BootCamp 2015 - Aalborg Universitet...BootCamp 2015 En uges introduktionskursus til de kliniske...

Post on 27-Jul-2020

0 views 0 download

Transcript of BootCamp 2015 - Aalborg Universitet...BootCamp 2015 En uges introduktionskursus til de kliniske...

BootCamp 2015 En uges introduktionskursus til de kliniske ophold på Aal-borg Universitetshospital og i almen praksis for medicinstu-derende fra Aalborg Universitet kandidatdelens 1.semester. 24.8 – 28.8 2015

Nordsim

Center for færdighedstræning og simulation

Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15

9000 Aalborg

www.nordsim.dk

kgll@rn.dk

21.09.2015

Side

3 af 14

I slutningen af august holdt vi i NordSim for tredje gang den årlige BootCamp for lægestuderen-de fra Aalborg Universitet som forberedelse på det første møde med patienter og medarbejdere på de kliniske afdelinger på Aalborg Universitetshospital og i almen praksis.

Det var det hidtil største kursus med deltagelse af 60 lægestuderende på 1. semester af kandi-

datuddannelsen. Næsten 40 undervisere fra forskellige faggrupper og specialer medvirkede i

ugens løb.

”Det har været rigtig godt! Næste årgang Skal helt klart have mulighed for det her! Håber vi igen får prøvet noget lignende senere på studiet.” ”Det har været fantastisk og en tryg og meget udbytterig måde at lære på.” ”Uundværlig uge.” ”En fantastisk uge med mange nye indtryk og udfordringer” ”Det var super fedt og føler mig mere klar til at komme ud i klinikken nu”

Kursusform

Kurset er bygget op over 5 patienthistorier, som udvikler sig i ugens løb. Der er

korte teoretiske oplæg om morgenen, derefter færdighedstræning og simulation i

små grupper, der roterer mellem stationer. Simulationerne efterfølges af debrie-

fing, hvor vigtig læring af scenariet uddrages. Kurset sigter mod at forberede de

færdigheder, som vil blive efterspurgt under de kliniske ophold i trygge rammer

uden at belaste patientsikkerheden.

Evaluering

Vi har valgt at lade de studerendes evalueringer og de ledsagende billeder tale for

sig selv i denne rapport. Evalueringen blev foretaget via en app til smartphone. Det

maksimale antal besvarelser var 51/60. Der var overensstemmelse med indtrykket

fra den mundtlige evaluering.

Dag 1

Det første møde med patienten – journalen – præsentation af cases – anamneseøvel-

ser – objektiv undersøgelse – journalkonklusion - ISBAR som redskab til sikker over-

levering

”Jeg føler ikke at jeg manglede noget, det var rigtig fint. Mere tid til gennemgang af objektiv undersøgelse ville være godt (men det kommer måske senere på ugen)” ”Godt at blive introduceret til forskellen på sygehus journalen og almen praksis.”

Dag 2

Infektionshygiejne og praktiske procedurer. Anlæggelse af perifer venøs adgang, arterie-punktur, kapillær blodprøvetagning og analyse, luftvejshåndtering, spirometri.

”Super god dag, gode stationer” ”Det var virkelig godt at få øvet praktiske færdigheder så jeg fik kendskab til remedier og teknik-ker. mere tid ved venflon, da vi skulle kunne på fantom før vi måtte på hinanden”

Dag 3 + 4 medicin

ABCDE algoritmen, Basal genoplivning ved hjertestop, hjertelungeredning, brug af hjerte-starter, forskellige former for shock. Simulation, holdet delt i 2, det andet på kirurgi.

”Jeg syntes denne dag var den bedste hele ugen, og at det var utroligt lærerigt” ”Virkelig god dag. Simulationstræningerne var mest effektive når man skulle bruge tid på at lave alle tingene korrekt, og ikke blot lade som om man har gjort det” ”Vildt sjov og lærerig dag. Fedt at se udviklingen gennem dagen”

Dag 3 og 4 kirurgi

Knuder og suturer, instrumentlære, steril teknik, basal laparoskopiteknik med træning på

blackboks og simulator, åben operation med træning på bedøvede grise. Hæmostase ved

mindre blødning, hudsutur. Forståelse for operationsassistentens rolle.

”Mht rollen som OP assistent så ved jeg vel nu hvad der foregår under en operation, men er ikke

helt sikker på hvad min rolle som assistent konkret ville være. Men et virkeligt spændende og

lærerigt kursus, og gode undervisere!!! håber jeg måske får lejlighed for at prøve det igen. Ser

frem til mine ophold i kirurgien, hvilket jeg faktisk ikke havde regnet med før i dag!”

”Super god dag. Mange nye ting som er svære. Men det kræver jo bare en masse træning :)”

”Vildt spændende dag! Virkelig lærerigt at få lov at kigge på levende væv, og det har givet mig

meget mere mod på at assistere til en operation på et menneske”

”Rigtig godt program! Rigtig gode øvelser med både knuder og sutur, laparoskopi. Rigtig lære-

rigt at få en fornemmelse af at lave procedurer i levende væv”

”Det var rigtig gode og imødekommende undervisere. Operation på grisen og oplevelsen med at

håndtere levende væv var meget givende. Fedt at bruge teknik straks”

”Vil så gerne have en dag mere....!!!”

Dag 5

Patientens vej gennem systemet, flere procedurer, kateter, sonde, børneundersøgelse i al-

men praksis, halspodning, medicinhåndtering, flere simulationer med genoplivning og

shock

”En fantastisk uge med mange nye indtryk og udfordringer”

”Det er virkelig er virkelig et super fedt initiativ med denne uge”

”Som det har været diskuteret i fællesskab synes vi at specielt simulationerne giver os selvtillid”

”Jeg syntes at det har været en utrolig lang uge, men syntes ikke rigtig at der er noget jeg ville

have undværet”

21.9.2015 Karen Lindorff-Larsen, Lægelig leder af NordSim