Post on 05-Aug-2020
Sammen om vækst
Vækstoplæg 2014
FTF Dokumentation nr. 1 - 2014
Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte
Sammen om vækst – Side 2
Ansvarshavende redaktør:
Flemming Andersen, kommunikationschef
Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF
Layout: Zoulmade AS
Maj 2014
ISBN-nummer: 978-87-7356-154-6
Bestilling:
Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk
Pris medlemmer: kr. 20,-
Pris ikke-medlemmer: kr. 50,-
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 – Postboks 1169 – 1010 København K
Tlf: 33 36 88 00 – Fax: 33 36 88 80 – E-mail: ftf@ftf.dk – www.ftf.dk
Forord 5
Vækstudfordring 7
Derfor er vejen ud af krisen så langsommelig 8
FTF ønsker bæredygtig vækst 10
Styrk dansk konkurrenceevne 12
Vækstfundament 15
Søjle 1: Dynamisk samspil mellem offentlig og privat 18
Søjle 2: Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst 16
Søjle 3: God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser 20
Søjle 4: Medarbejderne – en vigtig styrkeposition 22
Søjle 5: Et velfungerende arbejdsmarked – en stærk flexicuritymodel 24
Søjle 6: Globaliseringens muligheder 24
Vækstforslag 27
FTF’s forslag til ny vækst og beskæftigelse 28
Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovation 30
Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne så de bidrager til job og vækst 38
Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologi 42
Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektor 48
Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privat 52
Grøn vækst er fremtidens vækst 58
Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentiale 62
Servicesektoren har et overset potentiale for vækst 68
Bedre sundhed skaber vækst 72
Litteratur 78
Indholdsfortegnelse
Sammen om vækst – Side 4
Det danske samfund har et problem. Under den økonomiske krise mistede vi omkring 175.000 job i den private sektor, og
der er forsvundet ca. 20.000 fuldtidsjob i den offentlige sektor. Mange mennesker og familier er blevet ramt af arbejds-
løshed i en periode, og vi har stadig ikke fået genskabt det tabte. Det er et problem - et fælles problem. Ikke kun for de
direkte berørte, men også for samfundet i almindelighed. Det er nemlig vækst og beskæftigelse, der finansierer hele den
velfærdsmodel, vi er stolte af og glade for.
Et af de mest påtrængende politiske problemer er derfor, hvordan vi får skabt flere job igen primært i den private sektor - til
gavn for hele samfundet. Det kommer FTF i dette vækstoplæg med sine konkrete forslag til.
Andre aktører har anbefalet en Merkel-model i Danmark, hvor vi sparer os ud af problemerne ved at lave ”nulvækst” i den
offentlige sektor. Det mener FTF ikke er løsningen. FTF anerkender behovet for at skabe private job og anerkender, at det i
en periode er nødvendigt at køre med en moderat vækst i det offentlige forbrug. Men kagen har ikke en bestemt størrelse,
og målet for FTF er at få kagen - Danmarks økonomi - til at vokse til gavn for borgerne og samfundet i bredeste betydning.
FTF arbejder ud fra det grundsyn, at den offentlige og private sektor ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod skal
hjælpes ad med at skabe flere private job. Potentialet er stort. Der er allerede mere end 250 projekter i gang i Danmark,
hvor det offentlige og private arbejder sammen om at udvikle nye produkter og metoder, der kan sælges og skabe vækst og
nye arbejdspladser. Og der er mange andre måder, de to sektorer kan spille sammen på.
FTF håber, at regeringen vil lade sig inspirere af FTF’s forslag i den politiske proces med at lave en ny vækstaftale i Folke-
tinget. Måske kan nogle af forslagene også realiseres senere i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Bente Sorgenfrey Kent Petersen
Formand Næstformand
Sådan skaber vi holdbar vækst og beskæftigelse i Danmark
Sammen om vækst – Side 6
UdfordringenVækst
Sammen om vækst – Side 8
Den økonomiske krise, der begyndte i 2008, har været dyb
og lang.
Omkring 175.000 arbejdspladser gik tabt i den private
sektor i krisens første år, og i den offentlige sektor er
budgetterne blevet reduceret og ca. 20.000 fuldtidsjob
forsvundet i de seneste tre år.
Vækst og velstand
Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv. Men væksten
er et middel til, at vi kan bevare og udvikle velstand og
velfærd i Danmark. Danmarks velstandsniveau – målt som
Bruttonationalproduktet (BNP) – har i mange år været i den
internationale top. Men væksten i BNP har været lav, siden
krisen begyndte, og derfor har Danmarks velstand mistet
terræn til andre lande gennem de senere år.
Nu ser nedturen ud til at være stoppet for denne gang.
Væksten er langsomt ved at vende tilbage, men der er
stadig et stykke vej op til Danmarks velstand før krisen. Og
der er forsat stor usikkerhed om udviklingen, for selvom
væksten samlet steg 0,4 pct. i 2013, så faldt væksten 0,6
pct. i fjerde kvartal.
Hvorfor er der ikke kommet mere gang i vækst og beskæf-
tigelse i Danmark?
Det korte svar er, at langsommeligheden skyldes en
kombination af ydre og indre forhold.
De ydre forhold er de internationale konjunkturer. Danmark
er en lille og åben økonomi, så vi er dybt afhængige af,
hvordan økonomien udvikler sig i verden omkring os.
Globalt har det mange steder knebet med vækst.
Derfor er vejen ud af krisen så langsommelig
Velstanden er stadig under niveauet før krisen
Udvikling i BNP, 2005-2013 (indeks 2005=100)
Kilde: Statistikbanken (NATHQ02)
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
106
104
102
100
98
96
94
Vækstplan DK: Regeringen vedtog sammen med den
borgerlige fløj ’Vækstplan DK’ i april 2013. Vækstplanen
indeholder initiativer for ca. 75 mia. kr. frem mod 2020. Et
centralt element i planen er en nedsættelse af selskabs-
skatten for samlet over fire mia. kr., når den er fuldt indfaset
i 2020. For den finansielle sektor udlignes lempelsen af
selskabsskatten dog af en stigning i lønsumsafgiften. I
vækstplanen nedsættes også en række energiafgifter for
virksomhederne, og der gives bedre adgang til finansie-
ring af likviditet for virksomheder. De offentlige investe-
ringer øges desuden mod en lavere vækst i det offentlige
forbrug. Målsætningen med planen er at skabe 150.000
flere private arbejdspladser i 2020.
Ny vækstplan: I 2014 vil regeringen igen forhandle en
vækstplan på baggrund af Produktivitetskommissionens
anbefalinger. Produktivitetskommission har siden 2012
udgivet en række rapporter med forslag, som den mener
kan styrke Danmarks produktivitet inden for bl.a. uddan-
nelse, infrastruktur, offentligt-privat samarbejde, internatio-
nalisering og regulering.
Tidligere planer: Den tidligere borgerlige regering søsatte
også en række vækstplaner, efter krisen satte ind i 2008.
Bl.a. vedtog man i 2011 en større reformpakke med tilba-
getrækningsreformen og en vækstplan med BoligJob-ord-
ningen, der giver fradrag for rengøring og boligforbed-
ringer.
Trods de mange vækstinitiativer var der i slutningen af
2013 stadig ca. 150.000 færre lønmodtagere i beskæfti-
gelse end i 2008.
Kilder: www.fm.dk, www.produktivitetskommissionen.dk, www.dst.dk
Mange initiativer til ny vækst – men stadig begrænset effekt
Sammen om vækst – Side 10
De indre forhold er de ’bremser’, som dæmper væksten
her i Danmark. Det har ikke skortet på vækstplaner fra
snart sagt alle sider af det politiske landskab, som har
haft til formål at løsne de fastklemte bremser. Både den
tidligere og den nuværende regering har lanceret talrige
vækstplaner, senest ’Vækstplan DK’ fra 2013, der sætter
skatter og afgifter ned for 75 mia. kr. frem mod 2020.
Produktivitetskommissionen, der blev nedsat af rege-
ringen i 2012, har fremlagt en lang række meget forskellige
forslag, som den mener kan forbedre den sløje danske
produktivitetsudvikling og åbne op for vækst. Desuden har
mange organisationer spillet ud, bl.a. FTF der lancerede
vækstoplægget ’Vækst2’ i 2011.
Trods alle de forskellige vækstinitiativer er der ikke for
alvor kommet gang i væksten igen. Hvad værre er: Den
beskedne vækst, som vi hidtil har oplevet, har ikke givet
flere jobs. Der er med andre ord alvorlig risiko for, at vi
kommer til at opleve ’jobløs vækst’. Derfor skal både vækst
og jobskabelse have den allerhøjeste politiske prioritet
fremover.
FTF ønsker bæredygtig vækstFormålet med dette vækstoplæg fra FTF er at stille forslag
til, hvordan vi i Danmark opnår økonomisk vækst og flere
private arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at vi i
Danmark kan bevare og udvikle den velstand og velfærd,
som vi møjsommeligt har opbygget over årtier.
For FTF er det vigtigt, at væksten bliver ansvarlig, holdbar
og bæredygtig. Opsvinget skal ikke komme for hurtigt, som
det gjorde op gennem nullerne, hvor boligboblen voksede
hastigt, og hvor det nogle steder i erhvervslivet gik lidt for
stærkt med fokus på hurtige og kortsigtede gevinster. Det
betød, at det fik store sociale og samfundsmæssige konse-
kvenser, da krisen indtraf med et brag i 2008.
For FTF betyder en ansvarlig, holdbar og bæredygtig
vækst, at udviklingen ikke tilsidesætter hensyn til miljø og
klima. Det betyder også en vækst, der er socialt ansvarlig,
dvs. væksten skal skabe nye arbejdspladser og komme
alle grupper i samfundet til gode og bevare Danmark
som ét af verdens mest lige samfund. Endelig ønsker FTF
en vækst, som ikke kun begunstiger hovedstaden, men
kommer hele landet til gavn.
Vækstprognoser for Danmark
Prognose for årlig BNP-vækst i pct.
2014 2015
Regeringen (dec.13) 1,6 1,9
DØR (okt.13) 1,5 2,0
OECD ( jan.14) 1,6 1,9
AE-rådet (marts 14) 1,4 2,1
Nationalbanken (marts 14) 1,4 1,7
EU (feb.14) 1,7 1,8
Kilde: Regeringen, 2013, DØR, 2013b, OECD, 2014, AE-rådet, 2014a, Nationalbanken, 2013, EU-kommissionen, 2014.
I hele verden breder sig en stigende erkendelse af, at
vækst skal være holdbar, ansvarlig og bæredygtig. Her er
nogle eksempler:
De innovative er bæredygtige: Det amerikanske iværksæt-
termagasin ’Fast Company’ har foretaget en international
analyse af verdens mest innovative virksomheder. Den
viser, at de mest nytænkende og succesfulde virksom-
heder tager bæredygtighed seriøst. De indtænker fx ener-
gieffektivitet og genbrug i kerneforretningen – og tjener
penge på det (Mandag Morgen, 2014).
Tendens til genbrug: En global bevægelse kaldet ’Cirkulær
økonomi’ tænker nyt om forbrug og produktion, så intet går
til spilde. Dvs. at genbrug og affaldshåndtering tænkes ind
allerede i designfasen, og dermed skaber nye vækstmulig-
heder (www.rethinkbusiness.dk).
Social robusthed er penge værd: På Harvard Business
School står den anerkendte professor Michael Porter bag
en ny måde at måle konkurrenceevne på. ’Social Progress
Index’ måler landenes sociale robusthed, altså de vilkår,
der afgør borgernes grundlæggende menneskelige behov,
grundlæggende livskvalitet og individuelle muligheder.
Forskerne har vist, at der er en klar sammenhæng mellem
den sociale robusthed, udviklingen i BNP og resultaterne
i World Economic Forums traditionelle målinger af konkur-
renceevnen. Listen toppes af New Zeeland. Danmark er nr.
9, mens Norge og Sverige er hhv. nr. 5 og 6. USA er nr. 16.
(Porter et al., 2014).
Ulighed skader vækst: Blandt økonomer er der en
stigende erkendelse af, at ulighed skader vækstmulighe-
derne. Den tidligere Nobelprisvinder Joseph Stiglitz blev
med sin bog ’The Price of Inequality’ fra 2012, en af de
mest prominente fortalere for dette. Han har bl.a. peget
på, hvordan stor ulighed, som man fx ser det i USA, er
en barriere for vækst. I et opsigtsvækkende nyt studie
fra Den Internationale Valutafond, IMF, der ellers traditi-
onelt har været betragtet som en neoliberal ’hard-liner’
i den globale, økonomiske debat, finder forskere frem
til, at reduktion af uligheden har en klar sammenhæng
med positiv og holdbar vækst. IMF finder også frem til, at
social omfordeling ikke har negative effekter for væksten
(Ugebrevet A4, 2014, Ostry et al., 2014).
Idéen om bæredygtig vækst breder sig
Sammen om vækst – Side 12
Løn: Den helt simple opgørelse af konkurrenceevnen
er lønkonkurrenceevnen. Her har Danmark traditionelt
været et af de lande i Europa med de højeste lønudgifter,
selvom der i de seneste overenskomster har været meget
beskedne lønstigninger.
Spørgsmålet er, hvor væsentlig lønkonkurrenceevnen
er. Direkte adspurgt i en stor undersøgelse fra Aalborg
Universitet svarede de færreste arbejdsgivere, at de
ønsker lavere lønninger. Fleksibilitet til at hyre og fyre
medarbejderne var et langt større ønske (CARMA, 2013).
Ser man på virksomhedernes samlede omkostninger til at
have en medarbejder ansat, og ikke kun selve lønnen, er
billedet også anderledes, da virksomheder i andre lande
fx også skal betale sociale bidrag, som i Danmark betales
over skatten.
12 forskellige parametre: En noget bredere definition
finder man bl.a. hos den uafhængige organisation, World
Economic Forum, der måler landenes konkurrenceevne
ud fra i alt 12 ’søjler’, fx infrastruktur, sundhed, uddannelse,
finansmarkederne, teknologi og innovation. I den seneste
opgørelse toppes listen af Schweiz, Singapore og Finland.
Tilbage i 2008 var Danmark nr. tre på den årlige liste, men
er siden røget tilbage og er nu nede som nr. 15 (World
Economic Forum, 2013). Nedgangen er sket på stort set
alle de søjler, der tilsammen udgør målingen af konkurren-
ceevne.
Nemt at drive virksomhed: Andre opgørelser giver
Danmark en bedre position. I Verdensbankens ’Ease of
Doing Business’ er Danmark nr. fem i verden og nr. ét i
Europa. Denne opgørelse siger noget om, hvor nemt –
eller svært - det er at drive virksomhed. Det måles på 10
forskellige forhold, som alle er væsentlige for virksom-
heder, såsom opstart, ansættelse af første medarbejder,
samhandel med udlandet, betaling af skat og håndtering
af insolvens mv. (Verdensbanken, 2013).
Aftalemodellen giver stabilitet: En anden parameter
i konkurrenceevnen er den danske aftalemodel, hvor
parterne på arbejdsmarkedet tager medansvar for
samfundet og økonomien. Det giver stabilitet og for-
udsigelighed for virksomhederne og et velfungerende
arbejdsmarked med både vækst, udvikling og gode
arbejdspladser.
Betalingsbalance: Man kan også se betalingsbalancen
som et udtryk for, hvor konkurrencedygtig Danmark er. Her
har Danmark de sidste fire år haft store overskud på mere
end 100 mia. kr. I 2013 satte overskuddet ny rekord med
134 mia. kr. Det dækker over et overskud på handlen med
varer og tjenester med udlandet, men også over stigende
indtægter fra danske formuer i udlandet. Tallene får Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd til at pege på, at rekordover-
skuddet hænger meget dårligt sammen med en påstået
dårlig, dansk konkurrenceevne. Rådet mener, at det er en
svag hjemlig efterspørgsel og ikke manglende eksport,
der er skyld i den sløje vækst i Danmark (AE-rådet, 2014b).
Vismændene konkluderede ligeledes i 2013, at Danmark
har en neutral til god konkurrenceevne (DØR, 2013a).
Modne velfærdssamfund: Endelig har det ansete engelske
tidskrift ’The Economist’ i en særudgave fremhævet ’den
nordiske supermodel’, idet det nordiske lande har formået
at udvikle en moderne ’velfærdskapitalisme’ med samfund,
der trods velfærd og høje offentlige udgifter og skattetryk
også leverer stabil vækst, lav statsgæld, konkurrenceevne,
innovation, lav korruption, lighed osv. (Economist, 2013).
Hvad er en god konkurrenceevne?
Styrk dansk konkurrenceevne Mange af de vækstpakker, som i Danmark er blevet
præsenteret i kølvandet på krisen, har taget udgangspunkt
i, at den danske konkurrenceevne er dårlig. Argumen-
tationen har lydt, at danske virksomheder har for høje
omkostninger til lønninger, skatter og afgifter og derfor
taber terræn i den internationale konkurrence. Løn og
omkostninger er selvfølgelig en del af konkurrenceevnen,
men det er en vigtig pointe for forståelsen af mulighederne
for vækst, at konkurrenceevnen defineres meget bredere
end det.
Tager man afsæt i en bredere forståelse af konkurrence-
evne som præsenteret i nærværende faktaboks, tegner
der sig et mere nuanceret billede af Danmarks situation og
dermed for behovene for vækstinitiativer. Der er styrker og
svagheder i dansk konkurrenceevne, og målet med vækst-
politikken må være at understøtte styrkepositionerne i
konkurrenceevnen og mindske svaghederne.
Det peger hen mod to ting:
• En ensidig satsning på at nedbringe erhvervslivets
omkostninger skaffer ikke vækst i sig selv. Det nytter ikke
blot at satse på at forbedre konkurrenceevnen gennem
reduktion af virksomhedernes omkostninger. Konkurren-
ceevne handler om langt flere ting end det.
• En vækstpolitik må være offensiv, alsidig, innovativ og
ambitiøs for at virke og skabe jobs.
I ’Sammen om Vækst’ fremlægger FTF’s forslag til en
offensiv, alsidig, innovativ og ambitiøs vækstpolitik, der
har til hensigt at styrke dansk konkurrenceevne i bred
forstand. Derfor er oplægget også et opgør med det smalle
fokus på konkurrenceevne.
Sammen om vækst – Side 14
FundamentetVækst
Sammen om vækst – Side 16
FTF bygger sin vækstpolitik på, at Danmark som udgangs-
punkt har et stærkt fundament bestående af seks vækst-
søjler. De er dybt forankrede i den danske samfundsmodel
og har gennemgribende betydning for Danmarks vækst-
muligheder. Det er dem, vi skal bygge samfundets videre
vækst og velstand på.
De seks vækstsøjler:
VæKSTSøjLe 1:
Dynamisk samspil mellem offentlig og privat
Det offentlige og den private sektor er ikke modsætninger,
men hinandens forudsætninger, når det gælder om at
skabe vækst og velstand.
De to sektorer indgår i et dynamisk samspil, som handler
om mere end finansiering af velfærden og gode vækstbe-
tingelser i form af uddannelse, sundhed, dagtilbud osv.
Den offentlige sektor leverer nemlig ikke bare vækstbe-
tingelser gennem velfærdsydelserne, men er også en
vigtig vækstmotor som efterspørger og indkøber af private
virksomheders varer og tjenesteydelser.
Samtidig er den private sektor ikke bare en passiv
forsørger af velfærdsamfundet, men deltager også i
udviklingen af velfærden med idéer, viden og kompetencer
mellem de to sektorer. Dermed er medarbejdere i den
offentlige sektor med til at udvikle produkter og ydelser i
den private sektor.
Det er der mange succesrige eksempler på, og dette dyna-
miske samspil mellem offentlig og privat er et værdiska-
bende særkende ved den danske samfundsmodel, som er
værd at bevare og videreudvikle.
Fundamentet for vækst
1Dynamisk samspil mellem offentlig og privat
4Medarbejderne– en forudsætning for vækst
2Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst
5Et velfungerende arbejdsmarked – en stærk flexicuri-tymodel
3God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser
6Globaliseringens muligheder
Virksomheden Yoke arbejder med interaktivt design og
digitale velfærdsløsninger. De har arbejdet tæt sammen
med bl.a. fysio- og ergoterapeuter i kommuner om at
udvikle træningsredskabet ICURA. Det består af bevæ-
gelsessensorer, der kan omsætte fysisk aktivitet til data.
Det har bl.a. resulteret i udvikling af en intelligent arbejds-
trøje, som med indsyede sensorer kan identificere usunde
arbejdsstillinger, så de kan ændres. Det har både øget
omsætningen og skabt flere arbejdspladser på virksom-
heden.
Teknologien er nu videreudviklet til et mobilt og interaktivt
træningsredskab, der muliggør fjernmonitoreret træning.
Redskabet kan registrere og måle kvantitet og kvalitet i
hjemmetræningen, og en mobilapplikation visualiserer
øvelser og vejleder patienten.
Kilder:www.icura.dk, www.ftf.dk/opi, Brogaard og Petersen, 2014
Yoke skaber vækst i samarbejde med kommuner
Sammen om vækst – Side 18
Konstruktiv regulering fremmer grøn omstillingYderligere et aspekt af samspillet mellem offentlig og
privat er den måde, som erhvervslivet reguleres på. I et
konstruktivt samspil betyder reguleringen, at det er nemt
at drive forretning, og at reguleringen fremmer en adfærd,
som er samfundsnyttig uden at være for bøvlet for virksom-
hederne.
Reguleringen kan fremme omstilling til grøn energi, miljø-
rigtige løsninger og bane vej for innovation.
Fx kan Danmarks førerposition på det globale marked
for klima- og energivenlige løsninger i høj grad tilskrives
årtiers intelligent regulering fra det offentliges side.
Danmark har den næstmest effektive offentlige sektor i OECD
Den offentlige sektors effektivitet, 2012 (rangliste mellem 0-100)
Kilde: Verdensbanken, 2014
FINDNKSWENORCHENLDNZLCANLUXAUSBEL
DEUAUT
IRLGBRUSA
ISLJPNFRACHLISR
KORESPPRTSVNESTCZESVKPOLITA
GRC
VæKSTSøjLe 2:
Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst
At private virksomheder skaber vækst og arbejdspladser
er forudsætningen for, at man kan finansiere offentlig
velfærd. Virksomhederne bidrager med skat og lønninger,
som er fundamentet for, at vores velfærdssamfund kan
hænge sammen. Derfor er det også af stor betydning
for hele samfundet, at virksomhederne er innovative og
succesfulde på det danske og globale marked.
Men samtidig skaber velfærden og den offentlige sektor
de nødvendige rammer for virksomhederne. For eksempel:
• Dagtilbud, så børn kan trives og udvikle sig, mens mor og
far går på arbejde.
• Skoler og uddannelser, der sikrer en kompetent arbejds-
styrke.
• Et sundhedsvæsen, som leverer god og effektiv behand-
ling, genoptræner og fremmer befolkningens sundhed.
• Et velfungerende arbejdsmarked med en aktiv beskæfti-
gelsesindsats med uddannelse og social sikkerhed.
• Et moderne og effektivt skattesystem, der skaber incita-
menter til, at lønmodtagere og virksomheder vælger en
adfærd, der fremmer vækst. Samtidig finansierer skatte-
indtægter fra borgere og virksomheder investeringer i
både vækstinitiativer og velfærden.
Offentlig velfærd af høj kvalitet er en afgørende forudsæt-
ning for vækst og velstand. At der er tilstrækkelige midler
til velfærden er én måde at skabe de rette vækstbetin-
gelser på. Men udvikling, effektivisering og innovation
i den offentlige sektor er også vigtige vækstparametre.
Ikke bare medarbejdere, ledere og borgere får bedre
betingelser, når den offentlige sektor fornyes. Det gør
væksten også. Et trygt og velfungerende samfund med
velfærdstilbud af høj kvalitet gør det desuden attraktivt for
udenlandske virksomhder og medarbejdere at etablere sig
i Danmark.
Syv principper for samarbejde om modernisering
1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og
resultater
2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt
for opgaveløsningen
3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar
4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbe-
grundet dokumentation
5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der
virker
6. Ledelse og engagement skal fremme innovation
7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.
Kilde: ’Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige
arbejdsmarked om modernisering’,
www.modernisering.nu, www.ftf.dk/tillidsreform
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Tillid og faglighed skaber vækstEt vigtigt element i udviklingen af den offentlige sektor
er den mini-trepartsaftale, som parterne på det offentlige
arbejdsmarked indgik med regeringen i 2013. Aftalen
indebærer bl.a. syv principper for samarbejde, der er start-
skuddet til tillidsreformen i den offentlige sektor. Kodeor-
dene er at skabe en ny og bedre styring med mere tillid og
plads til medarbejdernes faglighed og mindre bureaukrati
og kontrol.
Den offentlige sektor betaler velfærden i DanmarkDen offentlige sektor er stor i Danmark. De offentlige
udgifter udgør en relativ stor andel af BNP – faktisk den
største i verden, iflg. OECD. Det er for mange at betragte
som en barriere for vækst. Men det er en forsimplet
betragtning. De offentlige udgifter bidrager netop til vækst
og produktivitet gennem uddannelse, sundhed osv. Det
gør de endda i større udstrækning, end Finansministeriets
traditionelle modeller giver udtryk for, hvilket AE-rådet har
dokumenteret i en gennemgang af de offentlige udgiftsom-
råder (AE-rådet, 2013). Desuden er det et bevidst politisk
valg, at samfundets udgifter til velfærd afholdes af det
offentlige i Danmark. Nok er de skatter og afgifter, som vi
betaler til velfærden, store. Men i andre lande betaler man
bare velfærden på andre måder (se grafik: Hvem betaler
velfærden?).
Regnemodeller med mangler: I Finansministeriets
regnemodeller indregner man normalt, hvordan fx skatte-
lettelser påvirker arbejdsudbud og velstand – de såkaldte
dynamiske effekter. Men omvendt indregner man ikke
dynamiske effekter af offentlige investeringer og offentligt
forbrug, selvom bl.a. dagtilbud, skoler og sundhedssy-
stemet helt åbenlyst også har en effekt på arbejdsudbud
og velstand på både kort og længere sigt.
effekt af pædagogik: Det er dokumenteret, at dagtilbud
har positive effekter for børns senere vej gennem uddan-
nelsessystemet (Nielsen, 2012). En undersøgelse fra
Aarhus Universitet viser, at børn, der har gået i vuggestue,
klarer sig signifikant bedre end andre børn. De får højere
karakterer i skolen, og flere påbegynder en ungdomsud-
dannelse. Effekterne er særligt markante for udsatte børn
og for drenge (Simonsen og Datta Gupta, 2013). Dertil
kommer, at dagtilbud frigiver forældre til arbejdsmarkedet
(AE-rådet, 2013).
effekt af uddannelse: På grundskoleområdet er der
klare væksteffekter af indsatsen. Der er fx lavet analyser
af, hvordan en reduktion af klassestørrelsen forøger
elevernes karakterer (AE-rådet, 2013).
effekt af sundhed: De offentlige udgifter til sundhed har
ligeledes dynamiske effekter. Sundhedssystemet i regioner
og kommuner er med til at forebygge sygefravær og sikre
hurtigere tilbagevenden til jobbet efter sygdom (AE-rådet,
2013). Desuden er der en lang tradition for offentligt-privat
samarbejde på sundhedsområdet om udvikling af nye
løsninger, der også kan kommercialiseres og eksporteres
(se mere i kapitlet ’Bedre sundhed skaber vækst’).
Dynamiske effekter af offentlig velfærd
Hvem betaler velfærden?
Offentlige og private nettoudgifter til velfærd i udvalgte lande, 2009
Pct. af BNP
Note: OECD’s opgørelse beregner de udgifter, som hhv. den offentlige sektor og den private sektor afholder til velfærd (”social expenditure”). Figuren viser nettoudgifter, dvs. de offentlige udgifter til fx overfør-selsindkomster er fratrukket de skatter og afgifter, som modtagerne af overførsler betaler. Ser man istedet på bruttoudgifterne har Danmark de højeste offentlige udgifter i OECD. Men nettoudgifterne, som figuren viser, giver iflg. OECD et mere retvisende billede af, hvor dyr velfærds-staten egentligt er i international sammenhæng.Kilde: OECD, 2014, Adema et al., 2011.
35
30
25
20
15
10
5
0D
anmark
Finland
Frankrig
Tyskland
Norge
Nederlandene
Sverige
UK
USA
■ Offentlige udgifter ■ Private udgifter
Sammen om vækst – Side 20
VæKSTSøjLe 3:
God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser
En god infrastruktur er et meget vigtigt fundament for
produktivitet og vækst i samfundet.
Infrastruktur skal i den forbindelse forstås bredt som en
”samlet betegnelse for de netværk, der binder vores
samfund sammen”. Sådan definerer Produktivitetskommis-
sionen (2014a) infrastruktur, og FTF er enig i dette brede
syn på infrastruktur. Her i ’Sammen om vækst’ fremhæver
FTF navnlig betydningen af transportinfrastrukturen samt
den digitale og finansielle infrastruktur.
TransportinfrastrukturEn væsentlig del af infrastrukturen består af veje, jern-
baner, broer, lufthavne, havne osv. Det er transportinfra-
strukturen.
Transportinfrastrukturen gør, at folk kan komme til og fra
arbejde relativt nemt, og at virksomheder kan får trans-
porteret varer og komme ud til kunderne. Den binder også
Danmark sammen med omverdenen.
Digital infrastrukturEn anden del af infrastrukturen, der også har stor betyd-
ning, er den digitale infrastruktur, som muliggør kommuni-
kation via fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv og bredbånd.
Hurtig og stabil internetadgang bliver stadig mere efter-
spurgt af virksomheder og borgere og er blevet en vital
samfundsfunktion. Digitaliseringen i både den private og
offentlige sektor udvikler sig med stor hastighed, og den
indeholder mange spændende muligheder for vækst og
udvikling. Men digitaliseringen medfører også udfordringer
i form af arbejdspladser, der bliver nedlagt som følge heraf,
og medarbejdere der har konstant behov for at få opkvalifi-
ceret deres digitale kompetencer.
Finansiel infrastrukturEn tredje form for infrastruktur, der er vigtig for at sam-
fundet kan fungere, er den finansielle infrastruktur med
pengeinstitutter, fysiske og elektroniske betalingsmidler
osv. Den finansielle infrastruktur servicerer borgere og
virksomheder, sikrer betalingsstrømmene i samfundet og
et flow mellem de, der har henholdsvis for meget og for
lidt likviditet. Bankerne udfører en lang række centrale
samfundsfunktioner: De formidler ind- og udlån for virk-
somheder og husholdninger, de letter betalinger for varer,
services mv., de rådgiver og servicerer kunder i finansielle
spørgsmål, og så er de et instrument for Nationalbankens
pengepolitik.
Den finansielle infrastruktur er således også et helt centralt
fundament for, at virksomhederne – både iværksætterne
og eksisterende virksomheder - kan investere i ny vækst
og arbejdspladser. Forskning har blandt andet vist, at
lande med højt udviklede finansielle sektorer har højere
vækstrater (Finansrådet, 2014a)
Finanskrisen i årene efter 2008 understregede, hvor vigtig
en stærk og sund finansiel infrastruktur er for hele samfun-
dets udvikling. Under finanskrisen strammede likviditeten
pludselig til, fordi der var krise i den finansielle sektor. I
tidligere bankkriser har Verdensbanken skønnet, at fx den
finske bankkrise i 1991-1993 kostede ca. 45 pct. af landets
BNP (Finansrådet, 2014a).
Bedre transportinfrastruktur giver større produktivitet
Generelt er der både direkte og indirekte
effekter af bedre infrastruktur i form af veje,
broer osv. De direkte effekter kan være, at
virksomhedernes transporttider reduceres.
De indirekte effekter kan være, at bedre
infrastruktur mindsker afstand og rejse-
tider mellem virksomheder og derfor giver
adgang til specialiseret arbejdskraft og
videndeling. Bedre infrastruktur kan også
øge konkurrencen og arbejdsudbuddet.
Der er foretaget en del analyser gennem
tiden af effekterne af ny infrastruktur. Et af
de mest citerede studier viser, at ved en
stigning i mængden af infrastruktur på én
procent øges produktionen i den private
sektor med ca. 0,4 procent. Andre studier
viser en lidt lavere effekt, men den positive
sammenhæng er veldokumenteret.
Kilde: Produktivitetskommissionen, 2014a.
Godt internet giver vækst: Analyser har vist, at digital
infrastruktur og vækst er tæt forbundne. Når internet-
hastighederne fordobles i et land, stiger BNP med 0,3
procent. (Erhvervsstyrelsen, 2012).
Digitalt andelseventyr: I Syd- og Sønderjylland har man
forsøgt at vende begrebet ’udkantsdanmark’ på hovedet
ved at satse ambitiøst på højhastighedsinternet (fibernet).
Det er det lokale elselskab SE, der har startet et ’digitalt
andelseventyr’, så landsdelen i dag er den region i Europa
med bedst dækning af hurtige internetforbindelser. I 2016
vil man have lagt fiberkabler i jorden til samtlige husstande
i regionen. Det giver helt nye vækstmuligheder for virk-
somhederne, og for borgerne bliver det mere attraktivt at
bosætte sig, bl.a. fordi distancearbejde er blevet en reel
mulighed. I mange af landområderne i landsdelen har man
tidligere haft sløve og ustabile netforbindelser, fordi det
typisk ikke er rentabelt for de kommercielle teleselskaber
at udbrede hurtigt internet disse steder. SE er et andelssel-
skab ejet af mere end 266.000 andelshavere.
Kilde: Mandag Morgen, 2013, www.se.dk
Digitale motorveje giver vækst
Sammen om vækst – Side 22
VæKSTSøjLe 4:
Medarbejderne – en vigtig styrkeposition
Medarbejderne i offentlige og private virksomheder
i Danmark er velkvalificerede, innovative og samar-
bejdsvante. Medarbejderne er ét af de vigtigste funda-
menter for vækst i Danmark, og samlet udgør de en lidt
overset styrkeposition – måske fordi vi tager gode kvalifi-
kationer for givet?
Men dygtige medarbejdere skal ikke tages for givet. I
mange andre lande misunder man Danmark, at arbejds-
styrken er så kreativ og selvstændig, som det er tilfældet.
Mens danske politikere valfarter til Østen for at se, hvordan
skoler og virksomheder i vækstøkonomier når deres høje
mål, er der samtidig mange udenlandske delegationer,
der kommer til Danmark for at få inspiration til, hvordan fx
dagtilbud og skoler opbygger sociale og kreative kompe-
tencer hos børn og unge (VIA, 2012).
Samarbejde om nye løsningerEn af grundene til, at medarbejdernes kompetencer kan
komme i spil i Danmark er, at der har været en årelang
tradition for høj tillid og lav magtdistance på danske
arbejdspladser. Vi har en udbygget samarbejdskultur på
de fleste arbejdspladser og tradition for at give medar-
bejderne medbestemmelse og indflydelse, blandt andet
gennem TR-systemet.
Samtidig indgår samarbejdet mellem faglige repræsen-
tanter og ledelsen som et aktivt redskab i aftalesystemet
til at imødegå den økonomiske krise. Fx fremgik det af
overenskomstfornyelsen på industriens område i 2010 at
”Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i
virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksom-
hedernes produktivitet og konkurrencekraft og medar-
bejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.” Parterne
aftalte bl.a., at der skulle vælges tillidsrepræsentanter
på de arbejdspladser, der ikke allerede har sådanne, for
at synliggøre de fordele, der er ved at vedvarende lokalt
samarbejde mellem virksomhedsledelsen og en valgt
tillidsrepræsentant.
God samarbejdskultur er med til at styrke virksomhederne
og deres vækstmuligheder. For medarbejdere, der har
gode rammer og forudsætninger for at være innovative og
have medindflydelse, bidrager til at skabe nye løsninger og
produkter.
Trivsel og god ledelse skaber rammer for vækst og produktivitet
Trivsel og god ledelse: I en stor gennemgang af 32 forsk-
ningsrapporter fra ind- og udland slås det overordnet
fast, at faktorer som trivsel, arbejdsmiljø, social kapital
og ledelse har en positiv sammenhæng med virksom-
hedernes resultater i form af produktivitet, bundlinje
og kundetilfredshed (Kristensen, 2010). Fx viser flere af
undersøgelserne, at virksomheder med høj social kapital –
som betegner en høj grad af tillid, samarbejde og retfær-
dighed - også har betydeligt bedre økonomiske resultater
end andre virksomheder. Det peger hen mod, at god
ledelse, der er med til skabe rammerne for trivsel og høj
social kapital, også er en vigtig forudsætning for vækst og
produktivitet på virksomhederne.
Social kapital giver kvalitet: En undersøgelse blandt FTF’s
medlemmer i 2013 viste desuden en klar sammenhæng
mellem social kapital på arbejdspladsen og evnen til at øge
produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen (FTF, 2013b).
Medarbejderne er drivkraftfor innovation
Andel ledere som angiver hvad der typisk igangsætter innovation i virksomheden/institutionen
Note: Kun de fem mest hyppige innovationskilder, som lederne angav, er medtaget i figuren. 2.207 offentlige og private ledere fra FTF-områderne deltog i undersøgelsen i 2013. Kilde: FTF, 2013a.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30% Gode eksem
pler andre steder
Nedskæ
ringer/fæ
rre ressourcer
Ildsjæle/engagerede
medarbejdere
Brugere/kunderne
Effektivisering
Behov for at udvikle ledelse og trivsel For at fastholde og udnytte den styrkeposition, som
innovative og løsningsorienterede medarbejdere er, er der
behov for gode uddannelsesmuligheder, løbende opkvalifi-
cering og udvikling af rammerne for medbestemmelse. Der
er også behov for, at trivsel og god ledelse anerkendes
som en vigtig forudsætning for innovation, kreativitet og
vækst på virksomhederne. Medarbejdernes trivsel er ikke
bare en ’blød’ værdi, som udgør en omkostning for omsæt-
ning og vækst. Tværtimod har det netop store konse-
kvenser på længere sigt for virksomheder, hvis medarbej-
derne ikke trives. Det samme gælder ledelse. God ledelse
er en forudsætning for trivsel, og kompetent ledelse er en
disciplin, der har stor betydning for alle de medarbejdere,
der skal bidrage til væksten. Det er meget vigtigt, at ledere
tager ansvar for arbejdsmiljøet, for et sikkert og sundt
arbejde er en forudsætning for væksten.
Gode idéer fra medarbejdere: Medarbejdere på virksom-
heder får hver dag gode idéer, der kan forbedre og udvikle
produkter og processer. Professor Helge Hvid (2013) har i
en gennemgang af forskningen peget på, at den arbejds-
pladsbaserede innovation – eller medarbejderdrevne
innovation, om man vil – er en væsentlig kilde til produkti-
vitetsudviklingen. Det skyldes, at innovation knyttet til drift
og dagligdagens erfaringer er yderst vigtig, når man effek-
tiviserer, introducerer ny teknologi, udvikler menneskelige
ressourcer og skaber nye og mere værdifulde produkter.
Medarbejderdreven innovation: Andre undersøgelser har
vist, at medarbejderdreven innovation både gavner bund-
linje og medarbejdernes arbejdsglæde, så der er store
uudnyttede potentialer i medarbejderdreven innovation
(Damvad, 2012a).
erfaringer fra Aalborg: Et godt eksempel på systematisk
arbejde med medarbejdernes idéer er Idéklinikken på
Aalborg Universitetshospital. Formålet med Idéklinikken er,
at ansatte på sygehusene i Region Nordjylland, patienter,
pårørende og andre interesserede har et sted, de kan
henvende sig for at få præcis den hjælp, de har brug for,
til at komme videre med deres idé. Idéklinikken hjælper
bl.a. med at undersøge, om medarbejdernes idéer kan
patenteres eller beskyttes, og med at vurdere markedspo-
tentialet for idéen. Hvis idéen ender med at komme på
markedet, får opfinderen også en andel af salget. En af de
konkrete idéer, som allerede er udviklet gennem Idékli-
nikken og på vej på markedet, er en iltsut til for tidligt fødte
børn, som dermed kan slippe for irriterende iltslanger.
Iltsutten opstod som en idé fra en narkosesygeplejerske.
(www.ideklinikken.dk).
Medarbejdernes idéer giver innovation
Sammen om vækst – Side 24
VæKSTSøjLe 5:
et velfungerende arbejdsmarked – en stærk flexicuritymodel
Den danske arbejdsmarkedsmodel har altid været et
stærkt fundament for vækst. Arbejdsmarkedet i Danmark
er baseret på, at arbejdsgiverne kan hyre og fyre uden
for store begrænsninger, fordi dagpengesystemet og den
aktive beskæftigelsespolitik ’forsikrer’ medarbejderne.
Denne såkaldte ’flexicuritymodel’ betyder, at arbejdsgi-
vernes risikovillighed er forholdsvis stor, fordi den ansattes
arbejdskraft kan afskediges, hvis der ikke er omsætning
eller bevillinger til at aflønne med. Resultatet er, at perso-
naleomsætningen er relativt høj på det danske arbejds-
marked. Ud af en arbejdsstyrke på ca. 2,7 mio. personer
blev der i de seneste kriseår ansat ca. 600.000 personer
om året. I årene før krisen begyndte i 2008 blev der ansat
ca. 700.000 om året.
Evnen til og muligheden for at skrue op og ned for den
økonomiske aktivitet er afgørende for at opnå økonomisk
stabilitet og for at kunne styre økonomien både i erhvervs-
livet og den offentlige sektor.
Flexicuritymodellen er udfordretImidlertid er flexicuritymodellen udfordret, fordi en række
af modellens forudsætninger er blevet udhulet i de seneste
år. Det har rejst et behov for eftersyn af modellen, så vi
indretter et mere effektivt arbejdsmarked og opnår vækst.
Lønmodtagernes forudsætning for at acceptere flexicuri-
tymodellen og dens konstante trussel om at kunne miste
sit arbejde er, at de er garanteret en rimelig kompensation
for tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af uforskyldt arbejds-
løshed. Denne forudsætning er betydeligt udhulet i og
med genoptjening til dagpenge fra a-kassen er fordoblet
fra 26 til 52 uger samtidig med at dagpengeperioden blev
halveret fra fire til to år.
Det har betydet, at 34.000 ledige mistede dagpengeretten
i 2013. I årevis er dagpengenes værdi desuden blevet
systematisk udhulet, fordi der er taget 0,3 procentpoint
af reguleringen af dagpengene og lagt i satspuljen, som
finansierer projekter for bl.a. socialt udsatte. Efter skatteaf-
talen i 2012 er det desuden fastslået, at dagpengene ikke
reguleres efter lønudvikling, men efter prisudvikling.
En anden forudsætning for lønmodtagernes accept af
de usikre vilkår på arbejdsmarkedet er, at de som ledige
tilbydes en effektiv og aktiv beskæftigelsesindsats, der
gentilfører tabte kompetencer og giver fornyede mulig-
heder på arbejdsmarkedet. Denne forudsætning led for
alvor skibbrud med kommunernes fulde overtagelse af
beskæftigelsesindsatsen i 2009 og redefineringen af
indsatsen. Bl.a. fjernede man virksomhederne fra ansvar
for og indflydelse på beskæftigelsesindsatsen.
Sådan fornyes flexicuritymodellen til gavn for vækst og jobmarked
• Dagpenges værdi skal opretholdes i takt med lønudvik-
lingen
• Genoptjening af dagpengeret skal sikres gennem 26
ugers arbejde
• Supplerende dagpenge skal kunne modtages uden
begrænsning på de 30 uger som i dag
• Alle ledige skal sikres ret til opkvalificering og omskoling
fra ledighedens start
• Beskæftigelsessystemet skal tilrettelægge indsatsen ud
fra arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og kompe-
tencer
VæKSTSøjLe 6:
Globaliseringens muligheder
Globaliseringen har i det seneste årtier været årsag til
store forandringer i dansk økonomi og på det danske
arbejdsmarked.
På den globale scene har den teknologiske udvikling
samt udviklingen i de nye vækstøkonomier, herunder især
BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), givet nye
potentielle vækstmarkeder for dansk økonomi. En stor tysk
undersøgelse har vist, at Danmark er ét af de lande, som
har haft den største gevinst ved globaliseringen (Bertels-
mann, 2014). På den anden side skærpes konkurrencen
mellem landene, og den internationale arbejdsdeling
forandres.
I EU styrkede den økonomiske krise, som ramte Europa
og ikke mindst Sydeuropa hårdt med meget høj ledighed,
kravene til økonomisk integration og harmonisering.
eU-regulering på godt og ondtEU’s rolle og betydning er blevet ændret i forbindelse med
krisen. Fx trådte Finanspagten i kraft i januar 2013 med
krav om budgetdisciplin i landenes offentlige finanser og
om økonomisk koordinering. Sådanne krav sætter tydelige
rammer – og grænser - for, hvilke vækststrategier landene
kan vælge.
Sigtet med den europæiske håndtering af krisen efter
2010 har primært været at få styr på de offentlige finanser
for at genoprette de finansielle markeders tiltro til euro-
pæisk økonomi. Det har skærpet kravene til den offentlige
sektors ressourceforbrug og indirekte rejst krav om højere
produktivitet i den offentlige sektor. EU har altså introdu-
ceret en stram økonomistyring, mens den umiddelbare
jobskabelse er kommet i anden række. Sigtet har været at
genoprette tilliden til euroen. Man har ikke for alvor adres-
seret den jobkrise, som Europa er i.
Udnyt globaliseringens mulighederGlobaliseringen og EU’s voksende betydning på det
økonomiske område sætter nogle grundvilkår for, hvordan
Danmark kan skabe vækst. Samtidig rejser internationa-
liseringen krav om, at danske politikere og beslutnings-
tagere i videst muligt omfang påvirker den internationale
dagsorden i retning af vækst og arbejdspladser. Dansk
vækstpolitik skal tilrettelægges, så danske virksomheder
kan udnytte globaliseringens muligheder optimalt inden for
bæredygtige sociale og miljømæssige rammer.
Arbejdsmarkedet under presDanmark har som lille og åben økonomi altid været
afhængig af, hvad der sker i verden omkring os. Men i de
senere år har såvel globaliseringen som EU’s indre marked
udfordret de regulerede arbejdsmarkeder ved at øge
bevægeligheden af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft.
Det har givet ny mulighed for at udvikle dansk produk-
tion, men også presset det danske arbejdsmarked. Den
øgede bevægelighed har flyttet danske arbejdspladser
til udlandet og fremmet social dumping af danske løn- og
kompetencekrav. Dansk økonomi har dog altid været
afhængig af ydre omstændigheder, og den danske model
er indrettet til at kunne tilpasse sig skiftende konjunkturer.
Behov for fælleseuropæisk indsatsMen Danmark kan med sin åbne økonomi på ingen måde
klare at trække væksten i gang selv. Der er behov for en
fælleseuropæisk indsats, hvor Europa aktivt forsøger at
rykke sig fri af lavvækst og skaber grundlag for en økono-
misk udvikling med vækst og jobskabelse. Fra den euro-
pæiske fagbevægelses side er der stillet forslag om, at EU
lancerer en ambitiøs investeringsplan, der satser massivt
på infrastruktur, energiprojekter og andre bæredygtige
økonomiske investeringsprojekter. Samtidig er der behov
for en stærkere social dimension i EU-samarbejdet. Der
skal indføres anstændige mindstestandarder i det sociale
beskyttelsesniveau i de enkelte lande, fx i form af natio-
nalt fastsatte dagpengesystemer. Det kan være med til at
dæmme op for en konkurrence mellem lønmodtagerne på
tværs af grænser, der fører til stadig dårligere ansættelses-
vilkår.
ETUC’s investeringsplan
Den europæiske fagbevægelses fællesorganisation, ETUC,
fremlagde i 2013 en stor investeringsplan som modvægt
til EU’s spareorienterede krisepolitik. Den grundlæggende
idé er, at der skal investeres massivt i bæredygtig vækst,
og det betones, at investeringerne skal reducere forskel-
lene i Europa. Investeringsområderne følger EU2020-stra-
tegiplanen med vægt på bæredygtig infrastruktur, grønne
klimainvesteringer, sundhedsområdet samt uddannelse.
Kilde: ETUC, 2013.
EU’s Finanspagt
Finanspagten – også kaldet europagten –
er en aftale om budgetdisciplin og økono-
misk koordinering, der bl.a. skal medvirke til
at sikre holdbarheden af medlemslandenes
offentlige finanser på lidt længere sigt, så
en gentagelse af den nuværende gælds-
krise kan undgås i fremtiden.
Centralt i Finanspagten er et krav om, at
deltagerlandenes offentlige budgetter skal
være i balance eller overskud. Det er som
hovedregel opfyldt, hvis deltagerlandenes
såkaldte årlige strukturelle underskud ikke
overstiger 0,5 procent af bruttonationalpro-
duktet.
Finanspagten er udmøntet som en mellem-
statslig traktat mellem 25 af EU’s 27 med-
lemslande. Storbritannien og Tjekkiet
deltager ikke i aftalen.
Kilde: EU-oplysningen, 2011.
Sammen om vækst – Side 26
ForslagVækst
Sammen om vækst – Side 28
FTF’s forslag til ny vækst og beskæftigelse
Danmark har brug for en offensiv, alsidig og ambitiøs
vækststrategi, så vi skaber holdbar vækst og beskæfti-
gelse i respekt for klima, miljø og sociale forhold. Vækst-
strategien skal tage udgangspunkt i de styrker, Danmark
allerede besidder - dvs. de seks vækstsøjler, som blev
præsenteret i forrige afsnit.
FTF præsenterer i ’Sammen om Vækst’ en lang række
konkrete forslag, der kan skabe ny vækst og beskæf-
tigelse. Forslagene er samlet inden for ni prioriterede
områder: Uddannelse, beskæftigelsesindsatsen, IT,
offentlig velfærd som ’vækstdriver’, offentligt-privat
samarbejde, grønne løsninger, iværksætteri, moderniseret
servicesektor og sundhed.
Sammen om vækst – Side 30Nyt vækstoplæg 2014 – Side 30
Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovationDe menneskelige ressourcer er den vigtigste faktor for vækst og innovation. Kun med kompetente, kvalificerede og
engagerede ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor kan Danmark sikre grundlaget for vækst og
innovation. Derfor er uddannelse og udvikling af ny viden af helt afgørende betydning for vækststrategien.
Danmark ligger i top, når man sammenligner EU-landenes
evne til at innovere, dvs. evnen til at udvikle nye, værdi-
fulde løsninger (EU-kommissionen, 2014b). Den topplace-
ring er et godt udgangspunkt for vækst. Danmarks vækst-
strategi skal sørge for, at innovationsevnen i højere grad
faktisk bliver udnyttet til at skabe vækst og arbejdspladser.
Et vigtigt element er, at danskerne får uddannelse af høj
kvalitet og relevans på såvel grunduddannelser som i efter-
og videreuddannelsessystemet. Det sikrer en veluddannet
og fleksibel arbejdsstyrke med ajourførte kvalifikationer.
De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er vigtige for
at sikre kvalifikationer og kompetencer indenfor centrale
fagområder. Uddannelserne er gennem vekseluddannel-
sesprincippet tæt koblet til erhverv og bidrager blandt
andet til at sikre innovation indenfor en lang række
tekniske og merkantile områder.
Erhvervsakademier og professionshøjskoler uddanner
i dag over halvdelen af alle unge med en videregående
uddannelse til beskæftigelse i den private og offentlige
sektor. Uddannelserne er anvendelsesorienterede, og der
er et tæt samspil med professions- og erhvervsområderne
bl.a. gennem uddannelsernes praktik og kliniske forløb.
Den teoretiske undervisning understøtter arbejdet med og
løsningerne på problemstillinger i den færdiguddannedes
praksis. Uddannelserne har derfor en høj grad af relevans
for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. ses af den høje beskæfti-
gelsesgrad.
Sådan sikres relevansen af uddannelser
Relevans i erhvervsakademi- og professions-
bacheloruddannelserne sikres bl.a. gennem:
• Teoretisk undervisning kobles til den færdig-
uddannedes profession og erhverv
• Alle uddannelser har praktik og kliniske
undervisningsforløb
• Den afsluttende opgave tager udgangspunkt
i den kommende praksis
Brug ny viden fra uddannelserne til vækstUddannelsesinstitutionerne udvikler ny viden og varetager
en vigtig forsknings- og udviklingsopgave, der både sikrer
kvalitet i uddannelserne og skaber innovative løsninger i
den offentlige sektor og private virksomheder. Erhvervs-
akademier og professionshøjskoler skal derfor i større
omfang være vigtige led i at udvikle offentligt-privat samar-
bejde og dermed bidrage til vækst – blandt andet ved
også at fokusere mere på entreprenørskab og forretnings-
forståelse. Samtidig skal erhvervsakademi- og professions-
bacheloruddannelserne og efter- og videreuddannelsessy-
stemet spille en stærkere rolle, end tilfældet er i dag.
Sammen om vækst – Side 32
Dimittendernes kompetencer og kvalifikationer kan
anvendes langt mere innovativt, når nye teknologiske
løsninger skal udvikles og implementeres. Det gør man ved
at inddrage medarbejderne i udviklingen.
Professionsbachelorer med erfaring fra beskæftigelse i
det offentlige kan bringe vigtig viden med over i private
virksomheder. Derfor skal offentligt ansatte professionsba-
chelorer have bedre mulighed for at skifte til den private
sektor ved hjælp af målrettede efter- og videreuddannel-
sestilbud. Samtidig er der behov for, at efter- og videreud-
dannelsesmulighederne i den private sektor gives et løft.
Endelig kan viden fra forskning- og udviklingsaktiviteter
udnyttes og anvendes bedre ved yderligere at understøtte
private virksomheder og erhvervsakademier og professi-
onshøjskolers samarbejde om udviklingsprojekter.
evnen til innovation og teknologiudvikling skal styrkes i uddannelserneDet giver de bedste resultater, når medarbejdere og
ledere er inddraget i udviklingen af nye løsninger, når man
møder udfordringer på arbejdspladserne. Det gælder også
i forhold til udvikling af ny teknologi. Nye teknologiske
løsninger bliver bedre, når medarbejderne har været invol-
veret i selve udviklingsfasen. Udvikling adskilt fra brugerne
giver sjældent vækst og innovation, men fører i stedet til
kvalitetstab og frustration.
For at give medarbejderne gode muligheder som medud-
viklere skal der allerede i grunduddannelserne såvel på de
erhvervsfaglige ungdomsuddannelser som på videregå-
ende niveau indgå kompetencer, der understøtter denne
rolle. Kompetencerne skal bl.a. understøtte mulighederne
for at oprette tværfagligt samarbejde mellem fx lærere og
sygeplejersker og IT professionelle, ingeniører, finansie-
ringseksperter, teknikkere m.fl.
Når der opnås bedre teknologiske løsninger gennem invol-
vering af den professionelle, har det også positiv betyd-
ning for innovation og vækst. Gode teknologiske løsninger
kan omsættes i bedre IT produkter og i ny viden, der kan
omsættes i fx konsulentydelser. Det kan være viden, som
private virksomheder kan udnytte kommercielt.
Store økonomiske effekter af videregående uddannelser
Egen- og fælleseffekt målt i kr., opdelt efter uddannelseslængde (kun privat sektor)
Note: Figuren viser den værditilvækst, som højtuddannede tilfører pri-vate virksomheder. Egeneffekten er den del, som personen får udbetalt i højere løn. Fælleseffekten er den del, som tilfalder virksomheden som højere produktivitetsgevinst – målt i forhold til den effekt, som en faglært skaber for en virksomhed. Kilde: Djøf, 2013.
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0FAGLæRT KVU MVU LVU
Faglært løn
■ Løn inkl. egeneffekt ■ Fælleseffekt
Ny viden giver kvalitet og innovation
Hvordan vurderer du effekten af, at du har tagetny viden i brug? Har det betydet...
Note: Spørgsmålet er stillet til 1.116 FTF-medlemmer i en undersøgelse om viden i praksis foretaget i marts 2014.
Kilde: FTF, 2014.
En bedre faglig kvalitet af opgaveløsningen
En forbedring af den kvalitet som brugerne oplever
Innovation i form af nye løsninger eller ydelser
■ I høj grad ■ I nogen grad
■ I mindre grad ■ Slet ikke ■ Ved ikke
0 % 20% 40% 60% 80% 100%
TECHNUCATION - medarbejderen som medudvikler af ny teknologi
I de kommende år vil store professionelle grupper som
lærere og sygeplejersker blive konfronteret med utallige
former for ny teknologi i deres arbejdsliv. Med forsk-
ningsprojektet TECHNUCATION rettes fokus mod, at de
grupper, som er aftagere af ny innovativ teknologi har brug
for teknologiforståelse. Ikke bare for at kunne anvende
teknologien, men også for at kunne være drivere, medud-
viklere, medinnovatører på de teknologiske innovations-
processer.
Kilde: www.technucation.dk
Overfør viden fra det offentlige til det privateHovedparten af de færdiguddannede professionsbache-
lorer bliver beskæftiget i den offentlige sektor inden for
den profession og det erhverv, uddannelsen sigter på. Det
er en styrke ved uddannelserne, at de er tilrettelagt, så der
opnås en faglig indsigt i og forståelse for den praksis, som
fx læreren, sygeplejersken eller pædagogen skal varetage.
Denne faglighed og praksisforståelse behøver imidlertid
ikke alene at være relevant for den offentlige sektor. Den
professionsuddannede, der har været beskæftiget i et
antal år i den offentlige sektor, repræsenterer en unik
viden, der også kan være grundlag for innovation og udvik-
ling i den private sektor – akkurat som de, der er uddannet
mod og ansat på det private arbejdsmarked kan føre vigtig
viden med ind i den offentlige sektor – akkurat som de, der
er uddannet mod og ansat på det private arbejdsmarked
kan føre vigtig viden med ind i den offentlige sektor. Over-
førsel af viden og erfaring fra den offentlige til den private
sektor kan ske på mange måder, men når den erfarne
professionsbachelor ansættes i en privat virksomhed
bidrager det meget direkte til innovation og vækst.
En overraskende høj andel af de professionsuddannede,
der i udgangspunktet er uddannet til beskæftigelse inden
for fagområder i den offentlige sektor, arbejder i den
private sektor. I 2011 drejede det sig om 14 pct. Det viser en
helt ny analyse fra Damvad (2014).
Der skal skabes bedre muligheder for, at professions-
bachelorer efter nogle års beskæftigelse inden for
professionen kan tone og målrette deres kompetencer
og kvalifikationer mod den private sektor og relevante
virksomhedsområder. Det kan ske ved hjælp af efter- og
videreuddannelsessystemet med udbud af kurser eller
master- og kandidatuddannelser, der styrker den enkeltes
mulighed for at søge beskæftigelse i private virksomheder.
Den private virksomhed ARCHIMED beskæftiger bl.a.
sygeplejersker, der tilfører virksomhedens rådgivnings-
opgaver en faglig viden, der er afgørende for udvikling
af innovative løsninger indenfor sundhedsvæsenet. Ofte
arbejder sygeplejersken sammen med arkitekter for at
udnytte de tværfaglige kompetencer. Sygeplejerskens
faglighed er bl.a. afgørende i innovationsprocesser til at
foretage en sortering af hvilke idéer, der vil kunne fungere
når de skal omsættes til konkrete løsninger. Kendskabet
til arbejdsprocesser og organisatoriske rammer i sund-
hedsvæsenet er også central, når løsninger skal udvikles i
samarbejde med kunden fx et hospital.
Kilde: Damvad, 2014.
ARCHIMED – en privat virksomhed der rådgiver om innovation i sundhedsvæsenet
Sammen om vækst – Side 34
Sikring af kompetenceudvikling i private IT-virksomhederDen danske IT-branche er central, når det gælder vækst.
Den beskæftiger i dag et stort antal medarbejdere med
en meget forskellig uddannelsesbaggrund – fra den
autodidakte til medarbejderen med en videregående
uddannelse. Det er en branche i hård konkurrence og med
et konstant behov for at udvikle produkterne. Medarbej-
dernes kompetencer er derfor helt afgørende for IT-bran-
chens produktivitet og evne til innovation.
Den løbende kompetenceudvikling hos en stor gruppe
af IT-ansatte i private virksomheder bliver i dag ikke i
tilstrækkeligt omfang understøttet systematisk. Det gælder
i særlig grad de IT-medarbejdere, der er ansat på indivi-
duel kontrakt, hvor adgang til efter- og videreuddannelse
er afhængig af, om kontrakten giver ret hertil.
En mangelfuld løbende kompetenceudvikling af medar-
bejderne i IT-virksomhederne er en barriere for vækst
og innovation. Derfor er der behov for et samlet i initiativ
fra branchen, der kan sikre en systematisk kompetence-
udvikling af branchens medarbejdere. Det er en særlig
udfordring at sikre de kontraktansattes adgang til efter- og
videreuddannelse. Det kunne være gennem fælles anbe-
faling fra IT-branchen og de faglige organisationer om at
ansættelseskontrakter altid skal fastslå, at medarbejderen
har ret til kompetenceudvikling. Det element kan indgå i
den nationale handlingsplan for digitale kompetencer, som
foreslås i afsnittet om IT og digitalisering.
Mere viden i spil i innovationProfessionshøjskolerne spiller kun en begrænset rolle i det
danske innovationssystem. Det viste rapporten fra Damvad
(2012) om professionshøjskolernes potentiale for innova-
tion. Det gælder også erhvervsakademierne. Det bør der
laves om på, så uddannelsesinstitutionerne i højere grad
udveksler viden med omgivelserne.
En vigtig del af innovationssystemet er i dag innovations-
netværkene, hvor virksomheder, Godkendte Teknologiske
Serviceinstitutter (GTS) og uddannelsesinstitutioner mødes
og udveksler viden om konkrete faglige områder. Inno-
vationsnetværkene er en af de ordninger, som økono-
misk støtter udvikling af forskning, innovation og vækst
i samfundet. Ordningerne har en værdi af mere end 1,5
milliarder kr. årligt og administreres af Danmarks Innovati-
onsfond og Styrelsen for Forskning og Innovation.
’Solbrønden – en gammel opfindelse får nyt liv’: Viden-
center for Energi og Byggeri på Teknisk-Merkantil Højskole
i Horsens, der indgår i VIA University College, har etableret
et samarbejde med private virksomheder om at udvikle og
afprøve lagring af solenergi i jorden til senere udnyttelse.
Den politiske energiaftale fra 2012 betyder, at husstande,
der ligger udenfor fjernvarmeforsyningernes net, skal
omlægge deres varmeforsyning fra oliefyr til vedvarende
energiformer. Det kan være en stor økonomisk belastning.
Med ”Solbrønden” er det målet at bibeholde en decentral
energiforsyning, der er økonomisk overkommelig samtidig
med, at den nedbringer anvendelsen af fossile brænd-
stoffer. Hvis projektet omsættes i et kommercielt design vil
det kunne give lokal beskæftigelse og samtidig anvendes i
uddannelserne.
’Tekstiler, der redder liv’: Et udviklingsprojekt hvor målet
er at udvikle beklædning med teknologiske løsninger,
der kan medvirke til at undgå tab af menneskeliv og
undgå alvorlig tilskadekomst bl.a. i krigszoner eller ved
redningsaktioner. Samtidig er projektet et offentligt-privat
samarbejde, som kan føre til innovative velfærdsløsninger
inden for eksempelvis ældreplejen og sundhedssektoren.
Ansvarlig for projektet er TEKO Design og Business,
Creative Buisness Center, VIA University College.
Kilde: VIA, 2013a.
Gode eksempler på samarbejde
Sammen om vækst – Side 36
Erhvervsakademierne indgår kun i ca. halvdelen af inno-
vationsnetværkene. Professionshøjskolerne indgår i tre
fjerdedel af netværkene, hvorimod universiteter og de
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS)
har 100 procent deltagelse (UFM, 2013a). Det fremgår ikke
af performanceregnskabet for innovationsnetværkene,
hvilken rolle og med hvilken vægt professionshøjskoler
og akademier indgår i dem. Men kun få af disse netværk
er dannet med udgangspunkt i viden fra velfærdsområder
som fx sundhed og undervisning. Meget tyder derfor på,
at der fortsat er et stort potentiale for innovation, der ikke
udnyttes i tilstrækkelig grad.
Der er derfor behov for at gøre en ekstra indsats for at
styrke professionshøjskolerne og erhvervsakademiernes
bidrag til innovation Det kan ske ved at målrette en del af
den eksisterende økonomiske støtte til at udvikle samar-
bejde og netværksdannelse mellem erhvervsakademier,
professionshøjskoler og private virksomheder, der ønsker
at fremme en konkret forretningside.
Uddannelsessektoren skal bidrage til systemeksportOrganisationer, virksomheder, kommuner, offentlige
institutioner etc. kan eksportere deres erfaringer og viden
gennem såkaldt systemeksport, som er eksport af viden og
koncepter i forbindelse med løsning af en opgave. System-
eksport udføres i begrænset omfang af offentlige myndig-
heder og institutioner. Der er mange barrierer for at udvikle
systemeksport, som især går på vanskeligheden ved at
offentlige aktører indtræder på det kommercielle marked. I
stedet sælger offentlige myndigheder og institutioner m.m.
rådgivningsydelser og undervisningskompetencer og ikke
totalløsninger.
For at styrke erhvervsakademiers og professionshøjskolers
muligheder for at indgå i systemeksport skal der skabes
bedre muligheder for et øget samarbejde mellem offentlige
myndigheder og uddannelsesinstitutioner, private virksom-
heder, rådgivningsvirksomheder m.m.
Systemeksport af danske plejehjem til Kina
Der er indgået en kontrakt, som indebærer etablering og
drift af et kommende plejehjem med 400 ældreboliger
i Shanghai. Den private institution Danske Diakonhjem
står for opgaven. Byggeriet tegnes af det danske arkitekt-
firma KPF Arkitekterne, så indretningen bliver i stil med
danske plejehjem – men tilpasset lokale, kinesiske ønsker
og behov. Danske Diakonhjem har indgået kontrakt med
VIA og SOSU Silkeborg om at stå for uddannelsen af de
kinesere, som skal arbejde på det kommende danskin-
spirerede plejehjem. Kineserne skal oplæres inden for
pleje, omsorg og rehabilitering af ældre efter dansk
model. Medarbejderne vil få en oplæring, der omfatter
elementer af de danske uddannelser til SOSU-hjælper,
SOSU-assistent og sygeplejerske. Den danske system-
model, som eksporteres, består af materielle dele så som
byggeri, indretning, teknologi og af immaterielle dele som
koncepter for involvering af ældre på plejehjem. Her er
uddannelsesdelen et væsentligt element i at ændre det
traditionelle syn på ældre i Kina.
Kilde: VIA, 2013b.
Fokus på den private sektors behov
De regionale vækstfora skal i samarbejde med erhvervsa-
kademier og professionshøjskolerne afdække behovet for
udbuddet af efter- og videreuddannelse, der kan matche
behovet i den private sektor. Det indarbejdes i de regio-
nale vækst- og udviklingsstrategier. Samtidig skal profes-
sionshøjskoler udvikle kurser og videreuddannelser, der
sigter mod, at offentligt ansatte professionelle kan kombi-
nere deres faglige kompetencer og viden med udviklings-
behovene i den private sektor og dermed nemmere og i
større omfang bidrage til innovation og dynamik i private
virksomheder. Der bør også være øget fokus på entre-
prenørskab og forretningsforståelse.
Klæd medarbejderne på til teknologisk udvikling
Gennemfør tiltag i grund-, efter- eller videreuddannelserne
på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der under-
støtter, at den færdiguddannede kan indgå som medud-
vikler af nye og bedre teknologiske løsninger. Udviklingen
skal ske med inddragelse af uddannelsesudvalgene.
Ret til efteruddannelse i IT
Sørg for, at de kontraktansatte i private IT-virksomheder
får ret til løbende kompetenceudvikling. Det er en fælles
opgave for IT-brancheforeningen i samarbejde med de
faglige organisationer.
Styrk innovationssamarbejdet med private
Målret midler inden for de eksisterende ordninger til
fremme af innovation til at styrke samarbejdet mellem
erhvervsakademier og/eller professionshøjskoler og
private virksomheder, der med udgangspunkt i konkrete
projektforslag ønsker at udvikle en forretningside.
Erhvervsakademier og professionshøjskoler bør inddrages
mere i innovationsnetværk og klyngeprojekter under de
regionale vækstfora.
Bedre muligheder for systemeksport
Iværksæt en analyse af barrierer og muligheder for at
styrke systemeksport, der bygger på et nationalt eller
regionalt samarbejde mellem offentlige myndigheder og
institutioner, herunder erhvervsakademier og professions-
højskoler, private virksomheder, rådgivningsvirksomheder
m.fl.
FTF FORESlåR:
Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovation
Sammen om vækst – Side 38Nyt vækstoplæg 2014 – Side 38
Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne så de bidrager til job og vækst
Der er brug for reformer, der sikrer et tydligt samspil mellem vækst, uddannelse og beskæftigelse.
Der skal være fokus på at sikre vækst og varig beskæftigelse.
Det danske beskæftigelsessystem fungerer i dag adskilt
fra den indsats, der gøres for vækst-, erhvervs- og kompe-
tenceudvikling på arbejdsmarkedet. Det bør der ændres
på, så ledige lønmodtagere og nyuddannede, som skal
ind på arbejdsmarkedet, og virksomheder der efter-
spørger arbejdskraft hurtigt, effektivt og smidigt kan finde
hinnanden. Det forudsætter, at der er fokus på at både
jobcentre og A-kasser kender pulsen på arbejdsmarkedet
og virksomhedernes behov i oplandet.
Regeringen har haft to ekspertgrupper nedsat om hhv.
infrastrukturinvesteringer (Leo Larsen-ekspertgruppen) og
udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten
Koch-ekspertgruppen). Grupperne har kritisk analyseret
beskæftigelsessystemets relationer til arbejdsmarkedets
erhvervs og kompetenceområder. Begge ekspertgrupper
peger klart på, at beskæftigelsesindsatsen i dag ikke
bidrager til vækst ved at allokere kvalificeret arbejdskraft
til vækst- og innovationsområder. Det skyldes, at lovgiv-
ningen ikke definerer dette som en opgave i beskæftigel-
sesindsatsen. Det skyldes også, at vækst, uddannelse og
beskæftigelse er tre institutionelt adskilte områder både
centralt, regionalt og lokalt.
Der er altså behov for at understøtte en mere systematisk
sammenkædning af vækst, beskæftigelse og uddannelse.
Det sker ikke med mindre, der centralt tages politiske
initiativer til, at Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigel-
sesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og
Undervisningsministeriet udformer en overordnet politisk
ramme for formål, mål og indhold i sammenkædningen af
erhvervsudvikling, innovation, kompetenceudvikling og
beskæftigelsesrettet indsats.
Opret tværgående arbejdsmarkedsrådI fremtidens beskæftigelsespolitik bør der oprettes et
nærmere antal tværgående arbejdsmarkedsråd i arbejds-
kraftoplande. Arbejdskraftoplandene dækker typiske
pendlingsmønstre.
De seks regionale vækstfora bør styrkes og have den regi-
onale, koordinerende rolle med at sammenkæde vækst,
uddannelse og beskæftigelse i tæt samspil med de tvær-
gående arbejdsmarkedsråd, uddannelsesinstitutionerne
– herunder VEU-centrene – kommunerne m.fl. Vækstfora-
erne får dermed ansvaret for at realisere den overordnede
sammenkædningsopgave, der udstikkes af Erhvervs- og
Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses-
og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.
Indsatsen skal bygge på analyserMed støtte fra især de regionale vækstfora bør de
kommende regionale arbejdsmarkedsråd udarbejde over-
bliksgivende analyser af vækstområder, erhvervsudvikling,
kompetencebehov og udbud af ledig arbejdskraft. Analy-
serne kan anvendes som grundlag for at udarbejde en
samlet strategi for erhvervsudvikling, innovation og behov
for arbejdskraft på arbejdsmarkedet i oplandet.
Sammen om vækst – Side 40
På baggrund af den regionale strategi for erhvervsudvik-
ling, innovation og behov for arbejdskraft, skal arbejds-
markedsrådene udarbejde en strategi for beskæftigelses-
indsatsen og indsatsen for opkvalificering, omskoling og
allokering af ledig arbejdskraft i arbejdskraftoplandene.
Denne strukturforbedrende indsats bør understøttes ved,
at der afsættes nye, dedikerede strukturmidler til større
kompetencemæssige omstillinger (fx i forbindelse med
infrastrukturinvesteringer i sygehuse, broer, metro, vind-
mølleparker etc.).
BIM - et eksempel på strategisk uddannelse
BIM-koordinatoruddannelsen er et eksempel på en
uddannelse, som kan være et vigtigt uddannelsespolitisk
redskab at opprioritere i den regionale beskæftigelses-
politik. BIM står for Building Information Modeling og er et
arbejdsredskab til at tilvejebringe og samle den nødven-
dige information og viden til en effektiv projekterings – og
byggeproces. BIM-koordinatoruddannelsen er aktuel, fordi
fremtidens byggeri stiller endnu større krav end nutidens til
en effektiv proces, bl.a. ved byggeriet af de nye hospitaler.
Kilde: www.nti.dk.
Koordinering og samarbejde i Midtjylland
Regionalt fokus på udfordringer:
KOMPETENCEmidt er et stort projekt, der sætter fokus på
de særlige uddannelsesmæssige udfordringer i Region
Midtjylland. Initiativtageren til KOMPETENCEmidt er
Vækstforum for Region Midtjylland. Vækstforum har ønsket
et sammenhængende initiativ vedr. kompetenceudvikling
jvf. Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020.
KOMPETENCEmidt’s formål er, at arbejdsstyrken i Region
Midtjylland skal have et højt uddannelses- og efteruddan-
nelsesniveau. Det forudsætter, at der sikres et effektivt
match mellem udbud og efterspørgsel efter uddannelse,
samt et stærkt samspil om kontinuerlig kompetenceudvik-
ling i virksomhederne mellem alle partnere og virksomhe-
derne.
Kilde: www.Kompetencemidt.dk
Koordinering mellem kommuner:
Aarhus Kommune har taget initiativ til et samarbejde
mellem 10 kommuner i Midtjylland om rekruttering af
arbejdskraft til større byggeprojekter. Det skal forebygge
flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft på
byggeområdet gennem et samarbejde mellem jobcentrene
i 10 kommuner. De 10 kommuner samarbejder i et fælles
forum med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og
a-kasser om konkret arbejdskraftbehov, om uddannelse af
ledige til opgaverne og om formidling af arbejdskraft.
Kilde: Jobcenter Aarhus.
Tæt samspil påkrævet i sundhedssektoren
Sundhedsområdet gennemgår store foran-
dringer i disse år, som illustrerer behovet
for koordination af uddannelses-, beskæfti-
gelses- og erhvervsindsatsen. Der etableres
sundhedscentre i de enkelte kommuner, som
skal tilbyde borgere med lange sygeforløb
rehabilitering med henblik på tilbagevenden
til job og livsduelighed. Samtidig gennemfører
regionerne 16 kvalitetsfondsbyggerier over de
næste 10 år i sygehussektoren til en sum på
41,4 milliarder kr. Byggerierne stille krav om
24.100 højt kvalificerede bygningsarbejdere
på fuld tid i løbet af 10 år.
Udviklingen betyder, at sundhedsvæsenet står
med et stort efteruddannelsesbehov for alle
personalegrupper, fordi de store forandringer
og sygehusbyggerier skaber et nyt og ander-
ledes sundhedsvæsen – fx med mere brug af
ny teknologi. Det stiller krav om nøje planlæg-
ning af målrettet efter- og videreuddannelse.
Uddannelse, som også skal åbne op for, at der
rekrutteres nye medarbejdere, herunder især
nyuddannede. En smart metode er jobrotation,
hvor ansatte deltager i efter- og videreuddan-
nelse, mens ledige rekrutteres ind som vikarer.
Metoden har dobbelt effekt: De ansatte får et
kompetenceløft, mens ledige får en chance på
arbejdsmarkedet.
Kilde: Ekspertudvalget vedr. infrastrukturinveste-
ringer mv., 2013.
Ny national strategi for beskæftigelse og vækst
Der skal udformes en national strategi for sammenkæd-
ning af vækst, beskæftigelses-, og uddannelsespolitikken
med vægt på vækst- og innovationspolitiske ambitioner, fx
inden for energi, miljø, digitalisering, sundhed og velfærd,
produktionsområder. Strategien skal beskrive hvilke
nøglekompetencer, der forventes at være efterspurgt på
både det private og offentlige arbejdsmarked på kort og
mellemlang sigt, og uddannelsessystemets opgaver og
udfordringer i forhold til kompetencekravene skal tyde-
liggøres. Beskæftigelsessystemets opgaver i forhold til
at levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og
optimere arbejdsudbuddet skal fastslægges.
Opret tværgående arbejdsmarkedsråd
Der skal etableres et nærmere antal nye tværgående
arbejdsmarkedsråd i arbejdskraftoplande, som skal sikre
at kommunikation og viden udveksles mellem samarbej-
dende jobcentre, virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og de faglige organisationer/a-kasser, og at denne viden
omsættes i konkrete jobformidlings- og kompetencetiltag.
Arbejdsmarkedsrådene skal skabe overblik over udvik-
lingen i erhvervene og arbejdsmarkedet med henblik på at
bidrage til at opkvalificeringen af den ledige arbejdskraft
kan matche kompetencebehovene og de konkrete behov
for arbejdskraft som følge af brancheudviklingen, innova-
tion, infrastrukturopgaver mv. Arbejdsmarkedsrådene skal
desuden sikre, at der etableres de nødvendige kompe-
tencetilbud i form af ordinær uddannelse og evt. virksom-
hedsuddannelse i samarbejde med lokale og regionale
uddannelsesinstitutioner.
Styrk de regionale vækstfora
De regionale vækstfora skal sikre den regionale koordi-
nation mellem vækst, uddannelse og beskæftigelse i tæt
samspil med de tværgåede arbejdsmarkedsråd, uddan-
nelsesinstitutionerne, kommunerne m.fl. Vækstforaene
får dermed ansvaret for at realisere den overordnede
sammenkædningsopgave, der udstikkes af Erhvervs- og
Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses-
og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.
FTF FORESlåR:
Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystmerne så de bidrager til job og vækst
Sammen om vækst – Side 42
Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologiDanskerne er hurtige til at tage IT, mobile netværk og internettet til sig. Men på arbejdsmarkedet går det alt for
langsomt med at udnytte de enorme muligheder i den nye teknologi til at arbejde smartere og skabe vækst.
Engang var Danmark foregangsland inden for anvendelsen
af informations- og kommunikationsteknologi i både
offentlige og private virksomheder. Men i de seneste år er
Danmarks forspring mindsket.
Ifølge World Economic Forums årlige status på landenes
parathed til at bruge informations- og kommunikations-
teknologi er vi nu nede som nr. 13 efter at have været nr.
ét for få år siden (World Economic Forum, 2014). Samtidig
viser en undersøgelse blandt danske små og mellemstore
virksomheder, at mere end hver tredje virksomhed kun
bruger digitalisering til helt basale ting som bogføring og
regnskab (IRIS Group, 2013a).
Der er et stort uudnyttet potentiale for effektivisering og
vækst i smartere anvendelse af computere og internettet.
Sådan skaber teknologien vækstInformations- og kommunikationsteknologien har en stor
og veldokumenteret betydning for vækst og produktivitet.
Lagerstyring, bogføring, distribution og produktionskontrol
er oplagte steder at benytte teknologien i virksomhederne.
En analyse har vist, at det forbedrer værdiskabelsen i
dansk erhvervsliv med op til 6,5 mia. kr. om året, hvis
andelen af virksomheder, der har digitaliseret mindst ét af
de fire nævnte områder, øges med bare ét procentpoint.
(CEBR 2011). Virksomhederne får en bedre økonomi, når de
bruger smarte IT-løsninger i stedet for manuel arbejdskraft
og ’papir og blyant’.
Med øget digitalisering forsvinder der manuelle jobs. Men
for hvert job, der forsvinder, skabes der 2,6 nye på grund
af bedre vækst- og forretningsmuligheder (Vækstteam for
IKT, 2014). I det offentlige betyder digitaliseringen, at der
kan frigøres ressourcer til kerneydelsen.
Men der er brug for en målrettet indsats i navnlig de små
og mellemstore virksomheder for at styrke udviklingen.
I den offentlige sektor er man langt med digitalisering af
kontakten med borgerne i fx Skat, men der er stadig et
stort potentiale i bedre brug af ny teknologi til at under-
støtte kerneopgaverne, fx bedre hard- og software IT i
sundhedssektoren. Ligesom der er utallige muligheder
for at forbedre tilbuddene til borgerne og driften ved at
udvikle flere velfærdsteknologiske løsninger sammen med
private firmaer. Det har samtidig den sideeffekt, at virksom-
hederne får nye muligheder for vækst og eksport.
Behov for at styrke kompetencerneSelv om den danske befolkning i international sammenlig-
ning har gode IT-færdigheder, så er der brug for at blive
dygtigere. Efteruddannelse i og kampagner for smartere
brug af IT skal prioriteres højere. Desuden bør brugere og
medarbejdere inddrages tættere og tidligere i udviklingen
Sammen om vækst – Side 44
af nye IT-systemer og teknologier. Det øger træfsikker-
heden og giver bedre innovation og vækst. Tre ud af fire
medlemmer i Finansforbundet vurderer i en undersøgelse
foretaget af Epinion, at bedre inddragelse af medarbej-
derne vil skabe bedre digitale løsninger for kunderne
(Finansforbundet, 2013).
På samme vis er der potentiale i, at de IT-professionelle
gennem efteruddannelse får bedre indsigt i de brancher i
både den private og offentlige sektor, som de udvikler nye
digitale løsninger til – fx en bedre forståelse af sundheds-
sektoren og kravene til ny velfærdsteknologi. Generelt er
de IT-professionelles efteruddannelsesaktivitet dalende,
og ifølge Prosas lønstatistik har næsten halvdelen af
medlemmerne slet ikke været på efteruddannelse det
seneste år (Prosa, 2014). Som det fremgår af afsnittet om
uddannelse, viden og innovation er et af problemerne, at
store grupper står uden for overenskomsterne og dermed
uden for kompetencefondene. Der er derfor brug for nye
branchespecifikke modeller til, hvordan IT-medarbejderne
får bedre adgang til efteruddannelse.
Behov for at styrke IT-kompetencerne
National IT-strategi: Danskerne hører til blandt de flittigste
brugere af IT, internet og mobiltelefoner i EU. Men der er
en stor ’restgruppe’, som ikke er ferm på en computer. En
stor OECD-undersøgelse fra 2013 af voksne danskeres
kompetencer (PIAAC) viser, at ca. én mio. voksne danskere
er dårlige til at bruge en computer til hverdagsopgaver. Det
svarer til ca. 28 pct. af den voksne befolkning (SFI, 2013).
Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst foreslår, at
Danmark får en national strategi for digitale kompetencer
i hele uddannelsessystemet, så den danske befolkning i
2020 bliver blandt de bedste i Europa målt på IT-kompe-
tencer. (Vækstteam for IKT, 2014).
Godt udgangspunkt: Danmark er et af de europæiske
lande, hvor adgang til og brug af IT er mest udbredt. 63
procent af alle 16-74-årige danske mobilbrugere gik i 2013
på nettet via deres telefon. 2,7 mio. danskere er tilknyttet
en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter
eller Instagram. Knap 80 procent af danskerne køber varer
på internettet, og danskerne bruger i langt højere grad
internettet til at sende blanketter til det offentlige end
andre europæere. Otte ud af ti danskere benytter on-li-
ne-løsninger i det offentlige mod ca. tre ud af ti i gennem-
snit i EU (Danmarks Statistik, 2012 og 2013).
Stort potentiale i big dataBig data er betegnelsen for de enorme informations-
mængder, som i dag findes på computere og systemer i
offentlige og private virksomheder. Den viden kan analy-
seres og udnyttes til målrettet salg og service samt effek-
tivisering. Internationale analyser viser, at virksomheder
opnår højere produktivitet og indtjening og lavere omkost-
ninger ved at udnytte big data. En analyse fra Massachu-
setts Institute of Technology viser, at virksomheder, der
baserer sig på big data, tjener fem-seks procent mere
end andre (IRIS Group, 2013b). Også det offentlige kan
effektivisere ved smart deling af deres data og den viden,
der findes, fx til hurtigere udredning i sundhedssystemet.
Men der skal være grænser for udnyttelsen af big data, fx
skal retten til privatlivets fred og grænserne for registrering
i Persondataloven overholdes.
Danmarks IT-parathed halter
Placering på World Economic Forums årlige rangliste over IT-parathed (”Net-worked Readiness Index”)
Kilde: World Economic Forum, 2014
2009 2010 2011 2012 2013 2014
■ Danmark ■ Sverige ■ Finland
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Ambitiøse strategier for digitalisering
Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner
lanceret to ambitiøse strategier for digitaliseringen af den
offentlige sektor.
Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi har en central
målsætning om, at alle borgere i 2014 skal have en digital
postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende post
til. Flere digitale selvbetjeningsløsninger, som fx dem i
Skats, gøres obligatoriske.
Strategi for digital velfærd tager initiativer til at udbrede
digitale løsninger på de centrale velfærdsområder. Det
gælder fx udbredelse af telemedicin og anden velfærds-
teknologi, digital sagsbehandling og digitale læremidler i
folkeskolen.
Kilde: www.digst.dk
Behov for national satsning på digital infrastrukturNår virksomheder, borgere og offentlige institutioner skal
være mere digitale, kræver det en effektiv digital infra-
struktur. Moderne IT-løsninger og effektivt bredbånd er
en forudsætning for, at den offentlige sektor kan løse sine
opgaver for færrest mulige ressourcer og med kvalitet.
God digital infrastruktur er en forudsætning for, at virksom-
hederne kan skabe vækst og beskæftigelse. Det kræver,
at der kommer en national satsning på udbygningen af
højhastighedsinternet, fibernet mv.
Eksempler på smart IT
SAXO.com: Net-boghandlen har opnået en
stigning i salget på 12 procent ved at bruge
bl.a. egne salgsdata til at udvikle en anbefa-
lingsalgoritme, der bruges til at anbefale en ny
bog til kunderne.
Dataproces: IT-virksomheden Dataproces er
på et par år vokset fra 0 til over 20 medar-
bejdere. Virksomheden har specialiseret sig i
at samkøre data for kommunerne, så de bl.a.
bliver bedre til at identificere fejl i lønudbeta-
linger og afsløre socialt bedrageri.
Kilde: IRIS Group, 2013b.
Sammen om vækst – Side 46
Målrettet hjælp til digitalisering af mindre virksomheder
Skab en digitaliseringspakke rettet mod små og mellem-
store virksomheder. Pakken skal rumme:
• etablering af IT-rådgivningscentre i de regionale vækst-
huse, som tilbyder forskellige IT-kompetencer inden for
bl.a. IT-arkitektur og IT-forretningsudvikling
• en IT-kampagne rettet mod mindre virksomheder, bl.a.
med økonomisk støtte til at ansætte ledig IT-professionel
arbejdskraft
• bedre afskrivningsregler for virksomhedernes IT-
investeringer, fx ved at øge afskrivningen på digitalt
udstyr (PC’ere, printere, servere mv.) fra 25 procent
til 50 procent årligt.
National handlingsplan for digitale kompetencer
Fastlæg en national handlingsplan for udvikling af bedre
digitale kompetencer via uddannelsessystemet, herunder
efter- og videreuddannelsessystemet. Handlingsplanen
skal kortlægge virksomhedernes behov og på baggrund
heraf udvikle nye fag og moduler i hele uddannelsessy-
stemet, samt styrke den arbejdspladsbaserede IT-læring fx
ved certificeringer af IT-ambassadører. Desuden skal der
arbejdes med modeller for, hvordan man i IT-branchen kan
få løftet de IT-professionelles efteruddannelse, jf. afsnittet
om uddannelse, viden og innovation.
Opret et nationalt videncenter
Opret et uvildigt og uafhængigt nationalt videncenter
for ny teknologi, der indsamler og udbreder viden om
anvendelse af ny teknologi i offentlige og private virk-
somheder. Fokus skal være på, hvilke metoder der løfter
kvalitet, faglighed og effektivitet, samt hvilke medarbej-
derkompetencer og ledelsesressourcer, der kræves hos
både IT-professionelle og almindelige medarbejdere for
at få det optimale ud af teknologien. Videncentret skal
også fokusere på de samfundsmæssige konsekvenser af
nye muligheder som big data, mobilitet, cloud computing,
privacy og sociale medier, herunder på konsekvenserne af
det grænseløse arbejde for arbejdslivet.
etablér partnerskab for udbredelse af hurtigt og stabilt internet
Etablér et partnerskab, der fremskynde udrulningen af
hurtigt og stabilt internet til alle dele af landet, og dermed
understøtte regeringens 2020-målsætning om, at alle
har adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Partnerskabet skal bestå af staten, kommuner, regioner,
teleselskaber, energiselskaber og andre potentielle in-
vestorer som fx pensionskasserne. Partnerskabet skal bl.a.
etablere en fælles bredbåndsfond, der sikrer internet med
høj hastighed også i de dele af landet, hvor det ikke er
rentabelt på rent markedsmæssige vilkår.
Udredning af potentialet i big data
Lav en udredning af, hvordan Danmark kan udnytte big
data til at skabe vækst og beskæftigelse uden at over-
skride grænserne for fx privatlivets fred og Persondata-
loven. Desuden bør der foretages et digitaliseringstjek af
den danske erhvervslovgivning for at vurdere, om den i
dag er optimalt gearet til at fremme digitaliseringen i små
og mellemstore virksomheder.
FTF FORESlåR:
Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologi
Sammen om vækst – Side 48
Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektorEn velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for, at virksomhederne trives. Der er behov for at flytte fokus
fra besparelser til kvalitetsudvikling i det offentlige. Fremryk investeringer og giv større frihed til udvikling.
Den offentlige sektor er med til at understøtte den private
sektor og dermed samfundsøkonomien generelt. Men
den offentlige sektor er presset på økonomien. Stram
økonomisk styring i de senere år har betydet reduktioner i
mange af de offentlige institutioners budgetter, og antallet
af ansatte er reduceret. Det kan ses af de økonomiske
redegørelser og kommunale regnskaber.
Alene i 2013 har det offentlige haft et underforbrug på
ca. 10 mia. kr., dvs. det offentlige har brugt færre penge,
end der var budgetteret med. Det blev delvist modsvaret
af øgede investeringer. Men samlet set vurderes det at
have kostet op mod 14.500 job eller en reduktion i BNP på
0,35 pct., at der ikke var den planlagte aktivitet (AE-rådet,
2014c).
Kommunernes underforbrug er et tegn på, at de politiske
prioriteringer, der er flertal for, når budgettet vedtages,
ikke føres ud i livet. Det er især den såkaldte regnskabs-
sanktion, der blev indført i 2011 som en økonomisk straf
for budgetoverskridelser, der presser de enkelte institu-
tioner til at underforbruge. Underforbruget er med til at
begrænse de offentlige institutioners indkøbs- og ansæt-
telsesmuligheder og virker derfor også væksthæmmende
for den private sektor.
Offentlig service skal følge med Fastholdelse af den offentlige sektor på nuværende servi-
ceniveau kan umiddelbart synes tålelig, men er det ikke.
For den offentlige sektor er det et solidt fundament for den
private sektor, og der er behov for, at sektorerne udvikler
sig i takt til fælles bedste. Den offentlige sektor skal fx
kunne uddanne den arbejdskraft, som virksomhederne har
Massive underforbrug siden 2011
Samlet over-/underforbrug i det offentlige forbrug, 2009-2013 (mia. kr.).
Note: Foreløbige tal for 2013.Kilde: AE-rådet, 2014b.
15
10
5
0
-5
-10
-15 2009 2010 2011 2012 2013
Sammen om vækst – Side 50
brug for, og det offentlige skal sørge for god genoptræ-
ning af syge medarbejdere, så de kan komme tilbage i job.
Samtidig er det offentlige nødt til at tilpasse sig den efter-
spørgsel, som kommer med den demografiske udvikling.
Stort underforbrug i kommunerne
Kommunerne har ført an i de seneste års markante under-
forbrug. Både i 2011 og i 2012 brugte kommunerne fem
mia. kr. mindre hvert år end budgetteret til service. Kommu-
nerne holder altså mere på pengene, end de er blevet bedt
om, og det skader mulighederne for vækst og arbejds-
pladser. Kommunerne holder bl.a. igen for at være sikre
på at slippe for den såkaldte regnskabssanktion, en ’bøde’
som udstedes, hvis de bruger flere penge end budgettet.
Det har som konsekvens, at der sker årlige besparelser
i en stor målestok, som reelt ikke er politisk vedtaget.
Kommunernes underforbrug i 2013 ventes at være i samme
størrelsesorden som årene før.
Der har været underforbrug siden regnskabssanktionen
blev indført i 2011 for kommunerne. Fra 2013 er også regi-
onerne og staten omfattet af regnskabssanktioner, hvorfor
der også kan forventes underforbrug dér. I en tid, hvor
opsvinget ikke har bidt sig fast, har de offentlige instituti-
oner en særlig forpligtelse til at holde væksten i gang ved
at udnytte budgetterne fuldt ud.
Kilde: De kommunale regnskaber og Nationalregnskabstal.
Investeringer holder hånden under vækstenDe senere år er fremrykninger af offentlige investeringer
brugt til at sætte gang i vækst og beskæftigelse generelt
jf. de senere års finanslove. For at understøtte vækstpoten-
tialet i den private sektor generelt bør der generelt være
fokus på investeringerne i infrastrukturen som veje, jern-
baner osv. og ligeledes den øvrige offentlige service, der
danner grundlag for vækstmulighederne. Infrastrukturen
har stadig behov for at udbygges og velfærdsservicen
løbende kvalitetsudbygges.
Ifølge regeringens Økonomiske Redegørelse fra december
2013 forudsættes det, at de offentlige investeringer i 2015
vil falde med 8,4 procent. Derfor er der behov for en frem-
rykning, så det nuværende niveau som minimum bevares.
Fremrykkede investeringer kan fx være i det intelligente
elsystem, havvindmøller, elektrificering af jernbanenettet,
samt bro- og vejprojekter. Der bør også afsættes midler til
at gennemføre nogle af de forslag fra Trængselskommis-
sionen, der kan realiseres på forholdsvis kort sigt –
herunder forsøg med roadpricing.
Det offentlige skal samtidig blive bedre til at benytte
bindende sociale klausuler i sine ordrer for at fremme en
Effekten af offentlige investeringer
Offentlig investering i arbejdspladser: Som
tommelfingerregel øges den private beskæfti-
gelse med knap 1.000 personer, hver gang de
offentlige investeringer øges med én mia. kr.
(AE-rådet, 2011 og 2013).
Multiplikatoreffekten: Når man anvender
offentlige investeringer til at fremme vækst og
beskæftigelse, skyldes det, at der er tale om
en såkaldt multiplikatoreffekt. Multiplikatoref-
fekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver
de samlede konsekvenser for BNP af, at man
anvender et givent økonomisk-politisk instru-
ment.
En multiplikator kan fx udtrykke, med hvor
mange milliarder BNP forventes at stige, hvis
man forøger det offentlige forbrug med én
milliard kroner. Dermed angiver den virk-
ningen af et givet finanspolitisk tiltag. En
forøgelse af de offentlige investeringer er af
Finansministeriet i 2004 beregnet til at have
en multiplikatoreffekt på 0,78 ved første-
årseffekten. Det vil sige, at hvis de offentlige
investeringer hæves med én procent, vil
effekten efter første år blive en værditilvækst
på 0,78 procent af BNP. I forhold til hvilke
finanspolitiske midler, der har den største
effekt, overgås offentlige investeringer kun af
offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb
(Kønig og Honoré, 2003).
ønsket samfundsudvikling. Det kan fx handle om at kræve
oprettelse af praktikpladser, når der igangsættes store
offentlige anlægsarbejder – og også stille kravet videre til
leverandørens underleverandører med et såkaldt kæde-
ansvar. Samtidig skal klausulerne i højere grad gennem-
tvinges, fx gennem udstedelse af bøder.
Skab klare rammer for tilkøbsydelserBorgerne synes at have et stigende behov for service
udover, hvad den offentlige sektor leverer. Samtidig er
nogle af disse ydelser ikke tilgængelige på det private
marked. Det betyder, at der er et udækket behov, hvor
også den offentlige sektor kunne sælge serviceydelser i
tilknytning til kerneproduktionen. Men området er nyt og
uoverskueligt, og der mangler klare retningslinjer og en
strategi for vækstudvikling ved hjælp af tilkøb.
I dag er det muligt for private leverandører af ydelser til
det offentlige at tilbyde borgerne tilkøbsydelser gennem
frit-valgs-ordninger. Men dette er ikke muligt for den
offentlige leverandør i samme udstrækning. Det gælder
fx hjemmehjælp, hvor ni frikommuner dog i 2012 fik lov at
eksperimentere med, at borgerne køber sig til ekstra timer
i hjemmehjælp.
Andre steder lader det sig gøre for det offentlige at tilbyde
mere service mod betaling. Nye undersøgelser har vist,
at der i sundhedssektoren er en række institutioner, der
’sælger’ produkter i relation til kerneopgaven, fx billeder
fra operationer og scanninger. Der har også været forsøg
med tilkøbsydelser i daginstitutioner, fx vasketøj, mad osv.
Et andet eksempel er på DTU, der har lavet et rejsehold
af forskere fra DTU Compute, som med kort varsel rykker
ud til konkrete opgaver i virksomheder, der er strandet i
regneopgaver. DTU Compute agerer mod betaling som
talknusere for virksomhederne.
Men der er brug for at få afdækket fordele, ulemper og
barrierer ved tilkøbsydelser. Afdækningen skal også sikre,
at tilkøb ikke bliver til brugerbetaling ad bagdøren. Kravet
kan derfor være, at det offentlige skal udskille disse tilbud i
selvstændige virksomheder. Tilkøbsydelser kan også blive
et led i et offentligt-privat samarbejde, så man i fællesskab
kan udvikle produkterne fra det offentlige.
Slip de unødigt stramme tøjler på økonomien
Sørg for, at de bevilgede midler i de offentlige institutioner
udnyttes fuldt ud ved at slække på den stramme sanktions-
lovgivning ved budgetoverskridelser. Det kan fx ske ved
at give mulighed for at overføre uforbrugte midler fra ét år
til det næste, uden at institutionerne straffes, eller at det
påvirker tildelingen af ressourcer i de følgende år.
Fremryk investeringer
Fremryk offentlige investeringer, således at det fald i
investeringerne, der er indregnet i økonomien for 2015,
ikke effektueres.
Skab vækst og velfærd gennem tilkøb
Skab bedre rammer for, at den offentlige sektor kan
deltage i udviklingen af den generelle vækst ved at tilbyde
tilkøbsydelser til de serviceydelser, som i forvejen leveres.
Der bør bl.a. laves en udredning af, hvilke barrierer der
eksisterer i dag for tilkøbsydelser, og hvad fordelene
og ulemperne er ved øget brug af tilkøbsydelser i det
offentlige. Desuden bør udredningen se på muligheder og
barrierer for at etablere private spin-off virksomheder fra
den offentlige sektor.
FTF FORESlåR:
Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektor
Sammen om vækst – Side 52Nyt vækstoplæg 2014 – Side 52
Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privatEt dynamisk og innovativt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder er en af styrkerne ved den danske
samfundsmodel. Men der er en række barrierer for samarbejdet, som skal brydes ned for at udnytte potentialet fuldt ud.
Gennem historien er der mange eksempler på, at samar-
bejde mellem offentlige og private aktører har ført til vækst
i det private erhvervsliv og bedre service i det offentlige.
Store virksomheder som fx Coloplast er opstået med
udspring i den offentlige sektor og dens behov, mens
virksomheder inden for energi- og klimaområdet har rod
i en årelang politisk prioritering og målbevidst offentlig
regulering.
Den offentlige sektor skaber altså ikke bare rammer og
forudsætninger for private virksomheder. Den indgår også
i direkte samarbejder til gavn for vækst, beskæftigelse og
velfærd.
Offentlig-privat innovation - OPIUdviklingen kan ske via traditionelle udliciteringer, hvor
den offentlige kunde udbyder en helt konkret opgave til
private leverandører, hvor der tit kun fokuseres på pris
fremfor kvalitet og arbejdsmiljø. Men i et vækst- og innova-
tionsperspektiv er der mere potentiale i partnerskaber, der
samarbejder om at skabe helt nye løsninger på udfor-
dringer i den offentlige sektor. Løsninger, som den private
partner bagefter kan sælge i Danmark og udlandet.
En helt ny effektanalyse viser, at såkaldte OPI-samarbejder
ofte har positive effekter for vækst og beskæftigelse i den
private sektor. Desuden er der også potentiale for, at OPI
gavner kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor på lidt
længere sigt (Brogaard og Petersen, 2014).
Men der er i dag en række barrierer for, at offentlig-private
samarbejder fungerer optimalt og udmøntes i nyttiggørelse
af de nye løsninger. Alt for mange projekter gennem-
føres uden at blive implementeret efterfølgende. Efter en
årrække med en del eksperimenter med offentlige-privat
innovation er der i dag et stort behov for at kortlægge
barriererne og bryde dem ned. Det handler bl.a. om at
smidiggøre de udbudsretlige og kontraktlige forhold og om
at inddæmme den økonomiske risiko, som parterne løber
ved samarbejdet. Det handler også om at sikre, at der er en
efterspørgsel efter de nye løsninger efterfølgende.
Usikkerhed om regler og manglende viden bremser OPI
Offentlige indkøberes vurdering af udbudsformer, samarbejdsformer og barrierer.
Kilde: Regeringen, 2013b. Rambøll gennemførte undersøgelsen for Moderniseringsstyrelsen blandt 216 offentlige indkøbere.
■ Helt enig ■ Enig
0 % 20% 40% 60% 80%
Vi har viden om, hvordan vi skal indkøbe innovative løsninger, fx velfærdsteknologi
Usikkerhed om udbudsreglerne gør os tilbageholdende med at anvende komplekse udbudsformer, fx konkur-rencepræget dialog
Vi vælger som oftest en for os velkendt udbudsform og samarbejdsform, så vi er sikre på reglerne og udgår fejl
Vi har positive erfainger med at an-vende konkurrencepræget dialog og/eller offentlig - private innovationspart-nerskaber (OPI projekter) til at indkøbe komplekse ydelser eller innovative løsninger
Sammen om vækst – Side 54
Omfanget af udlicitering: Det offentlige udsætter i dag
ca. 25 procent af opgaverne for konkurrence. Men det
dækker over, at mange tekniske opgaver udliciteres, mens
de bløde velfærdsopgaver som børn, uddannelse og ældre
udliciteres noget mindre.
Små gevinster: I den hidtil største danske forskningsgen-
nemgang på området var konklusionen, at der generelt er
små og usikre gevinster ved udlicitering, især på de bløde
velfærdsområder (AKF, 2011). Rapporten byggede på en
gennemgang af danske og udenlandske forskningsresul-
tater. Samme resultat kom forskere frem til i en ny analyse
af Danmark og Sverige (Kristensen og Hjelmar, 2013).
Produktivitetskommissionen (2014b) anbefaler at øge
konkurrencen også på de bløde velfærdsområder, selvom
kommissionen selv peger på, at der hidtil er blandede
erfaringer.
Ny forskning: Et helt nyt forsikringsprojekt forankret på
RUC skal de kommende år analysere effekterne af konkur-
renceudsættelse af offentlige opgaver. Projektet inddrager
forskere fra flere universiteter. FTF og flere andre faglige
organisationer er blandt finansieringspartnerne.
Konkurrence og udlicitering – en varm kartoffel
Offentlig-private partnerskaber - OPPEn anden partnerskabsform er OPP, som er offentlig-pri-
vate partnerskaber om store offentlige anlægsprojekter
som fx veje og skoler, hvor private aktører både står for
finansiering, opførelse og drift i en kontraktperiode på
25-30 år. Der kan være mange fordele ved at overveje
OPP-modellen, bl.a. fordi den private aktør kan have en
bedre totaløkonomisk tilgang over hele kontraktperioden.
Pensionskasserne har vist stor interesse i at investere mere
i danske OPP-projekter (Eldrup/Schütze, 2013). Senest er
bl.a. PKA gået med i OPP-partnerskab, der skal opføre og
drive et helt nyt psykiatrisygehus i Vejle (Region Syddan-
mark, 2014).
I dansk og udenlandsk forskning peges der på blandede
effekter af OPP, bl.a. fordi de offentlige finansieringsom-
kostninger typisk vil være langt lavere end en privat aktørs
(KORA, 2013). Derfor er der behov for mere solid viden om
OPP og klarere modeller for, hvordan og hvornår det er en
fornuftig samarbejdsform.
Offentlige indkøb som vækstmotorDer er store vækstpotentialer i de offentlige indkøb. Hvert
år køber stat, kommuner og regioner ind for næsten 300
milliarder kr. hos private virksomheder. Det er en enorm
økonomisk muskel, som betyder meget for samfunds-
økonomien. Hvis indkøbene bliver mere intelligente og
innovative i stedet for blot at fokusere på laveste pris her
og nu, kan den offentlige sektor også her blive en endnu
bedre vækstmotor.
Strategi for intelligente offentlige indkøb
De betydelige offentlige indkøb skal i højere grad både
tilgodese effektivitet, innovation og bæredygtighed. Det
er målsætningerne i regeringens strategi for intelligente
offentlige indkøb fra 2013. Strategien lægger bl.a. op til en
mere differentieret tilgang til offentlige indkøb. Fx bør man
overveje udbudsformer alt efter, om man køber standard-
varer, komplekse varer og tjenester eller helt nye løsninger.
Der lægges også op til øget markedsdialog og øget brug af
funktionskrav (Regeringen, 2013b).
Strategien kommer samtidig med, at EU’s udbudsdirektiv
– som ofte er blevet beskyldt for at være en barriere for
offentlig-privat samarbejde, fordi direktivet er meget
kompliceret – er blevet ændret. Direktivet giver nu bedre
muligheder for dialog mellem den offentlige og private
part, men er dog stadig ret kompliceret. Direktivet skal nu
omsættes til en dansk udbudslov (Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, 2013).
OPI: Offentlig-privat innovation (OPI) er en betegnelse for
innovationsprojekter, hvor offentlige og private virksom-
heder udvikler nye velfærdsløsninger sammen. I stedet for
det traditionelle kunde-leverandør forhold er det et mere
ligeværdigt samarbejde, hvor man udnytter hinandens
kompetencer til at skabe innovative løsninger. Et vellykket
OPI kan både give bedre kvalitet og effektivitet i velfærden
samt skabe ny vækst og beskæftigelse for private virksom-
heder.
Mange projekter: Der er godt gang i OPI-projekterne. En
ny kortlægning fra KORA og RUC viser 249 afsluttede og
igangværende OPI-projekter på forskellige velfærdsom-
råder (KORA, 2014). Et godt eksempel er OPI-projektet
’Sår i syd’, som handler om telemedicinsk sårvurdering i et
samarbejde mellem sygehuse, kommuner og en privat virk-
somhed. Det giver mulighed for at behandle patienter med
kroniske sår i eget hjem, og det har haft positive effekter
for både den offentlige og private part.
Vigtige succeskriterier: En helt ny tværgående evaluering
af 8 gennemførte OPI-projekter viser, at virksomhederne
opnår øget omsætning, flere arbejdspladser og nye
eksportmuligheder – eller at der er en begrundet forvent-
ning herom – i hovedparten af de undersøgte tilfælde. I
den offentlige sektor er effekterne mere blandede, bl.a.
fordi de er vanskeligere at måle på kort sigt. Analysen viser
også, hvad der gør et OPI-projekt succesfuldt: Det drejer
sig bl.a. om tydelig problemidentifikation, kommercielt
potentiale for løsningen, tillid og kommunikation mellem
parterne samt tidlig afklaring af udbudsreglerne (Brogaard
og Petersen, 2014).
Effektanalysen er gennemført som led i OPALL-projektet,
som har deltagelse af DTU, DI, Dansk Erhverv, Metropol,
Væksthus Hovedstaden, KORA og FTF. OPALL er et
projekt, der understøtter mere OPI, bl.a. ved at facilitere
samarbejdsforløb mellem virksomheder, kommuner og
vidensinstitutioner om udvikling af nye velfærdsløsninger.
(www.opall.dk).
OPI kan både skabe bedre velfærd og ny vækst
Sammen om vækst – Side 56
Opret Videncenter for OPP
Det nye Videncenter for OPP skal styrke viden om og
brugen af OPP til specifikke infrastrukturprojekter.
Herunder udrede modeller for, hvordan eksempelvis pensi-
onskasserne kan indgå som investor i danske offentlig-pri-
vate partnerskaber.
Opret OPI-taskforce
Den nye OPI-taskforce skal analysere barriererne for OPI
og fremlægge forslag, der kan reducere eller fjerne disse
barrierer. Taskforcen skal også identificere bedste praksis
inden for offentlig-privat innovation.
Uddan OPI-praktikere
Udvikl et uddannelsesprogram for OPI-praktikere. Som
en del af programmet udvikles uddannelses- og trænings-
programmer for lokale/regionale OPI-praktikere, og der
gennemføres undervisning og træning i de forskellige
aspekter af offentlig-privat innovation.
Giv bindende forhåndstilsagn fra ny OPI-instans
Opret en national og uvildig OPI-instans, der kan give
bindende forhåndstilsagn om udbudsretlige problem-
stillinger til potentielle OPI-partnere. Det skal hindre,
at udbudsreglerne bremser nyttiggørelsen af gode
OPI-projekter, som det utvivlsomt sker i dag. Konstruk-
tionen kendes allerede fra skatteområdet, hvor enhver
myndighed, virksomhed eller borger kan få bindende svar
fra SKAT eller Skatterådet på et skattespørgsmål.
National OPI-datingsite
Styrk rammerne for OPI med en OPI-datingsite – en
platform, hvor offentlige og private virksomheder
udveksler problemer, ideer og løsninger. Platformen skal
etableres som et partnerskab mellem stat, kommuner,
regioner, arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisati-
oner. Den kan evt. være en del af OPI-instansen ovenfor.
Lad indkøb fremme innovation
Reservér en mindre del af de offentlige indkøb til innova-
tive løsninger bl.a. inden for sundheds- og velfærdsom-
rådet samt klima- og energiområdet. Det kan realiseres
ved, at fx to procent af kontraktsummen i de forskellige
fællesoffentlige indkøbssamarbejder sættes af til projekt-
konkurrencer, hvor iværksættere og mindre virksom-
heder kan spille nye idéer ind til udviklingen af offentlige
opgaver.
FTF FORESlåR:
Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privat
Sammen om vækst – Side 58
Grøn vækst er fremtidens vækstKlima- og energivenlige løsninger er en klar dansk styrkeposition. Styrken skal udnyttes mest muligt ved, at både det
offentlige og private efterspørger virksomhedernes løsninger.
Større efterspørgsel efter grønne løsninger har en dobbelt
effekt. Efterspørgslen gavner klimaet og miljøet og skaber
samtidig vækst og beskæftigelse.
Der har under krisen været manglende fremdrift i den
grønne omstilling til mindre CO2-udledning både i dansk
og international sammenhæng. Men nu er tiden inde til at
sætte fart på udviklingen igen.
Der er store potentialer i grøn omstilling indenfor byggeriet
og i form af energirenovering af eksisterende bygninger.
Op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug
går til drift af bygninger, bl.a. fordi en stor del af bygning-
erne er opført før stramningen af energikravene i 1970erne.
På globalt plan forventes der massive investeringer i
energieffektviseringer i de kommende år. Fx forventes de
globale investeringer i energieffektiviseringer på boligom-
rådet at tredobles fra 50 mia. USD i 2020 til 150 milliarder
USD i 2035 (Regeringen, 2013e). Danske virksomheder
skal være klar til at deltage i den udvikling.
Danmark har den grønne førertrøje i EU
Energiteknologiens andel af vareeksporten i udvalgte EU-lande (pct. af samlet vareeksport)
Kilde: Regeringen, 2013e.
12
10
8
6
4
2
0
Danm
ark
Tyskland
Findland
Sverige
EU15
UK
Holland
Sammen om vækst – Side 60
Regeringens vækstplan for energi og klima
Regeringen fremlagde i 2013 en vækstplan for energi og
klima. Planen indeholder i alt 30 initiativer inden for bl.a.
grøn omstilling af energisystemet, eksportfremme, energi-
effektiv bygningsmasse og forskning i grønne teknologier.
Der er bl.a. blevet etableret en BedreBolig-rådgiverord-
ning, som skal fremme energirenovering i private boliger,
og der skal gennemføres nye analyser, som skal give viden
om bæredygtigt byggeri.
Kilde: Regeringen, 2013e.
Offentlig efterspørgsel fremmer grøn omstillingOffentligt-privat samspil er en afgørende forudsætning
for, at virksomheder og samfund kommer til at høste
gevinsterne af den grønne omstilling. Gennem tiden
har reguleringen og den offentlige efterspørgsel været
centrale for udvikling og udbygning af Danmarks styrke-
position på dette område. Nu skal der sættes endnu mere
skub i samarbejdet. De grønne virksomheder har brug
for et velfungerede og avanceret hjemmemarked, hvor
de kan teste deres produkter og udvikle ny viden. En af
mulighederne er de såkaldte ESCO-samarbejder, hvor den
offentlige og private part går sammen om at energireno-
vere de offentlige - og ofte nedslidte – bygninger. Der er
dog brug for at hjælpe samarbejderne i gang. I en analyse
fra Statens Byggeforskningsinstitut (2013) peges der bl.a.
på, at komplicerede udbudsregler og fare for økonomiske
risici er blandt barriererne for ESCO-samarbejder.
Et andet godt eksempel på et lokalt offentligt-privat samar-
bejde om klimavenlige løsninger, er ’Project Zero’, som
arbejder med en vision om at gøre Sønderborg CO2-neu-
tral i 2029 og samtidig skabe vækst og grønne jobs.
Projektet består bl.a. af kommunen, DONG og Danfoss,
som samarbejder med en lang række partnere og borgere
(www.projectzero.dk).
Tilskud til grøn omstillingBoligJob-ordningen, som blev indført i 2011 og udløber
i 2014, er medvirkende til at skabe energirenoveringer
og grøn vækst. Men der er behov for en forlængelse af
ordningen, hvor den målrettes grønne investeringer og
udgifter til energirådgivning. Samtidig kan det overvejes
at øge fradraget efter svensk forbillede, hvor man har en
lignende ordning (ROT-avdraget). I Sverige er fradraget
betydeligt større end i Danmark (50.000 SEK), hvilket har
skabt 25.000 nye jobs på tre år og dermed gjort effektivt
op med sort arbejde (Byggbranschen i Samverkan, 2011).
ESCO (Energy Service Company) er en forretningsmodel,
hvor et privat firma indgå en flerårig aftale med en offentlig
part om energirenovering. Det private firma garanterer en
energibesparelse, som er med til at betale for energireno-
veringen.
ESCO giver privat beskæftigelse og CO2-reduktion.
Samtidig har studier vist, at moderne offentlige bygninger
med bedre indeklima er med til at forbedre velfærden. Fx
giver bedre indeklima og luftkvalitet på skoler en bedre
indlæringsevne og lavere sygefravær (DTU, 2013).
eksempel på eSCO: Middelfart kommune indgik i 2008 et
ESCO-samarbejde med en privat virksomhed om energire-
novering af stort set alle kommunens bygninger. I projektet
var der en garanteret energibesparelse på 20 procent,
svarende til ca. 3,8 mio. kr. årligt. Besparelser derudover
tilfalder kommunen ubeskåret. (Rambøll, 2009, https://
escommuner.middelfart.dk/)
ESCO-samarbejde gavner beskæftigelse, klima og velfærden
Forlæng og målret Boligjob-ordningen
Boligjob-ordningen bør efter 2014 forlænges og målrettes
mod grønne investeringer og energirådgivning i private
boliger. En målretning vil formentlig give et lavere prove-
nuetab for statskassen. Derfor bør det nuværende fradrag
på 15.000 kr. sættes tilsvarende op efter svensk forbillede,
så der også gøres noget effektivt ved sort arbejde. En
ny og målrettet Boligjob-ordning skal desuden ses i tæt
sammenhæng med BedreBolig-rådgiverne, så der sikres
en helhedsorienteret energirådgivning af private boliger.
Bedre energirenovering i offentlige bygninger
Skab bedre rammer for energirenoveringer i offentlige
bygninger gennem ESCO-modellen, bl.a. ved en tilskuds-
pulje til offentlige myndigheders gennemførsel af ESCO-
udbud, en oplysningskampagne målrettet kommuner og
regioner og en udredning af lovgivningsmæssige barrierer
mod øget brug af ESCO.
Opret korps af Greentech-ambassadører
Et nyt korps af certificerede Greentech-ambassadører
skal foreslå bæredygtige helhedsløsninger i by-, bolig- og
erhvervsområder samt inden for særlige sektorer af det
offentlige. Sigtet er at udvikle lokale strategier og konkrete
planer til at gøre udvalgte områder og sektorer langt mere
bæredygtige i forhold til fx klima, miljø, energiforbrug,
råstofanvendelse, transport. Korpset skal oprettes og
samfinansieres i partnerskab mellem offentlige myndig-
heder og virksomheder. Modellen kan inspireres af ’Project
Zero’ i Sønderborg Kommune.
etablér grønne kvarterløft
Den kendte sociale kvarterløft-model kan bruges til at
gennemføre en række ambitiøse, grønne renoverings- og
udviklingsprojekter i udvalgte områder, hvor man samtidig
involverer og aktiverer de lokale beboere.
FTF FORESlåR:
Grøn vækst er fremtidens vækst
Sammen om vækst – Side 62Nyt vækstoplæg 2014 – Side 62
Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentialeDanmark har haft tradition for at skabe mange iværksættere, men flere af dem lever kun kortvarigt. De opnår aldrig
konsolideret vækst og arbejdspladser i betydeligt omfang. Vækstpolitikken skal understøtte, at der kommer en
opblomstring af nye virksomheder med vækstpotentiale.
Før finanskrisen var det langt lettere for potentielle
iværksættere at stille med den nødvendige sikkerhed og
herefter få lån i banken. Dengang gjorde kombinationen
af stigende ejendomspriser, høj friværdi, massiv tillid til
fortsat vækst og deraf en relativ stor risikovillighed vejen
gennem det danske kapitaliseringssystem nemmere.
Samtidig var der rigelig venturekapital, og bankerne var
meget velvillige til at se positivt på nye idéer.
Er man iværksætter i dag, har man ofte ingen friværdi
at stille som sikkerhed, og man har ofte selv en lavere
risikovillighed end før krisen som følge af manglende tiltro
til vækst. Samtidig er det mere end svært at finde risikovil-
lige investorer, der vil bakke projekterne op. Sådan er det
bl.a., fordi en af finanskrisens konsekvenser har været, at
bankerne har skærpet kravene til sikkerhedsstillelse. Skal
man som iværksætter i dag have et lån i banken, møder
man en bank, der stiller større krav – og samtidig er iværk-
sætterenes forudsætninger for at opfylde kravene langt
ringere end tidligere.
Understøt virksomhedernes tidligste faseDen såkaldte kreditklemme og bankernes påståede
modvilje mod at låne penge ud er ikke det største problem
for iværksætterne. Når vi snakker en iværksætters livs-
cyklus, er der en lang indledede fase, før man er klar til
at få en kredit i banken. Det er i høj grad den fase, der
skal fokuseres på i vækstpolitikken: Idéen skal være god,
106
104
102
100
98
96
94
Drastisk fald i antal vækstvirksomheder
Udviklingen i nye vækstvirksomheder 2006-2011(Indeks 2006=100)
Note: Nye vækstvirksomheder er defineret som virksomheder med min. 5 ansatte, og som har en gennemsnitlig årlig vækst på min. 20 pct. i antal ansatte over en treårig periode. Årstallet viser slutåret for den treårige vækstperiode.
Kilde: www.statistikbanken.dk (VIV)
2006 2007 2008 2009 2010 2011
120
110
110
90
80
70
60
50
40
Sammen om vækst – Side 64
Kreditpakke: Folketingets Kreditpakke i 2012 gav bedre
adgang til finansiering for små og mellemstore virksom-
heder. Vækstfonden fik mulighed for at tilbyde virksom-
hederne vækstlån og vækstkautioner. Med Vækstplan DK
fra 2013 blev ordningerne udvidet, og Vækstfonden fik
mulighed for at give vækstlån til iværksættere.
Vækstfonden: Derudover administrerer Vækstfonden
’Dansk Vækstkapital’, som blev etableret i 2011, da en
række pensionsselskaber stillede fem milliarder kr. til
rådighed frem mod 2015 som risikovillig kapital for iværk-
sættere og små og mellemstore virksomheder. Dansk
Vækstkapital fungerer som en investeringsfond, der inve-
sterer i andre investeringsfonde.
erhvervsobligationer: En lovændring har desuden forsøgt
at styrke markedet for såkaldte erhvervsobligationer.
Tanken bag er, at banker kan pulje erhvervslån til mindre
virksomheder og sælge dem som obligationer.
Kilder: Regeringen 2013d, www.vf.dk, www.evm.dk
Flere forsøg på nemmere finansiering
forretningsplanen skal være klar, der skal stilles sikkerhed,
der skal venturekapital og anden risikovillig kapital til etc.
Det at få et lån i banken kan i den forstand ses som et
kvalitetsstempel af de foregående faser.
En ny analyse fra Finansrådet (2014b) tyder på, at der siden
krisen ikke er sket et mærkbart fald i de finansielle insti-
tutters udlån til små og mellemstore virksomheder. Visse
brancher som fx landbrug og detailhandel samt iværksæt-
tere har dog været hårdere ramt end gennemsnittet. Hver
femte virksomhed svarer i en undersøgelse blandt Dansk
Erhvervs medlemmer, at de enten har opgivet at søge
finansiering eller fået afslag (Dansk Erhverv, 2013).
Der er derfor behov for at samle iværksættere, erhvervs-
rådgivere, vækstfonden og andre til en grundig drøftelse
af emnet. Vækstfonden er uden tvivl en vigtig del af
løsningen. Men udfordringen er at få tunet Vækstfon-
dens initiativer, så de bliver anvendt på en måde, så flere
iværksættere kommer frem til et lån i banken. Det vil være
relevant at få pensionskasserne med i en forbedret løsning.
De har i forvejen med investeringsfonden ’Dansk Vækstka-
pital’ skudt fem milliarder kr. ind i forskellige iværksætter-
fonde.
Mulighed for flere IT-service start upsDigitaliseringen af den offentlige sektor smitter af på
markedet for IT-services. Digitale iværksættere kan derfor
have stor gavn af et tæt partnerskab med den offentlige
sektor – eller måske kan de endda starte som knopskyd-
ning fra den offentlige sektor.
Digitaliseringen relateret til service giver enorme mulig-
heder for innovativ produktudvikling. Det ses eksempelvis i
relation til finansielle services, hvor man i 2013 kunne finde
mere end 20.000 finansielle applikationer på App Store –
alle sammen nye produkter udbudt inden for blot tre år.
I et vækstperspektiv har digitaliserede serviceprodukter i
modsætning til traditionelle serviceprodukter den fordel,
at de ofte kan lanceres på det globale marked og relativt
enkelt kan opnå en langt større volumen end traditionel
service.
Bancore: Et eksempel på en digitaliseret servicevirk-
somhed, der udnytter de globale markedsmuligheder,
er virksomheden Bancore med hjemsted i Fredensborg.
Bancore satser på at bringe bankydelser ud til de 3,5
milliarder mennesker på kloden, der ikke har en bank-
konto, bl.a. ved at udstede virtuelle forudbetalte VISA-kort
på internettet. Det er en nem og sikker løsning, som giver
helt nye muligheder for at gennemføre betaling for alle
de mennesker, der ikke har en bankkonto. Det var mere
end svært at overbevise danske venturekapitalister om
potentialet i idéen, så det blev malaysisk kapital, der satte
virksomheden i gang. Foreløbig har Bancore ca. 40 ansatte
og 350.000 kunder, og alene i Vietnam får virksomheden
2.000 nye kunder om dagen. Målsætningen for Bancore er
100 millioner kunder.
GoingAware: Den lille danske virksomhed GoingAware
deltog i 2012 i en sundheds-IT-delegationstur til Shanghai,
arrangeret af Innovation Centre Denmark. Turen viste sig
at åbne dørene til det kinesiske marked. Forretningspoten-
tialet for virksomhedens teknologi vurderes at være rigtigt
stort i Kina. Efter besøget i Shanghai er virksomheden gået
i gang med at udvikle en form for ’doktor-app’ i samarbejde
med et kinesisk hospital. GoingAware udvikler innovative
smartphone-løsninger, der kan lette dokumentationsar-
bejdet betydeligt. Med virksomhedens produkt ’Mobil-
Rapport’ kan billeder og tekster fx automatisk lægges
ind i en skabelon, markeringer kan foretages med cirkler
og firkanter, og det samlede resultat kan omformes til en
PDF-fil, der automatisk vedhæftes mails.
Kilder: Finansforbundet, 2014, Eksportrådet, 2014.
Eksempler på succesfulde IT-start ups
Sammen om vækst – Side 66
etablér et nationalt dialogforum
Et nationalt dialogforum for iværksætteri skal have delta-
gelse af regeringen, iværksættere, erhvervsrådgivere,
vækstfonden og pensionskasserne. Her kan deltagerne
have et rum for fælles drøftelse af iværksætternes udfor-
dringer. Ligesom de sammen kan udforme anbefalinger
til bedre iværksættervilkår, herunder en forlængelse af
Dansk Vækstkapital efter 2015.
Skab mødesteder for IT-innovation
På mødesteder forskellige steder i landet kan IT-udviklere,
medarbejdere og ledere med et innovativt blik og det
danske iværksættersystem komme i systematiseret dialog.
Potentialet for IT-service start-ups opstår nemlig i møde-
stedet mellem de IT-tekniske muligheder og forståelsen for
behovet for ny service.
Opret kurser og events
Iværksætterkurser skal i større omfang udbydes og
anvendes af både ledige og beskæftigede.
Desuden kan målrettede iværksætterevents skærpe
fokus på forretningsmulighederne inden for fx sundhed-IT,
undervisnings-IT og finans-IT.
FTF FORESlåR:
Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentiale
Sammen om vækst – Side 68
Servicesektoren har et overset potentiale for vækstServicesektoren fylder en stadig større del af samfundsøkonomien og udgør i dag omkring 65 procent af den private
sektor målt på antal job og omsætning. Men store dele af servicesektoren sakker bagud på produktiviteten. Her er
et overset potentiale for vækst.
Selv om servicesektoren i dag står for langt over halvdelen
af omsætningen i den private sektor, fylder serviceerhver-
vene ikke nævneværdigt i hverken regeringens innova-
tionsstrategi eller de vækstteams, som regeringen har
nedsat til at udarbejde forslag til konkrete vækstinitiativer.
Det er ærgerligt, for der et stort behov for innovation i
servicesektoren. Regeringens Produktivitetskommissionen
(2013) har udpeget den hjemmemarkedsorienterede
del af servicesektoren – bl.a. handel og transport - som
hovedskurken i Danmarks produktivitetsproblemer. I indu-
strien har der omvendt været en stabil produktivitetsvækst
gennem en årrække.
Derfor er effektivisering, innovation og forretningsudvikling
i servicesektoren helt afgørende for, at der kommer gang i
væksten i Danmark igen.
Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at servicesek-
toren er en alsidig sektor med forskellige styrker og behov.
Man bør bl.a. skelne mellem videnservicevirksomheder - fx
finanssektoren og IT-branchen - og operationelle service-
virksomheder - fx handel og transport.
Mange serviceerhverv har dårlig produktivitet
Dansk produktivitetsvækst 1995-2010 i udvalgte serviceerhverv, afvigelse i pct.point fra gennemsnit af Sverige, Holland og Tyskland.
Note: Figuren viser, hvor meget produktivitetsvæksten i de største serviceerhverv afveg positivt eller negativt fra den gennemsnitlige produktivitetsvækst i Sverige, Holland og Tyskland.Kilde: Produktivitetskommissionen, 2013.
Forsikring og pension
Finansiel service
IT service
Telekommunikation
Detailsalg
Videnservice
Engrossalg
Landtransport
Ejendomshandel og udlejning
Hoteller og restauranter
-6 -4 -2 0 2 4 6
Sammen om vækst – Side 70
Behov for risikovillighedTraditionelle industrivirksomheder er kendetegnet ved,
at kapitalen er bundet i et produktionsapparat, som
långiverne kan have sikkerhed i. Når vi snakker udvikling
af software eller vidensservice er situationen oftest en
anden. Her spiller idéudvikling, kreativitet, menneskelig
kapital, markedsforståelse etc. den afgørende rolle – og
det stiller krav til en anden form for risikovurdering, når der
skal rejses kapital. Hvis Danmark skal leve af IT-udvikling
og vidensservice er det helt afgørende, at vores kapital-
system er optimalt gearet til at forstå og risikovurdere den
type virksomheder korrekt. Manglende forståelse kan føre
til et nej til kapital, selvom virksomheden i virkeligheden er
økonomisk bæredygtig.
Sektoren kan selv styrke innovationenServicevirksomhederne må samtidig vende blikket indad
og vurdere, om de er parat til innovation og udvikling.
I FTF’s lederpejling fra 2013 svarede lederne i finans-
sektoren, at de bruger markant mindre tid til at fokusere
på innovation i 2013, end de gjorde i 2010 (FTF, 2013a).
Samtidig mener medarbejderne, at de inddrages alt for
lidt i virksomhedernes innovationsprocesser, og at det vil
skabe mere innovation og bedre produkter og services,
hvis de blev inddraget bedre.
Klyngeorganisation: Copenhagen Finance IT Region (CFIR)
er et eksempel på, hvordan man kan arbejde målrettet med
identifikation, udvikling og eksport af styrkepositioner.
CFIR er en klyngeorganisation, der blev skabt i 2009 og
arbejder for vækst og innovation i finans- og IT-sektoren,
med partnere forankret i henholdsvis finanssektoren
og IT-sektoren. CFIR-partnerne dækker ca. 400.000
medlemmer på arbejdstagersiden, 907 danske virksom-
heder på arbejdsgiversiden og 50.000 studerende og
forskere ved Danmarks største universiteter og uddannel-
sesinstitutioner.
Identifikation: CFIR begyndte som et finansinitiativ, men
blev ret hurtigt til et finans-IT initiativ, fordi det var her de
komparative styrkepositioner blev identificeret. Senere
arbejdede man sig mere ned i detaljerne i forhold til styrke-
positioner og begyndte særskilt at kigge på eksempelvis
IT-sikkerhed og mobilbetalinger som specialiserede nicher.
Aktuelt er man ved at nuancere og beskrive de konkrete
styrkepositioner yderligere.
Udvikling: Sideløbende har CFIR arbejdet for at udvikle
branchens styrkepositioner. Der er etableret forsknings-
satsninger, skabt nye uddannelser og efteruddannelses-
muligheder, skabt faste innovationsmødesteder, faciliteret
innovationssamarbejder, arbejdet med rammevilkår og
iværksætterinitiativer.
eksport: CFIR arbejder med fælles eksportfremstød og har
indtil nu haft to delegationsrejser til henholdsvis Luxem-
burg og München. Samtidig arbejdes der målrettet med at
synliggøre styrkepositionerne med henblik på at tiltrække
virksomheder og kapital til Danmark.
Kilde: www.cfir.dk
Eksempel på målrettet indsats
Bedre rammer for nye servicevirksomheder
Nye servicevirksomheder skal have bedre rammer at
arbejde i. Det kan ske via en målrettet bevilling til de
regionale væksthuse, så de kan etablere flere ’kuvøse-
miljøer’ for servicefag. Desuden skal der afsættes midler
på innovationsnetværksordningen øremærket til service-
klynger, og de regionale vækstfora skal iværksætte sats-
ninger, der fører til klynger af virksomheder fra servicefag.
eksportfremstød inden for service
Målrettede og sektorspecifikke eksportfremstød for
udvalgte dele af servicesektoren skal bane vej til et større
marked, fx inden for finans-IT.
Bedre rammer for innovation
Servicesektoren skal sikres bedre rammer for medarbej-
derdreven innovation, fx ved at indføre medarbejderind-
dragelse som kriterium i støtteordninger og ved at etablere
målrettede efteruddannelsestilbud til medarbejdere og
ledere, der skal indgå i og lede innovationsprojekter.
Lav handlingsplan for kapital
Handlingsplanen for kapital skal fokusere på at løse
servicesektorens særlige kapitaludfordringer. Den skal
udarbejdes i partnerskab mellem regeringen, den finan-
sielle sektor, erhvervslivet og Vækstfonden.
FTF FORESlåR:
Servicesektoren har et overset potentiale for vækst
Sammen om vækst – Side 72
Bedre sundhed skaber vækst Det danske sundhedssystem er en vigtig forudsætning for vækst i samfundet. Det bidrager til, at borgere og medar-
bejdere kan få hurtig og effektiv behandling og dermed vende tilbage til hverdagen og arbejdet.
Et stærkt offentligt finansieret sundhedsvæsen med fri
og lige adgang til sundhedsydelser er en grundpille i
samfundet, også i et job og vækstperspektiv.
Det danske sundhedssystem er en vigtig forudsætning
for væksten i samfundet. Det bidrager til, at borgere og
medarbejdere kan få hurtig og effektiv behandling, og
dermed vende tilbage til arbejdet. Effekten af en øget
sundhed hos borgerne er betydelig. Mindre sygdom
betyder færre sygedage og mindre belastning af velfærds-
systemet, herunder fx sygedagpenge og hospitalsindlæg-
gelser.
Derfor er et velfungerende sundhedssystem - med alt,
hvad det indbefatter af veldrevne hospitaler, genoptræ-
ning, primær sundhedssektor og sundhedsfremme - et
bidrag til en sund samfundsøkonomi.
Sammenhæng og forebyggelseEn sundhedsfremmende indsats er nødvendig for den
brede befolkning. Rygning, fedme og sparsom motion
præger stadig en pæn del af befolkningen (Sundheds-
styrelsen, 2014). Indsatsen bør have et særligt fokus på
udsatte grupper som børn, patienter og ældre. Her kan
samfundet med en forebyggende indsats opnå store
positive effekter, når det kommer til at mindske belast-
ningen på velfærdssamfundets ydelser og dermed frigive
ressourcer til fremtidens vækst og investeringer.
Stigende eksport af velfærd og sundhed
Dansk eksport af velfærds- og sundhedsydelser, 2000-2011 (mia.kr.)
Kilde: Danske Regioner, 2013
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2011
2010
200
9
200
8
200
7
200
6
200
5
200
4
200
3
200
2
200
1
200
0
■ Lægemidler ■ Hjælpemidler ■ Medicoteknisk udstyr ■ Automatisering og tele
Sammen om vækst – Side 74
Med til et velfungerende sundhedssystem hører også en
sammenhængende indsats, der samlet tackler sundheds-
mæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer.
Det kræver styrket sammenhæng internt i kommuner
og regioner og på tværs af myndighedsskel – fx med
sundhedskoordinatorer, der sikrer sammenhæng mellem
kommuner og regioner i særligt komplekse sager.
Velfærd og sundhed – en styrkeposition Danmark er på flere måder langt fremme, når det kommer
til velfærds- og sundhedsteknologi på egne breddegrader.
Samlet er eksporten af velfærds- og sundhedsydelser da
også stigende – men den globale efterspørgsel vokser
endnu hurtigere, og eksportstigningen er i de seneste år
primært båret af lægemiddelindustrien. Eksport af medico-
teknisk udstyr og hjælpemidler vokser ikke i samme grad.
Danmark mister markedsandele og indfrier ikke det fulde
potentiale (Damvad, 2012c).
Den offentlige efterspørgsel af velfærds- og sundheds-
løsninger til borgerne bidrager til eksport af velfærds- og
sundhedsrelaterede produkter og ydelser. Det sker
gennem den teknologi og de processer, der udvikles til
at løse den offentlige efterspørgsel billigt og effektivt
herhjemme. Her er et stort eksportpotentiale for såvel
offentlige som private aktører. Men det kræver samarbejde
om ambitiøse satsninger, hvis vi skal bevare og udbygge
denne danske styrkeposition. Det kræver også, at medar-
bejdere, brugere, forskere og producenter bringes tæt
sammen på tværs af skel mellem offentlig og privat i udvik-
lingen af nye løsninger.
Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger
Regeringens vækstplan fra 2013 indeholder 27 forskel-
lige initiativer, der skal styrke vækstvilkårene for danske
virksomheder på det hastigt voksende globale marked for
sundheds- og velfærdsløsninger. Vækstplanens initia-
tiver sigter mod at skabe bedre rammer for forskning
og udvikling, et velfungerende og udviklingsorienteret
hjemmemarked, offensiv udnyttelse af det internationale
markedspotentiale.
Kilde: Regeringen, 2013c.
Nye sundhedsmarkeder skal understøttesDer findes et privat marked for sundhed ved siden af det
offentlige sundhedssystem. Det vil sige privatpersoners
og virksomheders selvbetalte sundhedsydelser både med
og uden tilskud fra det offentlige. I 2011 blev der omsat
for ca. 18 mia. kr. på dette marked, og tendensen er, at
omsætningen i de kommende år vil være markant stigende
(Lighthouse, 2011).
Nogle af de ydelser, der købes på det private sundheds-
marked, ligger langt fra de ydelser, der tilbydes inden
for det offentlige sundhedsvæsen, mens andre er fuld-
stændige identiske med de ydelser, man kender fra det
offentlige. Den traditionelle behandling og genoptræning
bør være et offentligt anliggende, mens nogle ydelser
forbundet med ’forbedring’ af helbredet og forebyggelse
af sygdom i højere grad kan være for det private marked.
Et eksempel er en person, der ønsker at træne op til et
maraton og har brug for vejledning om løbesko, justering af
løbestil og kost.
Eksempel på velfærdsteknologi
Teledi@log er et offentlig-privat samarbejde,
der udvikler ny teknologi til genoptræning
af hjertepatienter (telerehabilitering). Det er
igangsat af Aalborg Universitet. Forsknings-
og innovationsprojektet har store potentialer,
idet kun tre procent af de over 80.000 hjerte-
patienter, der hvert år indlægges, deltager i et
genoptræningsforløb. I mange andre lande er
deltagelsen lige så lav. Formålet med projektet
er at udvikle nye teknologier og koncepter, der
kan tilbyde individuel, differentieret og koor-
dineret telerehabilitering på tværs af sektorer.
En lang række offentlige og private parter
deltager i Teledi@log, bl.a. KMD, IBM, Linak og
forskellige hospitals –og forskningsenheder.
Kilde: www.teledialog.dk
Der er et stort vækstpotentiale knyttet til borgernes store
villighed til at tage ansvar for egen forebyggelse. Det er
vigtigt, at sundhedsprofessionelle integreres på dette
marked, så befolkningen får noget for pengene i form af
ydelser, der er dokumenterede og ikke skadelige. Dette
marked bør i højere grad understøttes fx i det offentlige
iværksættersystem, samtidig med at myndighederne
skal regulere og overvåge kvaliteten af tilbuddene på det
private sundhedsmarked.
Medico-industrien er en stærk vækstmotorMedicoindustrien, som er en fællesbetegnelse for produ-
center af lægemidler og medicoteknisk udstyr, er en af
Danmarks stærkeste vækstmotorer. Selv under krisen
mellem 2009 og 2012 blev der ifølge Danmarks Statistik
ansat otte procent flere i medicinalindustrien, og den
samlede eksport af medicinske produkter steg med 61
procent. Samtidig er lægemidlers andel af den samlede
danske eksport støt stigende og udgør nu over 11 procent
(LIF, 2014). Branchen består af store succesfulde firmaer
som Novo Nordisk, der målt på børsværdi er Danmarks
mest værdifulde, samt en lang række små og mellemstore
virksomheder.
Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på
medico-området, og en del af vores styrke kan henføres
til gode rammevilkår som en veluddannet arbejdsstyrke,
gode forskningsinstitutioner og et godt sundhedsvæsen
med adgang til store mængder data om befolkningen,
der kan bruges til forskning. Det er samtidig en branche
i meget direkte global konkurrence. Innovation og forsk-
ning er derfor essentielt for at opretholde den nuværende
globale styrkeposition.
ernæring giver sund vækstErnæring og fødevarer har stor betydning for folkesund-
heden og rummer samtidig store vækstmuligheder.
De samfundsøkonomiske konsekvenser alene af svær
overvægt er tidligere skønnet til at udgøre godt 14 mia. kr.
om året, hvoraf langt størstedelen knytter sig til arbejds-
markedet i form af sygefravær og tidlig tilbagetrækning
(Sundhedsministeriet, 2007). Hver syvende voksne
dansker er svært overvægtig (BMI ≥30). Og blandt de
danskere, der har usundt kostmønster, vurderer kun ca.
14 procent selv deres kost som usund.
Food’n’Go: Herlev Hospital har sammen med IT-firmaet
Tachista udviklet prototypen til en app i et offentlig-privat
innovationsprojekt. App’en ’Food’n’Go’ skal i første
omgang give ældre, medicinske patienter mulighed for at
vælge mad direkte fra køkkenet på Herlev Hospital. Patien-
terne kan se billeder af maden og vælge det, som de har
mest lyst til, og forhåbentlig på den måde få god appetit.
Når de har sammensat deres individuelle menu, får de at
vide, om den tilfører dem den næring, som de individuelt
har brug for. Hvis ikke, kan de straks justere deres valg.
Bekæmpelse af underernæring: Underernæring er blevet
en betydelig udfordring. Op mod 40 procent af patienterne
på hospitalerne og hver femte ældre er underernærede,
mens endnu flere ældre er i risiko for at blive det. Samtidig
er der omkostninger forbundet med underernæring bety-
delige. Derfor er Arla og Kost & Ernæringsforbundet gået
sammen med andre relevante aktører om at mobilisere
indsatsen mod underernæring. Det er især nogle af de
svageste medborgere, nemlig patienter og ældre på pleje-
hjem og i hjemmeplejen, som er i risiko for underernæring.
Kilder: Region Hovedstaden, 2013. Arla og Kost & Ernæringsforbundet,
2014.
Eksempler på sundhedsinnovation
Sammen om vækst – Side 76
Der leveres dagligt op til én million måltider om dagen i
dagsinstitutioner, på skoler, sygehuse, uddannelsesinstitu-
tioner, arbejdspladser etc. Men skal kostvanerne forbedres
til gavn for arbejdsmarked og vækst i fremtiden kræver det
tiltag, viden og kompetencer, som kan formidle og ændre
måltidsmønstre.
økologi og fødevaresikkerhed skal styrkesDanmark er samtidig et foregangsland inden for økologi
og fødevaresikkerhed, og de danske fødevareproducenter
har øget eksporten og internationaliseringen. Der er udsigt
til global vækst på fødevareområdet på grund af velfærds-
stigninger i en række af de mest befolkningsrige lande i
verden, samtidig med at naturressourcerne er knappe. Skal
Danmark have del i den fremtidige vækst på fødevareom-
rådet, er der brug for en offensiv indsats, som udbygger de
danske styrker. Som det fremgår af regeringens vækstplan
for fødevarer, kalder det på et øget fokus på bæredygtig
og ressourceeffektiv fødevareproduktion. Fx er der brug
for både kontrol og kompetencer for at sikre den høje
fødevaresikkerhed. De danske fødevareuddannelser skal
sikre, at der til stadighed er de fornødne kompetencer til
at produktudvikle, producere og levere. På den baggrund
er det godt, at ernæringsrigtige fødevarer indgår som et
af temaerne i regeringens INNO+-katalog, som danner
grundlaget for en del af fremtidens innovationspolitik
(UFM, 2013b).
Styrk den offentlig-private udvikling af fødevarerDe danske offentlige og private køkkener og ernæringsen-
heder bidrager i stort omfang til at medudvikle og afprøve
nye produkter, ligesom de som aftagere er professionelle
storforbrugere, og kan være med til at gøre nye produkter
økonomisk bæredygtige. Køkkenerne er derfor væsentlige
spillere, når det kommer til at skabe et hjemmemarked
for afsætning af økologiske produkter og udvikling af
økologiske måltider på en omkostningseffektiv og ernæ-
ringsrigtig måde. De offentlige og private køkkener er
værdifulde ’drivere’ for fødevareproducenternes udvikling.
Et styrket offentlig-privat samarbejde om ernæringsrigtige
fødevarer er en vej til bedre sundhed og nye vækstmulig-
heder for danske fødevareproducenter.
Opret Living Lab i hver region
Giv velfærdsteknologien et boost ved, at der i hver region
oprettes et ambitiøst Living Lab, som fungerer som
velfærdsteknologiske testhuse. Her skal nye teknologier
udvikles og afprøves i samarbejde med borgere, medarbej-
dere, virksomheder og forskere. Living Labs kan opbygges
som testmiljøer, der er modeller af de situationer, som
velfærdsteknologien skal anvendes i til daglig. De kan
også være ’ægte’ Living Labs med faktiske beboere/
brugere, fx på et plejehjem eller sygehus. Initiativet bør ses
i sammenhæng med de kommende års byggerier af nye
storsygehuse, som oplagt giver mulighed for at afprøve og
udbrede nye teknologier.
Lav nyt iværksætterprogram for sundhedsprofessionelle
Opret et særligt iværksætterprogram fx i de regionale
væksthuse, hvor sundhedsprofessionelle iværksættere
kan få rådgivning om potentialer og muligheder på det
private sundhedsmarked.
Bedre samarbejde mellem offentlig og privat
Styrk samarbejdet mellem virksomheder inden for sundhed
og velfærd og sundhedspersonalet på sygehuse og
apoteker. Virksomhederne har brug for kendskab til den
daglige praksis på sygehuse, i kommuner og den enkelte
medicinbruger for at udvikle nye produkter. Det vil samtidig
være en god testmulighed før eksport.
Afsæt flere midler til sundhedsforskning
Prioritér flere midler til sundhedsforskning, herunder forsk-
ning i medicinsikkerhed og teknologiske løsninger, der gør
det lettere for patienterne at tage deres medicin korrekt,
samt forskning i betydningen af ernæring og økologi for
sundhed.
etablér nyt partnerskab om sundhed og ernæring
Et nyt, stærkt samfundspartnerskab i krydsfeltet mellem
sundhed, ernæring og fødevarer skal have deltagelse af
offentlige køkkener, private fødevareproducenter, videns-
institutioner mv. Samfundspartnerskabet skal prioriteres i
Danmarks Innovationsfond inden for rammerne af INNO+,
og bidrager til at videreudvikle de danske styrker inden for
økologi og fødevaresikkerhed. Dermed kan der skabes ny
vækst og innovation i fødevarebranchen.
FTF FORESlåR:
Bedre sundhed skaber vækst
Sammen om vækst – Side 78
Sammen om vækst – Side 78
Adema, Willem, P. Fron & M. Ladaique, 2011: Is the European Welfare State Really More Expensive? OECD Social, Employment and Migratino Working Papers No. 124. www.oecd.org.
Ae-rådet, 2011: Dynamiske effekter af investeringer i den offentlige sektor. www.ae.dk.
Ae-rådet, 2013: Dynamiske effekter af offentlige udgifter og konse-kvensen af offentlig nulvækst. www.ae.dk.
Ae-rådet, 2014a: Økonomisk prognose marts 2014. www.ae.dk.
Ae-rådet, 2014b: Rekord: Forretningen Danmark gav et overskud på 23.850 kr. pr. dansker i 2013. www.ae.dk
Ae-rådet, 2014c: Offentligt underforbrug har kostet op imod 14.500 job. www.ae.dk.
AKF, 2011: Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. En forsk-ningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra 2000-2011. http://www.kora.dk/media/1235/udgivelser_2011_pdf_5111_ohp_udliciteringsrapport.pdf
Arla og Kost & ernæringsforbundet, 2014: Underernæring. Det skjulte samfundsproblem.
Bertelsmann Stiftung, 2014: Globaliseriungsreport 2014. www.bertels-mann-stiftung.de
Brogaard, Lena og Ole Helby Petersen, 2014: Offentlige-private inno-vationspartnerskaber. Evaluering af erfaringer med OPI på velfærds-området. www.kora.dk.
Byggbranschen i Samverkan, 2011: ROT-avdraget skapar fler vita jobb. http://www.foretagarna.se/PageFiles/12739/ROT-avdraget-ska-par-fler-vita-jobb.pdf
CARMA, 2013: Survey vedr. konkurrenceevne og sammenhængskraft. http://vbn.aau.dk/files/181564360/Hellere_hyr_og_fyr_end_lav_l_n.pdf
CeBR – Centre for economic and Business Research, 2011: Digitaliza-tion and Productivity. http://erhvervsstyrelsen.dk/file/270179/digitalise-ringoproduktivitet.pdf
Damvad, 2012a: Mennesker, viden og kompetencer. Faktanotat for LO. http://www.lo.dk/kontakt/Bestilpublikationer/Erhvervspolitik/~/media/Publikationer/Publikations%20filer/Erhvervspolitik/4222_Faktanotat_Mennesker_viden_kompetencer_2012.ashx
Damvad, 2012b: Professionshøjskolerne – et potentiale for innovation. Rapport udarbejdet for DEA, FTF og Professionshøjskolernes Rektor-kollegium. http://dea.nu/publikation/professionshoejskolerne-et-poten-tiale-innovation
Damvad, 2012c: Dansk velfærdsteknologi til udlandet. http://erhvervs-styrelsen.dk/file/279279/danskvelfaerdsteknologi-til-udlandet-final.pdf
Damvad, 2014: Professionsuddannede i private virksomheder.
Dansk erhverv, 2013: Stadig kredittørke i erhvervslivet. http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/2013%20bilag/Stadig-kreditto-erk-i-erhvervslivet.pdf
Danske Regioner, 2013: Sund vækst. http://www.e-pages.dk/regioner/61/
DTU, 2013: Sammenhæng mellem luftkvalitet i grundskoler og elevers indlæring. http://orbit.dtu.dk/
ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejds-kraft- og kvalifikationsbehov, 2013. Beskæftigelses- og uddannelses-indsatsen for ledige. www.bm.dk.
Danmarks Statistik, 2012: It-anvendelse i befolkningen - EU sammen-ligninger. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19372/itbefeu.pdf
Danmarks Statistik, 2013: It-anvendelse i befolkningen. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18685/itanv.pdf
Djøf, 2013: Flere højtuddannede i den private sektor øger produktivitet og vækst. DeFacto, juni 2013. www.djoef.dk.
DøR, 2013b: Dansk Økonomi – Efterår 2013.
The economist, 2013: Northern Lights. Special Report – The Nordic countries. 2. Februar 2013.
eksportrådet, 2014: Udvikl dit produkt. http://um.dk/da/eksportra-adet/eksportraadet-tilbyder/fra-viden-til-vaekst/udvikl/
eldrup, Anders & P. Schütze, 2013: Organization and financing of public infrastructure projects. http://www.pka.dk/OmPKA/Nyheder/Documents/OPP_Main.pdf
erhvervsstyrelsen, 2012: Det digitale samfund 2012. www.erst.dk.
eU-kommissionen, 2014a: European Economic Forecast Winter 2014.
eU-kommissionen, 2014b: Innovation Union Scoreboard 2014.
eU-oplysningen, 2011: Finanspagt (europagten). http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu-temaer/europagt/
eTUC, 2013: A new path for Europe: ETUC plan for investment, sustai-nable growth and quality jobs. http://www.etuc.org/sites/www.etuc.org/files/EN-A-new-path-for-europe_3.pdf
FTF, 2013a: Lederpejling. Udvikling i FTF-lederes erfaring med innova-tion. FTF Dokumentation nr. 8, 2013. www.ftf.dk.
FTF, 2013b: Styrk produktiviteten gennem samarbejde. http://www.ftf.dk/oekonomi/artikel/styrke-produktiviteten-gennem-samarbejde/.
FTF, 2014: Panelundersøgelse om viden i praksis. www.ftf.dk.
Finansforbundet, 2013: Undersøgelse om digitalisering. Foretaget for Finansforbundet af Epinion.
Finansforbundet, 2014: Dansker lancerer nyt virtuelt betalingskort. http://www.finansforbundet.dk/da/Aktuelt/nyhedsbrevetfinans/Sider/Danskerlancerernytvirtueltbetalingskort.aspx
Finansrådet, 2014a: Bankerne og vækst. http://www.finansraadet.dk/Tal--Fakta/Pages/bankernes-betydning-i-samfundet/bankerne-og-va-ekst.aspx
Finansrådet, 2014b: Rapport om risikovillig kapital. http://www.finansraadet.dk/Politik/Documents/Analyser/Rapport_om_risikovillig_kapital_130314.pdf
Hvid, Helge, 2013: Arbejdspladsbaseret innovation og produktivitet – nordiske erfaringer. http://www.ftf.dk/fileadmin/Bruger_filbibliotek/Ledelse/Arbejdspladsbaseret_innovation.pdf
IRIS Group, 2013a: Digitalisering af dansk erhvervsliv. http://erhvervs-styrelsen.dk/file/345959/digitalisering-af-dansk-erhvervsliv.pdf
IRIS Group, 2013b: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser. http://erhvervsstyrelsen.dk/file/453742/big-data-som-vaekstfaktor.pdf
litteratur
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013: EU’s nye udbudsdirektiv. www.kfst.dk.
KORA, 2013: Offentlige-private partnerskaber (OPP). Notat om danske og internationale erfaringer med OPP. www.kora.dk.
KORA, 2014: Oversigt over offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) på velfærdsområdet. www.kora.dk.
Kristensen, Ole Helby & U. Hjelmar, 2013: Marketization of welfare services in Scandinavia: A review of Swedish and Danish experiences. Scandinavian Journal of Public Administration, vol. 17:4.
Kristensen, Tage Søndergård, 2010: Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag. http://www.hk.dk/~/media/Pdf%20filer/Presse/Triv-sel-og-produktivitet-Litteraturgennemgang.ashx
Kønig, Thomas & P. A. Honoré, 2003: Økonomisk Leksikon.
LIF - Lægemiddelindustriforeningen, 2014: Lægemiddeleksport kommer ikke af sig selv. http://lif.dk/Analyser/eksport/
Lighthouse, 2011: Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser.
Mandag Morgen, 2013: Forkantsdanmark: Sydjylland på fibernettet. https://www.mm.dk/forkantsdanmark-sydjylland-fibernettet
Mandag Morgen, 2014: 12 fællestræk ved verdens mest innovative virksomheder, https://www.mm.dk/12-faellestraek-verdens-mest-inno-vative-virksomheder
Nationalbanken, 2014: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2014.
Nielsen, Helena Skyt, 2012: Et økonomisk perspektiv på uddannelses-indsatser. (i DØR’s jubilæumsskrift 2012).
OeCD, 2014a: Economic Survey of Denmark 2014.
OeCD, 2014b: Social Expenditure Database. http://www.oecd.org/social/expenditure.htm
Ostry, jonathan, A. Berg & C. G. Tsangarides, 2014: Redistribution, Inequality and Growth. IMF Staff Discussion Note. http://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2014/sdn1402.pdf
Porter, Michael, S. Stern & M. Green, 2014: Social Progess Index 2014. www.socialprogressimperative.org/
Produktivitetskommissionen, 2013: Danmarks produktivitet – hvor er problemerne? Analyserapport 1.
Produktivitetskommissionen, 2014a: Infrastruktur. Analyserapport 5.
Produktivitetskommissionen, 2014b: Offentlig-privat samarbejde. Analyserapport 6.
Produktivitetskommissionen, 2014c: Det handler om velstand og velfærd. Slutrapport.
Prosa, 2014: Lønstatistik – efter- og videreuddannelse. www.prosa.dk
Rambøll, 2009: Analyse af ESCO-samarbejder i kommuner. http://erhvervsstyrelsen.dk/file/54721/strategi-for-OPS.pdf
Reglab, 2014: Vækstkulturens DNA – de regionale kulturtræk som vækstdriver. www.reglab.dk.
Region Hovedstaden, 2013: Innovationsprojekt kan sikre ældre, medicinske patienter bedre ernæring. http://www.regionh.dk/menu/Forskning/Organisation/Nyheder_fra_VIF/Arkiv+2013/Innovationspro-jekt+kan+sikre+aeldre+medicinske+patienter+bedre+ernaering.htm
Region Syddanmark, 2014: Regionsrådet har udpeget privat partner til Danmarks første OPP-sygehus. www.regionsyddanmark.dk/wm442333.
Regeringen, 2013a: Økonomisk Redegørelse, december 2013. www.om.dk.
Regeringen, 2013b: Strategi for intelligent offentligt indkøb. www.fm.dk.
Regeringen, 2013c: Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. www.evm.dk.
Regeringen, 2013d: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. www.evm.dk.
Regeringen, 2013e: Vækstplan for energi og klima. www.evm.dk.
Simonsen, Marianne & N. D. Gupta, 2013: Effekter af daginstitutions-tilbud. http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9C4BWM/$file/vuggestuerap-port_2013.pdf
SFI, 2013: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark. www.sfi.dk.
Statens Byggeforskningsinstitut, 2013: ESCO i danske kommuner. http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/esco-i-danske-kommuner/sbi-2013-10
Sundhedsministeriet, 2007: De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt. www.sum.dk
Sundhedsstyrelsen, 2014: Den Nationale Sundhedsprofil 2013. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/danskernes_sundhed_2013.pdf.
Ugebrevet A4, 2014: Øget ulighed kan skade væksten. http://www.ugebreveta4.dk/oeget-ulighed-kan-skade-vaeksten_19463.aspx
UFM – Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013a: Innovations-netværk Danmark, Performanceregnskab 2013. www.ufm.dk
UFM – Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013b: INNO+ Det innovative Danmark. www.ufm.dk.
Verdensbanken, 2013: Doing Business 2014. Understanding Regula-tions for Small and Medium-Size Enterprises.
Verdensbanken, 2014: Worldwide Governance Indicators. http://data.worldbank.org/data-catalog/worldwide-governance-indicators.
VIA, 2012: Dansk pædagogik i Kina – et nyt eksporteventyr? http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/dansk-paedagogik-i-ki-na-et-nyt-eksporteventyr.aspx
VIA, 2013a: Velfærdsinnovation – i og med praksis. http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Documents/Sfh/Velf%C3%A6rdsinnovation%20-%20i%20og%20med%20praksis.pdf
VIA, 2013b: Plejehjem efter dansk model åbner i Kina. http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/plejehjem-efter-dansk-model-aab-ner-i-kina.aspx
Vækstteam for IKT og digital vækst, 2014: Anbefalinger. http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2014/2014-publikationer/anbefalinger-va-ekstteamet-for-ikt-og-digital-vaekst-24-01-14.ashx
World economic Forum, 2013: Global Competitiveness Report 2013-2014.
World economic Forum, 2014: The Global Information Technology Report 2014.
Sammen om vækst – Side 80
Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte
I efteråret udbyder FTF 2. hold af den fagpolitiske talentuddannelse. Uddan-nelsen er udviklet i et samarbejde mellem FTF, BUPL, DSR og Finansforbundet. Første hold kører her i foråret og er indtil videre en stor succes:
Vi åbner nu op for tilmelding til efterårsholdet der løber fra september 2014 til januar 2015. Se det fulde program, praktiske detaljer og pris på ftf.dk/kurser eller kontakt Pil Christensen på pich@ftf.dk og 20228854.
Talentuddannelse
Den fælles fagpolitisk talentuddannelse skal bidrage til at uddanne en ny generation af faglige politikere, der kan
og vil vise lederskab, skabe værdi for medlemmerne, udvikle aktivismen og få de unge i tale. Det er centralt, at
fagbevægelsen fremelsker og plejer sine spirende talenter, fordi de skal sammen med medlemmerne bære fagbe-
vægelsen fremad og ikke bare sikre dens overlevelse, men også forny dens styrke, som Danmarks mest betyd-
ningsfulde sociale bevægelse.
”Det er rigtig interessant at opleve, at
vi som sygeplejersker, pædagoger
og bankansatte faktisk har meget til
fælles – fx i vores argumentation mod
besparelser, der i alle tre tilfælde
rammer mennesker, patienter, børn
og kunder”. Sygeplejerske Anne
Marie Holst Sommer.
”Det fedeste indtil videre har været
arbejdet med historiefortælling – at
bygge en god tale op. Hvordan man
får folk til at lytte og blive engage-
rede. Det har jeg taget med mig og
allerede inkorporeret i mit daglige
arbejde”. Pædagog Christian Skov
Nielsen.
”Jeg vil arbejde med at styrke kommu-
nikationen med vores medlemmer
og på den måde gøre vores arbejde
mere nærværende og relevant for
dem. Her kan FTFs talentuddan-
nelse styrke mine kommunikative
kompetencer”. Bankrådgiver Inge
Dammeyer.