Post on 06-Apr-2016
description
h a c k e r a d fæ r d k a n
g a v n e v i r k s o m h e d e n
i n t e n s i v d u e l
m o d h a r v a r d o g y a l e
temaProblembaseret
læring
nr. 4, 2014
beton med et strejf af teater10
studerende giver inPut til lokale virksomheder 11
teamwork nødvendigt for at komme ud i rummet 12
den korte vej til studentersamarbejde14
hackeradfærd kan gavne virksomheden16
”matchmaking seriouslyaffects your relations” 18
når musikken taler20
anvendt filosofi 22
2 hurtige til morten Ziethen23
20
K o m m e d d i n h i s t o r i eHar du en god samarbejdshistorie, et net-
værksarrangement eller noget helt tredje,
som du gerne vil dele, er der mulighed for at
bringe det i AAU Matchmaker.
De eneste krav til indholdet er, at det relaterer
sig til Aalborg Universitets samspil med virk-
somheder og institutioner eller knytter sig til
et af universitetets mange netværk.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er rele-
vant for AAU Matchmaker, er du velkommen
til at kontakte os.
mail indhold eller spørgsmål til:
Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk
Deadline for materiale til næste udgivelse er
den 19. januar 2014.
redaktør
Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk
layout & grafik
designwerke / ann@designwerke.dk
faste journalister
Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk
Frank Jensen / fej@adm.aau.dk
Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk
Anne Bloksgaard / anne@abni.dk
fotos
Colourbox.com
AAU
Adam Lehn
abonnementskontakt
Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk
I N D H O L D
4
med filosoffen På job23
ikt-branchen i fokus24
lokalt særPrægskal hjælPe nordjyskerhvervsudvikling26
arrangementer28
8
Pbl baner vej for innovationog samarbejde4
erhvervsParatestuderende og smv’erer et godt match 6
intensiv duel mod harvard og yale8
Aalborg Universitet kører længst på literen, hvad angår forskning og in-
novation i samarbejde med erhvervslivet. Det konkluderer prorektor In-
ger Askehave på baggrund af tal fra Dansk Industri, der for nylig bad
sine medlemmer pege på deres bedste samarbejdspartnere. En af for-
klaringerne kan være den problembaserede tilgang til læring (PBL), som
AAU er verdenskendt for. Her arbejder AAU-studerende med projekter,
der tager udgangspunkt i reelle problemer og ofte i samarbejde med er-
hvervslivet. Det betyder blandt andet, at kandidaterne er godt rustet til at
indgå i de sammenhænge, de bliver mødt af på en arbejdsplads.
Dette nummer af AAU Matchmaking har tema om Problembaseret Læring.
Læs om AAUSAT-projektet, hvor studerende og ansatte fra forskellige af-
delinger, specialiseringer og årgange gennem 14 år har arbejdet sam-
men for at udvikle satellitter. Det er der foreløbigt kommet tre satellitter
ud af og to mere på vej. Du kan også læse om , hvordan hackerkulturen
kan lære lovlydige virksomheder noget om kreativitet og innovation.
Og så har AAU Matchmaking lanceret et nyt initiativ,
”Projektbørs”, hvor virksomheder og organisationer
har mulighed for at præsentere deres projekt-
idéer over for studerende, hvilket gør sand-
synligheden for gode match endnu større.
Glædelig jul og god læselyst.
Pia Stigaard SkammelSen,
redaktør
L æ N g s t p å L I t e r e N
Om AAU mAtchmAking
Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,
som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som
til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-
ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-
tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter
- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at
nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og
en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.
Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes
svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig
i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,
som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de
rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på
hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit
lokalområde.
Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking-sekretariatet, som har til op-
gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi
har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de
fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere
eller studerende.
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde
med AAU, udgives af Matchmaking-sekretariatet. Læs mere om mulighederne
på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.
AAU Matchmaker udgives af:
Matchmaking-sekretariatet, Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
DK-9220 Aalborg Øst
lokale A-1. sal vest
Tlf. 9940 7376
mail: match@aau.dk
web: match.aau.dk
Med støtte fra:
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
Vi investerer i din fremtid
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Socialfond
med filosoffen På job23
ikt-branchen i fokus24
lokalt særPrægskal hjælPe nordjyskerhvervsudvikling26
arrangementer28
Pbl baner vej for innovationog samarbejde4
erhvervsParatestuderende og smv’erer et godt match 6
intensiv duel mod harvard og yale8
3 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
SynS-punkt
fakta
Inger Askehave er prorektor for Aalborg Universitet og professor
i professionel kommunikation. I denne udgave af ”Synspunkt”
stiller hun skarpt på PBL-modellens betydning for AAUs samar-
bejde med erhvervslivet.
4TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
Halvdelen af virksomhederne har samarbejdet med Aalborg Universi-
tet, og otte ud af ti af landets store industrivirksomheder vurderer, at
Aalborg Universitet er god eller meget god til at uddanne de medarbej-
dere, virksomhederne efterspørger.
AAU’s skudsmål er næsten lige så godt, når man stiller samme spørgs-
mål til virksomhedernes innovationsansvarlige. Set fra innovationsaf-
delingerne i danske industrivirksomheder overgås Aalborg Universitet
kun af DTU.
På Aalborg Universitet er vi stolte af universitetets gode omdømme i
industrien. Tager man hensyn til, at danske universiteter ikke har lige
store forskningsmidler til rådighed, får Aalborg Universitet den mest
positive vurdering af industrivirksomhederne ifølge Dansk Industri.
Aalborg Universitet kører med andre ord længst på literen, hvad an-
går forskning og innovation i samarbejde med erhvervslivet, når man
spørger industrien.
Vi vælger at fortolke virksomhedernes fine vurdering af universitetet
som et tegn på, at vores pædagogiske værktøjskasse rummer redska-
ber, der netop udvikler vores studerende og forskeres evne til samar-
bejde med det omgivende samfund.
Først og fremmest ser vi vores vellykkede samarbejdsrelationer til
private og offentlige virksomheder og institutioner som et resultat af
Aalborg Universitets målrettede brug af problembaseret læring - også
kendt som PBL.
PBL blev tidligt valgt som den dominerende læringsform, da AAU blev
startet i midten af 1970’erne, og 40 års brug af PBL har placeret sam-
arbejde med eksterne partnere centralt i universitetets udvikling, for
samarbejde er selve kernen i PBL.
Gennem PBL opdrager vi vores studerende til at undersøge og løse aka-
demiske problemstillinger i fælleskab gennem samarbejde. Det sker som
gruppearbejde om et fælles projekt, og allerede i studietiden får AAU’s
studerende mulighed for at samarbejde med virksomheder uden for uni-
versitetet om løsning af projekter, som har betydning for virksomhederne.
For studerende, der senere vælger en akademisk karriere som for-
skere på Aalborg Universitet, er forskning i samarbejde med virksom-
heder derfor en helt naturlig vej til innovation og ny viden – ikke mindst
takket være forskernes erfaring med PBL.
Problembaseret læring er med andre ord en afgørende faktor i Aalborg
Universitets gode resultater med eksterne samarbejder. Betyder det,
at universitetet har realiseret sine ambitioner om samarbejde med er-
hvervslivet?
På ingen måde, og Dansk Industris undersøgelse sætter netop fingeren
på nogle af de områder, hvor Aalborg Universitet kan udvikle samar-
bejdet med erhvervslivet.
Dels har kun halvdelen af de adspurgte industrivirksomheder prøvet at
samarbejde med Aalborg Universitet. Vi har altså til gode at etablere
samarbejdsrelationer til den anden halvdel, og vi kan sikkert også ud-
vikle vores samarbejde med virksomheder i servicesektoren.
Dels antyder Dansk Industris undersøgelse, at store industrivirksom-
heder har et mere positivt syn på Aalborg Universitet end små og
mellemstore virksomheder. Mens 80 procent af de store industrivirk-
somheder mener, at AAU er god til at uddanne kandidater, som virk-
somhederne har brug for, er andelen af små og mellemstore virksom-
heder med samme holdning en anelse mindre.
Små og mellemstore virksomheder er vigtige, for de udgør rygraden i
dansk erhvervsliv, men små virksomheder har vanskeligere end store
virksomheder ved at gøre brug af universiteternes viden. For Aalborg
Universitet såvel som for andre universiteter er videnspredning til min-
dre virksomheder derfor en opgave, som vi kan blive bedre til at løse.
For mange små virksomheder er innovation og viden afgørende for, om
virksomhederne kan vokse og overleve på længere sigt, og på Aalborg
Universitet vil vi gerne være med til at sikre fremtiden for flere små
virksomheder.
p B L B a N e r v e jf O r I N N O v a t I O N O g s a m a r B e j D e
a f I N g e r a s k e H a v e , p r O r e k t O r
aalborg universitet tog en flot andenPlads, da industriens interesseorganisation, dansk industri, for nylig bad sine medlemmer industrivirksomhederne, Pege På deres bedste samarbejdsPartnere
blandt universiteterne.
5 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
e r H v e r v s p a r a t e s t u D e r e N D e O g s m v ’ e r
e r e t g O D t m a t c H a f a N N e B L O k s g a a r D
aalborg universitets PoPulære Pbl-model – også kendt som ”aalborgmodellen” – er med til at sikre, at broen mellem uddannelsesinstitutionen og erhvervslivet
er kort, solid og nem at forcere.
temaProblembaseret
læring
Forkortelsen ”PBL” står for problem- og projektbaseret læring. Læringsformen er en af hovedårsagerne til, at AAU har udviklet sig til et overordentligt eftertragtet studiested og en foretrukken samarbejdspartner for erhvervslivet.
Undervisningsmodellen betyder rent praktisk, at ca. halvdelen af hvert semester bruges på at skrive projekt – oftest som et sam-arbejde mellem grupper bestående af 3-6 studerende og en virk-somhed med en reel problemstilling eller udfordring. Fokus i pro-jektarbejdet er på problemorientering, gruppearbejde, samarbejde, tværfaglighed og autentiske problematikker.
Afprøvning Af nye områder
En af de virksomheder, som har gode erfaringer med at samarbejde med studerende, er Dataproces i Nibe. Virksomheden udvikler Big Data-analyser og -softwareløsninger til store, digitale administratio-ner - primært til danske kommuner. Her kan der skabes store vær-dier ved fx at automatisere den dataintegration og –validering, der pt. foretages af medarbejderne, og der er millionbesparelser at hente for kommunerne. Virksomheden er grundlagt af Morten Lindblad og Kjar-tan Jensen, som begge er uddannet cand.oecon. fra AAU og dermed ’opflasket’ med PBL-metoden. Partner og direktør Morten Lindblad fortæller:
- Vi bruger bl.a. studerende, når nye områder skal prøves af. Vi er på mange måder en pionervirksomhed og afsøger hele tiden nye og bedre løsninger. Derfor er det af stor værdi, at vi gennem studerendes ana-lyse kan få indblik i nye metoder og områder uden selv at skulle bruge mange ressourcer på det. De studerendes arbejde giver os et solidt grundlag for at vurdere, om det nye område er noget, vi bør satse på.
Dataproces arbejder netop nu på få en fast aftale med Institut for Da-talogi om hvert år at tage 9. semesters studerende ind i virksomheden – først i et praktikforløb og efterfølgende i specialeforløb, så de stude-rende i alt er et år i virksomheden.
- Ud over det flotte arbejde, de studerende leverer, giver samarbejdet os også et rigtigt godt grundlag for rekruttering – vi får set potentielle medarbejdere grundigt an i sådan et samarbejdsforløb. Vi får også et tættere forhold til forskerne – og derigennem indblik i den nyeste vi-den, hvilket er afgørende for en virksomhed som vores, hvor vi hele tiden er forrest i udviklingen, siger Morten Lindblad.
fremtidssikring Af sAmArbejdet
PBL-modellen har været et grundlæggende element i AAU’s virke siden opstarten for 40 år siden, og læringsformen vil også komme til at tegne AAU i årene fremover. Dekan for det Teknisk-Naturvi-denskabelige Fakultet, Eskild Holm Nielsen, som er ansvarlig for området ”Innovation” i AAU’s strategi for de kommende år, siger:
- Som en del af den kommende nye strategi for Aalborg Universi-tet sætter vi yderligere fokus på innovation, herunder især samar-bejdet med omgivelserne. I den sammenhæng har vi særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. PBL er grundstenen i vo-res samarbejde med erhvervslivet: At de studerende arbejder med projekter, der tager udgangspunkt i reelle problemer, giver stort udbytte for både de studerende, AAU og erhvervslivet.
Netop PBL har i sagens natur også stort fokus i fremtidsstrategien. Ud over det tætte samspil med virksomhederne undervejs i de stu-derendes uddannelse gør, PBL-metoden dem også til nogle af de
6TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
mest eftertragtede kandidater, når erhvervslivet søger nye med-arbejdere. Dekan for det Humanistiske Fakultet Lone Dirckinck-Holmfeld, som er ansvarlig for udviklingen af PBL i AAU’s strategi for de kommende år, siger:
- PBL giver vores studerende kvalitet og kant og bringer dem en fod foran på arbejdsmarkedet. Når vores kandidater igennem deres studietid har arbejdet problem- og projektorienteret, tværfagligt og forankret i den virkelige verdens problemer, betyder det, at de fra dag ét er parate til at indgå i de sammenhænge, de bliver mødt af på en arbejdsplads. Det værdsættes og efterspørges kraftigt af vore aftagervirksomheder – såvel private som offentlige. Det er blandt andet denne kvalitet, kant og ”employability” vi vil sikre også fremadrettet med det strategiarbejde, der nu skydes i gang.
glade for aau-kandidater
Hos Arkitektfirmaet Huskon i Brønderslev ansatte man lige ef-
ter nytår 2013/2014 Michael Sørensen, bygningsingeniør fra
AAU, til en nystartet afdeling – med så stor succes, at man snart
vil kigge samme sted efter 1-2 ingeniører mere. Arkitekt Brian
Demuth Jensen siger:
- Kandidater fra AAU har et rigtig godt ry. De er nytænkende og
ikke bange for at tage fat – faktisk oplever vi ofte, at Michael
tænker endnu længere, end vi egentlig havde forventet. De er
blevet vænnet til at tænke selv, og det er rigtig godt!
Hos virksomheden Dolle i Frøstrup, som er verdens største pro-
ducent af lofttrapper, har man i årenes løb ansat mere end 10
kandidater fra AAU. COO Lars Torrild siger:
- De studerende bliver helt fra start sat i grupper med 7-8 andre
studerende med forskellige baggrunde og tilgange til den fæl-
les opgave, så de har erfaring med, hvordan man får sådan et
samarbejde til at fungere. Det er en rigtig god kompetence at stå
med, når man kommer ud i en virksomhed.
7 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
8TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER8tema: fremtidens udfordringer AAU MATCHMAKER
En intensiv afdeling på et hospital er bare ikke et sted, man har lyst til
at være patient. Ender man der, er det nemlig ofte ensbetydende med,
at man er i livsfare, og kroppen er stresset. Det medfører ofte, at pa-
tienternes blodsukker er forhøjet, og dermed øges risikoen for at dø af
sin sygdom. Derfor er det meget vigtigt at insulinbehandle patienter-
ne, så blodsukkerværdien kommer under kontrol, men for at gøre det
bedst skal sundhedspersonalet kende patientens insulinfølsomhed, og
den kan ikke bare lige sådan måles. Men lektor Ulrike Pielmeier fra
Aalborg Universitet udviklede og testede i sit ph.d.-studie softwaresy-
stemet Glucosafe. Ved at indtaste blandt andet patientens vægt, køn,
alder og højde kan systemet ved hjælp af matematiske formler ud-
regne insulinfølsomheden, og det har givet gode resultater.
- Et pilotforsøg i 2009 viste, at uden Glucosafe havde 43 procent af
patienterne en blodsukkerværdi i det optimale område, men med råd-
givning fra Glucosafe steg tallet til 84 procent. Og i 2013 lavede vi et
studie med data fra over 2000 patienter, hvor det viste sig, at Glucosafe
gav bedre insulinanbefalinger end et system kaldet eProtocol-insulin,
som de bruger på Intermountain Healthcare (IH) i Salt Lake City i USA,
siger Ulrike Pielmeier.
Klargøring til KlinisK test
IH’s kliniske personale har udviklet eProtocol-insulin, og systemet er
senere blevet tilpasset af førende forskere fra blandt andet Harvard
og Yale, men hidtidige undersøgelser viser altså, at AAU’s system er
bedre. Nu skal det testes i dagligdagens kliniske praksis i USA, og det
skal Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald hjælpe med til. Ulrike Piel-
meier er vejleder for de to sundhedsteknologistuderende på niende
semester, som nu tilbringer et halvt år i USA.
Testen går ud på, at en applikation tilfældigt enten henviser en patient
til en Glucosafe-behandling eller til en eProtocol-behandling, og sene-
re skal resultaterne så sammenlignes. Falder testen ud til Glucosafes
fordel, vil IH fremover benytte systemet på alle hospitalets intensivaf-
delinger, men inden testen går i gang, skal applikationen GlucoComp
stykkes sammen, og det arbejder Kasper Aarup Houlberg og Mette
Evald nu med.
- Vi er blevet taget rigtigt godt imod, og personalet har gjort meget for,
at vi er blevet en del af deres team af ingeniører, og vi bliver anset som
eksperter på en del af GlucoComp. Arbejdet er virkelig spændende, for
vi arbejder med personer med vidt forskellige baggrundsprofiler og
erfaringer, og som er helt anderledes end hvad vi er vant til. På den
måde lærer vi en masse nyt – også om ting uden for vort eget felt,
siger de to.
Og så kommer kompetencer fra uddannelsen dem til gode i arbejdet.
- Igennem projektarbejde på AAU lærer vi at arbejde i teams, og det har
givet os nogle erfaringer, som er super vigtige, når flere mennesker ar-
bejder sammen om et større projekt som det her. Det er rart at få bekræf-
tet, at det vi lærer på uddannelsen kan anvendes i praksis, så vi glæder
os til det fortsatte arbejde med projektet, siger Kasper Aarup Houlberg
og Mette Evald, der kommer tilbage til Danmark kort efter nytår.
I N t e N s I v D u e L m O D H a r v a r D O g Y a L e
a f f r a N k j e N s e N
temaProblembaseret
læring
er aau’s system til at måle og styre blodsukker bedre end det system, som kloge hoveder fra blandt andet harvard og yale har udviklet? det er to sundheds-
teknologistuderende fra aalborg universitet nu taget til usa for at undersøge.
9 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
Hjørrings fremtidige teater- og oplevelseshus var inspirationskilde,
da 330 studerende fra byggeriets uddannelser deltog i jubilæumsud-
gaven af den nordjyske ”Betonworkshop”. Gennem 10 år har det tvær-
faglige uddannelsestiltag givet tusinder af unge en bedre forståelse
for hinandens arbejde og for verdens mest benyttede byggemateriale.
Opgaven til de studerende fra UCN, AMU Nordjylland og AAU’s uddannel-
ser inden for Byggeri & Anlæg og Arkitektur & Design var i år at samar-
bejde om at skabe betonelementer med tematisk afsæt i det nye teater.
Resultatet af fire hektiske dages anstrengelser bliver udstillet i gågaden
i Hjørring og forsynet med infotavler om det kommende kulturhus med
planlagt åbning i 2016.
- Der vil også blive brugt meget beton i det hus, men i første omgang
bliver der ikke så meget skulptur over det, som i dét, I har lavet. Men det
skal have den samme høje kvalitet, som I har været med til at mestre her,
sagde en imponeret Hjørring-borgmester Arne Boelt, efter at han havde
inspiceret de nyligt støbte emner og takket de studerende for indsatsen.
Virksomheder og organisationer står bag
Studerende Stefan Nebel Rasmussen fra Arkitektur og Design på AAU var
selvkritisk i forhold til resultatet men glad for processen:
- Resultatet blev anderledes, end vi havde forestillet os til at begynde
med, fordi vi blev pressede på tid. Vi var kun fire i vores gruppe, så vi var
slet ikke klar med formene, da betonen kom. Det betød, at vi måtte justere
på designet, men det er også en meget lærerig erfaring. Samarbejdet
fungerede godt, og alle hjalp hinanden.
Idéen med det velafprøvede og jubilerende koncept for betonworkshop-
pen er netop at simulere en byggeproces i et komprimeret tidsforløb:
- Hjørring er bygherren, og de studerende repræsenterer alle parterne
i en typisk byggeproces - rådgivende ingeniører, designere, arkitekter
og entreprenører. De studerende starter tirsdag morgen uden at vide
ret meget om betonkonstruktioner, og så ender de fredag med et helt
håndgribeligt resultat, som en masse andre får at se, forklarer lektor og
medarrangør Eigil V. Sørensen fra Aalborg Universitets Institut for Byg-
geri og Anlæg.
Betonbranchens organisationer og virksomheder er med i kredsen bag
workshoppen. Til gengæld nyder de godt af, at næste generation i byg-
geriet får et mere nuanceret indblik i, hvad beton kan og kræver.
B e t O Nm e D e t s t r e j f a f t e a t e r
a f c a r s t e N N I e L s e N
temaProblembaseret
læring
fakta
Betonworkshop arrangeres af Center for Betonuddannelse, som
ud over uddannelsesinstitutionerne tæller Teknologisk Institut,
Dansk Byggeri og Dansk Beton. Læs mere på www.vikanbeton.dk.
10TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
s t u D e r e N D eg I v e r I N p u t t I L L O k a L e v I r k s O m H e D e r
a f s u s a N N e H . k N u D s e N
temaProblembaseret
læring
Kreative studerende og nordjyske virksomheder mødes hvert år i
workshoppen U-CrAC. Her får de studerende en forsmag på den virke-
lighed, der venter efter studiet, og virksomhederne får nye løsninger
på aktuelle udfordringer.
Begyndelsen af september betyder studiestart på AAU. Men hvert
år har nogle lidt mere travlt end andre. Studerende på Interaktive Di-
gitale Medier, Arkitektur & Design, Oplevelsesdesign og Entrepre-
neurial Engineering har nemlig sammen med studerende på UCN
mulighed for at deltage i den tværfaglige, casebaserede og bru-
gerorienterede workshop User-Driven Creative Academy (U-CrAC).
Workshoppen løber over tre uger og har tre faser, hvor de stude-
rende arbejder med at identificere et problem, målgruppeanalyse,
problemløsning samt produktion af en film omkring hele processen.
- Vi vil gerne afspejle den virkelighed, de studerende kommer ud i. Her
skal de indgå i tværfaglige teams, og det vil vi gennem U-CrAC gerne give
dem kompetencer til. Samtidig laver de studerende noget, der er ved-
kommende og relevant for virksomhederne, og jeg oplever, at det er en
enorm energikilde for dem, fortæller lektor Søren Bolvig fra Institut for
Kommunikation, som er en af initiativtagerne til U-CrAC.
Kreative løsninger
Ud over de to nordjyske uddannelsesinstitutioner spiller erhvervslivet
nemlig også en aktiv rolle i U-CrAC. Virksomheder kan forud for work-
shoppen byde ind med aktuelle udfordringer, som de herved får nye per-
spektiver og kreative løsninger på.
- Leos Legeland deltog i workshoppen i år, og de gik tilbage efter anden
uge og implementerede nogle af de løsninger, de havde fået, i deres sms-
service, siger Søren Bolvig.
Derudover sørger kræfterne bag U-CrAC for, at virksomhederne bliver
en del af et netværk og kan inspirere hinanden.
- Det unikke ved U-CrAC er, at workshoppen på den måde giver input
til både de studerende, erhvervslivet og til forskningen. Vi forskere kan
nemlig efterfølgende bruge observationer fra workshoppen i vores
forskning, forklarer Søren Bolvig.
fakta
- U-CrAC blev skabt i 2008 af Søren Bolvig og professor mso Nicola
Morelli (dengang begge Institut for Arkitektur og Medieteknologi)
samt lektor Claus Rosenstand fra Institut for Kommunikation
- Workshoppen bliver afholdt hvert år i september
- I år deltog 230 studerende
- Virksomheder kan løbende byde ind med cases til næste år
- Læs mere på www.ucrac.dk
11 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
t e a m wO r k N ø Dv e N D I gt f O r at kO m m e u D I r u m m e t
a f c a r s t e N N I e L s e N
temaProblembaseret
læring
12TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER12 AAU MATCHMAKERtema: fremtidens udfordringer
tre egne satellitter i kredsløb i rummet og to mere På vej derud næste år.det er det højtflyvende resultat af 14 års samarbejde mellem studerende,
forskere og virksomheder i aalborg universitets studentsPace-Program.nede På jorden har satsningen sendt en ny generation af grundige og
gruPPearbejdende ingeniører ud i erhvervslivet.
Satellitterne er små ”cubesats” på 10x10x10 centimeter, som fx bliver
brugt til at indsamle oplysninger om skibstrafikken ved Grønland for
Søfartsstyrelsen. Den kommende AAUSAT4 skal gøre overvågningen
endnu bedre, og efterfølgeren AAUSAT5 får en særlig PR-dimension,
fordi det europæiske rumfartsagentur ESA vil sende den op med sam-
me ekspedition som Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen.
- Vi er blevet kendt for at lave noget godt håndværk ude i verden, og de
studerende lærer meget af at gøre ting helt færdige i den høje kvalitet,
som rumfart kræver. Der er ikke så meget rumindustri i Danmark, så de
fleste af dem havner i noget andet. Men de har nyttige erfaringer med
sig, siger lektor Jens Dalsgaard Nielsen fra Institut for Elektroniske Sy-
stemer, som har været med siden begyndelsen.
studerendes eget initiativ
Forskere fra AAU var også med i udviklingen af den første danskbyggede
satellit, Ørstedsatellitten, som blev sendt op med en NASA-raket i februar
1999. I dens rumbegejstrede slipstrøm bad studerende om selv at få lov
til at prøve kræfter med satellitter.
- De havde hørt om en ny amerikansk idé med cubesats, som gjorde
det forholdsvis nemt at komme i rummet. Den første blev udviklet i
et hurtigt forløb fra 2001 til 2003 og kom med på den første cubesat-
opsendelse nogensinde i juni 2003. Men det var altså de studerende,
ikke de ansatte, der sparkede det hele i gang, og en meget stor del af
det foregår stadig som fritidsprojekt sideløbende med studierne, un-
derstreger Jens Dalsgaard Nielsen.
strenge krav
En af de nuværende hovedkræfter i laboratoriet, hvor satellitterne bliver
bygget, er elektronikstuderende Mathias Mølgaard:
- Fagligt får vi en del erfaringer som vi ellers ikke ville have fået på uni-
versitetet. Vi skal lave elektronik, mekanik og software af meget høj kva-
litet, selv om vi har et stramt budget. Produktet skal både virke første
gang og hver gang. Det er ikke nok, at det fungerer til en demonstration til
eksamen. Det er en anderledes måde at arbejde på i forhold til kurser og
projektarbejde, men vi bruger naturligvis meget af teorien fra kurserne
og erfaringen fra vores semesterprojekter til at løse de problemer, vi står
over for i Student Space Lab, fortæller Mathias Mølgaard.
AAUSAT4 er en del af ESA’s ”Fly Your Satellite” program for studerende.
I sommer var Mathias Mølgaard og en medstuderende i Holland for at få
kontrolleret deres arbejde på ESA’s særlige testcenter ESTEC.
- Det er ikke en del af studiet at kunne teste en satellit på en måde, så
vi har tillid til, at den vil virke i rummet, efter at den er blevet sendt op
med en raket. Så det har vi været nødt til selv at lære. Samarbejdet med
ESA har været utroligt spændende, og mange af de studerende har været
af sted på længere ophold i Holland. Men også samarbejdet med lokale
teknologivirksomheder som fx Hytek i Aalborg har været interessant og
lærerigt, siger Mathias Mølgaard.
løfter arven
Problembaseret projektarbejde og læring i grupper er en vigtig del af
Aalborg Universitets pædagogiske DNA. Satellitprojektet er et eksempel
på, hvad det kan føre til.
- PBL og Aalborg-modellen er ikke noget, vi tænker over til daglig. Men
hele projektet kan kun lade sig gøre, hvis vi samarbejder, så det er i prak-
sis en meget stor del af vores hverdag. På AAUSAT-projektet arbejder vi
sammen fra flere forskellige afdelinger, specialiseringer og årgange for
at få et fælles projekt til at lykkes. Der er behov for folk med forskellig
viden inden for fx antennedesign, powersystemer, mekanisk design og
meget andet. Vi skal også have styr på en masse juridiske spørgsmål
omkring rumlovgivning, så det er en bred skare af folk, som er med i
samarbejdet. Teamwork er en nødvendighed for at få noget sendt i rum-
met, fastslår Mathias Mølgaard.
Han og de andre nuværende studerende på projektet er også bevidste
om, at de skal løfte arven fra forgængerne:
- Selvfølgelig er det spændende at være med til at bygge videre på de
succeser, som tidligere satellitter fra Aalborg Universitet har været. Hel-
digvis har vi fået en masse erfaring fra de tidligere studerende, som vi
kan bygge videre på. Så vi håber da, at vi kan leve op til det gode omdøm-
me og kan sende endnu en satellit i rummet, som virker efter hensigten,
siger Mathias Mølgaard.
fakta
aau’s satellit-tidslinje
Med i Ørstedsatellitten: 1993-1999
AAU CUBESAT: 2001-2003
AAUSAT-II: 2003-2008
Med i ESA’s SSETI EXPRESS: 2003-2005
AAUSAT3 2008-2013
AAUSAT4 2013-2015
AAUSAT5 2013-2015
Læs mere på www.space.aau.dk
13 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
- Kort fortalt går det nye initiativ ”Projektbørs” ud på, at vi afholder en
dag, hvor virksomheder, organisationer og studerende kan mødes. Virk-
somhederne har på forhånd indsendt et oplæg til en projektide, som de
studerende har haft lejlighed til at læse. På projektbørsen får virksom-
hederne mulighed for at præsentere deres projektideer, og efterføl-
gende kan de studerende tale med virksomheden og spørge dybere ind
til problemstillingerne. Ved at sætte de potentielle samarbejdspartnere
sammen på den her måde, forøges chancen for at skabe det bedste
match, fortæller Jacob Dronninglund Knudsen fra AAU Matchmaking.
ProjektoPlæg gav Pote
En af de virksomheder, der har fundet de perfekte projektpartnere
gennem projektbørsen, er Pilebyg A/S i Hjørring, som laver støjskær-
me og støjhegn af levende pil. Virksomhedens projektoplæg handlede
om, hvordan de bedst kan profilere sig på sociale medier, med det in
mente, at deres kunder er organisationer, kommuner og byplanlæg-
gere. Vibe Gro, der er ansvarlig for information og dokumentation i
Pilebyg, fortæller:
- Vi er nok ret atypiske, når man tænker socia-
le medier, da vi ikke går efter privatkunder
og eksempelvis ingen Facebookside har.
Vi fandt i første omgang intet match
på selve præsentationsdagen, men
fik kort tid efter en henvendelse fra
en gruppe fra studiet Interaktive Digitale Medier, som havde set vores
opslag online. Vi holdt et møde med dem, og det stod hurtigt klart, at
de var de helt rette for os!
en suveræn oPlevelse
Resultatet af samarbejdet blev manuskript til en række profilfilm for Pilebyg
A/S, der kan bruges på sociale medier – i de konkrete sammenhænge og på
de medier, der kan ramme virksomhedens målgruppe. Vibe Gro fortæller:
- Det var fantastisk at samarbejde med de studerende, som helt fra start
forstod det dilemma, vi står i, hvad angår de sociale medier, og som var lidt
’skæve’ og ikke bare tænkte, at vi skal gøre som alle andre. Det var pragt-
fuldt at opleve de ting, der sker, når vi som virksomhed bliver sat sammen
med studerende fra et læringsmiljø, hvor de er vante til at arbejde med
medier og tænke anderledes. Vi har fået nogle rigtigt gode oplæg til vores
profilfilm, og det er udelukkende et ressourcespørgsmål, hvornår de bliver
ført ud i livet. Og hvis det ikke kan gøres gennem et semesterprojekt, har vi
en aftale med de studerende om, at de gerne vil hjælpe med det gennem en
ansættelse som studentermedhjælpere. Alt i alt har det været en suveræn
oplevelse for os! understreger hun.
viden møder verden
Også blandt underviserne på AAU hilses initiativet velkommen. Insti-
tutleder på Institut for Læring og Filosofi, professor Annette Lorent-
sen, siger:
- PBL-undervisningsformen er en metode, hvor de studerende støttes
i at generere ny viden. Ligesom på forskningssiden genereres ny viden
i AAUs ånd bedst ved at spille sammen med omverdenen. Derfor ram-
mer det nye initiativ lige ind i AAUs DNA: Viden der gør en forskel – og
AAU som et sted hvor viden møder verden.
D e N k O r t e v e j t I L s t u D e N t e r s a m a r B e j D e
a f a N N e B L O k s g a a r D
en af grundstenene i Pbl-metoden er de studerendes samarbejde med erhverslivet omkring deres Projekter. et nyt initiativ fra aau matchmaking
gør det endnu lettere for virksomheder, organisationer og studerendeat finde de rette ProjektPartnere.
temaProblembaseret
læring
vibe gro
14TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
15 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
H a c k e r a D fæ r D k a N g a v N e v I r k s O m H e D e N
a f c a r s t e N N I e L s e N
slæk På kontrollen og tag ved lære af hackerne. sådan lyder oPfordringen til erhvervslivet fra to danske it-forskere, som har kulegravet 25 års kommunikation
i et af verdens største hacker-fællesskaber for at finde kreativ insPiration.
16TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKERtema: fremtidens udfordringer 16 AAU MATCHMAKER
Hackerkulturen, som får dygtige digitale rebeller til at lege sig frem til
uventede teknologiske nyskabelser, kan også lære lovlydige virksom-
heder noget om kreativitet og innovation. Det er en af hovedkonklusio-
nerne i ny it-forskning fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet:
- Hackerkulturens gode sider bliver overset på grund af massemedi-
ernes fordomsfulde og forsimplede billede af hackere. Men hackere er
mere end skurke og tyve i den digitale tidsalder. Vores forskning prø-
ver at give et mere sandt billede og bidrage med opdateret viden om
hackerkulturen som en kilde til kreativitet og nye idéer, fortæller ph.d.-
stipendiat Frank Ulrich fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.
Hackerkulturen spænder over en række forskellige ”scener” med for-
skellige mål. Nogle angriber sikkerhedssystemer, andre er softwarepi-
rater, fildelere, digitale kunstnere, hacktivister, open source udviklere
osv. Eller sågar ”IKEA hackers”, der designer nye ting med dele fra
eksisterende IKEA-møbler.
Men hackerne har nogle grundlæggende fællestræk, som også har vist
sig i ”Danmarkshistoriens største hackerretssag”, hvor to personer er
dømt for at bryde ind i it-virksomheden CSC’s servere med det offent-
liges CPR-oplysninger.
- En del af det kulturelle mindset er en dyb foragt for autoriteter, og en
holdning om at information skal være fri. Så den sag overraskede mig
ikke, siger Frank Ulrich.
kulegravning af død kos kult
Sammen med lektor Sune Dueholm Müller fra Institut for Marketing og
Organisation på Aarhus Universitet har han gravet sig dybt ned i hack-
ernes verden og hackernes egne ord. De to forskere har gennemført en
computerstøttet tekstanalyse af kommunikationen på et af de ældste
og bedst kendte hacker-websites for at få et overblik over hackernes
værdier og kulturelle profil. I alt drejer det sig om 2000 siders tekst og
næsten en million ord, som i perioden fra 1984 til 2009 er blevet bragt
i det elektroniske nyhedsmagasin fra hackerwebsitet ”Cult of the Dead
Cow” (Den Døde Kos Kult).
- Hackerfællesskabet fremstår som en resultatorienteret og kreativ
kultur, der er optaget af ambitiøse mål og af at vinde gennem at kon-
kurrerede med hinanden og med andre hackergrupper. I hackerkultu-
ren er det evner og bedrifter, som giver magt, prestige og indflydelse.
Der er ikke noget formelt hierarki. Det er også en kultur, som sætter
pris på diskretion og på fleksibilitet. En af de ting, som overraskede os,
var hvordan hackere benytter egne standarder til at fremme kvaliteten
i kreativitet og innovation. Men standarderne bliver konstant udfordret,
hvis der kommer en ny teknologi, eller man finder en mere effektiv
måde at udføre et projekt på, opsummerer Frank Ulrich.
hurra – vi bliver hacket!
De to it-forskere har beskrevet deres fund og metoder i en videnskabelig
artikel forud for en international konference på Hawaii næste år. Desuden
arbejder de nu på at kommunikere anbefalingerne ud til erhvervslivet:
- Selskaber, som står over for hyperkonkurrence, er tvunget til at gen-
opfinde sig selv og udforske nye muligheder. Vi mener, at de kan finde
inspiration og tage ved lære af hackerkulturen. Vi opfordrer dem fx til
at være åbne for fordelene ved at lade deres idéer og produkter blive
hacket. Også selv om det udfordrer den nuværende adfærd hos mange
virksomheder, der typisk gemmer sig bag sikkerhedsmure og hemme-
ligholdelse, siger Frank Ulrich.
Anbefalingen ledsages af eksempler på virksomheder, der har vovet
at bryde med vanetænkningen og ladet hackere lege med deres tekno-
logi. For eksempel oplevede LEGO, at softwaren til deres Mindstorms-
robotter blev hacket efter lanceringen. I stedet for at forsvare rettig-
hederne juridisk, indså LEGO potentialet og arbejdede sammen med
hackerne om næste opdaterede udgave af systemet. Resultatet var et
bedre produkt, en loyal kundebase og større omsætning.
hackere På indersiden
Men forskerne anbefaler også at tage de bedste sider af hackerfæl-
lesskabet og prøve at overføre dem til virksomhedens egen innovati-
onskultur. Ikke ved at slippe al kontrol og lade kreativiteten gå amok.
Men gennem en form for planlagt indre rebel-virksomhed, hvor det er
okay for ansatte at udfordre eksisterende forretningsdogmer ved at
udforske nye muligheder, tage chancer og forfølge idéer med en iværk-
sætteragtig ihærdighed.
- De nytænkende og markedsskabende ideer kan lige så godt komme
fra ansatte, som er frustrerede over fejlfyldt software og ineffektive
produktionsfaciliteter, som de kan komme fra formaliserede forsk-
nings- og udviklingsprocesser. Hackere er kompetente innovatører,
som har fokus på at mestre dét, de arbejder med. At forstå hacking er
en nøgle til at forstå hemmeligheden bag at vedligeholde en kultur af
kreativitet og innovation, som samtidig overholder de kvalitetsstan-
darder, der kræves i moderne forretning, mener Frank Ulrich.
frank ulrich Ph.d.-stiPendiat, institut for datalogi,
aalborg universitet, mobil 5040 3066.
17 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
fakta
virksomhederne PÅ turen
Skive:
Fur Museum
Kilde A/S
DEIF
Dantherm
Skive Kommune
Viborg:
Grundfos
Jysk Display
AC Hydraulic
Viborg Kommune
Randers:
DanDomain
VERDO
PRPDAN
Randers Kommune
18TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
Tour de MidT – eT saMarbejdsTilTag
Turen blev til i samarbejde med de tre midtjyske kommuner Skive, Vi-
borg og Randers. AAU Matcherne havde én dag i hver kommune og
besøgte her tre virksomheder samt kommunen. Formålet var at sætte
fokus på spændende virksomheder i midtjyske kommuner, som ikke
har en ”storby” i baglommen, samt gøre virksomhederne opmærksom-
me på diversiteten af fagligheder og muligheder, som studerende fra
Aalborg Universitet giver. Vigtige effekter ved tiltag som Tour de Midt
er den mediebevågenhed og viraleffekt, som gode historier kan skabe.
Derfor skrev AAU Matcherne blogindlæg hver dag, som de delte på so-
ciale medier. Derudover blev der skrevet en forside- og dobbeltsides
artikel i Skive Folkeblad om turen.
inTeressen skal gå begge veje
AAU Matcherne fik åbnet øjnene for nye muligheder, fortæller Ramsin
Rommel:
- Som oplevelsesdesigner var Tour de Midt en fryd. DanDomain er en
spændende IT virksomhed, der arbejder med user experience design
og digitale løsninger. Jydsk Display er interessant, fordi man kan de-
signe og arbejde med brugeroplevelser på messer.
En anden øjenåbner var, at repræsentanterne fra virksomhederne ofte
ikke besad en stilling, som de var direkte uddannet til:
- En af de pointer, der specielt blev fastslået igennem turen var, at
ens uddannelse ofte er et startpunkt for ens karriere. Turen gav mig
en forståelse for, at det ikke kun er i store virksomheder, at der er po-
tentielle jobmuligheder – tværtimod, udtaler erhvervsjura-studerende
Nancy Ingleton.
Peter Friis, Managing Director i Kilde A/S, lukker gerne dørene op en
anden gang:
- Vi ønsker at have mere med Aalborg Universitet at gøre. Det er vigtigt
at få udbredt kendskabet til vores virksomhed, så vi kan få fat i de dyg-
tige studerende, når vi får brug for nye medarbejdere.
Han mener dog, at studerende også selv har et ansvar for at være op-
søgende, når de skal finde sig et job.
- Vi har fx lige ansat en civilingeniør fra Aalborg Universitet, som kon-
taktede os uopfordret - så den går begge veje, understreger Peter Friis.
Hvorfor MaTcHMaking MelleM sTuderende og virksoMHeder?
En undersøgelse fra Rambøll viser:
- at virksomheder med højtuddannede generelt har en højere vækst
i beskæftigelsen og produktiviteten end virksomheder uden højtud-
dannet arbejdskraft. Langt størstedelen af den øgede beskæftigelse i
virksomheder, som ansætter den første højtuddannede, sker i form af
ikke-højtuddannede personer.
Derfor er tiltag som ”Tour de Midt” vigtige for at få virksomhederne
og de studerende til at møde hinanden. Ikke alle studerende ønsker at
bosætte sig i landets største byer. Derfor er det nødvendigt at skabe
en bevidsthed om, hvilke jobmuligheder der findes fx i små og mel-
lemstore virksomheder, så der kan skabes mere vækst og velfærd i
lokalområderne.
fakTa aau MaTcHer
AAU Matcher er en unik skare af frivillige og erhvervsrettede stude-
rende fra forskellige institutter på Aalborg Universitet, der gennem
studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle sam-
arbejdstilbud med erhvervslivet til studerende. Læs mere på bloggen
www.aaumatcher.dk
” m atc H m a k I N g s e r I O u s LY a f f e c t s YO u r r e L at I O N s ”
a f s u s a N N e H . k N u D s e N
sådan udtrykte en aau-studerende sig om det at netværke På den tre dage lange netværkstur, tour de midt. her åbnede 10 virksomheder fra randers, viborg og
skive dørene for studenterambassadørerne aau matcher. formål: at skabekendskab til hinandens muligheder og danne relationer mellem de studerende
og virksomhederne, som ønsker mere højtuddannet arbejdskraft.
19 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
Du gør det sikkert også indimellem. Sandsynligvis helt ubevidst. Altså
lytter til musik, som spejler dit humør. Musik kan nemlig fremme tanker,
følelser og stemninger, som kan være svære at sætte ord på. Det betyder
også, at musik kan bruges som kommunikationsværktøj for mennesker,
der har svært ved at udtrykke sig med ord. Det kan fx være mennesker
med autisme eller en demenssygdom. Men også voksne med psykiske
diagnoser som skizofreni eller personlighedsforstyrrelser har stor ef-
fekt af musikterapi som et supplerende behandlingstilbud til samtale-
terapi og medicin. Det er baggrunden for, at Aalborg Universitetsho-
spital, Psykiatrien og AAU i 1994 åbnede den fælles Musikterapiklinik.
- Med musikterapi kan vi reducere angst, stress og depression, for-
di udøvelse af eller lytning til musik påvirker og regulerer stressni-
veauet. Og så motiverer musikterapi patienterne til at frigøre fastlåste
energier og udtrykke følelser og stemninger, som de oftest holder til-
bage. Voldsom aggression kan fx spilles ud på trommesættet og skabe
ramme for nye handle- og samværsmønstre, fortæller Inge Nygaard
Pedersen, som er leder af Musikterapiklinikken og lektor på Institut for
Kommunikation på AAU.
Samarbejde på tværS af faggrænSer
Og den nordjyske Musikterapiklinik er faktisk helt unik. Den er ikke
alene den eneste af sin art i Danmark. Den er også den eneste euro-
pæiske musikterapiklinik, hvor forskning kombineres med behandling
direkte i det kliniske miljø. ’
- Det er utroligt vigtigt, at musikterapien foregår, hvor patienterne er
vant til at komme, og det er vigtigt for os, at vi kan samarbejde tæt
omkring forløbene med andre faggrupper. Vi har bl.a. mulighed for at
tilbyde ambulante forløb efter korte indlæggelser, og det er der mange
patienter, der har brug for, understreger Inge Nygaard Pedersen.
N å r m u s I k k e N t a L e ra f s u s a N N e H . k N u D s e N
et unikt samarbejde mellem aalborg universitetshosPital, Psykiatrien og aau omkring danmarks eneste musikteraPiklinik inden for det Psykiatriske område er en succes. voksne med Psykiske diagnoser som skiZofreni og Personligheds-
forstyrrelser har nemlig vist sig at have stor effekt af musikteraPi.
tema: fremtidens udfordringer 20 AAU MATCHMAKER
N å r m u s I k k e N t a L e ra f s u s a N N e H . k N u D s e N
f å N Y H e D e r f r a a a u m a t c H m a k I N g
p å L I N k e D I N
modtag uPdates i din nyhedsstrøm PÅ linkedin om nyeste forskning, arrangementer, efter-/videreuddannelse og samarbejds-
muligheder med aalborg universitet.
www.linkedin.com/comPany/aau-matchmaking
I 2011 oprettede AAU Danmarks første og stadig eneste uddannelse i
Anvendt Filosofi. Denne uddannelse har et særligt fokus på, hvordan filo-
sofien kan anvendes i praksis i både offentlige og private organisationer.
- Det betyder, at de studerende med afsæt i filosofien bliver i stand til
på alle mulige måder at forstå, forstyrre, forandre og dermed i videste
forstand berige den måde, man tænker om ting og sager, mennesker
og virkelighed inden for alle mulige praksisfelter, siger Morten Ziethen,
som er adjunkt på Institut for Læring og Filosofi.
Fra begyndelsen har Anvendt Filosofi derfor også været en populær
uddannelse med omkring 60 nye studerende hvert år. De første af dem
blev bachelorer i sommer, og mange er nu fortsat på den toårige kan-
didatuddannelse. Her har de fået selskab af filosofistuderende fra an-
dre universiteter samt af bl.a. sygeplejersker og journalister. Anvendt
Filosofi er nemlig på kort tid også blevet en populær uddannelse uden
for AAU’s mure.
a N v e N D t f I L O s O f Ia f s u s a N N e H . k N u D s e N
På den nye uddannelse i anvendt filosofi bliver de studerende trænet i at udfordre den måde, offentlige og Private organisationer fungerer og arbejder På.
tema: fremtidens udfordringer 22 AAU MATCHMAKER
case
case
a N v e N D t f I L O s O f Ia f s u s a N N e H . k N u D s e N
Hvad er forskellen på Filosofi og Anvendt Filosofi?
Den største forskel er, at man som studerende på Anvendt Filosofi ikke
blot skal kunne sine filosofiske teorier, man skal også kunne bringe
dem i et interagerende forhold med verden. Dette er i mine øjne en stor
fordel for vores studerende pga. den læringsmæssige effekt, og fordi
de efter uddannelsen ikke skal spørge sig selv, hvad deres filosofiske
viden og dannelse kan bruges til, eftersom de allerede har svaret på
netop det spørgsmål siden 1. semester.
Hvad kan man bruge en uddannelse i Anvendt Filosofi til?
Mennesket kan til stadighed mere, men som følge heraf er det også
kommet i tvivl om, hvorvidt det faktisk vil - og må - alt det, det nu kan.
Her kan filosofien forholde sig reflekteret til de mange spørgsmål, som
er opstået i slipstrømmen af vores moderne
kunnen. Af samme grund hører vi også
fra institutioner og virksomheder, at
de netop nu mangler kandidater, der
formår at kombinere det filosofiske
perspektiv med et sektorspecifikt
kendskab inden for fx landbrug,
sundhed eller økonomi.
morten ziethen
2 hurtige til morten ziethen:
- Da jeg startede min jobsøgning, blev jeg rådet til at udelade, at jeg
er filosof, men det er jo min fagidentitet, griner Signe Guldhammer
Lystbæk.
I 2014 blev hun nemlig uddannet cand. mag. i historie med tilvalgs-
fag i anvendt filosofi. Og heldigvis lyttede Signe Guldhammer Lystbæk
ikke til de gode råd. I dag er det hendes baggrund som filosof, hendes
arbejdsgiver fremhæver, når hun bliver præsenteret for nye kunder.
- Jeg arbejder i dag som kommunikationskonsulent i virksomheden By
Mathew i Hjørring, hvor vi har specialiseret os i mærkbar kommunika-
tion i forhold til samfundsmæssige udfordringer. Her beskæftiger jeg
mig med alt fra tekstforfatning til konceptudvikling, eventplanlægning
og undervisning. Min styrke er i den forbindelse, at jeg formår at sætte
teori bag vores koncepter. Og så er jeg vant til at uddrage essensen af
store filosofiske værker, og den evne kan jeg nu bruge, når jeg arbejder
med koncepter for mange forskellige typer virksomheder. Derudover
specialiserede jeg mig i etik på uddannelsen, og det bruger jeg, når
jeg i dag underviser på UCN i etik i forbindelse med produktudvikling,
forklarer Signe Guldhammer Lystbæk, som i det hele taget ikke er i
tvivl om, hvad filosoffers styrke er i erhvervslivet.
- Grundlæggende skaber vi forståelse
mellem faggrupper. Og det er der be-
hov for både i den private og offent-
lige sektor.
med filosoffen PÅ job
signe guldhammer lystbæk
23 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
Aalborg Universitet er en af kernepartnerne i IKT-klyngen BrainsBusi-
ness, der i 2013 modtog EU-kommissionens Gold Label-pris som en
af Europas mest velfungerende klynger – ikke mindst på grund af det
stærke netværk og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv, som
er med til at sikre, at den viden, der skabes af studerende og forskere
på AAU, bringes i anvendelse i virksomhederne og samfundet omkring.
Klyngen uddelte i år for femte gang BrainsBusiness Award – en pris,
der er oprettet for at sætte regionalt og nationalt spotlight på de man-
ge kompetencer, de nordjyske virksomheder, forskere og studerende
har på IKT-området, og samtidig underbygge den fællesskabsfølelse,
der findes i klyngen, hvor der er et helt unikt samspil mellem virksom-
heder og universitet. Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Hanne Kathrine Krogstrup er ikke i tvivl om BrainsBusiness’ betydning
for det nordjyske IKT-miljø:
- Vi har som universitet en udfordring, der hedder, at vi skal gribe
erhvervslivet, når de kommer til os. Så kan vi nemlig bruge det som
traktor for selv at udvikle os. Og det tror jeg, samarbejdet med IKT-
området og erhvervslivet generelt kan hjælpe os med. Det er en win-
win-situation, som giver os et miljø, som er unikt i både Danmark og
Europa, hvor universitet og erhvervsliv arbejder supergodt sammen.
Pris for videnbaseret vækst
Netop innovation og evnen til at finde en niche, hvor viden anvendes til
at skabe forretning på nye måder, var grundstenene i dommerpanelets
begrundelse for valget af CompanYoung som årets vinder. Virksomhe-
den hjælper uddannelsesinstitutioner, virksomheder og brancheorga-
nisationer med at tiltrække unge, elever, studerende og nyuddannede
– blandt andet på baggrund af indgående kendskab til de unges IKT-
vaner samt en række skræddersyede rekrutteringsportaler.
Formand for dommerpanelet, direktør i Crayon Group Charlotte Schnack,
udtalte ved overrækkelsen:
CompanYoung har fokuseret skarpt på sit produkt og har skabt en ni-
che inden for kombinationen af kommunikation, IT og rekruttering. Det
har medført en vækst, som vi er meget imponerede over.
Tidligere vindere tæller Xtel ApS, EMD International, Progressive Me-
dia og i 2011 professor Steen Andreassen fra AAU’s Institut for Medicin
og Sundhedsteknologi.
I k t - B r a N c H e N I f O k u sa f a N N e B L O k s g a a r D
den 2. oktober blev der sat fokus På den stærke nordjyske ikt-klynge, da brainsbusiness uddelte den eftertragtede brainsbusiness award.
Prisen uddeles til en virksomhed, organisation eller Personlighed, der Påsærlig vis har formået at omsætte viden til forretning, og i år gik Prisen
til den unge aalborgensiske virksomhed comPanyoung.
fakta om brainsbusiness
BrainsBusiness er samlingspunktet for hele det nordjyske IKT-
miljø. Klyngen arbejder for at understøtte innovation og sam-
arbejde mellem virksomheder og mellem forskning og virk-
somheder – og derigennem skabe vækst og arbejdspladser i
Nordjylland. BrainsBusiness afholder løbende IKT-faglige ar-
rangementer, faciliterer fokusnetværk og igangsætter innovati-
onsprojekter. Læs mere på www.brainsbusiness.dk
24TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
Stemningsbillede fra
BrainsBusiness Award 2014,
der blev afholdt i
Europahallen.
fakta om brainsbusiness
BrainsBusiness er samlingspunktet for hele det nordjyske IKT-
miljø. Klyngen arbejder for at understøtte innovation og sam-
arbejde mellem virksomheder og mellem forskning og virk-
somheder – og derigennem skabe vækst og arbejdspladser i
Nordjylland. BrainsBusiness afholder løbende IKT-faglige ar-
rangementer, faciliterer fokusnetværk og igangsætter innovati-
onsprojekter. Læs mere på www.brainsbusiness.dk
Vinderne af BrainsBusiness
Award 2014: CompanYoung ApS
Vinderne af BrainsBusiness Award 2014:
CompanYoung ApS. TV: CEO og medstifter
Kevin Rebsdorff, TH: CCO og medstifter
Daniel Birkholm
25 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
fakta
Projektet ”Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst” (SEV)
kører frem til september 2015. Det nordjyske Vækstforum og de
nordjyske kommuner støtter projektet med to millioner kroner.
26TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER
Aalborg Universitet, alle de nordjyske kommuner og Region Nordjyl-
land er med i det nye samarbejde. Projektet har et budget på to mil-
lioner kroner, finansieret af kommunerne og Vækstforum Nordjylland.
- Vi vil have øget opmærksomhed på lokale erhvervsmuligheder. Hvor-
dan kan forskellige steders særegne kvaliteter og ressourcer aktive-
res og skabe lokale arbejdspladser og aktivitet? Og kan man dermed
bidrage yderligere til at gøre forskellige typer af områder attraktive?
Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde med, forklarer lektor og
projektleder Carsten Jahn Hansen fra Center for Fysisk Planlægning
på Aalborg Universitet.
Flytning Fra land til by
Baggrunden for det nye projekt er demografi og urbanisering. Folk flyt-
ter til byerne. Både internt i de enkelte kommuner og på tværs af dem.
- Danmarkskortet forandrer sig hastigt i disse år, og det har store kon-
sekvenser for mulighederne for erhvervsudvikling og vækst. Stadig
større områder har nu negativ befolkningsudvikling med færre i den
arbejdsdygtige alder. På samme tid udfordres de store byer af øget
tæthed og på deres konkurrenceevne. Så tilsammen handler det om at
gentænke og skabe bedre sammenhænge regionalt. Byerne og land-
områderne har brug for hinanden. Derfor vil vi se på, hvad forskellige
steder, fra storby til vandkant, har af potentialer og forbindelser, som
kan hjælpe erhvervsudviklingen, opsummerer Carsten Jahn Hansen.
Projektet ”Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst” (SEV) samle-
de i starten af november repræsentanter for kommunerne og regionen
til workshop i Aalborg ZOO. Ud fra egne erfaringer drøftede deltagerne
potentialets størrelse og mulighederne for at stimulere det med politik
og strategi. Desuden blev de præsenteret for inspirerende eksempler,
hvor steders potentiale er udnyttet. Det kan være med en lokal råvare
som omdrejningspunkt i ”Dansk Skaldyrcenter” i Nykøbing Mors eller
en aktivitet i landskabet som mountainbikemiljøet ved Rebild. Men det
kan også være i kraft af kompetencer som de attraktive udviklermiljøer
omkring Nordkraft og Aalborg Havnefront.
- Kommunernes udviklings- og planmedarbejdere havde mange gode
bud på, hvordan stedbundne kvaliteter i højere grad kan gentænkes i
forhold til deres potentiale for erhvervsudvikling. Kommunerne er al-
lerede involveret i mange projekter, men der var også enighed om, at
der skal strategiske indsatser til, hvor man kommer tættere på både
virksomheder og civilsamfundet. Altså tættere på den lokale virkelyst,
fortæller Carsten Jahn Hansen.
ikke bare oplevelser og turisme
Et af problemerne i dag er ifølge projektlederen at få koblet fysisk
planlægning og erhvervsudvikling på måder, der matcher den nye vir-
kelighed, hvor globalisering når ud i alle hjørner, og hvor selv de mind-
ste steder specialiserer sig for at finde deres rolle i udviklingen.
- Vi ved ikke ret meget om stedskvaliteternes erhvervsmæssige poten-
tialer, medmindre de ligger inden for oplevelser og turisme. Men hvad
med alle de andre erhverv, set i lyset af stedskvaliteter? Der er brug
for mere fokus på, hvad stedet har af betydning for virksomheder, og
på det lokales potentiale i forhold til at skabe vækst i såvel byområder
som landdistrikter. Vores projekt skal koble viden om steder og er-
hverv og hjælpe kommunerne og regionen med deres erhvervsudvik-
lingsstrategier og planlægningsarbejde. Helst så by- og landområder
supplerer hinanden bedre i fremtiden, siger Carsten Jahn Hansen.
L O k a Lt s æ r p r æ gs k a L H j æ L p e N O r D j Y s k e r H v e r v s u D v I k L I N g
a f c a r s t e N N I e L s e N
nyt Projekt fokuserer På steder i nordjylland, som takket være særlige lokale kvaliteter har Potentiale til at skabe hårdt tiltrængt erhvervsudvikling
og vækst. lokale råvarer, natur, unikke sPortsfaciliteter eller en høj koncentration af mennesker med bestemte komPetencer er eksemPler
På ”stedskvaliteter” med muligheder i, som skal udnyttes bedre.
27 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring
aalborg universitet ønsker alle en glædelig jul
På AAU Matchmaking glæder vi os tilat skabe gode match mellemvirksomheder/organisationer
og AAU i 2015.