Post on 24-Mar-2016
description
Kommuner svigter kampen mod social dumping
Præsenteret for falsK aKKordaftale
Pension er blevet hottere
18 |
Masser af fejl i lærlingenes
lønsedler04 |
02 |
blik rørfagbladet blik og rør nr. 11 2013
14
22 Gule Giver op: Anker ikke
medlemmers skAdesAGen styrkelse Af
erhvervsuddAnnelserne14 17 forslAG til ny Auto-
risAtionslov er fremsAt
Skal du med til Blik og
RøRungdomS åRSmøde?
bagsiden
08 |
2 | Blik og rør 11-2013
den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i
danmarks 98 kommuner.
her har du som borger mulighed for at påvirke mange af de ting,
som netop foregår i din kommune. og det er der god grund til.
kommunerne har fået tildelt flere kompetencer, og i takt med den
øgede selvbestemmelse har de ansvaret for en bred vifte af områder.
det er fx kommunerne, som har ansvaret for børnenes skolegang,
børnepasning, ældreservice, trafik, kultur, idræt samt hele den lokale
beskæftigelsesindsats og meget mere.
også i kampen mod social dumping har kommunerne et stort
ansvar. og det er noget, du som enten vvs’er eller skorstensfejer bør
tage højde for, når du står i stemmeboksen og overvejer, hvor krydset
skal sættes.
det er således kun hver tredje kommune på landsplan, som kræver
garanti for, at arbejde udføres efter danske overenskomster. i Blik- og
rørarbejderforbundet finder vi det meget beskæmmende, at tallet
ikke er højere.
mange kommuner vil gerne gøre noget, men når det så kommer
til stykket, er det især frygten for betydelige ekstraomkostninger til
kontrol og tilsyn, der får nogle kommuner til at dosere eller droppe
brugen af arbejdsklausuler.
men det kan faktisk godt lade sig gøre. for nylig deltog jeg i et
møde med odenses borgmester Anker Boye, som fortalte om, hvor-
dan de i odense har indført en politik, hvor
de forlanger arbejdsklausuler i forbindelse
med alle offentlige opgaver. samtidig har
de etableret en enhed, som skal kontrol-
lere at reglerne også overholdes.
i odense er de ikke alene. også
i københavn har de taget samme
skridt, og flere kommuner er på vej
i samme retning. selv den meget
konservativt dominerede Gentofte
kommune har meldt sig ind i
kampen mod social dumping.
i Blik- og rørarbejderforbundet
ønsker vi, at flere kommuner
følger de gode eksempler. og det
er her, du kan gøre en forskel,
som vil hjælpe dig og kolle-
gerne i kampen mod unfair
konkurrence fra underbetalte
arbejdskraft.
derfor. Brug din stemme
og støt de partier og perso-
ner, som gennem en aktiv
indsats viser handlekraft og
mod i kampen mod social
dumping.
Max Meyer
forbundsformand
LEDER:
Foto
: Tho
mas
will
ads.
brug dinstemme
KoMMUner svigter KaMPen Mod social dUMPing
kommunalvalg 2013:
kun hver tredje kommune kræver garanti for at arbejdet udføres efter danske reg-ler og overenskomster. det viser en ny undersøgelse forud for kommunalvalget den 19. november.
DanskE koMMunER bRugER milliarder af kroner på byggeri og
offentlig service. desværre løses opgaverne ofte af underbetalt
arbejdskraft, mens tusindvis af ledige danskere samtidig er ledige.
det er ikke kun på de danske villaveje, at personbiler og va-
revogne med polske, lettiske og litauiske nummerplader er det
synlige tegn på, at østeuropæiske firmaer og håndværkere udfø-
rer opgaver for købestærke borgere og boligejere. og det oftest
på vilkår, som ligger under niveauet for danske overenskomster.
også på mange offentlige anlægsopgaver bruges der under-
betalt østeuropæisk arbejdskraft, og det selv om kommunerne
ofte har indført en slags klausuler, hvor entreprenørerne forplig-
ter sig til at følge danske vilkår og overenskomster.
desværre er der store forskelle på, hvor meget klausulerne
bliver brugt. og det er samtidig kun få kommuner, som syste-
matisk kontrollerer, om arbejdsklausulerne bliver overholdt.
det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af
arbejdsklausulernes udbredelse i kommuner og regioner, som
fagforbundet 3f står bag.
lemfældigt brug af klausuler i kommunernes økonomiaftale for 2014 med regeringen er
kommunerne forpligtet til at styrke indsatsen mod social dum-
ping. dette skulle blandt andet gøres ved at udbrede brugen af
arbejdsklausuler.
det er dog op til kommunerne selv at afgøre, om de vil
bruge arbejdsklausuler, når de udbyder kommunale bygge- og
anlægsopgaver. derfor er der langt mellem aftalen på papir og
til de faktiske forhold, da det i følge undersøgelsen kun er en
tredjedel af kommunerne, der bruger klausulerne konsekvent i
deres kontrakter med eksterne leverandører.
for den øvrige del af kommunerne er billedet noget mere
broget. Blandt andet viser undersøgelsen, at hver tiende kom-
mune aldrig bruger arbejdsklausuler. 26 procent af kommunerne
bruger kun klausulerne, når kontraktsummen er over en vis
størrelse, mens 30 procent af landets kommuner svarer, at de
bruger klausulerne en gang imellem uden at have nogen faste
retningslinjer på området.
den lemfældige brug af arbejdsklausuler, hvor nogle kommu-
Blik og rør 11-2013 | 3
KoMMUner svigter KaMPen Mod social dUMPing
kommunalvalg 2013:
ner altså helt vælger at droppe dem, kan skyldes
at mange kommuner frygter betydelige ekstraom-
kostninger til kontrol og tilsyn, hvis de også skal
kontrollere at klausulerne følges.
eksempel til efterfølgelsenogle kommuner tager dog kampen mod social
dumping seriøst.
siden 2009 har Gentofte i lighed med en række
andre kommuner brugt de såkaldte arbejdsklau-
suler i alle udbudskontrakter, hvor de forpligter
kommunens leverandører til at overholde danske
overenskomster.
i Gentofte har de erkendt, at arbejdsklausulerne
er kommet for at blive, og de er endda gået skridtet
videre og etableret en fast kontrolenhed på tre-fem
medarbejdere, der kan rykke ud og tjekke identite-
ten på de personer, der arbejder for de kommunale
leverandører.
en kontrolenhed efter samme principper blev etab-
leret i københavns kommune i foråret, og senest
har også odense kommune etableret en gruppe,
som skal kontrollere kommunens leverandører.
tema i valgkampenmen selv om nogle kommuner går forrest, så er
der stadig langt fra gode meninger og snak til kon-
kret handling i hovedparten af landets kommuner.
det kan det kommende kommunalvalg ændre
på. for rundt i landets 98 kommuner er det partier
og opstillede kandidater, som ønsker ordnede
forhold og dermed fair konkurrence ved opførelse
og renovering af offentlige bygninger samt hos de
leverandører til de offentlige.
Foto: Søren Madsen
Social DumpingEn række kommuner
anvender ikke arbejds-
klausuler eller fører
tilsyn med om aftaler
om løn- og arbejdsvilkår
overholdes, når of-
fentlige opgaver løses af
udenlandske virksom-
heder. Det presser de
danske virksomheder.
Beregninger fra ar-
bejderbevægelsens
Erhvervsråd, der er base-
ret på tal fra Danmarks
Statistik viser, at hver
gang en ledig dansker
erstatter en østarbejder
forbedres de offentlige
finanser med mellem
51.000 og 251.300
kroner.
kreds nord-midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk
AAlborg Hadsundsvej 184 b 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
Viborg lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
AArHuS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
kreds sydjylland-fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk
Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
odenSe Cikorievej 3 5220 odense SØ Tlf. 3638 3550
kreds sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk
roSKilde grønnegade 14 4000 roskilde Tlf. 4634 0097
næSTVed Åderupvej 12 4700 næstved Tlf. 5573 5160
bornHolM Fabriksvej 1 3700 rønne Tlf. 5153 3181
kreds københavn kbh@blikroer.dkbyggefagenes Hus, lygten 10 2400 København nV Tlf. 3583 2422
Blik- og Rørarbejderforbundet
immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
fagbladet bliK og rør
immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 e-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyerredaktør: Allan guldberg (dJ) Annoncesalg: dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkdesign og produktion: KlS grafisk Hus
oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. iSSn 0907-7243.
Fagbladet blik og rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. december.forsidefoto: Martin dam Kristensen
4 | Blik og rør 11-2013
masser af fejl i lærlingenes lønsedler
Løntjek gav lærling
aLt foR MangE arbejdsgivere kan ikke finde ud af, at aflønne
lærlingene rigtigt. de glemmer ofte, at regulere lærlingenes løn,
hver gang de starter på et nyt læreår. pensionsindbetalingerne er
den også gal med, og den særlige opsparingskonto er nærmest et
ukendt begreb for mange arbejdsgivere.
i en aktuel sag fra sydjylland har en voksenlærling fået efterbe-
talt 112.000 kroner i manglende pension, overtidsbetaling m.m.
sagen startede i forbindelse med ophævelse af en uddannelses-
aftale, hvor virksomheden ville af med den pågældende lærling.
i forbindelse med en gennemgang af lærlingenes lønsedler
kunne de på Blik- og rørarbejderforbundets kredskontor i kolding
konstatere, at der var noget, som ikke stemte. Gennem hele
læretiden var der ikke indbetalt pension, ligesom der heller ikke
var indbetalt noget som helst til den voksenlærlingens særlige
opsparingskonto. og endelig skyldte virksomheden også en del
penge for manglende betaling for overarbejde.
- lærlingen havde fået hans lønsedler, og han havde da også
kigget på dem. han forstod dem bare ikke, og det var først, da vi
tjekkede dem efter, at vi kunne se, hvor grelt det egentlig stod
til, siger Jørgen Jakobsen, der er faglig medarbejder på kreds
sydjylland-fyns kontor i kolding.
da virksomheden blev forelagt beregningerne fra Blik- og
rørarbejderforbundet efterbetalte de det skyldige beløb. Alligevel
ærgrer han sig over, at det mere er reglen end undtagelsen, at
der er problemer med lærlingenes lønsedler.
- Alene her i sydjylland og på fyn finder vi fejl i mindst hver
fjerde lønseddel. hvert eneste år henter vi flere hundrede tusinde
kroner hjem til lærlingene, siger Jørgen Jakobsen.
landsdækkende tendensdet er dog ikke kun i sydjylland og på fyn, at arbejdsgiverne har
problemer med at aflønne lærlingene rigtigt. de mange fejl på
lærlingenes lønsedler ses over hele landet.
- det er oftest når lærlingene skal stige i løn, at problemerne
opstår. mestrene glemmer simpelthen, at lærlingene skal have
reguleret deres løn to gange om året. nemlig den 1. marts og
Alt for mange lærlinge får ikke den løn de har krav på. det viser de mange tjek af lærlingenes lønsedler, som Blik- og rørarbejderforbundets kredse foretager lokalt.
112.000 kroner
Blik og rør 11-2013 | 5 Blik og rør 11-2013 | 5
Løntjek gav lærling Er d
in lønsedde
l OK
? 112.000 kroner
igen, når de starter på et nyt læreår, forklarer thomas Christensen
fra kreds nord-midtjylland.
lærlingenes ret til pension volder også arbejdsgiverne proble-
mer. reglerne for pension gælder kun for de lærlinge, som ved
læretidens start er fyldt 20 år, og mange mestre er derfor af den
opfattelse, at lærlingene slet ikke er med i pensionsordningen.
- det er jo nærmest en klassiker, og det er et af de områder,
hvor vi finder mange fejl. det skyldes nødvendigvis ikke ond vilje
fra mestrene, men når reglerne ikke gælder for alle lærlinge, så
opstår fejlene også oftere, siger thomas Christensen.
ingen kompensation for feriefridageogså den særlige opsparingskonto og fritvalgskonto, som lærlinge
er sikret via overenskomsterne med tekniq og ds håndværk &
industri, er ukendt for mange arbejdsgivere. dermed snydes en
stor del af landets lærlinge reelt for flere tusinde kroner i løbet af
deres læretid.
- Af de lønsedler jeg har til gennemsyn i fagforeningen, mang-
ler opsparingskonto eller fritvalgskonto i mange af tilfældene. det
tal var langt højere, da ordningen blev indført, men vi har brugt
mange kræfter på at informere om det her ud til lærlingene, siger
rene larsen fra kreds sjælland-Bornholm.
i lighed med sine kolleger i Jylland og fyn, genkender han
tendensen med de mange fejl i lærlingenes lønsedler. og udover
fejlene med løn, pension og opsparingskontoen oplever han også
gentagne problemer med kompensation for lærlingenes egen
kørsel i forbindelse med skoleophold.
”- det har vi rigtig mange tilfælde af. men der er også proble-
mer med udbetaling af kompensation for overskydende feriefri-
dage, når lærlingene slutter deres læreforhold. det har jeg endnu
kun oplevet er sket i meget få tilfælde, fortæller rene larsen,
som også nævner de velkendte problemer med udbetaling af
smudstillæg, overarbejdsbetaling og godtgørelse for brug af egen
bil og mobiltelefon til lærlinge.
Arkivfoto: søren m
adsen
6 | Blik og rør 11-2013
Er
din
lønseddel OK
?
Lønmodtager:Jens JensenVandmester Allé 142500 Valby090334-4321
Lønspecifikation: 16. marts - 29. marts 2013
Normaltimer 62 175,00 10.850,00 Sygeløn 14 175,00 2,450,00 Overarbejdsbetaling 2 34,00 68,00 Smudstillæg 62 8,25 511,50 Skiftende arbejdssted (skurpenge) 8 49,70 397,60 Zonepenge 62 11,70 725,40 SH-opsparing 6,6% 990,17 Pension bidrag lønmodtager 4,0% -639,71 ATP bidrag lønmodtager 45,00 -45,00 Indbetalt fritvalgskonto AM-pligtig indkomst 15.307,96
AM-bidrag 8,0% -1.224,64 Anvendt skattefradrag 2.117,00 Indeholdt A-skat 39% -4.667,87
Beløb til disposition på konto 0047-1215677359 torsdag den 2. april 2013 9.416,46
Arbejdsmarkedspension arbejdsgiver 8,0% -1.279,41 Feriepengeopsparing 12,5% -1.999,08
Arbejdsgiver:VVS YES A/SRørsangervej 82720 VanløseCVR/SE-nummer: 17191418
År til dato saldi:
AM-pligtig A-indkomst 68.737,00A-skat 12.463,00Arbejdsmarkedspensionsbidrag 6.111,17ATP 270,00Arbejdstimer 473,00Feriepengeopsparing 5.115,25SH-saldo 2.537,35Pensiom eget bidrag 2.671,84Pension firma bidrag 5.343,69
LØNSEDDEL
EKSEM
PEL
gUide til den gode lønseddel
Løn:
det skal tydeligt fremgå på lønseddelen,
hvor mange timer du har arbejdet og til
hvilken sats pr. time. Arbejder du på ak-
kord skal timetallet også oplyses, ligesom
et evt. akkordoverskud også skal fremgå
af lønsedlen.
Løn under sygdom:
ved løn under sygdom, barns sygdom
m.m. skal du huske tjekke i overenskom-
sten, om du får den løn du skal have.
TiLLæg:
der skal stå, hvilke tillæg du har fået, og
hvad satsen er pr. enhed. det gælder alle
former for tillæg som f.eks. overarbejds-
timer, zonepenge, tillæg for smuds, skur,
skiftende arbejdssteder, service m.m.
se i overenskomsten, hvilke tillæg du er
berettiget til.
KørseL og zonepenge:
din arbejdsgiver skal betale for nogle
typer af kørselsudgifter.
der gælder særlige regler, når du arbejder
du langt fra firmaets hjemadresse, og hvis
hvis du bruger egen bil i arbejdstiden.
læs mere om reglerne i din overens-
komst, hvor du også kan læse de præcise
takster.
søgneheLLigdags beTaLing:
er en ekstra betaling for de helligdage,
der ikke falder på en søndag samt dine
feriefridage (til den sjette ferieuge).
Arbejdsgiver har pligt til at inkludere følgende elementer på lønsedlen:
• Arbejdsgivers navn, adresse, Cvr/se-nr.
• den ansattes navn, adresse, Cpr-nr./internt medarbejder-nr.
• 1., 2. og 3. G-dag
Herudover skal den gode lønseddel indeHolde:
tjEk Din ovEREnskoMstDEt ER aLtiD en god idé at under-søge, hvad din overenskomst indehol-der, og hvilke særlige lokalaftaler, der
er forhandlet hjem på din arbejdsplads.Hvis du er i tvivl, så spørg din til-lidsrepræsentant eller få lavet et løntjek i din fagforening
ER Din LønsEDDEL ok?
tjEk Din LønsEDDEL hver må-
ned, og gem den i fem år, før
du smider den ud. lønsedlen
er den eneste dokumenta-
tion, du har, hvis der skulle
opstå problemer med fx at få
udbetalt løn for overarbejde,
feriepenge eller du bliver op-
krævet ekstra i skat. Husk også
at gemme din lønseddel, hvis
du modtager den elektronisk.
Derfor skal du reagere, ligeså
snart du opdager fejl eller
mangler på din lønseddel. Kon-
takt den lønansvarlige på din
arbejdsplads, så din lønseddel
opfylder kravene. Du er selv
ansvarlig for at holde øje med
din egen lønseddel, men du
kan altid få hjælp eller vejled-
ning af din tillidsrepræsentant
eller i din fagforening.
acceptér aldrig en lønseddel
med fejl eller mangler.
Lønmodtager:Jens JensenVandmester Allé 142500 Valby090334-4321
Lønspecifikation: 16. marts - 29. marts 2013
Normaltimer 62 175,00 10.850,00 Sygeløn 14 175,00 2,450,00 Overarbejdsbetaling 2 34,00 68,00 Smudstillæg 62 8,25 511,50 Skiftende arbejdssted (skurpenge) 8 49,70 397,60 Zonepenge 62 11,70 725,40 SH-opsparing 6,6% 990,17 Pension bidrag lønmodtager 4,0% -639,71 ATP bidrag lønmodtager 45,00 -45,00 Indbetalt fritvalgskonto AM-pligtig indkomst 15.307,96
AM-bidrag 8,0% -1.224,64 Anvendt skattefradrag 2.117,00 Indeholdt A-skat 39% -4.667,87
Beløb til disposition på konto 0047-1215677359 torsdag den 2. april 2013 9.416,46
Arbejdsmarkedspension arbejdsgiver 8,0% -1.279,41 Feriepengeopsparing 12,5% -1.999,08
Arbejdsgiver:VVS YES A/SRørsangervej 82720 VanløseCVR/SE-nummer: 17191418
År til dato saldi:
AM-pligtig A-indkomst 68.737,00A-skat 12.463,00Arbejdsmarkedspensionsbidrag 6.111,17ATP 270,00Arbejdstimer 473,00Feriepengeopsparing 5.115,25SH-saldo 2.537,35Pensiom eget bidrag 2.671,84Pension firma bidrag 5.343,69
LØNSEDDEL
EKSEM
PEL
gUide til den gode lønseddel
arbejdsTimer:
det samlede antal timer du har haft i det indeværende år.
Feriepenge opsparing:
Beregning af din samlede opsparing af feriepenge skal
fremgå af din lønseddel. feriepengene beregnes med
12,5 procent af din brutto løn (din løn inden der er trukket
skat).
søgneheLLigdags beTaLing:
det skal også fremgå af lønsedlen, hvor meget du har
opsparet til ekstra betaling for de helligdage, der ikke
falder på en søndag samt dine feriefridage (til den sjette
ferieuge).
pension amp:
her kan du kontrollere om din arbejdsgiver løbende indbe-
taler til din arbejdsmarkedspension (Amp). du kan sikre dig
at Amp er korrekt beregnet på følgende måde:
ferieberettiget løn (A-indkomsten)
+ feriepenge
+ sh betaling
-------------------------
de tre beløb i alt
dernæst ganger du dette resultat med din pensionsprocent
(ofte står procenten på din lønseddel). til slut kan du se,
om tallet stemmer med det samlede pensionsbeløb, som
din arbejdsgiver har angivet på lønsedlen.
Ferie:
her skal stå, hvor mange feriepenge, du har opsparet i alt
og hvor mange feriepenge, der blev trukket denne måned.
pension:
pension er et af de goder, som Blik- og rørarbejderforbun-
det har forhandlet sig frem til gennem overenskomsterne.
indbetaling af pension afhænger af din overenskomst.
lønsedlen skal dokumentere, hvor meget arbejdsgiver og
du selv indbetaler til pension. hvis du indbetaler ekstra til
pension, skal det også fremgå.
hovedparten af Blik- og rørarbejderforbundets medlem-
mer har deres pensionsopsparing i pensiondanmark,
mens det for ansatte under ds-overenskomsten har deres
pensionsopsparing placeret i industriens pension.
FriTvaLgs LønKonTo:
for ansatte i virksomheder under ds-overenskomsten
skal arbejdsgiver, i følge overenskomsten, indbetale en
procentdel af den ferieberettigede løn på en fritvalgs
lønkonto. medarbejderen kan så selv vælge, om pengene
skal bruges på feriefridage, søgnehelligdagsbetaling eller
ekstra indbetaling til pension.
tjek din overenskomst for at se, hvor meget din arbejdsgi-
ver skal indbetale.
sKaT:
lønsedlen er eneste måde at bevise, at du har været i god
tro, hvis arbejdsgiver ikke har indbetalt til skat.
uden lønseddel kan du risikere at skulle betale skat igen.
Både A-indkomst, bruttoløn, Am-bidrag og trækprocenten
skal fremgå.
KonTo:
husk du selv skal sørge for, at din arbejdsgiver har det
kontonummer, som svarer til lønkontoen i din bank
Blik og rør 11-2013 | 7 Blik og rør 11-2013 | 7
tjEk Din ovEREnskoMstDEt ER aLtiD en god idé at under-søge, hvad din overenskomst indehol-der, og hvilke særlige lokalaftaler, der
er forhandlet hjem på din arbejdsplads.Hvis du er i tvivl, så spørg din til-lidsrepræsentant eller få lavet et løntjek i din fagforening
8 | Blik og rør 11-2013
mester ville snyde to vvs’ere for 145.000 kroner:
Præsenteret for falsk
det koster kjellerup vvs en bod på 10.000 kroner at
rette i en aftale om slump-akkord og præsentere den for svendene som en offi-
ciel standardaftale.
DEt kunnE havE kostet vvs’erne ulrik Jør-
gensen og lars klitgaard hansen kassen,
hvis de havde underskrevet den aftale om
en slumpakkord, som de var blevet præ-
senteret for af kjellerup vvs. udover en
lav pris på arbejdet, havde indehaveren
af virksomheden tilføjet nogle afvigelser
af overenskomsten i aftalen og efterføl-
gende præsenteret sedlen som en officiel
standardaftale.
dermed levede aftalen ikke op til
overenskomstens krav til en akkordaftale,
og beregninger fra Blik- og rørarbejder-
forbundet viser således, at såfremt de
to østjyske vvs’ere havde accepteret afta-
len, ville det have kostet dem 145.000
kroner for knap otte måneders arbejde.
- det er jo rigtig mange penge, når
opgaven ikke var større. men havde vi
underskrevet aftalen, havde vi hængt
på den, forklarer ulrik Jørgensen, der
som akkordholder blev præsenteret for
aftalen.
lav pris på arbejdethan og lars klitgaard hansen var sat til at
akkordaftaleFoto: M
artin dam
Kristensen
Blik og rør 11-2013 | 9
Hvis Ulrik Jørgensen og Lars Klitgaard Hansen havde underskrevet den falske
aftale om en slumpakkord, ville det have kostet dem 67 kroner i timen i
otte måneder.
eftersPil Med endnU en bodSagen om den overenskomststridige slumpakkordaftaleseddel sluttede ikke med
afgørelsen i arbejdsretten. Det viste sig efterfølgende, at VVS-arbejdsgivernes
organisation Tekniq, havde udfærdiget et dokumentet til brug ved aftaler om
slumpakkord, hvor de uden Blik- og Rørarbejderforbundets vidende havde påført
forbundets logo.
Derfor rejste Blik- og Rørarbejderforbundet en ny sag, hvor de anklagede Tek-
niq for brud mod prislistens bestemmelser. Tekniq har erkendt bruddet, og sagen
er endt med et forlig, hvor organisationen har betalt Blik- og Rørarbejderforbun-
det en større bod.
i sagens afgørelse er der enighed om, at en aftale om akkord altid skal indgås
på den akkordaftaleseddel, som er godkendt af overenskomstparterne.
i forliget mellem Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet er parterne desuden
enige om:
”at en aftale om akkord – uanset om den opmåles eller ”slumpes” – indgås
direkte mellem akkordholder og virksomhed. Det betragtes derfor som overens-
komststridigt, hvis nogen af parterne udformer og/eller anvender lokalaftaler
og/eller paradigmer til aftalesedler, som fastlægger fravigelser til Rørprislisten,
f.eks. at den økonomiske risiko for uforudsete, udefrakommende hændelser
bæres af akkordholderen”.
stå for vvs-arbejdet på 50 nye ældreboliger
i randers. opstarten på arbejdet var præget
af en del kaos og forsinkelser, og derfor
var de to svende allerede godt i gang med
opgaven, da de omsider blev præsenteret
for en slumpakkordaftale.
- vi var ikke tilfredse med den sum,
som firmaet tilbød. den var for lav, og
derfor forhandlede vi lidt frem og tilbage.
dog uden at blive enige, forklarer ulrik
Jørgensen.
de to svende tog derfor kontakt til en
opmåler i fagforeningen. han kunne med
det samme se, at der var noget galt med
den fremsendte aftale til slumpakkord.
udover en alt for lav pris havde indeha-
veren af kjellerup vvs ændret i teksten
på sedlen for slumpakkorder, som er
udarbejdet af arbejdsgivernes egen orga-
nisation, tekniq. han havde blandt andet
indregnet zonepenge og andre tillæg med
i den samlede pris, og det er et brud på
overenskomsten.
afgjort i arbejdsrettensagen om den ændrede akkordaftalesed-
del måtte afgøres i det fagretlige system,
og i august blev virksomheden pålagt en
bod på 10.000 kroner for brud på overens-
komsten.
men inden sagen var nået så langt, hav-
de de to vvs’ere forsøgt at forhandle sig til
en bedre pris, end de 440.000 kroner inklu-
siv zonepenge, som de var blevet tilbudt
for arbejdet af kjellerup vvs. det lykkedes
ikke, og da Blik- og rørarbejderforbundets
opmåler efterfølgende beregnede en pris
uden zonepenge, der lå knap 100.000
kroner højere, valgte ulrik Jørgensen og
lars klitgaard hansen at benytte sig af
prislistens værnebestemmelse.
dermed kunne de forlange at arbejdet
blev opmålt og udført efter taksterne i den
fælles prisliste.
- vi kunne jo ikke blive enige om en
acceptabel pris. og da mester samtidig
truede os med, at han bare ville sætte an-
dre til at lave arbejdet, måtte vi trække en
streg i sandet. vi havde brugt alt for langt
tid på at diskutere frem og tilbage, siger
lars klitgaard hansen.
ekstra timeløn på 67 kroner og sådan blev det. trods virksomhedens
modvilje blev de 50 ældreboliger i randers
akkordaftale
udført efter bestemmelserne i rørprislisten.
og da opgaven var afsluttet viste det sam-
lede regnestykke, at de to svende dermed
kunne holde en timeløn, som indregnet
zonepenge var hele 67 kroner højere, end
hvis de havde accepteret firmaets oprinde-
lige tilbud om en slumpakkord.
- Gennem hele forløbet havde vi en god
dialog med opmåler og ansatte i fagfor-
eningen. vi har fået god hjælp, og særligt
da bølgerne gik lidt højt var de gode til,
at få tingene ind på rette spor, siger de to
østjyske vvs’ere.
haR Du uDfyLDt Dit opLysningskoRt?gør det nu og deltag i lodtrækningen om en ipad2 til en værdi af 4000 kroner.
Se bagsiden
skriv aldrig under på en
akkordaftale, før du har
været i kontakt med en
opmåler i fagforeningen.
Han kan hjælpe dig, hvis
prisen ikke er rigtig eller
aftalen skruet forkert
sammen.
HUsK!
10 | Blik og rør 11-2013
skorstensfejere med støvekosti Holstebro renser skorstensfejersvendene også ventilationsanlæg. Det giver masser af nye opgaver – og delte meninger om dem.
Jeg ser frem til de ture. Det
er god afveksling og hyggeligt, fordi vi er to mand på opgaven.
Skorstensfejersvendene Henrik Langvang (tv.) og Bruno Majlund Jensen har mange forskellige opgaver – bl.a. rensning af ventilationsanlæg.
Af Søren Frederiksen, Magasinværkstedet Fotos: Jens bach
Blik og rør 11-2013 | 11
DEn guLE DEWaLt-boREMaskinE kører
for fulde omdrejninger, mens det blå kabel
overfører kraften til den bløde, roterende
kost, som møjsommeligt bliver ført ind i
badeværelses ventilationskanal.
det her er ikke normalt værktøj for
en skorstensfejer, og det er heller ikke
normalt arbejde. men det er det blevet
for skorstensfejersvendene Bruno majlund
Jensen og henrik langvang. i hvert fald
ind i mellem. deres mester michael klein
rasmussen har nemlig set et marked i
rensning af ventilationsanlæg og varme-
genindvindingsanlæg hos både private
kunder, virksomheder, boligforeninger og
kommuner.
- det er ikke noget, som vi sælger
målrettet. men vi gør opmærksom på det,
når vi er ude hos en kunde for at rense
skorstene, forklarer skorstensfejermester
michael klein rasmussen.
- og det er ikke svært at overbevise folk.
det er bare at åbne til en af udsugningska-
nalerne og vise dem, hvor meget skidt der
sidder – eller at tage et foto med mobilte-
lefonen, tilføjer henrik langvang.
Hyggeligt arbejdedenne villa i holstebro er ingen undta-
gelse. der er et centimetertykt lag af støv,
som den roterende kost løsner på sin vej
gennem kanalerne. normalt er det bare at
sætte fuld drøn på anlægget og lade det
suge skidtet ud, efterhånden som kosten
bliver skubbet gennem røret. men kunden
troede, at det skulle slukkes, og nu kan
skorstensfejersvendene ikke få det i gang
igen, så de må være ekstra grundige med
industristøvsugeren, som larmer om kap
med boremaskinen.
- Ja, det støver noget mere, end når
man renser skorstene. sod er mere fast.
så det er vigtigt at huske masken, kon-
staterer Bruno majlund Jensen.
han kan godt lide arbejdet med at
rense ventilationsanlæg.
- Jeg ser frem til de ture. det er god
afveksling og hyggeligt, fordi vi er to
mand på opgaven. samtidig kan det godt
kræve, at man bruger hovedet lidt mere
end med skorstenene, når man kommer
ud til et stort ventilationssystem og skal
greje, hvordan det er skruet sammen, si-
ger Bruno majlund Jensen, der som regel
danner team med mester, når der skal
renses ventilationskanaler.
henrik langvang foretrækker skorste-
nene. selvom rensning af ventilations-
kanaler i dag indgår i skorstensfejerud-
dannelsen, synes han, at der er en større
faglighed i at feje skorstene.
- det er det, som jeg er udlært i. og
brandsikkerhed er vigtigere end rene
ventilationskanaler. desuden har jeg det
godt med at køre rundt og passe mig selv
Det er et teamwork at rense ventilationskanaler. Den ene mand håndterer boremaskine og støvsuger, mens den anden styrer den roterende kost
HVoRfoR ER DET VigTigT?
Hvis et ventilationsanlæg ikke bliver
renset, kan det gå ud over indeklimaet.
Dels kan støv og skidt blive suget med
rundt mellem lokalerne, dels nedsæt-
ter aflejringen af støv og skidt ventila-
tionsanlæggets kapacitet.
Statens Byggeforskningsinstitut har
undersøgt ventilationsanlæg i etage-
ejendomme, og her havde snavs en
stor del af skylden for, at de udsugede
luftstrømme blev reduceret med cirka
5 procent hvert år. Samtidig blev ener-
giforbruget øget med cirka 5 procent
om året – så der er også penge at spare
ved at få renset ventilationsanlægget.
Fotos: Jens bach
12 | Blik og rør 11-2013
og drikke en kop kaffe med fru Jensen, når
der er tid til det, siger henrik langvang.
tre måneder på hospitaletopgavernes længde er vidt forskellig. det
kan være en formiddag i en villa eller et
par uger i en boligforening. engang gik de
tre måneder på det lokale hospital. Alli-
gevel udgør rensning af ventilationsanlæg
kun en relativ lille del af den årlige om-
sætning. Cirka 5 procent anslår skorstens-
fejermester michael klein rasmussen.
- det kunne sagtens være mere. vi er
lidt forsigtige med at tage for mange
opgaver ind, for vi har godt med arbejde
med skorstenene. vi går gerne efter at
lave toårige serviceaftaler med kunderne,
f.eks. boligforeninger, så vi kommer fast
og renser deres ventilationsanlæg, siger
han og tilføjer, at de også har en aftale
med et lokalt blikkenslagerfirma. Blik-
kenslagerne ringer til skorstensfejerne,
hvis de opdager noget, som trænger til at
blive renset, og skorstensfejerne ringer til
blikkenslagerne, hvis de opdager noget
i ventilationsanlægget, som skal skiftes,
f.eks. en motor.
- omvendt må skorstensarbejdet
heller ikke blive en sovepude. f.eks. er
der mange i omegnen, som har skiftet
til fjernvarme. så det er godt at sprede
forretningen, konstaterer michael klein
rasmussen.
Bruno majlund Jensen har det fint
med at være i et firma, som både fejer
skorstene, bygger med isodor og isokern
og renser kedler og ventilationsanlæg – ja,
selv tagrender, når nu han alligevel er
oppe på taget hos fru Jensen for at feje
skorstenen.
- man må tage de opgaver, som man
kan få. det handler om at være fremsynet –
man kan ikke bare læne sig tilbage, under-
streger skorstensfejersvenden fra holstebro.
det er ikke svært at overbevise folk. det er bare at åbne til en af udsugningskanalerne og vise dem, hvor meget skidt der sidder”
Der anvendes bløde koste for ikke at skade ventilationskanalerne.
Hvis ikke et ventilationsanlæg bliver renset, sætter der sig et tykt lag støv og skidt. Her ses før og efter.
SpRuT, fuglEREDER og unDERHylERE
ligesom der kan være spændende
ting i skorstene – Henrik langvang har
engang fundet gemt sølvtøj – støder
skorstensfejersvendene også på over-
raskelser i ventilationsanlæggene.
- Vi var ude på en lokal efterskole, hvor
vi hittede både gin og øl gemt på loftet
ved siden af ventilationsrørene på
pigegangen. De vidste godt, at den var
gal, for stuen var blæst for elever, da vi
gik i gang. Det er jo bortvisningsgrund-
lag. men vi sladrede ikke, griner Henrik
langvang.
En anden gang fyldte de seks sorte
affaldssække med fuglereder, da de
rensede ventilationskanalerne på taget
af en virksomhed.
- og så støder vi som regel på sokker
og underhylere, når vi renser ventilati-
onsanlæg i boligforeninger. lyden kan
jo vandre mellem lejlighederne via
ventilationskanalerne, så folk stopper
de underligste ting i dem for at dæmpe
den, siger Bruno majlund Jensen.
Skorstensfejer-mester Michael Klein Rasmus-sen vurderer, at rensning af ven-tilationsanlæg udgør 5 procent af omsætnin-gen – men det kunne sagtens være mere.
Fotos: Jens bach
BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT
SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK
TAG PÅ SKI BESTIL FERIEN NU
Bestil din skiferie nu til én af Nortlanders 27 destinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Igen i år får du 3 % i rabat med LO Plus.
3 %RABAT
skift tilvinterdæk
7 UD AF 10 STENSLAG KAN REPARERES!
SKIFT TIL VINTERDÆK NU!
Få 10 % i rabat på udskiftning af bilruder og reparation af stenslag.
På din adresse eller på et af vores 39 auto-glasværksteder.
Læs mere på loplus.dk/danskbilglas
Det er tid at skifte til vinterdæk, når termo-metret falder til 7° C og derunder. Besøg en af vores 59 afdelinger fordelt i hele landet.
Læs mere på loplus.dk/superdaekservice
Læs hvordan du booker på loplus.dk/nortlander
10 %RABAT
10 %RABAT
Bestil vinterferien nu og få tilmed rabat!
Hos Falk Lauritsen Rejser får du 4 % rabat på ALLE rejser som LO Plus medlem.
Læs hvordan du booker på loplus.dk/falklauritsen
4 %RABAT
REJS SYDPÅ – OG FÅ SMILET FREM
VIND GAVER I DECEMBER
Vær med i julekalenderen på loplus.dk, hvor du kan vinde fl otte præmier fra 1. december og frem til juleaften.Hovedpræmien er 25.000 kr. til Atlantis Rejser
Tilmeld dig på loplus.dk/julekalender Scan QR-koden med din smartphone
Vind gaver til en samlet
værdi af 90.000 kr.
Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.
1594 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 11M.indd 1 03/10/13 10.54
14 | Blik og rør 8-9-2013
En styrkelse af rhvervsuddannelserne
regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsuddannelser-ne, og Blik- og rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.
Udspillet ”Faglært til fremtiden – Bedre og mere at-traktive erhvervsuddannelser” er regeringens bud på en ambitiøs og tiltrængt reform af erhvervsuddannelserne.
regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsud-dannelserne, og Blik- og rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.e
14 | Blik og rør 11-2013
Foto: rasmus baaner
Blik og rør 11-2013 | 15
En styrkelse af rhvervsuddannelserne
regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsuddannelser-ne, og Blik- og rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.
MED uDspiLLEt ”faglært til fremtiden
– Bedre og mere attraktive erhvervsud-
dannelser” har regeringen fremsat deres
bud på en ambitiøs og tiltrængt reform af
erhvervsuddannelserne.
Både regeringen og arbejdsmarkedets
parter i lo og dA er enige om, at der er
behov for grundlæggende forbedringer af
erhvervsuddannelserne. målet er bedre og
stærkere erhvervsuddannelser, som væ-
sentligt flere unge end i dag vælger direkte
efter 9. eller 10. klasse, og at markant flere
fuldfører en påbegyndt erhvervsuddan-
nelse. samtidig er det målet generelt at
løfte det faglige niveau på erhvervsuddan-
nelserne, således at fremtidens faglærte får
de kompetencer, der er nødvendige på et
globalt arbejdsmarked.
- vi har imødeset udspillet med spæn-
ding, og vi er rigtig godt tilfredse med
mange af de tiltag, som regeringen lægger
op til. skal vi finde karakterbogen frem,
så ligger udspillet helt sikkert i den gode
ende af skalaen, siger forbundssekretær
kim fusager Balle fra Blik- og rørarbejder-
forbundet.
det er især regeringens fokus på kvalitet,
adgangskrav og bedre videreuddannel-
sesmuligheder, der i følge kim fusager
Balle, er blandt de toneangivende punkter
i udspillet.
- i alt for mange år har erhvervsuddannel-
serne været lavt prioriteret. det har medført
en række skævheder og mangler, som
regeringen nu viser vilje til at gøre noget
ved. det er tiltrængt, og derfor bakker vi op
om reformens målsætning om, at mindst
25 procent af en ungdomsårgang skal have
en erhvervsuddannelse, siger kim fusager
Balle, der også hilser forslaget om praktik-
pladsgaranti velkommen.
- hele debatten om manglende læreplad-
ser har også været en medvirkende årsag
til, at mange unge enten ikke søger en
uddannelse som vvs’er eller skorstensfejer,
eller falder fra efter grundforløbet. en lære-
plads i en virksomhed er naturligvis nummer
et, og derfor forventer vi naturligvis også, at
arbejdsgiverne viser format og tager ansvar
for en fremtidig sikring af kvaliteten i uddan-
nelserne, siger kim fusager Balle.
en væsentlig nyskabelse med reformen
bliver indførelsen af adgangskrav, hvor det
kræver en bestået eksamen i dansk og ma-
tematik, for at blive optaget på en erhvervs-
uddannelse.
- de manglende adgangskrav til er-
hvervsuddannelserne har fejlagtigt givet
det signal, at alle bare kan gennemføre en
erhvervsuddannelse. Alligevel tror vi, at ad-
gangskrav kan være med til at forbedre ud-
dannelsernes image og samtidig medvirke
til, at unge er bedre rustet til uddannelsen
inden de går i gang, siger Blik- og rørarbej-
derforbundets forbundssekretær.
I alt for mange år har erhvervsuddannelserne været lavt prioriteret.
uDSpillET om ERHVERVSuDDannElSERnEDet er regeringens mål, at flere tager
en erhvervsuddannelse. Således skal
mindst 25 procent af en ungdomsår-
gang vælge en erhvervsuddannelse
efter 9. eller 10. klasse i 2020.
også antallet af elever, som falder fra
i løbet af deres uddannelse skal redu-
ceres. i dag er det næsten halvdelen,
der falder fra undervejs, men i 2020 er
det målet, at 60 procent gennemfører
deres uddannelse.
Regeringens udspil til en reform af
erhvervsuddannelserne indeholder
blandt andet forslag til:
• adgangskrav til erhvervsuddannel-
ser. Eleverne skal have mindst 02 i
dansk og matematik ved afgangs-
prøven i 9. eller 10. klasse. Elever,
der har uddannelsesaftale med
en virksomhed, eller som via en
forudgående ungdomsuddannelse
opfylder kravet, kan også komme
direkte ind.
• mere og bedre undervisning gennem
blandt andet undervisning i mindst
25 timer om ugen og bedre kobling
mellem skoleforløb og virksomheds-
praktik.
• Bedre mulighed for videre uddan-
nelse via flere højniveaufag og eux.
• Vejledningen fokuseres, så indsatsen
målrettes dem, der har størst behov
for vejledning.
• fortsat indsats for flere praktik-
pladser.
i perioden 2014 til 2020 afsættes der
ca. 3 milliarder kroner til initiativerne i
reformen af erhvervsuddannelserne.
De politiske forhandlinger om en
reform af erhvervsuddannelserne er
i gang, og regeringen forventer at en
politisk aftale er på plads inden jul.
haR Du uDfyLDt Dit opLysningskoRt?gør det nu og deltag i lodtrækningen om en ipad2 til en værdi af 4000 kroner.
Se bagsiden
16 | Blik og rør 11-2013
forslag til ny autorisationslov er fremsat:
SikkerheDen udvandes
trods små indrømmelser i forhold til det op-rindelige lovforslag er Blik- og rørarbejder-
forbundet og den øvrige installationsbranche fortsat stærkt kritisk overfor de foreslåede
ændringer i autorisationsreglerne.
foRbRugERE og ansattE i installationsbranchen skal for-
berede sig på ringere sikkerhed, flere skader og stigende
utryghed, hvis lovforslaget om ændringer af autorisations-
reglerne bliver vedtaget.
for selv om erhvervs- og vækstminister henrik sass lar-
sen (s) har imødekommet branchens kritik på et par min-
dre områder, er den samlede installationsbranche fortsat
kritisk overfor lovforslaget.
- hvis lovforslaget vedtages vil det uden tvivl betyde,
at sikkerheden svækkes for både forbrugere og ansatte i
branchen. de par steder, hvor vi får indrømmelser ændrer
ikke på den samlede bedømmelse af lovforslaget. fra vo-
res synspunkt er det klart en pil nedad, siger forbundsfor-
mand max meyer fra Blik- og rørarbejderforbundet.
det er især forslaget om, at vvs-arbejde ikke længere
behøver at være udført af faglært uddannede medarbejde-
re, som max meyer er kritisk overfor.
- der spiller regeringen virkelig hassard med sikkerhe-
den. de tekniske installationer i byggeriet bliver mere og
mere komplicerede, så hvis en række vvs-opgaver ikke
længere skal udføres af medarbejdere med de rette kom-
”de tekniske installationer i byggeriet bliver mere og
mere komplicerede, så hvis en række vvs-opgaver ikke læn-
gere skal udføres af medarbej-dere med de rette kompetencer,
så stiger risikoen for ulykker markant.”
max meyer, forbundsformand i Bl ik- og rørarbejderforbundet .
Er dine børn forsikre hvis uheldet er ude?
Som medlemfår du 10% rabat på ulykkesforsikringen
Hvert år kommer mange børn ud for en ulykke, mens de er i institution, skole eller fritidsklub. Ofte er det tænderne det går ud over. Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet.
UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE MERE på aLka.Dk ELLER RINg 70 12 14 16
forslag til ny autorisationslov er fremsat:
petencer, så stiger risikoen for ulykker markant. det skriger
jo til himlen, siger forbundsformand max meyer.
børnebilletterogså på arbejdsgiversiden er man bekymret for konsekven-
serne, hvis lovforslaget vedtages. det er blandt andet ud-
sigten til såkaldte delautorisationer, hvor eksempelvis en
tømrervirksomhed kan få delautorisation til at udføre boligin-
stallationer.
– der er tale om ”mini-autorisationer”, hvor personer får
lov til at udføre farligt arbejde på en børnebillet. det er en
farlig og alvorlig misforståelse, at for eksempel en murer på
et halvt år kan lære så meget, at han kan tage ansvaret for
alle installationer i en bolig. det er ikke i tråd med markedet,
hvor de tekniske krav kun stiger, siger direktøren i arbejdsgi-
verorganisationen tekniq, niels Jørgen hansen i en presse-
meddelelse.
og hos arbejdsgiverne mener de heller ikke, at lovforsla-
get vil have en konkurrencemæssig effekt.
– lovforslaget lever ikke op til forudsætningen om at ska-
be mere konkurrence, for der er allerede konkurrence på
markedet. det ændrer forslaget ikke. desuden lever lovfor-
slaget ikke op til regeringens eget krav om en modernise-
ring uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger niels
Jørgen hansen.
den samlede installationsbranche må nu sætte sin lid til,
at folketinget tager ansvar i behandlingen af lovforslaget af
hensyn til sikkerheden for forbrugere og ansatte i branchen.
- det er ikke slut endnu. vi har nu en opgave om at over-
bevise de forskellige partier om, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren er på vej i den forkerte retning. og det gælder alle
partier i folketinget, lyder fra forbundsformand max meyer.
lovforlaget om ændringer i autorisationsloven får opbak-
ning fra en række andre organisationer uden for installati-
onsbranchen, som mener at ændringerne vil medføre øget
konkurrence. det gælder blandt andre dansk Byggeri, dansk
industri og dansk metal.
faktahvis DE foreslåede ændringer af
autorisationsloven gennemføres vil
det blandt andet betyde, at en tømrer-
mester fx kan opnå del-autorisation til
gasinstallationer.
MEn Da ændringerne i autorisationsloven samtidig
ændres således, at det ikke længere er en faglært
VVS’er, som skal udføre arbejdet, vil det fx være
muligt for en maler med blot seks ugers kursus at
udføre installationen.
ÆnDRingERnE af autorisations-loven er planlagt
til behandling på folketingets dagsorden den
5. november 2013.
18 | Blik og rør 11-2013
tr-forum 2013 i Pensiondanmark:
Pension er blevet
tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle, når pension skal på dagsordenen, mener tillidsrepræsentant hos
WiCoteC kirkeBJerG A/s i osted, lars vang Jensen. han deltog fornylig i pensiondanmarks årlige tr-forum.
- MinE koLLEgER vED goDt, at de har en
pensionsordning, og de fleste ved også,
at den både indeholder forsikringer og
en sundhedsordning, fortæller tillids-
repræsentant Wicotec-kirkebjerg A/s i
osted, lars vang Jensen, der også selv
har haft glæde af sundhedsordningen.
lars deltog for nylig i pensiondan-
marks årlige konference for tillidsrepræ-
sentanter, tr-forum, i middelfart. i den
forbindelse havde pensiondanmark lavet
en ny undersøgelse blandt tillidsrepræ-
Hottere
vinD En ipaDudfyld dit oplysningskort og deltag i lodtrækningen om en ipad værdi af 4000 kroner. Se bagsiden
fotos: pensiondanmark
”mine kolleger ved godt, at de har en pensionsordning, og de fleste ved også,
at den både indeholder forsikringer og en sundhedsordning.”
lars vang Jensen, t i l l idsrepræsentant hos
Wicotec-kirkebjerg A/s
faKTa om TR-foRumSom en del af medlemsdemokratiet i pensionDanmark
mødes tillids¬repræsentanter for at diskutere pensions-
ordningen – og hvordan den kan gøres bedre. De enkelte
fagforbund udpeger medlemmerne til TR-forum, som
pensionDanmark holder én gang om året.
TR-forum er også med til at give pensionDanmarks seks
branchebestyrelser inspiration til at videreudvikle pen-
sionsordningen. Ved TR-forum vælges lønmodtagernes
repræsentanter til branchebestyrelserne.
Hottere
Lars Vang Jensen og tillidsrepræsentanter fra hele landet var samlet til den årlige PensionDanmarks årlige TR-forum i Middelfart.
sentanterne, hvor 54 procent svarer, at
interessen for pension de senere år er
steget blandt kollegerne. kun fire procent
oplever faldende interesse.
Pension skal være nemt at gå tili sit indlæg på tr-forum forklarede adm.
direktør torben möger pedersen, pensi-
ondanmark, den øgede interesse med, at
selskabet forsøger at gøre pension nemt
at gå til. Bl.a. ved at give medlemmerne
gode muligheder for selvbetjening via
pc’en og app.
- Både app’en og de personlige sider
på din pension giver et godt overblik,
og det er nemt at skrue op eller ned for
forsikringsdækningerne. det kan jo være
relevant, hvis man fx har købt hus, og
forsikringsbehovet ændrer sig. derfor
opfordrer jeg også mine kolleger til, at de
selv skal tjekke deres pension – enten på
pensiondanmarks hjemmeside eller via
app’en, siger lars vang Jensen.
Håber på stigning i pensionsbidraget lars oplever også, at interessen for
pension er steget blandt kollegerne i takt
med, at pensionsbidraget er øget. og han
så gerne, at pensionsbidraget øges endnu
mere.
- Jeg håber, at parterne til de næste
overenskomstforhandlinger skruer pensi-
onsbidraget en tand i vejret. 12 procent
er lige i underkanten i forhold til min
økonomi, siger lars vang Jensen.
Minister og ”Hjerne-Madsen”på tr-forum var der desuden indlæg af
minister for sundhed og forebyggelse
Astrid krag, der fortalte om regeringens
planer på sundhedsområdet. deltagerne
fik en status på udviklingen inden for
deres eget brancheområde. og så rundede
hjerneforsker peter lund madsen tr-forum
af med at forklare, hvorfor pension tradi-
tionelt er et emne, som menneskehjerner
har svært ved at forholde sig til.
SåDan DownloaDER Du pEnSionDanmaRKS appDu aktiverer app’en via din personlige
side på pension.dk/dinegenpension,
hvor du logger på med nemiD. Her
klikker du på ”aktivér mobil” og følger
anvisningerne. på den måde hentes
app’en automatisk fra enten app Store
eller google play.
Blik og rør 11-2013 | 19
Teknisk Erhvervsskole CenterNordre Fasanvej 27 – 2000 Frederiksberg
Telefon 38 17 70 00 – Mail tec@tec.dk – www.tec.dk
Undervisere til vvs-uddannelsen
Vi har travlt i vvs-afdelingen på Teknisk Erhvervsskole Center og søger derfor fag-lærere. Vvs-uddannelsen har specialer inden for blikkenslager- og energiområdet.
Din profilDu er uddannet vvs’er, blikkenslager eller energispecialist og er stærk såvel teoretisk som praktisk.
Fagligheden er ganske enkelt i top, og det samme gælder lysten til at give den videre.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kan tegne i AutoCAD, bruge MS Office og er god til matematik.
Vigtigst er det, at du brænder for at blive en god faglærer og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring inden for dit område.
Vi tilbyderTEC er en arbejdsplads, hvor lærerne er tilgængelige for hinanden og for eleverne i hverdagen.
På TEC er du som lærer organiseret i team, der arbejder sammen om at levere en under-visning, der tiltrækker, motiverer og fast-holder elever og kursister. Der er derfor en stor grad af fælles forberedelse på skolen.
Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi din pædagogiske uddannelse, der som hovedregel skal gennemføres på diplomniveau og inden for 4 år efter 1 års ansættelse.
I vvs-afdelingen er vores mål at:• stå for den ypperste faglighed i
uddannelsen• udvikle lærernes kompetencer• være foran med hensyn til nytænkning • bygge på anerkendende pædagogik
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår med 2 års prøvetid.
Lønnen forhandles efter principperne i Ny løn.
Dit ansættelsessted bliver TEC’s skole i Gladsaxe.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos inspektør Michael Hviid, telefon 2545 3457.
Send din ansøgning mærket ”MH-vvs”, vedlæg et CV, kopi af uddannelsesbevis og dokumentation for relevant erhvervs-erfaring til tecjob@tec.dk.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
TEC opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
ef.d
k
ind_Ud
feriegaranti oPtaget
følgende firmaer er
blevet optaget, enten i ds
Håndværk & industri, tekniq
eller dansk industri,og
er derfor omfattet af
feriekortordningen med
garanti for feriepenge.
kREDs syDjyLLanD-fyn
Jannik lynge VVs & Blik apS
industrivej 5
6840 oksbøl
Cvr.nr. 29170193
01. juli 2014 – tekniq
medlem af ds indtil da.
JK Vent Vest apS
vestermarksvej 5
6600 vejen
Cvr.nr. 35473920
01. oktober 2013 - tekniq
midt Ventilation apS
merkurvej 8
7430 ikast
Cvr.nr. 34484694
01. september 2013 - tekniq
kREDs sjÆLLanD-boRnhoLM
Højlands VVS
fulbyvej 4 n
4180 sorø
Cvr.nr. 32839932
01. september 2013 - tekniq
lm VVS apS
segenvej 34, vestermarie
3700 rønne
Cvr.nr. 27524141
1. oktober 2013 – tekniq
KRH-VVS, Kresten Henriksen
hovedgaden 119
4295 stenlille
Cvr.nr. 27711642
1. oktober 2013 – tekniq
cpH VVS & Kloak
vordingborgvej 364
4690 haslev
Cvr.nr. 317831419
6.s eptember 2013 – ds
Havnsø Blik
Bøgevej 10, havnsø
4591 føllenslev
Cvr.nr. 29032432
18. september 2013 - ds
kREDs købEnhavn
Sanigas VVS
tæbyvej 10
2610 rødovre
Cvr.nr. 25682475
1. oktober 2013 – tekniq
wolff & olsen Entreprise
Boserupvej 2 kld.
2700 Brønshøj
Cvr.nr. 35251030
1. oktober 2013 - tekniq
feriegaranti oPHørt
i følgende firmaer er
feriegarantien ophørt.
medlemmer der har arbejdet
i firmaerne skal have udstedt
feriekort.
kREDs sjÆLLanD – boRnhoLM
Brandstrup VVS a/S
Øremosevej 1
4293 dianalund
Cvr.nr. 31578698
30. juni 2013 – ds
Energi Teknik Sjælland apS
poppelvang 1
4180 sorø
Cvr.nr. 32290779
30. juni 2013 – ds
Sanitech VVS
Bournonvillesvej 2
3480 fredensborg
Cvr.nr. 31474434
30. september 2013 - ds
20 | Blik og rør 11-2013
DEn ovEREnskoMstsikREDE sunDhEDsoRDning i pensiondanmark bliver nu
endnu bedre. som noget nyt kan du også få behandlet skader, der er opstået i
fritiden, fx som følge af en sportsskade eller et tungt løft.
Behandlingerne foregår stadig hos enten fysioterapeut, kiropraktor, massør
eller zoneterapeut på et af mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele
landet.
prisen er fortsat kun 30 kr. om måneden, selvom du nu også får dækket
skader opstået i fritiden. du betaler fremover dog skat af de 30 kr., men du
behøver ikke at gøre noget – pensiondanmark indberetter beløbet til skAt.
du booker tid til behandling, som du plejer på pension.dk/dinpension.
også adgang for pensionistersom noget nyt kan pensionister også få adgang til tværfaglige behandlinger
i sundhedsordningen. prisen er 30 kr. om måneden efter skat, og man skal
ikke have penge op af lommen, da beløbet trækkes fra pensionsopsparingen.
tilmelding sker på pension.dk/dinpension, eller du kan ringe på 7012 1330
alle hverdage kl. 8-21.
din sundhedsordning gælder også i fritiden
nyt om sundhedsordningen i pensiondanmark
Brug din sundhedsordning og bestil tid til behandling
på www. pension.dk/dinpension
Blik og rør 11-2013 | 21
annoncE
foto
: pen
sion
dan
mar
k
22 | Blik og rør 11-2013
DE såkaLDtE guLE fagfoREningER, som
krifa, det faglige hus og Business dan-
mark fører sjældent arbejdsskade-sager til
tops i retssystemet. taber 'de gule' en sag
om arbejdsgivernes eventuelle erstat-
ningsansvar i forbindelse med en arbejds-
skade ved byretten, er det sjældent, at
sagen ankes til landsretten.
de såkaldte gule fagforeninger er også
yderst tilbageholdende, når det gælder
om at anlægge sag ved domstolene mod
Ankestyrelsen i sager, hvor det handler om
at få fastlagt graden af tabt arbejdsevne og
erstatning i forbindelse med en arbejds-
skade.
Gule Giver op:
anker ikkemedlemmers skadesaG
er du så uheldig at få en ryg- eller knæskade på job-bet, er det ikke ligegyldigt hvilken fagforening, du er medlem af.
Blik og rør 11-2013 | 23
Gule Giver op:aRbEjDsskaDE-aDvokatER ER EnigE om hvorfor de gule ikke
følger arbejdsskadesagerne til dørs i retssystemet: for at spare
penge
flere advokater med speciale i arbejdsskader er enige om,
hvorfor de gule ikke fører arbejdsskade-sagerne til dørs i rets-
systemet: det handler om at spare penge.
-det må handle om økonomi, simpelthen. de gule vil ikke ofre
tid og penge på at lægge sag an mod staten. Jeg har svært ved at
se andre begrundelser. så kan man jo egentlig bare konstatere, at
det her er endnu et eksempel på, at der er sammenhæng mellem
det, man betaler for – og så det, man får, siger advokat søren kjær
Jensen fra advokatfirmaet elmer & partners.
Advokat martin haug fra advokatfirmaet rosberg & haug, der
fører denne type retssager for bl.a. 3f, fødevareforbundet nnf og
serviceforbundet, er enig:
- det er et faktum, at det at føre retssager ved domstolene er
dyrt. At føre sager ved landsretter og højesteret er endnu dyrere.
og ganske ressourcekrævende.
Bruger sager til "at flytte hegnspæle"
martin haug understreger, at der hos den traditionelle fagbevæ-
gelse har været en tradition for at forsøge ”at flytte hegnspæle”
via domstolsafgørelser:
- man fører sager, som måske ikke nødvendigvis er oplagte
vinder-sager, men sager hvor man forsøger at påvirke retspraksis
til fordel for lønmodtagerne. måske skal der føres seks-syv sager,
og så får man først hul på bylden i den 8. sag. så kan den afgø-
relse bruges som løftestang for fremtidige sager. den traditionel-
le fagbevægelse har gjort en del ud af at føre de her principielle
slag ved domstolene, siger han.
- det handler om på det overordnede plan at forbedre erstat-
nings-mulighederne for medlemmerne. og det handler om -
ved at føre de her sager - at påvirke arbejdsgiverne til at skabe
et bedre arbejdsmiljø. hvis man gennemgående næsten intet
anker til de højere retsinstanser, så er det jo nærmest umuligt
at flytte så meget som en eneste hegnspæl, siger martin haug.
Af Avisen.dk
Advokater: Derfor anker gule ikke tabte sager
”der er en klar overrepræsentation af de traditionelle fagforbund, der
fører de her arbejdsskadesager ved de højere retsinstanser. det er tydeligt, at det er dem, der bruger ressourcer på den her type sager.”
mart in haug , rosberg & haug Advokater.
Blik og rør 11-2013 | 23
- der er en klar overrepræsentation
af de traditionelle fagforbund, der fører
de her arbejdsskadesager ved de højere
retsinstanser. det er tydeligt, at det er
dem, der bruger ressourcer på den her
type sager. de gule fagforeninger ser
man ikke meget til, fortæller advokat
med speciale i arbejdsskadesager martin
haug fra firmaet rosberg & haug Advo-
kater.
erstatning på grund af dårligt arbejdsmiljøsammen med advokat finn schwartz har
han i forbindelse med bogen ’Ansvar for
arbejdsskader’ gennemgået alle sager
om arbejdsskader i perioden fra februar
2003 til september 2011.
desuden har martin haug for fagfor-
bundet 3f lavet en eksakt ankestatistik
for sager om arbejdsgivers erstatningsan-
svar for perioden maj 2011 til juni 2012.
i denne periode er der ved landsretter-
ne og højesteret ført 45 skadesager, hvor
en lønmodtager har krævet erstatning af
sin arbejdsgiver på grund af eksempelvis
dårligt arbejdsmiljø.
Anke-statistikken bekræfter tendensen
fra perioden 2003-2011:
Af de 45 sager er ni rejst uden medvir-
ken af fagforeningen. Af de resterende
sager tegner lo- og ftf-forbund sig for
de 35. fagforeningen danmark, der er en
del af det faglige
hus, har ført en
enkelt sag, mens
krifa ikke har ført
en eneste sag ved
de højere retsin-
stanser i perioden.
"Meget sjældne gæster"krifa og det
faglige hus er også sjældne gæster i
byretterne, når det gælder den type
sager, hvor man anlægger sag mod
Ankestyrelsen på medlemmernes vegne
i arbejdsskadesager. her handler det om
at få fastlagt graden af eventuel tabt
arbejdsevne og erstatning.
- det er meget sjældent, vi ser noget
til de gule på den her front. krifa og det
faglige hus er sjældne, meget sjældne
gæster i byretterne i den her slags sager,
siger advokat søren kjær Jensen fra
advokatfirmaet elmer & partners
han har gennem de seneste 25 år an-
lagt flere hundrede sager mod Ankesty-
relsen på vegne af medlemmer hos den
traditionelle fagbevægelse. Blandt andet
medlemmer af ftf-forbundene dansk
sygeplejeråd, danmarks lærerforening,
dansk politiforbund, socialpædagogernes
landsforbund, Bupl og lo-forbund som
hk og foA.
Af Avisen.dk
F...ING FEDT
Tilmeld dig i din kredsLæs mere om årsmødet på www.blikroer.dk
blik OG rørUNGDomÅrsmøde 2014
d. 31/1- 2/2
En hEl wEEkEnd mEd fokus på:• Workshops
• Dine faglige rettigheder
• Arbejdsmiljø
• Nye kammerater
• DM i indefodbold
• Fest, farver og for lidt søvn!
på svendborg Vandrehjem
FÆLLESSKABFAGLIGT
Afsender: blik- og rørarbejderforbundet • immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk