Temamøde 4Unges vej til

ungdomsuddannelse –

kommunale opgaver og

ansvar

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019

#BUTM2019

I dag vil I få viden om:

- Regeringens ambitioner i forhold til udskolingen og de unges uddannelsesvalg, og hvordan det influerer på kommunernes rammesætning af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse

- Viden om, hvordan et naturvidenskabeligt og praksisfagligt fokus kan understøtte eleverne læring og overgang til ungdomsuddannelse

- Unge blik for, hvad der kan skabe motivation for uddannelse og job.

- Kommunal erfaring med at fokusere målrettet på at bidrage til at børn og unge finder naturvidenskaben interessant

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019

#BUTM2019

Padlethttps://padlet.com/sjoh01/xcey06bv2bb4

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019

#BUTM2019

31-01-2019

Side 4

Temamøde 4: Styrket overgang til ungdomsuddannelserne

Lotte Groth Andersen

Afdelingschef, Undervisningsministeriet

•Udfordringsbilledet

•Aftaler og initiativer

• Intentioner på tværs af aftaler og initiativer

•Hvordan?

•Hvad skal kommunerne gøre?

•Spørgsmål

31-01-2019

Side 5

For få gennemfører en ungdoms-uddannelse

31-01-2019

Side 6

83%

17%

Med en ungdomsuddannelse Uden en ungdomsuddannelse

25-årige med/uden en ungdomsuddannelse (2017)

I oktober 2016 var ca. 48.000

unge i Danmark i restgruppen

Søgning til ungdomsuddannelserne (2000-2018)

31-01-2019

Side 7

32%

19%

58% 73%

0%

20%

40%

60%

80%

Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser

Måltal 2020 Måltal 2025

Lærerne mener, at

31-01-2019

Side 8

12%

43%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

EUD Alemgymnasialeuddannelser

deres undervisning i højere grad forbereder til

almengymnasiale uddannelser

14%

60%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

EUD Alemgymnasialeuddannelser

de har et godt kendskab til almengymnasiale uddannelser

Naturvidenskabens udfordringer i folkeskolen

• Manglende motivation for naturvidenskaben

• Uddannelser og erhvervsliv bør arbejde endnu tættere sammen – naturfag skal perspektiveres

• Der er manglende sammenhæng og svage overgange i den naturvidenskabelige uddannelse på langs i uddannelseskæden

31-01-2019

Side 9

Aftaler og initiativer

• Et fagligt løft af folkeskolen, juni 2013 (Folkeskolereformen )

• Reform af det forberedende område, oktober 2017 (FGU-aftale)

• Naturvidenskabsstrategien, marts 2018

• Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018

• Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden, november 2018 (EUD -aftalen)

• Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben

og fleksibel folkeskole , januar 2019

31-01-2019

Side 10

Intentioner på tværs af aftaler og initiativer

• Flere skal opleve faglig begejstring og fastholde lyst til læring

• Udfordre unges valg af uddannelse – gymnasiet skal ikke være automatvalget

• Lykkes med de svageste elever

31-01-2019

Side 11

Hvordan?

• Høj faglig kvalitet i undervisningen

• Synliggøre job og uddannelsesmuligheder

• Ledelsesmæssigt fokus og systematik på alle niveauer

• Målrettet og helhedsorienteret indsats ift. de svageste børn og unge

31-01-2019

Side 12

Hvad skal kommunerne?

31-01-2019

Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 13

• Høj faglig kvalitet i undervisningen• Professionelle læringsfælleskaber, evaluering og feedback, kompetenceudvikling og professionsudvikling

(Kommunen skal: Kompetencedækning, elevplan, Fælles Mål, understøttende undervisning)

• Synliggøre job og uddannelsesmuligheder• Praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning, åben skole (fx samarbejde mellem skoler, erhvervsskoler og virksomheder), kobling

mellem undervisning og vejledning, viden om erhvervsuddannelserne blandt lærere og pædagoger

(Kommunen skal: Praksisfaglig fagrække, valgfag og prøve, uddannelse og job, kollektiv vejledning, introduktion til ungdomsuddannelse,

UPV)

• Ledelsesmæssigt fokus og systematik på alle niveauer • Ledelse frem for styring, retning og prioritering, faglig refleksion og dialog, kapacitetsopbygning, høje forventninger, faglig ledelse, data- og

vidensbaseret udvikling, struktur og organisering

(Kommunen skal: Kvalitetsrapport, sammenhængende plan for udskoling, måltal for EUD)

• Målrettet og helhedsorienteret indsats ift. de svageste børn og unge• Tydelighed, struktur, høje forventninger, sociale, personlige og faglige kompetencer

(Kommunen skal: Opfølgning på UPV, uddannelsesplan, FGU, sammenhængende ungeindsats)

Spørgsmål

31-01-2019

Side 14

Dansk Ungdoms Fællesråd – et fællesskab af foreninger og unge

75 børne- og ungdomsforeninger

600.000 medlemmer

Hvordan får vi alle unge med?

1) Ingen efterladt på perronen

2) De bedste forudsætninger for fremtiden

Der er noget vi skal tale om….

169.000 (!!!!!!!)

169.000 unge mellem 15 og 29 år er hverken i arbejde eller uddannelse –svarer til hver 7. ung

Af dem var 116.000 hverken i arbejde eller uddannelse 6 måneder før – svarer til hver 10. ung

92.000 af de 169.000 unge har ingen ungdomsuddannelse

30.000 har en gymnasial uddannelse, 17.000 er faglærte og 30.000har en videregående uddannelse

Kilde: AE-rådet. ”I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse”, 17. oktober 2018

Hvem har ansvaret?

Folkeskolen?

Ungdomsuddannelserne? Foreningslivet?

Daginstitutionerne?

Psykiatrien?

Uddannelsesvejledningen?

Beskæftigelsesforvaltningen?

Jobcentret?

Forældrene?

Kommunen? Socialforvaltningen?

Christiansborg?

Virksomhederne?

Ungdomsskolen?

Specialundervisningen? A-kasserne?

Civilsamfundet?

JA!… Derfor skal det være én samlet indsats

Min vigtigste anbefaling

Med EUD-aftalen, FGU og ”en sammenhængende kommunal ungeindsats” har vi muligheden for at skabe en bedre fremtid for Danmarks unge.

Derfor:

- Få det nu til at fungere! Spørg jer selv: Har vi kastet alt ind i at det her skal gøre en forskel for vores unge?

- Sæt den enkelte ung i centrum for indsatsen – håndholdt, skræddersyet, individuel

- Tænk alle aktører ind i jeres indsats – psykiatrien, ungdomsuddannelserne, foreningslivet, civilsamfundet, sundhedsvæsnet, de praktiserende læger, virksomheder, fagforeninger osv.

- Det er den bedste investering I kan lave som kommune

OG:

- Arbejd også på den lange bane: Hvordan undgår samme svigt af de næste generationer?

- En ambition for vores kommune: Ingen børn og unge efterladt på perronen – det kalder på en tidlig indsats og ressourcer nok.

De bedste forudsætninger for fremtiden

Hvad skal du kunne i fremtiden?

Forberedelse til fremtiden

En hastig teknologisk udvikling betyder behov for andre og nye kompetencer – men hvilke?Vi ved det ikke.

Derfor:

- Evnen til at lære nyt bliver afgørende

- Livslang læring bliver nødvendigt

Det kræver først og fremmest gode grundkompetencer, nysgerrighed, kritisk sans og selvtillid –almen dannelse!

STEM-kompetencer og et skolefag i programmering er ikke (hele) svaret

Afslutning

Tre pointer I kan tage med fra mig, hvis alle unge skal med ind i fremtiden:

1) Sæt alt ind for at markant nedbringe jeres andel af de 169.000 – det her skal lykkes!

2) Gør alt hvad I kan for at den næste generation ikke har hver 10. kammerat stående på perronen

3) Disruption og teknologisk udvikling kalder på almen dannelse, gode grundkompetencer og evne samt motivation for at lære nyt

Tid til at se nærmere på jeres

refleksioner…

https://padlet.com/sjoh01/xcey06bv2bb4

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019

#BUTM2019

Henrik BuschUdviklingschefAdresse

life.dk

Bro mellem skole og virksomheder- lad eleverne lære at løse virkelige problemer

28

INVITER eleverne med til at løse verdensmål – lokalt

29

http://www.effekt.dk/regenvillages/

Samlet set: udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft

LIFELæring Inspiration FascinationEngagement

Visionen – eksperimenterende børnelaboratorier

• Skabe nye standarder for anvendelses-orienteret og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning

• Motiverer børn og unge til at engagere sig i naturfag bredt

• Inspirere eleverne til at uddanne sig videre inden for STEM+.

• Naturvidenskabelig dannelse i samfundets tjeneste:• åbenhed om etiske dilemmaer• teknologiforståelse som fundament for

at forme fremtiden.Test af læringspakken Enzymjagten – 6. klasse natur/teknologi. Hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og andre miljøbelastende metoder? Udarbejdet med Novozymes.

Kernen i LIFE - Læringspakker

Læringspakker formidles på LIFEs fire platforme:

• Materialekasser

• Digital platform

• LIFE læringscenter

• Mobile laboratorier

I hele Danmark gennem partnerskaber• Børnehaver, grundskole,

ungdomsuddannelser• Kommuner, naturfagskoordinatorer, PH’er,

CFU’er, videnspædagogiske naturfagsmiljøer mv.

• Social mobilitet og køn

34

Enzymjagten – Enzymer i industrien og hverdagen. Hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og andre miljøbelastende metoder? Læringspakke målrettet mellemtrinnet (6. klasse) samt fælles mål for Natur/Teknologi (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novozymes).

WeGrow – Mad til flere. Tværfagligt forløb om brug af mikrober i landbruget. Hvordan kan mikroorganismer og sensorteknologi bidrage til bæredygtig produktion af fødevarer? Læringspakke målrettet udskolingen (7.-9. klasse) samt fælles mål inden for fagene biologi, geografi, fysik og kemi (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novozymes).

Red dig Cell –Tværfagligt forløb om stamceller som fremtidens medicin. Hvordan kan stamceller bruges til at behandle og kurere kroniske sygdomme? Læringspakke er målrettet udskolingen (7.-9. klasse) samt fælles mål for biologi, geografi, fysik og kemi D (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novo Nordisk samt DanStem ved Københavns Universitet).

TurboVækst –Om katalyse, kunstgødning og landbrug. Hvordan kan vi dyrke mad til verden ved brug af biologi versus kemi i landbruget? Tværfagligt forløb i biologi, geografi, fysik og kemi målrettet udskolingen (7.-9. klasse) og det fællesfaglige naturfagsforløb (8.-9. klasse) (samarbejde med forskningsmiljøer fra Haldor Topsøe).

35

36

37

38

39

Ex på Nano/materiale-laboratorium

Materialeteknologi –Læringspakke gymnasiale udd

Mikrosafari – i stor forstørrelse Læringspakke 0.-3 klasse

Fotokatalyse – energilagring, selvrensende overflader

MØD LIFE på big bang og Folkemødet

41

Hvordan kan vi som kommune bidrage til at børn og unge finder naturvidenskaben

interessant?

Lene Magnussen

Direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune

Ambitionen med naturfagsstrategien

”Naturvidenskab er et afgørende bidrag til børn og unges dannelse og

uddannelse. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk skal lære, at naturvidenskaben ikke kun handler om fakta, produkter og

metoder, men i lige så høj grad om sociale og samfundsmæssige problemstillinger.”

Ambitionen med naturfagsstrategien

Ambitionen er at skabe og fastholde interessen

for naturfag gennem barndommen og ungdomslivet.

Naturfagsstrategien i praksis

Et tæt samarbejde mellem de naturvidenskabelige

virksomheder, ungdomsuddannelser, skoler og dagtilbud.

STEAM som faglig ramme

Vi arbejder med hele det teknisk- og naturvidenskabelige område inden for den faglige ramme STEAM.

Vi har valgt at inddrage A, da vi tror på, at design og kreativitet er gensidigt afhængigt til de øvrige STEAM-fagområder.

STEAM skal sikre fokus i overgange og sammenhæng i uddannelseskæden.

STEAM skaber en rød tråd og ramme fra dagtilbud til ungdomsuddannelse, og skal sikre en bred tilgang til naturfag fra læreplanstema til naturfag i udskolingen.

Naturfagsstrategien i praksis

De to spor:

Didaktiksporet

Åben skole sporet

Didaktiksporet

Formålet med didaktiksporet er at sætte vores lærere i stand til at planlægge og gennemføre

undersøgelsesbaseret undervisning. Vi gør det i tæt samarbejde med japanske eksperter i lektionsstudier og

undersøgelsesbaseret undervisning.

Naturfagsstrategien i praksis

Samarbejde, der styrker udbyttet af og i skolen

Masterclass (Virum Gymnasium)

Sciencetalenter (ASTRA)

Science City og Girls’ Day In science (DTU, Microsoft, NovoZymes)

Videnskabsklubben (Ungdomsskolen)

Naturfagsstrategien i praksis

Naturvidenskabsfestival i uge 39.

Hvad siger eleverne ?• ”I 2018 deltog jeg i Naturvidenskabsfestivalen. Det var sjovt og spændende. Jeg

fik en bedre forståelse for, hvordan vindmøller fungerer, og hvilken betydning bakterier har og hvordan man kan arbejde med bakterier. Det er sjovere at være ude på DTU, end bare at være på skolen, fordi det giver mulighed for at lære på andre måder”. Nicolai, 6.b

• ”Jeg kan godt lide naturvidenskab især biologi og matematik. Det er også sjovt, når vi har anderledes undervisning. For eksempel har vi haft valghold, hvor vi havde om teknologiforståelse - og jeg har været med min klasse på DTU, hvor vi arbejdede med vindenergi og har også besøgt DTU for at være med til Girls’ Day in Science. Det er sjovt at være på DTU – det er en ny måde at lære på, og man husker nærmest bedre, det man lærer. Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne komme derud oftere. Jeg har også været Videnskabsmentor for nogle 4. klasser. Vi lærte dem om aber. Det var super spændende.” Laura, 8. klasse.

• ”Jeg synes naturfagsugen var virkelig spændende, fordi jeg lærte meget om rummet og planeterne. Det vidste jeg ikke meget om i forvejen. Vi var også på Planetariet i København og se en spændende film om Mars. Og vi lavede en ret sjov robotbil i grupper på tværs af klasserne”. Josefine, 6.b.

12-02-2019 51

Endnu et blik på jeres refleksioner…

https://padlet.com/sjoh01/xcey06bv2bb4

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019

#BUTM2019

Vi ses igen i Plenum kl. 15.30 til

Hvordan får vi styr på kvaliteten i

dagtilbud?

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019

#BUTM2019