Post on 17-Jun-2019
Instruks
Patientidentifikation
Formål
At sikre, at patienter identificeres korrekt, og at den rette patient modtager den ordinerede, planlagte og korrekte behandling i forbindelse
med forskellige patientrettede procedurer, herunder indgreb og undersøgelser.
Definition af begreber
ID-armbånd/ankelbånd: Et engangsarmbånd, der er låst og lavet med LS-system for armbånd.
P-tal: Færøsk cpr-nr. med formatet: ddmmåå og 3 kontrolcifre. Erstatnings P-tal til ukendt patient: jf. instruks
Erstatnings P-tal til kendt patient: jf. instruks
Beskrivelse
Beskrivelse Instruksen omfatter ikke identifikation og kontrol i forbindelse med blodtransfusion, idet der her gælder særligt skærpede regler jf. instruks
for blodtransfusion – kontrol, opsætning og registrering.
Fremgangsmåde
Der skal anvendes mindst to identifikatorer til identifikation af patienter Følgende 2 skal anvendes til at identificere patienten:
1. Patientens fulde navn 2. P-tal
Patienten skal altid medvirke aktivt i identifikationen – hvis det er muligt.
NB! Man må ikke ændre patientens navneoplysninger fx ved giftemål/skilsmisse,til trods for misforhold i mellem folkeregister
og patientoplysning. Folkeregistret er det gældende = Cosmic. Rette patientnavn er: Fulde navn og P-Tal. Ifald kaldenavn
understreg dette/fremhæv.
A. Patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd
1. Alle patienter, der indlægges, skal have påsat patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd.
2. Dette gælder også patienter, der ambulant eller ved sammedags kirurgi skal have udført invasive indgreb i anæstesi eller moderat sedation
(dvs. mere end præmedicin).
Ved ambulatoriebesøg, hvor der alene udføres kontroller og ikke invasive aktiviteter, er der ikke krav om brug af patientidentifikationsarmbånd.
Patienter skal motiveres til at acceptere armbåndet af hensyn til egen
sikkerhed under indlæggelsen. Såfremt en patient, på trods af information om formålet hermed, nægter
at bære armbåndet, eller af fysiske årsager ikke tåler armbåndet eller fjerner det, må alternativer overvejes. Dette dokumenteres i journalen.
Patienten må kun have ét armbånd Hvis en patient har fået påsat armbånd med et tildelt erstatnings p-tal,
skal dette armbånd udskiftes med et nyt med patientens egne data, når den korrekte identifikation efterfølgende er foretaget jf. instruks
”Erstatnings P-tal til ukendt patient” – Vigtigt at give Blodbanken besked, for der skal laves ny blodtype og BAS-test på patienten (typisk efter 24
timer).
Forkert påsat identifikationsarmbånd skal fjernes straks og destrueres.
Oplysninger på patientidentifikationsarmbånd/-ankelbånd
Patientidentifikationsarm- eller ankelbåndet skal indeholde følgende oplysninger:
• Patientens fulde navn og P-tal • Erstatnings P-tal, jf. instruks
• Unik stregkode (arbejdes der med)
Nyfødte: • Nyfødte påsættes ankelbånd/armbånd med moderens fulde navn, P-tal,
barnets køn og P-tal.
• Tvillinger med samme køn påsættes ankelbånd/armbånd der udover ovenstående suppleres med ”tvilling A” og ”tvilling B”, jf. instruks
Procedure for påsættelse og kontrol af arm-eller ankelbånd
• Armbåndet påsættes straks ved indlæggelsen/modtagelsen og dette dokumenteres i Cosmic
• Modtagende personale har ansvaret for at påsætte identifikationsarmbåndet
Før påsætning kontrolleres at det korrekte armbånd påsættes den rette
patient: • Patienten skal selv oplyse sit fulde navn og P-tal, og dette kontrolleres i
forhold til armbåndets oplysninger • Hvis patienten ikke kan medvirke hertil, oplyser pårørende om
patientens navn og P-tal
• Ved modtagelse af patient fra anden afdeling, hvor patienten ikke selv kan medvirke i sikker identifikation, inddrages personale fra den
afgivende afdeling i identifikationen, før der påsættes armbånd.
Notat for påsættelse og signering
Personalet der påsætter identikationsarmbånd har pligt til samtidig at
oprette notat i Cosmic med oplysning om følgende tekst: Påsat i henhold til gældende instruks.
Patienter indlagt under diskretion
Hvis patienter er indlagt under diskretion, bør sikring af patientens identitet foregå under forhold, der respekterer og sikrer opretholdelsen af
diskretionen. Diskretion markeres i Cosmic.
Kontrol af patientidentitet i forbindelse med patientrettede procedurer
Forud for igangsættelse af kliniske aktiviteter, undersøgelser og indgreb skal det kontrolleres, at der er tale om den rette patient.
B Kontrollen udføres ved én af følgende metoder:Kontrollen
udføres ved én af følgende metoder:
• Patienten selv oplyser fulde navn og P-tal (patienten skal altså ikke blot bekræfte!)
• Armbåndets oplysninger kontrolleres eller der anvendes stregkodescanner.
Hvis patienten ikke kan medvirke:
• Kan medfølgende pårørende identificere patienten ved fulde navn og P-tal.
• Armbåndets oplysninger om navn og P-tal aflæses, eller der anvendes stregkodescanner. Oplysninger om navn og P-tal sammenholdes altid med
medfølgende henvisning, journal mv.
Kontrollen udføres altid. i følgende situationer: • Ved journaloptagelse
• Ved afhentning/transport af patient
• Ved modtagelse af patient fra andre afdelinger • Ved udtagning af blod og vævsprøver
• Ved administration af medicin, herunder opsætning af infusioner • Ved anlæggelse af sonde eller opsætning af parenteral ernæring
• Ved alle tilsyn samt ved undersøgelser af patienten i røntgen, laboratorier og i andre behandlingsafdelinger
• Ved alle invasive indgreb og procedurer samt ved sedering og anæstesi • Ved fødsler
• Ved opsætning af blod- og blodprodukter.
Ansvar for implementering: Hospitalsdirektionen, center-, afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for:
• Implementering af vejledningen og for fastlæggelse af alternativer, når patientidentifikationsarmbånd af fysiske årsager ikke kan anvendes
• Alternativer, når armbånd ikke kan udskrives fra det elektroniske
system. Ved fx EDB-nedbrud, skrives patientens navne og p-tal på id-
armbånd i hånden.skrives patientens navne og p-tal på id-armbånd i
hånden.
Ansvar for korrekt identifikation: Alle sundhedspersoner, der udfører patientrettede procedurer og
aktiviteter, har et selvstændigt ansvar for korrekt identifikation af patienten forud for aktiviteter, procedurer og indgreb. I forbindelse med
procedurer/indgreb, hvor flere sundhedspersoner og -grupper er involveret (fx i forbindelse med anæstesi og operation), har hver
involveret sundhedsperson et selvstændigt ansvar for at sikre sig korrekt patientidentifikation og for entydig mærkning og kontrol af de
oplysninger, de benytter sig af. I forbindelse med modtagelse af patient til operation er det ikke nødvendigt at samtlige involverede i anæstesi- og
operationsteamet personligt undersøger og kontrollerer patientens identitet.
http://lssp/PLI/Sider/Erstatnings-P-tal-til-ukendt-patient.aspx & Se THS vejledning
http://lssp/PLI/Sider/Erstatnings-p-tal-til-kendt-patient.aspx
http://lssp/PLI/Sider/THS-instruks---Upprætta-nýføðingar-í-.aspx
Referencer
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i
sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen – rapport: Patientidentifikation ved brug af
patientidentifikationsarmbånd, 2008 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9429 af 30. juni 2006: Vejledning om
ordination og håndtering af lægemidler Sundhedsstyrelsens vejledning af 30. juni 2006: Sikring mod
forvekslinger ved kirurgiske indgreb: ”De fem trin”
Trygd & Dygd standard 1.2.7
Instruks
Rettidig reaktion på prøvesvar og undersøgelsesresultater - Laboratoriet
Formål
At sikre patienter hurtig og effektiv behandling, så ingen patienter lider skade eller påføres unødvendig ulempe som følge af manglende rettidig
reaktion på undersøgelsesresultater
Definition af begreber
Cosmic Elektronisk patientjournal.
EDB systemer på lab., som kommunikerer med Cosmic:
BCC(CGI): Klinisk biokemisk EDB system Generelt besvares alle undersøgelser fra Klinisk Biokemisk afd. i COSMIC.
Prøver taget på LS bevares til Cosmic senest 10 minutter efter godkendelse.
BCC(B-data): Immunologis afd./Blodbank
Svar på BAS test og blodtype kan ses i Cosmic udmiddelbart efter godkendelse.
MADS: Mikrobiologisk afd. Svar på mikrobiologiske undersøgelser,
udført lokalt på Mikrobiologisk afd. kan ses i Cosmic 10 minutter efter godkendelse.
SEMA: Elektronisk EKG database: Fra Cosmic kan EKG, optaget med Siemens
EKG udstyr, tilgås via opkald til SEMA databasen, hvis man er placeret på LS.
Diagnostisk undersøgelse: En intervention hvor formålet er at belyse en patients helbredstilstand. Det indebærer en udtagning og analyse af
biologisk materiale fra patienten.
Svartid: Tid fra prøvematerialet er modtaget på laboratoriet til svar
foreligger i COSMIC
Alle svar fra klinisk biokemisk -og mikrobiologiskafd., foreligger i Cosmic. Immunologisk afd./Blodbank har BAS i Cosmic og andre svar er på papir.
Patologien er ikke på Cosmic, men giver papir svar.
Beskrivelse Afgivelse af prøvesvar for Rannsóknarstovan: Klin. Biokemi,-
Immunologi/Blodbank,- Mikrobiologi og- Patologi "Ringegrænser"
Ringegrænser er godkendt af klinisk ansvarlig overlæge (med. afd.)
Resultater der skal handles på med det samme, afgives telefonisk
til rekvirenten.
Klinisk Immunologisk Afdeling/ Blodbanken:
Blodtype - akut, når rekv. venter
BAS - akut, når rekvirenten venter
Når BAS er positiv og der skal laves BF Ab titrering af gravide, hvor titeren ændres 2
grader eller er bleven ≥ 32 DAT positiv, som ikke er blevet påvist før
Anti D, -c eller K positiv hos gravide, som ikke er blevet påvist før
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling:
Positive bloddyrkninger Positive dyrninger af spinalvæske Purulent menigitis
Klinisk Patologisk Afdeling:
Haste svar Core biopsi Frysesnit diagnoser
Klinisk Biokemisk Afdeling:
Analysa
Eind
Konsensus
Rekvirentur
Ný/Alt
íð Minni
enn
Størri enn
P-Alat U/L
150 Reumatologi
tlf.6236 Altíð
P-Calcium
total
mmol/
L 1,80 3,00 Øll
Ný
P-Calcium-ion pH=7,4
mmol/L 0,75 1,50 Øll
Ný
P-Carbamid mmol/
L 35
Kommunulæknar
Ný
P-Creatininium
µmol/L 500
Kommunulæknar
Ný
P-Digoxin nmol/L 3,0 Øll Altíð
Emnitest
(mononucleosa)
arb.ei
nd positiv Øll
Ný
P-Ethanol mmol/
L 98 Øll
Altíð
P-Glukosa mmol/
L 2,5 20,0 Øll
Altíð
B-
Hemoglobin
mmol/
L 5,0 Øll
Ný
P-Kalium mmol/
L 2,5 6,0 Øll
Altíð
P-koag.faktorar
(INR)
INR 5,0 Øll
Altíð
B-Leukocyttar
(total)
109/L 1,0 50,0 Øll
Ný
P-Magnesium mmol/
L 0,4 Øll
Ný
B-Malaria
BinaxNow
arb.ei
nd positiv Øll
Ný
P-Natrium mmol/
L 120 155 Øll
Ný
B-Neutrofilocytt
ar
109/L 0,8 Onkologi
Altíð
P-Salicylat mmol/
L 2,2 Øll
Altíð
B-
Trombocyttar
109/L 50 1200 Øll
Ný
P-Thyroxin (FT4)
pmol/L 5,2 40 Øll
Ný
Csv-
Leukocyttar
106/L 10 Øll
Altíð
Csv-
Xanthochrom
i
arb.ei
nd
1
(Absorbansur>0,
02)
Øll
Altíð
Hvis rekvirenten ikke svarer Hvis der ikke opnås forbindelse med kommunelægen/eller ambulatorium,
bliver svaret afgivet til med. forvagt (tlf. 6000) eller med.bagvagt (tlf.6101), som tager handling på svaret. (Svaret sendes pr. fax til
rekvirenten med bemærkning om, at svaret er ringet til med. vagt på LS).
Minimum oplysning ved
svarafgivelse
Ved afgivelse af telefonisk svar på prøver og undersøgelser skal
udformes med:
entydig patientidentifikation (navn og p-tal).
angivelse af rekvirent og prøvetagningstidspunkt, hvor dette fremgår
af rekvisitionen.
angivelse af den ønskede undersøgelse og svaret på denne , dato og tid på svar samt
andre forhold der kan have betydning for fortolkningen f.eks. sideangivelse og
prøvematerialetype.
Der er dokumentation for
hvornår prøven er udtaget, modtaget og
hvornår prøversvar er afgivet. identifikation af den/de person(er), der
godkender at frigive et prøvesvar hvem der har modtaget svaret
Tidskrav og svartider ellers:
Akutte analyser: indenfor 1 time
Rutine analyser: Så hurtigt, som muligt
Særlige analyser: skal aftales med Klinisk biokemisk afdeling inden
prøven bliver taget /afleveret. .
Nogle analyser udføres af forskellige grunde ikke dagligt, der drejer sig om følgende:
HIV udføres 2 gange ugentligt HBsAg udføres 2 gange ugentligt
HCV udføres 2 gange ugentligt Rubella udføres 2 gange ugentligt
Syfilis udføres 2 gange ugentligt Chlamydia udføres 1 gang ugentligt
CA 125 udføres 1 gang ugentligt CEA udføres 1 gang ugentligt
Digoxin udføres 1 gang ugentligt PTH udføres 1 gang ugentligt
TPO udføres 1 gang ugentligt
Manuelle differentialtællinger udføres
minimum 3 gange ugentligt
Analyser, der udføres af eksterne laboratorier:
Der henvises til aktuelt laboratorie, som kan ses her:
http://www.gentoftehospital.dk/menu/afdelinger/klinisk_biokemisk_afdel
ing/metodeblade
Referencer
DDKM 2.8.6 DDKM 1.2.7. Patientidentifikation
DDKM 2.8.3 Laboratorieydelser (3/6) er ikki
við í tí føroysku útgávuni. Tað skrivað við reyðum er í DDKM Gentofte
Instruks
Rettidig reaktion på prøvesvar og undersøgelsesresultater - Røntgen
Formål
At sikre patienter hurtig og effektiv behandling, så ingen patienter lider skade eller påføres unødvendig ulempe som følge af manglende rettidig reaktion på undersøgelsesresultater.
Definition af begreber
COSMIC: Elektronisk patientjournal = THS
Diagnostisk undersøgelse: En intervention hvor formålet er at belyse en patients helbredstilstand. Kan indebære en udtagning og analyse af
biologisk materiale fra patienten, eller en visualisering af anatomiske eller fysiologiske forhold ved f.eks. røntgen, endoskopiske- eller
nuklearmedicinske undersøgelser.
RIS/PACS: Elektronisk system til lagring, rekvisition og svarafgivelse fra
Radiologisk afdeling
TMC ( Telemedicin). f.eks. beskrives af eksterne radiologer
Beskrivelse
Målgruppe og anvendelsesområde:
Alt personale, der er involveret i prøvesvar og undersøgelsesresultater fra
billeddiagnostiske undersøgelser i Heilsuverk Føroya.
Retningslinjer for afgivelse af svar på prøver og undersøgelser:
Trin 1 - Indikator 1: Indhold af svar på prøver og undersøgelser består af:
Røntgenafdelingens adresse, Patient data og
Henvisningsnummer, Henvisningsdato,
Henvisende læge, Rekvirent og afdelingens adresse.
Beskrivende læge,
Endelig signeret, Skrivende lægesekratær,
Undersøgelsesdato, Dokumentdato,
Klinisk data / indikation. Beskrivelse af undersøgelse og Diagnose.
Tidskrav og svartider:
Ambulante patienter, ca. 3 arbejdsdage . Patienten får besked om, at
henvisende læge har svar efter 3 dager. Indlagde patienter, samme dag som undersøgelsen er lavet.
Akutte patienter, med det samme som beskrivende læge har diagnostiseret undersøgelsen.
Da radiologen har signeret undersøgelsen, bliver derved et automatisk
svar sent til henvisende læge på Cosmic. De henvisende læger som ikke har Cosmic, får tilsendt et fax.
Sekretærerne på røntgenafdelingen får en dokumenteret udskrift om faxet ikke er sendt.
Akut insats
I tilfælde af at et undersøgelsesresultat, afviger i en sådan grad, at det kræver akut indsats, vil i første omgang radiograferne kontakte
radiologen med det samme, og siden vil radiologen straks ringe til den
henvisende læge med et imidlertidigt akut svar, og faxe røntgendiagnosen til patientens stamafdeling. TMC vil ringe eller sende en
e-mail til sekretererne på røntgen, som videre sender beskrivelsen til henvisende læge/sekretær/sygeplejerske.
Ansvar
Alle diagnostiske, rekvirerende og modtagende afdelinger har ansvar for, at der foreligger en detaljeret lokal instruks, der sikrer rettidig reaktion på
prøvesvar. (ikki gjørt enn / kann evt gerast í hesari)
Røntgen diagnostisk enhed udarbejder svartider i samråd med de kliniske afdelinger. Diagnostisk enhed har ansvar for, at de aftalte svartider
overholdes. Diagnostisk enhed har ansvar for at sikre, at de nødvendige oplysninger indgår i prøvesvar.
Rekvirerende og modtagende enhed har ansvar for at have overblik over prøver og undersøgelser i det enkelte patientforløb, hvor der endnu ikke
foreligger svar.
Referencer • DDKM 2.8.6
• Bekendtgørelse nr. 1090 af 3. september 2007. Ændring til bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af
patienter. • Vejledning nr. 60258 af 1. maj 1998 om identifikation af patienter og
anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. • Bekendtgørelse nr. 451 af 21. maj om rapportering af utilsigtede
hændelser i sygehusvæsenet. • Vejledning nr. 30 af 21. maj 2007 om rapportering af utilsigtede
hændelser i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen. • Dansk Patient-Sikkerhedsddatabase (DPSD). www.dpsd.dk
• Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1373 af 20. dec. 2006 om
lægers, tandlægers etc. patientjournaler (journalføring, opbevaring,
videregivelse og overdragelse mv.) • Vejledning i udfærdigelse af instrukser af 20. nov. 2000.
Retningslinie
Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión
Index
(+) 1. Ansvar for lægemiddelordination (+) 2. Delegation af lægemiddelordination
(+) 3. Samtykke til behandling
(+) 4. Ordinationen (+) 5. Recept udstedelse
Formål
At sikre, at lægemiddelordination foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation, så at
utilsigtede hændelser kan forebygges.
Definition af begreber
Analoge lægemidler: Kemisk beslægtede lægemidler med ensartet
virkning. De kan have lidt forskellige indikationsområder, med hovedanvendelsen er som regel den samme.
Behandlende læge: er den læge der har ansvaret for patientens
behandling. Den behandlende læge skifter under forløbet f.eks.:
1. først med den læge, der skriver indlæggelsesjournalen
2. den/de læger der går stuegang hos patienten 3. den/de læger der tilkaldes akut i vagten til patienten
4. den læge, der udskriver patienten.
Compliance: betegner patientens evne eller vilje til at følge en given ordination, f.eks. medicin eller livstilsråd. En god compliance betyder, at
patienten tager den rigtige medicin, i de rigtige doser og på de aftalte tidspunkter. Non-compliance er derimod et udtryk for, at patienten ikke
efterlever behandlingen som aftalt.
Delegeret ordination: Overdragelse af kompetence til andre faggrupper
end læger til at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler.
Generisk lægemiddel (synonym lægemiddel): Et lægemiddel, der har samme aktive indholdsstof i samme form og styrke som det originale
lægemiddel. Det generiske lægemiddel optages i samme mængde og med
samme hastighed som det originale lægemiddel og opnår samme
plasmakoncentration(bioækvivalent).
Kompleks medicinering: Medicinering, der kræver supplerende dokumentation ud over det enstrengede medicinhåndteringssystem.
LS: Landssygehuset
Lægemiddelordination: En læges beslutning om at behandle en patient med medicin. Ændringer eller seponering af en igangværende behandling
opfattes også som en ordination.
Medicinafstemning: Ved medicinafstemning forståes, at en patients medicinering ved indlæggelse, udskrivelse og/eller overflytning er afstemt
med medicinanamnesen ved indlæggelsen og lægemidler, der er
ordineret, justeret eller seponeret under indlæggelsen.
Naturlægemiddel: Er lovgivningsmæssigt at betragte som lægemidler i modsætning til vitaminer og kosttilskud, som ikke er omfattet af
lægemiddelloven. Stærke vitaminer og mineraler er dog omfattet af lægemiddelloven.
SRF: Sygeplejerske
Tilladelsespræparat: Lægemidler som ikke er markedsført på Færøerne. Salg eller udlevering kræver Landslægens tilladelse.
Beskrivelse
1. Ansvar for lægemiddelordination
Kun læger og tandlæger har fuld ordinationsret. Jordemødre kan i henhold til cirkulære om jordemodervirksomhed ordinere udvalgte
lægemidler.
Ordinationsretten kan delegeres til lægestuderende, der virker som
lægevikar, eller en læge uden dansk autorisation. Det forudsætter:
1. at den pågældende er kvalificeret til at ordinere medicin samt er oplært i det elektroniske medicinhåndteringssystem
2. at der foreligger instrukser på afdelingen, hvoraf det fremgår, hvornår pågældende skal kontakte en overlæge eller en anden
læge, der er ansat på afdelingen.
Det er den ledende overlæges ansvar at vurdere, om disse
forudsætninger er til stede.
Lægestuderende eller læger uden dansk autorisation må ikke udstede
recepter.
Al behandling med medicin på sygehuse foregår på lægeligt ansvar.
Hos indlagte patienter er det kun læger ansat i afdelingen, mere konkret den aktuelt behandlende læge, der har ordinationsret og -pligt over for
den konkrete patient. Den behandlende læge har ansvar for, at ordinationer er tilstrækkelig fyldestgørende, således at ordinationen kan
udføres uden tvilvlsmål og på forvarlig vis. Den behandlende læge har ansvar for samtlige gældende lægemiddelordinationer til patienten,
uanset om en del af ordinationerne oprindeligt er iværksat af en anden læge, eventuelt på en anden afdeling eller derhjemme. Som led i dette
skal medicinafstemning udføres ved indlæggelse, udskrivelse og evt. ambulant kontrol. (Stillingtagen til den fremadrettede behandling med
lægemidler, herunder ordination af nye lægemidler, evt. seponering eller
pausering af andre, samt dokumentation af beslutninger i COSMIC).
I forbindelse med tilsyn, kan tilsynslæge kun komme med anbefalinger om medicinsk behandling.
2. Delegation af lægemiddelordination
En overlæge har mulighed for at delegere arbejdsopgaver – som f.eks.
vurdering af behandlingsbehov samt iværksættelse af behandling – til andre sundhedsfaglige personer.
1. Delegation ved pn-ordination til en konkret patient. Lægen ordinerer pn-medicin til en enkelt patient, hvorefter plejepersonalet eller patienten selv vurderer behandlingsbehovet.
Behandlingen sættes i værk inden for de rammer, der er fastsat for ordinationen. En pn-ordination skal indeholde dosis,
doseringshyppighed eller -interval og evt. maksimal dosis, hvor det
er relevant. 2. Delegation af en generel rammeordination til behandling af
en defineret patientgruppe Den ledende overlæge kan overdrage vurderingen af
behandlingsbehov samt iværksættelsen af standardbehandling med udvalgte lægemidler (for grupper af patienter med velbeskrevne
sygdomme eller symptomer) til andet fagligt sundhedspersonale. Denne delegation til rammeordination er beskrevet utvetydigt i
instrukser, som er tilgængelig for det relevante personale. 3. Instruks vedr. rammeordination
Der skal være en instruks for rammeordination tilgængelig for det personale, som rammeordinationen er uddelegeret til. Instruksen
skal indeholde oplysninger om, hvad der kan ordineres (konkrete
lægemidler), hvem der kan ordinere, og hvilke patienter/ grupper
der må ordineres til. Det skal fremgå, hvilke symptomer/tilstande der skal foreligge, før behandlingen konkret iværksættes. Der skal
oplyses om kontraindikationer. Yderligere instruktion kan være nødvendig ved mere potente lægemidler eller
afhængighedsskabende lægemidler. 4. Ansvar for instrukser og oplæring
Den ledende overlæge har ansvaret for indholdet og godkendelse af rammeordinationer. Den ledende overlæge har desuden ansvaret
for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante opgaver. Derudover har den ledende overlæge ansvaret for at føre relevant
tilsyn med udførelsen heraf. Det sundhedsfaglige personale, der ordinerer og/eller iværksætter behandlingen inden for
rammeordinationerne, har ansvar for at behandle patienterne og dokumentere ordination, medicin og medicinadministrering i det
enstrengede medicinhåndteringssystem i overensstemmelse med
instrukserne. Hvis en sundhedsfaglig person påtager sig opgaver ud over det delegerede, er personen ansvarlig i henhold til
lovgivningen.
3. Samtykke til behandling
Det er den ordinerende læges ansvar at sikre, at patienten afgiver
informeret samtykke til behandlingen, herunder at patienten har modtaget oplysning om eventuelle bivirkninger.
Ved behov for tvangsmedicinering skal læger fra psykiatrien involveres i
behandlingen.
4. Ordinationen
Enhver ordination foretages i medicinmodulet og tager udgangspunkt i afdelingens kliniske retningslinje for behandling af den pågældende
tilstand. Konkrete forhold kan gøre, at man må afvige fra retningslinjen, og dette begrundes i så fald i COSMIC journal.
Ved enhver ordination af medicin er behandlende læge ansvarlig for
vurdering af indikationen, kontraindikationer, CAVE, allergi, compliance,
interaktioner og administrationsansvar.
Som udgangspunkt ordineres medicin vha. skabeloner, som er i pågældende afsnits standardsortiment (medicinskab).
Standardsortimenter bør altid afstemmes med rekommandationslisten for LS.
En ordination skal indeholde:
Lægemiddelnavn Handelsnavn på lægemidlet inkl. form og styrke.
Lægemiddelform Kan være tablet, injektionsvæske, oral væske eller andet*.
Styrke pr. enhed Kan være 500 mg/tablet eller 2 mg/ml injektionsvæske.
Dosis og doseringshyppighed Ved ordination af medicin i Cosmic er det afhængig af lægemiddelformen, om der ordineres i dispenserings- eller doseringsenhed:
1. Tabletter og
øvrigt* ordineres i
dispenseringsenhe
der, f.eks.
ordination af tbl.
Pamol 1 g:
- Tbl. Pamol
á 500 mg – 2 stk.
- 2 stk. =
dispenseringsen
hed
2. Injektioner
ordineres i
doseringsenheder,
f.eks. ordination
af inj. Morfin 10
mg/ml:
- Injektion
Morfin 10 mg/ml –
10 mg
- 10 mg =
doseringsenhed
Doseringshyppighed skal fremgå tydeligt, fx 4 gange dagligt eller 1 gang ugentligt.
Doseringstidspunkt Det skal fremgå tydeligt i hvilket tidsinterval medicinen gives. Hvis medicinen skal gives på konkrete tidspunkter, skal de eksakte tidspunkter angives, herunder tidspunkt for hvornår en engangsordination skal effektueres.
Administrationsvej Skal sikre korrekt indgift. For eksempel kan morfin injektionsvæske gives intravenøst (iv), intramuskulært (im) og subcutant (sc).
Infusion & injektion:
Læge ordinerer medicin som injektion, hvis patient skal have bestemt dosis: eks: Metronidazol 500 mg i.v.
Læge kan ordinere medicin som infusion, hvis dosis kan variere eller justeres eks: Dopamin-drop, Nitroglycerin-drop
SRF afgør hvordan medicin dispenseres og administreres i henhold til vejledning.
Behandlingsvarighed Skal angives. Den kan være et fast antal dage, en defineret begrænset periode eller ubegrænset.
Indikation Skal angives. Det skal i nogle tilfælde ved ordination anføres, hvis indikationen skal revurderes på et bestemt senere tidspunkt.
4.1. Ordination af komplekse lægemidler med variabel dosering
Er ikke altid mulig at dokumentere entydigt i medicinmodulet. I så fald
skal der suppleres med dokumentation i andre systemer, så som journal og RIS/PACS.
Afdelingsledelsen har ansvar for at udarbejde en lokal instruks, der beskriver, hvilke af afdelingens lægemidler, der betragtes som
komplekse. Endvidere kan dette oprettes som medicinskabelon i COSMIC og/eller beskrives under “kliniker instruks” for pågældende præparat i
COSMIC medicinmodul. I nedenstående tabel beskrives eksempler på komplekse lægemidler og
hvordan de kan dokumenteres:
Medicin Dokumenteres i
Efter skema; f.eks. ordination af AK behandling og insulin. Medicinmodulet Den konkrete dosis kan fremgå af et hjælpeskema som f.eks. AK-skema, når dette er tydeligt angivet i medicinmodulet.
Op- og nedtrapningsbehandlinger Medicinmodulet/journal
Cytostatikabehandlinger: intravenøse cytostatikabehandlinger er ofte kombinations-behandlinger.
Medicinmodulet
Isotoper: Særligt papirskema
Medicin givet ved anæstesi-relaterede procedurer og transport-og overvågningsopgaver.
I specielt anæstesiskema.
Medicin givet på intensive afdelinger. Medicinmodulet eller et specielt
observationsskema. Ved indlæggelse, udskrivelse/overflytning fra intensivafdelingen til en anden afdeling skal de ordinationer, der fortsat er gældende, registreres i medicinmodulet.
Røntgen og kontraststoffer samt lokalbedøvelse i billeddiagnostiske afdelinger Journalføres i Røntgen InformationsSystem (RIS/PACS) og dermed i den svar-afgivelse, som sendes til rekvirerende afdeling.
4.2. Telefon ordinationer
Patienten identificeres ved både navn og personnummer.
Ved telefonordinationer skal den sundhedsfaglige person, som modtager
ordinationen skrive oplysningerne ned og læse dem for den ordinerende læge for at få bekræftet, at ordinationen er forstået korrekt.
Den sundhedsfaglige person, der har modtaget en mundtlig ordination,
har ansvaret for, at oplysninger om ordinationen og den ordinerende læges navn, dato og klokkeslæt for ordinationen anføres i
medicinmodulet.
Den ordinerende læge har ansvaret for, at ordinationen snarest muligt
dokumenteres/godkendes i COSMIC. Dette skal gøres inden vagtskifte, da telefonordinationer kun gælder i 24 timer.
Dette kan også gøres om morgenen af næste dags stuegangsgående læge, hvis ordinerende læge har lavet en aftale om dette ved
morgenkonferanse.
http://lssp/PLI/Sider/THS-instruks---signering-af-telefonordination.aspx
http://ths.fo/fralarutilfar/medicin_administration/telefon_ordinatión.pdf
4.3. Vurdering af selvadministration
Lægen skal vurdere, om patienten er i stand til at varetage sin egen medicinering. Det kan uddelegeres til andre sundhedspersoner at foretage
vurderingen. Det skal under alle omstændigheder dokumenteres i COSMIC, hvis patienten selv administrerer sin medicin.
4.4. Dosisdispensering
Hvis en patient får dosisdispenseret medicin fra apotek, og skal indlægges
i lang tid eller der ændres i medicinen, så skal apoteket kontaktes af kontakt ansvarlig SRF med henblik på pausering af dosisdispenseret
medicin og/eller udstedelse af aktuel “skamtanarforskrift”.
Hvis patienten udskrives og skal genopstarte dosisdispenseret medicin
kontaktes apoteket ligeledes af kontaktansvarlig SRF. Det kan tage et stykke tid (op til 14 dage) før apoteket kan levere dosisdispenseret
medicin. Derfor er det en fordel at kontakte apoteket nogle dage før patient udskrives, hvis der vides, hvilken medicin patient skal have. Ellers
må patienten få en recept på aktuel medicin indtil apoteket kan levere dosisdispenseret medicin.
Hvis en patient skal nyopstartes i dosisdispensering findes “skamtanarforskrift” under fanen journal og blanketter i COSMIC.
Blanketten skal udfyldes og faxes til apoteket på fax.nr. 341194.
Det kan tage et stykke tid (op til 14 dage) før apoteket kan levere dosisdispenseret medicin. Derfor er det en fordel at kontakte apoteket
nogle dage før patient udskrives, hvis der vides, hvilken medicin patient skal have. Ellers må patienten få en recept på aktuel medicin indtil
apoteket kan levere dosisdispenseret medicin.
Apotekets skamtluting (dosisdispensering) afdeling kan kontaktes på
tlf.nr.: 341167, 341131 eller omstillingen 341100.
4.5. Godkendelse af lægemiddelordinationer
Godkendelse og vurdering af samtlige ordinationer hos indlagte patienter foretages mindst én gang om ugen – helst dagligt. Medicinafstemning
foretages altid ved indlæggelse, herunder genindlæggelser, overflytning til andre afdelinger/afsnit og udskrivelse af patienten.
4.6. Observation og indberetning af bivirkninger
Bivirkninger til behandling med medicin er ikke-hensigtsmæssige effekter,
der skyldes medicinen. Ved bivirkninger vurderer lægen, om behandlingen skal ændres eller afbrydes, og om bivirkningerne skal
behandles.
Bivirkninger til en medicinsk behandling registreres i patientens journal.
Hvis der er tale om betydende og uventede bivirkninger som for eksempel
allergi, registres det under CAVE.
Indberetning af bivirkninger skal ske til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn.
1. Læger har pligt til at indberette bivirkninger i følgende tilfælde: Alle bivirkninger for:
Lægemidler med skærpet indberetningspligt. Lægemidler, der anvendes som følge af særlig
udleveringstilladelse.
Lægemidler, der i særlige tilfælde udleveres eller sælges jf. Lægemiddellovens § 30 (vacciner, immunglobuliner
o.a.). Magistrelle lægemidler.
2. Alle bivirkninger i de første to år, et lægemiddel er på markedet. Det betyder, at også kendte og ikke-alvorlige
bivirkninger skal indberettes. 3. Alle bivirkninger, der optræder under afprøvning af nye
lægemidler.
Når et præparat har været på markedet i minimun to år skal følgende
bivirkninger indberettes:
1. Alle alvorlige bivirkninger: Livstruende eller dødeligt forløbende bivirkninger.
Bivirkninger, som forårsager hospitalsindlæggelse eller forlænget indlæggelse.
Bivirkninger, som forårsager længerevarende eller varig invaliditet eller uarbejdsdygtighed.
Bivirkninger, som medfører medfødte anomalier eller fødselsskader.
2. Alle uventede bivirkninger og eksponeringsreaktioner.
3. Bivirkninger, der optræder med øget hyppighed.
Alle sundhedspersoner, patienter, pårørende mv. kan indberette bivirkninger og eksponeringsreaktioner. Indberetningen foretages til
Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen har fået formodning om alvorlige bivirkninger.
Indberetningen skal indeholde følgende:
1. Identifikation af det mistænkte lægemiddel/aktive indholdsstof. 2. Beskrivelse af formodet bivirkning.
3. Oplysninger om den berørte patient.
Indberetning sker elektronisk eller på en særlig blanket. Begge dele
findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/sikkerhed/bivirkninger/meld-en-
bivirkning/mennesker.aspx
Patienten selv og dennes pårørende kan også indberette bivirkninger på samme blanket. Muligheden er tiltænkt bivirkninger, som patienten ikke
ønsker at oplyse til lægen. Det fratager ikke lægen for pligten til at indberette de bivirkninger, som er nævnt ovenfor.
5. Recept udstedelse
Recepter skal udstedes elektronisk. I særlige tilfælde kan fax-, papir- eller telefonresept udstedes. Enhver reseptudstedelse kræver, at læge har
dansk autorisationID. En recept uanset art skal opfylde lovens krav og dermed som minimum
indeholde:
1. P-tal, navn og adresse på patienten
2. Dato for udstedelse 3. Sygehus- og afdeling
4. Navn, underskrift og autorisations-ID på den udstedende læge (underskrift kan fraviges på en elektronisk eller indtelefoneret
recept) 5. Lægemiddel navn, form og styrke
6. Pakningsstørrelse 7. Dosering
8. Indikation og eventuelt relevant anvendelsesmåde i et letforståeligt sprog
9. Oplysninger om antal gange og tidsinterval for udleveringer
Hvis præparater på resept skal sendes hjem til patienten, skal teksten
“sendast” samt korrekt adresse (f.eks. adresse på plejehjem, hvis de opholder sig der et stykke tid) påføres på resepten. Hvis intet er angivet
forventes der, at patienten henter medicinen på apoteket, som resepten er udstedt til.
I særlige tilfælde, hvor der er tale om særlig sygehusbehandling af ikke indlagte patienter, skal LS debiteres for enkelte præparater (f.eks.
lægemidler med udleveringskode BEGR) til patienter. I disse tilfælde skal der angives på resepten, hvilket afsnit skal debiteres for pågældende
præparater (må angives for hvert “særligt” præparat især, hvis der er flere præparater på resepten).
Referencer
1. Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse,
2. version, 1 udgave. Maj 2012. Akkrediteringsstandard 2.9.1 – Lægemiddelordination.
2. Cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed 3. Lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler
(Lægemiddelloven). 4. Lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 om anvendelse af
tvang i psykiatrien (Psykiatriloven). 5. Vejledning nr. 9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering
af lægemidler
6. Bekendtgørelse nr. 361 af 23. april 2012 om recepter med
eventuelle senere ændringer (Receptbekendtgørelsen) 7. Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og
samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv 8. Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af
helbredsoplysninger mv 9. KUNNGERÐ NR. 52 FRÁ 4. JUNI 2008 UM FORSKRIFTIR OG FORSKRIFTASKYLDU V.M. SUM
SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 85 FRÁ 26. JUNI 2012
10. LØGTINGSLÓG NR. 104 FRÁ 5. SEPTEMBER 1988 UM APOTEKSVERKIÐ OG HEILIVÁG, SUM BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 54 FRÁ 8. MAI 1991.
*) Bekendtgørelse om danske lægemiddelstandarder (DLS) 2013.2. Standarder for lægemiddelformer og termer, der kan benyttes til mærkning https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152663#Bil5
Retningslinie
Dispensering , administration , selvmedicinering og udlevering af lægemidler / lutan, inngevan(umsiting), sjálvmedisinering og
útflýggjan av heilivági
Index
(+) 1. Generelle principper for dispensering
(+) 2. Generelle principper for administration og dokumentation
(+) 3. Information til patient om medicin ved udskrivelsen og forholdsregler ved
udlevering af lægemidler
(+) 4. Persondata på emballage o. lign.
Formål At sikre at lægemiddeldispensering og -administration foregår efter gældende love og regler og med en høj grad af sikkerhed, kvalitet og dokumentation, så at utilsigtede hændelser kan forebygges.
Definition af begreber Lægemiddeldispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder
ordineret lægemiddel til indgift; dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder
samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding.
Lægemiddeladministration: Udlevering, opsætning og indgift af medicin til patienter,
herunder hjælp til at patienten indtager eller får indgivet sin medicin samt den fornødne
observation af patienten mht. virkning og bivirkning.
Selvmedicinering: Patienten har ansvar for dispensering og administration. Patienten kan
selvstændigt ophælde og indtage sine lægemidler.
Selvadministration: Personalet har ansvar for dispensering, mens patienten har ansvar for
administration. Patienten kan selvstændigt indtage ophældte lægemidler f.eks. fra en
doseringsæske.
Omhældning: Udtagelse af lægemidlet af originalpakning og anbringelse i anden emballage
(f.eks. lynlåspose) mhp. kortvarig opbevaring.
Ophældning: Udtagelse af lægemidlet af originalpakning og anbringelse i anden beholder
(f.eks. medicinbæger, doseringsæske eller sprøjte) mhp. efterfølgende administration.
Stamopløsning: Koncentreret opløsning af et lægemiddel beregnet til videre fortynding.
Euforiserende lægemidler: Lægemidler underkastet særlig overvågning – liste B i bilag 1 i
bekendtgørelsen om euforiserende lægemidler. Også kaldet §4-lægemidler.
Beskrivelse
1. Generelle principper for dispensering
a) Lægemidler skal dispenseres efter en læges ordination. I tilfælde af, at et afsnit ikke
præcis har den ordinerede styrke af et lægemiddel, men har andre styrker af pågældende
lægemiddel, kan dette dispenseres, så styrken passer med ordinationen. I tvivlstilfælde,
f.eks. ved inkomplette, uklare eller ulæselige ordinationer, må der ikke dispenseres, før en
læge har bekræftet ordinationen. Evt. ændringer skal noteres i COSMIC journal/medicin.
b) Dispensering bør foregå uforstyrret, f.eks. i afbrydelses-frie zoner. Ved forstyrrelser eller
afbrydelser skal afdelingen have rutiner, der sikrer, at allerede ophældte lægemidler
kontrolleres, når dispenseringen genoptages.
c) Hygiejne i forbindelse med dispensering bør foregå efter retningslinjer på hospitalet og
efter anbefalinger fra SSI – hygiejne i medicinrum
d) Alle sundhedspersoner har pligt til at søge information om lægemidler, hvis virkning og
bivirkninger de ikke kender, før disse administreres - link til ProMedicin.dk findes i COSMIC i
ordinations- og administrationslisten som rubrik: præp.opslag og medicin.dk.
e) Den person, som foretager dispenseringen, skal dokumentere dette i COSMIC.
f) Stregkodescanner skal anvendes, hvor det er teknisk muligt, for at forebygge forveksling
af lægemidler og forveksling af forskellige styrker af samme lægemiddel (look-alike).
g) I akutte situationer dokumenteres dispensering og administration hurtigst muligt efter
administration.
h) Dispensering og administration bør udføres i én sammenhængende proces af samme
person.
i) Dispensering til flere administrationstidspunkter til indlagte patienter er tilladt i følgende
situationer:
i. Patienten er selvadministrerende – der må maksimalt hældes op til 24 timers
forbrug i doseringsæske.
ii. Patienten skal på hjemmebesøg eller følges kun i et daghospital - her må
dispenseres frem til det tidspunkt, hvor patienten kommer tilbage.
iii. Hvis et afsnit vurderer, at dette er forsvarligt – der må maksimalt hældes op til 24
timers forbrug i doseringsæske.
j) Ved dispensering til flere patienter til samme administrationstidspunkt skal beholderen
med de ophældte lægemidler:
i. Forsegles med f.eks. et låg eller et tomt medicinbæger.
ii. Påsættes en etiket med patientens navn og p-tal.
k) Ophældte lægemidler skal opbevares overvåget eller aflåst.
l) Ophældte lægemidler må ikke hældes tilbage i originalbeholder/-pakning.
m) Patienters egen medicin, herunder dosisdispenseret medicin, må anvendes, når dette
skønnes hensigtsmæssigt. Patienters medicin skal gemmes adskilt fra afsnittets medicin.
1.1.Faggrupper, der må dispensere lægemidler
Følgende faggrupper må dispensere lægemidler:
a) Læger
b) Tandlæger
c) Sygeplejersker
d) Jordemødre
e) Farmaceuter og farmakonomer iht. aftaler med afdelingsledelsen.
1.1.1.Begrænset dispenseringsret
Kun social- og sundhedsassistenter (SOSU-ass.), der har gennemført et godkendt
farmakologi-kursus, må dispensere perorale lægemidler, suppositorier, inhalationer samt
subkutane og intramuskulære injektioner. Afdelingsledelsen skal i lokale vejledninger
definere præcist hvilke lægemidler, disse SOSU-ass. må dispensere i den pågældende
afdeling.
Indenfor specialerne klinisk fysiologi, nuklearmedicin samt radiologi må radiografer og
bioanalytikere efter lokale vejledninger dispensere udvalgte lægemidler.
Opgaver vedrørende dispensering kan delegeres til studerende indenfor de nævnte
faggrupper. Den sundhedsperson, der delegerer en opgave til en studerende, har ansvar for
opgavens udførelse.
1.2.Kontrol af førstegangsordination inden administration af
lægemidler
Inden en indlagt patient får dispenseret medicin første gang, og når der under indlæggelse
ændres i ordinationslisten, skal ordinationen kontrolleres før præparatet dispenseres og
administreres første gang.
Følgende elementer indgår i kontrol af ordination før dispensering:
a) Indikation - ved tvivl kontrolleres, at lægemidlet er beregnet/egnet til patientens tilstand
eller diagnose. Benyt rubrik præp.opslag i administrationslisten i COSMIC til dette.
b) Kontraindikationer - det kontrolleres, at patienten ikke har sygdomme eller tilstande,
hvor det er kontraindiceret at benytte lægemidlet. Benyt rubrik præp.opslag i
administrationslisten i COSMIC til dette.
c) Allergi - det skal kontrolleres, om der i COSMIC er registreret allergi (CAVE) over for
lægemidler.
d) Interaktioner til andre lægemidler eller fødevarer, som patienten får - potentielle
interaktioner mellem det nye lægemiddel og patientens øvrige medicinske behandling eller
fødevarer, som patienten indtager, kan kontrolleres ved opslag i www.pro.medicin.dk eller
ved at søge i www.Interaktionsdatabasen.dk
e) Dosis og hyppighed i forhold til patientens alder, vægt eller andre fysiologiske
parametre - den ordinerede dosis og hyppighed sammenholdes med de i
www.pro.medicin.dk anbefalede doser eller andre opslagsværker. Vær opmærksom på
dosisjustering pga. f.eks. patientens alder, vægt eller fysiologiske værdier (f.eks.
serumkoncentrationer eller nyretal).
f) Administrationsvej - det skal sikres, at det ordinerede lægemiddel er beregnet til indgift
på den ordinerede måde (f.eks. oral eller IV-injektion).
Kontrollen kan udføres af en læge, tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, farmakonom,
farmaceut eller lægestuderende, og hvis der er tvivl om en ordination, skal den ordinerende
eller vagthavende læge kontaktes.
Sosu-assistenter må dispensere og administrere førstegangsordinationer, efter en
sygeplejerske har kontrolleret ordinationens rigtighed.
1.3.Kontrol af dosisberegning
Vanskelige, individuelle dosisberegninger skal altid kontrolleres, f.eks. blandinger til
intravenøs indgift, som indebærer fortynding og udregning af koncentration, samt indgift af
mg/time/kg legemsvægt mv. Ved enhver tvivl skal vedkommende spørge sig til råds og bede
om hjælp til udregning.
Ved kontrol forstås, at en anden person gentager udregningen af dosis f.eks. ud fra
legemsvægt eller overfladeareal og præparatets koncentration. Kontrollen kan udføres af en
læge, tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, farmakonom, farmaceut eller lægestuderende,
og skal dokumenteres i COSMIC med signerering av dispensering og administration af den
ene person, og indsætning af kommentar om, hvem der har kontrolleret udregningen.
1.4.Vejledninger for IV-blandinger
Alle afdelinger skal have vejledninger for tilberedning af ikke-færdigblandede lægemidler til
intravenøs brug. Der er to typer vejledninger:
a) Nationale danske IV-vejledninger
De nationale IV-vejledninger, som indeholder oplysninger om blandbarhed, holdbarhed
efter opblanding, infusionstid m.m., findes på link i PLI:
http://lssp/PLI/Sider/IV---vejledninger--IV-vegleiðingar.aspx
b) Afdelingsspecifikke IV-vejledninger
Afdelingsspecifikke IV-vejledninger kan oprettes og skal kvalitetssikres enten af skikket
person på afdelingen eller farmaceutisk ved at kontakte til sygehusapoteket.
1.5.Mærkning af blandede/ophældte lægemidler
1.5.1.Ophældte orale lægemidler skal mindst mærkes med:
a) Patientens navn og p-tal
b) Evt. patientstue
Etikett doseringseskja_bikar_3x8.lab
1.5.2.Doseringsæsker med medicin til de næste 24 timer, som udleveres
til patienter, skal vedlægges en liste med:
a) Præparatnavne
b) Styrke på lægemidler
c) Doseringer, evt. tidspunkter for indtagelse
d) Indikation
Listen skal gennemgås med patienten ved første udlevering og ved ændringer.
1.5.3.Infusionsposer og sprøjter, som blandes eller trækkes op i
afdelingen, skal mærkes med:
a) Patientens navn og p-tal
b) Lægemidlets navn
c) Opløsningsmiddel (hvor det er relevant)
d) Opløsningens styrke (mg/ml eller enheder/ml)
e) Indgiftshastighed (hvor der er tale om en konstant hastighed)
f) Administrationsvej
g) Dato og tidspunkt for blanding
h) Holdbarhed for blanding (hvor det er relevant)
i) Signatur
Etikett inf_inj_3x6.lab
Påsatte etiketter må ikke dække væsentlige oplysninger og farvekoder, som er trykt på
originalemballagen.
I akutte situationer er lægemidler, som dispenseres i sprøjter og administreres umiddelbart
som injektion til en enkelt patient i en direkte og tidsmæssigt sammenhængende proces af
samme sundhedsperson, undtaget fra mærkningskravet.
1.5.4.Stamopløsninger mærkes med
a) Lægemidlets navn
b) Opløsningsmiddel
c) Dato og tidspunkt for fremstilling
d) Holdbarhed
e) Fremstillers signatur.
I fortyndingsrækker mærkes hvert glas med styrke. Brugsopløsningen gemmes og mærkes
som beskrevet ovenfor. De ikke anvendte fortyndinger kasseres.
Etikett stamupploysingur.lab
1.6.Omhældning og opbevaring af lægemidler uden for
originalemballagen
1.6.1.Omhældning af lægemidler er generelt forbudt
Situationer, hvor omhældning er tilladt:
a) Udlevering af lægemidler ved udskrivelsen
b) Maskinel dosisdispensering (kommentar kan oprettes i COSMIC, om at patient har
medbragt sin medicin)
c) Situationer, hvor lægemidler er ophældt til en bestemt patient, men endnu ikke udtaget
af afdelingens lægemiddelbeholdning (f.eks. doseringsæsker, som er låst inde i
medicinrummet)
d) Lægemidler, som er udtaget af deres originale emballage, fx ampuller eller hætteglas, og
placeret i akuttasker
e) Lån fra en anden afdeling.
1.6.2.Ved lån fra en anden afdeling, skal det sikres
a) At lånet sker til brug for en bestemt patient (efter patientens samtykke)
b) At den lånte mængde er så lille som mulig
c) At lægemidlet pakkes forsvarligt
d) At lægemidlet forsynes med lægemiddelnavn, dispenseringsform, styrke, navn/initialer
på den, der har omhældt lægemidlet
e) At lægemidlet opbevares efter forskrifterne.
Etikett lán_útleveran av heilivági_3x6.lab
Omhældte lægemidlers holdbarhed skal svare til behandlingsvarigheden for pågældende
patient.
Ved udlån af euforiserendestoffer (§ 4 lægemidler) f.eks. morfika skal den udlånende
afdeling (sygeplejerske, SOSU-ass., farmakonom eller farmaceut) ringe kontrol til den
lånende afdeling, inden lægemidlet udleveres.
Tilladelsespræparater må kun lånes/udlånes, hvis begge afdelinger har fået generel
udleveringstilladelse fra Landslægen til det pågældende lægemiddel.
1.7.Mærkning af anbrudte lægemidler
Lægemidler med begrænset holdbarhed (f.eks. anbrudte hætteglas og orale lægemidler
med kort holdbarhed) skal mærkes med anbruds og/eller holdbarhedsdato.
Hygiejneorganisationens lokale retningslinjer skal følges.
2. Generelle principper for administration og dokumentation
a) I forbindelse med udlevering af medicin til patienten, skal patienten altid identificeres
entydigt. Patienten skal spørges om navn og p-tal, som skal sammenholdes med etiketten
på medicinbægeret/doseringsæsken.
b) Lægemidler skal administreres i overensstemmelse med ordinationen
c) Lægemidlerne er principielt ikke givet, før de er set indtaget
d) Lægemidler må ikke efterlades uovervåget (bør gemmes i sengebordsskuffe eller andre
afsides steder, som betragtes at være patientens personlige område/egendele)
e) For at sikre den nødvendige fleksibilitet kan tidspunkt for administrationen tilpasses
afdelingens rutiner, medmindre særlige farmakologiske forhold gør sig gældende. Dette skal
i givet fald anføres ved ordinationen. Afvigelser fra det ordinerede administrationstidspunkt
på 2 timer eller mere betragtes som en afvigelse
f) Dokumentation af administrationen sker i COSMIC ved at signere for administration. Er
der tale om akut medicinadministration, skal administrationstidspunktet efterregistreres i
COSMIC.
g) Det administrerede lægemiddels virkning og bivirkninger skal monitoreres i
patientjournalen.
Den person, som administrerer lægemidler, kan frasige sig opgaven:
h) Hvis vedkommende ikke mener sig i stand til at varetage opgaven forsvarligt
i) Hvis vedkommende ikke kan observere patienten tilstrækkeligt.
2.1.Faggrupper, der må administrere lægemidler
Følgende faggrupper må administrere lægemidler:
a) Læger
b) Tandlæger
c) Sygeplejersker
d) Jordemødre
Opgaver vedrørende administration kan delegeres til studerende. Den sundhedsperson, der
delegerer en opgave til en studerende indenfor de pågældende faggrupper, har ansvar for
opgavens udførelse.
2.1.1.Begrænset administrationsret
Kun social- og sundhedsassistenter, der har gennemført og bestået et godkendt
farmakologi-kursus, må administrere lægemidler peroralt og rektalt og som inhalationer,
samt give subkutane- og intramuskulære injektioner. SOSU-ass. må opsætte/skifte isotone
infusionsvæsker, som ikke er tilsat lægemidler. Afdelingsledelsen skal definere hvilke
lægemidler, SOSU-ass. må administrere i den pågældende afdeling.
I specialerne klinisk fysiologi, nuklearmedicin samt radiologi gælder endvidere, at
radiografer og bioanalytikere må administrere udvalgte lægemidler efter lokale
vejledninger.
I Distriktspsykiatrien må kontaktpersoner, f.eks. psykologer, ergoterapeuter,
fysioterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere (ud over sygeplejerske eller SOSU-ass.)
administrere perorale lægemidler efter relevant uddannelse. Kontaktpersonen har ansvaret
for at sikre, at lægemidlerne udleveres til den rigtige patient.
2.2.Patienters selvmedicinering og -administration
Læger og plejepersonale har i fællesskab ansvar for at vurdere og dokumentere patientens
evne til selvmedicinering og selvadministration. Ansvaret gælder både under indlæggelsen
og evt. selvmedicinering i hjemmet.
Evne til selvmedicinering og selvadministration skal altid vurderes ud fra patientens aktuelle
kognitive, emotionelle og helbredsmæssige tilstand, samt evt. misbrugsanamnese og skal
revurderes ved ændringer i patientens tilstand, f.eks. ved forværring af sygdom eller efter
anæstesi.
Hvis patienten ikke er i stand til at tage lægemidlerne på betryggende måde, må adgangen
til selvadministration inddrages. Denne beslutning skal tages af en læge i samråd med
plejepersonale, og patienten skal altid informeres om årsagerne til beslutningen. Så vidt
muligt skal patientens samtykke hertil opnås.
Børn bør i almindelighed ikke selv administrere lægemidler, men større børn kan i visse
tilfælde selv administrere, f.eks. inhalationsbehandling ved astma.
2.2.1.Eksempler på lægemidler som kan være egnet til selvmedicinering:
a) Håndkøbslægemidler
b) Afmålte lægemidler til oral indtagelse, først og fremmest tabletter og kapsler
c) Hudmidler og suppositorier
d) Visse injektionspræparater, f.eks. insulin i afmålte engangssprøjter eller ”penne”.
Eksempler på lægemidler, der potentielt ikke er egnede til selvmedicinering:
e) Lægemidler til intravenøs brug
f) Lægemidler med euforiserende virkning eller misbrugspotentiale (dog tilladt i palliativt
regi).
2.2.2.Overvågning af selvadministrerende patienter
Selvadministration fratager ikke den ordinerende læge og plejepersonale ansvaret for
behandlingen.
Der må hældes op til 24 timer i doseringsæske. Personalet skal kontrollere patientens
indtagelse efter hvert medicineringstidspunkt ved at afstemme doseringsæskens
tilbageværende indhold med ordinationen. Manglende indtagelse skal dokumenteres i
COSMIC.
Det skal dokumenteres i COSMIC, at lægemidler til 24 timers forbrug er udleveret til
selvadministration.
3. Information til patient om medicin ved udskrivelsen og
forholdsregler ved udlevering af lægemidler
Ved udskrivelsen skal patienten informeres mundtligt om sin medicin og medgives en
skriftlig oversigt over medicinstatus på udskrivelsestidspunktet.
3.1.Medicinoversigt ved udskrivelsen
Medicinoversigten skal udskrives fra ordinationslisten i COSMIC (patientudskrift) og skal
indeholde:
a) Lægemidlets navn
b) Administrationsmåde
c) Dispenseringsform
d) Styrke
e) Dosis
f) Indikation
g) Oplysning om begyndelsesdato og evt. afslutningsdato, hvis relevant
h) Dato (udskrivningstidspunktet)
i) Patientens navn og p-tal
j) Afdelingens navn, afsnitsnummer og telefonnummer
k) En læges signatur
3.2.Oplysninger om medicin
Patientinformation om de enkelte præparaters virkning og bivirkninger m.m. skal medgives.
Dette kan udskrives fra http://min.medicin.dk/ (link fra COSMIC - præp.opslag eller
medicin.dk).
3.3.Recepter
Se vejledning i PLI om “Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión” -
http://lssp/PLI/Sider/Lægemiddelordination.aspx#bookmark_7
3.4.Dosisdispenseret medicin
Se vejledning i PLI om “Lægemiddelordination / Heilivágsordinatión” , “Medicinanamnese /
Heilivágsanamnesa” samt “Handfaran av skamtlutaðum heiligvági”
a) http://lssp/PLI/Sider/Lægemiddelordination.aspx#bookmark_7
b) http://lssp/PLI/Sider/Medicinanamnese.aspx
c) http://lssp/PLI/Sider/Handfaran-av-skamtlutaðum-heiligvági.aspx
3.5.Udlevering af lægemidler ved udskrivelsen
Hvis patienten ikke har mulighed for at skaffe et lægemiddel ved udskrivelsen, kan
patienten få udleveret lægemidler i begrænset mængde, indtil patient kan få lægemidler fra
et apotek (f.eks. lægemidler til dagen efter eller til weekenden). Præparatets navn, styrke og
den udleverede mængde skal dokumenteres i COSMIC.
Overvej altid om omhældning kan undgås ved f.eks. at udlevere mindste pakning.
Lægemidler, der omhældes i fx en lynlåspose og udleveres til patienten, skal mærkes
(etiketteres) med oplysninger:
a) Patientens navn og p-tal
b) Præparatets navn
c) Styrke
d) Dispenseringsform
e) Dosering
f) Indikation
g) Initialer for den person, som foretager udleveringen
3.6.Udlevering af lægemidler til ikke-indlagte patienter
Udlevering af lægemidler til ikke-indlagte patienter, f.eks. i et ambulatorium, skal ske efter
Danske Regioners principper for vederlagsfri udlevering af lægemidler til særlige ikke-
indlagte patientgrupper, der fortsat er i sygehusbehandling (Vederlagsfri udlevering af
medicin til særlige ikke-indlagte patientgrupper, der er i fortsat sygehusbehandling).
http://www.regioner.dk/sundhed/medicin/vederlagsfri+udlevering+af+medicin
Lægemidlerne skal mærkes efter principperne beskrevet ovenfor. Præparatets navn, styrke
og den udleverede mængde skal noteres i COSMIC.
Hvis patienten har fået udleveret lægemidler ved en tidligere konsultation, skal den ubrugte
mængde vurderes, efterreguleres og dokumenteres i COSMIC.
Doseringsæsker med medicin til mere end 24 timer, som undtagelsesvis udleveres til
ambulante patienter eller til udskrevne patienter, skal mærkes med:
a) Patientens navn og p-tal
b) Dato for udlevering
c) Initialer for den person, som forestår udleveringen.
Og vedlægges en liste med:
d) Lægemidlernes navne, styrke, dispenseringsform og indikation
e) Dosering
f) Evt. tidspunkter for indtagelse.
Listen skal gennemgås med patienten ved udlevering og ved ændringer.
4. Persondata på emballage o. lign.
Ligesom anden emballage, kan emballage med persondata bortskaffes i almindelige
affaldssække i skyllerummet. På en patientstue kan emballagen f.eks. smides i en spand
med vippelåg. Er dette ikke muligt, skal emballage med persondata opbevares utilgængeligt
for uvedkommende (dvs. afrivning af etiketterne, påsætning af en overdækningsetiket eller
anbringelse af den tomme emballage i en lukket beholder), indtil den kan bortskaffes.
Tomme medicinbægre, sprøjter, infusionsposer, doseringsæsker og lignende skal
bortskaffes svarende til indholdet efter vejledning fra LS.
Referencer
ANORDNING NR. 1472 FRÁ 16. DECEMBER 2013 OM IKRAFTTRÆDEN FOR FÆRØERNE AF
LOV OM AUTORISATION AF SUNDHEDSPERSONER OG OM SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED
LØGTINGSLÓG NR. 104 FRÁ 5. SEPTEMBER 1988 UM APOTEKSVERKIÐ OG HEILIVÁG, SUM
BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 54 FRÁ 8. MAI 1991.
KUNNGERÐ NR. 52 FRÁ 4. JUNI 2008 UM FORSKRIFTIR OG FORSKRIFTASKYLDU V.M. SUM
SEINAST BROYTT VIÐ KUNNGERÐ NR. 123 FRÁ 01. NOVEMBER 2013
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse LBK nr 913 af 13/07/2010 om Bekendtgørelse af
sundhedsloven
Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9429 af 30/06/2006 om ordination og håndtering af
lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt
andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering)
Vejledning nr. 10243 af 29/11/2007 om mærkning af medicin på anæstesiafdelinger
Sundhedsministeriets Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011. Om autorisations af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven) med senere
ændringer
Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9366 af 15/06/2013 om ordination af
afhængighedsskabende stoffer
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1222 af 07/12/2005 om håndtering af lægemidler på
sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner
Lægemiddelstyrelsens Bekendtgørelse nr. 80 af 05/02/2003 om dosisdispensering af
lægemidler.
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 3 af 02/01/2013 Bekendtgørelse om autoriserede
sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og
overdragelse m.v.)
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 506 af 20/04/2013 af lov om lægemidler
Sundhedsstyrelsens brev til anæstesiafdelinger om mærkning af optrukken medicin, august
2007 - ISO 26825:2008 - Anaesthetic and respiratory equipment -- User-applied labels for
syringes containing drugs used during anaesthesia -- Colours, design and performance
Dansk Standard_DS_ISO 26825_anæstesi_mm.pdf
Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 60258 af 01/05/1998 om identifikation af patienter og
anden sikring imod forvekslinger i sundhedsvæsenet
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 665 af 14.09.1998 om information og samtykke og
om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Lægemiddelstyrelsens Bekendtgørelse nr. 361 af 23/04/2012 om recepter
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 954 af 23/10/2000 om anvendelse af åbne
radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 557 af 31/05/2011 om euforiserende stoffer
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 11/05/2011 om
Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger
Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 826 af 01/08/2012 om indberetning af bivirkninger
ved lægemidler m.m.
De Danske Regioner, Liste over lægemidler, der må udleveres vederlagsfrit til
særlige ikke-indlagte patientgrupper.
www.pro.medicin.dk
http://min.medicin.dk/
www.interaktionsdatabasen.dk
Samnet iv-vejledninger - https://www.iv-
vejledninger.dk/Login/Sider/Default.aspx?ReturnUrl=%2f_layouts%2fAuthenticate.aspx%3fS
ource%3d%252FSider%252Fdefault%252Easpx%253Fsektion%253Divkort%2526logon%253
Dauto&Source=%2FSider%2Fdefault%2Easpx%3Fsektion%3Divkort%26logon%3Dauto
Statens Serum Institut, maj 2005: Infektionshygiejne i medicinrum på sygehuse –
informationsmateriale vedrørende indretning, arbejdstilrettelæggelse og adfærd.
Arbejdstilsynet, des. 2004: At-vejledning D.2.12 - Arbejde med cytostatika
Statens Serum Institut, J.nr. 3407.31, 13.jul. 2010: Infektionshygiejne ved brug af ampuller,
hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion og infusion.
PLI Landssjúkrahúsið:
http://lssp/PLI/Sider/Umsitan-av-heilivági-á-deildum-á-LS.aspx
http://lssp/PLI/Sider/Lægemiddelordination.aspx
http://lssp/PLI/Sider/Medicinanamnese.aspx
http://lssp/PLI/Sider/Eftirlit-og-skrásetan-av-heilivági,-ið-kann-misnýtast-(morfika,-
hypnotika,-kodein-v-m-).aspx
http://lssp/PLI/Sider/Handfaran-av-skamtlutaðum-heiligvági.aspx
http://lssp/PLI/Sider/At-søkja-um-útflýggjanarloyvi-og-sertilskot-til-
heilivág.aspx. Se også Lægemiddelstyrelsen, Udleveringstilladelse for
yderligere informationer.
Rekommandatiónslisti fyri heilivágs á LS 2013 - http://lssp/PLI/Sider/Rekommandatiónslisti-
fyri-heilivág-á-LS--Rekommandationsliste-for-medicin-på-LS.aspx
Pivmecillinam ordination i COSMIC - http://lssp/PLI/Sider/%C3%81setan-.aspx
Stovna E-resept - http://lssp/PLI/Sider/Stovna-E-resept.aspx
Generelle smitteforebyggende retningslinjer – LS: http://lssp/PLI/Sider/xxx0810-6173.aspx
Håndhygiejne – LS: http://lssp/PLI/Sider/H%C3%A5ndhygiejne0620-4712.aspx
Infektionsforebyggende retningslinjer for anlæggelse og vedligeholdelse af intravenøse katetre - LS: http://lssp/PLI/Sider/Infektionsforebyggende-retningslinier-for-anl%C3%A6ggelse-og-vedligeholdelse-af-intraven%C3%B8se-katetre.aspx
IV - vejledninger / IV - vegleiðingar - http://lssp/PLI/Sider/IV---
vejledninger--IV-vegleiðingar.aspx
Akkrediteringsstandarder:
Den Danske Kvalitetmodel (DDKM) – Akkrediteringsstandarder for sygehuse, Maj 2012, 2.
version: 1.2.7, 2.9.1, 2.9.2, 2.9.3, 2.9.5 og 2.9.6
Instruks Sikker kirurgi /Trygg skurðviðgerð
Formål
At forbygge komplikationer og UTH- hændelser ved operative, invasive indgreb med anæstesiologisk medvirken
At opnå korrekt patientidentifikation til sikring mod forvekslingsindgreb
Definition af begreber * dette er en patientkritisk standard og derfor beskrevet på dansk sprog
Beskrivelse
Trin 1: INDHENTNING OG KONTROL AF INFORMERET SAMTYKKE: Inden operationen skal operatøren sikre sig, at der foreligger informeret
samtykke. Dette vil normalt være indhentet på en af følgende måder:
Elektiv patient: I ambulatoriet indhenter lægen informeret samtykke omkring det forestående indgreb. Informationens indhold og patientens tilkendegivelse anføres af lægen i
Cosmic i ambulant primærnotat.
Akut patient: Inden operation/behandling skal patienten give informeret samtykke til lægen. Informationens indhold og patientens tilkendegivelse journalføres af lægen inden
behandlingens start.
I Endoskopisk afsnit : Inden behandling indhenter sygeplejersken informeret samtykke fra patienten
om det forestående indgreb. Dette dokumenteres under tjeklisten i Cosmic.
Mindreårige - samtykke: § 8. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. §
7, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Se Lov om Patienters Retsstilling. (anordning nr. 827 fra 30/10-2002. Om ikrafttrædende for
Færøerne af lov om patienters retstilling)
Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af
sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.
Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i kapitel 4 og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i kapitel 5.
Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke:
§ 9. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de
tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke
dog gives af værgen. Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en
påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af
den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil. Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden
inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed.
Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller
behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt vedkommende embedslægeinstitution giver sin tilslutning hertil.
Trin 2: MARKERING
På operationsgange :
Operatøren markerer, i samarbejde med patienten, med en pen det rette operationssted. Operationsstedet kan markeres dage eller timer før operationen, dog senest umiddelbart før indgrebet på patienten. Anæstesien har ansvaret
for at kontriollere, at der er en entydig markering
I Endoskopisk afsnit: Dette trin er ikke aktuelt på endoskopiske patienter, og dokumenteres derfor
ikke.
Trin 3: PATIENTIDENTIFIKATION:
OP-gangen , Endoskopisk : Patientidentifikationen sker ved, at patienten på forespørgsel selv siger sit fulde navn og P-tal. Dette sammenholdes med oplysninger fra journalen og patientens
ID-armbånd. Vedr. operationspatienter foretages patientidentifikationen af en repræsentant
fra både Operationsgangen og Anæstesiologisk afd.
Sederede patienter på Endoskopisk afsnit: Ved anlæggelse af venflon påsættes ID-armbånd med patientens navn og P-tal
Mere information om patientidendifikation, se instruks
her http://lssp/PLI/Sider/SjúklingaeyðmerkingID-armbond.aspx
Trin 4: DOKUMENT-TJEK
Operationsgangen :
Ved operationer med tilgængelig billeddokumentation, tjekkes billedernes P-tal
med patientens ID-armbånd og papirer af den usterile sygeplejerske på Operationsgangen. Indebærer operationen anbringelse af implantat, tjekkes implantatet af både
kirurg og assisterende kirurg med korrekt implantatnummer samt identifikation af korrekt patient i form af armbånd og medbragte papirer. Operatøren anfører
implantatnummeret i . Endoskopisk afsnit:
Ingreb, hvor billeddokumentation er tilgængeligt, tjekkes billedernes P-tal med
patientens journalpapirer og evt.ID- armbånd af operatøren. Billeddokumentation forekommer primært ved koloskopi.
Ved indgreb, hvor colon- eller oesophagus-stent anlægges, anføres stentnummer i Cosmic af operatøren. Ved indgreb, hvor endoprotese anlægges, anføres protesestørrelse i Cosmic
af operatøren.
Trin 5: TIME-OUT
OP-gangen: Før operationens start udvælges en holdleder – typisk operatøren, denne er
ansvarlig for, at Time-outen udføres. Initiativet til Time-Outen kommer fra operationssygeplejersken.
Holdleder og team bekræfter overfor hinanden, at der er enighed om korrekt patient, operationssted og lejring. Alle giver udtryk for deres forventning til forløbet. Patientens ASA score oplyses. Tilstedværelse af relevante
ressourcer, kompentencer og utensillier kontrolleres. Anæstesisygeplejersken dokumenterer Time-outen i anæstesitjeklisten i Cosmic.
Endoskopisk afnit :
Før indgrebet udvælges en holdleder - typisk skopøren. Denne er ansvarlig for,
at Time-outen udføres. Initiativet til Time-outen kommer fra assisterende sygeplejerske. Holdleder og team bekræfter overfor hinanden, at der er enighed om korrekt
patient, skopi/operationssted og lejring. Alle giver udtryk for deres forventning til forløbet. Time-outen dokumenteres af assisterende sygeplejerske i den
endoskopiske Cosmic-tjekliste.
Dokumentation:
Gennemførelsen af '' De 5 Trin' i henhold til denne retningslinje dokumenteres af sygeplejersken "på gulvet" i checklisten og af operatøren under "Indikation" i
operationsbeskrivelsen.
Tjek ud: Før indgrebet afsluttes sikkeres mod utilsigtet efterladt materiale i patienten.
Oplyser kirurgen hvilket indgreb der er udført og den postoperative plan, f.eks ordinering af viderebehandlinga af antibiotika, blodtransfusion, m.m.
Se vedlagte :
Lummakort, føroysk útgáva:http://lssp/sites/LS-WG/hoyr/Delte%20dokumenter/Trygd%20og%20Dygd/Lummakort%20Trygg%20skur%C3%B0vi%C3%B0ger%C3%B0.docx
Lommekort, dansk udgave: http://lssp/sites/LS-WG/hoyr/Delte%20dokumenter/Trygd%20og%20Dygd/Lommekort%20til%20Sikker%20kirurgi.docx
Referencer
DDKM (standard 2.11.5)
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/KOT/Forvekslinger/Forvekslinger_kirurgiske_indgreb.pdf
Krydsreference T&D standard 1.2.7 :
http://lssp/PLI/Sider/SjúklingaeyðmerkingID-armbond.aspx
Instruks
Hjertestopbehandling/Hjartastoppviðgerð
Formål At sikre hurtig alarmering ved hjertestop.
At sikre en hurtig og korrekt behandling af patienter med hjertestop baseret på de nyeste
anerkendte retningslinier med henblik på at sikre flest mulige patienters tilbagevenden til
habitualtilstanden efter hjertestop på hospital
Herudover at skabe overblik over uddannelsesprogrammet og sikre vedligeholdelse af
hjertestarter og hjertestoptasker og afdelingernes opgaver på LS.
Definition af begreber Responstiden: Tiden fra alarmen er afgivet til et personale fra hjertestop teamet er påbegyndt
avanceret hjertestop behandling. Personaler i hjertestop teamet som bliver tilkaldt til et
hjertestop skal umiddelbart gå til stedet hvor hjertestoppet er.
Hjartasteðgur - hjartastopp - hjertestop - heart failure - heart stop - cardiac arrest
Beskrivelse
Ved alarmering ved hjertestop meldes (telefon 3333)
Hjertestop
Afdeling
Afsnit
Lokalitet og Stue nummer
Vagtcentralens opgaver i forbindelses med hjertestop på LS: Vejledning til vagtcentralen
ved hjertestop.pdf
Alle andres opgaver under hjertestop behandlingen på LS ses under relevante
aktionskort nedenfor. Det forventes at alt personale på LS er orienteret om sine opgaver i
forbindelses med behandling af hjertestop.
Placering og kontrol af AED'er ( hjertestarter):
Medicoteknisk afdeling kontrollerer regelmæssigt hjerterstarterne og skifter batterier.
Hjertestarterne har selvtjek en gang i døgnet. Hjertestarternes placering på LS skal være
kendt af alt personalet på LS. ( Støð har Defibrillatorar eru á LS.pdf)
Medicin:
Ved hjertestop uden for G1 intensiv, G1 skadestuen og B8 kardiologisk afdeling medbringer
personalet fra B8, G1 intensiv og anæsteisygeplejerskerne deres hjertestop tasker med
medicin (B8) og ventilationsudstyr ( G1 og anæstesisygp.). Afdelingerne sikker sig indholdet
i taskerne er ajourført til enhver tid (tjekliste).
Hvornår skal hjertestopbehandling ikke indledes:
Uafvendeligt døende patienter
Patienter, som selv tidligere har udtrykt, at de ikke vil genoplives ved hjertestop, og
hvor denne beslutning er dokumenteret i patientjournalen.
Patienter, om hvem der på andre kriterier (for eksempel terminal cancersygdom, svær
demens) er truffet beslutning om og dokumenteret i patientjournalen, at
hjertestopbehandling ikke skal iværksættes.
En beslutning om fravær af behandling ved hjertestop, gælder kun for den nuværende
behandlingssituation, ved ændringer i patientens tilstand, skal beslutningen dokumenteres på
ny.
Ophør af hjertestopbehandling:
Hvis patienten ikke genvinder spontan cirkulation, bør den fortsatte behandlingsindikation
vurderes løbende i forhold til tid, effekt og prognose. Der kan komme flere oplysninger, der
gør, at yderligere behandling er udsigtsløs og fortsat genoplivning er kontraindiceret.
Når behandling indstilles skal det ske i konsensus mellem de involverede ansvarshavende
læger og præmisserne skal gøres klar for alle og dokumenteres i patientjournalen Cosmic.
Dokumentation:
Behandling dokumenteres i Cosmic under klinisk notat.
Basal hjertestop undervisning:
Kursus i basal hjertestop behandling afholdes 2 gange måndeligt. Undervisning i Avanceret
hjertestopbehandling findes på B8 og G1 intensiv, tilbydes en gange per måned. Undervisning
i Neonatal genoplivning tilbydes på A2.
Undervisningen er obligatorisk og styres af afdelingsledelsen.
Personalet skal have hjertestop undervisning hvert 5 år.
Dokumentation for deltagelse i hjertestop undervisningen udleveres ved kurset afslutning.
Action kort vedr. hjertestop på LS.
Vejledning til vagtcentralen ved hjertestop.pdf
Støð har Defibrillatorar eru á LS.pdf
Tilmæli um útgerð, sum deildirnar á Landssjúkrahúsinum eiga at hava.pdf
Framferð ætlað starvsfólkunum í samband við hjartasteðg á.pdf
Vegleiðing til starvsfólkini á psyk. deild og kir. amb., t.v.s. deildunum omanfyri vegin
(J.C. Svabosgøtu).pdf
Vegleiðing til sjúkrarøktarfrøðingarnar á B8 í samband við hjartasteðg á.pdf
Vegleiðing til sjúkrarøktarfrøðing á G1 í sambandi við hjartasteðg á.pdf
Vejledning til anæstesisygeplejersker.pdf
Vegleiðing til medisinska forvakt við hjartasteðg.pdf
Vegleiðing til Trissuna, Skaðastovusjúkrarøktarfrøðing við Hjartasteðg.pdf
Henvisninger til genoplivnings algoritmer ihenhold til ERC:
Genoplivning på hospital;
http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-
content/uploads/2013/07/Poster_10_IHBLS-A_01_01_DAN_V20101018.pdf
Avanceret genoplivning, Takykardi algoritme;
http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-
content/uploads/2013/07/Poster_10_ALS-TACH_01_01_DAN_V20101018.pdf
Avanceret genoplivning, Bradykardi algoritme;
http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-
content/uploads/2013/07/Poster_10_ALS-BRAD_01_01_DAN_V20101018.pdf
Genoplivning af børn, Avanceret genoplivning;
http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2013/07/Adressebog-
27-10-2011.pdf
Genoplivning af nyfødte;
http://genoplivning.dk.linux46.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2013/07/Poster_10_IHBLS-A_01_01_DAN_V20101018.pdf
http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/vejledn_neonatal_genoplivn.pdf
Referencer
ERC guidelines
Dansk råd for genoplivning DRG
DKKM 2.13.1
Retningslinie
Hondreinføri/Håndhygiejne
Problemstilling
Vandaligt hondreinføri er tað tiltakið, ið fram um nakað kann forða fyri smittuspjaðing
millum heilsustarvsfólk og sjúklingar .Vandaligt hondreinføri er umráðandi hjá øllum, ið
hava beinleiðis samband við sjúklingar. Vanligt hondreinføri við vatni og sápu minkar um
bakteriu- og virusdálking, meðan sóttreinsan við hondspritti týnir meginpartin av virus-
og bakteriudálking. Sóttreinsan skal tí verða brúkt í øllum førum, har tað er neyðugt, sí Almennar/generelle smittuforebyggende forholdsaregler .Kemur smittan av
virussløgum, ið ikki verða munandi ávirkað av spritti ,skal ein fyrst vaska sær um
hendurnar og síðani sóttreinsa tær [1]. Sí virkisætlan fyri Akutt gastroenteritis
Håndhygiejne er den mest effektive, enkeltstående metode til forebyggelse af smittespredning mellem personale og patienter .Omhyggelig håndhygiejne er således en
forudsætning hos alt personale, der har patientkontakt. Almindelig håndvask med vand
og sæbe giver en beskeden reduktion af bakterie- og virusforurening, hvorimod
hånddesinfektion udrydder størstedelen af den mikrobielle forurening. Hånddesinfektion skal foretrækkes i enhver situation, hvor håndhygiejne skal udføres, se generelle
smitteforebyggende forholdsregler .Såfremt forureningen skyldes virustyper, der er
modstandsdygtige over for håndsprit, er det en forudsætning, at man vasker hænder før
man desinficerer. Se handlingsplan for akut gastroenteritis
[1] Hondvøsk skulu vera á hvørjari sjúkrastovu, viðgerar- og kanningarrúmum, í
skolirúmum og í øðrum rúmum, har skitligt arbeiði fer fram. Flótandi sápa og hondspritt
skal vera við hvørt vask, eins og hondspritt eigur at vera tøkt á hóskandi støðum á deildunum. Sápan skal vera autosteril, pH 9, og við ongum luktilsi ella parabenum.
Formål
At fyribyrgja smittuspjaðing í samband við beinleiðis ella óbeinleiðis kontakt millum
sjúklingar og heilsustarvsfólk.
At forebygge smittespredning i forbindelse med direkte- og indirekte kontakt mellem
sundhedspersonale og patienter
Definition af begreber
Vaska hendur- handvask- hyg- smittuverja
Beskrivelse
Hondvask
Eru hendurnar sjónliga dálkaðar av blóði, skarni ella aðrari kropsvætu, skulu tær fyrst
verða vaskaðar og síðani sóttreinsaðar, sum nevnt omanfyri. Hendurnar skulu
sóttreinsast, tá ið ein hevur brúkt handskar.
Sápan, ið verður nýtt, skal vera flótandi og í góðkendum skamtara (dispensara). Hon
eigur at vera so mild sum gjørligt. Ampar av sápuni fyribyrgjast best við fyrst at gera
hendurnar vátar, áðrenn sápan verður smurd á. Vaska hendurnar í minsta lagi 15
sekund, skolað væl og virðiliga og turka við einnýtis pappírshandklæði.
Pappírshandklæðini skulu varðveitast í góðkendum haldara. Sí instruks her - at vaska/sóttreinsa hendur
Sóttreinsan
Sóttreinsievnið skal vera ethanol 70-85% við glycerol. Sóttreinsievnið skal goymast í
skamtara ella í plastikkfløsku, ein kann hava við sær í lummanum.
Hondsóttreinsievni í sprayfløskum, ella sum skúmur, skal ikki brúkast. Millum tveir og
fimm millilitrar er hóskandi nøgd av hondspritti – tað fyllir næstan lógvan - og svarar til
tvey pumpusløg frá skamtaranum. Hendurnar skulu vera turrar, tá ið hondsprittið verður koyrt á, og tað skal gníggjast væl og virðiliga í hendurnar, inntil tað er tornað.
Hondreinføri skal verða gjørt
• Áðrenn reinar mannagongdir
• Aftaná dálkandi mannagongdir
• Tá ið ein hevur brúkt handskar
• Áðrenn handfaring av mati
Seks treytir fyri góðum hondreinføri
1. Gakk ikki við uri, ringum ella øðrum handprýði
2. Hav stuttar og reinar negl og brúka ikki kunstigar negl ella neglalakk
3. Brúka bert góðkend krem við ongum luktilsi til røkt av hondunum
4. Ermarnar á arbeiðspløggum skulu vera stuttar (leiðregla um arbeiðsklæðir)
5. Starvsfólk, ið hava beinleiðis samband við sjúklingar, mugu ikki hava plástur á
fingrum ella hondum, og hond- ella fingraskinnarar mugu ikki nýtast
6. Brúka hondspritt í staðin fyri vatn og sápu, tá ið hendurnar ikki eru sjónliga dálkaðar
Beskrivelse
Håndvask
Såfremt hænderne er synligt forurenet af blod, afføring, sekreter eller ekskreter, skal
man først vaske hænder og derefter desinficere, som beskrevet ovenfor. Hænderne skal
desuden desinficeres efter brug af handsker. Der skal benyttes flydende sæbe fra
godkendt dispenser, og sæben skal være så skånsom som muligt. Gener, som skyldes
sæben, kan mindskes ved at gøre hænderne våde før sæben påføres. Hænderne vaskes i
mindst 15 sekunder og skylles omhyggeligt i rindende vand. Hænderne tørres med engangs papirshåndklæde, der skal forefindes i godkendt holder.
~
Desinfisering
Hånddesinfektionsmidlet skal være ethanol 70-85% tilsat glycerol. Desinfektionsmidlet
skal dispenseres fra godkendt dispenser eller i plasticflaske af lommeformat.
Alkoholspray- eller skum må ikke benyttes. Der anvendes to til fem milliliter håndsprit,
hvad der omtrent svarer til to pumpeslag, eller en lille håndfuld. Hænderne skal være
tørre, når håndspritten påføres, og desinfektionsmidlet gnides ind indtil hænderne føles tørre igen. se
Håndhygiejne skal udføres
• Før udførelse af rene procedurer
• Efter udførelse af urene procedurer
• Efter brug af handsker
• Før håndtering af mad
Seks forudsætninger for god håndhygiejne
1. Gå ikke med armbåndsur, fingerringe eller andre håndsmykker
2. Hold neglene korte og rene. Kunstige negle og neglelak må ikke anvendes
3. Anvend kun godkendte håndcremer uden parfume
4. Kun kortærmede arbejdsdragter må anvendes (Uniformsvejledning)
5. Personale med direkte patientkontakt må ikke have plastre på hænder eller fingre, og
hånd- eller fingerskinner må ikke anvendes.
6. Anvend håndsprit fremfor vand og sæbe, når hænderne ikke er synligt forurenet
Referencer
Hondvask og sottreinsan.pdf
Trygd & Dygd standardur 1.5.5, 1. útgáva 2014 DS 2451-2 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, 2011
Retningslinie
Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum starvsfólk og eindir/leiðarar á LS, tá ið starvsfólk byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi /
Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger m. m. ifm. ansættelse, ændret ansættelse ell
Problemstilling ProblemstillingTá starvsfólk byrjar í starvi, broytir starv ella far úr starvi eru alskyns viðurskifti at taka hædd fyri. Avbjóðingin er at menna eitt yvirlit, ið kann
viðvirka til at tað verður brúkt so avmarkað sum møguligt tilfongi til atgerðirnar og til røttu tíð og av viðkomandi persónum. Tórført er at gera eitt yvirlit sum
nemur við øll viðkomandi viðurskifti, men er her so ein roynd gjørd at fáa yvirlit yvir ein munandi part av teimum viðurskiftunum sum eru. Ynski er leypandi at menna hesa leiðregluni víðari. Tykkara íkast/viðmerking vm. er vælkomið -
skrivið til ls@ls.fo Formål Formål
Endamálið er, at starvsfólk og leiðarar fáa betri yvirlit yvir, hvørji formlig viðurskifti eru at greiða tá: Formålet er at give medarbejdere og ledere en bedre oversigt over de formelle
forhold, der skal afvikles, når: 1. Starvsfólk byrjar í starvi á LS
1. Medarbejdere starter på LS
2. Fer í annað starv á LS (aðra funktión innan sama ella annan fakbólk/-øki) 2. Medarbejder skifter mellem jobs på LS (ny funktion eller fagspeciale/-område)
3. Fer úr starvi á LS 3. Medarbejder slutter på LS
Definition af begreber Definition af begreberNæsti leiðari: Kann vera depils- ella stápsleiðari, deildarleiðari, stjórn v.m. ella tann, sum viðkomandi leiðari hevur útdelegerað
ávísu uppgávuna til. Nærmeste leder: Kan være center- eller stabsleder, afdelingsleder, direktion mm
eller den, som den pågøldende leder har uddelegeret opgaven til.Beskrivelse BeskrivelseMannagongd/Procedure Niðanfyri eru yvirlit yvir eina røð av tænastum/amboðum vm., sum ymiskar
deildir/deplar og funktiónir veita, og hvør mannagongdin er. Viðmerkt er fyri
hvørt punkt, um tað er starvsfólkið, leiðarin ella ávísa eindin/funktiónin, sum taka stig til at greiða viðurskiftini. Er starvsfólk ella næsti leiðari í iva, eiga tey óansæð at taka stig til at greiða viðurskiftini.
Nedenfor er der opstillet en oversigt over en række tjenester/redskaber mm., som de diverse afdelinger/centre og funktioner leverer, samt den tilhørende procedure. Der er for hvert punkt lavet en anmækning om, hvorvidt det er
medarbejderen, lederen eller den pågældende enhed/funktion, der skal tage initiativet til at løse opgaven/forholdene. Hvis medarbejderen eller den
nærmeste leder er i tvivl, skal de uanset tage initiativ til at løse opgaven. Fyri at lætta um og fyri at tryggja skjóta avgreiðslu er sera týðandi, at starvsfólk
proaktivt viðvirka og fylgja við, um viðkomandi viðurskifti verða greidd bæði í samband við starvsbyrjan, broytt starv og tá farið verður úr starvi.
For at gøre det nemmere og for at sikre en hurtig afvikling er det meget vigtigt, at medarbejdere proaktivt medvirker og følger med i de opgaver, der skal løses i forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved
afslutning af ansættelsen.
Av tí at fleiri av uppgávunum, í samband við at fólk fara úr starvi, eru so stórar, er týdningarmikið m.a. at hava eina fasta mannagongd við, at tá starvsfólk
gevast at byrja upp á nakrar av uppgávunum í góðari tíð, áðrenn síðsta arbeiðsdag! Det er meget vigtigt i forbindelse med ansættelsesstop, at der forefindes faste
procedurer for, at medarbejdere ikke pålægges større opgaver kort inden sidste arbejdsdag.
Tann, ið fer úr starvi, hevur ikki rætt at taka nakað innanhýsis tilfar, lutir, upplýsingar v.m. við sær.
Týdningarmikil skjøl og mál, sum eru í gongd, verða flýggjað næsta fyrisetta leiðara, um ikki annað er avtalað.
Medarbejderen, der afslutter sin ansættelse, har ikke ret til tage noget internt materiale, ting, oplysninger mm med. Vigtige dokumenter og igangværende sager overdrages til nærmeste leder, hvis der ikke foreligger anden aftale.
Talan er ikki um úttømandi listar, tí kunnu tað verða onnur viðurskifti út yvir
hesi innan einstøk økir! Listen er ikki udtømmende, så vær obs på andre mulige opgaver, der skal løses!
A. Við starvsbyrjan / Ansættelse
Nr. Av-greitt Evni
Emne Ábyrgd/veitari Ansvar/leverandør Slóð til leiðbeinandi skjal
Link til retningslinje Málbólkur Målgruppe 1 Setanarskriv
Ansættelsesbrev Lønar- og starvsfólkadeildin -- Øll í føstum starvi 2 Samleikakort
ID-kort Næsti leiðari til Tænastuskivan/1200 http://lssp/PLI/Sider/ Leiðreglur-fyri-samleikakort.aspx Øll starvsfólk 3 KT-kervis-brúkara-atgongd (herundir fíladrev og share-point/ workg-roups)
IT-adgang Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll viðkomandi starvsfólk
4 THS-atgongd THS-adgang (Cosmic) Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://www.lsh.fo/Heimabeitid/index.asp?pID={1CB151E0-487B-4A41-A529-
A835D8FC2840} Øll heilsustarvs-fólk, ið brúka THS 5 RUKO-lyklar
RUKO-nøgler Næsti leiðari til Tænastuskivan/1200 Útvald starvsfólk 6 THS-undirvísing
THS-undervisning (Cosmic) Starvsfólk til næsta leiðara http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll heilsustarvs-fólk, ið brúka THS
7 MIRSK-atgongd Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-
skipanir.aspx Læknar 8 SECTRA/RIS atgongd Næsti leiðari til KT-skivan/1919 Ávegis! Læknar 9 VPN-lykil KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-
skipanir.aspx Útvald starvsfólk 10 MRSA-váttan Lønar- og starvsfólkadeildin/1092 http://lssp/PLI/Sider/MRSA-
kanning-av-heilsustarvsfólki.aspx Klinisk starvs-fólk, ið koma frá útlandinum 11 Arbeiðsfartelefon Mobiltelefon Medico-tekniska deild/1233 http://lssp/PLI/Sider/Brúk-av-
arbeiðsfartelefonum.aspx Ymisk 12 Lokaltelefon og skráseting í telefonyvirliti Medico-tekniska deild/1233
Ávegis! Ymisk 13 Starvsfólkaíbúð Lejlighed Tænastudeildin/1270 Ávegis! Yngri læknar
14 BSL-atgongd Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Ymiskir leiðarar 15 360 journalatgongd Stjórnarskrivstovan/1010
http://lssp/PLI/Sider/Journalvegleiðing-í-3601028-168.aspx Depilsleiðarar, leiðsluskrivarar, fulltrúar v.m. 16 Ræðisrættur til kontur Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Útvald starvsfólk
17 Frálæra í PLI-skjalaskipanini PLI-undervisning Næsti leiðari og Trygd&Dygdar eindin/1006
http://lssp/PLI/Sider/Styring-og-h%C3%A5ndtering-af-retningsgivende-dokumenter-p%C3%A5-Landssj%C3%BAkrah%C3%BAsi%C3%B0.aspx Øll starvsfólk
18 Kunning um trygd-arumboð Sikkerhedsrepr. Næsti leiðari ella trygdarumboð http://lssp/PLI/Sider/Leiðreglur-
fyri-trygdarnevndina.aspx Øll starvsfólk
19 Vaktarráðlegging, skráseting, vagtplan vm. Næsti leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 20 Kunning um tagn-arskyldu Tavshedspligt Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/Tagnarskylda-FO.aspx Øll
starvsfólk 21 Møgulig útbúgv-ingarskipan og menningarætlan á deildini/deplinum Næsti
leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 22 Hygiejnureglur og aðrar týðandi kliniskar og fyrisit-ingarligar leiðregl-ur fyri arbeiðsøkið innan eitt nú smittjuverju og heilivágsgevan
Hygiejneregler og medicinering Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/-xxx0810-6173.aspx Øll starvsfólk
23 KT-trygdarkunning IT-sikkerhed Næsti leiðari og eftir umbøn KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/LeiðreglurKT.aspx Øll starvsfólk, ið brúka teldu
24 Brunaútgerð og -viðurskifti á deildini Næsti leiðari Ávegis! Øll starvsfólk 25 Tilbúgvingarætlan stórskaðar
Beredskabsplan Næsti leiðari http://lssp/PLI/Sider/-Tilbúgvingarætlan.aspx Øll viðkomandi heilsustarvsfólk innan økið 26 Álitisumboð
Tillidsrepr. Næsti leiðari og álitisumboðið http://lssp/PLI/Sider/-Setunarpolitikkur.aspx
27 Innleiðsla fyri nýggjar leiðarar Introduktion for nye ledere Stjórnarskrivstovan http://lssp/PLI/Sider/-Innleiðsla-fyri-nýggjum-leiðarum.aspx Depils- og stápsleiðarar, deildarleiðarar, yvirlæknar
28 Skrásetingarreglur THS Næsti leiðari og starvsfólkið sjálvt Ávegis! Øll starvsfólk, ið brúka THS
29 Skráseta ognar-lutir, ið starvsfólk læna Viðkomandi deild Ávegis! Øll starvsfólk 30 Melda til LS-Innleiðsluskeið
Introkursus Næsti leiðari Sí pkt. E. Øll starvsfólk
B. Við starvsenda / Ansættelsesstop Nr. Av-greitt Evni
Emne Ábyrgd/veitari Ansvar/leverandør Slóð til leið-beinandi skjal
Link til retningslinie Málbólkur Målgruppe 1 Gera løn upp og strika setan
Opgørelse af løn Depilsleiðari til Lønar- og starvsfólkadeild/1092 Ávegis! Øll í føstum starvi
2 Samleikakort latast inn til Tænastuskivuna ID-kort retur Næsti leiðari og starvsfólkið til Tænastuskivuna/1200 http://lssp/PLI/Sider/
Leiðreglur-fyri-samleikakort.aspx Øll starvsfólk 3 KT-kervis-brúk-araatgongd strik-ast (herundir fíla-drev og share-point/ work-
groups) IT Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Øll viðkomandi starvsfólk
4 THS-atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://www.lsh.fo/Heimabeitid/index.asp?pID={1CB151E0-487B-4A41-A529-
A835D8FC2840} Øll viðkomandi starvsfólk 5 RUKO-lyklar latast inn Næsti leiðari til Tænastuskivan /1200 Ávegis! Øll
viðkomandi starvsfólk 6 MIRSK-atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Læknar
7 SECTRA/RIS atgongd strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919 Ávegis Læknar 8 VPN-lykil strikast Næsti leiðari til KT-skivan/1919
http://lssp/PLI/Sider/Atgongd-til-ymsar-KT-skipanir.aspx Útvald starvsfólk 9 Arbeiðsfartelefon latast inn Mobiltelefon Næsti leiðari til Medico-teknisk deild/1233
http://lssp/PLI/Sider/Brúk-av-arbeiðsfartelefonum.aspx Ymisk 10 Lokaltelefon og skráseting í telefonyvirliti latast inn og strikast Næsti leiðari
til Medico-teknisk deild/1233 Ávegis! Ymisk 11 Starvsfólkaíbúð uppsigast Lejlighed Starvsfólk og Lønar- og starvsfólkadeild til Tænastudeildin/1270
Ávegis! Yngri læknar 12 BSL-atgongd strikast Næsti leiðari til Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Ymiskir
leiðarar 13 360 journalatgongd strikast Næsti leiðari til Stjórnarskrivstovan/1010
Ávegis! Depilsleiðarar, leiðsluskrivarar, fulltrúar v.m. 14 Ræðisrættur til kontur strikast Næsti leiðari til Fíggjardeildin/1085 Ávegis! Útvald starvsfólk
15 Lata aftur læntar ognarlutir Næsti leiðari til Viðkomandi deild Ávegis! Øll starvsfólk
16 Starvsfólk sum eru álitisumboð Boða frá til fakfelagið, ið aftur boðar frá til Stjórnarskrivstovuna Ávegis! Tey sum eru álitisumboð 17 Trygdarumboð Boða frá til Trygdarleiðaran/1214 Ávegis! Tey sum eru
trygdarumboð 18 PLI faglig ansvarlig Starvsfólk delegera rollu til nýggjan persón
http://lssp/PLI/Sider/Styring-og-h%C3%A5ndtering-af-retningsgivende-dokumenter-p%C3%A5-Landssj%C3%BAkrah%C3%BAsi%C3%B0.aspx Øll tey, sum hava leiklutin 'Faglig ansvarlig' í einum gald-andi skjali í PLI
C. Broytt starv innan sama fakbólk/øki / Ændring i ansættelsesforhold Fara ígjøgnum somu stig sum í samband við starvsenda og starvsbyrjan, har flestu stig vanliga vilja verða viðkomandi. Næsti leiðari á deildini, sum farið
verður frá, og næsti leiðari á deildini, sum byrjað verður á, eiga at gjøgnumganga listan hvør sær og taka neyðug stig.
Gennemgå punkterne for ansættelsesstart og -stop, hvoraf de fleste punkter er aktuelle. Nærmeste leder for afdelingen, hvor ansættelsesforholdet afsluttes, og nærmeste leder i den nye afdeling gennemgår hver sin liste og agerer på de
aktuelle punkter.
D. LS-Innleiðsluskeið fyri nýggj starvsfólk / Intro.kursus nye medarbejdere LS hevur umleið 2-3 ferðir árliga alment innileiðsluskeið fyri øll nýggj starvsfólk.
Á almenna LS-innleiðsluskeiðnum er vanliga fylgjandi innihald: 2 til 3 gange om året afholdes intoduktionskurser for nye medarbejdere.
Indholdet som er nogenlunde som følger:
1.Leiðslubygnaður
2.Missión, visión, strategi og virðisgrundarlag
3.Starvsfólkaviðurskifti – Heimabeitið, e-tíðarrit, starvsfólkapolitikkir; Starvsfólkaumsiting og lønarviðurskifti
4.Høvuðssamstarvsnevnd, samstarvsnevndir og álitsfólk
5.Fysiskt og psykiskt arbeiðsumhvørvi
6.Tilbúgvingarætlan
7. Sjúkrahúsreinføri og smittuverjandi tiltøk 8.Kostráðið og køkurin
9.KT á LS
10.Hjarta- lungnabjarging
11.PLI-skjalaskipanin og trygd og dygd akkreditering 12.Brunatrygd
13.ÓTH-skipanin
14.Rundvísing á LS
Sí kalendaran á Heimabeitinum nær næsta skeiðið er ella spyr hjá Starvsfólkadeildini.
E. Innleiðsla á einstøku deildunum / Introduktion på de enkelte afdelinger Á einstøku deildunum skipa deildarleiðarar fyri hóskandi innleiðslu fyri nýggj
starvsfólk og hvør hevur høvuðsábyrgdina fyri tí á deildini. Alt eftir deild, tørvi, umstøðum vm. kann verða talan um innleiðslu yvir styttri ella longri tíð. Her
kann m.a. verða talan um viðurskifti so sum (gevið gætur, møguliga eru leiðbeinandi skjøl í PLI fyri innleiðslu á einstøkum deildum): Afdelingsledere arrangerer relevant introduktion på selve afdelingen og hvem
har ansvaret for det. Introduktion varierer i forhold til afdeling, behov, lokale forhold mm. ( NB afdelinger kan have retningslinie i PLI for intro på afdelingen.)
Typisk afdelingsintro vil f.eks. være: 1.Kunning um deildina, herundir Visiónir, málsetningar fyri framleidni og dygd,
organisering, verkætlanir, ábyrgdarpersónar fyri ymisk serøkir, gransking, menning og útbúgving, førleikamenning vm.
2.Fysiskir karmar (t.d. stovur, klokkuskipan, rusk, skolirúm, depot, linned, køkur, heilivágsrúm, ilt&súgv vm.)
3.Telefonlisti
4.Umklæðingarúm og búni
5.Medico-teknisk tól
6.Deildarfundir 7.Samstarv við tvørgangandi deildir, parakliniskar deildir, onnur sjúkrahús,
almannaverk, Hvíldarheimið Naina vm.
8.Telefonskipan 9.Viðkomandi klinisk viðurskifti
10.Lyftivegleiðing á deildini
11.Frálæra í hjartastopp
12.Trygd og dygd-tilgongdin og ÓTH-skipanin við atliti til virkisøkið
13.Bíleggingarmannagongdir í sambandi við vørur, tænastur, heilivágs o.l.
14.Viðkomandi samstarvsavtalur við innanhýsis og uttanhýsis partar 15.Kaffi- og gávukassar
16.Innaneftirlitsskipanin í sambandi við mat
Referencer DDKM standardur 1.4.1 og 1.4.3 - 1. útgáva FO