætte forslag til henstillinger med henblik på at rette op på denne uretfærdige


PR\659626DA.doc 287/404 PE 386.573v02-00

DA

361 Side 28.362 Tillæg til andragende 29/2005 dateret 9. november 2005 om FSA og FOS; side 10.363 Bilag B.

behandling. Ombudsmanden har imidlertid ingen beføjelser til at pålægge en instans at acceptere hendes henstillinger. Hendes henstillinger accepteres imidlertid sædvanligvis, og problemerne afhjælpes på hensigtsmæssig vis. Når dette ikke sker, kan ombudsmanden gøre parlamentet opmærksom på det gennem en særlig rapport."

EMAG anfører i sit andragende, at i 2001 krævede mere end 600 britiske forsikringstagere, at ombudsmanden gennemførte en undersøgelse (WE 14361). Efter denne undersøgelse konkluderede ombudsmanden i sin rapport, som blev offentliggjort i juni 2003, at der ikke var forekommet fejl eller forsømmelser hos den tilsynsførende for finansielle anliggender. Men efter offentliggørelsen af Penrose-rapporten blev der iværksat en ny undersøgelse (trods angivelige protester mod dette fra FSA362), der omfattede en længere periode, og hvor man havde beføjelser til ligeledes at undersøge foranstaltninger truffet af regeringens aktuarafdeling (GAD). Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

Kommissoriet for ombudsmandens undersøgelse er "at afgøre, hvorvidt enkeltpersoner blev uretfærdigt behandlet på grund af fejl og forsømmelser i perioden før december 2001 begået af de offentlige instanser, der var ansvarlige for behørigt tilsyn med Equitable Life Assurance Society og/eller regeringens aktuarafdeling, og at anbefale passende erstatning for en således forårsaget uretfærdighed." (WE 12363). Ombudsmanden vil ikke undersøge, om den daværende britiske tilsynsordning var udformet korrekt, eller om den opfylder kravene i EU-lovgivningen, eller om den blev forvaltet korrekt. Det er også vigtigt at bemærke, at hendes undersøgelse kun dækker perioden frem til 1. december 2001, idet FSA, som blev oprettet som eneste tilsynsmyndighed fra denne dato, ikke er en instans, der ligger inden for hendes kompetence. Ombudsmanden kan ligeledes kun foretage undersøgelser af handlinger foretaget af de ansvarlige for det finansielle tilsyn med ELAS; hun kan ikke behandle klager over forretningsførelse eller markedsføring, fordi de selvregulerende organer, der var ansvarlige for dette tilsyn ikke er - og aldrig har været - inden for ombudsmandens kompetence.

En række vidner påpegede betydningen af ombudsmandens undersøgelse. Hr. THOMSON (H2) anlagde det synspunkt, at ombudsmandens rapport er forsikringstagernes bedste håb om at opnå erstatning. Hr. TERTÁK (H1) erklærede ligeledes, at "[Kommissionen] konsekvent har indtaget det synspunkt, at ombudsmandens anden rapport giver ofrene for Equitable Life de bedste muligheder for erstatning". Kommissær McCreevy bekræftede dette i H8: "Rapporten er den bedste chance - måske den eneste chance - for, at krænkede forsikringstagere og pensionsmodtagere kan opnå erstatning". Forsikringstagerne er tilsyneladende enige om betydningen af ombudsmandens rapport og tilskyndede udvalget til at afvente dens offentliggørelse, inden man udarbejde sin egen endelige beretning. Men de påpegede også, at ombudsmandens undersøgelse har dækket et begrænset område: "Parlamentets ombudsmand har haft et begrænset kommissorium: Det omfatter ikke FSA; det omfatter ikke halvdelen af tilsynsordningen vedrørende markedsføring og forretningsskik, og


PE 386.573v02-00 288/404 PR\659626DA.doc

DA

364 Ad hoc-udvalget om offentlig administration: "The Ombudsman in Question: the Ombudsman’s report on pensions and its constitutional implications"; sjette beretning for perioden 2005–06; bestilt af Underhuset, offentliggjort den 20 juli 2006.

det omfatter ikke selve Equitable" (WE 44).

De udtrykte desuden bekymring over, hvorvidt den britiske regering vil gennemføre en ordning, der kan medføre, at ombudsmandens henstillinger om at udbetale erstatning udmøntes i praksis. I denne forbindelse henviste man til en sag for nylig om erhvervspensioner, hvor såmange som 125.000 mennesker mistede betydelige dele af deres erhvervspensioner med fastlagt ydelse, da disse ordninger blev ophævet mellem april 1997 og marts 2004, uden at der var tilstrækkelige midler til at betale de lovede ydelser. I marts 2006 offentliggjorde parlaments ombudsmand en rapport med titlen "Tillid til pensionsløfterne", hvori man konstaterede, at regeringens fejl eller forsømmelser havde betydet, at de mennesker, der havde lidt tab, ikke havde været klar over den risiko, de løb, og ikke havde fået mulighed for at reducere dem. Hun anbefalede, at regeringen overvejer, om den bør træffe foranstaltninger med henblik på at genoprette kernepensionsydelserne og de supplerende fordele for de berørte. Den britiske regering afviste både parlamentets ombudsmands konklusioner vedrørende fejl og forsømmelser og hendes henstillinger.

Det britiske parlaments ad hoc-udvalg om offentlig forvaltning var særdeles kritisk over for regeringens holdning i denne sag og udtrykte bekymring over de eventuelle følger for ombudsmandens forfatningsmæssige rolle: Vi er enige med ombudsmanden i, at der var tilfælde af fejl eller forsømmelser. Regeringens oplysninger om pensioner var fejlagtige, og fornuftige mennesker ville være blevet vildledt. Desuden burde regeringen have overvejet ombudsmandens henstillinger grundigt i stedet for straks at gå ud fra, at de ville have medført betydelige belastninger for de offentlige finanser. Det er anden gang på mindre end 12 måneder, at ombudsmanden har meddelt parlamentet, at hun har fundet tilfælde af uretfærdig behandling, der ikke er blevet og ikke vil blive rettet op på. Der er kun udarbejdet fire sådanne rapporter. Systemet, der blev indført ved loven om en parlamentarisk kommissær fra 1967 kan kun fungere, hvis der er tale om en fælles forståelse mellem ombudsmanden, parlamentet og regeringen om, hvad der udgør fejl eller forsømmelser, og hvem der har bemyndigelse til at konstatere dette. Regeringen har været alt for ivrig efter at afvise ombudsmandens konklusioner vedrørende fejl eller forsømmelser. Vores undersøgelser har vist, at disse konklusioner var underbyggede. Det ville være utroligt uheldigt, hvis regeringen vænnede sig til ganske enkelt at afvise konklusioner om fejl eller forsømmelser, navnlig hvis en undersøgelse foretaget af dette udvalg viser, at der rent faktisk var tale om noget sådant. I centrum for alle sager om fejl eller forsømmelser står en person, der har været udsat for uretfærdig behandling. Ved at bruge sin energi på at afvise konklusioner om fejl eller forsømmelser i stedet for at overveje, hvordan man kan afhjælpe disse på en praktisk og hensigtsmæssig måde, har regeringen skabt yderligere problemer for klagerne. Dette har forsinket løsningen af deres problemer."364

Som hr. BRAITHWAITE (H11) fortalte udvalget, søgte nogle af ofrene at få foretaget en


PR\659626DA.doc 289/404 PE 386.573v02-00

DA

365 Dom i sag nr.: CO/4927/2006.366 Side 6.367 Side 6.

juridisk gennemgang af beslutningen om at afvise ombudsmandens konklusioner og hendes henstilling ved High Court. I sin kendelse af 21. februar 2007 (se WE-aktpakke 30365)ophævede High Court ministerens afvisning af ombudsmandens konklusioner om fejl eller forsømmelser og bad ham tage ombudsmandens henstilling op til fornyet overvejelse.

En række forsikringstagere udtrykte dyb bekymring: "I lyset af denne præcedens er detusikkert, hvorvidt det britiske parlaments ombudsmands konstatering af fejl eller forsømmelser vil give anledning til erstatning", sagde hr. LAKE (H1). Fru KWANTES (H7) kom med en tilsvarende udtalelse: "Jeg er bekymret for, at regeringen meget vel kan gøre det samme, når parlamentets ombudsmand aflægger rapport om Equitable Life, og det er virkelig bekymringsvækkende. ... Det er min fornemmelse, at hvis en regering blot straffrit kan se stort på det, der anbefales, er det en hån mod hele ombudsmandssystemet." Hr. SCAWEN erklærer i WE 23/2366, at "de seneste erfaringer ikke giver anledning til tillid". Han tilføjede, at "det er ikke nogen hjælp for os, hvis der har været tale om fejl eller forsømmelser, hvis regeringen i sidste ende ikke tager rapporten til efterretning og ikke gør noget for at yde erstatning til ofrene for dens inkompetence" (WE 23/2367). Tilsvarende bekymringer udtrykkes i WE-CONF 19 af hr. NEWMAN. Hr. SEYMOUR (H7) henviste til en avisartikel, hvor man citerer hr. THOMSON, der tilsyneladende sagde, at han ikke "havde det store håb" om, at rapporten fra parlamentets ombudsmand ville føre til erstatning. I H8 forklarede hr. THOMSON sin udtalelse: "Der findes to forudsætninger for udbetaling af erstatning fra regeringen efter en rapport fra parlamentets ombudsmand: For det første, at ombudsmanden skal konstatere fejl eller forsømmelser, der fører til uretfærdig behandling af forsikringstagerne, og for det andet, at regeringen accepterer disse resultater og henstillingen om erstatning. Min bemærkning var udtryk for, at sidstnævnte ikke automatisk følger af førstnævnte."

Ombudsmandens rapport skulle oprindelig have været offentliggjort i foråret 2006 (se WE 12). Derefter blev offentliggørelsen af rapporten udskudt til sidst i 2006. I et brev af 16. oktober 2006 annoncerede parlamentets ombudsmand en yderligere forsinkelse og meddelte, at rapporten ikke vil blive offentliggjort inden maj 2007 (se WE-aktpakke 19).

2. Juridisk - sager ved domstolene

Krænkede forsikringstagere kan også anlægge sag mod tilsynsmyndighederne ved de britiske domstole. Men, som hr. LAKE (H1) påpegede, er "hindringerne for, at ... en borger får erstatning ved de britiske domstole, kolossale". "Over for tilsynsmyndighederne skal borgerne fremlægge bevis for embedsmisbrug, og det er en meget stor forhindring", sagde han. Påsamme måde bemærkede hr. SEMOUR i H7, at "offentlige instanser som tilsynsmyndighederne har Kronens beskyttelse mod retsforfølgelse, og at erstatningssager mod regeringen inden for medlemsstaten skal klare en stor juridisk forhindring i form af


PE 386.573v02-00 290/404 PR\659626DA.doc

DA

368 Nærmere oplysninger om denne sag findes i ES 3, side 94.369 Tilsynsmyndighederne dengang var handels- og industriministeren, der handlede gennem handels- og industriministeriet (frem til 5. januar 1998) og herefter det britiske finansministerium, hvor de relevante funktioner blev lagt ud til den britiske finansmyndighed (FSA).

beviser for embedsmisbrug". "Embedsmisbrug betyder rent faktisk, at regeringen kan begåfejl og ikke kan stilles til ansvar, medmindre det kan bevises, at det skete i ond tro. Det er en meget stor forhindring" (hr. SEYMOUR, H7).

Desuden understregede hr. LAKE (H1), at retssager mod tilsynsmyndighederne vil indebære en betydelig økonomisk risiko for krænkede forsikringstagere svarende til det, der beskrives ovenfor om mulige retssager mod selskabet. I WE 44 fra EMAG fremsættes følgende bemærkning om dette: "Man kan være sikker på, at den britiske regering både vil maksimere sine sagsomkostninger og benytte sig af alle mulige appelprocesser - med den skræmmende risiko for, at klagerne skal betale regeringens sagsomkostninger. Man vil have behov for mange millioner euro for at anlægge sag mod den britiske regering, og dette kan ses i sagerne BCCI mod Bank of England368 og aktionærerne i Railtrack, som inden de fik lov til at anlægge sag mod den britiske regering for embedsmisbrug skulle indbetale 3,3 millioner euro til retten - hvilket kun var muligt takket være støtte fra en større finansinstitution, som bestemt ikke vil være tilgængelig i Equitable-sagen."

Som nævnt under punkt IV.1. bad ELAS et advokatfirma om rådgivning vedrørende mulighederne for at få medhold i de forskellige krav fra selskabet og forsikringstagerne mod de forskellige tilsynsmyndigheder for selskabet efter offentliggørelsen af Penrose-rapporten. Efter denne rådgivning, som blev stillet til rådighed for udvalget i WE 71, besluttede man ikke at gåvidere med disse krav. I WE 71 identificerede man en række potentielle krav mod de finansielle tilsynsmyndigheder369 og vurderede sandsynligheden for at få medhold i disse:

Overtrædelse af lovmæssige forpligtelser i henhold til forsikringsselskabsloven af 1982 •(ICA). I WE 71 siges det, at selskabet ikke kan gøre krav gældende i denne forbindelse, "idet (i) man ikke kan anføre, at tilsynsmyndighederne undlod at vurdere, hvorvidt de skulle anvende deres interventionsbeføjelser i henhold til ICA 1982, eller at ingen rationel tilsynsmyndighed ville have handlet på tilsvarende vis; og (ii) ICA 1982 giver ikke selskabet privatretlige retsmidler".

Ifølge WE 71 kan selskabet heller ikke gøre et krav gældende om forsømmelighed i •henhold til sædvaneretten, "idet (i) rapporten ikke indeholder noget, der viser, at det, tilsynsmyndighederne gjorde eller undlod at gøre, falder uden for deres beføjelser; og (ii) tilsynsmyndighederne var ikke forpligtede til at holde selskabet skadesløst for tab, som det måtte have lidt på grund af de mangler i tilsynslovgivningen, som identificeres i rapporten".

Påstande om embedsmisbrug vil efter al sandsynlighed heller ikke få medhold i henhold •til WE 71: "Der er intet… der tyder på, at en eller flere af de ansatte i tilsynsmyndighederne uretmæssigt udøvede beføjelser, navnlig med henblik på at skade


PR\659626DA.doc 291/404 PE 386.573v02-00

DA

370 Tilsynsmyndigheden for god forretningsskik var dengang Personal Investment Authority (tilsynsmyndigheden for personlige investeringer), hvor de relevante funktioner blev lagt ud til FSA.371 Side 92.372 Side 18.373 Side 105.374 Side 106.

selskabet eller uden hensyntagen til muligheden for sådan skade."

Ifølge lov om finansielle tjenesteydelser fra 1986 (FSA) er instansen, der varetager tilsynet med forretningsvirksomheder370 omfattet af begrænset lovbestemt immunitet. Dermed udelukker man krav mod denne instans i FSA 1986, medmindre handlingen eller den manglende handling bevisligt er sket i ond tro (se ES 3371). I ES 3372 konkluderer man, at "en krænket forsikringstager vil stå over for en kolossal opgave, fordi vedkommende mindst vil skulle bevise, at tilsynsmyndighederne var bevidste om, at man begik en ulovlig handling, og at dette indebar sandsynlighed for at forvolde skade". Ophavsmændene til WE 71 påpeger, at "vi mener ikke, at der findes belæg for påstanden om ond tro."

I henhold til britisk lovgivning findes der tilsyneladende ikke nogen realistisk mulighed for at de krænkede forsikringstagere kan gøre tilsynsmyndighederne ansvarlige for deres tab. Det er ikke overraskende, at de foreliggende oplysninger viser, at der hidtil ikke er anlagt nogen sager mod tilsynsmyndighederne.

Ifølge ES 3373 er der god grund til, at tilsynsmyndighederne kun anerkender deres ansvar i undtagelsestilfælde: "Lovgivningen for sektoren for finansielle tjenesteydelser er særdeles kompleks…og tilsynsmyndighederne skal forfølge og manøvrere mellem en række forskellige og undertiden modstridende mål, herunder investorbeskyttelse, markedsstabilitet og markedseffektivitet. Derfor skal tilsynsmyndighederne have en stor frihedsgrad ved udøvelsen af deres funktioner for at kunne prioritere konkurrerende mål af hensyn til den offentlige interesse. Denne frihedsgrad må ikke begrænses af frygten for at blive mødt med erstatningskrav, hvis et politisk valg viser sig at være forkert eller ulovligt. ... Desuden er det i sidste ende skatteyderne, der skal dække omkostningerne, når klageren får medhold i en erstatningssag." Derfor er tilsynsansvaret begrænset i alle EU's medlemsstater, om end i varierende grad. I lovgivningen beskrives de ekstraordinære situationer med formuleringer som "ond tro" (f.eks. Irland, Det Forenede Kongerige) eller "grov forsømmelighed" (Frankrig).

Forfatterne til ES 3 mener imidlertid, at trods ovenstående vil det ikke være ønskværdigt med fuldkommen retlig immunitet for tilsynsmyndighederne for finansielle tjenesteydelser. I denne forbindelse fastslår ES 3, at "princippet om grov forsømmelighed eller åbenlyst og alvorligt misbrug af skønsmæssige beføjelser er et bedre kriterium end princippet om ond tro [som findes i Det Forenede Kongeriges lovgivning], fordi det ikke er baseret påtilsynsmyndighedernes bevæggrunde og i højere grad vil være baseret på objektive vurderinger" (ES 3374). Han bemærker ligeledes, at "man kan skelne mellem reguleringsfunktioner og tilsynsfunktioner; det vil være nemmere at gøre en reguleringsmyndighed ansvarlig for beslutninger, der træffes på det operative niveau, end for


PE 386.573v02-00 292/404 PR\659626DA.doc

DA

375 Side 5.376 Side 2.

beslutninger, der vedrører reguleringspolitiske valg."

VIII. Det Forenede Kongeriges kompensationsordning for finansielle tjenesteydelser og beslutningen om ikke at lukke ELAS

Det Forenede Kongerige har en lovbestemt fond, som i sidste ende kan yde erstatning til kunder hos godkendte udbydere af finansielle tjenesteydelser, som er oprettet i henhold til lov om finansielle tjenesteydelser og markeder (FSMA). Der er tale om kompensationsordningen for finansielle tjenesteydelser (FSCS), som kan yde erstatning, hvis et forsikringsselskab ikke kan overholde sine forpligtelser, dvs. har utilstrækkelige aktiver til at dække sine forpligtelser eller er insolvent. FSCS finansieres via gebyrer på virksomheder, som er godkendt af FSA. I WE 6375 citeres den daværende vicefinansminister Ruth Kelly for følgende: “Hvis Equitable Life kommer under konkursbehandling, findes der nu et lovbestemt sikkerhedsnet i form af kompensationsordningen for finansielle tjenesteydelser, som vil udbetale 90 procent af den pålydende værdi af garanterede policer".

Men ordningen var ikke tilgængelig for ofrene for Equitable Life, fordi selskabet aldrig blev erklæret konkurs. Forsikringstagerne påstod, at den britiske regering har haft til hensigt at "holde Equitable Life flydende for enhver pris … og undgå enhver udgift for kompensationsordningen for finansielle tjenesteydelser, undgå enhver risiko for resten af branchen for finansielle tjenesteydelser" og dermed "undgå konkurs for enhver pris ... for at sikre, at tabene ... bæres af investorerne" (hr. WEIR, H2). Hr. WEIR (H2) hævede, at ELAS på tidspunktet for kompromiset i begyndelsen af 2002 rent faktisk var "teknisk set insolvent", men "blev holdt kunstigt i live for at undgå, at regeringen eller branchen for finansielle tjenesteydelser var nødt til at komme til undsætning". "Strategien bestod rent faktisk at holde fårene i folden længe nok til, at de kunne slagtes" (hr. WEIR, H2). Hr. SEYMOUR fremførte et tilsvarende udsagn i H7: "Da man erfarede, at ELAS ikke kunne overholde alle sine umiddelbare kontraktmæssige forpligtelser, begyndte diskussionerne om redningsfonden for forsikringer, som ville have medført en afgift eller et gebyr på alle andre forsikringsselskaber for at yde erstatning til forsikringstagere hos ELAS. Det britiske tilsynsmyndigheder godkendte da et system, hvor man medregnede fem års teoretiske fremtidige overskud for at afstemme regnskabet i et lukket selskab - ELAS - hvorved man umuliggjorde adgangen til kompensationsfonden."

ELAS afviser disse påstande og erklærer, at fonden aldrig har været "teknisk insolvent" (se WE-CONF 5376). Hr. DAYKIN og hr. STRACHAN (H4) understregede også, at selskabet altid har været solvent. Hr. THOMSON påpegede, at "konkursspørgsmålet drejer sig om selskabets evne til at betale sine garantier; selv om virksomhedens solvens var meget begrænset i en ret lang periode frem til omkring 2003, mener jeg stadig, at det ikke har været


PR\659626DA.doc 293/404 PE 386.573v02-00

DA

377 Side 724 og 725.

insolvent på noget tidspunkt, som jeg kan identificere (H8)." I H2 anførte hr. THOMSON endvidere, at der har været en "fælles interesse i, at vi ikke ønsker at se selskabet gå konkurs". Ifølge ham ville udsigterne for forsikringstagerne have været betydeligt værre, hvis selskabet var gået konkurs. I H8 gentog han dette synspunkt: "Det er blevet antydet, at det ville have været bedre for selskabet at gå konkurs. Denne mulighed blev behandlet i dokumentationen til kompromisordningen i 2001, og det blev dengang klart - og det er det stadig - at en opløsning ville have givet forsikringstagerne et langt mindre tilfredsstillende resultat". Med hensyn til beslutningen om ikke at lukke Equitable Life påpegede hr. STRACHAN (H4), at FSA var af den formening, at det "alt i alt ville være i omkring en million forsikringstagere hos Equitables interesse at lade selskabet … fortsætte".

I denne forbindelse bemærker Lord PENROSE følgende: "Efter House of Lords' beslutning stod tilsynsmyndighederne over for modstridende interesser, da de skulle beslutte, hvorvidt selskabet skulle lukke. Det er en legitim og nødvendig del af tilsynet med finansielle anliggender at vurdere interesserne hos eksisterende og potentielle forsikringstagere over for hinanden, og jeg mener ikke, at det var en fejl, at tilsynsmyndighederne nåede frem til deres konklusion, selv om det bekymrer mig, at FSA og GAD ikke havde tilstrækkelig uafhængig viden om og forståelse af selskabets forretninger til at overbevise sig om, at et salg havde været muligt. Jeg mener heller ikke, at beslutningen var udtryk for en konflikt mellem målsætningerne for tilsyn og forretningsskik, en påstand, der er baseret på en fejlagtig opfattelse af tilsynslovgivningens karakter. Men tilsynsmyndighederne gik ud fra den antagelse, at hvis nogen blev stillet ringere gennem en beslutning om ikke at lukke selskabet, ville der være mulighed for erstatning. Man søgte ikke nogen juridisk garanti for, at det forholdt sig sådan, og man foretog ikke nogen undersøgelse af de juridiske aspekter. Man har ikke registreret nogen anerkendelse af, at hvis klagerne fik medhold i erstatningskravene, ville disse erstatninger skulle udbetales af with profits-fonden, og der er heller ikke gjort forsøg påat kvantificere de risici, som potentielle forsikringstagere var udsat for i forhold til de fordele, som ledelsen hævdede, at der var ved at videreføre selskabet. Man overvejede ikke foranstaltninger, der kunne have mindsket mulighederne for efterfølgende påstande om afgivelse af urigtige oplysninger. Selskabet fik tilladelse til at fortsætte med sin annoncering, så personer, der tegnede nye eller flere forsikringer hos selskabet, gjorde dette på opfordring og ikke frivilligt uden at få oplysninger om risikoen ved dette. I forbindelse med forsvarstalerne har det været anført, at kritikken af tilsynsmyndighedernes foranstaltninger og beslutninger vedrørende salget af produkter ikke har givet tilstrækkelig vægt til FSA's beføjelser til at kræve en ordning, hvor de berørte forsikringstagere kunne opnå erstatning uden behov for at anlægge sag. Her overser man, at man kunne have taget skridt til påforhånd at beskytte personer, der har tegnet deres forsikringer på et sent tidspunkt. Selskabet krævede, at de gav afkald på ethvert potentielt overskud ved salg af selskabet. Som en rimelig modydelse burde man have beskyttet dem mod tab ved at give dem mulighed for at overflytte deres forsikringer uden tab, hvis salget slog fejl. Omtanke for den udsatte gruppe ville have medført, at man havde identificeret behovet for beskyttelse snarere end for efterfølgende erstatning" (WE 16377).


PE 386.573v02-00 294/404 PR\659626DA.doc

DA


PR\659626DA.doc 295/404 PE 386.573v02-00

DA

378 Side 1.379 Side 1.380 Side 8.

IX. Situationen for ikke-britiske forsikringstagere

Som nævnt ovenfor har adskillige tusinde ofre købt forsikringer uden for Det Forenede Kongerige. Et betydeligt antal købte with-profits-policer gennem Equitable Lifes afdelinger, som selskabet havde oprettet i Irland og Tyskland i henhold til tredje livsforsikringsdirektiv.

1. Equitable Lifes aktiviteter i Irland og Tyskland

Ifølge oplysninger fra de finansielle tilsynsmyndigheder i Tyskland solgte ELAS forsikringer fra sin tyske afdeling filial 22. december 1992 og 30. september 2001 (WE 21378). Den finansielle tilsynsmyndighed i Irland har angivet, at Equitable havde en filial i Irland fra 1991 til 2001 (fru O'DEA, H4). Korrespondancen mellem de irske og britiske tilsynsmyndigheder tyder imidlertid på, at den irske afdeling lukkede officielt den 8. juli 2002. Hr. THOMSON (H2) hævdede, at der ikke blev solgt nye policer i Irland efter den 8. december 2000. Fru O'DEA (H4) bekræftede, at den irske filial af Equitable Life lukkede for nye kunder i 2000, samtidig med hovedkontoret i Det Forenede Kongerige. "Selskabet har ikke solgt nye policer siden da" (fru O'DEA, H4). Equitable Life betjener fortsat sine resterende irske og tyske kunder på tværs af grænserne fra sit britiske kontor i overensstemmelse med bestemmelserne i tredje livsforsikringsdirektiv (WE 61379 og WE 85380). Alle policer, som ELAS har solgt gennem sine afdelinger i Irland og Tyskland, var ikke-GAR-policer (hr. WEYER, H3; fru KNOWD, H2; WE 21). Omfanget af de samlede økonomiske tab, som ikke-britiske forsikringstagere havde lidt som følge af krisen, kan ikke vurderes ud fra de foreliggende oplysninger.

2. Klager fra ikke-britiske forsikringstagere

Udvalget har modtaget talrige breve fra tyske og irske forsikringstagere med oplysninger om de omstændigheder, hvorunder de købte deres policer, deres korrespondance med ELAS og de finansielle myndigheder, tab, som de har lidt, og foranstaltninger, som de har truffet med henblik på at opnå erstatning. En irsk forsikringstager (fru KNOWD, H2) og en repræsentant for en aktionsgruppe af tyske forsikringstagere (hr. WEYER, H3) aflagde desuden mundtlig forklaring over for udvalget. Endelig besøgte en delegation fra udvalget Dublin den 6. oktober 2006 og mødtes ved denne lejlighed med krænkede irske forsikringstagere.

a.) Grunde til at investere hos ELAS


PE 386.573v02-00 296/404 PR\659626DA.doc

DA

381 C-1.382 Side 8.383 "Køb tysk, tjen britisk. Højt udbytte kombineret med en høj grad af sikkerhed - den ideelle opsparingsstrategi for tyske investrorer skulle først udformes" og "13 % forrenting: spørg Deres forsikringsselskab, hvorfor de kun giver Dem det halve" helsides annoncer i søndagsavisen "Die Welt am Sonntag" og dagbladet "Frankfurter Allgemeine Zeitung" i februar 2000.

Mange forsikringstagere fremhævede, at deres beslutning om at investere i en Equitable Life-with-profits-police var baseret på Equitable Lifes ry som det ældste gensidige livsforsikringsselskab i Det Forenede Kongerige. Nogle henviste også til selskabets fremragende kreditvurdering (se f.eks. WE-aktpakke 15), som fremhæves i Equitables salgsmateriale (se bilag til WE-aktpakke 15). Irske forsikringstagere fortalte ved mødet i Dublin den 6. oktober 2006, at de blev tiltrukket af Equitable Life, fordi de kunne købe policer direkte hos selskabets filial og dermed undgå formidlingsgebyrer, som mellemmænd opkræver på policer fra ELAS' konkurrenter. De internationale forsikringstagere påpegede desuden, at de på investeringstidspunktet fik at vide af ELAS, at branchen var behørigt overvåget af tilsynsmyndigheder (se også hr. SEYMOUR i WE 36 og H7; hr. DUGGAN i WE-aktpakke 14).

b.) ELAS' reklameaktiviteter

Internationale forsikringstagere meddelte udvalget, at deres beslutning om at investere hos Equitable også var påvirket af reklamer og salgsmateriale fra selskabet, hvor man understregede fondens "overlegne resultater" (se WE 53381) eller henviste til den "ekstraordinære forretning" på 10,75 % i foreløbig rente for at få værdien bragt i vejret i løbet af 2000 (WE-aktpakke 12 og WE-aktpakke 15). I salgsmaterialet fra Equitable, som er blevet forelagt til udvalget, henvises der også til "udjævning af udsving" (WE-aktpakke 13; WE 53): Hr. SEYMOUR (H7) henviste til "et dokument, [som] beskrev den administrationsmetode, som ELAS benyttede, som noget af en udjævningsfond baseret på opbygningen af reserver... ELAS hævede, at man kørte pensionsfonden som en udjævningsfond ved at ligge inde med reserver." Endelig sagde forsikringstagerne, at Equitables salgsmateriale fik dem til at tro, at deres investering var fuldstændig sikker. I ELAS-reklamen fra 2000, som er vedlagt WE-aktpakke 12, står der følgende: "Med Equitable løber De ingen risiko".

ELAS' reklamer var også genstand for kritik i Tyskland. Hr. WEYER anfører i WE 85382, at "i begyndelsen af 2000 indledte ELAS en aggressiv kampagne for at tiltrække flere tyske kunder og lancerede annoncer, hvori man henviste til rentesatser på 13 % for 1999". I H3 hævdede han, at man i Equitable Lifes salgsannoncer implicit antydede over for potentielle tyske forsikringstagere, at de købte en police, der var omfattet af tilsyn fra de tyske tilsynsmyndigheders side, hvilket ikke var tilfældet. Der blev fremlagt kopier af EL-annoncer, der var blevet offentliggjort i tyske aviser383. Adspurgt om dette fortalte hr. STEFFEN, repræsentant for BaFin, i H6, at Equitable Life Germany indstillede annoncekampagnen, men først efter at have modtaget adskillige breve fra BAV, det daværende tyske finanstilsyn, som fandt annoncerne vildledende, idet formuleringerne kunne få tyske kunder til at forvente, at de


PR\659626DA.doc 297/404 PE 386.573v02-00

DA

384 Side 8.385 Se f.eks. WE 3, WE-aktpakke 2, WE-aktpakke 4, WE-aktpakke 9, WE-aktpakke 11, WE-aktpakke 13, WE-aktpakke 14, WE-aktpakke 15.

nævnte udbytter var garanterede (se også WE 85384). BaFin har fremlagt kopi af denne korrespondance til udvalget (WE-CONF 17).

c.) Påstande om vildledende salgsmetoder

I lighed med mange britiske ofre hævder de fleste irske forsikringstagere, at de i forbindelse med deres beslutning om at investere hos Equitable ikke fik tilstrækkelige oplysninger om de GAR-relaterede risici ved deres policer.385 Den irske forsikringstager hr. O'FARRELL (WE-aktpakke 9) husker således: "Jeg blev aldrig informeret om den potentielle GAR-hæftelse, der hang over fonden, og de mulige konsekvenser for mine pensionsmidler af, at jeg delvis skulle finansiere denne hæftelse." Hr. TROY (WE-aktpakke 4) mener, at han blev udsat for vildledende salgsmetoder, da han købte sin police i december 1999, idet "selskabet havde store problemer med sin hæftelse over for pensionsfonde i Det Forenede Kongerige…og jeg blev ikke gjort opmærksom på dette." En irsk forsikringstager fortalte udvalget ved dets besøg i Irland, at han købte sin with-profits-police bare nogle få dage inden Hyman-dommen.

Men påstanden om vildledende salgsmetoder fra internationale (navnlig irske) forsikringstagere går imidlertid videre, end at selskabet generelt undlod at oplyse om den potentielle GAR-hæftelse for mulige kunder. Ved mødet med de irske forsikringstagere i Dublin den 6. oktober 2006 henviste mange af forsikringstagerne til de vildledende oplysninger, de påstår at have modtaget fra ELAS om, at de købte sig ind i en særlig irsk fond, som ville blive holdt fuldstændig adskilt fra den britiske fond og dermed ikke ville blive påvirket af eventuelle hæftelser for den britiske fond. Dette bekræftes af Seamus POWER, tidligere EL-salgsrepræsentant i Irland (WE-aktpakke 2), som sagde, at han havde "hørt om GAR-spørgsmålet gennem Sunday Times i slutningen af 1998. På det tidspunkt var der omkring 12 sælgere, og ingen af os havde nogensinde hørt om de garanterede livrenter, eftersom de aldrig blev solgt i Irland. Vi spurgte ledelsen om situationen og fik at vide, at det ikke havde noget med os at gøre, og at vi skulle fortsætte med salgsarbejdet." Da han hørte om retssagen i juli 1999, fik han at vide, at dette "ikke havde noget at gøre med den internationale afdeling, eftersom disse [GAR] policer aldrig var blevet solgt her, og vores midler var "øremærkede". Efter den tabte appelsag "fik vi at vide, at vi skulle fortsætte med at sælge, eftersom vi var "øremærkede" og ikke ville blive påvirket af resultatet, end ikke i værste fald. ... Vi fortsatte med at sælge, og i denne periode blev der ansat flere salgsmedarbejdere. ... Derefter blev bøderne indført, hvorved mange forsikringstagere blev låst fast og enten skulle tage imod en nedsættelse på 10 % af policens værdi eller bibeholde deres investering. EL's ledelse vidste tilsyneladende, at der var store problemer i selskabet i 1998, og jeg mener, at alle de policer, der blev solgt efter denne dato, burde være ugyldige." Fru KNOWD fremlagde en kopi af en avisartikel i Irish Independent fra 15. marts 2000, som underbygger denne påstand. Artiklen er tilsyneladende et referat fra en pressekonference, som Equitable Life afholdt i Dublin, og der


PE 386.573v02-00 298/404 PR\659626DA.doc

DA

386 Kopi af brev forelagt udvalget.

står følgende: "Lederne af Equitable ... nedtonede konsekvenserne af en dom for nylig ved appelretten. ... Den har ingen konsekvenser for de irske forsikringstagere, som er fuldstændig adskilt fra de britiske investorer" (bilag til WE-CONF 28).

Hr. SEYMOUR, der som forsikringstager tegnede sin police i Belgien, fortalte i H7 udvalget, at "ELAS's salgsmedarbejdere kontaktede potentielle kunder i hele Fællesskabet og anførte…at disse policer blev kaldt internationale policer og blev administreret særskilt af en afdelinguden for Det Forenede Kongerige. ... På salgstidspunktet havde selskabet forsikret potentielle købere om, at de "internationale" policer var adskilt fra den britiske with-profits-fond." Da der i pressen i vid udstrækning blev rapporteret om problemerne i Equitable Life (i slutningen af 1999), skrev Equitable til alle "internationale" forsikringstagere i januar 2000386 "og forsikrede dem om, at deres policer rent faktisk var adskilte og ikke ville blive påvirket af en retsafgørelse om selskabets britiske fonde. Først efter retssagen indrømmede selskabet, at dette ikke var sandt. Den 14. august 2000 skrev ELAS for at sige, at with-profits-bonusserne som følge af resultatet af retssagen ville blive nedsat for "alle" typer forsikringstagere, og at selskabet var sat til salg."

I forbindelse med ovenstående erklærede hr. THOMSON: "Jeg er opmærksom på påstandene fra irske forsikringstagere om, at de fik fejlagtige oplysninger fra Equitable Life om, at de købte eller ville købe en særskilt irsk bonusserie, som ville være adskilt og dermed ikke blive påvirket af hæftelser, der måtte opstå inden for den britiske fond" (H8). Som svar fortalte han udvalget følgende (H8): "Af det trykte materiale, jeg har set, fremgår det helt klart, at der pået senere tidspunkt var en ambition om, at den irske fond eller den tyske fond skulle være uafhængig. Men de var helt klart ikke uafhængige fonde. De havde ikke deres egen startkapital; den stammede fra den største with-profits-fond. Graden af adskillelse bestod i, at de havde aktiver i de pågældende lande i den pågældende valuta, og det betød, at investeringsresultaterne var forskellige. Det er ikke ualmindeligt i en britisk with-profits-fond med helt adskilte bonusserier for forskellige kontrakttyper, og der vil så være forskellige investeringsresultater for den pågældende bonusserie. Men hvis der er problemer for hele fonden, vil de også påvirke alle disse bestanddele. Det var situationen for de irske forsikringstagere ifølge de konkrete oplysninger, jeg har set. Det betød ikke, at der ikke fremkom individuelle kommentarer om noget andet, men det var den officielle holdning". Hr. THOMSON lovede imidlertid: "at gøre, hvad jeg kan for at finde ud af " (H8), hvorfor de irske sælger tilsyneladende har afgivet vildledende oplysninger og videregivet dem til de mulige forsikringstagere. Senere bekræftede han i WE-CONF 21, at "jeg er ikke bekendt med noget i produktbeskrivelsen, der siger, at irske investeringer på en eller anden måde ville blive holdt adskilt fra resten af with profits-fonden". Den irske tilsynsmyndighed bemærker, at "siden vi indledte vores undersøgelser af Equitable Life på anmodning fra den daværende Tánaiste, har vi ikke set nogen dokumentation for påstandene om, at Equitable Life påstod, at der fandtes en "øremærket" irsk fond" (WE 80).

Hr. SCHÄFER, en tysk forsikringstager, hævder i WE 10, forsikringstagere uden garanterede


PR\659626DA.doc 299/404 PE 386.573v02-00

DA

387 "Jeg blev spurgt, om eksistensen af policer med garanterede rentesatser - GIR - som Equitable Life solgte frem til 1996, havde konsekvenser for resultaterne for policer uden sådanne garanterede satser; også hvorvidt indehavere af policer uden GIR blev underrettet om GIR-policernes mulige indflydelse på deres investering, da de købte policerne. Selskabet har en enkelt with-profits-fond og forvaltes som et samlet hele, hvilket giver mulighed for, at alle garantier for alle de forskellige policetyper. Jeg kan bekræfte, at alle garantierne er blevet opfyldt. Endelig tages der i slutbonussen, når denne udbetales, højde for GIR i GIR-kontrakterne" (hr. THOMSON, H8).388 Se også WE-CONF 1 af fru KNOWD.

rentesatser (GIR) ville blive stillet dårligere i forhold til forsikringstagere med GIR. ELAS solgte GIR-policer frem til 1996. Han mener, at eksistensen af sådanne policer med GIR havde en negativ indflydelse på policer uden GIR. Han mener derfor, at forsikringstagere uden GIR-policer har "subsidieret indehavere af GIR-policer". Hr. SCHÄFER sammenligner problemet med problemet med GAR-forpligtelserne og mener, at indehavere af policer uden GIR har gode argumenter for, at der har været tale om vildledende salgsargumenter. I denne forbindelse henviste han især til en undersøgelse foretaget af det britiske pensionsinstitut (WE 29), som tilsyneladende støtter hans synspunkter. Udvalget spurgte hr. THOMSON, om påstandene var sande, men fik kun et undvigende svar (H8387). Men eftersom problemet ikke er specifikt for tyske eller andre ikke-britiske forsikringstagere, undersøges det ikke nærmere på nuværende tidspunkt.

d.) Påstande om forskelsbehandling

Nogle forsikringstagere fremsatte påstande om, at Equitable Life havde forskelsbehandlet ikke-britiske forsikringstagere. I WE-CONF 19 udtrykker man f.eks. det synspunkt, at forsikringstagere i Irland og Tyskland blev forskelsbehandlet, alene fordi ingen af dem var berettiget til en garanteret minimumsrente (fordi ELAS var holdt op med at tilbyde sådanne policer, inden de to afdelinger blev åbnet). I denne forbindelse påstår man, at ELAS "indledte sine aktiviteter, da Equitable (ifølge Penrose-rapporten) måske var allersvagest" (WE-CONF 19). I WE-CONF 28 henviser fru KNOWD til lanceringen af en "europæisk fond" i Irland i 2000: "Denne fond havde været tilgængelig i Det Forenede Kongerige siden 1987. Equitable havde opereret i Irland siden november 1991, men fandt det tilsyneladende først hensigtsmæssigt at lancere dette produkt på det irske marked i marts 2000, kun fire måneder inden boblen bristede. ... Tidspunktet for lanceringen viser klart, at selskabet var indstillet påat hente så mange penge som mulig på det irske marked og var ligeglad med konsekvenserne for den irske befolkning."

For det andet klagede den irske forsikringstager fru KNOWD (H2 og WE-CONF 13) over, at der fandtes forskellige bonusser for henholdsvis irske og britiske forsikringstagere. Som skitseret ovenfor under punkt c.) forklarede hr. THOMSON i både H2 og H8, at man sondrede mellem ELAS' aktiviteter i Irland, Tyskland og Det Forenede Kongerige i form af forskellige bonusserier og forskellige teoretiske øremærkede investeringer. Ifølge ELAS "har bonussatserne været forskellige for de britiske og irske policer fra tid til anden på grund af de forskellige afkast på aktiver, der var afsat til den teoretiske irske fond" (WE-CONF 5). Fru KNOWD (H2 og WE-CONF 13)388 hævdede endvidere, at de irske forsikringstagere blev


PE 386.573v02-00 300/404 PR\659626DA.doc

DA

"pålagt" højere "sanktioner": "I april 2003 var den finansielle justering i Irland 13,6 % og 11 % for britiske forsikringstagere. Justeringen ved udløb var 15 % i Irland og 9 % i Det Forenede Kongerige." I den forbindelse påpeger ELAS i WE-CONF 5, at da de britiske with-profits-pensionspolicer blev sænket med 16 %, blev værdien af de irske policer ikke sænket.

e.) ELAS' informationspolitik

Fru KNOWD (H2) klagede desuden over ELAS' påståede diskriminerende praksis med hensyn til information til forsikringstagere. Hun hævder, at "der ikke findes specifik information til irske forsikringstagere i årsberetningen og regnskabet", at hun "ikke fik meddelelse om generalforsamlingen", og at hun derved blev "frataget sin stemmeret".

Hr. WEYER (H3) kritiserede selskabets informationspolitik over for de tyske forsikringstagere: "Tyske forsikringstagere … lider under selskabets informationspolitik... De udsendte tekster - efter sigende for at give information - er normalt meget lange og på sæt og vis fuldstændig uforståelige for forbrugeren. Et eksempel på dette er "forslaget til kompromisløsning", der blev udsendt i al hast, den såkaldte GAR-kompromisplan. Den alene fyldte 227 sider. Dokumentet har en meget klodset og uigennemtrængelig struktur og yder meget begrænset hjælp til de tyske forsikringstagere, fordi dokumentet, der har til formål at fastlægge rettigheder og forpligtelser for de kontraherende parter på længere sigt, henviser til engelsk lovgivning og navnlig artikel 425 i virksomhedslovgivningen fra 1985. Dette giver ikke meget mening for de tyske forsikringstagere, især fordi tysk ret var gældende påtidspunktet for indgåelsen af kontrakterne og i henhold til lægmands tolkning af policerne. Et særligt kritisk punkt er informationspolitikken vedrørende fastsættelsen af tilbagkøbsværdier, hvis kontrakten tillader tilbagekøb, og oplysninger om den præcise sammensætning af ordningen for overskudsdeling. Her kan selskabets nuværende politik set fra de tyske forsikringstageres side beskrives som absolut nul-information, bortset fra et tal uden nærmere forklaringer."

Hr. WEYER (H3) henviste også til sproglige problemer, der skyldes selskabets afvisning af at stille bestemte dokumenter til rådighed på tysk: "De tyske forsikringstagere blev kontaktet pr. brev den 12. april 2006, der indeholdt stemmesedler, årsberetningen og kandidaternes erklæringer, men kun på engelsk med følgende begrundelse: "Vi fremsender kun dokumenter på engelsk i år for at undgå forsinkelser på grund af oversættelse og særskilt trykning. Brugen af engelske dokumenter vil også betyde færre udgifter". Jeg tror, at det ligger fast, at mange af de tyske forsikringstagere var meget generede af denne procedure og følte sig hensat i en helt håbløs situation, fordi vi fandt ud af, at størstedelen af forsikringstagere ikke kunne bruge de engelske dokumenter til noget." Hr. SEYMOUR, direktør i Equitable Members Action Group (EMAG) med hovedansvaret for forsikringstagere uden for Det Forenede Kongerige meddelte udvalget, at han også modtog breve fra tyske forsikringstagere, der klagede over de manglende økonomiske rapporter på deres eget sprog. Hr. THOMSON bekræftede i WE 21-CONF, at dokumenter vedrørende generalforsamlingen samt beretninger


PR\659626DA.doc 301/404 PE 386.573v02-00

DA

og regnskaber nu kun udgives på engelsk "fordi oversættelsen af dokumenterne skabte en vis forsinkelse". Adspurgt, om han mente, at en sådan praksis er i overensstemmelse med tredje livsforsikringsdirektiv, svarede hr. THOMSON i H8, at "som jeg forstår det, er det ikke i strid med vores krav". Han understregede videre, at "når der skal udleveres erklæringer på det pågældende sprog, overholder vi kravene" (H8). "Al korrespondance om politikken herunder årlige erklæringer, serviceforespørgsler og klager behandles på tysk" (WE-CONF 21). Kravet om at formidle information til forsikringstagere på sproget i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, som findes i bilag III i det konsoliderede livsforsikringsdirektiv (se punkt 3. a.) nedenfor), vedrører rent faktisk kun de i bilaget anførte oplysninger, som ikke omfatter den dokumentation, som hr. WEYER og hr. SEYMOUR henviste til.

Nogle forsikringstagere klagede i generelle vendinger over Equitable Lifes holdning over for dem, efter at krisen var begyndt at udvikle sig. Fru KNOWD (H2) erklærede, at ELAS "har været meget stædig ... og fast besluttet på at hindre de irske forsikringstagere i at få [ret til erstatning]".

Skriftlige og mundtlige forklaringer, som udvalget har modtaget fra de irske og tyske forsikringstagere, viser, at de har stået over for særlige vanskeligheder med at opnå erstatning.

3. Adgang til erstatning i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består

Eftersom de fleste krænkede ikke-britiske forsikringstagere først henvendte sig til deres respektive nationale myndigheder, indledes dette afsnit med en kort beskrivelse af værtsmedlemsstaternes ansvar vedrørende forbrugerbeskyttelse i henhold til tredje livsforsikringsdirektiv. Derefter undersøges den rolle, som de irske og tyske tilsynsmyndigheder har spillet, og de foranstaltninger, de har truffet i forhold til Equitable Life med særlig henvisning til deres bistand til krænkede forsikringstagere. Endelig behandles spørgsmålet om, hvorvidt ikke-britiske forsikringstagere har (haft) adgang til erstatning gennem ombudsmandens procedurer eller garantifonde i deres respektive hjemlande.

a.) Tilsynsmyndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består

Værtsmedlemsstatens myndigheders rolle og beføjelser i henhold til tredje livsforsikringsdirektiv (3LD)

I WE 41 skitserer Kommissionen fordelingen af beføjelser og ansvar mellem myndighederne i hjemlandet og værtslandet i henhold til 3LD. I artikel 10, stk. 2, i direktivet bestemmes det, at "det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence".


PE 386.573v02-00 302/404 PR\659626DA.doc

DA

389 Side 3.390 Kommissionens fortolkningsmeddelelse om fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet »almene hensyn«inden for forsikringssektoren (2000/C 43/03).

På den anden side bevarer værtsmedlemsstaten beføjelserne til at føre tilsyn med forretningsførelsen på sit område. For det første fastlægger man i artikel 32 i 3LD den grundregel, at den gældende lovgivning for livsforsikringspolicer generelt er lovgivningen i det land, hvor forpligtelsen består, dvs. det land, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl, for at sikre, at policen er omfattet af en lovgivning, som forsikringstageren er fortrolig med.

Det gælder desuden, at "når et forsikringsselskab fra Fællesskabet etablerer en filial eller leverer tjenester til en anden medlemsstat, kan den pågældende værtsmedlemsstat kræve, at dens regler for forretningsskik, som er begrundede i det almene hensyn, skal overholdes. Disse regler skal anmeldes til de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland (se artikel 40, stk. 4), således at myndigheden i hjemlandet kan give de rette oplysninger til forsikringsselskabet. Desuden kan værtsmedlemsstaten bede om efterfølgende og ikke-systematisk anmeldelse af de policebetingelser, som et forsikringsselskab anvender på sit område "med henblik på at kontrollere overholdelsen af de nationale bestemmelser vedrørende forsikringspolicer" (artikel 45)" (WE 41389).

Kommissionen yder rådgivning i anvendelsen af princippet om almene hensyn inden for forsikringssektoren i form af en fortolkningsmeddelelse390. Hjemlandets ret til at anvende sine regler ud fra det almene hensyn omtales flere steder i 3LD, f.eks. vedrørende annoncering, hvor det i artikel 47 hedder, at "forsikringsselskaber kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn".

3LD indeholder også krav om minimumsinformation, som skal formidles til forsikringstagerne, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid (se artikel 36 i forbindelse med Bilag III). Oplysningerne omfatter bl.a. proceduren for klagebehandling. I henhold til artikel 36, stk. 3, kan den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, yderligere kræve af forsikringsselskaberne, at de giver yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i bilag III, hvis dette er nødvendigt for en korrekt forståelse af de væsentlige dele af aftalen. Gennemførelsen af kravene i artikel 36 i forbindelse med Bilag III i direktivet hører under kompetencen og ansvaret i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. "Lovgivningen i filialmedlemsstaten vil således diktere indholdet og formen af de oplysninger, der skal udleveres til filialens kunder og bruges til at vurdere enhver påstand om vildledende salgsargumenter" (hr. TERTÀK, H1).

Det hedder i Bilag III, at oplysningerne skal leveres skriftligt og (sædvanligvis) på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin bopæl. I H7 anførte hr. BEVERLY fra Kommissionen, at der findes "meget detaljerede bestemmelser i direktivet om de oplysninger, der skal udleveres til forsikringstagerne på deres eget sprog". "Dette er netop værtsmedlemsstatens rolle - at sikre, at dens regler om almene hensyn håndhæves. Jeg vil


PR\659626DA.doc 303/404 PE 386.573v02-00

DA

391 Side 4 og 5.392 Side 5.393 Side 5.394 Side 8.395 Intet KOM-nummber.

påstå, at dette er et fælles ansvar for hjemlandet og værtslandet at sikre, at forretningsaktiviteterne udføres korrekt. Men forsikringstagerne er berettiget til oplysninger på deres eget sprog i henhold til direktivets bestemmelser" (hr. BEVERLY, H7).

Kommissionen understreger, at mens "værtsmedlemsstaten kan kræve, at visse af dens regler skal overholdes … har hjemlandet … det endelige ansvar for at sikre, at forsikringsselskabet overholder bestemmelserne vedrørende det almene hensyn, der findes i de forskellige værtsmedlemsstater, hvor det driver forretning (se artikel 13, stk. 3, litra b, og 46, stk. 3" (WE 41391).

Hvis værtsmedlemsstaten konstaterer, at et forsikringsselskab ikke overholder de gældende juridiske bestemmelser, skal den først anmode selskabet om at ændre adfærd. Hvis dette ikke lykkes, skal den kontakte hjemlandets myndigheder for at finde en løsning. "Men i nødsituationer kan værtslandet uden forudgående høring af hjemlandets myndigheder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge eller straffe overtrædelser, herunder forbud mod, at det pågældende selskab indgår nye aftaler på medlemsstatens område" (WE 41392).

Med hensyn til ansvaret for behandling af klager fra forsikringstagerne erklærer Kommissionen følgende: "I lyset af den vigtige rolle, som den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, spiller for forvaltningen af oplysninger til forsikringstagerne, herunder oplysninger om ordningen for klagebehandling, og i lyset af værtslandets ret til at kræve sine regler om god forretningsskik begrundet i det almene hensyn overholdt, mener Kommissionen, at medlemsstaten, hvor forpligtelsen består, er forpligtet til at påtage sig et vist ansvar for modtagelse og behandling af klager og vejledning af klagerne. Hvis klagen vedrører et spørgsmål (finanstilsyn), som klart henhører under hjemlandets myndigheders ansvarsområde, kan det let videresendes til denne myndighed" (WE 41393). I WE-CONF 18394

anlægger man det synspunkt, at det land, hvor forpligtelsen består, "altid har haft en rolle at spille med hensyn til at rådgive sine borgere, ikke mindst i lyset af sprogproblemet", og fordi "forbrugerne helt naturligt henvender sig til deres lokale myndigheder for at få råd".

I lyset af denne opdeling af ansvaret understreger Kommissionen betydningen af god udveksling af information og et effektivt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i henholdsvis værtslandet og hjemlandet. Dette kommer til udtryk ved EU's medlemsstaters tilsynsmyndigheders vedtagelse af "Siena-protokollen" (WE 55) i 1997. I protokollen fastsættes reglerne for adfærd i forbindelse med informationsudveksling og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder i henhold til forsikringsdirektiverne. Kommissionen erkender imidlertid i sin hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010395 behovet for en tydeligere definition af tilsynsmyndighedernes rolle i hjemland og værtsland.


PE 386.573v02-00 304/404 PR\659626DA.doc

DA

396 Se korrespondance mellem undersøgelsesudvalget og IFSRA i WE 80.

Irske finanstilsynsmyndigheder

I Irland var den kompetente myndighed i den periode, hvor ELAS havde en filial, ministeriet for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse (DETE), inden det irske finanstilsyn (IFSRA) blev oprettet i maj 2003. Den nuværende irske minister for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse meddelte udvalget gennem den irske faste repræsentation ved EU, at "ansvaret for tilsyn med forsikringssektoren og de leverede tjenester (herunder tidligere spørgsmål) flyttede i sin helhed fra ministeriet og ministeren for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse til det irske finanstilsyn (IFSRA/Centralbank), som nu betegnes finanstilsynet, i 2003." Han erklærede videre, at "foranstaltningerne, som hans ministerium har gennemført inden for forsikringssektoren (herunder i forhold til Equitable Life), inden ansvaret overgik til finanstilsynet, skal tolkes som foranstaltninger indført af finanstilsynet", som endvidere vil være i besiddelse af alle relevante dokumenter (se WE 64).

Fru O'DEA hævder imidlertid i WE 65 og WE 80, at IFSRA kun er "ansvarlig for foranstaltninger truffet siden 1. maj 2003". På mødet med udvalgets delegation i Dublin den 6. oktober anførte fru O'DEA, at IFSRA kun ville være ansvarlig for "fortsatte foranstaltninger", f.eks. tilladelser udstedt inden 2003. Eftersom alle foranstaltninger truffet af finanstilsynet i forhold til ELAS er "afsluttet", fordi ELAS lukkede den irske filial, inden IFSRA blev oprettet, kan sidstnævnte ikke gøres ansvarlig for disse. "Men vi er besiddelse af dokumenter vedrørende Equitable Life i perioden forud for 2003" (WE 65). Udvalget spurgte efterfølgende IFSRA skriftligt, hvilken myndighed, hvis ikke IFSRA, der er ansvarlig for den irske tilsynsmyndigheds foranstaltninger i forhold til ELAS, som blev "afsluttet" inden etableringen af IFSRA. IFSRA har ikke svaret.396 Det lader således til, at ingen irske myndigheder påtager sig ansvaret for handlinger, som den irske tilsynsmyndighed foretog i forhold til ELAS inden 2003.

Med hensyn til tilsynet med Equitable Life i Irland understregede fru O'DEA både i H4 og i WE 61 de britiske myndigheders ansvar for det finansielle og garantimæssige tilsyn med den irske afdeling i henhold til 3LD. I forbindelse med forretningsskik erklærer hun følgende: "Dengang fremgik det af en gennemgang af dokumenterne, som vi fik overdraget, at den eneste regel, der blev anvendt, var direktivets regler om det "almene hensyn". Medlemsstaterne kan frit anvende supplerende regler for god forretningsskik, hvilket Det Forenede Kongerige f.eks. har gjort. Irland har ikke anvendt yderligere regler for god forretningsskik, men jeg mener ikke, at ordet "forpligtet" blev anvendt her. Der var ikke nogen forpligtelse for Irland eller andre EU-medlemsstater til at gøre dette, og jeg mener, at Det Forenede Kongeriges metode var temmelig usædvanlig på daværende tidspunkt" (H4).

Udvalget søgte at få yderligere oplysninger fra IFSRA om, hvorvidt der overhovedet gjaldt irske regler for god forretningsskik på daværende tidspunkt, f.eks. i forbindelse med vildledende salgsmetoder, og modtog følgende svar (WE 80): "I Statutory Instrument 360 af


PR\659626DA.doc 305/404 PE 386.573v02-00

DA

397 Se f.eks. WE 3.

1994 ... hedder det, at forsikringsselskaber skal overholde gældende lovgivning, herunder forbrugeroplysningsloven af 1978, lov om salg af varer og levering af tjenester 1980 og lov om forbrugerkredit. Disse krav skal håndhæves via domstolene og er altid blevet det...".Ifølge WE-CONF 9 er de britiske tilsynsmyndigheder aldrig blevet underrettet om disse regler. Efter de vigtigste begivenheder i Equitable-sagen, navnlig den 1. februar 2001, indførte man regler for god forretningsskik specifikt for livsforsikring i Irland i form af Life Insurance Provision of Information Regulations 2001. Ifølge den dokumentation, der blev sendt til de britiske tilsynsmyndigheder den 29. juli 2002 (dvs. efter lukningen af ELAS' irske filial den 8. juli 2002), giver disse regler mulighed for "formidling af oplysninger på salgsstedet til private købere af livsforsikring" (WE-CONF 9). Fru O'DEA meddelte udvalget, at de irske forbrugeres stilling var blevet forbedret yderligere siden gennem indførelsen for nylig af en forbrugerbeskyttelseslovgivning (der erstatter en midlertidig adfærdskodeks for forsikringsselskaber fra 2003), som bl.a. indeholder detaljerede krav vedrørende de oplysninger, der skal videreformidles til forbrugerne (se H4 og WE 61). IFSRA tilføjede i H4, at man er i færd med at "udarbejde administrative sanktionsprocedurer, der giver mulighed for at indføre sanktioner over for et selskab, der har begået alvorlige brud på denne kodeks".

På mødet den 6. oktober 2006 i Dublin søger udvalgsdelegationen ligeledes at få oplysninger fra ISFRA om, hvorvidt det irske finanstilsyn havde været i kontakt med deres britiske kolleger vedrørende Equitable Life's situation og de mulige følger for irske forsikringstagerne i den kritiske periode mellem 1998 og 2000 og bad om kopier af den relevante korrespondance mellem de irske og britiske tilsynsmyndigheder. Fru O'Dea sagde, at man "må formode, at der er foregået en sådan korrespondance", men hævdede, at IFSRA ikke ville have ret til at offentliggøre den, fordi den vil indeholde oplysninger, der må betragtes som fortrolige i henhold til EU's livsforsikringsdirektiv. Udvalget gentog sin anmodning i et efterfølgende brev til IFSRA. IFSRA svarede, at "vi nu vil foretage en gennemgang af de oplysninger, der er indeholdt i den dokumentation, vi har adgang til, med henblik på at identificere en relevant korrespondance vedrørende den periode, der henvises til i Deres brev; der skal indhentes tilladelse fra de britiske myndigheder og Equitable Life forud for offentliggørelse" (se WE 80).

Skriftlig dokumentation, som udvalget397 har modtaget, viser, at nogle irske forsikringstagere henvendte sig til IFSRA for at opnå erstatning. Dette bekræftes af fru O'DEA i WE 80: "Vi modtog ikke nogen klager dengang [hos IFSRA's forgænger]. Men i perioden, siden vi blev oprettet, har vi modtaget en række klager, da det blev almindelig kendt, at vi var i færd med at undersøge sagen." Fru O'DEA fortalte ikke, hvor mange klager, man havde modtaget, og hvilke klagepunkter de vedrørte. Men ifølge fru O'DEA har de irske tilsynsmyndigheder generelt ikke beføjelser til at træffe afgørelse i forbrugerklager mod et finansielt selskab eller til at yde erstatning til kunderne, eftersom disse beføjelser er overdraget til den irske ombudsmand for finansielle tjenesteydelser (se nedenfor). De irske tilsynsmyndigheder anførte, at man ikke desto mindre har forsøgt at hjælpe de irske forsikringstagerne. For det første fortalte fru O'DEA, at IFSRA henviste klagerne til den frivillige irske ordning med en


PE 386.573v02-00 306/404 PR\659626DA.doc

DA

398 Side 21.399 Side 4.

forsikringsombudsmand. Efter anmodning fra den daværende irske minister for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse foretog IFSRA "en undersøgelse af de spørgsmål, som de irske forsikringstagerne har taget op, for at undersøge, hvordan deres situation kan forbedres" (fru O'DEA, H4). Denne gennemgang pegede ikke på, hvordan man kan forbedre situationen for de irske forsikringstagere.

Hr. TREACY (H4) erklærede, at "vi har i alt væsentligt forsøgt at levere så mange oplysninger, som vi kunne: Vi har rettet henvendelse på forsikringstagernes vegne og indhentet oplysninger fra de forskellige erstatningsordninger, selskabet selv og de britiske tilsynsmyndigheder, og vi videregav disse oplysninger, når det var muligt, til forsikringstagerne både individuelt og ved at lægge dem på vores hjemmeside" (hr. TREACY, H4). Han konkluderede, at "vores rolle ... har ... været begrænset til at levere oplysninger og bistå ved etableringen af kontakter". I denne henseende har samarbejdet med de britiske myndigheder været fint, sagde fru O'DEA (H4). Sammenfattende understregede fru O'DEA (H4), at ISFRA "har gjort, hvad man kunne ..., inden for rammerne af sine beføjelser, for at bistå ... de berørte forbrugere i Irland". Nogle irske forsikringstagere betragtede imidlertid graden af bistand fra deres nationale finansielle tilsynsmyndigheder som utilfredsstillende (se f.eks. hr. TROY, WE-aktpakke 4; hr. DUGGAN WE-aktpakke 14; fru KNOWD, H2).

Tyske finanstilsynsmyndigheder

I Tyskland overtog "Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht" (BaFin) ansvaret fra "Bundesaufsichtsamt für das Versicherungswesen" (BAV) i maj 2002. Som de irske tilsynsmyndigheder understregede hr. STEFFEN fra BaFin i H6, at finanstilsyn, herunder med virksomheder, der drives gennem filialer, er hjemlandets eneansvar.

Med hensyn til tilsynet med Equitables gode forretningsskik i Tyskland sagde hr. STEFFEN fra BaFin (H6), at i 1992, da Equitable Life's filial blev godkendt, udsendte BaFin's forgænger BAV dokumenter til ELAS, der "indeholdt bestemmelser og regler, der skal overholdes i Tyskland". "De omhandler navnlig spørgsmål, der kan have betydning for forbrugere." Som eksempel nævnte han "modelberegninger, der viser, hvordan overskud skal beregnes", og "hvilke annoncekampagner, der er tilladt i Tyskland". I WE 85398 anfører hr. WEYER endvidere, at BaFin's forgænger BAV i 1996 og 2000 gav EF-forsikringsselskaber, der var aktive på det tyske marked under tredje livsforsikringsdirektiv (herunder Equitable Life), en liste over de bestemmelser, som disse selskaber skulle overholde. "De ... [udsendte] krav i de tyske regler om god forretningsskik, som skulle følges af ELAS' tyske filial i 1996 og 2000" (WE 85399). Udvalget har ikke modtaget nærmere oplysninger om gældende krav for udlevering af oplysninger.

I forbindelse med annoncering henviste hr. STEFFEN til en erklæring fra BaFin som reaktion


PR\659626DA.doc 307/404 PE 386.573v02-00

DA

400 Høring den 13. september 2006, side 16 i udskriften.

på en annonce fra ELAS, der kom i de tyske aviser i 2000, hvor man lovede kommende forsikringstagere en forrentning på 13 %: "Vi ... drøftede sagen med selskabet og anfægtede og kritiserede annoncen, og selskabet forsikrede os om, at det øjeblikkelig ville afbryde annoncekampagnen. Den væsentligste grund til vores indgriben var, at vi mente, og stadig mener, at løftet om en forrentning på 13 % i 2000 var misvisende, og at betegnelsen "forrentning" gav indtryk af, at det var garanteret. ... Derfor fandt vi denne annonce misvisende, og derfor satte vi en stopper for den." På spørgsmålet om, hvorvidt de tyske tilsynsmyndigheder underrettede FSA om hændelsen, svarede hr. STEFFEN, at "Jeg har ikke personligt kendskab til, at den daværende myndighed underrettede FSA om forbuddet mod denne annoncekampagne. ... Det var ikke muligt at få afklaret dette fuldstændig ved samtalerne med mine kolleger".

BaFin fremlagde kopier af breve, som BAV havde sendt til ELAS' tyske filial vedrørende den kontroversielle annonce (se WE-CONF 17). I sit første brev dateret 12. april 2000 beder BAV om generelle forklaringer vedrørende løftet om en forrentning på 13 %. Den 29. maj 2000 sendte BAV endnu et brev, hvori man tilkendegav, at forklaringerne fra ELAS ikke havde været tilfredsstillende, og bad om bevis for, at forrentningen på 13 % rent faktisk var garanteret. Den 31. juli 2000, på et tidspunkt, hvor House of Lords allerede havde afsagt dom i Hyman-sagen, var sagen endnu ikke afklaret, og BAV sendte endnu et brev, hvori man bad ELAS om en forklaring på, hvilke dele af den lovede forrentning der var garanteret. Det sidste brev fra BAV dateret 10. oktober 2000 er svar på et brev fra ELAS af 21. september 2000, hvori ELAS meddeler, at man har trukket annoncen med henvisningen til de 13 % tilbage. BAV bemærkede, at den pågældende annonce var blevet trukket tilbage, men kritiserede samtidig en ny annonce, som selskabet tilsyneladende havde offentliggjort den 21. september 2000 i "Frankfurter Allgemeine Zeitung": For det første bemærkede BAV, at ELAS's påstand om, at man udelukkende var reguleret af de britiske tilsynsmyndigheder var misvisende. For det andet mente BAV, at henvisningen i den nye annonce til den tidligere gennemsnitlige vækst i with-profits-fonden vil skabe en falsk fornemmelse af sikkerhed hos potentielle kunder og skabe forventninger, som selskabet ikke kunne opfylde i lyset af dets "nuværende økonomiske situation". Man beordrede derfor ELAS til at trække den pågældende annonce tilbage og afbryde enhver tilsvarende annonce. Hr. SCHNEITER afgav forklaring over for udvalget på de schweiziske tilsynsmyndigheders vegne og sagde, at et selskab underlagt schweizisk tilsyn"aldrig ville offentliggøre en annonce som den i Frankfurter Allgemeine Zeitung, fordi man udmærket ville være klar over, at sådanne produkter slet ikke er tilladt i Schweiz. Der har aldrig været tale om denne form for annoncering".400

Hr. STEFFEN informerede i H6 udvalget om, at de tyske tilsynsmyndigheder først hørte om Equitable Lifes økonomiske vanskeligheder gennem artikler i pressen. "Efter at vi hørte om situationen, bad de daværende tyske tilsynsmyndigheder hurtigt de britiske tilsynsmyndigheder, FSA, om nærmere oplysninger for at få specifikke oplysninger om situationen for Equitable Life. I den korrespondance, som vi har fundet i vores arkiver, gjorde FSA det klart, at tyske kunder ville blive behandlet på præcis sammen måde som alle andre


PE 386.573v02-00 308/404 PR\659626DA.doc

DA

401 Side 2.

kunder her, dvs. at der ville blive foretaget en reduktion i with-profits-rettighederne. Der findes nogen korrespondance vedrørende denne diskussion mellem den tyske tilsynsmyndighed og FSA i vores arkiver, og jeg formoder…, at der blev afholdt yderligere samtaler på højt plan, og at de tyske tilsynsmyndigheder modtog alle de nødvendige oplysninger fra FSA dengang" (H6). Hr. STEFFEN sagde i H6, at han ikke kan stille korrespondancen til rådighed for udvalget, fordi "vores britiske kolleger ...gjorde det klart, at disse fortrolige dokumenter ikke må videregives". Senere leverede BaFin (se WE-CONF 17) og FSA (se WE-CONF 9) imidlertid kopier af brevvekslingen mellem BAV og FSA. Den første brevveksling i juli og august 2000 vedrørende følgerne af House of Lords' dom, mens den anden i december 2000 og januar 2001 vedrørte selskabets problemer med at finde en køber.

Ifølge hr. STEFFEN (H6) giver artikel 17 i den tyske forfatning alle borgere ret til at indgive andragender til myndighederne og forpligter myndighederne til at svare. BaFin anfører i sin skriftlige erklæring til udvalget (WE 21401), at man har modtaget 65 forespørgsler og klager vedrørende Equitable Life fra tyske forsikringstagerne siden 2000. Man afviste at behandle de fleste af disse, eftersom de hovedsagelig drejede sig om spørgsmål vedrørende finanstilsyn, som ikke hører under dets kompetenceområde. BaFin vil kun undersøge klager om påståede overtrædelser af den tyske civilret. Kun 14 af disse klager vedrørte juridisk tilsyn, dvs. tilsyn med overholdelsen af de juridiske bestemmelser i Tyskland. "Af disse 14 klager fandt vores medarbejdere dengang, at 12 af dem var ubegrundede, mens to var begrundede. Vores nuværende forståelse er med andre ord - og jeg går ud fra, at den også var det dengang - at Equitable Life ikke har overtrådt nogen tyske love, i det mindste har vi ikke kendskab til sådanne tilfælde" (hr. STEFFEN, H6). De to klager, der fik medhold, drejede sig ikke om spørgsmål, der direkte havde sammenhæng med krisen i Equitable Life.

BaFin gav over for udvalget ikke udtryk for, hvorvidt man har modtaget klager med påstande om vildledende salgsmetoder med den begrundelse, at forsikringstagerne ikke fik informationer om GAR-risikoen, og hvorvidt sådanne klager ville være blevet undersøgt eller ej. En forsikringstager, hr. SCHÄFER, meddelte udvalget i WE 10, at han klagede til BaFin med en påstand om, at han var blevet udsat for vildledende salgsmetoder i forbindelse med sin pension, fordi Equitable Life ikke gjorde ham opmærksom på, at hans investering ville blive placeret i en fælles pulje sammen med policer med garanteret rente (GIR). Han anfører, at dette har påvirket hans investering negativt. Hans korrespondance med de tyske myndigheder (WE-CONF 1 og WE-CONF 10) viser, at BaFin afviste at behandle klagen ud fra den argumentation, at hans klage drejede sig om "finanstilsyn", som de britiske tilsynsmyndigheder var ansvarlige for, og henviste ham til FSA. FSA bad ham så om, at indbringe sagen for de tyske tilsynsmyndigheder, fordi "værtslandets tilsynsmyndigheder er ansvarlige for finansiel rådgivning i Tyskland og burde være i stand til at træffe afgørelse om, hvorvidt klagen kunne antages" (se WE-aktpakke 18).

Hr. STEFFEN forklarede i H6, at når BaFin modtager tyske klager, der hovedsagelig hører


PR\659626DA.doc 309/404 PE 386.573v02-00

DA

under FSA's ansvarsområde, giver man den tyske kunde meddelelse om FSA's kompetence og fortæller vedkommende, hvor de kan henvende sig. Hr. WEYER (H4) sagde, at i forbindelse med klager, der tydeligvis vedrører spørgsmål om tilsyn, var de tyske tilsynsmyndigheders holdning i spørgsmålet i overensstemmelse med bestemmelserne i tredje livsforsikringsdirektiv: "BaFin gør strengt taget alt, hvad man kan, inden for rammerne af direktiverne. Hvis BaFin skulle gå videre end dette … kunne man frygte, at der kunne opstå friktion mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Det Forenede Kongerige i denne sag." Han tilføjede, at han gennem uformelle kontakter med medarbejdere i de tyske tilsynsmyndigheder havde fået det indtryk, at "de tyske tilsynsmyndigheder er meget forsigtige med overhovedet at nærme sig spørgsmål vedrørende Equitable Life, fordi de var bange for at det ville give anledning til kompetencekonflikter med den britiske regering" (H4).

BaFin erklærede i H6, at som følge af deres manglende kompetence vedrørende finanstilsyn, "ønskede man i det mindste at hjælpe kunder, der havde tabt penge, med at få erstatning". "I denne henseende gjorde vi en stor indsats for at finde ud af, om det var muligt for tyske kunder at få erstatning fra en sikringsordning. De forstår sikkert, at det ikke var nogen let sag at undersøge dette, fordi vi her taler om en britisk sikringsordning og dermed om britiske regler for en sådan ordning. Vi undersøgte ikke desto mindre, om det var muligt at gøre sådanne krav gældende, og vi ville have videregivet alle sådanne oplysninger til de tyske kunder" (hr. STEFFEN, H6).

Finanstilsynsmyndigheder i andre medlemsstater

Hr. SEYMOUR fortalte i H7 udvalget om tilsvarende erfaringer for forsikringstagere med bopæl i andre medlemsstater, som kontaktede deres respektive nationale tilsynsmyndigheder: "Jeg har modtaget breve fra mennesker i Spanien, Frankrig og Tyskland, hvor de klager over at have lidt tab. Jeg ved, at spanske forsikringstagere havde skrevet til deres tilsynsmyndigheder, som ligeledes havde svaret, at dette var et britisk anliggende. Jeg ved, at dette også var svaret i Belgien, for jeg skrev selv til de belgiske myndigheder." De belgiske myndigheder svarede og sagde, at "hvis [han] mente, at der var sket noget på deres område, der var i strid med aftaleretten, skulle [han] indgive anmeldelse til politiet eller til en undersøgelsesdommer; men hvis det havde noget med finanstilsyn at gøre, gjorde de det klart, at de ikke var den ansvarlige myndighed" (H7).

***

Som Kommissionen påpegede i både WE 41 og WE-CONF 18 har værtslandets tilsynsmyndigheder ud over selve det centrale tilsyn en betydelig rolle i henhold til 3LD, navnlig vedrørende regler for god forretningsskik på deres område. De har også en rolle med hensyn til at bistå klagerne og hjælpe dem med at rette deres klager til rette vedkommende.


PE 386.573v02-00 310/404 PR\659626DA.doc

DA

402 Side 7.403 Side 2.404 Side 7.405 Kommissionens fortolkningsmeddelelse om fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet »almene hensyn« inden for forsikringssektoren [EF-Tidende C 43 af 16.02.2000].406 Side 25.

Kommissionen bemærker i WE-CONF 18402, at "der opstod et indtryk" fremkaldt af nogle vidner over for udvalget af, "at værtslandet ... blot var tilskuer uden reelt ansvar eller kontrol med de forsikringsaktiviteter, der blev udført på dets område". Tilsvarende erklærer hr. WESTPHAL i WS2, at det "nationale tilsyn ofte spiller en for passiv rolle i tilsyns- og håndhævelsesprocessen", og at "medmindre man når en "kritisk masse" af klager, vil tilsynet i nogle medlemsstater ikke blive aktiveret." I WE-aktpakke 28 præciserede han, at hvis man ikke modtager mindst 50 klager, vil BaFin normalt "[ikke] overveje mulige foranstaltninger" (WE-aktpakke 28403). Oplysningerne tyder rent faktisk på, at nogle værtslandes tilsynsmyndigheder har indtaget en temmelig passiv holdning til håndhævelsen af reglerne for god forretningsskik. På daværende tidspunkt havde de irske tilsynsmyndigheder f.eks. ikke anmeldt nogen regler om god forretningsskik. Under disse omstændigheder ser Kommissionen en "risiko for, at hverken hjem- eller værtslandets tilsynsmyndigheder kontrollerer reglerne for god forretningsskik, da de hver især tror, at den anden håndhæver egne regler" (WE-CONF 18404). I Tyskland havde man relevante regler på plads, som var anmeldt over for de britiske myndigheder, men de tyske tilsynsmyndigheder greb kun ind i forbindelse med en annoncekampagne fra ELAS. De tyske tilsynsmyndigheder fandt, at Equitable Life ikke overtrådte nogen tyske regler, selv om påstandene om vildledende salgsmetoder imod ELAS' tyske filial rent faktisk er de samme, som dem forsikringstagerne i Det Forenede Kongerige med held klagede over.

Det lader ligeledes til, at bestemmelserne om god forretningsskik i tredje livsforsikringsdirektiv skaber mulighed for tvivl og usikkerhed, hvilket Kommissionen har erkendt i sin meddelelse om fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet "almene hensyn" inden for forsikringssektoren405: "I forbindelse med sine kontakter med talrige erhvervsdrivende har Kommissionen erkendt, at der hersker usikkerhed om forsikringsdirektivernes dækningsområde. ... Den situation, som forsikringsselskaber befinder sig i, er langt fra entydig, og de står således over for en betydelig usikkerhed, både med hensyn til de gældende ordninger i de forskellige medlemsstater og med hensyn til indholdet af de produkter, de ønsker at udbyde. De forskellige tolkninger undergraver i alvorlig grad funktionen af de ordninger, der er indført ved tredje direktiv, og vil derfor efter al sandsynlighed … begrænse den fri bevægelighed for forsikringstjenester i Den Europæiske Union." Som hr. HOLMES påpeger i WE 84406, dvæler man i Kommissionens meddelelse ved de problemer som forsikringsselskaberne står over for, "men mulighederne for forvirring hos forbrugerne er stadig mere udtalte. Hvis der opstår problemer, er det forbrugernes opgave selv at afgøre, hvorvidt deres klage vedrører finanstilsyn (og derfor er underlagt forsikringsselskabets hjemlands beføjelser) eller et andet aspekt af tilsynslovgivningen, og i sidstnævnte tilfælde, hvorvidt den er omfattet af tilsynskompetencen i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor ydelserne leveres".


PR\659626DA.doc 311/404 PE 386.573v02-00

DA

407 Side 3.408 Side 8.409 Side 27-28.

Med hensyn til behandlingen af forsikringstagernes klager anførte de irske finanstilsynsmyndigheder, at man generelt ikke havde beføjelser til at træffe afgørelser om disse og derfor henviste klagerne til den irske forsikringsombudsmand. Derimod har de tyske tilsynsmyndigheder sådanne beføjelser og har modtaget klager over ELAS. Men de fleste klager drejede sig angiveligt om spørgsmål vedrørende tilsyn med finansielle institutioner og blev derfor ikke behandlet af de tyske tilsynsmyndigheder. Dokumentationen viser, at når klagerne vedrørte spørgsmål, der helt klart faldt uden for deres ansvarsområde, anbefalede de tyske tilsynsmyndigheder klagerne at kontakte FSA, mens de irske tilsynsmyndigheder generelt henviste klagerne til den irske forsikringsombudsmand. Det var ikke muligt at få afgørende oplysninger fra de tyske tilsynsmyndigheder om, hvorvidt man har modtaget klager over vildledende salgsmetoder (som helt klart vedrører god forretningsskik) i forbindelse med GAR-spørgsmålet, og hvordan disse blev behandlet. Eftersom de tyske tilsynsmyndigheder ikke mente, at ELAS havde overtrådt nogen tyske regler om god forretningsskik, må man gå ud fra, at sådanne klager ville være blevet afvist.

I sine generelle bemærkninger set ud fra et forbrugerperspektiv hævede hr. WESTPHAL, at "klager på tværs af grænserne afvises ofte af tilsynsmyndigheden i forbrugerens hjemland", idet klageren får at vide, at "tilsynsmyndigheden i leverandørens hjemland er den ansvarlige" (WS2). Efter hans mening bør myndigheden i forbrugerens hjemland have et klart ansvar for at behandle klager, uanset om de påklagede forhold hører under dens tilsynsansvar, fordi forbrugeren ikke kan forventes at henvende sig til tilsynsmyndighederne i en anden medlemsstat og (eventuelt) på et fremmedsprog (se WE-aktpakke 28407). Så hvis en klage vedrører tilsyn med finansielle institutioner, skal myndigheden i forbrugerens hjemland behandle den, gøre tilsynet med finansielle institutioner opmærksom på den og forsøge at løse problemet i samarbejde med disse tilsynsmyndigheder, ifølge hr. WESTPHAL.

Oplysninger, som udvalget har modtaget, viser endvidere, at der i forbindelse med Equitable Life var mindst et tilfælde, hvor en klage blev tolket af tyske tilsynsmyndigheder som vedrørende et spørgsmål om finanstilsyn, mens de britiske tilsynsmyndigheder anså den samme klage for at vedrøre god forretningsskik. Klageren blev derfor henvist frem og tilbage mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder. Selv om den omtalte sag tilsyneladende vedrører et spørgsmål om god forretningsskik, skal det bemærkes, at der findes en "gråzone mellem tilsyn med finansielle institutioner og tilsyn med god forretningsskik" (WE-CONF 18408), som tilsyneladende har givet hjemlandets og værtslandets myndigheder mulighed for at skubbe ansvaret for behandlingen af klagen frem og tilbage. Hr. HOLMES formulerer det som følger (WE 84409): "Med hensyn til kompetencefordelingen mellem tilsynsmyndighederne, afslørede forklaringerne over for undersøgelsesudvalget problemer for forbrugere med at afgøre, hvilke regler der finder anvendelse på deres aftaler, og hvilke nationale tilsynsmyndigheder der er kompetente til at behandle deres klager. I lyset af denne usikkerhed


PE 386.573v02-00 312/404 PR\659626DA.doc

DA

410 Side 86.

kan der være risiko for "ping-pong" mellem tilsynsmyndighederne i sager på tværs af grænserne, hvor de forskellige nationale tilsynsmyndigheder forsøger at skyde ansvaret over på hinanden; kompetencefordelingen fungerer i teorien, men det er usikkert, hvorvidt den fungerer effektivt i praksis".

Endelig skal det bemærkes, at både de irske og tyske tilsynsmyndigheder tilsyneladende har reageret på talrige forespørgsler og anmodninger om oplysninger fra forsikringstagerne. Der er overbevisende dokumentation for, at de proaktivt forsøgte at skaffe oplysninger fra de britiske tilsynsmyndigheder og videregav dem til de irske og tyske forsikringstagere.

I bund og grund havde de internationale forsikringstagere imidlertid ikke mulighed for at fåmedhold i deres klagepunkter gennem deres respektive nationale myndigheder for finansielle tjenesteydelser.

b.) Ordninger for finansombudsmænd

En række forsikringstagerne søgte at få medhold gennem deres respektive nationale ombudsmandsinstitutioner

Irland

Hvad angår situationen i Irland forklarer hr. MEADE i WE 62, at ombudsmandsinstitutionen for finansielle tjenesteydelser (FSO) blev etableret ved lov om centralbanken og myndigheden for finansielle tjenesteydelser fra 2004 og påbegyndte sit arbejde den 1. april 2005. Ombudsmanden for finansielle tjenesteydelser er en uafhængig embedsmand med beføjelser til at undersøge, mægle og træffe afgørelse om klager over "regulerede leverandører af finansielle tjenesteydelsers" adfærd, der omfatter levering af en finansiel tjenesteydelse, et tilbud om at levere en sådan tjenesteydelse eller afvisning af at levere en sådan tjenesteydelse. Hans kompetence er ikke begrænset til godkendte leverandører af finansielle tjenesteydelser i Irland. Han kan således også behandle klager "over leverandører af finansielle tjenesteydelser, hvis aktiviteter er omfattet er tilsyn udført af en myndighed, der varetager sine funktioner i et EØS-land, der er sammenlignelige med funktionerne, der udføres af banken eller tilsynsmyndigheden" (se ES 3). Han vil kun behandle klager, når klageren forudgående har udtømt mulighederne inden for leverandørens interne klageprocedure. Klager over hændelser, der er indtruffet seks år, inden klagen indgives, og spørgsmål, der har været (eller er) genstand for en retssag ved en domstol, kan ikke undersøges. Ombudsmanden har omfattende beføjelser. Han kan bl.a. kræve, at leverandøren af finansielle tjenesteydelser "betaler erstatning til klageren for tab, udgifter eller ulejlighed, som klageren har været udsat for som resultat af den påklagede adfærd” (se ES 3410). Erstatningsbeløbet er begrænset til 250.000 euro. FSO’s afgørelser er bindende for begge parter og kan kun appelleres til High Court ved appel fra


PR\659626DA.doc 313/404 PE 386.573v02-00

DA

enten klageren eller leverandøren af finansielle tjenesteydelser.

Hr. MEADE anførte i WE 63, at ombudsmanden for finansielle tjenesteydelser har modtaget syv klager over Equitable Life, siden institutionen blev oprettet. De vedrørte påstande om "vildledende salgsmetoder og utilstrækkelig information til kunderne" (WE 68). Men ingen af disse klager er blevet undersøgt, idet "de faldt for seksårs-reglen og var desuden omfattet [kompromis-]ordningen” (WE 68).

De vigtigste hændelser i Equitable Life-sagen fandt sted, inden ombudsmandsinstitutionen blev indført. Samtidig har man inden for den frivillige forsikringsombudsmandsinstitution for Irland (IOI) behandlet klager vedrørende forsikringsselskaber, der var medlemmer af ordningen, herunder ELAS. Andre krav for at få en klage behandlet af IOI skitseres i WE 68: "For alle klager, der skal behandles af den tidligere forsikringsombudsmand for Irland...skal man tage hensyn til, at det krævede erstatningsbeløb ikke må overstige en vis grænse; klageren skal forinden have udtømt mulighederne i selskabets interne klageprocedure, sagen må ikke være genstand for behandling ved domstolene, og tidsfristen må ikke være udløbet”. I denne forbindelse skal det bemærkes, at en række irske forsikringstagere ved mødet med delegationen den 6. oktober 2006 i Dublin hævdede, at IOI nægtede at behandle deres klage med den begrundelse, at man "kun ville dække irske forsikringsselskaber, der var medlemmer af ordningen". Men forsikringstagerne kunne imidlertid ikke underbygge deres påstande med skriftlig dokumentation som svar på udvalgets anmodning, og de synes nærmere at have misforstået den reelle grund til IOI's afvisning af deres klage.

Fru O’Dea (H4) sagde, at ministeriet for erhvervspolitik, handel og beskæftigelse, den daværende finanstilsynsmyndighed, henviste klagerne over Equitable Life til IOI. Ifølge WE 68 modtog IOI i alt 79 klager over Equitable Life. "Når man modtog en klage, blev det vurderet, hvorvidt den skulle undersøges af den irske forsikringsombudsmand (IOI), eller om den skulle undersøges af FOS. ... Når det var mere relevant at klage til den finansielle ombudsmand i Det Forenede Kongerige, fik klageren at vide, at vedkommende skulle kontakte denne instans og fik de nødvendige oplysninger" (WE 68). Udvalget spurgte hr. MEADE "med hvilken begrundelse IOI besluttede, hvorvidt man selv skulle behandle en klage (indgivet af irske ELAS-forsikringstagere) eller henvise den til FOS", men fik ikke noget svar. Derfor er IOI’s kompetence i forhold til disse klager stadig uklar. Ifølge WE 68 blev 14 af de 79 modtagne klager "enten henvist til den finansielle ombudsmand i Det Forenede Kongerige eller til den irske forsikringssammenslutning". Hr. MEADE påpegede imidlertid, at når en klagere blev rådet til at tage sagen op over for FOS, "var det op til denne organisation at behandle klagen eller ej". Hr. MEADE erklærede, at "det er meget muligt, at nogle klager hverken blev behandlet af den irske eller den britiske ombudsmand ...". Han erklærede endvidere, at han ikke "er bekendt med, at der er ydet erstatning af den britiske FOS i enkeltsager" (se WE 68).

Dokumentation fra fru KNOWD i WE-CONF 28 og i H2 illustrerer, at der har hersket en vis forvirring blandt forsikringstagerne, ombudsmændene og ELAS om, hvorvidt IOI eller FOS skulle behandle bestemte klager. I H2 hævder fru KNOWD, at hendes klage til den irske


PE 386.573v02-00 314/404 PR\659626DA.doc

DA

ombudsmand blev "afvist med den begrundelse, at den lå uden for hendes kompetence". Da IOI afviste at behandle hendes klage, henviste man hende tilsyneladende ikke til FOS. Fru KNOWD besluttede ikke desto mindre at bede ELAS om "en erklæring til FOS", men fik at vide af ELAS, at "den britiske ombudsmand ikke har beføjelser til at behandle irske klager". Da hun insisterede, udfærdigede ELAS erklæringen, men frarådede fortsat hende at klage til FOS, denne gang ved at erklære, "at spørgsmålet om, hvorvidt FOS har kompetence over irske policer langt fra er entydigt, ... [er] komplekst og tager temmelig lang tid at løse" (se WE-CONF 28). Efter 18 måneder blev hendes klage endelig antaget af FOS (se nedenfor).

De resterende 65 sager blev behandlet af IOI. Klagerne vedrørte en række problemer såsom påstande om vildledende salgsmetoder, anvendelse af justeringer af markedsværdien, bonussatser, afregningsbeløb og tilbagekøbsværdier (se WE 63). Hr. MEADE kunne ikke angive, hvor mange af klagerne, der hævdede, at de ikke var blevet informeret om eksistensen af GAR-relaterede risici, da de købte deres policer: "Vores arkiver indeholder ingen detaljerede analyser vedrørende eksistensen af GAR" (WE 68). Han erklærede ligeledes, at "eftersom nogle af disse sager er mere end seks år gamle, vil det være vanskeligt at sætte tal på, hvor mange der har angivet, at de investerede i en øremærket irsk fond" (WE 68). Det er såedes uklart, hvor mange af de 65 sager, som IOI har behandlet, der er relevante med hensyn til påstandene om vildledende salgsmetoder, der henvises til under punkt IX 2 c.)

Hr. MEADE fremlagde statistikker over behandlingen af 86 klager, (dvs. 7 klager til den irske ombudsmand for finansielle tjenesteydelser plus 79 klager til dennes forgænger): Som skitseret ovenfor blev 14 sager "henvist til andre instanser". Af de resterende 72 sager var 13 omfattet af kompromisordningen, mens 15 faldt uden for kommissoriet. Desuden "indkom der syv sager vedrørende præcisering, og de blev ikke forfulgt yderligere, og fire andre sager blev ikke forfulgt yderligere på grund af manglende informationer fra klagerens side" (WE 68). Der blev kun truffet afgørelse i de resterende 33 sager, heraf 15, hvor "klageren fik medhold" (WE 68), hvilket udgør 17 % af alle de indkomne klager. Igen kunne hr. MEADE ikke angive, hvorvidt disse sager vedrørte de centrale påstande om vildledende salgsmetoder, der omtales under punkt IX 2 c.), som er blevet fremført af ELAS-ofrene.

Det er også uklart, på hvilket retsgrundlag IOI behandlede klagerne over vildledende salgsmetoder: I WE 68 afgav hr. MEADE følgende svar på udvalgets skriftlige spørgsmål: "Da klagen blev modtaget, var reglerne om god forretningsskik ikke trådt i kraft. Men den irske forsikringsombudsmand behandlede disse klager fra et praktisk synspunkt og vurderede, om klagerne havde modtaget alt det relevante materiale vedrørende produktet...".

Sammenfattende vil kun et meget begrænset antal irske ELAS-forsikringstagere kunne have opnået erstatning gennem afgørelser truffet af den daværende irske forsikringsombudsmand. Det er imidlertid langt fra sikkert, hvorvidt de sager, hvor forsikringstagerne har fået medhold, har nogen sammenhæng med påstandene i forbindelse med begivenhederne i Equitable, der undersøges af dette udvalg. Desuden fremlagde hr. MEADE ikke dokumentation, der vil give udvalget mulighed for at afgøre, hvorvidt betingelserne var opfyldt for, at de irske ELAS-


PR\659626DA.doc 315/404 PE 386.573v02-00

DA

411 De institutioner, der er medlem af ordningen, findes på ombudsmandens websted: http://www.versicherungsombudsmann.de/VOM/Navigationsbaum/WirUeberUns/AngeschlosseneUnternehmen/index.html.412 Side 70-74.

forsikringstagere kunne få adgang til IOI, og på den anden side hvorfor nogle af klagerne blev henvist til den britiske ombudsmand. Samlet set er det i lyset af den manglende klarhed om både spørgsmål om kompetence og retsgrundlaget for behandling af klager på daværende tidspunkt og under hensyntagen til den manglende dokumentation for, at det begrænsede antal beslutninger, hvor klagerne fik medhold, rent faktisk vedrørte de centrale spørgsmål i ELAS-sagen, sandsynligt, at den tidligere IOI-ordning ikke gav de irske forsikringstagerne tilfredsstillende muligheder for at få erstatning. Det skal imidlertid bemærkes, at situation er blevet bedre siden med indførelsen af ombudsmanden for finansielle tjenesteydelser.

Tyskland

I Tyskland har der været en ombudsmand for forsikringssektoren (Versicherungsombudsmann) siden oktober 2001. I modsætning til det britiske system og den nyoprettede irske ombudsmandsinstitution for finansielle tjenesteydelser, er den tyske ordning ikke indført gennem lovgivningen, men gennem en frivillig aftale inden for forsikringsbranchen, som ogsåstår for finansieringen. Det følger heraf, at ombudsmandens kompetence og beføjelser ikke er fastlagt ved lov. Ordningens juridiske form er en registreret forening (eingetragener Verein). De fleste forsikringsselskaber, der opererer i Tyskland, er medlemmer af ordningen. Dette omfatter foretagender med hjemsted i andre lande og med filialer eller afdelinger i Tyskland. Samlet set er omkring 95 % af alle selskaber på forsikringsmarkedet omfattet af ombudsmandsordningen.411

De forsikringsselskaber, der er medlemmer af ombudsmandsordningen, har påtaget sig kontraktlige forpligtelser og accepterer ombudsmandens kompetence og de procedureregler, der ligger i ordningen (se ES 3412). De proceduremæssige regler, som ombudsmanden har indført, foreskriver, at ombudsmanden har kompetence over alle tvister, der opstår som følge af forsikringsaftaler mellem en forbruger og et forsikringsselskab, der er medlemmer af ordningen. Forbrugeren kan indgive klagen i mundtlig eller skriftlig form og behøver ikke at være repræsenteret ved en advokat. For at være antagelig må klagen ikke overstige et beløb på50.000 euro, den må ikke vedrøre anvendelsen af aktuarmæssige principper, der må ikke være en verserende retssag i samme sag, og fristen for kravet må ikke være udløbet. Selv om ombudsmanden har vidtgående beslutningsbeføjelser bilæggelsesproceduren, er han bundet af lovgivningen og de administrative bestemmelser i sine beslutninger. Hvis værdien af en klage er mindre end 5.000 euro, afgiver han en beslutning, som er bindende for sagsøgte, men ikke for klageren, som efterfølgende kan appellere til domstolene. Hvis værdien overstiger 5.000 euro, udsteder han en anbefaling, som ikke er bindende for nogen af parterne. Klageren påføres ikke nogen udgifter, uanset resultatet af proceduren.

Udvalget blev underrettet om, at ELAS ikke var medlem af den tyske ombudsmandsordning


PE 386.573v02-00 316/404 PR\659626DA.doc

DA

413 Side 71.

(se f.eks. ES 3413, hr. WEYER, H3; hr. DUCOLOUMBIER, H9). hr. THOMSON forklarede i WE-CONF 21, at dette skyldtes, at den tyske ordning først blev indført, efter at ELAS havde lukket for tilgang af nye kunder: "Forud for 2001, hvor selskabet allerede havde lukket for tilgang af nye kunder, var der ikke nogen relevant klageinstans for forbrugere i Tyskland". Tyske forsikringstagerne havde derfor ikke denne mulighed for at få erstatning. Hr. WEYER fortalte i H3 om erfaringerne for de tyske Equitable Life-forsikringstagere, som henvendte sig til den tyske forsikringsombudsmand. De fik at vide, at "Equitable Life er ikke medlem af vores sammenslutning", og blev rådet til at "henvende sig til den finansielle ombudsmandstjeneste i Det Forenede Kongerige".

c.) Garantifonde

I sine bemærkninger over for udvalget henviste hr. WEYER (H3) til en tysk fond ved navn "Protektor AG". Hr. STEFFEN i henviste også til denne fond i H6: "De ved måske, at vi i Tyskland i nogle år har haft en sikringsordning, der fungerer godt. For livsforsikringssektoren kaldes den "Protektor" og var oprindeligt en rent frivillig ordning for den tyske forsikringsbranche med et garantibeløb på 5 milliarder euro. Denne frivillige ordning er for længe siden blevet gjort lovbestemt. Den er således ikke længere frivillig, men et lovgivningskrav. Dens opgave består i at overtage og videreføre kontrakter fra kriseramte forsikringsselskaber. Dette betyder, at vi ikke længere taler om erstatning i form af et engangsbeløb, vi taler om at videreføre policerne. Og efter min mening er den bedste erstatning at holde policerne i live. Naturligvis - det har jeg sagt før - gælder de britiske regler for Equitable Life. Tyske kunder, der har tegnet britiske policer hos et britisk selskab, har ikke mulighed for at få erstatning fra en tysk garantiordning. Kun tyske forsikringsselskaber er medlemmer af denne garantiordning i Tyskland, dvs. at den ikke omfatter udenlandske forsikringsselskaber, som ikke har deres hjemsted i Tyskland. Derfor finder de britiske regler anvendelse her."

Der findes i øjeblikket ingen formelle erstatningsordninger i Irland (se erklæring fra fru TROY, H4).

Sammenfattende synes irske og tyske forsikringstagere ikke at have haft ikke lovhjemlede muligheder for at få erstatning i deres respektive hjemlande, bortset fra klager indgivet til den irske forsikringsombudsmand, som tilsyneladende er blevet undersøgt. Det lader imidlertid til, at disse ikke var relevante for de centrale klagepunkter, der udsprang af de særlige omstændigheder ved Equitable Life.

4. Adgang til erstatning i Det Forenede Kongerige

Hvad angår ikke-britiske forsikringstagernes muligheder for erstatning i Det Forenede


PR\659626DA.doc 317/404 PE 386.573v02-00

DA

Kongerige tyder den foreliggende dokumentation på følgende:

a.) Klager rettet til FSA

Som skitseret ovenfor fik en række forsikringstagere fra Tyskland, som rettede henvendelse til de tyske finanstilsynsmyndigheder, at vide, at de britiske tilsynsmyndigheder var ansvarlige for det finansielle tilsyn med Equitable Life. BaFin fortalte udvalget i H6, at man henviste klagerne til FSA, når man mente, at klagen vedrørte finanstilsyn.

I WE-CONF 7 siger FSA, at man "ikke har modtaget officielle klager fra irske og tyske Equitable Life-forsikringstagere, selv om man har korresponderet med et lille antal af disse forsikringstagere, navnlig om adgang til kompensationsordningen for finansielle tjenesteydelser". Men hr. WEYER (H3) og hr. SCHÄFER (WE 10) fortalte udvalget, at FSA afviste at behandle klager fremsat af tyske forsikringstagere og henviste dem til de tyske tilsynsmyndigheder. "Vi har de pågældende parters relevante korrespondance med den britiske tilsynsmyndighed ... hvor FSA i begyndelsen for det meste svarer på engelsk, hvilket undertiden kan være et problem. Bortset fra det erklærer FSA generelt, at man ikke er ansvarlig, eftersom de berørte parter er tyske forsikringstagere, hvorfor BaFin er ansvarlig. Vi har kaldt dette for ping-pong-processen, og vi kan påvise, at FSA i en række tilfælde henviste sagerne tilbage til Tyskland" (hr. WEYER, H3). Som en kommentar til hr. WEYER sagde hr. BEVERLY fra Kommissionen, at "tingene helt tydeligt går galt i det, hr. Weyer omtaler som ping-pong-proceduren; det må vi være opmærksomme på" (H3).

Hr. WEYER understregede, at "de tyske forsikringstilsynsmyndigheder anvender direktivet påen sådan måde, at de ikke anser sig selv for at være ansvarlige, og kun mener, at man selv har mulighed for at gribe ind i forbindelse med det såkaldte sekundære juridiske tilsyn og ellers henviser alt til FSA" (H3). Han tilføjede, at "i denne situation, hvor en henvendelse til FSA ifølge vores personlige logik naturligvis skal besvares, var vores erfaringer desværre, at FSA simpelthen afviste de tyske forsikringstagere med den begrundelse, at de var tyskere, og at det tyske tilsynssystem derfor var ansvarligt for dem". Hr. WEYER understregede, at "vi gennem vores uformelle samtaler med BaFin er nået frem til den overbevisning, at FSA's tolkning af lovgivningen er helt forkert" (H3). "Hvorvidt der er tale om overtrædelser af visse bestemmelser i direktiver, vil jeg ikke gøre mig til dommer over". Vi kan kun vurdere, at pådette tidspunkt er de fleste af de berørte, som nu ser fattigdommen i øjnene, og hvis økonomiske situation også er forbundet med tilhørende helbredsproblemer ... har mistet dampen. De er ikke længere interesserede i, hvorvidt en myndighed har et formelt ansvar eller ej."

Kopier af korrespondancen mellem de tyske forsikringstagerne og FSA, som de tyske forsikringstagerne stillede til rådighed for udvalget (WE 48, WE-CONF 1 og WE-CONF 10), vedrører to spørgsmål:


PE 386.573v02-00 318/404 PR\659626DA.doc

DA

414 Bilag E i WE indeholder en kopi af en ELAS-erklæring, hvori man hævder, at ELAS er underlagt tilsyn fra tilsynsmyndigheden for personlige investeringer, det daværende britiske branchetilsyn.

For det første klagede en af forsikringstagerne over, at Equitable Life har besluttet, at man ikke længere vil offentliggøre sin årsberetning og regnskaber samt meddelelser om generalforsamlingen på tysk, eftersom dette udgør forskelsbehandling af ikke-engelsktalende forsikringstagere. Hun havde tidligere taget dette problem op over for selskabet, som svarede med at sige, at udgifterne til oversættelse af disse dokumenter efter dets mening var ude af forhold med fordelene. FSA svarede, at "efter vores mening vedrører Deres klage Equitables måde at drive forretning på i Tyskland snarere end aspekter af det garantimæssige eller finansielle tilsyn med selskabet. ... Dette betyder, at de tyske bestemmelser afgør, hvilke oplysninger De er berettiget til at modtage, og den rutinemæssige håndhævelse af sådanne regler påhviler de tyske tilsynsmyndigheder. ... Værtslandet griber kun ind, når et selskab systematisk undlader at overholde kravene i værtslandet. ... Det er vores nuværende forståelse, at der i BaFin's regler ikke stilles krav om oversættelse af de dokumenter, som De har nævnt. Det følger heraf, at vi ikke er bekendt med, at Equitable systematisk har undladt at opfylde de tyske krav" (WE 48).

Den anden brevveksling vedrører en klage, som også omtales under punkt IX. 2 c.) i dette afsnit af beretningen. Klageren hævder, at han var blevet udsat for vildledende salgsmetoder i forbindelse med sin pension, fordi Equitable Life ikke gjorde ham opmærksom på, at hans investering ville havne i en fælles pulje sammen med policer med garanteret rente (GIR). Han fremfører, at dette har påvirket hans investering negativt. Hans korrespondance med de tyske myndigheder (WE-CONF 1 og WE-CONF 10) viser, at BaFin afviste at behandle klagen ud fra den argumentation, at hans klage drejede sig om "finanstilsyn", som de britiske tilsynsmyndigheder var ansvarlige for, og henviste ham til FSA. I sit svar til klageren anfører FSA derimod: "Værtslandets tilsynsmyndigheder er ansvarlige for finansiel rådgivning i Tyskland og burde være i stand til at træffe afgørelse om, hvorvidt klagen kunne antages" (WE 48, WE-CONF 1 og WE-CONF 10). Ovennævnte korrespondance drejer sig tilsyneladende om klager, som rent faktisk vedrører spørgsmål om god forretningsskik, og som derfor skulle have været behandlet af værtslandets tilsynsmyndigheder.

Hr. SEYMOUR kommenterer i H7 FSA's afvisning af at behandle spørgsmålet om sproget i finansielle rapporter og giver udtryk for et andet synspunkt. Han hævdede for det første, at "ELAS i sit salgsmateriale gentagne gange hævdede, at selskabet udelukkende var omfattet aftilsyn i Det Forenede Kongerige" (se WE 52414). For det andet understregede han, at det i livsforsikringsdirektivet "ikke hedder, at god forretningsskik er ... et anliggende for de lokale tilsynsmyndigheder, og i artikel 15 nævner man specifikt kravet om "tilsyn med aktiviteterne i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område". Efter hans mening skulle de britiske tilsynsmyndigheder derfor have taget ansvaret for at behandle klagerne. Derimod påpeger hr. STRACHAN (H4), at "FSA håndhæver ikke sine regler om god forretningsskik over for EØS-filialer af britiske institutioner, der driver forretning med forsikringstagere, hvor filialen er placeret. I henhold til tredje livsforsikringsdirektiv er det op til tilsynsmyndighederne for disse filialer - i dette


PR\659626DA.doc 319/404 PE 386.573v02-00

DA

415 Side 2.

tilfælde værtslandets tilsynsmyndigheder - at anvende deres egne regler".

Udvalget modtog også erklæringer fra en tysk statsborger, der klagede til FSA over andre britiske leverandører af finansielle tjenesteydelser end Equitable Life, som tilbød ydelser via filialer i EU-medlemsstater (se WE-aktpakke 21 af hr. KREGE). Han rapporterede om tilsvarende erfaringer, idet både FSA og værtslandets myndigheder afviste at behandle hans klager.

Irske forsikringstagere skrev også til finanstilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige og gav udtryk for bekymring og krævede erstatning, efter at krisen begyndte at udvikle sig. FSA stillede sin korrespondance med de irske forsikringstagere til rådighed i WE-CONF 20. FSA svarede typisk ved at fremkomme med generelle oplysninger om spørgsmål som dommen fra House of Lords, udsigterne til et salg af en del af Equitable til Halifax og kompromiset. Man påpegede, at ELAS fortsat var solvent, og at FSA ville "fortsætte med at overvåge driften af Equitable". I nogle tilfælde anbefalede FSA forsikringstagerne, "at [de] ikke træffer forhastede beslutninger", og påpegede, at "overdragelse eller overførsel af with-profits-policer på andre tidspunkter end de kontraktfastsatte datoer kan medføre, at policernes værdi falder" (WE-CONF 20). Som svar til de forsikringstagere, der krævede erstatning, understregede FSA, at der "ikke er noget grundlag for, at vi kan eller bør yde erstatning". Man fortalte også en af forsikringstagerne, at "værtslandene har beføjelser og ansvar for transaktioner, der udføres under deres kompetence, og måske har de irske myndigheder interesse i nogle af de spørgsmål, som De kan være interesseret i" (WE-CONF 20).

I H8 uddrog kommissær McCREEVY følgende konklusioner med hensyn til de nationale tilsynsmyndigheders behandling af grænseoverskridende klager: "Et bekymrende aspekt ved Equitable-sagen er behandlingen af klager fremsendt til de nationale myndigheder. Klagerne er blevet sendt frem og tilbage mellem hjemstatens myndighed med ansvaret for finanstilsyn og myndighederne i filialens værtsland, der har ansvaret for reglerne for god forretningsskik. Dette er uacceptabelt på vores fælles marked. Vi har allerede taget dette op over for tilsynsmyndighederne, der mødes i Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. De tilsynsførende, der mødes i Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, har meddelt, at de vil revidere de regler og procedurer, som de tilsynsførende skal følge i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, og planlægger at fokusere på spørgsmål om forbrugerbeskyttelse såsom behandlingen af grænseoverskridende klager."

b.) Klager rettet til FOS

Ifølge dokumentationen har nogle irske og tyske forsikringstagere indgivet klager til Det Forenede Kongeriges ombudsmand for finansielle tjenesteydelser. I WE-CONF 7415 erklærer de britiske tilsynsmyndigheder, at "vi har forstået på den finansielle ombudsmand ... at man har


PE 386.573v02-00 320/404 PR\659626DA.doc

DA

416 Se WE 90.

modtaget klager fra 74 irske forsikringstagere og 6 tyske forsikringstagere". FOS selv anførte oprindeligt ikke i den dokumentation, som man har fremlagt over for udvalget, hvor mange klager man modtog fra ikke-britiske forsikringstagere. Man fremlagde kun en statistisk tabel med oplysninger om behandlingen af klager vedrørende ELAS, hvoraf det fremgik, at 1 "tysk" og 2 "irske" klager blev "afvist" (WE 56). Derfor har udvalget bedt om nærmere oplysninger fra FOS om det præcise antal klager, som man har modtaget fra tyske og irske forsikringstagere, oplysninger om, hvorvidt de vedrørte policer tegnet i Det Forenede Kongerige eller hos Equitable Lifes tyske og irske filialer og afgørelserne i disse sager. I sit svar416 undlod FOS at besvare disse spørgsmål. Man anførte kun, at "FOS har truffet en foreløbig afgørelse vedrørende en irsk klage. ... Denne del af klagen ligger muligvis inden for FOS' kompetence. FOS har ikke modtaget nogen tyske klager, hvor vi mener, at dele af klagen falder inden for FOS' kompetence."

Med hensyn til FOS' geografiske kompetence i almindelighed har udvalget modtaget følgende oplysninger fra forsikringstagerne. Hr. WEYER (H3) sagde, at FOS fortalte de tyske forsikringstagere, at de ikke havde adgang til FOS' tjenester: "Vi ...modtog uformelle oplysninger fra den finansielle ombudsmand, som gjorde det klart for de berørte tyske forsikringstagere, at ifølge FOS' tolkning af deres juridiske stilling kunne de tyske forsikringstagere ikke gøre krav gældende, navnlig ikke, hvis de havde indgået deres aftale påForbundsrepublikken Tysklands område." På den anden side sagde den irske forsikringstager fru KNOWD i H2, at efter at hendes klage til den irske forsikringsombudsmand blev forkastet, indgav hun en klage til FOS i maj 2003. Hun erklærede, at hun måtte gennemgå en "episk 18-måneders kamp" og angiveligt blev mødt med forhindringer og forhalingstaktik fra ELAS' side, indtil det i november 2004 blev klart, at hun var "berettiget til at benytte FOS' tjenester" (fru KNOWD, H2). I WE-CONF 28 citerer fru KNOWD fra et brev fra november 2004 fra "hr. Roberts, ombudsmand", hvor FOS tilsyneladende bekræftede, at man var kompetent til at behandle hendes klage: "For mig at se bør den primære overvejelse, når man skal afgøre, hvorvidt en klage falder inden for [FOS'] geografiske kompetence, være, om den pågældende handling eller manglende handling er foregået i Det Forenede Kongerige af et selskab, der opererer fra et fast hjemsted i Det Forenede Kongerige. Equitable Life har et sådan fast hjemsted og driver virksomhed herfra." Fru KNOWD kom ikke ind på, hvorvidt FOS har truffet en afgørelse om hendes klage.

De irske finansmyndigheder meddelte udvalget, at de forsøgte at afklare, hvorvidt irske og tyske forsikringstagere havde adgang til FOS. Fru O'DEA anførte, at de irske tilsynsmyndigheder kontaktede Det Forenede Kongeriges finansombudsmand med henblik påat undersøge, om de irske forsikringstagere kunne rejse sager over for denne instans. "Vi har desværre ikke kunnet få præciseret, hvorvidt de irske forsikringstagere hos Equitable Life hører specifikt under kompetencen for Det Forenede Kongerige ombudsmand for finansielle tjenesteydelser" (fru O'DEA, H4).


PR\659626DA.doc 321/404 PE 386.573v02-00

DA

417 http://www.financial-ombudsman.org.uk/.418 Side 6.419 Side 6.

FOS erklærer på sit websted, at man kun "dækker virksomheder, der leverer finansielle produkter og tjenester i eller fra Det Forenede Kongerige".417 Dette blev bekræftet af hr. TERTÁK (H1), som erklærede, at FOS ikke behandler krav fra forsikringstagere, som har indgået aftaler med Equitables filialer i EU, idet produktet i disse tilfælde ikke blev leveret i eller fra Det Forenede Kongerige. I H4 kommenterede de britiske tilsynsmyndigheder ikke påFOS' geografiske kompetence, men henviste kun ved en række lejligheder til memorandummet, som FOS fremlagde for udvalget, og erklærede, at de "intet havde at tilføje" til det.

I dette memorandum (WE 27418) erklærer FOS vedrørende sin geografiske kompetence: "FOS kan behandle klager over aktiviteter, der udføres af en virksomhed inden for Det Forenede Kongerige. Men man kan også behandle klager i henhold til den obligatoriske kompetence vedrørende aktiviteter, der udføres fra en virksomhed andre steder i EU, hvis (a) aktiviteten er rettet mod Det Forenede Kongerige, og (b) de gældende aftaler indgås under lovgivningen for England og Wales, Skotland eller Nordirland." I dokumentet siges det videre, at "i den udstrækning salget af Equitable Lifes irske policer og formidling af oplysninger om disse policer før og efter købet foregik fra Den Irske Republik, hører klager om sådanne sager ikke under FOS' kompetence. Selv om det kan være muligt for investorer fra Den Irske Republik at indgive visse klager mod Equitable Life, der hører under FOS' kompetence, er det usandsynligt, at dette vil være tilfældet for normale klager. Holdningen til Equitable Lifes tyske policer er den samme. En udenlandsk filials deltagelse betyder ikke altid, at den pågældende tjeneste rent faktisk blev leveret fra Det Forenede Kongerige. FOS er nødt til at se på fakta; men hvis tjenesten rent faktisk blev leveret fra uden for Det Forenede Kongerige, har FOS ikke kompetence til at behandle klagen". På den anden side "har ombudsmanden udtrykt det synspunkt, at han ikke har kompetence til at behandle klager, der er indgivet til FOS af forsikringstagere fra Equitable Lifes filialer i Guernsey og Dubai i henhold til hans forståelse af omfanget af den rolle, som Equitable Life i Det Forenede Kongerige spillede i Guernsey- og Dubai-filialerne. Disse forsikringstagere omfatter statsborgere fra forskellige lande, som ikke er bosiddende i Det Forenede Kongerige" (WE 27419).

ES 3 konkluderer følgende: "FOS behandler ikke klager fra forsikringstagere, som har købt produkter fra britiske virksomheders filialer uden for Det Forenede Kongerige, når der er tale om tjenester, salg eller rådgivning, der er købt der. Man må imidlertid erkende, at ethvert tilfælde af fejl eller forsømmelser efter salget, der hører under leverandøren i Det Forenede Kongerige, skal behandles af FOS. Det følger af ovenstående, at en forsikringstager med bopæl i Tyskland eller Irland vil være omfattet af Det Forenede Kongeriges FOS-ordning, hvis vedkommende har købt en police direkte fra ELAS, men ikke vil være dækket, hvis policen er købt gennem en ELAS-filial i vedkommendes bopælsland, for så vidt klagen vedrører salget af policen. I forbindelse med sådanne klager kan forsikringstagerne være dækket af ombudsmandsinstitutionen i værtslandet afhængigt af reglerne for dennes


PE 386.573v02-00 322/404 PR\659626DA.doc

DA

420 Side 14.421 Beslutningen om kompetence er tilsyneladende truffet længe efter, at klagerne blev indgivet, f.eks. 18 måneder for fru KNOWDs vedkommende (se H2). 422 Bilag B.

geografiske kompetence."

Men han henviser til et yderligere aspekt af spørgsmålet om FOS' kompetence ved at sondre mellem klager vedrørende god forretningsskik og klager vedrørende påståede brud påtilsynsreglerne: "En national ombudsmands kompetence bør stemme overens med anvendelsen af de bestemmelser, som klagen er relateret til. Så hvis klagen vedrører et påstået brud påreglerne om god forretningsskik, bør værtslandets ombudsmand have ansvaret for at behandle klagen, idet værtslandets regler om god forretningsskik finder anvendelse. Hvis klagen derimod vedrører et påstået brud på tilsynsbestemmelserne, bør ansvaret for at behandle den ligge hos FOS, eftersom [ELAS er omfattet af tilsynsbestemmelserne i Det Forenede Kongerige] i henhold til livsforsikringsdirektivet" (ES 3420). Det fremgår imidlertid af den fremlagte dokumentation, at FOS normalt ikke behandler klager over påståede brud påtilsynsreglerne, selv om dette i princippet ikke er udelukket i henhold til FOS' vedtægter, hvori det hedder, at FOS' obligatoriske kompetence dækker alle klager over aktiviteter, der reguleres ved loven om finansielle tjenesteydelser og markeder.

Eftersom de fleste ikke-britiske forsikringstagerne har købt deres policer fra ELAS-filialer uden for Det Forenede Kongerige, var langt størstedelen af dem i praksis udelukket fra denne klageadgang. Selv om dokumentationen viser, at FOS ikke antog nogen tyske klager, har man tilsyneladende behandlet nogle klager fra irske forsikringstagere. Det er imidlertid ikke klart, påhvilket grundlag FOS i sidste ende besluttede, at nogle af de irske klager hørte under deres kompetence.421 På daværende tidspunkt har der tilsyneladende hersket forvirring om dette spørgsmål, ikke kun blandt forsikringstagerne, men også blandt de berørte institutioner. Som det bemærkes ovenfor, fik selv de irske myndigheder, der kontaktede Det Forenede Kongeriges finansombudsmand med henblik på at undersøge, om de irske forsikringstagere kunne rejse sager over for denne instans, "ikke afklaret, hvorvidt de irske forsikringstagere hos Equitable Life hører under den britiske ombudsmand for finansielle tjenesteydelsers specifikke kompetence."

c.) Det britiske parlaments ombudsmand

Som nævnt ovenfor er den britiske parlaments ombudsmand i øjeblikket i færd med en undersøgelse for "at afgøre, hvorvidt enkeltpersoner blev uretfærdigt behandlet på grund af fejl og forsømmelser i perioden før december 2001 begået af de offentlige instanser, der var ansvarlige for behørig regulering af Equitable Life Assurance Society og/eller regeringens aktuarafdeling, og at anbefale passende erstatning for en således forårsaget uretfærdighed" (WE 12422). Det er vigtigt at bemærke, at hendes undersøgelse kun dækker perioden frem til 1. december 2001, idet FSA, som blev indført som eneste tilsynsmyndighed fra denne dato, ikke er en instans, der ligger inden for hendes kompetence. Ombudsmanden kan ligeledes kun


PR\659626DA.doc 323/404 PE 386.573v02-00

DA

423 Side 42.424 Situationen for "internationale" forsikringstagere i forhold til parlamentets ombudsmands undersøgelser; brev fra ombudsmandsinstitutionen til hr. Braithwaite, EMAG's generalsekretær, dateret 9. maj 2005.425 http://www.fscs.org.uk/.426 Se f.eks. brev med tilhørende bilag fra hr. O'Broin dateret 8. marts 2006 (WE 3).

foretage undersøgelser af handlinger foretaget af de ansvarlige for det finansielle tilsyn med ELAS, mens hun ikke kan behandle klager over god forretningsskik eller markedsføring.

Klager til det britiske parlaments ombudsmand skal indgives af et medlem af det britiske Underhus. Ifølge hr. LAKE (H1) er "der [derfor] ikke adgang til det britiske parlaments ombudsmand for så vidt angår den juridiske gennemførelse for andre end britiske statsborgere gennem deres medlem af parlamentet". Som hr. SEYMOUR påpegede, har "en EU-borger, der ikke kommer fra Det Forenede Kongerige, [derfor] ikke mulighed for at appellere til det britiske parlaments ombudsmand" (H7). Den oprindelige holdning fra ombudsmandsinstitutionen, som man udtrykte i sit brev til EMAG, var, at internationale forsikringstagere (som havde tegnet policer hos ELAS' filialer uden for Det Forenede Kongerige) ikke ville blive omfattet af undersøgelsen (WE 14423). Men parlamentets ombudsmand ændrede imidlertid holdning efter at have modtaget juridisk rådgivning. I et brev424 til hr. BRAITHWAITE skriver ombudsmandsinstitutionen, at "vores undersøgelser kan omfatte situationen for alle internationale forsikringstagere, som hævder at have været udsat for uretfærdig behandling som følge af fejladministration af tilsynsbestemmelserne i forhold til Equitable Life inden den 1. december 2001", og at "alle konklusioner og henstillinger, som vi måtte fremkomme med efter undersøgelsen, vil derfor også vedrøre situationen for sådanne forsikringstagere". Ifølge brevet var denne beslutning baseret på en bekræftelse fra det britiske finansministerium af, at ethvert finanstilsyn i praksis blev udøvet af de britiske tilsynsmyndigheder, og at klager over disse bestemmelser derfor ville vedrøre rettigheder og forpligtelser opstået inden for Det Forenede Kongerige. Hr. LAKE (H1) havde den holdning, at beslutningen om at dække internationale forsikringstagere var "skønsmæssig og ikke udtryk for en juridisk forpligtelse". Kommissær McCREEVY glædede sig over parlamentets ombudsmands løfte, "for på et fælles marked er det ikke acceptabelt, at ikke-britiske forsikringstagere ikke får samme behandling som britiske forsikringstagere" (H8).

d.) Den britiske kompensationsordning for finansielle tjenesteydelser

FSCS erklærer på sin hjemmeside425, at man kun kan behandle krav imod virksomheder, der var godkendt af en britisk tilsynsmyndighed på tidspunktet for rådgivningen. Den fælles opfattelse hos de vidner, der er blevet hørt af udvalget er, at FSCS i princippet ikke vil dække krav om erstatning fra kunder hos britiske forsikringsselskabers udenlandske filialer (se f.eks. erklæringer fra hr. TERTÁK, H1; hr. LAKE, H1; hr. WEYER, H3; fru O'DEA, H4, hr. STEFFEN, H6).

Efter anmodning fra irske forsikringstagere426 søgte de irske myndigheder at få oplyst hos de britiske myndigheder, hvorvidt de irske forsikringstagere var berettiget til erstatning i tilfælde


PE 386.573v02-00 324/404 PR\659626DA.doc

DA

427 Side 3 og 4.428 Dvs. indehavere af with profits-policer bosiddende uden for Det Forenede Kongerige.429 Side 24.

af konkurs. Man fik oplyst, at de irske forsikringstageres stilling med hensyn til retten til erstatning under ordningen juridisk set er kompleks og "vil skulle afgøres … fra sag til sag." (fru O'DEA, H4).

I WE 21427 skriver BaFin, at man undersøgte, hvorvidt de tyske kunder hos Equitable Life kunne få hjælp af FSCS i tilfælde af konkurs. Ifølge dem er policer tegnet af tyske kunder, inden FSCS blev oprettet den 1. december 2001 (hvilket er tilfældet for alle tyske policer) beskyttet, hvis de er tegnet hos et godkendt britisk selskab eller en af dettes filialer i EU, og hvis de allerede var beskyttet under forgængeren, beskyttelsesfonden for forsikringstagere, som blev oprettet i 1975. Den anden betingelse er kun opfyldt (hvis "den dækkede risiko befinder sig uden for Det Forenede Kongerige"428), hvis policerne er tegnet hos et selskab i Det Forenede Kongerige. Fra og med 1997 blev dækningen udvidet til policer, der blev tegnet hos filialer i EØS-lande, men kun hvis risikoen eller forpligtelsen er placeret i Det Forenede Kongerige. Derfor er policer tegnet hos udenlandske filialer af ikke-britiske statsborgere, som er den mest typiske situation, ikke dækket ifølge oplysningerne fra BaFin. Ifølge hr. STEFFEN (H6) "ændrede dette sig ikke særlig meget efter 2002, idet kriteriet var, at enten skulle policen rent faktisk være tegnet i Det Forenede Kongerige, eller den forsikrede risiko skulle stadig være placeret i Det Forenede Kongerige, dvs. forsikringstagerne skulle bo i Det Forenede Kongerige. Ifølge vores skøn - og dette kan jeg ikke sige med absolut sikkerhed - vil dette ikke gælde langt størstedelen af kunderne i Tyskland. Vi afholdt møder i Bonn for at drøfte med vores britiske kolleger, om der kunne være et hul mellem den britiske erstatningsordning, som grundlæggende dækker britiske kunder, på den ene side, og beskyttelsen af europæiske kunder. Under alle omstændigheder anfægtede FSA ikke vores vurdering af, at de tyske kunder ikke var dækket, men vi behandlede begge dette punkt uden at finde en mulig løsning".

I WE 84429 af hr. HOLMES henviser man i denne forbindelse til artikel 12 i EF-traktaten, hvor det hedder, at enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet er forbudt, og understregede, at "ophold anerkendes i Fællesskabets retspraksis som liggende tæt på statsborgerskab". Derfor kan man anse kravene for adgang til Det Forenede Kongeriges erstatningsordning for at udgøre forskelsbehandling over for ikke-britiske statsborgere og dermed i strid med EF-traktaten.

Men spørgsmålet om adgang til garantiordninger har haft begrænset relevans for ELAS-ofrene, eftersom den britiske ordning aldrig har fundet anvendelse, idet selskabet hverken misligholdt sine forpligtelser eller blev erklæret konkurs.

Sammenfattende lader det til, at ikke-britiske forsikringstagere generelt ikke har adgang til de to britiske instanser, der skal behandle forsikringsklager eller fejl fra forsikringsselskabers side (FOS og FSCS). Hr. TERTÁK (H1) konkluderede derfor, at "ikke-britiske medlemmer af Equitable Life står helt klart i en ufordelagtig situation." Hr. WEYER (H3) anførte, at en


PR\659626DA.doc 325/404 PE 386.573v02-00

DA

retssag "virkelig ville være det eneste anerkendte retsmiddel for europæiske forbrugere".

I lyset af den nuværende utilfredsstillende situation har Kommissionen "i et stykke tid samarbejdet med medlemsstaterne om garantiordninger på forsikringsområdet og overvejer i øjeblikket, om den skal fremsætte et forslag til direktiv, ifølge hvilket de enkelte medlemsstater skal indføre en ordning, der omfatter kunder og begunstigede både fra det pågældende land og fra filialer i andre EU-lande", ifølge hr. TERTÁK (H1). Fru O'DEA (H4) præciserede, at Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal overveje, hvordan man kan opnå et minimum af harmonisering i forbindelse med forsikringserstatninger for at sikre, at forbrugere, der indgår aftaler med grænseoverskridende forsikringsselskaber opnår adgang til erstatning i forsikringsselskabets hjemland. "Vi mener, at man bør gå videre med dette", sagde fru O'DEA. Hr. MAXWELL fra det britiske finansministerium (H4) udtrykte ligeledes principiel støtte til et EU-direktiv om garantiordninger på forsikringsområdet: "I modsætning til bankindeståender findes der i øjeblikket ikke nogen europæiske rammer for anvendelsen af nationale erstatningsordninger på forsikringsområdet. ... Det Forenede Kongerige har indikeret, at man ikke vil stå i vejen for et fornuftigt forslag. Men et forslag om et direktiv om garantiordninger på forsikringsområdet kan kun udgøre en del af et system, der skal omfatte et forbedret samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i hjemlandet og værtslandet." (Hr. MAXWELL, H4). Tilsvarende sagde hr. STEFFEN fra BaFin, at "vi følger med stor interesse udviklingen i diskussionerne mellem EU's medlemsstater om en harmoniseret juridisk ramme for garantiordninger inden for Den Europæiske Union ... og Tyskland deltager konstruktivt i disse bestræbelser" (H6).

5. Retssager

Med hensyn til mulige retssager mod forsikringsselskaberne hedder det i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i almindelighed, at kompetencen ligger hos den medlemsstat, hvor sagsøgte har hjemsted uanset vedkommendes nationalitet. Afsnit 3 (artikel 8 til 14) indeholder specifikke regler for forsikringsspørgsmål. I artikel 9, stk., 1, hedder det: "En forsikringsgiver, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges: a) ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl, eller b) i en anden medlemsstat, i tilfælde, hvor sagen anlægges af forsikringstageren … ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl". I artikel 9, stk. 2, hedder det: "Har forsikringsgiveren ikke bopæl på en medlemsstats område, men er indehaver af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed i en medlemsstat, anses han i sager vedrørende driften af en sådan virksomhed som havende bopæl på denne medlemsstats område". Forordningen giver også mulighed for anerkendelse og håndhævelse af domme i de pågældende medlemsstater.

Det følger heraf, at irske/tyske forsikringstagere, som har tegnet policer hos Equitable Life i Det Forenede Kongerige, ville kunne vælge at anlægge sag mod selskabet i enten Det Forenede


PE 386.573v02-00 326/404 PR\659626DA.doc

DA

430 Side 68 til 70.

Kongerige eller i deres bopælsland, som efter al sandsynlighed er Irland/Tyskland. På den anden side vil irske/tyske forsikringstagere, som har tegnet policer hos Equitable Lifes filialer i Irland/Tyskland, skulle anlægge sag mod Equitable i Irland/Tyskland (medmindre de ikke har bopæl i en anden medlemsstat). Langt størstedelen af de irske/tyske forsikringstagerne har købt deres policer fra ELAS-filialer i Irland/Tyskland, så de vil skulle sagsøge selskabet der.

I artikel 32 i det konsoliderede livsforsikringsdirektiv fastlægges der regler for, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler. Det følger heraf, at en livsforsikringsaftale er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, dvs. den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl. Når det er muligt i henhold til den pågældende stats lovgivning, kan parterne vælge et andet lands lovgivning. Når forsikringstageren er en fysisk person og har sin sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, kan parterne under alle omstændigheder vælge lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger. Ovenstående regler begrænser imidlertid ikke anvendelsen af retsreglerne for et forum i en situation, hvor disse regler er obligatoriske, uanset hvilken lovgivning der ellers finder anvendelse på aftalen.

I ES 3430 undersøger man f.eks. lovvalget for tyske forsikringstagere i forbindelse med krav mod selskabet: "Hvorvidt tyske forsikringstagere kan rejse krav i henhold til engelsk lov ved en tysk domstol afhænger af principperne for den internationale privatret. Forskellige regler finder anvendelse afhængigt af det krav, som forsikringstagerne måtte ønske at forfølge." Hvad angår aftaleretlige retsmidler konkluderer man i ES 3, at "for en tysk forsikringstager, der indgår en aftale med Equitable Life, finder den tyske lovgivning som udgangspunkt anvendelse på aftalen og mulige overtrædelser af forpligtelser, der opstår i henhold til aftalen. Parterne kan vælge en anden lovgivning, men deres valgmuligheder er begrænsede. Man kan vælge engelsk lov, hvis en britisk statsborger har sin sædvanlige bopæl i Tyskland. ... [Hvis] Equitable Life har udøvet forsikringsaktiviteter i Tyskland enten gennem underafdelinger eller filialer eller gennem agenturer, kan aftalens parter vælge en hvilken som helst lovgivning, hvis forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl i Tyskland." Med henvisning til retsmidler i erstatningsretten hedder det i ES 3, at "for en forsikringstager med sin sædvanlige bopæl i Tyskland (som derfor har sine aktiver i Tyskland), som har lidt økonomiske tab som følge af ansvarspådragende handlinger begået af Equitable Life eller en af dennes ansatte, kan forsikringstageren vælge, om man vil anvende retsmidler i henhold til tysk eller engelsk lov."

Hr. STEFFEN (H6) kommenterede, at han "ikke kan kritisere denne juridiske situation, det er forbrugerbeskyttelse i ordets bedste betydning". Han anser det forhold, at ikke-britiske forsikringstagere i tilfælde af problemer "ikke behøver at nøjes med den britiske lovgivning", for at være en fordel for dem. Hr. WEYER (H3) udtrykte imidlertid tvivl om de tyske regionale domstoles mulighed for at behandle eventuelle sager mod ELAS: "Jeg vil gerne her også nævne, at dette vil være særligt vanskeligt, fordi sagsområdet er særdeles kompliceret. Set fra et tysk synspunkt er der tale om spørgsmål med internationale juridiske implikationer.


PR\659626DA.doc 327/404 PE 386.573v02-00

DA

431 Side 108 og 109.

Desuden skal spørgsmål vedrørende aktuarmæssige vurderinger, lovgivning om finansielt tilsyn og lovgivning om forsikringsaftaler afklares, og den foreliggende dokumentation stammer hovedsagelig fra Det Forenede Kongerige og er dermed på engelsk. Vi går ud fra, at en gennemsnitlig regionaldomstol, som normalt vil have kompetence i sådanne sager, vil blive voldsomt overbebyrdet af sådanne sager. Risikoen for sagsomkostninger er også en kolossal faktor for den tyske forbruger i denne henseende."

Udvalget er blevet opmærksom på en sag, som er anlagt mod ELAS ved en tysk domstol. Hr. STEFFEN fortalte udvalget i H6, at "en tysk advokat skrev til mig for at få bistand fra de tyske tilsynsmyndigheder i forbindelse med en retssag. ... Jeg tror, at det drejede sig om en sag ved regionaldomstolen i Düsseldorf. Indtil videre har vi ment, at vi er godt klædt på som tysk tilsynsmyndighed, fordi vi ikke mener, at det kan være op til tilsynsmyndighederne at føre forhandlinger i enkelttilfælde mellem aftaleparter. Jeg hører, at disse forhandlinger fortsætter, og jeg hører også - men dette er mit subjektive indtryk - at man forhandler om konkrete aftaler og erstatninger i sagen. Jeg kan imidlertid ikke fortælle Dem, hvad resultatet bliver".

Med hensyn til de irske forsikringstagere fortalte fru KNOWD (H2) udvalget, at "vi har anlagt sag mod Equitable, men vores sag ligger stille i øjeblikket". Fru KNOWD angav ikke, hvorvidt sagen blev anlagt ved en domstol i Irland eller i Det Forenede Kongerige. Udvalget har ikke fået oplysninger om, hvorvidt andre irske forsikringstagere har anlagt sag mod Equitable Life.

Med hensyn til krav imod tilsynsmyndighederne præciserer man i ES 3431, at forordning (EF) nr. 44/2001 ikke finder anvendelse. Derfor vil en erstatningssag mod de britiske myndigheder være underlagt engelsk lov og skulle anlægges ved de britiske domstole: "Dette er udtryk for det generelle territorialprincip, der finder anvendelse i spørgsmål under offentlig ret. Krav imod de britiske tilsynsmyndigheder er således omfattet af engelsk lov, som har ansvaret for at afgøre, hvorvidt og under hvilke betingelser ikke-britiske forsikringstagere kan opnåerstatning for tab. I denne forbindelse skal det imidlertid bemærkes, at medlemsstaterne er forpligtet af grundprincippet om ikke-forskelsbehandling på grund af nationalitet, som er fastlagt i EF-traktatens artikel 12 EC, og dermed vil forskelsbehandling af forsikringstagere, der ikke er bosiddende i Det Forenede Kongerige, være indirekte forskelsbehandling pågrund af nationalitet" (ES 3).

Som anført ovenfor har adskillige vidner fokuseret på juridiske forhindringer og de økonomiske risici, der er forbundet med forfølgelse af krav imod de britiske tilsynsmyndigheder, selv for britiske statsborgere. I forbindelse med ikke-britiske statsborgere blev det sagt, at "retssystemet i Det Forenede Kongerige er ikke bare fremmed for de fleste [af dem], men også betydeligt mere risikopræget end deres hjemlige retssystem" (se hr. LAKE, H1). De foreliggende oplysninger tyder på, at ingen ikke-britiske forsikringstagere har anlagt sag mod de britiske tilsynsmyndigheder.


PE 386.573v02-00 328/404 PR\659626DA.doc

DA

432 Side 88.433 Side 89.

X Mulige retsmidler for ELAS-ofre i henhold til EU-retten

I denne del gennemgås de retsmidler, der er til rådighed for forsikringstagerne i henhold til EU-retten. For det første undersøges det, om den afledte ret, f.eks. selve det tredje livsforsikringsdirektiv, foreskriver kompensationsordninger. For det andet fokuserer beretningen på muligheden for retslig beskyttelse i medfør af den primære fællesskabsret i forbindelse med tab og skader, som enkeltpersoner har lidt som følge af brud påfællesskabsretten. Endelig behandler udvalget de koordineringsmekanismer på EU-plan, f.eks. FIN-NET, som etableredes med henblik på at lette behandlingen af forbrugerklager på tværs af landegrænser.

1. Tredje livsforsikringsdirektiv

Som tidligere anført kræves det i artikel 36 (artikel 31 i direktiv 92/96/EØF), at medlemsstaterne indfører detaljerede regler for at sikre, at forsikringstagerne modtager tilstrækkelige oplysninger, inden forsikringsaftalen indgås. Efter indgåelse af aftalen har forsikringstagerne ret til i hele aftalens løbetid at blive holdt orienteret om enhver ændring vedrørende relevante oplysninger om aftalen. Denne artikel skal læses i sammenhæng med direktivets Bilag III (Bilag II i direktiv 92/96/EØF). I bilaget hedder det, at oplysningerne til forsikringstageren skal være klart og præcist formuleret, foreligge i skriftlig form og være affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. Afsnit A i bilaget indeholder en liste over de oplysninger, der skal videregives til forsikringstagerne, inden aftalen indgås, mens Afsnit B indeholder en liste over oplysninger, som forsikringstagerne skal have i aftalens løbetid. I henhold til artikel 36, stk. 3, i direktivet kan den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, ikke kræve, at forsikringsselskabet fremlægger yderligere oplysninger ud over de i bilaget anførte, "medmindre sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den af ham tegnede forsikring".

I ES 3432 anfægtes det, hvorvidt minimumsoplysningskravene i direktivet er tilstrækkeligt præcise og dermed giver private rettigheder i forhold til forsikringsselskaberne, som kan håndhæves, når de er indført i den nationale lovgivning. Men direktiv 2002/83/EF indeholder ikke i sig selv aftaleretlige retsmidler til fordel for forsikringstagerne. Dermed er de "tilgængelige retsmidler i forbindelse med overtrædelse af artikel 36 dem, der hjemles i den nationale lovgivning" (ES 3433). Som det fremgik under punkt VI 2 a.) er de britiske oplysningskrav mere vidtgående og specifikke end kravene i direktivets artikel 36. Sidstnævnte er f.eks. tilsyneladende ikke tilstrækkeligt specifikke til at kunne fungere som grundlag for at


PR\659626DA.doc 329/404 PE 386.573v02-00

DA

give ikke-GAR-forsikringstagerne hos Equitable ret til at få oplysninger om GAR-risici, mens sådanne risici skulle have været oplyst i henhold til den britiske lovgivning. Men i ES 3 gøres det klart, at hvis Det Forenede Kongerige havde undladt at kræve, at et forsikringsselskab fremlagde de krævede oplysninger i henhold til direktivet, kan forsikringstagerne have ret til erstatning fra staten, hvis de har lidt tab som følge af de manglende oplysninger. Betingelserne for tilsynsansvar i henhold til EU-retten behandles nærmere nedenfor.

Det er værd at bemærke, at de oplysninger, der skal gives, omfatter "bestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de sikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag" (Bilag III, Afsnit A, punkt (a)15 i direktiv 2002/83/EF).

I henhold til disse bestemmelser burde Equitable Life have været forpligtet til at informere forsikringstagerne, herunder kunder hos tyske og irske filialer, om bestemmelser og ansvarlige instanser for behandling af deres klager. Udvalget har forsøgt at undersøge, om ELAS har overholdt dette krav i alle tilfælde. Hr. LLOYD, tidligere ELAS-sælger i Det Forenede Kongerige, sagde i H5, at "[det britiske salgspersonale blev] velinformeret om overholdelsen af tilsynskravene, som f.eks. "når I møder en kunde, skal I give dem fakta; I skal give dem de væsentlige oplysninger". Dokumentationen vil bestemt have indeholdt oplysninger om ombudsmanden og om, hvordan man klager og den type standard salgsinformation. Jeg har altid ment, og det tror jeg, er sandt, at Equitable var et lige så godt selskab som alle andre britiske sælgerkorps inden for livsforsikringer med hensyn til at levere de rette oplysninger til vores kunder". Men i lyset af forvirringen blandt forsikringstagerne fra Irland og Tyskland om, hvilken instans de skal henvende sig til med deres klager, søgte udvalget at finde oplysninger om, hvorvidt de havde modtaget alle relevante oplysninger fra ELAS. Hr. THOMSON afgav følgende svar i H8: "Selskabets procedure over for klagere fra Irland bestod i at fremsende oplysninger om den irske forsikringsombudsmand, da selskabet afgav sit endelige svar til klageren. Med hensyn til tyske forsikringstagerne er selskabet ikke bekendt med, at der findes en tilsvarende ombudsmandsinstitution, så klagerne blev behandlet af selskabet". I WE-CONF 21 tilføjede han, at i Tyskland "hedder det i forsikringsbetingelserne, at forsikringstagerne kan få adgang til de lokale domstole, hvis de ønsker at fremsætte et krav".

Fru KNOWD (H3) hævede imidlertid, at "Equitable meddelte de irske medlemmer, at [de] ikke havde mulighed for at benytte FOS' tjenester", men det viste sig ikke at være korrekt (i det mindste i hendes tilfælde). Hr. THOMSON fastholdt, at "Jeg er ikke bekendt med, at irske forsikringstagere fik at vide, at de ikke kunne henvende sig til den britiske FOS" (H8). "Men vi har fortalt de irske forsikringstagerne, at den britiske FOS kan beslutte, at den ikke er i stand til at behandle deres klage. Som jeg netop har sagt, er det vores sædvanlige praksis at bede de irske forsikringstagere, der er utilfredse med vores reaktion på deres klage, henvende sig til den irske forsikringsombudsmand. Det skyldes, at vi mente, at det var den bedst egnede instans til at behandle klager fra irske forsikringstagere over policer, der blev solgt i Irland" (H8).


PE 386.573v02-00 330/404 PR\659626DA.doc

DA

434 I en pressemeddelelse fra Kommissionen af 12. oktober 2006 fremgår det, at Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til den tyske regering.

Gennemførelsen af informationskravene i artikel 36 i forbindelse med Bilag III i direktivet hører under kompetencen og ansvaret i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. IFSRA informerede i WE 80 udvalget om, at "Bilag III i direktiv 2002/83/EF blev omsat til irsk lovgivning ved Statutory Instrument 360 fra 1994. I artikel 45 i afsnit 5 kræves det, at et forsikringsselskab inden indgåelsen af en aftale skal giver forsikringstagerne visse oplysninger, som specificeres nærmere i Bilag III i bestemmelserne. Oplysninger om behandling af klager ... findes i punkt 15 i Bilag III. The Equitable Life Society var omfattet af denne bestemmelse." Med hensyn til situationen i Tyskland hævdede hr. WESTPHAL i WS 2, at den tyske lovgivning ikke havde været i overensstemmelse med kravene i Bilag III i det konsoliderede livsforsikringsdirektiv. De praktiske følger af den tyske lovgivning om indgåelse af forsikringsaftaler - den såkaldte "Policenmodell" - er, at forsikringsaftalen anses for at være indgået, selv om forsikringstagerne endnu ikke har modtaget alle de oplysninger, der kræves i EU's livsforsikringsdirektiv. Dette ville være i strid med princippet i direktivet, hvor det hedder, at forsikringstagerne skal modtage alle relevante oplysninger, inden de indgår en kontraktlig forpligtelse. Ifølge hr. WESTPHAL indgav den tyske forbrugersammenslutning derfor en klage til Kommissionen i 1994, som ifølge ham ikke blev fulgt op. Hr. WESTPHAL meddelte udvalget, at Kommissionen først har indledt traktatbrudsprocedurer434 mod Tyskland efter endnu en klage indgivet med samme begrundelse 11 år senere i 2005. Kommissionen fremsendte en begrundet udtalelse til den tyske regering i oktober 2006. Hr. WESTPHAL anførte, at den tyske lovgivning nu vil blive bragt i overensstemmelse med kravene i livsforsikringsdirektivet. Eftersom oplysningskravene i Bilag III til direktivet ikke er relevante i forbindelse med de væsentligste påstande imod ELAS om vildledende salgsmetoder, undersøges dette punkt ikke yderligere i denne del af beretningen.

Selv om forsikringstagerne skal informeres om klageprocedurer og -instanser, hvor disse forefindes, kræves det hverken i livsforsikringsdirektiverne eller andre dele af EU-lovgivningen, at medlemsstaterne rent faktisk skal indføre erstatningsmekanismer, hverken for indenlandske kunder eller kunder ved EU-filialer. Hr. TERTÁK understregede dette i sin erklæring over for udvalget: "I øjeblikket findes der ingen forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen til at have enten en ombudsmand for finansielle tjenesteydelser, som kan kræve erstatningsbetaling eller en garantiordning til betaling af krav i tilfælde af, at et forsikringsselskab misligholder sine forpligtelser" (H1).

Derfor understregede de britiske myndigheder over for udvalget, at Det Forenede Kongerige "er gået i spidsen med hensyn til at tilbyde klagemuligheder for forsikringstagerne og konsekvent er gået videre end EU-kravene med hensyn til adgang til ombudsmanden og erstatningsordninger" (hr. MAXWELL, H4), selv om disse tilsyneladende ikke er tilgængelige for kunder hos filialer i andre medlemsstater. Som tidligere anført findes der ogsåombudsmandsinstitutioner i Irland og Tyskland. Hr. MERRIKS understregede i WE 56, at de nuværende ombudsmandsinstitutioner i Det Forenede Kongerige og Irland er mere omfattende


PR\659626DA.doc 331/404 PE 386.573v02-00

DA

435 Side 2.436 Side 3.

og har mere udstrakte beføjelser til at træffe afgørelser end de fleste tilsvarende ordninger i andre EU-medlemsstater, herunder Tyskland. Som nævnt ovenfor findes der i øjeblikket erstatningsordninger i Det Forenede Kongerige og Tyskland, men ikke i Irland.

I sine kommentarer over for udvalget henviste hr. SEYMOUR (H7) til artikel 13 i direktiv 92/96/EØF og understregede, at det er nødvendigt med indgriben fra "den tilsynsførende i hjemlandet at forhindre eller afhjælpe uregelmæssigheder, der kan skade de forsikredes interesser". Han anførte, at de britiske tilsynsmyndigheder imidlertid afviser at rette op påsituationen og "fortsat gør alt, hvad der er muligt for at blokere de demokratiske veje til at benytte retsmidler for at opnå erstatning for de påførte tab". Ifølge hr. SEYMOUR er dette "en alvorlig overtrædelse af tredje og fjerde livsforsikringsdirektiv". Som svar på dette punkt gjorde hr. BEVERLY fra Kommissionen det klart, at henvisningen til "retsmidler" i denne artikel ikke betyder udbetaling af erstatning: "Den pågældende artikel drejer sig om de tilsynsførendes beføjelser. De kompetente myndigheder skal have beføjelser til at forebygge, standse eller afhjælpe alle uregelmæssigheder, som skader de forsikredes interesser. Men kort fortalt giver denne bestemmelse ikke adgang til betaling af erstatning. Så vidt jeg ved, findes der ikke nogen bestemmelser i nogen af livsforsikringsdirektiverne, der vedrører betaling af erstatning. Dette er i øjeblikket et anliggende for den nationale lovgivning" (H7). Kommissær McCREEVY gentog dette i H8: "I forsikringsdirektiverne behandler man ikke og henviser ikke til spørgsmålet om erstatning."

Hr. KERN udtrykker det synspunkt, at "EU-retten skal kunne spille en rolle med hensyn til en nærmere definition af de tilgængelige retsmidler for forsikringstagerne, så de kan rejse krav om erstatning for tab over for tredjemand som følge af overtrædelse af EU-lovgivningen". Sådanne retsmidler vil ikke træde i stedet for, men supplere de eksisterende retsmidler i henhold til den nationale lovgivning (WE-aktpakke 31435). Ifølge ham skal det defineres præcis, hvilke tab der skal erstattes, og hvordan erstatningen beregnes. Lovgivningen bør også "nævne de elementer, der er nødvendige for, at forsikringstagerne kan rejse et krav, eller definere kravene for, at forsikringstagerne kan anlægge et ... civilt søgsmål mod en virksomhed eller en privatperson for overtrædelse af EU-retten" (WE-aktpakke 31). Hr. KERN foreslår, at man i "EU-retten kan ændre de eksisterende direktiver for at give private adgang til retsmidler, såde kan anlægge civile søgsmål ved medlemsstaternes domstole ... Som en anden mulighed kan man vedtage et særligt direktiv, der giver mulighed for at opnå erstatning for tab, der skyldes overtrædelse af en række eksisterende EU-direktiver ... der omfatter livsforsikring og finansielle tjenesteydelser i almindelighed" (WE-aktpakke 31436).

2. Primær EU-ret

a.) Ret til at indgive andragender og klager til Europa-Kommissionen


PE 386.573v02-00 332/404 PR\659626DA.doc

DA

I henhold til EF-traktatens artikel 194 er enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Den Europæiske Union beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte. Andragendet kan have form af en individuel anmodning, en klage eller en iagttagelse vedrørende anvendelsen af EU-retten eller en opfordring til Europa-Parlamentet om at vedtage en udtalelse om et bestemt spørgsmål. Sådanne andragender giver Europa-Parlamentet mulighed for at gøre opmærksom på alle overtrædelser af en EU-borgers rettigheder begået af en medlemsstat, lokale myndigheder eller en anden institution. Afhængigt af omstændighederne kan Udvalget om Andragender f.eks. bede Europa-Kommissionen foretage en indledende undersøgelse og stille oplysninger til rådighed vedrørende overholdelsen af den relevante fællesskabslovgivning. I visse undtagelsestilfælde kan udvalget udarbejde en betænkning til Parlamentet, som skal til afstemning i plenum, eller gennemføre en undersøgelsesrejse. Det kan også søge samarbejde med nationale eller lokale myndigheder i medlemsstaterne for at løse et problem, som en andrager har taget op. Udvalget om Andragender kan imidlertid ikke tilsidesætte beslutninger truffet af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Eftersom Europa-Parlamentet ikke er nogen retlig myndighed, kan det ikke foretage vurderinger af eller ophæve beslutninger truffet af medlemsstaternes domstole. Tilsvarende har Europa-Parlamentet heller ikke beføjelser til at tildele erstatning til andragere, der har lidt tab som følge af ukorrekt omsætning af EU-retten.

I sagen om Equitable Life har Europa-Parlamentet rent faktisk modtaget en række andragender, hvori man bl.a. hævdede, at forsikringstagerne har lidt tab som følge af, at den britiske regering har undladt at regulere eller føre tilsyn med ELAS på en tilfredsstillende måde i overensstemmelse med Fællesskabets relevante lovgivning på forsikringsområdet (se WE 14 og WE 15). Udvalget erklærede, at andragenderne opfyldte betingelserne for behandling, og bad Europa-Kommissionen kommentere de forskellige spørgsmål, som andragerne har taget op. Andragerne blev endvidere opfordret til at fremlægge deres sag for Udvalget på dets møde den 13. september 2005.

I deres tale til udvalget (WE 44) bad ophavsmændene til andragende 0029/2005 Udvalget "inddrage Fællesskabets institutioner for at få afhjulpet problemerne og opnå erstatning" og "at opfordre [Kommissionen] til at afklare de faktiske forhold, hvilket ville hjælpe investorerne med at få deres tab erstattet". Andragerne anførte ligeledes, at Kommissionen "har grund til at anlægge sag mod den britiske regering ved De Europæiske Fællesskabers Domstol". I sit skriftlige indlæg over for Udvalget for Andragender gjorde Kommissionen det imidlertid klart, at den har til opgave "at sikre, at Det Forenede Kongerige overholder gældende EU-lovgivning", og at den "ikke kan udtale sig om indholdet og anvendelsen af den tidligere tilsynsordning, som nu er blevet ændret". Den sammenfattede dette punkt som følger: Kommissionen har konstant fastholdt i fuld overensstemmelse med Domstolens retspraksis vedrørende rollen for og formålet med overtrædelsesprocedurer, at formålet med sådanne procedurer i henhold til EU-lovgivningen er at skabe eller genindføre forenelighed mellem


PR\659626DA.doc 333/404 PE 386.573v02-00

DA

437 Europa-Kommissionen: Meddelelse til medlemmerne af 22. juni 2005 om andragende 0611/2004 og 0029/2005.438 KOM(2002) 141 endelig, bilag.439 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005); KOM(2006) 416 endelig.

gældende national lovgivning og EU-lovgivningen og ikke at træffe afgørelse om, hvorvidt national lovgivning, som siden er blevet ændret eller erstattet, tidligere måtte have været uforenelig med EU-lovgivningen."437

Andragenderne vedrørende Equitable Life betød, at Parlamentet endte med at nedsætte det nuværende undersøgelsesudvalg, som skal undersøge sagen.

Ud over at indgive andragender til Europa-Parlamentet har borgerne mulighed for at fremsætte klager over for Kommissionen, selv om denne ret i modsætning til retten til at indgive andragender ikke er traktatsikret. I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten438 bemærker Kommissionen, at "Enhver har mulighed for at drage en medlemsstat til ansvar ved gratis at indgive klage til Kommissionen med henblik på at anmelde en lovgivning, en administrativ foranstaltning eller en praksis, som kan tilskrives en medlemsstat, og som ifølge klageren er i strid med en bestemmelse eller et princip i fællesskabsretten". Al korrespondance, som sandsynligvis vil blive behandlet som en klage, registreres i et centralt klageregister, som føres af Kommissionens generalsekretariat. Efter at have undersøgt klagen kan Kommissionens tjenestemænd bede kommissærkollegiet om enten at indlede traktatbrudsprocedurer mod den pågældende medlemsstat i henhold til traktatens artikel 226 eller at afslutte sagen. Kommissionen kan frit træffe beslutning om spørgsmålet. I sine årlige beretninger om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten har Kommissionen regelmæssigt erkendt den vigtige rolle, som klager har spillet for identificeringen af overtrædelser af fællesskabsretten. I 2005 tegnede klager sig f.eks. for omkring 43,5 % af det samlede antal identificerede overtrædelser.439 Selv om Kommissionen kan beslutte at indlede traktatbrudsprocedurer mod en medlemsstat, kan den ikke tilkende klagerne erstatning. Men indledningen af traktatbrudsprocedurer kan imidlertid gøre det lettere for en klager at begrunde krav om erstatning i henhold til Franchovic. Dette punkt behandles nærmere nedenfor.

I et internt notat dateret 19. marts 2004, som Kommissionen har fremlagt som en del af WE-CONF 11, hedder det, at "vi har i alt modtaget syv klager fra private borgere, fem breve fra medlemmer af Europa-Parlamentet og to forespørgsler til skriftlig besvarelse fra EP [vedrørende Equitable Life]". I H1 citerede hr. TERTÁK fra kommissærens svar på et brev fra hr. Perry, medlem af Europa-Parlamentet: "Når en krænket part under normale omstændigheder mener, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke har overholdt kravene i de relevante EF-direktiver, kan man søge erstatning gennem de nationale domstole. I sådanne tilfælde har de nationale domstole endvidere beføjelser til at tilkende de krænkede parter erstatning, hvilket Kommissionen ikke har. ... For indeværende er Kommissionen ikke bekendt med nogen overtrædelser af EU's forsikringsdirektiver i forbindelse med Equitable Life,


PE 386.573v02-00 334/404 PR\659626DA.doc

DA

440 Side 7-9.441 Sag nr. C-349/99 Kommissionen mod Italien, Sml. (2002) s.I-305.442 Side 9.

men vi vil om nødvendigt revidere vores holdning i henhold til resultaterne af Penrose-undersøgelsen". Tilsvarende har Kommissionens første reaktion på klager fra borgere i henhold til WE-CONF 11 været, "at vi afventer resultaterne af den uafhængige rapport fra Lord Penrose, inden vi beslutter, hvilke foranstaltninger der i givet fald skal træffes".

Da Penrose-rapporten var blevet offentliggjort, understregede Kommissionen (i lighed sin holdning som reaktion på anmodninger om oplysninger fra Udvalget for Andragender) over for klagerne, at de påklagede begivenheder vedrørte en tidligere tilsynsmyndighed og tilsynsordning, der senere var blevet udskiftet af Det Forenede Kongerige (WE-CONF 11). I WE 1440 forklarede Kommissionen sin holdning som følger: "Kommissionen er ikke i stand til at tage endelig stilling til, hvorvidt der har været tale om brud på lovgivning i forbindelse med den praktiske anvendelse af direktivet i sagen om Equitable Life, og selv om man kunne indtage denne holdning og var overbevist om, at der var sket en sådan overtrædelse i praksis, var den ikke i stand til at indlede traktatbrudsprocedurer ved Domstolen. ... Domstolen havde fastslået, at formålet med retssagen var at "medføre en ændret adfærd hos den overtrædende stat og ikke foretage en abstrakt registrering af, at der tidligere var begået fejl". Domstolen har bestemt, at "Kommissionen ikke må anlægge sag ved Domstolen for traktatbrud, medmindre en medlemsstat har undladt at imødekomme den begrundede udtalelse inden for den heri anførte tidsfrist'441... I sagen om Equitable Life har Kommissionen erklæret sig tilfreds med Det Forenede Kongeriges gennemførelse af det relevante direktiv, og eventuelle problemer er tilsyneladende problemer med den praktiske anvendelse snarere end problemer med omsætningen. Kommissionen havde ikke set nogen grund til at indlede traktatbrudsprocedurer, der blev ikke fremsendt nogen begrundet udtalelse, og det var helt klart, at Det Forenede Kongeriges tilsynsmyndigheder og tilsynsordninger for livsforsikring, som de forskellige klagere havde anfægtet, var blevet ændret radikalt siden de problemer, som var blevet bragt til Kommissionens og Parlamentets opmærksomhed, forekom."

Kommissionen bemærkede afslutningsvis, at "eftersom hovedsagen tilsyneladende var betaling af erstatning … havde den konsekvent givet udtryk for, at søgsmål om erstatning skulle føres ved de nationale myndigheder og domstole", hvilket også ville "gælde, når EF-direktiver overfører direkte rettigheder på privatpersoner" (WE 1442).

Klagerne og andragerne betragtede Kommissionens modvilje mod at undersøge de tidligere britiske tilsynsmyndigheders påståede manglende overensstemmelse med tredje livsforsikringsdirektiv som yderst utilfredsstillende. EMAG bemærker f.eks. i WE 44, at "pensionsopsparinger er produkter, der er akkumuleret gennem 50 år eller mere med henblik på alderdommen", og at "det kan tage årtier, inden de sorte huller


PR\659626DA.doc 335/404 PE 386.573v02-00

DA

443 Side 9.444 Side 9.445 Side 9.

kommer frem som med Equitable". EMAG anfører, at det derfor vil være "uacceptabelt, at Kommissionen afviser at tage stilling til tidligere fejl" og spørger: "Inden for hvilke gældende juridiske rammer kan lovovertræderne gå fri ved blot at love at indføre reformer?" Kommissionen siger i WE 1, at den "fuldt ud er klar over, at pensionsopsparerne finder denne holdning utilfredsstillende". "Det er ikke desto mindre den eneste holdning, Kommissionen kan indtage i lyset af sin rolle og arten af traktatbrudsprocedurer i henhold til fællesskabslovgivningen" (WE 1443). Kommissionen mener ikke, at der er tale om et smuthul, idet den "ikke kan se formålet med at gennemføre sager for at fastslå, hvilke overtrædelser der måtte have fundet sted på et tidligere tidspunkt" (WE 1444).

Af ovennævnte grunde kan hverken Europa-Parlamentet eller Kommissionen beordre betaling af erstatning til andragerne eller til klagerne, som har lidt tab som følge af en medlemsstats påståede manglende gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen. Men hvis en EU-institution kan fastslå, at handlinger eller manglende handlinger fra en medlemsstats side ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, vil dette hjælpe klagerne med at forfølge deres krav gennem de rette juridiske kanaler.

Det er således forståeligt, at andragerne og klagerne er skuffede over Kommissionens tilbageholdenhed med at undersøge påståede overtrædelser i fortiden, som sidenhen er blevet rettet op. Udvalget erkender, at Kommissionen ikke kan indlede traktatbrudsprocedurer i sådanne sager. Som man bemærker i WE 1445, skal Kommissionen overholde traktatens bestemmelser og retspraksis ved Domstolen, og enhver ændring af reglerne om traktatbrudsprocedurer vil kræve en formel ændring af traktaten. Derfor kan Parlamentet ikke hjælpe de forsikringstagere, der havde udtrykt håb om, at Europa-Parlamentet ville henstille til Kommissionen om "at iværksætte procedurer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol for at anlægge sag mod den britiske regering for manglende overholdelse af EF-direktiverne" (hr. BRAITHWAITE, H 10).

Men traktatens bestemmelser hindrer ikke Kommissionen i at undersøge påstande om tidligere overtrædelser (uden efterfølgende at indlede traktatbrudsprocedurer). Efter udvalgets mening vil dette være særlig velbegrundet i sager som den om Equitable Life, hvor et stort antal borgere over hele Europa berøres af de påståede brud på lovgivningen. Med hensyn til traktatens bestemmelser vedrørende traktatbrudsprocedurer finder udvalget, at der findes smuthuller, fordi den manglende gennemførelse af lovgivningen i mange tilfælde først kommer frem årtier efter. Derfor kunne man overveje at ændre traktatens bestemmelser på en måde, såman ændrer selve arten af traktatbrudsprocedurerne, således at medlemsstaterne


PE 386.573v02-00 336/404 PR\659626DA.doc

DA

446 Se forenede sager C-6 og C-9/90 Francovich m.fl. [1991] Sml. I-5357; forenede sager C-46 og 48/93 Brasserie du Pecheur mod Tyskland og The Queen mod SS for Transport ex parte Factortame [1996] Sml. I-1029; forenede sager C-178, C-179, C-188-190/94 Dillenkofer m.fl. mod Forbundsrepublikken Tyskland [1996] Sml. I-4845, præmis 21-24.447 Se side 98 til 100.

kan straffes for tidligere overtrædelser. Udvalget mener, at det vil være umagen værd at vurdere de mulige fordele ved en sådan ændring som f.eks. øgede incitamenter for medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen korrekt og rettidigt.

Equitable Life-sagen sætter endnu en gang fokus på betydningen af EU-borgernes ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet. Mens Kommissionen afviste at undersøge de spørgsmål, som klagerne tog op, besluttede Parlamentet, at andragernes påstande var tilstrækkeligt alvorlige til at begrunde en grundig undersøgelse og nedsatte derfor undersøgelsesudvalget. Selv om Parlamentet ikke selv har beføjelser til at yde erstatning til andragere, kan det fremsætte de henstillinger, det måtte finde passende i denne sammenhæng.

b.) Tilsynsmyndighedernes ansvar i henhold til EU-lovgivningen

Som beskrevet i Del II og IV i denne beretning konstaterede udvalget adskillige fejl ved tilsynet, som blev udøvet af de britiske myndigheder med ansvar for tilsynet med ELAS. Det konkluderede videre, at de britiske myndigheder undlod at anvende standarderne for tilsyn med finansielle institutioner i henhold til direktiv 2002/83/EF korrekt. I nedenstående bemærkninger vil vi undersøge, hvorvidt Det Forenede Kongeriges manglende overholdelse af direktivets bestemmelser kan give anledning til erstatningskrav fra de krænkede forsikringstagere.

I henhold til retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol kan en medlemsstat, der undlader at overholde fællesskabsretten, pådrage sig erstatningspligt over for en person, der har lidt tab som følge af dette. I henhold til retspraksis fra Francovich-sagen446 gælder følgende forudsætninger for erstatningsansvaret:

den overtrådte retsregel tilsigter at tillægge private borgere rettigheder; •

overtrædelsen skal være tilstrækkeligt alvorlig; •

der skal være en direkte årsagssammenhæng mellem overtrædelsen af statens •forpligtelse og skaden for skadeslidte.

I henhold til ES 3447 er den førstnævnte betingelse automatisk opfyldt, når en medlemsstat undlader at indføre gennemførelsesbestemmelser. Når en medlemsstat håndhæver gennemførelsesforanstaltninger, men de ikke er i overensstemmelse med direktivets krav, er overtrædelsen ikke nødvendigvis alvorlig. Med henblik på at afgøre, hvorvidt den mangelfulde omsætning udgør en alvorlig overtrædelse, må man tage stilling til alle omstændigheder ved sagen. EF-Domstolen opregner de bestemmende faktorer for, hvorvidt overtrædelsen er


PR\659626DA.doc 337/404 PE 386.573v02-00

DA

448 WE 16.449 WE 17.450 Side 108.

alvorlig eller ej, i Brasserie-sagen. Disse områder er følgende: tydeligheden af den overtrådte bestemmelse, graden af skøn, som er overladt til de nationale myndigheder, hvorvidt overtrædelsen og den forårsagede skade er bevidst eller ubevidst, hvorvidt den manglende overholdelse af lovgivningen kan undskyldes eller ikke, hvorvidt holdningen hos en fællesskabsinstitution kan have bidraget til den manglende overholdelse, indførelse eller fastholdelse af nationale foranstaltninger, der strider mod fællesskabslovgivningen. I sin dom i sag C-278/05 ("Robins") fra 25. januar 2007 erindrer Domstolen om, at betingelsen vedrørende en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af fællesskabsretten forudsætter, at medlemsstaten bevidst og i alvorlig grad har tilsidesat sine skønsmæssige beføjelser, idet de faktorer, der skal tages hensyn til i denne forbindelse, bl.a. er graden af klarhed og præcision af den overtrådte regel og graden af skøn, som er overladt til de nationale myndigheder i henhold til denne regel. Domstolen foreslår i præmis 81, at en rapport fra Kommissionen, hvori man gav udtryk for tilfredshed med Det Forenede Kongeriges gennemførelse af den relevante lovgivning, kan være en faktor, der tyder på, at overtrædelsen ikke er tilstrækkeligt alvorlig eller bevidst. Men selv om holdningen hos Fællesskabets institutioner er en relevant faktor, kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt en medlemsstat, der har overtrådt fællesskabsretten, skal kunne nyde godt af tvetydige eller forsigtige udtalelser fra en af Fællesskabets institutioner, især når man betænker, at princippet om gennemførelse af fællesskabsretten er dynamisk og kan udvikle sig med tiden.

I forbindelse med ELAS var den største fejl hos Det Forenede Kongerige, som det fremgår af Del II og IV i denne beretning, ikke en ukorrekt omsætning, men myndighedernes manglende anvendelse og håndhævelse af direktivets bestemmelser. I ES 3 slås det fast, at en sådan manglende handling betragtes som et brud på fællesskabsretten, og at den derfor behandles som sådan. De faktorer, der benyttes til at afgøre, hvorvidt der er tale om en alvorlig overtrædelse, er de samme, som nævnes i ovenstående afsnit vedrørende ukorrekt omsætning.

Det hedder i ES 3, at det vil være vanskeligt at fastslå, at de britiske myndigheders overtrædelse af fællesskabsretten i forbindelse med ELAS var alvorlig. Kun "myndighedernes manglende undersøgelse af og tilsyn med den genforsikringsaftale, som Equitable indgik i 1999", som især blev kritiseret af både Lord PENROSE448 og i Baird-rapporten449, kan betragtes som en tilsynsfejl, som "kan betragtes som en alvorlig overtrædelse i henhold til Francovich" (ES 3450). Et tilsvarende synspunkt fremføres i WE 71 af det advokatfirma, som behandlede mulige krav imod tilsynsmyndighederne for ELAS: "Vi mener, at forsikringstagerne eventuelt kan nedlægge påstand om overtrædelse af tredje livsforsikringsdirektiv vedrørende et begrænset spørgsmål, nemlig den uforholdsmæssigt store værdi af genforsikringsaftalen i selskabets tekniske bestemmelser" (WE 71).

Når en medlemsstat undlader at omsætte et direktiv i national lovgivning eller en administrativ myndighed undlader at anvende denne i praksis, skal den anden betingelse for


PE 386.573v02-00 338/404 PR\659626DA.doc

DA

451 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT 1977 L 322, s. 30); Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital (EFT 1989 L 124, s. 16); Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780 (EFT 1989 L 386, s. 1). Disse er nu ændret og er kodificeret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om overtagelse og videreførelse af en kreditinstitutions forretninger (EFT 2000 L 126, s. 1).452 Side 101.453 Side 101.454 Side 105.455 Side 105.

erstatningsansvar, som nævnes ovenfor, også være opfyldt. Dermed er der kun tale om erstatningsansvar, når det i direktivet foreskrevne resultat medfører rettigheder for private, og det er muligt at identificere disse rettigheder på grundlag af direktivets bestemmelser. Hvorvidt denne betingelse er opfyldt, er et spørgsmål om tolkningen af fællesskabsretten og hører således under EF-Domstolens kompetence i henhold til ES 3.

I denne forbindelse henvises der i ES 3 til sag C-222/02 Paul m.fl. mod Bundesrepublik Deutschland. I sin dom af 12. oktober 2004 præciserede EF-Domstolen en række spørgsmål vedrørende tilsynsmyndighedernes ansvar inden for banksektoren i henhold til EU'sharmoniseringsdirektiver om banklovgivningen. Domstolen afsagde kendelse om, at selv om direktiverne451 pålægger de nationale myndigheder en række tilsynsforpligtelser "giver hverken direktiv 94/19 om indskudsgarantiordninger eller andre af bankharmoniseringsdirektiverne ... indskyderne rettigheder i forhold til tilsynsmyndighederne, hvis deres indskud går tabt som et resultat af et mangelfuldt tilsyn"(ES 3452). Domstolen afsagde videre kendelse om, at "en national retsregel, ifølge hvilken en tilsynsmyndighed kun skal udøve sine funktioner i offentlighedens interesse, og som forhindrer private i at søge erstatning for tab, der skyldes manglende tilsyn, er forenelig med EU's direktiver om banklovgivning" (ES 3453).

Det hedder således i dommen i Peter Paul-sagen, at Fællesskabets bankdirektiver ikke indeholder en implicit ret til et forsvarligt tilsyn, og det fastslås, at banktilsynets ansvar i hovedsagen er et anliggende for den nationale lovgivning. "I lyset af lighederne mellem tilsynet med finansielle institutioner inden for bank- og forsikringssektoren, kan dommen ogsåbetragtes som værende gældende for sidstnævnte" (ES 3454). Det påpeges imidlertid i ES 3, at denne dom "ikke udelukker muligheden af, at EF-Domstolen kan udlede individuelle rettigheder på grundlag af andre og mere specifikke bestemmelser i direktiver: Implicitte rettigheder kan ... opstå ... ved angivelse i fællesskabsbestemmelsene af de nationale kompetente myndigheders tilsynsforpligtelse og de interesser, de skal varetage" (ES 3455). Eftersom tilsynskravene i tredje livsforsikringsdirektiv imidlertid tilsyneladende savner dette særkende, vil det være mere end vanskeligt for krænkede ELAS-forsikringstagere at fastslå, at den anden betingelse for erstatningsansvar i henhold til Francovich er opfyldt.

En anden dom for nylig i en sag anlagt af assurandører ved Lloyd’s mod den britiske regering peger i samme retning (se WE-aktpakke 24 og WE-aktpakke 25). De krævede erstatning af


PR\659626DA.doc 339/404 PE 386.573v02-00

DA

456 Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, (EFT 16. august 1973, L228/3-19).457 Side 108.

den britiske regering for tab, som var påført assurandørerne "som følge" af regeringens manglende gennemførelse af forsikringsdirektiv 73/239/EØF456. Sagsøgerne argumenterede, at de som følge af den manglende gennemførelse af forsikringsdirektivet i britisk lovgivning, ikke havde haft fordel af de resultater, som foreskrives i direktivet vedrørende bl.a. "de betingelser som godkendelsen af assurandører ved Lloyd's var underlagt og overvågningen af samme, typen af aftaler, som sådanne selskaber kan forsikre, kravene til tekniske reserver og solvensmargen for sådanne selskaber, samt kontrollen med sådanne krav".

Den britiske High Court fandt, at de rettigheder, som sagsøgerne anførte, at de havde i henhold til direktivet, udgjorde et krav om gennemførelse af forsikringsdirektivet. I modsætning til denne sag gik man i Francovich og Brasserie du Pecheur ud fra, at direktivet skulle have været, men ikke blev omsat til national lovgivning, og krævede, at der kunne identificeres en rettighed, som skulle have været indrømmet sagsøgte for at opnå de resultater, der kræves i direktivet. Ifølge dommen var formålet med forsikringsdirektivet ikke at beskytte dem, der var reguleret, på den måde, som assurandørerne hævdede, selv om forsikringsselskaber kan indrømmes forskellige rettigheder, såsom etableringsretten, men at beskytte dem, til hvem de leverer deres tjenester eller produkter. Med hensyn til arten af de relevante bestemmelser var formålet med forsikringsdirektivet at lette indførelsen af et åbent marked for levering af direkte forsikringsydelser og i denne forbindelse at harmonisere de eksisterende nationale tilsynsbestemmelser. High Court konkluderede, at dette formål ikke havde noget at gøre med det klagepunkt, som Lloyd's-assurandørerne ønskede at forfølge, og afviste derfor påstanden.

Endelig skal der i henhold til Francovich være en direkte årsagssammenhæng mellem overtrædelsen af statens forpligtelse og skaden for skadeslidte. Ifølge ES 3 er "den største hindring for [medhold i erstatningssager i henhold til Francovich] muligheden for at fastslåen årsagssammenhæng, uden at de enkelte forsikringstagere har lidt tab og uden beregning af sådanne tab" (ES 3457).

c.) Erstatningssager i henhold til EF-traktatens artikel 235 og 288, stk. 2

I EF-traktatens artikel 288, stk. 2 hedder det, at for så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Fællesskabet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dets institutioner eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv. Når borgere, virksomheder eller medlemsstater lider skade som følge af fejl begået af De Europæiske Fællesskabers ansatte, kan man anlægge erstatningssag ved Retten i Første Instans (private og virksomheder) eller ved Domstolen (medlemsstater). Erstatningsansvaret specificeres ikke nærmere, og det har været op til Domstolen at fortolke anvendelsesområdet.

Derfor skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan tilkendes erstatning:


PE 386.573v02-00 340/404 PR\659626DA.doc

DA

458 Se forenede sager C-104/89 og C-37/90 og sag C-352/98)459 Se sag T-178/98460 Se sag 5, 7, 13-24/66, sag 96/71)

En fællesskabsinstitution eller en af dennes ansatte skal have begået en ulovlig handling •under udøvelsen af deres hverv;

Nogen skal have lidt tab; •

Der skal være en årsagssammenhæng mellem fællesskabsinstitutionens handling og •skaden for skadeslidte.

Fællesskabet kan ikke pådrage sig et erstatningsansvar, medmindre den pågældende institution bevidst og i alvorlig grad har tilsidesat grænserne for udøvelsen af dens beføjelser.458 Når man konstaterer en fejl, som en administrativ myndighed, der udviser rettidig omhu ikke ville have begået under tilsvarende omstændigheder, vil det underbygge konklusionen om, at fællesskabsinstitutionens adfærd har været ulovlig og har påført Fællesskabet et erstatningsansvar.459

Krænkede ELAS-forsikringstagere kan anlægge erstatningssag i henhold til artikel 288 med påstand om, at Kommissionen har undladt at udøve de funktioner og pligter, som påhviler den i henhold til traktaten, korrekt i forbindelse med tilsynet med anvendelsen af lovgivningen på EL (dvs. tredje livsforsikringsdirektiv i Det Forenede Kongerige). Men et sådant sagsanlæg synes kun at udgøre en teoretisk mulighed, idet udvalget ved denne undersøgelse ikke har fundet afgørende beviser for, at det forholdt sig sådan (se del II i beretningen). Men selv om Kommissionen havde undladt at udøve sine forpligtelser, er det tvivlsomt, hvorvidt denne fejl ville betyde, at ovennævnte krav om ulovligheder var opfyldt. Man kan desuden anlægge det synspunkt, at den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen primært er medlemsstaternes ansvar. Hvis medlemsstaten skal anses for at være primært ansvarlige, vil det være mere rimeligt, at medlemsstaten og ikke Fællesskabet skal betale erstatning, og da vil sagsøgeren skulle søge erstatning ved de nationale domstole, før EF-Domstolen har mulighed for at behandle hans krav.460

I lyset af ovenstående nævnes denne mulighed for at få erstatning i denne beretning udelukkende for fuldstændighedens skyld.

3. Koordineringsmekanismer på EU-plan

a.) FIN-NET

Den 1. februar 2001 etablerede Europa-Kommissionen et udenretligt klagenetværk vedrørende


PR\659626DA.doc 341/404 PE 386.573v02-00

DA

461 Aftalememorandum om et netværk for grænseoverskridende udenretlige klager vedrørende klager over finansielle tjenesteydelser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

finansielle tjenesteydelser for at hjælpe virksomheder og forbrugere med at få en hurtig og effektiv løsning på tvister på det indre marked ved, i det omfang det er muligt, at undgålangvarige, dyre retssager. Netværket, der betegnes FIN-NET, er udformet med henblik på at gøre det lettere at finde en udenretlig løsning på forbrugertvister, hvor tjenesteyderen er etableret i en anden EU-medlemsstat end den, hvor den pågældende forbruger bor. I dag indgår forskellige nationale ordninger i netværket, som enten dækker især finansielle tjenesteydelser (f.eks. bank- og forsikringsombudsmandsordninger) eller behandler forbrugertvister generelt. De deltagende ordninger har underskrevet et frivilligt aftalememorandum (MoU)461. Memorandummet indeholder detaljerede retningslinjer for samarbejde i sager med grænseoverskridende klager. Bestemmelserne i memorandummet er dog ikke retligt bindende for parterne, og det skaber derfor ingen juridiske rettigheder eller forpligtelser. FIN-NET supplerer EEJ-NET (European Extra-Judicial Network, et europæisk udenretligt netværk), som er et mere generelt netværk for alternative tvistbilæggelsesmekanismer, som i henhold til medlemsstaternes anmeldelse til Kommissionen følger de centrale principper i Kommissionens henstilling 98/257/EF.

Retningslinjerne for samarbejde er fastlagt i memorandummets artikel 6. Det hedder i artikel 6, stk. 1 og 2, i memorandummet, at det nærmeste tvistbilæggelsesorgan for den relevante finansielle tjenesteydelsessektor i forbrugerens opholdsland ”giver forbrugeren alle nødvendige og relevante oplysninger om klagenetværket og den kompetente ordning. Hvor det er hensigtsmæssigt, oplyses forbrugeren gennem ordningen om det hensigtsmæssige i først at rette klager direkte til udbyderen af den finansielle tjenesteydelse, da dette ofte er en forudsætning, som skal være opfyldt, før tvistbilæggelsesorganer kan påtage sig en klagesag. Den nærmeste ordning fortæller også forbrugeren, at der kan være en tidsfrister for indgivelse af klagen til den kompetente ordning og muligvis tidsfrister for anlæggelse af sager ved domstolene”. Det hedder i artikel 6, stk. 3, at ordningen enten vil "overgive klagen til den kompetente ordning eller råde forbrugeren til at kontakte den kompetente ordning direkte, hvis udbyderen af den finansielle tjenesteydelse har godkendt den nærmeste ordnings kompetence, eller hvis de juridiske forpligtelser under den nærmeste ordning forpligter den til at gøre dette, selv løse klagen inden for rammerne af dens forretningsorden”. "Når den kompetente ordning har modtaget en grænseoverskridende klage, er det dens ansvar at søge at løse tvisten mellem udbyderen af tjenesteydelsen og forbrugeren i overensstemmelse med bestemmelserne i dens mandat og/eller dens retlige forpligtelser samt i overensstemmelse med Kommissionens henstilling nr. 98/257, herunder gældende lov" (artikel 6, stk. 4). Endelig hedder det i memorandummets artikel 6, stk. 4, at disse retningslinjer skal betragtes som den grundlæggende samarbejdsprocedure i netværket, og at parterne altid kan vedtage en alternativ samarbejdsmetode for at opnå en mere effektiv løsning på tvisten.

Artikel 7 giver forbrugeren mulighed for at vælge, hvilket sprog der skal anvendes i kontakten med den kompetente ordning. Forbrugeren vælger enten at bruge den kompetente ordnings vante arbejdssprog eller det sprog, som enten hans kontrakt med udbyderen af den finansielle


PE 386.573v02-00 342/404 PR\659626DA.doc

DA

tjenesteydelse er affattet på, eller det sprog, der normalt er blevet brugt i kontakten med denne udbyder.

Artikel 8 indeholder retningslinjerne for informationsudveksling mellem både de deltagende ordninger og Kommissionen samt mellem den kompetente ordning og den nærmeste ordning. Med hensyn til sidstnævnte hedder det i artikel 8, stk. 3: "Den nærmeste ordning tilstiller i det muliges omfang den kompetente ordning information om de relevante obligatoriske forbrugerbeskyttelsesregler, der er i kraft i klagerens opholdsland. Den kompetente ordning skal anmode om disse oplysninger i en specifik skriftlig anmodning med konkrete spørgsmål vedrørende den pågældende sag. Sådanne informationsanmodninger fra andre ordninger besvares hurtigst mulig."

Hr. DUCOLOUMBIER fra Europa-Kommissionens FIN-NET-sekretariat beskrev i H9 netværkets modus operandi i en nøddeskal: "Det grundlæggende princip for netværket erganske enkelt. En forbruger fra land A har en tvist med en udbyder af finansielle tjenesteydelser i land B. Princippet bag FIN-NET er, at forbrugeren fra land A kun behøver at vide, at der findes en ombudsmand i hans eget opholdsland, som han så kontakter på sit eget sprog. Ombudsmanden i forbrugerens land - denne ombudsmand betegnes "nærmeste ordning" - videregiver så forbrugerens klage til sin kollega i land B, hvor land B er den medlemsstat, som udbyderen af finansielle tjenesteydelser har sit hjemsted. Det er med andre ord et ganske enkelt system, som har til formål at bistå forbrugere med at finde den mest hensigtsmæssige ordning, der kan påtage sig ansvaret for og behandle forbrugerens grænseoverskridende tvist. Det betyder, at forbrugeren ikke behøver at kunne andre sprog og ikke være informeret om grænseoverskridende tvistbilæggelsesordninger i andre medlemsstater. Han skal bare vide, at der findes en ombudsmand i hans eget land." Han beskrev også Kommissionens rolle over for FIN-NET: "Vi i Kommissionen fungerer som koordinatorer for netværket… vi tager os af de praktiske aspekter… vi organiserer, indkalder til og afholder møder og udsender korte referater af disse møder. [Selvom] vi fungerer som både sekretær og koordinator, …griber vi ikke direkte ind i sagsbehandlingen." FIN-NET behandler ifølge hr. DUCOLOUMBIER omkring 600-800 sager årligt. Han tilføjede, at "vi har aldrig hørt om tilfælde, hvor en ombudsmand har misligholdt FIN-NET-aftalerne ved ikke at overføre en sag til den ansvarlige ordning, så vi har al mulig grund til at tro, at de ordninger, der nu er indført, rent faktisk fungerer i praksis”.

En række andre vidner nævnte også generelt FIN-NET. Hr. MAXWELL sagde, at FIN-NET "altid søger at hjælpe… med til at samarbejde mere effektivt": Han understregede, at ordningen ikke er baseret på EU-lovgivning, men på et frivilligt samarbejde, som "udvikler sig, om end langsomt " (H4). Hr. MERRIKS omtaler FIN-NET i WE 56: "Den britiske ombudsmand for finansielle anliggender var med til at grundlægge FIN-NET. ... FIN-NET-aftalememorandummet giver mulighed for at få behandlet klager af ordningen i den medlemsstat, hvor den relevante afdeling af den finansielle institution ligger. I WE 62 sagde den nuværende irske ombudsmand for finansielle anliggender, hr. MEADE, følgende om FIN-NET: ”Jeg har underskrevet aftalememorandummet om … FIN-NET. Under FIN-NET er


PR\659626DA.doc 343/404 PE 386.573v02-00

DA

ombudsmanden forpligtet til at sikre effektiv informationsudveksling mellem de europæiske ombudsmænd. ... Hvis jeg modtager en klage fra en irsk borger over en udbyder af finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af en tilsynsmyndighed i en anden EØS-medlemsstat, som kan sammenlignes med finanstilsynet her, kan jeg henvise klagen til ombudsmandsordningen i den pågældende EØS-medlemsstat, så den kan behandles der. Hvis vi f.eks. modtager en klage over en britisk udbyder af finansielle tjenesteydelser, der driver forretning i Irland, men som er omfattet af tilsynsmyndigheden i Det Forenede Kongerige, vil sådan en klage sikkert blive overført til behandling af ombudsmanden for finansielle anliggender i Det Forenede Kongerige og omvendt."

Hr. DUCOLOUMBIER (H9) meddelte udvalget, at der for indeværende er 49 ombudsmandsordninger i 21 lande, som er medlemmer af FIN-NET. Netværket dækker ikke alle EU-medlemsstater. Dette skyldes for det første, at "der i nogle medlemsstater… ikke findes nogen alternative klagesystemer " (hr. DUCOLOUMBIER, H9). For det andet har visse ordninger i andre medlemsstater besluttet ikke at blive medlem. "Måske troede nogle af dem ikke, at de kunne opfylde alle kriterierne for at blive medlem af FIN-NET, bl.a. kriteriet om, at de skal være uafhængige [af] tilsynsmyndighederne." (hr. DUCOLOUMBIER, H9). Kommissionen sigter mod at udfylde disse geografiske huller ved at "tilskynde" medlemsstaterne til at oprette deres egne alternative tvistbilæggelsessystemer på deres eget område. "Vi arbejder meget hårdt på at udfylde disse [huller] for at sikre, at vi dækker alle finansielle tjenesteydelser i alle lande." (hr. DUCOLOUMBIER, H9). Han påpegede, at der for nærværende ikke findes nogen bindende regler, som forpligter medlemsstaterne til at indføre alternative tvistbilæggelsessystemer.

Endvidere understregede hr. DUCOLOUMBIER (H9), at medlemmerne af FIN-NET er meget forskellige i henseende til dækning, beføjelser og definition af deres respektive kompetenceområder. "I FIN-NET findes der ombudsmænd med forskellige funktioner og ansvar ..." For eksempel i Det Forenede Kongerige og Irland, hvor ombudsmandsinstitutionen har en horisontal og samlet dækning af alle finansielle tjenesteydelser, mens ombudsmændene i andre medlemsstater har ansvar for de forskellige finansielle tjenesteydelser som bankvirksomhed, forsikring og realkredit. For det andet varierer beføjelserne ifølge hr. DUCOLOUMBIER (H9): "Nogle af [ombudsmændene] har næsten domstolslignende beføjelser: de kan afsige kendelser, som er bindende for begge parter. Det kan andre ikke. Nogle ombudsmænd forsøger blot at slå bro mellem parterne og … foreslår en løsning i mindelighed … men de kan ikke træffe bindende afgørelser. ..."Endelig understregede hr. DUCOLOUMIER forskellene i definitionerne af ombudsmændenes kompetencer. For eksempel "i Det Forenede Kongerige, hvor ombudsmanden har kompetence i sager, der er placeret i Det Forenede Kongerige, eller for aftaler, som reelt blev administreret fra Det Forenede Kongerige", mens den tyske forsikringsombudsmand alene har kompetence i "klager over aftaler, der er indgået med en virksomhed, som [frivilligt er blevet] medlem af sammenslutningen af tyske forsikringsselskaber".

Med hensyn til Equitable Life-sagen skal det bemærkes, at de nuværende


PE 386.573v02-00 344/404 PR\659626DA.doc

DA

462 Side 88.463 Side 88.464 Side 87.

ombudsmandsordninger for finansielle anliggender og deres forgængere i Det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland er (var) medlem af FIN-NET. Som beskrevet i punkt IX 3. og 4 kunne eksistensen af FIN-NET dog ikke sikre, at visse forsikringstagere, især tyske forsikringstagere, der havde indgået en kontrakt med ELAS’ filial i Tyskland, kunne opnåadgang til hverken Det Forenede Kongeriges ombudsmand for finansielle anliggender eller deres nationale forsikringsombudsmand. Som det fremhæves i ES 3462, " er den tyske ombudsmandsordning baseret på et frivilligt system, så ombudsmanden alene har kompetence vedrørende de virksomheder, som frivilligt har tilsluttet sig ordningen. ... I en situation hvor et britisk selskab etablerer en filial i Tyskland og beslutter ikke at tilmelde sig den tyske ombudsmandsordning [som ELAS], vil en forsikringstager, der har købt en police gennem filialen, ikke kunne indbringe en klage for vildledende salgsmetoder i forbindelse med et forsikringsprodukt for den tyske ombudsmand. Den britiske ombudsmand vil også afvise at undersøge klagen, fordi policen ikke er solgt af et selskab, der har hjemsted i Det Forenede Kongerige. Resultatet er, at forsikringstageren ikke har adgang til et udenretligt tvistbilæggelsessystem" (ES 3463). Noget lignende blev fremført af hr. DUCOLOMBIER (H9), som nævnte en specifik sag: "En person bosiddende i Tyskland havde købt en af disse Equitable Life-ordninger og havde indgivet en klage. Fordi hun opholdt sig i Tyskland, indgav hun først klagen til en af de mange tyske ombudsmænd. Hun fik et negativt svar, fordi den tyske ombudsmand ikke havde kompetence i sagen. Så kontaktede hun ombudsmanden for finansielle anliggender i Det Forenede Kongerige og fik at vide, at denne... heller ikke havde nogen kompetence i sagen. Det var naturligvis temmelig frustrerende for os, fordi det betød, at der var huller i vores netværk. Denne specifikke Equitable Life-klage, som var indgivet af denne specifikke person, som så henvendte sig til Kommissionen, hjalp os med at finde ud af, hvor vi kan forbedre vores netværk”.

Ifølge hr. DUCOLOUMBIER (H9) kan forskellene mellem FIN-NET-medlemsordningerne i henseende til kompetence føre til "situationer, hvor en person ikke [kan] få behandlet sin klage ordentligt noget sted". "Vi er bekendt med problemet og påstår ikke på nogen måde, at vi dækker alle områder og har et perfekt netværk. Der er stadig flere huller" (hr. DUCOLOUMBIER). På samme måde konkluderer man i ES 3464, at "de forskellige strukturer og kompetenceregler i de nationale udenretlige systemer kan skabe huller, som stiller grænseoverskridende forbrugere af finansielle produkter i en ugunstig situation i forhold til nationale forbrugere". Hr. MERRICKS siger noget lignende i WE 56: "Der er ingen tvivl om, at der findes en række huller i adgangen til tvistbilæggelsesordninger i de forskellige medlemsstater. ..."Hr. MEADE siger i WE 68, at "FIN-NET er en meget nyttig metode til at udveksle information og sikre, at klager kan behandles på et EU-dækkende grundlag", men at det "[lider] under, at de fleste ordninger til forskel fra i Irland og i Det Forenede Kongerige er frivillige og derfor ikke omfatter lovfæstede håndhævelsesbeføjelser som de irske og britiske systemer".


PR\659626DA.doc 345/404 PE 386.573v02-00

DA

"Vi er fast besluttede på at afhjælpe disse mangler. De er uacceptable, og det er uacceptabelt, at der findes situationer, hvor forbrugeren ikke har adgang til udenretlig tvistbilæggelse i forbindelse med finansielle tjenesteydelser", sagde hr. DUCOLOUMBIER (H9). Kommissær McCREEVY bekræftede, at "vi er i færd med at videreudvikle FIN-NET-systemet” (H8). Rent konkret er Kommissionen i færd med at udarbejde et "spørgeskema, som vi sender til medlemsstaterne. Formålet er at tilskynde dem til at sikre, at der på deres respektive områder findes gode alternative tvistbilæggelsessystemer for finansielle tjenesteydelser, så der ikke er nogen huller, i hvert tilfælde geografisk, mellem medlemsstaterne" (hr. DUCOLOUMBIER, H9). Dette bekræfter hr. MERRICKS i sin erklæring i WE 56: "For ganske nylig bad FIN-NET Kommissionen sende et spørgeskema til de nationale tilsynsmyndigheder om arten og dækningen af deres lokale udenretlige tvistbilæggelsessystemer. Hensigten er, at disse oplysninger kan tilskynde de nationale tilsynsmyndigheder til at udfylde hullerne i netværket - ved at indføre nye eller forbedre de eksisterende ordninger." Hr. DUCOLOUMBIER (H9) sagde desuden, at Kommissionen fremover vil give FIN-NET en "langt mere fremtrædende rolle med hensyn til at hjælpe Kommissionen med at fastlægge politikken på dette område", da "de er i den bedste position til at iagttage, hvordan de finansielle tjenesteydelser fungerer i forbrugerhøjde" og "[hjælpe] os med at finde ud af, hvor der er problemer."

I ES 3 konkluderes følgende i relation til FIN-NET: "Der er ingen tvivl om, at FIN-NET er en effektiv mekanisme, som kan forbedre beskyttelsen af forbrugernes interesser i forbindelse med grænseoverskridende indkøb af finansielle produkter, men det er ikke problemfrit. Der skal stadig gøres en indsats på europæisk plan for at sikre, at forbrugerne, der indgår i grænseoverskridende transaktioner, beskyttes effektivt.”

Sammenfattende ser det ud til, at vidnerne er enige om, at FIN-NET er et potentielt nyttigt netværk, som kan hjælpe forbrugerne med at finde den ordning, som er kompetent til at behandle deres klager ved grænseoverskridende transaktioner. FIN-NET er dog ikke relevant, hvis ingen af dets medlemsordninger har kompetence vedrørende en bestemt klage. Dokumentation, som udvalget har fået forelagt, viste, at de nuværende forskelle mellem FIN-NET-medlemmernes ordninger i henseende til fastlæggelse af kompetence har ført til sådanne situationer. Klager indgivet af f.eks. tyske forsikringstagere, som har indgået en aftale med ELAS’ filial i Tyskland, var hverken omfattet af den tyske eller den britiske ombudsmands kompetence. I nogle medlemsstater har ombudsmanden desuden ikke tilstrækkelige beføjelser til at træffe afgørelser. I andre findes der ingen bilæggelsesordninger, eller de er ikke medlem af FIN-NET. Generelt fremgår det af dokumentationen, at der er store huller i FIN-NET-systemet. Den situation, de tyske ELAS-forsikringstagere befandt sig i, er derfor ingen undtagelse, og lignende situationer kan (og vil sandsynligvis) også opstå i fremtiden.

Disse huller i forbrugerbeskyttelsen er uacceptable på det indre marked, som er karakteriseret ved en hurtigt stigende mængde af finansielle tjenesteydelser, som leveres på tværs af grænserne. Forbrugerne skal have samme beskyttelsesniveau i form af adgang til udenretlige tvistbilæggelsesordninger, uanset om de køber deres finansielle produkter fra nationale eller udenlandske udbydere, ikke mindst fordi grænseoverskridende problemer som dem, der er


PE 386.573v02-00 346/404 PR\659626DA.doc

DA

465 Myndighederne i Det Europæiske Økonomiske Samarabejdsområdes medlemsstater (Norge, Island og Liechtenstein) og EU’s kandidatlande samt Europa-Kommissionen deltager som observatører i CEIOPS.

opstået i forbindelse med Equitable Life, undergraver forbrugernes tillid til det europæiske marked for finansielle tjenesteydelser. Udvalget bemærker, at Kommissionen er begyndt at forholde sig til dette emne. Der skal dog fortsat gøres mere for at rette op på skævheden mellem konkret lovgivning, som gør det muligt for udbydere af finansielle tjenesteydelser at handle på tværs af Europa på den ene side, og bløde instrumenter, der sigter mod at skabe et system med grænseoverskridende tvistbilæggelsessystemer på den anden.

I denne henseende og i lyset af, at det er for indviklet og dyrt for almindelige borgere at gårettens vej, forekommer det relevant at indføre en EU-lovgivning med bindende foranstaltninger, der forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der findes egnede, lovbestemte alternative tvistbilæggelsesordninger på deres område. Disse ordningers kompetence bør stemme overens med anvendelsen af de bestemmelser, som klagen er relateret til. Eftersom anvendelsen af reglerne for god forretningsskik under det tredje livsforsikringsdirektiv er værtsmedlemsstatens ansvar, bør de ombudsmænd, der behandler sådanne klager, være ansvarlig for alle kontrakter, som indgås på deres område, uanset om de vedrører et udenlandsk eller et nationalt selskab.

b.) CEIOPS

Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) - tidligere betegnet "European Conference of Insurance Supervisors" - blev oprettet i medfør af afgørelse 2006/6/EF af 5. november 2003 og indledte sit arbejde den 28. maj 2004. CEIOPS består af højtstående repræsentanter for EU-medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsområdet.465 Denne rolle omfatter rådgivning til Kommissionen om udarbejdelse af gennemførelsesforanstaltninger for rammedirektiver og forordninger om forsikringer og arbejdsmarkedspensioner og forsikrings- og arbejdsmarkedspensionstilsyn standards, recommendations and guidelines for at tilvejebringe en konsekvent, effektiv anvendelse af bestemmelserne og for at lette samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

Hr. BJERRE-NIELSEN, formand for CEIOPS, fortalte udvalget i H7, at CEIOPS's hovedfokus hovedsageligt har ligget på tilsynsspørgsmål, men at "vores opgave naturligvis omfatter tilsynsproblemer i forbindelse med forbrugerbeskyttelse og klageadgang”. Han påpegede, at beskyttelse af forsikringstagerne vedrørende klager over forsikringsselskaber var et komplekst spørgsmål for CEIOPS: "Forbrugernes rettigheder og retsmidler er traditionelt primært medlemsstaternes anliggende. Der er en tendens til, at de ikke er EU-dækkende. Der er store forskelle inden for EU på kompetence, de nationale myndigheder og forbrugernes legitime forventninger. Undertiden har CEIOPS’ medlemmer ikke nogen specifik funktion. Det er der ofte et andet nationalt organ, der har, og det kan endog have eneret på det. Det er vanskeligt at sikre harmoniserede foranstaltninger - hvis disse da overhovedet er tilladt i de enkelte medlemsstater. Men generelt kan man dog sige, at hvor CEIOPS’s medlemmer kan kombinere deres indsats, gør de det som allerede beskrevet. CEIOPS erkender, at der stadig


PR\659626DA.doc 347/404 PE 386.573v02-00

DA

skal gøres meget. Vores opgave foregår i sagens natur løbende og er voksende i omfang. Vi vil bestemt gå mere i dybden med forbrugernes klageprocesser i EU " (H7).

På spørgsmålet om, hvad forholdet er mellem FIN-NET og CEIOPS, svarede hr. BJERRE-NIELSEN, at "en af de store forskelle mellem de to … er, at nogle af CEIOPS’ medlemmer ikke behandler klager over aftaleforhold - hvis jeg kan sige det sådan " (H7). "Vi er ansvarlige i sager om solvens, tilsynsspørgsmål og erhvervsspørgsmål, ... ikke så meget specifikke klager. Så det bedste svar, jeg kan give Dem, er, at vi selvfølgelig kender til FIN-NET’s eksistens, men at vi, fordi vi er meget optaget af Solvens II, ikke har brugt ret meget tid på det. Men vi vender tilbage til det på et senere tidspunkt" (hr. BJERRE-NIELSEN, H7).

XI. Et kollektivt europæisk søgsmål

Det fremgik af udvalgets undersøgelse, at omkostninger og risici i forbindelse med enkeltpersoners tvister med udbydere af finansielle tjenesteydelser i mange tilfælde ikke står i rimeligt forhold til hinanden, sammenholdt med de relativt begrænsede erstatninger, der kan opnås. Som hr. KERN sagde i WS "når mange investorer og forbrugere taber penge, koster det måske ikke så meget i absolutte tal at hyre en advokat".

Han sagde videre, at "inden for finansielle tjenesteydelser er der forbrugere, som har købt investeringsprodukter på samme måde, eller ... der var de samme fejl ved salgsprocessen" (WS2). Påståede vildledende salgsmetoder anvendt af udbydere af finansielle tjenesteydelser berører ofte mange forbrugere, som har købt de samme produkter på samme måde og derfor har samme retskrav. Hr. KERN mente, at "kollektive søgsmål er særligt velegnede i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, fordi det giver forbrugere og investorer mulighed for at samle deres krav, hvis disse ligner hinanden med hensyn til det faktiske indhold og retskrav. (WS2)"

Ret til kollektive søgsmål på EU-plan ville ikke kun give forsikringstagere, men ogsågrænseoverskridende forbrugere en bedre beskyttelse. Adgangen til kollektive søgsmål vil styrke forbrugernes position på en måde, som også vil skabe en supplerende tilsynsmekanisme, som vil bidrage til at sikre, at udbydere af finansielle tjenesteydelser overholder gældende lov.

Hr. KERN mente, at "forsikringstagerne skal have adgang til både et system med kollektiv beskyttelse, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at fremsætte krav på vegne af forsikringstagerne over for selskaber eller personer, og ret til kollektivt søgsmål, som kan udøves af en klasse eller gruppe over for selskaber eller personer, som ikke overholder EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser" (WE-aktpakke 31). Ifølge ham bør EU-lovgivningen ændres, så EU-investorer eller ikke-EU-investorer/-købere af finansielle tjenesteydelser i EU kan indbringe en form for kollektivt eller fælles søgsmål for en medlemsstats domstole for at få erstatning for tab, der skyldes overtrædelser af EU’s


PE 386.573v02-00 348/404 PR\659626DA.doc

DA

467 Side 4.466 Side 3.

lovgivning om finansielle tjenesteydelser. Hr. KERN påpegede, at der var behov for at indføre ensartede procedurekrav for kollektive søgsmål i hele EU: "Jeg mener, at man bør sikre, at [det] rent proceduremæssigt kan gøres på en måde, som er mere eller mindre ensartet på EU-plan. Ellers bliver en enkelt medlemsstat måske opfattet som et fristed, hvor alle kollektive søgsmål vil blive indbragt" (WS 2). Han påpeger dog, at det vil være "en stor politisk udfordring for medlemsstaterne at acceptere ændringer i deres civile retsplejelovgivning, [om end] det kun ville gælde for krav baseret på EU-lovgivning" (WE-aktpakke 31466).

Hr. KERN understregede imidlertid at "kollektive søgsmål i stil med de amerikanske har tiltrukket meget negativ opmærksomhed i britiske og europæiske medier". Han understregede, at fælles søgsmål i en EU-sammenhæng skal udformes, så man undgår "ekstremt misbrug", som man ser det i USA: "I USA er det alt for let for advokaterne at etablere en gruppe og bare få et par navngivne repræsentanter til at slå en handel af med en sagsøgt bank, [så] alle andre ikke får ret meget at skulle have sagt. ... Så der problemer i det amerikanske system, som det er vigtigt at undgå" (WS2). Derfor "skal EU’s politikere studere de proceduremekanismer, der findes i EU’s medlemsstaters lovgivning, og stille forslag om indførelse af ret til civile søgsmål som følge af tab, der skyldes overtrædelse af EU’s lovgivning om finansielle tjenesteydelser baseret på de bredere krav i engelsk lovgivning, som giver ret til kollektive søgsmål, hvis klagernes sager er "fælles eller relaterede, eller de er omfattet af den samme lovgivning" (WE-aktpakke 31467).

Udvalget var enigt om, at det er nødvendigt grundigt at undersøge fordele og ulemper ved at indføre lovgivningsmæssige rammer med ensartede proceduremæssige krav for europæiske grænseoverskridende kollektive søgsmål i forbindelse med finansielle tjenesteydelser.

XII. Erstatning til ofrene for Equitable Life

Man må ikke glemme, at ofrene for Equitable Life ikke er investorer, der er villige til at tage risici for at få et godt udbytte. De har snarere sat penge til side til deres pension i et yderst velrenommeret selskab, som fik dem til at tro, at deres investeringer var helt sikre. Disse forsikringstagere havde ret til fra den britiske regerings side at forvente et tilbundsgående og grundigt tilsyn med alle udbydere af finansielle tjenesteydelser, som tilbyder så følsomme produkter som livsforsikringer og private pensioner, herunder Equitable Life. Dette er såmeget desto vigtigere i lyset af den stigende tendens blandt europæiske regeringer til at opfordre befolkningen til ikke at basere sig på de statslige pensioner, men at tegne private pensionsordninger i stedet.

Det er en af hovedmålsætningerne med det tredje livsforsikringsdirektiv at sikre "tilstrækkelig beskyttelse"468 af forsikringstagerne gennem et omfattende tilsyn. Som det fremgår af Del II og


PR\659626DA.doc 349/404 PE 386.573v02-00

DA

468 Se f.eks. betragtning 2 og 4 i direktivet.

IV i denne beretning har de britiske tilsynsmyndigheder i en række tilfælde ikke ført tilsyn med eller overvåget Equitable Lifes økonomiske sundhed og dermed heller ikke selskabets solvens, indførelse af hensigtsmæssige tekniske hensættelser og dækning af disse hensættelser med kongruente aktiver i overensstemmelse med kravene i det tredje livsforsikringsdirektiv. Hvis de britiske tilsynsmyndigheder havde anvendt direktivets bestemmelser korrekt, ville de sandsynligvis have opfyldt dets målsætning, nemlig at "sikre en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne" og dermed have undgået krisen i Equitable Life, som påførte forsikringstagerne store tab.

Som det fremgår af denne del af beretningen, har de skadelidte forsikringstagere ikke haft adgang til hensigtsmæssige retsmidler for at få dækket deres tab, hverken i medfør af britisk eller europæisk lovgivning. For så vidt angår EU-lovgivningen er det i lyset af domme afsagt i lignende sager temmelig usandsynligt, at forbrugerne ville vinde en erstatningssag mod Det Forenede Kongerige under Francovich. På samme måde har forsikringstagerne ikke realistiske udsigter til at få medhold i deres krav mod tilsynsmyndighederne under Det Forenede Kongeriges juridiske system for tilsynsmyndighedernes ansvar, fordi de ville skulle fremlægge bevis for embedsmisbrug, hvilket er så godt som umuligt. På den anden side kan Det Forenede Kongeriges parlamentariske ombudsmands igangværende undersøgelse af, om enkeltpersoner blev behandlet uretfærdigt på grund af fejl eller forsømmelser fra de britiske tilsynsmyndigheders side, resultere i en henstilling om at udbetale erstatning. Ombudsmandens kompetenceområde er dog begrænset, både i henseende til tidsperioden og de tilsynsmyndigheder, der er omfattet af det. Især udelukker hendes mandat stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt den britiske tilsynsordning på det pågældende tidspunkt opfyldte kravene i EU's lovgivning.

I lyset af ovenstående finder udvalget det hensigtsmæssigt at rette en kraftig henstilling til den britiske regering om at udforme en passende ordning med henblik på at yde fuld erstatning til ofrene for Equitable Life, både i og uden for Det Forenede Kongerige, fordi de ikke beskyttede forsikringstagerne i overensstemmelse med EU’s lovgivning. Fordi der ikke findes noget brugbart alternativ, mener udvalget, at den britiske regering har en moralsk forpligtelse til at påtage sig ansvaret for sin forsømmelighed og give borgerne medhold i deres klagepunkter. Udvalget mener, at det skal gøres nu, så der kan blive sat punktum for denne sag, og de mange ofre kan få erstatning. Erstatningen skal udbetales til alle (tidligere og nuværende) ikke-GAR-policeindehavere og pensionsberettigede, som blev berørt af faldet på 16 % policernes værdi i juli 2001, og skal dække alle tab, som ikke var markedsrelaterede, især tab, der skyldes selskabets praksis (som tilsynsmyndighederne ikke har draget i tvivl) med at udbetale uforholdsmæssigt store bonusser op gennem 1990’erne. Ved beregningen af erstatningen skal der sondres mellem forskellige grupper af forsikringstagere alt efter, hvornår de tegnede deres police, dvs. hvorvidt de tidligere havde nydt godt af de uforholdsmæssigt store bonusser.


PE 386.573v02-00 350/404 PR\659626DA.doc

DA

KONKLUSIONER DEL IV - Retsmidler


PR\659626DA.doc 351/404 PE 386.573v02-00

DA

469 See Part IV, Section II points 1 and 3470 See Part IV, Section II point 2471 See Part IV, Section II point 3

PART IV - REMEDIES

Introduction

Overall, about 1.5 million policyholders were affected by the events at Equitable Life. The 1.vast majority of them were UK residents. Nevertheless, a significant number of policyholders from 14 other EU Member States were affected, in particular approximately 8 000 Irish and 4 000 German citizens. Thus, a large number of European citizens have suffered as a result of the crisis at Equitable Life.

The written and oral presentations made to the committee469 suggest that the crisis at 2.ELAS has caused financial hardship to many individual pensioners and savers. Evidence also shows that many policyholders have suffered considerable worry and distress in relation to issues surrounding the availability of redress and access to justice, in addition to their financial losses.

The collective losses incurred by policyholders cannot be quantified precisely on the basis 3.of submissions made to the committee470. The cut in policy values intimated on 16 July 2001 equalled around £4 billion. However, there has been conflicting evidence as to which part of the cut can be attributed to mismanagement of the Society and which part was rather a consequence of external factors, such as the weak performance of financial markets at the time. However, the Society's practice of paying excessive bonuses throughout the 1990s, together with the cost of paying for GAR appear to have been major causes for the reduction in policy values.

Statements made to the committee471 have highlighted the fact that various classes of 4.policyholders were affected by the crisis in differing degrees. However, it appears that several groups were particularly disadvantaged: firstly those non-GAR policyholders who joined between the late 1990s and 2000, as they had not previously benefited from the Society's excessive bonus allocation; secondly, with-profits annuitants who suffered severe reductions in their annuity payments without having the possibility to transfer policies to another provider; thirdly, policyholders from Member States other than the United Kingdom were put in a particularly difficult position, irrespective of the terms of their policy with ELAS.

Statements made to the committee have shown that many of the victims of the ELAS crisis 5.had great difficulty in knowing what route to take or who to apply to in trying to make a


PE 386.573v02-00 352/404 PR\659626DA.doc

DA

472 See Part IV, Section VI point 2.c.)473 See Part IV, Section VII point 2

complaint and obtain redress. Many were literally passed from pillar to post by various agencies. Others clearly had huge expectations of alternative dispute resolution (ADR) systems when they might have been better advised to have pursued a claim through the traditional courts, if they could have afforded the financial cost. In short, the material presented to the committee shows a pattern of confusion and much inequality of treatment. Subsequent conclusions and recommendations on the status of claims and adequacy of remedies available to policyholders and access to judicial and non-judicial remedies are now examined in turn.

I. Redress through the courts

(a) Litigation by ELAS

Equitable Life's attempt to recover losses by litigation against its former directors and 6.auditors did not result in redress for policyholders. This inability of even a well funded litigant to be able to pursue a claim to its conclusion highlights the high costs and the uncertainty generated by recourse to judicial means of redress in the UK.

(b) Civil Proceedings against ELAS

The launch of court proceedings against ELAS (under Section 62 of the Financial Services 7.Act 1986 or for misrepresentation or for negligent advice) was, in theory, a possible route for aggrieved policyholders to obtain redress. However, in practice, as submissions to the committee472 suggest, only a few affluent policyholders took this route or threatened through legal advisors to do so and consequently reached settlements with the Society prior to trial under strict confidentiality clauses. The high costs and risks under the UK legal system prevented the average policyholder from suing the Society, and these consequently had to rely on the FOS as the only possible route to redress. The committee is of the opinion that this is clearly unfair.

(c) Proceedings against the supervisory authorities

Expert advice473 commissioned by the committee indicates that under UK law, unlike in 8.most other EU countries, a supervisory authority may not be held liable in negligence but only under the tort of misfeasance in public office, requiring an element of bad faith. This element would be satisfied only where the authority had exercised its powers unlawfully, specifically intending to injure the plaintiff, or with reckless indifference to the possibility of such injury. Available material suggests that such requirements were not made out in the case of ELAS, with the consequence that there are serious doubts as to whether aggrieved policyholders would be successful in holding the regulatory authorities liable for their


PR\659626DA.doc 353/404 PE 386.573v02-00

DA

474 Interpretative Communication on Freedom to provide services and the general good in the insurance sector, 2000/C 43/03, 16 February 2000.475 See Part IV, Section IX points 2.b.) and 2.d.)476 See Part IV, Section IX point 3.a.) (page 248).477 See Part IV, Section IX point 2.c.)478 See Part IV, Section IX point 2.c.)479 See Part IV, Section IX point 2.e.)

losses under UK law.

(d) Situation and treatment of policyholders from other Member States

The committee notes the doubts expressed by the Commission474 concerning the clarity of 9.the concepts of freedom to provide services and the general good and agrees differences of interpretation concerning such concepts ‘seriously undermine the workings of the machinery set up by the Third Life Directives’.

Equitable Life operated branches in Ireland (from 1991 to 2001) and Germany (from 1992 10.to 2001) and sold its products to approximately 8000 Irish and 4000 German customers. Some submissions475 have suggested that Equitable Life made particular efforts to attract Irish and German customers in the late 1990s and even more so in 2000, at a time when its financial situation had become critical and, in the light of the ruling of the Court of Appeal in January 2000, was very likely to deteriorate further due to GAR liabilities. The Society's doubtful advertisement campaign in Germany, which was criticised in the course of the hearings by the representative of the Swiss authorities as unthinkable in his own regulatory environment476, and the launch of its 'European fund' in Ireland, both in 2000, illustrate this.

By analogy with Equitable Life's mis-selling in the UK, there are compelling accounts47711.suggesting that the Society also misled a number of Irish and German policyholders and prospective customers by failing to advise them the GAR risk and by falsely claiming that the 'with-profits' fund was smoothing out fluctuations in earnings and asset values. In addition to this, further statements were made to the committee478 to the effect that the Society falsely informed certain Irish customers that they had bought, or would be buying, into a separate Irish fund which would be 'ring-fenced' and thus not affected by liabilities arising within the UK fund. The Society continued to do so after the ruling of the Court of Appeal in January 2000 and claimed on several occasions that the ruling would not impact on Irish and other 'international' policies.

12. The dissatisfaction by German policyholders with the Society's recent decision no longer to publish documents relating to the Annual General Meeting as well as reports and accounts in German has been made apparent to the committee.479 This decision clearly puts German policyholders in an even more unfavourable position than UK policyholders and further highlights the need for robust information requirements before the contract is concluded, but also throughout its performance.


PE 386.573v02-00 354/404 PR\659626DA.doc

DA

480 See Part IV, Section IX point 3.a.) (Irish regulators: pages 245-247; German regulators: pages 247-250)481 See also Part IV, Section IX point 3.a.), pages 250 and 251

13. The committee finds it remarkable that no Irish authority assumes responsibility for actions undertaken by the Irish regulator in relation to Equitable Life prior to 2003.

14. Available material480 indicates that there were no conduct of business rules specific to life insurance in place at the time of the ELAS crisis in Ireland, other than the information requirements required by the Life Directives. The Irish regulator did not notify conduct of business rules to the UK regulator until July 2002. Likewise, the German regulator appears to have communicated German rules on the conduct of business directly to EC insurance undertakings operating in its territory in 1996 and 2000, including Equitable Life. With the exception of one intervention of the German regulator against a misleading advertising campaign, neither the Irish nor the German authorities have taken any particular action with regard to specifically enforcing any conduct of business rules in relation to Equitable Life.

15. The committee concludes that both Irish and German regulators have pursued a very passive approach in the conduct of business regulation of Equitable Life and failed tomake full use of the powers conferred to them in this respect by the Third Life Directive.

16. In light of available material481, the committee believes that the Third Life Directive lacks clarity in defining the powers, roles and responsibilities of home and host Member State authorities. This lack of clarity is problematic both from the perspective of firms wanting to operate in a single market who face uncertainty with regard to the applicable rules and, to an even greater degree, for consumers who are likely to be unaware of the rules intended to protect them and moreover do not know which authority is competent to enforce these rules and deal with corresponding complaints. Furthermore, the committee notes that consumers in cross-border situations are often faced with the task of reaching a decision as to whether their complaint relates to financial supervision or some other aspect of regulation, which is a complex distinction to make.

17. The Equitable Life case further illustrates the close links and overlaps, in certain areas, between financial supervision and conduct of business issues. The division of competences between home and host State may thus lead to problematic situations, in which the host State conduct of business regulator lacks financial information he would need (which only the prudential home State regulator has) to assess whether the statements made and information given by a financial services provider are accurate or otherwise insufficient/misleading and hence would give rise to regulatory intervention. The fact that the FSA never deemed it necessary to alert the host State regulators of the critical state of Equitable Life's finances constituted an important reason for the lack of regulatory action by German and Irish conduct of business regulators.

18. Both Irish and German regulators have responded to numerous queries and requests for


PR\659626DA.doc 355/404 PE 386.573v02-00

DA

482 See Part IV, Section IX point 3.a.) (for instance, pages 247 and 250)483 See Part IV, Section IX point 3.a. (Irish regulators: page 247; German regulators: page 249) 484 See Part IV, pages 249-252, 257 and 258485 See Part IV, Section IX point 3.a.) (page 257)486 See Part IV, Section IX point 5

information from policyholders. Material made available to the committee482 indicates that both regulators sought to obtain information from the UK authorities and passed this information on to policyholders in their respective Member States.

19. However, statements made to the committee483 make it clear that Irish and German policyholders were not able to obtain redress for their grievances through their respective national financial regulators. The Irish authority did not have the power to adjudicate on complaints. The German regulator rejected most complaints it received because it considered that they concerned matters of financial supervision, for which it was not responsible. The two complaints which were upheld by the German regulator were not related to Equitable Life's crisis.

20. Many statements and submissions to the committee484 suggest that the overlaps and grey areas between financial and conduct of business supervision allowed home and host state authorities to shift responsibility from one to another for dealing with complaints. For instance, neither the German nor the UK regulators regarded themselves as competent for dealing with a particular complaint485, which was interpreted by one as concerning a financial supervision issue, while the other considered the same complaint to be related to conduct of business. The committee believes that these gaps in cross-border redress are unacceptable.

21. The committee believes that discrimination on the basis of residence concerning the judicial and non-judicial investigation of regulatory failure constitutes a restriction on the freedom to receive services, as guaranteed by the Treaty. Furthermore, such discrimination in relation to redress is so closely related to the freedom to receive and provide life insurance services and to establish branches to provide such services as guaranteed by the Treaty, that it must be contrary to Articles 43 and 49 of the EC Treaty.

22. Policyholders who contracted with one of the Society's EU branches may bring claims against Equitable Life before the court of their respective home state under domestic law according to Regulation (EC) No 44/2001 and Article 32 of the consolidated Life Directive. Whilst the committee has not had any notice of cases brought against Equitable Life before Irish courts486, it is aware that one such case is currently pending before a German regional court. The committee considers that the jurisdiction of domestic courts brings with it some advantages for the affected policyholders. However, there are certain doubts as to whether domestic courts would always have the capacity to deal adequately with cases, such as Equitable Life, where the evidence to be considered involves complex actuarial and regulatory issues strongly linked to another Member State which, moreover, is only likely to be available in translation from a foreign language. In addition, there may


PE 386.573v02-00 356/404 PR\659626DA.doc

DA

487 Council Regulation (EC) No 1/2003 of 16 December 2002 on the implementation of the rules on competition laid down in Articles 81 and 82 of the Treaty, OJ L 1, 4.1.2003, p. 1–25, Recital 11 and Article 7(1).

well be complex arguments around the issue of applicable law, but also in relation to the interaction between private international law and Internal Market rules.

The general conclusion, which the committee made in connection with UK policyholders, 23.that litigation is not a viable alternative to the average policyholder due to potentially high costs and risks, also applies, in general terms, to non-UK policyholders, although the degree of risk to which litigants are exposed may vary depending on their respective domestic legal systems and the costs of accessing the same, including the availability of any legal aid schemes.

(e) Remedies under Community law

The committee takes note of the case-law and institutional practice according to which the 24.Commission is prevented from bringing infringement proceedings against Member States for past breaches of Community law which have since been remedied. The committee insists, however, that such a position creates an unfortunate lacuna in the judicial protection of individuals who are victims of violations of Community law by a Member State, which may only become apparent several years after the breach. The committee believes that the possibility of condemning Member States for past breaches, in addition to being of assistance to victims considering possible actions before national courts, would create a strong incentive for Member States to implement EU legislation correctly and on time. The committee also notes that the Commission has the power to investigate past breaches of Community law by undertakings in breach of certain Treaty rules where there is a legitimate interest in doing so.487

Conversely, such a limitation on the powers of the Commission highlights the vital 25.importance of the citizen's right of petition and the Parliament's right of inquiry in such situations. The Commission, in response to complaints it received from Equitable Life policyholders, argued that it could not investigate the content and application of the former regulatory regime in the UK, which had since been replaced. Parliament, by contrast, decided that the matters raised by the petitioners were sufficiently important to warrant an in-depth investigation and the consequent setting up of a Committee of Inquiry. Although Parliament itself does not have the power to award compensation to petitioners, it may make any recommendations it deems appropriate in this respect.

The Third Life Directive does not itself provide for any remedies and does not deal with, or 26.make any reference to, the question of compensation. Such questions must therefore be determined according to general principles of Community law, including the duty of loyal cooperation enshrined in Article 10 of the EC Treaty.

The UK may in principle be held liable before national courts in damages to Equitable Life 26.


PR\659626DA.doc 357/404 PE 386.573v02-00

DA

488 See Part IV, Section X point 2.b.) (in particular pages 272 and 273)489 See Part IV, Section III490 See Part IV, Section IX point 4.a.)491 See Part IV, Section VI point 1.b.); page 216

policyholders who have suffered loss as a result of the UK's failure to comply with the provisions of the Third Life Directive. Certain failures by the UK regulators488 may in themselves amount to sufficiently serious breaches for the purposes of state liability under Community law. Moreover, it is clear that the cumulative effect of breaches by UK authorities may collectively amount to grave and manifest disregard for the limits imposed on their discretion.

II. Non-judicial means of redress

(a) Complaints to the FSA and various inquiries preceding EQUI

Statements made to the committee489 indicate that neither complaints submitted by 27.policyholders to the FSA after the crisis, nor any of the subsequent official inquiries have resulted in redress. Indeed, matters of liability and possible redress were either not addressed or explicitly excluded from the terms of reference of those inquiries.

Material made available to the committee490 does not support allegations of a failure by the 28.FSA to deal appropriately with policyholders from Ireland and Germany approaching them with complaints or requests for information. The cases presented to the committee, in which the FSA refused to deal with particular aspects of complaints, concerned conduct of business matters, for which the home State regulators were primarily responsible under the Third Life Directive. However, as was the case with UK policyholders, the representations made by German and Irish policyholders to the FSA did not result in redress.

(a) Financial Services Compensation Scheme

The UK Financial Services Compensation Scheme was not available to Equitable Life 29.victims, since the company was never declared insolvent.

The committee notes, however, that access to the compensation fund is available only to 30.investors having signed policies with an undertaking in the UK or, if the investor contracted with subsidiaries in other Member States, where the risk or commitment is situated in the UK. The committee considers that the second condition amounts to discrimination on the basis of residence which is incompatible with Community law.

(b) UK Financial Ombudsman

Several thousand policyholders lodged complaints about Equitable Life with the Financial 31.Ombudsman Service (FOS)491 who upheld several hundred of those complaints with


PE 386.573v02-00 358/404 PR\659626DA.doc

DA

492 See Part IV, Section VI point 1.c.) (in particular pages 221 and 224)493 See Part IV, Section VI point 1.b.) (in particular page 218)494 See Part IV, Section VI point 1.c.); (e.g. page 225)495 See Part IV, Section VI point 1.c.), (pages 219, 220, 223 and 224)496 See Part IV, Section IV point 2

awards of compensation.

Statements made to the committee492 suggest that the FOS has not ensured in all cases that 32.the amounts of compensation were calculated in a sufficiently transparent manner, so as to be verifiable by complainants who believed that the amounts were insufficient. Numerous statements493 suggested that, in dealing with complaints, the FOS based its decisions not only on the respective merits of each complaint but also on the impact of its individual decisions on remaining policyholders of the mutual fund.

The FOS's refusal to consider on their merits complaints based on the findings of Lord 33.Penrose revealed a significant gap in judicial protection and made apparent the limitations of FOS in dealing with complaints, when his adjudication had possible regulatory implications. The committee also heard submissions494 to the effect that the FOS did not take this decision independently from the regulatory authorities. As a consequence of the FOS's decision, a whole category of complainants who had potentially valid claims in relation to over-bonusing was left without alternative to costly and risky litigation.

A large number of submissions made to the committee495 indicate that the treatment of 34.certain complaints to the FOS suffered from excessive delays. In some cases, this resulted in complainants being time-barred from taking subsequent legal action. The committee finds such a consequence unacceptable.

Overall, the committee believes that the FOS did not constitute an appropriate means of 35.redress for the grievances of a vast majority of Equitable Life policyholders who suffered damage as a consequence of Equitable Life's crisis.

The committee is concerned that the expectation on the part of citizens that 37.ombudsman schemes, such as the FOS, constitute an effective and viable alternative to judicial redress does not always match the reality of what such systems are actually able to deliver.

(c) Compromise Scheme

Submissions made to the committee496 suggest that the primary aim of the 38.Compromise Scheme of arrangement was to remove legal uncertainties and liabilities from Equitable Life and thereby stabilise the fund. The scheme, however, did not improve the situation of policyholders because the uplifts in policy values granted to non-GAR policyholders, who in exchange waived their right to pursue claims, were offset by


PR\659626DA.doc 359/404 PE 386.573v02-00

DA

497 See Part IV, Section IV point 2 498 See Part IV, Section IV point 2 499 See Part IV, Section IV point 3 (as regards the losses suffered, see Section II point 2)

subsequent cuts.

Numerous accounts497 suggest that the Society may have been aware at the time 39.it proposed the scheme that the uplifts in policy values could not be sustained under normal circumstances. However, it failed to communicate this to policyholders, who may well have voted against the scheme, had they been made aware of the full state of the Society's finances. 498

The committee concludes that the practical result of the scheme was to remove 40.from all remaining policyholders the right to pursue claims against the Society, while not preventing their losses from increasing.

Several accounts499 suggest furthermore that the Society itself dealt with a 41.number of complaints by non-GAR policyholders who were not covered by the compromise agreement, either individually or through policy reviews, and offered them some compensation. It appears that a majority of policyholders accepted the offers, although the amounts seem to have fallen short of reflecting the real losses suffered as a consequence of the crisis at Equitable Life.

(d) UK Parliamentary Ombudsman

The UK Parliamentary Ombudsman's investigation into whether individuals were caused 42.injustice through maladministration on the part of those charged with the regulation of Equitable Life is complementary to the European Parliament's own inquiry.

It is not a part of this Committee's mandate to attribute individual responsibility or 43.liability amongst those involved in the British government or regulatory authorities; this should be a matter for the UK Parliamentary Ombudsman and any subsequent UK parliamentary or legal proceedings.

Following clarification, the UK Parliamentary Ombudsman's investigation covers the 44.position of all international policyholders who claim to have suffered injustice as a result of maladministration in the prudential regulation of Equitable Life and any findings and recommendations made will also address the position of such policyholders. The Ombudsman has the possibility to recommend to the UK Government the payment of compensation.

(e) Policyholders from other Member States: Access to Ombudsman schemes in the UK and in their home State.


PE 386.573v02-00 360/404 PR\659626DA.doc

DA

500 See Part IV, Section IX point 3.b.)501 See Part IV, Section IX point 4.b.) (in particular page 259)502 See Part IV, Section IX point 4.

It appears500 that the Insurance Ombudsman of Ireland (IOI) Scheme, which was in place at 45.the time of Equitable Life's crisis but has meanwhile been replaced by the Financial Services Ombudsman (FSO) received 79 complaints by Irish policyholders, of which 13 were upheld. The IOI has not responded to the request by the committee to clarify on which basis it decided to deal with certain complaints, while referring others to the UK FOS. Nor could information be obtained from the IOI as to whether any of the 13 cases decided in favour of the complainant concerned the main mis-selling allegations identified by the committee. Overall, material available to the committee suggests that the former IOI scheme did not constitute an adequate avenue to redress for Irish ELAS policyholders. It should be noted, however, that the situation has since improved with the establishment of the Financial Services Ombudsman.

There was no Ombudsman scheme for insurance in place in Germany prior to October 46.2001. Furthermore, the Versicherungsombudsman, established in October 2001, is not competent to deal with complaints about Equitable Life because the Society has never been a member of the scheme and the ombudsman’s jurisdiction is contingent on such membership.

In principle, Equitable Life policyholders who purchased policies from the Society's 47.branches in Ireland, Germany and other EU Member States did not have access to the UK Financial Ombudsman Service because the FOS's jurisdiction does not cover complaintsabout services provided by UK firms from outside the UK.

The committee is aware501, however, that a few complaints from Irish policyholders were 48.nevertheless treated by the FOS. It remains unclear on which basis exactly the FOS considered that complaints fell under its jurisdiction. The committee is inclined to believe that there was confusion at the time among policyholders, regulatory authorities and the FOS itself about whether certain complaints by Irish policyholders would fall under the FOS's jurisdiction. It is remarkable that, by contrast, the FOS appears not to have accepted any complaints from policyholders from other Member States, including Germany.

Overall, it appears502 that non-UK policyholders did not have access to appropriate non-49.judicial redress schemes in the UK. Therefore, they find themselves in an even more unfavourable position than UK policyholders. This lack of clarity about whom, if anyone, policyholders could address even led one non-UK national to submit a complaint to the European Ombudsman, who had no standing in the matter.

(f) FIN-NET

FIN-NET, the European network of alternative dispute resolution (ADR) schemes for 50.


PR\659626DA.doc 361/404 PE 386.573v02-00

DA

503 See Part IV, Section X point 3.a.) (in particular pages 277 and 278)504 See Commission Recommendation 98/257/EC of 30 March 1998 on the principles applicable to the bodies responsible for out-of-court settlement of consumer disputes (OJ L 115, 17.4.1998, p. 31); Commission Recommendation 2001/310/EC of 4 April 2001 on the principles for out-of-court bodies involved in the consensual resolution of consumer disputes (OJ L 109, 19.4.2001, p. 56); Memorandum of Understanding on a Cross-border Out-of-Court Complaints Network for Financial Services in the EEA.

financial services, is a decentralised mechanism whose purpose is to help direct consumers in cross-border situations to the scheme which is competent to deal with their complaint.

The committee notes503 significant gaps within the FIN-NET system, which is 51.fundamentally a voluntary system. These gaps arise firstly from the fact that the network, even after several years of operation, does not cover all EU Member States and financial services. Secondly, the powers and competences of those ADR schemes which are members of FIN-NET vary considerably. Finally, criteria used to determine the jurisdiction of different FIN-NET members are diverse and do not always interact to form a coherent system. For example, FIN-NET was of no assistance to German Equitable policyholders whose complaints fell outside the membership-based jurisdiction of the German and the territorial jurisdiction of the UK Ombudsman. In light of these gaps, it is probable that other similar cross border situations will arise, or may have arisen, in which there is a total lack of access to out-of-court dispute settlement. The committee notes that the ELAS crisis has helped the Commission identify such problems within FIN-NET and attempt to find satisfactory solutions for the future.

The committee considers such gaps in access to consumer redress wholly unacceptable in 52.an Internal Market characterised by rapidly increasing volumes of financial services provided across borders. Problems such as those which have arisen in the context of Equitable Life undermine consumer confidence in Europe's financial services market. Consumers must benefit from the same level of protection through access to out-of-court redress schemes, irrespective of whether they purchase financial products from domestic or foreign providers. Discrepancies in this respect hinder the opening up of cross-border retail, which is arguably the key to unlocking the full potential of the internal market.

The committee considers it wholly unsatisfactory that, while the Union has opened up its 53.markets in financial services using ‘black letter’ law, be it through Treaty principles or secondary legislation, issues related to consumer redress have been addressed with mere soft law instruments, such as Recommendations and Memoranda of Understanding.504


PE 386.573v02-00 362/404 PR\659626DA.doc

DA

Del V - Kommissionens rolleom de systematiske svagheder i Kommissionens overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen på baggrund af krisen i Equitable Life Assurance Society


PR\659626DA.doc 363/404 PE 386.573v02-00

DA

INDHOLD DEL V

Indledning

I. Gennemførelsen af EU-lovgivningen - baggrund

1. Terminologi

2. Direktiver og medlemsstaternes forpligtelser: EF-Domstolens retspraksis

3. Kommissionens forpligtelser i henhold til traktaten

II. Kommissionens overvågning af gennemførelsen i praksis

1. Omsættelse

2. Anvendelse

3. Overtrædelsesprocedurer

III. Nødvendigheden af at sikre en samlet tilgang til gennemførelsen

Konklusioner


PE 386.573v02-00 364/404 PR\659626DA.doc

DA

Indledning

Der er allerede sagt meget om Kommissionens rolle i overvågningen af gennemførelsen af 3LD og andre tilknyttede direktiver i denne beretnings del II (se punkt II2.1. i denne). Denne del drejer sig om at undersøge, hvorvidt der har været systematiske svagheder i Kommissionens overvågning af gennemførelsen i almindelighed og i forbindelse med ELAS-sagen i særdeleshed.

For at udvalget kan opfylde sit mandat er det nødvendigt at indlede med at definere dets forståelse af korrekt gennemførelse af fællesskabslovgivningen og præcisere den relevante terminologi. De begreber og den terminologi, der fastlægges, vil ikke bare være grundlag for den efterfølgende analyse i denne del, men er gældende for hele beretningen. Dette har særlig relevans for beretningens del II, hvor gennemførelsen af forsikringsdirektiverne og EU's overvågning af den undersøges, og ligeledes for del III og IV. Det er også nødvendigt at minde om de forskellige aktørers pligter og ansvar i henhold til EU-lovgivningen.

Efterfølgende kortlægges den aktuelle praksis og de instrumenter, som Kommissionen anvender til at overvåge både omsættelsen af EU-lovgivningen og dens anvendelse i praksis. Samtidig henvises der til nogle af de største hindringer og vanskeligheder i denne forbindelse, primært på grundlag af mundtlige oplysninger, som repræsentanter for Kommissionen og akademiske eksperter har forelagt for udvalget. Der lægges særlig vægt påovertrædelsesprocedurer som det vigtigste redskab i henhold til fællesskabsretten til at afhjælpe medlemsstaternes ukorrekte gennemførelse af EU-lovgivningen.

Dernæst kortlægger udvalget visse systematiske og andre svagheder i Kommissionens tilgang til overvågning af gennemførelse. Dette er også baseret på analysen af Kommissionens overvågning af gennemførelsen af det tredje livsforsikringsdirektiv i forbindelse med Equitable Life, som indgår i denne beretnings del II. Endelig understreger udvalget nødvendigheden af en mere samlet tilgang til sikring af effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen, og det kortlægger en række nødvendige elementer i en sådan tilgang. Udvalget fremsætter en række henstillinger til, hvordan disse konstaterede svagheder kan afhjælpes.


PR\659626DA.doc 365/404 PE 386.573v02-00

DA

505 Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), EFT L 311 af 14.11.1997, s. 34.

I. Gennemførelsen af EU-lovgivningen - baggrund

1. Terminologi

Inden analysen er det nødvendigt at præcisere den terminologi, der anvendes i denne beretning, navnlig fordi de vigtigste termer og definitioner til tider anvendes og fortolkes forskelligt. I forbindelse med denne beretning og undersøgelsesudvalgets undersøgelse er de anvendte definitioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets seneste beslutninger om gennemførelse af fællesskabsretten følgende:

Omsættelse: omskrivning af EU-lovgivning (f.eks. et direktiv) til national lovgivning, §

Anvendelse: de nationale myndigheders og/eller tilsynsmyndigheders løbende §anvendelse og håndhævelse af omsat EU-lovgivning (kaldes også nogle gange "håndhævelse", se nedenfor),

Gennemførelse: dette bredere begreb omfatter både omsættelse og anvendelse. Det er §et krav i fællesskabsretten, at EU-lovgivning skal gennemføres effektivt, rettidigt og påproportionel vis (i visse tilfælde anvendes det dog mere restriktivt som synonym for "anvendelse"),

Gennemførelsesforanstaltninger/-bestemmelser/-regler: love, regler, bekendtgørelser, §stykker eller paragraffer i national lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning,

Håndhævelse: anvendes til tider også som synonym for anvendelse, men refererer oftere §til korrektion af fejlfortolkning af national lovgivning, hvilket indebærer, at der er en fejl eller uregelmæssighed i den måde, hvorpå den nationale lovgivning anvendes, som de nationale myndigheder skal korrigere, om nødvendigt gennem en tvangsforanstaltning.

Disse korte referencepunkter efterfølges af en analyse af, i hvilket omfang EU-lovgivningen pålægger medlemsstaterne forpligtelser. I denne analyse fokuseres der efterfølgende pådirektiver og ikke forordninger eller andre retsakter, fordi direktiver er den almindeligste form for EU-lovgivning, og fordi den igangværende undersøgelse af ELAS-sagen især afhænger af gennemførelsen af et direktiv, nemlig det tredje livsforsikringsdirektiv505 (3LD).

2. Direktiver og medlemsstaternes forpligtelser: EF-Domstolens retspraksis


PE 386.573v02-00 366/404 PR\659626DA.doc

DA

506 Se sag 29/84 Kommissionen mod Tyskland [1985] Sml. 1661, punkt 23.507 Se sag 14/83 von Colson og Kaman [1984] Sml. 1891, punkt 15.

I henhold til EF-traktatens artikel 249 er direktiver med hensyn til det tilsigtede mål bindende, men det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. I modsætning til forordninger pålægger direktiver forpligtelser til at nå et bestemt mål og ikke til at udvise en bestemt adfærd. De giver medlemsstaterne mulighed for at vælge, hvordan de vil gennemføre omsættelsen til national lovgivning, hvorved de i teorien letter integrationen af fællesskabsbestemmelser i national lovgivning og respekterer de forskellige nationale retstraditioner.

Denne teoretiske lettelse har utvivlsomt visse politiske fordele: Nogle hævder, at direktiver sikrer effektivitet, fordi de i nogen grad lader det være op til medlemsstaterne, hvordan de gennemføres, og dermed er lettere for dem at acceptere. Meget EU-lovgivning ville ikke være blevet vedtaget, hvis den ikke havde form af et direktiv. Direktiver har den fordel, at de er et meget fleksibelt instrument, og medlemsstaterne kan indarbejde dem lettere i deres forskellige retssystemer.

Denne fleksibilitet og de forskellige former for og metoder til omsættelse er ifølge EF-Domstolens retspraksis forenelige med fællesskabsretten. Domstolen har tillige anerkendt, at der kan være undtagelsestilfælde, hvor vedtagelsen af bestemte lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke er ufravigelig, f.eks. når der er en "klar og bestemt overensstemmelse"mellem et direktiv og gældende national lovgivning506. Friheden til at vælge metoder og former fritager ikke medlemsstaterne fra et direktivs bindende virkninger "med hensyn til det tilsigtede mål". Desuden er medlemsstaterne bundet af den omfattende loyalitetsbestemmelse i EF-traktatens artikel 10, som forpligter dem til at "træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner." Endvidere målovgivning, der er blevet tilpasset til EF-direktiver, ikke efterfølgende ændres, så den strider mod de pågældende direktivers formål.

Når Domstolen vurderer gennemførelsesforanstaltningers egnethed og overensstemmelse, lægger den særlig vægt på direktivets formål. Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt den pågældende medlemsstat har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre direktivet fuld virkning i overensstemmelse med dets formål507.

Domstolen understreger, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre fuld og effektivanvendelse af et direktiv. For at overholde denne forpligtelse er det ikke tilstrækkeligt, at medlemsstaten blot vedtager den nødvendige gennemførelseslovgivning. Med andre ord er gennemførelse efter Domstolens opfattelse ikke en enkeltstående opgave af rent lovgivningsmæssig art. Vedtagelse af nationale foranstaltninger, hvorved et direktiv er blevet omsat korrekt, medfører ikke, at direktivets virkninger udtømmes. Medlemsstaterne er fortsat forpligtede til at sikre overensstemmelse med et direktivs bestemmelser, selv efter vedtagelsen


PR\659626DA.doc 367/404 PE 386.573v02-00

DA

508 Se sag C-62/00 Marks & Spencer mod Commissioners of Customs and Excise [2002] Sml. I-6325, punkt 27.509 Se f.eks. sag C-387/99 Kommissionen mod Tyskland, dom af 29. april 2004, punkt 42. 510 Sag C-494/01 Kommissionen mod Irland, dom af 26. april 2005.511 Se sag C-59/89 Kommissionen mod Tyskland.

af gennemførelsesforanstaltninger:

"Heraf følger dels, at det forhold, at der er truffet nationale foranstaltninger, hvorved et direktiv er blevet gennemført korrekt, ikke medfører, at direktivets virkninger udtømmes, dels at medlemsstaten selv efter vedtagelsen af disse foranstaltninger er forpligtet til at sikre, at direktivet anvendes fuldt ud. Ved de nationale domstole kan borgerne følgelig over for staten påberåbe sig bestemmelser i et direktiv, der ud fra et indholdsmæssigt synspunkt fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise, i alle tilfælde, hvor det ikke effektivt er sikret, at direktivet anvendes fuldt ud, dvs. ikke blot i tilfælde, hvor direktivet ikke er gennemført eller ikke er gennemført korrekt, men også i tilfælde, hvor de nationale foranstaltninger, hvorved direktivet er gennemført korrekt, ikke anvendes på en sådan måde, at der fremkaldes det med direktivet tilsigtede resultat." 508

Endvidere har Domstolen gentagne gange fastslået, at direktiver er bindende for alle medlemsstaternes myndigheder. Således er ikke kun lovgiverne bundet af et direktiv, men ogsåforvaltningsorganer med ansvar for den løbende anvendelse og håndhævelse af loven og de nationale domstole. Hensigten med dette er at undgå administrative praksis eller retlige fortolkninger, der undergraver beskyttelsen af interesser, som er fastsat i direktivet. I de senere år har Domstolen lagt særlig vægt på at løse problemet med "manglende overholdelse på andet niveau", dvs. en situation, hvor anvendelse og håndhævelse af national lovgivning undergraves af administrativ praksis eller retspraksis, selv om den formelt er forenelig med fællesskabsretten.

Domstolen har også fastslået, at en national administrativ praksis kan være genstand for en tvangsforanstaltning, når den frembyder en vis grad af fasthed og almenhed509. Således er i hvert fald en systematisk og varig tolerance i den holdning, som de nationale myndigheder har udvist, i forhold til situationer, som ikke er forenelige med et direktivs bestemmelser, en tilsidesættelse af fællesskabsretten, også selv om direktivet formelt er omsat til national lovgivning510.

Når et direktiv overdrager rettigheder til den enkelte, skal den relevante nationale lovgivning være tilstrækkeligt bestemt og klar, således at de af direktivet omfattede personer sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald til at håndhæve disse rettigheder ved en national domstol511. Set ud fra et retsbeskyttelsesperspektiv er nationale gennemførelsesbestemmelsers bestemthed og klarhed afgørende, fordi de giver adgang til regres via en national domstol, hvis en medlemsstat ikke sikrer fuld og effektiv anvendelse af et direktiv.


PE 386.573v02-00 368/404 PR\659626DA.doc

DA

3. Kommissionens forpligtelser i henhold til traktaten til at overvåge gennemførelse

Traktaten giver Kommissionen rollen som EU-lovgivningens vogter. I henhold til traktatens artikel 211 er det Kommissionens pligt at sikre, at medlemsstaterne overholder og gennemfører fællesskabsretten korrekt. Derfor er det Kommissionens ansvar at overvåge omsættelsen og anvendelsen af EF-direktiver. Det gør den ved at:

kontrollere, om medlemsstaterne har vedtaget gennemførelsesbestemmelser og meddelt §dem til Kommissionen inden for den foreskrevne frist,kontrollere nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med §fællesskabslovgivningen,overvåge anvendelsen af EU-lovgivning gennem private og offentlige enheder, organer §og myndigheder, korrigere manglende overholdelse af EU-lovgivning ved at iværksætte §overtrædelsesprocedurer.

I traktatens artikel 226 og 228 fastsættes en procedure, hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til fællesskabsretten. I henhold til artikel 226 kan Kommissionen skride ind over for medlemsstater, der ikke overholder de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til traktaten. Kommissionen kan frit bestemme, hvorvidt den vil indlede en overtrædelsesprocedure.

Proceduren indledes med en åbningsskrivelse til medlemsstaten, som giver den mulighed for at give oplysninger og udøve sin ret til at blive hørt. Hvis Kommissionen ikke finder svaret tilfredsstillende, afgiver den en begrundet udtalelse, hvor den beordrer medlemsstaten til at afhjælpe situationen. Hvis overtrædelsen fortsætter, kan Kommissionen henvise sagen til EF-Domstolen.

I henhold til traktatens artikel 228 kan EF-domstolen pålægge en pengebøde, hvis en medlemsstat fortsat ikke retter sig efter en dom i henhold til artikel 226. Ifølge relevant retspraksis er målet med overtrædelsesprocedurer i henhold til EU-lovgivningen at skabe eller genindføre forenelighed mellem gældende national lovgivning og EU-lovgivningen og ikke at træffe afgørelse om, hvorvidt national lovgivning, som siden er blevet ændret eller erstattet, tidligere måtte have været uforenelig med EU-lovgivningen. Der er altså ingen efterfølgende efterforskning af påståede overtrædelser af fællesskabsretten.

II. Kommissionens overvågning af gennemførelsen i praksis

Udvalget fik oplysninger om Kommissionens tilgang til overvågning af gennemførelsen fra både repræsentanter for Kommissionen under H10 og akademiske eksperter ved WS2. I dette afsnit behandles den generelle tilgang og de instrumenter, som Kommissionen har anvendt for


PR\659626DA.doc 369/404 PE 386.573v02-00

DA

512 H10-referat, s. 6, afsnit 9.

at sikre rettidig og korrekt gennemførelse, men nogle af de problemer, vanskeligheder og begrænsninger, som Kommissionen står over for, når den skal opfylde sin forpligtelse til at overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen, berøres også.

1. Omsættelse

Meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger

For det første undersøger Kommissionen, om medlemsstaterne (inden den frist, der er angivet i selve direktivet) har meddelt de nationale foranstaltninger, der skal omsætte en specifik EU-lovgivning. Fru DURAND forklarede følgende: "Hvad angår manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, gennemfører Kommissionen systematiske kontroller af alle disse foranstaltninger. Til det formål har Kommissionens generalsekretariat siden 2004 haft en database med et register over alle de direktiver, som er ved at blive omsat. Alle medlemsstaterne har adgang til denne database, og fremover meddeler de gennemførelsesforanstaltningerne via denne database. Kun en medarbejder pr. medlemsstat har tilladelse til at indføre gennemførelsesforanstaltninger, og hver gang det sker, angiver han eller hun, hvorvidt omsættelsen er fuldført eller ej".

Kommissionen fastslår, at denne database giver den mulighed for hele tiden at have et præcist billede af, hvor langt man er med omsættelsen. Hvis ikke alle foranstaltninger er meddelt ved gennemførelsesperiodens udløb, indleder Kommissionen omgående overtrædelsesproceduren (nærmere oplysninger om overtrædelsesproceduren nedenfor). Fru DURAND udtaler, at "blandt de 146 direktiver, som de 25 medlemsstater skulle omsætte i 2006, registrerede Kommissionen 900 tilfælde af for sen omsættelse svarende til ca. 8-9 medlemsstater pr. direktiv. Det skal siges, at problemerne i de fleste tilfælde er løst inden for et år. Kommissionen går videre til næste trin i overtrædelsesproceduren i ca. 70 tilfælde årligt. Hun tilføjede, at "les chiffres des non-communications sont plutôt en diminution dans le temps, [ce qui montre] leur efficacité"512.

Hr. VOGENAUER erklærede, at kontrollen med medlemsstaternes meddelelse af gennemførelsesbestemmelser "i virkeligheden ikke sker så systematisk, som man kunne ønske sig". Han påpegede, at "Kommissionen først for nylig er begyndt at offentliggøre oplysningerne om nationale gennemførelsesforanstaltninger", og han hævdede, at oplysningerne er ufuldstændige og ikke er ajourførte.

Kontrol af gennemførelsesforanstaltningernes overensstemmelse med EU-lovgivningen

Kommissionen kontrollerer efterfølgende, om de nationale foranstaltninger, der er blevet meddelt, er i overensstemmelse med kravene i EU-direktivet. Af og til uddelegeres dette


PE 386.573v02-00 370/404 PR\659626DA.doc

DA

513 Se Wilde Sapte-undersøgelsen (WE20).514 H10-referat, s. 7, afsnit 5.515 H10-referat, s. 29, afsnit 6.

arbejde til eksterne konsulenter, hvilket var tilfældet med det tredje livsforsikringsdirektiv513. Som oftest foretager Kommissionens generaldirektorater dog deres egne analyser. Denne undersøgelse kræver både omfattende ekspertise inden for juridiske anliggender og teknisk viden på det område, som direktivet vedrører. Fru DURAND forklarede, at "l'examen exige une très bonne connaissance de la directive et ne peut-être fait que par les spécialistes de la matière. Der anvendes forskellige metoder alt efter direktivets indhold og sammenhæng. Enten bliver hele teksten eller i hvert fald nogle af de vigtigste bestemmelser kontrolleret, eller også gennemføres der en efterfølgende kontrol via gennemførelsesberetninger eller undersøgelser på stedet. Når der gennemføres en kontrol af teksten, bliver oversættelsen af teksten afgørende. Enten oversættes teksten af Kommissionens oversættelsestjenester, hvilket giver de relevante tjenestemænd mulighed for at undersøge den, eller også oversættes og kontrolleres den af eksterne kontrahenter, hvis analyser ikke desto mindre skal kontrolleres af tjenestemænd i Kommissionen for at sikre kvaliteten af kontrahentens arbejde. ... Nos services de traduction traduisent chaque année 20.000 pages de législations nationales514

På spørgsmålet om, hvorvidt der inden for Kommissionens tjenester findes en generel "forskrift" med retningslinjer for omsættelse, svarede fru DURAND: "Kontrollen af omsættelsen er egentlig temmelig ligetil. Det skal kontrolleres, hvorvidt de enkelte bestemmelser er implementeret i den nationale lovgivning. Nogle af direktivets bestemmelser behøver nogle gange ikke at blive omsat, og det skal vurderes fra sag til sag." Hun vedgik dog, at der ikke var nogen "faste retningslinjer på papir - trin 1, trin 2, trin 3. Men sekretariatet følger sammen med Juridisk Tjeneste hele overtrædelsesområdet for hele Kommissionen. De enkelte sager gennemgås jævnligt på et generelt møde. På den måde følger vi op på enhver ukorrekt anvendelse."515.Problemer

Fru DURAND forklarede: "Når medlemsstaterne omsætter direktivet ved ganske enkelt at henvise til det i deres nationale lovgivning, er kontrollen let. Denne gennemførelsesmetode er juridisk korrekt, for så vidt direktivet er klart identificeret i den nationale retsakt, og den indeholder en henvisning til direktivets offentliggørelse i EU-Tidende. I dette tilfælde giver direktivet ikke medlemsstaten nogen valgmuligheder." Det sker imidlertid ofte, at direktiver ikke omsættes via en enkelt retsakt, men gennem flere forskellige foranstaltninger, der er spredt over den nationale lovgivning. I medlemsstater med decentraliserede eller føderale strukturer bliver foranstaltningerne meget ofte vedtaget på regionalt plan. Desuden gennemfører medlemsstaterne ofte direktiver ved at ændre flere gældende love. Dette gør kontrollen af overensstemmelse med fællesskabslovgivning til en vanskelig, tidskrævende og ressourcekrævende opgave.

Kommissionens repræsentanter fremhævede især, hvordan overvågningen af omsættelse og anvendelse af EF-lovgivning over hele EU hindres, fordi der mangler en ariadnetråd i form af


PR\659626DA.doc 371/404 PE 386.573v02-00

DA

516 Fru DURAND, H10.517 H10-referat, s. 10, afsnit 3-4.

sammenligningstabeller i de meddelelser om omsætning, som medlemsstaterne sender til Kommissionen. Deres opgave ville være meget lettere, hvis "systématiquement chaque directive contienne l'obligation pour les États membres de transmettre une table de concordance de leurs mesures par rapport à la directive et évidemment qu'ils respectent cette obligation. La Commission introduit systématiquement, depuis 2003, une disposition à cet effet, mais le texte final de la directive ne contient pas toujours une disposition exigeant les tables de concordance. La Commission a noté plutôt une amélioration, mais elle plaide avec insistance pour qu'elle soit présente de manière systématique et pour que les États membres la respectent."516

Dertil skal føjes, at disse nationale lovgivninger skal oversættes til de 21 officielle EU-sprog, før de kan undersøges af eksperterne. Fru DURAND nævnte tallene: "I 2006 modtog Kommissionen 10.000 gennemførelsesforanstaltninger på 19-20 sprog og 7.000 på bulgarsk og rumænsk". Eftersom de fleste direktiver indeholder meget tekniske elementer, kan Kommissionen først kontrollere dem, når den har modtaget en korrekt oversættelse.

Der findes imidlertid ikke altid oversættelser. Kommissionen anfører, at den forsøger at tage nogle praktiske skridt til at løse dette problem. I stedet for blot at oversætte alt forsøger juristerne og oversætterne sammen at bestemme, hvilke vigtige dele der skal oversættes. Vanskeligheden består til dels i adskillelsen af den tekniske ekspertise og den sproglige ekspertise. Af budgetmæssige hensyn er det ikke muligt at have 27 administratorer for hvert eneste direktiv - en for hver medlemsstat - eller 21 administratorer, en for hvert sprog. Derfor må Kommissionen nødvendigvis arbejde med oversættelser, hvilket medfører et vist informationstab. Hr. VOGENAUER henviste til et tilsvarende problem, nemlig at "der ikke er nogen fælles rammer for specifik juridisk terminologi" på mange områder af fællesskabslovgivningen, så termer og begreber har ikke altid "en lige så klar betydning, som de ville have i nationale retssystemer". Derfor har de termer, der anvendes i de forskellige sprogversioner af EU-lovgivningen, til tider forskellig juridisk betydning.

Spørgsmålet om tilstrækkelige ressourcer er afgørende, hvilket fru DURAND bekræftede: "La Commission a des ressources limitées, qu'elle attribue aux différentes tâches qui sont les siennes et, compte tenu du volume d'infractions que nous avons, cela concerne un nombre de ressources considérable. Peut-être est-on un peu à la limite de nos possibilités pour gérer les 3500 cas en question. Le problème des ressources est un problème sensible ... effectivement, on ne pourra gérer plus efficacement et plus rapidement, et surtout être encore plus proactifs, que si nous disposons des ressources humaines nécessaires. Aucun doute sur la question, compliquée toujours par le problème linguistique."517

Det står klart, at Kommissionen kun kan gennemføre den bedst mulige overvågning af omsættelsen, hvis den har flere midler til rådighed. I forbindelse med det tredje livsforsikringsdirektiv gjorde ressourcemanglen det nødvendigt at anvende eksterne


PE 386.573v02-00 372/404 PR\659626DA.doc

DA

konsulenter, der gennemførte en ufuldstændig undersøgelse af dårlig kvalitet, som det fremgår af denne beretnings del II. Det skal imidlertid understreges, at Kommissionen undlod at føre tilsyn med de eksterne konsulenters arbejde på en måde, der ville have sikret en tilfredsstillende analyse af medlemsstaternes omsættelse af det tredje livsforsikringsdirektiv.

Supplerende metoder anvendt til forbedring af omsættelse

I de senere år synes Kommissionen i stigende grad at have gjort brug af supplerende metoder til efterfølgende kontrol for at garantere korrekt omsættelse af direktiver. Før selve overvågningen af omsættelse behandles, skal der redegøres for den procedure, som anvendes, før love vedtages. Korrekt gennemførelse kræver, at der udarbejdes lovgivning af høj kvalitet. Som fru DURAND udtrykte det: "Allerede under udarbejdelsen af direktiver skal lovgiverne tænke på lovens praktiske virkninger, og de skal indarbejde passende bestemmelser, som gør lovgivningen sammenhængende og praktisk anvendelig". Under denne proces er omfattende høringer af offentligheden og andre interessenter væsentlige. Fru MINOR refererede til betydningen af at involvere nationale tilsynsmyndigheder i udarbejdelsen af EU-lovgivning: "Idéen med at få regulerings- og tilsynsmyndigheder til at yde teknisk rådgivning under udarbejdelsen af lovgivningsforanstaltninger er, at de vil forstå, hvad formålet med foranstaltningerne er. De føler også ejerskab over for de bestemmelser, der efterfølgende vedtages, fordi de er blevet vedtaget ved en proces, hvor tilsynsmyndighederne, som skal anvende dem, var inddraget fra begyndelsen."

Desuden bestræber man sig på at intensivere og strukturere dialogen med medlemsstaterne i gennemførelsesperioden. Dette giver mulighed for udveksling af god praksis og støtter de nationale myndigheder i at garantere korrekt omsættelse af EU-retsakter. Til det formål blev der indsamlet oplysninger i medlemsstaterne, og det resulterede, som fru MINOR påpegede, "i en henstilling om gennemførelse, som Kommissionen vedtog og offentliggjorde i juli 2004. Den indeholder en liste over 27 praksis, som har vist sig at være effektive midler til kvalitetsomsættelse. Disse omfatter f.eks. overdragelse af ansvaret for koordinering af fællesskabsanliggender, nærmere betegnet gennemførelsesprocessen, til et højtstående medlem af regeringen, udpegning af et organ i den nationale forvaltning, som løbende fører tilsyn med gennemførelsesprocessen, og inddragelse af det nationale parlament i alle faser af lovgivningsprocessen både før og efter direktivets vedtagelse".Fru MINOR tilføjede, at "vi gør en stor indsats for at hjælpe og støtte medlemsstaterne i "omsættelsesperioden", når direktiver skal gennemføres ... og arbejder meget aktivt sammen med medlemsstaterne i forsøget på at afklare de sidste uenigheder om fortolkning, uklarheder eller spørgsmål om, hvordan forskellige bestemmelser i direktivet bør omsættes. Vi forsøger at udveksle bedste praksis, så andre medlemsstater kan få at vide, hvordan en medlemsstat har løst et problem, som direktivet frembyder. Det gør vi enten gennem udvalgene, som under alle omstændigheder er nedsat i henhold til direktiverne, eller gennem ekspertgrupper. Vores mål er naturligvis at sikre en fælles forståelse af fællesskabsforanstaltningens virkning. Vi ønsker, at alle medlemsstaterne forud for gennemførelse og anvendelse er enige om, hvad der ønskes opnået med direktivet, og hvordan det skal gribes an, og dermed at skabe nationale


PR\659626DA.doc 373/404 PE 386.573v02-00

DA

518 H10-referat, s. 16, afsnit 4, og s. 18, afsnit 2.519 Ud over resultattavlen for det indre marked giver en særlig resultattavle på området for finansielle tjenesteydelser et overblik over, hvordan handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og Lamfalussy-direktiverne er omsat til national lovgivning (ajourføres to gange månedligt og offentliggøres på Kommissionens websted).520 H10-referat, s.15, afsnit 6.

gennemførelsesforanstaltninger af meget høj kvalitet. ... På den anden side mener jeg, at vi må minde medlemsstaterne om, ... at de regler, som de anvender, ikke er regler, som er indført mod medlemsstaternes vilje. Det er regler, som medlemsstaterne har givet deres samtykke til. ..."518

Hvad angår specifikke områder af EU-lovgivningen, udgiver Kommissionen "yderst sjældent"(hr. VOGENAUER) fortolkningsmeddelelser eller vejledende dokumenter med sigte på at hjælpe medlemsstaterne med at omsætte (og i visse tilfælde anvende) visse bestemmelser. Hr. VOGENAUER betegner også gennemførelsesworkshopper som "uformelle møder mellem Kommissionens tjenestemænd og repræsentanter for medlemsstaternes lovgivende myndigheder, hvor problemerne drøftes og afklares". Fru MINOR forklarede, hvordan "udveksling af bedste praksis også anvendes, navnlig hvis en medlemsstat har løst et problem, som direktivet frembyder. Det sker enten gennem de stående udvalg, som er nedsat i henhold til det pågældende direktiv, eller gennem ekspertgrupper".

Endelig benytter Kommissionen en anden metode, nemlig offentliggørelse af "resultattavler for gennemførelse", som viser medlemsstaternes indsats for at omsætte direktiver på bestemte områder. Dette kan opfattes som en slags udhængning, der tilskynder medlemsstaterne til at omsætte EU-lovgivning rettidigt og korrekt. Fru MINOR mindede om, at "GD Det Indre Marked og Finansielle Tjenesteydelser for 10 år siden tog initiativ til resultattavlen for det indre marked519 for at fremhæve spørgsmålet om omsættelse og som et middel til at lægge et samlet pres på medlemsstaterne. Den første resultattavle i 1997 viste et gennemsnitligt "gennemførelsesunderskud" - dvs. antal direktiver, som ikke var gennemført - på 6,3 %. Dette fremkaldte en reaktion på allerhøjeste plan, og Det Europæiske Råd ... har gentagne gange opfordret medlemsstaterne til at nå et midlertidigt gennemførelsesunderskud på 1,5 % - dvs. højst 1,5 % af alle direktiver af betydning for det indre marked, som ikke er gennemført. Den seneste resultattavle (februar 2007) viste, at størstedelen af medlemsstaterne faktisk har nået det midlertidige mål på 1,5 %. Derfor drager vi den konklusion, at rettidig gennemførelse er mulig520."

Et spørgsmål, som er blevet drøftet mange gange, er, om systematisk anvendelse af EF-forordninger ikke ville være en bedre mulighed for at sikre hurtig og præcis anvendelse af EF-lovgivning over hele EU. Om det sagde fru DURAND: "le traité impose parfois le recours àla directive. Dans certains cas, il apparaît aussi que laisser des libertés aux États membres constitue politiquement, et compte tenu du secteur, la meilleure voie, et la directive s'impose. Mais les États membres eux-mêmes incitent à l'occasion la Commission à choisir plutôt la voie du règlement." Fru MINOR bekræftede dette ved at sige: "Måske skulle vi gøre mere brug af forordninger, men sagen er, at de fleste medlemsstater er noget uvillige til at udvide brugen af forordninger frem for direktiver. De fleste medlemsstater foretrækker fortsat


PE 386.573v02-00 374/404 PR\659626DA.doc

DA

521 H10-referat, s. 18, afsnit 3.522 Nogle medlemsstater har udviklet bedre praksis end andre på gennemførelsesområdet. Det Forenede Kongerige har i de senere år været en af de medlemsstater, der har været mest opsat på at forbedre disse gode administrative og lovgivningsmæssige praksis. Se f.eks. "Transposition guide: how to implement European directives effectively" udgivet af det britiske kabinetssekretariat og "Lost in Translation? Responding to challenges of European Law" udgivet af den britiske rigsrevision.

direktivet som lovgivningsmiddel, fordi det giver dem mulighed for at tilpasse bestemmelserne, ikke nødvendigvis tilpasse dem forkert eller misbruge muligheden for tilpasning, men tilpasse bestemmelserne til den nationale kontekst. ..."521

2. Anvendelse

Som tidligere nævnt er medlemsstaterne forpligtede til at sikre fuldstændig og effektiv anvendelse af et direktiv, og de er ikke fritaget for denne forpligtelse ved blot at vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger. Vedtagelse af nationale foranstaltninger, hvorved et direktiv er blevet omsat korrekt, medfører ikke, at direktivets virkninger udtømmes. Et direktivs bestemmelser skal også anvendes for at nå de ønskede mål.

Kommissionens repræsentanter understregede, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle for samarbejdet om en konsekvent anvendelse af EF-lovgivningen. "Il est du devoir de la Commission de veiller à la bonne application du droit communautaire, mais il est aussi de la responsabilité première des États membres de le respecter", sagde fru DURAND, og hun mindede om, at "les inspecteurs de la Commission ne se substituent pas aux contrôleurs nationaux. Ce qu'il font, c'est qu'ils vérifient si les contrôles nationaux ont bien été mis en place." Selv om medlemsstaterne har hovedansvaret for at sikre anvendelse, er det også op til Kommissionen at overvåge korrekt og fuldstændig gennemførelse af EU-lovgivningen, hvilket omfatter både anvendelse og omsættelse. En af de vigtigste betingelser for at forbedre opfølgningen på anvendelse er at øge medlemsstaternes bevidsthed om deres opgaver og forpligtelser i forbindelse med overholdelse af fælles bestemmelser. Det er først og fremmest pånationalt plan, at de vigtigste kontrolfunktioner skal varetages522. Kommissionen skal imidlertid også variere sine metoder med henblik på at sikre hurtigere løsninger og forhindre overtrædelser.

Fru MINOR forklarede, hvordan den løbende anvendelse af fællesskabslovgivningen foregår: "Den er de nationale embedsmænds ansvar. I nogle tilfælde, som i forbindelse med tilsyn med bank- og forsikringslovgivning, findes der en klart defineret central myndighed, af og til endog en person, som har det endelige ansvar. Men i andre tilfælde, f.eks. i forbindelse med offentlige indkøb og anerkendelse af eksamensbeviser, er der et væld af nationale embedsmænd, som træffer beslutninger på nationalt, regionalt og individuelt plan, og det er vanskeligt for Kommissionen at føre tilsyn med eller kontrollere de enkelte beslutninger. Kommissionen undersøger, hvordan hele systemet eller sektoren fungerer, for at fastslå, om der er behov for korrigerende foranstaltninger".Kommissionen får for øjeblikket disse oplysninger gennem klager og andragender. Dette er


PR\659626DA.doc 375/404 PE 386.573v02-00

DA

523 SOLVIT har fungeret siden juli 2002 og er et onlineproblemløsningsnet, hvor EU's medlemsstater samarbejder om uden retssag at løse problemer, der skyldes, at offentlige myndigheder ikke anvender reglerne for det indre marked korrekt. Der findes et SOLVIT-center i hver medlemsstat (samt i Norge, Island og Liechtenstein), som hjælper med at behandle klager fra både borgere og virksomheder. Det indgår i den nationale forvaltning og har til opgave at finde løsninger på problemer inden for 10 uger. Det er gratis at bruge SOLVIT. SOLVIT-nettet, der drives af medlemsstaterne, koordineres af Kommissionen, som stiller en database til rådighed og kan bidrage til at fremskynde løsningen af problemer. Kommissionen viderebringer også formelle klager, som den modtager, til SOLVIT, hvis der er gode muligheder for, at problemet kan løses uden retssag. Se: http://ec.europa.eu/solvit/site/index_en.htm.524 I sin beslutning om Kommissionens 21. og 22. årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (P6(2006)202) bemærkede Europa-Parlamentet, at SOLVIT-nettet har vist sin effektivitet som en supplerende udenretslig mekanisme, som har øget det frivillige samarbejde mellem medlemsstaterne, men det mente, at sådanne mekanismer ikke bør betragtes som en erstatning for overtrædelsesprocedurer (punkt 18).525 Se forklaringer om CEIOPS i del IV.

måske en lidt reaktiv holdning, eftersom Kommissionen på grund af manglende ressourcer måstole på de oplysninger, den får, og dermed prioriterer de spørgsmål, der bliver rejst i andragender og klager, højest. Der anvendes også andre informationskilder: Kommissionen forsøger at være i løbende forbindelse med interessenterne i en bestemt sektor eller forsøger ganske enkelt at følge udviklingen via medierne. SOLVIT-mekanismen523 anvendes også524.

Andre fora, hvor Kommissionen indsamler oplysninger, er de stående tekniske udvalg eller komitologiudvalg, der er nedsat i henhold til de forskellige direktiver. F.eks. er der et Rådgivende Udvalg for det Indre Marked, som består af embedsmænd fra medlemsstaterne med et overordnet ansvar for det indre marked. Der findes også net af tilsynsmyndigheder og embedsmænd eller ekspertgrupper, f.eks. det nationale konkurrencenet på det konkurrencepolitiske område. I sektoren for finansielle tjenesteydelser tjener Lamfalussy-metoden som et supplerende middel til at bidrage til at sikre effektiv og sammenhængende gennemførelse af EU-lovgivningen i samtlige medlemsstater. På niveau 3 omfatter det netværkssamarbejde mellem tilsynsmyndigheder med henblik på at udarbejde fælles fortolkningshenstillinger, ensartede retningslinjer og fælles standarder, peer reviews og sammenligninger mellem reguleringspraksis, således at der sikres ensartet gennemførelse og anvendelse. Som fru MINOR formulerer det: "Regulerings- og tilsynsmyndighederne ... samarbejder om den løbende anvendelse af fællesskabslovgivningen. Når foranstaltningerne er blevet omsat og anvendes dagligt, holder tilsynsmyndighederne jævnligt møder525".

Kommissionen har gentagne gange erklæret, at den ikke systematisk kan påtage sig at overvåge nationale myndigheder eller individuelle organer. Kommissionen udtaler, at det med de personaleressourcer, den råder over, ikke kan lade sig gøre at udsende grupper af tjenestemænd, som skal kortlægge tilfælde af ukorrekt anvendelse, i alle 27 medlemsstater. Kun inden for visse sektorer såsom fiskeri og menneskers sundhed gennemfører inspektører kontrol på stedet. På de fleste andre områder forsøger Kommissionen i stedet for at tilskynde medlemsstaternes regulerings- og tilsynsmyndigheder til at arbejde tættere sammen ved at gennemføre peer reviews og vedtage henstillinger og aftalememoranda med henblik på at sikre en koordineret anvendelse af bestemte direktiver og generelt føre en politik med ensartet tilsyn. Det er håbet, at problemer med ukorrekt anvendelse af fællesskabslovgivning påvises tidligere.

"Les services de la Commission développent des méthodes proactives pour déceler ces cas de


PE 386.573v02-00 376/404 PR\659626DA.doc

DA

526 H10-referat, fru DURAND, s. 7, afsnit 7.

mauvaise application. Compte tenu de ses moyens, cette tâche n'est pas aisée. Mais par exemple, si un problème se présente dans quelques États membres, nous procédons à la vérification de la situation dans les autres États membres."526

Om den overordnede sammenhæng i anvendelsen af EF-lovgivningen udtalte hr. AYRAL (H10): "nous n'avons pas le pouvoir d'intervention auprès des États membres pour nous assurer qu'ils respectent, qu'ils appliquent la législation de la même manière. Nous pouvons nous assurer qu'ils appliquent correctement la législation, mais nous ne pouvons pas nous assurer qu'ils appliquent la législation de la même manière. Et c'est pour cela que nous allons faire des propositions pour compléter le cadre réglementaire pour les produits, afin de donner la garantie aux opérateurs et aux consommateurs que la législation technique européenne sera appliquée de la même manière dans tous les États membres."

3. Manglende gennemførelse af fællesskabslovgivningen - overtrædelsesproceduren

Kommissionen indleder overtrædelsesproceduren i henhold til EF-traktatens artikel 226 enten som reaktion på en klage fra en klager i medlemsstaten eller på eget initiativ (oplysninger indhentet fra f.eks. medierne, Europa-Parlamentets spørgsmål osv.).

Hr. VOGENAUER beskrev den fremgangsmåde, der følges i praksis: "De opfører potentielle overtrædelser i et register. Dernæst henvender de sig til medlemsstaterne og anmoder om yderligere oplysninger under forhandlinger. Først da indledes den officielle overtrædelsesprocedure. De sender en åbningsskrivelse til medlemsstaten og angiver normalt en svarfrist. Efter fristens udløb fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse, ligeledes med en tidsfrist, og det er først, hvis medlemsstaten ikke overholder den, at hele sagen henvises til EF-Domstolen. Kommissionen har ingen retlig forpligtelse til at gøre det, den kan i høj grad foretage sit eget skøn."

Hr. VOGENAUER påpegede imidlertid, at "der er en hel del problemer med denne procedure. For det første fungerer den først, når skaden er sket. Medlemsstaten skal allerede have misligholdt sine forpligtelser. Det største problem er, at der ikke er nogen faste og endelige frister, så hele proceduren er meget langsommelig. Det tager ca. ... 45 måneder mellem registreringen af en klage og en evt. henvisning til domstolene. En medlemsstat kan misligholde sine forpligtelser i over fire år, før hele sagen henvises til domstolene. Faktisk kan nogle medlemsstater udnytte det til egen fordel og trække tiden ud, og hvis bare de svarer før udløbet af den endelige frist, kan de fortsætte uden nogen form for sanktioner. Et andet problem er Kommissionens skøn. Hverken Rådet, Europa-Parlamentet eller en enkeltperson kan indbringe sagen for domstolene. De kan kun rapportere eller fremsætte en klage over for Kommissionen eller Europa-Parlamentet."


PR\659626DA.doc 377/404 PE 386.573v02-00

DA

527 Ifølge kilder i Kommissionen (H10) er 39 sager indtil videre blevet behandlet i henhold til EF-traktatens artikel 228 (4 % af overtrædelsesprocedurerne), og kun i fire sager har EF-Domstolen faktisk pålagt den pågældende medlemsstat en økonomisk sanktion (referat, s.14, afsnit 9).528 H10-referat, s. 14, afsnit 10.529 H10-referat, s. 9, afsnit 5.

Kommissionen påpegede, at overtrædelsesproceduren har udviklet sig gennem tiden, og den er i dag, stadig ifølge Kommissionen, forbedret gennem to supplerende instrumenter:

For det første er der den forholdsvis nye bestemmelse i artikel 228, som giver EF-Domstolen beføjelse til at pålægge en pengebøde, hvis en medlemsstat vedbliver med ikke at rette sig efter en dom i henhold til artikel 226 - "en cas de non-respect de l'arrêt de la Cour, la Commission peut saisir une deuxième fois et la Cour peut imposer une astreinte financière pour contraindre l'État membre à exécuter son premier arrêt (article 228 TEC). ... Cette nouvelle politique de la Commission est évidemment destinée à prévenir les cas de non-exécution des arrêts de la Cour, par la menace de sanctions financières. Cette menace est efficace"527. Hr. VOGENAUER var dog kritisk, da han påpegede, at "dette er så langsommeligt, at Grækenland [da der blev gjort brug af dette første gang] blev dømt til at betale en tvangsbøde 13 år efter, at den indledende klage var indgivet. Siden 1993 er der kun afsagt tre domme om netop denne procedure."

For det andet, som fru DURAND påpegede, "dans quelques cas, la Commission a soumis à la Cour des affaires en urgence et elle a demandé à la Cour d'imposer la suspension de la mesure litigieuse. Des arrêts de la Cour ont donc pu être obtenus dans des délais très brefs. Cette procédure particulière obéit évidemment à des conditions strictes sur l'urgence, qui ne sont pas souvent réunies". I spørgsmålet om udstedelse af tvangsbøder ved fejlagtig anvendelse af EF-lovgivning mente fru DURAND, at "jusqu'à présent, on a plutôt un système où les droits de la défense doivent pouvoir s'exercer et, par conséquent, l'imposition immédiate de pénalités me semble difficilement envisageable. Un des moyens de pression qu'on utilise aussi, c'est que, dans l'hypothèse où l'infraction se circonscrit dans le cadre des Fonds structurels, la Commission suspend les paiements aux États membres, ce qui est un moyen de pression assez efficace."528

Fru DURAND konkluderede, at "les méthodes mises en place pour assurer le contrôle de l'application du droit communautaire se sont diversifiées dans le but d'obtenir une mise en conformité plus rapide... Les méthodes doivent être améliorées. Elles reposent nécessairement sur une responsabilisation accrue des États membres mais aussi sur une diversification des moyens et des méthodes selon les types d'infraction."529

Fru DURAND sagde: "Kommissionen påviser årligt ca. 1.000-1.500 tilfælde af ukorrekt anvendelse af fællesskabsretten, enten ukorrekt anvendelse af traktaten eller ukorrekt anvendelse af direktiverne. Borgeres og virksomheders klager er den primære informationskilde til påvisning af tilfælde af ukorrekt anvendelse". Andelen af sager, som Kommissionen indleder automatisk, er stigende og repræsenterer knap halvdelen af tilfældene af ukorrekt anvendelse. For øjeblikket verserer der ca. 3.500 sager. Ca. 40 % af dem afsluttes


PE 386.573v02-00 378/404 PR\659626DA.doc

DA

efter åbningsskrivelsen, og yderligere ca. 40 % afsluttes i forbindelse med den begrundede udtalelse. Kommissionen indbringer årligt ca. 170 sager for EF-domstolen, dvs. ca. 10 %.


PR\659626DA.doc 379/404 PE 386.573v02-00

DA

530 Kommissionens indsats i forbindelse med overvågning af gennemførelsen af det tredje livsforsikringsdirektiv behandles indgående i denne beretnings del II, afsnit II.2.

531 Se især Europa-Parlamentets beslutning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004) og Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse, konsekvenser og virkninger af den gældende lovgivning om det indre marked, begge vedtaget den 16. maj 2006. Se også Kommissionens 21. og 22. årsberetning (KOM(2004)0839 og KOM (2005)0570).

III. Nødvendigheden af at sikre en samlet tilgang til gennemførelsen

Udvalget er ikke i tvivl om, at Kommissionen gennemførte sin overvågning af gennemførelsen af 3LD i overensstemmelse med den filosofi, der var fremherskende på det tidspunkt530. Derfor kontrollerede den blot den formelle retlige omsættelse af 3LD's bestemmelser til britisk lovgivning. Der blev imidlertid ikke foretaget nogen evaluering af kvaliteten af den nationale lovgivning, der omsatte 3LD. Endvidere og som det vigtigste var der ingen overvågning af de efterfølgende faser af gennemførelsesprocessen, dvs. de nationale myndigheders praktiske anvendelse af 3LD. At der ikke var nogen klager fra enkeltpersoner, er ingen undskyldning for den manglende overvågning af anvendelsen. Kommissionens passive holdning illustreres af, at den ikke blev opmærksom på problemerne før i begyndelsen af 2001, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet begyndte at kontakte institutionen på vegne af deres vælgere, som var forsikringstagere i ELAS.

Udvalget er heller ikke i tvivl om, at der bør være en mere aktiv, om end stikprøvebaseret, kontrol med vigtige direktiver. Dette kræver nødvendigvis, at Kommissionen kontrollerer nationale tiltag. Denne manglende kontrol er en systematisk svaghed, der findes i institutionen.

Den passive rolle, som Kommissionen har spillet i forbindelse med overvågning af anvendelsen af 3LD, er ikke blot en naturlig følge af en vis filosofi, hvor der blev lagt for stor vægt på at udarbejde lovgivning og mindre på at sikre dens gennemførelse, men er tillige til en vis grad en følge af, at Kommissionen har afsat for få ressourcer til dette område. Ressourcemangel er fortsat et problem i forbindelse med overvågning af gennemførelse (navnlig sproglig kapacitet, eftersom den modtagne gennemførelseslovgivning ikke engang bliver oversat). Det står klart, at Kommissionen kun kan gennemføre den bedst mulige overvågning af omsættelsen, hvis den har flere midler til rådighed. I forbindelse med det tredje livsforsikringsdirektiv gjorde ressourcemanglen det nødvendigt at anvende eksterne konsulenter, der gennemførte en ufuldstændig undersøgelse af dårlig kvalitet, hvilket fremgår af denne beretnings del II. Det skal imidlertid understreges, at Kommissionen undlod at føre tilsyn med de eksterne konsulenters arbejde på en måde, der ville have sikret en tilfredsstillende analyse af medlemsstaternes omsættelse af det tredje livsforsikringsdirektiv.

***

Der synes at være enighed om, at det er nødvendigt, at alle de europæiske institutioner overvejer spørgsmålet om overvågning af gennemførelse nøjere531, både hvad angår omsættelse


PE 386.573v02-00 380/404 PR\659626DA.doc

DA

og anvendelse. Korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen er et centralt element i EU's institutionelle system. Den er en forudsætning for europæiske bestemmelsers effektivitet og for respekten for ligestilling mellem medlemsstaterne. Desuden garanterer den, at virksomheder, forbrugere og borgere kan udøve deres rettigheder i henhold til fællesskabsretten hurtigt og effektivt.

Korrekt og hurtig gennemførelse af europæisk lovgivning er en integreret og vigtig del af strategien om bedre lovgivning, som er kernen i den relancerede Lissabon-dagsorden for vækst og beskæftigelse fra 2005. Målet er at forbedre EU's politikker ved at styrke deres gennemsigtighed, sammenhæng, effektivitet og virkning, samtidig med at offentlighedens deltagelse i og ansvar for deres udvikling fremmes. Bestræbelser på at forbedre de lovgivningsmæssige rammer vil kun skabe de forventede resultater, hvis europæisk lovgivning anvendes korrekt og effektivt.

Den aktuelle tilgang til overvågning af gennemførelse er stadig for ofte kendetegnet ved et snævert fokus på formel retlig omsættelse. Det, der i stedet for kræves, er, at EU's institutioner anvender en vedvarende og direkte tilgang til gennemførelse i alle processens forskellige faser med at omsætte EU's lovgiveres hensigter til praktiske virkninger for de europæiske borgere. Således indebærer et nyt begreb om dynamisk omsættelse, at overvågningen af gennemførelsen foregår over en længere periode og ikke bare er en nyttesløs bureaukratisk engangsprocedure, hvilket alt for ofte er tilfældet. Hvad endnu vigtigere er, skal lovgivernes oprindelige ønske og hensigt respekteres.

Faktisk bør målet om at sikre effektiv gennemførelse tages i betragtning allerede under udarbejdelsen og vedtagelsen af lovgivningen. Dette er blevet anerkendt i kraft af programmet for bedre lovgivning, men der skal fortsat gøres en indsats for at sikre, at EU-lovgivningen bliver klarere og enklere at gennemføre. Problemer med omsættelse og gennemførelse af lovtekster skyldes ofte deres mangelfulde affattelse. De europæiske lovgivende myndigheder har således et stort ansvar i denne sammenhæng, og de bør derfor undgå komplicerede og uklare kompromiser under forhandlinger. F.eks. skaber tvetydigheder i en tekst juridisk usikkerhed og uoverensstemmelser, når den omsættes til national ret, med deraf følgende risiko for konkurrenceforvridning og fragmentering af det indre marked. Derfor ville det være ønskværdigt, at alle fællesskabsinstitutioner, som deltager i lovgivningsprocessen, allerede påudarbejdelsestidspunktet tager hensyn til de mulige vanskeligheder, der er forbundet med anvendelse af EU-lovgivningen, ved at gøre en større indsats for på forhånd at vurdere de vanskeligheder, som kan tænkes at opstå.

Når der vedtages EU-lovgivning er det desuden vigtigt, at det forlanges af medlemsstaterne, at de forelægger såkaldte sammenligningstabeller med oplysninger om, hvordan de enkelte bestemmelser er omsat til national lovgivning. Kommissionen har nu det princip at inddrage et krav om sammenligningstabeller i sine forslag. Desværre bliver de fjernet under lovgivningsproceduren i tre fjerdedele af alle tilfælde. Det er sandsynligt, at mange medlemsstater mener, at disse sammenligningstabeller er besværlige, og derfor forsøger at tage


PR\659626DA.doc 381/404 PE 386.573v02-00

DA

532 Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens 21. og 22. årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004) - P6_TA(2006)0202.

den bestemmelse ud af forslaget, hvilket ofte lykkes. Derfor er det vigtigt, at Europa-Parlamentet konsekvent støtter fastholdelse af sammenligningstabeller i ny lovgivning.

Når EU-lovgivningen er vedtaget, skal der gøres en større indsats for proaktivt at hjælpe medlemsstaterne med at omsætte den til national lovgivning, f.eks. gennem regelmæssig udgivelse af fortolkningsmeddelelser eller vejledende dokumenter. Desuden bør gennemførelsesworkshopper og -seminarer anvendes mere systematisk, for de giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for at udveksle synspunkter og drøfte den korrekte omsættelse af vigtige bestemmelser og krav i EU-direktiver og kan dermed bidrage til en mere ensartet gennemførelse over hele EU.Efterfølgende bør Kommissionen under overvågning af omsættelsen ikke bare kontrollere, om EU-bestemmelserne er omsat formelt, men også være mere opmærksom på at evaluere kvaliteten af gennemførelsesforanstaltningerne, eftersom mange tilfælde af ukorrekt gennemførelse skyldes den nationale lovgivnings ringe kvalitet, hvilket til tider er en følge af medlemsstaternes bevidste bestræbelser på at undergrave EU-lovgivning af politiske, administrative og økonomiske grunde. Desuden omsættes direktiver ofte fragmenteret, dvs. ikke i en enkelt national lov, men spredt over forskellige love på forskellige niveauer i det retlige hierarki. Det er indlysende, at denne måde at omsætte på, selv om den juridisk set er lovlig, ikke letter hverken overvågningen af gennemførelsen eller gennemsigtigheden. I denne forbindelse er det på sin plads at citere kommissær McCreevy (H8): "Men for at være brutalt ærlig skulle man for nogle af omsættelsernes vedkommende være et stort geni for at finde nålen i høstakken i form af, hvor det oprindelige EU-direktiv befinder sig i den pågældende gennemførelseslovgivning." Disse spørgsmål skal behandles, når Kommissionen vurderer omsættelsens kvalitet.

Det vigtigste er dog, at der skal være en mere systematisk og proaktiv vurdering af, hvordan EU-lovgivningen anvendes i praksis. I forbindelse med vigtige direktiver bør Kommissionen ikke blot afvente klager og rapporter fra medierne, før den begynder at undersøge eventuelle problemer. I stedet for bør den være proaktiv og undersøge den praktiske anvendelse af vigtig EU-lovgivning i alle medlemsstaterne. Den bør først vurdere, om anvendelsen i praksis opfylder EU's krav, og dernæst evaluere, om de opnåede resultater svarer til de oprindelige mål. Kommissionen bør regelmæssigt aflægge rapport om sine konklusioner til Europa-Parlamentet. Hvis det konkluderes, at målene ikke er nået, bør der overvejes lovændringer.

Der er også et presserende behov for at fremskynde overtrædelsesprocedurerne. Kommissionen holder for øjeblikket fire årlige møder med henblik på at indlede eller følge op på overtrædelsesprocedurer, og at alle beslutninger (fra den første åbningsskrivelse til beslutningen om at indbringe sagen for Domstolen) træffes af kommissærkollegiet. I sin beslutning af 16. maj 2006532 anmodede Europa-Parlamentet om "at man nøje overvejer muligheden af at forkorte den interne procedure i den indledende fase ved, at hvert enkelt kommissionsmedlem får beføjelse til at fremsende åbningsskrivelser til medlemsstaterne inden


PE 386.573v02-00 382/404 PR\659626DA.doc

DA

533 Punkt 7.534 Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse, konsekvenser og virkninger af den gældende lovgivning om det indre marked (P6(2006)0204).535 Punkt 13.536 Punkt 14.537 Europa-Parlamentets beslutning P6_TA(2006)0202, punkt 16.538 Europa-Parlamentets beslutning P6_TA(2006)0202, punkt 17.

for medlemmets ansvarsområde, således som det i øvrigt allerede praktiseres, hvis en medlemsstat ikke inden for den fastsatte frist har gennemført EU-retten i sin nationale lovgivning.533"Under henvisning til nødvendigheden af en hurtig og målrettet indsats påafgørende områder anmodede Europa-Parlamentet i en anden beslutning534 om, at Kommissionen "etablerer en gennemsigtig og forenklet procedure for overtrædelser, der kan anvendes på prøvesager inden for det indre marked, og at den informerer Parlamentet om, hvordan dens prioritetskriterier for håndtering af overtrædelser ... i praksis bliver screenet, og hvordan klagerne bliver gjort bekendt hermed"535, og det opfordrede indtrængende til indførelse af "sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse."536

Betydningen af gennemførelse kunne understreges yderligere af udpegningen af en kommissær, der har det direkte ansvar for omsættelse og anvendelse af EU-lovgivning og bistås af en særlig taskforce for omsættelse og anvendelse i Kommissionen. Hvis Kommissionen virkelig ønsker at øge sin indsats på dette vigtige område, vil udpegningen af en kommissær, der specifikt har ansvar for denne opgave, ikke blot sende et klart politisk signal, men også bidrage til at koordinere alle de bestræbelser, som de forskellige generaldirektorater og EU's generalsekretariat for øjeblikket hver især og i varierende grad gør sig. Denne kommissær ville få ansvar for alle horisontale tjenester, der beskæftiger sig med gennemførelse, og være ansvarlig for samordning af de øvrige vertikale afdelinger i alle generaldirektorater.

Parlamentet har allerede foreslået, at medlemsstaterne også "udpeger politikere med ansvar for overtrædelsespolitikken på nationalt plan"537, og opfordret Kommissionen til at kræve, at medlemsstaterne "sikrer, at de overtrådte fællesskabsbestemmelser anvendes med tilbagevirkende kraft, således at alle følger af overtrædelsen afhjælpes, idet Kommissionen omgående går videre med proceduren i EF-traktatens artikel 228, såfremt overtrædelsen fortsætter."538

Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bør i stigende grad involveres og inddrages i overvågningen af gennemførelsen af fællesskabslovgivningen. En begrænsning af mængden af fællesskabslovgivning skal ledsages af mere vægt på dens gennemførelse.

Europa-Parlamentet bør i denne forbindelse spille en fremtrædende rolle uden dog at gribe ind i de beføjelser og forpligtelser, som Kommissionen har i henhold til traktaterne. Kommissionen og Parlamentet bør oprette permanente kommunikationskanaler og indlede en struktureret dialog om gennemførelsesspørgsmål. Dette skal ske på det højeste politiske plan og følges op gennem inddragelse af de forskellige kompetente organer i Parlamentet. Disse to institutioners samarbejde er af største betydning, selv om hovedansvaret for gennemførelse ligger hos


PR\659626DA.doc 383/404 PE 386.573v02-00

DA

Kommissionen som traktaternes vogter.

Årsrapporten om gennemførelsen af fællesskabsretten bør blive et dynamisk redskab for Parlamentet, som løbende overvåges af de parlamentariske udvalg. I stedet for at være et statisk årligt dokument bør den være et instrument, som udvalgene kan anvende til at føre tilsyn med EU-tiltag på gennemførelsesområdet. Retsudvalget, som har ansvar for bedre lovgivning, bør deltage aktivt i samordning og kontakt med de relevante tjenester i Kommissionen og med Parlamentets ledelsesstrukturer såsom Præsidiet og Formandskonferencen.

Den særlige kommunikation mellem Kommissionen og de parlamentariske udvalg på området bør være permanent og struktureret. Parlamentet bør tilpasse sine procedurer med henblik påat deltage mere aktivt i overvågningen af gennemførelsen af lovgivning i medlemsstaterne. Parlamentets beslutningstagende organer bør overveje i udvalgene at udpege permanente ordførere for gennemførelse eller taskforcer med ansvar for at følge op på gennemførelsen af vigtig lovgivning, der er vedtaget af de enkelte udvalg. Den kompetente ordfører bør alene eller bistået af ovennævnte permanente strukturer spille en aktiv rolle på dette område. Det bør også overvejes, om forretningsordenen bør ændres, så Parlamentet kan deltage mere aktivt i overvågningen af gennemførelsen.De nationale parlamenter bør også spille en vigtig rolle. Inddragelsen af nationale lovgivende organer i europæiske anliggender er øget væsentligt i de senere år, og det vil den fortsætte med i fremtiden. På dette område bør der udvikles mekanismer for at sikre, at nationale parlamenter (og regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser) kan deltage aktivt i overvågningen af fællesskabslovgivningen. De lovgivende organer i medlemsstaterne er særligt involverede i gennemførelsesspørgsmålet og bør derfor være villige til at forbedre samarbejdet med Europa-Parlamentet. Samarbejdsstrukturerne findes til en vis grad allerede, og det skulle være muligt at anvende dem til dette formål.

Som tidligere anført har medlemsstaterne en vis fleksibilitet, når de omsætter EU-lovgivning til national lovgivning. Direktiver giver i sagens natur medlemsstaterne mulighed for at vælge gennemførelsesform og -metode. På den måde kan direktiver let integreres i forskellige nationale retssystemer, administrative ordninger og traditioner. Men samtidig kan disse forskellige nationale holdninger og traditioner føre til forskellig anvendelse af direktivet og dermed forskellige grader af effektivitet. Det er uacceptabelt på følsomme områder såsom gensidig anerkendelse af finansielle tjenester, hvor forbrugerne forventer ensartede tilsynsstandarder over hele EU. Desuden kan direktiver miste deres effektivitet som følge af deres omsættelse til national lovgivning på grund af de problemer, der er nævnt ovenfor (f.eks. sproglige vanskeligheder, fragmenteret omsættelse), eller fordi medlemsstaterne bevidst vælger at omsætte dem på en måde, der undergraver deres effektivitet. Det må derfor anbefales, at der bruges forordninger og ikke direktiver som den normale lovgivningsform til at lovgive om særligt følsomme spørgsmål for bedre at opnå lovgivernes formål.

Men hvis valget falder på et direktiv og ikke en forordning, er det tilrådeligt, at det indeholder


PE 386.573v02-00 384/404 PR\659626DA.doc

DA

539 Nærmere oplysninger i del II, afsnit II.1.

maksimale harmoniseringskrav og ikke minimumsstandarder. Direktiver bør indeholde klare og utvetydige krav, som ikke giver mulighed for fortolkning og begrænser de nationale myndigheders skøn. Undtagelsesbestemmelser og frivillige krav bør om muligt undgås, for de mindsker sammenhængen på EU-plan og lovgivningens effektivitet. Dette sås af den mulighed, som medlemsstaterne fik i 3LD til at beslutte, hvorvidt bonus uden for kontraktforhold skulle opføres i reserven (1.D, artikel 18)539.


PR\659626DA.doc 385/404 PE 386.573v02-00

DA

KONKLUSIONER DEL V - KOMMISSIONENS ROLLE


PE 386.573v02-00 386/404 PR\659626DA.doc

DA

540 See Part V Section III, p.314; see also in Part II Section II.2.1, pp 85-81, and Part II Section II.2.2, pp 92-94.

PART V - ROLE OF THE COMMISSION

The Commission’s role in the Equitable Life crisis

The committee is of the opinion that the Commission did not monitor the application of the 1.3LD effectively , although it may be said to have followed the prevailing practice at that time. The committee believes that the Commission should have taken a much more proactive stance and not simply waited for complaints to arrive.

The committee believes that a dynamic approach to implementation on the part of the 2.Commission and the Member States, considering both black letter law of the legislative text but also the aims of the legislation and the method of its practical application, would most likely have highlighted and brought to the fore the deficiencies in the application of the 3LD.

The committee believes that the study requested by the Commission on 3LD transposition 3.in the UK was unhelpful, incomplete and of poor quality and did not raise any substantial key points, one of its main weaknesses being that it was undertaken shortly after transposition and did not benefit from a longer period in which to evaluate implementation over time.

The committee believes that the introduction of options within the Directive diminished its 4.coherence and effectiveness and furthermore hindered the implementation and application of EU law, opening the door to Member State gold-plating and differing standards. This was illustrated by the option given to Member States in the 3LD to choose whether non-contractual bonuses were to be reserved (Art. 18, 1.D)

Systematic weaknesses highlighted by the Inquiry

The committee is of the opinion that, as has been depicted in the different Parts of this 5.report540, the ELAS case has brought to the surface the existence, on the part of the Commission, of certain systematic weaknesses related to the proper monitoring of the implementation of EU law.

The committee is of the opinion that, even though the situation seems to have improved 6.recently, the ELAS case attests that the Commission has in the past adopted a formalistic and static role in the monitoring of the transposition of Community law which, while it might have been in line with the philosophy prevailing at the time, is certainly no longer acceptable. The case of ELAS adds weight to the urgent need for a more dynamic and comprehensive concept of implementation of EC legislation.


PR\659626DA.doc 387/404 PE 386.573v02-00

DA

541 See Part II Section II.2.2, p. 94.

The committee is of the opinion that the present inquiry also highlights another systematic 7.weakness within the Commission, namely the lack of resources in terms of staff devoted to the monitoring of transposition. In particular, it shows541 how the Commission relied too heavily in its monitoring on contracted consultants which, in the ELAS case, produced an incomplete and poor quality study.

The committee demands for increased awareness, on the part of the Commission and 8.especially the Member States, of linguistic problems and issues surrounding the implementation of EU legislation.


PE 386.573v02-00 388/404 PR\659626DA.doc

DA

DEL VI - Undersøgelsesudvalgs rolleom de parlamentariske undersøgelsesudvalgs beføjelser og kompetencer


PR\659626DA.doc 389/404 PE 386.573v02-00

DA

INDHOLD DEL VI

I. Undersøgelsesudvalget: den aktuelle situation

II. Begrænsninger af den aktuelle status

III. Bilag

Konklusioner


PE 386.573v02-00 390/404 PR\659626DA.doc

DA

542 Artikel 193.543 EFT L 113 af 19.5.1995.544 Siden sit første direkte valg har Parlamentet vist stor interesse for undersøgelsesudvalg. Faktisk nedsatte Parlamentet i de første 10 år efter 1979 en række af disse udvalg, om end med meget begrænsede beføjelser. Efter afgørelsen fra 1995 er der kun nedsat to undersøgelsesudvalg: Det Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse (A4-0053/97) og Det Midlertidige Undersøgelsesudvalg om BSE. De to udvalg havde mere eller mindre samme arbejdsmetode. Efter Parlamentets beslutning om at give mandatet (i begge tilfælde langt mere detaljeret end i EQUI's tilfælde) fulgte der høringer og delegationer. Der var ingen interimsberetninger. Det Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse anmodede om en forlængelse på tre måneder, som blev bevilget. Til sidst udarbejdede de begge en lang beretning og et udkast til henstilling, som blev sendt til plenarforsamlingen. Plenarforsamlingen stemte kun om

I. Undersøgelsesudvalget: den aktuelle situation

1). Retten til at nedsætte midlertidige undersøgelsesudvalg til at undersøge "påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten", medmindre sagen er sub judice, er et vigtigt element i Europa-Parlamentets tilsynsbeføjelser i lighed med bl.a. behandling af andragender og udnævnelsen af en ombudsmand.

Parlamentariske undersøgelsesudvalg giver mulighed for en tilbundsgående undersøgelse af et bestemt spørgsmål. De bringer også de spørgsmål, der undersøges, i offentlighedens søgelys, og er i den forstand ikke blot nyttige til at sætte visse emner på den politiske dagsorden, men også til at forbedre Parlamentets undersøgelses- og kontrolbeføjelser.

Den almindelige praksis med at nedsætte undersøgelsesudvalg fik formel juridisk anerkendelse i Maastricht-traktaten, hvor der blev tilføjet en ny artikel til EF-traktaten om, at Parlamentet har ret til at nedsætte sådanne udvalg til at undersøge "påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, medmindre de påståede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilfælde denne retslige behandling først skal afsluttes."542

2). Denne nye artikel (i dag EF-traktatens artikel 193) indeholder ingen oplysninger om, hvilke beføjelser et undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet har, men det fastsættes, at de nærmere vilkår fastlægges ved interinstitutionel aftale. Denne aftale blev indgået i afgørelse 95/167 truffet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse543.

Der blev først opnået enighed om denne afgørelse efter to års forhandlinger og store indrømmelser fra Parlamentets side. Parlamentets undersøgelsesret blev dog styrket betydeligt i forhold til situationen før Maastricht-traktaten.

3). Erfaringerne med undersøgelsesudvalg siden vedtagelsen af ovennævnte afgørelse er begrænsede, eftersom kun to undersøgelsesudvalg er blevet nedsat i den periode544, og der er,


PR\659626DA.doc 391/404 PE 386.573v02-00

DA

den korte henstilling om støtte af beretningen (i BSE-udvalgets tilfælde var der tale om en beslutning). 545 A2-100/86.

så vidt vides, ikke gennemført nogen tilbundsgående undersøgelse af Parlamentets beføjelser, opgaver og adfærd, når det udøver sin undersøgelsesret.

Et undersøgelsesudvalgs beskaffenhed var beskrevet i begrundelsen i PROUT-betænkningen545, som for første gang indførte bestemmelserne om undersøgelsesudvalg i forretningsordenen. Der står: "Undersøgelsesudvalg er slet ikke politiske udvalg. De beskæftiger sig ikke med fremtiden og ser på gældende fællesskabsret og den måde, hvorpåden er blevet gennemført enten af Kommissionen eller af medlemsstaterne. De undersøger, om der er lovovertrædelser eller elementer af fejl eller forsømmelser eller korruption i forvaltningen af lovgivningen. Med andre ord bistår de Parlamentet i dets rolle som tilsynsførende ...".

4). Det fremgår tydeligt af ovenstående, at denne type udvalgs undersøgelsesfunktion kræver præcise grænser for deres aktiviteter og en lille udvidelse af deres beføjelser og opgaver i forhold til et stående eller normalt midlertidigt udvalg.

Mandatets omfang og begrænsninger

5). Det er vigtigt at huske på, at et undersøgelsesudvalgs handlemuligheder er fastsat i primær ret og afledt ret, nemlig EF-traktatens artikel 193, afgørelse 95/167, de relevante artikler i forretningsordenen og det mandat, som Parlamentet har vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 176, stk. 3.

I henhold til traktaten, afgørelsen og forretningsordenen kan Parlamentet nedsætte et undersøgelsesudvalg "til at undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten" begået af en EU-institution, af en medlemsstat eller af personer, som i henhold til fællesskabsretten er bemyndiget til at anvende denne. Et midlertidigt undersøgelsesudvalg kan ikke undersøge forhold, der er under retslig behandling ved en national retsinstans eller en af Fællesskabernes retsinstanser, så længe denne retslige behandling ikke er afsluttet (EF-traktatens artikel 193 og 1995-afgørelsens artikel 3).

6). Heraf følger, at mandatet bliver temmelig omfattende, og derfor er det vigtigt at understrege, at undersøgelsernes omfang i ovennævnte dokumenter ikke udtrykkeligt begrænses til overtrædelser eller fejl eller forsømmelser, som fællesskabsinstitutioner angiveligt er ansvarlige for: Medlemsstaterne, dvs. alle deres organer og forvaltninger, kan ogsåundersøges.

I traktaten og afgørelsen fastsættes der således tre begrænsninger for et parlamentarisk undersøgelsesudvalg: Det skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, disse handlinger skal


PE 386.573v02-00 392/404 PR\659626DA.doc

DA

546 Ombudsmandens årsberetning 1996.547 EFT C 292/168 af 21.9.1998.

angiveligt være udført af fællesskabsforvaltninger eller nationale forvaltninger, og det har ikke ret til at undersøge sager, der er under retslig behandling ved en national retsinstans eller en af Fællesskabernes retsinstanser.

7). Det er uvist, om udvalget kan undersøge en sag, der er under retslig behandling ved en retsinstans i et tredjeland. I traktaten skelnes der ikke, der henvises blot til "forhold er under retslig behandling", mens der i afgørelsens artikel 2, stk. 3, entydigt henvises til en national retsinstans eller en af Fællesskabernes retsinstanser. Der er ingen retspraksis fra EF-Domstolen om emnet, så i princippet lader det til, at sub judice-begrænsningen bør anvendes på nationale retsinstanser eller en af Fællesskabernes retsinstanser, måske bortset fra i de tilfælde, hvor formålet med retssagen er at standse et undersøgelsesudvalgs undersøgelser. Begrænsningen skal også forstås i snæver forstand: Den vedrører kun den specifikke verserende sag og kan ikke udvides til tilsvarende eller beslægtede sager.

8). Betydningen af fejl eller forsømmelser er ikke defineret i den primære eller afledte fællesskabsret. Ombudsmandens årsberetning for 1996 indeholder imidlertid efter anmodning fra Europa-Parlamentet følgende definition af begrebet fejl eller forsømmelser:

Der er klart tale om fejl og forsømmelser, hvis en af Fællesskabets institutioner eller organer ikke handler i overensstemmelse med traktaterne og retsakter, som er bindende for den, eller hvis den ikke overholder de regler og retsgrundsætninger, der er fastslået af Domstolen og Retten i Første Instans.

Mange andre forhold kan også udgøre fejl eller forsømmelser, herunder administrative uregelmæssigheder, administrative undladelser, magtmisbrug, urimelighed, fejl eller inkompetence, forskelsbehandling, undgåelige forsinkelser, nægtelse af oplysninger, uagtsomhed osv.546

Europa-Parlamentet har støttet denne tilgang i sin beslutning af 16. juli 1998547.

9). Undersøgelsesudvalget er også begrænset af sit mandat, det oprindelige formål med dets nedsættelse og dets eksistensberettigelse og kan ikke undersøge ud over det mandat, som Parlamentet har givet det. Afgørelsen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg skal indeholde oplysninger om dets formål (1995-afgørelsens artikel 2, stk. 1, in fine).

10). Endelig er undersøgelsesudvalget begrænset af den frist for afgivelse af beretning, der er fastsat i mandatet (1995-afgørelsens artikel 2, stk. 1, in fine). Fristen må højst være 12 måneder fra den dato, hvor det blev nedsat, men kan to gange forlænges med tre måneder (afgørelsens artikel 2, stk. 4, og forretningsordenens artikel 176, stk. 4).


PR\659626DA.doc 393/404 PE 386.573v02-00

DA

Beføjelser og opgaver

11). Uanset bestemmelserne i forretningsordenen og afgørelse 95/167 er et undersøgelsesudvalgs forhandlinger og beføjelser de samme som for stående udvalg (forretningsordenens artikel 176, stk. 2). Er et undersøgelsesudvalg af den opfattelse, at en af dets rettigheder er blevet tilsidesat, anmoder det Parlamentets formand om at træffe de fornødne foranstaltninger (artikel 176, stk. 6).

12). De fleste af et undersøgelsesudvalgs udvidede beføjelser findes i artikel 3 i afgørelse 95/167. I artikel 3, stk. 1, fastsættes det, at et udvalg foretager de undersøgelser, der er nødvendige for at undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med tilsynsbeføjelserne som nævnt i dette notat. Fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne er i henhold til EF-traktatens artikel 10 særligt forpligtede til at samarbejde med udvalget.

13). I afgørelsens artikel 3, stk. 4, fastsættes det, at medlemsstaternes myndigheder og Fællesskabernes institutioner og organer udleverer sådanne dokumenter til undersøgelsesudvalget, som er nødvendige for udøvelsen af dets opgaver, medmindre de af særlige grunde er forhindret deri (national sikkerhed, fællesskabslovgivning osv.). I artikel 3, stk. 5, andet punktum, og stk. 6, præciseres denne forpligtelse til at give oplysninger (institutionerne udleverer ikke dokumenter fra en medlemsstat til udvalget uden først at have oplyst den pågældende stat herom).

Udvalget har ret til, at en person, der har beføjelse til at repræsentere den pågældende regering, giver det meddelelse om alle hindringer som følge af tavshedspligt. Denne meddelelse skal være begrundet.

14). I artikel 3, stk. 8, fastsættes det, at undersøgelsesudvalget kan anmode enhver anden person (dvs. andre personer end embedsmænd eller EU-tjenestemænd) om at afgive vidneudsagn for udvalget i det omfang, det er nødvendigt for, at det kan udføre sine opgaver. Det står klart, at udvalget ikke har beføjelse til at forpligte en borger til at afgive vidneudsagn, hvis denne ikke ønsker det.

Samtidig underretter udvalget enhver person, der er nævnt i forbindelse med en undersøgelse, og som kunne lide skade derved. Udvalget hører personen på dennes begæring (artikel 3, stk. 8).

Hvad angår opgaverne, skal udvalget respektere visse proceduremæssige begrænsninger:

15). I artikel 2, stk. 2, fastsættes det, at afhøringerne og vidneforklaringerne normalt er offentlige, men at ethvert vidne og enhver sagkyndig har ret til at afgive forklaring eller at


PE 386.573v02-00 394/404 PR\659626DA.doc

DA

vidne for lukkede døre. Dørene lukkes efter anmodning fra en fjerdedel af udvalgets medlemmer eller fra nationale myndigheder eller EU-institutioner, eller hvis det midlertidige undersøgelsesudvalg behandler hemmelige dokumenter.

I forretningsordenens artikel 176, stk. 8, fastsættes det, at formanden sørger for, at eventuelle krav om fortrolighed overholdes, og i artikel 176, stk. 9, gives der anvisninger på behandling af dokumenter, der er fremsendt under den forudsætning, at de behandles fortroligt eller som hemmelige. Forretningsordenens bilag VII, del A, om behandling af fortrolige dokumenter, der fremsendes til Parlamentet, finder anvendelse.

16). I afgørelsens artikel 4, stk. 1, fastsættes det, at de oplysninger, som udvalget indsamler, udelukkende er bestemt til brug for udførelsen af dets opgaver. De må ikke offentliggøres, når de omfatter elementer, der er dækket af tavsheds- eller fortrolighedspligt. Det fastsættes, at medlemmerne af udvalget har tavshedspligt, hvad angår privilegerede oplysninger. Det samme gælder for EU-personale og andet personale i Europa-Parlamentet eller medlemmernes personale. Det står klart, at EU-tjenestemænd underkastes disciplinære sanktioner, hvis de ikke overholder tavshedspligten i henhold til denne artikel eller til afgørelse 95/167. Det samme gælder nationale embedsmænd. For privatpersoner eller medlemmer gælder ansvaret kun i forbindelse med de relevante nationale domstole eller parlamentariske disciplinære sanktioner for medlemmer (forretningsordenens bilag VII).

17). I forretningsordenens artikel 176, stk. 7, fastsættes det, at enhver, der vidner for et undersøgelsesudvalg, kan påberåbe sig de rettigheder, vedkommende ville have som vidne ved en retsinstans i sit hjemland. Der skal informeres om disse rettigheder, før der afgives vidneforklaring.

Dette giver i princippet ikke disse ret til medbringe en advokat, for vidner har normalt ikke denne ret, bortset fra hvis de frygter anklager under proceduren. I Europa-Parlamentets Retsudvalg har det været praksis at tillade medlemmer at medbringe deres advokat, men ikke tillade, at advokaten får ordet. Det er den praksis, som udvalget har fulgt.

Ved arbejdets afslutning er det udvalgets sidste opgave at aflægge en beretning til Parlamentet om resultatet af arbejdet, som skal indeholde eventuelle mindretalsudtalelser.

Beretningen offentliggøres (forretningsordenens artikel 176, stk. 10).

II. Begrænsninger af den aktuelle status

18). EF-traktatens artikel 193 var helt klart et fremskridt for Europa-Parlamentets tilsynsbeføjelser, og det samme gælder afgørelse 95/167. På det tidspunkt var parlamenternes


PR\659626DA.doc 395/404 PE 386.573v02-00

DA

548 Medarbejdere ved Det Europæiske Center for Parlamentarisk Forskning og Dokumentation formidlede oplysningerne.

undersøgelsesbeføjelser i de fleste medlemsstater ikke så udstrakte og detaljerede, som de er i dag. Ligeledes var Europa-Parlamentets kompetencer, beføjelser og ansvar ikke de samme som i dag. Europa-Parlamentets politiske betydning er steget, og det er mange europæiske borgeres forventninger også.

Som anført er undersøgelsesudvalgene et vigtigt led i Parlamentets tilsynsbeføjelser og bør derfor styrkes. Siden 1995 er der kun nedsat tre undersøgelsesudvalg. Det er en meget beskeden brug af prærogativet. Selv om de stående udvalg varetager deres tilsynsansvar meget tilfredsstillende, sætter undersøgelsesudvalgene fokus på en bestemt opgave, hvor medlemmer af forskellige udvalg bidrager med forskellige erfaringer og viden.

19). Uden at der skal tilskyndes til misbrug af denne kontrolmekanisme, kan det være nyttigt at undersøge muligheden for at udnytte dette vigtige redskab yderligere ved at forbedre og ajourføre dets myndighed.

20). Dette undersøgelsesudvalg har været begrænset i sin undersøgelse af en række restriktioner, som let kan udledes fra de eksisterende beføjelser, der er anført ovenfor. Bortset fra over for Kommissionen har udvalget ikke meget magt: Det kan ikke indkalde vidner, der er ingen konsekvenser, udgifter eller straffe, hvis et vidne nægter at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og der er ingen sanktioner for at afgive falsk vidneforklaring eller for at nægte at møde op eller afgive vidneforklaring for udvalget.

21) Udvalget har ikke undersøgelsesbeføjelser svarende til domstolenes i forbindelse med nationale forvaltninger, eller når et administrativt eller privat organ nægter at forelægge dokumentation for udvalget. Det har heller ikke mulighed for at anmode en national domstol om bistand, mens det gennemfører undersøgelsen.

Dette har fået udvalget til at evaluere situationen og i den forbindelse anmode temaafdelingen om oplysninger om den aktuelle situation i en række nationale parlamenter548. Denne del er vedlagt et bilag med en oversigt over flere spørgsmål af interesse for dette undersøgelsesudvalg med henblik på at stille Parlamentet en række forslag.

Den overordnede konklusion er, at de nationale parlamenter er langt bedre udrustet end for 10 år siden, og at de har langt bedre forudsætninger for at gennemføre undersøgelser end Europa-Parlamentet.

22). Oplysninger indsamlet i 15 medlemsstater og Schweiz i 2003 blev evalueret for at indhente sammenlignende oplysninger om nedsættelse af medlemsstaternes nationale parlamenters undersøgelsesudvalg og disses arbejdsprocedurer.


PE 386.573v02-00 396/404 PR\659626DA.doc

DA

Hvad angår nedsættelse af undersøgelsesudvalg i de nationale parlamenter og deres arbejdsprocedurer, har de fleste medlemsstater (bortset fra Underhuset i Det Forenede Kongerige) et forfatningssystem med bestemmelser om parlamentariske undersøgelsesudvalg. Det skal dog bemærkes, at nogle af de britiske særlige udvalg (både i Underhuset og i Overhuset) har procedurer, der svarer til de parlamentariske undersøgelsesudvalgs i andre lande, men de har et tidsubestemt mandat og permanente opgaver (f.eks. kontrol af EU-lovgivning).

I disse lande er der en retlig ramme for nedsættelse af parlamentariske undersøgelsesudvalg. Det drejer sig om bestemmelser i enten forfatningen, parlamentets forretningsorden eller almindelig lovgivning. I nogle lande omfatter retsgrundlagene alle tre niveauer, mens de relevante bestemmelser i andre blot findes i en eller to af ovennævnte kategorier.

23). I de fleste systemer er det de parlamentariske undersøgelsesudvalgs hovedopgave at føre tilsyn med regeringens eller forvaltningens handlinger. I nogle stater har de tillige den opgave at sikre, at forfatningen eller andre lovbestemmelser overholdes.

24). I de fleste medlemsstater har de parlamentariske undersøgelsesudvalg undersøgelsesbeføjelser, der svarer til domstolenes, men i mindre udstrækning. I visse tilfælde (Finland, Irland, Spanien, Sverige, Overhuset i Det Forenede Kongerige) har parlamentariske undersøgelsesudvalg de samme beføjelser som andre parlamentariske udvalg.

Ved afslutningen af parlamentariske undersøgelsesudvalgs mandat er der normalt politiske følger og til tider også retslige handlinger eller procedurer.

25). Den sammenlignende undersøgelse viser, at der i alle medlemsstater, som har et retsgrundlag for parlamentariske undersøgelsesudvalg (bortset fra Finland), er mulighed for, at disse udvalg kan indkalde vidner såsom ledere af offentlige organer eller andre borgere til atafgive vidneudsagn. Ved manglende reaktion på en indkaldelse til at give møde for et parlamentarisk undersøgelsesudvalg varierer sanktionerne fra land til land: I f.eks. Grækenland kan et parlamentarisk undersøgelsesudvalgs formand tvinge vidnet til at give møde, mens et afslag på at give møde for et parlamentarisk undersøgelsesudvalg i Irland kan føre til, at der indbringes en sag for landsretten med henblik på at opnå en kendelse om, at vidnet har pligt til at give møde. Det kan også være strafbart ikke at møde op. I Nederlandene kan vidner, som nægter at give møde for udvalget, eller som bevidst undlader at give møde, endog fængsles.

26). Den sammenlignende undersøgelse viser også, at parlamentariske undersøgelsesudvalg i de fleste af de medlemsstater, der indgår i den, kan forlange at få udleveret den information og dokumentation, der anses for at være nødvendig for, at de kan gennemføre deres undersøgelser, fra en række administrative eller politiske organer såsom regeringen, de retlige myndigheder eller de administrative myndigheder. I nogle få lande kan parlamentariske undersøgelsesudvalg også forlange, at private organer indsamler oplysninger til dem.


PR\659626DA.doc 397/404 PE 386.573v02-00

DA

I de fleste medlemsstater, der indgår i denne undersøgelse, findes der bestemmelser, som giver parlamentariske undersøgelsesudvalg mulighed for at håndtere sådanne organers manglende samarbejdsvilje. Der er en lang række muligheder for at reagere på den slags problemer, fra administrative bøder (f.eks. i Østrig) til fængselsstraf (f.eks. i Nederlandene).

27). Oplysningerne viser også, at parlamentariske undersøgelsesudvalg i flere medlemsstater (f.eks. Østrig, Belgien, Finland, Italien, Sverige og ligeledes i Schweiz) har endnu et privilegium: De kan anmode domstolene om dokumenter, og domstolene efterkommer normalt disse anmodninger. Men i Frankrig, Irland, Grækenland og Nederlandene er der intet samarbejde mellem et parlamentarisk undersøgelsesudvalg og domstolene. De to organer arbejder uafhængigt uden nogen direkte interaktion.

28). Sammenholdt med disse bestemmelser giver reglerne for Europa-Parlamentets midlertidige undersøgelsesudvalg mulighed for at udvikle disse organers beføjelser yderligere. Navnlig ville strammere regler om sanktioner over for personer eller institutioner, som nægter at samarbejde, være nyttige. Tættere samarbejde med de nationale myndigheder kunne være en måde at gøre det på. De meget forskellige sanktioner i de forskellige nationale systemer kunne imidlertid skabe problemer med forskelsbehandling i Europa-Parlamentets behandling af EU-borgere via nationale institutioner.

Afslutningsvis kan der drages følgende hovedkonklusioner:

Parlamentariske undersøgelsesudvalg har i mange tilfælde undersøgelsesbeføjelser, der 1.svarer til domstolenes, men i mindre udstrækning, og deres mandats omfang er tilstrækkeligt.

Parlamentariske undersøgelsesudvalg har generelt ret til at anmode om oplysninger fra 2.offentlige - herunder domstole - og private organer, og disse organer er forpligtede til at samarbejde. Hvis de ikke gør det, kan de underkastes sanktioner.

Vidner kan normalt indkaldes og kan underkastes administrative og endog strafferetlige 3.sanktioner, hvis de nægter at afgive vidneudsagn.

Samarbejde med domstolene er sikret i de fleste medlemsstater og på mange forskellige 4.måder.

Udvalget har ud fra disse konklusioner og egne erfaringer fremsat flere konklusioner og henstillinger.


PE 386.573v02-00 398/404 PR\659626DA.doc

DA

KONKLUSIONER deL VI, UNDERSØGELSESUDVALG


PR\659626DA.doc 399/404 PE 386.573v02-00

DA

PART VI - ROLE OF COMMITTEES OF INQUIRY

The Committee of Inquiry, following its mandate which entitles it to put forward any proposal which it deems necessary, draws the following conclusions:

The committee expresses irritation and regret at the discourteous conduct of several 1.witnesses who did not cooperate with the Inquiry.

The committee notes that the powers of the Committees of Inquiry, as set in the Rules 2.of Procedure and in Decision 95/167 of the European Parliament, the Council and the Commission, are very limited and not in line with the political stature, needs and competences of the European Parliament.

The committee requests that Decision 95/167 be brought up to date and the powers of 3.inquiry of the European Parliament be improved and aligned with those of a majority of National Parliaments.


PE 386.573v02-00 400/404 PR\659626DA.doc

DA

DEL VII - HENSTILLINGERberetningen fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society


PR\659626DA.doc 401/404 PE 386.573v02-00

DA

INDHOLD Henstillinger

A. Del II og III - Omsættelsen i national ret og tilsynsordningen

B. Del IV - Retsmidler

C. Del V - Kommissionens rolle

D. Del VI - Undersøgelsesudvalgenes rolle


PE 386.573v02-00 402/404 PR\659626DA.doc

DA

549 Siena Protocol relating to the collaboration of the supervisory authorities of the Member States of the EC in particular in the application of the Directives on life assurance and non-life insurance (1997).

A. RECOMMENDATIONS, PART II AND III - TRANSPOSITION AND REGULATORY SYSTEM

1. The committee the further strengthening of prudential supervisory and regulatory standards throughout the Union, including an obligation to reserve for liabilities such as bonuses, including terminal bonuses and guaranteed benefits.

2. The committee requests financial services legislation to provide for preventive early-warning systems that are able efficiently to signal potential problems arising from the supervision or regulation of financial services companies, in particular when cross-border financial operations are involved. It is believed this should be encompassed by the Commission's proposal on Solvency II.

3. The Committee welcomes current discussions surrounding Solvency II and the use of a principles and risk-based approach in calculating prudential requirements which will ensure companies hold capital in line with their particular profile rather than meeting a one size fits all requirement.

4. The Committee strongly recommends the further implementation of more sophisticated mechanisms which are able to guarantee exemplary co-operation between national regulatory authorities, in particular within the framework of the Committee of European Insurance and Occupational Pensions Supervisors (CEIOPS) network, in order to create a truly efficient intervention system able to successfully react to anomalies or disruptions within the Internal Market.

5. The committee welcomes CEIOPS’s inclusion in its 2007 Work Programme of a review of rules of procedures to be followed by supervisors in cross-border activities, as set out in the Siena Protocol549. The committee calls for a thorough review of this protocol, focused on policyholder protection and the treatment of cross-border complaints.

6. The committee considers unacceptable any attempt to interpret or to justify a passive role of national financial regulators limited only to their national jurisdiction and calls for EC legislation to highlight the collegial responsibility of national regulators in safeguarding the optimal working of the Internal Market in financial services and assuring the highest standards of consumer protection. In particular, the committee considers that host State regulators should actively assist complainants and help them to direct their complaints to the appropriate destination.

7. The committee acknowledges that the Commission cannot assume the role of a ‘Regulator


PR\659626DA.doc 403/404 PE 386.573v02-00

DA

of Regulators’. However, in order to assure the correct application of EC legislation throughout the Internal Market, it strongly recommends that the Commission look closely at whether all Member States have equipped their national regulators with sufficient means and resources to be in a position to apply fully and consistently EC legislation in financial supervision. It further invites the Commission to inform the appropriate committees of the European Parliament of its assessment.

8. The committee strongly requests that any financial services legislation duly recognizes the priority of investor protection issues, while at the same time ensuring a dynamic and competitive environment for financial services providers that minimizes red tape and does not stifle innovation. In this regard, the committee supports a greater emphasis on principles-based regulation in any future financial services legislation. Furthermore, as investments in pension products are to play an increasingly important role in the European economy in view of the demographic imbalance and ageing populations, the committee emphasizes the need to foster consumer confidence in pension products by ensuring for them the highest standards of security and investor protection throughout the Internal Market.


PE 386.573v02-00 404/404 PR\659626DA.doc

DA

B. RECOMMENDATIONS, PART IV - REMEDIES

9. In view of the UK Government's failure to comply with the requirements of the Third Life Directive and given the absence either of accessible legal redress through the courts or of effective alternative means of redress, the committee firmly believes that the UK Government is under an obligation to assume responsibility. The Committee therefore strongly recommends that the UK Government devise and implement an appropriate scheme with a view to compensating Equitable Life policyholders both within the UK and abroad.

.

10. The committee urges the UK Government to accept and implement any recommendations the UK Parliamentary Ombudsman may make with regard to Equitable Life.

11. Although the FOS can be considered as one of the more advanced out-of-court dispute settlement schemes in Europe in terms of competences and powers, the committee believes that the Equitable Life case has revealed a number of serious shortcomings in its operation. The Committee therefore demands that the UK Government urgently address these shortcomings, strengthen the FOS's capacities and ensure that it is truly independent from the FSA.

12.The committee urges Member States to ensure that, within their respective territories, there are proper alternative dispute resolution (ADR) schemes covering the whole area of financial services, so as to remove remaining geographical gaps within the FIN-NET system. The committee also calls on Parliament to support binding measures within the framework of financial services legislation obliging Member States to ensure that there are such schemes within their territories. There appears to be no contradiction between a Community obligation to set up such schemes, on the one hand, and the fact that consumers merely have the option to use such out-of-court schemes, on the other.

13.With a view to filling the gaps within the FIN-NET system and given the importance for consumers to have access to impartial out-of-court settlement schemes, the committee requests the Commission to propose binding measures that oblige Member States to put in place statutory ADR schemes covering all financial services within their territories. The Commission's proposal should define the independence, powers and competences of ADR schemes and require Member States to adopt common criteria as to the schemes’respective jurisdictions.

14.The committee urges the Commission to pursue efforts aimed at increasing the visibility and


PR\659626DA.doc 405/404 PE 386.573v02-00

DA

550 H9, p.11.551 European Commission, EU Consumer Policy strategy 2007-2013, SEC(2007) 321-323, at p.11; Speech by Commissioner Kuneva to Parliament on 13 March 2007.

consumers’ awareness of the FIN-NET scheme. Similarly, calls on the Member States to cooperate fully with FIN-NET, inter alia by promptly notifying to it any outstanding relevant schemes.

15.The committee considers that the European Parliament must be fully involved in the review of FIN-NET, which includes the questionnaire sent to Member States550, and any subsequent developments.

16.The committee is of the opinion that consumers of financial services should be further empowered in order to achieve a more balanced relationship between themselves and financial services undertakings who rightly choose the take advantage of the Internal Market, thus ensuring that there is ‘no mobility without liability’.

17.The committee therefore considers that the imperatives of fairness and non-discrimination between policyholders and the prohibitive cost of legal action for the vast majority of them render it necessary to grant consumers of financial services the right under Community law to pool their resources and act collectively against providers or Member States supervisory authorities before national courts. Such a procedure, which consolidates smaller claims into one action, has the advantage of saving time and money and should not replace existing national remedies for seeking compensation for violations of EU or national financial services legislation.

18.It would furthermore be important to clarify that certain indirect losses suffered by policyholders come within the types of loss which could be compensated. This would be necessary in order to guarantee the effectiveness of rights derived from Community law. Moreover, a wide interpretation of the extent of damages covering loss of profit and interest is already recognised by the Court of Justice as a limit on national procedural autonomy. Also, a broad meaning must be given to standing, so as to allow claimants having common or related issues of fact or law to act collectively.

19. The committee therefore welcomes the launch of a study on collective redress by the Commission551 and requests the Commission to further investigate the setting up a legal framework with uniform civil procedural requirements for European cross-border collective actions and report back to Parliament with its findings.

20. The committee requests the Commission to bring forward appropriate proposals aimed at clarifying the competences of home and host State authorities under EU legislation with regard to the supervision of the conduct of business of assurance undertakings and the concept of general good. In particular, such proposals should enable the host State to carry out an effective conduct of business supervision of undertakings operating on its territory,


PE 386.573v02-00 406/404 PR\659626DA.doc

DA

with assistance and information pertaining to the financial state of such undertakings provided by the home State.

21. The committee considers that information requirements contained in the Third Life Directive should be extended and specified with a view to ensuring a high level of harmonised consumer protection across the EU. Among other things, consumers must be informed in a clear and complete manner as to which authorities they may approach with complaints or queries, and this must be illustrated by concrete examples. The information to be provided to the consumer must include specifications about which authority the consumer would have to approach with complaints and queries, including concrete examples. The committee asks the Commission to promptly elaborate appropriate proposals in this regard.

22. The committee strongly requests that national financial authorities make all necessary efforts to cooperate so as to ensure that complaints, which concern areas that are linked to both prudential and conduct of business matters, are properly dealt with.

23. The committee requests the UK Government to bring relevant legislation into compliance with EU law by amending it so as to grant access to the Financial Services Compensation Scheme to investors who concluded contracts with foreign branches of UK firms irrespective of whether or not these investors are resident in the UK.

24. The committee also calls on the Commission to proceed swiftly with its preparations for a directive to require each Member State to establish an insurance guarantee scheme covering both domestic and EU foreign branches customers and beneficiaries and to table a proposal by the end of 2007.

25.The committee recommends that the Commission leave open the possibility of exercising its discretion to investigate past infringements of EU law, in particular where the alleged breaches affect a large number of citizens across several Member States. Furthermore, it invites the Commission to assess the potential merits of a modification of Treaty provisions that would allow it to penalise Member States for past infringements.

26.The committee strongly recommends that the Commission, Council and Parliament, when legislating in the financial services area, bear in mind the need to draft legislation in a way which grants the individual consumer clearly defined rights which can be relied upon before national courts. This would improve consumer protection whilst at the same time creating strong incentives for Member States to transpose and apply such EU legislation correctly and on time.


PR\659626DA.doc 407/404 PE 386.573v02-00

DA

552 COM 2006(689) final

C. RECOMMENDATIONS, PART V - ROLE OF THE EUROPEAN COMMISSION

More attention to the quality of legislation and its evaluation over time27.

a) The committee strongly recommends that the Commission go beyond the current formal interpretation of transposition and devote more attention to the quality of legislation and its evaluation over time.

b) The committee also considers that it is vital that all the Community institutions involved in the law-making process take into account, from the drafting stage, the potential difficulties linked to application and monitoring of Community law and that they make the utmost effort to assess in advance the difficulties which might arise once the act is adopted.

c) The committee calls on the Commission to demonstrate its increased focus on implementation and enforcement of Community legislation and to ensure that any directive adopted is then implemented consistently across the Union, in line with its "Strategic Review of Better Regulation in the EU" adopted on 14 November 2006552. In addition, all directives should include a legally binding time limit for their transposition, which should be as short as possible and, as a general rule, not exceed two years.

The committee also calls on the Commission to adopt a more proactive attitude towards 28.implementation. It should retain an active role throughout and beyond the legislative process and put in place effective tools to ensure that the legislation is producing the required effects. The Commission should require that Member States report back on the status of implementation, so that the burden is equally shared between the Member States and the Commission and that such an audit should be reported to the European Parliament.

The committee considers that the sharing of best practice between the Member States, for 29.example in the context of package meetings and transposition workshops organised by the Commission, is to be welcomed. In this regard, the committee calls on the Commission to consider means of involving the Parliament in such processes, in particular the rapporteur who has had the benefit of following the act throughout the legislative process. As a necessary complement, the committee calls for the firm application of sanctions for non-compliance, including periodic penalty payments and lump sum fines.


PE 386.573v02-00 408/404 PR\659626DA.doc

DA

553 Finnish Ministry of Justice Publication 2006:3, Bill Drafting Instructions, p.12, p.30554 Resolution on the Commission's 21st and 22nd Annual reports on monitoring the application of Community law (2003 and 2004) (2005/2150(INI)), at paragraph 19.555 OJ 2003/C 321/01, 31 December 2003, at paragraph 34. See also: European Commission, A Strategic Review of Better Regulation in the European Union, COM(2006) 690-691 at p.9.

The committee stresses that the primary obligation for transposing and applying 30.Community law rests with the Member States. In that respect, the committee encourages Member States, where possible, to form project teams which follow an act not only through the legislative process but also domestically throughout the implementation process.

The committee stresses the importance of improving citizens’ understanding of EU 31.legislation and therefore calls for the introduction in all legislative proposals of executive or citizens' summaries, as used in some Member States553, which, although devoid of any legal effects, would form part of the act itself and constitute a non-technical explanation destined to citizens and other interested parties. It calls on the Commission to take the lead on this issue and therefore calls as resolved by Parliament on 16 May 2006554, for the introduction in all legislative proposals of executive summaries.

Use of derogations, exceptions and options

The committee strongly recommends, in view of the forthcoming proposal on ‘Solvency 32.II’, that the Commission and the Council refrain from making use of options, exceptions or derogations in forthcoming legislation. Member States must ensure that they are not causing new implementation problems by imposing additional national requirements when transposing EU law (‘gold-plating’). Moreover, the Commission must continue to consolidate, simplify and codify Community legislation so as to improve its accessibility and legibility.

Correlation tables

The committee recalls the 2003 Interinstitutional Agreement on Better Lawmaking555, and 33.in particular the commitment on the part of the Council to encourage the Member States to draw up and make public tables illustrating the correlation between the Directives and the domestic transposition measures.

The committee strongly recommends that, in order to facilitate the conformity checking of 34.national legislation and judicial review and to increase transparency, directives should systematically contain a binding obligation on Member States to draft a detailed correlation table when transposing directives. The Parliament should systematically table an amendment to that effect where it has the power to do so.

The committee is of the opinion that the systematic availability of correlation tables would 35.ease the Commission’s monitoring task, which in certain cases is unduly complicated by the


PR\659626DA.doc 409/404 PE 386.573v02-00

DA

absence of an ‘Ariadne’s thread’ to guide it through implementing legislation. The committee considers, furthermore, that the systematic availability of correlation tables would convince national parliaments to play a more active role in the monitoring of the implementation of EU law and would help them in scrutinising their national governments and holding them accountable.

Avoid fragmentary transposition if possible

The committee believes that fragmentary transposition, that is the practice of transposing 36.directives using multiple acts of varying hierarchy or through existing national legal concepts, should be avoided if possible by Member States, as it does not help the monitoring of implementation, nor does it increase transparency for the citizens of the EU. This conclusion is all the more compelling in the absence of correlation tables.

Fewer Directives, more Regulations

The committee recommends that, where possible, Regulations - and not Directives - are 37.chosen as the standard legal form to legislate on particularly sensitive issues, in order better to achieve the legislator's aims. This applies particularly for legislation where transposition errors or delays might cause substantial disruptions in the Internal Market or substantially threaten the protection of EU consumers.

Cooperation mechanisms

The committee believes that traditional enforcement mechanisms based on infringement 38.proceedings led by the Commission are necessary but by no means sufficient in light of the growing number of EU measures and of Member States. The committee strongly recommends that they be complemented by more sophisticated cooperation mechanisms between domestic authorities and stronger emphasis on capacity building. In this context, the committee supports the Lamfalussy Process for banking, securities and insurance legislation as an example to follow. Its multilevel governance arrangements replace more traditional top-down forms of policymaking and enforcement, encouraging cooperation among national regulators and supervisors. Notes, nevertheless, that the prerogatives of the European Parliament need to be adequately safeguarded when such procedures are laid down and implemented.

The Commission needs more resources

The committee strongly requests that the Commission be given more resources and staff 39.(particularly linguistic) in order for the quality of transposition monitoring to be improved. Moreover, the committee calls on the European Parliament to follow through with this commitment and to support the Commission via increased budget appropriations for thisspecific task.


PE 386.573v02-00 410/404 PR\659626DA.doc

DA

The Commission should monitor national events more closely

The committee believes that the Commission should take a more proactive stance when 40.monitoring national events, in particular when they are related to crucial EU directives. The Commission should closely follow the national media and be in close contact with the relevant stakeholders, in order to detect in time any potential problems in the application of EU law. The committee therefore urges the Commission to make a more intensive use of its delegations in the Member States.. Moreover, the vital and symbolic role of European citizens in the effective monitoring of the application of Community law should be further recognised and strengthened

Closer cooperation between the European Parliament and National Parliaments is needed

The committee believes that it is essential that National Parliaments and the European 41.Parliament cooperate more closely in their monitoring of the application of Community law. Closer links will promote and increase effective scrutiny of European matters at national level, as National Parliaments have a distinct and valuable role to play in such monitoring. Likewise, such collaboration will strengthen the democratic legitimacy of the Union, which will be brought closer to its citizens.

Improved oversight by the European Parliament

The committee considers that the European Parliament’s standing committees should take 42.a much more active role in monitoring the implementation of legislation in the committee’s field of competence. The committee insists that, wherever possible, Parliament’s rapporteur responsible for a particular file should play a central and continuing role in the ongoing review of implementation and compliance with European law by the Member States. In that regard, the regular sessions on implementation organised by the Committee for the Environment, Public Health and Food Safety could serve as an example. Without prejudice to the role of the Commission, the rapporteur could form a focal point for complaints and feedback from citizens. Furthermore, the rapporteur responsible, together with the shadows or Members having been closely involved with the file during the legislative process, should be given sufficient administrative support to carry out their mission effectively. If appropriate, this process could ultimately lead to the creation of an implementation taskforce within each committee. There must be a continuing and effective monitoring of the efficacy and implementation of legislation.


PR\659626DA.doc 411/404 PE 386.573v02-00

DA

D. RECOMMENDATIONS, PART VI - ROLE OF COMMITTEES OF INQUIRY

The committee recommends that its competent committee initiate work with a view to 43.proposing to the Commission and to the Council a modification of Decision 95/167 with a view to broadening the powers and enhancing the authority of the European Parliament's committees of inquiry, in particular with a view to enlarging their investigative powers, to giving them the power to summon witnesses in close cooperation with Member State authorities who should be bound to enforce such a request and to cooperate closely throughout the inquiry.


PE 386.573v02-00 412/404 PR\659626DA.doc

DA

BILAG


PR\659626DA.doc 413/404 PE 386.573v02-00

DA

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Tidslinje

B. Ordliste

C. Dvd med alt materiale og alle udskrifter


PE 386.573v02-00 414/404 PR\659626DA.doc

DA

BILAG 1

EQUI-TIDSLINJEMed fed skrift: hovedbegivenhederne

1762 Equitable Life stiftedes.§

1913 Equitable Life begyndte at sælge pensioner.§

April 1951 Nedsættelse af Millard Tucker-udvalget om beskatning af pensionsudbetalinger. Roy §Ranson indtrådte i Equitable Life.

1953 Offentliggørelse af (55) tabeller for pensionsberettigede (CMI), som udgør en ny aktuartilgang til §pensionsberettigedes dødelighed.

Februar 1954 Offentliggørelse af Tucker-udvalgets rapport om "beskatning af pensionsindbetalinger".§

1956 Finansloven 1956, der udvider selvstændige erhvervsdrivendes ret til fradrag for §pensionsindbetalinger (senere sammenskrevet i indkomst- og selskabsskatteloven af 1970 og 1988).

1957 Equitable Life solgte sin første livrente baseret på (55) dødelighedstavler og indeholdende §garanterede udbetalingssatser (livrente med rentegaranti).

1967 Maurice Ogborn blev selskabets administrerende direktør og aktuar som afløser for Henry §Tappenden.

1970 Britiske finanslov af 1970.§

1971 Equitable forhøjede grundlagsrenten (GIR) til 3 % p.a.§

15. maj 1971 Ledelsesaftale om at indføre with-profits-policer uden opsat bonus.§

Oktober 1972 Ogborn trådte tilbage som selskabets administrerende direktør og aktuar. Afløstes af §Barry Sherlock. Ranson blev forfremmet til viceaktuar.

1973 Ændringslov om forsikringsselskaber af 1973: Med loven indførtes mulighed for, at §tilsynsmyndigheden skrider ind, hvis der er tegn på, at et selskab ikke kan opfylde eksisterende og potentielle policeindehaveres rimelige forventninger.

April 1973 Equitable indførte en ikke-garanteret slutbonus ("terminal bonus") (senere benævnt "final §bonus").


PR\659626DA.doc 415/404 PE 386.573v02-00

DA

1974 Lov om forsikringsselskaber af 1974, som udgjorde en sammenskrivning af eksisterende §lovgivning. I § 15 defineredes den udpegede aktuars lovbestemte rolle. Sherlock blev selskabets første udpegede aktuar.

August 1974 Udpegning af produktundersøgelsesteamet (PIT) under ledelse af Roy Ranson.§

1. maj 1975 Offentliggørelse af den første udgave af den engelske og den skotske aktuarforenings §vejledningsnotat 1 (GN1).

Oktober 1975 Equitable hævede grundlagsrenten (GIR) til 3½ % p.a. og renten på forfaldne livrenter §til 7 %. De havde oprindelig udgjort henholdsvis 2½ % p.a. og 4 %.

1978 Ifølge finanslovens § 22 kunne der nu opereres med en åben markedsoption, således at en §pensionsberettiget kunne købe en livrente fra et andet forsikringsselskab.

5. marts 1979 Vedtagelse af det første livsforsikringsdirektiv, som bl.a. tillod anvendelsen af §fremtidige implicitte formuebestanddele ved beregningen af den lovbestemte solvensgrad.

20. december 1990 Første ansøgning fra Ranson om anvendelse af fremtidige implicitte §formuebestanddele.

1981 Forsikringsselskabslov af 1981 og gennemførelse af det første livsforsikringsdirektiv.§

1. januar 1982 Ranson forfremmedes til aktuar på lige fod med Sherlock og blev selskabets §udpegede aktuar som afløser for Sherlock.

1982 Forsikringsselskabslov af 1982, der udgjorde en sammenskrivning af §forsikringsselskabsloven af 1974 og 1981.

Maj 1982 John Caldecott trådte tilbage som selskabets bestyrelsesformand og afløstes af David §Murison.

Efteråret 1982 De løbende udbetalingssatser faldt til under de garanterede udbetalingssatser i en §kort periode i efteråret dette år.

1. oktober 1982 Bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1981 (SI 1981/1654) indeholdte regler for §vurdering af forpligtelser.

1983 Selskabets ledelse fastlagde metoden til dækning af omkostningerne i forbindelse med §rentegarantier gennem slutbonus.

1. oktober 1983 Offentliggørelse af den engelske og den skotske aktuarforenings vejledningsnotat 8 §(GN8).

15. marts 1984 Bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1983 §(SI 1983/1611).

5. oktober 1984 Udstedelse af tilsynsvejledning for ansøgninger om anvendelse af fremtidige implicitte §formuebestanddele.

Januar 1985 Ranson udpeget som medlem af selskabets bestyrelse med titel af administrerende §


PE 386.573v02-00 416/404 PR\659626DA.doc

DA

direktør.

Maj 1986 David Murison trådte tilbage som bestyrelsesformand for selskabet og afløstes af professor §Roland Smith.

December 1986 Sammenslutningen af britiske forsikringsselskaber (ABI) offentliggjorde sin første §"Erklæring om anbefalet regnskabspraksis for forsikringsvirksomhed" (SORP).

1987 Equitables sidste treårlige bonuserklæring.§

19. oktober 1987 Sorte mandag. Det største enkeltdagsfald på aktiemarkedet siden oktober 1929.§

29. april 1988 Lov om finansielle tjenesteydelser af 1986 trådte i kraft. Tilsynsmyndigheden for §livsforsikringsselskaber og investerinsselskaber (LAUTRO) blev en selvregulerende organisation (SRO) med ansvar over for styrelsen for værdipapirer og investeringer (SIB) for varetagelsen af tilsynet med livsforsikringsselskaber, herunder Equitable Life.

1. juli 1988 Personlige pensioner erstattede livrenter, hvad angik nytegninger.§

1989 Equitable indførte et nyt internt erhverslån for at kapitalisere erhvervelsesomkostningerne §i forbindelse med nytegninger i de enkelte policers hele løbetid.

20. marts 1989 Roy Ranson og Chris Headdon præsenterede With Profits Without Mystery i den §engelske aktuarforening i London.

April 1989 Equitable-forsikringstagernes pensionsoversigt ændret så den viste policernes "rolled-§up"-værdi, herunder den ikke-garanterede slutbonus.

19. februar 1990 Headdon præsenterede With Profits Without Mystery i den skotske aktuarforening i §Edinburgh.

Maj 1990 ABI offentliggjorde den anden SORP.§

August 1990 Ansvaret for udarbejdelsen af regnskabsstandarder overgik fra rådet for §regnskabsstandarder (ASC) til styrelsen for regnskabsstandarder (ASB).

Udgangen af 1990 Selskabet indførte for første gang en forskel på 1¼ % i den lovbestemte vurdering §af forpligtelser mellem den antagede bruttobonusrente og den rentesats, der anvendes til at diskontere forpligtelser.

30. juni 1991 Sherlock trådte tilbage som selskabets administrerende direktør og aktuar.§

1. juli 1991 Ranson blev selskabets administrerende direktør og aktuar, mens han fortsat bestred §posten som udpeget aktuar.

16. september 1992 Sorte onsdag. Sterlingen udtrådte af den europæiske valutakursmekanisme.§

6. november 1992 Første antydning fra Ransons side over for GAD om, at selskabet havde anvendt §delvis zillmeret justering i indberetningerne for 1991.

December 1992 Offentliggørelse af Cadbury-rapporten "De økonomiske aspekter af selskabsstyring".§


PR\659626DA.doc 417/404 PE 386.573v02-00

DA

7. juli 1993 Ranson oplyste for første gang GAD om overvejelserne om at anvende ansvarlig §indskudskapital.

Oktober 1993 Livrente med rentegaranti "in the money" over en kortere periode.§

22. december 1993 Equitables bestyrelse indførte en differentieret slutbonuspolitik i ændringsnotater §til 1992-indberetningen.

24. januar 1994 Nedsættelse af Equitable-revisionsudvalget.§

8. februar 1994 Nedsættelse af gruppen for gennemgang af systemer og kontrol (SCRG).§

9. februar 1994 Afholdelse af et Equitable-bonusvurderingsmøde, hvor indførelsen af DTBP §bekræftedes for 1993.

Maj 1994 Roland Smith trådte tilbage som bestyrelsesformand og afløstes af John Slater.§

Juli 1994 Myndigheden for personlige investeringer (PIA) afløste LAUTRO som varetager af tilsynet §for forsikringsvirksomheder. Bekendtgørelse om forsikringsselskaber (tredje livsforsikringsdirektiv) trådte i kraft.

1. juli 1994 I bekendtgørelse om forsikringsselskaber af 1984 (SI 1984/1516) fastsattes yderligere §regler for vurdering af forpligtelser.

1. december 1994 Vejledningsnotat om tilsyn 1994/6 udarbejdet af DTI.§

Udgangen af 1994 Første anvendelse af fremtidige implicitte formuebestanddele i formular 9 i 1999-§indberetningen.

April 1995 Livrente med rentegaranti "in the money". GAR-forpligtelsen blev fra dette §tidspunkt i stigende grad bekostelig for selskabet.

17. juli 1995 Offentliggørelse af Greenbury-rapporten om direktørers vederlag.§

Januar 1996 Equitable nedsagge gruppen for værdipapirrisici og -kontrol (The Securities Riscs and §Controls Group - SRCG).

1. juni 1996 Grundlagsrenten (GIR) for nye Equitable-pensioner solgt på eller efter denne dato §nedskrevet til 0 %.

November 1996 SRCG omdøbt til ICRT (Internal Controls Review Team: teamet for evaluering af den §interne kontrol).

23. december 1996 Bekendtgørelse om forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af §1996 (SI 1996/943).

18. juli 1997 Selskabet optog ansvarlig lånekapital på 350 mio. engelske pund.§

31. juli 1997 Ranson trådte tilbage som administrerende direktør og udpeget aktuar. Afløst som §administrerende direktør af Alan Nash og som udpeget aktuar af Chris Headdon.


PE 386.573v02-00 418/404 PR\659626DA.doc

DA

19. August 1997 Ansøgning om optagelse af ansvarlig lånekapital på 350 mio. engelske pund blev §imødekommet.

Oktober 1997 Styrelsen for værdipapirer og investeringer (SIB) omdøbtes til finanstilsynet §(FSA).

Udgangen af 1997 Rentedifferentialet fjernet fra vurderingen af forpligtelserne for første år, siden det §blev indført for 1990. Offentliggørelse af Hampel-rapporten om virksomhedsledelse.

Januar 1998 ICRT omdøbt til RMG (Risk Management Group: risikoforvaltningsgruppen).§

5. januar 1998 Ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber overført fra handels- og §industriministeriet til finansministeriet.

12. marts 1998 Ingen ret til erklæret bonus (opsat bonus) for en række nye forsikringer solgt §efter denne dato. Alle bonusser fik form af slutbonus, der blev godskrevet på forfalds- eller tilbagekaldelsestidspunktet.

1. juni 1998 Overførelse af ansvaret for banktilsynet til FSA i henhold til lov om Bank of §England af 1998 med virkning fra denne dato.

Juli 1998 Første klager modtaget af ombudsmanden for personlige investeringer om policer med §rentegaranti.

August 1998 Equitables finansielle stilling og dets with-profits-forretningspraksis blev genstand §for hyppig presseomtale.

1. januar 1999 Ansvaret for tilsynet med forsikringsbranchen overgik fra finansministeriet til §FSA fra denne dato.

13. januar 1999 Stævning udtaget af Equitable mod Alan Hyman.§

16. september 1999 Equitable Life vandt sagen i High Court. Hyman fik anketilladelse.§

11. oktober 1999 Headdon undertegnede den finansielle genforsikringsaftale.§

20. januar 2000 Equitable Life tabte sagen i Court of Appeal, men besluttede at appellere til§House of Lords.

Februar 2000 Gruppen for gennemgang af systemer og kontrol (SCRG) opløst af Equitable for at bane §vejen for en ny erhvervsrisikoafdeling. RMG omdøbtes til BRMG (Business Risk Management Group: gruppen for forvaltning af erhvervsrisici). Begge erstattedes efterfølgende af den interne revisionsfunktion.

14. juni 2000 Lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000 godkendtes af Dronningen.§

20. juli 2000 Equitable Life tabte appelsagen i House of Lords. Selskabet sattes til salg.§

2. august 2000 Beslutning om, at with-profits-policer ikke ville få godskrevet nogen værditilvækst §i de første syv måneder af 2000.


PR\659626DA.doc 419/404 PE 386.573v02-00

DA

23. november 2000 GAD blev opmærksom på, at Equitable benyttede delvis zillmeret justering.§

8. december 2000 Equitable lukket for nye forretninger. Nash fratrådte som administrerende §direktør. Headdon udnævnt til administrerende direktør og udpeget som aktuar.

28. februar 2001 Slater fratrådte som bestyrelsesformand og afløstes af Vanni Treves.§

1. marts 2001 Headdon nedlagde hvervet som administrerende direktør og udpeget aktuar. §Afløstes af Charles Thomson som administrerende direktør og af Peter Nowell som udpeget aktuar.

29.-30. marts 2001 Offentliggørelse ved Underhusets særlige finansudvalg af "Equitable Life og §livsforsikringsvirksomhed - en interimsrapport".

16. juli 2001 Equitable bekendtgjorde en beskæring på 16 % i værdien af with-profits-§pensionspolicer med undtagelse af kontraktmæssige garantier. Der ville ikke blive godskrevet nogen værditilvækst for perioden 1. januar-30. juni 2001.

31. august 2001 Lord Penrose indledte sin undersøgelse.§

September 2001 Offentliggørelse af Corley-rapporten om Equitable Life.§

September 2001 Equitable Life offentliggjorde en kompromisordning for forsikringstagerne, som §havde til formål at redde virksomhedens økonomi og sætte den i stand til at opfylde sine forpligtelser.

17. oktober 2001 Offentliggørelse af Baird-rapporten om håndteringen af tilsynsvirksomheden §med Equitable Life i perioden 1. januar 1999-8. december 2000. Parlamentets ombudsmand Michael Buckley oplyste, at han ville gennemføre en undersøgelse af tilsynet med Equitable Life fra og med 1999. Det særlige finansudvalg hørte Sir Howard Davies og viceminister i finansministeriet og parlamentsmedlem Ruth Kelly.

December 2001 Skemacirkulære for kompromisordningen offentliggjordes.§

1. december 2001 Lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000 trådte i kraft, hvorved §FSA fik overdraget eneansvaret for tilsynet med finansielle tjenesteydelser i Det Forenede Kongerige. Fra denne dato afløste FSA PIA som finansiel tilsynsmyndighed og overtog det formelle ansvar for forsikringstilsynet.

Januar 2002 Equitable bekendtgjorde, at selskabets policeindehavere stemte for kompromisordningen §med et overvældende flertal. Ordningen godkendtes i februar.

April 2002 Equitable Life rettede et erstatningskrav på 2,6 mia. engelske pund for faglig §forsømmelse mod sin tidligere revisor, Ernst & Young, og meddelte, at det ville sagsøge 15 tidligere direktører (seks administrerende direktører og ni ikke-administrerende direktører) med et krav på 3 mia. engelske pund.

September 2002 Equitable offentliggjorde Carr/Moss-udtalelsen og B&W Deloitte-rapporten.§

Oktober 2002 Ernst & Young fik afvist en begæring om udsættelse af en undersøgelse ved den fælles §


PE 386.573v02-00 420/404 PR\659626DA.doc

DA

disciplinærordning til, efter at Equitable Lifes civile søgsmål var afgjort. Syv aktionsgrupper (E7) bestående af policeindehavere sluttede sig sammen med parlamentsmedlemmer bag et krav om en erstatning på 4 mia. engelske pund, hvis ombudsmanden fandt beviser for tilsynssvigt.

November 2002 FSA afviste opfordringer til at afvikle Equitable Life med den påstand, at §forsikringstagerne ville blive stillet dårligere. Forsikringsselskabet havde tidligere beskåret afkastet for 50.000 indehavere af with-profits-livsforsikringer med op til 30 % og advaret om, at det muligvis ville være ude af stand til at opfylde FSA's minimumskapitalkrav.

Januar 2003 Ernst & Young begærede påstanden om et krav på 2,6 mia. engelske pund for §forsømmelse afvist.

Februar 2003: Dommer Langley slettede størsteparten af kravet for forsømmelse mod Ernst & §Young.

September 2003 Ni tidligere ikke-administrerende direktører i Equitable Life fremsatte §begæring om, at et krav rejst af selskabet om en skadeserstatning på 3,2 mia. engelske pund slettedes.

Maj 2003 Ombudsmanden for finansielle anliggender fastslog, at Equitable Life skulle yde §erstatning i fem "ledende sager", som var anlagt af "sent tilkomne" og oplyste, at han havde modtaget i alt 3.000 lignende påstande om vildledende salgsmetoder. Ombudsmanden fandt ogsåEquitable Life skyldig i "vildledende oplysninger" og åbnede døren for udbetalinger på muligvis 400 mio. engelske pund.

Juni 2003 Parlamentets ombudsmand, Ann Abraham, som afløste Michael Buckley, §offentliggjorde en rapport om sine undersøgelser. Hun fandt ikke tilsynsmyndighederne skyldige i fejl eller forsømmelser i perioden 1999-2000.

Juni 2003 Equitable Life tilbød 16.000 ikke-GAR-policeindehavere, som udtrådte inden §kompromisordningen, en erstatning på op til 5 % af policens værdi.

Juli 2003 Court of Appeal fastslog, at Equitable Life kunne sagsøge sin tidligere revisor, Ernst & §Young, forudsat at selskabet begrænsede påstanden til påstand om erstatning for "tab af salgsmuligheder" (for selskabet) frem for de faktiske salgstab.

Oktober 2003 De tidligere direktørers begæring om at slette kravet mod dem afvistes. §

Marts 2004 Penrose-rapporten offentliggjordes. Efter rapportens offentliggørelse afviste §regeringen erstatning og beskyldtes af parlamentsmedlemmerne for "svigt".

April 2004 En gruppe af policeindehavere, Equitable Life pensionsberettigede i knibe (Equitable §Life Trapped Annuitants (ELTA)) bekendtgjorde, at den ville sagsøge selskabet, hvis dette ikke udbetalte en erstatning. Equitable Lifes sagførere oplyste selskabet, at det ikke havde nogen "realistiske krav" imod de offentlige tilsynsmyndigheder.

Juni 2004 Christopher Headdon, Equitables tidligere administrerende direktør, fik forbud mod §at indtage en lederstilling i et selskab, der er undergivet finanstilsynets kontrol, i de følgende seks år.

15. juli 2004 Arthur White indgav første andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for §


PR\659626DA.doc 421/404 PE 386.573v02-00

DA

Andragender.

6. december 2004 EMAG (Equitable Members Action Group: Equitable-medlemmernes §aktionsgruppe) indgav andet andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender

April 2005 Retssagen vedrørende Equitables krav mod sin tidligere revisor Ernst & Young og §direktørerne indledtes. Påstanden gik ud på, at sagsøgtes forsømmelse var årsag til, at forsikringsselskabet nær var gået konkurs. Equtable sagsøgte også 15 tidligere direktører for deres rolle i forsikringsselskabets nedtur. Sagen løb indtil sommerferien.

September 2005 Equitable frafaldt kravet mod Ernst & Young.§

September 2005 Den britiske ombudsmand fremsendte et memorandum til Europa-Parlamentets §Udvalg for Andragender.

18. januar 2006 Europa-Parlamentet besluttede at nedsætte EQUI-Udvalget.§

2. februar 2006 EQUI-Udvalget holdt sit konstituerende møde.§


PE 386.573v02-00 422/404 PR\659626DA.doc

DA

556 Forkortet udgave af ordlisten i Penrose-rapporgen med enkelte tilføjelser.

BILAG 2

ORDLISTE556 OVER SÆRLIGE EQUITABLE LIFE-TERMER

ABI (Association of British Insurers): Sammenslutningen af britiske forsikringsselskaber.§

Aktuar: Specialist i forsikringsmatematik, der udregner tariffer, reserver, udbytte og andre §statistikker.

Aktuarberetning: Beretning afgivet af et livsforsikringsselskabs udpegede aktuar.§

Registrerede aktiver: Aktiver, der kan indgå i vurderingen af, om en virksomhed opfylder §solvenskravene i henhold til gældende forskrifter.

Livrente: En aftale indgået med et forsikringsselskab om, at dette foretager periodiske udbetalinger i §den pensionsberettigedes levetid eller i et bestemt tidsrum.

Pensionsberettigede: En person, der køber en livrente og modtager udbetalinger på denne. Personens §forventede levetid anvendes til udregning af afkastet på livrenten.

AVC (Additional Voluntary Contribution): Frivillig ekstra præmieindbetaling til en §arbejdsmarkedsrelateret pensionsordning.

BaFin (Bundesamt für Finanzdienstleistungsaufsicht): det tyske finanstilsyn.§

BIA (British Insurers Association): Sammenslutningen af britiske forsikringsselskaber (tidligere §betegnelse for ABI).

Lovpligtige regnskaber: Regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med den britiske §virksomhedslovs regnskabskrav.

Kompromisordning: En ordning, der indgås mellem en virksomhed og dens kreditorer eller en §bestemt kreditorklasse.

Regulativ om god forretningsskik: Regulativ om virksomhedernes salgsmetoder.§

Corley-rapporten: Rapport fra Corley-undersøgelsesudvalget om Equitable Life-forsikringsselskabet §(offentliggjort af den skotske og den engelske aktuarforening i september 2001).

DTI (Department of Trade and Industry): Handels- og industriministeriet. Tidligere: Board of Trade §(handelsstyrelsen) og Department for Trade (handelsministeriet). Ansvaret for regeludstedelsen beroede hos handelsstyrelsen indtil 1970, handels- og industriministeriet i perioden 1970-74, handelsministeriet i perioden 1974-83, handels- og industriministeriet fra 1983, indtil ansvaret overgik til finansministeriet den 1. januar 1999.


PR\659626DA.doc 423/404 PE 386.573v02-00

DA

Forudbetalte erhvervelsesomkostninger: Tegningsomkostninger vedrørende kontrakter, der er §gældende på balancetidspunktet.

Opsat livrente: En livrente, der sikrer policeindehaveren et regelmæssigt afkast i hans/hendes levetid, §efter at han/hun har nået en bestemt alder.

Ledelseserklæring: Erklæring afgivet af direktørerne for et livsforsikringsselskab i henhold til tillæg §6 til regulativet for forsikringsselskaber (regnskabsoversigt og årsregnskab) af 1996.

DTBP (Differential Terminal Bonus Policy): Differentieret slutbonuspolitik.§

ELAS (eller ELS): Forkortelse for Equitable Life Assurance Society (Equitable Life-§livsforsikringsselskabet).

EQUI: Europa-Parlamentets Udvalg om Krisen i Equitable Life Assurance Society.§

Friværdi: Saldoen af registrerede aktiver i modsætning til de matematiske reserver, der ikke anvendes §til bonustildeling til indehavere af afkastgivende policer, som en stødpude imod større udsving i investeringsværdier, forsikringstegning eller faste administrationsudgifter.

Den skotske aktuarforening (Faculty of Actuaries): De skotske aktuarers faglige sammenslutning.§

Endelig livrentejustering: Et Equitable Life-udtryk fra starten af 1960'erne, der angiver, at der ydes §et tillæg til en opsat livrente på forfaldsdatoen, således at pensionsudbetalingerne ved anvendelsen af GAR på provenuet af policen var de samme, som hvis den aktuelle pensionssats var blevet anvendt på provenuet, inden bonussen blev tilskrevet.

Første livsforsikringsdirektiv: Rådets direktiv (79/267/EØF) af 5. marts 1979 om samordning af de §administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed.

Formular 9: En oversigt over de generelle og langsigtede erhvervsaktiver i forhold til den relevante §påkrævede minimumsmargen, der således viser virksomhedens lovbestemte solvensposition.

FOS (Financial Ombudsman Service): Den britiske ombudsmand for finansielle anliggender §(finansombudsmand).

FSA (Financial Services Authority): Finanstilsynet. Under den tidligere betegnelse Securities & §Investments Board (styrelsen for værdipapirer og investeringer) var finanstilsynet ansvarlig for tilsynet med en række finansielle tjenesteydelser (og godkendelse af selvregulerende organisationer) under lov om finansielle tjenesteydelser af 1986. Finanstilsynet fik i januar 1999 overdraget ansvaret for tilsynet med forsikringsvirksomhed. Institutionen har siden den 1. december 2001 haft det lovbestemte ansvar for tilsynet med finansielle tjenesteydelser under lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000.

FSMA (The Financial Services and Markets Act 2000): Lov om finansielle tjenesteydelser og §markeder af 2000.

Fremtidig implicit formuebestanddel: En formuebestanddel, der inden for visse grænser og efter §tilsynsmyndighedens skøn kan medregnes med henblik på opfyldelsen af en virksomheds påkrævede minimumssolvensmargen (RMM), hvad angår virksomhedens langsigtede aktiviteter. Denne


PE 386.573v02-00 424/404 PR\659626DA.doc

DA

formuebestanddel giver forsikringsselskabet mulighed for at godskrive margener i de matematiske reserver, i det omfang disse forventes skabt i fremtiden af igangværende aktiviteter.

GAD (Government Actuaries Department): Regeringens aktuarafdeling. Regeringsorgan, der §beskæftiger alle offentligt ansatte aktuarer, som bl.a. har til opgave at kontrollere de lovbestemte skatteoplysninger og rådgive forsikringstilsynsmyndighederne (handels- og industriministeriet, finansministeriet og finanstilsynet) i aktuarmæssige anliggender.

GAR (Guaranteed Annuity Rate): Livrente med rentegaranti.§

GIR: Guaranteed Interest Rate (eller Guaranteed Investment Return): Garanteret rente (eller §grundlagsrente). Et beløb hvormed basisydelsen øges hvert år inden tilskrivning af en opsat (erklæret) bonus. Oprindelig fastsat af selskabet til 2½ % p.a. på sine livrenteaktiviteter, men hævet til 3 % og derefter i oktober 1975 til 3½% p.a. Fjernet fra nye pensionspolicer skrevet efter 30. juni 1996.

GMT (General Management Team): Direktionen.§

Regeringsaktuar: Leder af GAD.§

Skjulte reserver: Reserver, der fremkommer ved et lavt skøn over aktiver og et højt skøn over §forpligtelser.

HMT (Her Majesty's Treasury): Finansministeriet. Havde det politiske ansvar for finansielle §tjenesteydelser fra 1992 og ansvaret for reguleringen af forsikringsbranchen fra 1998.

IB-PIA (Personal Investment Authority Insurance Business Division): Forsikringsafdelingen i §tilsynsmyndigheden for personlige investeringer. En afdeling af FSA, der påtog sig tilsynsopgaverne for PIA under oprettelsen af den enkeltstående finansielle tilsynsmyndighed under lov om finansielle tjenesteydelser og markeder af 2000.

IFA (Independent Financial Adviser). Uafhængig finansrådgiver.§

IMRO (The Investment Managers Regulatory Organisation): Tilsynsorgan for investeringsledere.§

Den engelske aktuarforening (Institute of Actuaries): Engelske aktuarers faglige sammenslutning.§

Rentespænd: Forskellen mellem den antagede bruttobonussats og satsen for diskontering af §forpligtelser, som selskabet indførte i sin vurdering af forpligtelser i perioden 1990-1997.

LAUTRO (Life Assurance and Unit Trusts Regulatory Organisation): Tilsynsmyndigheden for §livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger.

MVA eller MVR (Market Value Adjustment eller Market Value Reduction): Markedsværdijustering §eller markedsværdireduktion anvendt af Equitable på ikke kontraktmæssige krav for at reducere policernes værdi.

Matematiske reserver: Forholdet mellem forsikringsfondforpligtelser og den aktuelle værdi af §fremtidige forventede indtægter, udgifter og investeringsafkast. Tilsynsmyndigheden stiller krav til de matematiske reservers størrelse.

Forfaldsdato: Tidspunktet - bortset fra død - hvor forsikringsydelsen forfalder til betaling i henhold til §


PR\659626DA.doc 425/404 PE 386.573v02-00

DA

kontrakten.

Dødelighedstavle: En tabel med dødskvotienter for persongrupper af samme art baseret på erfaringen.§

Gensidigt livsforsikringsselskab: Et livsforsikringsselskab, der ejes af forsikringstagerne og ikke af §aktionærer. Forsikringstagerne, der har en kapitalinteresse, modtager en andel af selskabets fortjeneste i form af bonusser på deres respektive policer.

Ikke-GAR: En Equtable with-profits-kontrakt uden livrentegaranti (GAR). Ved erhvervelsen af §pensionsrettigheden modtager den pensionsberettigede et årligt afkast udregnet på grundlag af forsikringsselskabets aktuelle livrentesats, der udledes af de underliggende markedssatser for fast forrentede værdipapirer.

Herreløse aktiver: Generelt aktiver, der ejes af en finansinstitution, og som ikke umiddelbart kan §tilskrives en indskyder eller investor. I pensions- og livsforsikringsfonde anvendes termen løseligt til at beskrive aktiver, der overstiger værdien af de forventede forpligtelser.

Penrose-rapporten: Rapport udarbejdet af Lord Penrose om ELS-sagen.§

PIA-ombudsmanden: Uafhængig institution for behandling af investorers klager over virksomheder, §som PIA førte tilsyn med.

PIA (Personal Investment Authority): Tilsynsmyndigheden for personlige investeringer. En §selvregulerende organisation, der anerkendes af SIB (senere FSA) under lov om finansielle tjenesteydelser 1986.

PIA-redegørelse: En redegørelse om vildledende salgsmetoder i forbindelse med salg af personlige §pensioner i perioden fra 29. april 1988 til 30. juni 1994.

PPFM (Principles and Practice of Financial Management): Principper og praksis for finansiel styring. §Dokument, der beskriver retningslinjerne for styring af with-profits-aktiviteter, som FSA nu kræver at livsforsikringsselskaberne udarbejder.

Policedokument: Et dokument indeholdende vilkår og betingelser for forsikringsaftalen.§

Forsikringstager: Den person, der er den lovlige indehaver af policen, som bekræfter aftalen med §forsikringsselskabet.

Policeværdi: Policens fulde aktuelle værdi. Værdien af en afkastbærende police inkluderer værdien af §bonusser, idet det antages at policen vil løbe indtil forfaldsdatoen. Dette er ikke det samme som kontantværdien.

PRE (Policyholders Reasonable Expectations): Forsikringstagernes rimelige forventninger. Indført §med lov om forsikringsvirksomheder (ændringslov) af 1973. Der blev givet beføjelser til at beskytte forsikringstagerne imod risikoen for, at et selskab ikke kan opfylde en forsikringstagers rimelige forventninger.

Forsigtighedsregulering: Regulering af selskabets overordnede solvens.§

Delvis zillmeret justering: En modificeret zillmeringsmetode anvendt af selskabet i forbindelse med §den lovbestemte vurdering.


PE 386.573v02-00 426/404 PR\659626DA.doc

DA

Korrektionsordning: Ordning for ydelse af skadeserstatning til tidligere policeindehavere, som §selskabet indførte som svar på Hyman-afgørelsen.

Stødpudetest: Et krav om, at der anlægges en forsigtig hensættelsespolitik imod virkningerne af §eventuelle fremtidige ændringer i aktivernes værdi og disse aktivers mulighed for at opfylde forpligtelserne. De reserver, der kræves for at bestå stødpudetesten, går under betegnelsen stødpudereserver.

RMM (Required Minimum Margin of Solvency): Påkrævede minimumssolvensmargen.§

RSP (Recurrent Single Premium): Periodisk enkeltstående præmie. Vedrørende kontrakter, ifølge §hvilke der ikke skal foretages regelmæssige præmieindbetalinger.

Lovbestemt eller påkrævet solvens: Den finansielle status for et forsikringsselskab, hvis registrerede §aktiver overstiger forpligtelserne inklusive de matematiske reserver. Forskellen kaldes solvensmargenen og skal være større end den "påkrævede solvensminimumsmargen" og "garantifonden".

Genforsikring: En aftale med et andet forsikringsselskab (et genforsikringsselskab), hvor risiciene §deles imod erlæggelse af en aftalt provision. Det sætter forsikringsvirksomhederne i stand til at acceptere store eller usædvanlige risici og afbøde virkningerne af svingninger i krav fra år til år.

Kontrol: Henviser til de årlige lovbestemte oplysninger, ELS tilsendte handels- og industriministeriet, §finansministeriet og efterfølgende FSA. Ifølge den serviceaftale, som GAD indgik med hvert af disse organer efter tur, skulle der indsendes en rapport med oplysninger om tegning af nye policer, den påkrævede minimumssolvensdækning, bevægelser i de matematiske forpligtelser m.v.

SIB (Securities and Investments Board): Styrelsen for værdipapirer og investeringer (blev til FSA i §oktober 1997).

SLA (Service Level Agreement): Serviceaftale. Der blev indgået serviceaftaler mellem handels- og §industriministeriet og GAD i 1984 og 1995 og dernæst mellem finansministeriet, FSA og GAD, da FSA fik overdraget ansvaret for forsikringstilsynet i 1999.

SORP (Statement of Recognised Practice): Erklæring om anerkendt praksis. En industristandard for §opstilling af årsregnskab.

SLC (Subordinated Loan Capital): Ansvarlig indskudskapital. Et lån, som i tilfælde af selskabets §afvikling først skal tilbagebetales af selskabet, efter at selskabets samtlige øvrige forpligtelser er fuldt indfriet.

Solvens II-direktivet: Et direktiv, der forventes vedtaget i 2007, og som omhandler §solvensanliggender, hvad angår forsikringsvirksomheder i EU, idet det erstatter og udgør en sammenskrivning af tidligere lovgivning.

SSAP (Standard Statement of Accounting Practice): Standarderklæring om regnskabspraksis.§

Tredje livsforsikringsdirektiv: Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love §og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF.


PR\659626DA.doc 427/404 PE 386.573v02-00

DA

Police med bonusret: En police, der udstedes med ret til andele ved udlodningen af overskuddet fra §den relevante fond via bonusser.

Zillmerfradrag: Et fradrag for ervhvervelsesomkostninger, der ved et forsigtigt skøn forventes at §kunne opkræves i forbindelse med fremtidige præmier.


PE 386.573v02-00 428/404 PR\659626DA.doc

DA

BILAG 3

Se vedføjede dvd, der indeholder:

Al offentliggjort skriftligt materiale (WE) og arkiveret materiale (WE-aktpakke).1.

Samtlige fuldstændige udskrifter af de 11 høringer (H1-H11) samt fuldstændigt referat 2.af den anden gennemførelsesworkshop (WS 2).

.56!)4!)7)8.9:....1 % $ 1!"#$%&'( )*&'$ + %%&,$& ...

Documents

Transcript of .56!)4!)7)8.9:....1 % $ 1!"#$%&'( )*&'$ + %%&,$& ...