Effektevaluering af hjælpemidler Ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum UCN 2008

Post on 01-Feb-2016

23 views 0 download

description

Effektevaluering af hjælpemidler Ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum UCN 2008. Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. Hjælpemiddelinstituttet 41 91 81 80 aab@hmi.dk. Effektevaluering af hjælpemidler Ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum UCN 2008. Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. - PowerPoint PPT Presentation

Transcript of Effektevaluering af hjælpemidler Ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum UCN 2008

Effektevaluering af hjælpemidler

Ergoterapeutuddannelsens 25-års

jubilæumUCN 2008

Åse BrandtErgoterapeut, MPH, ph.d.Hjælpemiddelinstituttet41 91 81 80aab@hmi.dk

Effektevaluering af hjælpemidler

Ergoterapeutuddannelsens 25-års

jubilæumUCN 2008

Åse BrandtErgoterapeut, MPH, ph.d.Hjælpemiddelinstituttet41 91 81 80aab@hmi.dk

Før ph.d.Ph.d afhandlingenEfter ph.d. studiet

Ph.d afhandling

Outcomes of rollator and powered wheelchair interventions –

User satisfaction and participation

Faculty of Medicine, Division of Occupational Therapy, Lund University, Sweden

Metode Empiri

Oversættelse og tilpasning af QUEST 1.0

Indholdsvaliditet ogækvivalens af

QUEST 1.0

Spørgeskema: bruger tilfredshed og aktiviteter

U.s. validitet og reliabilitet:QUEST 1.0 og mobilitets-

relateret deltagelse

Brugertilfredshed med rollatorerOpfølgningsstudie: 1 og 4 md.

64 borgereBlandet aldersgruppe

Brugertilfredshed og mobilitets-relateret deltagelse: elkørestole

Tværsnitsstudie111 borgere

Aldergruppe 65+

Metode Empiri

Oversættelse og tilpasning af QUEST 1.0

Indholdsvaliditet ogækvivalens af

QUEST 1.0

Spørgeskema: bruger tilfredshed og aktiviteter

U.s. validitet og reliabilitet:QUEST 1.0 og mobilitets-

relateret deltagelse

Brugertilfredshed med rollatorerOpfølgningsstudie: 1 og 4 md.

64 borgereBlandet aldersgruppe

Brugertilfredshed og mobilitets-relateret deltagelse: elkørestole

Tværsnitsstudie111 borgere

Aldergruppe 65+

1

4

2

3

Rollatorer

• I Sverige ca. 240.000 rollator brugere ≈ 3% af befolkningen

• 95% er 65+ år• 2/3 er 80+ år• ¾ er kvinder

Kilde: SCB 2005

Kan ikke gå 400 m. uden besvær

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

60-66 år 67-79 år >79 år

Mænd

Kvinder

Undersøgelse af brugertilfredshed med rollatorer

Metode• Interviews 1 måned og 4 måneder efter

brugerne havde fået rollator 8 kommuner• Kommunernes terapeuter interviewede

v.h.a. QUEST 1.0

Deltagere• N=100/64• Gns. 76 år (41 - 92 år)• 67% kvinder

Resultater• 18% deltog i valg af model

• 77% fik træning / instruktion

• 68%: ventetid 0 - 2 uger, resten længere

• 20 forskellige modeller

• Anvendelse af rollator:• altid 22%• min. hver dag 44%• min. hver uge 34%• mindre 3%

Utilfredshed med rollatorens brugsegenskaber

0 5 10 15 20 25 30 35

Holdbarhed

**Sikkerhed

**Udseende

Vedligeholdelse

Virkning

Tilpasning

**Komfort

**Til forskellige formål

**Anstrengelse

Enkel at bruge

Vægt

Transport

2. Interview % 1. Interview %

Utilfredshed med hjælpemiddelformidlingen

0 5 10 15 20 25 30

Service - levering

**Opfølgning

Reparation og eftersyn

**Faglig indsats

2. Interview % 1. Interview %

Typiske problemer med rollatoren• for tung• svær at løfte over kantsten • svær at få op og ned ad trapper• tung at få op i bagagerum• svær at få ind i bus• kører skævt på fortovet• svær at køre på ujævnt terræn• er for stor og klodset• er uhandy• kurven svær at sætte på• få tilfælde: rollatoren leddeløs, bremser ikke i

orden, kurven passer ikke

Grupper med størst risiko for utilfredshed• Kvinder, m.h.t.

– enkelt at bruge, anstrengelse, transport, vedligeholdelse og service fra fagfolk

• Aleneboende, m.h.t.– anstrengelse, transport og service fra

fagfolk• Har ikke andre hjælpemidler, m.h.t.

– vægt, sikkerhed og formidling• De der har ventet over to uger, m.h.t.

– anstrengelse, vedligeholdelse, formidling, opfølgning

Konklusion

• Alle rollatorer blev brugt• Brugertilfredsheden var høj, lavest vedr.

service• På trods af høj tilfredshed havde mange

brugere problemer med at anvende deres hjælpemiddel

• Undersøgelsen kan anvendes som grundlag for prioritering, når service’en skal forbedres

Internationale studier rollatorer• Persson 2007

– Før-efter studie, samt økonomisk evaluering

– N=23/205, gns. alder 78– Mobilitets-frekvensen øget– Færre aktivitetsproblemer – Øget livskvalitet– Meget høj omkostnings-effektivitet

Internationale studier rollatorer• Samuelsson & Wressle 2008

– Postomdelt spørgeskemaundersøgelse

– N=175, alder gns. 74 år– Alle hjælpemidler blev brugt– Høj tilfredshed

Internationale (svenske!!) kvalitative studier, bl.a. rollatorerFlere, fx

– Larsson Lund & Nygård, 2003– Petterson et al, 2007– Kronlöff & Sonn, 2007

• Forskellige måder at forholde sig til hjælpemidler på

• Modsætningsfuldhed: ”Double edged meaning”

Oversættelse og indholdsvalidering af QUEST• Metodisk viden om oversættelse og

tilpasning af redskaber• QUEST let at bruge• Giver en god blanding af kvantitative og

forklarende kvalitative informationer• God indholdsvaliditet, men

hjælpemiddelformidlingsdelen er for tynd som gruyndlag for ændring af praksis

• I QUEST 2.0: ”ved ikke” svarkategori mangler

• Internationale resultater

Elkørestole

• I Sverige ca. 9.000 elkørestolsbrugere

• 43% >65 år• Antallet af brugere

>65 år er stigende• Flere mænd end

kvinder bruger elkørestole

Kilde: Helin 2004

Ældres brug af elkørestole

Metode• Tværsnits interview undersøgelse i

12 repræsentative kommuner• Professionelle interviewere• Spørgeskema udformet på basis af

HAAT og en tilrettet version af QUEST 1.0

Model for ældres brug af el-kørestol

Person

Baggrund

køn

alder

samliv

indkomst

bil i husstand

bolig

Funktionsevne

evne til at gå

synsevne

hørelse

køre bil

har tidligere kørt bil

forflytning

Psykisk / socialt

tro på egne evner

humør

omgangskreds i

nærheden

erfaring (tidsrum med

kørestol)

Elkørestol

Brug

bruges ude / inde

uheld

Selve elkørestolen

(model)

dens alder

ny / brugt

styring

Omgivelser

Tæt på brugeren

adgang til boligen

opbevaringsforhold

Det omgivende samfund

fysiske barrierer

afstande

transportmuligheder

Naturen

kulde

aften

vinter

Effekt

Målopfyldelse Psykisk (følelse af) Tilfredshed

- opfyldelse af - hvor vigtig elkørestolen er - el-kørestolen

personens vigtigste - Uafhængighed - formidlingen

formål - tryghed

- præference Brug

- frekvens

Formidling

deltagelse i

valg

instruktion

træning i

køreteknik

opfølgning

Deltager karakteristika

• 111 deltagere (74%)• Gns. 77 år (65 - 92 år)• 51% mænd og 49% kvinder

Brug af elkørestol til ønskede aktiviteter• Alle brugte deres elkørestol• Elkørestolen kunne bruges til de fleste

ønskede aktiviteter– Brugerne tilpassede deres aktivitetsmønstre

• 21% kunne ikke bruge den til besøg hos venner og familie– Elkørestolen kunne ikke køre tilstrækkeligt

langt– Tilgængelighedsproblemer: trapper og

kantsten

Determinanter for elkørestolens effektivitet (opfyldelse af formål)

• Ældste aldersgruppe (77 – 92 år) – Lav brugsfrekvens

• Kvinder• Behov for hjælp til forflytning• Synsnedsættelse

– Mente i mindre grad, at kørestolen kunne anvendes til ønskede aktiviteter

Tilfredshed med elkørestol

0 20 40 60 80 100 120

Opfølgning

Service - levering

Reparation og vedligeholdelse

Faglig indsats

Affjedring

Hastighed

Transport*

Plads til varer

Motorkraft

Rækkevidde

Holdbarhed

Holdbarhed

Komfort

Sikkerhed

Størrelse

Sikkerhed

Effektivitet

Enkel at bruge

Vendeplads

Udseende

Anstrengelse

% t

ilfr

ed

se

Ikke tilfreds %

Tilfreds %

Determinanter for utilfredshed med elkørestol• Yngste aldersgruppe (65-76 år)

– Udseende, affjedring, service fra fagfolk

• Joystick model– Komfort, plads til varer

• Ingen instruktion/undervisning– Sikkerhed, effektivitet, motorkraft, affjedring,

plads til varer, service fra fagfolk, opfølgning

• Ingen opfølgning– Service fra fagfolk, opfølgning

Konklusioner

• Elkørestole er nyttige for ældre med nedsat gangevne

• Der skal suppleres med andre mobilitetsindsatser

• Ældre er generelt tilfredse med deres elkørestole, mest tilfredse med scootertyperne

• Hjælpemiddelformidlingen bør forbedres, især instruktion og undervisning

Internationale før-efter studier elkørestole

• Davies 2003– N=64, gns. alder 52– Øget mobilitet og livskvalitet

• Petterson 2007– N=40, gns. alder 67, stroke ptt.– Stor effekt m.h.t. aktiviteter i

hjemmet, relationer til andre, deltagelse i samfundet

– Høj tilfredshed

Sammenhæng mellem effektivitet og borgertilfredshed - elkørestole• Data fra elkørestolsstudiet

– 12 items om mobilitets-relateret deltagelse

– 10 items om bruger tilfredshed

• Undersøgelse af konstruktionsvaliditet og reliabilitet (Rasch analyser)

• Korrelation mellem de to outcome mål

Sammenhæng mellem effektivitet og borgertilfredshed - elkørestole• Mobilitetsrelateret deltagelse

– God konstruktionsvaliditet– Dårlig reliabilitet (præcision)

• Brugertilfredshed– God konstruktionsvaliditet– God reliabilitet

• Ingen sammenhæng mellem de to begreber

Efter ph.d.

Udvikling af nordisk redskab til undersøgelse af mobilitets-relateret deltagelse

• NAME– Udvikling, test af indholdsvaliditet og pilottest– Rollatorprojekter i Odense og Rudersdal– Test-retest

• NOMO 1.0– I støbeskeen

• Nordisk test-retest• Elkørestolsprojekt i Odense

Efter ph.d.

Litteratur reviews1. Hvilket ordforråd skal man bruge, når

multihandicappede småbørn skal i gang med at bruge kommunikationshjælpemiddel?

2. Effekt og nytte af hjælpemidler3. Hvilke effekter m.h.t. aktivitet og deltagelse

har mobilitetshjælpemidler?4. Hvilke effekter m.h.t. aktivitet og deltagelse

har omgivelseskontrol og smart hus teknologi?

5. Hvilke effekter m.h.t. mobilitet og aktivitet og deltagelse har benproteser?

Efter ph.d.

Før-efter studier• PC-læsning

– Effekter af pc-støtte for læsesvage elever m.h.t. skærmlæsning, klare hverdagslivets aktiviteter, uddannelse og arbejde

• MAKS– Effekter af maksimal brug af hjælpemidler

for at forebygge nedslidning blandt plejepersonale. Et interventionsstudie.

Overvejelser om min forskning• Kvalitativ eller kvantitativ

forskning?• Hvordan effektforskning?

Sundhedsstyrelsens evidenshierarki• Anbefaling A

– Systematisk review eller metaanalyse af homogene RCTer, RCTer, absolut effekt

• Anbefaling B– Systematisk review af homogene kohorte studier,

kohortestudier, databasestudier, systematisk review af case-kontrol studier, case-kontrol studier

• Anbefaling C– Opgørelser, kasuistikker

• Anbefaling D– Ekspertmening uden eksplicit evaluering eller baseret

på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel

Walach et al 2006

Overvejelser om min forskning• Kvalitativ eller kvantitativ

forskning?• Hvordan effektforskning?• Til nytte for praksis• Er praksis interesseret?• Til nytte for borgerne med

funktionsnedsættelse

Poul Tage Holm sammen med sin familie på sin 39. E-løb, Oktober 2007. BT, foto: Claus Bech Andersen